PERSONBESKATNING 1989 AFSNIT PI - FORSIKRINGER OG PENSIONER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit PI - Forsikringer og pensioner
1. Indledning
I dette afsnit fremstilles reglerne i pensionsbeskatningsloven (PL), jf.
lovbekg. nr 569 af 26.august 1987. Forinden vil blive givet en kort
gennemgang af ordninger, der ikke er omfattet af PL. Se også I 3.
Pensionsbeskatningsloven behandles i Helkett (15. udg.) s. 651ff, den af
skattedepartementet i december 1987 udsendte vejledning om
pensionsbeskatningsloven (8. udg.), Hanne Søgaard Hansen m.fl.:
Skattereformen og pensionsbeskatning, Skattepligt og skatteflugt, kapitel 5,
samt skd.cirk. nr.24 af 16. december 1986 og skd.cirk. nr.237 af 30.dec. 1987
(kap.7).
1.1. Ordninger der ikke er omfattet af PL
Visse ordninger er hverken omfattet af afsnit I eller afsnit II i
pensionsbeskatningsloven. Fradrag for præmier til sådanne ordninger
tilligemed beskatningsreglerne for udbetaling fra sådanne ordninger må derfor
søges i andre regler end pensionsbeskatningslovens. Dette gælder syge- og
ulykkesforsikringer, hvor forsikrede er en fra ejeren forskellig person, jf.
modsætningsvis PL § 50, stk. 1, nr. 7. Er præmien for sådanne ordninger
fastsat ud fra en konkret vurdering af det forventede driftstab, vil denne
kunne fradrages efter SL § 6 a, jf. skd. 70.435, hvor præmien til en
forsikring, der dækkede tab ved såvel klinikejerens som ansatte tandlægers
midlertidige arbejdsudygtighed som følge af sygdom eller ulykke, blev anset
for fradragsberettiget i henhold til nævnte bestemmelse. Se endvidere skd.
77.896, vedrørende de såkaldte nøglepersonsforsikringer. (Afgørelsen er
omtalt under afsnit I 3.4.). Livsforsikringer, der er tegnet på den ansattes
liv, og hvor et selskab som arbejdsgiver er ejer, tilhører ligeledes den
gruppe af ordninger, som falder uden for pensionsbeskatningsloven, jf. PL §
54. Selskabet vil som hovedregel ikke kunne fradrage præmien efter SL § 6 a,
jf. lsr.1950.169 og 1984.26. I skattedepartementets afgørelse refereret i
Skat 1988.8.487 antages det, at udgift til »nøglepersonforsikring«
Læs alt
på en medarbejders liv under visse betingelser kan betragtes som en
fradragsberettiget driftsomkostning. Betingelsen er, at der er tale om en ren
risikoforsikring uden opsparingselement, at forsikringssummen er fastsat ud
fra en konkret vurdering af virksomhedens forventede økonomiske tab ved
medarbejderens død, og at erstatningen ikke overstiger det således opgjorte
tab. Det antages endvidere, at udbetaling fra en sådan livsforsikring er
skattepligtig indkomst for virksomheden efter SL § 4, idet den dækker et
driftstab.
Nævnes skal endvidere de såkaldte uafdækkede
»direktørpensionsordninger.« Se herom afsnit 2.2.1.2.
I afgørelsen skd. 34.268 fandt skattedepartementet, at ordningen ikke
henhørte under PL's regler. Der var tale om en forening, der ønskede at indgå
en pensionsaftale med en medarbejder således, at foreningen båndlagde
værdipapirer til en nærmere angiven værdi, og der af den således båndlagte
kapital skulle udbetales medarbejderen en årlig pension indtil hans død,
hvorefter den resterende kapital skulle tilbageføres til foreningens aktiver.
Departementet fandt, at de livsbetingede udbetalinger var
indkomstskattepligtige for medarbejderen, medens ordningen ikke i øvrigt
havde skattemæssige konsekvenser for ham.
1.1.1. Udenlandske ordninger
Udenlandske livsforsikrings- og pensionsordninger er ikke omfattet af PL
afsnit 1, jf. §§ 3, stk.1, 4 stk. 1, 6, 8, nr.1, 10, stk.1, nr.1, 11 A,
stk.1, nr.1 og 12, stk.1, nr.1.
Udenlandske ordninger tegnet i et forsikringsselskab er imidlertid
omfattet af reglerne i PL afsnit II, § 50. Vedrørende bidrag til WHO's syge-
og gruppelivsforsikring, tegnet i et udenlandsk forsikringsselskab, se skd.
31.12. Der henvises iøvrigt til afsnit I 3.
Er den udenlandske ordning oprettet som andet end en forsikringsordning,
falder den ikke ind under PL § 50. For så vidt angår udenlandske
pensionskasselignende ordninger, se § 50, stk.1, nr.3 sammenholdt med §§ 3, 6
og 7 samt skd. 31.12 om FN's pensionsordning. Se endvidere lsr.1978.162 om
bidrag til EF's pensionskasse og skd.34.270 om bidrag til UNICEF's
pensionsordning.
De skattemæssige regler for disse ordninger må søges i SL, hvoraf som
udgangspunkt følger, at der ikke er fradrag for bidrag til ordningen efter SL
§ 6 a og engangsudbetalinger er skattefri efter SL § 5, litra b, medens
løbende livsbetinget alderspension og enkepension er skattepligtig personlig
indkomst i medfør af SL § 4, litra c.
Tilsvarende er antaget om udenlandske statslige pensionsordninger.
Dobbeltbeskatningsoverenskomst med England og Schweiz
Ovennævnte regler for udenlandske pensionsordninger er fraveget ved
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med England og Schweiz, jf.
overenskomsternes artikel 28, stk. 3, idet der i visse tilfælde er fuld
fradragsret for egne bidrag og ret til at bortse fra arbejdsgivers bidrag.
Vedrørende bidrag til den britiske pensionsordning The Provencial Insurance
Company Pension Fund, se skd. nr. 73.230. Vedrørende bidrag til den
schweiziske AHV, se lsr.1983.62.
2. Skattebegunstigede pensionsordninger
I det følgende fremstilles reglerne om pensionsordninger m.v. hvor bidrag
eller præmier efter reglerne i PL afsnit I er »skattefri« d.v.s. at
der enten kan bortses fra både arbejdsgiverens og den ansattes egne bidrag
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejeren af forsikringen m.v.
(arbejdsgiverordninger) eller bidraget af ejeren kan fradrages i dennes
personlige indkomst (private ordninger). Følgende pensionsordninger er
omfattet af disse regler: Pensionsordninger med løbende udbetalinger, PL §§
2, 5 og 7.
Rateforsikringer i pensionsøjemed, PL §§ 8 og 9.
Rateopsparing i pensionsøjemed, PL § 11 A.
Kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed, PL §§ 10 og 11 samt 12 og
13.
Indeksordninger, PL § 15.
De enkelte ordninger vil blive beskrevet nedenfor.
I den udstrækning reglerne er fælles for flere af ordningerne, vil disse
regler blive beskrevet under et.
Følgende systematik vil blive anvendt:
2.1.1. Hvornår kan en forsikringspræmie fradrages
Præmierne skal fratrækkes det år, hvori de efter forsikringsaftalen
forfalder til betaling, uanset om de er betalt. Hvis det allerede i
forfaldsåret er klart, at skatteyderen ikke vil være i stand til at betale
præmien, må fradragsret dog nægtes.
I forbindelse med tegning af en forsikring anses det første præmiebeløb
ikke at være forfaldent før der foreligger en endelig aftale. Endelig aftale
foreligger først, når forsikringsselskabet - efter at have modtaget
forsikringsbegæring - antager forsikringen, jfr. lsr.1964.84, lsr.1967.164,
UfR 1974.997H (skd.32.158) og Skat 1987.8.596.
Det er ikke nødvendigt, at forsikringspolice er oprettet på
fradragstidspunktet.
2.1.2. Arbejdsgivers fradrag m.v.
Ved opgørelsen af en arbejsgivers skattepligtige indkomst sidestilles
beløb, som af ham indbetales til en af kap.1 omfattet ordning for en
arbejdstager, der er ansat hos ham, med beløb, der er udbetalt til
arbejdstageren selv, jfr. PL § 23. At en arbejdsgiver har taget forbehold,
der er foreneligt med PL § 17 (se om dette I 2.1.3) vil ikke udelukke
fradragsretten.
Hvor betingelserne for at behandle beløbet som en udgift vedrørende
arbejdsgiverens erhvervsvirksomhed herefter er til stede, er beløbet, uanset
om det udgør løbende bidrag/præmie eller engangsbidrag/-præmie,
fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, udgiften vedrører. Det samme gælder beløb, der indbetales til en
tidligere ansat arbejdstagers pensionsordning med løbende udbetalinger, samt
beløb, der efter en arbejdstagers død, indbetales til en ordning med løbende
udbetalinger til sikring af ægtefælle- eller børnepension.
Beløb, der ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald tilfalder
arbejdsgiveren, skal medregnes til hans særlige indkomst, når han har
fratrukket de af ham præsterede tilskud, LOSI § 2, nr.11.
Beløb, der tilfalder en arbejdsgiver i medfør af et forbehold efter PL §
17, jfr. I 2.1.3, skal medregnes i arbejdsgiverens almindelige skattepligtige
indkomst, når indbetalingerne til ordningen er fradraget ved opgørelse af den
skattepligtige indkomst.
2.1.3. Ejerbegrebet ved forsikring - Arbejdsgiverforbehold
Ejerbegrebet anvendes udelukkende ved forsikringsordninger, idet begrebet
»kontohaver« anvendes ved opsparingsordninger.
Ejer og forsikrede skal som altovervejende hovedregel være samme person,
for at de særlig skattebegunstigede regler i PL kapitel 1 kan anvendes. Samme
krav stilles til syge- og ulykkesforsikringer for at de er omfattet af PL
afsnit II. For opsparingsordninger er kravet i PL kapitel 1, at opsparingen
med tilhørende renter skal tilhøre kontohaveren. For forsikringsordninger og
opsparingsordninger omfattet af kapitel 1 stilles endvidere det krav, at
beløb, som kommer til udbetaling medens forsikrede/kontohaveren lever, skal
udbetales til ham.
At afgøre hvem der er kontohaver volder i reglen ikke nogen problemer,
hvorimod det kan være vanskeligt at afgøre, hvem der er ejer af en
forsikring. Da der ud over ovennævnte forhold er knyttet yderligere
retsvirkninger til det at være ejer, se f.eks. PL §§ 54 og 56 gives nedenfor
en omtale af ejerbegrebet ved forsikring.
Hvem er ejer
Ved »ejer« forstås den person, som har ejerbeføjelser i henhold
til forsikringsaftalen, herunder navnlig retten til at oppebære samtlige
forsikringsydelser, sålænge han lever, og til at bestemme, hvem der som
begunstiget skal være berettiget til forsikringsydelserne efter hans død samt
til at disponere over forsikringen ved genkøb eller lignende - i det omfang
sådan disposition er mulig. Ejervilkåret er ikke til hinder for, at der
indsættes uigenkaldelige begunstigede, ligesom der f.eks. med arbejdsgiveren
kan aftales begrænsinger i ejerens adgang til at belåne eller genkøbe
ordningen. Derimod er der ikke - bortset fra de i PL § 17 omfattede tilfælde,
jf. nedenfor og de i afsnit 2.11 omhandlede udlodningstilfælde - mulighed for
at aftale, at en forsikrings genkøbsværdi skal tilfalde en anden end ejeren,
eller at en anden end ejeren kan indsætte begunstigede eller belåne
forsikringen m.v. I så fald indtræder der afgiftspligt, og den, der herefter
har dispositionsretten, anses fra dette tidspunkt som ejer, med de deraf
følgende konsekvenser vedrørende fradragsret for præmier m.v.
Arbejdsgiveren tager forbehold PL § 17
Uanset kravet om at arbejdstageren skal være ejer af forsikringen, kan
arbejdsgiveren i henhold til PL § 17 tage forbehold om, at bonus fra
livsforsikringen helt eller delvis skal tilfalde ham selv. Efter samme
bestemmelse kan arbejdsgiveren endvidere tage forbehold om, at værdien af
forsikringen eller det indestående beløb på kontoen m.v., helt eller delvis
skal tilfalde ham selv i tilfælde af, at arbejdsforholdet af andre grunde end
arbejdstagerens død eller erhvervsudygtighed ophører før hans fyldte 30. år
og før udløbet af en periode på indtil 5 år efter forsikringens oprettelse.
Et forbehold om, at bonus skal udbetales til arbejdsgiveren, må alene omfatte
beløb, der udbetales i form af bonus og ikke f.eks. forhøjelser af
forsikringsydelser, hidrørende fra tidligere tilskrivning af bonus. Endelig
kan der tages forbehold om, at løbende forsikringsydelser skal tilfalde
arbejdsgiveren, hvis de kommer til udbetaling, medens ansættelsesforholdet
endnu består.
Beløb, der er tilfaldet arbejdsgiveren som følge af et forbehold, skal
medregnes til hans personlige indkomst, når han tidligere har fratrukket sine
indbetalinger til ordningen, PL § 24. Til gengæld skal der ikke svares
afgift, jf. PL § 33.
Hvis arbejdsgiveren tager andre forbehold end de ovenfor nævnte, falder
ordningen, såfremt der er tale om en livsforsikring, ind under reglerne om
ordninger uden fradragsret i PL § 50. Er der tale om rateopsparing eller
opsparing i pensionsøjemed, falder ordningen uden for PL.
Efter RFL er virkningen af et arbejdsgiverforbehold, der er i strid med
RFL's regler herom, kun at arbejdsgiveren mister fradragsretten for sine
bidrag, medens forbeholdet ikke ændrer arbejdstagerens skattemæssige
stilling. Når et forbehold, der er optaget i en pensionsaftale før PL's
ikrafttræden er foreneligt med RFL § 2, vil pensionsordningen også efter 1.
januar 1972 være omfattet af reglerne om pensionsordninger med løbende
udbetalinger, idet de nye regler dog skal iagttages, hvis der sker en
forøgelse af forsikringsydelserne med andet end bonus, se nærmere PL § 17,
stk. 2.
2.2. Pensionsordninger med løbende udbetalinger
2.2.1. Kravene til ordningen
For så vidt angår ordninger, oprettet før 1.jan. 1972, henvises til LV
1987, I 2.2.1.1 (side 641).
Efter PL § 2 skal en af bestemmelsen omfattet ordning gå ud på at sikre
pension i form af løbende ydelser, der bortfalder ved den
pensionsberettigedes død (livsbetingede ydelser). Bestemmelsen omfatter
følgende ordninger:
1) Tjenestemandspension, d.v.s. pension fra det offentlige som følge af
tidligere ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens eller kommunernes
tjeneste. For disse pensionsordninger gælder det særlige, at de løbende
pensionsudbetalinger sker direkte fra arbejdsgiveren. Pensionsordningen er
altså ikke afdækket, d.v.s. at der ikke under ansættelsesperioden er opsamlet
pensionsmidler, der tilhører den ansatte.
2) Pension fra ordninger, der modtager statsstøtte. Reglen omfatter
pensionsordninger i institutioner, hvis drift helt eller delvis betales af
staten og pensionsordninger, som reelt finansieres af staten gennem dækning
af de pågældende pensionskassers eventuelle underskud.
3) Pension fra Arbejdsmarkedets tillægspension.
4) Ydelser fra pensionskasser, der er omfattet af tilsynsloven eller af
loven om forsikringsvirksomhed. Efter loven om tilsyn med pensionskasser
(tilsynsloven) kan private arbejdsgivere ikke oprette pensionsordninger med
løbende ydelser, uden at der sker afdækning af forpligtelsen, d.v.s. at
arbejdsgiverens pensionstilsagn skal »afdækkes« ved tegning af en
forsikring eller oprettelse af en pensionskasse, således at pensionsmidlerne
er unddraget arbejdsgiverens rådighedssfære.
Den eneste undtagelse fra kravet om afdækning er de såkaldte
»direktørpensionsordninger«. Direktørpensionsordningerne er hverken
omfattet af RFL eller PL, og der skal derfor ikke svares afgift ved
udbetaling af et engangsbeløb fra en sådan ordning, hvorimod løbende ydelser
skal medregnes til den skattepligtige indkomst i henhold til SL § 4 c. En
kapitaludbetaling til afløsning af et sådant uafdækket pensionstilsagn,
beskattes som særlig indkomst i henhold til LOSI § 2, nr. 15.
For pensionskasser, der er indrettet med henblik på indkøb af livrente
eller lignende for de bidrag, der er opsparet for det enkelte medlem, er det
yderligere en betingelse, at indkøb af livrente eller lignende ikke kan
undlades uden forsikringsrådets samtykke. En pensionskasse havde for
medlemmer, der på grund af helbredsforhold m.v. ikke kunne optages på normale
vilkår, oprettet en opsparingsordning, hvor de opsparede midler som
hovedregel skulle anvendes til køb af livrente ved pensioneringen m.v. Også
denne ordning ansås som en pensionsordning med løbende udbetalinger, skd.
38.211.
Pensionskasser, pensionsfonds o.lign., der ikke er omfattet af
tilsynsloven eller af loven om forsikringsvirksomhed, men som virker her i
landet og har til formål at udbetale pension i overensstemmelse med reglerne
i PL, kan godkendes af statsskattedirektoratet med den virkning, at
pensionsordningerne behandles efter reglerne om skattebegunstigede ordninger.
5) Ydelser i henhold til en forsikring, der er oprettet i et
forsikringsselskab, der er berettiget til at drive forsikringsvirksomhed her
i landet, se herom skd. 33.190. Endvidere skal forsikringstageren (den, der
har tegnet forsikringen) være forsikret (d.v.s. at forsikringen skal være
tegnet på hans liv). Bestemmelsen omfatter renteforsikringer, der er tegnet
som livrente, invaliderente eller pensionsforsikring.
Forsikringen kan dog også tegnes som en overlevelsesrente med ejerens
ægtefælle eller tidligere ægtefælle som forsikret, PL § 4. Det typiske
eksempel herpå vil være en overlevelsesrente, der er tegnet på mandens liv,
og som ejes af hustruen.
Såfremt en forsikring er tegnet efter aftale mellem en
arbejdstager og dennes arbejdsgiver, og præmier eller kapitalindskud
indbetales af arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af
forsikringen.
Ydelserne fra pensionskassen eller i henhold til en forsikring skal have
karakter af:
a. alderspension, hvis udbetaling tidligst begynder ved det fyldte 60. år,
medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet (se I 2.7.2.).
b. invalidepension. Da udtrykket »invalidepension« ikke er
defineret i denne lovbestemmelse, er det overladt til pensionskasserne og
forsikringsselskaberne at fastsætte, hvilken invaliditetsgrad, der skal være
indtruffen, for at pensionen kan udbetales. En erhvervsudygtighedsforsikring
med løbende udbetalinger sidestilles med invalidepensionsforsikring, skd.
33.91, jf. også I 3.2.2.
c. pension til efterlevende ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle.
d. pension til efterlevende børn, herunder stedbørn, dog længst til
børnenes fyldte 24. år eller til den følgende policedag (årsdag for policens
oprettelse).
En række pensionskasser har af Forsikringstilsynet fået tilladelse til at
udbetale visse kapitalbeløb. Dette er ikke i sig selv til hinder for, at
ydelser fra kasserne er omfattet af PL § 2, men det er en forudsætning, at
vedtægtsbestemmelserne om indsættelse af begunstigede udformes i
overensstemmelse med principperne i PL § 5, stk. 2. Det er endvidere en
betingelse, at den årlige præmie for engangsydelserne ikke overstiger 10 pct.
af den samlede årlige præmie.
Forsikringsordninger kan ikke i samme udstrækning påregne at kunne
udbetale kapitalbeløb og stadig være omfattet af PL § 2, se dog afsnit I 2.10
om samlet udbetaling af bonus, når forsikringen bliver virksom eller
bortfalder.
Garanterede ydelser, PL § 5
Efter PL § 5 sidestilles forsikringer, hvis ydelser i alle tilfælde
udbetales i en vis periode uanset den forsikredes død (garanterede ydelser)
med pensionsordninger med løbende udbetalinger, såfremt præmien for garantien
ikke overstiger 10 pct. af præmien for den samlede forsikring, og såfremt
forsikringen opfylder de ovennævnte krav til forsikringsordninger - bortset
fra kravet om, at ydelserne skal være livsbetingede. Det er dog en
betingelse, at der ikke i policen er indsat andre begunstigede end enten
forsikredes »nærmeste pårørende«, jf. forsikringsaftalelovens §
105, eller forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller
livsarvinger. Hvis forsikringen er en overlevelsesrente med garanti, skal den
principalt berettigede tilhøre den personkreds, som er nævnt ovenfor. I
øvrigt stilles der ikke krav om indsættelse af begunstigede.
2.2.2. Præmier og bidrag.
Ordninger uden for ansættelsesforhold
Ved opgørelsen af den personlige indkomst for ejeren af ordningen kan
fradrages de i indkomståret forfaldne bidrag eller præmier til
pensionsordninger med løbende udbetalinger, medmindre bidragene eller
præmierne er betalt af en hjælpe- og understøttelsesfond, der er godkendt
efter § 52 eller efter lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. § 21, PL
§ 18.
Når indbetalingsperioden er under 10 år eller hvis indbetalingerne
forhøjes, hvor den resterende indbetalingsperiode er under 10 år samt ved
indbetaling af engangsindskud til ordningen, skal fradragsretten evt.
fordeles over en årrække, se I 2.5.
Det er en betingelse for fradragsretten til »private« ordninger,
at skatteyderen er fuldt skattepligtig her i landet, PL § 54.
Om betingelserne i øvrigt for at opnå fradrag for forsikringspræmie, se I
2.1.1.
I lsr 1985.138 havde et pensionkassemedlem ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst fradraget et »pensionsbidrag«, der var
finansieret ved fradrag i medlemmets præmiereserve. Denne fremgangsmåde blev
anvendt, for at medlemmet, der var arbejdsløs, kunne bevare sin
pensionsdækning. Den stedfundne reduktion af pensionsdækningen kunne ikke
sidestilles med en indbetaling af pensionsbidrag, hvorfor fradrag blev
nægtet.
Ordninger i ansættelsesforhold
For så vidt angår præmier til pensionsordninger, der er oprettet som led i
et ansættelsesforhold, gælder PL § 19, hvorefter beløb, der af arbejdsgiveren
indbetales til en af lovens kapitel 1 omfattet ordning for arbejdstageren,
herunder ordninger, der omfattes af overgangsreglerne, ikke medregnes ved
opgørelsen af arbejdstagernes skattepligtige indkomst. Bestemmelsen skal
forstås således, at alle beløb, som faktisk indbetales af arbejdsgiveren,
uanset om indbetalingerne efter den indbyrdes aftale benævnes arbejdsgiver-
eller arbejdstagerbidrag (egne bidrag), skal holdes uden for arbejdstagerens
skattepligtige indkomst.
På tilsvarende måde som en arbejdstager kan se bort fra arbejdsgiverens
bidrag til en pensionsordning, så længe ansættelsesforholdet består, kan
arbejdstageren også se bort fra indbetalingen, hvor denne sker i forbindelse
med arbejdstagerens fratræden af stilling, selv om ydelsen måtte kunne
sidestilles med godtgørelse i anledning af fratræden af stilling, jfr. LOSI §
2, nr.9, se Skat 1988.1.45. Derudover kan en skatteyder se bort fra bidrag,
der indbetales af en tidligere arbejdsgiver til en pensionsordning med
løbende udbetalinger. Efter arbejdstagerens død gælder det samme for
indbetalinger til sikring af ægtefælle - og børnepension.
Om præmier og bidrag vedrørende ordninger og forsikringer, der er valgt
beskattet efter PL § 50, se I 3.5.
Når andre end ejeren betaler præmien
Ifølge PL § 54 tilkommer fradragsretten for indbetalinger til forsikringer
m.v. ejeren af forsikringen, uanset hvem der har foretaget indbetalingen.
Beløb, der ydes ved, at forsikringspræmier m.v. betales af en anden end
ejeren af forsikringen m.v., skal medregnes ved opgørelsen af ejerens
personlige indkomst. Dette gælder dog ikke ydelser, der er omfattet af arve-
eller gaveafgiftsreglerne, samt indbetalinger fra en arbejdsgiver, som
arbejdstageren kan se bort fra ved indkomstopgørelsen, jf. foran, og
indbetalinger fra hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter § 52
eller efter RFL § 21, jf. PL § 56, stk. 1.
Præmier til gruppelivsforsikring, der med forsikringsrådets godkendelse er
tegnet af en pensionskasse for dens medlemmer, skal ligeledes medregnes som
personlig indkomst, PL § 56, stk. 3. Det indkomstskattepligtige beløb er
B-indkomst, skd. 19.5. Om den med virkning fra indkomståret 1987 indførte
tilsvarende regel i PL § 56, stk. 4, vedrørende præmieudgifter afholdt af en
faglig sammenslutning omfattet af LL § 13, se afsnit I 3.2.3.1.
Reglerne om indkomstskattepligt eller afgift omfatter også ydelser i form
af overdragelse af ejendomsretten til livsforsikring m.v. samt udbetaling af
forsikringssum m.v. til en anden end ejeren eller til en anden end den, der i
henhold til bestemmelserne i policen m.v. er berettiget til de pågældende
udbetalinger, jf. PL § 56, stk. 2.
2.2.3. Formue
Retten i henhold til en pensionsordning med løbende udbetaling skal ikke
medregnes i den skattepligtige formue. Formueskattefriheden fremgår af PL §
22 og SL § 12, nr. 3.
2.3. Rateforsikring i pensionsøjemed
2.3.1. Kravene til ordningen
Rateforsikringer er i forsikringsteknisk forstand kapitalforsikringer med
ratevis udbetaling. For så vidt angår de før 1.jan. 1972 oprettede
annuitetsforsikringer og arverenteforsikriner m.v., som efter overgangsreglen
i lovens § 9 behandles efter reglerne i PL, henvises til LV 1987, afsnit I
2.3.1.1. (side 647).
Efter PL § 8 skal en rateforsikring i pensionsøjemed indeholde bestemmelse
om, at forsikringssummen udbetales i lige store rater over mindst 10 år, og
at rater, der kommer til udbetaling, medens forsikrede lever, tilfalder ham.
Da forsikringssummen således skal komme til udbetaling, kan en
rateforsikring i pensionsøjemed ikke tegnes som en ophørende forsikring, skd.
20.78, jf. skd. 25.142.
En rateforsikring i pensionsøjemed skal endvidere opfylde følgende
betingelser:
a) Policen skal være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab,
der er berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, se
skd. 33.190. Efter forsikredes fyldte 55. år kan en police kun oprettes som
tillæg til en før denne alder oprettet police og kun med en forsikringssum
der ved samme udbetalingstidspunkter som efter den tidligere police ikke vil
overstige halvdelen af den tidligere forsikringssum. Oprettelse af
tillægspolice efter det fyldte 55. år vil kunne ske i tilslutning til en
bestående annuitetsforsikring eller arverente, der er omfattet af
overgangsreglerne, men tillægspolicen skal i så fald opfylde de almindelige
betingelser i PL § 8.
b) Forsikringstageren skal være forsikret og ejer af forsikringen. Hvis
forsikringen er tegnet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes
arbejdsgiver, og præmier eller kapitalindskud indbetales af arbejdsgiveren,
skal arbejdstageren være forsikret og ejer af forsikringen. Arbejdsgiveren
kan dog tage forbehold, som nævnt i PL § 17, se I 2.1.
c) Der kan ikke aftales senere forfaldstidspunkt for sidste rate end
første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år. Rateudbetalingen kan
tidligst påbegyndes ved forsikredes fyldte 60. år, med mindre lavere
aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet. Det kan dog tillige aftales, at
udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af forsikredes død eller invaliditet før
hans fyldte 60. år, uden at der stilles særlige krav til invaliditetsgraden.
d) Der kan ikke i policen indsættes andre begunstigede end forsikredes
»nærmeste pårørende«, jf. forsikringsaftalelovens § 105, eller
forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger,
herunder stedbørn og disses livsarvinger.
2.3.2. Indbetalinger til ordningen.
Ordninger uden for ansættelsesforhold
Når en rateforsikring er oprettet uden for et ansættelsesforhold og
indbetalingsperioden er 10 år eller mere, kan ejeren af ordningen efter PL §
18 ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrage de i indkomståret
forfaldne præmier.
Fradragsretten gælder dog kun personer, der er fuldt skattepligtige her
til landet, jf. PL § 54.
Når indbetalingsperioden er under 10 år, eller hvis indbetalingerne
forhøjes, hvor den resterende indbetalingsperiode er under 10 år samt ved
indbetaling af engangsindskud til ordningen, skal fradragsretten eventuelt
fordeles over en årrække, se I 2.5.
Hvis indbetalingerne til ordningen ikke overholdes, skal der eventuelt ske
regulering af indkomstansættelserne efter PL § 18 A, se 2.5.3.
Om betingelserne i øvrigt for at opnå fradrag for forsikringspræmier, se
2.1.1.
I et tilfælde, hvor ægtefællen fratrak de af hustruen til dennes 2
rateforsikringer indbetalte præmier, idet denne ingen indtægter havde haft,
fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at tilsidesætte ordningerne som
faldende uden for PL uanset hustruens foretagne gentagne hævninger fra de
omhandlede ordninger, jfr. skat 1989.7.547.
Ordninger i ansættelsesforhold
Når en rateforsikring er oprettet som led i et ansættelsesforhold, skal
arbejdsgiveren foretage indbetalingerne til ordningen. Sådanne indbetalinger
skal ikke medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige
indkomst, jf. PL § 19. Dette gælder uanset om der mellem arbejdsgiveren og
arbejdstageren er aftalt en fordeling af præmierne og uanset om
arbejdstageren kun er begrænset skattepligtig her til landet.
Forsikredes arbejdsgiver kan ind- og udtræde af en aftale om en
rateforsikring. Ændres en rateforsikring fra at være tegnet som led i et
ansættelsesforhold til at være tegnet uden for et ansættelsesforhold eller
omvendt, medregnes den periode, hvor arbejdsgiveren har foretaget
indbetalingerne, til 10 års-perioden ved fradrag efter PL 18.
Det bemærkes, at særreglen i PL § 19, 2. og 3. pkt. om bortseelsesret for
en arbejdsgivers indbetalinger efter ansættelsesforholdets ophør på grund af
pensionering eller død kun gælder for ordninger med løbende udbetalinger.
Der er ikke bortseelsesret for præmier vedrørende forsikringer, der er
valgt henført til beskatning efter PL § 50, og arbejdstageren har ikke
fradragsret, se I 3.3.
2.3.3. Bonus - Renter - Formue
Med hensyn til beskatning af bonus, se I 2.10.
Eventuel beskatning af rentetilvækst
Efter PL § 53 beskattes rentetilvækst af kapitalforsikring, herunder
rateforsikring, som ikke omfattes af kapitel 1. Bestemmelsen finder også
anvendelse på rateforsikringer, der har været omfattet af kapitel 1 om
skattebegunstigede pensionsordninger, men hvor der er indtrådt afgiftspligt
på grund af belåning af policen eller af andre grunde. Bestemmelsen gælder
endvidere for rateforsikringer, der er oprettet før 1. januar 1954, dog kun
for så vidt angår den del af rentetilvæksten, som efter at afgiftspligten er
indtrådt, kan henføres til indbetalinger, der er forfaldne før den nævnte
dato samt tilvækst hertil, PL 20, stk. 3.
Derimod gælder reglen ikke, så længe udbetalingerne på rateforsikringen i
medfør af PL § 20 skal medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst, idet
ordningen i så fald stadig henhører under PL kap. 1.
Beskatning af rentetilvæksten skal ske fra det tidspunkt, hvor ordningen
ophører med at være omfattet af PL kap. 1., d.v.s. når afgiftspligten
indtræder. Den skattepligtige rentetilvækst opgøres som forskellen mellem på
den ene side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg
af eventuelle udbetalinger i årets løb og på den anden side forsikringens
kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse. Se i øvrigt afsnit I 3.2.1.
Formue
Indtil afgiftspligtens indtræden er retten til forsikringen
formueskattefri, PL § 22. Om formueskattepligt efter afgiftspligtens
indtræden, se SL § 12.
2.3.4. Udbetaling
Om den skatte- og afgiftsmæssige behandling af udbetalinger fra ordningen,
se I. 2.6. og I. 2.12.
2.4. Rateopsparing i pensionsøjemed
2.4.1. Kravene til ordningen
Fra og med indkomståret 1987 er der åbnet mulighed for at oprette
rateopsparingsordninger i pengeinstitutter m.v. Reglerne herom er indsat i PL
§ 11 A. Endvidere er der i bkg. nr. 732 af 17. oktober 1986 fastsat
yderligere bestemmelser om administrationen af ordningen.
En rateopsparing i pensionsøjemed er en kapitalopsparing, hvor det er
aftalt, at det opsparede beløb udbetales i rater over mindst 10 år, og at
rater, der kommer til udbetaling, medens kontohaveren lever, skal udbetales
til denne.
En rateopsparing i pensionsøjemed skal endvidere opfylde følgende
betingelser:
a) Opsparingen skal være påbegyndt før kontohaverens fyldte 55. år i en
bank eller sparekasse, der virker her i landet, eller med ministeren for
skatter og afgifters godkendelse i en anden institution her i landet.
Vilkårene for ordningen, herunder indbetalingsperioden og størrelsen af det
årlige indskud, skal fastsættes i en aftale mellem pengeinstituttet og
kontohaveren samt dennes arbejdsgiver, såfremt arbejdsgiveren bidrager til
ordningen. Adgangen til at foretage indskud til en rateopsparing i
pensionsøjemed ophører med udgangen af det kalenderår, der ligger forud for
det år, hvori første rateudbetaling vil finde sted.
b) Efter det fyldte 55. år kan en rateopsparing i pensionsøjemed kun
oprettes som tillæg til en før denne alder oprettet ordning. Indbetalingerne
til tillægget kan i alt højst udgøre et beløb svarende til halvdelen af
ordningens værdi ved det fyldte 55. år samt et beløb svarende til halvdelen
af de på dette tidspunkt aftalte fremtidige indbetalinger.
c) De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det pågældende
pengeinstitut m.v. Med hensyn til midlernes anbringelse henvises til I 2.8.
d) Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at opsparingen med
påløbne renter m.v. tilhører kontohaveren. Arbejdsgiveren kan dog tage
forbehold som nævnt i PL § 17, se I 2.1.3. Endvidere skal der være truffet
bestemmelse om udbetaling i tilfælde af kontohaverens død. Undladelse af
at indsætte begunstigede i ordningen medfører dog ikke, at ordningen af den
grund falder uden for PL afsnit I, Skat 1989.6.484.
e) Der kan ikke aftales senere udbetaling for sidste rate end det
kalenderår, hvori kontohaveren fylder 80 år. Rateudbetalingen kan tidligst
påbegyndes ved kontohaverens fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er
godkendt af ligningsrådet. Det kan dog tillige aftales, at udbetalingerne
påbegyndes i tilfælde af kontohaverens død før det fyldte 60. år eller
invaliditet, som efter reglerne i lov om social pension berettiger
kontohaveren til at oppebære højeste eller mellemste førtidspension.
f) Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter kontohaverens død
til andre end ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger,
herunder stedbørn og disses livsarvinger.
2.4.2.
Indbetalinger til ordningen
Indbetalingerne til en rateopsparing kan tidligst påbegyndes i det
indkomstår, hvori aftalen er indgået. Er rateopsparingsordningen oprettet som
led i et ansættelsesforhold, kan der aftales en regulering af arbejdstagerens
løn for det pågældende år således, at hele den for et år aftalte indbetaling
kan tilbageholdes af lønnen.
Før det fyldte 55. år er der hverken begrænsninger for hvor mange
rateopsparingsordninger, der kan oprettes eller hvor store indbetalinger der
kan aftales indbetalt til ordningen.
Efter det fyldte 55. år kan en rateopsparing kun oprettes som tillæg til
en bestående ordning. Om beregningen af tillæg henvises til taleksemplet
nedenfor.
Ordninger uden for ansættelsesforhold
Når en rateopsparing er oprettet uden for et ansættelsesforhold, og
indbetalingerne skal foretages over en årrække, skal der træffes aftale med
pengeinstituttet om størrelsen af det årlige indskud, der skal udgøre et fast
beløb. Der kan dog træffes aftale om løbende pristalsregulering af den
fastsatte årlige indbetaling. Ved pristalsreguleringen kan anvendes et pris-
eller lønindeks beregnet og offentliggjort af Danmarks Statistik. Eventuelle
forhøjelser ud over pristalsregulering omfattes af reglerne om fordeling af
fradragsretten, jf. PL § 18. En rateopsparing kan også oprettes ved
engangsindskud. Lovens krav til størrelsen af de årlige indskud anses for
opfyldt med en aftale om, at indbetalingerne til ordningen højst kan udgøre
et beløb, svarende til det til enhver tid gældende opfyldningsfradrag, jfr.
skat 1988.11.694.
Når en rateopsparing er oprettet udenfor et ansættelsesforhold og
indbetalingsperioden er 10 år eller mere, kan ejeren af ordningen efter PL §
18 ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrage de indbetalinger, der i
løbet af indkomståret er foretaget til ordningen. Fradragsretten gælder dog
kun personer, der er fuldt skattepligtige her til landet, jf. PL § 54.
Når den aftalte indbetalingsperiode er under 10 år, eller hvis
indbetalingerne forhøjes, hvor den resterende indbetalingsperiode er under 10
år samt ved indbetaling af engangsindskud til ordningen skal fradragsretten
eventuelt fordeles over en årrække, se I 2.5. Hvis indbetalingerne til
ordningen ikke overholdes, skal der eventuelt ske regulering af
indkomstansættelserne efter PL § 18 A, se I 2.5.
Ordninger i ansættelsesforhold
Når en rateopsparing er oprettet som led i et ansættelsesforhold, kan det
aftales, at indbetalingen til ordningen skal udgøre enten et fast beløb eller
en vis procentdel af arbejdstagerens løn. Indbetalingerne til ordningen kan
kun foretages af arbejdsgiveren. Indbetalinger, der foretages af
arbejdsgiveren, skal ikke medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens d.v.s.
kontohaverens skattepligtige indkomst, jf. PL § 19. Dette gælder, uanset om
der indbyrdes mellem arbejdsgiveren og arbejdtageren er aftalt en fordeling
af de indbetalte beløb.
Er der som led i et ansættelsesforhold truffet aftale om både en
kapitalpensionsordning og en rateordning, kan der træffes aftale om en
bestemt årlig indbetaling, der omfatter begge ordninger. Det skal dog
samtidig aftales, hvor stor en del af indbetalingen, der skal indsættes på
kapitalpensionsordningen, og hvor stor en del, der skal indsættes på
rateopsparingen. Der kan således træffes aftale om, at der altid på
kapitalpensionsordningen skal indsættes 25.000 kr. med den i lovens § 16
fastsatte regulering efter reguleringstallet i § 20 i personskatteloven, og
at det overskydende beløb skal indsættes på rateopsparingen. Det er dog en
betingelse for en sådan aftale, at arbejdsgiveren altid kan give oplysning om
størrelsen af det beløb, som inden for kalenderåret er indbetalt til
kapitalpensionsordningen.
Arbejdsgivers ind- og udtræden af ordningen
Det er muligt at have en ordning i et ansættelsesforhold ved siden af en
privattegnet ordning. Som ovenfor nævnt skal indbetalingerne dog holdes
adskilt. Arbejdsgiveren kan kun indbetale til en arbejdsgiverordning og kan
således ikke foretage indbetaling til en af en ansat privattegnet ordning.
En arbejdsgiver kan indtræde i en privattegnet rateopsparing, der er
oprettet af en ansat, således at ordningen ændres til en arbejdsgiverordning.
Hvis en arbejdsgiver udtræder af en rateopsparingsordning, kan
kontohaveren fortsætte ordningen. Kontohaveren skal inden udgangen af
kalenderåret træffe aftale med pengeinstituttet om den fremtidige årlige
indbetaling.
Når en rateopsparing ændres fra at være en ordning som led i et
ansættelsesforhold til at være en ordning uden for et ansættelsesforhold
eller omvendt, medregnes den periode, hvor arbejdsgiveren har foretaget
indbetalingerne, til 10 års-perioden ved fradrag efter PL § 18.
Forhøjelser og tillæg
Der kan foretages forhøjelser af en rateopsparing inden kontohaverens
fyldte 55. år. Efter kontohaverens fyldte 55. år kan forhøjelser kun
foretages ved oprettelse af tillæg til en ordning, der er oprettet før denne
alder. Forhøjelser og tillæg skal oprettes for hver ordning for sig.
Forhøjelser og tillæg skal udbetales på samme tidspunkter, med samme
udbetalingsperiode og med samme udbetalingsforløb som den ordning, de er
oprettet i tilknytning til.
Et tillæg, der oprettes efter kontohaverens fyldte 55. år, kan efter PL §
11 A, stk. 1, nr. 2, ikke overstige et beløb svarende til halvdelen af den
hidtidige ordnings værdi ved kontohaverens 55. år samt et beløb svarende til
halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte fremtidige indbetalinger til den
hidtidige ordning. Er den hidtidige ordning oprettet som led i et
ansættelsesforhold, og er der aftalt procentvis indbetaling, må tillægget
fastsættes dels på grundlag af ordningens værdi ved kontohaverens 55. år og
dels på grundlag af den seneste årlige indbetaling til ordningen før
oprettelsen af tillægget. De fremtidige indbetalinger til ordningen efter det
55. år opgøres således som summen af de foretagne indbetalinger frem til
oprettelsen af tillægget og summen af de fra dette tidspunkt fremtidige
indbetalinger normalt beregnet på grundlag af den seneste årlige indbetaling
til ordningen.
I tilfælde, hvor rateopsparingen er oprettet som led i en
pensionsordning med en arbejdsgiver, og hvor det er aftalt, at
indbetalingerne foretages »så længe ansættelsesforholdet vedvarer«
kan tillægget højst andrage et beløb svarende til halvdelen af ordningens
værdi ved det fyldte 55. år. Tilsvarende gælder, hvor indbetalingerne til en
rateopsparing højst udgør et beløb svarende til det til enhver tid gældende
opfyldningsfradrag, Skat 1989.7.557.
Beregningen af et tillæg til en rateopsparing, hvor der ikke foretages
procentvis indbetaling, er vist nedenfor. Det forudsættes, at tillægget
oprettes umiddelbart før kontohaverens fyldte 60. år, og at rateopsparingen
med tillæg skal komme til udbetaling fra det fyldte 70. år. Ordningens værdi
ved det 55. år er 500.000 kr., og i perioden fra 55 år til 70 år er der
aftalt en årlig indbetaling til rateordningen på 18.000 kr.
kr.
Ordningens værdi ved 55 år ............................... 500.000
Indbetaling til rateordningen i 15 år (15 x 18.000 kr.) .. 270.000
Indbetaling i alt ........................................ 770.000
Det samlede tillæg kan udgøre (1/2 x 770.000 kr.) ........ 385.000
Til brug for beregningen af tillæg skal pengeinstituttet m.v. efter § 4 i
bekendtgørelse nr. 732 af 17. oktober 1986 foretage en opgørelse af
ordningens værdi på tidspunktet for kontohaverens fyldte 55. år. Opgørelsen
af ordningens værdi foretages efter reglerne i bekendtgørelsens § 16, stk. 2,
og rateopsparingsaftalen forsynes med en påtegning om denne værdi.
2.4.3. Renter - formue
Renter der tilskrives en rateopsparingskonto, skal ikke medregnes i den
skattepligtige indkomst. Det samme gælder fortjeneste og tab ved indfrielse
eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning af
likvidationsprovenu eller lignende, når værdipapirerne er led i en
rateopsparing, PL § 45. Dette gælder indtil der eventuelt indtræder
afgiftspligt, jf. PL § 37.
Tilsvarende skal indeståendet i en rateopsparing ikke medregnes til den
skattepligtige formue sålænge der ikke er indtrådt afgiftspligt, jf. PL § 22.
Eventuel beskatning af rentetilvækst
Såfremt en rateopsparing efter PL § 1, stk. 2, er valgt beskattet efter PL
§ 50 skal der efter udbetalingernes påbegyndelse ske beskatning af den årlige
rentetilvækst til ordningen, i det omfang ordningen hidrører fra
indbetalinger, der er foretaget, medens ordningen er henført til beskatning
efter PL § 50.
Den skattepligtige rentetilvækst opgøres som forskellen mellem på den ene
side opsparingens værdi ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i
årets løb og på den anden side opsparingens værdi ved indkomstårets
begyndelse, jf. PL § 53.
2.4.4. Beregning af den årlige rate ved udbetaling
Før rateudbetalingerne påbegyndes, skal kontohaveren efter PL § 11 A, stk.
2, vælge et af to udbetalingsforløb. Det valgte udbetalingsforløb skal følges
i hele udbetalingsperioden. Valget af udbetalingsforløb skal foretages for
hver enkelt rateopsparingsordning.
For begge udbetalingsforløb gælder, at renter m.v., der tilskrives i det
sidste udbetalingsår, skal udbetales sammen med sidste rate. Er der til en
konto knyttet et værdipapirdepot, skal eventuelle kursgevinser i det sidste
udbetalingsår udloddes sammen med sidste rate. Medfører f.eks. kurstab, at
den faktiske værdi af en konto i løbet af det sidste udbetalingsår bliver
mindre end den beregnede rate, nedsættes raten til det indestående beløb.
Udbetalingsforløbene er fastsat i lovens § 11 A, stk. 2, som nr. 1 og 2,
medens der i lovens § 11 A, stk. 3, er en beregningsregel for
udbetalingsforløbet i § 11 A, stk. 2, nr. 2.
Udbetalingstidspunktet, udbetalingsperiodens længde og udbetalingsforløbet
kan ændres, indtil første rateudbetaling finder sted.
Årsraten kan udbetales månedsvis, kvartalsvis, halvårligt eller som et
samlet beløb.
Udbetaling efter PL § 11 A, stk. 2, nr. 1
Efter udbetalingsforløbet i PL § 11 A, stk. 2, nr. 1, udgør den årlige
rate et beløb svarende til ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse delt
med det antal år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetaling. Hvis
ordningens værdi f.eks. udgør 500.000 kr. ved udbetalingens begyndelse, og
den aftalte udbetalingsperiode er 10 år, vil første rate udgøre 1/10 heraf
eller 50.000 kr. Den anden rate udgør herefter 1/9 af ordningens værdi ved
begyndelsen af år 2, idet ordningens værdi også omfatter værditilvæksten i år
1. Den tredie rate vil være en 1/8 afordningens værdi ved begyndelsen af år
3, og så fremdeles. Da udbetalingens rentetilvækst først påvirker beregningen
af det følgende års rate, medfører dette ved uændret rente i hele
udbetalingsperioden, at den årlige rate vil være stigende.
Udbetaling efter PL § 11 A, stk. 2, nr. 2
Efter udbetalingsforløbet i PL § 11 A, stk. 2, nr. 2, udgør den årlige
rate et beløb, som ved uændret rente i hele udbetalingsperioden vil give lige
store årlige rater.
Efter PL § 11 A, stk. 3, opgøres årsraten i § 11 A, stk. 2, nr. 2, ved
hvert kalenderårs begyndelse og beregnes som en annuitet på grundlag af
ordningens værdi på dette tidspunkt og en nærmere fastsat amortisationsrente.
Den årlige rate fastsættes som:
i (1 + i)n
Ko x ------------
(1 + i)n - 1
(Ko) er ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse, (n) er antallet af
endnu ikke udbetalte rater og (i) er den ved loven fastlagte
amortisationsrente d.v.s. obligationsrenten efter realrenteafgift. Renten
udgør for udbetalingsåret 1989 5 pct., jfr. SDcirk.1988-66.
Ved beregning af den årlige rate følges kalenderåret, jf. § 8, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 732 af 17. oktober 1986. Til brug for beregningen af
årsraten skal pengeinstitutter m.v. efter bekendtgørelsens § 7 foretage en
opgørelse af ordningens værdi pr. 31. december året før det kalenderår, hvori
rateudbetalingen skal finde sted. Opgørelsen af ordningens værdi skal ske
efter reglerne i bekendtgørelsens § 16, stk. 2. Den beregnede årsrate skal
senest udbetales ved kalenderårets udløb.
Eventuel reduktion af 1. årsrate
Hvis udbetalingen af den første årsrate ifølge aftalen, skal finde sted
efter den 1. januar i kalenderåret, kan kontohaveren efter § 8, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 732 af 17. oktober 1986 vælge enten at få hele den
beregnede årsrate udbetalt i den resterende del af kalenderåret eller at lade
en forholdsmæssig del af den beregnede rate indestå i ordningen som en del af
ordningens værdi. Den del af den første rate, der kan forblive indestående i
ordningen, er det beløb, som forholdsmæssigt kan henføres til perioden fra 1.
januar i kalenderåret og til det aftalte tidspunkt for rateudbetalingens
påbegyndelse.
Midlerne anbragt i værdipapirer
Såfremt midlerne i en rateopsparing er anbragt i værdipapirer, skal
kursværdien af de værdipapirer, der udtages af ordningen til betaling af den
beregnede årsrate, ansættes på grundlag af værdien på udtagelsestidspunktet.
Opgørelsen af værdien foretages efter § 16, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 732
af 17. oktober 1986. Ved opgørelsen medregnes de vedhængende renter.
Pengeinstituttet skal efter bekendtgørelsens § 9, stk. 3, sælge værdipapirer
under ordningen i nødvendigt omfang, hvis der ikke på den i forbindelse med
rateordningen oprettede indlånskonto er tilstrækkelige kontantbeløb til
indeholdelse af A-skat ved rateudbetalingen.
Udbetaling ved død
Rateudbetalingen skal påbegyndes ved kontohaverens død, uanset om
kontohaveren afgår ved døden før det fyldte 60. år. Er der ikke ved
kontohaverens død truffet valg af udbetalingsforløb efter lovens § 11 A, stk.
2, skal valget foretages af den, der er begunstiget ifølge aftalen om
rateopsparingen, jfr. § 6, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 732 af 17. oktober
1986.
Udbetaling efter udlodning ved separation og skilsmisse
Er der i forbindelse med separation og skilsmisse foretaget udlodning, kan
udbetalingen af den udloddede del påbegyndes, når det udbetalingstidspunkt,
der var aftalt på skilsmissetidspunktet, indtræder, jfr. i øvrigt afsnit I
2.11.
2.4.5. Udbetalingernes skattemæssige behandling
Om den skatte- og afgiftsmæssige behandling af udbetalinger fra ordningen,
se I 2.6. og I 2.12.
2.5. Fælles fradragsregler for kapitalindskud til pensionsordninger med
løbende udbetalinger, rateforsikring og rateopsparing
2.5.1. Kapitalindskud før 21. juni 1979
Efter den tidligere bestemmelse i PL § 18, stk. 2, jf. lovbekg. 409 af 14.
august 1975 kunne fradragsretten for kapitalindskud på over 10.000 kr. til en
pensionsordning med løbende udbetalinger eller til en rateforsikring i
pensionsøjemed vælges fordelt over en periode på indtil 15 år, således at
indskuddet kunne fradrages med lige store årlige beløb i indkomsten for
indskudsåret og hvert af de følgende år. Skatteyderen kunne frit vælge
længden af afskrivningsperioden (dog højst 15 år). Da afskrivningen skulle
foretages med lige store årlige beløb, kunne den afskrivningsperiode, der var
valgt ved periodens begyndelse, ikke senere ændres.
Dør den skattepligtige, før afskrivningen er afsluttet, kan den
efterlevende ægtefælle, hvis denne ved dødsfaldet var samlevende med afdøde,
enten straks fradrage det resterende beløb eller afskrive det over en periode
på indtil 15 år. Denne regel skal anvendes i alle tilfælde, hvor den
skattepligtige er død den 1. januar 1972 eller senere, PL § 64, og reglen kan
stadig anvendes af enker og enkemænd, såfremt restbeløbet hidrører fra
kapitalindskud i henhold til begæring fremsat før 21. juni 1979.
Hvis der ingen efterlevende ægtefælle er, bortfalder restfradraget.
Fradragsretten for et uafskrevet beløb bortfalder, når der er indtrådt
afgiftspligt for hele den pågældende ordning. Ved afgiftsberegningen fragår
den uafskrevne del af kapitalindskud m.v. i det afgiftspligtige beløb, PL §
35.
2.5.2. Nugældende regler om kapitalindskud m.v.
Med lov nr. 288 af 29. juni 1979 om ændring af pensionsbeskatningsloven
blev foran omtalte stk. 2 i PL § 18 ophævet og erstattet af stk. 2-6. Ved lov
nr. 148 af 19. marts 1986 er stk. 2-6 ændret til stk. 3-7, idet bidrag til
rateopsparing i pensionsøjemed samtidig er blevet omfattet af bestemmelsen og
opfyldningsfradraget i PL § 18, stk. 5 fremover bliver reguleret efter
reguleringstallet i § 20 i personskatteloven. Begge ændringer har virkning
fra og med indkomståret 1987.
Herefter skal fradragsretten for kapitalindskud til en pensionsordning med
løbende udbetalinger eller til en rateforsikring eller rateopsparing i
pensionsøjemed fordeles over en periode på 10 år, således at indskuddet
fradrages med 1/10 i indskudsåret og hvert af de følgende 9 år.
Om den skattemæssige behandling af arbejdstagers eget indskud i en
arbejdsgiverordning til forhøjelse af pensionsanciennitet, samt den
skattemæssige behandling af arbejdstagers fortsatte bidragsbetaling efter
fratræden af stilling, se skd. cirkulære af 16. december 1986, pkt. 13 samt
pkt. 53 og 70, hvoraf fremgår, at den periode, hvor arbejdsgiveren har
foretaget indbetalingerne, medregnes til 10 års-perioden.
Hvis præmie- og bidragsperioden for en pensionsordning med løbende
udbetalinger, en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed er
mindre end 10 år, fordeles fradragsretten for det præmie- eller bidragsbeløb,
der i alt skal betales, med lige store beløb over en periode på 10 år. Hvis
præmierne (bidraget) forhøjes på et tidspunkt, hvor den resterende
præmiebetalingsperiode er under 10 år, fordeles fradraget for forhøjelsen på
tilsvarende måde over en periode på 10 år.
Såfremt det samlede årlige fradrag, beregnet efter de nævnte regler udgør
et mindre beløb end 25.000 kr. (reg.) (27.100 kr. for 1989) kan skatteyderen
dog vælge at foretage et årligt fradrag på indtil 25.000 kr. (reg.) indtil
samtlige præmier og indskud er bragt til fradrag (opfyldningsfradrag), jfr.
PL § 18, stk.5. Der kan dog i et indkomstår højst fradrages et beløb svarende
til forfaldne (for rateopsparing i pensionsøjemed indbetalte) præmier
(bidrag) og indskud, som ikke tidligere er fratrukket
Alle kapitalindskud og præmier med en betalingsperiode på under 10 år
betragtes under et ved beregningen af det årlige fradrag.
Samlevende ægtefæller har hver for sig fradragsret for kapitalindskud m.v.
i overensstemmelse med foranstående regler. Der er ikke mulighed for
overførsel af uudnyttede »opfyldningsfradrag« mellem ægtefællerne.
Beløb, hvormed præmier eller bidrag forhøjes i henhold til en aftale om
løbende pristalsregulering af præmier eller bidrag, kan dog fradrages i det
år, hvor beløbet forfalder til betaling. Denne regel gælder dog ikke
pristalsregulerede kapitalindskud, jfr. skd.64.49.
Dør den pågældende, før afskrivning af kapitalindskud eller præmier efter
de nævnte regler er afsluttet, kan den efterlevende ægtefælle, hvis denne ved
dødsfaldet var samlevende med afdøde, fortsætte afskrivningen. (Ægtefællen
kan altså ikke fradrage det uafskrevne beløb straks). Fradragsretten for et
resterende beløb bortfalder, når der er indtrådt afgiftspligt for hele den
pågældende ordning efter reglerne i §§ 29-31, f.eks. fordi ordningen ophæves
i utide eller belånes.
Er der indtrådt afgiftpligt efter §§ 29-31 for hele den pågældende
ordning, og har der været foretaget kapitalindskud eller præmie- eller
bidragsbetaling med afskrivning over en årrække, fragår i det afgiftspligtige
beløb den del af indskuddet eller præmierne m.v. for hvilket fradragsretten
bortfalder, PL § 35, stk. 1.
De foran omtalte regler vedrørende pensionsordninger med løbende
udbetalinger og rateforsikringer har virkning for:
1) kapitalindskud samt præmier og bidrag til pensionsordninger med løbende
udbetalinger og rateforsikringer i pensionsøjemed i henhold til en begæring,
som den skattepligtige efter den 20. juni 1979 har fremsat over for
forsikringsselskabet m.v. eller dettes repræsentant.
2) beløb, hvormed præmier og bidrag til ældre forsikringer m.v. forhøjes i
henhold til en begæring som nævnt i nr. 1.
Reglerne vedr. rateopsparing i pensionsøjemed har virkning fra og med
indkomståret 1987.
Skatteydere, der foretager fradrag for indskud og præmier m.v., som er
omfattet af loven, skal, når de vælger at foretage
»opfyldningsfradrag« op til 25.000 kr. (reg.), udfylde og
underskrive et særligt skema, S 423. Der henvises til vejledningen til dette
skema.
Af hensyn til afgiftsberegningen, jfr. ovenfor, indeholder S 423 en særlig
rubrik, »Uafskrevet beløb«, som det påhviler ligningsmyndigheden at
udfylde. I øvrigt henvises til bekendtgørelse nr. 732 af 17/10 1986, kapitel
4 samt skattedepartementets cirkulære af 16. december 1986, kapitel 3.
2.5.3. Efterbeskatning ved ophør eller nedsættelse af
indbetalingerne
For indbetalinger, der ophører eller nedsættes i indkomståret 1987 eller
senere, skal der ske efterbeskatning efter PL § 18A, stk.1. Dette gælder
også, når indbetalingerne ophører som følge af ophævelse af ordningen i
utide. For forsikringsordninger er præmiernes forfaldstidspunkt afgørende
for, hvilket år efterbeskatningen skal finde sted. Bestemmelsen omfatter også
fradrag, der er foretaget før indkomståret 1987.
Ophører en skatteyder f.eks. efter det 6. års indbetaling til en
rateforsikring med indbetalingerne, indebærer bestemmelsen i PL § 18 A, stk.
1, at de faktisk indbetalte beløb skal fordeles over 10 år. Dette gælder
hvadenten den oprindelig aftalte indbetalingsperiode er 10 år eller derover
eller mellem 7-10 år. Omregning skal ikke ske, når den årlige indbetaling kan
fratrækkes under opfyldningsfradraget (de 25.000 kr. reguleret).
Er der f.eks. tegnet en rateforsikring i pensionsøjemed med årlig præmie
på 75.000 kr. og en præmiebetalingsperiode på 10 år og nedsættes den årlige
præmie i år 5 til 50.000 kr., kan præmien opdeles således, at der kalkuleres
dels med en årlig præmie på 50.000 kr. i 10 år, for hvilken der er fuld
fradragsret, dels med en årlig præmie på 25.000 kr. i 4 år. Der skal herefter
alene ske omregning af fradragsretten for de 4 præmier a 25.000 kr., men
anvendelse af opfyldningsfradraget kan medføre, at spørgsmålet om
efterbeskatning bortfalder. Skat 1987.10.734.
Der skal ikke ske omberegning, når en skatteyder inden for 10 års-perioden
opgiver sin fulde skattepligt her til landet og eventuelt vælger ordningen
henført til beskatning efter PL § 50, hvis indbetalingerne opretholdes i den
resterende del af perioden, Skat 1988.4.231.
Ophæves ordningen i ovennævnte situation inden for 10-årsperioden
finder PL § 18 A og § 48 A anvendelse. Omskrives ordningen til en fripolice
finder alene § 18 A anvendelse. Ophører en forsikringstagers fulde
skattepligt og omskrives forsikringen derefter til fripolice eller ophæves
forsikringen finder PL § 18 A henholdsvis PL § 18 A og § 48 A anvendelse,
jfr. Skat 1989.7.556, pkt.7
Overføres en ordning efter reglerne i PL § 41 inden for 10 års-perioden
til en anden nyoprettet ordning, der er omfattet af fordelingsreglen i PL §
18, skal indbetalingerne til henholdsvis den afgivende og den modtagende
ordning ses i sammenhæng ved anvendelsen af PL § 18 og § 18A. Der skal
herefter ikke ske omberegning, hvis indbetalingerne til den nyoprettede
ordning videreføres uændret indtil den samlede 10 års-periode er udløbet,
Skat 1988.4.231. Se også Skat 1989.12.965.
Den omstændighed, at ejeren standser indbetalingerne i forbindelse med, at
dennes arbejdsgiver indtræder i ordningen og fortsætter indbetalingerne med
samme beløb, medfører ikke omberegning, uanset det sker inden for 10
års-perioden, Skat 1988.2.99.
For så vidt angår tiden før indførelse af bestemmelsen i PL § 18 A har
Landsskatteretten i et tilfælde, hvor der på en rateforsikring kun blev
indbetalt præmie i et år, hvorefter forsikringen blev omskrevet til
fripolice, godkendt fuldt fradrag for præmieindskudet under henvisning til,
at der i et andet forsikringsselskab var tegnet en tilsvarende forsikring
året efter, således at præmiebetalingen fremstod som kontinuerlig, jfr. Skat
1989.7.546.
Ophører eller nedsættes indbetalingerne på grund af ejerens død eller
invaliditet, og dette efter udbetalingsvilkårene berettiger til påbegyndelse
af udbetalingerne, skal der ikke ske omberegning. Tilfælde, hvor der er
tegnet en overlevelsesrente med ejerens ægtefælle som forsikret, og hvor
ægtefællen afgår ved døden inden der er forløbet 10 år fra tegningen af
forsikringen, sidestilles med de tilfælde, hvor ejeren selv afgår ved døden.
Skattedepartementet har i en række afgørelser tilkendegivet, at
præmienedsættelser som skyldes visse udefrakommende omstændigheder, som
forsikringstageren ikke har nogen indflydelse på, ikke medfører omberegning
mv. i medfør af § 18 A.
Præmienedsættelse, der skyldes ændrede risikoforhold som følge af
jobskifte, teknologiske ændringer samt forbedrede helhedsvilkår i tilfælde,
hvor forsikringen p.g.a. skærpede helbredsvilkår er antaget med forhøjet
præmie, falder således udenfor reglerne i PL § 18 A, idet sådanne
præmienedsættelser må betragtes som led i den oprindelige indgåede
forsikringsaftale.
Der er imidlertid ikke fundet hjemmel til at undtage situationer, hvor
præmienedsættelsen skyldes, at ejeren af rateforsikringen m.v. bliver invalid
indenfor 10-årsperioden, og dette efter forsikringens vilkår berettiger til
præmiefritagelse.
Tilfælde, hvor forsikringen er tegnet med en overlevelsesrente for ejerens
ægtefælle og hvor nedsættelse/ophør af forsikringen skyldes seperation eller
skilsmisse inden 10 år efter tegningen, findes ligeledes at være omfattet af
efterbeskatningsreglerne i § 18 A.
Om ovennævnte afgørelser samt afgørelser vedr. kollektiv
gruppeforsikringsordninger med svingende præmier, manglende præmiebidrag i en
periode, ændring af forfaldstidspunkterne, dispositioner efter PL § 30 og
produktmix, se skat 1989.7.557.
Efter bestemmelserne i PL § 18 A, stk. 1, skal de for meget fratrukne
beløb forhøjes med 6 pct. pr. år fra udløbet af fradragsårene og indtil
udløbet af det indkomstår, hvori præmie- eller bidragsbetalingen nedsattes
eller ophørte. Hvor der er tale om en ordning, som er overgået fra at være
en ordning i ansættelsesforhold til en ordning uden for ansættelsesforhold
eller omvendt, skal der ved anvendelse af procenttillægget tages hensyn til
såvel arbejdsgiverperioden som de af arbejdsgiveren indbetalte bidrag, i det
det dog i givet fald kun vil være de private indbetalinger, der skal
fradragsmæssigt omfordeles, jfr. Skat 1989.7.556, pkt.4. Tillægget skal
som den øvrige del af forhøjelsen medregnes i den personlige indkomst for
hvert indkomstår i ovennævnte periode.
Eksempel:
En pensionsopsparer, som oprindeligt har indgået aftale om 10 årlige
indbetalinger a 80.000 kr. til en rateforsikring, ophører med indbetalingen
efter det 5. års indbetaling.
Indkomstansættelsen for 1. indbetalingsår skal derfor forhøjes således:
Foretaget fradrag ...................... 80.000 kr.
Korrekt 1/10-fradrag ................... 40.000 kr. 40.000 kr.
-----------
6 pct.'s tillæg fra 31.december i 1. indbetalingsår til 31.december i det
år, hvori indbetalingen ophørte (år 6, idet det forudsættes, at samtlige
præmier for 5. indbetalingsår er betalt)
30 pct. (6% x 5) af 40.000 kr. = ................... 12.000 kr.
-----------
Forhøjelse for år 1 ................................ 52.000 kr.
2.5.4. Ophævelse af ordningen
Da krav om efterbeskatning vil kunne ramme den skattepligtige unødigt
hårdt, er der i bestemmelserne i PL § 18 A, stk. 2, givet den skattepligtige
mulighed for at vælge mellem efterbeskatning (og opretholdelse af ordningen)
eller fuldstændig ophævelse af ordningen uden afgiftsmæssige konsekvenser.
Hvis skatteyderen vælger at ophæve ordningen efter PL § 18 A, stk. 2, vil
det medføre, at den pågældende i skattemæssig henseende stilles som om,
ordningen aldrig var oprettet. Dette skal ske på den måde, at de foretagne
fradrag fuldt ud medregnes i den skattepligtiges indkomst (fra indkomståret
1987 som personlig indkomst) for fradragsårene. Også i denne situation skal
de tilbageregulerede fradragsbeløb forhøjes med 6 pct., jf. § 18 A, stk. 1,
for hvert år fra udløbet af fradragsårene og indtil udløbet af ophørsåret.
Ordningen betragtes herefter skattemæssigt som bortfaldet.
Hvis der til en ordning, der ophæves efter PL § 18 A, stk.2, er overført
beløb fra en anden pensionsordning efter PL § 41, er det kun den del af
ordningen, der omfattes af omberegningen, der kan hæves afgiftsfrit. Hvis det
overførte beløb hæves sammen med den øvrige del af ordningen, skal der
betales afgift og indkomstskat af det overførte beløb efter lovens
almindelige regler om ophævelse i utide, Skat 1988.4.231.
Opfyldningsfradraget efter PL § 18, stk.5, gælder også ved omberegning
efter PL § 18A. Ophævelsesbestemmelsen i PL § 18 A, stk.2, kan derfor kun
benyttes, hvis omberegningen under anvendelse af opfyldningsfradraget faktisk
medfører en ændring af fradraget i forhold til det fradrag, der følger af
pensionsaftalen.
En skatteyder, der kan ophæve en pensionsordning efter PL § 18 A, stk. 2,
kan i stedet vælge at ophæve ordningen efter lovens § 29, jf. § 48. Ophæves
ordningen efter PL § 29, vil der foruden afgift og indkomstskat efter § 48
blive efterbeskatning efter PL § 18 A, stk. 1. Der henvises i øvrigt til §§
21-22 i ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 732 af 17.
oktober 1986.
2.6. Fælles beskatnings- og afgiftsregler for pensionsordninger med
løbende udbetalinger, rateforsikring og rateopsparing
2.6.1. Beskatning ved normal udbetaling
Alm. indkomst
Efter PL § 20, stk. 1, nr. 1, skal pension fra en pensionsordning med
løbende udbetalinger medregnes til den skattepligtige indkomst
(personlig indkomst).
Løbende - garanterede - ydelser fra forsikringer, der omfattes af PL § 5,
er dog kun indkomstskattepligtige, såfremt de udbetales til forsikrede selv
eller i kraft af en begunstigelsesbestemmelse til forsikredes ægtefælle,
herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses
livsarvinger, under 24 år. Bestemmelsen om indkomstskat ved udbetaling til
ægtefælle, livsarvinger m.v. skal kun anvendes, hvor udbetaling med hjemmel i
policen sker direkte til den pågældende.
Beskatningstidspunktet for løbende pensionsudbetalinger blev i lsr.
1986.34 fastlagt til forfaldstidspunktet for den enkelte månedlige
pensionsudbetaling. Retten fastslog, at retserhvervelsestidspunktet til
første ydelse fra en enkepension var indtruffet ved ægtefællens dødsfald og
ikke først på det tidspunkt, hvor forsikringsselskabet formelt anerkendte
erstatningspligten og foretog en samlet udbetaling af de tidligere forfaldne
beløb.
Efter PL § 20, stk. 1, nr. 2, medregnes udbetalinger fra en
rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til forsikrede selv
i overensstemmelse med policens vilkår om ratevis udbetaling til den
skattepligtige indkomst. Det samme gælder udbetaling af rater efter
forsikredes død, såfremt raterne i kraft af en begunstigelsesbestemmelse
udbetales til forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller
livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger, under 24 år.
Rater fra en annuitetsforsikring eller arverente, der er omfattet af
overgangsreglen, er fortsat indkomstskattepligtige, selv om udbetalingen sker
til andre end ægtefælle eller livsarvinger under 24 år.
Den del af raterne fra en annuitetsforsikring eller arverente i
pensionsøjemed, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før 1. januar
1954, skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, men
rentetilvæksten af denne del af forsikringen er skattepligtig efter reglerne
i PL § 53, se I 2.3.4.
Vedrørende løbende udbetalinger og rateudbetalinger til ejerens fraskilte
eller fraseparerede ægtefælle som tilfalder denne i kraft af udlodning ved
skifte af fællesbo eller som tilfalder en af denne indsat begunstiget, se
afsnit I 2.11.
Afgift
Tilfalder løbende ydelser fra forsikringer omfattet af PL § 5
(garanterede) eller rateudbetalinger fra rateforsikring eller rateopsparing i
pensionsøjemed ejerens ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller
livsarvinger, herunder stedbørn og disses arvinger, under 24 år i kraft af
ægteskabs- og arvelovgivningens almindelige regler samt begunstigede
livsarvinger over 24 år, vil udbetalingerne ikke være indkomstskattepligtige.
Virkningen af, at retten til ydelserne tilfalder en person, der ikke er eller
ikke længere er indkomstskattepligtig af beløbene efter PL § 20, er, at
ordningen skal afgiftsberigtiges, PL § 29, stk. 2. Afgiften beregnes af det
beløb, som på tidspunktet for rettens erhvervelse eller
indkomstskattepligtens ophør kunne være udbetalt til den pågældende ved
ordningens ophævelse.
Der svares ingen indkomstskat, jf. § 48, stk. 1.
Løbende livsbetingede ydelser, der forfalder til udbetaling efter
afgiftsberigtigelserne, vil stadig være indkomstskattepligtige for
modtageren, jf. PL § 50, stk. 4, 1 pkt., skd. 20.78.
Om udbetalinger fra ordninger, der er valgt beskattet efter PL § 50, se I.
3.5.
2.6.2. Beskatning ved ophævelse i utide
Afgift
Ved engangsudbetaling og lignende udbetaling, som ikke er
indkomstskattepligtig efter PL § 20, skal der svares en afgift på 40 pct., PL
§ 29, stk. 1. Vedr. engangsudbetaling af bonus, se dog I 2.10. Af
forsikringsordninger med løbende udbetalinger og rateforsikring samt
rateopsparing i pensionsøjemed skal der endvidere svares indkomstskat efter
reglerne i PL § 48. Der skal ikke svares indkomstskat ved ophævelse m.v. af
pensionskasseordninger. Efter bekendtgørelse nr. 75 af 16. marts 1972 vil der
kunne fritages for tillægsskat (nu indkomstskat) i visse tilfælde ved
tilbagekøb af en forsikring, der er omfattet af PL §§ 2, 5 eller 7. Der
findes ikke tilsvarende mulighed for rateforsikring og rateopsparing i
pensionsøjemed. Vedrørende indkomstskat efter § 48, se afsnit I. 2.12.
I det afgiftspligtige beløb skal fragå evt. uafskrevne kapitalindskud,
hvis der er indtrådt afgiftspligt for hele den pågældende ordning, jfr. PL §
35.
I henhold til Statsanstaltens regulativ for pensionsforsikringer kan der
ske forlods udbetaling af forsikringssummen efter en livs- og
invaliderenteforsikring i tilfælde, hvor forsikrede i forsikringstiden rammes
af stedsevarende 2/3 invaliditet. I så fald reduceres invaliderentens
årsbeløb med et beløb svarende til helårsrenten af den forlods udbetalte sum.
En sådan forlodsudbetaling er kun omfattet af PL § 25, nr. 2 (25 henholdsvis
40 pct. afgift), for så vidt angår den del af det udbetalte beløb, der
hidrører fra kapitalforsikringen, medens der af den del, der aktuarmæssigt
tilvejebringes gennem reduktion af invaliderentens årsbeløb, skal svares 35
henholdsvis 40 pct. afgift og eventuel indkomstskat efter PL § 29, stk. 1, §§
33 A og 48 (tilbagekøb), se skd. 30.253.
Afgiftspligten indtræder på tidspunktet for udbetalingen og ikke f.eks.
ved forsikredes anmodning om udbetaling af forsikringen, jf. lsr. 1986.37.,
hvor opsigelse af en rateforsikring var indgivet den 29. december 1981,
medens forsikringen var opgjort pr. 2. februar 1982. Under henvisning til
bl.a. PL § 29, blev det lagt til grund, at udbetalingstidspunktet var
afgørende for afgiftspligtens indtræden og dermed også for tidspunktet for
tillægsskattens beregning.
2.6.3. Beskatning ved dispositioner i strid med pensionsformålet
Afgift
Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant svares en
afgift på 40 pct. af det beløb, der på tidspunktet for dispositionen m.v.
kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af
fripolice eller lignende. Det samme gælder, hvis der foretages en disposition
m.v., der medfører, at ordningen ikke længere opfylder betingelserne i
kapitel 1, PL § 30. Der skal også i disse tilfælde svares indkomstskat, jf. I
2.6.2. Med de nævnte dispositioner sidestilles ændring af
udbetalingsvilkårene for en rateforsikring eller en rateopsparing i
pensionsøjemed efter det aftalte tidspunkt for første udbetaling, jf. PL §
30, stk. 1.
Reglerne om afgiftspligt ved dispositioner i strid med pensionsformålet
anvendes også på ændringer i pensionsordninger, der er oprettet før PL's
ikrafttræden, men som omfattes af overgangsreglerne, medmindre ændringen kan
forenes med PL's almindelige betingelser for en ordning af den pågældende
art.
Såfremt en afgiftspligtig disposition eller overførsel kun vedrører en del
af ordningen, og der inden udløbet af fristen for afgiftens indbetaling
oprettes selvstændig police eller konto for den resterende del, skal afgiften
kun beregnes af det beløb, som dispositionen m.v. vedrører, PL § 30, stk. 4.
Der indtræder ikke afgiftspligt ved udlodning til ægtefælle ved skifte af
et fællesbo med respekt af udbetalingsvilkårene m.v. Det betragtes ikke som
en afgiftspligtig disposition, hvis ægtefællen efter udlodningen indsætter
begunstigede efter reglen i PL § 5, stk. 2. Der indtræder heller ikke
afgiftspligt for overgang af en overlevelsesrente til en fraskilt ægtefælles
fri rådighed efter reglerne i lov om bevarelse af enkepensionsret ved
separation og skilsmisse jf. PL § 30, stk. 2. Se i øvrigt afsnit I. 2.11.
I det afgiftspligtige beløb skal fragå et eventuelt uafskrevet
kapitalindskud, hvis der er indtrådt afgiftspligt for hele den pågældende
ordning, PL § 35.
Såfremt klage over en foretagen afgiftsberigtigelse medfører, at en del af
afgiften tilbagebetales, ydes der en indkomstskattefri rentegodtgørelse.
Rentegodtgørelsen udgør 1 pct. pr. påbegyndt måned og beregnes fra det
tidspunkt, hvor afgiften blev indbetalt til Statsskattedirektoratet, jf. PL §
39, stk. 3.
Når der er indtrådt afgiftspligt, er ordningen ikke længere omfattet af
kapitel 1. Dette medfører, at skatteyder er skattepligtig af arbejdsgivers
bidrag til forsikringen (herunder også af de beløb, der eventuelt er
tilbageholdt af arbejdstagerens løn). Hvor afgiftspligten kun omfatter en del
af ordningens værdi, gælder dette dog kun for den hertil svarende del af
ordningen, PL § 37.
2.6.4. Afgiftspligt - uanset skattepligt, PL § 32
I PL § 32 er optaget en bestemmelse om afgiftspligten, hvor arbejdstageren
eller ejeren af forsikringen ikke har været skattepligtig her i landet i den
periode, hvor indbetalingerne til ordningen har fundet sted. Reglen er fælles
for alle skattebegunstigede ordninger, skd. 27.9 og går ud på, at der også i
disse tilfælde skal svares afgift.
Hvis ordningen er oprettet før lovens ikrafttræden 1.januar 1972 og
arbejdstageren ikke har været fuldt skattepligtig på noget tidspunkt under
ordningens beståen, skal der ikke svares afgift, i det omfang udbetalingen
eller ordningens værdi hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før lovens
ikrafttræden. Hvis skatteyderen derimod har været fuldt skattepligtig her til
landet i en periode, hvor ordningen har bestået, skal der svares afgift ved
ophævelsen, uanset om der i skattepligtsperioden er sket indbetalinger til
ordningen (er foretaget fradrag for præmier m.v.), se lsr 1976.172.
Personer, der skal betale afgift i henhold til PL, kan ikke få denne
tilbagebetalt eller reduceret med henvisning til de af Danmark indgåede
dobbeltbeskatningsoverenskomster, da bestemmelserne heri ikke omfatter
sådanne afgifter, jf. skd.cirk. nr.24 af 16.dec. 1986, pkt.1.
I ØLD af 16. august 1979 (Skd. 53.162) er det fastslået, at en
pensionsordning i relation til PL § 32, stk. 2, må anses for ophørt allerede
ved medlemmets indgivelse af begæring om udtræden og ikke når
pensionstilgodehavendet udbetales.
2.6.5. Overgangsregler for ordninger fra før 1980
Overgangsregler vedrørende beregningen af afgiften findes i PL §§ 33 A og
34. For ordninger oprettet efter 1. januar 1980 udgør afgiften 40 pct.
Vedrører udbetalingen eller dispositionen m.v. en del af ordningen, anses
denne del efter PL § 34, stk. 1, fortrinsvis at hidrøre fra de seneste bidrag
eller præmier.
Afgiftssatserne fremgår af nedenstående skema:
ORDNINGER INDBETALINGER INDBETALINGER INDBETALINGER INDBETALINGER
OPRETTET FØR 1954 SAMT 1954-1971 OG 1972-1979 OG OG
I PERIODEN TILVÆKST VÆRDITILVÆKST VÆRDITILVÆKST VÆRDITILVÆKST
HERTIL HERTIL INDTIL HERTIL INDTIL FRA 1980
1980 1980 (UNDTAGEN
VÆRDITILVÆKST
PÅ INDB. FØR
1954)
------------------------------------------------------------------
1. januar
1980 eller 40%
senere
------------------------------------------------------------------
1. januar
1972-31. 35% 40%
december
1979
------------------------------------------------------------------
1. januar
1954-31. 25% 35% 40%
december
1971
------------------------------------------------------------------
Før 1.
januar 0% 25% 35% 40%
1954
------------------------------------------------------------------
2.7. Kapitalpension
2.7.1. Indledning
En kapitalpensionsordning kan enten etableres som en forsikringsordning
(kapitalforsikring i pensionsøjemed, jf. PL §§ 10-11) eller som en opsparing
i et pengeinstitut (opsparing i pensionsøjemed, jfr. PL §§ 12-13). For begge
ordninger gælder, at udbetalingen sker i form af et eengangsbeløb.
Ordningerne, der til og med indkomståret 1986 alene kunne oprettes som led i
et ansættelsesforhold, kan nu oprettes såvel i som uden for
ansættelsesforhold. En skatteyder, der tidligere har haft en
kapitalpensionsordning som led i et ansættelsesforhold, kan fra 1987 selv gå
over til at indbetale til den bestående ordning, uanset om ordningen
eventuelt har været hvilende i nogle år, og uanset om han i mellemtiden er
fyldt 60 år, jfr SKAT 1986.9.562, og cirkulære af 16.december 1986 pkt.92.
Fælles gælder det, at der er fastsat et maximum for indbetalinger, der kan
godkendes med skattemæssig virkning, jfr. I 2.7.7.2. Inden for dette maximum
har arbejdstageren bortseelsesret for det indskudte beløb. Er der tale om en
privat ordning, fragår beløbet - med visse begrænsninger - i indskyderens
personlige indkomst. Endelig kan der fra og med 27. marts 1986 knyttes en
invalidesumsforsikring til kapitalpensionsordninger, jfr. I 2.7.5 Med hensyn
til valg af § 50-beskatning for gruppelivsordninger, PL § 1, stk. 1, jfr. §
50, stk. 1, nr. 2, og for ikke fuldt skattepligtige personer, PL § 1, stk. 2,
henvises til I 3.5.
Af det efterfølgende vil fremgå, at kapitalpensionsordninger skal
indeholde bestemmelse om udbetaling til ejeren/kontohaveren selv tidligst ved
hans fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af
Ligningsrådet.
Pensionsalder under 60 år godkendt
Ligningsrådet har godkendt lavere pensionsalder bl.a. for
følgende grupper: Piloter i Falck, 55 år # Stewarder, stewardesser og piloter
i SAS, 55 år # Piloter i Flying Enterprise, 55 år # Piloter i Faroe Airways,
55 år # Piloter i Conair, 55 år # Pilotforeningen for Grønland, 55 år #
»Flyvende personel« samt flyveledere i flyvevåbnet, 52 år #
Hovedagenter i Dansk Folkeforsikringsanstalt, 55 år # Incasso-inspektører i
forsikringsselskabet Danmark, 55 år # Incasso-inspektører i Dansk
Spareselskab, 55 år # Assurandører i forsikringsselskabet Alka, 55 år #
Sergenter i forsvaret, 45 år # Dykkere i Svitzer, 55 år # Piloter i
Maersk-air, 55 år # Statsansatte flyveledere under luftfartsvæsen, 55 år #
Overordnet personale i Dansk Unilever A/S, 55 år # A-officerer, 52
henholdsvis 55 år # Søofficerer af reserven med navigatøruddannelse, 52
henholdsvis 55 år # Kontraktansatte piloter i Forsvaret, 55 år.
# Balletdansere ved Det Kongelige Teater, 48 år. # Ansatte i Det
Kongelige Operakor, kvinder 53 år, mænd 56 år.
Den lavere pensionsalder gælder kun arbejdsgiverordninger, som en
arbejdstager har indgået, mens han havde et ansættelsesforhold inden for et
af de ovennævnte områder. Private ordninger må derfor oprettes med sædvanligt
udbetalingstidspunkt. Ved fratræden før den nedsatte pensionsalder bevares
denne, såfremt indbetalingerne til ordningen ikke videreføres af ejeren eller
eventuelt af en ny arbejdsgiver.
2.7.2. Ordninger oprettet før 1.jan. 1972
For så vidt angår ordninger, der er oprettet før 1.jan. 1972, henvises til
LV 1987, afsnit I 2.7.2 (side 665).
2.7.3. Særligt vedrørende kapitalforsikring
Særligt gælder for kapitalforsikring i pensionsøjemed, at følgende
betingelser skal være opfyldt:
a. Policen skal være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab,
der er berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet.
Forsikringen skal oprettes inden forsikredes fyldte 60. år. Efter denne alder
kan en police dog oprettes som tillæg til en før denne alder oprettet police.
b. Policen skal være oprettet med forsikringstageren som forsikret og ejer
af forsikringen. Er policen oprettet efter aftale mellem en arbejdstager og
dennes arbejdsgiver med sidstnævnte som forsikringstager, skal arbejdstageren
være forsikret og ejer af forsikringen. Arbejdsgiveren kan dog tage forbehold
som nævnt i PL § 17. Det kan aftales, at forsikringssummen kun kommer til
udbetaling, såfremt arbejdstageren lever på det aftalte tidspunkt.
Forsikringen kan også tegnes som en ren dødsfaldsforsikring, men må i så fald
ikke give ret til udbetaling, hvis arbejdtageren dør senere end første
policedag efter hans fyldte 70. år. Bestemmelsen omfatter bl.a. de såkaldte
blandede livs- og kapitalforsikringer (livsforsikring med udbetaling), hvor
forsikringssummen udbetales på et forud fastsat tidspunkt eller ved død
forinden. Gruppelivsforsikringer er omtalt under 3.4.1. Ordninger, der er
valgt henført til beskatning efter PL § 50, er omtalt under pkt 3.5.
c. Er forsikringen ikke tegnet som en ren dødsfaldsforsikring, skal
policen indeholde bestemmelse om udbetaling til den forsikrede selv tidligst
ved hans fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af
ligningsrådet, og senest ved 1. policedag efter hans fyldte 70. år. Se I
2.7.1. om godkendelse af pensionsalder under 60 år. Der kan dog tillige
aftales udbetaling til arbejdstageren i tilfælde af tidligere indtruffen
invaliditet. Fra den 27. marts 1986 kan forsikringen kombineres med en
invalidesumforsikring, der udbetales til forsikrede i tilfælde af
invaliditet, som medfører en varig nedsættelse af erhvervsevnen med mindst
2/3. Se nærmere pkt 2.7.5.
Forbudet i RFL mod at pensionen kommer til udbetaling, medens
ansættelsesforholdet består, er ikke opretholdt ved PL. PL har endvidere
ophævet særreglen om kvindelige arbejdstageres mulighed for at få kapitalen
udbetalt ved ansættelsesforholdets ophør som følge af indgåelse af ægteskab.
d. Der kan ikke i policen indsættes andre begunstigede end forsikredes
»nærmeste pårørende«, jf. forsikringsaftalelovens § 105, eller
forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger,
herunder stedbørn og disses livsarvinger.
2.7.4. Særligt vedrørende opsparing i pensionsøjemed
For opsparing i pensionsøjemed skal følgende betingelser være opfyldt:
a. Opsparingen skal være påbegyndt før arbejdstagerens fyldte 60. år i en
bank eller sparekasse, der virker her i landet, eller med skatteministerens
godkendelse i en anden institution her i landet.
b. Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at kapitalen med påløbne
renter m.v. skal udbetales til kontohaveren. Er ordningen led i et
ansættelsesforhold, kan arbejdsgiveren dog tage forbehold som nævnt i PL §
17. Endvidere skal der være truffet bestemmelse om udbetaling i tilfælde af
arbejdstagers død. Undladelse af at indsætte begunstigede i ordningen
medfører dog ikke, at ordningen af den grund falder uden for PL afsnit I,
Skat 1989.6.484.
c. Til kontoen skal endvidere være knyttet bestemmelse om, at udbetaling
til kontohaveren sker tidligst ved hans fyldte 60. år, medmindre lavere
aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet og senest ved hans fyldte 70. år.
Se I 2.7.1. om godkendelse af pensionsalder under 60 år. Det kan tillige
aftales, at der sker udbetaling til kontohaveren i tilfælde af invaliditet.
Udbetaling fra opsparingsordning i anledning af invaliditet kan i modsætning
til, hvad der gælder for pensionskasse- og forsikringsordninger, kun ske,
hvis invaliditeten berettiger til at oppebære højeste eller mellemste
førtidspension efter reglerne i lov om social pension. Fra den 27. marts 1986
kan opsparingskontoen knyttes til en invalidesumsforsikring, som udbetales i
tilfælde af invaliditet, som efter reglerne i lov om social pension
berettiger forsikrede til at oppebære højeste eller mellemste førtidspension,
jf. PL § 12, stk. 2. Se nærmere pkt. 2.7.5.
d. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter kontohaverens død
til andre end hans ægtefælle, hverunder fraskilt ægtefælle, eller
livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.
2.7.5. Invalidesumsforsikring
Fra og med den 27. marts 1986 åbnedes der mulighed for til en
kapitalpensionsordning at knytte en invalidesumsforsikring, der udbetales ved
en varig nedsættelse af erhvervsevnen med 2/3 eller mere, jf. PL § 10, stk.
2, og § 12, stk. 2.
En invalidesumsforsikring er en ren risikoforsikring, der kun kommer til
udbetaling i tilfælde af, at forsikrede bliver invalid inden det aftalte
udbetalingstidspunkt for kapitalpensionsordningen.
Invalidesumsforsikring, der oprettes i tilknytning til en
kapitalpensionsordning, er omfattet af PL's afsnit I. Tegnes en
invalidesumsforsikring uden tilknytning til en kapitalpensionsordning, er den
omfattet af PL's afsnit II, hvor den behandles efter reglerne for en syge- og
ulykkesforsikring. Se nærmere pkt. 3.3. Præmierne til en
invalidesumsforsikring indgår i det beløb, der maximalt kan anvendes til en
kapitalpensionsordning, jf. PL § 16 og afsnit 2.7.7.2.
Når der er tegnet invalidesumsforsikring i tilknytning til en
kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, kan invalidesummen
udbetales uafhængig af kapitalpensionen og den afgiftsberigtiges særskilt,
jf. PL § 25, nr. 3. PL § 26, stk. 1, er udformet således, at udbetaling af
invalidesum ikke medfører samtidig pligt til at afgiftsberigtige den samlede
værdi af den pågældendes kapitalpensionsordninger.
Ejeren kan således fortsætte sin kapitalpensionsordning, uanset at
invalidesummen er udbetalt ham.
Ønsker ejeren i tilfælde af invaliditet selve kapitalpensionsordningen
udbetalt, helt eller delvis, efter reglerne i lovens § 10, stk. 1, nr. 3,
eller § 12, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med § 25, nr. 2, vil bestemmelserne i
lovens § 26 derimod medføre, at der skal betales afgift af hele ordningens
værdi, og at eventuelle andre kapitalpensionsordninger skal afgiftsberigtiges
samtidig. Ønsker ejeren kun en del af ordningen udbetalt, kan afgiftspligten
dog begrænses til denne del mod betaling af afgift og indkomstskat efter
reglerne i lovens § 28 og § 48.
2.7.6. Præmier og bidrag
Efter at der med skattereformen er indført mulighed for at oprette en
privat kapitalpensionsordning, er reglerne om præmie- og bidragsbetaling
ændret således, at disse skal indbetales af ejeren selv på en privat ordning,
medens arbejdsgiveren fortsat skal indbetale på en ordning oprettet som led i
et ansættelsesforhold.
Private ordninger
Indbetalinger til en privat oprettet kapitalpensionsordning kan af ejeren
fradrages i hans personlige indkomst, jf. personskatteloven § 3, stk. 2, nr.
3, og PL § 18, stk. 1.
Indskud på en forsikringsordning fradrages i forfaldsåret, medens indskud
på en opsparingsordning fradrages i det indkomstår, hvori indbetalingerne har
fundet sted. Denne forskel skyldes, at der ved opsparingsordninger - i
modsætning til forsikringsordninger - ikke er et egentligt forfaldstidspunkt
for indbetalingerne.
Arbejdsgiverordninger
Foretages indbetalingerne af arbejdgiveren, er der ifølge PL § 19
bortseelsesret for de af arbejdsgiveren foretagne indbetalinger.
Indbetalingerne skal således ikke medregnes til arbejdstagerens
skattepligtige indkomst.
Gebyr til pengeinstituttet for forvaltning af værdipapirer under en
kapitalpensionsordning er ikke fradragsberettiget, da gebyret betales med
midler fra pensionsordningen og der efter PL § 19 ved indkomstopgørelsen
bortses fra indbetalingerne til ordningen. Såfremt arbejdstageren selv
betaler gebyret, gives der heller ikke fradrag ved indkomstopgørelsen, når
indbetalingen skal erstatte det depotgebyr, der årligt fratrækkes den
pågældende kapitalpensionskonto.
2.7.7. Maximering
2.7.7.1. 25.000 kr.grænsen
Fra og med indkomståret 1987 er maksimeringsreglerne i lovens § 16 ændret
således, at der til kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed for et
indkomstår i alt kan anvendes højst 25.000 kr. for hver person. Beløbet
reguleres efter reguleringstallet i § 20 i personskatteloven og udgør for
indkomståret 1989 27.100 kr. Beløbsgrænsen på 25.000 kr. (reguleret) er som
tidligere et samlet fradrag, der omfatter både indbetalinger til
kapitalforsikring og indbetalinger til opsparing i pensionsøjemed, ligesom
beløbsgrænsen gælder samlet for kapitalpensionsordninger, der oprettes i og
uden for ansættelsesforhold. Endelig omfatter beløbsgrænsen også
indbetalinger til invalidesumsforsikringer, der oprettes i tilknytning til
kapitalpension.
Fra og med indkomståret 1987, hvor der er blevet en almindelig adgang til
at oprette kapitalpension, blandt andet af selvstændige erhvervsdrivende med
svingende indtægter, gælder kravet om faste årlige bidrag ikke længere. Det
skal således ikke påvirke den skattemæssige gyldighed af en
kapitalpensionsordning, hvis indbetalingerne nedsættes eller standses. Der
vil endvidere være mulighed for at foretage engangsindskud i ordninger, der
tegnes privat. Hvor det drejer sig om kapitalpensionsordninger i
ansættelsesforhold, vil aftalen mellem arbejstager og arbejdgiver dog fortsat
kunne medføre en forpligtelse for parterne til at indbetale bestemte årlige
bidrag på grundlag af den indgåede aftale.
Fuld udnyttelse ved kombination
Ønsker en person at udnytte det maksimale fradrag (25.000 kr. reguleret),
kan han ved siden af arbejdsgiverordningen oprette en privat ordning, på
hvilken han kan indbetale forskellen mellem de af arbejdsgiveren indbetalte
bidrag og det maksimale bidrag. Den private ordning kan i nævnte tilfælde
oprettes efter det fyldte 60.år, Skat 1988.2.93. Den pågældende kan dog ikke
vælge at indbetale differencen på selve arbejdsgiverordningen. De 2 ordninger
skal af hensyn til forskellen i den skattemæssige behandling af indskuddene
(bortseelsesret for arbejdsgiverbidrag contra fradrag i den personlige
indkomst for egne bidrag, se pkt. 2.7.6.) holdes adskilt, jf. § 10 i
bekendtgørelse nr. 732 af 17/10 1986. Dette er dog ikke til hinder for, at
arbejdstageren, for eksempel efter fratræden, selv kan fortsætte
indbetalingerne til den tidligere arbejdsgiverordning. En fratrådt
arbejdstager, der har en hvilende kapitalpensionsordning fra før 1987, kan
således efter 1987 genoptage indbetalingerne for egen regning. Dette gælder,
selv om den pågældende i mellemtiden er fyldt 60 år. Der er heller ikke noget
til hinder for, at en privat tegnet kapitalpension senere kan inddrages som
led i en pensionsordning med en arbejdsgiver. Af hensyn til kontrollen med
indbetalingerne er det pålagt forsikringsselskaber og pengeinstitutter m.v.
at give alle kapitalpensionsaftaler påtegning om, hvorvidt de er oprettet som
led i en pensionsordning med en arbejdsgiver, eller om de er oprettet privat.
Det er endvidere pålagt forsikringsselskaber og pengeinstitutter m.v. at give
aftalerne påtegning om ændringer heri, jf. §§ 7, 10 og 13 i bekendtgørelse
nr. 743 af 17/10 1986.
Tilskrivning af bonus og renter
Tilskrivning af bonus og renter m.v. betragtes ikke som indbetalinger og
medregnes derfor ikke i foran nævnte beløbsgrænse, PL § 16, stk. 2. Der kan
indbetales til kapitalpensionsordning inden for de nævnte grænser, selv om
der tillige er oprettet rente- eller rateforsikring. Det maksimale beløb kan
indskydes, selv om forsikrede ikke har været skattepligtig til Danmark i hele
indkomståret, lsr.1980.47.
2.7.7.2. Overskridelse af 25.000 kr.grænsen
Hvis der i et indkomstår indbetales et større beløb end 25.000 kr.
(reguleret) til kapitalpension for arbejdstageren, skal det overskydende
beløb medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst for
det pågældende indkomstår som personlig indkomst, jf. PL § 21, 1. pkt. For
private ordninger mistes fradragsretten for bidrag udover 25.000 kr.-grænsen.
Der er dog i begge situationer mulighed for tilbagebetaling efter
bestemmelsen i lovens § 21 A, stk. 2, jf. I 2.7.9.3.
Ved beregning af 25.000 kr.-grænsen medregnes bidrag til
arbejdstagerordninger, private ordninger og invalidesumsforsikring.
Overskrider et års samlede indbetalinger for en ejer, der både har en ordning
som led i et ansættelsesforhold og en privat ordning, 25.000 kr., reduceres
det fradragsberettigede bidrag til den private ordning til differencen mellem
arbejdsgiverens bidrag og 25.000 kr. (reguleret), jf. PL § 18, stk. 2, 2.
pkt.
2.7.7.3. Tilbagebetaling ved overskridelse af 25.000 kr.-grænsen
Overskrides 25.000 kr.-grænsen har ejeren ikke krav på tilbagebetaling af
det for meget indskudte beløb, jfr. PL § 21A, stk.2 og 3. Han har dog
mulighed for, efter ansøgning til kommunens skatteforvaltning, at opnå
dispensation til tilbagebetaling af det overskydende beløb.
Dispensationsbestemmelsen bør praktiseres meget lempeligt. Det gælder også,
selv om fejlen måske forholdsvis let kunne være undgået, eller den skyldes
mangelfuldt kendskab til reglerne, medmindre det må antages, at der er tale
om bevidst parkering af penge i en kapitalpensionsordning.Tilbagebetaling
eller udbetaling kan betinges af, at det for meget indbetalte beløb medtages
ved opgørelsen af den skattepligtige formue fra og med det indkomstår, som
tilbagebetalingen vedrører.
Klage over kommunens afgørelse kan indbringes for den regionale told- og
skatteforvaltning, hvis afgørelse kan indbringes for den centrale told- og
skatteforvaltning. I Københavns og Frederiksberg kommuner kan kommunens
afgørelse påklages til den centrale told- og skatteforvaltning.
2.7.7.4. Fradraget skal kunne rummes i personlig
indkomst
Indenfor 25.000 kr.-grænsen gælder, at det indbetalte beløb - både for så
vidt angår arbejdstagerordninger og for så vidt angår private ordninger -
skal kunne rummes i forsikredes personlige indkomst, jf. PL § 18, stk. 2.
Den personlige indkomst opgøres efter reglerne i PSL § 3, men før fradrag
for kapitalpensionsbidraget. Præmier og bidrag til andre pensionsordninger
fradrages derimod fuldt ud ved opgørelsen af den personlige indkomst.
Kapitalpensionsbidraget skal kunne rummes i den således opgjorte
personlige indkomst, men før regulering efter overgangsreglerne i
personskattelovens §§ 21, 22 og 23 og inden anvendelse af reglerne om
overførsel/fremførsel af negativ personlig indkomst. Der henvises i øvrigt
til skd.cirk. af 16.dec. 1986, pkt 93-96 samt 98 og 99.
2.7.7.5. Overskridelse af den personlige indkomst. Privat ordning
Personer, der har oprettet en privat tegnet ordning, kan herefter ikke
opnå fradrag for indbetalinger, der overstiger den personlige indkomst i det
pågældende indkomstår. Er der i et indkomstår indbetalt 25.000 kr., og den
personlige indkomst uden fradrag for kapitalpensionsbidraget udgør 10.000
kr., kan der kun opnås fradrag for 10.000 kr. af indskuddet, og den
personlige indkomst bliver 0. Det overskydende beløb kan heller ikke
umiddelbart overføres som indskud i det følgende år, men det kan kræves
tilbagebetalt, jf. nedenfor. Fradraget for de resterende 15.000 kr. går tabt,
idet beløbet hverken kan overføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for den
pågældendes eventuelle ægtefælle eller fremføres til fradrag i senere
indkomstår. Fradraget kan således ikke gøre den personlige indkomst negativ
eller forøge et skattemæssigt underskud, jf PL § 18, stk 2.
Arbejdsgiverordning
For personer, der har oprettet en kapitalpension som led i en
pensionsordning med en arbejsdgiver, gælder i princippet samme regler, jf. PL
§ 21. Det gør dog en forskel i disse tilfælde, at indbetalingerne til en
arbejdsgiverordning holdes uden for arbejdstagerens skattepligtige indkomst
efter reglerne i PL § 19. Det medfører, at pensionsbidrag inden for 25.000
kr.-grænsen normalt vil kunne rummes i arbejdstagerens personlige indkomst,
da bidraget i realiteten er en lønindtægt for arbejdstageren, der modsvares
af et fradrag af samme størrelse. Kravet om, at bidraget skal kunne rummes i
den personlige indkomst, bliver derfor kun aktuelt i tilfælde, hvor
arbejdstagerens personlige indkomst er negativ. Dette vil kunne forekomme,
hvis arbejdstageren ved siden af ansættelsesforholdet driver en selvstændig
virksomhed, der giver underskud.
Er arbejdstagerens personlige indkomst negativ, skal en til det negative
beløb svarende del af pensionsbidraget medregnes ved arbejdstagerens
indkomstopgørelse, jf. PL § 21, 2. pkt. Herved udlignes det fradrag,
arbejdstageren indirekte har fået gennem bortseelsesretten, således at der
skattemæssigt bliver ligestilling mellem arbejdstageren og den, der har en
privat tegnet ordning. Er pensionsbidraget for eksempel 25.000 kr., og
arbejdstagerens personlige indkomst er minus 10.000 kr., skal indkomsten
forhøjes med 10.000 kr. til 0. Det overskydende beløb på 15.000 kr. er i
realiteten en lønindtægt, der modsvares af et fradrag af samme størrelse. Det
beløb, der for arbejdstagerens vedkommende kan tilbagebetales efter PL § 21
A, er herefter 10.000 kr., hvormed den skattepligtige indkomst er blevet
forhøjet, jf. I 2.7.7.6. Se i øvrigt skd.cirk. af 16.dec. 1986, punkt 91.
2.7.7.6. Tilbagebetaling ved overskridelse af den personlige indkomst
I de tilfælde, hvor bidraget ligger indenfor 25.000 kr.-grænsen, men
samtidig overstiger den pågældendes personlige indkomst, er der i PL § 21 A,
stk. 1, givet mulighed for at få det overskydende beløb udbetalt. I
modsætning til ovenfor under I 2.7.7.3 om overskridelse af 25.000
kr.-grænsen, har ejeren - hvis ordningen er privat - krav på at få det for
meget indbetalte beløb udbetalt. Er ordningen led i et ansættelsesforhold,
har arbejdstageren ligeledes krav på udbetaling i det omfang, indbetalingerne
medregnes i arbejdstagerens indkomstopgørelse efter PL § 21, 2. pkt., og
arbejdsgiveren samtykker i udbetalingen. Er der indbetalt til flere
ordninger, kan der fra hver enkelt ordning højst tilbagebetales et beløb, der
svarer til det indbetalte beløb i det pågældende indkomstår. Påløbne renter
tilbagebetales ikke. Anmodning om tilbagebetaling skal fremsættes overfor
vedkommende pensions- eller pengeinstitut ved udfyldelse af skema S 532.
2.7.8. Beskatning ved normal udbetaling
Ved udbetaling af kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed ved
pensionsbegivenhedens indtræden skal der svares afgift med 40 pct. af den
samlede værdi af alle ejerens kapitalforsikringer og opsparingsordninger i
pensionsøjemed, PL §§ 25, 26 og 26 A. Af de i pkt. c. og f. omhandlede
ordninger svares dog afgift med 40 pct. alene af det udbetalte beløb.
Ved ændring af pensionsbeskatningsloven i december 1979 og marts 1980 blev
afgiften forhøjet fra 25 til 40 pct., således at der for ordninger
oprettet efter 1. januar 1980 svares en afgift på 40 pct. i følgende
tilfælde:
a. ved udbetaling til ejeren efter det fyldte 60. år eller den lavere
pensionsalder, der måtte være godkendt af ligningsrådet, men inden hans
fyldte 70. år eller første policedag herefter,
b. ved udbetaling til ejeren efter indtruffen invaliditet, som berettiger
ham til at oppebære højeste eller mellemste førtidspension efter reglerne i
lov om social pension eller til at få forsikringssummen udbetalt i medfør af
policens bestemmelser om udbetaling ved invaliditet (se skd. 34.269 om
udbetaling fra en kapitalforsikring uden tilknyttet invaliderente),
Det bemærkes, at udbetaling fra en opsparingsordning mod erlæggelse af
40 % i afgift, i tilfælde af indtruffen invaliditet kan ske efter modtaget
dokumentation for tilkendt mellemste eller førtidspension.
c. ved udbetaling af invalidesum fra tilknyttet invalidesumsforsikring som
nævnt i punkt 2.7.5, eller
d. ved ejerens død,
e. ved ejerens fyldte 70. år eller første policedag herefter,
f. ved udbetaling til en frasepareret eller fraskilt ægtefælle eller
eventuelle begunstigede efter dennes død, når ordningen er udloddet til
ægtefællen efter § 30, stk. 2 og udbetales i overensstemmelse med
udbetalingsvilkårene.
40 pct.-afgiften efter pkt. a.-b. og d.-e. skal som nævnt svares af
den samlede værdi af ejerens kapitalforsikringer og opsparinger i
pensionsøjemed jfr. PL § 26. Hvis der i et tilfælde som nævnt ovenfor under
a. eller b. kun udbetales en del af denne værdi, kan ejeren
vælge at lade afgiften beregne af de udbetalte beløb, og svare
indkomstskat heraf. PL § 28, jfr. lsr. 1983.115.
Hvor ligningsrådet har godkendt en lavere pensionsalder end 60 år
(se I 2.7.1.), finder reglen om, at den samlede værdi af ejerens
kapitalpensionsordninger skal afgiftsberigtiges samtidig, kun anvendelse
for ordninger, der omfattes af godkendelsen.
Hvis f.eks. en skatteyder med en godkendt pensionsalder på 55 år har
etableret 2 kapitalpensionsordninger, der omfattes af ligningsrådets
tilladelse til at få disse udbetalt ved det 55. år, skal disse 2 ordninger
afgiftsberigtiges samtidig. Hvis der i denne situation kun udbetales
en del af den samlede værdi, skal der svares afgift og indkomstskat
efter ovennævnte regler.
Har den samme skatteyder derimod etableret een
kapitalpensionsordning med et udbetalingstidspunkt ved det 55. år, og med den
anden arbejsgiver en ordning med et udbetalingstidspunkt ved det 60. år (som
ikke omfattes af ligningsrådets godkendelse), kan førstnævnte ordning
udbetales ved det 55. år mod normalafgift, og uden at der skal svares
indkomstskat efter ovennævnte regler.
Afgiften skal erlægges, uanset om ejeren har været skattepligtig her
til landet i den periode, hvor indbetalingerne har fundet sted, PL § 32,
stk. 1. Se I. 2.12.
I lsr. 1972.79 er der truffet afgørelse vedrørende beskatning ved
udbetaling fra en kapitalforsikring, der er kombineret med en
sygeerstatning. Ved sygdom eller skade udbetales en løbende,
livsbetinget ydelse, medens der ved varig uarbejdsdygtighed udbetales en
kapitalerstatning. Udbetalt sygeerstatning fradrages ved udbetaling af
kapitalerstatningen. Landsskatteretten statuerede, at de udbetalte
sygeerstatningsbeløb var indkomstskattepligtige, idet beløbene ikke kunne
anses som acontoudbetalinger på kapitalerstatningen.
Se også skd. 30.253, hvor der efter statsanstaltens regulativ for
pensionsforsikringer kunne ske forlods udbetaling af forsikringssummen
efter en livs- og invaliderenteforsikring, når forsikrede ramtes af
stedsevarende 2/3 invaliditet, sådan at invaliderentens årsbeløb reduceredes
med et beløb svarende til helårsrenten af den forlods udbetalte sum. En sådan
forlodsudbetaling kan kun afgiftsberigtiges med normalafgiften på 25 hhv. 40
pct., for så vidt angår den del af beløbet, der hidrører fra
kapitalforsikringen, medens den del, der tilvejebringes ved reduktion af
invaliderentens årsbeløb, skal afgiftsberigtiges med 40 pct., ligesom der
skal svares indkomstskat efter PL § 48.
Om udbetaling af kapitalforsikringer, der er valgt beskattet efter PL
§ 50, se I. 3.5.
En arbejdstager havde en kapitalpension fra før 1958, hvorpå der siden
1972 var blevet indbetalt stigende bidrag samt 2 yderligere
kapitalpensionsordninger, oprettet efter 1. januar 1972. De 2 ordninger
oprettet efter 1972 samt de forøgede indbetalinger til ordninger fra før
1958, skulle afgiftsberigtiges med normalafgift ved det fyldte 70. år, medens
ordningen fra 1958 kunne fortsætte til arbejdstageren fratrådte sin stilling,
skd. 64.46.
Overgangsregler for ordninger fra før 1980 - procentsatser
Ved lovændringen i december 1979 og marts 1980 blev der indført nye
overgangsregler for kapitalpensionsordninger (§§ 26 A og 27).
For ordninger, oprettet i perioden 1. januar 1958 til 31. december
1979, svares en afgift på 40 pct. af den del af udbetalingen,
der hidrører fra indbetalinger der forfaldt efter 31. december 1979 og
vedrører tiden efter denne dato. Endvidere skal der beregnes 40 pct. i afgift
af rentetilskrivninger m.v., der foretages efter 1. januar
1980 vedrørende de før denne dato opsamlede midler, mens der af den
øvrige del af udbetalingen svares en afgift på 25 pct.
I forbindelse med lovændringen blev det pålagt pengeinstitutter,
forsikringsselskaber m.v. at opgøre ordningens værdi pr. 31. december
1979. Specielt for kapitalopsparingsordninger gælder, at værdipapirer
under ordningen opgøres til kursen pr. 31/12 1979. Obligationer skal dog
optages i opgørelsen til kurs 75, såfremt kursværdien var lavere end 75.
For ordninger, oprettet før 1. januar 1958, foretages en
opgørelse af ordningens værdi pr. 31. december 1979 og denne del kan ved
pensionsalderens indtræden udbetales afgiftsfrit. Såfremt der til en
sådan ordning er sket en forøgelse af indbetalingerne efter 1.
januar 1972, d.v.s. at de årlige indbetalinger overstiger det største beløb,
der er indbetalt i et af årene 1969, 1970 og 1971 skal den del af
udbetalingen, der hidrører fra denne forøgelse dog afgiftsberigtiges med 25
pct.
Indbetalinger, der foretages efter 1. januar 1980 skal
afgiftsberigtiges med 40 pct., ligesom rentetilskrivninger
m.v. til de før 1. januar 1980 opsamlede midler også skal afgiftsberigtiges
med 40 pct. Der bortses dog fra rentetilskrivninger m.v. til beløb, der
hidrører fra arbejdstagerens egne indbetalinger før 1. januar 1972.
Til brug ved beregningen af disse beløb, har skattedepartementet erklæret
sig indforstået med, at pengeinstitutterne betragter halvdelen af
kontienes indestående pr. 1. januar 1972 som hidrørende fra
arbejdstagerbidrag.
Skattedepartementet har endvidere tiltrådt, at pengeinstitutterne ved
rentefremføringen fra 31. december 1971 til 31. december 1979 af den
del af kontienes indestående, der herefter betragtes som arbejdstagerbidrag,
anvender en rentesats svarende til gennemsnittet for denne periode af
Københavns fondsbørs' totale obligationsrentegennemsnit ultimo de enkelte år.
Det samme gælder kapitalpensionsfonds, der er godkendt i medfør af PL §
23, skd. 56.41, og ligeledes kapitalforsikringer i pensionsøjemed, skd.
58.266.
Fra foranstående regler er der gjort undtagelse for personer, som
den 1. januar 1980 var fyldt 60 år eller havde opnået en lavere - af
ligningsrådet godkendt - pensionsalder, idet der for disse kun beregnes
afgift med 25 pct. af den værditilvækst efter 1. januar 1980, som hidrører
fra indbetalinger, der forfaldt før denne dato, PL § 26 A, stk. 4.
Afgiftsberigtigelse skal senest ske ved arbejdsforholdets ophør
efter det fyldte 70. år, smh. ovenfor under e), jfr. PL § 27, stk.1, nr.1.
Ved udbetaling af en kapitalpensionsordning, der omfattes af
overgangsreglerne, til en kvindelig arbejdstager ved arbejdsforholdets ophør
på grund af indgåelse af ægteskab, skal der betales afgift efter
reglerne om afgiftsberigtigelse ved normal udbetaling.
Når en kapitalpensionsordning var afgiftspligtig efter RFL § 6, c (d.v.s.
andre ordninger end »gamle« kapitalpensionsordninger), skal der
ved afgiftsberegningen bortses fra den del af udbetalingen m.v., der
hidrører fra arbejdtagerens egne bidrag før 1. januar 1972 ligesom der
heller ikke skal beregnes afgift af rentetilskrivninger m.v. efter 31.
december 1979 til disse bidrag.
En »gammel« kapitalpensionsordning, d.v.s. en ordning, hvori
arbejdstageren er indtrådt før 1. januar 1958, kan udbetales i de
tilfælde, der er nævnt ovenfor under a.-b. og d.-f. Endvidere kan udbetaling
ske ved fratræden før det fyldte 60. år, når arbejdstageren inden 3 måneder
efter fratrædelsen forlanger »afgiftsberigtigelse«, idet
afgiftsberigtigelse i PL § 27 i denne forbindelse blot skal forstås således,
at der gennem indgivelse af afgiftsanmeldelse sker en skattemæssig frigivelse
af midlerne. En sådan »afgiftsberigtigelse« skal omfatte samtlige
gamle pensionsordninger, som arbejdstageren måtte have. Afgiftsfriheden for
»gamle« pensionsordninger omfatter også indbetalinger efter 1.
januar 1972.
Hvis der i ovennævnte tilfælde er sket en forøgelse af indbetalingerne
efter 1. januar 1972, d.v.s., at de årlige indbetalinger overstiger det
største beløb, der er indbetalt i et af årene 1969, 1970 og 1971, sker
afgiftsberigtigelse som nærmere omtalt under det følgende pkt. 2.7.9.
En forlængelse af indbetalingsperioden kan ikke sidestilles med en
forøgelse af indbetalingerne, idet der herved forstås den forøgelse, der
sker ved, at indbetalingerne efter 1971 overstiger det største beløb, der er
indbetalt i et af de 3 sidste år før lovens ikrafttræden.
Nedenfor er afgiftssatserne ved normal udbetaling fra
kapitalpensionsordninger vist i skemaform.
ORDNINGER INDBETALINGER INDBETALINGER INDBETALINGER INDBETALINGER
OPRETTET FØR 1958 SAMT 1958-1971 OG 1972-1979 OG OG
I PERIODEN TILVÆKST VÆRDITILVÆKST VÆRDITILVÆKST VÆRDITILVÆKST
HERTIL HERTIL INDTIL HERTIL INDTIL FRA 1980
1980 1980
------------------------------------------------------------------
1. januar
1980 eller 40%
senere
------------------------------------------------------------------
1. januar
1972-31. 25% 40% 1)
december
1979
------------------------------------------------------------------
1. januar
1958-31. 25% 2) 25% 2) 40% 1)2)
december
1971
------------------------------------------------------------------
Før 1.
januar afgiftsfri afgiftsfri afgiftsfri 3) 40% 1)2)
1958
------------------------------------------------------------------
1) Hvis arbejdstageren den 31.december 1979 var fyldt 60 år eller havde
opnået en lavere pensionsalder, der er godkendt af ligningsrådet, eller hvis
han opfyldte betingelserne for at få policen eller kontoen udbetalt på grund
af invaliditet, skal der ikke betales 40 pct. af hele rentetilvæksten. I
disse tilfælde skal 40 pct. afgift kun betales af den del af udbetalingen,
der hidrører fra betalinger efter 31.december 1979 og fra rentetilvækst til
disse indbetalinger, medens de tidligere regler anvendes på forsikringens
værdi pr. 31.december 1979 og senere rentetilvækst til denne del, jfr. PL §
26A, stk.4 (25 %)
2) Der skal ved afgiftsberegningen bortses fra summen af arbejdstagerens
egne indbetalinger før 1.januar 1972 samt værditilvækst heraf i hele
perioden.
3) Forøgelse af indbetalinger og tilvækst heraf: 25%.
2.7.9. Beskatning ved ophævelse i utide og dispositioner i strid med
pensionsformålet
Ved udbetaling fra en kapitalforsikring og fra en opsparing i
pensionsøjemed i andre tilfælde end de ovenfor under I 2.7.11 a.-f. nævnte
samt ved overdragelse eller anden overførelse til eje eller pant eller ved
andre dispositioner m.v., der medfører, at ordningen ikke længere opfylder
betingelserne i kap. 1, jfr. PL § 30, skal der dels svares afgift, dels
indkomstskat efter reglerne i PL § 48.
Kapitalforsikring
Af kapital forsikring i pensionsøjemed svares afgift med 40
pct. af den del af værdien, der hidrører fra indbetalinger, der
forfaldt efter 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dato,
samt værditilvækst efter 31. december 1979 vedrørende de før 1.
januar 1980 opsamlede beløb. Af den del af udbetalingen eller ordningens
værdi, der hidrører fra indbetalinger og værditilvækst i perioden 1.
januar 1972 til 31. december 1979, svares 35 pct. Endvidere svares der
indkomstskat efter PL § 48 af den del af ordningens værdi, der
afgiftsberigtiges med 35 og 40 pct. Af den del af udbetalingen m.v., der
hidrører fra arbejdsgiverens bidrag, og som er indbetalt før den 1.
januar 1972, svares afgiften alene med 25 pct., og der skal ikke
pålignes indkomstskat af den del af udbetalingen eller værdien. Der skal
derimod svares afgift med 25 pct., selv om der foreligger en
kapitalpensionsordning, hvori arbejdstageren er indtrådt før 1. januar 1958,
og som derfor havde været delvis afgiftsfri ved normal udbetaling. Den del af
udbetalingen m.v., der hidrører fra arbejdstagerens egne bidrag til
ordningen, og som er indbetalt før 1.1. 1972, er helt afgiftsfri,
ligesom der heller ikke skal svares afgift af den
værditilvækst, der tilskrives til disse bidrag efter 1. januar
1980.
Kapitalopsparing
Af kapital opsparing i pensionsøjemed svares afgift med 40
pct. af den del af udbetalingen, der hidrører fra indbetalinger, der
forfaldt efter 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dato, samt
rentetilskrivninger efter 31. december 1979 vedrørende de før denne dato
opsamlede beløb. Der svares afgift med 35 pct. af den øvrige del af
udbetalingen. Der svares endvidere indkomstskat efter PL § 48 af den del af
ordningens værdi, der afgiftsberigtiges med 35 og 40 pct. Det afgiftspligtige
beløb reduceres med summen af de beløb, hvormed arbejdsstagerens egne
årlige bidrag før 1.1. 1972 har oversteget 350 kr. Det bemærkes, at der
således også skal pålignes indkomstskat af den del af indeståendet, der
hidrører fra indbetalinger foretaget før 1.1. 1972, jfr. PL § 28, § 34, stk.
4 og § 48, stk. 1.
Ved udbetaling i henhold til § 27, stk. 1, nr. 3 (udbetaling fra en
ordning oprettet før 1. januar 1958 ved fratræden af stilling hos
arbejdsgiveren før det fyldte 60. år) skal den del af ordningens værdi
der hidrører fra forøgede indbetalinger efter 1. januar 1972 (jfr. §§ 11 og
13) afgiftsberigtiges efter ovenstående regler med henholdsvis 35
pct. og 40 pct. og der skal svares indkomstskat. Der kan dog i stedet
oprettes en ny selvstændig police eller konto for den afgiftspligtige
del, således at denne kan opretholdes efter fratrædelsen på de hidtidige
vilkår, skd. 34.270.
Afgiftspligten - og dermed også pligten til at svare indkomstskat
- indtræder ved udbetalingen fra ordningen, uanset om kontoen på et
tidligere tidspunkt er opsagt til udbetaling, jfr. ordlyden i PL §§ 25-29.
Ifølge PL § 30, stk. 2, finder de foran omtalte regler ikke
anvendelse, når en kapitalpensionsordning eller en del af denne i
forbindelse med skifte af et fællesbo udloddes til den ene ægtefælle med
respekt af udbetalingsvilkårene m.v.
Fra den 27. marts 1986 er ægtefællen selvstændig afgiftspligtig
af den udloddede del. Det samme gælder ved bosondring. Det betragtes ikke
som en afgiftspligtig disposition, hvis ægtefællen efter udlodningen
indsætter begunstigede efter reglerne i PL § 5, stk. 2 (forsikringsordningen)
eller efter reglerne i PL § 12, stk. 1, nr. 4 (opsparingsordninger), jfr. PL
§ 30, stk. 2.
Nedenfor er afgiftssatserne ved ophævelse i utide m.v. af
kapitalpensionsordninger vist i skemaform.
ORDNINGER INDBETALINGER INDBETALINGER INDBETALINGER INDBETALINGER
OPRETTET FØR 1958 SAMT 1958-1971 OG 1972-1979 OG OG
I PERIODEN TILVÆKST VÆRDITILVÆKST VÆRDITILVÆKST VÆRDITILVÆKST
HERTIL HERTIL INDTIL HERTIL INDTIL FRA 1980
1980 1980
------------------------------------------------------------------
1. januar
1980 eller 40%
senere
------------------------------------------------------------------
1. januar
1972-31. 35% 40%
december
1979
------------------------------------------------------------------
1. januar Forsikring
1958-31. 25% 1) 35% 40% 3)
december Opsparing
1971 35% 2)
------------------------------------------------------------------
Før 1. Forsikring Forsikring
januar 25% 1) 25% 1) 35% 40% 3)
1958 Opsparing Opsparing
35% 2)35% 2)
------------------------------------------------------------------
1) Der betales kun afgift af den del, der hidrører fra arbejdsgiverbidrag
før 1.januar 1972.
2) Hvis arbejdstageren selv har bidraget til en opsparing i
pensionsøjemed før 1972, skal der ikke betales afgift af summen af de
beløb, hvormed hans egne årlige bidrag før 1.januar 1972 har oversteget 350
kr.
3) Af kapitalforsikring skal dog ikke svares afgift af
rentetilvækst efter 31.december 1979 til en arbejdstagers egne bidrag, der er
indbetalt før 1.januar 1972.
2.7.10 Renter og indfrielsesgevinster
Der bortses ved indkomstopgørelsen fra tilskrivning af renter og fra
fortjeneste og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af
tegningsrettigheder, udlodning af likvidationsprovenu eller lignende, sålænge
indeståendet eller værdipapirerne er led i en opsparing i pensionsøjemed, PL
§ 45. Til gengæld skal der beregnes afgift med 40 pct. og indkomstskat,
såfremt udtrækningsgevinster på obligationer m.v. udbetales til ejeren før
frigivelsen af kontoens indestående ved pensionering. Hvis udbetaling fra en
kapitalforsikring ikke sker fuldt ud ved forsikringsbegivenhedens indtræden,
bliver rentetilvæksten af indeståendet skattepligtig efter PL § 53 (som
kapitalindkomst).
Formue
Indeståendet i en opsparingsordning skal ikke medregnes til den
skattepligtige formue, sålænge der ikke er indtrådt afgiftspligt, jfr. PL §
22.
Se skd. 31.12., hvor en arbejdstager, der havde en afgiftsfri
opsparingsordning oprettet før 1958, fratrådte sin stilling ved det 65. år og
herefter var berettiget til at få pensionsordningen udbetalt til fri
rådighed. Der var intet til hinder for, at arbejdstageren i stedet for at
hæve beløbet lod dette forblive på pensionskontoen på de hidtidige vilkår,
d.v.s. således at indestående og påløbne renter fortsat var fritaget for
formue- og indkomstbeskatning, og således at kapitalen med påløbne renter
kunne hæves uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser. Ordningen vil dog
længst kunne opretholdes til arbejdstagerens 70. år., jf. PL § 25, nr. 5.
2.7.11. Overgangsregler
Ved lov nr. 148 af 19/3 1986 om ændring af pensionsbeskatningsloven m.m.
er der i § 4 fastsat overgangsregler for arbejdstagere, der inden
indkomståret 1987 er indtrådt i en kapitalpensionsordning. Arbejdstagere, der
i henhold til de hidtil gældende regler af deres arbejdsgiver årligt har fået
indskudt beløb, der overstiger 25.000 kr., på en kapitalpensionsordning, har
mulighed for at indskyde det beløb, der ligger ud over 25.000 kr., på en
rateforsikring eller rateopsparingsordning efter lovens almindelige regler.
Rateordningen kan oprettes enten som en privat ordning eller som led iet
ansættelsesforhold. For arbejdstagere, der er fyldt 55 år ved begyndelsen af
indkomståret 1987, gælder begrænsningerne i PL § 8, nr. 1, og § 11 A, stk. 1,
nr. 1 og 2, ikke. Endvidere gælder for disse personer, at reglen i PL § 18,
stk. 3-5, om fordeling af fradragsretten for kapitalindskud m.v. til private
ordninger, ikke finder anvendelse.
Ved udbetaling fra en rateordning gælder de almindelige regler for
rateordninger for begge aldersgrupper. Se nærmere I 2.3.1.2 og 2.4.1.
Ratepensionsordninger, der oprettes efter overgangsbestemmelsen, skal være
oprettet inden udgangen af indkomståret 1987. Pensionerne skal i øvrigt
oprettes efter reglerne i pensionsbeskatningslovens §§ 8 og 11 A.
Overgangsreglen kan også anvendes i visse tilfælde, hvor
kapitalpensionsbidraget endnu ikke er nået op på 25.000 kr. ved begyndelsen
af indkomståret 1987. Det drejer sig om arbejdsgiverordninger, hvor bidraget
er aftalt til en vis procentdel af lønnen, og hvor bidraget efter 1987 stiger
enten på grund af arbejdstagerens forfremmelse og deraf følgende lønfremgang
eller på grund af en almindelig lønstigning i henhold til indgået
overenskomst.
Overgangsbestemmelsen vil også kunne anvendes i arbejdsgiverordninger,
hvor bidraget efter 1987 kommer op over 25.000 kr. (reguleret) som følge af
en forhøjelse af bidraget fra for eksempel 10 pct. til 15 pct., når
forhøjelsen skyldes virksomhedens beslutning om en almindelige forhøjelse af
pensionsordningen for alle medarbejdere.
I de tilfælde, hvor der allerede er sket opdeling af
kapitalpensionsbidraget pr. 1. januar 1987 i overensstemmelse med
overgangsreglen, og hvor størrelsen af pensionsbidraget senere stiger som
følge af stigende lønninger, kan den del af det forhøjede pensionsbidrag, der
ikke kan rummes inden for den regulerede 25.000 kr.'s grænse, også indsættes
på rateordningen.
Skattedepartementet har truffet afgørelse i nogle sager vedrørende
overgangsbestemmelsen i lov nr.148 af 19.marts 1986 § 4:
Skat 1987.4.295: »Et pengeinstitut rettede henvendelse om en
arbejdstager, der ved begyndelsen af indkomståret 1987 var fyldt 55 år, og
som ved udgangen af indkomståret 1986 havde en kapitalpensionsaftale, hvori
der var truffet aftale om indbetaling af 20 pct. af lønindkomsten, dog
maksimalt det til enhver tid gældende maksimum for indskud.
Den for indkomståret 1986 gældende grænse for indbetaling af
kapitalpension var 80.600 kr., og pengeinstituttet forespurgte, om den
indgåede aftale ville medføre, at det fremtidige indskud til kapitalpension
og rateopsparing er begrænset til 80.600 kr.
Skattedepartementet svarede, at arbejdstagere, der er omfattet af
overgangsbestemmelsen i § 4, kan fortsætte en procentaftale med den for
indkomståret 1986 aftalte procent, uanset om procenten vil føre til en samlet
indbetaling til kapitalpension og rateopsparing, der overstiger 80.600
kr.«
Overgangsreglen medfører ikke nogen pligt for arbejdstageren til at
anvende bidrag over 25.000 kr. som indskud på en rateordning. Hvis parterne
ønsker det, kan kapitalpensionsbidraget også nedsættes til 25.000 kr. Der vil
heller ikke af skattemæssige grunde være noget til hinder for, at bidragene
til kapitalpensionsordningen nedsættes yderligere eller helt standses.
Er der oprettet en rateordning efter overgangsbestemmelsen, kan
indbetalingerne til ordningen fortsættes, uanset at indbetalingerne til
kapitalpensionsordningen nedsættes eller standses. Indbetalingerne til
rateordningen kan også fortsættes, efter at kapitalpensionsordningen er
udbetalt.
2.8. Anbringelsesreglerne for rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed
De opsparede midler skal ifølge PL § 12, stk. 1, nr. 1, være anbragt på
indlånskonti i bank, sparekasse eller, når de i § 11, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 732 af 17/10 1986 nævnte betingelser er opfyldt, i en
andelskasse, der virker her i landet, eller på en indlånskonto i en
kapitalpensionsfond, der er godkendt efter PL §§ 11 A, stk. 1, nr. 1, eller
12, stk. 1, nr. 1.
Indlånskontoens midler kan være anbragt i såvel indenlandsk som
udenlandsk valuta, jfr. skat 1989.4.348 og 352.
Skatteministeren har ved ovennævnte bekendtgørelse fastsat regler om, at
de opsparede midler kan anbringes i værdipapirer m.v. efter følgende regler:
100 pct. af de opsparede midler kan anbringes i obligationer, der er
udstedt af visse nærmere angivne institutter, og som er optaget til notering
på Københavns Fondsbørs eller på et udenlandsk marked, som er omfattet af §
20, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger.
50 pct. af de opsparede midler kan anbringes i:
1) Aktier optaget til notering på Københavns Fondsbørs eller på et
udenlandsk marked, som er omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1, i lov om
investeringsforeninger.
2) Aktier, der efter ansøgning af vedkommende aktieselskab til Københavns
Fondsbørs med føje kan forventes optaget til notering. Optages aktierne ikke
umiddelbart efter tegningsperiodens udløb til notering, skal de afhændes
straks.
3) Obligationer, der ikke er nævnt ovenfor, herunder konvertible
obligationer, optaget til notering på Københavns Fondsbørs eller på et
udenlandsk marked, som er omfattet af § 20, stk.1, nr.1, i lov om
investeringsforeninger.
4) Investeringsbeviser udstedt af investeringsforeninger eller afdelinger
af sådanne, der er omfattet af lov om investeringsforeninger.
5) Sparekassernes beviser for garantikapital, såfremt beviserne ifølge
sparekassens vedtægter er omsættelige.
6) Andelskassers beviser for indbetalt andelskapital, såfremt beviserne
ifølge andelskassens vedtægter er omsættelige.
7) Tegningsretter og aktieretter til aktier og konvertible obligationer,
der er eller med føje kan forventes optaget til notering på Københavns
Fondsbørs eller på et udenlandsk marked, som er omfattet af § 20, stk. 1, nr.
1, i lov om investeringsforeninger. Bliver aktierne eller de konvertible
obligationer ikke optaget til notering, skal de afhændes straks.
De nærmere bestemmelser for anbringelse af midlerne i tegningsretter og
aktieretter fremgår af § 13, stk. 4 og 5, i bekendtgørelse nr. 732 af 17/10
1986.
Warrants kan sidestilles med tegningsretter, Skat 1988.2.99.
Anbringelse efter nr. 1-7 kan også ske i værdipapirer, der er udstedt af
den virksomhed, hvori arbejdstageren er ansat, jfr. bkg. nr.454 af 25.juli
1988, der ophæver § 13, stk.6 i bekg. nr.732 af 17.oktober 1986.
Anbringelse i medarbejderaktier kan dog først ske efter udløbet af
bindingsperioden som nævnt i LL § 7 A, stk.6 og 7 på henholdsvis 5 år og 7
år. Der er heller ikke mulighed for at anvende pensionsmidler til erhvervelse
af medarbejderaktier allerede i forbindelse med aktietegningen, jfr. SO
1989.3.101.
Herudover kan kapitalpensionsfonde tillige indenfor 50 pct.'s grænsen
anbringe deres midler i fast ejendom og i tinglyst pant i fast ejendom.
Anbringes en pensionsopsparing i værdipapirer, skal anbringelsen ske
individuelt, og kontohaveren skal være ejer af værdipapirdepotet.
Bekendtgørelsens § 17 giver de nærmere regler for anbringelse i depot.
Beregning af 50 pct.-grænsen sker på grundlag af de midler, der hører
under opsparingen på det tidspunkt, hvor investeringen ønskes foretaget, jfr.
bekendtgørelsens § 16, stk.1.
Puljeordninger
I visse pengeinstitutter er kapitalopsparinger tilknyttet en puljeordning.
Midlerne i denne ordning er indsat på en kontantkonto med variabel rente,
hvor rentetilskrivningen sker på grundlag af afkastet fra en
værdipapirbeholdning, som tilhører pengeinstituttet. Ordningen er en
kollektiv opsparingsform, hvor pengeinstituttet - og ikke kontohaveren - ejer
værdipapirerne i puljen. Puljeordningen er ikke omfattet af PL's
anbringelsesregler. Opstår der tab i en pulje, kan den samlede forrentning af
puljen blive negativ. Det vil dog være i strid med pensionsbeskatningsloven
at debitere en negativ rente på de til en pulje knyttede kontantkonti. Dette
gælder, uanset om debiteringen sker med eller uden kontohaverens samtykke. Et
underskud i puljeafkastet kan kun udlignes ved modregning i senere års
overskud således, at renten for det pågældende år nedsættes tilsvarende. Se i
øvrigt skd. 66.252 og Skat 1987.11.807. Pensionsbeskatningsloven er dog ikke
til hinder for, at kontohaveren efter aftale uden om ordningen kan foretage
indbetaling til udligning af det negative afkast, og loven er heller ikke til
hinder for, at ordningen flyttes til et andet pengeinstitut med det negative
afkast, jfr. Skat 1988.1.52. Sidstnævnte gælder også ved overførsel efter PL
§ 41.
2.9. Indeksordninger
2.9.1. Kravene til ordningen
Efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 61 af 6. marts 1964 om
pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing kunne en person,
der var fyldt 18 år, men endnu ikke 57 år, oprette indtil 6 indekskontrakter.
Loven er ændret ved lov nr. 551 af 22. december 1971, der medfører, at
indeksordninger ikke kan oprettes efter 24. november 1971.
Indekskontrakter kunne enten oprettes som indeks forsikring eller
som indeks opsparing . Indeksforsikringer skulle være knyttet til en
rente- eller rateforsikring, der opfylder de i skattelovgivningen stillede
betingelser for fuldt fradrag af præmierne ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Der er derfor ikke i RFL optaget særlige regler om
indeksforsikringer, idet disse altid vil være omfattet af de almindelige
regler om pensionsordninger med løbende udbetalinger.
Efter PL § 15 er indeksordninger skattemæssigt sidestillet med
pensionsordninger med løbende udbetalinger, hvortil præmier er fuldt
fradragsberettigede.
2.9.2. Præmier og bidrag
Indbetalinger til indeksordninger er fradragsberettigede i
forfaldsåret i medfør af PL § 18.
Hvis indeksordningen er led i en pensionsordning for en
arbejdstager, er der dog ikke fradragsret for præmierne, idet disse
fragår i den skattepligtige løn.
Den årlige indbetaling til en indeksordning forfalder til betaling den
31. december i det pågældende år, men retten til indekstillæg bevares,
hvis indbetalingen sker inden 1 år efter forfaldstid (respittiden).
Den årlige præmie kan fratrækkes i forfaldsåret, selv om skatteyderen
benytter sig af respittiden og først foretager indbetalingen i løbet af det
følgende år.
Hvis præmien ikke betales inden respittidens udløb, skal
indkomstansættelsen for forfaldsåret forhøjes med det fratrukne
beløb. Dette gælder også i tilfælde, hvor indskyderen afgår ved døden
inden respittidens udløb, og det forfaldne beløb ikke er indbetalt ved
dødsfaldet. Er en del af det forfaldne beløb indbetalt inden dødsfaldet,
må der indrømmes fradrag herfor, således at indkomstansættelsen alene
forhøjes med det manglende beløb. I disse tilfælde bortfalder retten til
indekstillæg fra staten. For en indeks forsikring får dette i
sig selv ingen skattemæssig betydning, hvis forsikringen i øvrigt opretholdes
som en rente- eller rateforsikring. Selv om en indeks opsparing ikke
opfyldes, bevares indkomstskattefriheden for rentetilvækst og
formueskattefrihed for de beløb, der er indsat på indekskontoen, før
kontrakten blev uopfyldt. Derimod kan der ikke fremover indbetales til en
uopfyldt indeksordning. Ophæves en kontrakt, er der kun fradragsret for
det beløb, der faktisk er indbetalt til vedkommende pengeinstitut.
Fradragsretten for indbetalinger tilkommer i alle tilfælde interessenten,
uanset hvem der har foretaget indbetalingen, PL § 54. Såfremt en anden
end interessenten betaler præmierne, skal interessenten indtægtsføre
beløbene, PL § 56.
Et pengeinstitut havde i en kortere årrække opkrævet i visse tilfælde for
store og i andre tilfælde for små ydelser på nogle indekskontrakter.
Skattedepartementet tillod, at fejlene berigtigedes ved, at efterbetalingerne
blev fradragsberettigede og tilbagebetalingerne indkomstskattepligtige i
berigtigelsesåret, skd. 20.76.
Finansministeriets statsgældsafdeling har tilkendegivet, at
indekstillægget ikke ville bortfalde i tilfælde, hvor en manglende
indbetaling inden respittidens udløb beroede på en fejl fra bankens side og
blev berigtiget inden for et par måneder.
Statsgældsafdelingen har endvidere udtalt, at midler på en indekskonto
ikke efter afdelingens opfattelse kan anbringes i puljeordninger.
2.9.3. Bonus - Renter - Formue
For bonus vedrørende en indeksforsikring anvendes de almindelige regler,
se I 2.10.
Renter, der tilskrives en konto vedrørende pristalsreguleret
alderdomsopsparing, skal ikke medregnes i den skattepligtige
indkomst, PL § 45, stk. 1.
Det på en konto vedrørende pristalsreguleret opsparing indestående
beløb skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
formue, PL § 22.
Skyldig indbetaling på indekskontrakter kan ikke fratrækkes ved
formueopgørelsen, lsr. 1973.124.
2.9.4. Beskatning ved normal udbetaling
De løbende udbetalinger til interessenten selv fra indeksordninger,
herunder eventuelle indekstillæg fra staten, medregnes til den personlige
indkomst, PL § 20, stk. 1, nr. 3. Løbende udbetalinger medregnes, selv om
udbetalingen sker fra en kontrakt, der henstår uopfyldt.
Ved interessentens død svares afgift i overensstemmelse med nedenstående
regler.
2.9.5. Beskatning ved ophævelse i utide og dispositioner
i strid med pensionsformålet
Ved ophævelse af en indeks forsikring eller disposition over en
sådan gælder de almindelige regler for rente- eller rateforsikringer, se I
2.6 og I 2.12. Der skal dog ikke svares indkomstskat efter § 48 eller
tillægsafgift efter § 48 A. Hvis kontrakten om indeksforsikring
misligholdes som følge af manglende præmiebetaling, bortfalder
indekskontrakten. Herefter er forsikringen ikke længere omfattet af
pensionsbeskatningslovens regler om indekskontrakter og som følge
deraf heller ikke længere omfattet af fritagelsen for indkomstskat efter
§ 48 eller tillægsafgift efter § 48 A, jfr. Skat 1986. 10.624.
Ved ophævelse i utide af en indeks opsparingsordning eller ved
andre dispositioner i strid med pensionsformålet skal der svares afgift
med 40 pct. af den del af udbetalingen, der hidrører fra
rentetilskrivninger og indbetalinger, der forfaldt efter 31.
december 1979 og vedrører tiden efter denne dato. Den del af
udbetalingen, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt i perioden 1.
januar 1972 til 31. december 1979 afgiftsberigtiges med 35 pct.,
medens der svares afgift med 25 pct. af den del af værdien, der
hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før den 1. januar 1972. Der
skal ikke svares indkomstskat efter § 48 eller tillægsafgift efter § 48
A.
Hvis der ved indkomstopgørelsen for indkomståret forud for ophævelsesåret
er fratrukket det den 31. december forfaldne bidrag, og beløbet på grund af
reglen om 1 års respit ikke er indbetalt på ophævelsestidspunktet, skal
indkomstansættelsen forhøjes.
2.10. Fælles regler om bonus
Bonustilskrivninger har størst betydning i forsikringsordninger, men kan
dog også forekomme i pensionskasseordninger. Ved tilskrivning af bonus
forstås, at det samlede bonusbeløb, der er til disposition i vedkommende
forsikringsselskab m.v. fordeles mellem de enkelte forsikringstagere m.v. Det
tilskrevne bonusbeløb kan i praksis anvendes på forskellig måde. I nogle
tilfælde anvendes beløbet i overensstemmelse med forsikringsaftalen straks
til køb af (tillægs) forsikring, således at der herved sker en forhøjelse af
de aftalte forsikringsydelser. I andre tilfælde går forsikringsaftalen ud på,
at den tilskrevne bonus henstår i forsikringsselskabet, til forsikringen
bliver virksom, hvorefter beløbet anvendes til opskrivning af forsikringen,
undertiden dog med adgang for den berettigede til i stedet for at lade
forsikringen opskrive at få beløbet udbetalt kontant.
Endelig kan det tænkes, at den tilskrevne bonus straks anvises til kontant
udbetaling.
Med hensyn til beskatning af bonus, må der sondres mellem omstående tre
tilfælde:
1) Tilskrivning af bonus, uden der finder udbetaling sted.
Tilskrivning af bonus medfører ikke skattepligt, hverken som almindelig
eller særlig indkomst, PL § 45, stk. 1. Der skal heller ikke svares afgift
som følge af tilskrivningen.
Dette gælder hvad enten tilskrivningen anvendes til opskrivning af
forsikringen straks eller når forsikringen bliver virksom.
2) Samlet udbetaling af bonus, når forsikringen bliver virksom, ophæves
eller bortfalder.
Der svares afgift af bonusbeløbet efter samme regler som gælder for den
øvrige udbetaling, PL § 46, stk. 1 og 2, samt eventuelt indkomstskat efter PL
§ 48 eller tillægsafgift efter PL § 48A. Hvor udbetaling af bonusbeløbene
skyldes, at forsikringen bliver virksom eller bortfalder, hvorved der ikke
bliver tale om afgiftspligt efter PL § 28 eller PL § 30, vil der ikke skulle
svares indkomstskat eller tillægsafgift.
3) Andre tilfælde af udbetaling end ovenfor nævnt.
Som eksempel kan nævnes løbende bonusudbetalinger og udbetalinger før
forsikringen bliver virksom.
I de under 3) nævnte tilfælde vil udbetalinger til ejeren som hovedregel
være almindelig indkomstskattepligtige (personlig indkomst) i
udbetalingsåret, PL § 46, stk. 2.
Undtaget fra indkomstskattepligten er dog ifølge PL § 47
bonusudbetalinger, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før
indkomståret 1954, hvis ordningen tillige er omfattet af
overgangsbestemmelserne i PL § 7 eller § 9 samt bonusudbetaling, der hidrører
fra en arbejdstagers egne indbetalinger før 1. januar 1972, hvor ordningen
tillige er omfattet af overgangsbestemmelserne i PL § 11. Hvor denne regel
medfører, at en opdeling af et bonusbeløb i en skattepligtig og en
ikke-skattepligtig del bliver nødvendig, vil opdelingen blive foretaget af
forsikringsselskabet.
Skattefriheden gælder kun for egentlige bonusudbetalinger d.v.s. tillæg,
som kun er gældende for en vis periode. Hvis en pensionskasse i stedet vælger
at anvende det før 1954 konstaterede »overskud« til en permanent
forhøjelse af de løbende pensionsudbetalinger, skal disse medregnes fuldt ud
som almindelig indkomst. Der henvises til Skat 1989.1.81 vedr.
bonusudbetalinger fra Nordiske Pensionskasse.
I et tilfælde hvor en pensionskasse hvert 3. år beregnede, hvor stort et
beløb der kunne anvendes til bonus, blev den del af bonusen, der kunne
henføres til indbetalinger foretaget før den 1. januar 1954, anset for
indkomstskattefri, selv om den udbetaltes løbende sammen med pensionen og var
beregnet som en procentdel af denne, idet kun de aktuelle pensionister havde
krav på bonus for den fastsatte periode, jf. ØLD af 12. marts 1981 (skd.
60.41).
Som eksempel på pensionskasser, der efter de nævnte regler udbetaler
delvis skattefri bonus, kan nævnes:
Pensionsafviklingskassen for kontorpersonalet i Mejeriernes &
Landbrugets Ulykkesforsikring.
J. Lauritzen A/S's pensionskasse for skibsofficerer, afviklingskasse.
J. Lauritzens A/S's pensionskasse, afviklingskasse.
Pensionskassen under afvikling for funktionærer i Superfos A/S og Agro
Kemi A/S.
Nordiske Pensionskasse (afviklingskasse).
Som eksempel på pensionskasser, der udbetaler »overskud« som en
skattepligtig permanent forhøjelse af de løbende pensionsudbetalinger, kan
nævnes:
Det Forenede Dampskibs-Selskabs Pensionskasse (afviklingskasse).
Såfremt en arbejdsgiver i kraft af et forbehold derom modtager bonus fra
en af sine ansattes pensionsordninger, er beløbet personlig indkomst for
arbejdsgiveren, PL § 46, stk. 3.
2.11. Udlodning af pensionsordning til ægtefælle i forbindelse med
separation skilsmisse eller bosondring
2.11.1. Reglerne for udlodning til ægtefælle
Efter PL § 30, stk. 1, skal der normalt betales afgift og indkomstskat
efter PL § 48 ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt
ved andre dispositioner m.v., der medfører, at pensionsordningen ikke længere
opfylder betingelserne i kapitel 1. Disse regler anvendes ikke på udlodning
til ægtefælle ved skifte af et fællesbo eller ved bosondring med respekt af
udbetalingsvilkårene m.v., jf. PL § 30, stk. 2.
Reglerne i PL § 30, stk. 2, gælder som nævnt kun ved skifte af fællesbo.
Reglerne kan således ikke anvendes i tilfælde, hvor ægtefællerne lever
faktisk adskilt uden at have foretaget skifte af fællesboet. Reglerne kan
heller ikke anvendes analogt på særeje.
Efter udlodnningen bliver den fraskilte eller fraseparerede ægtefælle
selvstændigt afgiftspligtig af den udloddede del og selvstændigt
indkomstskattepligtig af løbende pensionsudbetalinger. Ægtefællen har
endvidere adgang til i den udloddede del af pensionsordningen at indsætte
begunstigede, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig disposition.
Om ægtefællens adgang til at indsætte begunstigede gælder de sædvanlige
regler i PL, kapitel 1.
Ved udlodning af en rateopsparing eller opsparing i pensionsøjemed kan
ægtefællen herefter indsætte ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller
livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.
Er der tale om udlodning af en forsikringsordning, kan der tillige
indsættes »nærmeste pårørende« i forsikringsaftalelovens forstand,
jf. denne lovs § 105, stk. 5.
At den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle bliver selvstændigt
afgiftspligtig, betyder ikke, at ægtefællen i skatte- og afgiftsmæssig
henseende betragtes som ejer af den udloddede del af ordningen, men derimod,
at parterne i nævnte henseende bliver uafhængige af hinanden. Hvis den
fraseparerede eller fraskilte ægtefælle disponerer over den udloddede del af
ordningen i strid med vilkårene, er det ægtefællen selv, der skal betale
afgift og eventuel indkomstskat i anledning heraf, medens ejerens del af
ordningen ikke påvirkes af ægtefællens disposition. Omvendt vil eventuelle
dispositioner fra ejerens side heller ikke påvirke ægtefællens skattemæssige
status. Hvis ejeren ophæver sin del af pensionsordningen i utide, er
ægtefællen i skattemæssig henseende berettiget til at lade sin del af
ordningen blive stående til udbetaling i overensstemmelse med vilkårene,
således at de skattemæssige begunstigelser (fritagelse for formue- og
indkomstbeskatning) bevares indtil udbetalingstidspunktet. I praksis er det
endvidere antaget, at ægtefællen skattemæssigt er berettiget til at få sin
andel af en kapitalpension udbetalt mod afgift efter lovens § 25, det vil
sige uden indkomstskat, når det aftalte udbetalingstidspunkt, som det forelå
ved bodelingen, indtræder. Ejerens eventuelle forlængelse af pensionsaftalen
vil således ikke skattemæssigt komme til at påvirke ægtefællens ret. Er der i
forbindelse med separation og skilsmisse foretaget udlodning af en del af en
rateopsparingsordning, kan udbetalingen af den udloddede del påbegyndes, når
det udbetalingstidspunkt, der var aftalt på skilsmissetidspunktet, indtræder,
jf. pkt. 77 i skd. cirkulære af 16. december 1986.
Hvis den ordning, der er udloddet til ægtefællen, er oprettet før 1.
januar 1980, således at afgiften for ejerens pensionsordning skal beregnes
efter forskellige afgiftssatser i overensstemmelse med lovens
overgangsregler, skal afgiften af ægtefællens del beregnes på samme grundlag.
2.11.2. Flytning, overførsel
Den ved skattedepartementets cirkulære nr. 196 af 21. december 1984
gennemførte praksisændring, hvorefter en opsparing i pensionsøjemed herefter
altid, d.v.s. uafhængig af reglerne i PL § 41, stk. 1, nr. 5, kan overføres
til et andet pengeinstitut, når der herved kun er tale om flytning af en
eksisterende ordning, har også virkning for såvel ejerens del af opsparingen
som for ægtefællens del af den udloddede opsparing i pensionsøjemed.
For sidstnævntes vedkommende er det forudsat, at flytningen sker med
respekt af de vilkår, der gælder for ordningen.
Flyttereglerne finder også anvendelse på rateopsparinger i pensionsøjemed
i pengeinstitutter.
Ejeren af en pensionsordning, som er udloddet efter PL § 30, stk. 2, er,
uafhængig af den fraskilte eller fraseparerede ægtefælle, berettiget til at
overføre sin del af ordningen efter reglerne i PL § 41.
Da ægtefællen skattemæssigt ikke anses for at være ejer af den udloddede
del af ordningen, kan overførselsreglerne i PL § 41, ikke anvendes på denne
del af ordningen.
Vedrørende det afgivende instituts/selskabs pligter i forbindelse med
flytningen henholdsvis overførslen, se skattedepartementets cirkulære af 16.
december 1986, pkt. 146 og 147.
2.11.3. Beskatning ved normal udbetaling
Ved udlodning af retten til at få udbetalt en andel af løbende
udbetalinger fra en livrente, en rateforsikring eller rateopsparing i
pensionsøjemed bliver ægtefællen indkomstskattepligtig (personlig indkomst)
af de løbende ydelser, jf. PL § 20, stk. 1, nr. 4.
Løbende livsbetingede ydelser (livrente), der tilfalder en begunstiget
indsat af ægtefællen vil være indkomstskattepligtige, jf. PL § 20, stk. 1,
nr. 4, også selv om ydelsen tilfalder en livsarving over 24 år.
Der skal ikke svares almindelig indkomstskat af ratevis udbetalinger fra
en rateforsikring eller en rateopsparing i pensionsøjemed, der tilfalder en
af ægtefællen indsat begunstiget. I stedet skal ved rettens erhvervelse
(ægtefællens død) svares afgift af ordningens værdi på dette tidspunkt, jf.
PL § 29, stk. 2. Der skal ikke svares indkomstskat, jf. PL § 48, stk. 1, 2.
pkt. Efter afgiftsberigtigelsen vil ordningen ikke længere være omfattet af
kapitel 1. Tilvækst beskattes efter PL § 53.
Ved udlodning af retten til en andel af kapitalpension skal ægtefællen ved
ordningens udløb betale afgift af værdien af sin andel, jf. PL § 25, nr. 6.
Begunstigede som erhverver ret til andel i en kapitalpensionsordning
indtræder i ægtefællens ret til at få kapitalen udbetalt ved
pensionsbegivenhedens indtræden. De begunstigede er selvstændigt
afgiftspligtige efter PL § 25, nr. 6, ved udbetaling i overensstemmelse med
udbetalingsvilkårene.
I nedenstående skema er vist beskatningsreglerne ved normal udbetaling,
udbetaling i utide og ved dispositioner i strid med pensionsformålet.
2.11.4. Ægtefællens andel De af ægtefællen indsatte
Skematisk begunstigedes andel
oversigt over (ægtefællen død)
beskatnings- ---------------------------------------------------
reglerne Kap.pens. Pens.ord. Kap.pens. Pens.ord. Ratefors.,
ordninger med løb. ordninger med løb. rateopspa-
udb., rate- udb. ring
fors.,
rateopsp.
--------------------------------------------------------
Forsikringsbe- Afgift Alm.indk. Afgift Alm.indk. Afgift
givenhedens PL § 25, PL § 20, PL § 25, PL § 20, PL § 29,
indtræden/ nr. 6 stk. 1, nr.6 stk. 1, stk. 2 ved
aftalt udbeta- nr. 4 nr.4 rettens
ling erhver-
-------------------------------------------------------- velse.
Udbetaling Afgift + Afgift + Afgift + Afgift + Tilvækst
i utide indkomst- indkomst- indkomst- indkomst- beskattes
skat PL skat af skat PL skat af efter
§§ 28 og fors. + §§ 28 og fors. PL § 53
48 rateopsp. 48 PL §§ 29,
PL §§ 29 stk. 1
og 48 og 48
--------------------------------------------------------
Dispositioner Afgift + Afgift + Afgift + Afgift +
indkomst- indkomst- indkomst- indkomst-
skat PL skat Af skat PL skat Af
§§ 30, stk. fors. + §§ 30, fors. PL
1. og 48 rateopsp. stk. 1 og §§ 30,
PL §§ 30 48 stk. 1 og
og 48 48
-------------------------------------------------------------------
2.12. Indkomstbeskatning og tillægsafgift ved ophævelse i utide m.v.
2.12.1. Indkomstbeskatning
Efter PL § 48 skal der udover afgift betales indkomstskat ved ophævelse i
utide m.v. af kapitalforsikring og kapitalopsparing i pensionsøjemed,
rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed og forsikring omfattet af PL
§§ 2, 5 eller 7, samt de ordninger, der i kraft af lovens overgangsregler
sidestilles med ovennævnte ordninger.
Indkomstbeskatningen forudsætter, at ejeren af ordningen på tidspunktet
for afgiftspligtens indtræden er fuldt skattepligtig her i landet.
Indkomstbeskatningen sker ved, at det beløb, hvoraf der efter PL §§ 28-31,
jfr. PL §§ 33 A og 34 beregnes afgift med 40 pct. eller 35 pct., medregnes i
den afgiftspligtiges skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
afgiftspligten er indtrådt. Beløbet er personlig indkomst.
Pligten til ud over afgiften at betale indkomstskat indtræder som nævnt
ved ophævelse i utide, herunder dispositioner i strid med pensionsformålet.
Det vil for opsparing og kapitalforsikring i pensionsøjemed sige tilfælde,
hvor der skal svares afgift efter PL § 28 eller PL § 30, se I 2.7.9 og for de
øvrige nævnte ordningers vedkommende tilfælde, hvor afgiftspligten indtræder
efter PL § 29, se I 2.6.2.
Indkomstbeskatning finder dog ikke sted når afgiftspligten indtræder efter
PL § 29, stk. 2 eller efter at den tidligere ejer af ordningen er afgået ved
døden.
PL § 48 vedrører som nævnt personer, der på tidspunktet for
afgiftspligtens indtræden er fuldt skattepligtige her til landet, medmindre
de pågældende i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst skal anses for
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Sidstnævnte samt
begrænset skattepligtige og ikke-skattepligtige skal ved ophævelse i utide
m.v. betale tillægsafgift, se I 2.12.2.
Generelt undtaget fra pligten til at svare indkomstskat efter § 48 er
tjenestemandspensioner, statsunderstøttede pensionsordninger,
pensionskasseordninger, indeksordninger, ordninger godkendt efter PL § 6 samt
»ventekonti« efter PL § 42.
Om et særligt tilfælde, hvor tilbagekøb af en forsikring med løbende
udbetalinger ikke udløste tillægsskattepligt, se Skat 1986.10.612. En
skatteyder fik efter endt elevtid i en bank ansættelse i en sparekasse.
Bankens pensionskasse overførte en
rædelsesgodtgørelse til sparekassens pensionskasse, men da godtgørelsen
oversteg det nødvendige indskud i pensionskassen, anvendtes differencebeløbet
i henhold til lov om tilsyn med pensionskasser til indbetaling på en
nyoprettet pensionsordning med løbende udbetalinger. Denne pensionsordning
fik skatteyderen industriministeriets tilladelse til at tilbagekøbe. Henset
til motiveringen for tillægsskatteordningen fandtes det udbetalte beløb ikke
tillægsskattepligtigt, da udbetalingen kunne føres tilbage til en
udtrædelsesgodtgørelse fra en pensionskasse, som er fritaget for tillægsskat.
Med hensyn til indeksordninger på forsikringsbasis bemærkes, at hvis
kontrakten om indeksforsikring misligholdes som følge af manglende
præmiebetaling, bortfalder indekskontrakten. Herefter er forsikringen ikke
længere omfattet af reglerne om indeksordninger og som følge heraf heller
ikke længere omfattet af fritagelsen for indkomstskat, jf. Skat 1986. 10.614.
Afgiften indgår tillige med den nedenfor omhandlede foreløbige skat i den
afgiftspligtiges årsopgørelse for det pågældende år, således at
afgiftsbeløbet modregnes i årets slutskat.
Eventuel overskydende afgift overføres til fradrag i en eventuel
ægtefælles slutskat, forudsat ægtefællerne er samlevende ved udgangen af
indkomståret.
Resterende overskydende afgift fremføres til fradrag i de nærmest
efterfølgende 5 års slutskat for den afgiftspligtige og en eventuel
ægtefælle.
Er eventuelle overskydende afgiftsbeløb ikke anvendt til modregning inden
for de 5 år, er modregningsretten gået endeligt tabt, idet overskydende
afgift ikke kan udbetales kontant.
Foreløbig skat
Til sikring af indkomstskatten efter § 48 skal vedkommende
forsikringsselskab, pengeinstitut m.v. ud over den almindelige afgift
tilbageholde en foreløbig skat, således at der i alt tilbageholdes 70 pct. af
det beløb, hvoraf der skal beregnes afgift med 40 pct. eller 35 pct. Den
foreløbige skat indgår som forskudsskat i den afgiftspligtiges årsopgørelse
for det pågældende indkomstår.
Der skal ikke tilbageholdes foreløbig skat, hvis ophævelsen i utide m.v.
ikke medfører beskatning efter PL § 48.
Der skal således ikke tilbageholdes foreløbig skat i følgende situationer:
1) Hvor ophævelsen m.v. vedrører indeksordninger, pensionskasseordninger,
tjenestemandspensioner, statsunderstøttede pensionsordninger og ordninger
godkendt efter PL § 6. 2) Hvor afgiftspligten indtræder efter, at den
tidligere ejer af ordningen er afgået ved døden. 3) Hvor afgiftspligten
indtræder efter PL § 29, stk.2. 4) Ved udbetaling fra »ventekonti«
efter PL § 42, stk.2.
Fritagelse for indkomstbeskatning
Finansministeren har ved bekendtgørelse bkg. nr. 75 af 16. marts 1972, jf.
bkg. nr. 400 af 12. september 1979 som ændret ved lov nr.312 af 25.maj 1987 §
4, stk.8 fastsat regler om fritagelse for tillægsskat (nu indkomstskat) ved
tilbagekøb af en pensionsordning med løbende udbetalinger. Der kan herefter
ske fritagelse for indkomstbeskatning i følgende tilfælde:
1) Såfremt de løbende ydelser, der i henhold til policen ville tilkomme
forsikringens ejer ved forsikringens omskrivning til fripolice på
tilbagekøbstidspunktet, ikke kan overstige 1.200 kr. årlig.
2) Såfremt forsikringen er led i en pensionsordning mellem en arbejdsgiver
og en arbejdstager, og der inden tilbagekøbet er forløbet mindst et år efter
arbejdsforholdets ophør, uden at arbejdstageren har fået ansættelse i en
stilling, hvor arbejdsgiveren vil fortsætte præmiebetalingen, eller hvor
arbejdstageren er optaget eller senere skal optages i en anden
pensionsforsikringsordning eller i en pensionskasse.
Fra praksis vedrørende fritagelse for tillægsskat, samt nu indkomstskat,
efter bkg. nr. 75 af 16. marts 1972 kan nævnes:
En skatteyder havde med sin arbejdsgiver etableret en renteforsikring.
Skatteyderen fratrådte sin stilling og fik efter ca. 6 måneder et nyt
ansættelsesforhold, hvor der blev oprettet en tilsvarende forsikring. Efter
nogle års forløb ophørte ansættelsesforholdet med sidstnævnte arbejdsgiver,
hvorefter skatteyderen blev selvstændigt erhvervsdrivende. Den førstnævnte
forsikring kunne ikke ophæves uden påligning af tillægsskat, før der var
forløbet 1 år fra det tidspunkt, hvor det seneste ansættelsesforhold ophørte.
Se tillige afgørelsen i Skat 1987.220.
En skatteyder havde med en arbejdsgiver etableret en renteforsikring,
hvortil indbetalingerne ophørte i forbindelse med ansættelsesforholdets
ophør. Efter mere end et års forløb blev forsikringen ophævet, og
skatteyderen blev fritaget for tillægsskat, uanset at han i den
mellemliggende periode havde haft et ansættelsesforhold, hvor det var
hensigten, at der skulle oprettes en tilsvarende forsikring. Der blev herved
henset til, at forsikringsselskabet først efter sidstnævnte
ansættelsesforholds ophør meddelte at forsikringen kunne antages, jf. lsr.
1984.141.
Overgang fra en fuldtidsstilling med pensionsret til en deltidsstiling
uden pensionsret anses for et forhold, der er omfattet af foran nævnte punkt
2, skd. 49.97.
Overgang fra en stilling med pensionsret til en anden stilling uden
pensionsret hos samme arbejdsgiver anses ligeledes for et forhold, der
omfattes af nævnte bestemmelser, lsr. 1982.45.
En person, der fratrådte en stilling med pensionsret for umiddelbart efter
at genindtræde i samme stilling uden pensionsret, kunne derimod ikke fritages
for tillægsskat efter nævnte bestemmelser, jf. lsr. 1986.36.
Såfremt en pensionsberettiget person fratrådte sin stilling og ansattes
som tjenestemand, ville tilbagekøb efter et års fristens udløb kunne ske,
uden at der skal svares tillægsskat.
To anpartshavere, der hver ejede 50 pct. af anparterne, havde oprettet
renteforsikringer med selskabet, hvori de begge var direktører. ApS'et
stiftede et A/S, som det ejede 100 pct. De to direktører blev ansat i A/S'et
og fratrådte i ApS'et. I A/S'et blev der ikke etableret nogen
pensionsordning. Ligningsrådet fandt ikke, at der var grundlag for at fritage
for tillægsskat i forbindelse med fratrædelsen af den tidligere stilling.
Afgørelsen begrundedes med, at der ikke var tale om noget almindeligt
arbejdsgiver/arbejdstagerforhold, men om en situation, hvor de to
anpartshavere suverænt bestemte, at de ikke længere skulle være ansat i
ApS'et, men i A/S'et, og at der ikke skulle indgå nogen pensionsaftale med
A/S'et.
I et tilfælde, hvor en medarbejder i umiddelbar forlængelse af sin
fratræden fra et moderselskab, blev ansat i dette selskabs 100 pct. ejede
datterselskab i en stilling af stort set samme indhold som den fratrådte,
kunne bekendtgørelsens fritagelsesbestemmelse ikke finde anvendelse. Det var
yderligere oplyst, at moderselskabet ekstraordinært havde indbetalt
betydelige beløb på pensionsordningen, samt at datterselskabet, selvom
medarbejderen ikke var omfattet af den obligatoriske pensionsordning, gerne
ville foretage indbetalingerne til medarbejderens pensionsordning.
I et andet tilfælde, hvor to medarbejdere med kollektive
pensionsordninger blev afskediget og derefter genansat i samme stilling med
de ændringer, der fulgte af selskabets økonomiske vanskeligheder, samt
omlægning fra driftsselskab til holdingselskab, ansås medarbejderne heller
ikke for omfattet af bekendtgørelsen.
Et selskab havde en obligatorisk pensionsordning med medarbejderne,
hvortil begge parter bidrog. I 1983 blev ordningen frivillig og
arbejdsgiverens bidrag ophørte. Skatteyderen omskrev ordning til en
fripolice. I 1988 frasolgtes en del af virksomheden nye ejere overtog
forpligtelserne over for medarbejderne. Fritagelsesbestemmelsen kunne ikke
anvendes, idet selskabet var vi til at formidle medarbejdernes
pensionsindbetalinger. Da medarbejd gennem flere år ikke havde bidraget til
ordningen, og der således var nogen betalingsforpligtelse at indtræde i,
kunne fritagelsesbestemmelsen heller ikke af denne årsag anvendes.
Fritagelse efter reglen omtalt under pkt.2 kan tillige finde anvendelse,
hvor der er forløbet mindst 1 år, uden at arbejdstageren har fået ansættelse
i en stilling, f.eks. ved overgang til efterløn. Arbejdstageren kan dog ikke
i alle tilfælde påregne at kunne tilbagekøbe sin pensionsordning med løbende
udbetalinger, idet forsikringsselskabet kan stille som en betingelse for
tilbagekøb, at der præsteres en tilfredsstillende helbredsattest.
En skatteyder havde med en arbejdsgiver etableret en renteforsikring.
Efter ansættelsesforholdets ophør betalte skatteyderen selv præmierne til
forsikringen. Efter ca. 10 års forløb blev forsikringen ophævet. Den del af
forsikringens værdi, der hidrørte fra de af arbejdsgiveren foretagne
indbetalinger, blev fritaget for tillægsskat, mens der ikke kunne fritages
for tillægsskat for den del af forsikringens værdi, der hidrørte fra de af
skatteyderen selv foretagne indbetalinger, jf. lsr. 1984.140.
Afgørelsen af, om betingelserne for at fritage for indkomstskat er
opfyldt, træffes af det pågældende forsikringsselskab. Den afgiftspligtige
kan forlange afgørelsen efterprøvet efter reglerne i PL § 39.
Ligningsmyndigheden kan også af egen drift ændre forsikringsselskabets
afgørelse.
2.12.2. Tillægsafgift, § 48 A
Begrænset skattepligtige og ikke skattepligtige samt fuldt skattepligtige,
der i henhold til en dobbeltbeskatningsaftale anses for hjemmehørende i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland, er som nævnt ovenfor ikke omfattet af
indkomstskattepligten efter PL § 48. Disse personer skal efter PL § 48 A i
stedet betale en tillægsafgift, der i lighed med indkomstskatten efter § 48
beregnes af det beløb, hvoraf der ved ophævelse i utide m.v. skal betales
afgift med 35 pct. eller 40 pct.
Tillægsafgiften udgør 25 pct. af det beløb, hvoraf der svares afgift med
35 pct. og 20 pct. af det beløb, hvoraf der svares afgift med 40 pct. Det
medfører et samlet afgiftskrav på 60 pct.
Foreløbig tillægsafgift
Til sikring af tillægsafgiften skal vedkommende forsikringsselskab,
pengeinstitut m.v. ud over den almindelige afgift tilbageholde foreløbig
tillægsafgift, således at der i alt tilbageholdes 70 pct. af det beløb,
hvoraf der skal beregnes afgift med 40 pct. eller 35 pct. Dette svarer til
reglen i PL § 48. Den omstændighed at der i begge tilfælde skal tilbageholdes
70 pct. selvom det samlede afgiftskrav efter § 48 A kun kan udgøre 60 pct.,
skyldes, at forsikringsselskabet, pengeinstituttet m.v., der skal foretage
tilbageholdelse, ikke kan afgøre, om der skal betales indkomstskat efter PL §
48 eller tillægsafgift efter § 48 A.
Den tillægsafgiftspligtige skal inden den 1. oktober i året efter
afgiftspligtens indtræden have underretning om beregning af tillægsafgiften
og samtidig hermed have tilbagebetalt for meget tilbageholdt foreløbig
tillægsafgift med tillæg af en skattefri godtgørelse på 6 pct.
Reglerne om pligt til betaling af tillægsafgift har virkning for
ordninger, der ophæves i utide m.v. den 18. marts 1987 og senere.
Beregningen af tillægsafgiften kan påklages efter reglerne i PL § 39.
2.13. Overførsel fra en pensionsordning til en anden
2.13.1. Almindelige regler for overførsel
Efter PL § 41 betragtes overførsel fra en ordning til en anden bestående
eller nyoprettet ordning for samme person ikke som ud- eller indbetaling,
hvis overførslen sker:
a. mellem pensionsordninger med løbende udbetalinger,
b. fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til en
pensionsordning med løbende udbetalinger,
c. fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til en anden
rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter 1.
januar 1972, medmindre overførslen sker efter det tidspunkt, der i nogen af
ordningerne er aftalt som tidspunktet for første udbetaling,
d. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en
pensionsordning med løbende udbetalinger,
e. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en anden
kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter
lovens ikrafttræden.
f. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en
rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, såfremt overførsel
finder sted inden det fyldte 55.år.
Opremsningen foran er udtømmende. Hvorvidt det i praksis er muligt at
foretage en overførsel må afgøres ud fra de enkelte ordningers indhold og den
praksis som gælder for de enkelte ordninger.
Ved overførsel til en nyoprettet rateforsikring, rateopsparing eller
kapitalpensionsordning gælder de almindelige aldersbetingelser ikke, PL § 43.
Reglerne om overførsel kan kun anvendes, hvis der ikke forinden
overførslen er indtrådt afgiftspligt eller indkomstskattepligt vedrørende de
overførte beløb, PL § 44.
Afgiftsfriheden for egne bidrag til en kapitalpensionsordning, der er
oprettet efter 1. januar 1958, opretholdes efter overførslen, jfr. PL § 27,
stk. 2.
Efter PL § 30, stk. 2 er en ægtefælle, som ved skifte af fællesbo i
forbindelse med separation eller skilsmisse har fået udloddet en del af den
anden ægtefælles pensionsordning, selvstændig afgiftspligtig af den udloddede
del. Der er herefter ikke skattemæssigt noget til hinder for, at den
oprindelige indehavers andel af ordningen overføres til en anden ordning
efter lovens § 41.
Ægtefællen vil, idet denne ikke anses for ejer, ikke kunne overføre den
udloddede del efter PL § 41. Se i øvrigt afsnit I 2.11.2.
2.13.2. Flytning af eksisterende ordning
Indekskontrakter kan uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser flyttes
fra et pengeinstitut til et andet. Uopfyldte indekskontrakter og kontrakter,
hvorfra udbetalinger er påbegyndt, kan dog ikke flyttes, skd. 68.27.
En opsparing i pensionsøjemed og en rateopsparing i pensionsøjemed kan
altid - d.v.s. uafhængigt af reglerne i PL § 41, stk. 1, nr. 3 og 5 -
overføres til et andet pengeinstitut, når der herved kun er tale om flytning
af en eksisterende ordning, jf. skattedepartementets cirkulære af 16.
december 1986, pkt. 156-161. Det er dog en betingelse, at flytning til et
andet pengeinstitut omfatter arbejdstagerens samlede opsparing eller
rateopsparing i pensionsøjemed i det pågældende pengeinstitut. Hvis
kontohaverens ordninger er fordelt på flere kontonumre, skal indeståendet på
alle konti flyttes samtidig. Det samme gælder i tilfælde, hvor kontohaveren
har flere opsparinger eller rateopsparinger i pensionsøjemed i samme
pengeinstitut, idet flytning i så fald skal omfatte indeståendet i alle de
pågældende ordninger.
I de ovennævnte tilfælde, der ikke er omfattet af overførselsreglerne i PL
§ 41, stk. 1, nr. 4, vil også afgiftsfri ordninger, der er oprettet før 1958,
kunne flyttes til et andet pengeinstitut uden skatte- eller afgiftsmæssige
konsekvenser.
2.13.3. Overførsel af ordninger oprettet før 1958
Overførsel af afgiftsfri ordninger, oprettet før 1958.
Den afgiftsfrihed henholdsvis skattefrihed, der efter overgangsreglerne i
PL §§ 34, stk. 2 og 20, stk. 3, gælder for pensionsordninger med løbende
udbetalinger og rateforsikringer ved udbetaling af engangsbeløb henholdsvis
ratevis udbetaling, opretholdes efter overførsel i henhold til § 41.
Efter PL § 41, stk. 1, nr. 5, er det en betingelse for afgiftsfri
overførsel af kapitalpensionsordninger, at overførslen sker til en ordning,
der er oprettet efter lovens ikrafttræden, det vil sige til en afgiftspligtig
ordning. Hvis en afgiftsfri ordning fra før 1958 overføres til en anden
ordning, vil afgiftsfriheden gå tabt.
Denne bestemmelse er stadig gældende i tilfælde, hvor en afgiftsfri
ordning indskydes i anden bestående eller nyoprettet ordning for
arbejdstageren, således at midlerne fra den gamle ordning sammenlægges med
midler fra andre ordninger.
Som nævnt ovenfor, vil afgiftsfriheden derimod bevares i de tilfælde, hvor
parterne - eventuelt arbejdstageren selv - vælger opsparingen flyttet
til et andet pengeinstitut, uden at midlerne indskydes i en anden ordning.
Indehaveren af en kapitalordning fra før 1958 ønskede at overføre den del
af kontoens værdi, der ved ophævelse ville blive belagt med 40 pct. afgift,
til en livrente i medfør af PL § 41. I overensstemmelse med princippet i PL §
34, stk. 1, 2. pkt., var skattedepartementet indforstået med, at det
overførte beløb ved en senere afgiftsberigtigelse af kapitalpensionsordningen
måtte anses for at hidrøre fra de senest foretagne indbetalinger, skd. 64.47.
2.13.4. Ventekonti
Godtgørelser til fratrådte tjenestemænd og udtrædelsesgodtgørelse fra
statsunderstøttede pensionsordninger eller fra pensionskasser kan efter PL §
42 overføres til en særlig konto i et pengeinstitut. Fra den særlige konto
kan beløbene efter PL § 41 overføres til en pensionsordning med løbende
udbetalinger. Indeståendet behandles i øvrigt efter reglerne om opsparing i
pensionsøjemed. Der skal dog svares afgift med 40 pct. af alle udbetalinger
fra kontoen, men ikke indkomstskat, jf. skd. 73.218.
2.14. Efterbeskatning af fraflyttere
Ved lov nr. 312 af 25. maj 1987 blev der i PL indsat §§ 19 A-19 E.
Reglerne er beskrevet i skd.cirk. af 30.dec. 1987, kap.7, afsnit D, hvortil
der i øvrigt henvises. Efter reglerne efterbeskattes fraflyttere i visse
situationer, hvor fraflytterens skattepligt ophører efter KL § 1
(skatteflugtsreglerne).
Skatteflugtsreglerne gælder for pensionsordninger med løbende
udbetalinger, rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed, når
indbetalingerne foretages af arbejdsgiveren. Indbetalinger til
kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed og indeksordninger er
derimod ikke omfattet af reglerne.
Efterbeskatningsreglerne omfatter, jf. PL § 19 A, de personer, hvis
skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører den 18. marts 1987 eller
senere som følge af fraflytning til udlandet. Det samme gælder personer, der
efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende
i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
Reglerne om efterbeskatning gælder i tilfælde, hvor arbejdsgiveren i en
vis periode inden skattepligtsophøret har foretaget ekstraordinært store
indbetalinger til en arbejdstagers pensionsordning eller hvor et
pensionstilsagn i samme periode er forhøjet ekstraordinært. Reglerne gælder
endvidere, hvor pensionsordningen er oprettet i samme periode før
fraflytningen. Efterbeskatningen omfatter også fratrådte arbejdstagere, der
er udtrådt af arbejdsgiverordningen mod udbetaling af en
udtrædelsesgodtgørelse, tidligere arbejdstagere, der er gået på pension, samt
arbejdstagere, der er blevet hvilende medlemmer af en pensionskasse eller har
fået en forsikring omskrevet til fripolice. Efterbeskatningsreglerne vil dog
for disse kun omfatte de år indenfor perioden, hvor der af arbejdsgiveren er
foretaget pensionsindbetalinger.
Efterbeskatningen sker ved en forhøjelse af den skattepligtige indkomst.
Fra og med indkomståret 1987 sker efterbeskatningen ved en forhøjelse af den
personlige indkomst.
Forhøjede indbetalinger
PL § 19 B omhandler de tilfælde, hvor arbejdsgiverens bidrag til ordningen
er fastsat til en bestemt procentdel af arbejdstagerens løn eller til et
bestemt beløb. Arbejdsgiverens pensionsindbetalinger omfatter såvel bidrag,
der i pensionsaftalen er betegnet som arbejdsgiverbidrag som
arbejdstagerbidrag.
Efterbeskatning skal alene ske, hvis indbetalingerne til pensionsordningen
- i forhold til indbetalinger foretaget i året 5 år forud for
skattepligtsophøret - er ekstraordinært store. Indkomsten forhøjes for det
eller de indkomstår, hvori pensionsindbetalinger er forhøjet i forhold til
sammenligningsåret, dvs. året 5 år forud for det år, hvori skattepligten
ophører.
Der ses bort fra stigninger, der var aftalt forud for 5-årsperioden eller
følger af kollektive aftaler. Der ses tilsvarende bort fra forhøjelser, der
følger af vedtægtsændringer eller ændringer i pensionsregulativer, når
ændringen omfatter mere end 10 personer.
Begrebet kollektive aftaler skal ses i modsætning til individuelle
pensionsaftaler eller pensionsaftaler, der kun omfatter ganske få personer.
Begrebet kollektive aftaler kan derfor, ud over kollektive overenskomster,
f.eks. omfatte aftaler mellem et forsikringsselskab og en virksomhed, hvor
aftalen omfatter et større antal medarbejdere.
Reglen om, at der ses bort fra vedtægtsændringer m.v. tager sigte på
firmapensionskasser. 10-personersreglen er indsat for at undgå
vedtægtsændringer, som alene tager sigte på en eller nogle få fraflyttere.
Indkomsten forhøjes dog kun, hvis indbetalingerne overstiger 20 pct. af
arbejdstagerens løn hos den pågældende arbejdsgiver, og forhøjelsen omfatter
alene det beløb, der overstiger denne grænse.
Til lønindtægten medregnes provision, tantieme eller lignende samt den
skattepligtige værdi af naturalydelser m.v. Endvidere medregnes
arbejdsgiverens pensionsindbetalinger. Det er hver enkelt arbejdsgivers
pensionsindbetalinger, der skal overholde 20 pct.'s grænsen. Har en
lønmodtager flere arbejdsgivere, er der således ikke adgang til at
sammenlægge lønindtægten, før det afgøres, om arbejdsgiverens
pensionsindbetalinger overstiger 20 pct.'s grænsen.
Hvis pensionsordningen er oprettet indenfor 5-årsperioden, er der intet
sammenligningsår, og indbetalinger, der overstiger den angivne grænse på 20
pct. af bruttolønnen, skal derfor altid efterbeskattes fra og med det
indkomstår, pensionsordningen er oprettet.
Indkomsten forhøjes for det år, hvor skattepligten ophører samt i de
seneste 4 år forud herfor. Yderligere forhøjes med et tillæg på 6 pct., for
hvert år fra udløbet af det indkomstår, hvori beløbet skal medregnes, og
indtil udløbet af det år, hvori skattepligten ophører.
Tilsagnsordninger
De nærmere regler om efterbeskatning af tilsagnsordninger er fastsat i PL
§ 19 C. Det drejer sig om ordninger, hvor det er aftalt, at en arbejdstagers
årlige pensionsydelse skal udgøre et bestemt beløb eller en bestemt
procentdel af slutlønnen. Det er således størrelsen af pensionsudbetalingen
og ikke pensionsindbetalinger, der ligger fast.
Det er kun ekstraordinære forhøjelser af pensionstilsagnet i forhold til
tilsagnet 5 år forud for skattepligtsophøret, der medfører efterbeskatning.
Der ses således bort fra stigninger, der er aftalt forud for 5-årsperioden
eller følger af kollektive aftaler. Der ses tilsvarende bort fra forhøjelser,
der følger af vedtægtsændringer eller ændringer i pensionsregulativer, når
ændringen omfatter mere end 10 personer.
Efterbeskatning skal ske ved, at indkomsten for det år, hvor den
ekstraordinære forhøjelse af tilsagnet er sket, forhøjes med et beløb, der
svarer til den kapitaliserede værdi af forhøjelsen af pensionstilsagnet. Den
kapitaliserede værdi opgøres ved udgangen af beskatningsåret og beregnes ud
fra pensionskassens eller forsikringsselskabets grundlagsrente.
Efter PL § 19 C, stk. 4, skal indkomsten kun forhøjes, i det omfang det
forhøjede pensionstilsagn i procent af slutlønnen overstiger 2 pct. gange det
antal år, arbejstageren har været omfattet af pensionsaftalen. Det er kun
tilsagn, der overstiger denne grænse, der skal efterbeskattes.
Hvis tilsagnsordningen er indgået indenfor 5-årsperioden, er der intet
sammenligningsår. Tilsagn, der overstiger den i § 19 C, stk. 4, angivne
grænse, skal derfor altid efterbeskattes.
Beløb, der skal efterbeskattes, forhøjes med et tillæg på 6 pct. for hvert
år fra udløbet af det indkomstår, hvori beløbet skal medregnes, og indtil
udløbet af det år, hvori skattepligten ophører.
Hovedaktionærer
For hovedaktionærer og hovedanpartshavere gælder skærpede regler, jf. PL §
19 D. Som hovedaktionærer og -anpartshavere anses i denne forbindelse
personer, der ved fraflytningen eller inden for de seneste 5 år før
fraflytningen alene eller sammen med de i aktieavancebeskatningslovens § 4,
stk. 3, nævnte personer eller selskaber m.v. ejer mindst 25 pct. af
aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi i
selskabet.
Hovedaktionærer og -anpartshavere omfattet af PL § 19 D, svarer til de
personer, der er skattepligtige af fortjeneste ved salg af aktier efter
aktieavancebeskatningslovens § 4.
For disse personer udvides reglerne til at gælde for det år, hvori
skattepligten ophører, og de 9 forudgående indkomstår (10-årsperioden).
Bortset fra forlængelsen af den periode, hvori efterbeskatning m.v. skal
finde sted, er reglerne for hovedaktionærer og -anpartshavere de samme som
for andre arbejdstagere.
Fritagelse
Efter PL § 19 E, stk. 1, kan den regionale told- og skatteforvaltning
eller i Københavns og Frederiksberg kommuner skattedirektoraterne fritage
helt eller delvis for indkomstskattepligten efter PL §§ 19 A - 19 D.
Fritagelsen kan kun gives i særlige tilfælde.
De tilfælde, hvor der kan fritages, kan være situationer, hvor den
skattepligtige ikke opnår nogen fordel af de ekstraordinært forhøjede
indbetalinger. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis der sker varig
fraflytning, men Danmark fortsat har beskatningsretten til løbende eller
ratevise pensionsudbetalinger.
Efter PL § 19 C indkomstbeskattes værdien af de ekstraordinært forhøjede
pensionstilsagn. Udtræder arbejdstageren af ordningen før pensionering, er
der imidlertid ikke altid nogen direkte sammenhæng mellem størrelsen af
udtrædelsesgodtgørelsen og de pensionsrettigheder, som den pågældende går
glip af ved udtræden. I sådanne tilfælde, hvor det forhøjede pensionstilsagn
ikke opretholdes på grund af udtræden, vil der også være grundlag for at
fritage.
I tilfælde, hvor der indenfor 5 års-perioden sker skift fra en
arbejdsgiverordning til en anden, kan der også være grundlag for at fritage.
Det må ses i sammenhæng med, at disse tilfælde er omfattet af reglerne i PL §
19 B og 19 C om arbejdstagere, der indenfor 5 års-perioden er optaget i en
arbejdsgiverordning. For at kunne meddele dispensation må det dog
forudsættes, at pensionsindbetalingen hos den nye arbejdsgiver ikke er
forhøjet ekstraordinært i forhold til den aftale, der var indgået med den
tidligere arbejdsgiver ved udgangen af året 5 år forud fra fraflytningen.
Der er også grundlag for at meddele dispensation, hvis ordningen før
fraflytning er ophævet i utide m.v., således at der skal betales indkomstskat
efter PL § 48.
Endelig kan der også fritages fra indkomstskattepligten efter PL §§ 19
A-19 D i andre særlige tilfælde, f.eks. i tilfælde af udstationering eller
lignende.
Opregningen er ikke udtømmende. I alle tilfælde, hvor fraflytteren ikke
opnår nogen skattemæssig fordel af den forhøjede pensionsindbetaling, eller
hvor særlige omstændigheder gør sig gældende, kan der gives dispensation. Der
er også mulighed for at dispensere fra en del af skattekravet, hvis f.eks.
fraflytteren kun delvis får fordel af, at de ekstraordinært store
indbetalinger er holdt uden for indkomstopgørelsen.
Efter PL § 19 E, stk. 2, kan de regionale told- og skatteforvaltninger
eller i Københavns og Frederiksberg kommuner skattedirektoraternes afgørelser
påklages til den centrale told- og skatteforvaltning.
Den centrale told- og skatteforvaltnings afgørelse kan ikke indbringes for
højere administrativ myndighed, jf. PL § 19 E, stk. 3.
2.15. Indbetaling af renteafgiftsbeløb til en pensionsordning
Ved lov nr. 698 af 17. oktober 1986 om afgift af renter af forbrugslån
blev i § 10 tilvejebragt lovhjemmel til, at det afgiftsbeløb, der er beregnet
for afgiftsåret 1987, kan indbetales til en pensionsordning med
løbende udbetalinger, en rateforsikring eller en rateopsparing i
pensionsøjemed, der omfattes af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, eller
til en særlig konto i et pengeinstitut eller en særlig livsforsikring.
Udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger og
rateordninger behandles efter reglerne i pensionsbeskatningsloven om
beskatning af udbetalinger fra ordninger af den pågældende art.
Den særlige konto eller livsforsikring betegnes henholdsvis
»frigørelseskonto« og »frigørelsesforsikring«.
Udbetalinger fra disse ordninger medregnes ved opgørelsen af den
personlige indkomst, jfr. lov nr.698 af 17.oktober 1986. Indkomsten er ved
bekg. nr.677 af 4.nov. 1988 § 21, litra 16 henregnet til A-indkomst. Dette
gælder uanset modtagerens skattemæssige status, f.eks. også hvor modtageren
er et dødsbo. Indeståendet kan tidligst hæves 3 år efter ordningens
oprettelse og tidligst på et tidspunkt, hvor den afgiftspligtige er fyldt 60
år. Indskuddet på frigørelseskonti i pengeinstitutter kan ikke anbringes i
værdipapirer. I øvrigt omfattes de to nævnte ordninger af reglerne i
pensionsbeskatningslovens § 10 og § 12, i det omfang reglerne er forenelige
med § 10 i lov nr. 698 af 17.okt. 1986.
De nærmere regler om indbetaling af renteafgiften til en pensionsordning
er fastsat i skd.bkg. nr.84 af 17.febr. 1988.
Ved lov nr.492 af 19.aug. 1988 er tidspunktet for opkrævningen af
renteafgiften for afgiftsåret 1987 udskudt til den 1.jan. 1989 med sidste
rettidige indbetalingsdag den 20.jan. 1989. Ved bekg. nr. 712 af 1.december
1988 er de lokale skattemyndigheder bemyndiget til i tilfælde af klage at
bevilge henstand med indbetaling af renteafgift for indkomståret 1987 i op
til 4 år.
3. Andre pensions-, forsikrings- og opsparingsordninger m.v.
3.1. Arbejdsløshedsforsikring
Udgifter til arbejdsløshedsforsikring er fuldt fradragsberettiget ved
opgørelsen af forsikredes skattepligtige indkomst, men derimod ikke i den
personlige indkomst, PL § 49, stk. 1. Forsikrede skal samtidig være ejer af
forsikringen, jf. PL § 54.
Selvstændige erhvervsdrivende kan ligeledes fradrage bidrag til
»Selvstændige erhvervsdrivendes Arbejdsløshedskasse«, skd. 58.265
Udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse er fuldt ud
indkomstskattepligtig som personlig indkomst, jf. PL § 49, stk. 2, SL § 4 c
og PSL § 3.
Kontokundeforsikring
Om en situation, hvor der ikke var identitet mellem ejer og forsikrede,
har ligningsrådet udtalt, at kontokunder i stormagasiner vil kunne tilslutte
sig en arbejdsløshedsforsikring, hvor stormagasinet som forsikringstager og
ejer af forsikringen vil have fradrag for præmieudgiften efter SL § 6 a, og
hvor kontokundens refusion heraf skal medregnes ved opgørelsen af
stormagasinets skattepligtige indkomst. Udbetalte forsikringssummer er
indkomstskattepligtige for stormagasinet. Kontokunden kan ikke fradrage
præmieudgiften. Hvis stormagasinet eftergiver gæld i samme omfang, som det
får udbetalt forsikringssummer fra de tegnede forsikringer, berøres
kontokundens skattepligtige indkomst ikke heraf.
3.2. § 50-ordninger
Ved lov nr. 148 af 19. marts 1986 er fradragsretten for præmier til de af
PL § 50 omfattede ordninger bortfaldet med virkning fra indkomståret 1987.
De ordninger, der berøres af fradragsrettens bortfald, er navnlig
følgende:
a. Livsforsikringer, der ikke omfattes af lovens kapitel 1. Disse
ordninger omtales nedenfor under 3.2.3.
b. Livsforsikringer, pensionsordninger, rateopsparing eller opsparing i
pensionsøjemed, der er omfattet af PL kapitel 1, men som er valgt beskattet
efter § 50, jfr. nedenfor under 3.3.
c. Livsforsikring, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor
forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning
efter reglerne i afsnit 1.b og c omtales nedenfor under 3.3.
d. Syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede, jf. nedenfor
under 3.2.2.
e. Børneopsparings- og selvpensioneringskonti, jf. nedenfor under 3.5.
De særlig skattebegunstigende regler om indkomstskattefrihed af tilskrevne
renter og bonus er fortsat gældende, jf. PL § 50, stk. 6. Formuebeskatning af
ordningerne følger reglerne i SL § 12, jf. PL § 50, stk.7, jfr. Skat
1988.12.794.
Ifølge PL § 56, stk. 1, skal beløb, der ydes ved at forsikringspræmie
m.v., betales af en anden end ejeren af forsikringen m.v., som
hovedregel medregnes ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst. Denne
bestemmelse omfatter også præmie indbetalt til de af PL § 50 omfattede
ordninger.
Ydelser modtaget i form af overdragelse af ejendomsretten til
livsforsikring m.v. samt udbetaling af forsikringssum m.v. til en anden end
ejeren eller den der efter ejerens død i henhold til bestemmelsen i policen
m.v. er berettiget til de pågældende udbetalinger, er på tilsvarende måde
skattepligtig for modtageren, jf. PL § 56, stk. 2. Bestemmelsen omfatter de
af PL § 50 omfattede ordninger på nær de i stk. 1, nr.7 omhandlede syge- og
ulykkesforsikringer, der efter praksis holdes uden for, da de ingen
tilbagekøbsværdi har, jf. skd. 51.265. Vedrørende begrebet ejer henvises til
afsnit I 2.1.3.
3.2.1. Rentetilvækst
I tilfælde af ratevis eller udskudt udbetaling af en
kapitalforsikring, for hvilken forsikringsbegivenheden er indtrådt, skal
rentetilvæksten, defineret som forskellen mellem på den ene side
forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af eventuelle
udbetalinger i årets løb og på den anden side forsikringens kapitalværdi ved
indkomstårets begyndelse, medregnes i den skattepligtige indkomst som
kapitalindkomst, jfr. PL § 53, stk.1.
Rentetilvæksten består henholdsvis af den garanterede egentlige rente og
af den tilvækst i form af bonus som i øvrigt tilskrives ordningen.
Forsikringsbegivenheden kan indtræde enten ved død eller ved forsikringens
udløb.
Er forsikringsbegivenheden indtrådt ved død, men finder udbetaling endnu
ikke sted, fordi kapitaludbetalingen må afvente forsikringstidens udløb,
eller drejer det sig om rateudbetalinger, som er opsat til et bestemt
tidspunkt, vil rentetilvæksten indtil udbetalingstidspunktet være
skattepligtig kapitalindkomst, under forudsætning af, at den berettigede ikke
er afskåret fra at disponere over ordningen.
Bestemmelsen er uden betydning i den udstrækning beskatnings- og
afgiftsreglerne i PL kapitel 2 og 3 finder anvendelse. Herfra gøres dog den
undtagelse, at i det omfang en del af raterne fra en rateforsikring måtte
hidrøre fra indbetalinger, der forfaldt før begyndelsen af det indkomstår,
der ligger til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1955-56, skal denne
del ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, medens rentetilvæksten
derimod i tilsvarende omfang er indkomstskattepligtig efter PL § 53, jfr. PL
§ 20, stk.3.
Bestemmelsen finder også anvendelse på rateforsikring, der har været
omfattet af kapitel 1 samt på forsikring omfattet af PL § 5 for hvilke der er
indtrådt afgiftspligt efter reglerne i PL kap.3. Dette vil således gælde,
hvor der er indtrådt afgiftspligt i medfør af PL § 29, stk.2, f.eks. fordi
retten til rateudbetalinger fra forsikringen tilkommer en person, der ikke er
indkomstskattepligtig efter PL § 20, stk.1, nr.1, 2 og 4.
Har ejeren af en ordning omfattet af PL afsnit 1 valgt denne henført til
beskatning efter PL § 50 efter PL § 1, stk.2, vil PL § 53 finde anvendelse i
det omfang ordningen hidrører fra indbetalinger foretaget efter dette valg.
Efter PL § 53, stk.2 gælder tilsvarende regel ved udbetaling af en
rateopsparing i pensionsøjemed, i det omfang ordningen hidrører fra
indbetalinger, der er foretaget, efter at ordningen efter PL § 1, stk.2 er
valgt henført til beskatning efter § 50.
3.2.2. Syge- og ulykkesforsikring omfattet af PL
Sygeforsikring og ulykkesforsikring er forsikringer, hvor selskabet
forpligter sig til at udbetale erstatning i anledning af en ulykke eller
sygdom, der rammer et menneske.
Ifølge PL § 50, stk. 1, nr. 7, skal en af bestemmelsen omfattet syge- og
ulykkesforsikring være ejet af den forsikrede. Er denne bestemmelse
ikke opfyldt, er ordningen ikke omfattet af pensionsbeskatningsloven, jf.
herom afsnit 3.4.
En kombineret syge- og ulykkesforsikring omfatter dødsfaldserstatning,
invaliditetserstatning og dagpengeerstatning, som udbetales i tilfælde af
henholdsvis død, invaliditet eller arbejdsudygtighed som følge af
ulykkestilfælde. Derudover omfatter forsikringen også en dagpengeerstatning,
der kommer til udbetaling i tilfælde af arbejdsudygtighed som følge af
sygdom. Udgifter til individuelle syge- og ulykkesforsikringer,
fortsættelsessygekassen »Danmark«, rejsesyge- og
rejseulykkesforsikring (lsr. 1972.80) samt erhvervsudygtighedsforsikring
anses for præmier til syge- og ulykkesforsikring. Ofte vil
erhvervsudygtighedsforsikring være tegnet som en ordning med løbende
udbetalinger ligesom en invaliderenteforsikring. Såfremt forsikringen først
giver ret til løbende udbetalinger ved en nedsættelse af erhvervsevne med
mindst 50 pct., henhører den under PL § 2, nr. 4, litra b, med fuld
fradragsret for præmieudgifterne, jf. skd. 33.191 og skd.77.896 omtalt
nedenfor under »nøglepersonforsikring«.
Betales præmien af arbejdsgiveren, en pensionskasse eller en fagforening,
bliver den ansatte/medlemmet skattepligtig heraf, jf. PL § 56, stk. 1.
Arbejdsgiveren vil kunne fradrage udgiften efter de sædvanlige regler for
fradrag for driftsudgifter i SL § 6 a.
I en kollektiv gruppeulykkesforsikring indgik en særskilt
tillægsdækning, der bl.a. omfattede præmiefritagelse ved mindst 50 pct.
uarbejdsdygtighed. Ligningsrådet fandt ikke, at præmiefritagelsen var
indkomstskattepligtig.
Udbetalinger
Udbetalinger fra syge- og ulykkesforsikringer er kun
indkomstskattepligtige, såfremt der er tale om løbende livsbetingede
udbetalinger i form af dagpenge eller lign., jf. PL § 50, stk. 4. Andre
udbetalinger fra syge- og ulykkesforsikringer, herunder konvertering af
løbende ydelser til engangsbeløb, er derimod ikke indkomstskattepligtige, jf.
PL § 50, stk. 5. Udbetalinger til dækning af udgifter til lægehjælp,
hospitalsophold, lægemidler og lign. beskattes således ikke.
Kontokundeforsikring
Kontokunder i stormagasiner kan som forsikringstagere og forsikrede
tilslutte sig en kollektiv syge- og ulykkesforsikring, der ejes af
kontokunden, og hvor stormagasinet er indsat som uigenkaldeligt begunstiget,
således at udbetalte forsikringssummer vil være skattefri for stormagasinet
efter PL § 50, stk. 5.
Nøglepersonforsikring
Om en såkaldt nøglepersonforsikring har skattedepartementet udtalt:
Forsikringen går ud på at dække en virksomheds tab ved en betydende
medarbejders tab af arbejdsevnen. Den på forhånd fastsatte forsikringsydelse
udbetales løbende i 12 eller 24 måneder med en valgfri karensperiode på 1, 3
eller 6 måneder. Tegnes forsikringen af virksomhedens indehaver på egen
person, er forsikringen omfattet af PL § 2, nr. 4, litra b.
Forsikringstageren har derfor fuld fradragsret for præmierne.
Ydelserne er skattepligtig indkomst, Skd. 77.896.
3.2.3. Livsforsikringer, der ikke omfattes af lovens kapitel 1
Der er som udgangspunkt tale om de i PL § 50, stk.1, nr.1, omhandlede
livsforsikringer. Disse forsikringer opfylder ikke betingelserne for, at der
kan opnås fradragsret for indbetalingerne. Det kan f.eks. skyldes, at der er
aftalt udbetaling før det fyldte 60. år, eller at forsikringen er tegnet i et
udenlandsk forsikringsselskab. Bestemmelsen omfatter både livsforsikringer
med løbende udbetalinger og kapitallivsforsikringer, herunder rateforsikring
og arverente, hvor forsikringssummen/-ydelserne udbetales ved eller en
bestemt tid efter en persons død eller hvor summen/ydelserne udbetales i
levende live, f.eks. ved opnåelse af en bestemt alder eller ved indgåelse af
ægteskab.
For visse livsforsikringer, der hører under denne gruppe, er der med
virkning fra den 22.okt. 1985 indført en afgift på 40 pct. af præmier og
bidrag ud over et vist beløb, jf. nedenfor under 3.4.2.
Alle andre udbetalinger end løbende, livsbetingede udbetalinger er
fritaget for både indkomstskat og afgift. Heller ikke dispositioner over
ordningen, herunder belåning, medfører indkomstskat eller afgift.
Om begrænsningen af fradragsretten for renter af lån, optaget med
sikkerhed i livsforsikringspolicer, se F 3.5.2.
Der er endvidere tale om livsforsikringer tegnet med et selskab som ejer.
Disse ordninger falder, i kraft af den hidtidige forståelse af reglen i PL §
54, helt uden for PL.
Der er endelig tale om rene risikoforsikringer, som i kraft af særlige
vilkår omkring forsikringssummens størrelse og dennes udbetaling må regnes
for skadesforsikringer, som falder uden for PL, i modsætning til
summaforsikringer, der er omfattet af PL § 50.
Særlige skattemæssige problemer knytter der sig til livsforsikringer
tegnet i ansættelsesforhold, hvor arbejdsgiveren betaler præmien, medens
arbejdstageren er den forsikrede. Der vil normalt i sådanne forhold være en
formodning for, at forsikrede også er ejer af forsikringen. De skattemæssige
regler vedr. disse ordninger kan i øvrigt beskrives således:
Arbejdsgiverens fradrag for præmie
Uanset om arbejdsgiveren eller arbejdstageren anses for ejer af
livsforsikringen, har arbejdsgiveren i de tilfælde, hvor
forsikringssummen kun kan tilfalde arbejdstageren, fuld fradragsret for
præmierne efter SL § 6 a. Kan forsikringssummen tilfalde
arbejdsgiveren og er denne samtidig ejer af forsikringen, har
arbejdsgiveren efter bortfaldet af den begrænsede fradragsret som hovedregel
ingen mulighed for fradrag for præmien, jf. Lsr. 39.177, 50.169 og 84.26.
Udgift til en livsforsikring, der går ud på at dække en virksomheds tab
ved en betydende medarbejders død (nøglepersonforsikring), kan under visse
betingelser betragtes som en fradragsberettiget driftsomkostning.
Betingelserne er, at der er tale om en ren risikoforsikring uden
opsparingselement, at forsikringssummen er fastsat ud fra en konkret
vurdering af virksomhedens forventede økonomiske tab ved medarbejderens død,
og at erstatningen ikke overstiger det således opgjorte tab, Skat 1988.8.487.
Ordningen må under de givne forudsætninger anses for en skadesforsikring,
der tilsigter at dække et driftstab og derfor falder uden for PL.
Er de nævnte forudsætninger ikke opfyldt vil ordningen være en
summaforsikring, der, såfremt arbejdsgiveren (ejeren) er en person, er
omfattet af PL § 50 uden mulighed for fradrag, jfr. stk.2. Er arbejdsgiveren
et selskab falder ordningen uden for PL. Der vil dog ikke være fradragsret
efter SL § 6a, jfr. skd.77.896.
Arbejdstagerens skattepligt af præmie og forsikringssum
Arbejdstageren er kun indkomstskattepligtig af præmiens værdi, såfremt
vedkommende anses for ejer af forsikringen (PL § 56, stk. 1). I lsr. 1985.11
blev en person, der var direktør i et ApS, hvori han ejede halvdelen af
anpartskapitalen, i henhold til PL § 56, stk. 1, indkomstbeskattet af en
livsforsikringspræmie, som selskabet havde betalt, da han var ejer af
forsikringen. Forsikringen var tegnet af direktøren. Indehaveren af den anden
halvdel af anpartskapitalen var indsat som forsikrede, og dennes nærmeste
pårørende var indsat som begunstigede. Forsikringen var håndpantsat til
selskabets bankforbindelse. Medanpartshaveren havde tegnet en tilsvarende
forsikring med direktøren som forsikrede og med dennes nærmeste pårørende som
begunstigede. Denne forsikring var ligeledes håndpantsat til selskabets
bankforbindelse.
Arbejdstageren vil ikke efter den begrænsede fradragsrets bortfald have
mulighed for fradrag efter andre regler. En udbetalt forsikringssum er i de
tilfælde, hvor arbejdstageren anses for ejer, skattefri for denne i medfør af
PL § 50, stk. 5. Forsikringssummen vil i henhold til § 56, stk. 2, endvidere
være indkomstskattefri for begunstigede. Måtte arbejdsgiveren undtagelsesvis
være ejer af ordningen, medregnes forsikringssummen som udgangspunkt enten
til arbejdstageren eller dennes pårørendes personlige indkomst, jfr. PL § 56,
stk.2.
Om gruppelivsforsikringer tegnet af en fagforening med denne som ejer, se
I 3.2.3.1.
Arbejdsgiverens skattepligt af forsikringssum m.v.
Tilfalder forsikringssummen arbejdsgiveren, vil udbetalingen, såfremt
arbejdsgiveren er en person, være skattefri efter PL § 50, stk. 5. Er
arbejdsgiveren et selskab, følger skattefriheden af SL § 5 b.
I den ovenfor omtalte afgørelse i Skat 1988.8.487 har skattedepartementet
antaget, at en udbetaling fra en sådan livsforsikring er skattepligtig
indkomst for virksomheden efter SL § 4, idet den dækker et driftstab.
3.2.3.1. Gruppelivsforsikringer
Gruppelivsforsikringer er kollektive forsikringsordninger, hvor der for et
større antal personer, f.eks. ansatte i en virksomhed, medlemmer af en
organisation eller forening samt i visse tilfælde kunder i pengeinstitutter,
kreditforeninger eller medlemmmer af kontoringe, tegnes livsforsikringer med
ens forsikringssummer samt på ensartede vilkår i øvrigt. Der findes normalt
ingen aldersgrænse for indtræden i disse ordninger, og som regel vil
gruppelivsordningens bestemmelser om ejerbeføjelser og kredsen af indsatte
begunstigede heller ikke opfylde betingelserne i PL § 10 (kapitalforsikring i
pensionsøjemed).
Skattemæssigt behandles præmien normalt på samme måde som præmier for
individuelt tegnede kapitalforsikringer, jf. foran under 3.2.3.
Gruppelivsforsikring for ansatte i en virksomhed kan være tegnet, således
at reglerne i PL § 10 om kapitalforsikring i pensionsøjemed er opfyldt. Det
bemærkes i den forbindelse, at det fra og med indkomståret 1987 ikke længere
kræves, at en kapitalforsikring er oprettet i et ansættelsesforhold.
Ordningen behandles herefter automatisk efter de for sådanne ordninger
gældende regler, jf. Skat 1987.3.215. I denne sag blev de ansatte anset for
at være ejere til en af arbejdsgiveren i PFA A/S tegnet gruppelivsforsikring.
Arbejdsgiveren betalte præmien, der blev opgivet som præmie til
kapitalforsikring på lønoplysningssedlerne, og således ikke havde været
medregnet i arbejdstagerens lønindkomst. Kredsen af begunstigede var
begrænset til nærmeste pårørende i forsikringsaftalelovens forstand.
Indmeldelse til ordningen skulle ske inden det 60. år, og dækningen ophørte
ved det 65. år. Ordningen blev anset for omfattet af PL § 10, og
udbetalingerne skulle derfor afgiftsberigtiges.
Da præmierne beregnes for 1 år ad gangen uden reservedannelse, kan PL's
særlige overgangsregler for kapitalpensionsordninger omfattet af kapitel 1
ikke anvendes. Den fulde udbetalte forsikringssum afgiftsberigtigedes derfor
efter højeste gældende sats.
På baggrund af de uheldige afgiftsmæssige konsekvenser der følger af, at
en gruppelivsforsikring anses for omfattet af PL § 10, er der ved lov nr.312
af 25.maj 1987 tilvejebragt hjemmel til, at ejeren ved ordningens oprettelse
kan give afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I, mod at der sker
beskatning efter § 50, jf. stk.1, nr.2, og nedenfor afsnit I 3.3.
I tilfælde, hvor en fagforening af medlemmernes kontingent afholdt præmie
til gruppelivsforsikring for foreningens medlemmer, kunne denne præmie
fradrages sammen med fagforeningskontingentet. Dette blev begrundet med, at
de enkelte medlemmer ikke kan betragtes som ejere af forsikringen, jf. PL §
54.
Der må dog i hvert enkelt tilfælde foretages en vurdering af, om det er
arbejdstageren eller fagforeningen, der ejer forsikringen. For så vidt angår
ejerbegrebet henvises til afsnit 2.1.3.
Skattedepartementet har udtalt, at de enkelte medlemmer i Dansk Elektriker
Forbund anses som ejere af den gruppelivsforsikring, forbundet har oprettet
med Forsikringsselskabet Alka. Præmien skal holdes uden for fradraget for
fagforeningskontingentet, skd.27.110.
Med virkning fra og med indkomståret 1987 skal præmier til
livsforsikringer betalt og fratrukket som faglige kontingenter medtages ved
opgørelsen af det enkelte medlems skattepligtige indkomst, jf. PL § 56, stk.
4. Præmiebetalingen betragtes som en skattepligtig udlodning fra foreningen,
og er personlig indkomst hos medlemmet.
Præmier til gruppelivsforsikring, der afholdes af en pensionskasse, er
ikke længere fradragsberettigede, men præmiebeløbet er skattepligtig indkomst
i medfør af PL § 56, stk.1, jf. stk.3 (B-indkomst).
Forsikringssummer, der udbetales efter et medlems død til en ifølge
policebestemmelsen berettiget person, er skatte- og afgiftsfri i medfør af PL
§ 56, stk.2 eller 4. Alderssum, som udbetales til gruppemedlemmet fra en
ordning tegnet af en pensionskasse, er skattefri, jf. PL §§ 56, stk.2 og 50,
stk.5.
Alderssum, der udbetales til gruppemedlemmet fra en ordning tegnet af en
faglig sammenslutning med medlemmet som ejer, er skattefri, jfr. § 50, stk.5.
Er den faglige sammenslutning derimod ejer, er alderssummen skattepligtig
indkomst for medlemmet, jfr. PL § 56, stk.2, og Skat 1987.8.608. Overdragelse
af ejendomsretten til livsforsikring m.v., herunder gruppelivsforsikring
medfører efter PL § 56, stk.2, at modtageren skal medregne værdien af
forsikringen i sin skattepligtige personlige indkomst på
overdragelsestidspunktet.
Såfremt der gennem en pensionskasse er etableret en gruppelivsforsikring,
og pensionskassen ifølge policen har krav på evt. bonus, skal de forsikrede
(som ejere) i medfør af PL § 56, stk.1, jf. stk.3, indtægtsføre bonus,
såfremt pensionskassen vælger at anvende bonusen til forhøjelse af
forsikringsydelserne.
3.2.3.2. Afgift på visse livsforsikringspræmier
For livsforsikringer, hvor skriftlig begæring om oprettelse er fremsat
over for livsforsikringsselskabet eller dettes repræsentant efter den 21.
oktober 1985, er der i PL § 50, stk. 3, indsat en regel, hvorefter fuldt
skattepligtige personer skal svare en afgift på 40 pct. af den del af de i
indkomståret forfaldne præmier eller bidrag, der overstiger et beløb, som for
indkomståret 1989 udgør 5.800 kr.
Reglen omfatter alle livsforsikringer, der er omfattet af PL, § 50, stk.
1, nr. 1, og fra 26.maj 1987 livsforsikringer, der opfylder betingelserne i
kap. 1, men hvor forsikringens ejer har givet afkald på beskatning efter
afsnit 1, jf. § 50, stk. 1, nr. 2, uden hensyn til, om der er tale om
forsikringer med løbende udbetalinger, kapitaludbetaling eller ratevise
udbetalinger, og uden hensyn til om der er tale om forsikringer, der er
tegnet her i landet eller i udlandet.
Reglen gælder dog ikke for livsforsikringer, der alene kommer til
udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet inden
forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, såfremt dette ikke er senere end
første policedag efter forsikredes fyldte 80. år (de såkaldte
risikoforsikringer).
Afgiften påhviler ejeren. Har denne tegnet mere end en forsikring, er det
summen af samtlige forfaldne præmier eller bidrag til de omhandlede
livsforsikringer, der skal sammenholdes med beløbsgrænsen 5.800 kr.
En livsforsikringspolice består ofte af en kombination af flere
forsikringsgrundformer. Ved opgørelsen af den skattepligtiges årlige præmier
til forsikringer, der omfattes af indbetalingsafgiften, skal der for sådanne
kombinerede forsikringer kun medregnes den del af forsikringspræmien, som
vedrører de grundformer, der er omfattet af afgiften. Ved § 4 i
skatteministeriets bekendtgørelse nr. 743 af 17. oktober 1986 er det pålagt
forsikringsselskaberne i forsikringspolicen at angive, hvor stor en del af
den samlede årspræmie, der falder på de afgiftspligtige grundformer.
Den her omtalte regel har ingen betydning for den skattemæssige behandling
af livsforsikringer, der er tegnet før den 22. oktober 1985. Skifter en
forsikring ejer må dette dog som udgangspunkt betragtes som en nytegning,
medmindre ejerskiftet følger direkte af forsikringsaftalen eller af
lovgivningen. Præmieafgiften påhviler de fremtidige præmier efter ejerskiftet
og ikke ordningens værdi på tidspunktet for ejerskiftet, jfr. Skat
1988.5.307. Ændringer i en livsforsikring, der er oprettet før afgiftsreglens
ikrafttrædelse, anses som udgangspunkt for en nytegning. Som eksempel kan
nævnes, at en forlængelse af præmiebetalingsperioden medfører, at
forsikringen fra udløbet af den oprindeligt aftalte præmiebetalingsperiode må
betragtes som nytegnet. Afgiftsberigtiges en forsikring omfattet af kap.1
efter reglerne i PL § 26, stk.1, § 29, stk.2, og § 30, stk.1, med den følge,
at forsikringen herefter er omfattet af PL § 50, stk.1, nr.1, svaresingen
præmieafgift af ordningens værdi på afgiftsberigtigelsestidspunktet. Vedr.
afgiftsberigtigelse efter PL § 26, stk.1, se Skat 1988.10.617. Af
dispositioner, der ikke betragtes som nytegning, kan nævnes nedsættelse af
opsparingspræmien, bortfald af præmiebetalingen og omskrivning af
forsikringen til fripolice. Genopskrivning af en forsikring, der er begæret
omskrevet til fripolice, må derimod betragtes som nytegning. En aftale om
udskydelse af forsikringens udløb til et senere tidspunkt vil heller ikke
påvirke forsikringen status, såfremt det sker uden forhøjelse eller
forlængelse af præmiebetalingen. Ændringer i præmiebetalingsterminerne ændrer
ikke forsikringens status, hvis forsikringssummen ikke ændres. I øvrigt
henvises til kapitel 23 i skattedepartementets cirkulære af 16. december
1986.
Personer, der er begrænset skattepligtige og personer, der ikke er
skattepligtige i Danmark, er ikke omfattet af de her nævnte regler og kan
derfor stadig tegne livsforsikringer, hvor præmien overstiger nævnte
maksimumsbeløb, uden at dette får afgiftsmæssige konsekvenser, jfr. Skat
1989.9.739.
Reglen om 40 pct. afgift finder tillige anvendelse for selskaber og
foreninger m.v. der er skattepligtige efter SSL § 1, men reglen har i disse
tilfælde først virkning for livsforsikringer, hvor skriftlig begæring om
oprettelse er fremsat efter 2. december 1985.
3.3. Forsikringer m.v., der er valgt henført til beskatning efter § 50
Muligheden for at vælge en pensionsordning henført til beskatning efter PL
§ 50 er hjemlet i PL § 1, stk. 2. Fuldt skattepligtige personer har efter 21.
oktober 1985 ikke længere mulighed herfor, idet skriftlig aftale herom skal
være indgået mellem parterne senest den 21. oktober 1985.
Personer, der er begrænset skattepligtige eller ikke skattepligtige til
Danmark, har derimod fortsat mulighed for at vælge § 50-beskatning, men
såfremt dette vælges efter den 21. oktober 1985, har det kun virkning, indtil
den fulde skattepligt (gen-)indtræder. Valg af § 50-beskatning har virkning
for bidrag og præmier, der forfalder efter aftalens indgåelse, samt for
udbetalinger, der svarer til sådanne bidrag og præmier, og ophører at have
virkning for bidrag og præmier, der forfalder efter den fulde skattepligts
indtræden samt for udbetalinger, der svarer til sådanne bidrag og præmier.
Valg af § 50-beskatning, der er aftalt før den 22. oktober 1985, berøres -
uanset skattepligtsstatus - ikke af disse regler. En aftale om §
50-beskatning, som en begrænset skattepligtig person har indgået før den
22.oktober 1985, har således også virkning efter den fulde skattepligts
indtræden. Såfremt der før den 22. oktober 1985 er indgået aftale om §
50-beskatning, kan denne fortsat ophæves efter de tidligere gældende regler.
Skattepligtige, der ikke er omfattet af begrænsningerne i reglerne om
henførsel til § 50-beskatning, kan ved en skriftlig aftale med vedkommende
forsikringsselskab eller pensionskasse få indbetalingerne henført til §
50-beskatning. Hvis en arbejdsgiver tillige yder bidrag til ordningen, skal
han tiltræde aftalen. Aftalen får virkning for den del af de i samme og
senere kalenderår forfaldne bidrag og præmier, der aftales henført, indtil
aftalen evt. ophæves, hvilket da sker med virkning for bidrag og præmier, der
forfalder i det indkomstår ophævelsen sker. Der er ikke hjemmel til at lade
en tilbagekaldelse få virkning for året forud for tilbagekaldelsen. Ved
aftalens oprettelse må forsikringsselskabet, pengeinstituttet m.v. eller
pensionskassen foretage en opdeling af forsikringen, opsparingen eller
pensionen, således at der af de løbende udbetalinger, der hidrører fra bidrag
og præmier, der aftales henført til § 50-beskatning, kun som skattepligtig
indkomst henføres 70 pct., medens de øvrige løbende udbetalinger er fuldt
indkomstskattepligtige.
Ved lov nr. 220 af 22. maj 1987 er PL § 1, stk. 2, ændret, og § 50, stk.
1, nr.6, indsat, således at der nu er adgang til at rateopsparing og
opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af PL §§ 11 A, 12 og 13, kan
henføres til beskatning efter PL § 50, når kontohaveren ikke er fuldt
skattepligtig her til landet.
Ved lov nr. 312 af 25. maj 1987 er PL § 50 blevet ændret, således at
livsforsikringer, der opfylder betingelserne i kap. 1, beskattes efter
reglerne i § 50, såfremt forsikringens ejer ved oprettelsen har givet afkald
på beskatning efter reglerne i afsnit I.
Hvis der oprettes en livsforsikring med beskatning efter § 50, skal
forsikringens ejer give afkald på fradragsretten m.v. efter lovens afsnit I
straks ved forsikringens oprettelse. Forsikringen kan ikke senere vælges
beskattet efter afsnit I i PL. En forsikring, der er oprettet efter afsnit I
i PL, kan heller ikke senere vælges henført til beskatning efter § 50.
Ordninger der ikke kan henføres under PL § 50:
1) Tjenestemandspensioner.
2) Statsunderstøttede pensionsordninger.
3) ATP.
4) Indeksordninger.
Overgangsregler
En forsikring eller pensionsordning, der efter RFL var henført under den
til og med 1986 gældende begrænsede fradragsramme, vedbliver at være
undergivet reglerne herom, dels for så vidt angår udbetalingerne, der
hidrører fra præmier og bidrag, for hvilke der kun har været begrænset
fradragsret således, at kun 70 pct. heraf er indkomstskattepligtigt, og dels
for så vidt angår fremtidige indbetalinger, der stadig, såfremt de øvrige i
PL opstillede overgangsbetingelser og -forudsætninger er opfyldt er
fradragsberettiget under den begrænsede fradragsramme med den virkning, at
kun 70 pct. af de udbetalinger, der hidrører derfra, er
indkomstskattepligtige, jf. PL § 50, stk. 8. Dette gælder dog ikke for
indeksforsikring, der ikke kan være omfattet af § 50, heller ikke selv om
forsikringen før 1.1. 1972 var henført til begrænset fradragsret efter RFL §
1 d, nr. 3, skd. 20.78. Det bemærkes, at den begrænsede fradragsret fra og
med indkomståret 1987 er bortfaldet.
Ordninger der kan henføres Konsekvensen af § 50 beskatning
under PL § 50. ved normal udbetaling.
1) Pensionskasseordninger, der Kun 70% medregnes til
opfylder betingelserne i § 3, den skattepligtige indkomst.
jfr. § 2, nr.4.
2) Forsikringer (livrenter) der Kun 70% medregnes til
opfylder betingelserne i § 4, den skattepligtige indkomst.
jfr. § 2, nr.4.
3) Forsikringer (løbende udbet.) Kun 70% medregnes til
med garanterede udbetalinger den skattepligtige indkomst.
(§ 5).
4) Pensionsordninger, godkendt Kun 70% medregnes til
i henhold til § 6. den skattepligtige indkomst.
5) Pensionsordninger, omfattet Kun 70% medregnes til
af § 7, stk.1. den skattepligtige indkomst.
6) Rateforsikringer, § 8. Indkomstskatte- og afgiftsfri.
7) Annuitetsforsikringer og Indkomstskatte- og afgiftsfri.
arverenter omfattet af § 9.
8) Kapitalforsikringer, § 10. Indkomstskatte- og afgiftsfri.
9) Kapitalforsikringer, § 11. Indkomstskatte- og afgiftsfri.
10) Rateopsparing i Indkomstskatte- og afgiftsfri.
pensionsøjemed, § 11 A.
11) Opsparing i pensionsøjemed, Indkomstskatte- og afgiftsfri.
§§ 12 og 13.
Ved tilbagekøb/ophævelse i utide af samtlige ordninger svares der hverken
skat eller afgift af den del af udbetalingen, der hidrører fra indbetaling og
tilvækst efter overgang til § 50-beskatning.
3.4. Syge- og ulykkesforsikring der ikke er omfattet af PL
Som nævnt under afsnit I 3.2.2. er en syge- og ulykkesforsikring omfattet
af PL, når forsikrede og ejeren er samme person, jfr. PL § 50, stk.1, nr.7.
Hvor dette ikke er tilfældet, må de skattemæssige forhold løses ud fra
statsskattelovens regler.
Det drejer sig typisk om ordninger, hvor forsikrede er en arbejdstager, og
hvor ejeren er en arbejdsgiver, som også betaler præmien. Udbetalinger fra
ordningen kan enten tilkomme arbejdstageren (den forsikrede) eller
arbejdsgiveren.
Præmie. Udbetaling tilkommer forsikrede
Skattedepartementet har om sådanne ordninger udtalt, jf. skd. 74.387, at
udgangspunktet for den skattemæssige behandling af arbejdsgiverens
præmiebetaling er, at præmien udgør en økonomisk fordel for arbejdstageren og
må betragtes som et lønaccessorium, og derfor er skattepligtig almindelig
indkomst (personlig indkomst) for denne. Arbejdsgiveren har fradragsret for
udgifterne efter SL § 6a. Af afgørelsen fremgår i øvrigt:
A. Forsikringer, der kun dækker i arbejdstiden: Præmien er ikke
skattepligtig indkomst for den ansatte. Det samme gælder
rejseulykkesforsikringer, der alene dækker rejser i arbejdsgiverens tjeneste,
jf. skd. 58.265.
B. Forsikringer, der dækker både arbejdstid og fritid: Præmien er den
skattepligtige indkomst uvedkommende i de tilfælde, hvor forsikringssummen
højst andrager 500.000 kr. I de tilfælde, hvor forsikringssummen overstiger
500.000 kr., bortset fra forhøjelser der er en følge af en almindelig
indeksregulering, skal der foretages en opdeling af præmien, således at den
del af præmien, der medgår til dækning af risikoen i arbejdstiden, er
indkomstskattefri, mens hele den del af præmien, der medgår til dækning af
risikoen i fritiden, skal medregnes til arbejdstagerens indkomst. Såfremt
forsikringen også dækker f.eks. ægtefælle eller andre familiemedlemmer, er
den hertil svarende del af præmien skattepligtig indkomst for arbejdstageren.
I de tilfælde, hvor forsikringsselskabet ikke har foretaget en opdeling af
præmien som anført, gælder en formodningsregel om, at 50 pct. af præmien
vedrører arbejstiden og 50 pct. af præmien fritiden, jf. Skd. 74.387.
Skematisk opstilling
over de ovenfor under A-B nævnte regler
Tidsrummet forsikringen dækker
--------------------------------------------------
Kun arbejdstid Arbejdstid og fritid
--------------------------------------------------
Arbejds- Indkomstskattefri Skattefri hvis forsikrings-
giver er summen er under 500.000
ejer --------------------------
Delvis skattepligtig (præ-
mieopdeling) hvis forsik-
ringssummen er over 500.000
--------------------------
Tegnes en fritidssyge- og fritidsulykkesforsikring af en fagforening som
ejer og forsikringstager og medlemmerne som forsikrede, må det antages, at
præmien skal medtages ved opgørelsen af det enkelte medlems skattepligtige
indkomst. Præmiebetalingen må anses som en skattepligtig udlodning fra
foreningen og er personlig indkomst hos medlemmet.
En særlig form for sygeforsikring er f.eks. en ordning tegnet af en
arbejdsgiver med denne som ejer og en eller flere ansatte som forsikrede, når
ordningen dækker afholdte udgifter til sygehusophold, lægehjælp m.v. på et
privat hospital som følge af den ansattes sygdom. Om disse ordninger har
Ligningsrådet udtalt, at udgangspunktet for den skattemæssige behandling af
arbejdsgiverens præmiebetaling er, at præmien udgør en økonomisk fordel for
arbejdstageren og må betragtes som et lønaccessorium for denne. Omvendt vil
arbejdsgiveren have fradragsret for præmiebetalingen efter SL § 6a.
Certifikattabsforsikringer
Certifikattabsforsikringer anses for syge- og ulykkesforsikringer, jf. lsr
1976.83. En certifikattabsforsikring dækker en pilot mod tab af certifikat og
mod pålæg af begrænsninger i udøvelsen af de rettigheder, der er tildelt i
kraft af certifikatet, som er en følge af sygdom eller legemsskader, der kan
anses for vedblivende. Der er som regel tale om kollektive forsikringer, hvor
arbejdsgiveren betaler præmien, medens arbejdstageren (piloten) er den
forsikrede.
For så vidt angår ordninger, der er oprettet med SAS eller Maersk Air som
arbejdsgiver, anses de pågældende selskaber for at være ejere af ordningerne.
Den skattemæssige behandling af præmien hos piloterne følger derfor de
ovenfor under A og B afstukne retningslinier.
Udbetaling
Udbetalinger fra ovennævnte ordninger er indkomstskattepligtige, såfremt
der er tale om løbende livsbetingede udbetalinger i form af dagpenge eller
lign., jfr. SL § 4c. Andre udbetalinger, herunder konvertering af løbende
ydelser til engangsbeløb, er derimod ikke indkomstskattepligtige, jfr. SL §
5b. Udbetalinger til dækning af udgifter til lægehjælp, hospitalsophold,
lægemidler o.lign. beskattes således ikke.
Præmie. Udbetaling tilkommer arbejdsgiver
Arbejdsgiverens præmiebetaling vil ikke, hvor udbetalingen tilkommer
arbejdsgiveren, udgøre en økonomisk fordel for arbejdstageren og kan derfor
ikke betragtes som et lønaccessorium for denne.
Om en nøglepersonforsikring, som nævnt ovenfor hvor forsikringen tegnes af
virksomheden eller indehaveren på en medarbejders person, har Skd. udtalt, at
den ikke er omfattet af PL, da der ikke er identitet mellem forsikringstager
og forsikrede. Der er imidlertid fradragsret for præmierne efter SL § 6 a,
selv om den løbende forsikringsydelse er fastsat på forhånd. Ydelserne er
skattepligtig indkomst. Skd. har forudsat, at forsikringsydelsen fastsættes
ud fra en konkret vurdering af det forventede økonomiske tab. skd. 77.896.
Vedr. en forsikringsordning, der skulle dække det driftstab, som kan opstå
i forbindelse med en tandlæges midlertidige arbejdsudygtighed (forsikringen
skulle dække såvel klinikejerens som ansatte tandlægers midlertidige
erhvervsudygtighed som følge af sygdom og visse ulykkestilfælde) erklærede
skd. sig enig med SD i, at forsikringen ikke var omfattet af PL § 50. Den
skattemæssige behandling af præmie- og forsikringsydelser skulle derfor følge
SL's regler. Da forsikringen dækkede selve driftstabet, d.v.s. en
omsætningsnedgang beregnet efter særlige regler, var præmieudgiften fuldt ud
fradragsberettiget, hvad enten ydelserne blev udbetalt som et samlet beløb
eller som en løbende ydelse. Samme forsikringsydelser forudsattes i øvrigt at
være indkomstskattepligtige, jfr. skd. 70.435.
Udover ovennævnte situationer, hvor forsikringsordningerne må siges at
have karakter af skadesforsikringer, beskattes udbetalinger fra syge- og
ulykkesforsikring på den ovenfor under »udbetaling tilkommer forsikrede,
m.v.« anførte måde.
Selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag til frivillig dagpengeforsikring er
ikke fradragsberettiget efter SL § 6 a, lsr.1985.112.
3.5. Selvpensionerings- og børneopsparingskonti
Med hjemmel i PL § 51 har skatte- og afgiftsministeren fastsat regler for
selvpensionerings- og børneopsparingskonti, jf. bekg. nr. 776 af 20. november
1986. Fælles for ordningerne er, at der ikke længere er fradrag for de i
indkomståret foretagne indskud, jf. PL § 50, stk. 2, men at der i
bindingsperioden gælder formueskattefrihed for de indestående beløb, samt
fritagelse for indkomstskat af tilskrevne renter, ligesom det frigivne beløb
ikke er indkomstskatte- eller afgiftspligtigt.
Vedrørende de tidligere gældende fradragsregler, se ligningsvejledningen
1986, I 3.4.
I lsr. 1976.84 var der ikke sket påtegning på kontoen om, at der forelå en
børneopsparingskonto, men kontoen var oprettet i barnets navn og var båndlagt
indtil barnets 21. år. Alligevel kunne kontoen ikke sidestilles med en
børneopsparingskonto.
3.5.1. Selvpensioneringskonti Oprettelse
Enhver person, der er fyldt 18 år, men ikke 50 år, kan i et dertil af
skatte- og afgiftsministeren godkendt pengeinstitut oprette een
selvpensioneringskonto, der skal lyde på hans eget navn og med et
udbetalingstidspunkt der tidligst kan være 15 år efter oprettelsen og på et
tidspunkt, hvor kontohaveren er fyldt 60 år. Samtidig med oprettelsen skal
han underskrive en erklæring om, at han ikke har oprettet tilsvarende konto
andre steder. Der skal ikke længere aftales et bestemt udbetalingstidspunkt i
forbindelse med kontoens oprettelse.
Indskud
Der kan hvert år af kontohaveren efter eget valg indskydes beløb på
kontoen, dog max. 3.000 kr. og kun indtil 40.000 kr. i alt (heri indgår ikke
renter, der ikke anses som indskud). Ved kontoens oprettelse skal indskydes
mindst 500 kr.
Frigivelse
På udbetalingstidspunktet, om hvilket der skal gives pengeinstituttet
mindst 1 års forudgående varsel, eller ved kontohaverens død forinden,
frigives indeståendet, ligesom dette kan ske, såfremt det ved lægeerklæring
dokumenteres, at kontohaveren er blevet varigt uarbejdsdygtig. Lægeattesten
skal forevises pengeinstituttet, medens der ikke kræves særskilt godkendelse
fra skattemyndighederne til ophævelsen af kontoen, skd. 38.210.
Kontoen kan endvidere frigives, hvis kontohaveren som følge af indtruffen
invaliditet er berettiget til at oppebære mellemste eller højeste
førtidspension efter lov om social pension, jf. skd. 75.577.
En person havde oprettet en selvpensioneringskonto efter at han var blevet
invalidepensionist. Kontoen kunne ikke hæves under henvisning til, at
vedkommende var blevet varigt uarbejdsdygtig.
Konti oprettet før indkomståret 1987 med et indestående der er mindre end
500 kr., kan hæves selv om de almindelige betingelser (60 år, uarbejdsdygtig,
død) ikke er opfyldt. Der skal i dette tilfælde ikke ske afgiftsberigtigelse
efter realrenteafgiftsloven, jfr. TfS 1987.311.
En selvpensioneringskonto kan ikke ophæves i forbindelse med
gældssanering, Skat 1986.9.563.
Rådighedsindskrænkninger
Kontoen skal være forsynet med påtegning om, at den først kan hæves på
udbetalingstidspunktet eller under de i øvrigt tilladte omstændigheder (jf.
ovenfor), samt at de indestående beløb incl. renter ikke under
bindingsperioden kan overdrages eller pantsættes. Indeståendet på kontoen kan
dog overføres til en anden selvpensioneringskonto i et andet godkendt
pengeinstitut, skd. 68.27.
Fra bindingsperiodens udløb medregnes indeståendet på kontoen til den
skattepligtige formue, ligesom tilskrevne renter fra dette tidspunkt
medregnes til den skattepligtige indkomst.
Der er ikke hjemmel til at debitere en selvpensioneringskonto for præmien
til en ophørende livsforsikring, skd. 65.144. Der er heller ikke hjemmel til
at hæve tab i pengeinstitutternes puljeordninger på selvpensioneringskontoen,
jfr. Skat 1987.11.807. Selvpensioneringskontoen vil derimod kunne debiteres
for kontoudtog, som i bindingsperioden automatisk tilsendes kontohaveren.
Om transportpåtegning på en selvpensioneringskonto i forbindelse med to
ægtefællers deling af fællesboet ved ægteskabets opløsning, se skd. 38.211,
hvoraf fremgår, at udlodningen til ægtefællen skal ske med respekt af de for
selvpensioneringskontoen gældende udbetalingsvilkår. Se endvidere Skat
1989.4.348.
Vedrørende puljeordninger, se I 2.8.
3.5.2. Børneopsparingskonti Oprettelse
Der kan for hvert barn kun oprettes een konto, der skal oprettes i et
pengeinstitut m.v. Der er ikke mulighed for at anbringe hele eller en del af
indeståendet i værdipapirer. Et barns forældre, bedsteforældre, oldeforældre
o.s.v., herunder adoptiv-, sted- og plejeforældre, - bedsteforældre, -
oldeforældre o.s.v., kan - uanset om de er i besiddelse af forældremyndighed
(lsr. 1978-134) - oprette kontoen, der skal lyde på barnets navn, og som skal
være oprettet senest det år, barnet fylder 14 år, med aftale om udbetaling af
indeståendet på et tidspunkt mindst 7 år efter oprettelsen, dog tidligst, når
barnet fylder 14 år og senest i det år, hvor barnet fylder 21 år. Der er ikke
mulighed for - når den første konto f.eks. udløber ved barnets fyldte 14. år
- at oprette en ny konto, der løber til det 21. år, lsr. 1978.26, men
bindingsperoden kan evt. forlænges inden udløbet, jf. nedenfor. Den, der
opretter kontoen, må underskrive en erklæring om, at der ikke er oprettet
tilsvarende konto for barnet andre steder.
Indskud
Der kan hvert år af den, der har oprettet kontoen, indskydes max. 3.000
kr. og kun indtil 24.000 kr. i alt (heri indgår ikke tilskrevne renter, der
ikke anses som indskud)..
Der kan foretages indskud på kontoen indtil frigivelsestidspunktet.
Frigivelse
På det aftalte tidspunkt eller ved barnets død forinden, frigives
indeståendet uden indkomstskatte- eller afgiftspligt, i sidstnævnte
tilfælde til den, der ifølge skifteudskrift er berettiget til at råde over
boets midler.
Ændring af frigivelsestidspunkt
Efter oprettelsen, men inden frigivelsestidspunktet er indtrådt, kan
bindingsperioden forlænges, såfremt der fra tidspunktet for den nye aftale og
til det nye frigivelsestidspunkt er en periode af mindst 7 år, og barnet
tidligst ved udgangen af frigivelsesåret fylder 21 år.
Særlige bemærkninger, herunder om overførsel af indskudsretten
Der er ikke pligt til at indsætte beløb på kontoen hvert år, ligesom der
kan indskydes beløb i hvert af årene efter eget valg, dog kun indenfor det
angivne maksimum. Der gælder samme rådighedsindskrænkninger som er
nævnt under I 3.6.1.
Hvis den, som har oprettet en børneopsparingskonto, dør, kan
indskudsretten overgå til vedkommendes ægtefælle, eller den kan,
hvis den afdøde er en af barnets bedsteforældre, overføres til en af
forældrene, forudsat at afdødes eventuelt efterlevende ægtefælle giver sit
samtykke. Desuden kan barnet selv overtage indskudsretten i tilfælde
af den oprindelige indskyders død.
Ifølge skd. 30.252 kan barnets bedsteforældre ikke overtage
indskudsretten, når barnets forældre dør.
Hvor den oprindelige indskyder bliver separeret eller skilt, kan
indskudsretten ligeledes overføres til ægtefællen eller barnet, på
betingelse af at den oprindelige indskyder samtykker og fraskriver sig retten
til at foretage indskud, jfr. bkg. § 5, stk. 2 og skd. 24.81.
I øvrigt kan den, som har oprettet kontoen, i levende live
overdrage retten til at foretage indskud til en anden, som er beslægtet med
barnet i ret opstigende linie. Den oprindelige indskyder må dog også her
samtykke og fraskrive sig retten til selv at foretage indskud, jfr. bkg. § 5,
stk. 3.
I det år indskudsretten overføres, kan såvel den oprindelige som
den nye indskudsberettigede indskyde indtil 3.000 kr. på kontoen.
Mere end en konto
Ved bekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1986 § 6, er der indført regler
om, at indskudsretten, i tilfælde hvor der er oprettet mere end en konto
for samme barn, kan tillades overført. Ansøgning må i hvert tilfælde
indgives til den regionale told- og skatteforvaltning (i København og på
Frederiksberg skattedirektoratet). Reglerne vil blive administreret efter
følgende retningslinier:
§ 6, stk. 1
I tilfælde, hvor der for et barn er oprettet mere end een
børneopsparingskonto, kan det tillades, at retten til at foretage indskud med
skattemæssig virkning overføres fra den oprindelige indskyder til opretteren
af den senere konto, såfremt den oprindelige indskyder giver samtykke og
fraskriver sig retten til at foretage indskud.
Indestående på den først oprettede konto overføres til den senere
oprettede samtidig med indskudsrettens overførsel. Det er herved forudsat, at
der på den senest oprettede konto i alt ikke indskydes mere end 24.000 kr. Et
eventuelt overskydende beløb skal udbetales fra den senest oprettede konto.
Det udbetalte beløb samt en forholdsmæssig andel af rentetilskrivningerne på
den senest oprettede konto kan give anledning til regulering af indskyderens
indkomstansættelser for tidligere år.
Overførsel af indskudsretten og indestående til den senest oprettede konto
kan ikke ske efter udløbet af den først oprettede kontos bindingsperiode.
Overførsel af indskudsretten kan også tillades, hvor indskudsretten tidligere
er overtaget af den nuværende indskyder efter bekendtgørelsens § 4. Under
iagttagelse af forannævnte retningslinier kan kontiene ligeledes sammenlægges
på den først oprettede konto.
§ 6, stk.2
Hvis den oprindelige indskyder er afgået ved døden, når det
konstateres, at der er oprettet mere end een børneopsparingskonto for samme
barn, og indskudsretten ikke er overtaget af en anden i medfør af § 5, stk.
2, kan der gives opretteren af den senere konto tilladelse til at
foretage indskud med skattemæssig virkning på den af ham oprettede konto.
Bestemmelsen administreres på tilsvarende måde som angivet vedrørende § 5,
stk. 1.
Principielt kan der ikke inden frigivelsestidspunktet frigives beløb fra
kontoen, men skattedepartementet har dog i et tilfælde, hvor et indskud
åbenbart beroede på en fejl, givet tilladelse til, at indskuddet blev
frigivet før bindingsperiodens udløb.
Efter bindingens ophør
Indeståendet på børneopsparingskontoen skal fra bindingsperiodens
ophør medregnes i barnets formue, ligesom de påløbne renter fra datoen for
bindingsperiodens ophør skal medregnes ved barnets indkomstopgørelse.
Dette gælder, uanset hvornår renterne rent faktisk tilskrives.
Hvor indeståendet hidrører fra en gave til barnet ydet af dets forældre,
stedforældre eller plejeforældre, der er fuldt skattepligtige her til landet,
sker indkomst- og formuebeskatningen efter bindingsperiodens ophør hos
giveren indtil udløbet af det kalenderår, hvori barnet fylder 18 år, eller
indtil den dato, hvor barnet indgår ægteskab, se ØLD af 30. januar 1986 (Skat
1986.2.139).
I en landsskatteretskendelse (Skat 1986.3.227) blev faderen, som havde
oprettet kontoen, anset som giver i denne relation, da bidragene var
indbetalt af hans fraskilte ægtefælle på hans vegne. I forbindelse
med separationsbevillingen var det aftalt, at den fraskilte ægtefælle som
børnebidrag bl.a. skulle indbetale 250 kr. pr. måned på en
børneopsparingskonto, der tilhørte det barn, hvorover faderen fik
forældremyndigheden.
Renter af en ophævet børneopsparingskonto blev efter et ægtepars
skilsmisse beskattet hos manden, da han var indskyder på kontoen, uanset at
der havde været formuefællesskab i ægteskabet, og uanset at moderen fik
forældremyndigheden over barnet, lsr. 1982.72.
Om overtrædelser af skattekontrolloven i forbindelse med fradrag for
indskud på børneopsparingskonti, se SD-cirkulære nr. 478 af 9.9. 1976.
4. Forsikringsselskabers, pensionskassers og pengeinstitutters pligter
I PL og i bekendtgørelserne nr. 732 og 743 af 17. oktober 1986 pålægges
forsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstiutter m.v. pligt til efter
nærmere angivne regler at holde forsikringstagere, arbejdsgivere og
arbejdstagere samt skattemyndighederne underrettet om forløbet af de af PL
omfattede pensionsformer.
Bekendtgørelserne viderefører i vidt omfang de tidligere gældende
regler, se eventuelt LV 1985 side 644 ff.
Men herudover udbygges reglerne på baggrund af de ændringer af PL, som er
vedtaget i forbindelse med skattereformen.
5. Hjælpe- og understøttelsesfonds
Af litteratur kan henvises til Poul Olsen: Opsparing i pensionsøjemed m.v.
og hjælpe- og understøttelsesfonds, Revisorbladet 1972/73, s. 293 ff. og
U.f.R. 1973 B, s. 81 ff.
Efter PL § 52 kan en arbejdsgiver foretage fradrag for de løbende
ydelser og eengangsbidrag, han udreder til en fond, der alene har til
formål at yde understøttelse til personer, der tidligere har været ansat
i virksomheden, eller eventuelt til disses efterladte ægtefæller,
herunder fraskilte ægtefæller, eller efterlevende børn, herunder stedbørn,
under 24 år, når fondens vedtægter er godkendt af
statsskattedirektoratet. Fondens midler skal være anbragt efter de
regler, der gælder for pensionskasser, der er omfattet af lov om tilsyn med
pensionskasser.
I LL § 14 F er der hjemmel til at en arbejdsgiver kan fradrage de
løbende ydelser og eengangsbidrag han udreder til en fond, hvis formål
er at betrygge eller forbedre kårene for personer, der er eller har været
ansat i virksomheden, eller deres pårørende, og hvis vedtægter er
godkendt af statsskattedirektoratet.
For de to fradragsbestemmelser gælder den fælles regel, at fradrag ikke
kan foretages i det omfang, bidraget bringer den samlede kapital for
virksomhedens fonds efter PL § 52 og LL § 14 F op over halvdelen af
virksomhedens lønudgifter til den medarbejdergruppe, der er berettiget
til ydelser fra fonden(e). Statsskattedirektoratet kan dog tillade, at
beløbsgrænsen forhøjes til højst 75 pct.
Ved fondens stiftelse efter ligningslovens § 14 F (men ikke efter PL § 52)
kan ydelser og bidrag gives i form af påtagelse af en almindelig
gældsforpligtelse overfor fonden (i modsætning til tidligere ikke
nødvendigvis med fuld pantesikkerhed for beløbet). Der kan dog i sådanne
tilfælde kun foretages fradrag med fordringens kursværdi, ligesom
det er en betingelse for fradrag overhovedet, at arbejdsgiverens aktiver i
den sidst før bidragets erlæggelse opgjorte formueskattepligtige formue
oversteg passiverne med mindst 20 %.
Finansministeriet har iøvrigt i bekendtgørelse nr.134 af 20.4.1972
opstillet krav til vedtægterne for de fonds, der kan godkendes efter LL § 14
F eller PL § 52, herunder bl.a., at der hvert år inden den 20.januar skal
indsendes fortegnelse til skattemyndigheden over de i det foregående
kalenderår udbetalte understøttelser m.v., med oplysning om modtagernes
navne, adresser og personnumre.
Selv om en fond ikke kan godkendes efter LL § 14 F eller PL § 52, kan en
arbejdsgivers bidrag til fonden være fradragsberettiget som en
driftsudgift efter SL § 6 a, skd.37.139.
Udbetalinger fra disse fonds skal medregnes som personlig
indkomst for modtageren, uanset om det er engangsydelser eller
ydelser, der i praksis udbetales i flere år i træk, SL § 4 c.
Dette gælder dog ikke i de tilfælde hvor en fond for en af de i fonden
begunstigede betaler indskud til en pensionsordning med løbende udbetalinger,
PL § 56, stk.1.
Overgangsregler
Der er ikke i forbindelse med gennemførelsen af de nye regler i
PL og LL vedtaget overgangsregler, hverken for fonds, til hvilke
fradragsret tidligere har bestået efter LL eller for fonds, der har været
godkendt efter RFL. Herefter vil fradragsret efter 1.1.1972 for
bidrag både til fonds oprettet før dette tidspunkt og til fonds oprettet
efter dette tidspunkt være betinget af, at fondens vedtægter er
godkendt af statsskattedirektoratet med virkning for tiden efter
1.1.1972, idet der i LL § 14 F, stk.5 udtrykkelig anføres, at fradrag for
ydelser m.v. til hjælpe- og understøttelsesfonds fra 1.1.1972 ikke mere kan
støttes på reglen om fradrag for aftægtsydelser og bidrag i henhold til en
forpligtelseserklæring efter den almindelige regel i LL § 14, stk.2.
En hjælpe- og understøttelsesfond der var godkendt efter RFL §
21, ønskedes opløst, og midlerne overført til en senere oprettet
understøttelsesfond inden for den pågældende virksomhed. Det blev afslået, da
den nye fond ikke var og heller ikke ønskedes godkendt efter ligningslovens §
14 F eller PL § 52, skd.65.144.
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1988 AFSNIT PI - FORSIKRINGER OG PENSIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1990 AFSNIT PI - FORSIKRINGER OG PENSIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT AC - FRADRAG I DEN PERSONLIGE INDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT AC - FRADRAG I DEN PERSONLIGE INDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1987 AFSNIT PI - FORSIKRINGER OG PENSIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT AC - FRADRAG I DEN PERSONLIGE INDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008