Spring til indhold

Retsinformation

PERSONBESKATNING 1989 AFSNIT PI - FORSIKRINGER OG PENSIONER

STV nr 20022 af 01/01/1989Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit PI - Forsikringer og pensioner

1. Indledning

I dette afsnit fremstilles reglerne i pensionsbeskatningsloven (PL), jf.

lovbekg. nr 569 af 26.august 1987. Forinden vil blive givet en kort

gennemgang af ordninger, der ikke er omfattet af PL. Se også I 3.

Pensionsbeskatningsloven behandles i Helkett (15. udg.) s. 651ff, den af

skattedepartementet i december 1987 udsendte vejledning om

pensionsbeskatningsloven (8. udg.), Hanne Søgaard Hansen m.fl.:

Skattereformen og pensionsbeskatning, Skattepligt og skatteflugt, kapitel 5,

samt skd.cirk. nr.24 af 16. december 1986 og skd.cirk. nr.237 af 30.dec. 1987

(kap.7).

1.1. Ordninger der ikke er omfattet af PL

Visse ordninger er hverken omfattet af afsnit I eller afsnit II i

pensionsbeskatningsloven. Fradrag for præmier til sådanne ordninger

tilligemed beskatningsreglerne for udbetaling fra sådanne ordninger må derfor

søges i andre regler end pensionsbeskatningslovens. Dette gælder syge- og

ulykkesforsikringer, hvor forsikrede er en fra ejeren forskellig person, jf.

modsætningsvis PL § 50, stk. 1, nr. 7. Er præmien for sådanne ordninger

fastsat ud fra en konkret vurdering af det forventede driftstab, vil denne

kunne fradrages efter SL § 6 a, jf. skd. 70.435, hvor præmien til en

forsikring, der dækkede tab ved såvel klinikejerens som ansatte tandlægers

midlertidige arbejdsudygtighed som følge af sygdom eller ulykke, blev anset

for fradragsberettiget i henhold til nævnte bestemmelse. Se endvidere skd.

77.896, vedrørende de såkaldte nøglepersonsforsikringer. (Afgørelsen er

omtalt under afsnit I 3.4.). Livsforsikringer, der er tegnet på den ansattes

liv, og hvor et selskab som arbejdsgiver er ejer, tilhører ligeledes den

gruppe af ordninger, som falder uden for pensionsbeskatningsloven, jf. PL §

54. Selskabet vil som hovedregel ikke kunne fradrage præmien efter SL § 6 a,

jf. lsr.1950.169 og 1984.26. I skattedepartementets afgørelse refereret i

Skat 1988.8.487 antages det, at udgift til »nøglepersonforsikring«

Læs alt

på en medarbejders liv under visse betingelser kan betragtes som en

fradragsberettiget driftsomkostning. Betingelsen er, at der er tale om en ren

risikoforsikring uden opsparingselement, at forsikringssummen er fastsat ud

fra en konkret vurdering af virksomhedens forventede økonomiske tab ved

medarbejderens død, og at erstatningen ikke overstiger det således opgjorte

tab. Det antages endvidere, at udbetaling fra en sådan livsforsikring er

skattepligtig indkomst for virksomheden efter SL § 4, idet den dækker et

driftstab.

Nævnes skal endvidere de såkaldte uafdækkede

»direktørpensionsordninger.« Se herom afsnit 2.2.1.2.

I afgørelsen skd. 34.268 fandt skattedepartementet, at ordningen ikke

henhørte under PL's regler. Der var tale om en forening, der ønskede at indgå

en pensionsaftale med en medarbejder således, at foreningen båndlagde

værdipapirer til en nærmere angiven værdi, og der af den således båndlagte

kapital skulle udbetales medarbejderen en årlig pension indtil hans død,

hvorefter den resterende kapital skulle tilbageføres til foreningens aktiver.

Departementet fandt, at de livsbetingede udbetalinger var

indkomstskattepligtige for medarbejderen, medens ordningen ikke i øvrigt

havde skattemæssige konsekvenser for ham.

1.1.1. Udenlandske ordninger

Udenlandske livsforsikrings- og pensionsordninger er ikke omfattet af PL

afsnit 1, jf. §§ 3, stk.1, 4 stk. 1, 6, 8, nr.1, 10, stk.1, nr.1, 11 A,

stk.1, nr.1 og 12, stk.1, nr.1.

Udenlandske ordninger tegnet i et forsikringsselskab er imidlertid

omfattet af reglerne i PL afsnit II, § 50. Vedrørende bidrag til WHO's syge-

og gruppelivsforsikring, tegnet i et udenlandsk forsikringsselskab, se skd.

31.12. Der henvises iøvrigt til afsnit I 3.

Er den udenlandske ordning oprettet som andet end en forsikringsordning,

falder den ikke ind under PL § 50. For så vidt angår udenlandske

pensionskasselignende ordninger, se § 50, stk.1, nr.3 sammenholdt med §§ 3, 6

og 7 samt skd. 31.12 om FN's pensionsordning. Se endvidere lsr.1978.162 om

bidrag til EF's pensionskasse og skd.34.270 om bidrag til UNICEF's

pensionsordning.

De skattemæssige regler for disse ordninger må søges i SL, hvoraf som

udgangspunkt følger, at der ikke er fradrag for bidrag til ordningen efter SL

§ 6 a og engangsudbetalinger er skattefri efter SL § 5, litra b, medens

løbende livsbetinget alderspension og enkepension er skattepligtig personlig

indkomst i medfør af SL § 4, litra c.

Tilsvarende er antaget om udenlandske statslige pensionsordninger.

Dobbeltbeskatningsoverenskomst med England og Schweiz

Ovennævnte regler for udenlandske pensionsordninger er fraveget ved

dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med England og Schweiz, jf.

overenskomsternes artikel 28, stk. 3, idet der i visse tilfælde er fuld

fradragsret for egne bidrag og ret til at bortse fra arbejdsgivers bidrag.

Vedrørende bidrag til den britiske pensionsordning The Provencial Insurance

Company Pension Fund, se skd. nr. 73.230. Vedrørende bidrag til den

schweiziske AHV, se lsr.1983.62.

2. Skattebegunstigede pensionsordninger

I det følgende fremstilles reglerne om pensionsordninger m.v. hvor bidrag

eller præmier efter reglerne i PL afsnit I er »skattefri« d.v.s. at

der enten kan bortses fra både arbejdsgiverens og den ansattes egne bidrag

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejeren af forsikringen m.v.

(arbejdsgiverordninger) eller bidraget af ejeren kan fradrages i dennes

personlige indkomst (private ordninger). Følgende pensionsordninger er

omfattet af disse regler: Pensionsordninger med løbende udbetalinger, PL §§

2, 5 og 7.

Rateforsikringer i pensionsøjemed, PL §§ 8 og 9.

Rateopsparing i pensionsøjemed, PL § 11 A.

Kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed, PL §§ 10 og 11 samt 12 og

13.

Indeksordninger, PL § 15.

De enkelte ordninger vil blive beskrevet nedenfor.

I den udstrækning reglerne er fælles for flere af ordningerne, vil disse

regler blive beskrevet under et.

Følgende systematik vil blive anvendt:

2.1.1. Hvornår kan en forsikringspræmie fradrages

Præmierne skal fratrækkes det år, hvori de efter forsikringsaftalen

forfalder til betaling, uanset om de er betalt. Hvis det allerede i

forfaldsåret er klart, at skatteyderen ikke vil være i stand til at betale

præmien, må fradragsret dog nægtes.

I forbindelse med tegning af en forsikring anses det første præmiebeløb

ikke at være forfaldent før der foreligger en endelig aftale. Endelig aftale

foreligger først, når forsikringsselskabet - efter at have modtaget

forsikringsbegæring - antager forsikringen, jfr. lsr.1964.84, lsr.1967.164,

UfR 1974.997H (skd.32.158) og Skat 1987.8.596.

Det er ikke nødvendigt, at forsikringspolice er oprettet på

fradragstidspunktet.

2.1.2. Arbejdsgivers fradrag m.v.

Ved opgørelsen af en arbejsgivers skattepligtige indkomst sidestilles

beløb, som af ham indbetales til en af kap.1 omfattet ordning for en

arbejdstager, der er ansat hos ham, med beløb, der er udbetalt til

arbejdstageren selv, jfr. PL § 23. At en arbejdsgiver har taget forbehold,

der er foreneligt med PL § 17 (se om dette I 2.1.3) vil ikke udelukke

fradragsretten.

Hvor betingelserne for at behandle beløbet som en udgift vedrørende

arbejdsgiverens erhvervsvirksomhed herefter er til stede, er beløbet, uanset

om det udgør løbende bidrag/præmie eller engangsbidrag/-præmie,

fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, udgiften vedrører. Det samme gælder beløb, der indbetales til en

tidligere ansat arbejdstagers pensionsordning med løbende udbetalinger, samt

beløb, der efter en arbejdstagers død, indbetales til en ordning med løbende

udbetalinger til sikring af ægtefælle- eller børnepension.

Beløb, der ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald tilfalder

arbejdsgiveren, skal medregnes til hans særlige indkomst, når han har

fratrukket de af ham præsterede tilskud, LOSI § 2, nr.11.

Beløb, der tilfalder en arbejdsgiver i medfør af et forbehold efter PL §

17, jfr. I 2.1.3, skal medregnes i arbejdsgiverens almindelige skattepligtige

indkomst, når indbetalingerne til ordningen er fradraget ved opgørelse af den

skattepligtige indkomst.

2.1.3. Ejerbegrebet ved forsikring - Arbejdsgiverforbehold

Ejerbegrebet anvendes udelukkende ved forsikringsordninger, idet begrebet

»kontohaver« anvendes ved opsparingsordninger.

Ejer og forsikrede skal som altovervejende hovedregel være samme person,

for at de særlig skattebegunstigede regler i PL kapitel 1 kan anvendes. Samme

krav stilles til syge- og ulykkesforsikringer for at de er omfattet af PL

afsnit II. For opsparingsordninger er kravet i PL kapitel 1, at opsparingen

med tilhørende renter skal tilhøre kontohaveren. For forsikringsordninger og

opsparingsordninger omfattet af kapitel 1 stilles endvidere det krav, at

beløb, som kommer til udbetaling medens forsikrede/kontohaveren lever, skal

udbetales til ham.

At afgøre hvem der er kontohaver volder i reglen ikke nogen problemer,

hvorimod det kan være vanskeligt at afgøre, hvem der er ejer af en

forsikring. Da der ud over ovennævnte forhold er knyttet yderligere

retsvirkninger til det at være ejer, se f.eks. PL §§ 54 og 56 gives nedenfor

en omtale af ejerbegrebet ved forsikring.

Hvem er ejer

Ved »ejer« forstås den person, som har ejerbeføjelser i henhold

til forsikringsaftalen, herunder navnlig retten til at oppebære samtlige

forsikringsydelser, sålænge han lever, og til at bestemme, hvem der som

begunstiget skal være berettiget til forsikringsydelserne efter hans død samt

til at disponere over forsikringen ved genkøb eller lignende - i det omfang

sådan disposition er mulig. Ejervilkåret er ikke til hinder for, at der

indsættes uigenkaldelige begunstigede, ligesom der f.eks. med arbejdsgiveren

kan aftales begrænsinger i ejerens adgang til at belåne eller genkøbe

ordningen. Derimod er der ikke - bortset fra de i PL § 17 omfattede tilfælde,

jf. nedenfor og de i afsnit 2.11 omhandlede udlodningstilfælde - mulighed for

at aftale, at en forsikrings genkøbsværdi skal tilfalde en anden end ejeren,

eller at en anden end ejeren kan indsætte begunstigede eller belåne

forsikringen m.v. I så fald indtræder der afgiftspligt, og den, der herefter

har dispositionsretten, anses fra dette tidspunkt som ejer, med de deraf

følgende konsekvenser vedrørende fradragsret for præmier m.v.

Arbejdsgiveren tager forbehold PL § 17

Uanset kravet om at arbejdstageren skal være ejer af forsikringen, kan

arbejdsgiveren i henhold til PL § 17 tage forbehold om, at bonus fra

livsforsikringen helt eller delvis skal tilfalde ham selv. Efter samme

bestemmelse kan arbejdsgiveren endvidere tage forbehold om, at værdien af

forsikringen eller det indestående beløb på kontoen m.v., helt eller delvis

skal tilfalde ham selv i tilfælde af, at arbejdsforholdet af andre grunde end

arbejdstagerens død eller erhvervsudygtighed ophører før hans fyldte 30. år

og før udløbet af en periode på indtil 5 år efter forsikringens oprettelse.

Et forbehold om, at bonus skal udbetales til arbejdsgiveren, må alene omfatte

beløb, der udbetales i form af bonus og ikke f.eks. forhøjelser af

forsikringsydelser, hidrørende fra tidligere tilskrivning af bonus. Endelig

kan der tages forbehold om, at løbende forsikringsydelser skal tilfalde

arbejdsgiveren, hvis de kommer til udbetaling, medens ansættelsesforholdet

endnu består.

Beløb, der er tilfaldet arbejdsgiveren som følge af et forbehold, skal

medregnes til hans personlige indkomst, når han tidligere har fratrukket sine

indbetalinger til ordningen, PL § 24. Til gengæld skal der ikke svares

afgift, jf. PL § 33.

Hvis arbejdsgiveren tager andre forbehold end de ovenfor nævnte, falder

ordningen, såfremt der er tale om en livsforsikring, ind under reglerne om

ordninger uden fradragsret i PL § 50. Er der tale om rateopsparing eller

opsparing i pensionsøjemed, falder ordningen uden for PL.

Efter RFL er virkningen af et arbejdsgiverforbehold, der er i strid med

RFL's regler herom, kun at arbejdsgiveren mister fradragsretten for sine

bidrag, medens forbeholdet ikke ændrer arbejdstagerens skattemæssige

stilling. Når et forbehold, der er optaget i en pensionsaftale før PL's

ikrafttræden er foreneligt med RFL § 2, vil pensionsordningen også efter 1.

januar 1972 være omfattet af reglerne om pensionsordninger med løbende

udbetalinger, idet de nye regler dog skal iagttages, hvis der sker en

forøgelse af forsikringsydelserne med andet end bonus, se nærmere PL § 17,

stk. 2.

2.2. Pensionsordninger med løbende udbetalinger

2.2.1. Kravene til ordningen

For så vidt angår ordninger, oprettet før 1.jan. 1972, henvises til LV

1987, I 2.2.1.1 (side 641).

Efter PL § 2 skal en af bestemmelsen omfattet ordning gå ud på at sikre

pension i form af løbende ydelser, der bortfalder ved den

pensionsberettigedes død (livsbetingede ydelser). Bestemmelsen omfatter

følgende ordninger:

1) Tjenestemandspension, d.v.s. pension fra det offentlige som følge af

tidligere ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens eller kommunernes

tjeneste. For disse pensionsordninger gælder det særlige, at de løbende

pensionsudbetalinger sker direkte fra arbejdsgiveren. Pensionsordningen er

altså ikke afdækket, d.v.s. at der ikke under ansættelsesperioden er opsamlet

pensionsmidler, der tilhører den ansatte.

2) Pension fra ordninger, der modtager statsstøtte. Reglen omfatter

pensionsordninger i institutioner, hvis drift helt eller delvis betales af

staten og pensionsordninger, som reelt finansieres af staten gennem dækning

af de pågældende pensionskassers eventuelle underskud.

3) Pension fra Arbejdsmarkedets tillægspension.

4) Ydelser fra pensionskasser, der er omfattet af tilsynsloven eller af

loven om forsikringsvirksomhed. Efter loven om tilsyn med pensionskasser

(tilsynsloven) kan private arbejdsgivere ikke oprette pensionsordninger med

løbende ydelser, uden at der sker afdækning af forpligtelsen, d.v.s. at

arbejdsgiverens pensionstilsagn skal »afdækkes« ved tegning af en

forsikring eller oprettelse af en pensionskasse, således at pensionsmidlerne

er unddraget arbejdsgiverens rådighedssfære.

Den eneste undtagelse fra kravet om afdækning er de såkaldte

»direktørpensionsordninger«. Direktørpensionsordningerne er hverken

omfattet af RFL eller PL, og der skal derfor ikke svares afgift ved

udbetaling af et engangsbeløb fra en sådan ordning, hvorimod løbende ydelser

skal medregnes til den skattepligtige indkomst i henhold til SL § 4 c. En

kapitaludbetaling til afløsning af et sådant uafdækket pensionstilsagn,

beskattes som særlig indkomst i henhold til LOSI § 2, nr. 15.

For pensionskasser, der er indrettet med henblik på indkøb af livrente

eller lignende for de bidrag, der er opsparet for det enkelte medlem, er det

yderligere en betingelse, at indkøb af livrente eller lignende ikke kan

undlades uden forsikringsrådets samtykke. En pensionskasse havde for

medlemmer, der på grund af helbredsforhold m.v. ikke kunne optages på normale

vilkår, oprettet en opsparingsordning, hvor de opsparede midler som

hovedregel skulle anvendes til køb af livrente ved pensioneringen m.v. Også

denne ordning ansås som en pensionsordning med løbende udbetalinger, skd.

38.211.

Pensionskasser, pensionsfonds o.lign., der ikke er omfattet af

tilsynsloven eller af loven om forsikringsvirksomhed, men som virker her i

landet og har til formål at udbetale pension i overensstemmelse med reglerne

i PL, kan godkendes af statsskattedirektoratet med den virkning, at

pensionsordningerne behandles efter reglerne om skattebegunstigede ordninger.

5) Ydelser i henhold til en forsikring, der er oprettet i et

forsikringsselskab, der er berettiget til at drive forsikringsvirksomhed her

i landet, se herom skd. 33.190. Endvidere skal forsikringstageren (den, der

har tegnet forsikringen) være forsikret (d.v.s. at forsikringen skal være

tegnet på hans liv). Bestemmelsen omfatter renteforsikringer, der er tegnet

som livrente, invaliderente eller pensionsforsikring.

Forsikringen kan dog også tegnes som en overlevelsesrente med ejerens

ægtefælle eller tidligere ægtefælle som forsikret, PL § 4. Det typiske

eksempel herpå vil være en overlevelsesrente, der er tegnet på mandens liv,

og som ejes af hustruen.

Såfremt en forsikring er tegnet efter aftale mellem en

arbejdstager og dennes arbejdsgiver, og præmier eller kapitalindskud

indbetales af arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af

forsikringen.

Ydelserne fra pensionskassen eller i henhold til en forsikring skal have

karakter af:

a. alderspension, hvis udbetaling tidligst begynder ved det fyldte 60. år,

medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet (se I 2.7.2.).

b. invalidepension. Da udtrykket »invalidepension« ikke er

defineret i denne lovbestemmelse, er det overladt til pensionskasserne og

forsikringsselskaberne at fastsætte, hvilken invaliditetsgrad, der skal være

indtruffen, for at pensionen kan udbetales. En erhvervsudygtighedsforsikring

med løbende udbetalinger sidestilles med invalidepensionsforsikring, skd.

33.91, jf. også I 3.2.2.

c. pension til efterlevende ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle.

d. pension til efterlevende børn, herunder stedbørn, dog længst til

børnenes fyldte 24. år eller til den følgende policedag (årsdag for policens

oprettelse).

En række pensionskasser har af Forsikringstilsynet fået tilladelse til at

udbetale visse kapitalbeløb. Dette er ikke i sig selv til hinder for, at

ydelser fra kasserne er omfattet af PL § 2, men det er en forudsætning, at

vedtægtsbestemmelserne om indsættelse af begunstigede udformes i

overensstemmelse med principperne i PL § 5, stk. 2. Det er endvidere en

betingelse, at den årlige præmie for engangsydelserne ikke overstiger 10 pct.

af den samlede årlige præmie.

Forsikringsordninger kan ikke i samme udstrækning påregne at kunne

udbetale kapitalbeløb og stadig være omfattet af PL § 2, se dog afsnit I 2.10

om samlet udbetaling af bonus, når forsikringen bliver virksom eller

bortfalder.

Garanterede ydelser, PL § 5

Efter PL § 5 sidestilles forsikringer, hvis ydelser i alle tilfælde

udbetales i en vis periode uanset den forsikredes død (garanterede ydelser)

med pensionsordninger med løbende udbetalinger, såfremt præmien for garantien

ikke overstiger 10 pct. af præmien for den samlede forsikring, og såfremt

forsikringen opfylder de ovennævnte krav til forsikringsordninger - bortset

fra kravet om, at ydelserne skal være livsbetingede. Det er dog en

betingelse, at der ikke i policen er indsat andre begunstigede end enten

forsikredes »nærmeste pårørende«, jf. forsikringsaftalelovens §

105, eller forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller

livsarvinger. Hvis forsikringen er en overlevelsesrente med garanti, skal den

principalt berettigede tilhøre den personkreds, som er nævnt ovenfor. I

øvrigt stilles der ikke krav om indsættelse af begunstigede.

2.2.2. Præmier og bidrag.

Ordninger uden for ansættelsesforhold

Ved opgørelsen af den personlige indkomst for ejeren af ordningen kan

fradrages de i indkomståret forfaldne bidrag eller præmier til

pensionsordninger med løbende udbetalinger, medmindre bidragene eller

præmierne er betalt af en hjælpe- og understøttelsesfond, der er godkendt

efter § 52 eller efter lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. § 21, PL

§ 18.

Når indbetalingsperioden er under 10 år eller hvis indbetalingerne

forhøjes, hvor den resterende indbetalingsperiode er under 10 år samt ved

indbetaling af engangsindskud til ordningen, skal fradragsretten evt.

fordeles over en årrække, se I 2.5.

Det er en betingelse for fradragsretten til »private« ordninger,

at skatteyderen er fuldt skattepligtig her i landet, PL § 54.

Om betingelserne i øvrigt for at opnå fradrag for forsikringspræmie, se I

2.1.1.

I lsr 1985.138 havde et pensionkassemedlem ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst fradraget et »pensionsbidrag«, der var

finansieret ved fradrag i medlemmets præmiereserve. Denne fremgangsmåde blev

anvendt, for at medlemmet, der var arbejdsløs, kunne bevare sin

pensionsdækning. Den stedfundne reduktion af pensionsdækningen kunne ikke

sidestilles med en indbetaling af pensionsbidrag, hvorfor fradrag blev

nægtet.

Ordninger i ansættelsesforhold

For så vidt angår præmier til pensionsordninger, der er oprettet som led i

et ansættelsesforhold, gælder PL § 19, hvorefter beløb, der af arbejdsgiveren

indbetales til en af lovens kapitel 1 omfattet ordning for arbejdstageren,

herunder ordninger, der omfattes af overgangsreglerne, ikke medregnes ved

opgørelsen af arbejdstagernes skattepligtige indkomst. Bestemmelsen skal

forstås således, at alle beløb, som faktisk indbetales af arbejdsgiveren,

uanset om indbetalingerne efter den indbyrdes aftale benævnes arbejdsgiver-

eller arbejdstagerbidrag (egne bidrag), skal holdes uden for arbejdstagerens

skattepligtige indkomst.

På tilsvarende måde som en arbejdstager kan se bort fra arbejdsgiverens

bidrag til en pensionsordning, så længe ansættelsesforholdet består, kan

arbejdstageren også se bort fra indbetalingen, hvor denne sker i forbindelse

med arbejdstagerens fratræden af stilling, selv om ydelsen måtte kunne

sidestilles med godtgørelse i anledning af fratræden af stilling, jfr. LOSI §

2, nr.9, se Skat 1988.1.45. Derudover kan en skatteyder se bort fra bidrag,

der indbetales af en tidligere arbejdsgiver til en pensionsordning med

løbende udbetalinger. Efter arbejdstagerens død gælder det samme for

indbetalinger til sikring af ægtefælle - og børnepension.

Om præmier og bidrag vedrørende ordninger og forsikringer, der er valgt

beskattet efter PL § 50, se I 3.5.

Når andre end ejeren betaler præmien

Ifølge PL § 54 tilkommer fradragsretten for indbetalinger til forsikringer

m.v. ejeren af forsikringen, uanset hvem der har foretaget indbetalingen.

Beløb, der ydes ved, at forsikringspræmier m.v. betales af en anden end

ejeren af forsikringen m.v., skal medregnes ved opgørelsen af ejerens

personlige indkomst. Dette gælder dog ikke ydelser, der er omfattet af arve-

eller gaveafgiftsreglerne, samt indbetalinger fra en arbejdsgiver, som

arbejdstageren kan se bort fra ved indkomstopgørelsen, jf. foran, og

indbetalinger fra hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter § 52

eller efter RFL § 21, jf. PL § 56, stk. 1.

Præmier til gruppelivsforsikring, der med forsikringsrådets godkendelse er

tegnet af en pensionskasse for dens medlemmer, skal ligeledes medregnes som

personlig indkomst, PL § 56, stk. 3. Det indkomstskattepligtige beløb er

B-indkomst, skd. 19.5. Om den med virkning fra indkomståret 1987 indførte

tilsvarende regel i PL § 56, stk. 4, vedrørende præmieudgifter afholdt af en

faglig sammenslutning omfattet af LL § 13, se afsnit I 3.2.3.1.

Reglerne om indkomstskattepligt eller afgift omfatter også ydelser i form

af overdragelse af ejendomsretten til livsforsikring m.v. samt udbetaling af

forsikringssum m.v. til en anden end ejeren eller til en anden end den, der i

henhold til bestemmelserne i policen m.v. er berettiget til de pågældende

udbetalinger, jf. PL § 56, stk. 2.

2.2.3. Formue

Retten i henhold til en pensionsordning med løbende udbetaling skal ikke

medregnes i den skattepligtige formue. Formueskattefriheden fremgår af PL §

22 og SL § 12, nr. 3.

2.3. Rateforsikring i pensionsøjemed

2.3.1. Kravene til ordningen

Rateforsikringer er i forsikringsteknisk forstand kapitalforsikringer med

ratevis udbetaling. For så vidt angår de før 1.jan. 1972 oprettede

annuitetsforsikringer og arverenteforsikriner m.v., som efter overgangsreglen

i lovens § 9 behandles efter reglerne i PL, henvises til LV 1987, afsnit I

2.3.1.1. (side 647).

Efter PL § 8 skal en rateforsikring i pensionsøjemed indeholde bestemmelse

om, at forsikringssummen udbetales i lige store rater over mindst 10 år, og

at rater, der kommer til udbetaling, medens forsikrede lever, tilfalder ham.

Da forsikringssummen således skal komme til udbetaling, kan en

rateforsikring i pensionsøjemed ikke tegnes som en ophørende forsikring, skd.

20.78, jf. skd. 25.142.

En rateforsikring i pensionsøjemed skal endvidere opfylde følgende

betingelser:

a) Policen skal være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab,

der er berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, se

skd. 33.190. Efter forsikredes fyldte 55. år kan en police kun oprettes som

tillæg til en før denne alder oprettet police og kun med en forsikringssum

der ved samme udbetalingstidspunkter som efter den tidligere police ikke vil

overstige halvdelen af den tidligere forsikringssum. Oprettelse af

tillægspolice efter det fyldte 55. år vil kunne ske i tilslutning til en

bestående annuitetsforsikring eller arverente, der er omfattet af

overgangsreglerne, men tillægspolicen skal i så fald opfylde de almindelige

betingelser i PL § 8.

b) Forsikringstageren skal være forsikret og ejer af forsikringen. Hvis

forsikringen er tegnet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes

arbejdsgiver, og præmier eller kapitalindskud indbetales af arbejdsgiveren,

skal arbejdstageren være forsikret og ejer af forsikringen. Arbejdsgiveren

kan dog tage forbehold, som nævnt i PL § 17, se I 2.1.

c) Der kan ikke aftales senere forfaldstidspunkt for sidste rate end

første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år. Rateudbetalingen kan

tidligst påbegyndes ved forsikredes fyldte 60. år, med mindre lavere

aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet. Det kan dog tillige aftales, at

udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af forsikredes død eller invaliditet før

hans fyldte 60. år, uden at der stilles særlige krav til invaliditetsgraden.

d) Der kan ikke i policen indsættes andre begunstigede end forsikredes

»nærmeste pårørende«, jf. forsikringsaftalelovens § 105, eller

forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger,

herunder stedbørn og disses livsarvinger.

2.3.2. Indbetalinger til ordningen.

Ordninger uden for ansættelsesforhold

Når en rateforsikring er oprettet uden for et ansættelsesforhold og

indbetalingsperioden er 10 år eller mere, kan ejeren af ordningen efter PL §

18 ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrage de i indkomståret

forfaldne præmier.

Fradragsretten gælder dog kun personer, der er fuldt skattepligtige her

til landet, jf. PL § 54.

Når indbetalingsperioden er under 10 år, eller hvis indbetalingerne

forhøjes, hvor den resterende indbetalingsperiode er under 10 år samt ved

indbetaling af engangsindskud til ordningen, skal fradragsretten eventuelt

fordeles over en årrække, se I 2.5.

Hvis indbetalingerne til ordningen ikke overholdes, skal der eventuelt ske

regulering af indkomstansættelserne efter PL § 18 A, se 2.5.3.

Om betingelserne i øvrigt for at opnå fradrag for forsikringspræmier, se

2.1.1.

I et tilfælde, hvor ægtefællen fratrak de af hustruen til dennes 2

rateforsikringer indbetalte præmier, idet denne ingen indtægter havde haft,

fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at tilsidesætte ordningerne som

faldende uden for PL uanset hustruens foretagne gentagne hævninger fra de

omhandlede ordninger, jfr. skat 1989.7.547.

Ordninger i ansættelsesforhold

Når en rateforsikring er oprettet som led i et ansættelsesforhold, skal

arbejdsgiveren foretage indbetalingerne til ordningen. Sådanne indbetalinger

skal ikke medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige

indkomst, jf. PL § 19. Dette gælder uanset om der mellem arbejdsgiveren og

arbejdstageren er aftalt en fordeling af præmierne og uanset om

arbejdstageren kun er begrænset skattepligtig her til landet.

Forsikredes arbejdsgiver kan ind- og udtræde af en aftale om en

rateforsikring. Ændres en rateforsikring fra at være tegnet som led i et

ansættelsesforhold til at være tegnet uden for et ansættelsesforhold eller

omvendt, medregnes den periode, hvor arbejdsgiveren har foretaget

indbetalingerne, til 10 års-perioden ved fradrag efter PL 18.

Det bemærkes, at særreglen i PL § 19, 2. og 3. pkt. om bortseelsesret for

en arbejdsgivers indbetalinger efter ansættelsesforholdets ophør på grund af

pensionering eller død kun gælder for ordninger med løbende udbetalinger.

Der er ikke bortseelsesret for præmier vedrørende forsikringer, der er

valgt henført til beskatning efter PL § 50, og arbejdstageren har ikke

fradragsret, se I 3.3.

2.3.3. Bonus - Renter - Formue

Med hensyn til beskatning af bonus, se I 2.10.

Eventuel beskatning af rentetilvækst

Efter PL § 53 beskattes rentetilvækst af kapitalforsikring, herunder

rateforsikring, som ikke omfattes af kapitel 1. Bestemmelsen finder også

anvendelse på rateforsikringer, der har været omfattet af kapitel 1 om

skattebegunstigede pensionsordninger, men hvor der er indtrådt afgiftspligt

på grund af belåning af policen eller af andre grunde. Bestemmelsen gælder

endvidere for rateforsikringer, der er oprettet før 1. januar 1954, dog kun

for så vidt angår den del af rentetilvæksten, som efter at afgiftspligten er

indtrådt, kan henføres til indbetalinger, der er forfaldne før den nævnte

dato samt tilvækst hertil, PL 20, stk. 3.

Derimod gælder reglen ikke, så længe udbetalingerne på rateforsikringen i

medfør af PL § 20 skal medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst, idet

ordningen i så fald stadig henhører under PL kap. 1.

Beskatning af rentetilvæksten skal ske fra det tidspunkt, hvor ordningen

ophører med at være omfattet af PL kap. 1., d.v.s. når afgiftspligten

indtræder. Den skattepligtige rentetilvækst opgøres som forskellen mellem på

den ene side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg

af eventuelle udbetalinger i årets løb og på den anden side forsikringens

kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse. Se i øvrigt afsnit I 3.2.1.

Formue

Indtil afgiftspligtens indtræden er retten til forsikringen

formueskattefri, PL § 22. Om formueskattepligt efter afgiftspligtens

indtræden, se SL § 12.

2.3.4. Udbetaling

Om den skatte- og afgiftsmæssige behandling af udbetalinger fra ordningen,

se I. 2.6. og I. 2.12.

2.4. Rateopsparing i pensionsøjemed

2.4.1. Kravene til ordningen

Fra og med indkomståret 1987 er der åbnet mulighed for at oprette

rateopsparingsordninger i pengeinstitutter m.v. Reglerne herom er indsat i PL

§ 11 A. Endvidere er der i bkg. nr. 732 af 17. oktober 1986 fastsat

yderligere bestemmelser om administrationen af ordningen.

En rateopsparing i pensionsøjemed er en kapitalopsparing, hvor det er

aftalt, at det opsparede beløb udbetales i rater over mindst 10 år, og at

rater, der kommer til udbetaling, medens kontohaveren lever, skal udbetales

til denne.

En rateopsparing i pensionsøjemed skal endvidere opfylde følgende

betingelser:

a) Opsparingen skal være påbegyndt før kontohaverens fyldte 55. år i en

bank eller sparekasse, der virker her i landet, eller med ministeren for

skatter og afgifters godkendelse i en anden institution her i landet.

Vilkårene for ordningen, herunder indbetalingsperioden og størrelsen af det

årlige indskud, skal fastsættes i en aftale mellem pengeinstituttet og

kontohaveren samt dennes arbejdsgiver, såfremt arbejdsgiveren bidrager til

ordningen. Adgangen til at foretage indskud til en rateopsparing i

pensionsøjemed ophører med udgangen af det kalenderår, der ligger forud for

det år, hvori første rateudbetaling vil finde sted.

b) Efter det fyldte 55. år kan en rateopsparing i pensionsøjemed kun

oprettes som tillæg til en før denne alder oprettet ordning. Indbetalingerne

til tillægget kan i alt højst udgøre et beløb svarende til halvdelen af

ordningens værdi ved det fyldte 55. år samt et beløb svarende til halvdelen

af de på dette tidspunkt aftalte fremtidige indbetalinger.

c) De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det pågældende

pengeinstitut m.v. Med hensyn til midlernes anbringelse henvises til I 2.8.

d) Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at opsparingen med

påløbne renter m.v. tilhører kontohaveren. Arbejdsgiveren kan dog tage

forbehold som nævnt i PL § 17, se I 2.1.3. Endvidere skal der være truffet

bestemmelse om udbetaling i tilfælde af kontohaverens død. Undladelse af

at indsætte begunstigede i ordningen medfører dog ikke, at ordningen af den

grund falder uden for PL afsnit I, Skat 1989.6.484.

e) Der kan ikke aftales senere udbetaling for sidste rate end det

kalenderår, hvori kontohaveren fylder 80 år. Rateudbetalingen kan tidligst

påbegyndes ved kontohaverens fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er

godkendt af ligningsrådet. Det kan dog tillige aftales, at udbetalingerne

påbegyndes i tilfælde af kontohaverens død før det fyldte 60. år eller

invaliditet, som efter reglerne i lov om social pension berettiger

kontohaveren til at oppebære højeste eller mellemste førtidspension.

f) Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter kontohaverens død

til andre end ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger,

herunder stedbørn og disses livsarvinger.

2.4.2.

Indbetalinger til ordningen

Indbetalingerne til en rateopsparing kan tidligst påbegyndes i det

indkomstår, hvori aftalen er indgået. Er rateopsparingsordningen oprettet som

led i et ansættelsesforhold, kan der aftales en regulering af arbejdstagerens

løn for det pågældende år således, at hele den for et år aftalte indbetaling

kan tilbageholdes af lønnen.

Før det fyldte 55. år er der hverken begrænsninger for hvor mange

rateopsparingsordninger, der kan oprettes eller hvor store indbetalinger der

kan aftales indbetalt til ordningen.

Efter det fyldte 55. år kan en rateopsparing kun oprettes som tillæg til

en bestående ordning. Om beregningen af tillæg henvises til taleksemplet

nedenfor.

Ordninger uden for ansættelsesforhold

Når en rateopsparing er oprettet uden for et ansættelsesforhold, og

indbetalingerne skal foretages over en årrække, skal der træffes aftale med

pengeinstituttet om størrelsen af det årlige indskud, der skal udgøre et fast

beløb. Der kan dog træffes aftale om løbende pristalsregulering af den

fastsatte årlige indbetaling. Ved pristalsreguleringen kan anvendes et pris-

eller lønindeks beregnet og offentliggjort af Danmarks Statistik. Eventuelle

forhøjelser ud over pristalsregulering omfattes af reglerne om fordeling af

fradragsretten, jf. PL § 18. En rateopsparing kan også oprettes ved

engangsindskud. Lovens krav til størrelsen af de årlige indskud anses for

opfyldt med en aftale om, at indbetalingerne til ordningen højst kan udgøre

et beløb, svarende til det til enhver tid gældende opfyldningsfradrag, jfr.

skat 1988.11.694.

Når en rateopsparing er oprettet udenfor et ansættelsesforhold og

indbetalingsperioden er 10 år eller mere, kan ejeren af ordningen efter PL §

18 ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrage de indbetalinger, der i

løbet af indkomståret er foretaget til ordningen. Fradragsretten gælder dog

kun personer, der er fuldt skattepligtige her til landet, jf. PL § 54.

Når den aftalte indbetalingsperiode er under 10 år, eller hvis

indbetalingerne forhøjes, hvor den resterende indbetalingsperiode er under 10

år samt ved indbetaling af engangsindskud til ordningen skal fradragsretten

eventuelt fordeles over en årrække, se I 2.5. Hvis indbetalingerne til

ordningen ikke overholdes, skal der eventuelt ske regulering af

indkomstansættelserne efter PL § 18 A, se I 2.5.

Ordninger i ansættelsesforhold

Når en rateopsparing er oprettet som led i et ansættelsesforhold, kan det

aftales, at indbetalingen til ordningen skal udgøre enten et fast beløb eller

en vis procentdel af arbejdstagerens løn. Indbetalingerne til ordningen kan

kun foretages af arbejdsgiveren. Indbetalinger, der foretages af

arbejdsgiveren, skal ikke medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens d.v.s.

kontohaverens skattepligtige indkomst, jf. PL § 19. Dette gælder, uanset om

der indbyrdes mellem arbejdsgiveren og arbejdtageren er aftalt en fordeling

af de indbetalte beløb.

Er der som led i et ansættelsesforhold truffet aftale om både en

kapitalpensionsordning og en rateordning, kan der træffes aftale om en

bestemt årlig indbetaling, der omfatter begge ordninger. Det skal dog

samtidig aftales, hvor stor en del af indbetalingen, der skal indsættes på

kapitalpensionsordningen, og hvor stor en del, der skal indsættes på

rateopsparingen. Der kan således træffes aftale om, at der altid på

kapitalpensionsordningen skal indsættes 25.000 kr. med den i lovens § 16

fastsatte regulering efter reguleringstallet i § 20 i personskatteloven, og

at det overskydende beløb skal indsættes på rateopsparingen. Det er dog en

betingelse for en sådan aftale, at arbejdsgiveren altid kan give oplysning om

størrelsen af det beløb, som inden for kalenderåret er indbetalt til

kapitalpensionsordningen.

Arbejdsgivers ind- og udtræden af ordningen

Det er muligt at have en ordning i et ansættelsesforhold ved siden af en

privattegnet ordning. Som ovenfor nævnt skal indbetalingerne dog holdes

adskilt. Arbejdsgiveren kan kun indbetale til en arbejdsgiverordning og kan

således ikke foretage indbetaling til en af en ansat privattegnet ordning.

En arbejdsgiver kan indtræde i en privattegnet rateopsparing, der er

oprettet af en ansat, således at ordningen ændres til en arbejdsgiverordning.

Hvis en arbejdsgiver udtræder af en rateopsparingsordning, kan

kontohaveren fortsætte ordningen. Kontohaveren skal inden udgangen af

kalenderåret træffe aftale med pengeinstituttet om den fremtidige årlige

indbetaling.

Når en rateopsparing ændres fra at være en ordning som led i et

ansættelsesforhold til at være en ordning uden for et ansættelsesforhold

eller omvendt, medregnes den periode, hvor arbejdsgiveren har foretaget

indbetalingerne, til 10 års-perioden ved fradrag efter PL § 18.

Forhøjelser og tillæg

Der kan foretages forhøjelser af en rateopsparing inden kontohaverens

fyldte 55. år. Efter kontohaverens fyldte 55. år kan forhøjelser kun

foretages ved oprettelse af tillæg til en ordning, der er oprettet før denne

alder. Forhøjelser og tillæg skal oprettes for hver ordning for sig.

Forhøjelser og tillæg skal udbetales på samme tidspunkter, med samme

udbetalingsperiode og med samme udbetalingsforløb som den ordning, de er

oprettet i tilknytning til.

Et tillæg, der oprettes efter kontohaverens fyldte 55. år, kan efter PL §

11 A, stk. 1, nr. 2, ikke overstige et beløb svarende til halvdelen af den

hidtidige ordnings værdi ved kontohaverens 55. år samt et beløb svarende til

halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte fremtidige indbetalinger til den

hidtidige ordning. Er den hidtidige ordning oprettet som led i et

ansættelsesforhold, og er der aftalt procentvis indbetaling, må tillægget

fastsættes dels på grundlag af ordningens værdi ved kontohaverens 55. år og

dels på grundlag af den seneste årlige indbetaling til ordningen før

oprettelsen af tillægget. De fremtidige indbetalinger til ordningen efter det

55. år opgøres således som summen af de foretagne indbetalinger frem til

oprettelsen af tillægget og summen af de fra dette tidspunkt fremtidige

indbetalinger normalt beregnet på grundlag af den seneste årlige indbetaling

til ordningen.

I tilfælde, hvor rateopsparingen er oprettet som led i en

pensionsordning med en arbejdsgiver, og hvor det er aftalt, at

indbetalingerne foretages »så længe ansættelsesforholdet vedvarer«

kan tillægget højst andrage et beløb svarende til halvdelen af ordningens

værdi ved det fyldte 55. år. Tilsvarende gælder, hvor indbetalingerne til en

rateopsparing højst udgør et beløb svarende til det til enhver tid gældende

opfyldningsfradrag, Skat 1989.7.557.

Beregningen af et tillæg til en rateopsparing, hvor der ikke foretages

procentvis indbetaling, er vist nedenfor. Det forudsættes, at tillægget

oprettes umiddelbart før kontohaverens fyldte 60. år, og at rateopsparingen

med tillæg skal komme til udbetaling fra det fyldte 70. år. Ordningens værdi

ved det 55. år er 500.000 kr., og i perioden fra 55 år til 70 år er der

aftalt en årlig indbetaling til rateordningen på 18.000 kr.

kr.

Ordningens værdi ved 55 år ............................... 500.000

Indbetaling til rateordningen i 15 år (15 x 18.000 kr.) .. 270.000

Indbetaling i alt ........................................ 770.000

Det samlede tillæg kan udgøre (1/2 x 770.000 kr.) ........ 385.000

Til brug for beregningen af tillæg skal pengeinstituttet m.v. efter § 4 i

bekendtgørelse nr. 732 af 17. oktober 1986 foretage en opgørelse af

ordningens værdi på tidspunktet for kontohaverens fyldte 55. år. Opgørelsen

af ordningens værdi foretages efter reglerne i bekendtgørelsens § 16, stk. 2,

og rateopsparingsaftalen forsynes med en påtegning om denne værdi.

2.4.3. Renter - formue

Renter der tilskrives en rateopsparingskonto, skal ikke medregnes i den

skattepligtige indkomst. Det samme gælder fortjeneste og tab ved indfrielse

eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning af

likvidationsprovenu eller lignende, når værdipapirerne er led i en

rateopsparing, PL § 45. Dette gælder indtil der eventuelt indtræder

afgiftspligt, jf. PL § 37.

Tilsvarende skal indeståendet i en rateopsparing ikke medregnes til den

skattepligtige formue sålænge der ikke er indtrådt afgiftspligt, jf. PL § 22.

Eventuel beskatning af rentetilvækst

Såfremt en rateopsparing efter PL § 1, stk. 2, er valgt beskattet efter PL

§ 50 skal der efter udbetalingernes påbegyndelse ske beskatning af den årlige

rentetilvækst til ordningen, i det omfang ordningen hidrører fra

indbetalinger, der er foretaget, medens ordningen er henført til beskatning

efter PL § 50.

Den skattepligtige rentetilvækst opgøres som forskellen mellem på den ene

side opsparingens værdi ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i

årets løb og på den anden side opsparingens værdi ved indkomstårets

begyndelse, jf. PL § 53.

2.4.4. Beregning af den årlige rate ved udbetaling

Før rateudbetalingerne påbegyndes, skal kontohaveren efter PL § 11 A, stk.

2, vælge et af to udbetalingsforløb. Det valgte udbetalingsforløb skal følges

i hele udbetalingsperioden. Valget af udbetalingsforløb skal foretages for

hver enkelt rateopsparingsordning.

For begge udbetalingsforløb gælder, at renter m.v., der tilskrives i det

sidste udbetalingsår, skal udbetales sammen med sidste rate. Er der til en

konto knyttet et værdipapirdepot, skal eventuelle kursgevinser i det sidste

udbetalingsår udloddes sammen med sidste rate. Medfører f.eks. kurstab, at

den faktiske værdi af en konto i løbet af det sidste udbetalingsår bliver

mindre end den beregnede rate, nedsættes raten til det indestående beløb.

Udbetalingsforløbene er fastsat i lovens § 11 A, stk. 2, som nr. 1 og 2,

medens der i lovens § 11 A, stk. 3, er en beregningsregel for

udbetalingsforløbet i § 11 A, stk. 2, nr. 2.

Udbetalingstidspunktet, udbetalingsperiodens længde og udbetalingsforløbet

kan ændres, indtil første rateudbetaling finder sted.

Årsraten kan udbetales månedsvis, kvartalsvis, halvårligt eller som et

samlet beløb.

Udbetaling efter PL § 11 A, stk. 2, nr. 1

Efter udbetalingsforløbet i PL § 11 A, stk. 2, nr. 1, udgør den årlige

rate et beløb svarende til ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse delt

med det antal år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetaling. Hvis

ordningens værdi f.eks. udgør 500.000 kr. ved udbetalingens begyndelse, og

den aftalte udbetalingsperiode er 10 år, vil første rate udgøre 1/10 heraf

eller 50.000 kr. Den anden rate udgør herefter 1/9 af ordningens værdi ved

begyndelsen af år 2, idet ordningens værdi også omfatter værditilvæksten i år

1. Den tredie rate vil være en 1/8 afordningens værdi ved begyndelsen af år

3, og så fremdeles. Da udbetalingens rentetilvækst først påvirker beregningen

af det følgende års rate, medfører dette ved uændret rente i hele

udbetalingsperioden, at den årlige rate vil være stigende.

Udbetaling efter PL § 11 A, stk. 2, nr. 2

Efter udbetalingsforløbet i PL § 11 A, stk. 2, nr. 2, udgør den årlige

rate et beløb, som ved uændret rente i hele udbetalingsperioden vil give lige

store årlige rater.

Efter PL § 11 A, stk. 3, opgøres årsraten i § 11 A, stk. 2, nr. 2, ved

hvert kalenderårs begyndelse og beregnes som en annuitet på grundlag af

ordningens værdi på dette tidspunkt og en nærmere fastsat amortisationsrente.

Den årlige rate fastsættes som:

i (1 + i)n

Ko x ------------

(1 + i)n - 1

(Ko) er ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse, (n) er antallet af

endnu ikke udbetalte rater og (i) er den ved loven fastlagte

amortisationsrente d.v.s. obligationsrenten efter realrenteafgift. Renten

udgør for udbetalingsåret 1989 5 pct., jfr. SDcirk.1988-66.

Ved beregning af den årlige rate følges kalenderåret, jf. § 8, stk. 1, i

bekendtgørelse nr. 732 af 17. oktober 1986. Til brug for beregningen af

årsraten skal pengeinstitutter m.v. efter bekendtgørelsens § 7 foretage en

opgørelse af ordningens værdi pr. 31. december året før det kalenderår, hvori

rateudbetalingen skal finde sted. Opgørelsen af ordningens værdi skal ske

efter reglerne i bekendtgørelsens § 16, stk. 2. Den beregnede årsrate skal

senest udbetales ved kalenderårets udløb.

Eventuel reduktion af 1. årsrate

Hvis udbetalingen af den første årsrate ifølge aftalen, skal finde sted

efter den 1. januar i kalenderåret, kan kontohaveren efter § 8, stk. 2, i

bekendtgørelse nr. 732 af 17. oktober 1986 vælge enten at få hele den

beregnede årsrate udbetalt i den resterende del af kalenderåret eller at lade

en forholdsmæssig del af den beregnede rate indestå i ordningen som en del af

ordningens værdi. Den del af den første rate, der kan forblive indestående i

ordningen, er det beløb, som forholdsmæssigt kan henføres til perioden fra 1.

januar i kalenderåret og til det aftalte tidspunkt for rateudbetalingens

påbegyndelse.

Midlerne anbragt i værdipapirer

Såfremt midlerne i en rateopsparing er anbragt i værdipapirer, skal

kursværdien af de værdipapirer, der udtages af ordningen til betaling af den

beregnede årsrate, ansættes på grundlag af værdien på udtagelsestidspunktet.

Opgørelsen af værdien foretages efter § 16, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 732

af 17. oktober 1986. Ved opgørelsen medregnes de vedhængende renter.

Pengeinstituttet skal efter bekendtgørelsens § 9, stk. 3, sælge værdipapirer

under ordningen i nødvendigt omfang, hvis der ikke på den i forbindelse med

rateordningen oprettede indlånskonto er tilstrækkelige kontantbeløb til

indeholdelse af A-skat ved rateudbetalingen.

Udbetaling ved død

Rateudbetalingen skal påbegyndes ved kontohaverens død, uanset om

kontohaveren afgår ved døden før det fyldte 60. år. Er der ikke ved

kontohaverens død truffet valg af udbetalingsforløb efter lovens § 11 A, stk.

2, skal valget foretages af den, der er begunstiget ifølge aftalen om

rateopsparingen, jfr. § 6, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 732 af 17. oktober

1986.

Udbetaling efter udlodning ved separation og skilsmisse

Er der i forbindelse med separation og skilsmisse foretaget udlodning, kan

udbetalingen af den udloddede del påbegyndes, når det udbetalingstidspunkt,

der var aftalt på skilsmissetidspunktet, indtræder, jfr. i øvrigt afsnit I

2.11.

2.4.5. Udbetalingernes skattemæssige behandling

Om den skatte- og afgiftsmæssige behandling af udbetalinger fra ordningen,

se I 2.6. og I 2.12.

2.5. Fælles fradragsregler for kapitalindskud til pensionsordninger med

løbende udbetalinger, rateforsikring og rateopsparing

2.5.1. Kapitalindskud før 21. juni 1979

Efter den tidligere bestemmelse i PL § 18, stk. 2, jf. lovbekg. 409 af 14.

august 1975 kunne fradragsretten for kapitalindskud på over 10.000 kr. til en

pensionsordning med løbende udbetalinger eller til en rateforsikring i

pensionsøjemed vælges fordelt over en periode på indtil 15 år, således at

indskuddet kunne fradrages med lige store årlige beløb i indkomsten for

indskudsåret og hvert af de følgende år. Skatteyderen kunne frit vælge

længden af afskrivningsperioden (dog højst 15 år). Da afskrivningen skulle

foretages med lige store årlige beløb, kunne den afskrivningsperiode, der var

valgt ved periodens begyndelse, ikke senere ændres.

Dør den skattepligtige, før afskrivningen er afsluttet, kan den

efterlevende ægtefælle, hvis denne ved dødsfaldet var samlevende med afdøde,

enten straks fradrage det resterende beløb eller afskrive det over en periode

på indtil 15 år. Denne regel skal anvendes i alle tilfælde, hvor den

skattepligtige er død den 1. januar 1972 eller senere, PL § 64, og reglen kan

stadig anvendes af enker og enkemænd, såfremt restbeløbet hidrører fra

kapitalindskud i henhold til begæring fremsat før 21. juni 1979.

Hvis der ingen efterlevende ægtefælle er, bortfalder restfradraget.

Fradragsretten for et uafskrevet beløb bortfalder, når der er indtrådt

afgiftspligt for hele den pågældende ordning. Ved afgiftsberegningen fragår

den uafskrevne del af kapitalindskud m.v. i det afgiftspligtige beløb, PL §

35.

2.5.2. Nugældende regler om kapitalindskud m.v.

Med lov nr. 288 af 29. juni 1979 om ændring af pensionsbeskatningsloven

blev foran omtalte stk. 2 i PL § 18 ophævet og erstattet af stk. 2-6. Ved lov

nr. 148 af 19. marts 1986 er stk. 2-6 ændret til stk. 3-7, idet bidrag til

rateopsparing i pensionsøjemed samtidig er blevet omfattet af bestemmelsen og

opfyldningsfradraget i PL § 18, stk. 5 fremover bliver reguleret efter

reguleringstallet i § 20 i personskatteloven. Begge ændringer har virkning

fra og med indkomståret 1987.

Herefter skal fradragsretten for kapitalindskud til en pensionsordning med

løbende udbetalinger eller til en rateforsikring eller rateopsparing i

pensionsøjemed fordeles over en periode på 10 år, således at indskuddet

fradrages med 1/10 i indskudsåret og hvert af de følgende 9 år.

Om den skattemæssige behandling af arbejdstagers eget indskud i en

arbejdsgiverordning til forhøjelse af pensionsanciennitet, samt den

skattemæssige behandling af arbejdstagers fortsatte bidragsbetaling efter

fratræden af stilling, se skd. cirkulære af 16. december 1986, pkt. 13 samt

pkt. 53 og 70, hvoraf fremgår, at den periode, hvor arbejdsgiveren har

foretaget indbetalingerne, medregnes til 10 års-perioden.

Hvis præmie- og bidragsperioden for en pensionsordning med løbende

udbetalinger, en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed er

mindre end 10 år, fordeles fradragsretten for det præmie- eller bidragsbeløb,

der i alt skal betales, med lige store beløb over en periode på 10 år. Hvis

præmierne (bidraget) forhøjes på et tidspunkt, hvor den resterende

præmiebetalingsperiode er under 10 år, fordeles fradraget for forhøjelsen på

tilsvarende måde over en periode på 10 år.

Såfremt det samlede årlige fradrag, beregnet efter de nævnte regler udgør

et mindre beløb end 25.000 kr. (reg.) (27.100 kr. for 1989) kan skatteyderen

dog vælge at foretage et årligt fradrag på indtil 25.000 kr. (reg.) indtil

samtlige præmier og indskud er bragt til fradrag (opfyldningsfradrag), jfr.

PL § 18, stk.5. Der kan dog i et indkomstår højst fradrages et beløb svarende

til forfaldne (for rateopsparing i pensionsøjemed indbetalte) præmier

(bidrag) og indskud, som ikke tidligere er fratrukket

Alle kapitalindskud og præmier med en betalingsperiode på under 10 år

betragtes under et ved beregningen af det årlige fradrag.

Samlevende ægtefæller har hver for sig fradragsret for kapitalindskud m.v.

i overensstemmelse med foranstående regler. Der er ikke mulighed for

overførsel af uudnyttede »opfyldningsfradrag« mellem ægtefællerne.

Beløb, hvormed præmier eller bidrag forhøjes i henhold til en aftale om

løbende pristalsregulering af præmier eller bidrag, kan dog fradrages i det

år, hvor beløbet forfalder til betaling. Denne regel gælder dog ikke

pristalsregulerede kapitalindskud, jfr. skd.64.49.

Dør den pågældende, før afskrivning af kapitalindskud eller præmier efter

de nævnte regler er afsluttet, kan den efterlevende ægtefælle, hvis denne ved

dødsfaldet var samlevende med afdøde, fortsætte afskrivningen. (Ægtefællen

kan altså ikke fradrage det uafskrevne beløb straks). Fradragsretten for et

resterende beløb bortfalder, når der er indtrådt afgiftspligt for hele den

pågældende ordning efter reglerne i §§ 29-31, f.eks. fordi ordningen ophæves

i utide eller belånes.

Er der indtrådt afgiftpligt efter §§ 29-31 for hele den pågældende

ordning, og har der været foretaget kapitalindskud eller præmie- eller

bidragsbetaling med afskrivning over en årrække, fragår i det afgiftspligtige

beløb den del af indskuddet eller præmierne m.v. for hvilket fradragsretten

bortfalder, PL § 35, stk. 1.

De foran omtalte regler vedrørende pensionsordninger med løbende

udbetalinger og rateforsikringer har virkning for:

1) kapitalindskud samt præmier og bidrag til pensionsordninger med løbende

udbetalinger og rateforsikringer i pensionsøjemed i henhold til en begæring,

som den skattepligtige efter den 20. juni 1979 har fremsat over for

forsikringsselskabet m.v. eller dettes repræsentant.

2) beløb, hvormed præmier og bidrag til ældre forsikringer m.v. forhøjes i

henhold til en begæring som nævnt i nr. 1.

Reglerne vedr. rateopsparing i pensionsøjemed har virkning fra og med

indkomståret 1987.

Skatteydere, der foretager fradrag for indskud og præmier m.v., som er

omfattet af loven, skal, når de vælger at foretage

»opfyldningsfradrag« op til 25.000 kr. (reg.), udfylde og

underskrive et særligt skema, S 423. Der henvises til vejledningen til dette

skema.

Af hensyn til afgiftsberegningen, jfr. ovenfor, indeholder S 423 en særlig

rubrik, »Uafskrevet beløb«, som det påhviler ligningsmyndigheden at

udfylde. I øvrigt henvises til bekendtgørelse nr. 732 af 17/10 1986, kapitel

4 samt skattedepartementets cirkulære af 16. december 1986, kapitel 3.

2.5.3. Efterbeskatning ved ophør eller nedsættelse af

indbetalingerne

For indbetalinger, der ophører eller nedsættes i indkomståret 1987 eller

senere, skal der ske efterbeskatning efter PL § 18A, stk.1. Dette gælder

også, når indbetalingerne ophører som følge af ophævelse af ordningen i

utide. For forsikringsordninger er præmiernes forfaldstidspunkt afgørende

for, hvilket år efterbeskatningen skal finde sted. Bestemmelsen omfatter også

fradrag, der er foretaget før indkomståret 1987.

Ophører en skatteyder f.eks. efter det 6. års indbetaling til en

rateforsikring med indbetalingerne, indebærer bestemmelsen i PL § 18 A, stk.

1, at de faktisk indbetalte beløb skal fordeles over 10 år. Dette gælder

hvadenten den oprindelig aftalte indbetalingsperiode er 10 år eller derover

eller mellem 7-10 år. Omregning skal ikke ske, når den årlige indbetaling kan

fratrækkes under opfyldningsfradraget (de 25.000 kr. reguleret).

Er der f.eks. tegnet en rateforsikring i pensionsøjemed med årlig præmie

på 75.000 kr. og en præmiebetalingsperiode på 10 år og nedsættes den årlige

præmie i år 5 til 50.000 kr., kan præmien opdeles således, at der kalkuleres

dels med en årlig præmie på 50.000 kr. i 10 år, for hvilken der er fuld

fradragsret, dels med en årlig præmie på 25.000 kr. i 4 år. Der skal herefter

alene ske omregning af fradragsretten for de 4 præmier a 25.000 kr., men

anvendelse af opfyldningsfradraget kan medføre, at spørgsmålet om

efterbeskatning bortfalder. Skat 1987.10.734.

Der skal ikke ske omberegning, når en skatteyder inden for 10 års-perioden

opgiver sin fulde skattepligt her til landet og eventuelt vælger ordningen

henført til beskatning efter PL § 50, hvis indbetalingerne opretholdes i den

resterende del af perioden, Skat 1988.4.231.

Ophæves ordningen i ovennævnte situation inden for 10-årsperioden

finder PL § 18 A og § 48 A anvendelse. Omskrives ordningen til en fripolice

finder alene § 18 A anvendelse. Ophører en forsikringstagers fulde

skattepligt og omskrives forsikringen derefter til fripolice eller ophæves

forsikringen finder PL § 18 A henholdsvis PL § 18 A og § 48 A anvendelse,

jfr. Skat 1989.7.556, pkt.7

Overføres en ordning efter reglerne i PL § 41 inden for 10 års-perioden

til en anden nyoprettet ordning, der er omfattet af fordelingsreglen i PL §

18, skal indbetalingerne til henholdsvis den afgivende og den modtagende

ordning ses i sammenhæng ved anvendelsen af PL § 18 og § 18A. Der skal

herefter ikke ske omberegning, hvis indbetalingerne til den nyoprettede

ordning videreføres uændret indtil den samlede 10 års-periode er udløbet,

Skat 1988.4.231. Se også Skat 1989.12.965.

Den omstændighed, at ejeren standser indbetalingerne i forbindelse med, at

dennes arbejdsgiver indtræder i ordningen og fortsætter indbetalingerne med

samme beløb, medfører ikke omberegning, uanset det sker inden for 10

års-perioden, Skat 1988.2.99.

For så vidt angår tiden før indførelse af bestemmelsen i PL § 18 A har

Landsskatteretten i et tilfælde, hvor der på en rateforsikring kun blev

indbetalt præmie i et år, hvorefter forsikringen blev omskrevet til

fripolice, godkendt fuldt fradrag for præmieindskudet under henvisning til,

at der i et andet forsikringsselskab var tegnet en tilsvarende forsikring

året efter, således at præmiebetalingen fremstod som kontinuerlig, jfr. Skat

1989.7.546.

Ophører eller nedsættes indbetalingerne på grund af ejerens død eller

invaliditet, og dette efter udbetalingsvilkårene berettiger til påbegyndelse

af udbetalingerne, skal der ikke ske omberegning. Tilfælde, hvor der er

tegnet en overlevelsesrente med ejerens ægtefælle som forsikret, og hvor

ægtefællen afgår ved døden inden der er forløbet 10 år fra tegningen af

forsikringen, sidestilles med de tilfælde, hvor ejeren selv afgår ved døden.

Skattedepartementet har i en række afgørelser tilkendegivet, at

præmienedsættelser som skyldes visse udefrakommende omstændigheder, som

forsikringstageren ikke har nogen indflydelse på, ikke medfører omberegning

mv. i medfør af § 18 A.

Præmienedsættelse, der skyldes ændrede risikoforhold som følge af

jobskifte, teknologiske ændringer samt forbedrede helhedsvilkår i tilfælde,

hvor forsikringen p.g.a. skærpede helbredsvilkår er antaget med forhøjet

præmie, falder således udenfor reglerne i PL § 18 A, idet sådanne

præmienedsættelser må betragtes som led i den oprindelige indgåede

forsikringsaftale.

Der er imidlertid ikke fundet hjemmel til at undtage situationer, hvor

præmienedsættelsen skyldes, at ejeren af rateforsikringen m.v. bliver invalid

indenfor 10-årsperioden, og dette efter forsikringens vilkår berettiger til

præmiefritagelse.

Tilfælde, hvor forsikringen er tegnet med en overlevelsesrente for ejerens

ægtefælle og hvor nedsættelse/ophør af forsikringen skyldes seperation eller

skilsmisse inden 10 år efter tegningen, findes ligeledes at være omfattet af

efterbeskatningsreglerne i § 18 A.

Om ovennævnte afgørelser samt afgørelser vedr. kollektiv

gruppeforsikringsordninger med svingende præmier, manglende præmiebidrag i en

periode, ændring af forfaldstidspunkterne, dispositioner efter PL § 30 og

produktmix, se skat 1989.7.557.

Efter bestemmelserne i PL § 18 A, stk. 1, skal de for meget fratrukne

beløb forhøjes med 6 pct. pr. år fra udløbet af fradragsårene og indtil

udløbet af det indkomstår, hvori præmie- eller bidragsbetalingen nedsattes

eller ophørte. Hvor der er tale om en ordning, som er overgået fra at være

en ordning i ansættelsesforhold til en ordning uden for ansættelsesforhold

eller omvendt, skal der ved anvendelse af procenttillægget tages hensyn til

såvel arbejdsgiverperioden som de af arbejdsgiveren indbetalte bidrag, i det

det dog i givet fald kun vil være de private indbetalinger, der skal

fradragsmæssigt omfordeles, jfr. Skat 1989.7.556, pkt.4. Tillægget skal

som den øvrige del af forhøjelsen medregnes i den personlige indkomst for

hvert indkomstår i ovennævnte periode.

Eksempel:

En pensionsopsparer, som oprindeligt har indgået aftale om 10 årlige

indbetalinger a 80.000 kr. til en rateforsikring, ophører med indbetalingen

efter det 5. års indbetaling.

Indkomstansættelsen for 1. indbetalingsår skal derfor forhøjes således:

Foretaget fradrag ...................... 80.000 kr.

Korrekt 1/10-fradrag ................... 40.000 kr. 40.000 kr.

-----------

6 pct.'s tillæg fra 31.december i 1. indbetalingsår til 31.december i det

år, hvori indbetalingen ophørte (år 6, idet det forudsættes, at samtlige

præmier for 5. indbetalingsår er betalt)

30 pct. (6% x 5) af 40.000 kr. = ................... 12.000 kr.

-----------

Forhøjelse for år 1 ................................ 52.000 kr.

2.5.4. Ophævelse af ordningen

Da krav om efterbeskatning vil kunne ramme den skattepligtige unødigt

hårdt, er der i bestemmelserne i PL § 18 A, stk. 2, givet den skattepligtige

mulighed for at vælge mellem efterbeskatning (og opretholdelse af ordningen)

eller fuldstændig ophævelse af ordningen uden afgiftsmæssige konsekvenser.

Hvis skatteyderen vælger at ophæve ordningen efter PL § 18 A, stk. 2, vil

det medføre, at den pågældende i skattemæssig henseende stilles som om,

ordningen aldrig var oprettet. Dette skal ske på den måde, at de foretagne

fradrag fuldt ud medregnes i den skattepligtiges indkomst (fra indkomståret

1987 som personlig indkomst) for fradragsårene. Også i denne situation skal

de tilbageregulerede fradragsbeløb forhøjes med 6 pct., jf. § 18 A, stk. 1,

for hvert år fra udløbet af fradragsårene og indtil udløbet af ophørsåret.

Ordningen betragtes herefter skattemæssigt som bortfaldet.

Hvis der til en ordning, der ophæves efter PL § 18 A, stk.2, er overført

beløb fra en anden pensionsordning efter PL § 41, er det kun den del af

ordningen, der omfattes af omberegningen, der kan hæves afgiftsfrit. Hvis det

overførte beløb hæves sammen med den øvrige del af ordningen, skal der

betales afgift og indkomstskat af det overførte beløb efter lovens

almindelige regler om ophævelse i utide, Skat 1988.4.231.

Opfyldningsfradraget efter PL § 18, stk.5, gælder også ved omberegning

efter PL § 18A. Ophævelsesbestemmelsen i PL § 18 A, stk.2, kan derfor kun

benyttes, hvis omberegningen under anvendelse af opfyldningsfradraget faktisk

medfører en ændring af fradraget i forhold til det fradrag, der følger af

pensionsaftalen.

En skatteyder, der kan ophæve en pensionsordning efter PL § 18 A, stk. 2,

kan i stedet vælge at ophæve ordningen efter lovens § 29, jf. § 48. Ophæves

ordningen efter PL § 29, vil der foruden afgift og indkomstskat efter § 48

blive efterbeskatning efter PL § 18 A, stk. 1. Der henvises i øvrigt til §§

21-22 i ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 732 af 17.

oktober 1986.

2.6. Fælles beskatnings- og afgiftsregler for pensionsordninger med

løbende udbetalinger, rateforsikring og rateopsparing

2.6.1. Beskatning ved normal udbetaling

Alm. indkomst

Efter PL § 20, stk. 1, nr. 1, skal pension fra en pensionsordning med

løbende udbetalinger medregnes til den skattepligtige indkomst

(personlig indkomst).

Løbende - garanterede - ydelser fra forsikringer, der omfattes af PL § 5,

er dog kun indkomstskattepligtige, såfremt de udbetales til forsikrede selv

eller i kraft af en begunstigelsesbestemmelse til forsikredes ægtefælle,

herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses

livsarvinger, under 24 år. Bestemmelsen om indkomstskat ved udbetaling til

ægtefælle, livsarvinger m.v. skal kun anvendes, hvor udbetaling med hjemmel i

policen sker direkte til den pågældende.

Beskatningstidspunktet for løbende pensionsudbetalinger blev i lsr.

1986.34 fastlagt til forfaldstidspunktet for den enkelte månedlige

pensionsudbetaling. Retten fastslog, at retserhvervelsestidspunktet til

første ydelse fra en enkepension var indtruffet ved ægtefællens dødsfald og

ikke først på det tidspunkt, hvor forsikringsselskabet formelt anerkendte

erstatningspligten og foretog en samlet udbetaling af de tidligere forfaldne

beløb.

Efter PL § 20, stk. 1, nr. 2, medregnes udbetalinger fra en

rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til forsikrede selv

i overensstemmelse med policens vilkår om ratevis udbetaling til den

skattepligtige indkomst. Det samme gælder udbetaling af rater efter

forsikredes død, såfremt raterne i kraft af en begunstigelsesbestemmelse

udbetales til forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller

livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger, under 24 år.

Rater fra en annuitetsforsikring eller arverente, der er omfattet af

overgangsreglen, er fortsat indkomstskattepligtige, selv om udbetalingen sker

til andre end ægtefælle eller livsarvinger under 24 år.

Den del af raterne fra en annuitetsforsikring eller arverente i

pensionsøjemed, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før 1. januar

1954, skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, men

rentetilvæksten af denne del af forsikringen er skattepligtig efter reglerne

i PL § 53, se I 2.3.4.

Vedrørende løbende udbetalinger og rateudbetalinger til ejerens fraskilte

eller fraseparerede ægtefælle som tilfalder denne i kraft af udlodning ved

skifte af fællesbo eller som tilfalder en af denne indsat begunstiget, se

afsnit I 2.11.

Afgift

Tilfalder løbende ydelser fra forsikringer omfattet af PL § 5

(garanterede) eller rateudbetalinger fra rateforsikring eller rateopsparing i

pensionsøjemed ejerens ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller

livsarvinger, herunder stedbørn og disses arvinger, under 24 år i kraft af

ægteskabs- og arvelovgivningens almindelige regler samt begunstigede

livsarvinger over 24 år, vil udbetalingerne ikke være indkomstskattepligtige.

Virkningen af, at retten til ydelserne tilfalder en person, der ikke er eller

ikke længere er indkomstskattepligtig af beløbene efter PL § 20, er, at

ordningen skal afgiftsberigtiges, PL § 29, stk. 2. Afgiften beregnes af det

beløb, som på tidspunktet for rettens erhvervelse eller

indkomstskattepligtens ophør kunne være udbetalt til den pågældende ved

ordningens ophævelse.

Der svares ingen indkomstskat, jf. § 48, stk. 1.

Løbende livsbetingede ydelser, der forfalder til udbetaling efter

afgiftsberigtigelserne, vil stadig være indkomstskattepligtige for

modtageren, jf. PL § 50, stk. 4, 1 pkt., skd. 20.78.

Om udbetalinger fra ordninger, der er valgt beskattet efter PL § 50, se I.

3.5.

2.6.2. Beskatning ved ophævelse i utide

Afgift

Ved engangsudbetaling og lignende udbetaling, som ikke er

indkomstskattepligtig efter PL § 20, skal der svares en afgift på 40 pct., PL

§ 29, stk. 1. Vedr. engangsudbetaling af bonus, se dog I 2.10. Af

forsikringsordninger med løbende udbetalinger og rateforsikring samt

rateopsparing i pensionsøjemed skal der endvidere svares indkomstskat efter

reglerne i PL § 48. Der skal ikke svares indkomstskat ved ophævelse m.v. af

pensionskasseordninger. Efter bekendtgørelse nr. 75 af 16. marts 1972 vil der

kunne fritages for tillægsskat (nu indkomstskat) i visse tilfælde ved

tilbagekøb af en forsikring, der er omfattet af PL §§ 2, 5 eller 7. Der

findes ikke tilsvarende mulighed for rateforsikring og rateopsparing i

pensionsøjemed. Vedrørende indkomstskat efter § 48, se afsnit I. 2.12.

I det afgiftspligtige beløb skal fragå evt. uafskrevne kapitalindskud,

hvis der er indtrådt afgiftspligt for hele den pågældende ordning, jfr. PL §

35.

I henhold til Statsanstaltens regulativ for pensionsforsikringer kan der

ske forlods udbetaling af forsikringssummen efter en livs- og

invaliderenteforsikring i tilfælde, hvor forsikrede i forsikringstiden rammes

af stedsevarende 2/3 invaliditet. I så fald reduceres invaliderentens

årsbeløb med et beløb svarende til helårsrenten af den forlods udbetalte sum.

En sådan forlodsudbetaling er kun omfattet af PL § 25, nr. 2 (25 henholdsvis

40 pct. afgift), for så vidt angår den del af det udbetalte beløb, der

hidrører fra kapitalforsikringen, medens der af den del, der aktuarmæssigt

tilvejebringes gennem reduktion af invaliderentens årsbeløb, skal svares 35

henholdsvis 40 pct. afgift og eventuel indkomstskat efter PL § 29, stk. 1, §§

33 A og 48 (tilbagekøb), se skd. 30.253.

Afgiftspligten indtræder på tidspunktet for udbetalingen og ikke f.eks.

ved forsikredes anmodning om udbetaling af forsikringen, jf. lsr. 1986.37.,

hvor opsigelse af en rateforsikring var indgivet den 29. december 1981,

medens forsikringen var opgjort pr. 2. februar 1982. Under henvisning til

bl.a. PL § 29, blev det lagt til grund, at udbetalingstidspunktet var

afgørende for afgiftspligtens indtræden og dermed også for tidspunktet for

tillægsskattens beregning.

2.6.3. Beskatning ved dispositioner i strid med pensionsformålet

Afgift

Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant svares en

afgift på 40 pct. af det beløb, der på tidspunktet for dispositionen m.v.

kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af

fripolice eller lignende. Det samme gælder, hvis der foretages en disposition

m.v., der medfører, at ordningen ikke længere opfylder betingelserne i

kapitel 1, PL § 30. Der skal også i disse tilfælde svares indkomstskat, jf. I

2.6.2. Med de nævnte dispositioner sidestilles ændring af

udbetalingsvilkårene for en rateforsikring eller en rateopsparing i

pensionsøjemed efter det aftalte tidspunkt for første udbetaling, jf. PL §

30, stk. 1.

Reglerne om afgiftspligt ved dispositioner i strid med pensionsformålet

anvendes også på ændringer i pensionsordninger, der er oprettet før PL's

ikrafttræden, men som omfattes af overgangsreglerne, medmindre ændringen kan

forenes med PL's almindelige betingelser for en ordning af den pågældende

art.

Såfremt en afgiftspligtig disposition eller overførsel kun vedrører en del

af ordningen, og der inden udløbet af fristen for afgiftens indbetaling

oprettes selvstændig police eller konto for den resterende del, skal afgiften

kun beregnes af det beløb, som dispositionen m.v. vedrører, PL § 30, stk. 4.

Der indtræder ikke afgiftspligt ved udlodning til ægtefælle ved skifte af

et fællesbo med respekt af udbetalingsvilkårene m.v. Det betragtes ikke som

en afgiftspligtig disposition, hvis ægtefællen efter udlodningen indsætter

begunstigede efter reglen i PL § 5, stk. 2. Der indtræder heller ikke

afgiftspligt for overgang af en overlevelsesrente til en fraskilt ægtefælles

fri rådighed efter reglerne i lov om bevarelse af enkepensionsret ved

separation og skilsmisse jf. PL § 30, stk. 2. Se i øvrigt afsnit I. 2.11.

I det afgiftspligtige beløb skal fragå et eventuelt uafskrevet

kapitalindskud, hvis der er indtrådt afgiftspligt for hele den pågældende

ordning, PL § 35.

Såfremt klage over en foretagen afgiftsberigtigelse medfører, at en del af

afgiften tilbagebetales, ydes der en indkomstskattefri rentegodtgørelse.

Rentegodtgørelsen udgør 1 pct. pr. påbegyndt måned og beregnes fra det

tidspunkt, hvor afgiften blev indbetalt til Statsskattedirektoratet, jf. PL §

39, stk. 3.

Når der er indtrådt afgiftspligt, er ordningen ikke længere omfattet af

kapitel 1. Dette medfører, at skatteyder er skattepligtig af arbejdsgivers

bidrag til forsikringen (herunder også af de beløb, der eventuelt er

tilbageholdt af arbejdstagerens løn). Hvor afgiftspligten kun omfatter en del

af ordningens værdi, gælder dette dog kun for den hertil svarende del af

ordningen, PL § 37.

2.6.4. Afgiftspligt - uanset skattepligt, PL § 32

I PL § 32 er optaget en bestemmelse om afgiftspligten, hvor arbejdstageren

eller ejeren af forsikringen ikke har været skattepligtig her i landet i den

periode, hvor indbetalingerne til ordningen har fundet sted. Reglen er fælles

for alle skattebegunstigede ordninger, skd. 27.9 og går ud på, at der også i

disse tilfælde skal svares afgift.

Hvis ordningen er oprettet før lovens ikrafttræden 1.januar 1972 og

arbejdstageren ikke har været fuldt skattepligtig på noget tidspunkt under

ordningens beståen, skal der ikke svares afgift, i det omfang udbetalingen

eller ordningens værdi hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før lovens

ikrafttræden. Hvis skatteyderen derimod har været fuldt skattepligtig her til

landet i en periode, hvor ordningen har bestået, skal der svares afgift ved

ophævelsen, uanset om der i skattepligtsperioden er sket indbetalinger til

ordningen (er foretaget fradrag for præmier m.v.), se lsr 1976.172.

Personer, der skal betale afgift i henhold til PL, kan ikke få denne

tilbagebetalt eller reduceret med henvisning til de af Danmark indgåede

dobbeltbeskatningsoverenskomster, da bestemmelserne heri ikke omfatter

sådanne afgifter, jf. skd.cirk. nr.24 af 16.dec. 1986, pkt.1.

I ØLD af 16. august 1979 (Skd. 53.162) er det fastslået, at en

pensionsordning i relation til PL § 32, stk. 2, må anses for ophørt allerede

ved medlemmets indgivelse af begæring om udtræden og ikke når

pensionstilgodehavendet udbetales.

2.6.5. Overgangsregler for ordninger fra før 1980

Overgangsregler vedrørende beregningen af afgiften findes i PL §§ 33 A og

34. For ordninger oprettet efter 1. januar 1980 udgør afgiften 40 pct.

Vedrører udbetalingen eller dispositionen m.v. en del af ordningen, anses

denne del efter PL § 34, stk. 1, fortrinsvis at hidrøre fra de seneste bidrag

eller præmier.

Afgiftssatserne fremgår af nedenstående skema:

ORDNINGER INDBETALINGER INDBETALINGER INDBETALINGER INDBETALINGER

OPRETTET FØR 1954 SAMT 1954-1971 OG 1972-1979 OG OG

I PERIODEN TILVÆKST VÆRDITILVÆKST VÆRDITILVÆKST VÆRDITILVÆKST

HERTIL HERTIL INDTIL HERTIL INDTIL FRA 1980

1980 1980 (UNDTAGEN

VÆRDITILVÆKST

PÅ INDB. FØR

1954)

------------------------------------------------------------------

1. januar

1980 eller 40%

senere

------------------------------------------------------------------

1. januar

1972-31. 35% 40%

december

1979

------------------------------------------------------------------

1. januar

1954-31. 25% 35% 40%

december

1971

------------------------------------------------------------------

Før 1.

januar 0% 25% 35% 40%

1954

------------------------------------------------------------------

2.7. Kapitalpension

2.7.1. Indledning

En kapitalpensionsordning kan enten etableres som en forsikringsordning

(kapitalforsikring i pensionsøjemed, jf. PL §§ 10-11) eller som en opsparing

i et pengeinstitut (opsparing i pensionsøjemed, jfr. PL §§ 12-13). For begge

ordninger gælder, at udbetalingen sker i form af et eengangsbeløb.

Ordningerne, der til og med indkomståret 1986 alene kunne oprettes som led i

et ansættelsesforhold, kan nu oprettes såvel i som uden for

ansættelsesforhold. En skatteyder, der tidligere har haft en

kapitalpensionsordning som led i et ansættelsesforhold, kan fra 1987 selv gå

over til at indbetale til den bestående ordning, uanset om ordningen

eventuelt har været hvilende i nogle år, og uanset om han i mellemtiden er

fyldt 60 år, jfr SKAT 1986.9.562, og cirkulære af 16.december 1986 pkt.92.

Fælles gælder det, at der er fastsat et maximum for indbetalinger, der kan

godkendes med skattemæssig virkning, jfr. I 2.7.7.2. Inden for dette maximum

har arbejdstageren bortseelsesret for det indskudte beløb. Er der tale om en

privat ordning, fragår beløbet - med visse begrænsninger - i indskyderens

personlige indkomst. Endelig kan der fra og med 27. marts 1986 knyttes en

invalidesumsforsikring til kapitalpensionsordninger, jfr. I 2.7.5 Med hensyn

til valg af § 50-beskatning for gruppelivsordninger, PL § 1, stk. 1, jfr. §

50, stk. 1, nr. 2, og for ikke fuldt skattepligtige personer, PL § 1, stk. 2,

henvises til I 3.5.

Af det efterfølgende vil fremgå, at kapitalpensionsordninger skal

indeholde bestemmelse om udbetaling til ejeren/kontohaveren selv tidligst ved

hans fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af

Ligningsrådet.

Pensionsalder under 60 år godkendt

Ligningsrådet har godkendt lavere pensionsalder bl.a. for

følgende grupper: Piloter i Falck, 55 år # Stewarder, stewardesser og piloter

i SAS, 55 år # Piloter i Flying Enterprise, 55 år # Piloter i Faroe Airways,

55 år # Piloter i Conair, 55 år # Pilotforeningen for Grønland, 55 år #

»Flyvende personel« samt flyveledere i flyvevåbnet, 52 år #

Hovedagenter i Dansk Folkeforsikringsanstalt, 55 år # Incasso-inspektører i

forsikringsselskabet Danmark, 55 år # Incasso-inspektører i Dansk

Spareselskab, 55 år # Assurandører i forsikringsselskabet Alka, 55 år #

Sergenter i forsvaret, 45 år # Dykkere i Svitzer, 55 år # Piloter i

Maersk-air, 55 år # Statsansatte flyveledere under luftfartsvæsen, 55 år #

Overordnet personale i Dansk Unilever A/S, 55 år # A-officerer, 52

henholdsvis 55 år # Søofficerer af reserven med navigatøruddannelse, 52

henholdsvis 55 år # Kontraktansatte piloter i Forsvaret, 55 år.

# Balletdansere ved Det Kongelige Teater, 48 år. # Ansatte i Det

Kongelige Operakor, kvinder 53 år, mænd 56 år.

Den lavere pensionsalder gælder kun arbejdsgiverordninger, som en

arbejdstager har indgået, mens han havde et ansættelsesforhold inden for et

af de ovennævnte områder. Private ordninger må derfor oprettes med sædvanligt

udbetalingstidspunkt. Ved fratræden før den nedsatte pensionsalder bevares

denne, såfremt indbetalingerne til ordningen ikke videreføres af ejeren eller

eventuelt af en ny arbejdsgiver.

2.7.2. Ordninger oprettet før 1.jan. 1972

For så vidt angår ordninger, der er oprettet før 1.jan. 1972, henvises til

LV 1987, afsnit I 2.7.2 (side 665).

2.7.3. Særligt vedrørende kapitalforsikring

Særligt gælder for kapitalforsikring i pensionsøjemed, at følgende

betingelser skal være opfyldt:

a. Policen skal være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab,

der er berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet.

Forsikringen skal oprettes inden forsikredes fyldte 60. år. Efter denne alder

kan en police dog oprettes som tillæg til en før denne alder oprettet police.

b. Policen skal være oprettet med forsikringstageren som forsikret og ejer

af forsikringen. Er policen oprettet efter aftale mellem en arbejdstager og

dennes arbejdsgiver med sidstnævnte som forsikringstager, skal arbejdstageren

være forsikret og ejer af forsikringen. Arbejdsgiveren kan dog tage forbehold

som nævnt i PL § 17. Det kan aftales, at forsikringssummen kun kommer til

udbetaling, såfremt arbejdstageren lever på det aftalte tidspunkt.

Forsikringen kan også tegnes som en ren dødsfaldsforsikring, men må i så fald

ikke give ret til udbetaling, hvis arbejdtageren dør senere end første

policedag efter hans fyldte 70. år. Bestemmelsen omfatter bl.a. de såkaldte

blandede livs- og kapitalforsikringer (livsforsikring med udbetaling), hvor

forsikringssummen udbetales på et forud fastsat tidspunkt eller ved død

forinden. Gruppelivsforsikringer er omtalt under 3.4.1. Ordninger, der er

valgt henført til beskatning efter PL § 50, er omtalt under pkt 3.5.

c. Er forsikringen ikke tegnet som en ren dødsfaldsforsikring, skal

policen indeholde bestemmelse om udbetaling til den forsikrede selv tidligst

ved hans fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af

ligningsrådet, og senest ved 1. policedag efter hans fyldte 70. år. Se I

2.7.1. om godkendelse af pensionsalder under 60 år. Der kan dog tillige

aftales udbetaling til arbejdstageren i tilfælde af tidligere indtruffen

invaliditet. Fra den 27. marts 1986 kan forsikringen kombineres med en

invalidesumforsikring, der udbetales til forsikrede i tilfælde af

invaliditet, som medfører en varig nedsættelse af erhvervsevnen med mindst

2/3. Se nærmere pkt 2.7.5.

Forbudet i RFL mod at pensionen kommer til udbetaling, medens

ansættelsesforholdet består, er ikke opretholdt ved PL. PL har endvidere

ophævet særreglen om kvindelige arbejdstageres mulighed for at få kapitalen

udbetalt ved ansættelsesforholdets ophør som følge af indgåelse af ægteskab.

d. Der kan ikke i policen indsættes andre begunstigede end forsikredes

»nærmeste pårørende«, jf. forsikringsaftalelovens § 105, eller

forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger,

herunder stedbørn og disses livsarvinger.

2.7.4. Særligt vedrørende opsparing i pensionsøjemed

For opsparing i pensionsøjemed skal følgende betingelser være opfyldt:

a. Opsparingen skal være påbegyndt før arbejdstagerens fyldte 60. år i en

bank eller sparekasse, der virker her i landet, eller med skatteministerens

godkendelse i en anden institution her i landet.

b. Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at kapitalen med påløbne

renter m.v. skal udbetales til kontohaveren. Er ordningen led i et

ansættelsesforhold, kan arbejdsgiveren dog tage forbehold som nævnt i PL §

17. Endvidere skal der være truffet bestemmelse om udbetaling i tilfælde af

arbejdstagers død. Undladelse af at indsætte begunstigede i ordningen

medfører dog ikke, at ordningen af den grund falder uden for PL afsnit I,

Skat 1989.6.484.

c. Til kontoen skal endvidere være knyttet bestemmelse om, at udbetaling

til kontohaveren sker tidligst ved hans fyldte 60. år, medmindre lavere

aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet og senest ved hans fyldte 70. år.

Se I 2.7.1. om godkendelse af pensionsalder under 60 år. Det kan tillige

aftales, at der sker udbetaling til kontohaveren i tilfælde af invaliditet.

Udbetaling fra opsparingsordning i anledning af invaliditet kan i modsætning

til, hvad der gælder for pensionskasse- og forsikringsordninger, kun ske,

hvis invaliditeten berettiger til at oppebære højeste eller mellemste

førtidspension efter reglerne i lov om social pension. Fra den 27. marts 1986

kan opsparingskontoen knyttes til en invalidesumsforsikring, som udbetales i

tilfælde af invaliditet, som efter reglerne i lov om social pension

berettiger forsikrede til at oppebære højeste eller mellemste førtidspension,

jf. PL § 12, stk. 2. Se nærmere pkt. 2.7.5.

d. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter kontohaverens død

til andre end hans ægtefælle, hverunder fraskilt ægtefælle, eller

livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.

2.7.5. Invalidesumsforsikring

Fra og med den 27. marts 1986 åbnedes der mulighed for til en

kapitalpensionsordning at knytte en invalidesumsforsikring, der udbetales ved

en varig nedsættelse af erhvervsevnen med 2/3 eller mere, jf. PL § 10, stk.

2, og § 12, stk. 2.

En invalidesumsforsikring er en ren risikoforsikring, der kun kommer til

udbetaling i tilfælde af, at forsikrede bliver invalid inden det aftalte

udbetalingstidspunkt for kapitalpensionsordningen.

Invalidesumsforsikring, der oprettes i tilknytning til en

kapitalpensionsordning, er omfattet af PL's afsnit I. Tegnes en

invalidesumsforsikring uden tilknytning til en kapitalpensionsordning, er den

omfattet af PL's afsnit II, hvor den behandles efter reglerne for en syge- og

ulykkesforsikring. Se nærmere pkt. 3.3. Præmierne til en

invalidesumsforsikring indgår i det beløb, der maximalt kan anvendes til en

kapitalpensionsordning, jf. PL § 16 og afsnit 2.7.7.2.

Når der er tegnet invalidesumsforsikring i tilknytning til en

kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, kan invalidesummen

udbetales uafhængig af kapitalpensionen og den afgiftsberigtiges særskilt,

jf. PL § 25, nr. 3. PL § 26, stk. 1, er udformet således, at udbetaling af

invalidesum ikke medfører samtidig pligt til at afgiftsberigtige den samlede

værdi af den pågældendes kapitalpensionsordninger.

Ejeren kan således fortsætte sin kapitalpensionsordning, uanset at

invalidesummen er udbetalt ham.

Ønsker ejeren i tilfælde af invaliditet selve kapitalpensionsordningen

udbetalt, helt eller delvis, efter reglerne i lovens § 10, stk. 1, nr. 3,

eller § 12, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med § 25, nr. 2, vil bestemmelserne i

lovens § 26 derimod medføre, at der skal betales afgift af hele ordningens

værdi, og at eventuelle andre kapitalpensionsordninger skal afgiftsberigtiges

samtidig. Ønsker ejeren kun en del af ordningen udbetalt, kan afgiftspligten

dog begrænses til denne del mod betaling af afgift og indkomstskat efter

reglerne i lovens § 28 og § 48.

2.7.6. Præmier og bidrag

Efter at der med skattereformen er indført mulighed for at oprette en

privat kapitalpensionsordning, er reglerne om præmie- og bidragsbetaling

ændret således, at disse skal indbetales af ejeren selv på en privat ordning,

medens arbejdsgiveren fortsat skal indbetale på en ordning oprettet som led i

et ansættelsesforhold.

Private ordninger

Indbetalinger til en privat oprettet kapitalpensionsordning kan af ejeren

fradrages i hans personlige indkomst, jf. personskatteloven § 3, stk. 2, nr.

3, og PL § 18, stk. 1.

Indskud på en forsikringsordning fradrages i forfaldsåret, medens indskud

på en opsparingsordning fradrages i det indkomstår, hvori indbetalingerne har

fundet sted. Denne forskel skyldes, at der ved opsparingsordninger - i

modsætning til forsikringsordninger - ikke er et egentligt forfaldstidspunkt

for indbetalingerne.

Arbejdsgiverordninger

Foretages indbetalingerne af arbejdgiveren, er der ifølge PL § 19

bortseelsesret for de af arbejdsgiveren foretagne indbetalinger.

Indbetalingerne skal således ikke medregnes til arbejdstagerens

skattepligtige indkomst.

Gebyr til pengeinstituttet for forvaltning af værdipapirer under en

kapitalpensionsordning er ikke fradragsberettiget, da gebyret betales med

midler fra pensionsordningen og der efter PL § 19 ved indkomstopgørelsen

bortses fra indbetalingerne til ordningen. Såfremt arbejdstageren selv

betaler gebyret, gives der heller ikke fradrag ved indkomstopgørelsen, når

indbetalingen skal erstatte det depotgebyr, der årligt fratrækkes den

pågældende kapitalpensionskonto.

2.7.7. Maximering

2.7.7.1. 25.000 kr.grænsen

Fra og med indkomståret 1987 er maksimeringsreglerne i lovens § 16 ændret

således, at der til kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed for et

indkomstår i alt kan anvendes højst 25.000 kr. for hver person. Beløbet

reguleres efter reguleringstallet i § 20 i personskatteloven og udgør for

indkomståret 1989 27.100 kr. Beløbsgrænsen på 25.000 kr. (reguleret) er som

tidligere et samlet fradrag, der omfatter både indbetalinger til

kapitalforsikring og indbetalinger til opsparing i pensionsøjemed, ligesom

beløbsgrænsen gælder samlet for kapitalpensionsordninger, der oprettes i og

uden for ansættelsesforhold. Endelig omfatter beløbsgrænsen også

indbetalinger til invalidesumsforsikringer, der oprettes i tilknytning til

kapitalpension.

Fra og med indkomståret 1987, hvor der er blevet en almindelig adgang til

at oprette kapitalpension, blandt andet af selvstændige erhvervsdrivende med

svingende indtægter, gælder kravet om faste årlige bidrag ikke længere. Det

skal således ikke påvirke den skattemæssige gyldighed af en

kapitalpensionsordning, hvis indbetalingerne nedsættes eller standses. Der

vil endvidere være mulighed for at foretage engangsindskud i ordninger, der

tegnes privat. Hvor det drejer sig om kapitalpensionsordninger i

ansættelsesforhold, vil aftalen mellem arbejstager og arbejdgiver dog fortsat

kunne medføre en forpligtelse for parterne til at indbetale bestemte årlige

bidrag på grundlag af den indgåede aftale.

Fuld udnyttelse ved kombination

Ønsker en person at udnytte det maksimale fradrag (25.000 kr. reguleret),

kan han ved siden af arbejdsgiverordningen oprette en privat ordning, på

hvilken han kan indbetale forskellen mellem de af arbejdsgiveren indbetalte

bidrag og det maksimale bidrag. Den private ordning kan i nævnte tilfælde

oprettes efter det fyldte 60.år, Skat 1988.2.93. Den pågældende kan dog ikke

vælge at indbetale differencen på selve arbejdsgiverordningen. De 2 ordninger

skal af hensyn til forskellen i den skattemæssige behandling af indskuddene

(bortseelsesret for arbejdsgiverbidrag contra fradrag i den personlige

indkomst for egne bidrag, se pkt. 2.7.6.) holdes adskilt, jf. § 10 i

bekendtgørelse nr. 732 af 17/10 1986. Dette er dog ikke til hinder for, at

arbejdstageren, for eksempel efter fratræden, selv kan fortsætte

indbetalingerne til den tidligere arbejdsgiverordning. En fratrådt

arbejdstager, der har en hvilende kapitalpensionsordning fra før 1987, kan

således efter 1987 genoptage indbetalingerne for egen regning. Dette gælder,

selv om den pågældende i mellemtiden er fyldt 60 år. Der er heller ikke noget

til hinder for, at en privat tegnet kapitalpension senere kan inddrages som

led i en pensionsordning med en arbejdsgiver. Af hensyn til kontrollen med

indbetalingerne er det pålagt forsikringsselskaber og pengeinstitutter m.v.

at give alle kapitalpensionsaftaler påtegning om, hvorvidt de er oprettet som

led i en pensionsordning med en arbejdsgiver, eller om de er oprettet privat.

Det er endvidere pålagt forsikringsselskaber og pengeinstitutter m.v. at give

aftalerne påtegning om ændringer heri, jf. §§ 7, 10 og 13 i bekendtgørelse

nr. 743 af 17/10 1986.

Tilskrivning af bonus og renter

Tilskrivning af bonus og renter m.v. betragtes ikke som indbetalinger og

medregnes derfor ikke i foran nævnte beløbsgrænse, PL § 16, stk. 2. Der kan

indbetales til kapitalpensionsordning inden for de nævnte grænser, selv om

der tillige er oprettet rente- eller rateforsikring. Det maksimale beløb kan

indskydes, selv om forsikrede ikke har været skattepligtig til Danmark i hele

indkomståret, lsr.1980.47.

2.7.7.2. Overskridelse af 25.000 kr.grænsen

Hvis der i et indkomstår indbetales et større beløb end 25.000 kr.

(reguleret) til kapitalpension for arbejdstageren, skal det overskydende

beløb medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst for

det pågældende indkomstår som personlig indkomst, jf. PL § 21, 1. pkt. For

private ordninger mistes fradragsretten for bidrag udover 25.000 kr.-grænsen.

Der er dog i begge situationer mulighed for tilbagebetaling efter

bestemmelsen i lovens § 21 A, stk. 2, jf. I 2.7.9.3.

Ved beregning af 25.000 kr.-grænsen medregnes bidrag til

arbejdstagerordninger, private ordninger og invalidesumsforsikring.

Overskrider et års samlede indbetalinger for en ejer, der både har en ordning

som led i et ansættelsesforhold og en privat ordning, 25.000 kr., reduceres

det fradragsberettigede bidrag til den private ordning til differencen mellem

arbejdsgiverens bidrag og 25.000 kr. (reguleret), jf. PL § 18, stk. 2, 2.

pkt.

2.7.7.3. Tilbagebetaling ved overskridelse af 25.000 kr.-grænsen

Overskrides 25.000 kr.-grænsen har ejeren ikke krav på tilbagebetaling af

det for meget indskudte beløb, jfr. PL § 21A, stk.2 og 3. Han har dog

mulighed for, efter ansøgning til kommunens skatteforvaltning, at opnå

dispensation til tilbagebetaling af det overskydende beløb.

Dispensationsbestemmelsen bør praktiseres meget lempeligt. Det gælder også,

selv om fejlen måske forholdsvis let kunne være undgået, eller den skyldes

mangelfuldt kendskab til reglerne, medmindre det må antages, at der er tale

om bevidst parkering af penge i en kapitalpensionsordning.Tilbagebetaling

eller udbetaling kan betinges af, at det for meget indbetalte beløb medtages

ved opgørelsen af den skattepligtige formue fra og med det indkomstår, som

tilbagebetalingen vedrører.

Klage over kommunens afgørelse kan indbringes for den regionale told- og

skatteforvaltning, hvis afgørelse kan indbringes for den centrale told- og

skatteforvaltning. I Københavns og Frederiksberg kommuner kan kommunens

afgørelse påklages til den centrale told- og skatteforvaltning.

2.7.7.4. Fradraget skal kunne rummes i personlig

indkomst

Indenfor 25.000 kr.-grænsen gælder, at det indbetalte beløb - både for så

vidt angår arbejdstagerordninger og for så vidt angår private ordninger -

skal kunne rummes i forsikredes personlige indkomst, jf. PL § 18, stk. 2.

Den personlige indkomst opgøres efter reglerne i PSL § 3, men før fradrag

for kapitalpensionsbidraget. Præmier og bidrag til andre pensionsordninger

fradrages derimod fuldt ud ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Kapitalpensionsbidraget skal kunne rummes i den således opgjorte

personlige indkomst, men før regulering efter overgangsreglerne i

personskattelovens §§ 21, 22 og 23 og inden anvendelse af reglerne om

overførsel/fremførsel af negativ personlig indkomst. Der henvises i øvrigt

til skd.cirk. af 16.dec. 1986, pkt 93-96 samt 98 og 99.

2.7.7.5. Overskridelse af den personlige indkomst. Privat ordning

Personer, der har oprettet en privat tegnet ordning, kan herefter ikke

opnå fradrag for indbetalinger, der overstiger den personlige indkomst i det

pågældende indkomstår. Er der i et indkomstår indbetalt 25.000 kr., og den

personlige indkomst uden fradrag for kapitalpensionsbidraget udgør 10.000

kr., kan der kun opnås fradrag for 10.000 kr. af indskuddet, og den

personlige indkomst bliver 0. Det overskydende beløb kan heller ikke

umiddelbart overføres som indskud i det følgende år, men det kan kræves

tilbagebetalt, jf. nedenfor. Fradraget for de resterende 15.000 kr. går tabt,

idet beløbet hverken kan overføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for den

pågældendes eventuelle ægtefælle eller fremføres til fradrag i senere

indkomstår. Fradraget kan således ikke gøre den personlige indkomst negativ

eller forøge et skattemæssigt underskud, jf PL § 18, stk 2.

Arbejdsgiverordning

For personer, der har oprettet en kapitalpension som led i en

pensionsordning med en arbejsdgiver, gælder i princippet samme regler, jf. PL

§ 21. Det gør dog en forskel i disse tilfælde, at indbetalingerne til en

arbejdsgiverordning holdes uden for arbejdstagerens skattepligtige indkomst

efter reglerne i PL § 19. Det medfører, at pensionsbidrag inden for 25.000

kr.-grænsen normalt vil kunne rummes i arbejdstagerens personlige indkomst,

da bidraget i realiteten er en lønindtægt for arbejdstageren, der modsvares

af et fradrag af samme størrelse. Kravet om, at bidraget skal kunne rummes i

den personlige indkomst, bliver derfor kun aktuelt i tilfælde, hvor

arbejdstagerens personlige indkomst er negativ. Dette vil kunne forekomme,

hvis arbejdstageren ved siden af ansættelsesforholdet driver en selvstændig

virksomhed, der giver underskud.

Er arbejdstagerens personlige indkomst negativ, skal en til det negative

beløb svarende del af pensionsbidraget medregnes ved arbejdstagerens

indkomstopgørelse, jf. PL § 21, 2. pkt. Herved udlignes det fradrag,

arbejdstageren indirekte har fået gennem bortseelsesretten, således at der

skattemæssigt bliver ligestilling mellem arbejdstageren og den, der har en

privat tegnet ordning. Er pensionsbidraget for eksempel 25.000 kr., og

arbejdstagerens personlige indkomst er minus 10.000 kr., skal indkomsten

forhøjes med 10.000 kr. til 0. Det overskydende beløb på 15.000 kr. er i

realiteten en lønindtægt, der modsvares af et fradrag af samme størrelse. Det

beløb, der for arbejdstagerens vedkommende kan tilbagebetales efter PL § 21

A, er herefter 10.000 kr., hvormed den skattepligtige indkomst er blevet

forhøjet, jf. I 2.7.7.6. Se i øvrigt skd.cirk. af 16.dec. 1986, punkt 91.

2.7.7.6. Tilbagebetaling ved overskridelse af den personlige indkomst

I de tilfælde, hvor bidraget ligger indenfor 25.000 kr.-grænsen, men

samtidig overstiger den pågældendes personlige indkomst, er der i PL § 21 A,

stk. 1, givet mulighed for at få det overskydende beløb udbetalt. I

modsætning til ovenfor under I 2.7.7.3 om overskridelse af 25.000

kr.-grænsen, har ejeren - hvis ordningen er privat - krav på at få det for

meget indbetalte beløb udbetalt. Er ordningen led i et ansættelsesforhold,

har arbejdstageren ligeledes krav på udbetaling i det omfang, indbetalingerne

medregnes i arbejdstagerens indkomstopgørelse efter PL § 21, 2. pkt., og

arbejdsgiveren samtykker i udbetalingen. Er der indbetalt til flere

ordninger, kan der fra hver enkelt ordning højst tilbagebetales et beløb, der

svarer til det indbetalte beløb i det pågældende indkomstår. Påløbne renter

tilbagebetales ikke. Anmodning om tilbagebetaling skal fremsættes overfor

vedkommende pensions- eller pengeinstitut ved udfyldelse af skema S 532.

2.7.8. Beskatning ved normal udbetaling

Ved udbetaling af kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed ved

pensionsbegivenhedens indtræden skal der svares afgift med 40 pct. af den

samlede værdi af alle ejerens kapitalforsikringer og opsparingsordninger i

pensionsøjemed, PL §§ 25, 26 og 26 A. Af de i pkt. c. og f. omhandlede

ordninger svares dog afgift med 40 pct. alene af det udbetalte beløb.

Ved ændring af pensionsbeskatningsloven i december 1979 og marts 1980 blev

afgiften forhøjet fra 25 til 40 pct., således at der for ordninger

oprettet efter 1. januar 1980 svares en afgift på 40 pct. i følgende

tilfælde:

a. ved udbetaling til ejeren efter det fyldte 60. år eller den lavere

pensionsalder, der måtte være godkendt af ligningsrådet, men inden hans

fyldte 70. år eller første policedag herefter,

b. ved udbetaling til ejeren efter indtruffen invaliditet, som berettiger

ham til at oppebære højeste eller mellemste førtidspension efter reglerne i

lov om social pension eller til at få forsikringssummen udbetalt i medfør af

policens bestemmelser om udbetaling ved invaliditet (se skd. 34.269 om

udbetaling fra en kapitalforsikring uden tilknyttet invaliderente),

Det bemærkes, at udbetaling fra en opsparingsordning mod erlæggelse af

40 % i afgift, i tilfælde af indtruffen invaliditet kan ske efter modtaget

dokumentation for tilkendt mellemste eller førtidspension.

c. ved udbetaling af invalidesum fra tilknyttet invalidesumsforsikring som

nævnt i punkt 2.7.5, eller

d. ved ejerens død,

e. ved ejerens fyldte 70. år eller første policedag herefter,

f. ved udbetaling til en frasepareret eller fraskilt ægtefælle eller

eventuelle begunstigede efter dennes død, når ordningen er udloddet til

ægtefællen efter § 30, stk. 2 og udbetales i overensstemmelse med

udbetalingsvilkårene.

40 pct.-afgiften efter pkt. a.-b. og d.-e. skal som nævnt svares af

den samlede værdi af ejerens kapitalforsikringer og opsparinger i

pensionsøjemed jfr. PL § 26. Hvis der i et tilfælde som nævnt ovenfor under

a. eller b. kun udbetales en del af denne værdi, kan ejeren

vælge at lade afgiften beregne af de udbetalte beløb, og svare

indkomstskat heraf. PL § 28, jfr. lsr. 1983.115.

Hvor ligningsrådet har godkendt en lavere pensionsalder end 60 år

(se I 2.7.1.), finder reglen om, at den samlede værdi af ejerens

kapitalpensionsordninger skal afgiftsberigtiges samtidig, kun anvendelse

for ordninger, der omfattes af godkendelsen.

Hvis f.eks. en skatteyder med en godkendt pensionsalder på 55 år har

etableret 2 kapitalpensionsordninger, der omfattes af ligningsrådets

tilladelse til at få disse udbetalt ved det 55. år, skal disse 2 ordninger

afgiftsberigtiges samtidig. Hvis der i denne situation kun udbetales

en del af den samlede værdi, skal der svares afgift og indkomstskat

efter ovennævnte regler.

Har den samme skatteyder derimod etableret een

kapitalpensionsordning med et udbetalingstidspunkt ved det 55. år, og med den

anden arbejsgiver en ordning med et udbetalingstidspunkt ved det 60. år (som

ikke omfattes af ligningsrådets godkendelse), kan førstnævnte ordning

udbetales ved det 55. år mod normalafgift, og uden at der skal svares

indkomstskat efter ovennævnte regler.

Afgiften skal erlægges, uanset om ejeren har været skattepligtig her

til landet i den periode, hvor indbetalingerne har fundet sted, PL § 32,

stk. 1. Se I. 2.12.

I lsr. 1972.79 er der truffet afgørelse vedrørende beskatning ved

udbetaling fra en kapitalforsikring, der er kombineret med en

sygeerstatning. Ved sygdom eller skade udbetales en løbende,

livsbetinget ydelse, medens der ved varig uarbejdsdygtighed udbetales en

kapitalerstatning. Udbetalt sygeerstatning fradrages ved udbetaling af

kapitalerstatningen. Landsskatteretten statuerede, at de udbetalte

sygeerstatningsbeløb var indkomstskattepligtige, idet beløbene ikke kunne

anses som acontoudbetalinger på kapitalerstatningen.

Se også skd. 30.253, hvor der efter statsanstaltens regulativ for

pensionsforsikringer kunne ske forlods udbetaling af forsikringssummen

efter en livs- og invaliderenteforsikring, når forsikrede ramtes af

stedsevarende 2/3 invaliditet, sådan at invaliderentens årsbeløb reduceredes

med et beløb svarende til helårsrenten af den forlods udbetalte sum. En sådan

forlodsudbetaling kan kun afgiftsberigtiges med normalafgiften på 25 hhv. 40

pct., for så vidt angår den del af beløbet, der hidrører fra

kapitalforsikringen, medens den del, der tilvejebringes ved reduktion af

invaliderentens årsbeløb, skal afgiftsberigtiges med 40 pct., ligesom der

skal svares indkomstskat efter PL § 48.

Om udbetaling af kapitalforsikringer, der er valgt beskattet efter PL

§ 50, se I. 3.5.

En arbejdstager havde en kapitalpension fra før 1958, hvorpå der siden

1972 var blevet indbetalt stigende bidrag samt 2 yderligere

kapitalpensionsordninger, oprettet efter 1. januar 1972. De 2 ordninger

oprettet efter 1972 samt de forøgede indbetalinger til ordninger fra før

1958, skulle afgiftsberigtiges med normalafgift ved det fyldte 70. år, medens

ordningen fra 1958 kunne fortsætte til arbejdstageren fratrådte sin stilling,

skd. 64.46.

Overgangsregler for ordninger fra før 1980 - procentsatser

Ved lovændringen i december 1979 og marts 1980 blev der indført nye

overgangsregler for kapitalpensionsordninger (§§ 26 A og 27).

For ordninger, oprettet i perioden 1. januar 1958 til 31. december

1979, svares en afgift på 40 pct. af den del af udbetalingen,

der hidrører fra indbetalinger der forfaldt efter 31. december 1979 og

vedrører tiden efter denne dato. Endvidere skal der beregnes 40 pct. i afgift

af rentetilskrivninger m.v., der foretages efter 1. januar

1980 vedrørende de før denne dato opsamlede midler, mens der af den

øvrige del af udbetalingen svares en afgift på 25 pct.

I forbindelse med lovændringen blev det pålagt pengeinstitutter,

forsikringsselskaber m.v. at opgøre ordningens værdi pr. 31. december

1979. Specielt for kapitalopsparingsordninger gælder, at værdipapirer

under ordningen opgøres til kursen pr. 31/12 1979. Obligationer skal dog

optages i opgørelsen til kurs 75, såfremt kursværdien var lavere end 75.

For ordninger, oprettet før 1. januar 1958, foretages en

opgørelse af ordningens værdi pr. 31. december 1979 og denne del kan ved

pensionsalderens indtræden udbetales afgiftsfrit. Såfremt der til en

sådan ordning er sket en forøgelse af indbetalingerne efter 1.

januar 1972, d.v.s. at de årlige indbetalinger overstiger det største beløb,

der er indbetalt i et af årene 1969, 1970 og 1971 skal den del af

udbetalingen, der hidrører fra denne forøgelse dog afgiftsberigtiges med 25

pct.

Indbetalinger, der foretages efter 1. januar 1980 skal

afgiftsberigtiges med 40 pct., ligesom rentetilskrivninger

m.v. til de før 1. januar 1980 opsamlede midler også skal afgiftsberigtiges

med 40 pct. Der bortses dog fra rentetilskrivninger m.v. til beløb, der

hidrører fra arbejdstagerens egne indbetalinger før 1. januar 1972.

Til brug ved beregningen af disse beløb, har skattedepartementet erklæret

sig indforstået med, at pengeinstitutterne betragter halvdelen af

kontienes indestående pr. 1. januar 1972 som hidrørende fra

arbejdstagerbidrag.

Skattedepartementet har endvidere tiltrådt, at pengeinstitutterne ved

rentefremføringen fra 31. december 1971 til 31. december 1979 af den

del af kontienes indestående, der herefter betragtes som arbejdstagerbidrag,

anvender en rentesats svarende til gennemsnittet for denne periode af

Københavns fondsbørs' totale obligationsrentegennemsnit ultimo de enkelte år.

Det samme gælder kapitalpensionsfonds, der er godkendt i medfør af PL §

23, skd. 56.41, og ligeledes kapitalforsikringer i pensionsøjemed, skd.

58.266.

Fra foranstående regler er der gjort undtagelse for personer, som

den 1. januar 1980 var fyldt 60 år eller havde opnået en lavere - af

ligningsrådet godkendt - pensionsalder, idet der for disse kun beregnes

afgift med 25 pct. af den værditilvækst efter 1. januar 1980, som hidrører

fra indbetalinger, der forfaldt før denne dato, PL § 26 A, stk. 4.

Afgiftsberigtigelse skal senest ske ved arbejdsforholdets ophør

efter det fyldte 70. år, smh. ovenfor under e), jfr. PL § 27, stk.1, nr.1.

Ved udbetaling af en kapitalpensionsordning, der omfattes af

overgangsreglerne, til en kvindelig arbejdstager ved arbejdsforholdets ophør

på grund af indgåelse af ægteskab, skal der betales afgift efter

reglerne om afgiftsberigtigelse ved normal udbetaling.

Når en kapitalpensionsordning var afgiftspligtig efter RFL § 6, c (d.v.s.

andre ordninger end »gamle« kapitalpensionsordninger), skal der

ved afgiftsberegningen bortses fra den del af udbetalingen m.v., der

hidrører fra arbejdtagerens egne bidrag før 1. januar 1972 ligesom der

heller ikke skal beregnes afgift af rentetilskrivninger m.v. efter 31.

december 1979 til disse bidrag.

En »gammel« kapitalpensionsordning, d.v.s. en ordning, hvori

arbejdstageren er indtrådt før 1. januar 1958, kan udbetales i de

tilfælde, der er nævnt ovenfor under a.-b. og d.-f. Endvidere kan udbetaling

ske ved fratræden før det fyldte 60. år, når arbejdstageren inden 3 måneder

efter fratrædelsen forlanger »afgiftsberigtigelse«, idet

afgiftsberigtigelse i PL § 27 i denne forbindelse blot skal forstås således,

at der gennem indgivelse af afgiftsanmeldelse sker en skattemæssig frigivelse

af midlerne. En sådan »afgiftsberigtigelse« skal omfatte samtlige

gamle pensionsordninger, som arbejdstageren måtte have. Afgiftsfriheden for

»gamle« pensionsordninger omfatter også indbetalinger efter 1.

januar 1972.

Hvis der i ovennævnte tilfælde er sket en forøgelse af indbetalingerne

efter 1. januar 1972, d.v.s., at de årlige indbetalinger overstiger det

største beløb, der er indbetalt i et af årene 1969, 1970 og 1971, sker

afgiftsberigtigelse som nærmere omtalt under det følgende pkt. 2.7.9.

En forlængelse af indbetalingsperioden kan ikke sidestilles med en

forøgelse af indbetalingerne, idet der herved forstås den forøgelse, der

sker ved, at indbetalingerne efter 1971 overstiger det største beløb, der er

indbetalt i et af de 3 sidste år før lovens ikrafttræden.

Nedenfor er afgiftssatserne ved normal udbetaling fra

kapitalpensionsordninger vist i skemaform.

ORDNINGER INDBETALINGER INDBETALINGER INDBETALINGER INDBETALINGER

OPRETTET FØR 1958 SAMT 1958-1971 OG 1972-1979 OG OG

I PERIODEN TILVÆKST VÆRDITILVÆKST VÆRDITILVÆKST VÆRDITILVÆKST

HERTIL HERTIL INDTIL HERTIL INDTIL FRA 1980

1980 1980

------------------------------------------------------------------

1. januar

1980 eller 40%

senere

------------------------------------------------------------------

1. januar

1972-31. 25% 40% 1)

december

1979

------------------------------------------------------------------

1. januar

1958-31. 25% 2) 25% 2) 40% 1)2)

december

1971

------------------------------------------------------------------

Før 1.

januar afgiftsfri afgiftsfri afgiftsfri 3) 40% 1)2)

1958

------------------------------------------------------------------

1) Hvis arbejdstageren den 31.december 1979 var fyldt 60 år eller havde

opnået en lavere pensionsalder, der er godkendt af ligningsrådet, eller hvis

han opfyldte betingelserne for at få policen eller kontoen udbetalt på grund

af invaliditet, skal der ikke betales 40 pct. af hele rentetilvæksten. I

disse tilfælde skal 40 pct. afgift kun betales af den del af udbetalingen,

der hidrører fra betalinger efter 31.december 1979 og fra rentetilvækst til

disse indbetalinger, medens de tidligere regler anvendes på forsikringens

værdi pr. 31.december 1979 og senere rentetilvækst til denne del, jfr. PL §

26A, stk.4 (25 %)

2) Der skal ved afgiftsberegningen bortses fra summen af arbejdstagerens

egne indbetalinger før 1.januar 1972 samt værditilvækst heraf i hele

perioden.

3) Forøgelse af indbetalinger og tilvækst heraf: 25%.

2.7.9. Beskatning ved ophævelse i utide og dispositioner i strid med

pensionsformålet

Ved udbetaling fra en kapitalforsikring og fra en opsparing i

pensionsøjemed i andre tilfælde end de ovenfor under I 2.7.11 a.-f. nævnte

samt ved overdragelse eller anden overførelse til eje eller pant eller ved

andre dispositioner m.v., der medfører, at ordningen ikke længere opfylder

betingelserne i kap. 1, jfr. PL § 30, skal der dels svares afgift, dels

indkomstskat efter reglerne i PL § 48.

Kapitalforsikring

Af kapital forsikring i pensionsøjemed svares afgift med 40

pct. af den del af værdien, der hidrører fra indbetalinger, der

forfaldt efter 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dato,

samt værditilvækst efter 31. december 1979 vedrørende de før 1.

januar 1980 opsamlede beløb. Af den del af udbetalingen eller ordningens

værdi, der hidrører fra indbetalinger og værditilvækst i perioden 1.

januar 1972 til 31. december 1979, svares 35 pct. Endvidere svares der

indkomstskat efter PL § 48 af den del af ordningens værdi, der

afgiftsberigtiges med 35 og 40 pct. Af den del af udbetalingen m.v., der

hidrører fra arbejdsgiverens bidrag, og som er indbetalt før den 1.

januar 1972, svares afgiften alene med 25 pct., og der skal ikke

pålignes indkomstskat af den del af udbetalingen eller værdien. Der skal

derimod svares afgift med 25 pct., selv om der foreligger en

kapitalpensionsordning, hvori arbejdstageren er indtrådt før 1. januar 1958,

og som derfor havde været delvis afgiftsfri ved normal udbetaling. Den del af

udbetalingen m.v., der hidrører fra arbejdstagerens egne bidrag til

ordningen, og som er indbetalt før 1.1. 1972, er helt afgiftsfri,

ligesom der heller ikke skal svares afgift af den

værditilvækst, der tilskrives til disse bidrag efter 1. januar

1980.

Kapitalopsparing

Af kapital opsparing i pensionsøjemed svares afgift med 40

pct. af den del af udbetalingen, der hidrører fra indbetalinger, der

forfaldt efter 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dato, samt

rentetilskrivninger efter 31. december 1979 vedrørende de før denne dato

opsamlede beløb. Der svares afgift med 35 pct. af den øvrige del af

udbetalingen. Der svares endvidere indkomstskat efter PL § 48 af den del af

ordningens værdi, der afgiftsberigtiges med 35 og 40 pct. Det afgiftspligtige

beløb reduceres med summen af de beløb, hvormed arbejdsstagerens egne

årlige bidrag før 1.1. 1972 har oversteget 350 kr. Det bemærkes, at der

således også skal pålignes indkomstskat af den del af indeståendet, der

hidrører fra indbetalinger foretaget før 1.1. 1972, jfr. PL § 28, § 34, stk.

4 og § 48, stk. 1.

Ved udbetaling i henhold til § 27, stk. 1, nr. 3 (udbetaling fra en

ordning oprettet før 1. januar 1958 ved fratræden af stilling hos

arbejdsgiveren før det fyldte 60. år) skal den del af ordningens værdi

der hidrører fra forøgede indbetalinger efter 1. januar 1972 (jfr. §§ 11 og

13) afgiftsberigtiges efter ovenstående regler med henholdsvis 35

pct. og 40 pct. og der skal svares indkomstskat. Der kan dog i stedet

oprettes en ny selvstændig police eller konto for den afgiftspligtige

del, således at denne kan opretholdes efter fratrædelsen på de hidtidige

vilkår, skd. 34.270.

Afgiftspligten - og dermed også pligten til at svare indkomstskat

- indtræder ved udbetalingen fra ordningen, uanset om kontoen på et

tidligere tidspunkt er opsagt til udbetaling, jfr. ordlyden i PL §§ 25-29.

Ifølge PL § 30, stk. 2, finder de foran omtalte regler ikke

anvendelse, når en kapitalpensionsordning eller en del af denne i

forbindelse med skifte af et fællesbo udloddes til den ene ægtefælle med

respekt af udbetalingsvilkårene m.v.

Fra den 27. marts 1986 er ægtefællen selvstændig afgiftspligtig

af den udloddede del. Det samme gælder ved bosondring. Det betragtes ikke

som en afgiftspligtig disposition, hvis ægtefællen efter udlodningen

indsætter begunstigede efter reglerne i PL § 5, stk. 2 (forsikringsordningen)

eller efter reglerne i PL § 12, stk. 1, nr. 4 (opsparingsordninger), jfr. PL

§ 30, stk. 2.

Nedenfor er afgiftssatserne ved ophævelse i utide m.v. af

kapitalpensionsordninger vist i skemaform.

ORDNINGER INDBETALINGER INDBETALINGER INDBETALINGER INDBETALINGER

OPRETTET FØR 1958 SAMT 1958-1971 OG 1972-1979 OG OG

I PERIODEN TILVÆKST VÆRDITILVÆKST VÆRDITILVÆKST VÆRDITILVÆKST

HERTIL HERTIL INDTIL HERTIL INDTIL FRA 1980

1980 1980

------------------------------------------------------------------

1. januar

1980 eller 40%

senere

------------------------------------------------------------------

1. januar

1972-31. 35% 40%

december

1979

------------------------------------------------------------------

1. januar Forsikring

1958-31. 25% 1) 35% 40% 3)

december Opsparing

1971 35% 2)

------------------------------------------------------------------

Før 1. Forsikring Forsikring

januar 25% 1) 25% 1) 35% 40% 3)

1958 Opsparing Opsparing

35% 2)35% 2)

------------------------------------------------------------------

1) Der betales kun afgift af den del, der hidrører fra arbejdsgiverbidrag

før 1.januar 1972.

2) Hvis arbejdstageren selv har bidraget til en opsparing i

pensionsøjemed før 1972, skal der ikke betales afgift af summen af de

beløb, hvormed hans egne årlige bidrag før 1.januar 1972 har oversteget 350

kr.

3) Af kapitalforsikring skal dog ikke svares afgift af

rentetilvækst efter 31.december 1979 til en arbejdstagers egne bidrag, der er

indbetalt før 1.januar 1972.

2.7.10 Renter og indfrielsesgevinster

Der bortses ved indkomstopgørelsen fra tilskrivning af renter og fra

fortjeneste og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af

tegningsrettigheder, udlodning af likvidationsprovenu eller lignende, sålænge

indeståendet eller værdipapirerne er led i en opsparing i pensionsøjemed, PL

§ 45. Til gengæld skal der beregnes afgift med 40 pct. og indkomstskat,

såfremt udtrækningsgevinster på obligationer m.v. udbetales til ejeren før

frigivelsen af kontoens indestående ved pensionering. Hvis udbetaling fra en

kapitalforsikring ikke sker fuldt ud ved forsikringsbegivenhedens indtræden,

bliver rentetilvæksten af indeståendet skattepligtig efter PL § 53 (som

kapitalindkomst).

Formue

Indeståendet i en opsparingsordning skal ikke medregnes til den

skattepligtige formue, sålænge der ikke er indtrådt afgiftspligt, jfr. PL §

22.

Se skd. 31.12., hvor en arbejdstager, der havde en afgiftsfri

opsparingsordning oprettet før 1958, fratrådte sin stilling ved det 65. år og

herefter var berettiget til at få pensionsordningen udbetalt til fri

rådighed. Der var intet til hinder for, at arbejdstageren i stedet for at

hæve beløbet lod dette forblive på pensionskontoen på de hidtidige vilkår,

d.v.s. således at indestående og påløbne renter fortsat var fritaget for

formue- og indkomstbeskatning, og således at kapitalen med påløbne renter

kunne hæves uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser. Ordningen vil dog

længst kunne opretholdes til arbejdstagerens 70. år., jf. PL § 25, nr. 5.

2.7.11. Overgangsregler

Ved lov nr. 148 af 19/3 1986 om ændring af pensionsbeskatningsloven m.m.

er der i § 4 fastsat overgangsregler for arbejdstagere, der inden

indkomståret 1987 er indtrådt i en kapitalpensionsordning. Arbejdstagere, der

i henhold til de hidtil gældende regler af deres arbejdsgiver årligt har fået

indskudt beløb, der overstiger 25.000 kr., på en kapitalpensionsordning, har

mulighed for at indskyde det beløb, der ligger ud over 25.000 kr., på en

rateforsikring eller rateopsparingsordning efter lovens almindelige regler.

Rateordningen kan oprettes enten som en privat ordning eller som led iet

ansættelsesforhold. For arbejdstagere, der er fyldt 55 år ved begyndelsen af

indkomståret 1987, gælder begrænsningerne i PL § 8, nr. 1, og § 11 A, stk. 1,

nr. 1 og 2, ikke. Endvidere gælder for disse personer, at reglen i PL § 18,

stk. 3-5, om fordeling af fradragsretten for kapitalindskud m.v. til private

ordninger, ikke finder anvendelse.

Ved udbetaling fra en rateordning gælder de almindelige regler for

rateordninger for begge aldersgrupper. Se nærmere I 2.3.1.2 og 2.4.1.

Ratepensionsordninger, der oprettes efter overgangsbestemmelsen, skal være

oprettet inden udgangen af indkomståret 1987. Pensionerne skal i øvrigt

oprettes efter reglerne i pensionsbeskatningslovens §§ 8 og 11 A.

Overgangsreglen kan også anvendes i visse tilfælde, hvor

kapitalpensionsbidraget endnu ikke er nået op på 25.000 kr. ved begyndelsen

af indkomståret 1987. Det drejer sig om arbejdsgiverordninger, hvor bidraget

er aftalt til en vis procentdel af lønnen, og hvor bidraget efter 1987 stiger

enten på grund af arbejdstagerens forfremmelse og deraf følgende lønfremgang

eller på grund af en almindelig lønstigning i henhold til indgået

overenskomst.

Overgangsbestemmelsen vil også kunne anvendes i arbejdsgiverordninger,

hvor bidraget efter 1987 kommer op over 25.000 kr. (reguleret) som følge af

en forhøjelse af bidraget fra for eksempel 10 pct. til 15 pct., når

forhøjelsen skyldes virksomhedens beslutning om en almindelige forhøjelse af

pensionsordningen for alle medarbejdere.

I de tilfælde, hvor der allerede er sket opdeling af

kapitalpensionsbidraget pr. 1. januar 1987 i overensstemmelse med

overgangsreglen, og hvor størrelsen af pensionsbidraget senere stiger som

følge af stigende lønninger, kan den del af det forhøjede pensionsbidrag, der

ikke kan rummes inden for den regulerede 25.000 kr.'s grænse, også indsættes

på rateordningen.

Skattedepartementet har truffet afgørelse i nogle sager vedrørende

overgangsbestemmelsen i lov nr.148 af 19.marts 1986 § 4:

Skat 1987.4.295: »Et pengeinstitut rettede henvendelse om en

arbejdstager, der ved begyndelsen af indkomståret 1987 var fyldt 55 år, og

som ved udgangen af indkomståret 1986 havde en kapitalpensionsaftale, hvori

der var truffet aftale om indbetaling af 20 pct. af lønindkomsten, dog

maksimalt det til enhver tid gældende maksimum for indskud.

Den for indkomståret 1986 gældende grænse for indbetaling af

kapitalpension var 80.600 kr., og pengeinstituttet forespurgte, om den

indgåede aftale ville medføre, at det fremtidige indskud til kapitalpension

og rateopsparing er begrænset til 80.600 kr.

Skattedepartementet svarede, at arbejdstagere, der er omfattet af

overgangsbestemmelsen i § 4, kan fortsætte en procentaftale med den for

indkomståret 1986 aftalte procent, uanset om procenten vil føre til en samlet

indbetaling til kapitalpension og rateopsparing, der overstiger 80.600

kr.«

Overgangsreglen medfører ikke nogen pligt for arbejdstageren til at

anvende bidrag over 25.000 kr. som indskud på en rateordning. Hvis parterne

ønsker det, kan kapitalpensionsbidraget også nedsættes til 25.000 kr. Der vil

heller ikke af skattemæssige grunde være noget til hinder for, at bidragene

til kapitalpensionsordningen nedsættes yderligere eller helt standses.

Er der oprettet en rateordning efter overgangsbestemmelsen, kan

indbetalingerne til ordningen fortsættes, uanset at indbetalingerne til

kapitalpensionsordningen nedsættes eller standses. Indbetalingerne til

rateordningen kan også fortsættes, efter at kapitalpensionsordningen er

udbetalt.

2.8. Anbringelsesreglerne for rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed

De opsparede midler skal ifølge PL § 12, stk. 1, nr. 1, være anbragt på

indlånskonti i bank, sparekasse eller, når de i § 11, stk. 2, i

bekendtgørelse nr. 732 af 17/10 1986 nævnte betingelser er opfyldt, i en

andelskasse, der virker her i landet, eller på en indlånskonto i en

kapitalpensionsfond, der er godkendt efter PL §§ 11 A, stk. 1, nr. 1, eller

12, stk. 1, nr. 1.

Indlånskontoens midler kan være anbragt i såvel indenlandsk som

udenlandsk valuta, jfr. skat 1989.4.348 og 352.

Skatteministeren har ved ovennævnte bekendtgørelse fastsat regler om, at

de opsparede midler kan anbringes i værdipapirer m.v. efter følgende regler:

100 pct. af de opsparede midler kan anbringes i obligationer, der er

udstedt af visse nærmere angivne institutter, og som er optaget til notering

på Københavns Fondsbørs eller på et udenlandsk marked, som er omfattet af §

20, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger.

50 pct. af de opsparede midler kan anbringes i:

1) Aktier optaget til notering på Københavns Fondsbørs eller på et

udenlandsk marked, som er omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1, i lov om

investeringsforeninger.

2) Aktier, der efter ansøgning af vedkommende aktieselskab til Københavns

Fondsbørs med føje kan forventes optaget til notering. Optages aktierne ikke

umiddelbart efter tegningsperiodens udløb til notering, skal de afhændes

straks.

3) Obligationer, der ikke er nævnt ovenfor, herunder konvertible

obligationer, optaget til notering på Københavns Fondsbørs eller på et

udenlandsk marked, som er omfattet af § 20, stk.1, nr.1, i lov om

investeringsforeninger.

4) Investeringsbeviser udstedt af investeringsforeninger eller afdelinger

af sådanne, der er omfattet af lov om investeringsforeninger.

5) Sparekassernes beviser for garantikapital, såfremt beviserne ifølge

sparekassens vedtægter er omsættelige.

6) Andelskassers beviser for indbetalt andelskapital, såfremt beviserne

ifølge andelskassens vedtægter er omsættelige.

7) Tegningsretter og aktieretter til aktier og konvertible obligationer,

der er eller med føje kan forventes optaget til notering på Københavns

Fondsbørs eller på et udenlandsk marked, som er omfattet af § 20, stk. 1, nr.

1, i lov om investeringsforeninger. Bliver aktierne eller de konvertible

obligationer ikke optaget til notering, skal de afhændes straks.

De nærmere bestemmelser for anbringelse af midlerne i tegningsretter og

aktieretter fremgår af § 13, stk. 4 og 5, i bekendtgørelse nr. 732 af 17/10

1986.

Warrants kan sidestilles med tegningsretter, Skat 1988.2.99.

Anbringelse efter nr. 1-7 kan også ske i værdipapirer, der er udstedt af

den virksomhed, hvori arbejdstageren er ansat, jfr. bkg. nr.454 af 25.juli

1988, der ophæver § 13, stk.6 i bekg. nr.732 af 17.oktober 1986.

Anbringelse i medarbejderaktier kan dog først ske efter udløbet af

bindingsperioden som nævnt i LL § 7 A, stk.6 og 7 på henholdsvis 5 år og 7

år. Der er heller ikke mulighed for at anvende pensionsmidler til erhvervelse

af medarbejderaktier allerede i forbindelse med aktietegningen, jfr. SO

1989.3.101.

Herudover kan kapitalpensionsfonde tillige indenfor 50 pct.'s grænsen

anbringe deres midler i fast ejendom og i tinglyst pant i fast ejendom.

Anbringes en pensionsopsparing i værdipapirer, skal anbringelsen ske

individuelt, og kontohaveren skal være ejer af værdipapirdepotet.

Bekendtgørelsens § 17 giver de nærmere regler for anbringelse i depot.

Beregning af 50 pct.-grænsen sker på grundlag af de midler, der hører

under opsparingen på det tidspunkt, hvor investeringen ønskes foretaget, jfr.

bekendtgørelsens § 16, stk.1.

Puljeordninger

I visse pengeinstitutter er kapitalopsparinger tilknyttet en puljeordning.

Midlerne i denne ordning er indsat på en kontantkonto med variabel rente,

hvor rentetilskrivningen sker på grundlag af afkastet fra en

værdipapirbeholdning, som tilhører pengeinstituttet. Ordningen er en

kollektiv opsparingsform, hvor pengeinstituttet - og ikke kontohaveren - ejer

værdipapirerne i puljen. Puljeordningen er ikke omfattet af PL's

anbringelsesregler. Opstår der tab i en pulje, kan den samlede forrentning af

puljen blive negativ. Det vil dog være i strid med pensionsbeskatningsloven

at debitere en negativ rente på de til en pulje knyttede kontantkonti. Dette

gælder, uanset om debiteringen sker med eller uden kontohaverens samtykke. Et

underskud i puljeafkastet kan kun udlignes ved modregning i senere års

overskud således, at renten for det pågældende år nedsættes tilsvarende. Se i

øvrigt skd. 66.252 og Skat 1987.11.807. Pensionsbeskatningsloven er dog ikke

til hinder for, at kontohaveren efter aftale uden om ordningen kan foretage

indbetaling til udligning af det negative afkast, og loven er heller ikke til

hinder for, at ordningen flyttes til et andet pengeinstitut med det negative

afkast, jfr. Skat 1988.1.52. Sidstnævnte gælder også ved overførsel efter PL

§ 41.

2.9. Indeksordninger

2.9.1. Kravene til ordningen

Efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 61 af 6. marts 1964 om

pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing kunne en person,

der var fyldt 18 år, men endnu ikke 57 år, oprette indtil 6 indekskontrakter.

Loven er ændret ved lov nr. 551 af 22. december 1971, der medfører, at

indeksordninger ikke kan oprettes efter 24. november 1971.

Indekskontrakter kunne enten oprettes som indeks forsikring eller

som indeks opsparing . Indeksforsikringer skulle være knyttet til en

rente- eller rateforsikring, der opfylder de i skattelovgivningen stillede

betingelser for fuldt fradrag af præmierne ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Der er derfor ikke i RFL optaget særlige regler om

indeksforsikringer, idet disse altid vil være omfattet af de almindelige

regler om pensionsordninger med løbende udbetalinger.

Efter PL § 15 er indeksordninger skattemæssigt sidestillet med

pensionsordninger med løbende udbetalinger, hvortil præmier er fuldt

fradragsberettigede.

2.9.2. Præmier og bidrag

Indbetalinger til indeksordninger er fradragsberettigede i

forfaldsåret i medfør af PL § 18.

Hvis indeksordningen er led i en pensionsordning for en

arbejdstager, er der dog ikke fradragsret for præmierne, idet disse

fragår i den skattepligtige løn.

Den årlige indbetaling til en indeksordning forfalder til betaling den

31. december i det pågældende år, men retten til indekstillæg bevares,

hvis indbetalingen sker inden 1 år efter forfaldstid (respittiden).

Den årlige præmie kan fratrækkes i forfaldsåret, selv om skatteyderen

benytter sig af respittiden og først foretager indbetalingen i løbet af det

følgende år.

Hvis præmien ikke betales inden respittidens udløb, skal

indkomstansættelsen for forfaldsåret forhøjes med det fratrukne

beløb. Dette gælder også i tilfælde, hvor indskyderen afgår ved døden

inden respittidens udløb, og det forfaldne beløb ikke er indbetalt ved

dødsfaldet. Er en del af det forfaldne beløb indbetalt inden dødsfaldet,

må der indrømmes fradrag herfor, således at indkomstansættelsen alene

forhøjes med det manglende beløb. I disse tilfælde bortfalder retten til

indekstillæg fra staten. For en indeks forsikring får dette i

sig selv ingen skattemæssig betydning, hvis forsikringen i øvrigt opretholdes

som en rente- eller rateforsikring. Selv om en indeks opsparing ikke

opfyldes, bevares indkomstskattefriheden for rentetilvækst og

formueskattefrihed for de beløb, der er indsat på indekskontoen, før

kontrakten blev uopfyldt. Derimod kan der ikke fremover indbetales til en

uopfyldt indeksordning. Ophæves en kontrakt, er der kun fradragsret for

det beløb, der faktisk er indbetalt til vedkommende pengeinstitut.

Fradragsretten for indbetalinger tilkommer i alle tilfælde interessenten,

uanset hvem der har foretaget indbetalingen, PL § 54. Såfremt en anden

end interessenten betaler præmierne, skal interessenten indtægtsføre

beløbene, PL § 56.

Et pengeinstitut havde i en kortere årrække opkrævet i visse tilfælde for

store og i andre tilfælde for små ydelser på nogle indekskontrakter.

Skattedepartementet tillod, at fejlene berigtigedes ved, at efterbetalingerne

blev fradragsberettigede og tilbagebetalingerne indkomstskattepligtige i

berigtigelsesåret, skd. 20.76.

Finansministeriets statsgældsafdeling har tilkendegivet, at

indekstillægget ikke ville bortfalde i tilfælde, hvor en manglende

indbetaling inden respittidens udløb beroede på en fejl fra bankens side og

blev berigtiget inden for et par måneder.

Statsgældsafdelingen har endvidere udtalt, at midler på en indekskonto

ikke efter afdelingens opfattelse kan anbringes i puljeordninger.

2.9.3. Bonus - Renter - Formue

For bonus vedrørende en indeksforsikring anvendes de almindelige regler,

se I 2.10.

Renter, der tilskrives en konto vedrørende pristalsreguleret

alderdomsopsparing, skal ikke medregnes i den skattepligtige

indkomst, PL § 45, stk. 1.

Det på en konto vedrørende pristalsreguleret opsparing indestående

beløb skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

formue, PL § 22.

Skyldig indbetaling på indekskontrakter kan ikke fratrækkes ved

formueopgørelsen, lsr. 1973.124.

2.9.4. Beskatning ved normal udbetaling

De løbende udbetalinger til interessenten selv fra indeksordninger,

herunder eventuelle indekstillæg fra staten, medregnes til den personlige

indkomst, PL § 20, stk. 1, nr. 3. Løbende udbetalinger medregnes, selv om

udbetalingen sker fra en kontrakt, der henstår uopfyldt.

Ved interessentens død svares afgift i overensstemmelse med nedenstående

regler.

2.9.5. Beskatning ved ophævelse i utide og dispositioner

i strid med pensionsformålet

Ved ophævelse af en indeks forsikring eller disposition over en

sådan gælder de almindelige regler for rente- eller rateforsikringer, se I

2.6 og I 2.12. Der skal dog ikke svares indkomstskat efter § 48 eller

tillægsafgift efter § 48 A. Hvis kontrakten om indeksforsikring

misligholdes som følge af manglende præmiebetaling, bortfalder

indekskontrakten. Herefter er forsikringen ikke længere omfattet af

pensionsbeskatningslovens regler om indekskontrakter og som følge

deraf heller ikke længere omfattet af fritagelsen for indkomstskat efter

§ 48 eller tillægsafgift efter § 48 A, jfr. Skat 1986. 10.624.

Ved ophævelse i utide af en indeks opsparingsordning eller ved

andre dispositioner i strid med pensionsformålet skal der svares afgift

med 40 pct. af den del af udbetalingen, der hidrører fra

rentetilskrivninger og indbetalinger, der forfaldt efter 31.

december 1979 og vedrører tiden efter denne dato. Den del af

udbetalingen, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt i perioden 1.

januar 1972 til 31. december 1979 afgiftsberigtiges med 35 pct.,

medens der svares afgift med 25 pct. af den del af værdien, der

hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før den 1. januar 1972. Der

skal ikke svares indkomstskat efter § 48 eller tillægsafgift efter § 48

A.

Hvis der ved indkomstopgørelsen for indkomståret forud for ophævelsesåret

er fratrukket det den 31. december forfaldne bidrag, og beløbet på grund af

reglen om 1 års respit ikke er indbetalt på ophævelsestidspunktet, skal

indkomstansættelsen forhøjes.

2.10. Fælles regler om bonus

Bonustilskrivninger har størst betydning i forsikringsordninger, men kan

dog også forekomme i pensionskasseordninger. Ved tilskrivning af bonus

forstås, at det samlede bonusbeløb, der er til disposition i vedkommende

forsikringsselskab m.v. fordeles mellem de enkelte forsikringstagere m.v. Det

tilskrevne bonusbeløb kan i praksis anvendes på forskellig måde. I nogle

tilfælde anvendes beløbet i overensstemmelse med forsikringsaftalen straks

til køb af (tillægs) forsikring, således at der herved sker en forhøjelse af

de aftalte forsikringsydelser. I andre tilfælde går forsikringsaftalen ud på,

at den tilskrevne bonus henstår i forsikringsselskabet, til forsikringen

bliver virksom, hvorefter beløbet anvendes til opskrivning af forsikringen,

undertiden dog med adgang for den berettigede til i stedet for at lade

forsikringen opskrive at få beløbet udbetalt kontant.

Endelig kan det tænkes, at den tilskrevne bonus straks anvises til kontant

udbetaling.

Med hensyn til beskatning af bonus, må der sondres mellem omstående tre

tilfælde:

1) Tilskrivning af bonus, uden der finder udbetaling sted.

Tilskrivning af bonus medfører ikke skattepligt, hverken som almindelig

eller særlig indkomst, PL § 45, stk. 1. Der skal heller ikke svares afgift

som følge af tilskrivningen.

Dette gælder hvad enten tilskrivningen anvendes til opskrivning af

forsikringen straks eller når forsikringen bliver virksom.

2) Samlet udbetaling af bonus, når forsikringen bliver virksom, ophæves

eller bortfalder.

Der svares afgift af bonusbeløbet efter samme regler som gælder for den

øvrige udbetaling, PL § 46, stk. 1 og 2, samt eventuelt indkomstskat efter PL

§ 48 eller tillægsafgift efter PL § 48A. Hvor udbetaling af bonusbeløbene

skyldes, at forsikringen bliver virksom eller bortfalder, hvorved der ikke

bliver tale om afgiftspligt efter PL § 28 eller PL § 30, vil der ikke skulle

svares indkomstskat eller tillægsafgift.

3) Andre tilfælde af udbetaling end ovenfor nævnt.

Som eksempel kan nævnes løbende bonusudbetalinger og udbetalinger før

forsikringen bliver virksom.

I de under 3) nævnte tilfælde vil udbetalinger til ejeren som hovedregel

være almindelig indkomstskattepligtige (personlig indkomst) i

udbetalingsåret, PL § 46, stk. 2.

Undtaget fra indkomstskattepligten er dog ifølge PL § 47

bonusudbetalinger, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før

indkomståret 1954, hvis ordningen tillige er omfattet af

overgangsbestemmelserne i PL § 7 eller § 9 samt bonusudbetaling, der hidrører

fra en arbejdstagers egne indbetalinger før 1. januar 1972, hvor ordningen

tillige er omfattet af overgangsbestemmelserne i PL § 11. Hvor denne regel

medfører, at en opdeling af et bonusbeløb i en skattepligtig og en

ikke-skattepligtig del bliver nødvendig, vil opdelingen blive foretaget af

forsikringsselskabet.

Skattefriheden gælder kun for egentlige bonusudbetalinger d.v.s. tillæg,

som kun er gældende for en vis periode. Hvis en pensionskasse i stedet vælger

at anvende det før 1954 konstaterede »overskud« til en permanent

forhøjelse af de løbende pensionsudbetalinger, skal disse medregnes fuldt ud

som almindelig indkomst. Der henvises til Skat 1989.1.81 vedr.

bonusudbetalinger fra Nordiske Pensionskasse.

I et tilfælde hvor en pensionskasse hvert 3. år beregnede, hvor stort et

beløb der kunne anvendes til bonus, blev den del af bonusen, der kunne

henføres til indbetalinger foretaget før den 1. januar 1954, anset for

indkomstskattefri, selv om den udbetaltes løbende sammen med pensionen og var

beregnet som en procentdel af denne, idet kun de aktuelle pensionister havde

krav på bonus for den fastsatte periode, jf. ØLD af 12. marts 1981 (skd.

60.41).

Som eksempel på pensionskasser, der efter de nævnte regler udbetaler

delvis skattefri bonus, kan nævnes:

Pensionsafviklingskassen for kontorpersonalet i Mejeriernes &

Landbrugets Ulykkesforsikring.

J. Lauritzen A/S's pensionskasse for skibsofficerer, afviklingskasse.

J. Lauritzens A/S's pensionskasse, afviklingskasse.

Pensionskassen under afvikling for funktionærer i Superfos A/S og Agro

Kemi A/S.

Nordiske Pensionskasse (afviklingskasse).

Som eksempel på pensionskasser, der udbetaler »overskud« som en

skattepligtig permanent forhøjelse af de løbende pensionsudbetalinger, kan

nævnes:

Det Forenede Dampskibs-Selskabs Pensionskasse (afviklingskasse).

Såfremt en arbejdsgiver i kraft af et forbehold derom modtager bonus fra

en af sine ansattes pensionsordninger, er beløbet personlig indkomst for

arbejdsgiveren, PL § 46, stk. 3.

2.11. Udlodning af pensionsordning til ægtefælle i forbindelse med

separation skilsmisse eller bosondring

2.11.1. Reglerne for udlodning til ægtefælle

Efter PL § 30, stk. 1, skal der normalt betales afgift og indkomstskat

efter PL § 48 ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt

ved andre dispositioner m.v., der medfører, at pensionsordningen ikke længere

opfylder betingelserne i kapitel 1. Disse regler anvendes ikke på udlodning

til ægtefælle ved skifte af et fællesbo eller ved bosondring med respekt af

udbetalingsvilkårene m.v., jf. PL § 30, stk. 2.

Reglerne i PL § 30, stk. 2, gælder som nævnt kun ved skifte af fællesbo.

Reglerne kan således ikke anvendes i tilfælde, hvor ægtefællerne lever

faktisk adskilt uden at have foretaget skifte af fællesboet. Reglerne kan

heller ikke anvendes analogt på særeje.

Efter udlodnningen bliver den fraskilte eller fraseparerede ægtefælle

selvstændigt afgiftspligtig af den udloddede del og selvstændigt

indkomstskattepligtig af løbende pensionsudbetalinger. Ægtefællen har

endvidere adgang til i den udloddede del af pensionsordningen at indsætte

begunstigede, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig disposition.

Om ægtefællens adgang til at indsætte begunstigede gælder de sædvanlige

regler i PL, kapitel 1.

Ved udlodning af en rateopsparing eller opsparing i pensionsøjemed kan

ægtefællen herefter indsætte ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller

livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.

Er der tale om udlodning af en forsikringsordning, kan der tillige

indsættes »nærmeste pårørende« i forsikringsaftalelovens forstand,

jf. denne lovs § 105, stk. 5.

At den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle bliver selvstændigt

afgiftspligtig, betyder ikke, at ægtefællen i skatte- og afgiftsmæssig

henseende betragtes som ejer af den udloddede del af ordningen, men derimod,

at parterne i nævnte henseende bliver uafhængige af hinanden. Hvis den

fraseparerede eller fraskilte ægtefælle disponerer over den udloddede del af

ordningen i strid med vilkårene, er det ægtefællen selv, der skal betale

afgift og eventuel indkomstskat i anledning heraf, medens ejerens del af

ordningen ikke påvirkes af ægtefællens disposition. Omvendt vil eventuelle

dispositioner fra ejerens side heller ikke påvirke ægtefællens skattemæssige

status. Hvis ejeren ophæver sin del af pensionsordningen i utide, er

ægtefællen i skattemæssig henseende berettiget til at lade sin del af

ordningen blive stående til udbetaling i overensstemmelse med vilkårene,

således at de skattemæssige begunstigelser (fritagelse for formue- og

indkomstbeskatning) bevares indtil udbetalingstidspunktet. I praksis er det

endvidere antaget, at ægtefællen skattemæssigt er berettiget til at få sin

andel af en kapitalpension udbetalt mod afgift efter lovens § 25, det vil

sige uden indkomstskat, når det aftalte udbetalingstidspunkt, som det forelå

ved bodelingen, indtræder. Ejerens eventuelle forlængelse af pensionsaftalen

vil således ikke skattemæssigt komme til at påvirke ægtefællens ret. Er der i

forbindelse med separation og skilsmisse foretaget udlodning af en del af en

rateopsparingsordning, kan udbetalingen af den udloddede del påbegyndes, når

det udbetalingstidspunkt, der var aftalt på skilsmissetidspunktet, indtræder,

jf. pkt. 77 i skd. cirkulære af 16. december 1986.

Hvis den ordning, der er udloddet til ægtefællen, er oprettet før 1.

januar 1980, således at afgiften for ejerens pensionsordning skal beregnes

efter forskellige afgiftssatser i overensstemmelse med lovens

overgangsregler, skal afgiften af ægtefællens del beregnes på samme grundlag.

2.11.2. Flytning, overførsel

Den ved skattedepartementets cirkulære nr. 196 af 21. december 1984

gennemførte praksisændring, hvorefter en opsparing i pensionsøjemed herefter

altid, d.v.s. uafhængig af reglerne i PL § 41, stk. 1, nr. 5, kan overføres

til et andet pengeinstitut, når der herved kun er tale om flytning af en

eksisterende ordning, har også virkning for såvel ejerens del af opsparingen

som for ægtefællens del af den udloddede opsparing i pensionsøjemed.

For sidstnævntes vedkommende er det forudsat, at flytningen sker med

respekt af de vilkår, der gælder for ordningen.

Flyttereglerne finder også anvendelse på rateopsparinger i pensionsøjemed

i pengeinstitutter.

Ejeren af en pensionsordning, som er udloddet efter PL § 30, stk. 2, er,

uafhængig af den fraskilte eller fraseparerede ægtefælle, berettiget til at

overføre sin del af ordningen efter reglerne i PL § 41.

Da ægtefællen skattemæssigt ikke anses for at være ejer af den udloddede

del af ordningen, kan overførselsreglerne i PL § 41, ikke anvendes på denne

del af ordningen.

Vedrørende det afgivende instituts/selskabs pligter i forbindelse med

flytningen henholdsvis overførslen, se skattedepartementets cirkulære af 16.

december 1986, pkt. 146 og 147.

2.11.3. Beskatning ved normal udbetaling

Ved udlodning af retten til at få udbetalt en andel af løbende

udbetalinger fra en livrente, en rateforsikring eller rateopsparing i

pensionsøjemed bliver ægtefællen indkomstskattepligtig (personlig indkomst)

af de løbende ydelser, jf. PL § 20, stk. 1, nr. 4.

Løbende livsbetingede ydelser (livrente), der tilfalder en begunstiget

indsat af ægtefællen vil være indkomstskattepligtige, jf. PL § 20, stk. 1,

nr. 4, også selv om ydelsen tilfalder en livsarving over 24 år.

Der skal ikke svares almindelig indkomstskat af ratevis udbetalinger fra

en rateforsikring eller en rateopsparing i pensionsøjemed, der tilfalder en

af ægtefællen indsat begunstiget. I stedet skal ved rettens erhvervelse

(ægtefællens død) svares afgift af ordningens værdi på dette tidspunkt, jf.

PL § 29, stk. 2. Der skal ikke svares indkomstskat, jf. PL § 48, stk. 1, 2.

pkt. Efter afgiftsberigtigelsen vil ordningen ikke længere være omfattet af

kapitel 1. Tilvækst beskattes efter PL § 53.

Ved udlodning af retten til en andel af kapitalpension skal ægtefællen ved

ordningens udløb betale afgift af værdien af sin andel, jf. PL § 25, nr. 6.

Begunstigede som erhverver ret til andel i en kapitalpensionsordning

indtræder i ægtefællens ret til at få kapitalen udbetalt ved

pensionsbegivenhedens indtræden. De begunstigede er selvstændigt

afgiftspligtige efter PL § 25, nr. 6, ved udbetaling i overensstemmelse med

udbetalingsvilkårene.

I nedenstående skema er vist beskatningsreglerne ved normal udbetaling,

udbetaling i utide og ved dispositioner i strid med pensionsformålet.

2.11.4. Ægtefællens andel De af ægtefællen indsatte

Skematisk begunstigedes andel

oversigt over (ægtefællen død)

beskatnings- ---------------------------------------------------

reglerne Kap.pens. Pens.ord. Kap.pens. Pens.ord. Ratefors.,

ordninger med løb. ordninger med løb. rateopspa-

udb., rate- udb. ring

fors.,

rateopsp.

--------------------------------------------------------

Forsikringsbe- Afgift Alm.indk. Afgift Alm.indk. Afgift

givenhedens PL § 25, PL § 20, PL § 25, PL § 20, PL § 29,

indtræden/ nr. 6 stk. 1, nr.6 stk. 1, stk. 2 ved

aftalt udbeta- nr. 4 nr.4 rettens

ling erhver-

-------------------------------------------------------- velse.

Udbetaling Afgift + Afgift + Afgift + Afgift + Tilvækst

i utide indkomst- indkomst- indkomst- indkomst- beskattes

skat PL skat af skat PL skat af efter

§§ 28 og fors. + §§ 28 og fors. PL § 53

48 rateopsp. 48 PL §§ 29,

PL §§ 29 stk. 1

og 48 og 48

--------------------------------------------------------

Dispositioner Afgift + Afgift + Afgift + Afgift +

indkomst- indkomst- indkomst- indkomst-

skat PL skat Af skat PL skat Af

§§ 30, stk. fors. + §§ 30, fors. PL

1. og 48 rateopsp. stk. 1 og §§ 30,

PL §§ 30 48 stk. 1 og

og 48 48

-------------------------------------------------------------------

2.12. Indkomstbeskatning og tillægsafgift ved ophævelse i utide m.v.

2.12.1. Indkomstbeskatning

Efter PL § 48 skal der udover afgift betales indkomstskat ved ophævelse i

utide m.v. af kapitalforsikring og kapitalopsparing i pensionsøjemed,

rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed og forsikring omfattet af PL

§§ 2, 5 eller 7, samt de ordninger, der i kraft af lovens overgangsregler

sidestilles med ovennævnte ordninger.

Indkomstbeskatningen forudsætter, at ejeren af ordningen på tidspunktet

for afgiftspligtens indtræden er fuldt skattepligtig her i landet.

Indkomstbeskatningen sker ved, at det beløb, hvoraf der efter PL §§ 28-31,

jfr. PL §§ 33 A og 34 beregnes afgift med 40 pct. eller 35 pct., medregnes i

den afgiftspligtiges skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

afgiftspligten er indtrådt. Beløbet er personlig indkomst.

Pligten til ud over afgiften at betale indkomstskat indtræder som nævnt

ved ophævelse i utide, herunder dispositioner i strid med pensionsformålet.

Det vil for opsparing og kapitalforsikring i pensionsøjemed sige tilfælde,

hvor der skal svares afgift efter PL § 28 eller PL § 30, se I 2.7.9 og for de

øvrige nævnte ordningers vedkommende tilfælde, hvor afgiftspligten indtræder

efter PL § 29, se I 2.6.2.

Indkomstbeskatning finder dog ikke sted når afgiftspligten indtræder efter

PL § 29, stk. 2 eller efter at den tidligere ejer af ordningen er afgået ved

døden.

PL § 48 vedrører som nævnt personer, der på tidspunktet for

afgiftspligtens indtræden er fuldt skattepligtige her til landet, medmindre

de pågældende i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst skal anses for

hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Sidstnævnte samt

begrænset skattepligtige og ikke-skattepligtige skal ved ophævelse i utide

m.v. betale tillægsafgift, se I 2.12.2.

Generelt undtaget fra pligten til at svare indkomstskat efter § 48 er

tjenestemandspensioner, statsunderstøttede pensionsordninger,

pensionskasseordninger, indeksordninger, ordninger godkendt efter PL § 6 samt

»ventekonti« efter PL § 42.

Om et særligt tilfælde, hvor tilbagekøb af en forsikring med løbende

udbetalinger ikke udløste tillægsskattepligt, se Skat 1986.10.612. En

skatteyder fik efter endt elevtid i en bank ansættelse i en sparekasse.

Bankens pensionskasse overførte en

rædelsesgodtgørelse til sparekassens pensionskasse, men da godtgørelsen

oversteg det nødvendige indskud i pensionskassen, anvendtes differencebeløbet

i henhold til lov om tilsyn med pensionskasser til indbetaling på en

nyoprettet pensionsordning med løbende udbetalinger. Denne pensionsordning

fik skatteyderen industriministeriets tilladelse til at tilbagekøbe. Henset

til motiveringen for tillægsskatteordningen fandtes det udbetalte beløb ikke

tillægsskattepligtigt, da udbetalingen kunne føres tilbage til en

udtrædelsesgodtgørelse fra en pensionskasse, som er fritaget for tillægsskat.

Med hensyn til indeksordninger på forsikringsbasis bemærkes, at hvis

kontrakten om indeksforsikring misligholdes som følge af manglende

præmiebetaling, bortfalder indekskontrakten. Herefter er forsikringen ikke

længere omfattet af reglerne om indeksordninger og som følge heraf heller

ikke længere omfattet af fritagelsen for indkomstskat, jf. Skat 1986. 10.614.

Afgiften indgår tillige med den nedenfor omhandlede foreløbige skat i den

afgiftspligtiges årsopgørelse for det pågældende år, således at

afgiftsbeløbet modregnes i årets slutskat.

Eventuel overskydende afgift overføres til fradrag i en eventuel

ægtefælles slutskat, forudsat ægtefællerne er samlevende ved udgangen af

indkomståret.

Resterende overskydende afgift fremføres til fradrag i de nærmest

efterfølgende 5 års slutskat for den afgiftspligtige og en eventuel

ægtefælle.

Er eventuelle overskydende afgiftsbeløb ikke anvendt til modregning inden

for de 5 år, er modregningsretten gået endeligt tabt, idet overskydende

afgift ikke kan udbetales kontant.

Foreløbig skat

Til sikring af indkomstskatten efter § 48 skal vedkommende

forsikringsselskab, pengeinstitut m.v. ud over den almindelige afgift

tilbageholde en foreløbig skat, således at der i alt tilbageholdes 70 pct. af

det beløb, hvoraf der skal beregnes afgift med 40 pct. eller 35 pct. Den

foreløbige skat indgår som forskudsskat i den afgiftspligtiges årsopgørelse

for det pågældende indkomstår.

Der skal ikke tilbageholdes foreløbig skat, hvis ophævelsen i utide m.v.

ikke medfører beskatning efter PL § 48.

Der skal således ikke tilbageholdes foreløbig skat i følgende situationer:

1) Hvor ophævelsen m.v. vedrører indeksordninger, pensionskasseordninger,

tjenestemandspensioner, statsunderstøttede pensionsordninger og ordninger

godkendt efter PL § 6. 2) Hvor afgiftspligten indtræder efter, at den

tidligere ejer af ordningen er afgået ved døden. 3) Hvor afgiftspligten

indtræder efter PL § 29, stk.2. 4) Ved udbetaling fra »ventekonti«

efter PL § 42, stk.2.

Fritagelse for indkomstbeskatning

Finansministeren har ved bekendtgørelse bkg. nr. 75 af 16. marts 1972, jf.

bkg. nr. 400 af 12. september 1979 som ændret ved lov nr.312 af 25.maj 1987 §

4, stk.8 fastsat regler om fritagelse for tillægsskat (nu indkomstskat) ved

tilbagekøb af en pensionsordning med løbende udbetalinger. Der kan herefter

ske fritagelse for indkomstbeskatning i følgende tilfælde:

1) Såfremt de løbende ydelser, der i henhold til policen ville tilkomme

forsikringens ejer ved forsikringens omskrivning til fripolice på

tilbagekøbstidspunktet, ikke kan overstige 1.200 kr. årlig.

2) Såfremt forsikringen er led i en pensionsordning mellem en arbejdsgiver

og en arbejdstager, og der inden tilbagekøbet er forløbet mindst et år efter

arbejdsforholdets ophør, uden at arbejdstageren har fået ansættelse i en

stilling, hvor arbejdsgiveren vil fortsætte præmiebetalingen, eller hvor

arbejdstageren er optaget eller senere skal optages i en anden

pensionsforsikringsordning eller i en pensionskasse.

Fra praksis vedrørende fritagelse for tillægsskat, samt nu indkomstskat,

efter bkg. nr. 75 af 16. marts 1972 kan nævnes:

En skatteyder havde med sin arbejdsgiver etableret en renteforsikring.

Skatteyderen fratrådte sin stilling og fik efter ca. 6 måneder et nyt

ansættelsesforhold, hvor der blev oprettet en tilsvarende forsikring. Efter

nogle års forløb ophørte ansættelsesforholdet med sidstnævnte arbejdsgiver,

hvorefter skatteyderen blev selvstændigt erhvervsdrivende. Den førstnævnte

forsikring kunne ikke ophæves uden påligning af tillægsskat, før der var

forløbet 1 år fra det tidspunkt, hvor det seneste ansættelsesforhold ophørte.

Se tillige afgørelsen i Skat 1987.220.

En skatteyder havde med en arbejdsgiver etableret en renteforsikring,

hvortil indbetalingerne ophørte i forbindelse med ansættelsesforholdets

ophør. Efter mere end et års forløb blev forsikringen ophævet, og

skatteyderen blev fritaget for tillægsskat, uanset at han i den

mellemliggende periode havde haft et ansættelsesforhold, hvor det var

hensigten, at der skulle oprettes en tilsvarende forsikring. Der blev herved

henset til, at forsikringsselskabet først efter sidstnævnte

ansættelsesforholds ophør meddelte at forsikringen kunne antages, jf. lsr.

1984.141.

Overgang fra en fuldtidsstilling med pensionsret til en deltidsstiling

uden pensionsret anses for et forhold, der er omfattet af foran nævnte punkt

2, skd. 49.97.

Overgang fra en stilling med pensionsret til en anden stilling uden

pensionsret hos samme arbejdsgiver anses ligeledes for et forhold, der

omfattes af nævnte bestemmelser, lsr. 1982.45.

En person, der fratrådte en stilling med pensionsret for umiddelbart efter

at genindtræde i samme stilling uden pensionsret, kunne derimod ikke fritages

for tillægsskat efter nævnte bestemmelser, jf. lsr. 1986.36.

Såfremt en pensionsberettiget person fratrådte sin stilling og ansattes

som tjenestemand, ville tilbagekøb efter et års fristens udløb kunne ske,

uden at der skal svares tillægsskat.

To anpartshavere, der hver ejede 50 pct. af anparterne, havde oprettet

renteforsikringer med selskabet, hvori de begge var direktører. ApS'et

stiftede et A/S, som det ejede 100 pct. De to direktører blev ansat i A/S'et

og fratrådte i ApS'et. I A/S'et blev der ikke etableret nogen

pensionsordning. Ligningsrådet fandt ikke, at der var grundlag for at fritage

for tillægsskat i forbindelse med fratrædelsen af den tidligere stilling.

Afgørelsen begrundedes med, at der ikke var tale om noget almindeligt

arbejdsgiver/arbejdstagerforhold, men om en situation, hvor de to

anpartshavere suverænt bestemte, at de ikke længere skulle være ansat i

ApS'et, men i A/S'et, og at der ikke skulle indgå nogen pensionsaftale med

A/S'et.

I et tilfælde, hvor en medarbejder i umiddelbar forlængelse af sin

fratræden fra et moderselskab, blev ansat i dette selskabs 100 pct. ejede

datterselskab i en stilling af stort set samme indhold som den fratrådte,

kunne bekendtgørelsens fritagelsesbestemmelse ikke finde anvendelse. Det var

yderligere oplyst, at moderselskabet ekstraordinært havde indbetalt

betydelige beløb på pensionsordningen, samt at datterselskabet, selvom

medarbejderen ikke var omfattet af den obligatoriske pensionsordning, gerne

ville foretage indbetalingerne til medarbejderens pensionsordning.

I et andet tilfælde, hvor to medarbejdere med kollektive

pensionsordninger blev afskediget og derefter genansat i samme stilling med

de ændringer, der fulgte af selskabets økonomiske vanskeligheder, samt

omlægning fra driftsselskab til holdingselskab, ansås medarbejderne heller

ikke for omfattet af bekendtgørelsen.

Et selskab havde en obligatorisk pensionsordning med medarbejderne,

hvortil begge parter bidrog. I 1983 blev ordningen frivillig og

arbejdsgiverens bidrag ophørte. Skatteyderen omskrev ordning til en

fripolice. I 1988 frasolgtes en del af virksomheden nye ejere overtog

forpligtelserne over for medarbejderne. Fritagelsesbestemmelsen kunne ikke

anvendes, idet selskabet var vi til at formidle medarbejdernes

pensionsindbetalinger. Da medarbejd gennem flere år ikke havde bidraget til

ordningen, og der således var nogen betalingsforpligtelse at indtræde i,

kunne fritagelsesbestemmelsen heller ikke af denne årsag anvendes.

Fritagelse efter reglen omtalt under pkt.2 kan tillige finde anvendelse,

hvor der er forløbet mindst 1 år, uden at arbejdstageren har fået ansættelse

i en stilling, f.eks. ved overgang til efterløn. Arbejdstageren kan dog ikke

i alle tilfælde påregne at kunne tilbagekøbe sin pensionsordning med løbende

udbetalinger, idet forsikringsselskabet kan stille som en betingelse for

tilbagekøb, at der præsteres en tilfredsstillende helbredsattest.

En skatteyder havde med en arbejdsgiver etableret en renteforsikring.

Efter ansættelsesforholdets ophør betalte skatteyderen selv præmierne til

forsikringen. Efter ca. 10 års forløb blev forsikringen ophævet. Den del af

forsikringens værdi, der hidrørte fra de af arbejdsgiveren foretagne

indbetalinger, blev fritaget for tillægsskat, mens der ikke kunne fritages

for tillægsskat for den del af forsikringens værdi, der hidrørte fra de af

skatteyderen selv foretagne indbetalinger, jf. lsr. 1984.140.

Afgørelsen af, om betingelserne for at fritage for indkomstskat er

opfyldt, træffes af det pågældende forsikringsselskab. Den afgiftspligtige

kan forlange afgørelsen efterprøvet efter reglerne i PL § 39.

Ligningsmyndigheden kan også af egen drift ændre forsikringsselskabets

afgørelse.

2.12.2. Tillægsafgift, § 48 A

Begrænset skattepligtige og ikke skattepligtige samt fuldt skattepligtige,

der i henhold til en dobbeltbeskatningsaftale anses for hjemmehørende i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland, er som nævnt ovenfor ikke omfattet af

indkomstskattepligten efter PL § 48. Disse personer skal efter PL § 48 A i

stedet betale en tillægsafgift, der i lighed med indkomstskatten efter § 48

beregnes af det beløb, hvoraf der ved ophævelse i utide m.v. skal betales

afgift med 35 pct. eller 40 pct.

Tillægsafgiften udgør 25 pct. af det beløb, hvoraf der svares afgift med

35 pct. og 20 pct. af det beløb, hvoraf der svares afgift med 40 pct. Det

medfører et samlet afgiftskrav på 60 pct.

Foreløbig tillægsafgift

Til sikring af tillægsafgiften skal vedkommende forsikringsselskab,

pengeinstitut m.v. ud over den almindelige afgift tilbageholde foreløbig

tillægsafgift, således at der i alt tilbageholdes 70 pct. af det beløb,

hvoraf der skal beregnes afgift med 40 pct. eller 35 pct. Dette svarer til

reglen i PL § 48. Den omstændighed at der i begge tilfælde skal tilbageholdes

70 pct. selvom det samlede afgiftskrav efter § 48 A kun kan udgøre 60 pct.,

skyldes, at forsikringsselskabet, pengeinstituttet m.v., der skal foretage

tilbageholdelse, ikke kan afgøre, om der skal betales indkomstskat efter PL §

48 eller tillægsafgift efter § 48 A.

Den tillægsafgiftspligtige skal inden den 1. oktober i året efter

afgiftspligtens indtræden have underretning om beregning af tillægsafgiften

og samtidig hermed have tilbagebetalt for meget tilbageholdt foreløbig

tillægsafgift med tillæg af en skattefri godtgørelse på 6 pct.

Reglerne om pligt til betaling af tillægsafgift har virkning for

ordninger, der ophæves i utide m.v. den 18. marts 1987 og senere.

Beregningen af tillægsafgiften kan påklages efter reglerne i PL § 39.

2.13. Overførsel fra en pensionsordning til en anden

2.13.1. Almindelige regler for overførsel

Efter PL § 41 betragtes overførsel fra en ordning til en anden bestående

eller nyoprettet ordning for samme person ikke som ud- eller indbetaling,

hvis overførslen sker:

a. mellem pensionsordninger med løbende udbetalinger,

b. fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til en

pensionsordning med løbende udbetalinger,

c. fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til en anden

rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter 1.

januar 1972, medmindre overførslen sker efter det tidspunkt, der i nogen af

ordningerne er aftalt som tidspunktet for første udbetaling,

d. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en

pensionsordning med løbende udbetalinger,

e. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en anden

kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter

lovens ikrafttræden.

f. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en

rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, såfremt overførsel

finder sted inden det fyldte 55.år.

Opremsningen foran er udtømmende. Hvorvidt det i praksis er muligt at

foretage en overførsel må afgøres ud fra de enkelte ordningers indhold og den

praksis som gælder for de enkelte ordninger.

Ved overførsel til en nyoprettet rateforsikring, rateopsparing eller

kapitalpensionsordning gælder de almindelige aldersbetingelser ikke, PL § 43.

Reglerne om overførsel kan kun anvendes, hvis der ikke forinden

overførslen er indtrådt afgiftspligt eller indkomstskattepligt vedrørende de

overførte beløb, PL § 44.

Afgiftsfriheden for egne bidrag til en kapitalpensionsordning, der er

oprettet efter 1. januar 1958, opretholdes efter overførslen, jfr. PL § 27,

stk. 2.

Efter PL § 30, stk. 2 er en ægtefælle, som ved skifte af fællesbo i

forbindelse med separation eller skilsmisse har fået udloddet en del af den

anden ægtefælles pensionsordning, selvstændig afgiftspligtig af den udloddede

del. Der er herefter ikke skattemæssigt noget til hinder for, at den

oprindelige indehavers andel af ordningen overføres til en anden ordning

efter lovens § 41.

Ægtefællen vil, idet denne ikke anses for ejer, ikke kunne overføre den

udloddede del efter PL § 41. Se i øvrigt afsnit I 2.11.2.

2.13.2. Flytning af eksisterende ordning

Indekskontrakter kan uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser flyttes

fra et pengeinstitut til et andet. Uopfyldte indekskontrakter og kontrakter,

hvorfra udbetalinger er påbegyndt, kan dog ikke flyttes, skd. 68.27.

En opsparing i pensionsøjemed og en rateopsparing i pensionsøjemed kan

altid - d.v.s. uafhængigt af reglerne i PL § 41, stk. 1, nr. 3 og 5 -

overføres til et andet pengeinstitut, når der herved kun er tale om flytning

af en eksisterende ordning, jf. skattedepartementets cirkulære af 16.

december 1986, pkt. 156-161. Det er dog en betingelse, at flytning til et

andet pengeinstitut omfatter arbejdstagerens samlede opsparing eller

rateopsparing i pensionsøjemed i det pågældende pengeinstitut. Hvis

kontohaverens ordninger er fordelt på flere kontonumre, skal indeståendet på

alle konti flyttes samtidig. Det samme gælder i tilfælde, hvor kontohaveren

har flere opsparinger eller rateopsparinger i pensionsøjemed i samme

pengeinstitut, idet flytning i så fald skal omfatte indeståendet i alle de

pågældende ordninger.

I de ovennævnte tilfælde, der ikke er omfattet af overførselsreglerne i PL

§ 41, stk. 1, nr. 4, vil også afgiftsfri ordninger, der er oprettet før 1958,

kunne flyttes til et andet pengeinstitut uden skatte- eller afgiftsmæssige

konsekvenser.

2.13.3. Overførsel af ordninger oprettet før 1958

Overførsel af afgiftsfri ordninger, oprettet før 1958.

Den afgiftsfrihed henholdsvis skattefrihed, der efter overgangsreglerne i

PL §§ 34, stk. 2 og 20, stk. 3, gælder for pensionsordninger med løbende

udbetalinger og rateforsikringer ved udbetaling af engangsbeløb henholdsvis

ratevis udbetaling, opretholdes efter overførsel i henhold til § 41.

Efter PL § 41, stk. 1, nr. 5, er det en betingelse for afgiftsfri

overførsel af kapitalpensionsordninger, at overførslen sker til en ordning,

der er oprettet efter lovens ikrafttræden, det vil sige til en afgiftspligtig

ordning. Hvis en afgiftsfri ordning fra før 1958 overføres til en anden

ordning, vil afgiftsfriheden gå tabt.

Denne bestemmelse er stadig gældende i tilfælde, hvor en afgiftsfri

ordning indskydes i anden bestående eller nyoprettet ordning for

arbejdstageren, således at midlerne fra den gamle ordning sammenlægges med

midler fra andre ordninger.

Som nævnt ovenfor, vil afgiftsfriheden derimod bevares i de tilfælde, hvor

parterne - eventuelt arbejdstageren selv - vælger opsparingen flyttet

til et andet pengeinstitut, uden at midlerne indskydes i en anden ordning.

Indehaveren af en kapitalordning fra før 1958 ønskede at overføre den del

af kontoens værdi, der ved ophævelse ville blive belagt med 40 pct. afgift,

til en livrente i medfør af PL § 41. I overensstemmelse med princippet i PL §

34, stk. 1, 2. pkt., var skattedepartementet indforstået med, at det

overførte beløb ved en senere afgiftsberigtigelse af kapitalpensionsordningen

måtte anses for at hidrøre fra de senest foretagne indbetalinger, skd. 64.47.

2.13.4. Ventekonti

Godtgørelser til fratrådte tjenestemænd og udtrædelsesgodtgørelse fra

statsunderstøttede pensionsordninger eller fra pensionskasser kan efter PL §

42 overføres til en særlig konto i et pengeinstitut. Fra den særlige konto

kan beløbene efter PL § 41 overføres til en pensionsordning med løbende

udbetalinger. Indeståendet behandles i øvrigt efter reglerne om opsparing i

pensionsøjemed. Der skal dog svares afgift med 40 pct. af alle udbetalinger

fra kontoen, men ikke indkomstskat, jf. skd. 73.218.

2.14. Efterbeskatning af fraflyttere

Ved lov nr. 312 af 25. maj 1987 blev der i PL indsat §§ 19 A-19 E.

Reglerne er beskrevet i skd.cirk. af 30.dec. 1987, kap.7, afsnit D, hvortil

der i øvrigt henvises. Efter reglerne efterbeskattes fraflyttere i visse

situationer, hvor fraflytterens skattepligt ophører efter KL § 1

(skatteflugtsreglerne).

Skatteflugtsreglerne gælder for pensionsordninger med løbende

udbetalinger, rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed, når

indbetalingerne foretages af arbejdsgiveren. Indbetalinger til

kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed og indeksordninger er

derimod ikke omfattet af reglerne.

Efterbeskatningsreglerne omfatter, jf. PL § 19 A, de personer, hvis

skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører den 18. marts 1987 eller

senere som følge af fraflytning til udlandet. Det samme gælder personer, der

efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende

i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Reglerne om efterbeskatning gælder i tilfælde, hvor arbejdsgiveren i en

vis periode inden skattepligtsophøret har foretaget ekstraordinært store

indbetalinger til en arbejdstagers pensionsordning eller hvor et

pensionstilsagn i samme periode er forhøjet ekstraordinært. Reglerne gælder

endvidere, hvor pensionsordningen er oprettet i samme periode før

fraflytningen. Efterbeskatningen omfatter også fratrådte arbejdstagere, der

er udtrådt af arbejdsgiverordningen mod udbetaling af en

udtrædelsesgodtgørelse, tidligere arbejdstagere, der er gået på pension, samt

arbejdstagere, der er blevet hvilende medlemmer af en pensionskasse eller har

fået en forsikring omskrevet til fripolice. Efterbeskatningsreglerne vil dog

for disse kun omfatte de år indenfor perioden, hvor der af arbejdsgiveren er

foretaget pensionsindbetalinger.

Efterbeskatningen sker ved en forhøjelse af den skattepligtige indkomst.

Fra og med indkomståret 1987 sker efterbeskatningen ved en forhøjelse af den

personlige indkomst.

Forhøjede indbetalinger

PL § 19 B omhandler de tilfælde, hvor arbejdsgiverens bidrag til ordningen

er fastsat til en bestemt procentdel af arbejdstagerens løn eller til et

bestemt beløb. Arbejdsgiverens pensionsindbetalinger omfatter såvel bidrag,

der i pensionsaftalen er betegnet som arbejdsgiverbidrag som

arbejdstagerbidrag.

Efterbeskatning skal alene ske, hvis indbetalingerne til pensionsordningen

- i forhold til indbetalinger foretaget i året 5 år forud for

skattepligtsophøret - er ekstraordinært store. Indkomsten forhøjes for det

eller de indkomstår, hvori pensionsindbetalinger er forhøjet i forhold til

sammenligningsåret, dvs. året 5 år forud for det år, hvori skattepligten

ophører.

Der ses bort fra stigninger, der var aftalt forud for 5-årsperioden eller

følger af kollektive aftaler. Der ses tilsvarende bort fra forhøjelser, der

følger af vedtægtsændringer eller ændringer i pensionsregulativer, når

ændringen omfatter mere end 10 personer.

Begrebet kollektive aftaler skal ses i modsætning til individuelle

pensionsaftaler eller pensionsaftaler, der kun omfatter ganske få personer.

Begrebet kollektive aftaler kan derfor, ud over kollektive overenskomster,

f.eks. omfatte aftaler mellem et forsikringsselskab og en virksomhed, hvor

aftalen omfatter et større antal medarbejdere.

Reglen om, at der ses bort fra vedtægtsændringer m.v. tager sigte på

firmapensionskasser. 10-personersreglen er indsat for at undgå

vedtægtsændringer, som alene tager sigte på en eller nogle få fraflyttere.

Indkomsten forhøjes dog kun, hvis indbetalingerne overstiger 20 pct. af

arbejdstagerens løn hos den pågældende arbejdsgiver, og forhøjelsen omfatter

alene det beløb, der overstiger denne grænse.

Til lønindtægten medregnes provision, tantieme eller lignende samt den

skattepligtige værdi af naturalydelser m.v. Endvidere medregnes

arbejdsgiverens pensionsindbetalinger. Det er hver enkelt arbejdsgivers

pensionsindbetalinger, der skal overholde 20 pct.'s grænsen. Har en

lønmodtager flere arbejdsgivere, er der således ikke adgang til at

sammenlægge lønindtægten, før det afgøres, om arbejdsgiverens

pensionsindbetalinger overstiger 20 pct.'s grænsen.

Hvis pensionsordningen er oprettet indenfor 5-årsperioden, er der intet

sammenligningsår, og indbetalinger, der overstiger den angivne grænse på 20

pct. af bruttolønnen, skal derfor altid efterbeskattes fra og med det

indkomstår, pensionsordningen er oprettet.

Indkomsten forhøjes for det år, hvor skattepligten ophører samt i de

seneste 4 år forud herfor. Yderligere forhøjes med et tillæg på 6 pct., for

hvert år fra udløbet af det indkomstår, hvori beløbet skal medregnes, og

indtil udløbet af det år, hvori skattepligten ophører.

Tilsagnsordninger

De nærmere regler om efterbeskatning af tilsagnsordninger er fastsat i PL

§ 19 C. Det drejer sig om ordninger, hvor det er aftalt, at en arbejdstagers

årlige pensionsydelse skal udgøre et bestemt beløb eller en bestemt

procentdel af slutlønnen. Det er således størrelsen af pensionsudbetalingen

og ikke pensionsindbetalinger, der ligger fast.

Det er kun ekstraordinære forhøjelser af pensionstilsagnet i forhold til

tilsagnet 5 år forud for skattepligtsophøret, der medfører efterbeskatning.

Der ses således bort fra stigninger, der er aftalt forud for 5-årsperioden

eller følger af kollektive aftaler. Der ses tilsvarende bort fra forhøjelser,

der følger af vedtægtsændringer eller ændringer i pensionsregulativer, når

ændringen omfatter mere end 10 personer.

Efterbeskatning skal ske ved, at indkomsten for det år, hvor den

ekstraordinære forhøjelse af tilsagnet er sket, forhøjes med et beløb, der

svarer til den kapitaliserede værdi af forhøjelsen af pensionstilsagnet. Den

kapitaliserede værdi opgøres ved udgangen af beskatningsåret og beregnes ud

fra pensionskassens eller forsikringsselskabets grundlagsrente.

Efter PL § 19 C, stk. 4, skal indkomsten kun forhøjes, i det omfang det

forhøjede pensionstilsagn i procent af slutlønnen overstiger 2 pct. gange det

antal år, arbejstageren har været omfattet af pensionsaftalen. Det er kun

tilsagn, der overstiger denne grænse, der skal efterbeskattes.

Hvis tilsagnsordningen er indgået indenfor 5-årsperioden, er der intet

sammenligningsår. Tilsagn, der overstiger den i § 19 C, stk. 4, angivne

grænse, skal derfor altid efterbeskattes.

Beløb, der skal efterbeskattes, forhøjes med et tillæg på 6 pct. for hvert

år fra udløbet af det indkomstår, hvori beløbet skal medregnes, og indtil

udløbet af det år, hvori skattepligten ophører.

Hovedaktionærer

For hovedaktionærer og hovedanpartshavere gælder skærpede regler, jf. PL §

19 D. Som hovedaktionærer og -anpartshavere anses i denne forbindelse

personer, der ved fraflytningen eller inden for de seneste 5 år før

fraflytningen alene eller sammen med de i aktieavancebeskatningslovens § 4,

stk. 3, nævnte personer eller selskaber m.v. ejer mindst 25 pct. af

aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi i

selskabet.

Hovedaktionærer og -anpartshavere omfattet af PL § 19 D, svarer til de

personer, der er skattepligtige af fortjeneste ved salg af aktier efter

aktieavancebeskatningslovens § 4.

For disse personer udvides reglerne til at gælde for det år, hvori

skattepligten ophører, og de 9 forudgående indkomstår (10-årsperioden).

Bortset fra forlængelsen af den periode, hvori efterbeskatning m.v. skal

finde sted, er reglerne for hovedaktionærer og -anpartshavere de samme som

for andre arbejdstagere.

Fritagelse

Efter PL § 19 E, stk. 1, kan den regionale told- og skatteforvaltning

eller i Københavns og Frederiksberg kommuner skattedirektoraterne fritage

helt eller delvis for indkomstskattepligten efter PL §§ 19 A - 19 D.

Fritagelsen kan kun gives i særlige tilfælde.

De tilfælde, hvor der kan fritages, kan være situationer, hvor den

skattepligtige ikke opnår nogen fordel af de ekstraordinært forhøjede

indbetalinger. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis der sker varig

fraflytning, men Danmark fortsat har beskatningsretten til løbende eller

ratevise pensionsudbetalinger.

Efter PL § 19 C indkomstbeskattes værdien af de ekstraordinært forhøjede

pensionstilsagn. Udtræder arbejdstageren af ordningen før pensionering, er

der imidlertid ikke altid nogen direkte sammenhæng mellem størrelsen af

udtrædelsesgodtgørelsen og de pensionsrettigheder, som den pågældende går

glip af ved udtræden. I sådanne tilfælde, hvor det forhøjede pensionstilsagn

ikke opretholdes på grund af udtræden, vil der også være grundlag for at

fritage.

I tilfælde, hvor der indenfor 5 års-perioden sker skift fra en

arbejdsgiverordning til en anden, kan der også være grundlag for at fritage.

Det må ses i sammenhæng med, at disse tilfælde er omfattet af reglerne i PL §

19 B og 19 C om arbejdstagere, der indenfor 5 års-perioden er optaget i en

arbejdsgiverordning. For at kunne meddele dispensation må det dog

forudsættes, at pensionsindbetalingen hos den nye arbejdsgiver ikke er

forhøjet ekstraordinært i forhold til den aftale, der var indgået med den

tidligere arbejdsgiver ved udgangen af året 5 år forud fra fraflytningen.

Der er også grundlag for at meddele dispensation, hvis ordningen før

fraflytning er ophævet i utide m.v., således at der skal betales indkomstskat

efter PL § 48.

Endelig kan der også fritages fra indkomstskattepligten efter PL §§ 19

A-19 D i andre særlige tilfælde, f.eks. i tilfælde af udstationering eller

lignende.

Opregningen er ikke udtømmende. I alle tilfælde, hvor fraflytteren ikke

opnår nogen skattemæssig fordel af den forhøjede pensionsindbetaling, eller

hvor særlige omstændigheder gør sig gældende, kan der gives dispensation. Der

er også mulighed for at dispensere fra en del af skattekravet, hvis f.eks.

fraflytteren kun delvis får fordel af, at de ekstraordinært store

indbetalinger er holdt uden for indkomstopgørelsen.

Efter PL § 19 E, stk. 2, kan de regionale told- og skatteforvaltninger

eller i Københavns og Frederiksberg kommuner skattedirektoraternes afgørelser

påklages til den centrale told- og skatteforvaltning.

Den centrale told- og skatteforvaltnings afgørelse kan ikke indbringes for

højere administrativ myndighed, jf. PL § 19 E, stk. 3.

2.15. Indbetaling af renteafgiftsbeløb til en pensionsordning

Ved lov nr. 698 af 17. oktober 1986 om afgift af renter af forbrugslån

blev i § 10 tilvejebragt lovhjemmel til, at det afgiftsbeløb, der er beregnet

for afgiftsåret 1987, kan indbetales til en pensionsordning med

løbende udbetalinger, en rateforsikring eller en rateopsparing i

pensionsøjemed, der omfattes af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, eller

til en særlig konto i et pengeinstitut eller en særlig livsforsikring.

Udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger og

rateordninger behandles efter reglerne i pensionsbeskatningsloven om

beskatning af udbetalinger fra ordninger af den pågældende art.

Den særlige konto eller livsforsikring betegnes henholdsvis

»frigørelseskonto« og »frigørelsesforsikring«.

Udbetalinger fra disse ordninger medregnes ved opgørelsen af den

personlige indkomst, jfr. lov nr.698 af 17.oktober 1986. Indkomsten er ved

bekg. nr.677 af 4.nov. 1988 § 21, litra 16 henregnet til A-indkomst. Dette

gælder uanset modtagerens skattemæssige status, f.eks. også hvor modtageren

er et dødsbo. Indeståendet kan tidligst hæves 3 år efter ordningens

oprettelse og tidligst på et tidspunkt, hvor den afgiftspligtige er fyldt 60

år. Indskuddet på frigørelseskonti i pengeinstitutter kan ikke anbringes i

værdipapirer. I øvrigt omfattes de to nævnte ordninger af reglerne i

pensionsbeskatningslovens § 10 og § 12, i det omfang reglerne er forenelige

med § 10 i lov nr. 698 af 17.okt. 1986.

De nærmere regler om indbetaling af renteafgiften til en pensionsordning

er fastsat i skd.bkg. nr.84 af 17.febr. 1988.

Ved lov nr.492 af 19.aug. 1988 er tidspunktet for opkrævningen af

renteafgiften for afgiftsåret 1987 udskudt til den 1.jan. 1989 med sidste

rettidige indbetalingsdag den 20.jan. 1989. Ved bekg. nr. 712 af 1.december

1988 er de lokale skattemyndigheder bemyndiget til i tilfælde af klage at

bevilge henstand med indbetaling af renteafgift for indkomståret 1987 i op

til 4 år.

3. Andre pensions-, forsikrings- og opsparingsordninger m.v.

3.1. Arbejdsløshedsforsikring

Udgifter til arbejdsløshedsforsikring er fuldt fradragsberettiget ved

opgørelsen af forsikredes skattepligtige indkomst, men derimod ikke i den

personlige indkomst, PL § 49, stk. 1. Forsikrede skal samtidig være ejer af

forsikringen, jf. PL § 54.

Selvstændige erhvervsdrivende kan ligeledes fradrage bidrag til

»Selvstændige erhvervsdrivendes Arbejdsløshedskasse«, skd. 58.265

Udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse er fuldt ud

indkomstskattepligtig som personlig indkomst, jf. PL § 49, stk. 2, SL § 4 c

og PSL § 3.

Kontokundeforsikring

Om en situation, hvor der ikke var identitet mellem ejer og forsikrede,

har ligningsrådet udtalt, at kontokunder i stormagasiner vil kunne tilslutte

sig en arbejdsløshedsforsikring, hvor stormagasinet som forsikringstager og

ejer af forsikringen vil have fradrag for præmieudgiften efter SL § 6 a, og

hvor kontokundens refusion heraf skal medregnes ved opgørelsen af

stormagasinets skattepligtige indkomst. Udbetalte forsikringssummer er

indkomstskattepligtige for stormagasinet. Kontokunden kan ikke fradrage

præmieudgiften. Hvis stormagasinet eftergiver gæld i samme omfang, som det

får udbetalt forsikringssummer fra de tegnede forsikringer, berøres

kontokundens skattepligtige indkomst ikke heraf.

3.2. § 50-ordninger

Ved lov nr. 148 af 19. marts 1986 er fradragsretten for præmier til de af

PL § 50 omfattede ordninger bortfaldet med virkning fra indkomståret 1987.

De ordninger, der berøres af fradragsrettens bortfald, er navnlig

følgende:

a. Livsforsikringer, der ikke omfattes af lovens kapitel 1. Disse

ordninger omtales nedenfor under 3.2.3.

b. Livsforsikringer, pensionsordninger, rateopsparing eller opsparing i

pensionsøjemed, der er omfattet af PL kapitel 1, men som er valgt beskattet

efter § 50, jfr. nedenfor under 3.3.

c. Livsforsikring, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor

forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning

efter reglerne i afsnit 1.b og c omtales nedenfor under 3.3.

d. Syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede, jf. nedenfor

under 3.2.2.

e. Børneopsparings- og selvpensioneringskonti, jf. nedenfor under 3.5.

De særlig skattebegunstigende regler om indkomstskattefrihed af tilskrevne

renter og bonus er fortsat gældende, jf. PL § 50, stk. 6. Formuebeskatning af

ordningerne følger reglerne i SL § 12, jf. PL § 50, stk.7, jfr. Skat

1988.12.794.

Ifølge PL § 56, stk. 1, skal beløb, der ydes ved at forsikringspræmie

m.v., betales af en anden end ejeren af forsikringen m.v., som

hovedregel medregnes ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst. Denne

bestemmelse omfatter også præmie indbetalt til de af PL § 50 omfattede

ordninger.

Ydelser modtaget i form af overdragelse af ejendomsretten til

livsforsikring m.v. samt udbetaling af forsikringssum m.v. til en anden end

ejeren eller den der efter ejerens død i henhold til bestemmelsen i policen

m.v. er berettiget til de pågældende udbetalinger, er på tilsvarende måde

skattepligtig for modtageren, jf. PL § 56, stk. 2. Bestemmelsen omfatter de

af PL § 50 omfattede ordninger på nær de i stk. 1, nr.7 omhandlede syge- og

ulykkesforsikringer, der efter praksis holdes uden for, da de ingen

tilbagekøbsværdi har, jf. skd. 51.265. Vedrørende begrebet ejer henvises til

afsnit I 2.1.3.

3.2.1. Rentetilvækst

I tilfælde af ratevis eller udskudt udbetaling af en

kapitalforsikring, for hvilken forsikringsbegivenheden er indtrådt, skal

rentetilvæksten, defineret som forskellen mellem på den ene side

forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af eventuelle

udbetalinger i årets løb og på den anden side forsikringens kapitalværdi ved

indkomstårets begyndelse, medregnes i den skattepligtige indkomst som

kapitalindkomst, jfr. PL § 53, stk.1.

Rentetilvæksten består henholdsvis af den garanterede egentlige rente og

af den tilvækst i form af bonus som i øvrigt tilskrives ordningen.

Forsikringsbegivenheden kan indtræde enten ved død eller ved forsikringens

udløb.

Er forsikringsbegivenheden indtrådt ved død, men finder udbetaling endnu

ikke sted, fordi kapitaludbetalingen må afvente forsikringstidens udløb,

eller drejer det sig om rateudbetalinger, som er opsat til et bestemt

tidspunkt, vil rentetilvæksten indtil udbetalingstidspunktet være

skattepligtig kapitalindkomst, under forudsætning af, at den berettigede ikke

er afskåret fra at disponere over ordningen.

Bestemmelsen er uden betydning i den udstrækning beskatnings- og

afgiftsreglerne i PL kapitel 2 og 3 finder anvendelse. Herfra gøres dog den

undtagelse, at i det omfang en del af raterne fra en rateforsikring måtte

hidrøre fra indbetalinger, der forfaldt før begyndelsen af det indkomstår,

der ligger til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1955-56, skal denne

del ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, medens rentetilvæksten

derimod i tilsvarende omfang er indkomstskattepligtig efter PL § 53, jfr. PL

§ 20, stk.3.

Bestemmelsen finder også anvendelse på rateforsikring, der har været

omfattet af kapitel 1 samt på forsikring omfattet af PL § 5 for hvilke der er

indtrådt afgiftspligt efter reglerne i PL kap.3. Dette vil således gælde,

hvor der er indtrådt afgiftspligt i medfør af PL § 29, stk.2, f.eks. fordi

retten til rateudbetalinger fra forsikringen tilkommer en person, der ikke er

indkomstskattepligtig efter PL § 20, stk.1, nr.1, 2 og 4.

Har ejeren af en ordning omfattet af PL afsnit 1 valgt denne henført til

beskatning efter PL § 50 efter PL § 1, stk.2, vil PL § 53 finde anvendelse i

det omfang ordningen hidrører fra indbetalinger foretaget efter dette valg.

Efter PL § 53, stk.2 gælder tilsvarende regel ved udbetaling af en

rateopsparing i pensionsøjemed, i det omfang ordningen hidrører fra

indbetalinger, der er foretaget, efter at ordningen efter PL § 1, stk.2 er

valgt henført til beskatning efter § 50.

3.2.2. Syge- og ulykkesforsikring omfattet af PL

Sygeforsikring og ulykkesforsikring er forsikringer, hvor selskabet

forpligter sig til at udbetale erstatning i anledning af en ulykke eller

sygdom, der rammer et menneske.

Ifølge PL § 50, stk. 1, nr. 7, skal en af bestemmelsen omfattet syge- og

ulykkesforsikring være ejet af den forsikrede. Er denne bestemmelse

ikke opfyldt, er ordningen ikke omfattet af pensionsbeskatningsloven, jf.

herom afsnit 3.4.

En kombineret syge- og ulykkesforsikring omfatter dødsfaldserstatning,

invaliditetserstatning og dagpengeerstatning, som udbetales i tilfælde af

henholdsvis død, invaliditet eller arbejdsudygtighed som følge af

ulykkestilfælde. Derudover omfatter forsikringen også en dagpengeerstatning,

der kommer til udbetaling i tilfælde af arbejdsudygtighed som følge af

sygdom. Udgifter til individuelle syge- og ulykkesforsikringer,

fortsættelsessygekassen »Danmark«, rejsesyge- og

rejseulykkesforsikring (lsr. 1972.80) samt erhvervsudygtighedsforsikring

anses for præmier til syge- og ulykkesforsikring. Ofte vil

erhvervsudygtighedsforsikring være tegnet som en ordning med løbende

udbetalinger ligesom en invaliderenteforsikring. Såfremt forsikringen først

giver ret til løbende udbetalinger ved en nedsættelse af erhvervsevne med

mindst 50 pct., henhører den under PL § 2, nr. 4, litra b, med fuld

fradragsret for præmieudgifterne, jf. skd. 33.191 og skd.77.896 omtalt

nedenfor under »nøglepersonforsikring«.

Betales præmien af arbejdsgiveren, en pensionskasse eller en fagforening,

bliver den ansatte/medlemmet skattepligtig heraf, jf. PL § 56, stk. 1.

Arbejdsgiveren vil kunne fradrage udgiften efter de sædvanlige regler for

fradrag for driftsudgifter i SL § 6 a.

I en kollektiv gruppeulykkesforsikring indgik en særskilt

tillægsdækning, der bl.a. omfattede præmiefritagelse ved mindst 50 pct.

uarbejdsdygtighed. Ligningsrådet fandt ikke, at præmiefritagelsen var

indkomstskattepligtig.

Udbetalinger

Udbetalinger fra syge- og ulykkesforsikringer er kun

indkomstskattepligtige, såfremt der er tale om løbende livsbetingede

udbetalinger i form af dagpenge eller lign., jf. PL § 50, stk. 4. Andre

udbetalinger fra syge- og ulykkesforsikringer, herunder konvertering af

løbende ydelser til engangsbeløb, er derimod ikke indkomstskattepligtige, jf.

PL § 50, stk. 5. Udbetalinger til dækning af udgifter til lægehjælp,

hospitalsophold, lægemidler og lign. beskattes således ikke.

Kontokundeforsikring

Kontokunder i stormagasiner kan som forsikringstagere og forsikrede

tilslutte sig en kollektiv syge- og ulykkesforsikring, der ejes af

kontokunden, og hvor stormagasinet er indsat som uigenkaldeligt begunstiget,

således at udbetalte forsikringssummer vil være skattefri for stormagasinet

efter PL § 50, stk. 5.

Nøglepersonforsikring

Om en såkaldt nøglepersonforsikring har skattedepartementet udtalt:

Forsikringen går ud på at dække en virksomheds tab ved en betydende

medarbejders tab af arbejdsevnen. Den på forhånd fastsatte forsikringsydelse

udbetales løbende i 12 eller 24 måneder med en valgfri karensperiode på 1, 3

eller 6 måneder. Tegnes forsikringen af virksomhedens indehaver på egen

person, er forsikringen omfattet af PL § 2, nr. 4, litra b.

Forsikringstageren har derfor fuld fradragsret for præmierne.

Ydelserne er skattepligtig indkomst, Skd. 77.896.

3.2.3. Livsforsikringer, der ikke omfattes af lovens kapitel 1

Der er som udgangspunkt tale om de i PL § 50, stk.1, nr.1, omhandlede

livsforsikringer. Disse forsikringer opfylder ikke betingelserne for, at der

kan opnås fradragsret for indbetalingerne. Det kan f.eks. skyldes, at der er

aftalt udbetaling før det fyldte 60. år, eller at forsikringen er tegnet i et

udenlandsk forsikringsselskab. Bestemmelsen omfatter både livsforsikringer

med løbende udbetalinger og kapitallivsforsikringer, herunder rateforsikring

og arverente, hvor forsikringssummen/-ydelserne udbetales ved eller en

bestemt tid efter en persons død eller hvor summen/ydelserne udbetales i

levende live, f.eks. ved opnåelse af en bestemt alder eller ved indgåelse af

ægteskab.

For visse livsforsikringer, der hører under denne gruppe, er der med

virkning fra den 22.okt. 1985 indført en afgift på 40 pct. af præmier og

bidrag ud over et vist beløb, jf. nedenfor under 3.4.2.

Alle andre udbetalinger end løbende, livsbetingede udbetalinger er

fritaget for både indkomstskat og afgift. Heller ikke dispositioner over

ordningen, herunder belåning, medfører indkomstskat eller afgift.

Om begrænsningen af fradragsretten for renter af lån, optaget med

sikkerhed i livsforsikringspolicer, se F 3.5.2.

Der er endvidere tale om livsforsikringer tegnet med et selskab som ejer.

Disse ordninger falder, i kraft af den hidtidige forståelse af reglen i PL §

54, helt uden for PL.

Der er endelig tale om rene risikoforsikringer, som i kraft af særlige

vilkår omkring forsikringssummens størrelse og dennes udbetaling må regnes

for skadesforsikringer, som falder uden for PL, i modsætning til

summaforsikringer, der er omfattet af PL § 50.

Særlige skattemæssige problemer knytter der sig til livsforsikringer

tegnet i ansættelsesforhold, hvor arbejdsgiveren betaler præmien, medens

arbejdstageren er den forsikrede. Der vil normalt i sådanne forhold være en

formodning for, at forsikrede også er ejer af forsikringen. De skattemæssige

regler vedr. disse ordninger kan i øvrigt beskrives således:

Arbejdsgiverens fradrag for præmie

Uanset om arbejdsgiveren eller arbejdstageren anses for ejer af

livsforsikringen, har arbejdsgiveren i de tilfælde, hvor

forsikringssummen kun kan tilfalde arbejdstageren, fuld fradragsret for

præmierne efter SL § 6 a. Kan forsikringssummen tilfalde

arbejdsgiveren og er denne samtidig ejer af forsikringen, har

arbejdsgiveren efter bortfaldet af den begrænsede fradragsret som hovedregel

ingen mulighed for fradrag for præmien, jf. Lsr. 39.177, 50.169 og 84.26.

Udgift til en livsforsikring, der går ud på at dække en virksomheds tab

ved en betydende medarbejders død (nøglepersonforsikring), kan under visse

betingelser betragtes som en fradragsberettiget driftsomkostning.

Betingelserne er, at der er tale om en ren risikoforsikring uden

opsparingselement, at forsikringssummen er fastsat ud fra en konkret

vurdering af virksomhedens forventede økonomiske tab ved medarbejderens død,

og at erstatningen ikke overstiger det således opgjorte tab, Skat 1988.8.487.

Ordningen må under de givne forudsætninger anses for en skadesforsikring,

der tilsigter at dække et driftstab og derfor falder uden for PL.

Er de nævnte forudsætninger ikke opfyldt vil ordningen være en

summaforsikring, der, såfremt arbejdsgiveren (ejeren) er en person, er

omfattet af PL § 50 uden mulighed for fradrag, jfr. stk.2. Er arbejdsgiveren

et selskab falder ordningen uden for PL. Der vil dog ikke være fradragsret

efter SL § 6a, jfr. skd.77.896.

Arbejdstagerens skattepligt af præmie og forsikringssum

Arbejdstageren er kun indkomstskattepligtig af præmiens værdi, såfremt

vedkommende anses for ejer af forsikringen (PL § 56, stk. 1). I lsr. 1985.11

blev en person, der var direktør i et ApS, hvori han ejede halvdelen af

anpartskapitalen, i henhold til PL § 56, stk. 1, indkomstbeskattet af en

livsforsikringspræmie, som selskabet havde betalt, da han var ejer af

forsikringen. Forsikringen var tegnet af direktøren. Indehaveren af den anden

halvdel af anpartskapitalen var indsat som forsikrede, og dennes nærmeste

pårørende var indsat som begunstigede. Forsikringen var håndpantsat til

selskabets bankforbindelse. Medanpartshaveren havde tegnet en tilsvarende

forsikring med direktøren som forsikrede og med dennes nærmeste pårørende som

begunstigede. Denne forsikring var ligeledes håndpantsat til selskabets

bankforbindelse.

Arbejdstageren vil ikke efter den begrænsede fradragsrets bortfald have

mulighed for fradrag efter andre regler. En udbetalt forsikringssum er i de

tilfælde, hvor arbejdstageren anses for ejer, skattefri for denne i medfør af

PL § 50, stk. 5. Forsikringssummen vil i henhold til § 56, stk. 2, endvidere

være indkomstskattefri for begunstigede. Måtte arbejdsgiveren undtagelsesvis

være ejer af ordningen, medregnes forsikringssummen som udgangspunkt enten

til arbejdstageren eller dennes pårørendes personlige indkomst, jfr. PL § 56,

stk.2.

Om gruppelivsforsikringer tegnet af en fagforening med denne som ejer, se

I 3.2.3.1.

Arbejdsgiverens skattepligt af forsikringssum m.v.

Tilfalder forsikringssummen arbejdsgiveren, vil udbetalingen, såfremt

arbejdsgiveren er en person, være skattefri efter PL § 50, stk. 5. Er

arbejdsgiveren et selskab, følger skattefriheden af SL § 5 b.

I den ovenfor omtalte afgørelse i Skat 1988.8.487 har skattedepartementet

antaget, at en udbetaling fra en sådan livsforsikring er skattepligtig

indkomst for virksomheden efter SL § 4, idet den dækker et driftstab.

3.2.3.1. Gruppelivsforsikringer

Gruppelivsforsikringer er kollektive forsikringsordninger, hvor der for et

større antal personer, f.eks. ansatte i en virksomhed, medlemmer af en

organisation eller forening samt i visse tilfælde kunder i pengeinstitutter,

kreditforeninger eller medlemmmer af kontoringe, tegnes livsforsikringer med

ens forsikringssummer samt på ensartede vilkår i øvrigt. Der findes normalt

ingen aldersgrænse for indtræden i disse ordninger, og som regel vil

gruppelivsordningens bestemmelser om ejerbeføjelser og kredsen af indsatte

begunstigede heller ikke opfylde betingelserne i PL § 10 (kapitalforsikring i

pensionsøjemed).

Skattemæssigt behandles præmien normalt på samme måde som præmier for

individuelt tegnede kapitalforsikringer, jf. foran under 3.2.3.

Gruppelivsforsikring for ansatte i en virksomhed kan være tegnet, således

at reglerne i PL § 10 om kapitalforsikring i pensionsøjemed er opfyldt. Det

bemærkes i den forbindelse, at det fra og med indkomståret 1987 ikke længere

kræves, at en kapitalforsikring er oprettet i et ansættelsesforhold.

Ordningen behandles herefter automatisk efter de for sådanne ordninger

gældende regler, jf. Skat 1987.3.215. I denne sag blev de ansatte anset for

at være ejere til en af arbejdsgiveren i PFA A/S tegnet gruppelivsforsikring.

Arbejdsgiveren betalte præmien, der blev opgivet som præmie til

kapitalforsikring på lønoplysningssedlerne, og således ikke havde været

medregnet i arbejdstagerens lønindkomst. Kredsen af begunstigede var

begrænset til nærmeste pårørende i forsikringsaftalelovens forstand.

Indmeldelse til ordningen skulle ske inden det 60. år, og dækningen ophørte

ved det 65. år. Ordningen blev anset for omfattet af PL § 10, og

udbetalingerne skulle derfor afgiftsberigtiges.

Da præmierne beregnes for 1 år ad gangen uden reservedannelse, kan PL's

særlige overgangsregler for kapitalpensionsordninger omfattet af kapitel 1

ikke anvendes. Den fulde udbetalte forsikringssum afgiftsberigtigedes derfor

efter højeste gældende sats.

På baggrund af de uheldige afgiftsmæssige konsekvenser der følger af, at

en gruppelivsforsikring anses for omfattet af PL § 10, er der ved lov nr.312

af 25.maj 1987 tilvejebragt hjemmel til, at ejeren ved ordningens oprettelse

kan give afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I, mod at der sker

beskatning efter § 50, jf. stk.1, nr.2, og nedenfor afsnit I 3.3.

I tilfælde, hvor en fagforening af medlemmernes kontingent afholdt præmie

til gruppelivsforsikring for foreningens medlemmer, kunne denne præmie

fradrages sammen med fagforeningskontingentet. Dette blev begrundet med, at

de enkelte medlemmer ikke kan betragtes som ejere af forsikringen, jf. PL §

54.

Der må dog i hvert enkelt tilfælde foretages en vurdering af, om det er

arbejdstageren eller fagforeningen, der ejer forsikringen. For så vidt angår

ejerbegrebet henvises til afsnit 2.1.3.

Skattedepartementet har udtalt, at de enkelte medlemmer i Dansk Elektriker

Forbund anses som ejere af den gruppelivsforsikring, forbundet har oprettet

med Forsikringsselskabet Alka. Præmien skal holdes uden for fradraget for

fagforeningskontingentet, skd.27.110.

Med virkning fra og med indkomståret 1987 skal præmier til

livsforsikringer betalt og fratrukket som faglige kontingenter medtages ved

opgørelsen af det enkelte medlems skattepligtige indkomst, jf. PL § 56, stk.

4. Præmiebetalingen betragtes som en skattepligtig udlodning fra foreningen,

og er personlig indkomst hos medlemmet.

Præmier til gruppelivsforsikring, der afholdes af en pensionskasse, er

ikke længere fradragsberettigede, men præmiebeløbet er skattepligtig indkomst

i medfør af PL § 56, stk.1, jf. stk.3 (B-indkomst).

Forsikringssummer, der udbetales efter et medlems død til en ifølge

policebestemmelsen berettiget person, er skatte- og afgiftsfri i medfør af PL

§ 56, stk.2 eller 4. Alderssum, som udbetales til gruppemedlemmet fra en

ordning tegnet af en pensionskasse, er skattefri, jf. PL §§ 56, stk.2 og 50,

stk.5.

Alderssum, der udbetales til gruppemedlemmet fra en ordning tegnet af en

faglig sammenslutning med medlemmet som ejer, er skattefri, jfr. § 50, stk.5.

Er den faglige sammenslutning derimod ejer, er alderssummen skattepligtig

indkomst for medlemmet, jfr. PL § 56, stk.2, og Skat 1987.8.608. Overdragelse

af ejendomsretten til livsforsikring m.v., herunder gruppelivsforsikring

medfører efter PL § 56, stk.2, at modtageren skal medregne værdien af

forsikringen i sin skattepligtige personlige indkomst på

overdragelsestidspunktet.

Såfremt der gennem en pensionskasse er etableret en gruppelivsforsikring,

og pensionskassen ifølge policen har krav på evt. bonus, skal de forsikrede

(som ejere) i medfør af PL § 56, stk.1, jf. stk.3, indtægtsføre bonus,

såfremt pensionskassen vælger at anvende bonusen til forhøjelse af

forsikringsydelserne.

3.2.3.2. Afgift på visse livsforsikringspræmier

For livsforsikringer, hvor skriftlig begæring om oprettelse er fremsat

over for livsforsikringsselskabet eller dettes repræsentant efter den 21.

oktober 1985, er der i PL § 50, stk. 3, indsat en regel, hvorefter fuldt

skattepligtige personer skal svare en afgift på 40 pct. af den del af de i

indkomståret forfaldne præmier eller bidrag, der overstiger et beløb, som for

indkomståret 1989 udgør 5.800 kr.

Reglen omfatter alle livsforsikringer, der er omfattet af PL, § 50, stk.

1, nr. 1, og fra 26.maj 1987 livsforsikringer, der opfylder betingelserne i

kap. 1, men hvor forsikringens ejer har givet afkald på beskatning efter

afsnit 1, jf. § 50, stk. 1, nr. 2, uden hensyn til, om der er tale om

forsikringer med løbende udbetalinger, kapitaludbetaling eller ratevise

udbetalinger, og uden hensyn til om der er tale om forsikringer, der er

tegnet her i landet eller i udlandet.

Reglen gælder dog ikke for livsforsikringer, der alene kommer til

udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet inden

forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, såfremt dette ikke er senere end

første policedag efter forsikredes fyldte 80. år (de såkaldte

risikoforsikringer).

Afgiften påhviler ejeren. Har denne tegnet mere end en forsikring, er det

summen af samtlige forfaldne præmier eller bidrag til de omhandlede

livsforsikringer, der skal sammenholdes med beløbsgrænsen 5.800 kr.

En livsforsikringspolice består ofte af en kombination af flere

forsikringsgrundformer. Ved opgørelsen af den skattepligtiges årlige præmier

til forsikringer, der omfattes af indbetalingsafgiften, skal der for sådanne

kombinerede forsikringer kun medregnes den del af forsikringspræmien, som

vedrører de grundformer, der er omfattet af afgiften. Ved § 4 i

skatteministeriets bekendtgørelse nr. 743 af 17. oktober 1986 er det pålagt

forsikringsselskaberne i forsikringspolicen at angive, hvor stor en del af

den samlede årspræmie, der falder på de afgiftspligtige grundformer.

Den her omtalte regel har ingen betydning for den skattemæssige behandling

af livsforsikringer, der er tegnet før den 22. oktober 1985. Skifter en

forsikring ejer må dette dog som udgangspunkt betragtes som en nytegning,

medmindre ejerskiftet følger direkte af forsikringsaftalen eller af

lovgivningen. Præmieafgiften påhviler de fremtidige præmier efter ejerskiftet

og ikke ordningens værdi på tidspunktet for ejerskiftet, jfr. Skat

1988.5.307. Ændringer i en livsforsikring, der er oprettet før afgiftsreglens

ikrafttrædelse, anses som udgangspunkt for en nytegning. Som eksempel kan

nævnes, at en forlængelse af præmiebetalingsperioden medfører, at

forsikringen fra udløbet af den oprindeligt aftalte præmiebetalingsperiode må

betragtes som nytegnet. Afgiftsberigtiges en forsikring omfattet af kap.1

efter reglerne i PL § 26, stk.1, § 29, stk.2, og § 30, stk.1, med den følge,

at forsikringen herefter er omfattet af PL § 50, stk.1, nr.1, svaresingen

præmieafgift af ordningens værdi på afgiftsberigtigelsestidspunktet. Vedr.

afgiftsberigtigelse efter PL § 26, stk.1, se Skat 1988.10.617. Af

dispositioner, der ikke betragtes som nytegning, kan nævnes nedsættelse af

opsparingspræmien, bortfald af præmiebetalingen og omskrivning af

forsikringen til fripolice. Genopskrivning af en forsikring, der er begæret

omskrevet til fripolice, må derimod betragtes som nytegning. En aftale om

udskydelse af forsikringens udløb til et senere tidspunkt vil heller ikke

påvirke forsikringen status, såfremt det sker uden forhøjelse eller

forlængelse af præmiebetalingen. Ændringer i præmiebetalingsterminerne ændrer

ikke forsikringens status, hvis forsikringssummen ikke ændres. I øvrigt

henvises til kapitel 23 i skattedepartementets cirkulære af 16. december

1986.

Personer, der er begrænset skattepligtige og personer, der ikke er

skattepligtige i Danmark, er ikke omfattet af de her nævnte regler og kan

derfor stadig tegne livsforsikringer, hvor præmien overstiger nævnte

maksimumsbeløb, uden at dette får afgiftsmæssige konsekvenser, jfr. Skat

1989.9.739.

Reglen om 40 pct. afgift finder tillige anvendelse for selskaber og

foreninger m.v. der er skattepligtige efter SSL § 1, men reglen har i disse

tilfælde først virkning for livsforsikringer, hvor skriftlig begæring om

oprettelse er fremsat efter 2. december 1985.

3.3. Forsikringer m.v., der er valgt henført til beskatning efter § 50

Muligheden for at vælge en pensionsordning henført til beskatning efter PL

§ 50 er hjemlet i PL § 1, stk. 2. Fuldt skattepligtige personer har efter 21.

oktober 1985 ikke længere mulighed herfor, idet skriftlig aftale herom skal

være indgået mellem parterne senest den 21. oktober 1985.

Personer, der er begrænset skattepligtige eller ikke skattepligtige til

Danmark, har derimod fortsat mulighed for at vælge § 50-beskatning, men

såfremt dette vælges efter den 21. oktober 1985, har det kun virkning, indtil

den fulde skattepligt (gen-)indtræder. Valg af § 50-beskatning har virkning

for bidrag og præmier, der forfalder efter aftalens indgåelse, samt for

udbetalinger, der svarer til sådanne bidrag og præmier, og ophører at have

virkning for bidrag og præmier, der forfalder efter den fulde skattepligts

indtræden samt for udbetalinger, der svarer til sådanne bidrag og præmier.

Valg af § 50-beskatning, der er aftalt før den 22. oktober 1985, berøres -

uanset skattepligtsstatus - ikke af disse regler. En aftale om §

50-beskatning, som en begrænset skattepligtig person har indgået før den

22.oktober 1985, har således også virkning efter den fulde skattepligts

indtræden. Såfremt der før den 22. oktober 1985 er indgået aftale om §

50-beskatning, kan denne fortsat ophæves efter de tidligere gældende regler.

Skattepligtige, der ikke er omfattet af begrænsningerne i reglerne om

henførsel til § 50-beskatning, kan ved en skriftlig aftale med vedkommende

forsikringsselskab eller pensionskasse få indbetalingerne henført til §

50-beskatning. Hvis en arbejdsgiver tillige yder bidrag til ordningen, skal

han tiltræde aftalen. Aftalen får virkning for den del af de i samme og

senere kalenderår forfaldne bidrag og præmier, der aftales henført, indtil

aftalen evt. ophæves, hvilket da sker med virkning for bidrag og præmier, der

forfalder i det indkomstår ophævelsen sker. Der er ikke hjemmel til at lade

en tilbagekaldelse få virkning for året forud for tilbagekaldelsen. Ved

aftalens oprettelse må forsikringsselskabet, pengeinstituttet m.v. eller

pensionskassen foretage en opdeling af forsikringen, opsparingen eller

pensionen, således at der af de løbende udbetalinger, der hidrører fra bidrag

og præmier, der aftales henført til § 50-beskatning, kun som skattepligtig

indkomst henføres 70 pct., medens de øvrige løbende udbetalinger er fuldt

indkomstskattepligtige.

Ved lov nr. 220 af 22. maj 1987 er PL § 1, stk. 2, ændret, og § 50, stk.

1, nr.6, indsat, således at der nu er adgang til at rateopsparing og

opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af PL §§ 11 A, 12 og 13, kan

henføres til beskatning efter PL § 50, når kontohaveren ikke er fuldt

skattepligtig her til landet.

Ved lov nr. 312 af 25. maj 1987 er PL § 50 blevet ændret, således at

livsforsikringer, der opfylder betingelserne i kap. 1, beskattes efter

reglerne i § 50, såfremt forsikringens ejer ved oprettelsen har givet afkald

på beskatning efter reglerne i afsnit I.

Hvis der oprettes en livsforsikring med beskatning efter § 50, skal

forsikringens ejer give afkald på fradragsretten m.v. efter lovens afsnit I

straks ved forsikringens oprettelse. Forsikringen kan ikke senere vælges

beskattet efter afsnit I i PL. En forsikring, der er oprettet efter afsnit I

i PL, kan heller ikke senere vælges henført til beskatning efter § 50.

Ordninger der ikke kan henføres under PL § 50:

1) Tjenestemandspensioner.

2) Statsunderstøttede pensionsordninger.

3) ATP.

4) Indeksordninger.

Overgangsregler

En forsikring eller pensionsordning, der efter RFL var henført under den

til og med 1986 gældende begrænsede fradragsramme, vedbliver at være

undergivet reglerne herom, dels for så vidt angår udbetalingerne, der

hidrører fra præmier og bidrag, for hvilke der kun har været begrænset

fradragsret således, at kun 70 pct. heraf er indkomstskattepligtigt, og dels

for så vidt angår fremtidige indbetalinger, der stadig, såfremt de øvrige i

PL opstillede overgangsbetingelser og -forudsætninger er opfyldt er

fradragsberettiget under den begrænsede fradragsramme med den virkning, at

kun 70 pct. af de udbetalinger, der hidrører derfra, er

indkomstskattepligtige, jf. PL § 50, stk. 8. Dette gælder dog ikke for

indeksforsikring, der ikke kan være omfattet af § 50, heller ikke selv om

forsikringen før 1.1. 1972 var henført til begrænset fradragsret efter RFL §

1 d, nr. 3, skd. 20.78. Det bemærkes, at den begrænsede fradragsret fra og

med indkomståret 1987 er bortfaldet.

Ordninger der kan henføres Konsekvensen af § 50 beskatning

under PL § 50. ved normal udbetaling.

1) Pensionskasseordninger, der Kun 70% medregnes til

opfylder betingelserne i § 3, den skattepligtige indkomst.

jfr. § 2, nr.4.

2) Forsikringer (livrenter) der Kun 70% medregnes til

opfylder betingelserne i § 4, den skattepligtige indkomst.

jfr. § 2, nr.4.

3) Forsikringer (løbende udbet.) Kun 70% medregnes til

med garanterede udbetalinger den skattepligtige indkomst.

(§ 5).

4) Pensionsordninger, godkendt Kun 70% medregnes til

i henhold til § 6. den skattepligtige indkomst.

5) Pensionsordninger, omfattet Kun 70% medregnes til

af § 7, stk.1. den skattepligtige indkomst.

6) Rateforsikringer, § 8. Indkomstskatte- og afgiftsfri.

7) Annuitetsforsikringer og Indkomstskatte- og afgiftsfri.

arverenter omfattet af § 9.

8) Kapitalforsikringer, § 10. Indkomstskatte- og afgiftsfri.

9) Kapitalforsikringer, § 11. Indkomstskatte- og afgiftsfri.

10) Rateopsparing i Indkomstskatte- og afgiftsfri.

pensionsøjemed, § 11 A.

11) Opsparing i pensionsøjemed, Indkomstskatte- og afgiftsfri.

§§ 12 og 13.

Ved tilbagekøb/ophævelse i utide af samtlige ordninger svares der hverken

skat eller afgift af den del af udbetalingen, der hidrører fra indbetaling og

tilvækst efter overgang til § 50-beskatning.

3.4. Syge- og ulykkesforsikring der ikke er omfattet af PL

Som nævnt under afsnit I 3.2.2. er en syge- og ulykkesforsikring omfattet

af PL, når forsikrede og ejeren er samme person, jfr. PL § 50, stk.1, nr.7.

Hvor dette ikke er tilfældet, må de skattemæssige forhold løses ud fra

statsskattelovens regler.

Det drejer sig typisk om ordninger, hvor forsikrede er en arbejdstager, og

hvor ejeren er en arbejdsgiver, som også betaler præmien. Udbetalinger fra

ordningen kan enten tilkomme arbejdstageren (den forsikrede) eller

arbejdsgiveren.

Præmie. Udbetaling tilkommer forsikrede

Skattedepartementet har om sådanne ordninger udtalt, jf. skd. 74.387, at

udgangspunktet for den skattemæssige behandling af arbejdsgiverens

præmiebetaling er, at præmien udgør en økonomisk fordel for arbejdstageren og

må betragtes som et lønaccessorium, og derfor er skattepligtig almindelig

indkomst (personlig indkomst) for denne. Arbejdsgiveren har fradragsret for

udgifterne efter SL § 6a. Af afgørelsen fremgår i øvrigt:

A. Forsikringer, der kun dækker i arbejdstiden: Præmien er ikke

skattepligtig indkomst for den ansatte. Det samme gælder

rejseulykkesforsikringer, der alene dækker rejser i arbejdsgiverens tjeneste,

jf. skd. 58.265.

B. Forsikringer, der dækker både arbejdstid og fritid: Præmien er den

skattepligtige indkomst uvedkommende i de tilfælde, hvor forsikringssummen

højst andrager 500.000 kr. I de tilfælde, hvor forsikringssummen overstiger

500.000 kr., bortset fra forhøjelser der er en følge af en almindelig

indeksregulering, skal der foretages en opdeling af præmien, således at den

del af præmien, der medgår til dækning af risikoen i arbejdstiden, er

indkomstskattefri, mens hele den del af præmien, der medgår til dækning af

risikoen i fritiden, skal medregnes til arbejdstagerens indkomst. Såfremt

forsikringen også dækker f.eks. ægtefælle eller andre familiemedlemmer, er

den hertil svarende del af præmien skattepligtig indkomst for arbejdstageren.

I de tilfælde, hvor forsikringsselskabet ikke har foretaget en opdeling af

præmien som anført, gælder en formodningsregel om, at 50 pct. af præmien

vedrører arbejstiden og 50 pct. af præmien fritiden, jf. Skd. 74.387.

Skematisk opstilling

over de ovenfor under A-B nævnte regler

Tidsrummet forsikringen dækker

--------------------------------------------------

Kun arbejdstid Arbejdstid og fritid

--------------------------------------------------

Arbejds- Indkomstskattefri Skattefri hvis forsikrings-

giver er summen er under 500.000

ejer --------------------------

Delvis skattepligtig (præ-

mieopdeling) hvis forsik-

ringssummen er over 500.000

--------------------------

Tegnes en fritidssyge- og fritidsulykkesforsikring af en fagforening som

ejer og forsikringstager og medlemmerne som forsikrede, må det antages, at

præmien skal medtages ved opgørelsen af det enkelte medlems skattepligtige

indkomst. Præmiebetalingen må anses som en skattepligtig udlodning fra

foreningen og er personlig indkomst hos medlemmet.

En særlig form for sygeforsikring er f.eks. en ordning tegnet af en

arbejdsgiver med denne som ejer og en eller flere ansatte som forsikrede, når

ordningen dækker afholdte udgifter til sygehusophold, lægehjælp m.v. på et

privat hospital som følge af den ansattes sygdom. Om disse ordninger har

Ligningsrådet udtalt, at udgangspunktet for den skattemæssige behandling af

arbejdsgiverens præmiebetaling er, at præmien udgør en økonomisk fordel for

arbejdstageren og må betragtes som et lønaccessorium for denne. Omvendt vil

arbejdsgiveren have fradragsret for præmiebetalingen efter SL § 6a.

Certifikattabsforsikringer

Certifikattabsforsikringer anses for syge- og ulykkesforsikringer, jf. lsr

1976.83. En certifikattabsforsikring dækker en pilot mod tab af certifikat og

mod pålæg af begrænsninger i udøvelsen af de rettigheder, der er tildelt i

kraft af certifikatet, som er en følge af sygdom eller legemsskader, der kan

anses for vedblivende. Der er som regel tale om kollektive forsikringer, hvor

arbejdsgiveren betaler præmien, medens arbejdstageren (piloten) er den

forsikrede.

For så vidt angår ordninger, der er oprettet med SAS eller Maersk Air som

arbejdsgiver, anses de pågældende selskaber for at være ejere af ordningerne.

Den skattemæssige behandling af præmien hos piloterne følger derfor de

ovenfor under A og B afstukne retningslinier.

Udbetaling

Udbetalinger fra ovennævnte ordninger er indkomstskattepligtige, såfremt

der er tale om løbende livsbetingede udbetalinger i form af dagpenge eller

lign., jfr. SL § 4c. Andre udbetalinger, herunder konvertering af løbende

ydelser til engangsbeløb, er derimod ikke indkomstskattepligtige, jfr. SL §

5b. Udbetalinger til dækning af udgifter til lægehjælp, hospitalsophold,

lægemidler o.lign. beskattes således ikke.

Præmie. Udbetaling tilkommer arbejdsgiver

Arbejdsgiverens præmiebetaling vil ikke, hvor udbetalingen tilkommer

arbejdsgiveren, udgøre en økonomisk fordel for arbejdstageren og kan derfor

ikke betragtes som et lønaccessorium for denne.

Om en nøglepersonforsikring, som nævnt ovenfor hvor forsikringen tegnes af

virksomheden eller indehaveren på en medarbejders person, har Skd. udtalt, at

den ikke er omfattet af PL, da der ikke er identitet mellem forsikringstager

og forsikrede. Der er imidlertid fradragsret for præmierne efter SL § 6 a,

selv om den løbende forsikringsydelse er fastsat på forhånd. Ydelserne er

skattepligtig indkomst. Skd. har forudsat, at forsikringsydelsen fastsættes

ud fra en konkret vurdering af det forventede økonomiske tab. skd. 77.896.

Vedr. en forsikringsordning, der skulle dække det driftstab, som kan opstå

i forbindelse med en tandlæges midlertidige arbejdsudygtighed (forsikringen

skulle dække såvel klinikejerens som ansatte tandlægers midlertidige

erhvervsudygtighed som følge af sygdom og visse ulykkestilfælde) erklærede

skd. sig enig med SD i, at forsikringen ikke var omfattet af PL § 50. Den

skattemæssige behandling af præmie- og forsikringsydelser skulle derfor følge

SL's regler. Da forsikringen dækkede selve driftstabet, d.v.s. en

omsætningsnedgang beregnet efter særlige regler, var præmieudgiften fuldt ud

fradragsberettiget, hvad enten ydelserne blev udbetalt som et samlet beløb

eller som en løbende ydelse. Samme forsikringsydelser forudsattes i øvrigt at

være indkomstskattepligtige, jfr. skd. 70.435.

Udover ovennævnte situationer, hvor forsikringsordningerne må siges at

have karakter af skadesforsikringer, beskattes udbetalinger fra syge- og

ulykkesforsikring på den ovenfor under »udbetaling tilkommer forsikrede,

m.v.« anførte måde.

Selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag til frivillig dagpengeforsikring er

ikke fradragsberettiget efter SL § 6 a, lsr.1985.112.

3.5. Selvpensionerings- og børneopsparingskonti

Med hjemmel i PL § 51 har skatte- og afgiftsministeren fastsat regler for

selvpensionerings- og børneopsparingskonti, jf. bekg. nr. 776 af 20. november

1986. Fælles for ordningerne er, at der ikke længere er fradrag for de i

indkomståret foretagne indskud, jf. PL § 50, stk. 2, men at der i

bindingsperioden gælder formueskattefrihed for de indestående beløb, samt

fritagelse for indkomstskat af tilskrevne renter, ligesom det frigivne beløb

ikke er indkomstskatte- eller afgiftspligtigt.

Vedrørende de tidligere gældende fradragsregler, se ligningsvejledningen

1986, I 3.4.

I lsr. 1976.84 var der ikke sket påtegning på kontoen om, at der forelå en

børneopsparingskonto, men kontoen var oprettet i barnets navn og var båndlagt

indtil barnets 21. år. Alligevel kunne kontoen ikke sidestilles med en

børneopsparingskonto.

3.5.1. Selvpensioneringskonti Oprettelse

Enhver person, der er fyldt 18 år, men ikke 50 år, kan i et dertil af

skatte- og afgiftsministeren godkendt pengeinstitut oprette een

selvpensioneringskonto, der skal lyde på hans eget navn og med et

udbetalingstidspunkt der tidligst kan være 15 år efter oprettelsen og på et

tidspunkt, hvor kontohaveren er fyldt 60 år. Samtidig med oprettelsen skal

han underskrive en erklæring om, at han ikke har oprettet tilsvarende konto

andre steder. Der skal ikke længere aftales et bestemt udbetalingstidspunkt i

forbindelse med kontoens oprettelse.

Indskud

Der kan hvert år af kontohaveren efter eget valg indskydes beløb på

kontoen, dog max. 3.000 kr. og kun indtil 40.000 kr. i alt (heri indgår ikke

renter, der ikke anses som indskud). Ved kontoens oprettelse skal indskydes

mindst 500 kr.

Frigivelse

På udbetalingstidspunktet, om hvilket der skal gives pengeinstituttet

mindst 1 års forudgående varsel, eller ved kontohaverens død forinden,

frigives indeståendet, ligesom dette kan ske, såfremt det ved lægeerklæring

dokumenteres, at kontohaveren er blevet varigt uarbejdsdygtig. Lægeattesten

skal forevises pengeinstituttet, medens der ikke kræves særskilt godkendelse

fra skattemyndighederne til ophævelsen af kontoen, skd. 38.210.

Kontoen kan endvidere frigives, hvis kontohaveren som følge af indtruffen

invaliditet er berettiget til at oppebære mellemste eller højeste

førtidspension efter lov om social pension, jf. skd. 75.577.

En person havde oprettet en selvpensioneringskonto efter at han var blevet

invalidepensionist. Kontoen kunne ikke hæves under henvisning til, at

vedkommende var blevet varigt uarbejdsdygtig.

Konti oprettet før indkomståret 1987 med et indestående der er mindre end

500 kr., kan hæves selv om de almindelige betingelser (60 år, uarbejdsdygtig,

død) ikke er opfyldt. Der skal i dette tilfælde ikke ske afgiftsberigtigelse

efter realrenteafgiftsloven, jfr. TfS 1987.311.

En selvpensioneringskonto kan ikke ophæves i forbindelse med

gældssanering, Skat 1986.9.563.

Rådighedsindskrænkninger

Kontoen skal være forsynet med påtegning om, at den først kan hæves på

udbetalingstidspunktet eller under de i øvrigt tilladte omstændigheder (jf.

ovenfor), samt at de indestående beløb incl. renter ikke under

bindingsperioden kan overdrages eller pantsættes. Indeståendet på kontoen kan

dog overføres til en anden selvpensioneringskonto i et andet godkendt

pengeinstitut, skd. 68.27.

Fra bindingsperiodens udløb medregnes indeståendet på kontoen til den

skattepligtige formue, ligesom tilskrevne renter fra dette tidspunkt

medregnes til den skattepligtige indkomst.

Der er ikke hjemmel til at debitere en selvpensioneringskonto for præmien

til en ophørende livsforsikring, skd. 65.144. Der er heller ikke hjemmel til

at hæve tab i pengeinstitutternes puljeordninger på selvpensioneringskontoen,

jfr. Skat 1987.11.807. Selvpensioneringskontoen vil derimod kunne debiteres

for kontoudtog, som i bindingsperioden automatisk tilsendes kontohaveren.

Om transportpåtegning på en selvpensioneringskonto i forbindelse med to

ægtefællers deling af fællesboet ved ægteskabets opløsning, se skd. 38.211,

hvoraf fremgår, at udlodningen til ægtefællen skal ske med respekt af de for

selvpensioneringskontoen gældende udbetalingsvilkår. Se endvidere Skat

1989.4.348.

Vedrørende puljeordninger, se I 2.8.

3.5.2. Børneopsparingskonti Oprettelse

Der kan for hvert barn kun oprettes een konto, der skal oprettes i et

pengeinstitut m.v. Der er ikke mulighed for at anbringe hele eller en del af

indeståendet i værdipapirer. Et barns forældre, bedsteforældre, oldeforældre

o.s.v., herunder adoptiv-, sted- og plejeforældre, - bedsteforældre, -

oldeforældre o.s.v., kan - uanset om de er i besiddelse af forældremyndighed

(lsr. 1978-134) - oprette kontoen, der skal lyde på barnets navn, og som skal

være oprettet senest det år, barnet fylder 14 år, med aftale om udbetaling af

indeståendet på et tidspunkt mindst 7 år efter oprettelsen, dog tidligst, når

barnet fylder 14 år og senest i det år, hvor barnet fylder 21 år. Der er ikke

mulighed for - når den første konto f.eks. udløber ved barnets fyldte 14. år

- at oprette en ny konto, der løber til det 21. år, lsr. 1978.26, men

bindingsperoden kan evt. forlænges inden udløbet, jf. nedenfor. Den, der

opretter kontoen, må underskrive en erklæring om, at der ikke er oprettet

tilsvarende konto for barnet andre steder.

Indskud

Der kan hvert år af den, der har oprettet kontoen, indskydes max. 3.000

kr. og kun indtil 24.000 kr. i alt (heri indgår ikke tilskrevne renter, der

ikke anses som indskud)..

Der kan foretages indskud på kontoen indtil frigivelsestidspunktet.

Frigivelse

På det aftalte tidspunkt eller ved barnets død forinden, frigives

indeståendet uden indkomstskatte- eller afgiftspligt, i sidstnævnte

tilfælde til den, der ifølge skifteudskrift er berettiget til at råde over

boets midler.

Ændring af frigivelsestidspunkt

Efter oprettelsen, men inden frigivelsestidspunktet er indtrådt, kan

bindingsperioden forlænges, såfremt der fra tidspunktet for den nye aftale og

til det nye frigivelsestidspunkt er en periode af mindst 7 år, og barnet

tidligst ved udgangen af frigivelsesåret fylder 21 år.

Særlige bemærkninger, herunder om overførsel af indskudsretten

Der er ikke pligt til at indsætte beløb på kontoen hvert år, ligesom der

kan indskydes beløb i hvert af årene efter eget valg, dog kun indenfor det

angivne maksimum. Der gælder samme rådighedsindskrænkninger som er

nævnt under I 3.6.1.

Hvis den, som har oprettet en børneopsparingskonto, dør, kan

indskudsretten overgå til vedkommendes ægtefælle, eller den kan,

hvis den afdøde er en af barnets bedsteforældre, overføres til en af

forældrene, forudsat at afdødes eventuelt efterlevende ægtefælle giver sit

samtykke. Desuden kan barnet selv overtage indskudsretten i tilfælde

af den oprindelige indskyders død.

Ifølge skd. 30.252 kan barnets bedsteforældre ikke overtage

indskudsretten, når barnets forældre dør.

Hvor den oprindelige indskyder bliver separeret eller skilt, kan

indskudsretten ligeledes overføres til ægtefællen eller barnet, på

betingelse af at den oprindelige indskyder samtykker og fraskriver sig retten

til at foretage indskud, jfr. bkg. § 5, stk. 2 og skd. 24.81.

I øvrigt kan den, som har oprettet kontoen, i levende live

overdrage retten til at foretage indskud til en anden, som er beslægtet med

barnet i ret opstigende linie. Den oprindelige indskyder må dog også her

samtykke og fraskrive sig retten til selv at foretage indskud, jfr. bkg. § 5,

stk. 3.

I det år indskudsretten overføres, kan såvel den oprindelige som

den nye indskudsberettigede indskyde indtil 3.000 kr. på kontoen.

Mere end en konto

Ved bekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1986 § 6, er der indført regler

om, at indskudsretten, i tilfælde hvor der er oprettet mere end en konto

for samme barn, kan tillades overført. Ansøgning må i hvert tilfælde

indgives til den regionale told- og skatteforvaltning (i København og på

Frederiksberg skattedirektoratet). Reglerne vil blive administreret efter

følgende retningslinier:

§ 6, stk. 1

I tilfælde, hvor der for et barn er oprettet mere end een

børneopsparingskonto, kan det tillades, at retten til at foretage indskud med

skattemæssig virkning overføres fra den oprindelige indskyder til opretteren

af den senere konto, såfremt den oprindelige indskyder giver samtykke og

fraskriver sig retten til at foretage indskud.

Indestående på den først oprettede konto overføres til den senere

oprettede samtidig med indskudsrettens overførsel. Det er herved forudsat, at

der på den senest oprettede konto i alt ikke indskydes mere end 24.000 kr. Et

eventuelt overskydende beløb skal udbetales fra den senest oprettede konto.

Det udbetalte beløb samt en forholdsmæssig andel af rentetilskrivningerne på

den senest oprettede konto kan give anledning til regulering af indskyderens

indkomstansættelser for tidligere år.

Overførsel af indskudsretten og indestående til den senest oprettede konto

kan ikke ske efter udløbet af den først oprettede kontos bindingsperiode.

Overførsel af indskudsretten kan også tillades, hvor indskudsretten tidligere

er overtaget af den nuværende indskyder efter bekendtgørelsens § 4. Under

iagttagelse af forannævnte retningslinier kan kontiene ligeledes sammenlægges

på den først oprettede konto.

§ 6, stk.2

Hvis den oprindelige indskyder er afgået ved døden, når det

konstateres, at der er oprettet mere end een børneopsparingskonto for samme

barn, og indskudsretten ikke er overtaget af en anden i medfør af § 5, stk.

2, kan der gives opretteren af den senere konto tilladelse til at

foretage indskud med skattemæssig virkning på den af ham oprettede konto.

Bestemmelsen administreres på tilsvarende måde som angivet vedrørende § 5,

stk. 1.

Principielt kan der ikke inden frigivelsestidspunktet frigives beløb fra

kontoen, men skattedepartementet har dog i et tilfælde, hvor et indskud

åbenbart beroede på en fejl, givet tilladelse til, at indskuddet blev

frigivet før bindingsperiodens udløb.

Efter bindingens ophør

Indeståendet på børneopsparingskontoen skal fra bindingsperiodens

ophør medregnes i barnets formue, ligesom de påløbne renter fra datoen for

bindingsperiodens ophør skal medregnes ved barnets indkomstopgørelse.

Dette gælder, uanset hvornår renterne rent faktisk tilskrives.

Hvor indeståendet hidrører fra en gave til barnet ydet af dets forældre,

stedforældre eller plejeforældre, der er fuldt skattepligtige her til landet,

sker indkomst- og formuebeskatningen efter bindingsperiodens ophør hos

giveren indtil udløbet af det kalenderår, hvori barnet fylder 18 år, eller

indtil den dato, hvor barnet indgår ægteskab, se ØLD af 30. januar 1986 (Skat

1986.2.139).

I en landsskatteretskendelse (Skat 1986.3.227) blev faderen, som havde

oprettet kontoen, anset som giver i denne relation, da bidragene var

indbetalt af hans fraskilte ægtefælle på hans vegne. I forbindelse

med separationsbevillingen var det aftalt, at den fraskilte ægtefælle som

børnebidrag bl.a. skulle indbetale 250 kr. pr. måned på en

børneopsparingskonto, der tilhørte det barn, hvorover faderen fik

forældremyndigheden.

Renter af en ophævet børneopsparingskonto blev efter et ægtepars

skilsmisse beskattet hos manden, da han var indskyder på kontoen, uanset at

der havde været formuefællesskab i ægteskabet, og uanset at moderen fik

forældremyndigheden over barnet, lsr. 1982.72.

Om overtrædelser af skattekontrolloven i forbindelse med fradrag for

indskud på børneopsparingskonti, se SD-cirkulære nr. 478 af 9.9. 1976.

4. Forsikringsselskabers, pensionskassers og pengeinstitutters pligter

I PL og i bekendtgørelserne nr. 732 og 743 af 17. oktober 1986 pålægges

forsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstiutter m.v. pligt til efter

nærmere angivne regler at holde forsikringstagere, arbejdsgivere og

arbejdstagere samt skattemyndighederne underrettet om forløbet af de af PL

omfattede pensionsformer.

Bekendtgørelserne viderefører i vidt omfang de tidligere gældende

regler, se eventuelt LV 1985 side 644 ff.

Men herudover udbygges reglerne på baggrund af de ændringer af PL, som er

vedtaget i forbindelse med skattereformen.

5. Hjælpe- og understøttelsesfonds

Af litteratur kan henvises til Poul Olsen: Opsparing i pensionsøjemed m.v.

og hjælpe- og understøttelsesfonds, Revisorbladet 1972/73, s. 293 ff. og

U.f.R. 1973 B, s. 81 ff.

Efter PL § 52 kan en arbejdsgiver foretage fradrag for de løbende

ydelser og eengangsbidrag, han udreder til en fond, der alene har til

formål at yde understøttelse til personer, der tidligere har været ansat

i virksomheden, eller eventuelt til disses efterladte ægtefæller,

herunder fraskilte ægtefæller, eller efterlevende børn, herunder stedbørn,

under 24 år, når fondens vedtægter er godkendt af

statsskattedirektoratet. Fondens midler skal være anbragt efter de

regler, der gælder for pensionskasser, der er omfattet af lov om tilsyn med

pensionskasser.

I LL § 14 F er der hjemmel til at en arbejdsgiver kan fradrage de

løbende ydelser og eengangsbidrag han udreder til en fond, hvis formål

er at betrygge eller forbedre kårene for personer, der er eller har været

ansat i virksomheden, eller deres pårørende, og hvis vedtægter er

godkendt af statsskattedirektoratet.

For de to fradragsbestemmelser gælder den fælles regel, at fradrag ikke

kan foretages i det omfang, bidraget bringer den samlede kapital for

virksomhedens fonds efter PL § 52 og LL § 14 F op over halvdelen af

virksomhedens lønudgifter til den medarbejdergruppe, der er berettiget

til ydelser fra fonden(e). Statsskattedirektoratet kan dog tillade, at

beløbsgrænsen forhøjes til højst 75 pct.

Ved fondens stiftelse efter ligningslovens § 14 F (men ikke efter PL § 52)

kan ydelser og bidrag gives i form af påtagelse af en almindelig

gældsforpligtelse overfor fonden (i modsætning til tidligere ikke

nødvendigvis med fuld pantesikkerhed for beløbet). Der kan dog i sådanne

tilfælde kun foretages fradrag med fordringens kursværdi, ligesom

det er en betingelse for fradrag overhovedet, at arbejdsgiverens aktiver i

den sidst før bidragets erlæggelse opgjorte formueskattepligtige formue

oversteg passiverne med mindst 20 %.

Finansministeriet har iøvrigt i bekendtgørelse nr.134 af 20.4.1972

opstillet krav til vedtægterne for de fonds, der kan godkendes efter LL § 14

F eller PL § 52, herunder bl.a., at der hvert år inden den 20.januar skal

indsendes fortegnelse til skattemyndigheden over de i det foregående

kalenderår udbetalte understøttelser m.v., med oplysning om modtagernes

navne, adresser og personnumre.

Selv om en fond ikke kan godkendes efter LL § 14 F eller PL § 52, kan en

arbejdsgivers bidrag til fonden være fradragsberettiget som en

driftsudgift efter SL § 6 a, skd.37.139.

Udbetalinger fra disse fonds skal medregnes som personlig

indkomst for modtageren, uanset om det er engangsydelser eller

ydelser, der i praksis udbetales i flere år i træk, SL § 4 c.

Dette gælder dog ikke i de tilfælde hvor en fond for en af de i fonden

begunstigede betaler indskud til en pensionsordning med løbende udbetalinger,

PL § 56, stk.1.

Overgangsregler

Der er ikke i forbindelse med gennemførelsen af de nye regler i

PL og LL vedtaget overgangsregler, hverken for fonds, til hvilke

fradragsret tidligere har bestået efter LL eller for fonds, der har været

godkendt efter RFL. Herefter vil fradragsret efter 1.1.1972 for

bidrag både til fonds oprettet før dette tidspunkt og til fonds oprettet

efter dette tidspunkt være betinget af, at fondens vedtægter er

godkendt af statsskattedirektoratet med virkning for tiden efter

1.1.1972, idet der i LL § 14 F, stk.5 udtrykkelig anføres, at fradrag for

ydelser m.v. til hjælpe- og understøttelsesfonds fra 1.1.1972 ikke mere kan

støttes på reglen om fradrag for aftægtsydelser og bidrag i henhold til en

forpligtelseserklæring efter den almindelige regel i LL § 14, stk.2.

En hjælpe- og understøttelsesfond der var godkendt efter RFL §

21, ønskedes opløst, og midlerne overført til en senere oprettet

understøttelsesfond inden for den pågældende virksomhed. Det blev afslået, da

den nye fond ikke var og heller ikke ønskedes godkendt efter ligningslovens §

14 F eller PL § 52, skd.65.144.

Lignende dokumenter