Spring til indhold

Retsinformation

Erhvervelse af sommerbolig i Tyrkiet

AFG nr 9706 af 19/06/2007AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet20. juli 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Erhvervelse af sommerbolig i Tyrkiet

Spørgsmål

Vil ejerforholdet, som

fastlagt ved samejeoverenskomst oprettet i Danmark mellem 2 parter,

vedrørende fast ejendom i Tyrkiet, kunne lægges til grund af de danske

skattemyndigheder ved beregning af ejendomsværdiskat, jf.

ejendomsværdiskattelovens § 2 stk. 1, uagtet alene en af parterne er

anført som adkomsthaver på det tyrkiske skøde?

Vil ejerforholdet, som

fastlagt ved samejeoverenskomst oprettet i Danmark mellem 2 parter,

vedrørende fast ejendom i Tyrkiet, kunne lægges til grund af de danske

skattemyndigheder ved beregning af indkomstskat i forbindelse med salg af

ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8 stk. 2, uagtet alene

en af parterne er anført som adkomsthaver på det tyrkiske skøde?

Hvis spørgsmål 1 og 2

besvares benægtende, vil det da være muligt for A, at ændre de formelle

adkomstforhold, således at de bringes i overensstemmelse med de reelle

forhold,

uden at nogen af parterne skal svare skat, jf.

ejendomsavancebeskatningslovens§1/personbeskatningslovens

§ 3 jf. § 4 e.c. i denne forbindelse, forudsat det tyrkiske skøde

ændres i overensstemmelse hermed?

Svar

Ja.

Ja.

Spørgsmålet bortfalder.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A har sammen med

B underskrevet kontrakten af 16. juni 2006 om køb af fast ejendom i Tyrkiet.

Ifølge skødet er A dog den eneste adkomsthaver.

Læs alt

Det er oplyst,

at udenlandske statsborger fra den 7. januar 2006 kan erhverve fast ejendom i

Tyrkiet, såfremt disse: 1) er i besiddelse af et gyldigt pas,

2) kan

fremlægge en notars verificerede oversættelse af passet samt 3) er i

besiddelse

af en gyldig 6 måneders opholds- eller arbejdstilladelse Ansøgningen

bliver herefter sendt til hovedkontoret, Direktoratet for Registrering af

Fast

Ejendom, i Ankara med henblik på endelig godkendelse. Hertil kommer

godkendelse

fra de relevante militære myndigheder.

Repræsentanten

har i sin anmodning beskrevet proceduren i forbindelse med erhvervelse af

fast

ejendom i Tyrkiet.

"Ansøgeren

tager til Tyrkiet, hvor ansøgning om opholdstilladelse indgives. Efter 3-7

dage

er afgørelsen klar, og man møder personligt op for at afhente tilladelsen.

Når

opholdstilladelsen er endelig kan man indgive ansøgning om skøde, på

skødekontoret. Fra skødekontoret sendes ansøgningen til den centrale instans

i

Ankara. Behandlingstiden på det centrale skødekontor er 1-3 måneder. Det er i

denne periode ikke påkrævet, at man opholder sig i landet.

Når skødet er

udfærdiget, skal man møde personligt op på skødekontoret i Tyrkiet til

afhentning

af skødet."

I fortsættelse har repræsentanten oplyst, at A er anført som adkomsthaver,

idet B ikke havde mulighed for fysisk at være til stede i Tyrkiet i

forbindelse

med ovennævnte ansøgningsprocedure. Det er alene af den grund B ikke er

anført

som adkomsthaver på det tyrkiske skøde. Parterne blev derfor enige om, at

alene

A skulle ansøge om opholdstilladelse og dermed alene være anført på skødet,

idet parterne anså de økonomiske og praktiske omkostninger forbundet med

procedure

for at være for store.

Repræsentanten

har fremlagt udkast til samejeoverenskomsten, hvor der bestemmes:

"Uanset

hvad der fremgår af skødekontorets oplysninger vedrørende nævnte ejendom er

ejerforholdet som følger. Ejerforholdet til grunden og den på denne værende

bebyggelse fordeler sig anpartvis i følgende forholdstal:

B som bruger af

anpart A: 50/100

og

A som bruger af

anpart B: 50/100."

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til

sagsfremstilling

Det er

repræsentantens opfattelse, at A og B i fællesskab har erhvervet fast ejendom

i

Tyrkiet.

Det er parternes

hensigt ved samejeoverenskomst at det formelle ejerforhold viger til fordel

for

det reelle, idet ejerforholdet som det fremgår af det tyrkiske skøde ikke er

det reelle, men alene det formelle. Parterne kan påvise ejerforholdets

realitet

ved dokumentation af pengestrømmen mellem dem og sælgeren i Tyrkiet.

Parterne ønsker

derfor, at en samejeoverenskomst lægges til grund ved bedømmelsen af det

reelle

ejerforhold forud for det tyrkiske skøde.

Svar ønskes på

ovenanførte spørgsmål 1-3 idet, det er af stor betydning om A alene bliver

opkrævet ejendomsværdiskatten, idet han så skal svare indkomstskat af det

beløb

B i så fald vil betale til A, som følge af købekontrakten og aftalen mellem

dem.

Endvidere er det

vigtigt at få klarlagt om skattemyndighederne vil anerkende ejerforholdet som

fastlagt ved samejeoverenskomsten i forbindelse med et eventuelt salg af

ejendommen, idet provenuet ønskes fordelt i overensstemmelse med det reelle

ejerforhold. Her ønskes altså beskatning i overensstemmelse med

samejeoverenskomsten, og parterne ønsker ikke, at B ved modtagelse af evt.

provenu er pligtig at betale indkomstskat, ligesom A ikke ønsker, at skulle

svare indkomstskat ved modtagelse af penge i forbindelse med evt. underskud

ved

salg af lejligheden, eller i forbindelse med afholdelse af almindelige eller

ekstraordinære udgifter ved ejendommen.

For så vidt

angår spørgsmål 1 og 2 har repræsentanten anført, at samejeoverenskomsten bør

anerkendes som grundlag for beregning af ejendomsværdiskatten og

ejendomsavancebeskatning

i forbindelse med et evt. provenu ved salg af ejendommen, idet det reelle

ejerforhold som anført er 50/50. Parterne har hver især erlagt 50% af

købesummen, samt 50% af omkostningerne forbundet med erhvervelsen af

ejendommen. Det er på grund af økonomiske og praktiske forhindringer, at B

ikke

er anført som adkomsthaver på skødet. Det vil medføre uforholdsmæssige

udgifter

for parterne, om A først skulle svarer ejendomsværdiskat, jf.

ejendomsværdiskattelovens § 2 stk.1, for derefter at skulle svare

indkomstskat,

jf. personbeskatningslovens § 3 jf. § 4 e.c. i forbindelse med, at B betaler

sin andel af beløbet til A. Ejendomsværdiskatten bør beregnes, og svares i

overensstemmelse med det reelle ejerforhold. Det fremgår endvidere af

ejendomsværdiskattelovens

§ 2, stk. 1, at det er ejeren af ejendommen, der beskattes.

Skattelovgivningen

indeholder ikke hjemmel til, at det stilles som ufravigelig betingelse, for

at

ejerskab anerkendes i skatteretlig henseende, at man har tinglyst adkomst.

Det

anerkendes, at tinglysning normalt vil være et relevant bevismæssigt

udgangspunkt

for bedømmelsen af ejerskab. Dette må særligt gælde i en situation som den

foreliggende, hvor de økonomiske realiteter utvivlsomt dokumenterer at B ejer

50% af ejendommen.

For så vidt

angår spørgsmål 3 har repræsentanten anført følgende bemærkninger.

Hvis der er

svaret nej til spørgsmål 1 og 2, er det så udtryk for, at skattemyndighederne

lægger afgørende vægt på de formelle adkomstforhold frem for de reelle

ejerforhold. I givet fald bør A og B være berettiget til at ændre det

tyrkiske

skøde, uden at dette vil blive betragtet som salg eller gave, således at de

formelle adkomstforhold bliver i overensstemmelse med de reelle. B har netop

betalt halvdelen af købesummen, så der vil ikke være tale om en gave, ligesom

A

ikke opnår nogen fortjeneste derved.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1 og 2

Det er oplyst,

at det er hensigten, at A, der skal erhverve, dvs. skal have skøde på

lejligheden, og efterfølgende officielt tingslyses som ejendoms ejer.

Dette hænger

sammen, at udlændinge for at erhverve en ejendom i Tyrkiet, skal opfylde

visse

betingelser. Det kan oplyses, at udlændinge fra den 7. januar 2006 kan

erhverve

fast ejendom, såfremt disse:1) er i besiddelse af et gyldigt pas,

2) kan fremlægge en notars verificerede oversættelse af passet samt 3)

er

i besiddelse af en gyldig 6 måneders opholds- eller arbejdstilladelse.

Ansøgningen bliver herefter sendt til hovedkontoret, Direktoratet for

Registrering af Fast Ejendom, i Ankara med henblik på endelig godkendelse.

Hertil kommer godkendelse fra de relevante militære myndigheder.

Imidlertid er

det planen, at ejendommen skal ejes i et fællesskab med en anden person.

Repræsentanten

har fremlagt udkast til samejeoverenskomsten, hvor der bestemmes, at

ejendommen

trods skødets indhold skal ejes i fællesskab af B og A.

SKAT vurderer,

at udarbejdelse at den nævnte samejeoverenskomst skyldes det faktum, at en af

parterne ikke opfylder de formelle betingelserne for at opnå adkomst til en i

Tyrkiet beliggende ejendom.

SKAT er samtidig

af den opfattelse, at samejeoverenskomsten kan anerkendes som stiftende ret

til

en ideel andel af den tyrkiske ejendom, der dog ikke er beskyttet ved

tinglysning. Herved har SKAT lagt vægt på, at rettighederne er

tidsubegrænsede.

Under denne

forudsætning indstiller SKAT, at spørgsmål 1 og 2 besvares bekræftende, samt

at

spørgsmål 3 bortfalder, som følge af bekræftende svar på spørgsmål 1 og 2.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet

tiltrådte SKATs indstilling.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter