Erhvervelse af sommerbolig i Tyrkiet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Erhvervelse af sommerbolig i Tyrkiet
Spørgsmål
Vil ejerforholdet, som
fastlagt ved samejeoverenskomst oprettet i Danmark mellem 2 parter,
vedrørende fast ejendom i Tyrkiet, kunne lægges til grund af de danske
skattemyndigheder ved beregning af ejendomsværdiskat, jf.
ejendomsværdiskattelovens § 2 stk. 1, uagtet alene en af parterne er
anført som adkomsthaver på det tyrkiske skøde?
Vil ejerforholdet, som
fastlagt ved samejeoverenskomst oprettet i Danmark mellem 2 parter,
vedrørende fast ejendom i Tyrkiet, kunne lægges til grund af de danske
skattemyndigheder ved beregning af indkomstskat i forbindelse med salg af
ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8 stk. 2, uagtet alene
en af parterne er anført som adkomsthaver på det tyrkiske skøde?
Hvis spørgsmål 1 og 2
besvares benægtende, vil det da være muligt for A, at ændre de formelle
adkomstforhold, således at de bringes i overensstemmelse med de reelle
forhold,
uden at nogen af parterne skal svare skat, jf.
ejendomsavancebeskatningslovens§1/personbeskatningslovens
§ 3 jf. § 4 e.c. i denne forbindelse, forudsat det tyrkiske skøde
ændres i overensstemmelse hermed?
Svar
Ja.
Ja.
Spørgsmålet bortfalder.
Beskrivelse af de faktiske forhold
A har sammen med
B underskrevet kontrakten af 16. juni 2006 om køb af fast ejendom i Tyrkiet.
Ifølge skødet er A dog den eneste adkomsthaver.
Læs alt
Det er oplyst,
at udenlandske statsborger fra den 7. januar 2006 kan erhverve fast ejendom i
Tyrkiet, såfremt disse: 1) er i besiddelse af et gyldigt pas,
2) kan
fremlægge en notars verificerede oversættelse af passet samt 3) er i
besiddelse
af en gyldig 6 måneders opholds- eller arbejdstilladelse Ansøgningen
bliver herefter sendt til hovedkontoret, Direktoratet for Registrering af
Fast
Ejendom, i Ankara med henblik på endelig godkendelse. Hertil kommer
godkendelse
fra de relevante militære myndigheder.
Repræsentanten
har i sin anmodning beskrevet proceduren i forbindelse med erhvervelse af
fast
ejendom i Tyrkiet.
"Ansøgeren
tager til Tyrkiet, hvor ansøgning om opholdstilladelse indgives. Efter 3-7
dage
er afgørelsen klar, og man møder personligt op for at afhente tilladelsen.
Når
opholdstilladelsen er endelig kan man indgive ansøgning om skøde, på
skødekontoret. Fra skødekontoret sendes ansøgningen til den centrale instans
i
Ankara. Behandlingstiden på det centrale skødekontor er 1-3 måneder. Det er i
denne periode ikke påkrævet, at man opholder sig i landet.
Når skødet er
udfærdiget, skal man møde personligt op på skødekontoret i Tyrkiet til
afhentning
af skødet."
I fortsættelse har repræsentanten oplyst, at A er anført som adkomsthaver,
idet B ikke havde mulighed for fysisk at være til stede i Tyrkiet i
forbindelse
med ovennævnte ansøgningsprocedure. Det er alene af den grund B ikke er
anført
som adkomsthaver på det tyrkiske skøde. Parterne blev derfor enige om, at
alene
A skulle ansøge om opholdstilladelse og dermed alene være anført på skødet,
idet parterne anså de økonomiske og praktiske omkostninger forbundet med
procedure
for at være for store.
Repræsentanten
har fremlagt udkast til samejeoverenskomsten, hvor der bestemmes:
"Uanset
hvad der fremgår af skødekontorets oplysninger vedrørende nævnte ejendom er
ejerforholdet som følger. Ejerforholdet til grunden og den på denne værende
bebyggelse fordeler sig anpartvis i følgende forholdstal:
B som bruger af
anpart A: 50/100
og
A som bruger af
anpart B: 50/100."
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til
sagsfremstilling
Det er
repræsentantens opfattelse, at A og B i fællesskab har erhvervet fast ejendom
i
Tyrkiet.
Det er parternes
hensigt ved samejeoverenskomst at det formelle ejerforhold viger til fordel
for
det reelle, idet ejerforholdet som det fremgår af det tyrkiske skøde ikke er
det reelle, men alene det formelle. Parterne kan påvise ejerforholdets
realitet
ved dokumentation af pengestrømmen mellem dem og sælgeren i Tyrkiet.
Parterne ønsker
derfor, at en samejeoverenskomst lægges til grund ved bedømmelsen af det
reelle
ejerforhold forud for det tyrkiske skøde.
Svar ønskes på
ovenanførte spørgsmål 1-3 idet, det er af stor betydning om A alene bliver
opkrævet ejendomsværdiskatten, idet han så skal svare indkomstskat af det
beløb
B i så fald vil betale til A, som følge af købekontrakten og aftalen mellem
dem.
Endvidere er det
vigtigt at få klarlagt om skattemyndighederne vil anerkende ejerforholdet som
fastlagt ved samejeoverenskomsten i forbindelse med et eventuelt salg af
ejendommen, idet provenuet ønskes fordelt i overensstemmelse med det reelle
ejerforhold. Her ønskes altså beskatning i overensstemmelse med
samejeoverenskomsten, og parterne ønsker ikke, at B ved modtagelse af evt.
provenu er pligtig at betale indkomstskat, ligesom A ikke ønsker, at skulle
svare indkomstskat ved modtagelse af penge i forbindelse med evt. underskud
ved
salg af lejligheden, eller i forbindelse med afholdelse af almindelige eller
ekstraordinære udgifter ved ejendommen.
For så vidt
angår spørgsmål 1 og 2 har repræsentanten anført, at samejeoverenskomsten bør
anerkendes som grundlag for beregning af ejendomsværdiskatten og
ejendomsavancebeskatning
i forbindelse med et evt. provenu ved salg af ejendommen, idet det reelle
ejerforhold som anført er 50/50. Parterne har hver især erlagt 50% af
købesummen, samt 50% af omkostningerne forbundet med erhvervelsen af
ejendommen. Det er på grund af økonomiske og praktiske forhindringer, at B
ikke
er anført som adkomsthaver på skødet. Det vil medføre uforholdsmæssige
udgifter
for parterne, om A først skulle svarer ejendomsværdiskat, jf.
ejendomsværdiskattelovens § 2 stk.1, for derefter at skulle svare
indkomstskat,
jf. personbeskatningslovens § 3 jf. § 4 e.c. i forbindelse med, at B betaler
sin andel af beløbet til A. Ejendomsværdiskatten bør beregnes, og svares i
overensstemmelse med det reelle ejerforhold. Det fremgår endvidere af
ejendomsværdiskattelovens
§ 2, stk. 1, at det er ejeren af ejendommen, der beskattes.
Skattelovgivningen
indeholder ikke hjemmel til, at det stilles som ufravigelig betingelse, for
at
ejerskab anerkendes i skatteretlig henseende, at man har tinglyst adkomst.
Det
anerkendes, at tinglysning normalt vil være et relevant bevismæssigt
udgangspunkt
for bedømmelsen af ejerskab. Dette må særligt gælde i en situation som den
foreliggende, hvor de økonomiske realiteter utvivlsomt dokumenterer at B ejer
50% af ejendommen.
For så vidt
angår spørgsmål 3 har repræsentanten anført følgende bemærkninger.
Hvis der er
svaret nej til spørgsmål 1 og 2, er det så udtryk for, at skattemyndighederne
lægger afgørende vægt på de formelle adkomstforhold frem for de reelle
ejerforhold. I givet fald bør A og B være berettiget til at ændre det
tyrkiske
skøde, uden at dette vil blive betragtet som salg eller gave, således at de
formelle adkomstforhold bliver i overensstemmelse med de reelle. B har netop
betalt halvdelen af købesummen, så der vil ikke være tale om en gave, ligesom
A
ikke opnår nogen fortjeneste derved.
SKATs indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1 og 2
Det er oplyst,
at det er hensigten, at A, der skal erhverve, dvs. skal have skøde på
lejligheden, og efterfølgende officielt tingslyses som ejendoms ejer.
Dette hænger
sammen, at udlændinge for at erhverve en ejendom i Tyrkiet, skal opfylde
visse
betingelser. Det kan oplyses, at udlændinge fra den 7. januar 2006 kan
erhverve
fast ejendom, såfremt disse:1) er i besiddelse af et gyldigt pas,
2) kan fremlægge en notars verificerede oversættelse af passet samt 3)
er
i besiddelse af en gyldig 6 måneders opholds- eller arbejdstilladelse.
Ansøgningen bliver herefter sendt til hovedkontoret, Direktoratet for
Registrering af Fast Ejendom, i Ankara med henblik på endelig godkendelse.
Hertil kommer godkendelse fra de relevante militære myndigheder.
Imidlertid er
det planen, at ejendommen skal ejes i et fællesskab med en anden person.
Repræsentanten
har fremlagt udkast til samejeoverenskomsten, hvor der bestemmes, at
ejendommen
trods skødets indhold skal ejes i fællesskab af B og A.
SKAT vurderer,
at udarbejdelse at den nævnte samejeoverenskomst skyldes det faktum, at en af
parterne ikke opfylder de formelle betingelserne for at opnå adkomst til en i
Tyrkiet beliggende ejendom.
SKAT er samtidig
af den opfattelse, at samejeoverenskomsten kan anerkendes som stiftende ret
til
en ideel andel af den tyrkiske ejendom, der dog ikke er beskyttet ved
tinglysning. Herved har SKAT lagt vægt på, at rettighederne er
tidsubegrænsede.
Under denne
forudsætning indstiller SKAT, at spørgsmål 1 og 2 besvares bekræftende, samt
at
spørgsmål 3 bortfalder, som følge af bekræftende svar på spørgsmål 1 og 2.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet
tiltrådte SKATs indstilling.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- SKAT har ikke godkendt fradrag/afskrivninger for udgifter til omfakturerede varer. Klagen skyldes endvidere, at salg ejendom ikke er anset for omfattet af… Landsskatteretten · 3. december 2013
- P/S-deltagere skulle løbende betale ejendomsværdiskat på baggrund af ejerskabet og benyttelse af de gennem P/S’et ejede ejendomme Retsinformation · 17. april 2019
- Erhvervelse af bolig i Tyrkiet Retsinformation · 12. juli 2008
- Hvorledes overskuddet ved udlejning af klageren sommerhus skal opgøres Landsskatteretten · 30. januar 2012
- Om klageren skal anses for fuldt skattepligtig til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Derudover vedrører sagen bl.a. diverse… Landsskatteretten · 20. oktober 2011
- Landsskatterettens afgørelse — Journalnr. 14-4012856 Landsskatteretten · 17. oktober 2016
Lignende dokumenter
- Erhvervelse af bolig i Tyrkiet Retsinformation · 12. juli 2008
- Beskatning af fri bolig for hovedaktionærer ved erhvervelse af ejendom gennem et I/S samt ejendomsværdiskat ved erhvervelse af personlig andel i I/S’et. Retsinformation · 22. oktober 2024
- Forening – udenlandsk fritidsbolig - familie Retsinformation · 14. september 2023
- Personselskaber, transparens i relation til tyrkiske selskabsregler og tyrkisk ejendom Retsinformation · 19. oktober 2006
- Lejlighed uden bopælspligt erhvervet som sommerbolig Retsinformation · 20. juli 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. skattefrit salg af fritidsbolig – bindende svar (SKM2007.410.SR) Retsinformation · 19. august 2009