Spring til indhold

Retsinformation

Salg af ejerlejligheder ikke fritaget for beskatning

AFG nr 9644 af 24/04/2007AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet18. juli 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Salg af ejerlejligheder ikke fritaget for

beskatning

Spørgsmål

Vil A's ejendom,

beliggende B, være omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk.

1, hvis den sælges i 2007 eller senere?

Vil A's ejendom

beliggende C, være omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk.

2, hvis den sælges i 2006 eller senere?

Svar

Nej. Se sagsfremstilling

og begrundelse.

Nej. Se sagsfremstilling

og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A har fra den 1.

november ejet og beboet ejendom D. Ejendommen har været anvendt som fast

beboelse

for familien. Ejendommen blev solgt med overtagelse den 15. juni 2006.

Køberen

er, efter fortrydelsesfristens udløb, sprunget fra aftalen, hvilket skyldtes

at

han ikke har kunnet finansiere købet. Ejendommen blev derfor endnu engang sat

til salg.

Spørgerne ejer

endvidere en ejerlejlighed beliggende B, der blev købt til en pris på

2.400.000

kr. i juli 2003 med overtagelsesdatoen den 1. august 2003.

Den 18. august

2003 blev ejendommen udlejet til A's datter E, samt 2 andre personer. De 2

Læs alt

andre er opsagt og fraflyttet, således at kun datteren bor der. Lejeforholdet

begyndte ifølge lejekontrakten den 1. september 2003.

I

lejekontraktens § 2 blev der tilføjet en bemærkning om, at lejemålet er

gældende fra den 1. september 2003 til den 1. september 2005.

Det fremgår dog

ikke af lejekontraktens § 11, at spørgerne har aftalt særlige, individuelle

vilkår.

Ifølge SKATs

oplysninger bebor E dog stadigvæk ejendommen beliggende B. Det fremgår

yderligere

af SKATs oplysninger, at spørgerne den 21. oktober 2006 blev tilmeldt

adressen

på B.

Der blev

fremlagt erklæring fra E, dateret den 1. oktober 2007. Ifølge erklæringen har

E

fremlejet lejligheden til spørgerne for perioden fra den 1. oktober 2006 til

den 1. april 2007.

Ejerlejligheden

C ejes med 50 % af hver ægtefælle. Lejligheden er uden bopælspligt og blev

overtaget

den 1. august 2005, til en pris på 3.300.000 kr.

Repræsentanten

har oplyst, at spørgerne har anvendt lejligheden som ferielejlighed i ferie

og

weekender, samt at lejligheden ikke på noget tidspunkt har været udlejet. I

fortsættelse heraf har repræsentanten anført, at spørgerne efter

indflytningen

i lejligheden i B vil benytte sommerlejligheden i mindre omfang, idet

spørgerne

nu dagligt opholder sig i København. Lejligheden vil dog ikke af den grund

blive udlejet.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til

sagsfremstilling

For så vidt

angår spørgsmål nr. 1, har repræsentanten anført, at der er tale om en

lejlighed med helårsstatus. Spørgerne har endnu ikke beboet ejendommen, men

vil

efter salget af deres nuværende helårsbolig, flytte ind i lejligheden, som

herefter skal anvendes som helårsbolig for familien.

Indflytningen i

lejligheden vil medføre, at lejligheden ved et senere salg vil blive omfattet

af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Repræsentanten

lægger i den forbindelse vægt på, at spørgerne ikke har anden helårsbolig til

rådighed og at deres hidtidige helårsbolig er solgt.

Repræsentanten

har dernæst tilkendegivet, at spørgerne på nuværende tidspunkt ikke har

planer

om salg af ejendommen.

For så vidt

angår spørgsmål nr. 2, har repræsentanten anført, at lejligheden er uden

bopælspligt,

hvilket indebærer, at reglerne for sommerboliger som udgangspunkt vil finde

anvendelse.

Anvendelsen af sommerhusreglen,

som medfører skattefrihed på avancen, kræver, at sommerboligen har været

anskaffet med henblik på anvendelse som sommerbolig og at den rent faktisk

har

været anvendt som sommerbolig, af ejeren.

Repræsentanten

har dernæst anført, at ejendommen teoretisk kan sælges skattefrit efter blot

en

kort ejertid, da der ikke stilles specielle krav til anvendelsesperiodens

længde. I praksis kan man opleve, at ejertiden og dermed anvendelsesperioden

reelt har en indflydelse.

Da spørgerne

rent faktisk har anvendt lejligheden som sommer- og feriebolig, vil

lejligheden

ved et salg i 2006 eller senere blive omfattet af

ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Det forhold, at

lejligheden i den kommende periode alene vil blive anvendt i mindre omfang

fører ikke til noget andet resultat.

SKATs

indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

I henhold til

ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1 skal fortjeneste ved afståelse af

fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst.

Loven indeholder

en undtagelse til denne regel, idet ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk.

1, bestemmer, at fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og

ejerlejligheder ikke skal medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent

til

bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode,

hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne

for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke.

Det er således

en betingelse for skattefritagelsen, at den pågældende bolig har tjent til

bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele ejerperioden.

Ifølge det

oplyste har spørgerne den 1. august 2003 overtaget lejligheden, beliggende B.

Lejligheden blev allerede den 18. august 2003 udlejet til A's datter E,

således

at lejeforholdet ifølge den indgående lejekontrakt påbegyndte den 1.

september

2003.

SKAT må således

konstatere, at lejligheden blev udlejet umiddelbart efter, at spørgerne har

erhvervet lejligheden.

Parterne har i

lejekontraktens § 2 tilføjet en påtegning om, at lejemålet er gældende fra

den

1. september 2003 til den 1. september 2005. I henhold til SKATs egne

oplysninger bebor E dog stadigvæk ejendommen, beliggende B.

SKAT bemærker,

at parterne ikke har anført nogen særlige vilkår, herunder oplysninger om

lejeforholdets tidsbegrænsninger, i lejekontraktens § 11. Dernæst bemærker

SKAT, at E stadigvæk beboer ejendommen. SKAT vurderer således, at E's

lejeforhold skal betragtes som tidsubegrænset, idet det fremgår af lejelovens

§

80, stk. 2, at såfremt lejeren med udlejerens vidende benytter det lejede i

mere end 1 måned efter den aftalte lejetids udløb, uden at udlejeren har

opfordret lejeren til at flytte, fortsætter lejeforholdet uden

tidsbegrænsning.

Det fremgår

endvidere, af den fremlagte erklæring fra E, at lejligheden blev fremlejet

til

spørgerne i perioden fra den 1. oktober 2006 til den 1. april 2007. SKAT skal

dog fremhæve, at E ligeledes har beboet lejligheden i denne periode, og at

spørgerne blev tilmeldt adressen den 21. oktober 2006, samt at der er tale om

en

"c/o" adresse.

SKAT er således

af den opfattelse, at fremlejen kun har været muligt på grund af

familiemæssige

forbindelse mellem spørgerne og E.

SKAT vurderer

således, at spørgerne ved at leje lejligheden af A's datter ikke har opfyldt

kravet

i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 om, at den pågældende bolig har

tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele

ejerperioden.

SKAT indstiller

derfor, at spørgsmålet 1 besvares benægtede.

Spørgsmål 2

Som anført

ovenfor skal fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og

ejerlejligheder i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1,

ikke

medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller

dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet

ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås

skattefrit. Reglerne gælder også for sommerhusejendomme og lign., som ejeren

eller dennes husstand har benyttet til privat formål i en del af eller hele

den

periode, hvori denne har ejet ejendommen, jf. § 8, stk. 2, i

ejendomsavancebeskatningsloven.

For at reglerne

i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, kan anvendes, kræves det, at

der

er tale om sommerhusejendomme eller lignende.

Told- og

Skattestyrelsen har i en kommentar (TfS1998,122) til en Ligningsrådsafgørelse

(TfS1998, 118) udtalt, at det er Styrelsens opfattelse, at helårshuse kun kan

omfattes af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, hvis huset er købt

som

og rent faktisk anvendt som sommerbolig. Det er ejeren, der må

sandsynliggøre,

at helårshuset er erhvervet til brug for sommerbolig.

I den konkrete

sag er der efter det oplyste tale om en ejerlejlighed, der er uden

bopælspligt

og formelt kan anvendes til helårsbeboelse, hvis ejeren flytter ind i boligen

og tilmelder sig Folkeregisteret på adressen.

Da det ved en

tilmelding til Folkeregisteret er muligt at få ændret ejerlejlighedens status

til en helårsbolig med bopælspligt, er det SKAT's opfattelse, at der er tale

om

en helårsbolig, der er omfattet af § 8, stk. 1, i

ejendomsavancebeskatningsloven.

Hvorvidt denne

ejerlejlighed vil kunne omfattes af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk.

2, afhænger derfor af, om ejerlejligheden er købt med henblik på anvendelse

af

sommerbolig, og om lejligheden rent faktisk også er anvendt som sommerbolig.

Det fremgår af

sagen, at spørgerne erhvervede ejerlejligheden, beliggende C ved skøde,

tinglyst

den 25. oktober 2005.

Herudover

fremgår det af sagen, at spørgerne fra den 1. november 1998 til den 21.

oktober

2006 har haft folkeregisteradresse på D. Afstanden fra den tidligere bopæl i

D

til C er få km med en kort transporttid.

Det er herefter

SKAT's opfattelse, at det ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at det

primære formål med erhvervelsen af ejerlejligheden i C har været at benytte

lejligheden som sommerbolig. Henset til, at skatteyder i en årrække har haft

fast bopæl i kort afstand fra den netop erhvervede ejerlejlighed, indebærer

dette, at der er formodning for, at det primære formål med erhvervelsen ikke

har været at anskaffe en sommerbolig.

Det er endvidere

oplyst, at spørgerne i forbindelse med afståelse af ejendommen i D, er

flyttet

ind hos A's datter, boende B.

SKAT vurderer

således, at spørgerne ønsker at bevare lejlighedens handelsværdi, hvilket

betyder,

at lejligheden, beliggende på C af spørgerne blev betragtet som et

investeringsobjekt, idet det forhold, at lejligheden er uden bopælspligt

influerer på ejendommens pris, og udvider kredsen af potentielle købere og

idet

lejligheder uden bopælspligt eksempelvis kan sælges til personer uden

skattepligt til Danmark.

SKAT finder

derfor ikke, at den omhandlede ejerlejlighed kan omfattes af § 8, stk. 2, i

ejendomsavancebeskatningsloven.

Det indstilles,

at spørgsmålet 2 besvares benægtede.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet

tiltrådte SKATs indstilling.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Nærværende

bindende svar gælder i 5 år fra afgørelsens dato.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter