Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 5 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD (KURSGEVINSTLOVEN) OG FORSKELLIGE ANDRE SKATTELOVE (FINANSIELLE KONTRAKTER SAMT FORDRINGER OG GÆLD)

1990/1 LSF 5Lovforslag som fremsatFolketinget8. oktober 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer

og gæld (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 29.

september 1987, som senest ændret ved § 28 i lov nr. 386 af 13. juni

1990, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel ændres »fordringer og gæld« til:

»fordringer, gæld og finansielle kontrakter«.

2. I § 1, 1. pkt., indsættes efter »pengefordringer«: »samt

gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og

salgsretter«.

3. I § 1, sidste pkt., ændres »§ 6, stk. 3« til: »§ 6, stk.

2«.

4.§ 2, 2. pkt. ophæves.

5. § 4, 1. pkt., affattes således:

»Gevinst og tab på fordringer, som omfattes af § 1, og på kontrakter,

som omfattes af § 8 C, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst efter statsskattelovens §§ 4-6, hvis fordringen eller kontrakten er

erhvervet som vederlag i næring.«.

6. I § 5, stk. 4, indsættes efter »Dette gælder dog kun«:

»forpligtelser i danske kroner og kun«.

7. § 6, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fordringer og gæld i danske kroner

betragtes som fordringer og gæld i fremmed valuta, hvis hovedstolen,

henholdsvis restgælden, reguleres i forhold til en eller flere

valutakurser.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

8. § 6, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Gevinst på konvertible obligationer i fremmed valuta

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, hvis den

pålydende rente på erhvervelsestidspunktet er lavere end mindsterenten efter

Læs alt

§ 7. Det gælder dog ikke, hvis gevinst og tab medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige almindelige indkomst efter aktieavancebeskatningsloven, eller

hvis afståelsessummen beskattes som almindelig indkomst efter ligningslovens

§ 16 B.«.

9. I § 7, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »bortset fra«:

»konverterbare obligationer noteret over pari samt«.

10. § 7, stk. 5, 2. pkt. ophæves, og i stedet indsættes:

»Dette gælder tillige fordringer, som er udstedt af pengeinstitutter.

1. og 2. pkt. gælder dog kun obligationer og fordringer, som reguleres fuldt

ud efter udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks

eller nettoprisindeks.«.

11. I § 8, stk. 2, 3. pkt., ændres »§ 6, stk. 3« til: »§ 6,

stk. 2«.

12. I § 8 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Hvis en skattepligtig ejer fordringer omfattet af § 6, som

er udstedt på ens vilkår af samme udsteder og erhvervet på forskellige

tidspunkter, anses den først erhvervede fordring for den først afståede.

Tilsvarende anses den først påtagne gæld for den først indfriede. Stk. 1, 2.

og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«.

13. I § 8 B, stk. 1, ændres »§§ 2-7« til: »§§ 2-7 og § 8

C«, og »eller gæld« ændres til: », gæld eller

kontrakt«.

14. I § 8 B, stk. 2, ændres »§§ 8-9« til: »§§ 8, 8 E - F og

9«.

15. I § 8 B indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der har været

skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, og for

selskaber mv., der har været skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2,

stk. 1, litra a, i en eller flere perioder på i alt mindst 5 år inden for de

seneste 10 år før skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt

hjemsted. Reglerne i stk. 1 gælder dog også, hvis fordringen, gælden eller

kontrakten er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle, og denne opfylder

betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1 gælder ligeledes for

skattepligtige, der har erhvervet fordringer, gæld eller kontrakter ved udlæg

fra et dødsbo og er indtrådt i boets skattemæssige stilling vedrørende disse,

samt for skattepligtige, der er indtrådt i overdragerens skattemæssige

stilling efter kildeskattelovens § 33 C.«.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

16. I § 8 B, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres i 4. pkt. »eller

gæld« til: », gæld eller kontrakter«.

17. I § 8 B, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter

»fordringer«: »og kontrakter omfattet af stk. 1«.

18. Efter § 8 B indsættes:

»§ 8 C. Gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter

og salgsretter medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf.

dog §§ 8 D og 8 F.

§ 8 D. § 8 C anvendes ikke på

1) aftaler vedrørende fast ejendom,

2) tegningsretter til aktier mv., der omfattes af

aktieavancebeskatningsloven,

3) salg af obligationer på termin eller futurekontrakt i forbindelse med

kurssikring ved optagelse af realkreditlån eller realkreditlignende lån,

medmindre sælger er skattepligtig efter kursgevinstlovens §§ 2-3 eller driver

næring ved omsætning af fast ejendom, og

4) konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og

andre pengefordringer.

Stk. 2. § 8 C anvendes heller ikke på sædvanlige aftaler om levering af

varer og tjenester til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed

eller som produkt af egen virksomhed. Det er en betingelse, at kontrakten kun

kan opfyldes ved levering. Det er endvidere en betingelse, at kontrakten ikke

er noteret på børs mv.

Stk. 3. Kontrakter, der efter stk. 1-2 ikke omfattes af § 8 C, behandles

efter skattelovgivningens almindelige regler.

§ 8 E. Gevinst eller tab efter § 8 C opgøres som forskellen mellem værdien

af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets

begyndelse. Er kontrakten anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab

som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og kontraktens

anskaffelsessum. Er kontrakten realiseret i indkomståret, opgøres gevinst

eller tab som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens

værdi ved indkomstårets begyndelse. Er kontrakten anskaffet og realiseret i

samme indkomstår, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem

afståelsesværdien og anskaffelsessummen. Afvikles kontrakten ved levering,

anses det overdragne aktiv eller passiv for erhvervet, henholdsvis afstået,

til markedsværdien på afviklingsdagen.

Stk. 2. Ligningsrådet kan i ganske særlige tilfælde tillade, at gevinst og

tab medregnes i det indkomstår, hvor gevinsten eller tabet realiseres. Det er

en betingelse for denne dispensation, at den pågældende kontrakt indgås som

led i virksomhedens primære drift for at sikre leverancer til eller fra

virksomheden, og at beskatning efter stk. 1 vil være til væsentlig økonomisk

ulempe for virksomheden.

§ 8 F. Tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå

aktier, er fradragsberettigede for de skattepligtige, der er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3. For øvrige skattepligtige gælder stk. 2 og

3.

Stk. 2. Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1 kan fradrages i det omfang,

tabet ikke overstiger tidligere års skattepligtige nettogevinster på

kontrakten.

Stk. 3. Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages

i indkomstårets og de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på alle

kontrakter omfattet af § 8 C, der indeholder ret eller pligt til at afstå

eller at erhverve samme aktie som den tabgivende kontrakt. Fradrag for tab

kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i

skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår. Tab, der ikke kan

fradrages efter stk. 2 og ikke kan fradrages i indkomstårets nettogevinster

efter 1. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles

nettogevinster i indkomståret på den nævnte type kontrakter. Det er dog en

betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf.

kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes inden for hvert af de

efterfølgende 5 indkomstår overføres til fradrag i den anden ægtefælles

nettogevinster på den nævnte type kontrakter, hvis tabet ikke kan fradrages i

den skattepligtiges nettogevinster på de nævnte kontrakter i det pågældende

indkomstår.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende for kontrakter, som er baseret på et

aktieindeks.«.

19. I § 9, stk. 1, affattes 1. pkt. således:

»Overdragelse og erhvervelse af en fordring omfattet af § 1 eller en

kontrakt omfattet af § 8 C ved gave eller arveforskud betragtes som

henholdsvis afståelse og anskaffelse.«.

20. I § 9, stk. 2, indsættes to steder efter »fordring«:

»eller kontrakt«.

§ 2

I lov om indkomstskat og formueskat for personer mv. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 19. oktober 1989, som senest ændret ved lov

nr. 423 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter

kursgevinstloven,»

2. I § 4, stk. 3, indsættes i sidste punktum efter »fordringer«:

»og kontrakter«.

§ 3

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler mv.

(realrenteafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 762 af 12. december 1988,

som senest ændret ved lov nr. 250 af 25. april 1990, foretages følgende

ændringer:

1. I § 3, stk. 1, indsættes efter nr. 2:

»2 a) realiserede gevinster og tab på finansielle kontrakter omfattet

af kursgevinstlovens § 8 C og urealiserede ændringer i værdien af disse

opgjort efter reglerne i kursgevinstlovens §§ 8 E og 8 F, jf. dog

realrenteafgiftslovens § 4, stk. 1, om periodeafgrænsning,».

2. I § 3, stk. 3, nr. 5, indsættes efter »rettigheder«:

»omfattet af aktieavancebeskatningsloven«.

§ 4

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 19. oktober 1989, som

senest ændret ved § 27 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende

ændringer:

1. § 15, stk. 4, nr. 2, affattes således:

»2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter

kursgevinstloven,».

2. § 15, stk. 5, nr. 3, affattes således:

»3) for underskud hidrørende fra indkomstår, hvori selskabet i hele

indkomståret drev virksomhed som pengeinstitut, forsikringsselskab eller

investeringsforening, eller hvor selskabet var omfattet af realkreditloven,

af lov om visse kreditinstitutter eller i øvrigt udøvede næring ved køb og

salg af fordringer eller drev næringsvirksomhed ved finansiering.«.

§ 5

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber mv. (selskabsskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra b, affattes således:

»b) erhvervede gevinster og tab efter kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8

C - 8 F, og ».

2. I § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra c, ændres »§ 2 a,» til: »§

2 a.«.

3. I § 1, stk. 1, nr. 5 a, indsættes efter litra c:

»Et eventuelt negativt beløb efter litra b kan fradrages ved

opgørelsen af det beløb, der skal udloddes. Er det samlede beløb, der

herefter opgøres til udlodning, negativt, kan dette for de fem efterfølgende

indkomstår fradrages ved opgørelsen af de beløb, der skal udloddes. Fradrag

kan kun fremføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke for et tidligere

indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes,».

§ 6

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger

(investeringsforeningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 8. oktober

1987, affattes § 2, stk. 1, nr. 2, således:

»2) erhvervede gevinster og tab efter kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8

C-8 F, og«.

§ 7

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 17. august 1990,

foretages følgende ændringer:

1. I § 10 A, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»På tilsvarende måde skal oplysning gives om indfrielse af

obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med en pålydende

rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 7.«.

2. I § 10 B, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »rentekuponer«:

», herunder oplysning om overdragelse af obligationer, der er udstedt

uden pålydende rente eller med en pålydende rente under mindsterenten, jf.

kursgevinstlovens § 7«.

3. I § 10 B indsættes efter stk. 1:

»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på

indgåelse af aftaler om eller overdragelse af terminskontrakter, køberetter

og salgsretter omfattet af kursgevinstloven, når en af aftaleparterne er en

person.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 8

Stk. 1. Loven har virkning fra den 2. oktober 1990.

Stk. 2. § 1, nr. 4, har virkning fra og med den 1. januar 1991. Selskaber

mv., der skal medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som efter de

hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, kan ved anvendelse af kursgevinstlovens § 8, stk. 2,

i stedet for anskaffelsessummen, henholdsvis værdien ved forpligtelsens

påtagelse, benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1991 eller værdien

pr. 31. december 1990. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og

forpligtelser under eet.

Stk. 3. § 1, nr. 6, har virkning for forpligtelser, der stiftes den dato,

der er nævnt i stk. 1, eller senere. Kursgevinstlovens § 5, stk. 4, finder

ikke anvendelse for forpligtelser i fremmed valuta, som selskaber mv., der

efter § 1, nr. 4, omfattes af kursgevinstlovens § 2, havde påtaget sig før

den dato, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 4. Skattepligtige, der efter § 1, nr. 7, skal medregne gevinst og tab

på fordringer og gæld i fremmed valuta, som efter de hidtidige regler ikke

har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan ved

anvendelse af kursgevinstlovens § 8, stk. 2, i stedet for anskaffelsessummen,

henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse, benytte værdien på den

dato, der er nævnt i stk. 1. Valget skal træffes samlet for samtlige

fordringer og forpligtelser under eet.

Stk. 5. § 1, nr. 9, har virkning for fastsættelse af mindsterenten for 1.

halvår 1991 og senere.

Stk. 6. § 1, nr. 15, har virkning for ophør af skattepligt, flytning af

skattemæssigt hjemsted eller overdragelse af fordringer mellem ægtefæller,

der sker den 18. februar 1987 eller senere.

Stk. 7. § 1, nr. 18, har virkning for kontrakter, der erhverves den 1.

januar 1991 eller senere.

Stk. 8. Ved opgørelsen af gevinster og tab efter kursgevinstlovens § 6,

der efter § 5, nr. 1, omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a,

litra b, finder stk. 4 tilsvarende anvendelse.

Stk. 9. § 6 har virkning fra og med den 1. januar 1991.

Almindelige bemærkninger1. IndledningLovforslaget er et led i regeringens

marginalskattepakke, der består af i alt 6 lovforslag. Det samlede formål med

de 6 lovforslag er at sænke marginalskatterne og tilvejebringe finansiering

heraf.

Der henvises til bemærkningerne til det samtidig hermed fremsatte forslag

til lov om ændring af forskellige skattelove (marginalskattelettelser mv.),

L3, hvor der dels redegøres nærmere for baggrunden for de fremsatte

lovforslag, dels gives en kort beskrivelse af indholdet af alle 6 lovforslag.

Nærværende lovforslag har foruden ovennnævnte formål følgende særlige

formål:

a) At skabe klare og mere enkle regler for den skattemæssige behandling af

de såkaldte finansielle instrumenter.

b) At indføre en symmetrisk beskatning af kursgevinster og tab på

fordringer og gæld i fremmed valuta for alle skattepligtige.

c) At inddrage alle selskaber, fonde mv. under den generelle skattepligt

for gevinst og tab på fordringer og gæld, som gælder for

næringsskattepligtige.

d) At udvide realkreditinstitutters, pengeinstitutters m.fl.'s fradragsret

for emissionskurstab på obligationer mv. til at omfatte alle fremmedmøntede

obligationer, det vil sige også obligationer, der på udstedelsestidspunktet

opfylder mindsterentekravet.

e) At justere reglerne for fastsættelse af mindsterenten, således at

konverterbare obligationsserier noteret over pari udgår af

beregningsgrundlaget.

f) At justere kursgevinstlovens regler om beskatning ved fraflytning.

Ændringen har til formål at forhindre en utilsigtet beskatning af udlændinge,

der efter en kort periode med skattepligt i Danmark fraflytter landet.

Ad a) Beskatning af finansielle kontrakter.

I de senere år er der sket en kraftig vækst i anvendelsen af de nye

finansielle instrumenter (finansielle kontrakter). Det gælder især i

udlandet, men også i Danmark forekommer kontraktformer under betegnelsen

futures, terminskontrakter og optioner mv. i stærkt stigende omfang. Der er

åbnet et options- og futuremarked på Københavns Fondsbørs i efteråret 1988.

Den gennemsnitlige daglige omsætning med finansielle instrumenter på det

danske standardiserede marked for børsnoterede options- og futurekontrakter

var i de første 6 måneder af 1990 ca. 1,8 mia. kr. (nominelt), jf.

nedenstående tabel. Markedet omfatter hovedsagelig professionelle

markedsdeltagere, d.v.s. næringsskattepligtige, erhvervsdrivende og

realrenteafgiftspligtige.

Omsætning af finansielle kontrakter i Garantifonden i januar-juni 1990

-------------------------------------------------------------------~

Antal Omsætning (* 1) Gennemsnitlig daglig

børsdage omsætning

-------------------------------------------------------------------~

Antal Mill.kr. Mill.kr.

-------------------------------------------------------------------~

Call-options (* 2) 122 23.388 192

Put-options (* 2) 122 12.900 106

Futures (* 2) 122 175.021 1.435

Futures på

Danske Statslån 122 3.495 29

Futures på

aktieindeks 122 6.093 50

-------------------------------------------------------------------~

I alt 122 220.897 1.811

-------------------------------------------------------------------~

(* 1) Det underliggende aktivs nominelle værdi er 1 mill. kr. Dog er

kontraktværdien for futures på Danske Statslån 100.000 kr.

(* 2) Det underliggende aktiv er obligationer (9 pct. 2006). Omsætningen

af 9 pct. 2006 er på ca. 310 mia. kr., jf. Fondsbørsens registreringer januar

- juni 1990.

En option er en kontrakt mellem to parter, udstederen og erhververen.

Kontrakten giver erhververen en ret, men ikke en pligt, til enten at købe

eller at sælge en fastsat mængde af et bestemt aktiv (eller passiv) på eller

inden en udløbsdag til en aftalt pris. Erhververen af en option har således

en valgret, og udstederen en tilsvarende eventualforpligtelse. For retten til

at købe (købsoption) eller sælge (salgsoption) det underliggende aktiv

betaler erhververen en pris (præmien) til udstederen. Skatteretligt må en

option betragtes som en køberet eller salgsret.

For terminskontrakter gælder, at kontrakten giver både køberen og sælgeren

pligt til at købe, henholdsvis sælge, en fastsat mængde af et bestemt aktiv

(eller passiv) på en bestemt fremtidig dato til en aftalt pris.

Futures er en særlig type terminskontrakter, der f.eks. er standardiserede

med hensyn til løbetid, kontraktstørrelse og underliggende aktiver. For

terminskontrakter og futures er der, i modsætning til optioner, en symmetrisk

risiko mellem erhververen og udstederen.

Kontrakter, der anvendes som finansielle instrumenter, opfyldes normalt

ikke ved levering af det underliggende aktiv, men ved differenceafregning.

Differenceafregningen består i forskellen mellem markedsprisen og den i

kontrakten aftalte pris på det underliggende aktiv. Differenceafregningen kan

enten ske på kontraktens udløbstidspunkt eller ved løbende afregning i

kontraktperioden.

Det underliggende aktiv behøver ikke at være et fysisk aktiv. Der vil ofte

være tale om et såkaldt syntetisk aktiv, f.eks. et aktieindeks. Når det

finansielle instrument ikke er baseret på et fysisk aktiv, vil der altid ske

differenceafregning, da det underliggende aktiv ifølge sagens natur ikke kan

leveres.

De finansielle kontrakter kan anvendes til at mindske en uønsket risiko.

Der kan for eksempel være tale om virksomheder, der ønsker at beskytte sig

mod uventede svingninger i priser eller valutakurser i forbindelse med deres

køb eller salg i udlandet. Også privatpersoner kan ved hjælp af finansielle

kontrakter begrænse risikoen ved deres investeringer.

Eksempel: En dansk eksportør kan afdække sin risiko således: Eksportøren

har afgivet et bindende tilbud på levering af et parti varer til en værdi af

1 million dollars til en amerikansk kunde. Kunden har 1 måneds frist til at

acceptere tilbuddet, og derefter er der 3 måneders leveringstid på varerne.

Eksportøren, hvis udgifter til varerne afholdes i danske kroner, ønsker at

sikre sig mod ændringer i valutakursen enten i tilbudsperioden eller i

leveringsperioden.

I den 3 måneders periode, fra tilbuddet er accepteret og til varerne

leveres, ved eksportøren, at udgifterne til produktion eller indkøb af

varerne skal afholdes i danske kroner, og at varerne vil blive betalt i

dollars. For at sikre sig mod ændringer i valutakursen kan eksportøren, når

tilbuddet er accepteret, sælge 1 million dollars på en 3 måneders

terminskontrakt. Herved bliver indtægten i danske kroner sikret.

I perioden fra afgivelsen af det bindende tilbud og indtil acceptfristens

udløb kan eksportøren ikke sikre sig ved at sælge valutaen på termin, da det

ikke er afgjort, om eksportøren vil få eksportordren og dermed

valutaindtægten. I denne situation kan den mulige valutaindtægt sikres ved at

erhverve en 4 måneders salgsoption på 1 million dollars. Det vil sige, at

eksportøren får en ret, men ikke en pligt, til at sælge den valutaindtægt på

1 million dollars, som eventuelt erhverves om 4 måneder.

Det er også muligt at kombinere de finansielle kontrakter som

sikringsinstrumenter.

Eksportøren i eksemplet kan erhverve en købsoption til en

valutaterminskontrakt. Det vil sige, at eksportøren får en ret til om 1 måned

at indgå en 3 måneders terminskontrakt om salg af 1 million dollars til en

bestemt kurs. Hvis den amerikanske køber ikke accepterer tilbuddet, kan den

danske eksportør blot undlade at udnytte sin ret til at indgå

terminskontrakten om salg af dollars.

I stedet for en principielt ubegrænset risiko for kurstab på sit

eventuelle dollarvederlag kan eksportøren begrænse tabet til præmien, dvs.

prisen, der er betalt for optionen (køberetten).

Gældende skatteregler.

Der hersker betydelig usikkerhed om, hvorledes de finansielle kontrakter

skattemæssigt skal behandles efter gældende regler.

Skatteministeren nedsatte i 1987 et udvalg (Optionsudvalget), der fik til

opgave at beskrive og vurdere de gældende skatteregler på området. Udvalget

skulle udarbejde forslag til ændrede regler, hvis det fandt de gældende

regler uhensigtsmæssige eller utilstrækkelige. Optionsudvalget har afsluttet

sit arbejde ved offentliggørelsen af betænkning nr. 1139, Beskatning af

finansielle instrumenter.

Udvalget konkluderede på grundlag af sine undersøgelser, at den gældende

lovgivning er et uhensigtsmæssigt regelsæt for den skattemæssige behandling

af finansielle kontrakter. Det skyldes først og fremmest den store usikkerhed

om beskatningen og de mange vanskelige afgrænsningsspørgsmål, som de gældende

regler giver anledning til. Hertil kommer, at der er mulighed for

skattearbitrage i forbindelse med de finansielle kontrakter ved beskatning

efter det såkaldte realisationsprincip, dvs. når beskatningen finder sted i

det indkomstår, hvor gevinst eller tab på kontrakten realiseres.

Forslaget.

Det foreslås, at gevinst og tab på køberetter, salgsretter og

terminskontrakter, der kan anvendes som finansielle instrumenter, medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, normalt som kapitalindkomst.

Efter forslaget skal der gælde samme regler for alle skattepligtige, dvs.

næringsskattepligtige, erhvervsdrivende i øvrigt og private.

Realrenteafgiftspligtige skal tilsvarende medregne gevinst og tab på

finansielle kontrakter i afgiftsgrundlaget.

Efter forslaget opgøres gevinst og tab på kontrakterne selvstændigt. Det

vil sige, at gevinst og tab på kontrakten opgøres uafhængigt af resultatet

for det underliggende aktiv.

Gevinst og tab på kontrakterne vil som udgangspunkt blive omfattet af en

generel, symmetrisk beskatning. Dette indebærer, at alle gevinster er

skattepligtige og alle tab fradragsberettigede for alle skattepligtige og

realrenteafgiftspligtige.

Det foreslås, at gevinst og tab på kontrakterne skal opgøres efter det

såkaldte lagerprincip. Det vil sige, at resultatet opgøres hvert år på

grundlag af kontraktens værdi ved slutningen af indkomståret, selv om

kontrakten først realiseres i et senere år. I ganske særlige tilfælde kan det

foreslåede lagerprincip imidlertid skabe væsentlige problemer for en

virksomhed. Det foreslås, at Ligningsrådet i disse tilfælde skal kunne give

dispensation til, at virksomheden i stedet kan anvende

realisationsprincippet.

For at undgå skattearbitrage i forbindelse med de foreslåede regler

vedrørende finansielle kontrakter foreslås en ændring af kursgevinstloven,

jf. punkt b nedenfor.

Der foreslås endvidere en særregel for tab på finansielle kontrakter, som

kan indebære salg af aktier. Det drejer sig om udstedte køberetter og

erhvervede salgsretter til aktier samt salg af aktier på terminskontrakter.

For at undgå skattearbitrage i forbindelse med aktieavancebeskatningslovens

regler om skattefrihed for almindelige minoritetsaktier med mindst tre års

ejertid foreslås det, at tab på sådanne kontrakter kun kan fratrækkes i det

omfang, de kan rummes i tidligere års beskattede nettogevinster på samme

kontrakt eller i indkomstårets og de følgende fem års nettogevinster på

kontrakter vedrørende samme aktie.

Kontrakter, der baseres på et aktieindeks, behandles på samme måde som

kontrakter vedrørende aktier. Det vil sige, at også følgende kontrakter

omfattes af reglerne om begrænset fradragsret: Udstedte futures, udstedte

købsoptioner og erhvervede salgsoptioner baseret på aktieindeks samt

»salg« på termin af aktieindeks.

Ad b) Beskatning af kursgevinster og -tab på fordringer og gæld i fremmed

valuta.

Efter gældende regler er gevinst og tab på personers ikke-erhvervsmæssige

fordringer og gæld i fremmed valuta indkomstopgørelsen uvedkommende. Dog er

kursgevinster på fordringer skattepligtige, hvis den pålydende rente på

erhvervelsestidspunktet er lavere end mindsterenten. Det vil sige, at

privatpersoners gevinster på fremmedmøntede fordringer er skattefri, hvis

mindsterentekravet er opfyldt, og deres tab er ikke fradragsberettigede.

Det foreslås, at gevinst og tab skal være skattepligtig, henholdsvis

fradragsberettiget, også for personers ikke-erhvervsmæssige fordringer og

gæld i fremmed valuta. Samtidig foreslås mindsterentereglen ophævet for

fordringer i fremmed valuta. Efter forslaget skal der således gælde samme

regler for selskaber og fonde mv., erhvervsdrivende og private.

Forslaget vil betyde, at den skattemæssige behandling af gevinst og tab på

personers fordringer og forpligtelser i fremmed valuta ikke længere vil

forudsætte en vurdering af, om den enkelte fordring eller forpligtelse har

tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Desuden vil forslaget gøre det økonomisk uinteressant at indgå i rent

skattemæssigt begrundede arrangementer, hvor private optager lån i en

højtforrentet fremmed valuta for at investere pengene i obligationer i samme

valuta, hvor der på obligationerne dels vil være en skattepligtig

renteindtægt, der netop opfylder mindsterentekravet, dels en betydelig

skattefri kursgevinst. Sådanne arrangementer, der i sig selv er tabgivende,

kan under de gældende regler give en skattemæssigt betinget, risikofri

gevinst. Gevinsten beror på, at renteudgiften på lånet er fuldt

fradragsberettiget, og alene renteindtægten på obligationerne beskattes, mens

kursgevinsten er skattefri. Arrangementet kan være risikofrit såvel med

hensyn til valutakursændringer, da lån og obligationer holdes i samme valuta,

som med hensyn til børskursændringer, da obligationerne beholdes til

indfrielsestidspunktet.

Endelig vil forslaget hindre, at der opstår mulighed for skattearbitrage

ved samspil mellem de foreslåede regler for beskatning af finansielle

kontrakter og de gældende regler for beskatning af fordringer og gæld i

fremmed valuta.

Ad c) Generel beskatning af gevinst og tab på fordringer og gæld i danske

kroner hos selskaber og fonde mv.

Det foreslås, at kredsen af generelt skattepligtige i kursgevinstloven

udvides til at omfatte alle selskaber mv.

Efter gældende regler omfattes følgende selskaber mv. af

næringsskattepligten: Pengeinstitutter, forsikringsselskaber,

investeringsforeninger, realkreditinstitutter og kreditinstitutter. Desuden

omfattes selskaber, der i øvrigt udøver næring ved køb og salg af fordringer

eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.

Næringsskattepligtige skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

medregne alle kursgevinster såvel på deres fordringer som på deres gæld, og

de har tilsvarende fradragsret for tab på fordringer og gæld. Det foreslås,

at disse regler skal gælde for alle selskaber mv.

Selskaber, der ikke er næringsskattepligtige, er omfattet af

kursgevinstlovens almindelige regler for fordringer, herunder specielt

mindsterentereglen, hvorefter kursgevinster på blåstemplede danskmøntede

fordringer er skattefri.

Hvis fordringer og gæld er i fremmed mønt, beskattes også

ikke-næringsskattepligtige selskaber allerede efter gældende regler af alle

gevinster og har fradragsret for tab.

Den foreslåede ophævelse af ikke-næringsskattepligtige selskabers

skattefrihed af gevinster på blåstemplede danskmøntede fordringer skal ses i

sammenhæng med, at der samtidig foreslås fradragsret for tab på alle typer

fordringer. Hertil kommer, at den samlede beskatning af et selskab og dets

aktionærer foreslås lempet i det lovforslag om ophævelse af

dobbeltbeskatningen af aktieudbytter, som fremsættes samtidig med nærværende

forslag.

Ad d) Realkreditinstitutters, pengeinstitutters m.fl.'s fradragsret for

emissionskurstab på fremmedmøntede obligationer.

Efter gældende regler er næringsskattepligtige selskabers og personers

fradragsret for kurstab begrænset, idet der ikke er fradragsret for

emissionskurstab på obligationer mv., der på stiftelsestidspunktet opfylder

mindsterentekravet. Den manglende fradragsret for kurstabet er begrundet i,

at den modsvarende kursgevinst er skattefri hos private obligationskøbere.

Som nævnt under b) foreslås generel beskatning af kursgevinster og -tab

vedrørende fremmedmøntede fordringer og forpligtelser. Da der ikke længere

vil være skattefri kursgevinster på fremmedmøntede obligationer, er der ikke

grund til at afskære næringsskattepligtige samt øvrige generelt

skattepligtige efter kursgevinstloven (jf. den foreslåede ændring til

kursgevinstloven under punkt c) ovenfor) fra at fradrage emissionskurstabet

på sådanne obligationer mv. Det foreslås derfor, at den nævnte begrænsning

ophæves.

Ad e) Justering af mindsterenteberegningen.

Efter de gældende regler indgår alle obligationer i åbne serier i

grundlaget for fastsættelse af mindsterenten. På grund af risikoen for

konvertering kan konverterbare obligationer ikke stige til kurser væsentligt

over pari, og det medfører, at et generelt rentefald ikke fuldt ud får

virkning på beregningen af mindsterenten, hvilket kan bremse rentefaldet. Det

foreslås derfor, at konverterbare obligationer udgår af beregningsgrundlaget

for mindsterenten de børsdage, hvor de noteres over pari.

Ad f) Fraflytningsbeskatning.

Som et led i skatteflugtspakken i 1987 indførtes en bestemmelse om

beskatning af urealiserede kursgevinster ved fraflytning. Bestemmelsen

omfatter utilsigtet alle fraflyttere uanset varigheden af deres forudgående

skattepligt. Det foreslås at justere bestemmelsen, således at kortvarig

skattepligt i Danmark ikke udløser beskatning ved fraflytning.

2. Forslagets provenumæssige konsekvenser.

Handelen med de finansielle instrumenter foregår dels over det

standardiserede marked, dels med direkte forbindelse mellem køber og sælger,

og gevinst og tab opgøres og beskattes ved realisation. Lovforslagets

hovedelement om en generel, symmetrisk beskatning af finansielle kontrakter

vil ikke have provenumæssige virkninger, for så vidt angår

næringsskattepligtige og erhvervsdrivende, der er de væsentligste

markedsdeltagere, fordi disse allerede efter gældende regler beskattes

symmetrisk. Derimod må den foreslåede indførelse af lagerprincippet antages

at medføre en beskeden provenugevinst. Det skyldes, at realisationsprincippet

generelt åbner mulighed for skatteudskydelse, da den skattepligtige selv

vælger, hvornår gevinster og tab skal realiseres og dermed beskattes. Ændring

til lagerprincippet vil derfor mindske muligheden for at opnå en risikofri

rentefordel.

Det præciseres endvidere i forslaget, at realrenteafgiftspligtige skal

medregne gevinst og tab på finansielle kontrakter i afgiftsgrundlaget. Efter

gældende regler er realrenteafgiftspligtige afgiftspligtige af alle former

for formueafkast bortset fra afkast af aktier og indeksobligationer.

Forslaget må for realrenteafgiftspligtige antages ikke at have væsentlige

provenumæssige konsekvenser.

For private vil de såkaldte kurskontrakter til kurssikring ved optagelse

af realkreditlån og realkreditlignende lån fortsat efter forslaget være

indkomstopgørelsen uvedkommende. Bortset herfra har private personer på grund

af usikkerheden om, hvorledes de finansielle kontrakter skattemæssigt

behandles efter gældende lovgivning, næppe i væsentligt omfang investeret i

finansielle kontrakter, da der kunne blive tale om beskatning efter

statsskattelovens § 4. I så fald er tab ikke fradragsberettigede, mens

gevinster er skattepligtige. Med de foreslåede regler gives der i højere grad

mulighed for, at også private kan investere i finansielle kontrakter. Der kan

derfor være et beskedent provenutab forbundet med generelt at indføre

symmetrisk beskatning af finansielle kontrakter for private personer.

Det er ikke muligt nærmere at skønne over de nævnte provenuvirkninger for

de forskellige grupper af skatte- og afgiftspligtige, men som helhed må de

foreslåede regler for finansielle kontrakter dog antages ikke at have

væsentlige provenumæssige konsekvenser.

Den foreslåede inddragelse af alle selskabsbeskattede selskaber og

skattepligtige efter fondsbeskatningsloven under den generelle skattepligt

for gevinst og tab på fordringer og gæld vil medføre et merprovenu. Der

foreligger ikke statistiske oplysninger, der gør det muligt at foretage et

blot nogenlunde underbygget provenuskøn. Det er rent skønsmæssigt anslået, at

det årlige merprovenu vil andrage et beløb i størrelsesordenen 100 - 200

mill. kr. Den generelle kursgevinstbeskatning af selskaber mv. indebærer

endvidere, at der gives fradragsret for virksomheders emissionskurstab ved

udstedelse af uforrentede gældsbreve (virksomhedscertifikater). Dette skønnes

ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser, da virksomhederne

efter gældende regler ikke har anvendt virksomhedscertifikater, men har

fratrukket låneomkostningerne i form af rente.

Efter gældende regler er privatpersoners gevinster på fordringer i fremmed

valuta skattefri, hvis mindsterentekravet er opfyldt, og deres tab er ikke

fradragsberettigede. Gevinst og tab på privatpersoners ikke-erhvervsmæssige

gæld i fremmed valuta medregnes ikke ved indkomstopgørelsen. Efter

lovforslaget bliver gevinst og tab også på privates ikke-erhvervsmæssige

fordringer og gæld i fremmed valuta henholdsvis skattepligtig og

fradragsberettiget, og samtidig ophæves mindsterentereglen for fordringer i

fremmed valuta. Forslaget vil afskære mulighederne for risikofri

skattearbitrage i højrente-valutaer, hvilket vil give en vis provenugevinst,

jf. opblomstringen af de såkaldte »Australdollararrangementer«, der

nu i vidt omfang baseres på engelske pund. Til gengæld bliver der fradragsret

for privates kurstab på mellemværender i udenlandsk valuta, hvilket kan

indbære et vist provenutab. Det er ikke muligt præcist at opgøre den samlede

nettoprovenuvirkning.

Hvis man antager, at der under gældende regler sker en skattebetinget

låntagning i højrente-valutaer på 10 mia. kr. på årsbasis, og at forskellen

mellem lånerenten og den pålydende obligationsrente er 5 pct.-enheder, vil

lovforslaget medføre en provenugevinst af størrelsesordenen 250 mill. kr. som

følge af afskæringen af denne skattearbitrage. Den foreslåede fradragsret for

privates kurstab på mellemværender i udenlandsk valuta kan navnlig medføre et

provenutab i relation til eksisterende gæld. Der foreligger ikke oplysninger

om størrelsen af privatpersoners gæld i udenlandsk valuta, men det må

antages, at gælden er af en forholdsvis begrænset størrelsesorden.

Provenutabet ved fradragsretten for valutakurstab i relation til eksisterende

gæld må derfor skønnes at være begrænset. Hertil kommer et vist merprovenu

fra den foreslåede beskatning af valutakursgevinster.

I det omfang fradragsretten for kurstab tilskynder private til at optage

lån i udenlandsk valuta, vil fradragsretten isoleret set medføre et

provenutab, men dette vil med uændret samlet låntagning blive modsvaret af et

fald i de egentlige renteudgifter. Hvis den udenlandske effektive lånerente

incl. valutakursændringer er lavere end den danske rente, vil en forøget

låntagning i udenlandsk valuta endog kunne medføre en provenugevinst.

På denne baggrund kan provenugevinsten ved de foreslåede regler for

privatpersoners gevinster og tab på udenlandske fordringer og gæld med

betydelig usikkerhed anslås til størrelsesordenen 250 mill. kr. på

helårsbasis. Heraf tilfalder godt halvdelen kommunerne.

Endvidere foreslås det, at næringsskattepligtiges samt andre generelt

skattepligtiges fradragsret for emissionskurstab på obligationer mv. udvides

til også at omfatte fremmedmøntede obligationer, der opfylder

mindsterentekravet. Dette kan ikke antages at medføre et egentligt

provenutab, for så vidt realkreditinstitutterne under gældende regler ikke

vil udstede sådanne obligationer med underkurs af betydning.

Det foreslås endvidere, at konverterbare obligationer noteret over pari

udgår af beregningsgrundlaget for mindsterenten med henblik på at forbedre

kapitalmarkedets funktion. De gældende regler har haft den utilsigtede

virkning, at mindsterenten vanskeligt har kunnet falde under 9 pct., selv om

forholdene på obligationsmarkedet f.eks. i dele af 1989 ville tilsige en

lavere mindsterente, hvis markedsrenten for nyudstedte 9 pct. obligationer

var lagt til grund. Den højere mindsterente har på den ene side reduceret de

ikke-fradragsberettigede kurstab ved realkreditlåntagning, således at en

større del af den effektive rente udgøres af fradragsberettiget direkte

rente. På den anden side har den højere mindsterente indsnævret private

obligationskøberes mulighed for at opnå skattefrie kursgevinster på

nyudstedte obligationer, mens kuponrenter ikke har betydning for

institutionelle investorers skattebetaling. Det er ikke muligt at skønne

nærmere over disse provenuvirkninger, men forslaget om at korrigere

mindsterenteberegningen antages ikke at have væsentlige provenumæssige

konsekvenser.

Som led i skatteflugtspakken indførtes beskatning af visse urealiserede

kursgevinster ved fraflytning. Det foreslås at justere denne bestemmelse,

således at kortvarig skattepligt i Danmark ikke udløser skattepligt ved

fraflytning. Dette kan ikke antages at medføre nævneværdige provenumæssige

konsekvenser.

3. Forslagets administrative konsekvenser

Der henvises til bemærkningerne i forslag til lov om ændring af

forskellige skattelove (marginalskattelettelser mv.), L 3, som fremsættes

samtidig med nærværende lovforslag.

4. Kursgevinstloven og ligningsloven er senest ændret ved lov nr. 386 af

13. juni 1990, jf. Folketingstidende 1989 - 1990, sp. 8858, 8915, 9401, 9759;

tillæg A sp. 5519; tillæg C sp. 719.

Personskatteloven er senest ændret ved lov nr. 423 af 13. juni 1990, jf.

Folketingstidende 1989-90, sp. 8972, 9203, 10.483, 11.112; tillæg A sp. 5611;

tillæg C sp. 1023.

Realrenteafgiftsloven er senest ændret ved lov nr. 250 af 25. april 1990,

jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 5457, 5924, 7839, 8123; Tillæg A sp. 4765;

tillæg B sp. 589, 649; tillæg C sp. 425.

Selskabsskatteloven er senest ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990,

jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 4767, 5697, 8145, 8371; tillæg A sp. 4001;

tillæg B sp. 643; tillæg C sp. 451.

Investeringsforeningsloven er senest ændret ved lov nr. 108 af 11. marts

1987, jf. Folketingstidende 1986-87, sp. 3892, 5485, 7280, 7808; tillæg A sp.

2567; tillæg B sp. 469; tillæg C sp. 269.

Skattekontrolloven er senest ændret ved lov nr. 59 af 7. februar 1990, jf.

Folketingstidende 1989-90, sp. 978, 1621, 5463, 5696; tillæg A sp. 1281;

tillæg B sp. 511; tillæg C sp. 307.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelserTil § 1, nr. 1, 2 og 3

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer af redaktionel karakter.

Til § 1, nr. 4

(generel skattepligt for selskaber mv.)

Det foreslås, at alle selskaber mv. skal omfattes af kursgevinstlovens

regler om generel skattepligt af gevinst og tab på fordringer og gæld.

Efter gældende regler beskattes ikke-pengenæringsdrivende selskaber efter

samme regler som private af deres danskmøntede fordringer og gæld. Dette

indebærer, at kursgevinster på fordringer, som opfylder mindsterentekravet

(blåstemplede fordringer), er skattefri, mens kurstab på fordringer ikke er

fradragsberettigede. Gevinst og tab på gæld medregnes ikke ved

indkomstopgørelsen.

Efter forslaget ophæves mindsterentereglen for fordringer ejet af

selskaber mv. Det vil sige, at alle kursgevinster er skattepligtige uanset

fordringens pålydende rente. Samtidig bliver kurstab fradragsberettigede.

Kursgevinster og -tab på gæld foreslås tilsvarende medregnet ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst.

De foreslåede regler gælder allerede for selskabernes fremmedmøntede

fordringer og gæld og er magen til de regler, der gælder for

næringsskattepligtige selskaber og personer.

Efter gældende regler har ikke-næringsskattepligtige ikke fradragsret for

kurstab ved udstedelse af gældsbreve i danske kroner. Dette vanskeliggør

virksomhedernes mulighed for at fremskaffe kapital ved udstedelse af såkaldte

virksomhedscertifikater, som er kortfristede, normalt uforrentede,

værdipapirer, der udstedes til kurser under pari og indfries til pari ved

udløb. Virksomhedscertifikater er meget anvendt af virksomheder i udlandet

til udligning af likviditetsforskydninger. I dag er danske

ikke-næringsskattepligtige selskaber henvist til enten at optage sådanne lån

via et næringsskattepligtigt finansieringsdatterselskab eller at udstede

virksomhedscertifikaterne i fremmed valuta og derefter eventuelt ombytte

lånene til kronelån.

De gældende skatteregler må antages at være en væsentlig årsag til, at

virksomhedscertifikater kun har ringe udbredelse i Danmark.

Når selskaber mv. efter forslaget inddrages under generel skattepligt af

fordringer og gæld, vil de få samme adgang til tabsfradrag som de

næringsskattepligtige efter gældende regler. Selskaberne får derfor også

mulighed for udstedelse af virksomhedscertifikater i danske kroner med

fradragsret for emissionskurstabet, når den pålydende rente er lavere end

mindsterenten. Køberens kursgevinst på certifikatet, der svarer til

kurstabet, er i forvejen skattepligtig indkomst, da mindsterentekravet ikke

er opfyldt.

Til § 1, nr. 5

Forslaget præciserer, at skattepligtige, der modtager finansielle

kontrakter som betaling for tjenesteydelser, varer mv., vil blive beskattet

af fortjeneste og tab på disse kontrakter efter reglerne om næring. Det vil

altså sige, at fortjeneste og tab i disse tilfælde indgår i den personlige

indkomst og ikke i kapitalindkomsten. Dette er i overensstemmelse med de

eksisterende regler om beskatning af fordringer (f.eks. ikke-børsnoterede

obligationer, pantebreve mv.), der er modtaget som betaling som led i

modtagerens næringsvirksomhed.

Til § 1, nr. 6

(fremmedmøntede obligationer)

Det foreslås, at alle generelt skattepligtige skal have fradragsret for

kurstab ved udstedelsen af fremmedmøntede obligationer m.v.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den ændring af beskatningsreglerne for

fremmedmøntede fordringer, som foreslås i § 1, nr. 7, og udvidelsen af

kredsen af generelt skattepligtige, som foreslås i § 1, nr. 4. Efter gældende

regler gælder mindsterentereglen også for fremmedmøntede fordringer. Det vil

sige, at kursgevinster på obligationer mv. i fremmed valuta er skattefri for

ikke-erhvervsdrivende, hvis den pålydende rente på obligationen på

erhvervelsestidspunktet ikke er lavere end mindsterenten. Som konsekvens

heraf har næringsskattepligtige, for eksempel realkreditinstitutter, ikke

fradragsret for kurstab ved udstedelse af sådanne fremmedmøntede

obligationer. Det samme gælder ved udstedelse af »blåstemplede«

obligationer i danske kroner, hvor kursgevinsten er skattefri for

ikke-næringsskattepligtige obligationsejere.

Som nævnt foreslås det i § 1, nr. 7, at mindsterentereglen for

fremmedmøntede fordringer ophæves, og at alle kursgevinster derved bliver

skattepligtige. Når obligationsejeren ikke længere kan opnå skattefrie

kursgevinster på obligationer i fremmed valuta, er der ikke grund til at

afskære obligationsudstederen fra fradragsret for kurstab ved udstedelse af

disse obligationer.

Til § 1, nr. 7

(fremmedmøntede fordringer og gæld)

Der er tale om en ændring, der er en nødvendig følge af de foreslåede

regler for beskatning af finansielle kontrakter.

Kursgevinstlovens § 6, stk. 1, bestemmer, at gevinst og tab på fordringer

og gæld i fremmed valuta medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for selskaber og fonde. For personer medregnes sådanne gevinster og

tab ligeledes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis det

godtgøres, at fordringen eller gælden har tilknytning til erhvervsmæssig

virksomhed.

De nævnte selskaber mv. og erhvervsdrivende beskattes således af gevinster

på fordringer og gæld i fremmed valuta og har fradragsret for tab herpå. For

øvrige skattepligtige, dvs. for personers ikke-erhvervsmæssige fordringer og

gæld i fremmed valuta, gælder, at gevinst og tab er indkomstopgørelsen

uvedkommende. Det vil sige, at gevinst er skattefri og tab ikke

fradragsberettiget. Det er dog fastsat i § 6, stk. 2, at gevinst på

fordringer i fremmed valuta er skattepligtig, hvis fordringens pålydende

rente på erhvervelsestidspunktet er lavere end den gældende mindsterente.

Efter forslaget indføres ens regler for alle skattepligtige, dvs.

selskaber mv., erhvervsdrivende og private, der har gevinst eller tab på

fordringer eller gæld i fremmed valuta. Gevinst bliver skattepligtig, og tab

bliver fradragsberettiget, således som det hidtil har været gældende for

selskaber og erhvervsdrivende.

Som hidtil omfatter kursgevinster og kurstab både værdiændringer på grund

af ændringer i valutakursen og værdiændringer på grund af ændringer i værdien

af fordringen eller gælden opgjort i den pågældende valuta

(børskursændringer).

Forslaget om ensartede regler for alle skattepligtige skal blandt andet

hindre, at der kan drives skattearbitrage i forbindelse med de foreslåede

regler for de finansielle kontrakter.

Optionsudvalget har i sin betænkning om finansielle instrumenter

(betænkning nr. 1139) påvist, at der ved en symmetrisk beskatning af

valutaterminskontrakter kan opnås en næsten sikker gevinst efter skat, hvis

gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta holdes uden for

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Eksempel: Et lån optages i en højtforrentet, svag valuta, låneprovenuet

veksles til danske kroner og et beløb i den samme valuta svarende til

hovedstolen plus renterne på lånet købes på termin til det tidspunkt, hvor

lånet skal tilbagebetales. Hvis gevinst og tab på terminskontrakten er

skattepligtig, samtidig med at kursgevinst og -tab på gælden i fremmed valuta

er skattefri, vil arrangementet give en næsten sikker gevinst efter skat.

Størrelsen af gevinsten afhænger af, hvor meget den udenlandske valuta falder

i værdi over for danske kroner.

Ved den foreslåede ændring vil der ikke være mulighed for en sådan sikker,

skattebetinget gevinst.

Det foreslås, at fordringer og gæld i danske kroner skal behandles som

fordringer og gæld i fremmed valuta, hvis fordringens hovedstol (henholdsvis

restgælden) reguleres i forhold til en eller flere valutakurser. Fordringer

og gæld, der reguleres på denne måde, fungerer i praksis ganske som

fordringer og gæld i fremmed valuta. Beskatningsreglerne for disse bør derfor

være ens.

Der foreslås ikke ændringer i reglerne om opgørelse af gevinst og tab på

fordringer og gæld i fremmed valuta. Hovedreglen vil derfor fortsat være, at

resultatet skal opgøres efter realisationsprincippet, dvs. gevinst og tab

medregnes på det tidspunkt, hvor de realiseres. De skatteydere, der i

forvejen anvender det såkaldte lagerprincip, skal fortsat anvende dette, dvs.

at gevinst og tab opgøres som forskellen mellem værdien ved årets begyndelse

og årets slutning.

Der er i den senere tid forekommet arrangementer, hvorved privatpersoner

ved investering i fremmedmøntede obligationer for lånte midler har kunnet

opnå en risikofri gevinst efter skat. Arrangementerne er fortrinsvis

etableret i australske dollars og engelske pund.

Arrangementet går ud på at købe fremmedmøntede obligationer med en

pålydende rente, der svarer til mindsterenten, for tiden 9 pct. Hvis

renteniveauet i den pågældende valuta er væsentligt over mindsterenten, vil

der være en betydelig kursgevinst på obligationen. Kursgevinsten er efter

gældende regler skattefri for personer, hvis obligationen ikke indgår i

erhvervsvirksomhed.

For eksempel er renteniveauet for kortfristede engelske obligationer 14

1/2 pct. En obligation i engelske pund med 9 pct. pålydende rente og en

løbetid på 1 år vil derfor kunne anskaffes til kurs 95. Ved at optage et lån

i engelske pund og købe 9 pct.-obligationer for lånebeløbet vil det således

være muligt at opnå dels en skattepligtig renteindtægt, dels en skattefri

kursgevinst på obligationen. Den fulde renteudgift på lånet, der finansierer

obligationskøbet, er fradragsberettiget.

Da lånet er optaget i samme valuta som obligationen og har samme løbetid,

vil der ikke være nogen reel valutakursrisiko ved arrangementet.

Det foreslås, at kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld i fremmed

valuta også for privatpersoner medregnes i den skattepligtige indkomst.

Herefter vil det ikke være muligt at opnå risikofri gevinster ved

lånefinansieret investering i fremmedmøntede obligationer.

Til § 1, nr. 8

(fremmedmøntede konvertible obligationer)

Efter lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det, at der indføres ens regler

for alle skattepligtige, der har gevinst eller tab på fordringer og gæld i

fremmed valuta. Gevinst bliver skattepligtig, og tab bliver

fradragsberettiget, således som det hidtil har været gældende for selskaber

og erhvervsdrivende personer.

Med § 1, nr. 8, foreslås det dog, at gevinst og tab på konvertible

obligationer i fremmed valuta ikke skal omfattes af disse regler. Det

foreslås derimod, at konvertible obligationer i udenlandsk valuta som hidtil

skal omfattes af mindsterentereglen.

Konvertible obligationer er som udgangspunkt omfattet af

aktieavancebeskatningsloven, som ved afståelse medfører beskatning på een af

følgende måder:

a) gevinst og tab er for næringsskattepligtige skattepligtig almindelig

indkomst uanset ejertiden,

b) gevinst er for ikke-næringsskattepligtige skattepligtig almindelig

indkomst ved afståelse inden for 3 års ejertid, mens tab alene er

fradragsberettiget i skattepligtige gevinster på aktier og konvertible

obligationer,

c) gevinst og tab beskattes for hovedaktionærer som særlig indkomst ved

afståelse efter mindst 3 års ejertid, og

d) gevinst er for andre skattefri ved afståelse efter mindst 3 års

ejertid, og tab kan ikke fradrages.

Ombytning af konvertible obligationer til aktier har ingen skattemæssige

konsekvenser.

Med kursgevinstloven indførtes reglerne om mindsterenten. For at undgå

omgåelsesmuligheder blev også konvertible obligationer inddraget under

mindsterentereglen i de tilfælde, hvor en kursgevinst ikke ville blive

beskattet som almindelig indkomst enten efter aktieavancebeskatningsloven

eller efter ligningslovens § 16 B.

Det betyder i de ovenfor nævnte tilfælde c og d, at kursgevinster ved

afståelse af konvertible obligationer bliver beskattet som almindelig

indkomst efter kursgevinstloven, hvis de konvertible obligationer ikke

opfylder mindsterenten. Uden kursgevinstlovens regler ville sådanne gevinster

blive beskattet som særlig indkomst eller være skattefri efter

aktieavancebeskatningslovens regler.

Som nævnt foreslås det, at konvertible obligationer i udenlandsk valuta

fortsat skal være omfattet af mindsterentereglen. Herved sikres det, at

konvertible obligationer som forudsat i aktieavancebeskatningsloven fortsat

kan beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Til § 1, nr. 9

(mindsterentereglen)

Mindsterentereglen i kursgevinstloven blev indført for at hindre

udstedelse af obligationer, hvis afkast indeholdt et væsentligt element af

kursgevinst, som er skattefri for private investorer. Samtidig blev loven

udformet med henblik på at undgå påvirkning af markedsrenten.

I visse perioder med rentefald kan det forekomme, at beregningsmetoden til

fastsættelse af mindsterenten indebærer en form for misvisning, som kan virke

bremsende på rentefaldstendenser.

Dette skyldes, at nominelt højt forrentede obligationer, der er

konverterbare, i rentefaldsperioder ikke vil stige meget over kurs 100 som

følge af konverteringsrisikoen.

Beregningen af mindsterenten i kursgevinstordningen er baseret på den

gennemsnitlige effektive rente af fast forrentede kroneobligationer i åbne

serier. I en rentefaldssituation betyder det, at en del af de konverterbare

obligationer, der indgår i beregningsgrundlaget, ikke følger med ned i

effektiv rente, fordi de kommer over pari med konverteringsrisiko til følge.

Realkreditinstitutterne holder stadig 10, 11 og 12 pct. obligationsserier

åbne for at kunne genbruge dem i tilfælde af rentestigning uden at skulle

åbne flere serier, og disse papirer indgår i beregningen af mindsterenten,

selv om der aktuelt kun er ringe eller ingen tilgang af dem.

Det foreslås, at konverterbare obligationer, der noteres over pari, udgår

af opgørelsen af den effektive obligationsrente den pågældende dag til brug

for beregningen af mindsterenten.

Til § 1, nr. 10

Efter kursgevinstlovens § 7, stk. 5, er mindsterenten 2 1/2 pct. for

indeksregulerede obligationer, der er udstedt af danske

realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks

Skibskreditfond, Kongeriget Danmarks Fiskeribank, Finansieringsinstituttet

for Industri og Håndværk A/S og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark. Det

samme gælder fordringer udstedt af pengeinstitutter.

Det fremgår af lovteksten, at det med hensyn til fordringer udstedt af

pengeinstitutter er en betingelse, at fordringerne reguleres efter

udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller

nettoprisindeks. For obligationer udstedt af de nævnte realkreditinstitutter

mv. følger det af særlovgivningen for de respektive institutter, at

indeksobligationer kun kan udstedes med indeksregulering på nævnte måde. For

Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S fremgår det imidlertid

ikke af særlovgivningen, at indeksobligationer skal reguleres efter

forbrugerprisindekset eller nettoprisindekset. Det fremgår imidlertid af

bemærkningerne til det lovforslag, hvorefter Finansieringsinstituttet for

Industri og Håndværk A/S blev medtaget i kursgevinstlovens § 7, stk. 5, at

det ikke har været lovgivers hensigt at give Finansieringsinstituttet for

Industri og Håndværk A/S adgang til at udstede blåstemplede obligationer med

en anden indeksregulering end de andre nævnte institutter.

Med den foreslåede ændring præciseres det, at betingelsen om

indeksregulering efter forbrugerprisindekset eller nettoprisindekset gælder

alle de nævnte institutter.

Til § 1, nr. 11

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af redaktionel karakter.

Til § 1, nr. 12

Ved opgørelsen af eventuelle skattepligtige gevinster eller tab er det

principielt anskaffelsesprisen for det enkelte aktiv, der skal lægges til

grund. Dette er i langt de fleste tilfælde problemløst.

I tilfælde, hvor en skattepligtig ejer flere fordringer mv. »af samme

art«, er det dog i praksis sjældent muligt at fastslå, hvilken fordring

der konkret er afstået, når der løbende er købt og solgt af disse fordringer.

Det er derfor nødvendigt i disse tilfælde at få fastslået, hvilke fordringer

der anses for først afståede. I praksis gælder den formodningsregel, at de

først erhvervede anses for at være de først afståede - det såkaldte first-in

first-out princip (FIFO-princippet). Dette princip er fastslået i

kursgevinstlovens § 8, stk. 3, for obligationer registreret i

Værdipapircentralen og i aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, for

minoritetsaktier.

Med den foreslåede bestemmelse fastslås det, at FIFO-princippet også skal

anvendes ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed

valuta.

FIFO-princippet skal anvendes i tilfælde, hvor det kan være vanskeligt at

afgøre, hvilke fordringer der er solgt i løbet af indkomståret, og hvilke der

er anskaffet i løbet af indkomståret, altså i tilfælde, hvor der foreligger

et identifikationsproblem.

Et identifikationsproblem vil foreligge i bl.a. følgende tilfælde:

- obligationer med samme udsteder, serie mv., dvs. obligationer, der i

Danmark ville blive registreret under samme fondskode,

- pengeinstitut-indskud på samme konto.

I andre tilfælde, hvor et identifikationsproblem ikke foreligger, vil

opgørelsen af gevinst eller tab finde sted på grundlag af det enkelte aktivs

anskaffelsespris.

Med hensyn til gæld skal hver enkelt gældspost opgøres for sig.

Det foreslås, at Ligningsrådet kan tillade et andet opgørelsesprincip end

FIFO.

Til § 1, nr. 13, 14, 16 og 17

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer af redaktionel karakter.

Til § 1, nr. 15

(fraflytningsbeskatning)

Som led i skatteflugtspakken indførtes bestemmelsen i § 8 B om beskatning

af visse urealiserede kursgevinster ved fraflytning.

Denne bestemmelse indeholder ikke en begrænsning, der svarer til

aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 4, hvorefter fraflytningsbeskatning

forudsætter skattepligt til Danmark i sammenlagt 5 år inden for de seneste 10

år før skattepligtsophøret. Dette bevirker bl.a., at også tilflyttere, der

kun opholder sig og er skattepligtige her i landet i en begrænset periode -

f.eks. udenlandske teknikere, konsulenter, forskere mv. - rammes af

kursgevinstlovens fraflytningsbeskatning, når skattepligten igen ophører. For

disse grupper vil beskatningen allerede efter de gældende regler ofte blive

aktuel, fordi de besidder fremmedmøntede obligationer mv., der ikke opfylder

mindsterentekravet. Efter de regler, der er foreslået i § 1, nr. 7, vil

gevinst og tab på samtlige fremmedmøntede fordringer blive skattepligtige

efter kursgevinstloven.

Det er utilsigtet, at kursgevinstlovens § 8 B omfatter alle fraflyttere

uanset varigheden af deres forudgående skattepligt. Det foreslås derfor, at

reglerne i kursgevinstloven om fraflytningsbeskatning bringes på linie med

reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Efter forslaget skal der kun ske

beskatning ved fraflytning, hvis den pågældende har været skattepligtig til

Danmark i mindst 5 år inden for de seneste 10 år forud for fraflytningen. Dog

skal der også ske beskatning, hvis den pågældende har erhvervet fordringen

eller gælden fra sin ægtefælle, der opfylder tidskravet, eller fra et dødsbo,

hvor fraflytteren er indtrådt i afdødes skattemæssige stilling (er

succederet), eller hvis fraflytteren har erhvervet fordringen eller gælden

efter reglerne om succession ved familieoverdragelse.

Til § 1, nr. 18

(finansielle kontrakter)

Forslaget omfatter terminskontrakter og aftaler om køberetter og

salgsretter, der kan anvendes som finansielle kontrakter.

Ved en terminskontrakt forstås en aftale om overdragelse af et aktiv eller

af en gældsforpligtelse til en på forhånd fastsat pris, hvor afvikling af

kontrakten finder sted efter aftaletidspunktet. Som terminskontrakter

betragtes dog ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet nok ligger senere end

aftaletidspunktet, men hvor afvikling finder sted inden for den

afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig.

Ved en aftale om en køberet forstås en aftale om, at køberettens indehaver

har en ret til at erhverve et aktiv eller et passiv til en på forhånd aftalt

pris på eller inden en bestemt dato.

Ved en aftale om en salgsret forstås en aftale om, at salgsrettens

indehaver har en ret til at afstå et aktiv eller et passiv til en på forhånd

aftalt pris på eller inden en bestemt dato.

Det er uden betydning for reglernes anvendelse, om der er tale om en

skriftlig eller mundtlig aftale.

Som terminskontrakt eller aftale om en køberet eller salgsret betragtes

også aftaler, der kan opfyldes ved afregning af en difference mellem den på

forhånd aftalte pris og en pris beregnet efter kontraktens indhold.

De finansielle kontrakter kan enten basere sig på et håndgribeligt aktiv

(f.eks. valuta, fordring, aktie eller vare) eller på et indeks, en rente, en

gældsforpligtelse eller lignende.

Omfattet af de foreslåede regler er endvidere kontrakter, der er sammensat

af de nævnte kontrakter, f.eks. en aftale om en køberet til en

terminskontrakt.

Terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter, således som de er

defineret ovenfor, omfatter en lang række aftaler, der ikke benyttes som

finansielle instrumenter. Det gælder i første række dagligdags aftaler, der

indeholder tilbud om køb og salg af varer og tjenesteydelser. Det ville ikke

være hensigtsmæssigt, at de foreslåede regler skulle gælde for andet end

kontrakter, der kan anvendes som finansielle instrumenter. I den foreslåede §

8 D opregnes derfor en række kontraktformer, der ikke skal omfattes af de

foreslåede regler.

1) Da terminskontrakter og aftaler om salgsretter og køberetter til fast

ejendom vedrører bestemte ejendomme, vil kontrakterne ikke kunne fungere som

finansielle instrumenter i modsætning til kontrakter, som vedrører genstande,

der alene er bestemt ved deres art (f.eks. obligationer eller aktier). Der er

derfor ikke noget behov for at inddrage kontrakter vedrørende fast ejendom

under de foreslåede regler. Beskatningen af de nævnte kontrakter vil i stedet

som hidtil være reguleret i ejendomsavancebeskatningsloven, for så vidt angår

ikke-næringsskattepligtiges terminskontrakter og køberetter. For så vidt

angår næringsskattepligtiges kontrakter og ikke-næringsskattepligtiges

salgsretter, reguleres beskatningen af statsskatteloven.

2) En ret udstedt af et selskab, som berettiger erhververen til at tegne

nyudstedte aktier mv. eller konvertible obligationer i selskabet, er en

tegningsret omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Det foreslås, at sådanne

retter fortsat skal beskattes efter aktieavancebeskatningsloven regler.

Betegnelsen warrant anvendes ofte synonymt med option (køberet). I nogle

tilfælde dækker begrebet dog den særlige køberet, som en aktietegningsret er.

Hvis dette er tilfældet, vil warrant'en fortsat skulle behandles efter

aktieavancebeskatningslovens regler.

3) Det foreslås, at kurskontrakter fortsat skal være indkomstopgørelsen

uvedkommende. Det drejer sig om låntagers salg af obligationer på termin

(eller futurekontrakt) i forbindelse med kurssikring ved optagelse af

realkreditlån eller realkreditlignende lån. Det er dog en betingelse, at

låntager ikke er generelt skattepligtig efter kursgevinstlovens §§ 2-3 eller

driver næring ved omsætning af fast ejendom.

4) Konverteringsretter, der er en del af konverterbare obligationer og

typiske sælgerpantebreve, omfattes ikke af de foreslåede regler. Det er

almindeligt, at obligationer og sælgerpantebreve er konverterbare. Det vil

sige, at låntager kan indløse lånet til pari (kurs 100). Dette er reelt en

køberet til obligationen eller pantebrevet, som långiver indrømmer låntager.

Af praktiske grunde vil det være mest hensigtsmæssigt, at sådanne rettigheder

ikke beskattes selvstændigt, men sammen med den obligation eller det

pantebrev, de er en del af.

5) Terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter vedrørende varer

og tjenesteydelser omfattes ikke, når det ved kontraktens indgåelse er

forudsat, at opfyldelse af kontrakten skal ske ved levering. Det er endvidere

en forudsætning, at kontrakten ikke er noteret på børs mv.

Der er ikke behov for nye regler på dette område, som først og fremmest

vedrører dagligdags aftaler, der indeholder tilbud om levering af varer og

tjenester til privat brug eller i virksomhed. Disse aftaler har typisk en

sådan karakter, at kontrakten ikke kan anvendes som finansielt instrument.

For aftaler om købe- eller salgsretter, der anvendes som finansielle

kontrakter, betales normalt et vederlag (en præmie). Der betales derimod

normalt ikke vederlag for dagligdags aftaler.

I Optionsudvalgets betænkning anførtes det, at kontrakter baseret på

råvarer, herunder ædle metaller, efter udvalgets opfattelse burde omfattes af

de nye regler. Disse kontrakter fungerer i vid udstrækning som finansielle

instrumenter. Udvalget pegede dog på, at råvarebegrebet burde defineres

forholdsvis snævert. Det ville endvidere efter udvalgets opfattelse være

hensigtsmæssigt, at f.eks. landmænds kontrakter vedrørende deres produktion

blev holdt uden for de foreslåede beskatningsregler. Sådanne kontrakter

anvendes typisk ikke som finansielle instrumenter og omsættes normalt ikke.

Det er vanskeligt at afgrænse råvarer over for andre varer. Hertil kommer,

at det ville være overordentlig vanskeligt at afgrænse den særlige gruppe

råvarekontrakter, som vedrører landmænd m.fl.'s produktion. En sådan

afgrænsning ville give anledning til mange tvivlsspørgsmål og ville derfor

stride mod ønsket om klare regler på området.

Det foreslås derfor, at der ikke skabes særlige regler for sædvanlige

kontrakter vedrørende landmænds produktion, samt at også sædvanlige

kontrakter vedrørende råvarer holdes uden for det foreslåede regelsæt på

følgende betingelser:

- Kontrakten kan kun opfyldes ved levering.

- Råvarerne skal leveres til privat brug eller til brug i modtagerens

virksomhed eller som produkt af egen virksomhed.

- Kontrakten må ikke være noteret på børs mv. Ved kontrakter noteret på

børs mv. forstås ikke alene kontrakter, der er noteret på officielle børser,

men også kontrakter noteret på markeder, hvor kontrakterne i praksis er lige

så likvide.

Opfylder den ene kontraktpart ikke disse betingelser, beskattes denne

kontraktpart efter det foreslåede regelsæt.

Det skal allerede ved kontraktens indgåelse være forudsat, at opfyldelse

af kontrakten kun kan ske ved levering. Hvis kontrakten alligevel senere

opfyldes ved differenceafregning, vil dette dokumentere, at kontrakten

faktisk kunne opfyldes på anden måde end ved levering.

Alle andre råvarekontrakter, det vil sige kontrakter, der kan anvendes som

finansielle instrumenter, omfattes af de foreslåede regler. Indgår en

skattepligtig f.eks. modgående kontrakter vedrørende sin produktion, vil der

ikke være tale om sædvanlige aftaler, men derimod finansielle kontrakter.

Optionsudvalget pegede på, at det var uhensigtsmæssigt, hvis beskatningen

af en kontrakt afhang af, om der skete levering efter kontrakten eller ej.

Ulemperne herved skønnes dog at være mindre end ulemperne ved at inddrage et

stort antal dagligdags råvarekontrakter under de foreslåede regler, herunder

beskatning efter lagerprincippet.

Det foreslås ved indsættelse af en ny § 8 E i kursgevinstloven, at

opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter skal ske efter

lagerprincippet. Efter de gældende regler sker opgørelse som hovedregel efter

realisationsprincippet, hvilket vil sige, at gevinst og tab indgår i den

skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor gevinsten eller tabet

realiseres. Efter lagerprincippet opgøres gevinst og tab ved udgangen af

hvert enkelt indkomstår. Gevinsten eller tabet på en finansiel kontrakt

opgøres som forskellen mellem kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse

og ved dets udløb. Er kontrakten anskaffet (d.v.s. indgået eller overtaget) i

indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens

anskaffelsessum og kontraktens værdi ved indkomstårets udløb. Tilsvarende

gælder for kontrakter, der er realiseret (d.v.s. afstået, udnyttet eller

udløbet uudnyttet) i indkomståret, at gevinst eller tab opgøres som

forskellen mellem værdien ved årets begyndelse og værdien ved realiseringen.

For terminskontrakters vedkommende er værdien ved realiseringen værdien på

terminsdagen, hvorved forstås den i en terminskontrakt fastsatte

afviklingsdag. For købe- og salgsretters vedkommende er værdien ved

realiseringen enten afståelsessummen, hvis kontrakten afstås, eller værdien

på udløbsdagen, hvorved forstås den dag, kontrakten udnyttes eller udløber

uudnyttet. Er kontrakten anskaffet og realiseret inden for samme indkomstår,

opgøres gevinsten eller tabet som forskellen mellem anskaffelsessummen og

værdien ved realiseringen.

Det foreslås, at lagerprincippet skal anvendes for finansielle kontrakter

af alle skattepligtige og af realrenteafgiftspligtige.

Lagerprincippet foreslås først og fremmest, fordi et realisationsprincip

ville give betydelige muligheder for skattetænkning. Man kunne f.eks. indgå

både en købskontrakt og en salgskontrakt til samme type aktiv, f.eks. valuta,

med udløbsdag lige efter indkomstårets udløb. Dispositionen ville derved være

risikofri, da tab på den ene kontrakt ville svare til gevinst på den anden.

Den tabgivende kontrakt kunne så afhændes umiddelbart før indkomstårets

udløb, mens den gevinstgivende kontrakt kunne beholdes til kontraktens udløb.

Herved kunne der under et realisationsprincip opnås et rentefrit lån svarende

til skatteværdien af det realiserede tab. Ved at indgå stadig større

kontrakter ville metoden i princippet kunne anvendes til at opnå en

skatteudskydelse af ubegrænset størrelse og ubegrænset tidsmæssig

udstrækning. Det ville give næsten uoverstigelige administrative

vanskeligheder for skattemyndighederne at identificere og tilsidesætte

sådanne arrangementer med skattetænkning i periodeafgrænsning.

Mange pengeinstitutter og visse andre store markedsdeltagere anvender i

forvejen lagerprincippet for deres øvrige aktiver og passiver.

Anvendelsen af lagerprincippet kan imidlertid i ganske særlige tilfælde

give betydelige problemer.

Visse virksomheder indgår kontrakter, der skal sikre en stor del af

virksomhedens omsætning. Det kan typisk dreje sig om lange terminskontrakter

mv. til sikring af valutabetalinger eller vareleverancer til eller fra

virksomheden. Beskatning efter lagerprincippet kan i sådanne tilfælde medføre

en væsentlig økonomisk belastning af virksomheden. Det vil være tilfældet,

hvis det er forbundet med store omkostninger at realisere gevinsten på

kontrakten for at skaffe midler til skattebetalingen samt indgå nye

kontrakter for fortsat at sikre virksomhedens leverancer.

Det foreslås derfor, at Ligningsrådet skal kunne give tilladelse til, at

virksomheder i disse særlige tilfælde kan anvende realisationsprincippet.

Det forudsættes, at dispensationen kun vil blive givet i ganske få

tilfælde.

Det skal være en betingelse for dipensationen, at anvendelsen af

lagerprincippet vil være til væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden.

Dette indebærer blandt andet, at der skal være betydelige omkostninger

forbundet med at frigøre likviditet til skattebetalingen, f.eks. ved at

realisere gevinsten på kontrakten og eventuelt indgå en ny kontrakt. Det

indebærer endvidere, at dispensationen normalt kun vil blive givet for

kontrakter med lang løbetid, hvor lagerprincippet betyder en væsentlig

fremrykket beskatning i tilfælde af gevinst. Denne betingelse vil ikke være

opfyldt, såfremt gevinst på kontrakten realiseres inden det tidspunkt, hvor

skatten af den lagerbeskattede gevinst forfalder.

En betingelse for dispensation er endvidere, at virksomheden ikke har

tegnet modgående kontrakter, der i store træk neutraliserer den fremtidige

risiko på den oprindelige kontrakt. Det skyldes, at lagerprincippet ved

modgående kontrakter ikke medfører en likviditetsmæssig belastning, da

gevinst på den ene kontrakt modsvares af tab på den modgående kontrakt.

Det er også en betingelse, at kontrakterne indgås som led i virksomhedens

primære drift for at sikre leverancer til eller fra virksomheden. Der vil

typisk være tale om valutaterminskontrakter og kontrakter vedrørende

virksomhedens råvarer eller produkter. Kontrakter med obligationer eller

aktier som underliggende aktiver vil ikke kunne omfattes af en dispensation.

Det skal påhvile virksomheden at godtgøre over for Ligningsrådet, at

betingelserne for dispensation er opfyldt. Dispensationen vil normalt

forudsætte, at ansøgning indgives senest, når kontrakten indgås.

Der bør ikke gives dispensation til virksomheden til generelt at anvende

realisationsprincippet. Derimod vil det være hensigtsmæssigt, at

virksomhederne får tilladelse til at fravige lagerprincippet for visse typer

af kontrakter, der opfylder betingelserne nævnt ovenfor. Herved undgås, at

Ligningsrådet skal tage stilling til ansøgninger vedrørende den enkelte

kontrakt.

Hvis der gives dispensation, betyder det, at fortjeneste eller tab på

kontrakten opgøres efter realisationsprincippet. Det vil sige, at

beskatningen sker, når kontrakten udløber eller afstås.

Det foreslås på eet punkt at indføre en særregel i forhold til den

foreslåede generelle symmetriske beskatning af finansielle kontrakter. Det

foreslås således ved indsættelse af en ny § 8 F i kursgevinstloven at

begrænse adgangen til at fradrage tab for så vidt angår kontrakter, der kan

indebære salg af aktier. Det drejer sig om udstedte køberetter og erhvervede

salgsretter til aktier samt salg af aktier på terminskontrakter. Den

begrænsede adgang til tabsfradrag skal kun gælde ikke-næringsskattepligtige

efter aktieavancebeskatningsloven.

Uden en begrænsning af adgangen til at foretage tabsfradrag for

kontrakter, der kan indebære salg af aktier, ville der opstå mulighed for

skattearbitrage baseret på aktieavancebeskatningslovens regler om

skattefrihed for minoritetsaktionærer for fortjeneste ved salg af aktier ved

mindst tre års ejertid.

Eksempel: Man kunne købe en portion minoritetsaktier og samtidig indgå en

terminskontrakt med en løbetid på 3 år om salg af samme type aktier. Hvis

aktiekursen efter 3 år er faldet, sælges aktierne lige før udløbet af 3-års

fristen. Hvis aktiekursen er steget, sælges aktierne lige efter 3-års

fristen. Det bevirker, at et eventuelt tab ved salget bliver

fradragsberettiget (i anden aktiegevinst), mens en eventuel gevinst bliver

skattefri. Bliver der tab på aktiesalget, vil der samtidig være gevinst på

terminskontrakten, og bliver der gevinst på aktiesalget, vil denne som nævnt

være skattefri, mens det samtidige tab på terminskontrakten vil være

fradragsberettiget. Arrangementet kunne tilrettelægges med hensyn til

salgskurs på terminskontrakten og med hensyn til størrelsen af den købte og

solgte aktieportion, så det altid ville give en risikofri gevinst efter skat.

Det foreslås, for at undgå skattearbitrage som i det skitserede eksempel,

at tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, kun

kan fradrages i det omfang, tabet kan rummes i tidligere års beskattede

nettogevinster på samme kontrakt. Sådanne tab fradrages i det indkomstår,

tabet vedrører. Der skal således ikke ske regulering af indkomstopgørelsen

for de tidligere indkomstår. Tab kan dog også fradrages i indkomstårets og de

følgende 5 indkomstårs nettogevinster på kontrakter vedrørende samme aktie.

Ved »samme aktie« forstås en aktie i samme aktieklasse i samme

selskab. Tab, der kan fradrages i et tidligere år, kan ikke fremføres til et

senere år.

Adgangen til at fradrage tab på de omhandlede aktiebaserede kontrakter, i

det omfang tabet ikke overstiger tidligere års beskattede nettogevinster, er

en følge af det foreslåede lagerprincip. I modsat fald ville der kunne ske

beskatning af en tabgivende finansiel kontrakt: Hvis kontrakten løber over to

år, og der efter lagerprincippet er opgjort en fortjeneste i år 1 og tab i år

2, ville der ske beskatning af fortjenesten i år 1 uden adgang til fradrag

for tabet i år 2. Der ville således ske beskatning, uanset om kontrakten

samlet set gav tab.

Kontrakter, der baseres på et aktieindeks, foreslås behandlet på samme

måde som aktiebaserede kontrakter.

Særreglen skal ikke gælde næringsskattepligtige efter

aktieavancebeskatningsloven, da disse ved indkomstopgørelsen fuldt ud skal

medregne gevinst på aktiehandler.

Til § 1, nr. 19 og 20

Det foreslås, at finansielle kontrakter, ligesom fordringer omfattet af

kursgevinstloven, anses afstået henholdsvis anskaffet, når de overdrages

eller erhverves ved gave eller arveforskud.

Til § 2, nr. 1 og 2

Det foreslås, at gevinst og tab på finansielle kontrakter for personer

skal behandles som kapitalindkomst. Personer, der driver næringsvirksomhed

med finansielle kontrakter eller modtager sådanne som vederlag i deres

næringsvirksomhed, beskattes dog af gevinst og tab som personlig indkomst,

jf. forslagets § 1, nr. 5.

Til § 3, nr. 1

Efter realrenteafgiftslovens § 3, stk. 1, omfatter afgiftsgrundlaget alle

former for formueafkast, der ikke udtrykkeligt er undtaget fra

realrenteafgiften. I bestemmelsen er opregnet en række eksempler på

afgiftspligtigt formueafkast.

Den foreslåede bestemmelse medtager de finansielle kontrakter som eksempel

på afgiftspligtigt formueafkast.

Realrenteafgiftspligtige skal opgøre gevinst og tab efter samme regler som

skattepligtige, dvs. efter lagerprincippet. For de realrenteafgiftspligtige

foreslås, ligesom for skattepligtige, begrænset adgang til tabsfradrag

vedrørende kontrakter, der kan indebære afståelse af aktier.

Til § 3, nr. 2

Med den foreslåede tilføjelse præciseres det, at afgiftsfritagelsen for

tegningsretter og andre rettigheder til aktier mv. alene omfatter sådanne

rettigheder, som er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. F.eks. er

køberetter eller terminskontrakter vedrørende aktier mv. og konvertible

obligationer afgiftspligtige.

Til § 4

Der er tale om konsekvensændringer i ligningslovens regler om begrænsning

af adgangen til underskudsfremførsel ved selskabsoverdragelser.

Til § 5

Akkumulerende investeringsforeninger er skattepligtige af den fulde

indkomst efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a. I modsætning hertil

er udloddende investeringsforeninger kun skattepligtige af overskud fra

erhvervsmæssig virksomhed efter § 1, stk. 1, nr. 6. § 1, stk. 1, nr. 5 a

angiver betingelserne for, hvornår en investeringsforening anses for

udloddende. En investeringsforening er udloddende, hvis foreningen ifølge

sine vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af

selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret

indtjente renter og udbytter, realiserede kursgevinster på fordringer, der

ikke opfylder mindsterentekravet, samt fortjenester efter

aktieavancebeskatningslovens §§ 2 - 2 a. Beskatning sker hos medlemmerne af

foreningen ved den pligtige udlodning af indtjente midler.

Som en konsekvens af de foreslåede regler for beskatning af gevinst og tab

på finansielle kontrakter og på fremmedmøntede fordringer og gæld foreslås

det, at sådanne nettofortjenester ligestilles med andre skattepligtige

gevinster efter kursgevinstloven samt renter, udbytter mv. i forbindelse med

de udloddende investeringsforeningers udlodningspligt.

Da der kan blive tale om nettotab i eet år og nettogevinst i efterfølgende

år, foreslås det endvidere at give adgang til at modregne et nettotab i

eventuel nettogevinst inden for de fem efterfølgende indkomstår. En sådan

adgang har investeringsforeningerne allerede med hensyn til tab efter

aktieavancebeskatningslovens § 2. Forslaget vil sikre en skattemæssig

ligestilling af personer, der investerer via en udloddende

investeringsforening, og personer, der investerer direkte.

Til § 6

I § 5 er det for udloddende investeringsforeninger som en konsekvens af de

foreslåede regler for beskatning af gevinst og tab på finansielle kontrakter

og på fremmedmøntede fordringer og gæld foreslået, at sådanne

nettofortjenester ligestilles med andre skattepligtige gevinster efter

kursgevinstloven samt renter, udbyt

ter mv. i forbindelse med de udloddende investeringsforeningers

udlodningspligt.

Det foreslås tilsvarende at ændre reglerne for beskatning af medlemmerne

af kontoførende investeringsforeninger, således at gevinst og tab på

finansielle kontrakter og på fremmedmøntede fordringer og gæld ligestilles

med andre skattepligtige gevinster efter kursgevinstloven samt renter,

udbytter mv.

Forslaget vil sikre en skattemæssig ligestilling af personer, der

investerer via en kontoførende investeringsforening, og personer, der

investerer direkte.

Til § 7, nr. 1 og 2

Efter skattekontrollovens § 10 A skal den, der indløser rentekuponer eller

tilskriver renter vedrørende obligationer, foretage årlige indberetninger til

skattemyndighederne om renternes størrelse og obligationernes kursværdi mv.

efter nærmere regler, der fastsættes af skatteministeren.

Efter skattekontrollovens § 10 B skal der foretages indberetning om

overdragelse af obligationer efter nærmere regler, der fastsættes af

skatteministeren.

For at styrke kontrollen med skattepligtige kursgevinster efter

kursgevinstloven foreslås indberetningspligterne efter skattekontrollovens §§

10 A og 10 B tydeliggjort og udvidet til også at omfatte indberetning af

oplysninger om indfrielse og overdragelse af obligationer, der er udstedt

uden pålydende rente eller med en pålydende rente under mindsterenten efter

kursgevinstlovens § 7.

Til § 7, nr. 3

Efter skattekontrollovens § 10 B skal der foretages indberetning til

skattemyndighederne om overdragelse af obligationer efter nærmere regler, der

fastsættes af skatteministeren.

For at styrke kontrollen med skattepligtige kursgevinster efter

kursgevinstloven foreslås indberetningspligten efter § 10 B udvidet til at

omfatte indgåelse af aftaler om eller overdragelse af terminskontrakter,

køberetter og salgsretter omfattet af kursgevinstloven.

For at begrænse mængden af oplysninger om finansielle kontrakter, der skal

indberettes og administreres, foreslås indberetningspligten efter § 10 B kun

udvidet med oplysninger om kontrakter, hvor den ene aftalepart er en person.

Det skønnes, at behovet for at få indberetning om kontrakter, hvor

aftaleparterne er selskaber og lignende, er mindre, fordi selskaberne er

regnskabspligtige.

Til § 8

(ikrafttræden)

Det foreslås, at loven skal have virkning fra fremsættelsesdatoen.

Den generelle skattepligt vedrørende fordringer og gæld i danske kroner

for selskaber mv. foreslås indført med virkning for gevinst og tab, der

realiseres den 1. januar 1991 eller senere. Gevinster, der er optjent inden

lovens ikrafttræden, og som var skattefrie efter de hidtidige regler, skal

ikke beskattes. De skattepligtige kan derfor vælge ved opgørelsen af

skattepligtige gevinster og tab at anvende værdien ved begyndelsen af

indkomståret 1991 eller værdien pr. 31. december 1990 i stedet for den

faktiske anskaffelsessum for fordringer og værdien af gælden ved påtagelsen

af forpligtelsen. Valget mellem den faktiske anskaffelsessum for fordringer

(henholdsvis værdien ved påtagelsen af forpligtelsen) og værdien ved

begyndelsen af indkomståret 1991 eller værdien pr. 31. december 1990 skal

træffes for samtlige fordringer og forpligtelser under eet.

Den generelle beskatning af gevinst og tab på fremmedmøntede fordringer og

gæld foreslås indført med virkning fra lovforslagets fremsættelsesdato.

Gevinster, der ligger forud for fremsættelsesdatoen, og som var skattefrie

efter de hidtidige regler, skal efter forslaget ikke beskattes. De

skattepligtige kan derfor vælge ved opgørelsen af skattepligtige gevinster og

tab at anvende værdien på datoen for lovforslagets fremsættelse i stedet for

den faktiske anskaffelsessum for fordringen og værdien af gælden ved

påtagelsen af forpligtelsen. Valget mellem den faktiske anskaffelsessum for

fremmedmøntede fordringer (henholdsvis værdien ved påtagelsen af

forpligtelsen) og værdien på datoen for lovforslagets fremsættelse skal

træffes for samtlige fordringer og forpligtelser under eet.

Fradragsretten for generelt skattepligtiges kurstab ved udstedelsen af

fremmedmøntede obligationer mv. foreslås ligeledes gennemført med virkning

fra datoen for lovforslagets fremsættelse.

De ændrede regler for beregning af mindsterenten foreslås gennemført med

virkning fra og med fastsættelsen af mindsterenten for 1. halvår 1991.

Justeringen af beskatningsreglerne i forbindelse med fraflytning foreslås

gennemført med virkning fra den 18. februar 1987, hvor det oprindelige

lovforslag om beskatning ved fraflytning fik virkning.

Reglerne for beskatning af finansielle kontrakter foreslås indført med

virkning for kontrakter, der indgås (dvs. erhverves, udstedes eller

overdrages) den 1. januar 1991 eller senere. Hvis to parter, A og B, inden

den 1. januar 1991 har indgået en finansiel kontrakt, og den ene part, f.eks.

B, den 1. januar 1991 eller senere overdrager sine rettigheder og pligter

efter kontrakten til en tredie part, C, behandles alene C efter de nye

regler, mens A og B behandles efter de hidtil gældende regler.

De ændrede regler i skattekontrolloven foreslås indført med virkning fra

og med den 1. januar 1991.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering af de

bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 1.

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld

(kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som

senest ændret ved § 28 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende

ændringer:

1. I lovens titel ændres »fordringer og gæld« til

»fordringer, gæld og finansielle kontrakter«.

Lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld.

2. I § 1, 1. pkt., indsættes efter »pengefordringer«: »samt

gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og

salgsretter«.

3. I § 1, sidste pkt., ændres »§ 6, stk. 3« til: »§ 6, stk.

2«.

§ 1. Gevinst og tab ved afståelse eller hel eller delvis indfrielse af

obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter denne lov. Loven omfatter

ikke præmieobligationer. Konvertible obligationer omfattes kun af § 6, stk.

3, og § 7, stk. 7.

4. § 2, 2. pkt., ophæves.

§ 2. Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og

5-6, og stk. 2, 1. pkt., samt § 2, stk. 1, litra a, eller efter lov om

beskatning af fonde, visse foreninger og institutter skal ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer, som

omfattes af § 1. Skattepligten er dog betinget af, at de driver virksomhed

som pengeinstitut, forsikringsselskab eller investeringsforening eller er

omfattet af realkreditloven, lov om visse kreditinstitutter eller i øvrigt

udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed

ved finansiering.

5. § 4, 1. pkt., affattes således:

»Gevinst og tab på fordringer, som omfattes af § 1, og på kontrakter,

som omfattes af § 8 C, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst efter statsskattelovens §§ 4-6, hvis fordringen eller kontrakten er

erhvervet som vederlag i næring.«.

§ 4. Gevinst og tab på fordringer, som omfattes af § 1, og som den

skattepligtige har erhvervet som vederlag i næring, medregnes ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens §§ 4-6. Dette gælder

dog ikke gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af børsnoterede

obligationer.

6. I § 5, stk. 4, indsættes efter »Dette gælder dog kun«:

»forpligtelser i danske kroner og kun«.

§ 5. Gevinst og tab, som en skyldner realiserer ved frigørelse for

forpligtelser ifølge fordringer, som omfattes af § 1, medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de skattepligtige, der omfattes

af § 2, jf. dog § 5, stk. 3-5.

Stk. 2. For øvrige skattepligtige gælder § 5, stk. 4-5, og § 6, stk. 1,

samt statsskattelovens §§ 4-6.

Stk. 3. Uanset stk. 1 kan de skattepligtige, som omfattes af § 2, ikke

fradrage tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Skattepligtige, der både har

fordringer og gæld, som indeksreguleres, kan dog fradrage tab ved

indeksregulering i det omfang, det ikke overstiger gevinst ved

indeksregulering efter udviklingen i samme indeks.

Stk. 4. Uanset stk. 1 og stk. 2 kan de skattepligtige, som omfattes af §§

2-3, ikke fradrage tab som følge af indfrielser af egne udstedte

obligationslån, indlånsbeviser, pantebreve og andre gældsbreve samt ansvarlig

indskudskapital m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvor

indfrielsen sker til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien ved

forpligtelsens påtagelse. Dette gælder dog kun, hvis den pålydende rente er

lig med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 7, stk. 3

og stk. 4, på tidspunktet for påtagelsen af forpligtelsen. Reglerne i 1. og

2. pkt. gælder ikke lån, som skattepligtige, der omfattes af § 2, den 15. maj

1985 var forpligtet til at indfri til overkurs.

- - -

7. § 6, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fordringer og gæld i danske kroner

betragtes som fordringer og gæld i fremmed valuta, hvis hovedstolen,

henholdsvis restgælden, reguleres i forhold til en eller flere

valutakurser.«.

8. § 6, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Gevinst på konvertible obligationer i fremmed valuta

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, hvis den

pålydende rente på erhvervelsestidspunktet er lavere end mindsterenten efter

§ 7. Det. gælder dog ikke, hvis gevinst og tab medregnes ved opgørelsen af

den skattepligtige almindelige indkomst efter aktieavancebeskatningsloven,

eller hvis afståelsessummen beskattes som almindelig indkomst efter

ligningslovens § 16 B.«.

§ 6. Gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskaber m.v., der er

skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, og stk. 2, 1. pkt., samt §

2, stk. 1, litra a, i selskabsskatteloven eller efter lov om beskatning af

fonde, visse foreninger og institutter m.v. For andre skattepligtige

medregnes gevinst og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis

det godtgøres, at fordringen eller gælden har tilknytning til erhvervsmæssig

virksomhed.

Stk. 2. Gevinst på fordringer i fremmed valuta, der ikke omfattes af stk.

1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis fordringens

pålydende rente på erhvervelsestidspunktet er lavere end mindsterenten efter

§ 7.

Stk. 3. Stk. 2 omfatter konvertible obligationer, uanset tilknytning til

erhvervsmæssig virksomhed, for så vidt gevinst og tab ikke medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter lov om beskatning

af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., eller for så vidt

afståelsessummen ikke beskattes som almindelig indkomst efter ligningslovens

§ 16 B.

9. I § 7, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »bortset fra«:

»konverterbare obligationer noteret over pari samt«.

10. § 7, stk. 5, 2. pkt. ophæves, og i stedet indsættes:

»Dette gælder tillige fordringer, som er udstedt af pengeinstitutter.

1. og 2. pkt. gælder dog kun obligationer og fordringer , som reguleres fuldt

ud efter udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks

eller nettoprisindeks.«.

§ 7. - - -

Stk. 3. Mindsterenten fastsættes for halvårene januar-juni og

juli-december, jf. dog stk. 4. Mindsterenten for det følgende halvår beregnes

på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af

Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de

seneste 20 børsdage forud for 15. december og 15. juni. Den effektive

obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede

kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset

fra indeksregulerede obligationer. Mindsterenten udgør den efter 2. pkt.

beregnede gennemsnitsrente ganget med 7/8 og nedrundet til nærmeste hele

antal procent-points. Mindsterenten offentliggøres 5. sidste børsdag forud

for den periode, hvori mindsterenten skal gælde.

Stk. 4. Er den effektive obligationsrente, jf. stk. 3, 3. pkt., i 10 på

hinanden følgende børsdage mere end 2 procent-points højere eller 1

procent-point lavere end det gennemsnit, der danner grundlag for halvårets

eller resten af halvårets mindsterente, beregnes mindsterenten efter stk. 3,

4. pkt., på grundlag af et simpelt gennemsnit af den effektive

obligationsrente i disse 10 børsdage i stedet for gennemsnitsrenten efter

stk. 3, 2. pkt. Den således beregnede mindsterente er gældende for perioden

fra og med den 10. børsdag efter den sidste af de nævnte 10 børsdage.

Forhøjelse af mindsterenten efter stk. 3 eller efter 1. og 2. pkt. får

tidligst virkning den 20. børsdag efter den senest forudgående ændring af

mindsterenten. Denne forhøjelse finder dog ikke sted, hvis restperioden er

mindre end 20 børsdage.

Stk. 5. Mindsterenten er 22Ý2 pct. for indeksregulerede obligationer, der

er udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond,

Danmarks Skibskreditfond, Kongeriget Danmarks Fiskeribank,

Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S og Kreditforeningen af

Kommuner i Danmark. Dette gælder tillige fordringer, som er udstedt af

pengeinstitutter, og som reguleres fuldt ud efter udviklingen i de af

Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks.

11. I § 8, stk. 2, 3. pkt., ændres »§ 6, stk. 3« til: »§ 6,

stk. 2«.

12. I § 8 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Hvis en skattepligtig ejer fordringer omfattet af § 6, som

er udstedt på ens vilkår af samme udsteder og erhvervet på forskellige

tidspunkter, anses den først erhvervede fordring for den først afståede.

Tilsvarende anses den først påtagne gæld for den først indfriede. Stk. 1, 2.

og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«.

§ 8. Gevinst og tab, der skal medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller

tabet realiseres, jf. dog § 8 B. Ligningsrådet kan tillade, at en anden

opgørelsesmåde anvendes. Er en sådan tilladelse givet, kan den herved

godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra Ligningsrådet.

Stk. 2. Gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen

og afståelses- eller indfrielsessummen. Som anskaffelsessum anvendes

kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør

at have erhvervet fordringen for et højere beløb. Anskaffelsessummen for de i

§ 6, stk. 3, og § 7, stk. 7, omhandlede konvertible obligationer opgøres dog

efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. Gevinst

og tab som nævnt i § 5 opgøres som forskellen mellem forpligtelsens værdi ved

påtagelse af forpligtelsen og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen. Sker

indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, som svarer til forholdet mellem på den ene side

indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsesummen og på den anden side

indfrielsessummen.

Stk. 3. Ved afståelse af obligationer, som er registreret i

Værdipapircentralen på samme konto inden for samme fondskode, betragtes de

først erhvervede obligationer som de først afståede.

13. I § 8 B, stk. 1, ændres »§§ 2-7« til: »§§ 2-7 og § 8

C« og »eller gæld« ændres til: », gæld eller

kontrakt«.

14. I § 8 B, stk. 2, ændres »§§ 8 og 9« til: »§§ 8, 8 E-F

og 9«.

15. I § 8 B indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der har været

skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, og for

selskaber mv., der har været skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2,

stk. 1, litra a, i en eller flere perioder på i alt mindst 5 år inden for de

seneste 10 år før skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt

hjemsted. Reglerne i stk. 1 gælder dog også, hvis fordringen, gælden eller

kontrakten er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle, og denne opfylder

betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1 gælder ligeledes for

skattepligtige, der har erhvervet fordringer, gæld eller kontrakter ved udlæg

fra et dødsbo og er indtrådt i boets skattemæssige stilling vedrørende disse,

samt for skattepligtige, der er indtrådt i overdragerens skattemæssige

stilling efter kildeskattelovens § 33 C.«.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

16. I § 8 B, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres i 4. pkt. »eller

gæld« til: », gæld eller kontrakter«.

17. I § 8 B, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter

»fordringer«: »og kontrakter omfattet af stk. 1«.

§ 8 B. Gevinst og tab, som efter reglerne i §§ 2-7 skal medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, betragtes som realiseret, hvis

gevinsten eller tabet vedrører en fordring eller gæld, der omfattes af

skattepligt her i landet, og denne skattepligt ophører af anden grund end den

skattepligtiges død. Når en person efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles

dette ved anvendelse af reglen i 1. pkt. med ophør af skattepligt efter

kildeskattelovens § 1.

Stk. 2. Gevinst og tab, der anses for realiseret efter reglen i stk. 1,

opgøres efter reglerne i §§ 8 og 9, dog at værdien ved realisationen træder i

stedet for afståelses- eller indfrielsessummen. Denne værdi betragtes som

anskaffelsessum ved senere afståelse eller indfrielse, såfremt skattepligten

til Danmark på ny indtræder.

Stk. 3. Skat, der er betalt til fremmed stat, til Færøerne eller Grønland

af gevinst ved afståelse eller indfrielse, kan fradrages i den beregnede

skat, i det omfang den betalte skat vedrører gevinst, der er beskattet her i

landet. Fradraget kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til den danske

skat. Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed

stat, med Færøerne eller med Grønland, gives der dog ikke fradrag for et

større skattebeløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland har et

ubetinget krav på at oppebære efter overenskomsten. Når der sker beskatning

ved ophør af skattepligt for fordringer eller gæld, der har været omfattet af

skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, eller

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, gives der dog ikke fradrag for den

skat, som er betalt i den stat, hvori personen eller selskabet er

hjemmehørende.

Stk. 4. Reglerne i § 26 A, stk. 2, og § 26 B i kildeskatteloven gælder

ikke for overdragelse af fordringer mellem ægtefæller, der efter reglerne i

kildeskatteloven s § 4 anses for samlevende, hvis en af ægtefællerne

skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

18. Efter § 8 B indsættes:

»§ 8 C. Gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter

og salgsretter medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf.

dog §§ 8 D og 8 F.

§ 8 D. § 8 C anvendes ikke på

1)aftaler vedrørende fast ejendom,

2)tegningsretter til aktier mv., der omfattes af

aktieavancebeskatningsloven,

3)salg af obligationer på termin eller futurekontrakt i forbindelse med

kurssikring ved optagelse af realkreditlån eller realkreditlignende lån,

medmindre sælger er skattepligtig efter kursgevinstlovens §§ 2-3 eller driver

næring ved omsætning af fast ejendom, og

4)konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og

andre pengefordringer.

Stk. 2. § 8 C anvendes heller ikke på sædvanlige aftaler om levering af

varer og tjenester til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed

eller som produkt af egen virksomhed. Det er en betingelse, at kontrakten kun

kan opfyldes ved levering. Det er endvidere en betingelse, at kontrakten ikke

er noteret på børs mv.

Stk. 3. Kontrakter, der efter stk. 1-2 ikke omfattes af § 8 C, behandles

efter skattelovgivningens almindelige regler.

§ 8 E. Gevinst eller tab efter § 8 C opgøres som forskellen mellem værdien

af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets

begyndelse. Er kontrakten anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab

som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og kontraktens

anskaffelsessum. Er kontrakten realiseret i indkomståret, opgøres gevinst

eller tab som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens

værdi ved indkomstårets begyndelse. Er kontrakten anskaffet og realiseret i

samme indkomstår, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem

afståelsesværdien og anskaffelsessummen. Afvikles kontrakten ved levering,

anses det overdragne aktiv eller passiv for erhvervet, henholdsvis afstået,

til markedsværdien på afviklingsdagen.

Stk. 2. Ligningsrådet kan i ganske særlige tilfælde tillade, at gevinst og

tab medregnes i det indkomstår, hvor gevinsten eller tabet realiseres. Det er

en betingelse for denne dispensation, at den pågældende kontrakt indgås som

led i virksomhedens primære drift for at sikre leverancer til eller fra

virksomheden, og at beskatning efter stk. 1 vil være til væsentlig økonomisk

ulempe for virksomheden.

§ 8 F. Tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå

aktier, er fradragsberettigede for de skattepligtige, der er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3. For øvrige skattepligtige gælder stk. 2 og

3.

Stk. 2. Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1 kan fradrages i det omfang,

tabet ikke overstiger tidligere års skattepligtige nettogevinster på

kontrakten.

Stk. 3. Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages

i indkomstårets og de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på alle

kontrakter omfattet af § 8 C, der indeholder ret eller pligt til at afstå

eller at erhverve samme aktie som den tabgivende kontrakt. Fradrag for tab

kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det kan rummes i

skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår. Tab, der ikke kan

fradrages efter stk. 2 og ikke kan fradrages i indkomstårets nettogevinster

efter 1. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles

nettogevinster i indkomståret på den nævnte type kontrakter. Det er dog en

betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf.

kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes inden for hvert af de

efterfølgende 5 indkomstår overføres til fradrag i den anden ægtefælles

nettogevinster på den nævnte type kontrakter, hvis tabet ikke kan fradrages i

den skattepligtiges nettogevinster på de nævnte kontrakter i det pågældende

indkomstår.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende for kontrakter, som er baseret på et

aktieindeks.«.

19. I § 9, stk. 1, affattes 1. pkt. således:

»Overdragelse og erhvervelse af en fordring omfattet af § 1 eller en

kontrakt omfattet af § 8 C ved gave eller arveforskud betragtes som

henholdsvis afståelse og anskaffelse.«.

20. I § 9, stk. 2., indsættes to steder efter »fordring«:

»eller kontrakt«.

§ 9. Overdragelse og erhvervelse af en fordring ved gave eller arveforskud

betragtes som henholdsvis afståelse og anskaffelse. Som afståelsessum

henholdsvis anskaffelsessum anvendes den værdi, der lægges til grund ved

beregningen af gaveafgift eller indkomstskat i forbindelse med gaven eller

arveforskuddet. Er overdragelsen eller erhvervelsen ikke gaveafgiftspligtig

eller indkomstskattepligtig, benyttes i stedet værdien i handel og vandel på

overdragelsestidspunktet.

Stk. 2. Indskud af en fordring i en opsparing i pensionsøjemed, der er

omfattet af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., sidestilles med

afståelse. Som afståelsessum anses værdien på indskudstidspunktet. Udlodning

af en fordring fra en opsparing i pensionsøjemed som nævnt i 1. pkt.

sidestilles med erhvervelse. Som anskaffelsessum anses værdien på

udlodningstidspunktet.

§ 2.

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 19. oktober 1989, som senest ændret ved lov

nr. 423 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter

kursgevinstloven,»

2. I § 4, stk. 3, indsættes i sidste punktum efter »fordringer«:

»og kontrakter«.

§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

1) renteindtægter og renteudgifter,

2) skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede kurstab efter lov

om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld,

- - -

Stk. 2. Omkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og

vedligeholde kapitalindkomst, fradrages ved opgørelsen af denne.

Stk. 3. Personer skal medregne indtægter og udgifter som nævnt i stk. 1-2

ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis de driver virksomhed som

bankierer eller vekselerere og indtægterne og udgifterne hidrører fra denne

virksomhed. Det samme gælder, hvis de i øvrigt udøver næring ved køb og salg

af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. Endvidere

medregnes i den personlige indkomst gevinster og tab på fordringer, som

omfattes af § 4 i lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på

fordringer og gæld.

- - -

§ 3

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.

(realrenteafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 762 af 12. december 1988,

som senest ændret ved lov nr. 250 af 25. april 1990, foretages følgende

ændringer:

1. I § 3, stk. 1, indsættes efter nr. 2:

»2 a) realiserede gevinster og tab på finansielle kontrakter omfattet

af kursgevinstlovens § 8 C og urealiserede ændringer i værdien af disse

opgjort efter reglerne i kursgevinstlovens §§ 8 E og 8 F, jf. dog

realrenteafgiftslovens § 4, stk. 1, om periodeafgrænsning, ».

2. I § 3, stk. 3, nr. 5, indsættes efter »rettigheder«:

»omfattet af aktieavancebeskatningsloven«.

§ 3. Afgiftsgrundlaget omfatter alle former for formueafkast, der ikke er

undtaget efter stk. 3, jf. dog § 3 a, herunder:

1) renteindtægt af obligationer, konvertible obligationer, pantebreve og

andre fordringer,

2) urealiserede ændringer i kursværdien som følge af forkortelse af

restløbetiden samt realiserede kursgevinster og tab på de i nr. 1 nævnte

værdipapirer i danske kroner bortset fra konvertible obligationer,

- - -

Stk. 3. Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget medregnes ikke:

- - -

5) urealiserede ændringer i kursværdien og realiserede kursgevinster og

-tab ved afståelse af tegningsretter og andre rettigheder til de i nr. 3

nævnte værdipapirer samt til konvertible obligationer,

- - -

§ 4

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 19. oktober 1989, som

senest ændret ved § 27 i lov nr. 386 af 13. juni 1990 foretages følgende

ændringer:

1. § 15, stk. 4, nr. 2, affattes således:

»2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter

kursgevinstloven,»

2. § 15, stk. 5, nr. 3, affattes således:

»3) For underskud hidrørende fra indkomstår, hvori selskabet i hele

indkomståret drev virksomhed som pengeinstitut, forsikringsselskab eller

investeringsforening, eller hvor selskabet var omfattet af realkreditloven,

af lov om visse kreditinstitutter eller i øvrigt udøvede næring ved køb og

salg af fordringer eller drev næringsvirksomhed ved finansiering.«.

§ 15. - - -

Stk. 4. Nettokapitalindtægterne opgøres som summen af

1) renteindtægter og renteudgifter,

2) skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede kurstab efter

kursgevinstloven,

3) udbytter og skattegodtgørelse efter ligningslovens § 16 A og

selskabsskattelovens § 17 A,

4) skattepligtig fortjeneste eller fradragsberettigede tab ved afståelse

af aktier efter aktieavancebeskatningsloven og ligningslovens § 16 B og

5) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.

Stk. 5, Stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse

1) på selskaber, hvis aktier er børsnoterede,

2) såfremt den i stk. 3 nævnte ændring i selskabets ejerkreds skyldes

overdragelse af aktier til personer omfattet af arveafgiftslovens § 2, stk.

1, litra A og B, eller

3) for underskud hidrørende fra indkomstår, hvori selskabet i hele

indkomståret drev virksomhed som nævnt i kursgevinstlovens § 2, 2. pkt.

- - -

§ 5.I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra b, affattes således:

b) erhvervede gevinster og tab efter kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C- 8

F, og'.

2. I § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra c, ændres »§ 2 a,» til: »§

2 a.«.

3. I § 1, stk. 1, nr. 5 a, indsættes efter litra c:

»Et eventuel negativt beløb efter litra b kan fradrages ved

opgørelsen af det beløb, der skal udloddes. Er det samlede beløb, der

herefter opgøres til udlodning, negativt, kan dette for de fem efterfølgende

indkomstår fradrages ved opgørelsen af de beløb, der skal udloddes. Fradrag

kan kun fremføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke for et tidligere

indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes,».

§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler her i landet

hjemmehørende:

- - -

5 a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for

medlemmernes indskud, medmindre foreningen ifølge sine vedtægter er

forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det

pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret:

a) indtjente renter og udbytter,

b) realiserede kursgevinster på fordringer, hvor den pålydende rente ikke

opfylder kravet til mindsterenten efter lov om skattemæssig behandling af

gevinst og tab på fordringer og gæld, og

c) realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens §

2, nedsat med eventuelle tab efter samme paragraf, samt realiserede

fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2a,

§ 6

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger

(investeringsforeningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 8. oktober

1987, affattes § 2, stk. 1, nr. 2, således:

»2) erhvervede gevinster og tab efter kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8

C-8 F, og«.

§ 2. Medlemmer af en investeringsforening skal ved opgørelsen af den

skattepligtige almindelige indkomst medregne deres andel af:

1) indtjente renter og udbytter,

2) realiserede kursgevinster på fordringer, hvor den pålydende rente ikke

opfylder kravet til mindsterenten efter § 7 i lov om skattemæssig behandling

af gevinst og tab på fordringer og gæld, og

3) realiserede fortjenester som omhandlet i § 2 i lov om beskatning af

fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., nedsat med eventuelle tab efter

samme paragraf, samt realiserede fortjenester som omhandlet i samme lovs § 2

a.

§ 7

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 17. august 1990,

foretages følgende ændringer:

1. I § 10 A, stk. 1., indsættes som 2. pkt.:

»På tilsvarende måde skal oplysning gives om indfrielse af

obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med en pålydende

rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 7.«.

§ 10 A. Offentlige kasser, realkreditinstitutter, værdipapircentralen,

aktieselskaber, banker, sparekasser, andelskasser, vekselerer og andre, som

indløser rentekuponer eller tilskriver renter vedrørende obligationer, skal

til brug ved skatteligningen mindst een gang årligt uden opfordring efter

nærmere af skatteministeren fastsatte regler give skattemyndighederne

oplysning om beløbsstørrelsen af den enkelte obligationsejers indløste

rentekuponer eller tilskrevne renter det foregående år og om den pågældende

obligations betegnelse og kursværdi ved samme års udløb samt oplysninger som

nævnt i stk. 2 og 4.

- - -

2. I § 10 B, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »rentekuponer«:

», herunder oplysning om overdragelse af obligationer, der er udstedt

uden pålydende rente eller med en pålydende rente under mindsterenten, jf.

kursgevinstlovens § 7.«.

3. I § 10 B indsættes efter stk. 1:

»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på

indgåelse af aftaler om eller overdragelse af terminskontrakter, køberetter

og salgsretter omfattet af kursgevinstloven, når en af aftaleparterne er en

person.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 10 B. Efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler skal der gives

skattemyndighederne oplysning om overdragelse af obligationer og

rentekuponer. Oplysningspligten kan pålægges den, der formidler

overdragelsen, eller erhververen eller overdrageren. Der kan pålægges

formidleren pligt til at underrette parterne om de oplysninger, der skal

indberettes til skattemyndighederne. Der kan pålægges parterne pligt til at

oplyse personnummer m.v. som nævnt i § 10 A, stk. 2 og 4.

Stk. 2. En erhverver eller overdrager, der ikke opfylder en ham pålagt

oplysningspligt, kan anses for skattepligtig af indberettede renter

vedrørende den overdragne obligation eller kupon.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter