Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. fordeling af overdragelsessum for landbrugsejendom

KEN nr 9784 af 07/10/2004Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet20. april 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. fordeling af overdragelsessum

for landbrugsejendom

Klagen vedrører

fordelingen af overdragelsessummen, jf.

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5 og 6, ved salg af en landejendom,

og konsekvensen heraf ved opgørelsen af ejendomsavancen.

Landsskatterettens

afgørelse

Selvangivet avance ved salg af ejendom, 80.611 kr., forhøjes

til

185.611 kr.

Landsskatteretten ændrer Skatteankenævnets afgørelse

Avance ved salg af ejendom ansat til 185.611 kr. nedsættes

til

80.611 kr.

Sagens oplysninger

Klageren solgte med overtagelse den 27. november 2001 sin

landejendom med et jordtilliggende på 13 ha.

Handelsprisen var på 2.000.000 kr. kontant. Parterne angav i

skødet, at overdragelsessummen fordeltes med 880.000 kr. for stuehuset,

500.000

kr. for driftsbygningerne og 620.000 kr. for jorden.

Den offentlige ejendomsvurdering udgjorde pr. 1. januar 2000

1.850.000 kr. fordelt med 648.000 kr. for stuehuset, 867.300 kr. for

driftsbygningerne

og 333.900 kr. for jorden.

På skatteadministrationens foranledning besigtigede ToldSkat,

Ejendomsvurdering, ejendommen den 27. marts 2003. I udtalelsen anføres det

bl.a., at

”

Læs alt

Der er tale om en landbrugsejendom på 12,96 ha.

Der er ved den offentlige vurdering pr. 1/1 2000, der er den

vurdering, som ligger nærmest på handelstidspunktet ansat en ejendomsværdi på

1.850.000 kr. heraf grundværdi 333.900 kr. og en værdi af stuehus incl.

grundværdi på 648.800 kr.

Ved vurderingen pr. 1/1 2001 var der ansat en ejendomsværdi på

1.700.000 kr. heraf grundværdi 290.000 kr. Der er før nedrunding en samlet

værdi på 1.741.469 kr.

Det bemærkes i denne forbindelse at der i handlen alene indgår

13,0009 ha mens ejendommens areal ved vurderingerne pr. 1/1 2001 og 1/1 2002

matrikulært indgår med 20,3 ha og vurderingsmæssigt med 13,0009 ha.

Stuehusværdien er ansat på baggrund af en kvm.pris på 4.200 kr.

På baggrund af de kendte og høje handelspriser på parcelhuse og

mindre landbrugsejendomme i området findes denne værdi at være noget højere,

og

mere passende at kunne ansættes til 4800 kr. pr. sammenvejet etagemeter.

– Der

er i dette skøn taget hensyn til ejendommens beliggenhed og gode udsigt mod

området ved X-sø, stuehusets indretning og de noget vanskelige adgangsforhold

til stuehusets tagetage, dets relativt gode tag og den omstændighed at

stuehuset har nye vinduer.

Stuehusets bygningsværdi ville således efter

vurderingsmyndighedernes konkrete skøn skulle have været 561.600 kr.

Det bemærkes, at driftsbygningernes tekniske værdi ved

vurderingen pr. 1/1 2001 indgår med 820.000 kr., og der er en

tillægsparcelværdi på 524.000 kr. Ejendomsværdien er derfor ansat efter

princippet om teknisk værdi. De tre driftsbygninger er sammenbyggede.

ToldSkat finder på baggrund af besigtigelsen de ansatte

tekniske værdier i betydelig grad overstiger det sædvanlige vurderingsniveau

for bygninger af sædvanlig alder og stand. Man finder således, at bygning nr.

2

mere passende kan indgå med en værdi af 1200 kr. pr kvm. henset til først og

fremmest den gode højde og anvendelighed til andre formål end landbrug. Dens

tekniske værdi bliver herefter 240.000 kr.

Bygning 3, en ældre kvægstald finder man derimod ikke har en

værdi i niveau med det ved vurderingen skønnede. Kun fordi bygningen til kort

tid før handlen har været anvendt driftsmæssigt, og kun fordi en del af den,

sammenbygget med bygning 2 senere har kunnet inddrages som en sammenhængende

del af denne, findes værdien at kunne ansætte til 900 kr./kvm. eller 225.000

kr.

Bygning 3, en ligeledes ældre, svinestald

findes at kunne indgå i vurderingen med 400

kr./kvm. eller 60.000 kr.

Driftsbygningernes samlede værdi bliver herefter 525.000 kr.

De øvrige elementer i ejendomsværdien, herunder den anvendte

tillægsparcelværdi findes korrekte.

Ejendomsværdien pr. 1/1 2002 ville på denne baggrund være

blevet 1.500.000 kr.

”

På baggrund heraf har ToldSkat efter et konkret skøn fordelt

handelsprisen med 775.000 kr. til stuehuset, 525.000 kr. til

driftsbygningerne

og 700.000 kr. for jorden.

ToldSkat bemærker, at der ved skønnet er henset til, at der i

området er høje boligpriser generelt, og at mindre landbrugsejendomme ofte

handles til høje priser. Den skønnede handelspris på jorden bliver derved

lavere end niveauet i området, også når der henses til, at der er tale om en

bebygget landbrugsejendom.

Køberen af ejendommen er ved brev af 29. marts 2004 blevet hørt

i forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten.

Køberen har ved høringen bl.a. oplyst, at han og sælger har

været naboer gennem 20 år. De to parter har indgået aftalen om handlen i

fællesskab uden medvirken af mægler. Ejendommen havde ikke været udbudt

offentligt til salg inden handlen.

Med hensyn til beliggenheden har køberen oplyst, at stuehuset

ligger ca. 20 m fra offentlig vej, hvor der passerer ca. 6.000 biler i døgnet

ifølge amtets trafiktælling. Der er hverken fra grunden eller stuehuset

udsigt

til X-sø.

Skatteankenævnets

afgørelse

Ankenævnet har stadfæstet skatteforvaltningens afgørelse,

hvorved ejendomsavancen selvangivet med 80.611 kr. blev forhøjet til 185.611

kr.

Afgørelsen er begrundet med, at den skatteansættende myndighed

er berettiget til at efterprøve parternes fordeling af købesummen. Dette

følger

af ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6 og afskrivningslovens § 45,

stk.

3.

Der kan ikke for de enkelte aktiver foretages en fordeling, der

er uafhængig af den samlede overdragelsessum. Det betyder, at stuehusets

værdi

ikke alene kan fastsættes ud fra beliggenhed og herlighedsværdi m.m.; men må

tage udgangspunkt i dets andel af den samlede overdragelsessum.

Efter en samlet konkret vurdering finder nævnet ikke grundlag

for at ændre det skøn, som skatteadministrationen har foretaget på baggrund

af

ToldSkats besigtigelse af ejendommen og udtalelse.

Klagerens

påstand og argumenter

Det påstås, at parternes fordeling af overdragelsessummen skal

lægges til grund for klagerens opgørelse af ejendomsavancen, således at den

selvangivne ejendomsavance, 80.611 kr., godkendes.

Til støtte for påstanden anføres det bl.a., at det fremgår af

forarbejderne til afskrivningslovens § 45, stk. 3 og

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, bl.a., at myndighedernes

tilsidesættelse af en aftalt fordeling forudsætter, at det er åbenbart, at

parternes fordeling ikke svarer til handelsværdierne.

Skatteforvaltningen og Skatteankenævnet har fastsat stuehusets

andel af 775.000 kr., svarende til 38,8 % af den samlede overdragelsessum.

Parterne har fastsat stuehusets andel af overdragelsessummen til 880.000 kr.,

svarende til 44 % af den samlede overdragelsessum. Forskellen mellem den af

skattemyndighederne og den mellem parterne aftalte overdragelsesum for

stuehuset udgør således 105.000 kr., eller det der svarer til under 12 % af

den

af parterne aftalte fordeling.

Ejendommen er solgt i fri handel, og fordelingen af den aftalte

overdragelsessum er sket mellem uafhængige parter.

Efter repræsentantens opfattelse kan en afvigelse på 105.000

kr., eller under 12 %, under disse omstændigheder ikke karakteriseres som så

væsentlig, at skattemyndighederne kan tilsidesætte den aftalte fordeling. Det

bemærkes i denne forbindelse, at vurderingsmyndighederne opererer med en

såkaldt skønsmargin på 15 %, og at man i de nu ophævede bestemmelser om

fastsættelsen af afskrivningsgrundlag for landbrugets driftsbygninger

opererede

med en skønsmargin på 20 %.

Repræsentanten finder endelig ikke, at der kan lægges vægt på

den af Told og Skat foretagne besigtigelse, idet der herved bl.a. ikke er

taget

tilstrækkeligt hensyn til, at stuehuset på handelstidspunktet 1½ år før

besigtigelsen

var i bedre stand end på besigtigelsestidspunktet.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5 og 6 har følgende

ordlyd:

Stk. 5.

Ved afståelse af fast ejendom skal sælger og

køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling

af den samlede kontantomregnede afståelsessum på grund, bygninger, ejerbolig,

herunder stuehus samt mælkekvoter.

Stk. 6.

Såvel den samlede kontantomregnede afståelsessum

som den fordeling på aktiver efter stk. 5, som parterne har aftalt, er

undergivet de skatteansættende myndigheders prøvelse.

I lovforslag nr. 85 af 3. november 1999 (senere lov nr. 958 af

20. december 1999), hvorved bestemmelserne i ejendomsavancebeskatningslovens

§

4, stk. 6-9, og afskrivningslovens § 45, stk. 2-6, fik deres nuværende

indhold,

hedder det i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 26, vedr.

afskrivningslovens § 45, stk. 3, bl.a. at:

”

I det foreslåede stk. 3 fastsættes som tidligere nævnt en regel

om, at såvel den kontantomregnede overdragelsessum som den for fordeling på

aktiver efter stk. 2, som parterne har aftalt, er undergivet de

skatteansættende myndigheders prøvelse.

Kan parternes fordeling således ikke anses for at være en

korrekt ansættelse af værdien (handelsværdien) af overdragne aktiver, gælder

der efter stk. 3 adgang for de skatteansættende myndigheder til at korrigere

den værdiansættelse, som parterne har aftalt, i kraft af, at den

skatteansættende myndighed foretager prøvelse af såvel den samlede

overdragelsessum som fordelingen af overdragelsessummen på aktiverne.

Skattemyndigheden forventes dog kun at korrigere en af parterne

aftalt overdragelsessum eller fordeling, såfremt fordelingen er åbenbart

forkert, jf. nedenfor. I så fald skal fordelingen foretages af den

skatteansættende myndighed. Det samme vil den skatteansættende myndighed

skulle

gøre, hvis parterne ikke som foreskrevet har foretaget en fordeling på

aktiverne. Foretages fordelingen ikke skriftligt eller i forbindelse med

salget, foretages fordelingen ligeledes af den skatteansættende myndighed.

Hvor parterne har konkret modstående interesser, kan parterne

forvente, at den skatteansættende myndighed vil lægge den af parterne aftalte

overdragelsessum samt fordeling på de skatterelevante aktiver til grund.

I tilfælde, hvor parterne ikke har konkret modstående

interesser, kan ligningsmyndighederne tilsidesætte den aftalte

overdragelsessum

og fordelingen, hvis overdragelsessummen eller fordelingen ikke er udtryk for

handelsværdien for de overdragne aktiver. At parterne ikke har konkret

modstående interesser kan følge af, at der er tale om overdragelse i

familieforhold, mellem interesseforbundne parter, mellem koncernforbundne

selskaber, eller fordi parternes forskellige forhold gør valget af en højere

overdragelsessum end handelsværdien eller en lavere overdragelsessum end

handelsværdien skattemæssigt fordelagtig for begge parter.

Som eksempel kan nævnes det tilfælde, at en bygning overdrages

til en køber, der ikke skal anvende den til afskrivningsberettigede formål. I

dette tilfælde kan sælger have en interesse i en lav overdragelsessum for

enten

at minimere størrelsen af genvundne afskrivninger eller at opnå tabsfradrag,

medens køber ikke har brug for en høj anskaffelsessum for at kunne foretage

skattemæssige afskrivninger. Parterne har således ikke konkret modstående

interesser, og hvis bygningen ansættes til en værdi væsentligt under

handelsværdien, vil værdien næppe kunne accepteres af den skatteansættende

myndighed.

”

I bemærkningerne til forslagets § 4, nr. 3, vedr.

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6 er der henvist til ovenstående

bemærkninger.

Landsskatteretten bemærker, at selvom myndighederne er

berettigede til at prøve parternes fordeling af overdragelsessummen, jf.

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, så kan parterne, hvor disse har

konkret modstående interesser i forbindelse med handlen, forvente, at den

skatteansættende myndighed vil lægge den aftalte fordeling af

overdragelsessummen på de skatterelevante aktiver til grund, jf.

bemærkningerne

til bestemmelsen. Det gælder dog ikke, hvis den aftalte fordeling må anses

for

”åbenbart forkert”.

Retten bemærker herefter, at det ikke er muligt at fastsætte

nogen klar grænse for, hvornår en fordeling kan anses for ”åbenbart

forkert”.

Det skyldes, at der bl.a. må tages hensyn til, at skønsusikkerheden ikke er

den

samme i alle handler.

Der må derfor foretages et samlet skøn ved vurderingen af om

fordelingen af overdragelsessummen på de enkelte aktiver er åbenbart forkert.

Til støtte herfor er det rettens opfattelse, at der som udgangspunkt kan

hentes

en vis vejledning i de tidligere gældende retningslinjer om en 20 %-grænse

for

tilsidesættelse af afskrivningsgrundlag for landbrugets driftsbygninger.

Med udgangspunkt i den af Skatteankenævnet fastsatte fordeling

på 775.000 kr. for stuehuset, 525.000 kr. for driftsbygningerne og 700.000

kr.

for jorden, afviger den aftalte fordeling på disse aktiver med henholdsvis

13,5

%, -4,8 % og – 11,4 %.

Under hensyn hertil, samt de i øvrigt foreliggende oplysninger,

finder retten, at parternes fordeling af overdragelsessummen kan lægges til

grund for opgørelsen af ejendomsavance og genvundne afskrivninger. Da

skattemyndighederne ikke i øvrigt har anfægtet klagerens opgørelse af

ejendomsavancen, kan klageren ansættes i overensstemmelse med det

selvangivne.

Ansat ejendomsavance 185.611 kr. nedsættes følgelig til 80.611 kr.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter