Personselskaber, transparens i relation til tyrkiske selskabsregler og tyrkisk ejendom
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Personselskaber, transparens i relation til
tyrkiske selskabsregler ogtyrkisk ejendom
Spørgsmål
Kan den i
Tyrkiet valgte ejerform anses som værende et personligt ejerskab, der som et
dansk sameje, er skattemæssigt transparent?
Svar
Nej, se
indstilling og begrundelse.
Beskrivelse af
de faktiske forhold
Forespørger
ønsker i fællesskab med sin ægtefælle at oprette et "Ltd. Sirket" i
Tyrkiet.
Der er ingen
anden aktivitet forbundet med samejet end ejerskabet til den tyrkiske
feriebolig.
Forespørgeren
har pt. ikke mulighed for, i den oprindeligt tiltænkte form at erhverve skøde
på dennes ferielejlighed i Tyrkiet, men har mulighed herfor ved at registrere
et tyrkisk samejeforhold med det ene formål at opnå tinglyst skøde.
Det er alene
forespørgerens hensigt med dette registrerede sameje at opnå skøde på
ejendommen.
Det er således ikke forespørgerens hensigt, at denne skal stilles anderledes
i
skattemæssig henseende, end hvis det registrerede sameje ikke har eksisteret.
Repræsentantens
eventuelle opfattelse ifølge anmodningen
Indledning
Læs alt
Danske
statsborgere, herunder danskere med fuldt skattetilhørsforhold til Danmark,
har
i mange år investeret i boliger i udlandet, oftest i form af en
"udenlandsk feriebolig". Det har hovedsagelig været i lande som
Frankrig og Spanien. I mindre udstrækning i Portugal, Italien og Grækenland.
I de senere år
er investeringslandene udvidet betydeligt. Lande som Thailand, Bulgarien,
Kroatien,
Egypten med flere er kommet til, foruden - i stort omfang - Tyrkiet. Men også
mange andre lande optræder som danskeres investeringsmål for ferieboliger.
Målet med et køb
er at opnå en juridisk beskyttet ejendomsret til den erhvervede feriebolig.
Grundlæggende sker retsbeskyttelsen overalt via en offentligretlig
registreringsakt underlagt staten i det pågældende land.
I midlertidig
kan de formelle erhvervelsesregler og tinglysningssystemer variere fra land
til
land. I nogle lande - for eksempel Thailand og Bulgarien - kan udlændige ikke
indgå i et direkte ejerskab til grundarealet, men godt til selve boligen.
Grunden kan så erhverves via en selskabsdannelse, som udlændingen kan
eje/kontrollere.
Nogle lande har forskellige godkendelsessystemer inden den endelige
erhvervelse
(dette gælder for eksempel de tidligere regler i Tyrkiet). Der er også stor
forskel på tinglysningssystemerne. Nogle lande har meget smidige og
højtudviklede systemer som her i landet, andre langt mindre smidige. Ofte er
der nogle stringente formkrav i udlandet, modsat her i landet.
Den danske
boligkøber er således nødt til at indrette sig efter de lokalt gældende
regler
for at opnå sin retsbeskyttede ejendomserhvervelse. Nedenfor beskrives,
hvorledes det tyrkiske registrerings - og retserhvervelsessystem er
indrettet.
Reglerne i
Tyrkiet for udlændinges køb af tyrkiske ferieboliger
Den tyrkiske
grundlov fastslår i artikel 35, at alle - altså også udlændinge - kan
erhverve
fast ejendom i Tyrkiet, men at der kan fastsættes begrænsninger, dog
udelukkende begrundet i offentlige hensyn. Sådanne begrænsninger er fastsat
dels i nogle særlige regler om militære ejendomme og interessezoner, dels i
tinglysningsloven (Tapu-loven).
Tapu-loven
stammer tilbage fra 1934. Systemet i forhold til udlændinge var oprindeligt
det, at alle udlændinge skulle have godkendelse via regeringen i Ankara,
nemlig
fra henholdsvis Indenrigs- og Udenrigsministeriet. Udover denne godkendelse
krævedes
der også en påtegning fra militærmyndigheden om, at den pågældende ejendom
ikke
var beliggende i militært område. De ministerielle godkendelser og
militærpåtegningen var betingelser, der skulle være opfyldt, inden skødet til
udlændingen
kunne blive tinglyst (= opnå retsbeskyttelse).
Med henblik på
at fremme salget til udlændinge ændrede Parlamentet Tapu-loven i 2003. En af
ændringerne
gik ud på en afbureaukratisering, således at man ved en række vigtige
køber-lande kunne springe de ministerielle godkendelser over og gå direkte
til
tinglysningskontoret (Tapu-kontoret), når militærpåtegningen forelå. Til brug
for dette system blev der udstedt en art ministeriel bekendtgørelse med tre
forskellige lande-lister:
1) Lande, som
umiddelbart var godkendte
2) Lande, som
ikke kunne opnå godkendelse
3) Lande, som
stadig skulle gennem det ministerielle godkendelsessystem
Danmark blev
anført på liste nr. 1), altså over de forhåndsgodkendte lande. Godkendelsen
relaterede sig til et gensidighedskrav, der var beskrevet i 2003-loven. Der
var
anført 88 godkendte lande på denne liste.
Forud for
2003-loven var der givet mange godkendelser til udlændinge, efter oplysninger
fra Tapu-Generaldirektoratet i Ankara også til danskere. Men den nye lov
satte
meget kraftigt gang i udlandssalget til borgere fra et stort antal lande,
især
England, Tyskland, Holland, Irland - og Danmark. Mange danskere købte bolig i
Tyrkiet fra 2003 til 2005. Der er oplyst, at tallet fra 2005 skulle være op
til
6.000. Men boligkøbet fra flere andre lande oversteg væsentligt det danske
køb.
Ekspeditionstiden
for - den tinglysningsbetingede - militærpåtegning var oprindeligt på nogle
få
uger, men på grund af det store antal udlandsskøder steg ekspeditionstiden op
til 5-8 måneder. Mange danskere opnåede dog tinglyst skøde (Tapu-bevis) på
den
købte bolig med baggrund i den nævnte placering på listen over godkendte
lande
i henhold til 2003-loven.
Langt den
overvejende del af de danske køb har været personlige køb, nemlig i form af
enkeltpersoner, ægtepar, familie eller venner sammen, men som personlige køb.
Elementer i 2003-loven blev af et
mindretal i Parlamentet indklaget for den tyrkiske Forfatningsdomstol med
påstand om, at loven på nærmere angivne områder var for vidtgående i forhold
til forfatningen.
Forfatningsdomstolen fastslog medio
marts 2005, at 2003-loven på visse punkter overskred forfatningens grænser.
Den
var blandt andet ikke præcis nok i sin formålsbestemmelse, og den indeholdt
for
vidtgående dispensationsret til regeringen. Domstolen fastsatte en 3
måneders-frist fra en offentliggørelsesdag til at få loven tilpasset. Denne
frist udløb den 29. juli 2005.
På grund af tidspres med EU-lovarbejde
nåede man ikke at blive færdig med disse ændringer ved Parlamentets
sommerferie. 2003-loven bortfaldt derfor pr. 29. juli 2005 (men var i kraft
indtil denne dato). Pr. denne dato var der et meget stort antal udenlandske
skøder, der ikke var færdigbehandlede, dels hos militærmyndigheden, dels på
tinglysningskontorene. Disse udlændinge stod derfor uden tinglyst skøde
(tapu).
Ved Parlamentets åbning i oktober 2005
genoptog man lovarbejdet. Den 28. december 2005 vedtog Parlamentet den nye
lov
med de krævede tilpasninger, og primo januar 2006 blev loven tiltrådt af
Præsidenten. Den fik ikrafttræden tilbage fra 29. juli 2005.
Kort efter ikrafttrædelsen opstod
imidlertid et problem set i forhold til danske købere. Regeringen
(Udenrigsministeriet) ændrede nu - tilsyneladende - holdning i forhold til
danskeres mulighed for at købe bolig i Tyrkiet. Til trods for uændrede regler
i
Danmark for udlændinges køb i Danmark i perioden fra 2003-lovens vedtagelse
og
til 2005-lovens vedtagelse og til trods for en reelt uændret lovtekst på
dette
område i henholdsvis 2003-loven og 2005-loven, er Danmark blevet fjernet fra
listen over forhåndsgodkendte lande. Såfremt regeringen måtte vælge at følge
en
strikt fortolkning af lovteksten, vil dette kunne have til virkning, at et
erhvervelseskrav for en dansker vil kunne være betinget af 5 års forudgående
bopæl i Tyrkiet, hvilken formentligt ingen af de danske købere opfylder. Hvis
dette krav indføres med tilbagevirkende kraft for alle de mange danske
købere,
som i tillid til de på aftaletidspunktet gældende regler, hvor Danmark som
anført var med på listen over forhåndsgodkendte lande - har købt feriebolig i
Tyrkiet, betyder dette, at de ikke vil kunne erhverve ejendomsret til den
købte
bolig.
Der er fra erhvervs- og køberkredse
blevet rettet henvendelse til den tyrkiske regering og forskellige
parlamentarikere for at få en positiv løsning for danske købere, såvel de der
allerede har købt som for nye købere. Der er givet en række positive tilsagn
fra højeste politiske kredse om at ville finde frem til en sådan løsning for
danskerne. Der er et meget stort antal købsaftaler (skøder) undervejs i den
tyrkiske skødeekspedition. Ingen danskere har modtaget afslag, men ingen
handel
er blevet endeligt gennemført (idet loven er så ny).
Nærværende anmodning om bindende svar er
begrundet i:
- et ønske om at kunne gennemføre køb af
ferieboligen på en måde, der i henhold til tyrkisk lovgivning giver mulighed
for en retsbeskyttet og lovlig erhvervelse,
- at det ikke er muligt pt. at sige,
hvor lang tid afklaringen måtte tage, herunder om den måtte være betinget af
en
lovændring eller en eventuel retssagsførelse, samt i
- at det ud fra en teoretisk synsvinkel
ikke på forhånd ganske kan udelukkes, at der vil kunne opstå et problem med
en
erhvervelse i den oprindeligt tænkte form, samt endeligt i
- at nugældende tyrkisk lovgivning - ved
valg af en lidt ændret købsform - muliggør, at danske købere vil kunne
erhverve
en legal og retsbeskyttet ejendomsret, nemlig ved en juridisk struktur/form,
som vi ikke har helt tilsvarende i dansk ret, og som vil blive beskrevet
nedenfor.
"Sameje med begrænset ansvar"
Efter tyrkisk ret kan man - som i
Danmark - etablere et almindeligt fællesskab om for eksempel en fælles
virksomhed eller et fælles aktiv som en fast ejendom (i Danmark i form af et
interessentskab eller et sameje).
Et sådant fællesskab er ikke nogen
selvstændig juridisk person i nogen af landene
.
Modsat Danmark er der i
Tyrkiet sket en kodificering af reglerne herom, men indholdsmæssigt er de
meget
ens.
Men efter tyrkisk ret har man en
mulighed for at etablere et sådant personligt fællesskab i en variant med
begrænset ansvar (nogenlunde svarende til kommanditisterne i et dansk
kommanditselskab). En sådan variant findes ikke tilsvarende i dansk ret.
Fællesskabet betegnes på tyrkisk "Limited Sirket" ("begrænset
fællesskab"). Et sådant fællesskab skal registreres i et lokalt
handelsregister (svarende til handelsregistet her i landet for ca. 25 år
siden). Denne registrering bevirker, at fællesskabet efter tyrkisk ret opnår
status af en selvstændig juridisk person. Som sådan kan fællesskabet erhverve
rettigheder i Tyrkiet, herunder umiddelbart erhverve en tinglyst ejendomsret
-
Tapu - over en tyrkisk feriebolig.
Man kan - efter spørgers opfattelse -
ikke sammenligne et sådant fællesskab med et dansk anpartsselskab. Det er et
rent personligt fællesskab mellem udelukkende fysiske personer. Der kan ikke
indgå juridiske personer heri. Der skal minimum være 2 fysiske personer. Der
kan være "skæve" deltagerandele, op til 98%: 2%. Der er ingen
aktie-
eller anpartsbreve tilknyttet til fællesskabet. Det etableres som en ren
samarbejdsaftale eller fællesskabsaftale mellem 2 eller flere personer. Der
oprettes
en egentlig kontrakt, ikke vedtægter. De enkelte deltageres navne udgør
således
en integreret og nødvendig del af etableringen. Man har altså ikke et
stiftelsesdokument med tilknyttede vedtægter. Som ved et samejeforhold skal
der
være enighed om alt. Personudskiftning- eller udvidelse i personkredsen sker
ved en ændring af aftaledokumentet, ikke ved overdragelser af anparter. Som
ved
et samejeforhold medfører et personskifte i et sådant fællesskab, at det helt
ændrer karakter til en ny enhed. Dette gælder både ved udvidelser af kredsen
og
ved udskiftning af en af deltagerne. Herved understreges det absolut
personlige
karakteristikum. Et sådant fællesskab kan ikke eksistere uafhængigt af de
fysiske personers eksistens. Dør parterne, ophører fællesskabet automatisk
(modsat
et anpartsselskab, der har sit eget, selvstændige liv uafhængigt af
anpartshaverne).
Efter dansk selskabsret ville et sådant
fællesskab blive karakteriseret som et interessentskab eller et sameje,
afhængigt af dets formål og indhold. Er formålet udelukkende besiddelse af et
enkelt formuegode som en feriebolig, ville det blive betegnet et sameje. Det
opfylder ikke de grundlæggende krav for at kunne blive betragtet som et
anpartsselskab.
Tilsvarende er det spørgers opfattelse,
at et sådant fællesskab mellem 2 eller flere personer om en enkelt feriebolig
ud fra en dansk, skatteretlig synsvinkel må betragtes som et sameje. Altså
ikke
som et selvstændigt, skatteretligt subjekt, men skal undergives beskatning
ved
de enkelte deltagere i forhold til deres andele af samejet.
Efter tyrkisk skattelov skal der betales
nogle minimumsskatter pr. år (pt. 850 lira) af et sådant sameje.
Samejets relationer til dansk skatteret
Som ovenfor beskrevet er årsagen til
etableringen af dette særegne, "Sameje med begrænset ansvar" (som
kun
har danske deltagere) udelukkende at skabe det fornødne fundament for som
dansker at kunne opnå en retligt beskyttet og lovlig adkomst til en tyrkisk
feriebolig. Vores klient har intet ønske om at omgå danske skatteregler eller
bringe formuegoder i nogen form for skattely i forhold til danske
skatteregler.
Ønsket er at købe personligt og skatteretligt her i landet at blive stillet
som
ved et rent personligt køb. Dette gælder både ved erhvervelsen, under
ejerforholdet og ved ejerskifte. Der er således ikke tale om, at vores klient
finansierer sit køb af ferieboligen ved midler fra et dansk selskab, men
udelukkende med private, personlige midler.
Forespørger er indstillet på at oprette
en præciserende erklæring mellem samejet og den enkelte deltager om, at der
er
tale om et udelukkende privat køb, uden nogen form for omgåelseshensigt.
Endelig har
forespørger vedlagt en ekstrakt af lærebogen: "Introduction to Turkisk
Business Law" af T. Ansay og E. Schneider, 2002, side 82 - 102.
SKATs afgørelse
og begrundelse
Efter SKATs
opfattelse følger den skattemæssige vurdering af ejendomsretten i denne sag
de
civilretlige regler. Det vil med andre ord sige, at det formelle ejerforhold
også i skattemæssig henseende er afgørende, således at det er det tyrkiske
selskab, som skattemæssigt betragtes som den egentlige ejer af ejendommen.
Dette selskab
betragtes som en selvstændig juridisk enhed med en selvstændig
skatteretsevne.
SKAT kan i den
forbindelse henvise til
SKM2002.659.LR
,
hvor det daværende Ligningsråd blev spurgt, om det konkret skatteretligt
kunne
tillægges betydning, at nogle dispositioner skulle foregå efter udenlandske
selskabsretlige regler, der afveg fra de tilsvarende danske regler.
Sagen vedrørte et dansk selskab, der ville foretage
kapitalforhøjelser i to sambeskattede datterselskaber beliggende i
henholdsvis
Tyskland og USA. Kapitalforhøjelserne agtedes - i overensstemmelse med
selskabsretten og regnskabsreglerne i henholdsvis Tyskland og USA - foretaget
uden emission af aktier i datterselskaberne. Ligningsrådet fandt, at der ikke
bestod et krav om, at der skulle sluttes modsætningsvis fra
selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1, hvorefter overkurs, som et selskab
opnår ved udstedelse af aktier eller udvidelse af sin egenkapital, er
skattefri. Ligningsrådet fandt endvidere efter en samlet konkret vurdering,
at
der ikke bestod det fornødne grundlag for at anse indbetalingerne til
datterselskaberne for skattepligtige for disse.
På baggrund af
denne afgørelse er det SKATs opfattelse, at udenlandske civilretlige regler
har
betydning for bedømmelsen af realiteten i en udenlandsk disposition.
De udenlandske
regler indgår således i fastlæggelsen af faktum. Om muligt identificeres et
udenlandsk
civilretligt begreb med et kendt dansk civilretligt begreb.
Herefter
foretages der en skatteretlig kvalifikation af det fastlagte faktum. Denne
foretages på baggrund af danske skatteregler.
Hertil kan også
nævnes Østre Landsrets afgørelse offentliggjort i TfS1997.277.ØLR, hvor
landsretten
fastslog,
at en hæftelse for gælden i et
italiensk selskab, hvor den pågældende skatteyder var eneaktionær, måtte
bedømmes efter dansk ret, og derfor måtte anses som en lovbestemt
kautionsforpligtelse,
og den skattemæssige kvalifikation af selskabet forblev dermed uændret.
Ifølge dansk
skatteret betragtes personselskaber fx interessentskaber og
kommanditselskaber
ikke som selvstændige skattesubjekter, men som skattetransparente enheder.
Det
vil sige, at det alene er de enkelte persondeltagere, der er genstand for
beskatning. Disse personselskabers kendemærke er den særlige hæftelsesform,
hvor alle eller nogle af deltagerne hæfter personligt, direkte og solidarisk.
Det er SKATs
opfattelse, at det i sagen omtalte " Limited Sirket" ikke
skattemæssigt kan anses som transparent, men derimod som et selvstændigt
skattesubjekt.
SKAT lægger i
sin vurdering afgørende vægt på, at der er tale om et selskab med begrænset
hæftelse. Der er alene tale om et personligt ansvar for betaling af skatter,
hvortil der kan henvises til den ovenfor nævnte Østre Landsretsdom.
Herudover lægger
SKAT vægt på, at selskabet skal registreres i et lokalt handelsregister, og
at
det i Tyrkiet betragtes som en selvstændig juridisk person. Endelig fremgår
det
af den i sagen vedlagte lærebogsekstrakt "Introduction to Turkisk
Business
Law" af T. Ansay og E. Schneider, 2002, side 100, at selskabsformen kan
have mellem 2 til 50 anpartshavere.
Det fremgår tillige: "Like af corporation, the
partnership with limited liability has a stated basic capital that is divided
into shares and the liability of the partners is limited to the capital they
undertake to contribute to the company".
Selskabet ledes af en
"director".
Skatterådets
afgørelse og begrundelse
Skatterådet
tiltrådte
indstillingen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Appelindstævnte skal anerkende at tabet på aktier i datterselskab ændres Domsdatabasen · 11. juni 2014
- Sag om, hvorvidt sagsøgte, i indkomstårene 2013-2017, skal beskattes af maskeret udlodning fra selskaber Domsdatabasen · 14. november 2025
- Sag om, hvorvidt fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 finder anvendelse, herunder om SKAT's afgørelse er ugyldig Domsdatabasen · 12. juni 2023
- Sag om, hvorvidt bonusudbetalinger fra sagsøgte, TryghedsGruppen smba, til medlemmer, der er fysiske personer, skal beskattes som aktieudbytte Domsdatabasen · 18. marts 2022
- Sag om, hvorvidt et selskab med hjemsted i anden EU-medlemsstat er skattepligtig af udbytte udloddet af dansk datterselskab ("beneficial owner") samt særskilt afgørelse om kravets forrentning Domsdatabasen · 3. maj 2021
- Tvisten i sagen angår i første række, om der i medfør af moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg er pligt til at frafalde eller nedsætte beskatningen Domsdatabasen · 31. marts 2022
Lignende dokumenter
- Erhvervelse af sommerbolig i Tyrkiet Retsinformation · 20. juli 2007
- Erhvervelse af bolig i Tyrkiet Retsinformation · 12. juli 2008
- P/S-deltagere skulle løbende betale ejendomsværdiskat på baggrund af ejerskabet og benyttelse af de gennem P/S’et ejede ejendomme Retsinformation · 17. april 2019
- Rådgivning ved finansiering af ferieboligprojekt i Tyrkiet i 2005. — Vestjysk Bank Det finansielle ankenævn · 23. november 2010
- Landsskatteretskendelse vedr. Afslag på tilladelse til skattefri aktieombytning - kommanditselskab/kommanditister Retsinformation · 27. marts 2007
- Skattepligt, tyrkiske selskabsregler og tyrkisk ejendom Retsinformation · 19. oktober 2006