1990 LSF 5 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD (KURSGEVINSTLOVEN) OG FORSKELLIGE ANDRE SKATTELOVE (FINANSIELLE KONTRAKTER SAMT FORDRINGER OG GÆLD)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer
og gæld (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 29.
september 1987, som senest ændret ved § 28 i lov nr. 386 af 13. juni
1990, foretages følgende ændringer:
1. I lovens titel ændres »fordringer og gæld« til:
»fordringer, gæld og finansielle kontrakter«.
2. I § 1, 1. pkt., indsættes efter »pengefordringer«: »samt
gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og
salgsretter«.
3. I § 1, sidste pkt., ændres »§ 6, stk. 3« til: »§ 6, stk.
2«.
4.§ 2, 2. pkt. ophæves.
5. § 4, 1. pkt., affattes således:
»Gevinst og tab på fordringer, som omfattes af § 1, og på kontrakter,
som omfattes af § 8 C, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst efter statsskattelovens §§ 4-6, hvis fordringen eller kontrakten er
erhvervet som vederlag i næring.«.
6. I § 5, stk. 4, indsættes efter »Dette gælder dog kun«:
»forpligtelser i danske kroner og kun«.
7. § 6, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fordringer og gæld i danske kroner
betragtes som fordringer og gæld i fremmed valuta, hvis hovedstolen,
henholdsvis restgælden, reguleres i forhold til en eller flere
valutakurser.«.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
8. § 6, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Gevinst på konvertible obligationer i fremmed valuta
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, hvis den
pålydende rente på erhvervelsestidspunktet er lavere end mindsterenten efter
Læs alt
§ 7. Det gælder dog ikke, hvis gevinst og tab medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige almindelige indkomst efter aktieavancebeskatningsloven, eller
hvis afståelsessummen beskattes som almindelig indkomst efter ligningslovens
§ 16 B.«.
9. I § 7, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »bortset fra«:
»konverterbare obligationer noteret over pari samt«.
10. § 7, stk. 5, 2. pkt. ophæves, og i stedet indsættes:
»Dette gælder tillige fordringer, som er udstedt af pengeinstitutter.
1. og 2. pkt. gælder dog kun obligationer og fordringer, som reguleres fuldt
ud efter udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks
eller nettoprisindeks.«.
11. I § 8, stk. 2, 3. pkt., ændres »§ 6, stk. 3« til: »§ 6,
stk. 2«.
12. I § 8 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Hvis en skattepligtig ejer fordringer omfattet af § 6, som
er udstedt på ens vilkår af samme udsteder og erhvervet på forskellige
tidspunkter, anses den først erhvervede fordring for den først afståede.
Tilsvarende anses den først påtagne gæld for den først indfriede. Stk. 1, 2.
og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«.
13. I § 8 B, stk. 1, ændres »§§ 2-7« til: »§§ 2-7 og § 8
C«, og »eller gæld« ændres til: », gæld eller
kontrakt«.
14. I § 8 B, stk. 2, ændres »§§ 8-9« til: »§§ 8, 8 E - F og
9«.
15. I § 8 B indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der har været
skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, og for
selskaber mv., der har været skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra a, i en eller flere perioder på i alt mindst 5 år inden for de
seneste 10 år før skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt
hjemsted. Reglerne i stk. 1 gælder dog også, hvis fordringen, gælden eller
kontrakten er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle, og denne opfylder
betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1 gælder ligeledes for
skattepligtige, der har erhvervet fordringer, gæld eller kontrakter ved udlæg
fra et dødsbo og er indtrådt i boets skattemæssige stilling vedrørende disse,
samt for skattepligtige, der er indtrådt i overdragerens skattemæssige
stilling efter kildeskattelovens § 33 C.«.
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
16. I § 8 B, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres i 4. pkt. »eller
gæld« til: », gæld eller kontrakter«.
17. I § 8 B, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter
»fordringer«: »og kontrakter omfattet af stk. 1«.
18. Efter § 8 B indsættes:
»§ 8 C. Gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter
og salgsretter medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf.
dog §§ 8 D og 8 F.
§ 8 D. § 8 C anvendes ikke på
1) aftaler vedrørende fast ejendom,
2) tegningsretter til aktier mv., der omfattes af
aktieavancebeskatningsloven,
3) salg af obligationer på termin eller futurekontrakt i forbindelse med
kurssikring ved optagelse af realkreditlån eller realkreditlignende lån,
medmindre sælger er skattepligtig efter kursgevinstlovens §§ 2-3 eller driver
næring ved omsætning af fast ejendom, og
4) konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og
andre pengefordringer.
Stk. 2. § 8 C anvendes heller ikke på sædvanlige aftaler om levering af
varer og tjenester til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed
eller som produkt af egen virksomhed. Det er en betingelse, at kontrakten kun
kan opfyldes ved levering. Det er endvidere en betingelse, at kontrakten ikke
er noteret på børs mv.
Stk. 3. Kontrakter, der efter stk. 1-2 ikke omfattes af § 8 C, behandles
efter skattelovgivningens almindelige regler.
§ 8 E. Gevinst eller tab efter § 8 C opgøres som forskellen mellem værdien
af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets
begyndelse. Er kontrakten anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab
som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og kontraktens
anskaffelsessum. Er kontrakten realiseret i indkomståret, opgøres gevinst
eller tab som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens
værdi ved indkomstårets begyndelse. Er kontrakten anskaffet og realiseret i
samme indkomstår, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem
afståelsesværdien og anskaffelsessummen. Afvikles kontrakten ved levering,
anses det overdragne aktiv eller passiv for erhvervet, henholdsvis afstået,
til markedsværdien på afviklingsdagen.
Stk. 2. Ligningsrådet kan i ganske særlige tilfælde tillade, at gevinst og
tab medregnes i det indkomstår, hvor gevinsten eller tabet realiseres. Det er
en betingelse for denne dispensation, at den pågældende kontrakt indgås som
led i virksomhedens primære drift for at sikre leverancer til eller fra
virksomheden, og at beskatning efter stk. 1 vil være til væsentlig økonomisk
ulempe for virksomheden.
§ 8 F. Tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå
aktier, er fradragsberettigede for de skattepligtige, der er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 3. For øvrige skattepligtige gælder stk. 2 og
3.
Stk. 2. Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1 kan fradrages i det omfang,
tabet ikke overstiger tidligere års skattepligtige nettogevinster på
kontrakten.
Stk. 3. Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages
i indkomstårets og de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på alle
kontrakter omfattet af § 8 C, der indeholder ret eller pligt til at afstå
eller at erhverve samme aktie som den tabgivende kontrakt. Fradrag for tab
kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i
skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår. Tab, der ikke kan
fradrages efter stk. 2 og ikke kan fradrages i indkomstårets nettogevinster
efter 1. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles
nettogevinster i indkomståret på den nævnte type kontrakter. Det er dog en
betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf.
kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes inden for hvert af de
efterfølgende 5 indkomstår overføres til fradrag i den anden ægtefælles
nettogevinster på den nævnte type kontrakter, hvis tabet ikke kan fradrages i
den skattepligtiges nettogevinster på de nævnte kontrakter i det pågældende
indkomstår.
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende for kontrakter, som er baseret på et
aktieindeks.«.
19. I § 9, stk. 1, affattes 1. pkt. således:
»Overdragelse og erhvervelse af en fordring omfattet af § 1 eller en
kontrakt omfattet af § 8 C ved gave eller arveforskud betragtes som
henholdsvis afståelse og anskaffelse.«.
20. I § 9, stk. 2, indsættes to steder efter »fordring«:
»eller kontrakt«.
§ 2
I lov om indkomstskat og formueskat for personer mv. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 19. oktober 1989, som senest ændret ved lov
nr. 423 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer:
1. § 4, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter
kursgevinstloven,»
2. I § 4, stk. 3, indsættes i sidste punktum efter »fordringer«:
»og kontrakter«.
§ 3
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler mv.
(realrenteafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 762 af 12. december 1988,
som senest ændret ved lov nr. 250 af 25. april 1990, foretages følgende
ændringer:
1. I § 3, stk. 1, indsættes efter nr. 2:
»2 a) realiserede gevinster og tab på finansielle kontrakter omfattet
af kursgevinstlovens § 8 C og urealiserede ændringer i værdien af disse
opgjort efter reglerne i kursgevinstlovens §§ 8 E og 8 F, jf. dog
realrenteafgiftslovens § 4, stk. 1, om periodeafgrænsning,».
2. I § 3, stk. 3, nr. 5, indsættes efter »rettigheder«:
»omfattet af aktieavancebeskatningsloven«.
§ 4
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 19. oktober 1989, som
senest ændret ved § 27 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende
ændringer:
1. § 15, stk. 4, nr. 2, affattes således:
»2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter
kursgevinstloven,».
2. § 15, stk. 5, nr. 3, affattes således:
»3) for underskud hidrørende fra indkomstår, hvori selskabet i hele
indkomståret drev virksomhed som pengeinstitut, forsikringsselskab eller
investeringsforening, eller hvor selskabet var omfattet af realkreditloven,
af lov om visse kreditinstitutter eller i øvrigt udøvede næring ved køb og
salg af fordringer eller drev næringsvirksomhed ved finansiering.«.
§ 5
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber mv. (selskabsskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra b, affattes således:
»b) erhvervede gevinster og tab efter kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8
C - 8 F, og ».
2. I § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra c, ændres »§ 2 a,» til: »§
2 a.«.
3. I § 1, stk. 1, nr. 5 a, indsættes efter litra c:
»Et eventuelt negativt beløb efter litra b kan fradrages ved
opgørelsen af det beløb, der skal udloddes. Er det samlede beløb, der
herefter opgøres til udlodning, negativt, kan dette for de fem efterfølgende
indkomstår fradrages ved opgørelsen af de beløb, der skal udloddes. Fradrag
kan kun fremføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke for et tidligere
indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes,».
§ 6
I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger
(investeringsforeningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 8. oktober
1987, affattes § 2, stk. 1, nr. 2, således:
»2) erhvervede gevinster og tab efter kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8
C-8 F, og«.
§ 7
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 17. august 1990,
foretages følgende ændringer:
1. I § 10 A, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»På tilsvarende måde skal oplysning gives om indfrielse af
obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med en pålydende
rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 7.«.
2. I § 10 B, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »rentekuponer«:
», herunder oplysning om overdragelse af obligationer, der er udstedt
uden pålydende rente eller med en pålydende rente under mindsterenten, jf.
kursgevinstlovens § 7«.
3. I § 10 B indsættes efter stk. 1:
»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på
indgåelse af aftaler om eller overdragelse af terminskontrakter, køberetter
og salgsretter omfattet af kursgevinstloven, når en af aftaleparterne er en
person.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 8
Stk. 1. Loven har virkning fra den 2. oktober 1990.
Stk. 2. § 1, nr. 4, har virkning fra og med den 1. januar 1991. Selskaber
mv., der skal medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som efter de
hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, kan ved anvendelse af kursgevinstlovens § 8, stk. 2,
i stedet for anskaffelsessummen, henholdsvis værdien ved forpligtelsens
påtagelse, benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1991 eller værdien
pr. 31. december 1990. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og
forpligtelser under eet.
Stk. 3. § 1, nr. 6, har virkning for forpligtelser, der stiftes den dato,
der er nævnt i stk. 1, eller senere. Kursgevinstlovens § 5, stk. 4, finder
ikke anvendelse for forpligtelser i fremmed valuta, som selskaber mv., der
efter § 1, nr. 4, omfattes af kursgevinstlovens § 2, havde påtaget sig før
den dato, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 4. Skattepligtige, der efter § 1, nr. 7, skal medregne gevinst og tab
på fordringer og gæld i fremmed valuta, som efter de hidtidige regler ikke
har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan ved
anvendelse af kursgevinstlovens § 8, stk. 2, i stedet for anskaffelsessummen,
henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse, benytte værdien på den
dato, der er nævnt i stk. 1. Valget skal træffes samlet for samtlige
fordringer og forpligtelser under eet.
Stk. 5. § 1, nr. 9, har virkning for fastsættelse af mindsterenten for 1.
halvår 1991 og senere.
Stk. 6. § 1, nr. 15, har virkning for ophør af skattepligt, flytning af
skattemæssigt hjemsted eller overdragelse af fordringer mellem ægtefæller,
der sker den 18. februar 1987 eller senere.
Stk. 7. § 1, nr. 18, har virkning for kontrakter, der erhverves den 1.
januar 1991 eller senere.
Stk. 8. Ved opgørelsen af gevinster og tab efter kursgevinstlovens § 6,
der efter § 5, nr. 1, omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a,
litra b, finder stk. 4 tilsvarende anvendelse.
Stk. 9. § 6 har virkning fra og med den 1. januar 1991.
Almindelige bemærkninger1. IndledningLovforslaget er et led i regeringens
marginalskattepakke, der består af i alt 6 lovforslag. Det samlede formål med
de 6 lovforslag er at sænke marginalskatterne og tilvejebringe finansiering
heraf.
Der henvises til bemærkningerne til det samtidig hermed fremsatte forslag
til lov om ændring af forskellige skattelove (marginalskattelettelser mv.),
L3, hvor der dels redegøres nærmere for baggrunden for de fremsatte
lovforslag, dels gives en kort beskrivelse af indholdet af alle 6 lovforslag.
Nærværende lovforslag har foruden ovennnævnte formål følgende særlige
formål:
a) At skabe klare og mere enkle regler for den skattemæssige behandling af
de såkaldte finansielle instrumenter.
b) At indføre en symmetrisk beskatning af kursgevinster og tab på
fordringer og gæld i fremmed valuta for alle skattepligtige.
c) At inddrage alle selskaber, fonde mv. under den generelle skattepligt
for gevinst og tab på fordringer og gæld, som gælder for
næringsskattepligtige.
d) At udvide realkreditinstitutters, pengeinstitutters m.fl.'s fradragsret
for emissionskurstab på obligationer mv. til at omfatte alle fremmedmøntede
obligationer, det vil sige også obligationer, der på udstedelsestidspunktet
opfylder mindsterentekravet.
e) At justere reglerne for fastsættelse af mindsterenten, således at
konverterbare obligationsserier noteret over pari udgår af
beregningsgrundlaget.
f) At justere kursgevinstlovens regler om beskatning ved fraflytning.
Ændringen har til formål at forhindre en utilsigtet beskatning af udlændinge,
der efter en kort periode med skattepligt i Danmark fraflytter landet.
Ad a) Beskatning af finansielle kontrakter.
I de senere år er der sket en kraftig vækst i anvendelsen af de nye
finansielle instrumenter (finansielle kontrakter). Det gælder især i
udlandet, men også i Danmark forekommer kontraktformer under betegnelsen
futures, terminskontrakter og optioner mv. i stærkt stigende omfang. Der er
åbnet et options- og futuremarked på Københavns Fondsbørs i efteråret 1988.
Den gennemsnitlige daglige omsætning med finansielle instrumenter på det
danske standardiserede marked for børsnoterede options- og futurekontrakter
var i de første 6 måneder af 1990 ca. 1,8 mia. kr. (nominelt), jf.
nedenstående tabel. Markedet omfatter hovedsagelig professionelle
markedsdeltagere, d.v.s. næringsskattepligtige, erhvervsdrivende og
realrenteafgiftspligtige.
Omsætning af finansielle kontrakter i Garantifonden i januar-juni 1990
-------------------------------------------------------------------~
Antal Omsætning (* 1) Gennemsnitlig daglig
børsdage omsætning
-------------------------------------------------------------------~
Antal Mill.kr. Mill.kr.
-------------------------------------------------------------------~
Call-options (* 2) 122 23.388 192
Put-options (* 2) 122 12.900 106
Futures (* 2) 122 175.021 1.435
Futures på
Danske Statslån 122 3.495 29
Futures på
aktieindeks 122 6.093 50
-------------------------------------------------------------------~
I alt 122 220.897 1.811
-------------------------------------------------------------------~
(* 1) Det underliggende aktivs nominelle værdi er 1 mill. kr. Dog er
kontraktværdien for futures på Danske Statslån 100.000 kr.
(* 2) Det underliggende aktiv er obligationer (9 pct. 2006). Omsætningen
af 9 pct. 2006 er på ca. 310 mia. kr., jf. Fondsbørsens registreringer januar
- juni 1990.
En option er en kontrakt mellem to parter, udstederen og erhververen.
Kontrakten giver erhververen en ret, men ikke en pligt, til enten at købe
eller at sælge en fastsat mængde af et bestemt aktiv (eller passiv) på eller
inden en udløbsdag til en aftalt pris. Erhververen af en option har således
en valgret, og udstederen en tilsvarende eventualforpligtelse. For retten til
at købe (købsoption) eller sælge (salgsoption) det underliggende aktiv
betaler erhververen en pris (præmien) til udstederen. Skatteretligt må en
option betragtes som en køberet eller salgsret.
For terminskontrakter gælder, at kontrakten giver både køberen og sælgeren
pligt til at købe, henholdsvis sælge, en fastsat mængde af et bestemt aktiv
(eller passiv) på en bestemt fremtidig dato til en aftalt pris.
Futures er en særlig type terminskontrakter, der f.eks. er standardiserede
med hensyn til løbetid, kontraktstørrelse og underliggende aktiver. For
terminskontrakter og futures er der, i modsætning til optioner, en symmetrisk
risiko mellem erhververen og udstederen.
Kontrakter, der anvendes som finansielle instrumenter, opfyldes normalt
ikke ved levering af det underliggende aktiv, men ved differenceafregning.
Differenceafregningen består i forskellen mellem markedsprisen og den i
kontrakten aftalte pris på det underliggende aktiv. Differenceafregningen kan
enten ske på kontraktens udløbstidspunkt eller ved løbende afregning i
kontraktperioden.
Det underliggende aktiv behøver ikke at være et fysisk aktiv. Der vil ofte
være tale om et såkaldt syntetisk aktiv, f.eks. et aktieindeks. Når det
finansielle instrument ikke er baseret på et fysisk aktiv, vil der altid ske
differenceafregning, da det underliggende aktiv ifølge sagens natur ikke kan
leveres.
De finansielle kontrakter kan anvendes til at mindske en uønsket risiko.
Der kan for eksempel være tale om virksomheder, der ønsker at beskytte sig
mod uventede svingninger i priser eller valutakurser i forbindelse med deres
køb eller salg i udlandet. Også privatpersoner kan ved hjælp af finansielle
kontrakter begrænse risikoen ved deres investeringer.
Eksempel: En dansk eksportør kan afdække sin risiko således: Eksportøren
har afgivet et bindende tilbud på levering af et parti varer til en værdi af
1 million dollars til en amerikansk kunde. Kunden har 1 måneds frist til at
acceptere tilbuddet, og derefter er der 3 måneders leveringstid på varerne.
Eksportøren, hvis udgifter til varerne afholdes i danske kroner, ønsker at
sikre sig mod ændringer i valutakursen enten i tilbudsperioden eller i
leveringsperioden.
I den 3 måneders periode, fra tilbuddet er accepteret og til varerne
leveres, ved eksportøren, at udgifterne til produktion eller indkøb af
varerne skal afholdes i danske kroner, og at varerne vil blive betalt i
dollars. For at sikre sig mod ændringer i valutakursen kan eksportøren, når
tilbuddet er accepteret, sælge 1 million dollars på en 3 måneders
terminskontrakt. Herved bliver indtægten i danske kroner sikret.
I perioden fra afgivelsen af det bindende tilbud og indtil acceptfristens
udløb kan eksportøren ikke sikre sig ved at sælge valutaen på termin, da det
ikke er afgjort, om eksportøren vil få eksportordren og dermed
valutaindtægten. I denne situation kan den mulige valutaindtægt sikres ved at
erhverve en 4 måneders salgsoption på 1 million dollars. Det vil sige, at
eksportøren får en ret, men ikke en pligt, til at sælge den valutaindtægt på
1 million dollars, som eventuelt erhverves om 4 måneder.
Det er også muligt at kombinere de finansielle kontrakter som
sikringsinstrumenter.
Eksportøren i eksemplet kan erhverve en købsoption til en
valutaterminskontrakt. Det vil sige, at eksportøren får en ret til om 1 måned
at indgå en 3 måneders terminskontrakt om salg af 1 million dollars til en
bestemt kurs. Hvis den amerikanske køber ikke accepterer tilbuddet, kan den
danske eksportør blot undlade at udnytte sin ret til at indgå
terminskontrakten om salg af dollars.
I stedet for en principielt ubegrænset risiko for kurstab på sit
eventuelle dollarvederlag kan eksportøren begrænse tabet til præmien, dvs.
prisen, der er betalt for optionen (køberetten).
Gældende skatteregler.
Der hersker betydelig usikkerhed om, hvorledes de finansielle kontrakter
skattemæssigt skal behandles efter gældende regler.
Skatteministeren nedsatte i 1987 et udvalg (Optionsudvalget), der fik til
opgave at beskrive og vurdere de gældende skatteregler på området. Udvalget
skulle udarbejde forslag til ændrede regler, hvis det fandt de gældende
regler uhensigtsmæssige eller utilstrækkelige. Optionsudvalget har afsluttet
sit arbejde ved offentliggørelsen af betænkning nr. 1139, Beskatning af
finansielle instrumenter.
Udvalget konkluderede på grundlag af sine undersøgelser, at den gældende
lovgivning er et uhensigtsmæssigt regelsæt for den skattemæssige behandling
af finansielle kontrakter. Det skyldes først og fremmest den store usikkerhed
om beskatningen og de mange vanskelige afgrænsningsspørgsmål, som de gældende
regler giver anledning til. Hertil kommer, at der er mulighed for
skattearbitrage i forbindelse med de finansielle kontrakter ved beskatning
efter det såkaldte realisationsprincip, dvs. når beskatningen finder sted i
det indkomstår, hvor gevinst eller tab på kontrakten realiseres.
Forslaget.
Det foreslås, at gevinst og tab på køberetter, salgsretter og
terminskontrakter, der kan anvendes som finansielle instrumenter, medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, normalt som kapitalindkomst.
Efter forslaget skal der gælde samme regler for alle skattepligtige, dvs.
næringsskattepligtige, erhvervsdrivende i øvrigt og private.
Realrenteafgiftspligtige skal tilsvarende medregne gevinst og tab på
finansielle kontrakter i afgiftsgrundlaget.
Efter forslaget opgøres gevinst og tab på kontrakterne selvstændigt. Det
vil sige, at gevinst og tab på kontrakten opgøres uafhængigt af resultatet
for det underliggende aktiv.
Gevinst og tab på kontrakterne vil som udgangspunkt blive omfattet af en
generel, symmetrisk beskatning. Dette indebærer, at alle gevinster er
skattepligtige og alle tab fradragsberettigede for alle skattepligtige og
realrenteafgiftspligtige.
Det foreslås, at gevinst og tab på kontrakterne skal opgøres efter det
såkaldte lagerprincip. Det vil sige, at resultatet opgøres hvert år på
grundlag af kontraktens værdi ved slutningen af indkomståret, selv om
kontrakten først realiseres i et senere år. I ganske særlige tilfælde kan det
foreslåede lagerprincip imidlertid skabe væsentlige problemer for en
virksomhed. Det foreslås, at Ligningsrådet i disse tilfælde skal kunne give
dispensation til, at virksomheden i stedet kan anvende
realisationsprincippet.
For at undgå skattearbitrage i forbindelse med de foreslåede regler
vedrørende finansielle kontrakter foreslås en ændring af kursgevinstloven,
jf. punkt b nedenfor.
Der foreslås endvidere en særregel for tab på finansielle kontrakter, som
kan indebære salg af aktier. Det drejer sig om udstedte køberetter og
erhvervede salgsretter til aktier samt salg af aktier på terminskontrakter.
For at undgå skattearbitrage i forbindelse med aktieavancebeskatningslovens
regler om skattefrihed for almindelige minoritetsaktier med mindst tre års
ejertid foreslås det, at tab på sådanne kontrakter kun kan fratrækkes i det
omfang, de kan rummes i tidligere års beskattede nettogevinster på samme
kontrakt eller i indkomstårets og de følgende fem års nettogevinster på
kontrakter vedrørende samme aktie.
Kontrakter, der baseres på et aktieindeks, behandles på samme måde som
kontrakter vedrørende aktier. Det vil sige, at også følgende kontrakter
omfattes af reglerne om begrænset fradragsret: Udstedte futures, udstedte
købsoptioner og erhvervede salgsoptioner baseret på aktieindeks samt
»salg« på termin af aktieindeks.
Ad b) Beskatning af kursgevinster og -tab på fordringer og gæld i fremmed
valuta.
Efter gældende regler er gevinst og tab på personers ikke-erhvervsmæssige
fordringer og gæld i fremmed valuta indkomstopgørelsen uvedkommende. Dog er
kursgevinster på fordringer skattepligtige, hvis den pålydende rente på
erhvervelsestidspunktet er lavere end mindsterenten. Det vil sige, at
privatpersoners gevinster på fremmedmøntede fordringer er skattefri, hvis
mindsterentekravet er opfyldt, og deres tab er ikke fradragsberettigede.
Det foreslås, at gevinst og tab skal være skattepligtig, henholdsvis
fradragsberettiget, også for personers ikke-erhvervsmæssige fordringer og
gæld i fremmed valuta. Samtidig foreslås mindsterentereglen ophævet for
fordringer i fremmed valuta. Efter forslaget skal der således gælde samme
regler for selskaber og fonde mv., erhvervsdrivende og private.
Forslaget vil betyde, at den skattemæssige behandling af gevinst og tab på
personers fordringer og forpligtelser i fremmed valuta ikke længere vil
forudsætte en vurdering af, om den enkelte fordring eller forpligtelse har
tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.
Desuden vil forslaget gøre det økonomisk uinteressant at indgå i rent
skattemæssigt begrundede arrangementer, hvor private optager lån i en
højtforrentet fremmed valuta for at investere pengene i obligationer i samme
valuta, hvor der på obligationerne dels vil være en skattepligtig
renteindtægt, der netop opfylder mindsterentekravet, dels en betydelig
skattefri kursgevinst. Sådanne arrangementer, der i sig selv er tabgivende,
kan under de gældende regler give en skattemæssigt betinget, risikofri
gevinst. Gevinsten beror på, at renteudgiften på lånet er fuldt
fradragsberettiget, og alene renteindtægten på obligationerne beskattes, mens
kursgevinsten er skattefri. Arrangementet kan være risikofrit såvel med
hensyn til valutakursændringer, da lån og obligationer holdes i samme valuta,
som med hensyn til børskursændringer, da obligationerne beholdes til
indfrielsestidspunktet.
Endelig vil forslaget hindre, at der opstår mulighed for skattearbitrage
ved samspil mellem de foreslåede regler for beskatning af finansielle
kontrakter og de gældende regler for beskatning af fordringer og gæld i
fremmed valuta.
Ad c) Generel beskatning af gevinst og tab på fordringer og gæld i danske
kroner hos selskaber og fonde mv.
Det foreslås, at kredsen af generelt skattepligtige i kursgevinstloven
udvides til at omfatte alle selskaber mv.
Efter gældende regler omfattes følgende selskaber mv. af
næringsskattepligten: Pengeinstitutter, forsikringsselskaber,
investeringsforeninger, realkreditinstitutter og kreditinstitutter. Desuden
omfattes selskaber, der i øvrigt udøver næring ved køb og salg af fordringer
eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.
Næringsskattepligtige skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregne alle kursgevinster såvel på deres fordringer som på deres gæld, og
de har tilsvarende fradragsret for tab på fordringer og gæld. Det foreslås,
at disse regler skal gælde for alle selskaber mv.
Selskaber, der ikke er næringsskattepligtige, er omfattet af
kursgevinstlovens almindelige regler for fordringer, herunder specielt
mindsterentereglen, hvorefter kursgevinster på blåstemplede danskmøntede
fordringer er skattefri.
Hvis fordringer og gæld er i fremmed mønt, beskattes også
ikke-næringsskattepligtige selskaber allerede efter gældende regler af alle
gevinster og har fradragsret for tab.
Den foreslåede ophævelse af ikke-næringsskattepligtige selskabers
skattefrihed af gevinster på blåstemplede danskmøntede fordringer skal ses i
sammenhæng med, at der samtidig foreslås fradragsret for tab på alle typer
fordringer. Hertil kommer, at den samlede beskatning af et selskab og dets
aktionærer foreslås lempet i det lovforslag om ophævelse af
dobbeltbeskatningen af aktieudbytter, som fremsættes samtidig med nærværende
forslag.
Ad d) Realkreditinstitutters, pengeinstitutters m.fl.'s fradragsret for
emissionskurstab på fremmedmøntede obligationer.
Efter gældende regler er næringsskattepligtige selskabers og personers
fradragsret for kurstab begrænset, idet der ikke er fradragsret for
emissionskurstab på obligationer mv., der på stiftelsestidspunktet opfylder
mindsterentekravet. Den manglende fradragsret for kurstabet er begrundet i,
at den modsvarende kursgevinst er skattefri hos private obligationskøbere.
Som nævnt under b) foreslås generel beskatning af kursgevinster og -tab
vedrørende fremmedmøntede fordringer og forpligtelser. Da der ikke længere
vil være skattefri kursgevinster på fremmedmøntede obligationer, er der ikke
grund til at afskære næringsskattepligtige samt øvrige generelt
skattepligtige efter kursgevinstloven (jf. den foreslåede ændring til
kursgevinstloven under punkt c) ovenfor) fra at fradrage emissionskurstabet
på sådanne obligationer mv. Det foreslås derfor, at den nævnte begrænsning
ophæves.
Ad e) Justering af mindsterenteberegningen.
Efter de gældende regler indgår alle obligationer i åbne serier i
grundlaget for fastsættelse af mindsterenten. På grund af risikoen for
konvertering kan konverterbare obligationer ikke stige til kurser væsentligt
over pari, og det medfører, at et generelt rentefald ikke fuldt ud får
virkning på beregningen af mindsterenten, hvilket kan bremse rentefaldet. Det
foreslås derfor, at konverterbare obligationer udgår af beregningsgrundlaget
for mindsterenten de børsdage, hvor de noteres over pari.
Ad f) Fraflytningsbeskatning.
Som et led i skatteflugtspakken i 1987 indførtes en bestemmelse om
beskatning af urealiserede kursgevinster ved fraflytning. Bestemmelsen
omfatter utilsigtet alle fraflyttere uanset varigheden af deres forudgående
skattepligt. Det foreslås at justere bestemmelsen, således at kortvarig
skattepligt i Danmark ikke udløser beskatning ved fraflytning.
2. Forslagets provenumæssige konsekvenser.
Handelen med de finansielle instrumenter foregår dels over det
standardiserede marked, dels med direkte forbindelse mellem køber og sælger,
og gevinst og tab opgøres og beskattes ved realisation. Lovforslagets
hovedelement om en generel, symmetrisk beskatning af finansielle kontrakter
vil ikke have provenumæssige virkninger, for så vidt angår
næringsskattepligtige og erhvervsdrivende, der er de væsentligste
markedsdeltagere, fordi disse allerede efter gældende regler beskattes
symmetrisk. Derimod må den foreslåede indførelse af lagerprincippet antages
at medføre en beskeden provenugevinst. Det skyldes, at realisationsprincippet
generelt åbner mulighed for skatteudskydelse, da den skattepligtige selv
vælger, hvornår gevinster og tab skal realiseres og dermed beskattes. Ændring
til lagerprincippet vil derfor mindske muligheden for at opnå en risikofri
rentefordel.
Det præciseres endvidere i forslaget, at realrenteafgiftspligtige skal
medregne gevinst og tab på finansielle kontrakter i afgiftsgrundlaget. Efter
gældende regler er realrenteafgiftspligtige afgiftspligtige af alle former
for formueafkast bortset fra afkast af aktier og indeksobligationer.
Forslaget må for realrenteafgiftspligtige antages ikke at have væsentlige
provenumæssige konsekvenser.
For private vil de såkaldte kurskontrakter til kurssikring ved optagelse
af realkreditlån og realkreditlignende lån fortsat efter forslaget være
indkomstopgørelsen uvedkommende. Bortset herfra har private personer på grund
af usikkerheden om, hvorledes de finansielle kontrakter skattemæssigt
behandles efter gældende lovgivning, næppe i væsentligt omfang investeret i
finansielle kontrakter, da der kunne blive tale om beskatning efter
statsskattelovens § 4. I så fald er tab ikke fradragsberettigede, mens
gevinster er skattepligtige. Med de foreslåede regler gives der i højere grad
mulighed for, at også private kan investere i finansielle kontrakter. Der kan
derfor være et beskedent provenutab forbundet med generelt at indføre
symmetrisk beskatning af finansielle kontrakter for private personer.
Det er ikke muligt nærmere at skønne over de nævnte provenuvirkninger for
de forskellige grupper af skatte- og afgiftspligtige, men som helhed må de
foreslåede regler for finansielle kontrakter dog antages ikke at have
væsentlige provenumæssige konsekvenser.
Den foreslåede inddragelse af alle selskabsbeskattede selskaber og
skattepligtige efter fondsbeskatningsloven under den generelle skattepligt
for gevinst og tab på fordringer og gæld vil medføre et merprovenu. Der
foreligger ikke statistiske oplysninger, der gør det muligt at foretage et
blot nogenlunde underbygget provenuskøn. Det er rent skønsmæssigt anslået, at
det årlige merprovenu vil andrage et beløb i størrelsesordenen 100 - 200
mill. kr. Den generelle kursgevinstbeskatning af selskaber mv. indebærer
endvidere, at der gives fradragsret for virksomheders emissionskurstab ved
udstedelse af uforrentede gældsbreve (virksomhedscertifikater). Dette skønnes
ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser, da virksomhederne
efter gældende regler ikke har anvendt virksomhedscertifikater, men har
fratrukket låneomkostningerne i form af rente.
Efter gældende regler er privatpersoners gevinster på fordringer i fremmed
valuta skattefri, hvis mindsterentekravet er opfyldt, og deres tab er ikke
fradragsberettigede. Gevinst og tab på privatpersoners ikke-erhvervsmæssige
gæld i fremmed valuta medregnes ikke ved indkomstopgørelsen. Efter
lovforslaget bliver gevinst og tab også på privates ikke-erhvervsmæssige
fordringer og gæld i fremmed valuta henholdsvis skattepligtig og
fradragsberettiget, og samtidig ophæves mindsterentereglen for fordringer i
fremmed valuta. Forslaget vil afskære mulighederne for risikofri
skattearbitrage i højrente-valutaer, hvilket vil give en vis provenugevinst,
jf. opblomstringen af de såkaldte »Australdollararrangementer«, der
nu i vidt omfang baseres på engelske pund. Til gengæld bliver der fradragsret
for privates kurstab på mellemværender i udenlandsk valuta, hvilket kan
indbære et vist provenutab. Det er ikke muligt præcist at opgøre den samlede
nettoprovenuvirkning.
Hvis man antager, at der under gældende regler sker en skattebetinget
låntagning i højrente-valutaer på 10 mia. kr. på årsbasis, og at forskellen
mellem lånerenten og den pålydende obligationsrente er 5 pct.-enheder, vil
lovforslaget medføre en provenugevinst af størrelsesordenen 250 mill. kr. som
følge af afskæringen af denne skattearbitrage. Den foreslåede fradragsret for
privates kurstab på mellemværender i udenlandsk valuta kan navnlig medføre et
provenutab i relation til eksisterende gæld. Der foreligger ikke oplysninger
om størrelsen af privatpersoners gæld i udenlandsk valuta, men det må
antages, at gælden er af en forholdsvis begrænset størrelsesorden.
Provenutabet ved fradragsretten for valutakurstab i relation til eksisterende
gæld må derfor skønnes at være begrænset. Hertil kommer et vist merprovenu
fra den foreslåede beskatning af valutakursgevinster.
I det omfang fradragsretten for kurstab tilskynder private til at optage
lån i udenlandsk valuta, vil fradragsretten isoleret set medføre et
provenutab, men dette vil med uændret samlet låntagning blive modsvaret af et
fald i de egentlige renteudgifter. Hvis den udenlandske effektive lånerente
incl. valutakursændringer er lavere end den danske rente, vil en forøget
låntagning i udenlandsk valuta endog kunne medføre en provenugevinst.
På denne baggrund kan provenugevinsten ved de foreslåede regler for
privatpersoners gevinster og tab på udenlandske fordringer og gæld med
betydelig usikkerhed anslås til størrelsesordenen 250 mill. kr. på
helårsbasis. Heraf tilfalder godt halvdelen kommunerne.
Endvidere foreslås det, at næringsskattepligtiges samt andre generelt
skattepligtiges fradragsret for emissionskurstab på obligationer mv. udvides
til også at omfatte fremmedmøntede obligationer, der opfylder
mindsterentekravet. Dette kan ikke antages at medføre et egentligt
provenutab, for så vidt realkreditinstitutterne under gældende regler ikke
vil udstede sådanne obligationer med underkurs af betydning.
Det foreslås endvidere, at konverterbare obligationer noteret over pari
udgår af beregningsgrundlaget for mindsterenten med henblik på at forbedre
kapitalmarkedets funktion. De gældende regler har haft den utilsigtede
virkning, at mindsterenten vanskeligt har kunnet falde under 9 pct., selv om
forholdene på obligationsmarkedet f.eks. i dele af 1989 ville tilsige en
lavere mindsterente, hvis markedsrenten for nyudstedte 9 pct. obligationer
var lagt til grund. Den højere mindsterente har på den ene side reduceret de
ikke-fradragsberettigede kurstab ved realkreditlåntagning, således at en
større del af den effektive rente udgøres af fradragsberettiget direkte
rente. På den anden side har den højere mindsterente indsnævret private
obligationskøberes mulighed for at opnå skattefrie kursgevinster på
nyudstedte obligationer, mens kuponrenter ikke har betydning for
institutionelle investorers skattebetaling. Det er ikke muligt at skønne
nærmere over disse provenuvirkninger, men forslaget om at korrigere
mindsterenteberegningen antages ikke at have væsentlige provenumæssige
konsekvenser.
Som led i skatteflugtspakken indførtes beskatning af visse urealiserede
kursgevinster ved fraflytning. Det foreslås at justere denne bestemmelse,
således at kortvarig skattepligt i Danmark ikke udløser skattepligt ved
fraflytning. Dette kan ikke antages at medføre nævneværdige provenumæssige
konsekvenser.
3. Forslagets administrative konsekvenser
Der henvises til bemærkningerne i forslag til lov om ændring af
forskellige skattelove (marginalskattelettelser mv.), L 3, som fremsættes
samtidig med nærværende lovforslag.
4. Kursgevinstloven og ligningsloven er senest ændret ved lov nr. 386 af
13. juni 1990, jf. Folketingstidende 1989 - 1990, sp. 8858, 8915, 9401, 9759;
tillæg A sp. 5519; tillæg C sp. 719.
Personskatteloven er senest ændret ved lov nr. 423 af 13. juni 1990, jf.
Folketingstidende 1989-90, sp. 8972, 9203, 10.483, 11.112; tillæg A sp. 5611;
tillæg C sp. 1023.
Realrenteafgiftsloven er senest ændret ved lov nr. 250 af 25. april 1990,
jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 5457, 5924, 7839, 8123; Tillæg A sp. 4765;
tillæg B sp. 589, 649; tillæg C sp. 425.
Selskabsskatteloven er senest ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990,
jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 4767, 5697, 8145, 8371; tillæg A sp. 4001;
tillæg B sp. 643; tillæg C sp. 451.
Investeringsforeningsloven er senest ændret ved lov nr. 108 af 11. marts
1987, jf. Folketingstidende 1986-87, sp. 3892, 5485, 7280, 7808; tillæg A sp.
2567; tillæg B sp. 469; tillæg C sp. 269.
Skattekontrolloven er senest ændret ved lov nr. 59 af 7. februar 1990, jf.
Folketingstidende 1989-90, sp. 978, 1621, 5463, 5696; tillæg A sp. 1281;
tillæg B sp. 511; tillæg C sp. 307.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelserTil § 1, nr. 1, 2 og 3
De foreslåede ændringer er konsekvensændringer af redaktionel karakter.
Til § 1, nr. 4
(generel skattepligt for selskaber mv.)
Det foreslås, at alle selskaber mv. skal omfattes af kursgevinstlovens
regler om generel skattepligt af gevinst og tab på fordringer og gæld.
Efter gældende regler beskattes ikke-pengenæringsdrivende selskaber efter
samme regler som private af deres danskmøntede fordringer og gæld. Dette
indebærer, at kursgevinster på fordringer, som opfylder mindsterentekravet
(blåstemplede fordringer), er skattefri, mens kurstab på fordringer ikke er
fradragsberettigede. Gevinst og tab på gæld medregnes ikke ved
indkomstopgørelsen.
Efter forslaget ophæves mindsterentereglen for fordringer ejet af
selskaber mv. Det vil sige, at alle kursgevinster er skattepligtige uanset
fordringens pålydende rente. Samtidig bliver kurstab fradragsberettigede.
Kursgevinster og -tab på gæld foreslås tilsvarende medregnet ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst.
De foreslåede regler gælder allerede for selskabernes fremmedmøntede
fordringer og gæld og er magen til de regler, der gælder for
næringsskattepligtige selskaber og personer.
Efter gældende regler har ikke-næringsskattepligtige ikke fradragsret for
kurstab ved udstedelse af gældsbreve i danske kroner. Dette vanskeliggør
virksomhedernes mulighed for at fremskaffe kapital ved udstedelse af såkaldte
virksomhedscertifikater, som er kortfristede, normalt uforrentede,
værdipapirer, der udstedes til kurser under pari og indfries til pari ved
udløb. Virksomhedscertifikater er meget anvendt af virksomheder i udlandet
til udligning af likviditetsforskydninger. I dag er danske
ikke-næringsskattepligtige selskaber henvist til enten at optage sådanne lån
via et næringsskattepligtigt finansieringsdatterselskab eller at udstede
virksomhedscertifikaterne i fremmed valuta og derefter eventuelt ombytte
lånene til kronelån.
De gældende skatteregler må antages at være en væsentlig årsag til, at
virksomhedscertifikater kun har ringe udbredelse i Danmark.
Når selskaber mv. efter forslaget inddrages under generel skattepligt af
fordringer og gæld, vil de få samme adgang til tabsfradrag som de
næringsskattepligtige efter gældende regler. Selskaberne får derfor også
mulighed for udstedelse af virksomhedscertifikater i danske kroner med
fradragsret for emissionskurstabet, når den pålydende rente er lavere end
mindsterenten. Køberens kursgevinst på certifikatet, der svarer til
kurstabet, er i forvejen skattepligtig indkomst, da mindsterentekravet ikke
er opfyldt.
Til § 1, nr. 5
Forslaget præciserer, at skattepligtige, der modtager finansielle
kontrakter som betaling for tjenesteydelser, varer mv., vil blive beskattet
af fortjeneste og tab på disse kontrakter efter reglerne om næring. Det vil
altså sige, at fortjeneste og tab i disse tilfælde indgår i den personlige
indkomst og ikke i kapitalindkomsten. Dette er i overensstemmelse med de
eksisterende regler om beskatning af fordringer (f.eks. ikke-børsnoterede
obligationer, pantebreve mv.), der er modtaget som betaling som led i
modtagerens næringsvirksomhed.
Til § 1, nr. 6
(fremmedmøntede obligationer)
Det foreslås, at alle generelt skattepligtige skal have fradragsret for
kurstab ved udstedelsen af fremmedmøntede obligationer m.v.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den ændring af beskatningsreglerne for
fremmedmøntede fordringer, som foreslås i § 1, nr. 7, og udvidelsen af
kredsen af generelt skattepligtige, som foreslås i § 1, nr. 4. Efter gældende
regler gælder mindsterentereglen også for fremmedmøntede fordringer. Det vil
sige, at kursgevinster på obligationer mv. i fremmed valuta er skattefri for
ikke-erhvervsdrivende, hvis den pålydende rente på obligationen på
erhvervelsestidspunktet ikke er lavere end mindsterenten. Som konsekvens
heraf har næringsskattepligtige, for eksempel realkreditinstitutter, ikke
fradragsret for kurstab ved udstedelse af sådanne fremmedmøntede
obligationer. Det samme gælder ved udstedelse af »blåstemplede«
obligationer i danske kroner, hvor kursgevinsten er skattefri for
ikke-næringsskattepligtige obligationsejere.
Som nævnt foreslås det i § 1, nr. 7, at mindsterentereglen for
fremmedmøntede fordringer ophæves, og at alle kursgevinster derved bliver
skattepligtige. Når obligationsejeren ikke længere kan opnå skattefrie
kursgevinster på obligationer i fremmed valuta, er der ikke grund til at
afskære obligationsudstederen fra fradragsret for kurstab ved udstedelse af
disse obligationer.
Til § 1, nr. 7
(fremmedmøntede fordringer og gæld)
Der er tale om en ændring, der er en nødvendig følge af de foreslåede
regler for beskatning af finansielle kontrakter.
Kursgevinstlovens § 6, stk. 1, bestemmer, at gevinst og tab på fordringer
og gæld i fremmed valuta medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for selskaber og fonde. For personer medregnes sådanne gevinster og
tab ligeledes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis det
godtgøres, at fordringen eller gælden har tilknytning til erhvervsmæssig
virksomhed.
De nævnte selskaber mv. og erhvervsdrivende beskattes således af gevinster
på fordringer og gæld i fremmed valuta og har fradragsret for tab herpå. For
øvrige skattepligtige, dvs. for personers ikke-erhvervsmæssige fordringer og
gæld i fremmed valuta, gælder, at gevinst og tab er indkomstopgørelsen
uvedkommende. Det vil sige, at gevinst er skattefri og tab ikke
fradragsberettiget. Det er dog fastsat i § 6, stk. 2, at gevinst på
fordringer i fremmed valuta er skattepligtig, hvis fordringens pålydende
rente på erhvervelsestidspunktet er lavere end den gældende mindsterente.
Efter forslaget indføres ens regler for alle skattepligtige, dvs.
selskaber mv., erhvervsdrivende og private, der har gevinst eller tab på
fordringer eller gæld i fremmed valuta. Gevinst bliver skattepligtig, og tab
bliver fradragsberettiget, således som det hidtil har været gældende for
selskaber og erhvervsdrivende.
Som hidtil omfatter kursgevinster og kurstab både værdiændringer på grund
af ændringer i valutakursen og værdiændringer på grund af ændringer i værdien
af fordringen eller gælden opgjort i den pågældende valuta
(børskursændringer).
Forslaget om ensartede regler for alle skattepligtige skal blandt andet
hindre, at der kan drives skattearbitrage i forbindelse med de foreslåede
regler for de finansielle kontrakter.
Optionsudvalget har i sin betænkning om finansielle instrumenter
(betænkning nr. 1139) påvist, at der ved en symmetrisk beskatning af
valutaterminskontrakter kan opnås en næsten sikker gevinst efter skat, hvis
gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta holdes uden for
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Eksempel: Et lån optages i en højtforrentet, svag valuta, låneprovenuet
veksles til danske kroner og et beløb i den samme valuta svarende til
hovedstolen plus renterne på lånet købes på termin til det tidspunkt, hvor
lånet skal tilbagebetales. Hvis gevinst og tab på terminskontrakten er
skattepligtig, samtidig med at kursgevinst og -tab på gælden i fremmed valuta
er skattefri, vil arrangementet give en næsten sikker gevinst efter skat.
Størrelsen af gevinsten afhænger af, hvor meget den udenlandske valuta falder
i værdi over for danske kroner.
Ved den foreslåede ændring vil der ikke være mulighed for en sådan sikker,
skattebetinget gevinst.
Det foreslås, at fordringer og gæld i danske kroner skal behandles som
fordringer og gæld i fremmed valuta, hvis fordringens hovedstol (henholdsvis
restgælden) reguleres i forhold til en eller flere valutakurser. Fordringer
og gæld, der reguleres på denne måde, fungerer i praksis ganske som
fordringer og gæld i fremmed valuta. Beskatningsreglerne for disse bør derfor
være ens.
Der foreslås ikke ændringer i reglerne om opgørelse af gevinst og tab på
fordringer og gæld i fremmed valuta. Hovedreglen vil derfor fortsat være, at
resultatet skal opgøres efter realisationsprincippet, dvs. gevinst og tab
medregnes på det tidspunkt, hvor de realiseres. De skatteydere, der i
forvejen anvender det såkaldte lagerprincip, skal fortsat anvende dette, dvs.
at gevinst og tab opgøres som forskellen mellem værdien ved årets begyndelse
og årets slutning.
Der er i den senere tid forekommet arrangementer, hvorved privatpersoner
ved investering i fremmedmøntede obligationer for lånte midler har kunnet
opnå en risikofri gevinst efter skat. Arrangementerne er fortrinsvis
etableret i australske dollars og engelske pund.
Arrangementet går ud på at købe fremmedmøntede obligationer med en
pålydende rente, der svarer til mindsterenten, for tiden 9 pct. Hvis
renteniveauet i den pågældende valuta er væsentligt over mindsterenten, vil
der være en betydelig kursgevinst på obligationen. Kursgevinsten er efter
gældende regler skattefri for personer, hvis obligationen ikke indgår i
erhvervsvirksomhed.
For eksempel er renteniveauet for kortfristede engelske obligationer 14
1/2 pct. En obligation i engelske pund med 9 pct. pålydende rente og en
løbetid på 1 år vil derfor kunne anskaffes til kurs 95. Ved at optage et lån
i engelske pund og købe 9 pct.-obligationer for lånebeløbet vil det således
være muligt at opnå dels en skattepligtig renteindtægt, dels en skattefri
kursgevinst på obligationen. Den fulde renteudgift på lånet, der finansierer
obligationskøbet, er fradragsberettiget.
Da lånet er optaget i samme valuta som obligationen og har samme løbetid,
vil der ikke være nogen reel valutakursrisiko ved arrangementet.
Det foreslås, at kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld i fremmed
valuta også for privatpersoner medregnes i den skattepligtige indkomst.
Herefter vil det ikke være muligt at opnå risikofri gevinster ved
lånefinansieret investering i fremmedmøntede obligationer.
Til § 1, nr. 8
(fremmedmøntede konvertible obligationer)
Efter lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det, at der indføres ens regler
for alle skattepligtige, der har gevinst eller tab på fordringer og gæld i
fremmed valuta. Gevinst bliver skattepligtig, og tab bliver
fradragsberettiget, således som det hidtil har været gældende for selskaber
og erhvervsdrivende personer.
Med § 1, nr. 8, foreslås det dog, at gevinst og tab på konvertible
obligationer i fremmed valuta ikke skal omfattes af disse regler. Det
foreslås derimod, at konvertible obligationer i udenlandsk valuta som hidtil
skal omfattes af mindsterentereglen.
Konvertible obligationer er som udgangspunkt omfattet af
aktieavancebeskatningsloven, som ved afståelse medfører beskatning på een af
følgende måder:
a) gevinst og tab er for næringsskattepligtige skattepligtig almindelig
indkomst uanset ejertiden,
b) gevinst er for ikke-næringsskattepligtige skattepligtig almindelig
indkomst ved afståelse inden for 3 års ejertid, mens tab alene er
fradragsberettiget i skattepligtige gevinster på aktier og konvertible
obligationer,
c) gevinst og tab beskattes for hovedaktionærer som særlig indkomst ved
afståelse efter mindst 3 års ejertid, og
d) gevinst er for andre skattefri ved afståelse efter mindst 3 års
ejertid, og tab kan ikke fradrages.
Ombytning af konvertible obligationer til aktier har ingen skattemæssige
konsekvenser.
Med kursgevinstloven indførtes reglerne om mindsterenten. For at undgå
omgåelsesmuligheder blev også konvertible obligationer inddraget under
mindsterentereglen i de tilfælde, hvor en kursgevinst ikke ville blive
beskattet som almindelig indkomst enten efter aktieavancebeskatningsloven
eller efter ligningslovens § 16 B.
Det betyder i de ovenfor nævnte tilfælde c og d, at kursgevinster ved
afståelse af konvertible obligationer bliver beskattet som almindelig
indkomst efter kursgevinstloven, hvis de konvertible obligationer ikke
opfylder mindsterenten. Uden kursgevinstlovens regler ville sådanne gevinster
blive beskattet som særlig indkomst eller være skattefri efter
aktieavancebeskatningslovens regler.
Som nævnt foreslås det, at konvertible obligationer i udenlandsk valuta
fortsat skal være omfattet af mindsterentereglen. Herved sikres det, at
konvertible obligationer som forudsat i aktieavancebeskatningsloven fortsat
kan beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
Til § 1, nr. 9
(mindsterentereglen)
Mindsterentereglen i kursgevinstloven blev indført for at hindre
udstedelse af obligationer, hvis afkast indeholdt et væsentligt element af
kursgevinst, som er skattefri for private investorer. Samtidig blev loven
udformet med henblik på at undgå påvirkning af markedsrenten.
I visse perioder med rentefald kan det forekomme, at beregningsmetoden til
fastsættelse af mindsterenten indebærer en form for misvisning, som kan virke
bremsende på rentefaldstendenser.
Dette skyldes, at nominelt højt forrentede obligationer, der er
konverterbare, i rentefaldsperioder ikke vil stige meget over kurs 100 som
følge af konverteringsrisikoen.
Beregningen af mindsterenten i kursgevinstordningen er baseret på den
gennemsnitlige effektive rente af fast forrentede kroneobligationer i åbne
serier. I en rentefaldssituation betyder det, at en del af de konverterbare
obligationer, der indgår i beregningsgrundlaget, ikke følger med ned i
effektiv rente, fordi de kommer over pari med konverteringsrisiko til følge.
Realkreditinstitutterne holder stadig 10, 11 og 12 pct. obligationsserier
åbne for at kunne genbruge dem i tilfælde af rentestigning uden at skulle
åbne flere serier, og disse papirer indgår i beregningen af mindsterenten,
selv om der aktuelt kun er ringe eller ingen tilgang af dem.
Det foreslås, at konverterbare obligationer, der noteres over pari, udgår
af opgørelsen af den effektive obligationsrente den pågældende dag til brug
for beregningen af mindsterenten.
Til § 1, nr. 10
Efter kursgevinstlovens § 7, stk. 5, er mindsterenten 2 1/2 pct. for
indeksregulerede obligationer, der er udstedt af danske
realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks
Skibskreditfond, Kongeriget Danmarks Fiskeribank, Finansieringsinstituttet
for Industri og Håndværk A/S og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark. Det
samme gælder fordringer udstedt af pengeinstitutter.
Det fremgår af lovteksten, at det med hensyn til fordringer udstedt af
pengeinstitutter er en betingelse, at fordringerne reguleres efter
udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller
nettoprisindeks. For obligationer udstedt af de nævnte realkreditinstitutter
mv. følger det af særlovgivningen for de respektive institutter, at
indeksobligationer kun kan udstedes med indeksregulering på nævnte måde. For
Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S fremgår det imidlertid
ikke af særlovgivningen, at indeksobligationer skal reguleres efter
forbrugerprisindekset eller nettoprisindekset. Det fremgår imidlertid af
bemærkningerne til det lovforslag, hvorefter Finansieringsinstituttet for
Industri og Håndværk A/S blev medtaget i kursgevinstlovens § 7, stk. 5, at
det ikke har været lovgivers hensigt at give Finansieringsinstituttet for
Industri og Håndværk A/S adgang til at udstede blåstemplede obligationer med
en anden indeksregulering end de andre nævnte institutter.
Med den foreslåede ændring præciseres det, at betingelsen om
indeksregulering efter forbrugerprisindekset eller nettoprisindekset gælder
alle de nævnte institutter.
Til § 1, nr. 11
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af redaktionel karakter.
Til § 1, nr. 12
Ved opgørelsen af eventuelle skattepligtige gevinster eller tab er det
principielt anskaffelsesprisen for det enkelte aktiv, der skal lægges til
grund. Dette er i langt de fleste tilfælde problemløst.
I tilfælde, hvor en skattepligtig ejer flere fordringer mv. »af samme
art«, er det dog i praksis sjældent muligt at fastslå, hvilken fordring
der konkret er afstået, når der løbende er købt og solgt af disse fordringer.
Det er derfor nødvendigt i disse tilfælde at få fastslået, hvilke fordringer
der anses for først afståede. I praksis gælder den formodningsregel, at de
først erhvervede anses for at være de først afståede - det såkaldte first-in
first-out princip (FIFO-princippet). Dette princip er fastslået i
kursgevinstlovens § 8, stk. 3, for obligationer registreret i
Værdipapircentralen og i aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, for
minoritetsaktier.
Med den foreslåede bestemmelse fastslås det, at FIFO-princippet også skal
anvendes ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed
valuta.
FIFO-princippet skal anvendes i tilfælde, hvor det kan være vanskeligt at
afgøre, hvilke fordringer der er solgt i løbet af indkomståret, og hvilke der
er anskaffet i løbet af indkomståret, altså i tilfælde, hvor der foreligger
et identifikationsproblem.
Et identifikationsproblem vil foreligge i bl.a. følgende tilfælde:
- obligationer med samme udsteder, serie mv., dvs. obligationer, der i
Danmark ville blive registreret under samme fondskode,
- pengeinstitut-indskud på samme konto.
I andre tilfælde, hvor et identifikationsproblem ikke foreligger, vil
opgørelsen af gevinst eller tab finde sted på grundlag af det enkelte aktivs
anskaffelsespris.
Med hensyn til gæld skal hver enkelt gældspost opgøres for sig.
Det foreslås, at Ligningsrådet kan tillade et andet opgørelsesprincip end
FIFO.
Til § 1, nr. 13, 14, 16 og 17
De foreslåede ændringer er konsekvensændringer af redaktionel karakter.
Til § 1, nr. 15
(fraflytningsbeskatning)
Som led i skatteflugtspakken indførtes bestemmelsen i § 8 B om beskatning
af visse urealiserede kursgevinster ved fraflytning.
Denne bestemmelse indeholder ikke en begrænsning, der svarer til
aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 4, hvorefter fraflytningsbeskatning
forudsætter skattepligt til Danmark i sammenlagt 5 år inden for de seneste 10
år før skattepligtsophøret. Dette bevirker bl.a., at også tilflyttere, der
kun opholder sig og er skattepligtige her i landet i en begrænset periode -
f.eks. udenlandske teknikere, konsulenter, forskere mv. - rammes af
kursgevinstlovens fraflytningsbeskatning, når skattepligten igen ophører. For
disse grupper vil beskatningen allerede efter de gældende regler ofte blive
aktuel, fordi de besidder fremmedmøntede obligationer mv., der ikke opfylder
mindsterentekravet. Efter de regler, der er foreslået i § 1, nr. 7, vil
gevinst og tab på samtlige fremmedmøntede fordringer blive skattepligtige
efter kursgevinstloven.
Det er utilsigtet, at kursgevinstlovens § 8 B omfatter alle fraflyttere
uanset varigheden af deres forudgående skattepligt. Det foreslås derfor, at
reglerne i kursgevinstloven om fraflytningsbeskatning bringes på linie med
reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Efter forslaget skal der kun ske
beskatning ved fraflytning, hvis den pågældende har været skattepligtig til
Danmark i mindst 5 år inden for de seneste 10 år forud for fraflytningen. Dog
skal der også ske beskatning, hvis den pågældende har erhvervet fordringen
eller gælden fra sin ægtefælle, der opfylder tidskravet, eller fra et dødsbo,
hvor fraflytteren er indtrådt i afdødes skattemæssige stilling (er
succederet), eller hvis fraflytteren har erhvervet fordringen eller gælden
efter reglerne om succession ved familieoverdragelse.
Til § 1, nr. 18
(finansielle kontrakter)
Forslaget omfatter terminskontrakter og aftaler om køberetter og
salgsretter, der kan anvendes som finansielle kontrakter.
Ved en terminskontrakt forstås en aftale om overdragelse af et aktiv eller
af en gældsforpligtelse til en på forhånd fastsat pris, hvor afvikling af
kontrakten finder sted efter aftaletidspunktet. Som terminskontrakter
betragtes dog ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet nok ligger senere end
aftaletidspunktet, men hvor afvikling finder sted inden for den
afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig.
Ved en aftale om en køberet forstås en aftale om, at køberettens indehaver
har en ret til at erhverve et aktiv eller et passiv til en på forhånd aftalt
pris på eller inden en bestemt dato.
Ved en aftale om en salgsret forstås en aftale om, at salgsrettens
indehaver har en ret til at afstå et aktiv eller et passiv til en på forhånd
aftalt pris på eller inden en bestemt dato.
Det er uden betydning for reglernes anvendelse, om der er tale om en
skriftlig eller mundtlig aftale.
Som terminskontrakt eller aftale om en køberet eller salgsret betragtes
også aftaler, der kan opfyldes ved afregning af en difference mellem den på
forhånd aftalte pris og en pris beregnet efter kontraktens indhold.
De finansielle kontrakter kan enten basere sig på et håndgribeligt aktiv
(f.eks. valuta, fordring, aktie eller vare) eller på et indeks, en rente, en
gældsforpligtelse eller lignende.
Omfattet af de foreslåede regler er endvidere kontrakter, der er sammensat
af de nævnte kontrakter, f.eks. en aftale om en køberet til en
terminskontrakt.
Terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter, således som de er
defineret ovenfor, omfatter en lang række aftaler, der ikke benyttes som
finansielle instrumenter. Det gælder i første række dagligdags aftaler, der
indeholder tilbud om køb og salg af varer og tjenesteydelser. Det ville ikke
være hensigtsmæssigt, at de foreslåede regler skulle gælde for andet end
kontrakter, der kan anvendes som finansielle instrumenter. I den foreslåede §
8 D opregnes derfor en række kontraktformer, der ikke skal omfattes af de
foreslåede regler.
1) Da terminskontrakter og aftaler om salgsretter og køberetter til fast
ejendom vedrører bestemte ejendomme, vil kontrakterne ikke kunne fungere som
finansielle instrumenter i modsætning til kontrakter, som vedrører genstande,
der alene er bestemt ved deres art (f.eks. obligationer eller aktier). Der er
derfor ikke noget behov for at inddrage kontrakter vedrørende fast ejendom
under de foreslåede regler. Beskatningen af de nævnte kontrakter vil i stedet
som hidtil være reguleret i ejendomsavancebeskatningsloven, for så vidt angår
ikke-næringsskattepligtiges terminskontrakter og køberetter. For så vidt
angår næringsskattepligtiges kontrakter og ikke-næringsskattepligtiges
salgsretter, reguleres beskatningen af statsskatteloven.
2) En ret udstedt af et selskab, som berettiger erhververen til at tegne
nyudstedte aktier mv. eller konvertible obligationer i selskabet, er en
tegningsret omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Det foreslås, at sådanne
retter fortsat skal beskattes efter aktieavancebeskatningsloven regler.
Betegnelsen warrant anvendes ofte synonymt med option (køberet). I nogle
tilfælde dækker begrebet dog den særlige køberet, som en aktietegningsret er.
Hvis dette er tilfældet, vil warrant'en fortsat skulle behandles efter
aktieavancebeskatningslovens regler.
3) Det foreslås, at kurskontrakter fortsat skal være indkomstopgørelsen
uvedkommende. Det drejer sig om låntagers salg af obligationer på termin
(eller futurekontrakt) i forbindelse med kurssikring ved optagelse af
realkreditlån eller realkreditlignende lån. Det er dog en betingelse, at
låntager ikke er generelt skattepligtig efter kursgevinstlovens §§ 2-3 eller
driver næring ved omsætning af fast ejendom.
4) Konverteringsretter, der er en del af konverterbare obligationer og
typiske sælgerpantebreve, omfattes ikke af de foreslåede regler. Det er
almindeligt, at obligationer og sælgerpantebreve er konverterbare. Det vil
sige, at låntager kan indløse lånet til pari (kurs 100). Dette er reelt en
køberet til obligationen eller pantebrevet, som långiver indrømmer låntager.
Af praktiske grunde vil det være mest hensigtsmæssigt, at sådanne rettigheder
ikke beskattes selvstændigt, men sammen med den obligation eller det
pantebrev, de er en del af.
5) Terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter vedrørende varer
og tjenesteydelser omfattes ikke, når det ved kontraktens indgåelse er
forudsat, at opfyldelse af kontrakten skal ske ved levering. Det er endvidere
en forudsætning, at kontrakten ikke er noteret på børs mv.
Der er ikke behov for nye regler på dette område, som først og fremmest
vedrører dagligdags aftaler, der indeholder tilbud om levering af varer og
tjenester til privat brug eller i virksomhed. Disse aftaler har typisk en
sådan karakter, at kontrakten ikke kan anvendes som finansielt instrument.
For aftaler om købe- eller salgsretter, der anvendes som finansielle
kontrakter, betales normalt et vederlag (en præmie). Der betales derimod
normalt ikke vederlag for dagligdags aftaler.
I Optionsudvalgets betænkning anførtes det, at kontrakter baseret på
råvarer, herunder ædle metaller, efter udvalgets opfattelse burde omfattes af
de nye regler. Disse kontrakter fungerer i vid udstrækning som finansielle
instrumenter. Udvalget pegede dog på, at råvarebegrebet burde defineres
forholdsvis snævert. Det ville endvidere efter udvalgets opfattelse være
hensigtsmæssigt, at f.eks. landmænds kontrakter vedrørende deres produktion
blev holdt uden for de foreslåede beskatningsregler. Sådanne kontrakter
anvendes typisk ikke som finansielle instrumenter og omsættes normalt ikke.
Det er vanskeligt at afgrænse råvarer over for andre varer. Hertil kommer,
at det ville være overordentlig vanskeligt at afgrænse den særlige gruppe
råvarekontrakter, som vedrører landmænd m.fl.'s produktion. En sådan
afgrænsning ville give anledning til mange tvivlsspørgsmål og ville derfor
stride mod ønsket om klare regler på området.
Det foreslås derfor, at der ikke skabes særlige regler for sædvanlige
kontrakter vedrørende landmænds produktion, samt at også sædvanlige
kontrakter vedrørende råvarer holdes uden for det foreslåede regelsæt på
følgende betingelser:
- Kontrakten kan kun opfyldes ved levering.
- Råvarerne skal leveres til privat brug eller til brug i modtagerens
virksomhed eller som produkt af egen virksomhed.
- Kontrakten må ikke være noteret på børs mv. Ved kontrakter noteret på
børs mv. forstås ikke alene kontrakter, der er noteret på officielle børser,
men også kontrakter noteret på markeder, hvor kontrakterne i praksis er lige
så likvide.
Opfylder den ene kontraktpart ikke disse betingelser, beskattes denne
kontraktpart efter det foreslåede regelsæt.
Det skal allerede ved kontraktens indgåelse være forudsat, at opfyldelse
af kontrakten kun kan ske ved levering. Hvis kontrakten alligevel senere
opfyldes ved differenceafregning, vil dette dokumentere, at kontrakten
faktisk kunne opfyldes på anden måde end ved levering.
Alle andre råvarekontrakter, det vil sige kontrakter, der kan anvendes som
finansielle instrumenter, omfattes af de foreslåede regler. Indgår en
skattepligtig f.eks. modgående kontrakter vedrørende sin produktion, vil der
ikke være tale om sædvanlige aftaler, men derimod finansielle kontrakter.
Optionsudvalget pegede på, at det var uhensigtsmæssigt, hvis beskatningen
af en kontrakt afhang af, om der skete levering efter kontrakten eller ej.
Ulemperne herved skønnes dog at være mindre end ulemperne ved at inddrage et
stort antal dagligdags råvarekontrakter under de foreslåede regler, herunder
beskatning efter lagerprincippet.
Det foreslås ved indsættelse af en ny § 8 E i kursgevinstloven, at
opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter skal ske efter
lagerprincippet. Efter de gældende regler sker opgørelse som hovedregel efter
realisationsprincippet, hvilket vil sige, at gevinst og tab indgår i den
skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor gevinsten eller tabet
realiseres. Efter lagerprincippet opgøres gevinst og tab ved udgangen af
hvert enkelt indkomstår. Gevinsten eller tabet på en finansiel kontrakt
opgøres som forskellen mellem kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse
og ved dets udløb. Er kontrakten anskaffet (d.v.s. indgået eller overtaget) i
indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens
anskaffelsessum og kontraktens værdi ved indkomstårets udløb. Tilsvarende
gælder for kontrakter, der er realiseret (d.v.s. afstået, udnyttet eller
udløbet uudnyttet) i indkomståret, at gevinst eller tab opgøres som
forskellen mellem værdien ved årets begyndelse og værdien ved realiseringen.
For terminskontrakters vedkommende er værdien ved realiseringen værdien på
terminsdagen, hvorved forstås den i en terminskontrakt fastsatte
afviklingsdag. For købe- og salgsretters vedkommende er værdien ved
realiseringen enten afståelsessummen, hvis kontrakten afstås, eller værdien
på udløbsdagen, hvorved forstås den dag, kontrakten udnyttes eller udløber
uudnyttet. Er kontrakten anskaffet og realiseret inden for samme indkomstår,
opgøres gevinsten eller tabet som forskellen mellem anskaffelsessummen og
værdien ved realiseringen.
Det foreslås, at lagerprincippet skal anvendes for finansielle kontrakter
af alle skattepligtige og af realrenteafgiftspligtige.
Lagerprincippet foreslås først og fremmest, fordi et realisationsprincip
ville give betydelige muligheder for skattetænkning. Man kunne f.eks. indgå
både en købskontrakt og en salgskontrakt til samme type aktiv, f.eks. valuta,
med udløbsdag lige efter indkomstårets udløb. Dispositionen ville derved være
risikofri, da tab på den ene kontrakt ville svare til gevinst på den anden.
Den tabgivende kontrakt kunne så afhændes umiddelbart før indkomstårets
udløb, mens den gevinstgivende kontrakt kunne beholdes til kontraktens udløb.
Herved kunne der under et realisationsprincip opnås et rentefrit lån svarende
til skatteværdien af det realiserede tab. Ved at indgå stadig større
kontrakter ville metoden i princippet kunne anvendes til at opnå en
skatteudskydelse af ubegrænset størrelse og ubegrænset tidsmæssig
udstrækning. Det ville give næsten uoverstigelige administrative
vanskeligheder for skattemyndighederne at identificere og tilsidesætte
sådanne arrangementer med skattetænkning i periodeafgrænsning.
Mange pengeinstitutter og visse andre store markedsdeltagere anvender i
forvejen lagerprincippet for deres øvrige aktiver og passiver.
Anvendelsen af lagerprincippet kan imidlertid i ganske særlige tilfælde
give betydelige problemer.
Visse virksomheder indgår kontrakter, der skal sikre en stor del af
virksomhedens omsætning. Det kan typisk dreje sig om lange terminskontrakter
mv. til sikring af valutabetalinger eller vareleverancer til eller fra
virksomheden. Beskatning efter lagerprincippet kan i sådanne tilfælde medføre
en væsentlig økonomisk belastning af virksomheden. Det vil være tilfældet,
hvis det er forbundet med store omkostninger at realisere gevinsten på
kontrakten for at skaffe midler til skattebetalingen samt indgå nye
kontrakter for fortsat at sikre virksomhedens leverancer.
Det foreslås derfor, at Ligningsrådet skal kunne give tilladelse til, at
virksomheder i disse særlige tilfælde kan anvende realisationsprincippet.
Det forudsættes, at dispensationen kun vil blive givet i ganske få
tilfælde.
Det skal være en betingelse for dipensationen, at anvendelsen af
lagerprincippet vil være til væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden.
Dette indebærer blandt andet, at der skal være betydelige omkostninger
forbundet med at frigøre likviditet til skattebetalingen, f.eks. ved at
realisere gevinsten på kontrakten og eventuelt indgå en ny kontrakt. Det
indebærer endvidere, at dispensationen normalt kun vil blive givet for
kontrakter med lang løbetid, hvor lagerprincippet betyder en væsentlig
fremrykket beskatning i tilfælde af gevinst. Denne betingelse vil ikke være
opfyldt, såfremt gevinst på kontrakten realiseres inden det tidspunkt, hvor
skatten af den lagerbeskattede gevinst forfalder.
En betingelse for dispensation er endvidere, at virksomheden ikke har
tegnet modgående kontrakter, der i store træk neutraliserer den fremtidige
risiko på den oprindelige kontrakt. Det skyldes, at lagerprincippet ved
modgående kontrakter ikke medfører en likviditetsmæssig belastning, da
gevinst på den ene kontrakt modsvares af tab på den modgående kontrakt.
Det er også en betingelse, at kontrakterne indgås som led i virksomhedens
primære drift for at sikre leverancer til eller fra virksomheden. Der vil
typisk være tale om valutaterminskontrakter og kontrakter vedrørende
virksomhedens råvarer eller produkter. Kontrakter med obligationer eller
aktier som underliggende aktiver vil ikke kunne omfattes af en dispensation.
Det skal påhvile virksomheden at godtgøre over for Ligningsrådet, at
betingelserne for dispensation er opfyldt. Dispensationen vil normalt
forudsætte, at ansøgning indgives senest, når kontrakten indgås.
Der bør ikke gives dispensation til virksomheden til generelt at anvende
realisationsprincippet. Derimod vil det være hensigtsmæssigt, at
virksomhederne får tilladelse til at fravige lagerprincippet for visse typer
af kontrakter, der opfylder betingelserne nævnt ovenfor. Herved undgås, at
Ligningsrådet skal tage stilling til ansøgninger vedrørende den enkelte
kontrakt.
Hvis der gives dispensation, betyder det, at fortjeneste eller tab på
kontrakten opgøres efter realisationsprincippet. Det vil sige, at
beskatningen sker, når kontrakten udløber eller afstås.
Det foreslås på eet punkt at indføre en særregel i forhold til den
foreslåede generelle symmetriske beskatning af finansielle kontrakter. Det
foreslås således ved indsættelse af en ny § 8 F i kursgevinstloven at
begrænse adgangen til at fradrage tab for så vidt angår kontrakter, der kan
indebære salg af aktier. Det drejer sig om udstedte køberetter og erhvervede
salgsretter til aktier samt salg af aktier på terminskontrakter. Den
begrænsede adgang til tabsfradrag skal kun gælde ikke-næringsskattepligtige
efter aktieavancebeskatningsloven.
Uden en begrænsning af adgangen til at foretage tabsfradrag for
kontrakter, der kan indebære salg af aktier, ville der opstå mulighed for
skattearbitrage baseret på aktieavancebeskatningslovens regler om
skattefrihed for minoritetsaktionærer for fortjeneste ved salg af aktier ved
mindst tre års ejertid.
Eksempel: Man kunne købe en portion minoritetsaktier og samtidig indgå en
terminskontrakt med en løbetid på 3 år om salg af samme type aktier. Hvis
aktiekursen efter 3 år er faldet, sælges aktierne lige før udløbet af 3-års
fristen. Hvis aktiekursen er steget, sælges aktierne lige efter 3-års
fristen. Det bevirker, at et eventuelt tab ved salget bliver
fradragsberettiget (i anden aktiegevinst), mens en eventuel gevinst bliver
skattefri. Bliver der tab på aktiesalget, vil der samtidig være gevinst på
terminskontrakten, og bliver der gevinst på aktiesalget, vil denne som nævnt
være skattefri, mens det samtidige tab på terminskontrakten vil være
fradragsberettiget. Arrangementet kunne tilrettelægges med hensyn til
salgskurs på terminskontrakten og med hensyn til størrelsen af den købte og
solgte aktieportion, så det altid ville give en risikofri gevinst efter skat.
Det foreslås, for at undgå skattearbitrage som i det skitserede eksempel,
at tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, kun
kan fradrages i det omfang, tabet kan rummes i tidligere års beskattede
nettogevinster på samme kontrakt. Sådanne tab fradrages i det indkomstår,
tabet vedrører. Der skal således ikke ske regulering af indkomstopgørelsen
for de tidligere indkomstår. Tab kan dog også fradrages i indkomstårets og de
følgende 5 indkomstårs nettogevinster på kontrakter vedrørende samme aktie.
Ved »samme aktie« forstås en aktie i samme aktieklasse i samme
selskab. Tab, der kan fradrages i et tidligere år, kan ikke fremføres til et
senere år.
Adgangen til at fradrage tab på de omhandlede aktiebaserede kontrakter, i
det omfang tabet ikke overstiger tidligere års beskattede nettogevinster, er
en følge af det foreslåede lagerprincip. I modsat fald ville der kunne ske
beskatning af en tabgivende finansiel kontrakt: Hvis kontrakten løber over to
år, og der efter lagerprincippet er opgjort en fortjeneste i år 1 og tab i år
2, ville der ske beskatning af fortjenesten i år 1 uden adgang til fradrag
for tabet i år 2. Der ville således ske beskatning, uanset om kontrakten
samlet set gav tab.
Kontrakter, der baseres på et aktieindeks, foreslås behandlet på samme
måde som aktiebaserede kontrakter.
Særreglen skal ikke gælde næringsskattepligtige efter
aktieavancebeskatningsloven, da disse ved indkomstopgørelsen fuldt ud skal
medregne gevinst på aktiehandler.
Til § 1, nr. 19 og 20
Det foreslås, at finansielle kontrakter, ligesom fordringer omfattet af
kursgevinstloven, anses afstået henholdsvis anskaffet, når de overdrages
eller erhverves ved gave eller arveforskud.
Til § 2, nr. 1 og 2
Det foreslås, at gevinst og tab på finansielle kontrakter for personer
skal behandles som kapitalindkomst. Personer, der driver næringsvirksomhed
med finansielle kontrakter eller modtager sådanne som vederlag i deres
næringsvirksomhed, beskattes dog af gevinst og tab som personlig indkomst,
jf. forslagets § 1, nr. 5.
Til § 3, nr. 1
Efter realrenteafgiftslovens § 3, stk. 1, omfatter afgiftsgrundlaget alle
former for formueafkast, der ikke udtrykkeligt er undtaget fra
realrenteafgiften. I bestemmelsen er opregnet en række eksempler på
afgiftspligtigt formueafkast.
Den foreslåede bestemmelse medtager de finansielle kontrakter som eksempel
på afgiftspligtigt formueafkast.
Realrenteafgiftspligtige skal opgøre gevinst og tab efter samme regler som
skattepligtige, dvs. efter lagerprincippet. For de realrenteafgiftspligtige
foreslås, ligesom for skattepligtige, begrænset adgang til tabsfradrag
vedrørende kontrakter, der kan indebære afståelse af aktier.
Til § 3, nr. 2
Med den foreslåede tilføjelse præciseres det, at afgiftsfritagelsen for
tegningsretter og andre rettigheder til aktier mv. alene omfatter sådanne
rettigheder, som er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. F.eks. er
køberetter eller terminskontrakter vedrørende aktier mv. og konvertible
obligationer afgiftspligtige.
Til § 4
Der er tale om konsekvensændringer i ligningslovens regler om begrænsning
af adgangen til underskudsfremførsel ved selskabsoverdragelser.
Til § 5
Akkumulerende investeringsforeninger er skattepligtige af den fulde
indkomst efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a. I modsætning hertil
er udloddende investeringsforeninger kun skattepligtige af overskud fra
erhvervsmæssig virksomhed efter § 1, stk. 1, nr. 6. § 1, stk. 1, nr. 5 a
angiver betingelserne for, hvornår en investeringsforening anses for
udloddende. En investeringsforening er udloddende, hvis foreningen ifølge
sine vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af
selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret
indtjente renter og udbytter, realiserede kursgevinster på fordringer, der
ikke opfylder mindsterentekravet, samt fortjenester efter
aktieavancebeskatningslovens §§ 2 - 2 a. Beskatning sker hos medlemmerne af
foreningen ved den pligtige udlodning af indtjente midler.
Som en konsekvens af de foreslåede regler for beskatning af gevinst og tab
på finansielle kontrakter og på fremmedmøntede fordringer og gæld foreslås
det, at sådanne nettofortjenester ligestilles med andre skattepligtige
gevinster efter kursgevinstloven samt renter, udbytter mv. i forbindelse med
de udloddende investeringsforeningers udlodningspligt.
Da der kan blive tale om nettotab i eet år og nettogevinst i efterfølgende
år, foreslås det endvidere at give adgang til at modregne et nettotab i
eventuel nettogevinst inden for de fem efterfølgende indkomstår. En sådan
adgang har investeringsforeningerne allerede med hensyn til tab efter
aktieavancebeskatningslovens § 2. Forslaget vil sikre en skattemæssig
ligestilling af personer, der investerer via en udloddende
investeringsforening, og personer, der investerer direkte.
Til § 6
I § 5 er det for udloddende investeringsforeninger som en konsekvens af de
foreslåede regler for beskatning af gevinst og tab på finansielle kontrakter
og på fremmedmøntede fordringer og gæld foreslået, at sådanne
nettofortjenester ligestilles med andre skattepligtige gevinster efter
kursgevinstloven samt renter, udbyt
ter mv. i forbindelse med de udloddende investeringsforeningers
udlodningspligt.
Det foreslås tilsvarende at ændre reglerne for beskatning af medlemmerne
af kontoførende investeringsforeninger, således at gevinst og tab på
finansielle kontrakter og på fremmedmøntede fordringer og gæld ligestilles
med andre skattepligtige gevinster efter kursgevinstloven samt renter,
udbytter mv.
Forslaget vil sikre en skattemæssig ligestilling af personer, der
investerer via en kontoførende investeringsforening, og personer, der
investerer direkte.
Til § 7, nr. 1 og 2
Efter skattekontrollovens § 10 A skal den, der indløser rentekuponer eller
tilskriver renter vedrørende obligationer, foretage årlige indberetninger til
skattemyndighederne om renternes størrelse og obligationernes kursværdi mv.
efter nærmere regler, der fastsættes af skatteministeren.
Efter skattekontrollovens § 10 B skal der foretages indberetning om
overdragelse af obligationer efter nærmere regler, der fastsættes af
skatteministeren.
For at styrke kontrollen med skattepligtige kursgevinster efter
kursgevinstloven foreslås indberetningspligterne efter skattekontrollovens §§
10 A og 10 B tydeliggjort og udvidet til også at omfatte indberetning af
oplysninger om indfrielse og overdragelse af obligationer, der er udstedt
uden pålydende rente eller med en pålydende rente under mindsterenten efter
kursgevinstlovens § 7.
Til § 7, nr. 3
Efter skattekontrollovens § 10 B skal der foretages indberetning til
skattemyndighederne om overdragelse af obligationer efter nærmere regler, der
fastsættes af skatteministeren.
For at styrke kontrollen med skattepligtige kursgevinster efter
kursgevinstloven foreslås indberetningspligten efter § 10 B udvidet til at
omfatte indgåelse af aftaler om eller overdragelse af terminskontrakter,
køberetter og salgsretter omfattet af kursgevinstloven.
For at begrænse mængden af oplysninger om finansielle kontrakter, der skal
indberettes og administreres, foreslås indberetningspligten efter § 10 B kun
udvidet med oplysninger om kontrakter, hvor den ene aftalepart er en person.
Det skønnes, at behovet for at få indberetning om kontrakter, hvor
aftaleparterne er selskaber og lignende, er mindre, fordi selskaberne er
regnskabspligtige.
Til § 8
(ikrafttræden)
Det foreslås, at loven skal have virkning fra fremsættelsesdatoen.
Den generelle skattepligt vedrørende fordringer og gæld i danske kroner
for selskaber mv. foreslås indført med virkning for gevinst og tab, der
realiseres den 1. januar 1991 eller senere. Gevinster, der er optjent inden
lovens ikrafttræden, og som var skattefrie efter de hidtidige regler, skal
ikke beskattes. De skattepligtige kan derfor vælge ved opgørelsen af
skattepligtige gevinster og tab at anvende værdien ved begyndelsen af
indkomståret 1991 eller værdien pr. 31. december 1990 i stedet for den
faktiske anskaffelsessum for fordringer og værdien af gælden ved påtagelsen
af forpligtelsen. Valget mellem den faktiske anskaffelsessum for fordringer
(henholdsvis værdien ved påtagelsen af forpligtelsen) og værdien ved
begyndelsen af indkomståret 1991 eller værdien pr. 31. december 1990 skal
træffes for samtlige fordringer og forpligtelser under eet.
Den generelle beskatning af gevinst og tab på fremmedmøntede fordringer og
gæld foreslås indført med virkning fra lovforslagets fremsættelsesdato.
Gevinster, der ligger forud for fremsættelsesdatoen, og som var skattefrie
efter de hidtidige regler, skal efter forslaget ikke beskattes. De
skattepligtige kan derfor vælge ved opgørelsen af skattepligtige gevinster og
tab at anvende værdien på datoen for lovforslagets fremsættelse i stedet for
den faktiske anskaffelsessum for fordringen og værdien af gælden ved
påtagelsen af forpligtelsen. Valget mellem den faktiske anskaffelsessum for
fremmedmøntede fordringer (henholdsvis værdien ved påtagelsen af
forpligtelsen) og værdien på datoen for lovforslagets fremsættelse skal
træffes for samtlige fordringer og forpligtelser under eet.
Fradragsretten for generelt skattepligtiges kurstab ved udstedelsen af
fremmedmøntede obligationer mv. foreslås ligeledes gennemført med virkning
fra datoen for lovforslagets fremsættelse.
De ændrede regler for beregning af mindsterenten foreslås gennemført med
virkning fra og med fastsættelsen af mindsterenten for 1. halvår 1991.
Justeringen af beskatningsreglerne i forbindelse med fraflytning foreslås
gennemført med virkning fra den 18. februar 1987, hvor det oprindelige
lovforslag om beskatning ved fraflytning fik virkning.
Reglerne for beskatning af finansielle kontrakter foreslås indført med
virkning for kontrakter, der indgås (dvs. erhverves, udstedes eller
overdrages) den 1. januar 1991 eller senere. Hvis to parter, A og B, inden
den 1. januar 1991 har indgået en finansiel kontrakt, og den ene part, f.eks.
B, den 1. januar 1991 eller senere overdrager sine rettigheder og pligter
efter kontrakten til en tredie part, C, behandles alene C efter de nye
regler, mens A og B behandles efter de hidtil gældende regler.
De ændrede regler i skattekontrolloven foreslås indført med virkning fra
og med den 1. januar 1991.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering af de
bestemmelser, der berøres af lovforslaget
§ 1.
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld
(kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som
senest ændret ved § 28 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende
ændringer:
1. I lovens titel ændres »fordringer og gæld« til
»fordringer, gæld og finansielle kontrakter«.
Lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld.
2. I § 1, 1. pkt., indsættes efter »pengefordringer«: »samt
gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og
salgsretter«.
3. I § 1, sidste pkt., ændres »§ 6, stk. 3« til: »§ 6, stk.
2«.
§ 1. Gevinst og tab ved afståelse eller hel eller delvis indfrielse af
obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter denne lov. Loven omfatter
ikke præmieobligationer. Konvertible obligationer omfattes kun af § 6, stk.
3, og § 7, stk. 7.
4. § 2, 2. pkt., ophæves.
§ 2. Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og
5-6, og stk. 2, 1. pkt., samt § 2, stk. 1, litra a, eller efter lov om
beskatning af fonde, visse foreninger og institutter skal ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer, som
omfattes af § 1. Skattepligten er dog betinget af, at de driver virksomhed
som pengeinstitut, forsikringsselskab eller investeringsforening eller er
omfattet af realkreditloven, lov om visse kreditinstitutter eller i øvrigt
udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed
ved finansiering.
5. § 4, 1. pkt., affattes således:
»Gevinst og tab på fordringer, som omfattes af § 1, og på kontrakter,
som omfattes af § 8 C, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst efter statsskattelovens §§ 4-6, hvis fordringen eller kontrakten er
erhvervet som vederlag i næring.«.
§ 4. Gevinst og tab på fordringer, som omfattes af § 1, og som den
skattepligtige har erhvervet som vederlag i næring, medregnes ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens §§ 4-6. Dette gælder
dog ikke gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af børsnoterede
obligationer.
6. I § 5, stk. 4, indsættes efter »Dette gælder dog kun«:
»forpligtelser i danske kroner og kun«.
§ 5. Gevinst og tab, som en skyldner realiserer ved frigørelse for
forpligtelser ifølge fordringer, som omfattes af § 1, medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de skattepligtige, der omfattes
af § 2, jf. dog § 5, stk. 3-5.
Stk. 2. For øvrige skattepligtige gælder § 5, stk. 4-5, og § 6, stk. 1,
samt statsskattelovens §§ 4-6.
Stk. 3. Uanset stk. 1 kan de skattepligtige, som omfattes af § 2, ikke
fradrage tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Skattepligtige, der både har
fordringer og gæld, som indeksreguleres, kan dog fradrage tab ved
indeksregulering i det omfang, det ikke overstiger gevinst ved
indeksregulering efter udviklingen i samme indeks.
Stk. 4. Uanset stk. 1 og stk. 2 kan de skattepligtige, som omfattes af §§
2-3, ikke fradrage tab som følge af indfrielser af egne udstedte
obligationslån, indlånsbeviser, pantebreve og andre gældsbreve samt ansvarlig
indskudskapital m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvor
indfrielsen sker til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien ved
forpligtelsens påtagelse. Dette gælder dog kun, hvis den pålydende rente er
lig med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 7, stk. 3
og stk. 4, på tidspunktet for påtagelsen af forpligtelsen. Reglerne i 1. og
2. pkt. gælder ikke lån, som skattepligtige, der omfattes af § 2, den 15. maj
1985 var forpligtet til at indfri til overkurs.
- - -
7. § 6, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fordringer og gæld i danske kroner
betragtes som fordringer og gæld i fremmed valuta, hvis hovedstolen,
henholdsvis restgælden, reguleres i forhold til en eller flere
valutakurser.«.
8. § 6, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Gevinst på konvertible obligationer i fremmed valuta
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, hvis den
pålydende rente på erhvervelsestidspunktet er lavere end mindsterenten efter
§ 7. Det. gælder dog ikke, hvis gevinst og tab medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige almindelige indkomst efter aktieavancebeskatningsloven,
eller hvis afståelsessummen beskattes som almindelig indkomst efter
ligningslovens § 16 B.«.
§ 6. Gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskaber m.v., der er
skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, og stk. 2, 1. pkt., samt §
2, stk. 1, litra a, i selskabsskatteloven eller efter lov om beskatning af
fonde, visse foreninger og institutter m.v. For andre skattepligtige
medregnes gevinst og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis
det godtgøres, at fordringen eller gælden har tilknytning til erhvervsmæssig
virksomhed.
Stk. 2. Gevinst på fordringer i fremmed valuta, der ikke omfattes af stk.
1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis fordringens
pålydende rente på erhvervelsestidspunktet er lavere end mindsterenten efter
§ 7.
Stk. 3. Stk. 2 omfatter konvertible obligationer, uanset tilknytning til
erhvervsmæssig virksomhed, for så vidt gevinst og tab ikke medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter lov om beskatning
af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., eller for så vidt
afståelsessummen ikke beskattes som almindelig indkomst efter ligningslovens
§ 16 B.
9. I § 7, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »bortset fra«:
»konverterbare obligationer noteret over pari samt«.
10. § 7, stk. 5, 2. pkt. ophæves, og i stedet indsættes:
»Dette gælder tillige fordringer, som er udstedt af pengeinstitutter.
1. og 2. pkt. gælder dog kun obligationer og fordringer , som reguleres fuldt
ud efter udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks
eller nettoprisindeks.«.
§ 7. - - -
Stk. 3. Mindsterenten fastsættes for halvårene januar-juni og
juli-december, jf. dog stk. 4. Mindsterenten for det følgende halvår beregnes
på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af
Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de
seneste 20 børsdage forud for 15. december og 15. juni. Den effektive
obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede
kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset
fra indeksregulerede obligationer. Mindsterenten udgør den efter 2. pkt.
beregnede gennemsnitsrente ganget med 7/8 og nedrundet til nærmeste hele
antal procent-points. Mindsterenten offentliggøres 5. sidste børsdag forud
for den periode, hvori mindsterenten skal gælde.
Stk. 4. Er den effektive obligationsrente, jf. stk. 3, 3. pkt., i 10 på
hinanden følgende børsdage mere end 2 procent-points højere eller 1
procent-point lavere end det gennemsnit, der danner grundlag for halvårets
eller resten af halvårets mindsterente, beregnes mindsterenten efter stk. 3,
4. pkt., på grundlag af et simpelt gennemsnit af den effektive
obligationsrente i disse 10 børsdage i stedet for gennemsnitsrenten efter
stk. 3, 2. pkt. Den således beregnede mindsterente er gældende for perioden
fra og med den 10. børsdag efter den sidste af de nævnte 10 børsdage.
Forhøjelse af mindsterenten efter stk. 3 eller efter 1. og 2. pkt. får
tidligst virkning den 20. børsdag efter den senest forudgående ændring af
mindsterenten. Denne forhøjelse finder dog ikke sted, hvis restperioden er
mindre end 20 børsdage.
Stk. 5. Mindsterenten er 22Ý2 pct. for indeksregulerede obligationer, der
er udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond,
Danmarks Skibskreditfond, Kongeriget Danmarks Fiskeribank,
Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S og Kreditforeningen af
Kommuner i Danmark. Dette gælder tillige fordringer, som er udstedt af
pengeinstitutter, og som reguleres fuldt ud efter udviklingen i de af
Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks.
11. I § 8, stk. 2, 3. pkt., ændres »§ 6, stk. 3« til: »§ 6,
stk. 2«.
12. I § 8 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Hvis en skattepligtig ejer fordringer omfattet af § 6, som
er udstedt på ens vilkår af samme udsteder og erhvervet på forskellige
tidspunkter, anses den først erhvervede fordring for den først afståede.
Tilsvarende anses den først påtagne gæld for den først indfriede. Stk. 1, 2.
og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«.
§ 8. Gevinst og tab, der skal medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller
tabet realiseres, jf. dog § 8 B. Ligningsrådet kan tillade, at en anden
opgørelsesmåde anvendes. Er en sådan tilladelse givet, kan den herved
godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra Ligningsrådet.
Stk. 2. Gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen
og afståelses- eller indfrielsessummen. Som anskaffelsessum anvendes
kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør
at have erhvervet fordringen for et højere beløb. Anskaffelsessummen for de i
§ 6, stk. 3, og § 7, stk. 7, omhandlede konvertible obligationer opgøres dog
efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. Gevinst
og tab som nævnt i § 5 opgøres som forskellen mellem forpligtelsens værdi ved
påtagelse af forpligtelsen og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen. Sker
indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, som svarer til forholdet mellem på den ene side
indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsesummen og på den anden side
indfrielsessummen.
Stk. 3. Ved afståelse af obligationer, som er registreret i
Værdipapircentralen på samme konto inden for samme fondskode, betragtes de
først erhvervede obligationer som de først afståede.
13. I § 8 B, stk. 1, ændres »§§ 2-7« til: »§§ 2-7 og § 8
C« og »eller gæld« ændres til: », gæld eller
kontrakt«.
14. I § 8 B, stk. 2, ændres »§§ 8 og 9« til: »§§ 8, 8 E-F
og 9«.
15. I § 8 B indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der har været
skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, og for
selskaber mv., der har været skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra a, i en eller flere perioder på i alt mindst 5 år inden for de
seneste 10 år før skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt
hjemsted. Reglerne i stk. 1 gælder dog også, hvis fordringen, gælden eller
kontrakten er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle, og denne opfylder
betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1 gælder ligeledes for
skattepligtige, der har erhvervet fordringer, gæld eller kontrakter ved udlæg
fra et dødsbo og er indtrådt i boets skattemæssige stilling vedrørende disse,
samt for skattepligtige, der er indtrådt i overdragerens skattemæssige
stilling efter kildeskattelovens § 33 C.«.
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
16. I § 8 B, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres i 4. pkt. »eller
gæld« til: », gæld eller kontrakter«.
17. I § 8 B, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter
»fordringer«: »og kontrakter omfattet af stk. 1«.
§ 8 B. Gevinst og tab, som efter reglerne i §§ 2-7 skal medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, betragtes som realiseret, hvis
gevinsten eller tabet vedrører en fordring eller gæld, der omfattes af
skattepligt her i landet, og denne skattepligt ophører af anden grund end den
skattepligtiges død. Når en person efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles
dette ved anvendelse af reglen i 1. pkt. med ophør af skattepligt efter
kildeskattelovens § 1.
Stk. 2. Gevinst og tab, der anses for realiseret efter reglen i stk. 1,
opgøres efter reglerne i §§ 8 og 9, dog at værdien ved realisationen træder i
stedet for afståelses- eller indfrielsessummen. Denne værdi betragtes som
anskaffelsessum ved senere afståelse eller indfrielse, såfremt skattepligten
til Danmark på ny indtræder.
Stk. 3. Skat, der er betalt til fremmed stat, til Færøerne eller Grønland
af gevinst ved afståelse eller indfrielse, kan fradrages i den beregnede
skat, i det omfang den betalte skat vedrører gevinst, der er beskattet her i
landet. Fradraget kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til den danske
skat. Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed
stat, med Færøerne eller med Grønland, gives der dog ikke fradrag for et
større skattebeløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland har et
ubetinget krav på at oppebære efter overenskomsten. Når der sker beskatning
ved ophør af skattepligt for fordringer eller gæld, der har været omfattet af
skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, eller
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, gives der dog ikke fradrag for den
skat, som er betalt i den stat, hvori personen eller selskabet er
hjemmehørende.
Stk. 4. Reglerne i § 26 A, stk. 2, og § 26 B i kildeskatteloven gælder
ikke for overdragelse af fordringer mellem ægtefæller, der efter reglerne i
kildeskatteloven s § 4 anses for samlevende, hvis en af ægtefællerne
skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
18. Efter § 8 B indsættes:
»§ 8 C. Gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter
og salgsretter medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf.
dog §§ 8 D og 8 F.
§ 8 D. § 8 C anvendes ikke på
1)aftaler vedrørende fast ejendom,
2)tegningsretter til aktier mv., der omfattes af
aktieavancebeskatningsloven,
3)salg af obligationer på termin eller futurekontrakt i forbindelse med
kurssikring ved optagelse af realkreditlån eller realkreditlignende lån,
medmindre sælger er skattepligtig efter kursgevinstlovens §§ 2-3 eller driver
næring ved omsætning af fast ejendom, og
4)konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og
andre pengefordringer.
Stk. 2. § 8 C anvendes heller ikke på sædvanlige aftaler om levering af
varer og tjenester til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed
eller som produkt af egen virksomhed. Det er en betingelse, at kontrakten kun
kan opfyldes ved levering. Det er endvidere en betingelse, at kontrakten ikke
er noteret på børs mv.
Stk. 3. Kontrakter, der efter stk. 1-2 ikke omfattes af § 8 C, behandles
efter skattelovgivningens almindelige regler.
§ 8 E. Gevinst eller tab efter § 8 C opgøres som forskellen mellem værdien
af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets
begyndelse. Er kontrakten anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab
som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og kontraktens
anskaffelsessum. Er kontrakten realiseret i indkomståret, opgøres gevinst
eller tab som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens
værdi ved indkomstårets begyndelse. Er kontrakten anskaffet og realiseret i
samme indkomstår, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem
afståelsesværdien og anskaffelsessummen. Afvikles kontrakten ved levering,
anses det overdragne aktiv eller passiv for erhvervet, henholdsvis afstået,
til markedsværdien på afviklingsdagen.
Stk. 2. Ligningsrådet kan i ganske særlige tilfælde tillade, at gevinst og
tab medregnes i det indkomstår, hvor gevinsten eller tabet realiseres. Det er
en betingelse for denne dispensation, at den pågældende kontrakt indgås som
led i virksomhedens primære drift for at sikre leverancer til eller fra
virksomheden, og at beskatning efter stk. 1 vil være til væsentlig økonomisk
ulempe for virksomheden.
§ 8 F. Tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå
aktier, er fradragsberettigede for de skattepligtige, der er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 3. For øvrige skattepligtige gælder stk. 2 og
3.
Stk. 2. Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1 kan fradrages i det omfang,
tabet ikke overstiger tidligere års skattepligtige nettogevinster på
kontrakten.
Stk. 3. Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages
i indkomstårets og de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på alle
kontrakter omfattet af § 8 C, der indeholder ret eller pligt til at afstå
eller at erhverve samme aktie som den tabgivende kontrakt. Fradrag for tab
kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det kan rummes i
skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår. Tab, der ikke kan
fradrages efter stk. 2 og ikke kan fradrages i indkomstårets nettogevinster
efter 1. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles
nettogevinster i indkomståret på den nævnte type kontrakter. Det er dog en
betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf.
kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes inden for hvert af de
efterfølgende 5 indkomstår overføres til fradrag i den anden ægtefælles
nettogevinster på den nævnte type kontrakter, hvis tabet ikke kan fradrages i
den skattepligtiges nettogevinster på de nævnte kontrakter i det pågældende
indkomstår.
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende for kontrakter, som er baseret på et
aktieindeks.«.
19. I § 9, stk. 1, affattes 1. pkt. således:
»Overdragelse og erhvervelse af en fordring omfattet af § 1 eller en
kontrakt omfattet af § 8 C ved gave eller arveforskud betragtes som
henholdsvis afståelse og anskaffelse.«.
20. I § 9, stk. 2., indsættes to steder efter »fordring«:
»eller kontrakt«.
§ 9. Overdragelse og erhvervelse af en fordring ved gave eller arveforskud
betragtes som henholdsvis afståelse og anskaffelse. Som afståelsessum
henholdsvis anskaffelsessum anvendes den værdi, der lægges til grund ved
beregningen af gaveafgift eller indkomstskat i forbindelse med gaven eller
arveforskuddet. Er overdragelsen eller erhvervelsen ikke gaveafgiftspligtig
eller indkomstskattepligtig, benyttes i stedet værdien i handel og vandel på
overdragelsestidspunktet.
Stk. 2. Indskud af en fordring i en opsparing i pensionsøjemed, der er
omfattet af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., sidestilles med
afståelse. Som afståelsessum anses værdien på indskudstidspunktet. Udlodning
af en fordring fra en opsparing i pensionsøjemed som nævnt i 1. pkt.
sidestilles med erhvervelse. Som anskaffelsessum anses værdien på
udlodningstidspunktet.
§ 2.
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 19. oktober 1989, som senest ændret ved lov
nr. 423 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer:
1. § 4, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter
kursgevinstloven,»
2. I § 4, stk. 3, indsættes i sidste punktum efter »fordringer«:
»og kontrakter«.
§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af
1) renteindtægter og renteudgifter,
2) skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede kurstab efter lov
om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld,
- - -
Stk. 2. Omkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og
vedligeholde kapitalindkomst, fradrages ved opgørelsen af denne.
Stk. 3. Personer skal medregne indtægter og udgifter som nævnt i stk. 1-2
ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis de driver virksomhed som
bankierer eller vekselerere og indtægterne og udgifterne hidrører fra denne
virksomhed. Det samme gælder, hvis de i øvrigt udøver næring ved køb og salg
af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. Endvidere
medregnes i den personlige indkomst gevinster og tab på fordringer, som
omfattes af § 4 i lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på
fordringer og gæld.
- - -
§ 3
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.
(realrenteafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 762 af 12. december 1988,
som senest ændret ved lov nr. 250 af 25. april 1990, foretages følgende
ændringer:
1. I § 3, stk. 1, indsættes efter nr. 2:
»2 a) realiserede gevinster og tab på finansielle kontrakter omfattet
af kursgevinstlovens § 8 C og urealiserede ændringer i værdien af disse
opgjort efter reglerne i kursgevinstlovens §§ 8 E og 8 F, jf. dog
realrenteafgiftslovens § 4, stk. 1, om periodeafgrænsning, ».
2. I § 3, stk. 3, nr. 5, indsættes efter »rettigheder«:
»omfattet af aktieavancebeskatningsloven«.
§ 3. Afgiftsgrundlaget omfatter alle former for formueafkast, der ikke er
undtaget efter stk. 3, jf. dog § 3 a, herunder:
1) renteindtægt af obligationer, konvertible obligationer, pantebreve og
andre fordringer,
2) urealiserede ændringer i kursværdien som følge af forkortelse af
restløbetiden samt realiserede kursgevinster og tab på de i nr. 1 nævnte
værdipapirer i danske kroner bortset fra konvertible obligationer,
- - -
Stk. 3. Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget medregnes ikke:
- - -
5) urealiserede ændringer i kursværdien og realiserede kursgevinster og
-tab ved afståelse af tegningsretter og andre rettigheder til de i nr. 3
nævnte værdipapirer samt til konvertible obligationer,
- - -
§ 4
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 19. oktober 1989, som
senest ændret ved § 27 i lov nr. 386 af 13. juni 1990 foretages følgende
ændringer:
1. § 15, stk. 4, nr. 2, affattes således:
»2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter
kursgevinstloven,»
2. § 15, stk. 5, nr. 3, affattes således:
»3) For underskud hidrørende fra indkomstår, hvori selskabet i hele
indkomståret drev virksomhed som pengeinstitut, forsikringsselskab eller
investeringsforening, eller hvor selskabet var omfattet af realkreditloven,
af lov om visse kreditinstitutter eller i øvrigt udøvede næring ved køb og
salg af fordringer eller drev næringsvirksomhed ved finansiering.«.
§ 15. - - -
Stk. 4. Nettokapitalindtægterne opgøres som summen af
1) renteindtægter og renteudgifter,
2) skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede kurstab efter
kursgevinstloven,
3) udbytter og skattegodtgørelse efter ligningslovens § 16 A og
selskabsskattelovens § 17 A,
4) skattepligtig fortjeneste eller fradragsberettigede tab ved afståelse
af aktier efter aktieavancebeskatningsloven og ligningslovens § 16 B og
5) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.
Stk. 5, Stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse
1) på selskaber, hvis aktier er børsnoterede,
2) såfremt den i stk. 3 nævnte ændring i selskabets ejerkreds skyldes
overdragelse af aktier til personer omfattet af arveafgiftslovens § 2, stk.
1, litra A og B, eller
3) for underskud hidrørende fra indkomstår, hvori selskabet i hele
indkomståret drev virksomhed som nævnt i kursgevinstlovens § 2, 2. pkt.
- - -
§ 5.I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra b, affattes således:
b) erhvervede gevinster og tab efter kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C- 8
F, og'.
2. I § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra c, ændres »§ 2 a,» til: »§
2 a.«.
3. I § 1, stk. 1, nr. 5 a, indsættes efter litra c:
»Et eventuel negativt beløb efter litra b kan fradrages ved
opgørelsen af det beløb, der skal udloddes. Er det samlede beløb, der
herefter opgøres til udlodning, negativt, kan dette for de fem efterfølgende
indkomstår fradrages ved opgørelsen af de beløb, der skal udloddes. Fradrag
kan kun fremføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke for et tidligere
indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes,».
§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler her i landet
hjemmehørende:
- - -
5 a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for
medlemmernes indskud, medmindre foreningen ifølge sine vedtægter er
forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det
pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret:
a) indtjente renter og udbytter,
b) realiserede kursgevinster på fordringer, hvor den pålydende rente ikke
opfylder kravet til mindsterenten efter lov om skattemæssig behandling af
gevinst og tab på fordringer og gæld, og
c) realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens §
2, nedsat med eventuelle tab efter samme paragraf, samt realiserede
fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2a,
§ 6
I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger
(investeringsforeningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 8. oktober
1987, affattes § 2, stk. 1, nr. 2, således:
»2) erhvervede gevinster og tab efter kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8
C-8 F, og«.
§ 2. Medlemmer af en investeringsforening skal ved opgørelsen af den
skattepligtige almindelige indkomst medregne deres andel af:
1) indtjente renter og udbytter,
2) realiserede kursgevinster på fordringer, hvor den pålydende rente ikke
opfylder kravet til mindsterenten efter § 7 i lov om skattemæssig behandling
af gevinst og tab på fordringer og gæld, og
3) realiserede fortjenester som omhandlet i § 2 i lov om beskatning af
fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., nedsat med eventuelle tab efter
samme paragraf, samt realiserede fortjenester som omhandlet i samme lovs § 2
a.
§ 7
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 17. august 1990,
foretages følgende ændringer:
1. I § 10 A, stk. 1., indsættes som 2. pkt.:
»På tilsvarende måde skal oplysning gives om indfrielse af
obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med en pålydende
rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 7.«.
§ 10 A. Offentlige kasser, realkreditinstitutter, værdipapircentralen,
aktieselskaber, banker, sparekasser, andelskasser, vekselerer og andre, som
indløser rentekuponer eller tilskriver renter vedrørende obligationer, skal
til brug ved skatteligningen mindst een gang årligt uden opfordring efter
nærmere af skatteministeren fastsatte regler give skattemyndighederne
oplysning om beløbsstørrelsen af den enkelte obligationsejers indløste
rentekuponer eller tilskrevne renter det foregående år og om den pågældende
obligations betegnelse og kursværdi ved samme års udløb samt oplysninger som
nævnt i stk. 2 og 4.
- - -
2. I § 10 B, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »rentekuponer«:
», herunder oplysning om overdragelse af obligationer, der er udstedt
uden pålydende rente eller med en pålydende rente under mindsterenten, jf.
kursgevinstlovens § 7.«.
3. I § 10 B indsættes efter stk. 1:
»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på
indgåelse af aftaler om eller overdragelse af terminskontrakter, køberetter
og salgsretter omfattet af kursgevinstloven, når en af aftaleparterne er en
person.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 10 B. Efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler skal der gives
skattemyndighederne oplysning om overdragelse af obligationer og
rentekuponer. Oplysningspligten kan pålægges den, der formidler
overdragelsen, eller erhververen eller overdrageren. Der kan pålægges
formidleren pligt til at underrette parterne om de oplysninger, der skal
indberettes til skattemyndighederne. Der kan pålægges parterne pligt til at
oplyse personnummer m.v. som nævnt i § 10 A, stk. 2 og 4.
Stk. 2. En erhverver eller overdrager, der ikke opfylder en ham pålagt
oplysningspligt, kan anses for skattepligtig af indberettede renter
vedrørende den overdragne obligation eller kupon.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 LSF 6 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD (KURSGEVINSTLOVEN) OG FORSKELLIGE ANDRE SKATTELOVE (FINANSIELLE KONTRAKTER SAMT FORDRINGER OG GÆLD) Retsinformation · 12. juni 1991
- Kryptovaluta - indskudskonto - tracker certifikat Retsinformation · 6. oktober 2021
- Bindende svar - Banklån med renteloft - gæld - renteudgifter Retsinformation · 4. juni 2016
- Warrantaftale anset som finansiel kontrakt og ikke tegningsret til aktier Retsinformation · 2. november 2023
- 1996 LSF 194 FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER, GÆLD OG FINANSIELLE KONTRAKTER (KURSGEVINSTLOVEN) Retsinformation · 13. juni 1997
- Sag om skattemæssig behandling af aktier, samt om behandling af præmier, som knytter sig til en option, der blev aftalt ved aktieoverdragelse Domsdatabasen · 30. juni 2025