Salg af ejerlejligheder ikke fritaget for beskatning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Salg af ejerlejligheder ikke fritaget for
beskatning
Spørgsmål
Vil A's ejendom,
beliggende B, være omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk.
1, hvis den sælges i 2007 eller senere?
Vil A's ejendom
beliggende C, være omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk.
2, hvis den sælges i 2006 eller senere?
Svar
Nej. Se sagsfremstilling
og begrundelse.
Nej. Se sagsfremstilling
og begrundelse.
Beskrivelse af de faktiske forhold
A har fra den 1.
november ejet og beboet ejendom D. Ejendommen har været anvendt som fast
beboelse
for familien. Ejendommen blev solgt med overtagelse den 15. juni 2006.
Køberen
er, efter fortrydelsesfristens udløb, sprunget fra aftalen, hvilket skyldtes
at
han ikke har kunnet finansiere købet. Ejendommen blev derfor endnu engang sat
til salg.
Spørgerne ejer
endvidere en ejerlejlighed beliggende B, der blev købt til en pris på
2.400.000
kr. i juli 2003 med overtagelsesdatoen den 1. august 2003.
Den 18. august
2003 blev ejendommen udlejet til A's datter E, samt 2 andre personer. De 2
Læs alt
andre er opsagt og fraflyttet, således at kun datteren bor der. Lejeforholdet
begyndte ifølge lejekontrakten den 1. september 2003.
I
lejekontraktens § 2 blev der tilføjet en bemærkning om, at lejemålet er
gældende fra den 1. september 2003 til den 1. september 2005.
Det fremgår dog
ikke af lejekontraktens § 11, at spørgerne har aftalt særlige, individuelle
vilkår.
Ifølge SKATs
oplysninger bebor E dog stadigvæk ejendommen beliggende B. Det fremgår
yderligere
af SKATs oplysninger, at spørgerne den 21. oktober 2006 blev tilmeldt
adressen
på B.
Der blev
fremlagt erklæring fra E, dateret den 1. oktober 2007. Ifølge erklæringen har
E
fremlejet lejligheden til spørgerne for perioden fra den 1. oktober 2006 til
den 1. april 2007.
Ejerlejligheden
C ejes med 50 % af hver ægtefælle. Lejligheden er uden bopælspligt og blev
overtaget
den 1. august 2005, til en pris på 3.300.000 kr.
Repræsentanten
har oplyst, at spørgerne har anvendt lejligheden som ferielejlighed i ferie
og
weekender, samt at lejligheden ikke på noget tidspunkt har været udlejet. I
fortsættelse heraf har repræsentanten anført, at spørgerne efter
indflytningen
i lejligheden i B vil benytte sommerlejligheden i mindre omfang, idet
spørgerne
nu dagligt opholder sig i København. Lejligheden vil dog ikke af den grund
blive udlejet.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til
sagsfremstilling
For så vidt
angår spørgsmål nr. 1, har repræsentanten anført, at der er tale om en
lejlighed med helårsstatus. Spørgerne har endnu ikke beboet ejendommen, men
vil
efter salget af deres nuværende helårsbolig, flytte ind i lejligheden, som
herefter skal anvendes som helårsbolig for familien.
Indflytningen i
lejligheden vil medføre, at lejligheden ved et senere salg vil blive omfattet
af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.
Repræsentanten
lægger i den forbindelse vægt på, at spørgerne ikke har anden helårsbolig til
rådighed og at deres hidtidige helårsbolig er solgt.
Repræsentanten
har dernæst tilkendegivet, at spørgerne på nuværende tidspunkt ikke har
planer
om salg af ejendommen.
For så vidt
angår spørgsmål nr. 2, har repræsentanten anført, at lejligheden er uden
bopælspligt,
hvilket indebærer, at reglerne for sommerboliger som udgangspunkt vil finde
anvendelse.
Anvendelsen af sommerhusreglen,
som medfører skattefrihed på avancen, kræver, at sommerboligen har været
anskaffet med henblik på anvendelse som sommerbolig og at den rent faktisk
har
været anvendt som sommerbolig, af ejeren.
Repræsentanten
har dernæst anført, at ejendommen teoretisk kan sælges skattefrit efter blot
en
kort ejertid, da der ikke stilles specielle krav til anvendelsesperiodens
længde. I praksis kan man opleve, at ejertiden og dermed anvendelsesperioden
reelt har en indflydelse.
Da spørgerne
rent faktisk har anvendt lejligheden som sommer- og feriebolig, vil
lejligheden
ved et salg i 2006 eller senere blive omfattet af
ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.
Det forhold, at
lejligheden i den kommende periode alene vil blive anvendt i mindre omfang
fører ikke til noget andet resultat.
SKATs
indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
I henhold til
ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1 skal fortjeneste ved afståelse af
fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst.
Loven indeholder
en undtagelse til denne regel, idet ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk.
1, bestemmer, at fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og
ejerlejligheder ikke skal medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent
til
bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode,
hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne
for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke.
Det er således
en betingelse for skattefritagelsen, at den pågældende bolig har tjent til
bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele ejerperioden.
Ifølge det
oplyste har spørgerne den 1. august 2003 overtaget lejligheden, beliggende B.
Lejligheden blev allerede den 18. august 2003 udlejet til A's datter E,
således
at lejeforholdet ifølge den indgående lejekontrakt påbegyndte den 1.
september
2003.
SKAT må således
konstatere, at lejligheden blev udlejet umiddelbart efter, at spørgerne har
erhvervet lejligheden.
Parterne har i
lejekontraktens § 2 tilføjet en påtegning om, at lejemålet er gældende fra
den
1. september 2003 til den 1. september 2005. I henhold til SKATs egne
oplysninger bebor E dog stadigvæk ejendommen, beliggende B.
SKAT bemærker,
at parterne ikke har anført nogen særlige vilkår, herunder oplysninger om
lejeforholdets tidsbegrænsninger, i lejekontraktens § 11. Dernæst bemærker
SKAT, at E stadigvæk beboer ejendommen. SKAT vurderer således, at E's
lejeforhold skal betragtes som tidsubegrænset, idet det fremgår af lejelovens
§
80, stk. 2, at såfremt lejeren med udlejerens vidende benytter det lejede i
mere end 1 måned efter den aftalte lejetids udløb, uden at udlejeren har
opfordret lejeren til at flytte, fortsætter lejeforholdet uden
tidsbegrænsning.
Det fremgår
endvidere, af den fremlagte erklæring fra E, at lejligheden blev fremlejet
til
spørgerne i perioden fra den 1. oktober 2006 til den 1. april 2007. SKAT skal
dog fremhæve, at E ligeledes har beboet lejligheden i denne periode, og at
spørgerne blev tilmeldt adressen den 21. oktober 2006, samt at der er tale om
en
"c/o" adresse.
SKAT er således
af den opfattelse, at fremlejen kun har været muligt på grund af
familiemæssige
forbindelse mellem spørgerne og E.
SKAT vurderer
således, at spørgerne ved at leje lejligheden af A's datter ikke har opfyldt
kravet
i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 om, at den pågældende bolig har
tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele
ejerperioden.
SKAT indstiller
derfor, at spørgsmålet 1 besvares benægtede.
Spørgsmål 2
Som anført
ovenfor skal fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og
ejerlejligheder i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1,
ikke
medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller
dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet
ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås
skattefrit. Reglerne gælder også for sommerhusejendomme og lign., som ejeren
eller dennes husstand har benyttet til privat formål i en del af eller hele
den
periode, hvori denne har ejet ejendommen, jf. § 8, stk. 2, i
ejendomsavancebeskatningsloven.
For at reglerne
i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, kan anvendes, kræves det, at
der
er tale om sommerhusejendomme eller lignende.
Told- og
Skattestyrelsen har i en kommentar (TfS1998,122) til en Ligningsrådsafgørelse
(TfS1998, 118) udtalt, at det er Styrelsens opfattelse, at helårshuse kun kan
omfattes af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, hvis huset er købt
som
og rent faktisk anvendt som sommerbolig. Det er ejeren, der må
sandsynliggøre,
at helårshuset er erhvervet til brug for sommerbolig.
I den konkrete
sag er der efter det oplyste tale om en ejerlejlighed, der er uden
bopælspligt
og formelt kan anvendes til helårsbeboelse, hvis ejeren flytter ind i boligen
og tilmelder sig Folkeregisteret på adressen.
Da det ved en
tilmelding til Folkeregisteret er muligt at få ændret ejerlejlighedens status
til en helårsbolig med bopælspligt, er det SKAT's opfattelse, at der er tale
om
en helårsbolig, der er omfattet af § 8, stk. 1, i
ejendomsavancebeskatningsloven.
Hvorvidt denne
ejerlejlighed vil kunne omfattes af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk.
2, afhænger derfor af, om ejerlejligheden er købt med henblik på anvendelse
af
sommerbolig, og om lejligheden rent faktisk også er anvendt som sommerbolig.
Det fremgår af
sagen, at spørgerne erhvervede ejerlejligheden, beliggende C ved skøde,
tinglyst
den 25. oktober 2005.
Herudover
fremgår det af sagen, at spørgerne fra den 1. november 1998 til den 21.
oktober
2006 har haft folkeregisteradresse på D. Afstanden fra den tidligere bopæl i
D
til C er få km med en kort transporttid.
Det er herefter
SKAT's opfattelse, at det ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at det
primære formål med erhvervelsen af ejerlejligheden i C har været at benytte
lejligheden som sommerbolig. Henset til, at skatteyder i en årrække har haft
fast bopæl i kort afstand fra den netop erhvervede ejerlejlighed, indebærer
dette, at der er formodning for, at det primære formål med erhvervelsen ikke
har været at anskaffe en sommerbolig.
Det er endvidere
oplyst, at spørgerne i forbindelse med afståelse af ejendommen i D, er
flyttet
ind hos A's datter, boende B.
SKAT vurderer
således, at spørgerne ønsker at bevare lejlighedens handelsværdi, hvilket
betyder,
at lejligheden, beliggende på C af spørgerne blev betragtet som et
investeringsobjekt, idet det forhold, at lejligheden er uden bopælspligt
influerer på ejendommens pris, og udvider kredsen af potentielle købere og
idet
lejligheder uden bopælspligt eksempelvis kan sælges til personer uden
skattepligt til Danmark.
SKAT finder
derfor ikke, at den omhandlede ejerlejlighed kan omfattes af § 8, stk. 2, i
ejendomsavancebeskatningsloven.
Det indstilles,
at spørgsmålet 2 besvares benægtede.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet
tiltrådte SKATs indstilling.
Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode
Nærværende
bindende svar gælder i 5 år fra afgørelsens dato.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Om klageren kan sælge 2 lejligheder skattefrit efter henholdsvis ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 og stk. 2 Landsskatteretten · 20. marts 2009
- Salg af bolig ikke fritaget for beskatning Retsinformation · 20. juli 2007
- Salg af bevis til boligforening og efterfølgende køb og salg af den pågældende lejlighed som ejerlejlighed Retsinformation · 19. oktober 2006
- Bindende svar på, hvorvidt klageren kan sælge en ejendom skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2 Landsskatteretten · 15. februar 2011
- Bindende svar – "Om I skal betale skat af et eventuelt overskud, hvis I nu sælger jeres ejerlejlighed beliggende Y1-vej, Y1-by når I brugt den som… Landsskatteretten · 17. februar 2010
- Ejendomsavancebeskatningslovens § 8 Landsskatteretten · 10. december 2009
Lignende dokumenter
- Salg af ejerlejlighed ikke fritaget for beskatning Retsinformation · 21. marts 2007
- En lejlighed kunne ikke sælges skattefrit som fritidsbolig Retsinformation · 15. januar 2007
- Andelsforening erhvervelse af andelsbolig som ejerlejlighed Retsinformation · 18. juli 2007
- Beskatning ved afståelse af byggeret til opførelse af ejerlejligheder i ny tagetage på ejerlejlighedsejendom Retsinformation · 21. juni 2004
- Salg af bevis til boligforening og efterfølgende køb og salg af den pågældende lejlighed som ejerlejlighed Retsinformation · 19. oktober 2006
- Eventuel fortjeneste ved salg af hotelejerlejlighed, hvor ejer har haft op til 5 ugers brugsret årligt, er skattepligtig – ejer anses ikke for at drive momspligtig hotelvirksomhed Retsinformation · 11. juli 2008