Spring til indhold

Retsinformation

Indskud på rateforsikring opfyldningsfradrag for erhvervsdrivende - skattepligtsophør

AFG nr 9649 af 24/04/2007AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet18. juli 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Indskud på rateforsikring –

opfyldningsfradrag for erhvervsdrivende - skattepligtsophør

Spørgsmål

Er SKAT enig i, at A i

den skattepligtige indkomst kan fratrække 1/10 årligt af et engangsindskud

i 2006 og 2007 (f.eks. 10 mio. kr.) på en privatoprettet rateforsikring,

jfr. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3?

Er SKAT enig i, at A

samtidig med 1/10 fradrag af et engangsindskud (jfr. spørgsmål 1) for

indkomståret 2006 kan foretage fradrag for yderligere indskud på en anden

pensionsordning, efter reglen om opfyldingsfradrag for erhvervsdrivende

(30 %-ordningen), jfr. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5?

Er SKAT enig i, at det

ikke

vil udløse efterbeskatning eller omberegning af fradrag af det under

spørgsmål 2 foretagne fradrag (efter 30 %-ordningen), hvis A fulde

skattepligt

til Danmark ophører indenfor de kommende 2 - 3 år?

Er SKAT enig i, at en

ophævelse af den under spørgsmål 1 privatoprettede rateforsikring i

forbindelse med ophør af fuld skattepligt til Danmark vil udløse en

statsafgift på 0 kr., jfr. pensionsbeskatningslovens § 35, stk. 1, og at

der ikke vil ske efterbeskatning eller omberegning af fradrag af nogen del

af de resterende indeståender på pensionsopsparing?

Svar

Ja.

Nej.

Ja.

Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Læs alt

Dispositionen er

indskud på pensionsordninger.

A ønsker i 2006

at indskyde et engangsbeløb (f.eks. 10 mio. kr.) på en privatoprettet

rateforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 8 (efterfølgende

benævnt

ordning 1).

forventer at

sælge sin virksomhed i 2006, hvilket vil forøge årets overskud væsentligt,

blandt andet med genvundne afskrivninger. A overvejer derfor - samtidig med

indskud af engangsbeløb - at indskyde yderligere beløb på en anden

privatoprettet rateopsparing i pensionsøjemed (efterfølgende benævnt ordning

2). Hertil vil A oprette en særskilt pensionsaftale med en engangsindbetaling

på 3 mio. kr. Det kan forudsættes, at årets overskud berettiger til et 30 %

opfyldningsfradrag på 3 mio. kr.

Det forventes,

at A fraflytter Danmark i løbet af 2007. Det kan lægges til grund for

besvarelsen,

at A´s fulde skattepligt til Danmark ophører på dette tidspunkt.

Forud for

ophøret af fuld skattepligt overføres i 2007 en andel (f.eks. 2 mio. kr.) af

ordning 1 til en i samme livsforsikringsselskab oprettet pensionsordning med

løbende udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2.

Tidligst den

efterfølgende dag - og stadig før ophøret af den fulde skattepligt - ophæves

ordning 1, hvorpå saldoen/indestående udgør f.eks. 8 mio. kr.(10 mio. - 2

mio.

kr.).

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til

sagsfremstilling

Ad spørgsmål 1

I henhold til

pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3, fordeles et engangsindskud på en

privatoprettet

rateforsikring over en periode på 10 år. Ovennævnte indskud på 10 mio. kr.

medfører således et fradrag i den personlige indkomst for indkomstårene 2006

og

de efterfølgende 9 år på 1 mio. kr. årligt.

Når den fulde

skattepligt til Danmark ophører, bortfalder retten til fradrag efter

pensionsbeskatningslovens § 18, jfr. pensionsbeskatningslovens § 54. For

indkomstårene 2008 og frem vil der således ikke være mulighed for at fradrage

disse års andele af det foretagne kapitalindskud på ordning 1.

For indkomståret

2007 - hvor skattepligten forudsættes at ophøre - vil der efter praksis kunne

fradrages dette års andel på 1 mio. kr. Den personlige indkomst skal for

fraflytningsåret (2007) omregnes, således at beløbene kommer til at svare til

et helt års indkomst, jfr. personskattelovens § 14. I denne sammenhæng indgår

1/10 fradrag for pensionsindbetaling som et engangsbeløb.

Fradragsretten

for den andel af det i 2006 foretagne kapitalindskud, der vedrører 2007, er

således

efter vores opfattelse ikke påvirket af, at skattepligten ophører dette år,

og

vil i skatteberegningen indgå som et engangsbeløb.

Ad spørgsmål 2

Efter

pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5, har erhvervsdrivende mulighed for at

anvende et særligt "opfyldningsfradrag" og fratrække

pensionsindbetaling i det omfang det udgør et mindre beløb end 30 % af

overskud

fra selvstændig virksomhed. Ved overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed

forstås overskud som opgjort efter reglerne for opgørelse af skattepligtig

indkomst før fradrag for henlæggelse til konjunkturudligning efter

virksomhedsskattelovens § 22 b med tillæg af renteudgifter og kurstab på

fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter samt

kursgevinst

på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af dette overskud. I

overskuddet

indgår ikke indkomster ved afståelse af goodwill og andre immaterielle

aktiver,

eller fortjenester ved afståelse af fast ejendom omfattet af

ejendomsavancebeskatningsloven. Til gengæld kan genvundne afskrivninger indgå

i

beregningsgrundlaget, jfr. Tfs.2006.411. Der kan dog i et indkomstår højst

fradrages et beløb svarende til forfaldne præmier (bidrag) og indskud og

foretagne indbetalinger til rateopsparing i pensionsøjemed, som ikke

tidligere

er fratrukket.

30 %-reglen er

et opfyldningsfradrag, som kan bruges ved siden af en indbetalingsperiode på

10

år. Erhvervsdrivende stilles således ikke ringere end øvrige skattepligtige

personer, som kan få 1/10 fradrag af engangsindskud på flere ordninger. 30

%-reglen er alene en begunstigende mulighed, som erhvervsdrivende kan anvende

for at optimere deres pensionsfradrag i forhold til de overskud, som

virksomheden realiserer.

Det er derfor

vores opfattelse, at A både kan opnå fradrag for 1/10 af engangsindskuddet

samt

fuldt fradrag for indbetaling af 3 mio. kr. på ordning 2, ved anvendelse af

det

særlige opfyldningsfradrag for erhvervsdrivende.

Ad spørgsmål 3

Ophøret af fuld

skattepligt vil ikke i sig selv udløse efterbeskatning på den oprettede

ordning, jfr. pensionsbeskatningslovens §§ 19 A-E modsætningsvist.

Det forhold, at

der ikke efter 2006 indbetales yderligere på pensionsordningen, vil efter

vores

opfattelse ikke medføre efterbeskatning efter pensionsbeskatningslovens §

18 A, da det samlede fradrag er optjent, og der dermed

ikke er fratrukket mere, end det der har været mulighed for efter de faktiske

indbetalinger, jfr. pensionsbeskatningslovens §

18 A, stk. 1, 1. pkt.

Ad spørgsmål 4

Reglerne om den

skattemæssige behandling af privattegnede pensionsordninger ved ophør eller

nedsættelse af indbetalinger fremgår af pensionsbeskatningslovens §

18 A. Herudfra skal der som udgangspunkt ske

efterbeskatning af engangsindskuddet, når ordningen ændres.

Det er vores

opfattelse, at overførsel af en andel af ordning 1 til en i samme

livsforsikringsselskab oprettet pensionsordning med løbende udbetalinger

omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2 kan ske uden skatte- eller

afgiftsmæssig konsekvens, jfr. pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 2,

og således ikke vil udløse efterbeskatning efter pensionsbeskatningslovens §

18 A.

For den del af

kapitalindskuddet, som ikke overføres, men efterfølgende ophæves, vil

fradragsretten bortfalde, jfr. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 7, 2.

pkt.

Dette beløb vil fragå i det afgiftspligtige beløb, hvoraf der skal betales

afgift efter pensionsbeskatningslovens § 29, jfr. pensionsbeskatningslovens §

35. I nærværende situation skal der således laves følgende opgørelse af det

afgiftspligtige beløb:

Indtrådt afgiftspligt, jfr. PBL § 29, stk. 1

8 mio kr.

Der fragår som følge af bortfald af fradragsretten,

jf. PBL § 18, stk. 7, 2. pkt.

8 mio kr.

Grundlag for beregning af 60% afgift

0 kr.

Ophøret af fuld

skattepligt vil heller ikke udløse efterbeskatning på den nyoprettede

ordning,

jfr. pensionsbeskatningslovens §§ 19 A-E modsætningsvist.

I henhold til

ovenstående skal vi venligst henstille til, at SKAT svarer bekræftende til de

ovenstående spørgsmål.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Reglerne om

rateforsikring i pensionsøjemed findes i pensionsbeskatningslovens § 8. Denne

skal indeholde bestemmelser om, at forsikringssummen udbetales i lige store

rater over mindst 10 år, jfr. dog stk. 3. Forsikringen skal være tegnet inden

den forsikredes fyldte 60. år. Udbetaling fra ordningen kan starte ved den

forsikredes fyldte 60. år, men tidligst 5 år efter, at policen er oprettet,

medmindre

lavere aldersgrænse er godkendt. Der kan tillige aftales, at udbetalinger

påbegyndes i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død før det fyldte 60.

år. Der kan ikke aftales senere forfaldstidspunkt for sidste rate end første

policedag efter den forsikredes fyldte 85. år (pensionsbeskatningslovens § 8,

stk. 3).

Af

pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1 fremgår det, at ejeren af ordningen

med

de begrænsninger, der er nævnt i stk. 2 - 8 kan fradrage årets forfaldne

bidrag

eller præmier i den skattepligtige indkomst.

Fradragsretten

for engangsindskud (kapitalindskud) skal ifølge pensionsbeskatningslovens §

18,

stk. 3 fordeles over en periode på 10 år, således at indskuddet fradrages med

1/10 i indskudsåret og hvert af de følgende 9 år.

Et

engangsindskud på 10 mio. kr. vil således skulle fradrages med 1 mio. kr. i

indskudsåret (2006) i de efterfølgende 9 år.

Ifølge

pensionsbeskatningslovens § 54 gælder fradragsretten efter

pensionsbeskatningslovens § 18 kun for personer, der er fuldt skattepligtige

til Danmark.

Når A´s

skattepligt ophører (f.eks. i 2007), vil der efter praksis kunne fradrages 1

mio. kr. i det pågældende indkomstår. I fraflytningsåret omregnes den

personlige indkomst, således, at de selvangivne beløb for

skattepligtsperioden

svarer til et helt års indkomst, jfr. personskattelovens § 14. Da fradraget

på

1 mio. kr. svarer til et helt års fradrag, skal fradraget indgå i

skatteberegningen som et engangsbeløb.

Det er SKATs

opfattelse, at der kan svares ja til spørgsmål 1.

Ad spørgsmål 2

A foretager i 2006

for det første et engangsindskud på 10 mio. kr. til en privattegnet

rateforsikring.

Derudover foretager han et indskud i 2006 på 3 mio. kr. svarende til 30 % af

overskuddet i hans selvstændige virksomhed. Det samlede engangsindskud i 2006

er således 13 mio. kr. Det giver et årligt fradrag på 1,3 mio. kr. om året i

2006 og de 9 følgende år.

Ved lov nr. 457

af 27. maj 2004 blev der fortaget justeringer i pensionsbeskatningsloven. I §

18, stk. 5 blev der indsat en regel, der giver selvstændige erhvervsdrivende

bedre muligheder for fradrag til pensionsordninger. Den nye mulighed er, at

den

selvstændige erhvervsdrivende i det enkelte indkomstår altid kan vælge at

foretage fradrag for en foretagen indbetaling op til et maksimum svarende til

30 % af virksomhedens skattepligtige overskud til en privat rate- eller

renteordning. Reglen har virkning fra og med indkomståret 2004.

Overskud ved

selvstændig virksomhed skal forstås som overskud opgjort efter reglerne for

opgørelse af skattepligtig indkomst før fradrag for henlæggelse til

konjunkturudligning efter virksomhedsskattelovens § 22 b og før finansielle

poster. I overskuddet kan der dog ikke indgå indkomster ved afståelse af

goodwill og andre immaterielle aktiver, eller fortjenester ved afståelse af

fast ejendom, der er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven. Genvundne

afskrivninger kan til gengæld godt indgå i beregningsgrundlaget. 30 %-reglen

er

at betragte som et særligt opfyldningsfradrag, der alene gælder for

selvstændige erhvervsdrivende.

I betænkningen til

lovforslag L60 er der bl.a. anført følgende:

Det foreslås at

udvide denne regel, således at pensionsopspareren, hvis det samlede årlige

fradrag, beregnet efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3 og 4, udgør et

mindre beløb end 30 % af overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed, kan

foretage et fradrag svarende til 30 % af dette overskud.

A foretager som

nævnt et engangsindskud på 13 mio. kr. Det følger af

pensionsbeskatningslovens

§ 18, stk. 3, at dette fradrag skal fordeles over 10 år altså med 1,3 mio.

kr.

årligt i indbetalingsåret og de følgende 9 år. A kan dog i stedet vælge at

foretage det såkaldte opfyldningsfradrag (25.000 kr. (reg.)) hvert år i

stedet,

hvis dette giver et højere fradrag, jfr. pensionsbeskatningslovens § 18, stk.

5, 1. pkt. Dette opfyldningsfradrag vil imidlertid klart være mindre end det

fordelte fradrag. Sideordnet kan A imidlertid efter pensionsbeskatningslovens

§

18, stk. 5, 2. pkt. vælge at foretage et opfyldningsfradrag på 30 % af

overskuddet fra selvstændig virksomhed. Hvis overskuddet i et år er 10 mio.

kr.

vil der altså i dette år kunne foretages et "opfyldningsfradrag" på

30 % af dette beløb eller 3 mio. kr. I stedet for det fordelte fradrag på 1,3

mio. kr., jfr. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3 kan der altså i stedet

foretages et samlet fradrag på 3 mio. kr. i indkomståret.

Det vil sige, at

der vil kunne fradrages 1/10 af engangsindskuddet (1,3 mio. kr.) samt et

opfyldningsfradrag

på 1,7 mio. kr. til i alt 3 mio. kr.

Se i den

forbindelse Michael Thomsens og Rene Jensens artikel i TfS.2005.135, der når

til samme resultat i deres gennemgang af 30 % fradraget.

Det er således

SKATs opfattelse, at der skal svares nej til spørgsmål 2.

Ad spørgsmål 3

Reglerne om

efterbeskatning/omberegning af fradrag findes i pensionsbeskatningslovens §

18 A. Er der ved indkomstopgørelsen foretaget fradrag for

præmier eller bidrag til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller

til

en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed efter reglerne i § 18,

stk. 1 eller 4 - 5, og indbetalingerne nedsættes eller ophører på et

tidspunkt,

hvor de foretagne fradrag overstiger de beløb, der kunne være fradraget på

grundlag af de faktiske indbetalinger, omregnes fradragsretten i forhold til

de

faktisk betalte præmier eller bidrag.

Da der for A´s

vedkommende er tale om, at han foretager engangsindskud på henholdsvis 10

mio.

kr. og 3 mio. kr., bliver det ikke aktuelt, at indbetalingerne til nogen af

de

to ordninger nedsættes eller ophører i forbindelse med ophøret af fuld

skattepligt til Danmark. Pensionsbeskatningslovens §

18 A

finder derfor ikke anvendelse i den pågældende situation.

Reglerne i

pensionsbeskatningslovens §§

19 A

- E om

fraflytterbeskatning finder heller ikke anvendelse i denne situation, idet

disse bestemmelser alene vedrører pensionsordninger, der administreres af en

arbejdsgiver.

Det er SKATs

opfattelse, at der skal svares ja til spørgsmål 3.

Ad spørgsmål 4

Ifølge

pensionsbeskatningslovens § 41 er det indenfor visse grænser muligt at

overføre

en hel eller en del af en pensionsordning til en anden bestående eller

nyoprettet pensionsordning for samme person. Ifølge § 41, stk. 1, nr. 2 kan

der

således foretages overførsel fra en rateforsikring eller rateopsparing i

pensionsøjemed til en ordning med løbende udbetalinger.

Overførslen

behandles ikke som en ud- og indbetaling.

Efter

overførslen har rateforsikringen en tilbagekøbsværdi på ca. 8 mio. kr. og

pensionsordningen med løbende udbetalinger en tilbagekøbsværdi på ca. 2 mio.

kr.

Før overførslen

og ophør af skattepligten til Danmark foretages der fradrag i 2006 og 2007

med

2 gange 1 mio. kr. eller i alt 2 mio. kr. Der resterer herefter et fradrag på

8

mio. kr.

Fradraget på 2

mio. kr. kan ikke specielt henføres til en bestemt del af det foretagne

engangsindskud

på 10 mio. kr. og må derfor fordeles forholdsmæssigt over de to

pensionsordninger. D.v.s., at 8/10 af fradraget kan henføres til indestående

på

rateforsikringen 8 mio. kr. svarende til 1,6 mio. kr. og resten 2/10 svarende

til 0,4 mio. kr. til indeståendet på pensionsordningen med løbende

udbetalinger

2 mio. kr..

Tilsvarende må

restfradraget 8 mio. kr. fordeles på de to ordninger, således at 8/10 kan

henføres

til rateforsikringen svarende til 6,4 mio. kr. og resten 1,6 mio. kr. kan

henføres til pensionsordningen med løbende udbetalinger.

A ønsker nu at

ophæve rateforsikringen i forbindelse med ophør af fuld skattepligt, hvorved

der indtræder afgiftspligt efter pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1 og

fradragsretten for det resterende beløb bortfalder, jfr.

pensionsbeskatningslovens

§ 18, stk. 7, 2. pkt.

Er der indtrådt

afgiftspligt efter §§ 29 - 31 for hele den pågældende ordning, og har der

været

foretaget engangsindskud (kapitalindskud) med afskrivning over en årrække som

omhandlet i § 18, stk. 3 - 5, fragår i det afgiftspligtige beløb den del af

indskuddet, for hvilke fradragsretten bortfalder efter § 18, stk. 7, 2. pkt.

Dette fremgår af pensionsbeskatningslovens § 35, stk. 1.

Det vil sige, at

der skal være tale om ophævelse af hele pensionsordningen.

Godkendes det,

at rateforsikringen kan ophæves separat uden at pensionsordningen med løbende

udbetalinger tilsvarende ophæves, kan der i tilbagekøbsværdien ca. 8 mio. kr.

foretages et fradrag på 6,4 mio. kr., hvorved der vil ske afgiftsberigtigelse

af det resterende beløb ca. 1,6 mio. kr.

Der vil herefter

være et restfradrag på 1,6 mio. kr., som endnu ikke er udnyttet og som der

hverken ses at være hjemmel til at fradrage i pensionsbeskatningslovens § 18

eller ved ophævelse af pensionsordningen i medfør af

pensionsbeskatningslovens

§ 35, stk. 1.

De to

pensionsordninger må derfor i fradragsmæssig henseende - også i forbindelse

med

ophævelse af en af ordningerne - anses for en samlet ordning, således at

såfremt A ønsker at anvende reglen i pensionsbeskatningslovens § 35, stk. 1

skal begge ordninger hæves samtidig, idet der modsat fald foreligger en

partiel

ophævelse.

Det fremgår

bl.a. af bemærkningerne i lovforslag L 66 fremsat den 4. december 1979 til

pensionsbeskatningslovens § 35, stk. 1, "at den omhandlede nedsættelse

af

det afgiftspligtige beløb kun skal ske, hvor afgiftspligt er indtrådt for

hele

den pågældende ordning. Hvis bestemmelsen også skulle gælde i tilfælde af

partiel afgiftspligt, måtte dette forudsætte ændring i afskrivningsgrundlaget

og dermed i de årlige afskrivningers størrelse, hvilket må anses for

uhensigtsmæssigt for såvel den pågældende skatteyder som de skattelignende

myndigheder".

Efter SKATs

opfattelse kan dette problem ikke løses ved at foretage partiel overførsel

til

en anden pensionsordning, som foreslået af revisor.

Som anført under

besvarelsen af spørgsmål 3 er der hjemmel til at foretage

efterbeskatning/omberegning

af fradrag i de omhandlede tilfælde.

Det er SKATs

opfattelse, at der skal svares nej til spørgsmål 4.

Repræsentanten

har fremsendt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

Spørgsmål 2

Det er vores

opfattelse, at SKATs indstilling til svar strider imod selve formålet med det

særlige opfyldningsfradrag for selvstændigt erhvervsdrivende, at gøre

erhvervsdrivendes mulighed for fradrag for pensionsindbetalinger mere

fleksible.

A påtænker at

indgå en 10-årig aftale om indskud af 10 mio. kr. på en pensionsordning. Han

kan i den forbindelse vælge at foretage en løbende indbetaling eller at

indskyde hele den aftalte 10-årige indbetaling med et engangsindskud. Det

årlige fradrag vil være uændret 1/10 af 10 mio. kr., uanset om der foretages

engangsindbetaling eller indbetaling over 10 år, jfr.

pensionsbeskatningslovens

§ 18, stk. 3 - 4.

Ved et

engangsindskud på 10 mio. kr. vil1/10 af fradraget væsentligt overstige det

opfyldningsfradrag, som kan beregnes af virksomhedens overskud. Med SKATs

indstilling vil dette enegangsindskud fjerne muligheden for

opfyldningsfradrag.

Hvis A i stedet valgte at indbetale de 10 mio. kr. over 10 år med 1 mio. kr.

årligt, ville fradraget på ordningen (aftalt indbetaling på 10 mio. kr.) være

uændret, mens A efter SKATs indstilling ikke ville være begrænset i

muligheden

for at foretage opfyldningsfradrag.

SKAT har i sin

indstilling henvist til artiklen i TfS.2005.135 "Nye pensionsmuligheder

for selvstændigt erhvervsdrivende". Vi mener ikke, at man i artiklen har

forholdt sig til den konkrete problemstilling. Artiklen indeholder ikke noget

eksempel, hvoraf det kan udledes, at en stor engangsindbetaling, der

overstiger

opfyldningsfradraget fjerner muligheden for at foretage 30

%-opfyldningsfradrag

på en anden, nyoprettet ordning.

Efter vores

opfattelse ligger det inden for hensigterne med lovændringen, at

opfyldningsfradraget

skal kunne anvendes fuldt ud ved siden af en eksisterende pensionsaftale,

forudsat at reglen om opfyldningsfradrag ikke (kan) anvendes på den

eksisterende aftale. Herved vil A ikke opnå nogen begunstigelse, men alene en

ligestilling i sine fradragsmuligheder i forhold til en løbende indbetaling.

Vi mener ikke,

at opfyldningsfradraget kan begrænses af alle øvrige engangsindbetalinger, da

det ikke vil fremme mulighederne for pensionsindbetaling. Indførelsen af

"30 %-opfyldningsfradraget" har netop haft den modsatte hensigt, at

udvide fradragsmulighederne for selvstændigt erhvervsdrivende.

Vi anmoder

derfor venligst om, at SKAT revurderer sin indstilling på dette punkt.

SKATs kommentar

Hvis

skatteyderen indgår en aftale om et indskud på 10 mio. kr. er aftalen

omfattet

af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3. Fradraget skal fordeles over 10

år.

Hvis

skatteyderen indgår en aftale om indbetaling af et årligt beløb på

eksempelvis

1. mio. kr. i 10 år, er der tale om en pensionsordning omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, hvorefter indbetalingerne til

pensionsordningen

er umiddelbart fradragsberettiget.

Da fradraget er

omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, kan skatteyderen ved

siden

af dette fradrag foretage fradrag for kapitalindskud efter

pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3 og 4. Er skatteyderen erhvervsdrivende

kan han foretage fradrag svarende til 30 % af overskuddet af selvstændig

virksomhed, jf. lovens § 18, stk. 5.

Hvis den

erhvervsdrivende skatteyder i stedet for at indgå en aftale om indbetaling

over

10 år foretager kapitalindskud på en eller flere pensionsordninger og disse

fradrag alle er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3 eller stk.

4, vil skatteyderen i alt kunne fradrage op til 30 % af overskuddet af

selvstændig virksomhed, hvis dette fradrag er større end det fordelte fradrag

over 10 år efter § 18, stk. 3 og 4.

Disse to

resultater fremgår direkte af loven. Det er derfor vanskeligt at forstå, at

SKATs indstilling skulle stride direkte imod det lovindgreb, som gav de

erhvervsdrivende en udvidet mulighed for fradrag.

For A´s

vedkommende betyder lovindgrebet, at han nu kan foretage et fradrag på 3 mio.

kr. i stedet for tidligere et fradrag på 1,3 mio. kr.

SKAT fastholder

derfor sin indstilling, der er i overensstemmelse med lovteksten.

Spørgsmål 4

Vi er ikke enige

med SKAT i, at der efter en deloverførsel stadig består en samlet ordning.

I

pensionsbeskatningslovens § 41 skelnes der mellem hel og delvis overførsel.

Denne sondring blev indført ved lov nr. 1028 af 19.12.1992. Indførelsen af

sondringen var nødvendig, fordi der før 1992 var mulighed for at omgå

betaling

af realrenteafgift, netop fordi overførsler medførte, at der blev tale om

særskilte pensionsordninger. Dette faktum medførte, at der var mulighed for

en

omgåelse af betaling af realrenteafgift.

Med lovændringen

ændrede man ikke på den eksisterende sondring, men alene på hvilke ordninger

der uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser kan ske delvis overførsel

fra.

Derfor må det efter vores opfattelse fortsat være gældende, at der ved delvis

overførsel opstår to eller flere særskilte ordninger.

Jfr.

pensionsbeskatningslovens § 41 vil en delvis overførsel i denne sag ikke

blive

anset som ud- eller indbetaling. Herved skal alene forstås, at overførslen

ikke

udløser skatte- eller afgiftspligt eller fradragsret for det overførte beløb,

jfr. ligningsvejledningens afsnit A.C.1.9.

Ved afgiftsfri

overførsel af ordninger, der er fuldt indbetalt ved engangsindskud, til andre

pensionsordninger, hvor det efterfølgende foretages løbende indbetalinger,

vil

ordningen ikke kunne hæves uden, at der skal betales afgift efter lovens

almindelige regler om ophævelse i utide. Hvis indbetalingerne til den

pågældende ordning i disse tilfælde nedsættes eller standses, er det kun den

del af ordningen, der omfattes af omregningsreglen i lovens §

18 A, der kan hæves afgiftsfrit. Øvrige beløb, der

hidrører fra en overført ordning, berøres ikke af omregningsreglen og kan

derfor heller ikke hæves afgiftsfrit efter reglen i lovens § 18, stk. 2. Hvis

de overførte beløb hæves sammen med den øvrige del af ordningen, må der efter

Skattedepartementets opfattelse betales afgift og indkomstskat af de

overførte

beløb efter lovens almindelige regler om ophævelse i utide. Dette har

Skattedepartementet udtalt, jfr. TfS.1988.237. Efter vores opfattelse

underbygger

dette, at der bliver tale om en ny selvstændig ordning, hvoraf ingen del kan

ophæves uden særskilte skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for netop denne

ordning.

Overførselsreglerne

kan anvendes både, når indbetaler har brug for en ændret udbetaling, men også

hvor indbetaler kan opnå en skattemæssig mere gunstig situation ved en

overførsel. Det kan eksempelvis være ved overførsel af en

kapitalpensionsordning til en pensionsordning med løbende udbetalinger med

henblik på at opnå en mindre beskatning end ved at få udbetalt kapitalpension

med 40 % afgift. Se hertil TfS.1990.40, hvor den daværende Skatteminister har

redegjort for den skattemæssige behandling af personer bosat i udlandet, når

en

kapitalpension før skatteyderens fyldte 55. år er overført til en

ratepension.

Jfr.

pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 4, finder LIFO-princippet anvendelse ved

deloverførsel, således at den overførte del fortrinsvis anses at hidrøre fra

de

senest indbetalte bidrag eller præmier. Bestemmelsen har været nødvendig

netop

fordi, der bliver tale om to ordninger, og det derfor er nødvendigt at

forholde

sig til, hvilke af indbetalingerne, der er overført. Ved en forholdsmæssig

fordeling ville den omgåelsesmulighed, som LIFO-princippet har afdækket,

stadig

bestå delvist.

Det er vores

opfattelse, at det lovhjemlede LIFO-princip er styrende for overførslen og

bevirker,

at der bliver tale om to ordninger. Det kan ikke ved en fortolkning af

LIFO-princippet udledes, at der er hjemmel til en forholdsmæssig fordeling,

når

der er tale om et engangsindskud.

Ved den påtænkte

disposition vil der være symmetri mellem ophævelse og uudnyttede fradrag i

fuld

overensstemmelse med pensionsbeskatningslovens § 41. Derfor er der efter

vores

opfattelse hjemmel til at anse det overførte beløb for at svare til tidligere

års fradrag, da dette ligger inden for rammerne af LIFO-princippet.

Vi anmoder

derfor venligst om, at SKAT revurderer sin indstilling på dette punkt.

SKATs kommentar

Pensionsbeskatningslovens

§ 35, stk. 1 er en særlig regel, der sikrer, at en skatteyder ikke mister

sine

fradrag for indbetalingen til ordningen, når denne ophæves i utide, hvorved

fradragsretten

for endnu ikke foretagne fradrag bortfalder, jf. pensionsbeskatningslovens §

18, stk. 7, 2. pkt. Bestemmelsen forudsætter imidlertid at hele ordningen

ophæves. Det står herom i bemærkningerne til loven, at hvis bestemmelsen også

skulle gælde i tilfælde af partiel afgiftspligt (partiel ophævelse), måtte

dette forudsætte ændring i afskrivningsgrundlaget og dermed i de årlige

afskrivningers

størrelse, hvilket må anses for uhensigtsmæssigt for såvel den pågældende

skatteyder som de skattelignende myndigheder.

Hvis

skatteyderen således delophævede sin ordning og fik udbetalt 8 mio. kr.,

medens

resten 2 mio. kr. blev indestående på ordningen måtte dette således efter

bemærkningerne resultere i, at restfradraget 8 mio. kr. skulle fordeles med

6,4

mio. kr. til det ophævede beløb og 1,6 mio. kr. til restindeståendet. De 6,4

mio. kr. skulle herefter modregnes i de ophævede 8 mio. kr., medens de

resterende 1,6 mio. kr. fremover skulle afskrives formentlig med 1/10 hvert

af

de følgende år.. Lovgiver ønskede ikke et sådant resultat, hvorfor det blev

et

krav, at hele pensionsordningen skulle ophæves for at anvende

pensionsbeskatningslovens § 35, stk. 1.

Med revisors

forslag søger man at omgå reglen i pensionsbeskatningslovens § 35, stk. 1.

Da en overførsel

efter pensionsbeskatningslovens § 41 fra en ratepension til en

pensionsordning

med løbende udbetalinger skattemæssigt hverken opfattes som en udbetaling,

der

udløser afgift eller en indbetaling, der giver mulighed for fradrag, må det

være rigtigt at sige, at et foretaget engangsindskud fradragsmæssigt skal

fordeles på hele indeståendet på pensionsordningen, også efter en del af

indeståendet er overført til en ny ordning. Dette synes også at være

forudsætningen i lovbemærkningerne omtalt foran. Hvis man herefter godkendte,

at pensionsbeskatningslovens § 35, stk. 1, kunne anvendes på den ordning, som

der er overført fra, ville der i de 8 mio. kr. indestående på ratepensionen

skulle fradrages 6,4 mio. kr. og der skulle betales afgift af de resterende

1,6

mio. kr.

Tilbage er

herefter en pensionsordning med løbende udbetalinger med et indestående på 2

mio. kr. Det resterende fradrag 1,6 mio. kr. skulle herefter fordeles med

1/10

fradrag de efterfølgende år baseret på den oprindelige indbetaling til

ratepensionen, idet selve overførslen jo ikke er en indbetaling, som giver

mulighed for fradrag.

Et sådant

resultat vil være i klar strid med bemærkningerne til

pensionsbeskatningslovens

§ 35, stk. 1.

SKAT fastholder

derfor sin indstilling.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet

tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

5 år fra dateringen

af Skatterådets afgørelse, jfr. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter