Landsskatteretskendelse vedr. fordeling af overdragelsessum for landbrugsejendom
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. fordeling af overdragelsessum
for landbrugsejendom
Klagen vedrører
fordelingen af overdragelsessummen, jf.
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5 og 6, ved salg af en landejendom,
og konsekvensen heraf ved opgørelsen af ejendomsavancen.
Landsskatterettens
afgørelse
Selvangivet avance ved salg af ejendom, 80.611 kr., forhøjes
til
185.611 kr.
Landsskatteretten ændrer Skatteankenævnets afgørelse
Avance ved salg af ejendom ansat til 185.611 kr. nedsættes
til
80.611 kr.
Sagens oplysninger
Klageren solgte med overtagelse den 27. november 2001 sin
landejendom med et jordtilliggende på 13 ha.
Handelsprisen var på 2.000.000 kr. kontant. Parterne angav i
skødet, at overdragelsessummen fordeltes med 880.000 kr. for stuehuset,
500.000
kr. for driftsbygningerne og 620.000 kr. for jorden.
Den offentlige ejendomsvurdering udgjorde pr. 1. januar 2000
1.850.000 kr. fordelt med 648.000 kr. for stuehuset, 867.300 kr. for
driftsbygningerne
og 333.900 kr. for jorden.
På skatteadministrationens foranledning besigtigede ToldSkat,
Ejendomsvurdering, ejendommen den 27. marts 2003. I udtalelsen anføres det
bl.a., at
”
Læs alt
Der er tale om en landbrugsejendom på 12,96 ha.
Der er ved den offentlige vurdering pr. 1/1 2000, der er den
vurdering, som ligger nærmest på handelstidspunktet ansat en ejendomsværdi på
1.850.000 kr. heraf grundværdi 333.900 kr. og en værdi af stuehus incl.
grundværdi på 648.800 kr.
Ved vurderingen pr. 1/1 2001 var der ansat en ejendomsværdi på
1.700.000 kr. heraf grundværdi 290.000 kr. Der er før nedrunding en samlet
værdi på 1.741.469 kr.
Det bemærkes i denne forbindelse at der i handlen alene indgår
13,0009 ha mens ejendommens areal ved vurderingerne pr. 1/1 2001 og 1/1 2002
matrikulært indgår med 20,3 ha og vurderingsmæssigt med 13,0009 ha.
Stuehusværdien er ansat på baggrund af en kvm.pris på 4.200 kr.
På baggrund af de kendte og høje handelspriser på parcelhuse og
mindre landbrugsejendomme i området findes denne værdi at være noget højere,
og
mere passende at kunne ansættes til 4800 kr. pr. sammenvejet etagemeter.
– Der
er i dette skøn taget hensyn til ejendommens beliggenhed og gode udsigt mod
området ved X-sø, stuehusets indretning og de noget vanskelige adgangsforhold
til stuehusets tagetage, dets relativt gode tag og den omstændighed at
stuehuset har nye vinduer.
Stuehusets bygningsværdi ville således efter
vurderingsmyndighedernes konkrete skøn skulle have været 561.600 kr.
Det bemærkes, at driftsbygningernes tekniske værdi ved
vurderingen pr. 1/1 2001 indgår med 820.000 kr., og der er en
tillægsparcelværdi på 524.000 kr. Ejendomsværdien er derfor ansat efter
princippet om teknisk værdi. De tre driftsbygninger er sammenbyggede.
ToldSkat finder på baggrund af besigtigelsen de ansatte
tekniske værdier i betydelig grad overstiger det sædvanlige vurderingsniveau
for bygninger af sædvanlig alder og stand. Man finder således, at bygning nr.
2
mere passende kan indgå med en værdi af 1200 kr. pr kvm. henset til først og
fremmest den gode højde og anvendelighed til andre formål end landbrug. Dens
tekniske værdi bliver herefter 240.000 kr.
Bygning 3, en ældre kvægstald finder man derimod ikke har en
værdi i niveau med det ved vurderingen skønnede. Kun fordi bygningen til kort
tid før handlen har været anvendt driftsmæssigt, og kun fordi en del af den,
sammenbygget med bygning 2 senere har kunnet inddrages som en sammenhængende
del af denne, findes værdien at kunne ansætte til 900 kr./kvm. eller 225.000
kr.
Bygning 3, en ligeledes ældre, svinestald
findes at kunne indgå i vurderingen med 400
kr./kvm. eller 60.000 kr.
Driftsbygningernes samlede værdi bliver herefter 525.000 kr.
De øvrige elementer i ejendomsværdien, herunder den anvendte
tillægsparcelværdi findes korrekte.
Ejendomsværdien pr. 1/1 2002 ville på denne baggrund være
blevet 1.500.000 kr.
”
På baggrund heraf har ToldSkat efter et konkret skøn fordelt
handelsprisen med 775.000 kr. til stuehuset, 525.000 kr. til
driftsbygningerne
og 700.000 kr. for jorden.
ToldSkat bemærker, at der ved skønnet er henset til, at der i
området er høje boligpriser generelt, og at mindre landbrugsejendomme ofte
handles til høje priser. Den skønnede handelspris på jorden bliver derved
lavere end niveauet i området, også når der henses til, at der er tale om en
bebygget landbrugsejendom.
Køberen af ejendommen er ved brev af 29. marts 2004 blevet hørt
i forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten.
Køberen har ved høringen bl.a. oplyst, at han og sælger har
været naboer gennem 20 år. De to parter har indgået aftalen om handlen i
fællesskab uden medvirken af mægler. Ejendommen havde ikke været udbudt
offentligt til salg inden handlen.
Med hensyn til beliggenheden har køberen oplyst, at stuehuset
ligger ca. 20 m fra offentlig vej, hvor der passerer ca. 6.000 biler i døgnet
ifølge amtets trafiktælling. Der er hverken fra grunden eller stuehuset
udsigt
til X-sø.
Skatteankenævnets
afgørelse
Ankenævnet har stadfæstet skatteforvaltningens afgørelse,
hvorved ejendomsavancen selvangivet med 80.611 kr. blev forhøjet til 185.611
kr.
Afgørelsen er begrundet med, at den skatteansættende myndighed
er berettiget til at efterprøve parternes fordeling af købesummen. Dette
følger
af ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6 og afskrivningslovens § 45,
stk.
3.
Der kan ikke for de enkelte aktiver foretages en fordeling, der
er uafhængig af den samlede overdragelsessum. Det betyder, at stuehusets
værdi
ikke alene kan fastsættes ud fra beliggenhed og herlighedsværdi m.m.; men må
tage udgangspunkt i dets andel af den samlede overdragelsessum.
Efter en samlet konkret vurdering finder nævnet ikke grundlag
for at ændre det skøn, som skatteadministrationen har foretaget på baggrund
af
ToldSkats besigtigelse af ejendommen og udtalelse.
Klagerens
påstand og argumenter
Det påstås, at parternes fordeling af overdragelsessummen skal
lægges til grund for klagerens opgørelse af ejendomsavancen, således at den
selvangivne ejendomsavance, 80.611 kr., godkendes.
Til støtte for påstanden anføres det bl.a., at det fremgår af
forarbejderne til afskrivningslovens § 45, stk. 3 og
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, bl.a., at myndighedernes
tilsidesættelse af en aftalt fordeling forudsætter, at det er åbenbart, at
parternes fordeling ikke svarer til handelsværdierne.
Skatteforvaltningen og Skatteankenævnet har fastsat stuehusets
andel af 775.000 kr., svarende til 38,8 % af den samlede overdragelsessum.
Parterne har fastsat stuehusets andel af overdragelsessummen til 880.000 kr.,
svarende til 44 % af den samlede overdragelsessum. Forskellen mellem den af
skattemyndighederne og den mellem parterne aftalte overdragelsesum for
stuehuset udgør således 105.000 kr., eller det der svarer til under 12 % af
den
af parterne aftalte fordeling.
Ejendommen er solgt i fri handel, og fordelingen af den aftalte
overdragelsessum er sket mellem uafhængige parter.
Efter repræsentantens opfattelse kan en afvigelse på 105.000
kr., eller under 12 %, under disse omstændigheder ikke karakteriseres som så
væsentlig, at skattemyndighederne kan tilsidesætte den aftalte fordeling. Det
bemærkes i denne forbindelse, at vurderingsmyndighederne opererer med en
såkaldt skønsmargin på 15 %, og at man i de nu ophævede bestemmelser om
fastsættelsen af afskrivningsgrundlag for landbrugets driftsbygninger
opererede
med en skønsmargin på 20 %.
Repræsentanten finder endelig ikke, at der kan lægges vægt på
den af Told og Skat foretagne besigtigelse, idet der herved bl.a. ikke er
taget
tilstrækkeligt hensyn til, at stuehuset på handelstidspunktet 1½ år før
besigtigelsen
var i bedre stand end på besigtigelsestidspunktet.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5 og 6 har følgende
ordlyd:
Stk. 5.
Ved afståelse af fast ejendom skal sælger og
køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling
af den samlede kontantomregnede afståelsessum på grund, bygninger, ejerbolig,
herunder stuehus samt mælkekvoter.
Stk. 6.
Såvel den samlede kontantomregnede afståelsessum
som den fordeling på aktiver efter stk. 5, som parterne har aftalt, er
undergivet de skatteansættende myndigheders prøvelse.
I lovforslag nr. 85 af 3. november 1999 (senere lov nr. 958 af
20. december 1999), hvorved bestemmelserne i ejendomsavancebeskatningslovens
§
4, stk. 6-9, og afskrivningslovens § 45, stk. 2-6, fik deres nuværende
indhold,
hedder det i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 26, vedr.
afskrivningslovens § 45, stk. 3, bl.a. at:
”
I det foreslåede stk. 3 fastsættes som tidligere nævnt en regel
om, at såvel den kontantomregnede overdragelsessum som den for fordeling på
aktiver efter stk. 2, som parterne har aftalt, er undergivet de
skatteansættende myndigheders prøvelse.
Kan parternes fordeling således ikke anses for at være en
korrekt ansættelse af værdien (handelsværdien) af overdragne aktiver, gælder
der efter stk. 3 adgang for de skatteansættende myndigheder til at korrigere
den værdiansættelse, som parterne har aftalt, i kraft af, at den
skatteansættende myndighed foretager prøvelse af såvel den samlede
overdragelsessum som fordelingen af overdragelsessummen på aktiverne.
Skattemyndigheden forventes dog kun at korrigere en af parterne
aftalt overdragelsessum eller fordeling, såfremt fordelingen er åbenbart
forkert, jf. nedenfor. I så fald skal fordelingen foretages af den
skatteansættende myndighed. Det samme vil den skatteansættende myndighed
skulle
gøre, hvis parterne ikke som foreskrevet har foretaget en fordeling på
aktiverne. Foretages fordelingen ikke skriftligt eller i forbindelse med
salget, foretages fordelingen ligeledes af den skatteansættende myndighed.
Hvor parterne har konkret modstående interesser, kan parterne
forvente, at den skatteansættende myndighed vil lægge den af parterne aftalte
overdragelsessum samt fordeling på de skatterelevante aktiver til grund.
I tilfælde, hvor parterne ikke har konkret modstående
interesser, kan ligningsmyndighederne tilsidesætte den aftalte
overdragelsessum
og fordelingen, hvis overdragelsessummen eller fordelingen ikke er udtryk for
handelsværdien for de overdragne aktiver. At parterne ikke har konkret
modstående interesser kan følge af, at der er tale om overdragelse i
familieforhold, mellem interesseforbundne parter, mellem koncernforbundne
selskaber, eller fordi parternes forskellige forhold gør valget af en højere
overdragelsessum end handelsværdien eller en lavere overdragelsessum end
handelsværdien skattemæssigt fordelagtig for begge parter.
Som eksempel kan nævnes det tilfælde, at en bygning overdrages
til en køber, der ikke skal anvende den til afskrivningsberettigede formål. I
dette tilfælde kan sælger have en interesse i en lav overdragelsessum for
enten
at minimere størrelsen af genvundne afskrivninger eller at opnå tabsfradrag,
medens køber ikke har brug for en høj anskaffelsessum for at kunne foretage
skattemæssige afskrivninger. Parterne har således ikke konkret modstående
interesser, og hvis bygningen ansættes til en værdi væsentligt under
handelsværdien, vil værdien næppe kunne accepteres af den skatteansættende
myndighed.
”
I bemærkningerne til forslagets § 4, nr. 3, vedr.
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6 er der henvist til ovenstående
bemærkninger.
Landsskatteretten bemærker, at selvom myndighederne er
berettigede til at prøve parternes fordeling af overdragelsessummen, jf.
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, så kan parterne, hvor disse har
konkret modstående interesser i forbindelse med handlen, forvente, at den
skatteansættende myndighed vil lægge den aftalte fordeling af
overdragelsessummen på de skatterelevante aktiver til grund, jf.
bemærkningerne
til bestemmelsen. Det gælder dog ikke, hvis den aftalte fordeling må anses
for
”åbenbart forkert”.
Retten bemærker herefter, at det ikke er muligt at fastsætte
nogen klar grænse for, hvornår en fordeling kan anses for ”åbenbart
forkert”.
Det skyldes, at der bl.a. må tages hensyn til, at skønsusikkerheden ikke er
den
samme i alle handler.
Der må derfor foretages et samlet skøn ved vurderingen af om
fordelingen af overdragelsessummen på de enkelte aktiver er åbenbart forkert.
Til støtte herfor er det rettens opfattelse, at der som udgangspunkt kan
hentes
en vis vejledning i de tidligere gældende retningslinjer om en 20 %-grænse
for
tilsidesættelse af afskrivningsgrundlag for landbrugets driftsbygninger.
Med udgangspunkt i den af Skatteankenævnet fastsatte fordeling
på 775.000 kr. for stuehuset, 525.000 kr. for driftsbygningerne og 700.000
kr.
for jorden, afviger den aftalte fordeling på disse aktiver med henholdsvis
13,5
%, -4,8 % og – 11,4 %.
Under hensyn hertil, samt de i øvrigt foreliggende oplysninger,
finder retten, at parternes fordeling af overdragelsessummen kan lægges til
grund for opgørelsen af ejendomsavance og genvundne afskrivninger. Da
skattemyndighederne ikke i øvrigt har anfægtet klagerens opgørelse af
ejendomsavancen, kan klageren ansættes i overensstemmelse med det
selvangivne.
Ansat ejendomsavance 185.611 kr. nedsættes følgelig til 80.611 kr.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen drejer sig om, hvorvidt betingelserne for at henvise en sag om Skattestyrelsens forhøjelse af sagsøgers skattepligtige indkomst til behandling ved landsretten som første instans er opfyldt Domsdatabasen · 14. februar 2023
- Sagen hjemvises til behandling hos SKAT med henblik på fornyet ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 Domsdatabasen · 22. august 2012
- Køberet - virksomhedssalg - succession - opsparet overskud - latent skat - bonus Retsinformation · 13. december 2022
- Skatteankenævnets afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2007 Landsskatteretten · 1. september 2009
- SKAT har ændret den i skødet angivne fordeling af salgssummen på stuehus og jord Landsskatteretten · 7. januar 2014
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2014 og 2015 Landsskatteretten · 19. september 2025
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. værdi af dyrkningsretter til sukkerroer – nedsættelse af afståelsessum for en landbrugsejendom ved opgørelse af ejendomsavance på baggrund af en ændret fordeling af overdragelsessummen Retsinformation · 6. november 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. frasolgt jordstykke til landbrugsejendom. Anskaffelsessum for solgt andel. Retsinformation · 20. juli 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. beskatning af ejendomsavance Retsinformation · 22. februar 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. avanceopgørelse ved delsalg af landbrugsejendom. Retsinformation · 25. juli 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. opgørelse af ejendomsavance ved salg af jordstykke Retsinformation · 27. juli 2010
- Landsskatteretskendelse vedr. genanbringelse af fortjeneste – bindende svar Retsinformation · 19. august 2009