Bekendtgørelse af lov om leje
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 2.061 afgørelser
Huslejenævnene 1.858, Domsdatabasen 68, Landsskatteretten 64, Retsinformation 52, Det finansielle ankenævn 10, Klagenævn (Nævnenes Hus) 4
- § 113 a 836
- § 106 803
- § 47 473
- § 98 381
- § 49 333
- § 34 325
- § 58 303
- § 40 193
- § 53 148
- § 19 133
- § 48 107
- § 36 106
- § 20 97
- § 22 67
- § 59 a 66
De nyeste afgørelser
- Lejeforhold mv. i private boliger i almindelighed — Morsø Kommune Huslejenævnene · 15. marts 2022
- Afgørelse — Morsø Kommune Huslejenævnene · 15. marts 2022
- Huslejeregulering for mindre ejendomme og 80/20 ejendomme — Gladsaxe Kommune Huslejenævnene · 4. marts 2022
- Vedligeholdelse og mangler ved lejeforholdets begyndelse — Middelfart Kommune Huslejenævnene · 1. marts 2022
- Vedligeholdelse og mangler ved lejeforholdets begyndelse — Middelfart Kommune Huslejenævnene · 1. marts 2022
- Huslejefastsættelse efter lejelovens § 19, stk. 2 — Aarhus Kommune Huslejenævnene · 3. februar 2022
- Afgørelse — Lolland Kommune Huslejenævnene · 3. februar 2022
- Vedligeholdelse og mangler ved lejeforholdets begyndelse — Gladsaxe Kommune Huslejenævnene · 31. januar 2022
- Vedligeholdelse og mangler ved lejeforholdets begyndelse — Gladsaxe Kommune Huslejenævnene · 31. januar 2022
- Huslejefastsættelse efter lejelovens § 19, stk. 2 — Gladsaxe Kommune Huslejenævnene · 31. januar 2022
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om leje
Hermed bekendtgøres lov om leje, jf. lovbekendtgørelse
nr. 395 af 2. maj 2006, med de ændringer der følger af lov nr. 575
af
24. juni 2005 (§ 4), lov nr. 453 af 22. maj 2006 (§ 3), lov
nr. 538 af 8. juni 2006 (§ 85), lov nr. 1569 af 20. december 2006
(§
2), lov nr. 1584 af 20. december 2006 (§ 9) og lov nr. 90 af 31.
januar 2007 (§ 106). § 15, nr. 1, i lov nr. 606 af 24.
juni
2005 er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne først
træder
i kraft den 1. juli 2010, jf. lovens § 8, stk. 2. § 5 i lov
nr. 516 af 7. juni 2006 er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse,
da
tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringerne ikke er fastsat på tidspunktet
for udsendelsen af denne lovbekendtgørelse, jf. lovens § 13,
stk. 1.
Kapitel I
Lovens anvendelsesområde
§ 1.
Loven
gælder for leje - herunder fremleje - af hus eller husrum.
Stk. 2.
Loven
gælder, selv om lejen skal betales med andet end penge, herunder ved arbejde.
Stk. 3.
Loven
gælder dog ikke for aftaler om leje af bolig med fuld kost eller for aftaler
mellem et hotel og dets gæster.
Læs alt
Stk. 4.
Loven
gælder endvidere for leje af ustøttede private plejeboliger. Reglerne i
§ 53, stk. 2, 2. pkt., og kapitel XVI gælder dog ikke for ustøttede
private plejeboliger.
Stk. 5.
Ustøttede
private plejeboliger, jf. stk. 4, er tidligere institutionspladser i
plejehjem og beskyttede boliger, der den 31. december 2002 var omfattet af
§ 140 i lov om social service, og som kommunalbestyrelsen har omdannet
til
ustøttede private plejeboliger.
§ 2.
Loven
gælder ikke i det omfang, lejeforholdet er omfattet af særlige regler i anden
lovgivning.
Stk. 2.
Loven
gælder ikke i det omfang, lejeforholdet er et led i et ansættelsesforhold
under
staten eller under en institution, hvortil staten yder tilskud, når løn- og
andre ansættelsesvilkår er godkendt af staten. Loven gælder heller ikke
lejeforhold, der er et led i et ansættelsesforhold under en region, en
kommune
eller under en selvejende institution, hvormed en region eller en kommune har
indgået overenskomst om institutionens drift, når løn og andre
ansættelsesvilkår er godkendt af Kommunernes Lønningsnævn eller er aftalt med
eller fastsat af Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Stk. 3.
Loven
gælder ikke for leje af boliger, som er omfattet af § 1 i lov om leje af
almene boliger.
Stk. 4.
Loven
gælder ikke for lejeforhold, som er omfattet af lov om leje af
erhvervslokaler
m.v.
§ 3.
Lovens
regler om beboelseslejligheder finder også anvendelse, når en lejlighed
delvis
er udlejet til andet end beboelse. §§ 47-53, 58 og 59 gælder dog ikke
for
lokaler omfattet af § 1, stk. 2, i lov om leje af erhvervslokaler
m.v.
Kapitel II
Lejeaftalen
§ 4.
En
lejeaftale og andre aftaler om det lejede skal udfærdiges skriftligt, når en
af
parterne kræver det.
Stk. 2.
Hvis udlejer
og lejer eller udlejer og beboerrepræsentation ønsker at give hinanden
mulighed
for udveksling af digitale dokumenter, som kan gøres læselige ved
frembringelse
af skrifttegn og lagres på et varigt medie, i tilfælde, hvor der i denne lov
eller i lov om midlertidig regulering af boligforholdene kapitel II-V stilles
krav om skriftlighed, eller hvor der i loven foreskrives en meddelelsespligt
mellem parterne, der ikke hensigtsmæssigt lader sig gennemføre på andre måder
end skriftligt, skal dette aftales mellem parterne. Denne aftale kan til
enhver
tid opsiges uden varsel. Det kan ikke aftales, at meddelelser efter § 87
og § 93, stk. 2, afgives som digitale dokumenter.
Stk. 3.
En
lejeaftale anses for indgået på lovens vilkår i det omfang, der ikke
udtrykkeligt er fastsat andet i aftalen.
Stk. 4.
Er lejens
størrelse ikke aftalt, anses den for at udgøre det beløb, der er rimeligt
under
hensyn til det lejedes værdi, jf. § 47, stk. 2, eller § 47 a.
Stk. 5.
Ønsker
udlejeren at opkræve en leje, hvor afkastet beregnes efter § 9,
stk. 2, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, skal det
fremgå af lejeaftalen, hvornår den aftalte leje senest er fastsat efter
§ 7 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, samt i aftalen
skønsmæssigt angives størrelsen af den leje, der maksimalt kan beregnes for
lejemålet på tidspunktet for lejeaftalens indgåelse. Det skal tillige fremgå,
om den aftalte leje er nedsat i henhold til § 7, stk. 2, i lov om
midlertidig regulering af boligforholdene.
Stk. 6.
For
lokaler, der udelukkende anvendes til andet end beboelse, skal det
udtrykkeligt
specificeret fremgå af lejeaftalen, hvilke udgifter lejeren ud over lejen
skal
betale vedrørende det lejede. Dette gælder dog ikke for udgiftsarter, der
ikke
er kendte ved lejeaftalens indgåelse. Den anslåede størrelse af den enkelte
udgift skal være angivet. Indeholder lejeaftalen ikke disse oplysninger, kan
udlejer ikke opkræve de pågældende udgifter.
Stk. 7.
For lokaler
som nævnt i stk. 4 skal det endvidere udtrykkeligt specificeret fremgå
af
lejeaftalen, hvilke udgifter der ud over brændsel indgår i varmeregnskabet.
Stk. 4, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 4 a.
For
lejemål, som er ombygget efter den tidligere gældende lov om privat
byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 1. februar 1996 med senere
ændring, eller efter kapitel 5 i den tidligere gældende lov om byfornyelse,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003, og hvor lejeforhøjelse er
beregnet efter samme love, skal det udtrykkeligt oplyses i lejeaftalen, at
lejemålet
er ombygget i henhold til lov om privat byfornyelse eller efter kapitel 5 i
den
tidligere gældende lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af
7.
april 2003. Såfremt der efter samme love ydes tilskud til nedsættelse af
lejeforhøjelsen for lejemålet, skal det udtrykkeligt oplyses i lejeaftalen,
med
hvilket beløb tilskud ydes for de enkelte betalingsterminer i hele
tilskudsperioden.
Stk. 2.
Har
udlejeren helt eller delvis undladt at give de i stk. 1 omtalte
oplysninger, kan der ikke opkræves lejeforhøjelse efter de særlige regler i
lov
om privat byfornyelse eller i kapitel 5 i lov om byfornyelse. Er
lejeforhøjelse
opkrævet, uanset at oplysningerne ikke er givet, kan lejeren kræve
lejeforhøjelsen tilbagebetalt. § 6, stk. 3, 2. og 3. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
§ 5.
Anvendes
der blanketter ved indgåelse af lejeaftaler, skal bestemmelser, der pålægger
lejeren større forpligtelser eller giver lejeren mindre rettigheder end
angivet
i loven, fremhæves for at være gyldige.
Stk. 2.
Ved indgåelse
af lejeaftale om beboelseslejligheder eller enkelte værelser til beboelse må
blanketter kun anvendes, hvis de er autoriserede ved aftale mellem
landsomfattende sammenslutninger af henholdsvis grundejerforeninger og
lejerforeninger eller af socialministeren. Anvendes en blanket, der ikke er
autoriseret, er bestemmelser, der pålægger lejeren større forpligtelser eller
giver lejeren mindre rettigheder end angivet i loven, ugyldige.
Socialministeren fastsætter efter forhandling med landsomfattende
sammenslutninger
af henholdsvis grundejerforeninger og lejerforeninger nærmere regler om
udarbejdelse af autoriserede standardblanketter for lejeaftaler.
Stk. 3.
Reglerne i
stk. 1 og 2 gælder også for andre skriftlige lejeaftaler, der indeholder
ensartede lejevilkår for flere lejere i samme ejendom, når de fremtræder på
en
sådan måde, at lejeren må opfatte dem som standardiserede.
§ 6.
Ved
udlejning til beboelse, ved formidling af sådanne lejeforhold eller ved
bytning
af beboelseslejligheder er det ikke tilladt at modtage eller kræve vederlag
fra
lejeren eller at betinge sig, at lejeren indgår anden retshandel, som ikke er
et led i lejeaftalen.
Stk. 2.
Bestemmelsen
i stk. 1 omfatter ikke vederlag for afståelse af en forretning eller
vederlag for at formidle afståelsen.
Stk. 3.
Beløb, der
er betalt i strid med stk. 1, kan kræves tilbagebetalt. Beløbet
forrentes
fra forfaldsdagen med en årlig rente, der svarer til den rente, der er
fastsat
efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.
Når særlige forhold begrunder det, kan boligretten bestemme, at der skal
betales en højere eller lavere rente.
Stk. 4.
Overtrædelse
af stk. 1 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 5.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 7.
Lejeres
rettigheder efter reglerne i denne lov er gyldige mod enhver uden
tinglysning.
Det samme gælder aftaler om forudbetaling af leje, indskud, depositum el.
lign., når disse beløb tilsammen ikke overstiger et halvt års leje. Ved
lejeforholdets ophør skal lejerens krav efter 1. og 2. pkt. være gjort
gældende
ved sagsanlæg inden 1 år fra ophørstidspunktet.
Stk. 2.
En lejer,
der ved aftale har erhvervet videregående rettigheder, f. eks. aftalt
uopsigelighed, afståelsesret eller ret til at få godtgørelse efter § 63
ved fraflytning, kan kræve aftalen tinglyst. Den tinglyste aftale respekterer
størst mulige offentlige lån samt de øvrige pantehæftelser og byrder, som var
tinglyst ved aftalens anmeldelse til tinglysning.
Stk. 3.
Har ejeren
ikke ladet aftalen tinglyse senest 1 uge efter, at lejeren har forlangt det,
har lejeren ret til at lade aftalen tinglyse.
Stk. 4.
Når
lejeforholdet er ophørt, skal lejeren lade den tinglyste aftale aflyse. Har
lejeren ikke ladet aftalen aflyse senest 1 uge efter, at udlejeren har
forlangt
det, har udlejeren ret til at lade aftalen aflyse.
§ 8.
Reglerne
i §§ 4-6 og i § 7, stk. 1 og 3, kan ikke ved aftale fraviges
til
skade for lejeren.
Kapitel III
Mangler ved det lejede
§ 9.
Udlejeren
skal stille det lejede til lejerens rådighed i god og forsvarlig stand fra
det
aftalte tidspunkt for lejeforholdets begyndelse og i hele lejeperioden. På
overtagelsestidspunktet skal det lejede være rengjort, ruderne skal være
hele,
og alle udvendige døre skal være forsynet med brugelige låse med tilhørende
nøgler.
Stk. 2.
Såfremt
udlejeren sammen med lejeren i forbindelse med indflytning foretager
gennemgang
af en beboelseslejlighed, skal udlejeren i ejendomme med beboerrepræsentation
med en rimelig frist skriftligt indkalde beboerrepræsentanterne til at
deltage
i gennemgangen. Udarbejdes der på grundlag af gennemgangen en
indflytningsrapport, skal beboerrepræsentanterne og lejeren have tilsendt
kopi
deraf.
Stk. 3.
Socialministeren
fastsætter efter forhandling med landsomfattende sammenslutninger af
grundejerforeninger og lejerforeninger nærmere regler om udarbejdelse af
standardblanketter for indflytningsrapporter.
§ 10.
Er
det lejede ikke fuldført ved lejeaftalens indgåelse, og er
overtagelsestidspunktet ikke aftalt, kan lejeren til enhver tid inden
overtagelsen hæve aftalen.
Stk. 2.
Er den
tidligere lejer ikke fraflyttet på overtagelsestidspunktet, kan lejeren kræve
et forholdsmæssigt afslag i lejen for den tid, det lejede eller en del deraf
ikke står til hans rådighed. Bliver hindringen ikke uden unødigt ophold
fjernet, efter at udlejeren er underrettet, kan lejeren hæve lejeaftalen. Han
kan endvidere kræve erstatning, medmindre udlejeren godtgør, at forsinkelsen
ikke skyldes noget forhold, for hvilket han er ansvarlig.
§ 11.
Er
det lejede ikke ved overtagelsen og under lejeforholdets bestående i den
stand,
som lejeren efter retsforholdet mellem ham og udlejeren kan kræve, og
afhjælper
udlejeren ikke straks mangelen efter påkrav derom, kan lejeren selv afhjælpe
den for udlejerens regning. Vedrører mangelen det lejedes forsyning med lys,
gas, varme, kulde el. lign., kan lejeren ved fogdens bistand skaffe sig
adgang
til ejendommens installationer for at afhjælpe mangelen.
Stk. 2.
Lejeren kan
kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen, så længe en mangel forringer det
lejedes værdi for lejeren.
§ 12.
Er
det lejede mangelfuldt som nævnt i § 11, og afhjælper udlejeren ikke
straks mangelen, eller kan den ikke afhjælpes inden for rimelig tid, kan
lejeren hæve lejeaftalen, hvis mangelen må anses for væsentlig eller
udlejeren
har handlet svigagtigt.
Stk. 2.
Er mangelen
afhjulpet, inden lejeren har hævet lejeaftalen, kan lejeren ikke senere
påberåbe sig mangelen som grund for ophævelse.
§ 13.
Lejeren
kan kræve erstatning, hvis det lejede ved aftalens indgåelse savnede
egenskaber, som må anses for tilsikrede, eller udlejeren har handlet
svigagtigt. Det samme gælder, hvis det lejede senere lider skade som følge af
udlejerens forsømmelse, eller der i øvrigt opstår hindringer eller ulemper
for
lejerens brugsret som følge af forhold, som udlejeren er ansvarlig for.
§ 14.
Er
det lejede mangelfuldt ved lejeforholdets begyndelse, skal lejeren for ikke
at
miste retten til at påberåbe sig mangelen senest 2 uger efter lejeforholdets
begyndelse meddele udlejeren, at han vil gøre den gældende. Dette gælder dog
ikke, hvis mangelen ikke kan erkendes ved anvendelse af sædvanlig
agtpågivenhed, eller udlejeren har handlet svigagtigt.
§ 15.
Er
brugen af det lejede helt eller delvis i strid med lovgivning, andre
offentlige
forskrifter, servitutter eller andre lignende rettigheder over ejendommen,
som
var gældende ved aftalens indgåelse, kan lejeren kræve et forholdsmæssigt
afslag i lejen og erstatning. Lejeren kan endvidere hæve lejeaftalen, såfremt
brugen indskrænkes væsentligt, eller udlejeren har handlet svigagtigt.
Stk. 2.
Stk. 1
gælder ikke, hvis lejeren vidste, at brugen var retsstridig, og heller ikke,
hvis hans ukendskab skyldes grov uagtsomhed. Endvidere finder stk. 1
ikke
anvendelse, hvis det retsstridige forhold ikke har medført nogen
indskrænkninger i lejerens brugsret, og udlejeren efter opfordring straks
bringer forholdet i orden.
Stk. 3.
Reglen i
§ 14 finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte mangler.
§ 16.
Bringes
et lejeforhold - bortset fra de i § 15 nævnte tilfælde - til ophør i
utide
på grund af andre rettigheder over ejendommen, kan lejeren kræve erstatning
af
udlejeren.
Stk. 2.
Bringes
lejeforholdet til ophør i utide, fordi det offentlige af sundhedsmæssige
eller
andre grunde nedlægger forbud mod lejerens brug, er lejeren kun pligtig at
betale leje til den dag, forbudet træder i kraft. Hvis forbudet kun begrænser
brugen på mindre væsentlig måde, kan lejeren dog kun kræve et forholdsmæssigt
afslag i lejen.
§ 17.
Bliver
det lejede ødelagt ved brand eller anden ulykke, bortfalder aftalen.
§ 18.
Reglerne
i §§ 10-17 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.
Kapitel IV
Vedligeholdelse
§ 19.
Udlejeren
skal holde ejendommen og det lejede forsvarligt vedlige. Alle indretninger
til
afløb og til forsyning med lys, gas, vand, varme og kulde skal holdes i god
og
brugbar stand.
Stk. 2.
Fornyelse
af tapet, maling, hvidtning eller anden istandsættelse som følge af
forringelse
ved slid og ælde skal foretages så ofte, det er påkrævet under hensyn til
ejendommens og det lejedes karakter, jf. dog § 22.
Stk. 3.
Udlejeren
skal ligeledes sørge for renholdelse og sædvanlig belysning af ejendommen og
adgangsvejene til det lejede, ligesom han skal renholde fortov, gård og andre
fælles indretninger.
§ 20.
Lejeren
skal i lejeperioden foretage vedligeholdelse og fornøden fornyelse af låse og
nøgler.
§ 21.
Når
en lejlighed er udlejet udelukkende til beboelse, anses udlejerens pligt til
at
vedligeholde lejligheden med hvidtning, maling og tapetsering for opfyldt,
når
han til dette formål løbende har afholdt de beløb, der skal anvendes hertil
efter reglerne i §§ 22 og 23.
§ 22.
Udlejeren
skal i hvert regnskabsår afsætte 29,00 kr. pr. m² bruttoareal på en
vedligeholdelseskonto for lejligheden. Beløbene afsættes med 1/12 månedsvis.
Det i 1. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang
årligt
med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf.
lov
om en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1.
pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en
12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår,
reguleringen
vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 2.
Har lejeren
ved aftale delvis overtaget pligten til at vedligeholde med tapet, hvidtning
og
maling, nedsættes det beløb, der afsættes på vedligeholdelseskontoen,
forholdsmæssigt.
Stk. 3.
Når
udlejeren har afholdt udgiften til hvidtning, maling og tapetsering og til
anden vedligeholdelse efter § 23, stk. 2, kan han fradrage den på
vedligeholdelseskontoen. Han skal samtidig give lejeren en skriftlig
opgørelse
over de afholdte udgifter samt oplysning om, hvilket beløb der herefter er
til
rådighed. Lejeren kan kræve dokumentation for de afholdte
vedligeholdelsesudgifter.
Stk. 4.
Inden 3
måneder efter hvert regnskabsårs afslutning skal udlejeren give lejeren
skriftlig meddelelse om, hvilket beløb der ved regnskabsårets afslutning var
til rådighed til lejlighedens vedligeholdelse. En negativ saldo kan ikke
overføres.
Stk. 5.
Undlader
udlejeren at efterkomme en anmodning om inden et fastsat tidspunkt at
fremlægge
regnskaber med bilag for de sidste 5 år, kan lejeren kræve lagt til grund, at
der på kontoen henstår et beløb, svarende til periodens hensættelse uden
fradrag for afholdte udgifter til vedligeholdelse.
§ 23.
Lejeren
kan kræve, at udlejeren foretager hvidtning, maling og tapetsering, når det
er
nødvendigt, og udgiften kan afholdes af det beløb, der er til rådighed på
vedligeholdelseskontoen.
Stk. 2.
Lejeren kan
endvidere kræve, at det beløb, hvormed saldoen på vedligeholdelseskontoen
overstiger et beløb svarende til de seneste 3 års samlede hensættelser,
anvendes til andre rimelige og hensigtsmæssige vedligeholdelsesarbejder i
lejligheden. Det er dog en betingelse, at lejligheden fremtræder i vel
vedligeholdt stand for så vidt angår hvidtning, maling og tapetsering.
Stk. 3.
Er
lejeaftalen opsagt af en af parterne, kan lejeren ikke fremsætte krav efter
stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Ved
genudlejning skal vedligeholdelseskontoen videreføres, og udlejeren skal
oplyse
den nye lejer om, hvilket beløb der ved lejeforholdets begyndelse er til
rådighed til vedligeholdelse.
Stk. 5.
Ved
ejerskifte overtager den nye udlejer vedligeholdelsespligten og viderefører
vedligeholdelseskontoen.
§ 24.
Reglerne
i §§ 21-23 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren, bortset
fra
aftale om, at lejeren overtager pligten til vedligeholdelse.
Kapitel V
Lejerens brug af det lejede
§ 25.
Lejeren
skal behandle det lejede forsvarligt.
Stk. 2.
Lejeren er
erstatningsansvarlig for skade, som forvoldes ved uforsvarlig adfærd af ham
selv, hans husstand eller andre, som han har givet adgang til det lejede.
Stk. 3.
Skader,
hvis udbedring er uopsættelig, skal lejeren straks anmelde til udlejeren.
Andre
skader skal han anmelde uden ugrundet ophold.
§ 26.
Lejeren
må ikke uden udlejerens samtykke bruge det lejede til andet formål end
aftalt.
Stk. 2.
Lejeren må
ikke uden udlejerens samtykke overlade brugen af det lejede eller nogen del
deraf til andre end medlemmer af sin husstand, jf. dog §§ 69 og 70.
§ 27.
Udlejeren
skal sørge for, at der hersker god orden i ejendommen og om fornødent ophæve
lejeforhold i de i § 93, stk. 1,
litra
g-i og l, nævnte tilfælde.
Stk. 2.
Lejeren
skal overholde de almindelige ordensregler, der gælder for ejendommen, og
skal
efterkomme andre rimelige påbud, der skal sikre god husorden og forsvarlig
brug
af det lejede, jf. § 79 a.
Stk. 3.
Lejeren
skal sørge for, at de pligter, der påhviler ham efter stk. 2, også
iagttages af de personer, for hvis handlinger han er ansvarlig efter
§ 25.
§ 28.
Lejeren
må ikke uden udlejerens samtykke foretage ændringer af det lejede eller
anbringe andre indretninger eller genstande end de i §§ 29 og 30 nævnte.
§ 29.
Lejeren
har ret til at foretage sædvanlige installationer i det lejede, medmindre
udlejeren kan godtgøre, at ejendommens el- og afløbskapacitet ikke er
tilstrækkelig til installationen. Lejeren skal give meddelelse til udlejeren,
inden han foretager installationen.
Stk. 2.
Lejeren har
ret til at anbringe radio- og fjernsynsantenne på ejendommen efter udlejerens
anvisning til modtagelse af radio- og tv-programmer, jf. dog stk. 3.
Lejeren har tilsvarende ret til at lade etablere kabelforbindelse til
fremføring af radio- og tv-programmer eller adgang til elektroniske
kommunikationstjenester i ejendommen, hvis der er mulighed for tilslutning
til
kabel-tv eller lignende fælles net i området. Ønsker flere lejere at etablere
samme programforsyning eller forsyning med adgang til elektroniske
kommunikationstjenester, kan disse beslutte, at opsætning af antenne eller
forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester skal ske i form
af et fællesanlæg.
Stk. 3.
Lejerens
ret efter stk. 2 gælder ikke, såfremt udlejeren godtgør, at anbringelsen
vil være til ulempe for ejendommen eller dens lejere. Retten gælder endvidere
ikke, hvis lejeren kan få adgang til et ønsket program enten gennem
udlejerens
fælles tv-forsyning eller gennem et af lejerne etableret fællesantenneanlæg.
Stk. 4.
Etablerer
lejeren en antenne på ejendommen, kan udlejer forlange, at lejeren indbetaler
et rimeligt depositum til sikkerhed for udgifter til nedtagning af antennen
og
retablering ved lejerens fraflytning, jf. stk. 7.
Stk. 5.
Ønsker
flere lejere at etablere en fællesantenne i ejendommen efter stk. 2, kan
udlejer forlange, at de pågældende lejere stifter en antenneforening, som
skal
stå for etablering og drift af fællesantenneanlægget. Der skal vælges en
bestyrelse for antenneforeningen. Det påhviler bestyrelsen at meddele
udlejer,
hvem der sidder i bestyrelsen, således at udlejer med frigørende virkning kan
henvende sig til disse angående spørgsmål vedrørende antenneanlægget.
Bestyrelsen skal samtidig sende et eksemplar af foreningens vedtægter til
udlejer. Antenneforeningen er erstatningsansvarlig for skade, der er
forårsaget
af fællesantenneanlægget.
Vedtægterne
skal indeholde bestemmelser om, at foreningen skal tegne en ansvarsforsikring
og en kaskoforsikring vedrørende antenneanlægget, samt at foreningen i
tilfælde
af ophør skal bære udgifterne til nedtagning af antenneanlægget og
retablering.
Udlejer kan forlange, at foreningen indbetaler et rimeligt depositum til
sikkerhed for udgifter til nedtagning af antenneanlægget og retablering.
Stk. 6.
Ved
væsentlig tilsidesættelse af de pligter, som er angivet i stk. 5, kan
udlejeren kræve fællesantenneanlægget nedtaget og retablering.
Stk. 7.
Stk. 5
og 6 gælder tilsvarende for lejernes etablering af fælles forsyning med
adgang
til elektroniske kommunikationstjenester.
Stk. 8.
Har lejeren
opsat egen antenne eller været tilsluttet fællesantenneanlæg efter
stk. 2,
kan udlejeren kræve lejerens antenne nedtaget og retablering, når lejeren
fraflytter lejemålet.
Stk. 9.
Lejeren af
en beboelseslejlighed eller et værelse til helårsbeboelse har ret til at
installere hjælpemidler m.v. efter bestemmelserne i § 102 i lov om
social
service, hvis kommunalbestyrelsen garanterer for betaling af
retableringsudgifter ved lejerens fraflytning. Lejeren skal underrette
udlejeren, før indretningen finder sted.
Stk. 10.
Lejeren er
erstatningsansvarlig for skade, der er forårsaget af de installationer, han
har
foretaget. Udlejeren kan kræve, at lejeren ved forsikring eller på anden måde
stiller fornøden sikkerhed for opfyldelsen af erstatningsansvaret.
§ 30.
Lejeren
har ret til at foretage skiltning på mure, døre og vinduer, der hører til det
lejede, i det omfang det er sædvanligt efter hans forretnings og ejendommens
art. Lejeren har endvidere ret til at anbringe markiser, udhængsskabe,
automater, varer o. lign. i sædvanligt omfang.
Stk. 2.
Lejeren af
en butik eller en beværtning skal holde forretningen åben og i forsvarlig
drift
i sædvanligt omfang. Det kan ikke pålægges lejere af forretninger i
butiksfællesskaber at holde åbent mandag til fredag efter kl. 20.00 og fra
lørdag kl. 17.00 til mandag kl. 6.00. Medmindre andet er aftalt i
lejeaftaler,
der er indgået forud for den 1. juli 2001, kan det i perioden fra den 1. juli
2005 til den 1. juli 2010 ikke pålægges lejere af forretninger i
butiksfællesskaber at holde åbent mere end ni søndage årligt, hvoraf de fire
søndage skal ligge i perioden 1. juli til 1. september og en søndag skal være
den sidste søndag før juleaftensdag. Hvis der i en lejeaftale indgået inden
den
1. juli 1995 er fastsat gyldige, individuelle vilkår om åbningstider, vil
disse
dog fortsat kunne gøres gældende indtil den 1. juli 2010.
§ 31.
Reglerne
i § 29 og § 30, stk. 2, 2. pkt., kan ikke fraviges til skade
for
lejeren.
Kapitel VI
Betaling af leje
§ 32.
Udlejeren
skal anvise et betalingssted her i landet. Er der ikke anvist et
betalingssted,
skal lejen betales på udlejerens bopæl her i landet. Indbetaling til et
pengeinstitut anses for betaling på det anviste betalingssted.
§ 33.
Lejen
kan kræves betalt månedsvis forud.
Stk. 2.
Er lejen
beregnet for en kortere periode end en måned, kan den kræves betalt forud for
den periode, den vedrører.
Stk. 3.
Forfalder
lejen til betaling på en helligdag, en lørdag eller grundlovsdag, udskydes
forfaldsdagen til den efterfølgende hverdag. Betaling anses for rettidig, når
den sker senest den 3. hverdag efter forfaldsdagen. Er denne hverdag en
lørdag,
er betaling den følgende hverdag rettidig.
Stk. 4.
Leje for
beboelseslejligheder og enkeltværelser til beboelse kan ikke kræves betalt
for
mere end 3 måneder ad gangen. Leje for ustøttede private plejeboliger kan
ikke
kræves betalt for mere end 1 måned ad gangen.
Stk. 5.
I tilfælde
af opsigelse eller ved det tidsbestemte lejeforholds udløb er lejeren kun
pligtig at betale leje for tiden indtil lejeforholdets ophør.
§ 34.
Udlejer
kan i lejeforhold om beboelseslejligheder og enkeltværelser til beboelse ved
lejemålets indgåelse som depositum kræve et beløb svarende til indtil 3
måneders leje. Beløbet henstår til sikkerhed for lejerens forpligtelser ved
fraflytning. Udlejer kan ved lejemålets indgåelse desuden kræve lejen
forudbetalt for et tidsrum op til 3 måneder. Ved forudbetalt leje forstås i
denne forbindelse det beløb, der umiddelbart inden de aftalte
betalingsterminer
henstår som indbetalt hos udlejeren. Depositum er pligtig pengeydelse i
lejeforholdet, jf. § 93, stk. 1, litra a.
Stk. 2.
Huslejenævnet
kan tillade, at stk. 1 fraviges, såfremt der stilles behørig sikkerhed
for
lejerens tilbagebetalingskrav, jf. § 7, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3.
Gennemføres
lejeforhøjelse, kan depositum og forudbetalt leje kræves reguleret.
Reguleringen kan for de nævnte beløb opkræves med lige store månedlige beløb
over samme antal måneder, som det pågældende beløb svarede til i forhold til
lejen ved lejemålets indgåelse.
Stk. 4.
Regulering
af depositum og forudbetalt leje efter stk. 3 er pligtig pengeydelse i
lejeforholdet, jf. § 93, stk. 1, litra a.
Stk. 5.
Udlejer kan
ikke i lejeforhold om ustøttede private plejeboliger kræve lejen forudbetalt.
§ 35.
Reglerne
i § 32, § 33, stk. 3-5, og § 34 kan ikke ved aftale
fraviges til skade for lejeren.
Kapitel VII
Varmebetaling m.v.
§ 36.
Leverer
udlejeren varme og varmt vand samt andre ydelser som nævnt i stk. 2, kan
denne kræve sine udgifter til lejerens forbrug samt andel i andre udgifter
refunderet. Udgiften hertil kan ikke indeholdes i lejen.
Stk. 2.
I varme- og
varmtvandsregnskabet kan udlejeren kun medtage udgiften til
brændselsforbruget
i varmeperioden. Sker leverancen fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal
udlejeren dog medtage den samlede udgift i varme- og varmtvandsregnskabet.
Endvidere skal udgifter til energimærkning og udgifter til kontrol, eftersyn
og
vedligeholdelse af tekniske anlæg, jf. lov om fremme af energibesparelser i
bygninger, dog ligeledes medtages i varme- og varmtvandsregnskabet.
Rabatydelser o.lign. skal godskrives regnskabet.
Stk. 3.
Lejerens
bidrag efter stk. 1 er pligtig pengeydelse i lejeforholdet, jf.
§ 93,
stk. 1, litra a.
§ 37.
Fordelingen
af udgifterne mellem lejerne sker efter udlejerens bestemmelse på grundlag af
sædvanlige beregningsregler, enten efter egnede varmefordelingsmålere eller
efter bruttoetageareal eller rumfang og - for så vidt angår levering af varmt
vand - efter antallet og arten af varmtvandshaner samt antallet af værelser.
Stk. 2.
Fordeles
udgifterne til varme efter bruttoetageareal eller rumfang, kan
beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne kræve, at fordelingen
fremtidig skal ske på grundlag af varmefordelingsmålere.
Stk. 3.
Fordeles
udgifterne til varme efter bruttoetageareal eller rumfang, kan udlejeren
kræve,
at fordelingen fremover skal ske på grundlag af varmefordelingsmålere.
Stk. 4.
Udgifter
som følge af ændret varmefordeling efter stk. 2 og 3 betragtes som
forbedring.
Stk. 5.
Beslutninger
efter stk. 2 og 3 kan gennemføres med 6 ugers varsel til en
varmeregnskabsperiodes begyndelse.
§ 38.
Udlejeren
kan med 6 ugers varsel til en betalingstermin forlange, at lejeren skal
betale
a conto-bidrag til dækning af lejerens andel i ejendommens udgifter til
opvarmning og forsyning med varmt vand, når udgifterne hertil ikke er
indeholdt
i lejen. Udlejeren kan med samme varsel forlange forhøjelse af løbende a
conto-bidrag.
Stk. 2.
Bidragene
betales med lige store beløb i forbindelse med de almindelige lejebetalinger.
Stk. 3.
De samlede
bidrag for et år må højst opkræves med den udgift, som forventes at blive
pålignet for varmeregnskabsperioden.
§ 39.
Varmeregnskabsåret
begynder den 1. juni, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Udlejeren
kan med 6 ugers varsel bestemme, at varmeregnskabet fremtidig skal afsluttes
på
en anden dato. Regnskabsperioden ved overgangen til det nye regnskabsår må
højst være 18 måneder.
Stk. 3.
For
ejendomme, hvor leverancen sker fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal
varmeregnskabsåret dog følge varmeforsyningsanlæggets.
§ 40.
Regnskabet
vedrørende udgifterne til ejendommens opvarmning og forsyning med varmt vand
i
varmeregnskabsåret skal være kommet frem til lejerne senest 4 måneder efter
varmeregnskabsårets udløb. Sker leverancen fra et kollektivt
varmeforsyningsanlæg, skal regnskabet dog være kommet frem til lejerne senest
3
måneder efter, at udlejeren har modtaget endelig afregning vedrørende
forbruget
af varme og varmt vand fra varmeforsyningsanlægget. Regnskabet skal indeholde
oplysning om lejernes andel af de samlede varmeudgifter og om lejernes adgang
til at gøre indsigelse, jf. stk. 3. Regnskabet skal endvidere indeholde
oplysning om tidspunktet for udlejerens modtagelse af endelig afregning efter
2. pkt. Indeholder regnskabet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.
Stk. 2.
Når
varmeregnskabet er udsendt, skal udlejeren på lejerens forlangende give ham
eller hans befuldmægtigede adgang til at gennemgå bilagene på ejendommen
eller
andetsteds i vedkommende byområde.
Stk. 3.
Lejeren kan
skriftligt gøre indsigelse mod varmeregnskabet senest 6 uger efter
modtagelsen
af varmeregnskabet. I ejendomme med beboerrepræsentation kan
beboerrepræsentanterne på samtlige lejeres vegne gøre indsigelse mod
varmeregnskabet, jf. 1. pkt. Indsigelsen skal indeholde meddelelse om, på
hvilke punkter regnskabet ikke kan godkendes. Udlejeren skal da indbringe
sagen
for huslejenævnet senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis han ønsker at
fastholde sit krav i henhold til varmeregnskabet.
§ 41.
Har
lejeren betalt for lidt i a contobidrag, kan udlejeren kræve tillægsbetaling
ved den første lejebetaling, der skal finde sted, når der er forløbet 1 måned
efter, at lejeren har modtaget regnskabet. Overstiger tillægsbetalingen 3
måneders leje, er lejeren dog berettiget til at betale i 3 lige store
månedlige
rater, således at første rate forfalder til det fastsatte tidspunkt for
tillægsbetalingen. Fraflytter lejeren, skal tillægsbetaling senest betales på
fraflytningsdagen.
Stk. 2.
Har lejeren
betalt for meget i a conto-bidrag, skal det for meget betalte tilbagebetales
kontant til lejeren eller fradrages i første lejebetaling efter, at
varmeregnskabet er udsendt.
§ 42.
Er
regnskabet ikke kommet frem til lejeren ved udløbet af den i § 40,
stk. 1, nævnte frist, mister udlejeren sin ret til til at kræve
tillægsbetaling af lejeren.
Stk. 2.
Fremsendes
regnskabet ikke inden 2 måneder efter den i stk. 1 nævnte frist, kan
lejeren undlade at indbetale varmebidrag, indtil lejeren har modtaget
regnskabet og har modtaget et eventuelt for meget betalt varmebidrag for den
afsluttede varmeregnskabsperiode.
§ 43.
Har
udlejeren som følge af en undskyldelig fejl glemt af medtage en udgiftspost
på
regnskabet, kan udlejeren til det følgende varmeregnskab overføre den del af
posten, som ikke overstiger 10 pct. af de samlede udgifter i det først
afsluttede regnskab. Udlejeren skal orientere lejerne om størrelsen af en
overført udgift.
Stk. 2.
I tilfælde
af fejlagtig udgiftsfordeling mellem lejerne skal udlejeren snarest rette
fejlen ved skriftlig meddelelse til de berørte lejere. Med hensyn til
tillægsbetaling og tilbagebetaling som følge af rettelsen finder
bestemmelserne
i § 41 tilsvarende anvendelse.
§ 44.
Er
udgiften til leverance af varme og varmt vand helt eller delvis indeholdt i
lejen, skal brændselsudgifterne betales særskilt med virkning fra det
varmeregnskabsår, som påbegyndes efter udgangen af juni måned 1982. Lejen
nedsættes med et beløb, der svarer til brændselsudgiften i det sidste
regnskabsår.
§ 45.
For
andre leverancer fra udlejeren til opvarmning, herunder el og gas, finder
reglerne i §§ 36-44 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Reglerne i
§ 37, stk. 2, 4 og 5, finder endvidere anvendelse for så vidt angår
elektricitetsmålere, såfremt udlejeren leverer el til andet formål end
opvarmning.
Stk. 3.
Udlejeren
kan uanset stk. 1 og 2 kræve, at lejeren fremtidig betaler
elektricitetsudgifter på grundlag af afregningsmålere direkte til
elselskabet.
Ændringen kan gennemføres med 6 ugers varsel. For leverancer af elektricitet
til opvarmning kan ændringen gennemføres med 6 ugers varsel til et
varmeregnskabsårs begyndelse.
Stk. 4.
Bliver
elforsyningen til en ejendom, hvor udlejeren skal levere el, afbrudt på grund
af manglende betaling fra udlejeren, og afhjælper udlejeren ikke straks
mangelen efter påkrav herom, jf. § 11, stk. 1, skal kommunen på
begæring af en lejer af en beboelseslejlighed for udlejerens regning sikre,
at
elforsyningen genoptages.
Stk. 5.
Beløb, som
kommunen har lagt ud, herunder betaling af eventuelle restancer, forrentes
med
den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter
ved
forsinket betaling m.v., fra tidspunktet for kommunens udbetaling. Som gebyr
kan kommunen kræve 100 kr. med tillæg af 2,0 pct. af det skyldige beløb ud
over
1.000 kr. Det i 2. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres
een
gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover
reguleres
beløbet i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en
12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår,
reguleringen
vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 6.
Beløb efter
stk. 5 har samme fortrinsret i ejendommen som ejendomsskatter. Beløbene
kan inddrives efter de regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.
§ 46.
Bestemmelserne
i § 36, stk. 1 og 2, kan kun fraviges i lejeaftaler, der vedrører
lokaler, som udelukkende anvendes til andet end beboelse, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
§ 36,
stk. 1, 2. pkt., finder ikke anvendelse på aftaler om udlejning af
lejligheder, der er forbeholdt uddannelsessøgende eller andre unge i
ejendomme
tilhørende almene boligorganisationer, selvejende institutioner, fonds
o.lign.,
hvis vedtægter, fundats el.lign. er godkendt af det offentlige, eller på
lejeaftaler om enkelte værelser til beboelse. 1. pkt. finder dog ikke
anvendelse, hvis ejendommen efter anden lovgivning er omfattet af en pligt
til
varmefordelingsmåling, der omfatter de pågældende lejemål.
Stk. 3.
Bestemmelserne
i § 38, stk. 3, og i §§ 40-43 kan ikke ved aftale fraviges til
skade for lejeren.
Stk. 4.
Beslutninger
efter § 37, stk. 2 og 3 er bindende for alle lejere uanset
modstående
tidligere aftaler.
Stk. 5.
Bestemmelsen
i § 39, stk. 3, kan ikke fraviges ved aftale.
Stk. 6.
Ændringer
af betalingsbetingelserne for elektricitet efter § 45, stk. 3,
gælder
uanset modstående tidligere aftale.
§ 46 a.
Har
en godkendt energikonsulent udarbejdet energimærkning, jf. lov om fremme af
energibesparelser i bygninger, skal udlejeren orientere lejerne herom og på
en
lejers forlangende give denne eller dennes befuldmægtigede adgang til at
gennemgå dette materiale og eventuelle bilag hertil.
Stk. 2.
Beboerrepræsentanterne
eller et flertal af lejerne kan foreslå gennemførelse af arbejder, der er
angivet i en energiplan i medfør af lov om fremme af energibesparelser i
bygninger, når der samtidig anvises mulighed for finansiering og dækning af
de
driftsudgifter, der følger af arbejdernes gennemførelse.
Stk. 3.
Leverer
udlejeren varme og varmt vand, og overstiger udgifterne hertil ifølge det
senest udsendte varmeregnskab for et år halvdelen af lejen for den pågældende
periode, kan beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne forlange, at
der udføres alle eller en del af de arbejder vedrørende varme og varmt vand,
der er angivet i en energiplan, jf. lov om fremme af energibesparelser i
bygninger. Foreligger der ikke energimærkning med tilhørende energiplan, jf.
lov om fremme af energibesparelser i bygninger, kan lejerne, såfremt
forholdet
er omfattet af 1. pkt., kræve, at udlejeren gennemfører en sådan
energimærkning. Det er en betingelse, at beboerrepræsentanterne eller et
flertal af lejerne samtidig giver tilslutning til en lejeforhøjelse til
dækning
af samtlige de udgifter, der følger af arbejdernes gennemførelse, jf.
§ 58, stk. 3.
§ 46 b.
Undlader
en udlejer, som skal levere varme og varmt vand, jf. § 36, at lade
ejendommen forsyne med energi til opvarmning, og afhjælper han ikke straks
mangelen efter påkrav herom, jf. § 11, stk. 1, skal kommunen på
begæring af en lejer af en beboelseslejlighed lade ejendommen forsyne med
energi til opvarmning for udlejerens regning.
Stk. 2.
Beløb, som
kommunen har lagt ud, forrentes med den rente, der er fastsat efter § 5,
stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., fra
tidspunktet
for kommunens udbetaling. Som gebyr kan kommunen kræve 100 kr. med tillæg af
2
pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. Det i 2. pkt. nævnte beløb er
opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en
tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt.
1)
i
stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en
12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår,
reguleringen
vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Beløb efter
stk. 2 har samme fortrinsret i ejendommen som ejendomsskatter. Beløbene
kan indrives efter de regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.
Kapitel VII A
Lejerens betaling til fællesantenne og adgang
til elektroniske kommunikationstjenester m.v.
§ 46 c.
Er
ejendommen forsynet med eget fællesantenneanlæg til radio- og
fjernsynsmodtagelse, eller har ejendommen programforsyning udefra, kan
udlejeren forlange de nødvendige og rimelige udgifter til etablering og
forbedring, jf. stk. 2, og drift heraf refunderet, herunder udgifter til
administration. Det samme gælder for ejendommens forsyning med adgang til
elektroniske kommunikationstjenester.
Udgifterne
fordeles ligeligt på de lejemål i ejendommen, som ifølge aftale med lejeren
er forpligtet til at bidrage til
fællesantenneanlægget eller til den fælles forsyning med adgang til
elektroniske kommunikationstjenester. I ejendomme, hvor lejeren har
individuelt
valg af programudbud eller elektroniske kommunikationstjenester, skal den
enkelte lejer dog kun betale for de programmer eller de elektroniske
kommunikationstjenester,
lejeren har adgang til. Udgifterne kan ikke indeholdes i lejen.
Stk. 2.
Har
udlejeren efter aftale med lejeren
etableret
eller forbedret ejendommens programforsyning eller forsyning med adgang til
elektroniske kommunikationstjenester, kan udlejeren forlange, at lejeren
godtgør udlejeren de etablerings- og forbedringsudgifter, der med rimelighed
er
afholdt. Uden aftale kan udlejeren dog forlange godtgørelse for udgifter, der
med rimelighed er afholdt til forbedringer, det påhviler udlejeren at udføre
efter anden lovgivning. Udlejer kan forlange en passende forrentning og
afskrivning af udgifterne. Udgifter til vedligeholdelse af fællesantenneanlæg
eller fælles forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester
kan
ikke fradrages på ejendommens konti for udvendig vedligeholdelse, jf.
§§ 18 og 18 b i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Der
kan
ikke beregnes lejeforhøjelse efter § 58 for etablering og forbedring af
fællesantenner.
Stk. 3.
Lejerens
bidrag til udgifter efter stk. 1 er pligtig pengeydelse i lejeforholdet,
jf. § 93, stk. 1, litra a.
§ 46 d.
Leverer
udlejeren fælles programsignaler eller fælles forsyning med adgang til
elektroniske kommunikationstjenester i ejendommen, kan udlejeren uanset
modstående aftale med 6 måneders varsel meddele lejeren, at udlejeren bringer
leveringen af fælles programsignaler eller fælles forsyning med adgang til
elektroniske kommunikationstjenester i ejendommen til ophør.
Stk. 2.
Har
udlejeren gjort sig skyldig i grov tilsidesættelse af sine forpligtelser
vedrørende administration af fællesantenneanlægget eller den fælles forsyning
med adgang til elektroniske kommunikationstjenester m.v., kan lejeren med
virkning for fremtiden frigøre sig fra forpligtelsen til at modtage de
programsignaler eller den fælles adgang til elektroniske
kommunikationstjenester, som udlejeren foranstalter fordelt i ejendommen.
§ 46 e.
Huslejenævnet
afgør uenighed imellem lejeren og udlejeren vedrørende §§ 46 c og 46 d.
Stk. 2.
Efter
lejerens anmodning skal huslejenævnet afgøre, om udlejeren har opkrævet
større
beløb end tilladt efter § 46 c, stk. 1. Har udlejeren efter nævnets
afgørelse opkrævet større beløb end tilladt, kan lejeren forlange det for
meget
betalte tilbage. § 6, stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
§ 46 f.
Bestemmelserne
i § 46 c kan ikke fraviges til skade for lejeren. Bestemmelserne i
§§ 46 d og 46 e kan ikke fraviges.
§§ 46 g, 46 h og 46 i
(Ophævet).
Kapitel VII B
Udgifter til vand m.v.
§ 46 j.
Leverer
udlejeren vand, kan beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne kræve,
at fordeling af udgiften til vand fremtidig skal ske på grundlag af
forbrugsmålere. Betaling for vand efter forbrugsmålere kan ikke indeholdes i
lejen. Udlejeren kan kræve sine udgifter til lejerens forbrug refunderet.
Stk. 2.
I
vandregnskabet kan udlejer medtage samtlige udgifter til betaling for vand,
herunder vand- og vandafledningsafgifter. Vandregnskabsåret fastsættes
således,
at det svarer til det, udlejeren afregner efter i forhold til kommunen eller
vandværket.
Udlejeren kan dog beslutte, at vandregnskabsperioden skal følge
varmeregnskabsåret, jf. § 39. Rabatydelser og lign. skal godskrives
regnskabet.
Stk. 3.
Udgifter
som følge af overgang til betaling for vand efter forbrugsmålere efter
stk. 1 betragtes som forbedring.
Stk. 4.
Beslutninger
efter stk. 1 kan gennemføres med 6 ugers varsel og inden for en periode,
der må anses for rimelig i forhold til omfanget af den samlede forbedring.
Lejen nedsættes samtidig med et beløb, der svarer til vandudgiften i det
seneste regnskabsår.
Stk. 5.
Udlejeren
kan modsætte sig gennemførelse af en beslutning efter stk. 1, såfremt
udlejeren kan godtgøre, at gennemførelsen ikke kan anses for at være rimelig
og
hensigtsmæssig.
Stk. 6.
Lejerens
bidrag efter stk. 1 er pligtig pengeydelse i lejeforholdet, jf.
§ 93,
stk. 1, litra a.
§ 46 k.
Udlejeren
kan med 6 ugers varsel til en betalingstermin forlange, at lejeren skal
betale
acontobidrag til dækning af lejerens andel i ejendommens udgifter til vand,
når
udgifterne hertil ikke er indeholdt i lejen. Udlejeren kan med samme varsel
forlange forhøjelse af løbende acontobidrag.
Stk. 2.
Bidragene
betales med lige store beløb i forbindelse med de almindelige lejebetalinger.
Stk. 3.
De samlede
bidrag for et år må højst opkræves med den udgift, som forventes at blive
pålignet for vandregnskabsperioden.
§ 46 l.
Vandregnskabet
skal være kommet frem til lejerne senest 3 måneder efter, at udlejeren har
modtaget endelig afregning vedrørende levering af vand fra kommunen eller
vandværket. Følger vandregnskabsperioden varmeregnskabsåret, skal
vandregnskabet udsendes samtidig med varmeregnskabet. Regnskabet skal
indeholde
oplysning om lejerens andel af de samlede udgifter til vand og om lejerens
adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 3. Regnskabet skal endvidere
indeholde oplysning om tidspunktet for udlejerens modtagelse af endelig
afregning efter 1. pkt. Indeholder regnskabet ikke disse oplysninger, er det
ugyldigt.
Stk. 2.
Når
vandregnskabet er udsendt, skal udlejeren på lejerens forlangende give
lejeren
eller dennes befuldmægtigede adgang til at gennemgå bilagene på ejendommen
eller andetsteds i vedkommende byområde.
Stk. 3.
Lejeren kan
skriftligt gøre indsigelse mod vandregnskabet senest 6 uger efter modtagelsen
af vandregnskabet. I ejendomme med beboerrepræsentation kan
beboerrepræsentanterne på samtlige lejeres vegne gøre indsigelse mod
vandregnskabet, jf. 1. pkt. Indsigelsen skal indeholde meddelelse om, på
hvilke
punkter regnskabet ikke kan godkendes. Udlejeren skal da indbringe sagen for
huslejenævnet senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker
at
fastholde sit krav i henhold til vandregnskabet.
§ 46 m.
Har
lejeren betalt for lidt i acontobidrag, kan udlejeren kræve tillægsbetaling
ved
den første lejebetaling, der skal finde sted, når der er forløbet 1 måned
efter, at lejeren har modtaget regnskabet. Fraflytter lejeren, skal
tillægsbetaling senest betales på fraflytningsdagen.
Stk. 2.
Har lejeren
betalt for meget i acontobidrag, skal det for meget betalte tilbagebetales
kontant til lejeren eller fradrages i første lejebetaling efter, at
vandregnskabet er udsendt.
§ 46 n.
Er
regnskabet ikke kommet frem til lejeren inden udløbet af den i § 46 l
nævnte frist, mister udlejeren sin ret til at kræve tilllægsbetaling af
lejeren.
Stk. 2.
Fremsendes
regnskabet ikke inden 2 måneder efter den i stk. 1 nævnte frist, kan
lejeren undlade at indbetale vandbidrag, indtil lejeren har modtaget
regnskabet
og har modtaget et eventuelt for meget betalt vandbidrag for den afsluttede
vandregnskabsperiode.
§ 46 o.
Har
udlejeren som følge af en undskyldelig fejl glemt af medtage en udgiftspost
på
regnskabet, kan udlejeren til det følgende vandregnskab overføre den del af
posten, som ikke overstiger 10 pct. af de samlede udgifter i det først
afsluttede regnskab. Udlejeren skal orientere lejerne om størrelsen af en
overført udgift.
Stk. 2.
I tilfælde
af fejlagtig udgiftsfordeling mellem lejerne skal udlejeren snarest rette
fejlen ved skriftlig meddelelse til de berørte lejere. Med hensyn til
tillægsbetaling
og tilbagebetaling som følge af rettelsen finder bestemmelserne i § 46 m
tilsvarende anvendelse.
§ 46 p.
Bestemmelserne
i § 46 j, stk. 1 og 2, kan kun fraviges i lejeaftaler, der vedrører
lokaler, som udelukkende anvendes til andet end beboelse, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
§ 46
j, stk. 1, finder ikke anvendelse på aftaler om udlejning af
lejligheder,
der er forbeholdt uddannelsessøgende eller andre unge i ejendomme tilhørende
almene boligorganisationer, selvejende institutioner, fonds og lign., hvis
vedtægter,
fundats el.lign. er godkendt af det offentlige, eller på aftaler om enkelte
værelser til beboelse.
Stk. 3.
Bestemmelserne
i dette kapitel kan ikke fraviges til skade for lejerne.
Stk. 4.
Beslutninger
efter § 46 j, stk. 1, er bindende for alle lejere uanset modstående
tidligere aftaler.
§ 46 q.
Bliver
vandforsyningen til en ejendom, hvor udlejeren skal levere vand, jf.
§ 46
j, afbrudt på grund af manglende betaling fra udlejeren, og afhjælper
udlejeren
ikke straks mangelen efter påkrav herom, jf. § 11, stk. 1, skal
kommunen på begæring af en lejer af en beboelseslejlighed for udlejerens
regning sikre, at vandforsyningen genoptages.
Stk. 2.
Beløb, som
kommunen har lagt ud, herunder betaling af eventuelle restancer, forrentes
med
den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter
ved
forsinket betaling m.v., fra tidspunktet for kommunens udbetaling. Som gebyr
kan kommunen kræve 100 kr. med tillæg af 2,0 pct. af det skyldige beløb ud
over
1.000 kr. Det i 2. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres
een
gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover
reguleres
beløbet efter 2. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks
nettoprisindeks
i en 12- måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår,
reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Beløb efter
stk. 2 har samme fortrinsret i ejendommen som ejendomsskatter. Beløbene
kan inddrives efter de regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.
Kapitel VIII
Ændring af lejevilkår
§ 47.
Er
lejen væsentlig lavere end det lejedes værdi, kan udlejeren under iagtagelse
af
§ 66 forlange lejen forhøjet til det beløb, der er rimeligt under hensyn
hertil. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi ses der bort fra:
a)
lejeforhøjelser
efter §§ 58, stk. 3, og 62 b og forbedringer efter §§ 46 a,
stk. 3, og 62 b,
b)
lejeforhøjelser efter
§ 63 b og forbedringer, der er udført for beløb omfattet af § 63 a,
c)
lejeforhøjelser og
forbedringer efter § 53 i lov om sanering og efter § 60 i lov om
byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 11.
august 1993,
d)
lejeforhøjelse og
forbedringer efter § 60, stk. 3-6, i lov om byfornyelse og
boligforbedringer,
e)
lejeforhøjelse og
forbedringer efter lov om byfornyelse,
f)
lejeforhøjelser uden
fradrag af tilskud og forbedringsarbejder med hertil knyttede nødvendige
følgearbejder efter lov om privat byfornyelse, og
g)
forbedringer, som lejeren
har udført for egen regning med udlejerens tilladelse.
Ved den første lejefastsættelse for forbedringer, hvortil der er
ydet støtte efter lov om sanering eller lov om byfornyelse og
boligforbedring,
finder reglen i litra c dog ikke anvendelse.
Stk. 2.
Ved
afgørelse efter stk. 1, 1. pkt., skal der foretages en sammenligning med
den leje, som er almindeligt gældende i kvarteret eller området for
tilsvarende
hus og husrum med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og
vedligeholdelsestilstand. Ved sammenligningen ses bort fra lejemål, der er
forbedret efter § 62 b, samt lejemål omfattet af kapitel VIII A,
§ 53, stk. 3-5, og lov om privat byfornyelse samt kapitel 5 i lov
om
byfornyelse. Ligeledes ses bort fra lejemål i ejendomme, der er omfattet af
en
beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring, hvortil der efter
samme
lovs § 67, stk. 2, er meddelt bindende tilsagn efter udgangen af
1994, medmindre lejemålet er beliggende i en ejendom, der er omfattet af en
beslutning, hvor by- og boligministeren har tilladt, at bestemmelserne om
lejefastsættelse i kapitel VII i lov om byfornyelse og boligforbedring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august 1993, fortsat finder anvendelse
efter udgangen af 1994. Der ses tillige bort fra lejemål i ejendomme, som er
omfattet af en beslutning efter lov om byfornyelse.
Stk. 3.
Krav om
lejeforhøjelse kan tidligst få virkning 2 år efter lejeforholdets begyndelse
eller 2 år efter, at der sidst er trådt en lejeforhøjelse i kraft som følge
af,
at lejen var væsentlig lavere end det lejedes værdi.
Stk. 4.
Lejeforhøjelse
kan kræves uanset aftalt uopsigelighed, når udlejeren har forbeholdt sig at
kunne regulere lejen.
§ 47 a.
Lejen for ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, skal til
enhver tid være fastsat således, at den svarer til det lejedes værdi, som
fastsættes ved en sammenligning med støttede ældre- eller plejeboliger i
kommunen efter reglerne i § 47, stk. 2, 1. pkt. Ved fastsættelse af
lejen ses bort fra forbedringer, som lejeren har udført for egen regning med
udlejerens tilladelse.
Stk. 2.
Krav om
lejeforhøjelse, jf. stk. 1, kan varsles en gang årligt.
Stk. 3.
Lejeforhøjelse
kan kræves uanset aftalt uopsigelighed, når udlejeren har forbeholdt sig at
kunne regulere lejen.
Stk. 4.
Overstiger
lejen det lejedes værdi efter stk. 1, kan lejeren forlange lejen nedsat
hertil.
Stk. 5.
Nedsættes
lejen efter stk. 4, kan lejeren kræve det for meget betalte
tilbagebetalt.
§ 48.
Lejeforhøjelse
efter § 47 eller § 47 a kan gennemføres med 3 måneders varsel.
Stk. 2.
Kravet om
lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde en angivelse af
lejeforhøjelsens størrelse. Kravet skal tillige indeholde oplysning om
grunden
til lejeforhøjelsen samt om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf.
stk. 3. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.
Stk. 3.
Vil lejeren
ikke godkende kravet om lejeforhøjelse, skal han skriftligt fremsætte
indsigelse senest 6 uger efter, at kravet om lejeforhøjelse er kommet frem
til
ham. Udlejeren skal da indbringe sagen for huslejenævnet senest 6 uger efter
lejerfristens udløb, hvis han ønsker at fastholde kravet om lejeforhøjelse.
Stk. 4.
Indtil
huslejenævnets afgørelse foreligger, kan udlejeren oppebære den varslede
lejeforhøjelse som en foreløbig lejeforhøjelse, der dog ikke må overstige 15
kr. pr. m² bruttoetageareal. Lejen skal reguleres i overensstemmelse med
rettens afgørelse. Regulering af depositum og forudbetalt leje kan ikke
forlanges, før kravet om lejeforhøjelse er afgjort af retten. Tilbagebetaling
til lejeren af for meget erlagt leje forrentes fra betalingstidspunktet efter
bestemmelsen i § 6, stk. 3.
§ 49.
Er
lejen væsentligt højere end det lejedes værdi, kan lejeren forlange lejen
nedsat til et beløb, der er rimeligt under hensyn hertil. Ved vurdering af
lejen og det lejedes værdi finder reglen i § 47, stk. 1,
tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2.
Ved
afgørelse efter stk. 1, skal der tages hensyn til de i § 47,
stk. 2, nævnte omstændigheder.
Stk. 3.
Nedsættes
lejen efter stk. 1, kan lejeren kræve det for meget betalte
tilbagebetalt.
Stk. 4.
Sag om
nedsættelse af lejen skal indbringes inden 1 år efter det tidspunkt, lejen
eller den forhøjede leje første gang skal betales.
Stk. 5.
I ejendomme
med beboerrepræsentation kan beboerrepræsentanterne kræve nedsættelse af
lejen.
Nedsættes lejen, anvendes tilbagebetalingsbeløbet forlods til dækning af
beboerrepræsentanternes udgifter ved sagen.
Stk. 6.
Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for ustøttede private
plejeboliger.
§ 50.
Forøges
de ejendomsskatter, der påhviler ejendommen, kan udlejeren forlange udgiften
udlignet gennem en lejeforhøjelse for de lejligheder og lokaler, som skatten
vedrører. Lejeforhøjelse kan kræves uanset aftalt uopsigelighed.
Stk. 2.
Lejeforhøjelsen
fordeles i forhold til den gældende leje eller - hvor der ikke er fastsat
nogen
leje - lejeværdi. For lejeforhold i ejendomme, hvor reglerne i kapitel II-IV
i
lov om midlertidig regulering af boligforholdene er gældende, fordeles
forhøjelsen
dog efter reglerne i §§ 10 og 11 i denne lov.
Stk. 3.
Lejeforhøjelsen
kan gennemføres med 3 måneders varsel. Lejeforhøjelsen kan dog kræves med
virkning fra det tidspunkt, udgiften er pålagt ejendommen, hvis kravet om
lejeforhøjelse fremsættes senest 5 måneder efter dette tidspunkt.
Stk. 4.
Kravet om
lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde en beregning af,
hvorledes ændringen af lejen fremkommer, samt oplysning om lejerens adgang
til
at gøre indsigelse, jf. stk. 5. Indeholder kravet ikke disse
oplysninger,
er det ugyldigt.
Stk. 5.
Vil lejeren
ikke godkende kravet om lejeforhøjelse, skal han senest 6 uger efter, at
kravet
er kommet frem, fremsætte skriftlig indsigelse, der angiver, på hvilke
punkter
kravet ikke kan godkendes. I ejendomme med beboerrepræsentation kan
beboerrepræsentanterne på samtlige lejeres vegne gøre indsigelse mod kravet
om
lejeforhøjelse, jf. 1. pkt. Udlejeren skal da indbringe sagen for
huslejenævnet
senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis han ønsker at fastholde kravet
om
lejeforhøjelse.
§ 51.
Reglerne
i § 50 gælder også, hvis der pålægges ejendommen nye eller forøgede
afgifter til vand, el, renovation, wc, skorstensfejning eller lignende efter
takster, der er fastsat eller godkendt af det offentlige.
Stk. 2.
Reglerne i
§ 50 gælder også, hvis der pålægges ejendommen nye vej-, kloak- eller
lignende bidrag til det offentlige. Er bidrag pålagt ejendommen som en
engangsydelse, kan udlejeren, når den er betalt, udligne bidraget på lejerne
gennem en lejeforhøjelse, der i løbet af 10 år har dækket udlejerens udlæg
med
tillæg af sædvanlige finansieringsudgifter. Lejeforhøjelsen bortfalder ved
periodens udløb. Lejerne kan dog kræve at betale beløbet kontant.
Stk. 3.
Reglerne i
§ 50 gælder også udgifter til projektmateriale udarbejdet af en
byggesagsrådgiver, jf. § 4, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om privat
byfornyelse, såfremt der ikke på baggrund af projektmaterialet indgås aftale
om
privat byfornyelse. Udlejeren kan, når udgiften er betalt, udligne denne
gennem
en lejeforhøjelse, der i løbet af 12 måneder har dækket udlejerens udlæg med
sædvanlige
finansieringsudgifter. Lejeforhøjelsen kan dog alene opkræves med lige store
beløb hos de lejere, som i fællesskab med ejeren har udpeget
byggesagsrådgiveren efter § 4 i lov om privat byfornyelse, og
lejeforhøjelsen bortfalder ved periodens udløb.
Stk. 4.
Bestemmelserne
i stk. 3 finder ligeledes anvendelse for udgifter til dækning af
konsulentbistand i henhold til § 4 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om
privat byfornyelse.
§ 52.
Bortfalder
eller nedsættes de i §§ 50 og 51 nævnte skatter, afgifter og bidrag,
skal
udlejeren med virkning fra nedsættelsestidspunktet foretage en tilsvarende
lejenedsættelse for de lejligheder og lokaler, i hvis leje udgiften har været
indregnet. I fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig
bevaringsdeklaration i henhold til lovgivningen om bygningsfredning, kan et
beløb svarende til den ejendomsskat, der til enhver tid kunne have været
opkrævet, dog opkræves som en del af lejen, uanset om en ejendom er fritaget
for ejendomsbeskatning.
Stk. 2.
Udlejeren
skal give lejeren skriftlig meddelelse om nedsættelsen af lejen senest 6 uger
efter, at meddelelsen om skatte- eller afgiftsnedsættelsen er kommet frem til
ham.
§ 53.
Reglerne
i §§ 47-52 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.
Stk. 2.
Der kan
ikke træffes aftale om, at lejen skal reguleres på anden måde end fastsat i
§§ 47-52. I lejeperioden kan dog aftales forhøjelser med bestemte beløb
til bestemte tidspunkter.
Stk. 3.
Uanset
stk. 1 og 2 kan §§ 47-52 fraviges i lejeaftaler om
beboelseslejligheder i ejendomme, der er taget i brug efter den 31. december
1991.
Stk. 4.
Ligeledes
kan §§ 47-52 fraviges, når lejeforholdet angår en beboelseslejlighed,
der
den 31. december 1991 lovligt udelukkende benyttedes til erhvervsformål, jf.
reglerne i kapitel VII i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.
Det
samme gælder, såfremt lokalerne senest forinden denne dato lovligt var
benyttet
udelukkende til eller lovligt var indrettet udelukkende til erhvervsformål.
Det
skal af lejeaftalen fremgå, at lejemålet er omfattet af denne bestemmelse.
Stk. 5.
Endvidere
kan §§ 47-52 fraviges ved udlejning til helårsbeboelse, når
lejeforholdet
angår en nyindrettet beboelseslejlighed eller et nyindrettet enkeltværelse i
en
tagetage, som den 1. september 2002 ikke var benyttet til eller registreret
som
beboelse. Det samme gælder lejligheder og enkeltværelser i nypåbyggede
etager,
hvortil der er givet byggetilladelse efter den 1. juli 2004. Det skal af
lejeaftalen fremgå, at lejemålet er omfattet af denne bestemmelse. I
forbindelse med indretning af boliger i tagetagen kan udlejeren med 6 ugers
varsel råde over loftsrum, hvis der anvises lejeren andre rum, der er
anvendelige til det aftalte formål.
Stk. 6.
Lejeforhøjelse
for de af stk. 3-5 omfattede lejemål kan kræves på grundlag af aftale om
regulering af lejen med bestemte beløb til bestemte tidspunkter eller efter
nettoprisindeks og kan gennemføres alene ved udlejerens skriftlige meddelelse
herom til lejeren.
Kapitel VIII A
Lejefastsættelse for indeksfinansieret
boligbyggeri
§ 53 a.
For
ejendomme, hvis opførelse er finansieret med indekslån efter § 2,
stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede realkreditlån, kan lejen
fastsættes således, at den samlede lejeindtægt kan dække ejendommens
nødvendige
driftsudgifter på tidspunktet for ejendommens opførelse med tillæg af
afkastningen af ejendommens værdi.
Stk. 2.
Som
afkastning kan beregnes den rente, udlejeren løbende betaler på indekslån
optaget til finansiering af ejendommens opførelse med tillæg af 4 pct. af den
indekserede hovedstol. Udlejeren kan endvidere beregne en forrentning på 4
pct.
af den resterende anskaffelsessum efter fradrag af lejerindskud.
Stk. 3.
Driftsudgifterne
efter stk. 1, og forrentningen efter stk. 2, 2. pkt., reguleres med
samme procentsats, hvormed hovedstolen på indekslånet reguleres. Regulering
kan
dog ikke ske af driftsudgifter omfattet af §§ 50-52.
Stk. 4.
Lejen
fordeles på lejlighederne efter deres indbyrdes værdi. Ved bedømmelsen af
lejlighedernes indbyrdes værdi ses bort fra forbedringer, som er bekostet af
lejeren.
Stk. 5.
Lejeforhøjelse
efter stk. 2, og 3, kan gennemføres med 3 måneders varsel.
Stk. 6.
Kravet og
lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde en beregning af,
hvorledes ændringen af lejen fremkommer, samt oplysning om lejerens adgang
til
at gøre indsigelse, jf. stk. 7. Indeholder kravet ikke disse
oplysninger,
er det ugyldigt.
Stk. 7.
Vil lejeren
ikke godkende kravet om lejeforhøjelse, skal lejeren senest 6 uger efter, at
kravet er kommet frem, fremsætte skriftlig indsigelse, der angiver, på hvilke
punkter kravet ikke kan godkendes. Udlejeren skal da indbringe sagen for
huslejenævnet senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker
at
fastholde kravet om lejeforhøjelse.
§ 53 b.
For
ejendomme taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af og udlejes af
udlejere omfattet af lov om realrenteafgift, kan lejen uanset ejendommens
finansiering fastsættes til samme beløb, som lovligt kan opkræves efter
§ 53 a for en tilsvarende ejendom finansieret med størst muligt
indekslån
efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede
realkreditlån.
§ 53 c.
§§ 47-49
finder ikke anvendelse for lejemål i ejendomme, hvis opførelse er finansieret
med indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om
indeksregulerede realkreditlån. Det samme gælder for lejemål i ejendomme
taget
i brug efter 1. januar 1989, der er opført af og udlejes af udlejere omfattet
af lov om realrenteafgift, såfremt lejefastsættelsen sker efter § 53 b
eller efter §§ 5 og 7, jf. § 9, stk. 4, i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene.
§ 53 d.
Reglerne
i dette kapitel kan ikke fraviges ved aftale.
§ 53 e.
Kommunalbestyrelsen
kan bestemme, at ejere af ejendomme, hvor lejefastsættelse sker efter dette
kapitel, skal stille indtil hver 10. ledige lejlighed til rådighed for
kommunalbestyrelsen til løsning af boligsociale opgaver.
Stk. 2.
§ 65,
stk. 1-3, og § 66 i lov om byfornyelse og udvikling af byer finder
tilsvarende anvendelse.
Kapitel IX
Udlejerens adgang til det lejede
§ 54.
Udlejeren
eller dennes stedfortræder har ret til at få eller skaffe sig adgang til det
lejede, når forholdene kræver det.
§ 55.
Udlejeren
kan med 6 ugers varsel iværksætte arbejder i det lejede, når udførelsen ikke
er
til væsentlig ulempe for lejeren.
Stk. 2.
Inden
iværksættelse af andre arbejder har lejeren krav på 3 måneders varsel.
Stk. 3.
Udlejeren
kan dog altid uden varsel foretage uopsættelige reparationer i det lejede.
§ 56.
Ethvert
arbejde, der iværksættes af udlejeren, skal udføres uden afbrydelse og med
den
størst mulige hensyntagen til lejeren. Udlejeren skal straks foretage
efterreparationer.
§ 57.
Reglerne
i §§ 55 og 56 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.
Kapitel X
Forbedringer m.v.
§ 58.
Har
udlejeren under iagttagelse af § 66 forbedret det lejede, kan han
forlange
lejen forhøjet med et beløb, der modsvarer forøgelsen af det lejedes værdi.
Ved
vurdering af det lejedes værdi ses der bort fra forbedringer, der er
gennemført
efter reglen i § 46 a, stk. 3, samt fra forbedringer, der er udført
for beløb omfattet af § 63 a.
Stk. 2.
Lejeforhøjelsen
skal som udgangspunkt kunne give en passende forrentning af den udgift, der
med
rimelighed er afholdt til forbedringen, samt dække afskrivning og sædvanlige
udgifter til vedligeholdelse, administration, forsikring o. lign.
Stk. 3.
Har en
udlejer gennemført arbejder efter reglen i § 46 a, stk. 3, kan han
forlange en lejeforhøjelse, der giver en passende forrentning af den udgift,
der med rimelighed er afholdt, samt dækker afskrivning og sædvanlige udgifter
til vedligeholdelse, administration, forsikring og lignende.
Stk. 4.
Har
udlejeren udført foranstaltninger efter lov om privat byfornyelse eller efter
kapitel 5 i lov om byfornyelse, kan han i stedet for lejeforhøjelse for
forbedringerne efter stk. 1 kræve lejeforhøjelse beregnet og gennemført
efter reglerne i lov om privat byfornyelse eller i kapitel 5 i lov om
byfornyelse.
Stk. 5.
Den del af
udgiften til en forbedring af beboelseslejlighederne, der kan dækkes ved
udbetaling fra Grundejernes Investeringsfond efter § 63 e, medregnes
ikke
ved beregning af lejeforhøjelserne efter stk. 1.
Stk. 6.
Foranstaltninger,
der øger kapaciteten af ejendommens forsynings- eller afløbsledninger af
hensyn
til lejernes brug, anses for forbedringer.
§ 59.
Lejeforhøjelse
efter § 58 kan gennemføres med 3 måneders varsel. Lejeforhøjelsen kan
dog
tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor forbedringen er fuldført.
Stk. 2.
Kravet om
lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde oplysning om grunden
til
lejeforhøjelsen, en beregning af lejeforhøjelsen med oplysning om de afholdte
udgifter samt oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf.
stk. 5. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.
Stk. 3.
Udlejeren
kan kræve en foreløbig lejeforhøjelse på grundlag af et overslag over
udgifterne og forbeholde sig at fremsætte nyt krav, når byggeregnskabet er
afsluttet. Lejen skal reguleres efter byggeregnskabet, når det foreligger.
Stk. 4.
Huslejenævnet
kan på begæring af en lejer fastsætte en frist, inden for hvilken
byggeregnskab
skal aflægges. Er byggeregnskab ikke aflagt inden fristens udløb, bortfalder
den foreløbige lejeforhøjelse, medmindre overskridelsen af fristen beror på
forhold, som ikke kan lægges udlejeren til last.
Stk. 5.
Vil lejeren
ikke godkende kravet om lejeforhøjelse, skal han fremsætte skriftlig
indsigelse
senest 6 uger efter, at kravet er kommet frem til ham. I ejendomme med
beboerrepræsenation kan beboerrepræsentanterne på samtlige lejeres vegne gøre
indsigelse mod kravet om lejeforhøjelse, jf. 1. pkt. Udlejeren skal da
indbringe
sagen for huslejenævnet senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis han
ønsker at fastholde kravet om lejeforhøjelse, jf. dog § 59 a,
stk. 3.
§ 59 a.
Inden
der iværksættes forbedringer, herunder ombygningsarbejder vedrørende
sammenlægning af lejligheder, der vil medføre en lejeforhøjelse, træffer
huslejenævnet på udlejerens anmodning afgørelse om størrelsen af den
lejeforhøjelse, der vil kunne gennemføres, såfremt forbedringsarbejdet
udføres
i overensstemmelse med et af udlejeren forelagt projektmateriale vedrørende
den
påtænkte foranstaltning, samt opgørelse over de anslåede udgifter ved
gennemførelse og beregning af den ønskede lejeforhøjelse.
Stk. 2.
Samtidig
med indbringelsen efter stk. 1, skal udlejeren til lejere, der berøres
af
forbedringsarbejdet, fremsende oplysning om forbedringsarbejdets art og en
angivelse af lejeforhøjelsens forventede størrelse.
Stk. 3.
Såfremt der
til en lejeforhøjelse er givet forhåndsgodkendelse efter stk. 1, skal
udlejer, hvis lejeren fremsætter indsigelse mod lejeforhøjelsen, uanset
bestemmelsen i § 59, stk. 5, 3. pkt., indbringe sagen for
huslejenævnet inden 6 uger efter udløbet af lejefristen i § 59,
stk. 5, 1. pkt. Huslejenævnet kan kun ændre den ved forhåndsgodkendelsen
fastsatte lejeforhøjelse, såfremt der er tale om ændrede forhold.
§ 59 b.
For
de enkelte beboelseslejemål i en ejendom, der påtænkes ombygget efter
bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 2, i den tidligere gældende
lov
om privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 1. februar 1996
med
senere ændring, eller efter § 96, stk. 1, nr. 2, i den
tidligere
gældende lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april
2003, træffer huslejenævnet på udlejerens anmodning afgørelse om størrelsen
af
den leje, der lovligt vil kunne opkræves, inden ombygning iværksættes.
Tilsvarende gælder for lejemål, der er udlejet til såvel beboelse som
erhvervsformål og ombygges efter § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om
privat byfornyelse eller efter § 96, stk. 1, nr. 1, i lov om
byfornyelse.
Stk. 2.
For de
enkelte lejemål, der påtænkes ombygget til beboelseslejligheder efter
bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 3 eller 4, i lov om privat
byfornyelse eller § 96, stk. 1, nr. 3 eller 4, i lov om
byfornyelse, træffer huslejenævnet på udlejerens anmodning afgørelse om
størrelsen af den leje, der lovligt vil kunne opkræves for lejemålet som
beboelseslejlighed, inden ombygning iværksættes.
Stk. 3.
For de
enkelte lejemål, som er ombygget efter bestemmelserne i § 2,
stk. 1,
nr. 2-4, i lov om privat byfornyelse eller § 96, stk. 1,
nr. 2-4, i lov om byfornyelse, afgør huslejenævnet på udlejerens
anmodning, når ombygningen er udført, om ombygningsudgifterne står i rimeligt
forhold til den opnåede kvalitet. Nævnet afgør ligeledes, om de udførte
ombygningsarbejder er omfattet af den i medfør af § 2, stk. 3, i
lov
om privat byfornyelse fastsatte positivliste, og om den af udlejeren
beregnende
lejeforhøjelse er i overensstemmelse med bestemmelsen i § 5 a i lov om
privat byfornyelse.
Stk. 4.
Huslejenævnet kan kun træffe afgørelse efter stk. 1 og 2, såfremt der er
foretaget reservation af investeringsramme efter lov om privat byfornyelse
eller kapitel 5 i lov om byfornyelse. Nævnet kan forlange de oplysninger
forelagt, som er nødvendige for sagens behandling, herunder dokumenation for,
at der er reserveret investeringsramme efter lov om privat byfornyelse eller
kapitel 5 i lov om byfornyelse. Ved afgørelser efter stk. 3 skal
udlejeren
forelægge et ombygningsregnskab med oplysning om de afholdte og dokumenterede
udgifter og lejestigninger fordelt på de enkelte lejemål attesteret af en
registreret eller statsautoriseret revisor eller af Kommunernes
Revisionsafdeling for huslejenævnet.
§ 59 c.
Inden
udlejeren iværksætter ombygningsarbejder vedrørende indretning af en eller
flere beboelseslejligheder i en tagetage, som ikke tidligere har været
indrettet til beboelse, træffer huslejenævnet på udlejerens anmodning
afgørelse
om størrelsen af den leje, der lovligt vil kunne opkræves, såfremt
ombygningsarbejdet udføres i overensstemmelse med et af udlejeren forelagt
projektmateriale vedrørende det påtænkte arbejde. Udlejer skal i den
forbindelse give nævnet en opgørelse over de anslåede udgifter ved
gennemførelsen af arbejderne og oplysning om den ønskede fremtidige leje.
Stk. 2.
For de
lejemål, som huslejenævnet har truffet afgørelse om efter stk. 1, afgør
nævnet på udlejerens anmodning, når ombygningen er udført, om
ombygningsudgifterne står i rimeligt forhold til den godkendte leje.
Stk. 3.
Såfremt
huslejenævnet har givet forhåndsgodkendelse vedrørende lejens størrelse efter
stk. 1, skal udlejer, hvis lejeren fremsætter indsigelse mod lejens
størrelse, indbringe sagen for nævnet inden 6 uger efter lejerens indsigelse.
Huslejenævnet kan kun ændre den ved forhåndsgodkendelsen fastsatte leje,
såfremt der er tale om ændrede forhold.
§ 60.
Har
udlejeren efter pålæg i medfør af byggeloven gennemført en gårdrydning, kan
den
udgift, der er godkendt af kommunalbestyrelsen, udlignes gennem en
lejeforhøjelse på 10 pct. af udgiften. Medfører gårdrydningen øgede udgifter
til renholdelse og vedligeholdelse, kan i lejeforhøjelsen yderligere medtages
et passende beløb, der er godkendt af kommunalbestyrelsen hertil.
Stk. 2.
Reglerne i
§ 50, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4-5, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 61.
Har
en ejendom centralvarme eller varmtvandsinstallation, og tilslutter udlejeren
denne til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan han forlange, at lejeren
over
10 år godtgør ham ejendommens udgifter ved omlægningen med fradrag af
besparelsen.
Stk. 2.
Reglerne i
§§ 50, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og 5, og 59, stk. 3,
finder tilsvarende anvendelse.
§ 62.
Ved
installation af varmeanlæg i ejendommen har udlejeren ret til med 6 ugers
varsel at råde over de kælder- og loftsrum, der er nødvendige til anlæggets
drift, når der anvises lejeren andre rum, der er anvendelige til det aftalte
brug. Lejeren kan dog ikke kræve anvist andet rum, hvis den forudsatte
anvendelse af rummet må anses for overflødiggjort af installationen.
§ 62 a.
Lejeren
af en beboelseslejlighed har ret til at udføre nærmere fastsatte
forbedringsarbejder m.v. i lejligheden og ved fraflytning få godtgørelse for
de
afholdte udgifter efter reglerne i stk. 4-8. Socialministeren fastsætter
nærmere regler om afgrænsningen af disse arbejder. Bestemmelsen i 1. pkt.
gælder ikke for lejere i fremlejeforhold efter § 70 og lejere i
tidsbegrænsede lejeforhold efter § 80.
Stk. 2.
Lejeren
skal forudgående anmelde de påtænkte forbedringsarbejder m.v. til udlejer.
Nødvendig byggesagsbehandling forestås og betales af lejeren. § 29,
stk. 10, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Forbedringer
m.v. efter stk. 1 skal være rimelige og hensigtsmæssige. Udlejeren kan
nægte lejeren at forbedre det lejede, når særlig vægtige grunde taler herfor,
herunder når der er tale om uhensigtsmæssige arbejder, f.eks. særlige
luksusprægede eller særlige energiforbrugende arbejder. Lejeren kan lade
arbejderne udføre, såfremt udlejeren ikke har gjort indsigelse senest 6 uger
efter lejerens anmeldelse af arbejderne efter stk. 2. Indsigelsen skal
være skriftlig og angive, hvilke arbejder der gøres indsigelse imod, og
begrundelsen herfor.
Stk. 4.
Godtgørelsen
beregnes på grundlag af afholdte udgifter, som skal dokumenteres efter
arbejdernes afslutning og påtegnes lejekontrakten. Udlejer kan reducere
beregningsgrundlaget for godtgørelse med værdien af eksisterende
installationer
og bygningsdele m.v., som er omfattet af forbedringsarbejderne. Udlejer kan
endvidere reducere beregningsgrundlaget for godtgørelse, hvis udgifterne
skønnes at være uforholdsmæssigt høje.
Stk. 5.
Godtgørelsen
udgør den del af de afholdte udgifter beregnet efter stk. 4, som efter
fradrag af eventuel støtte efter anden lovgivning overstiger 10.000 kr.
Godtgørelsen kan højst udgøre 30.000 kr. Godtgørelse på mindre end 2.000 kr.
udbetales ikke. Som afholdte udgifter kan alene medregnes dokumenterede
udgifter til virksomheder, der er registreret efter lov om merværdiafgift
(momsloven), og som driver bygge- og anlægsvirksomhed. De i 1.-3. pkt. nævnte
beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang årligt med 2,0 pct.
tillagt
en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt.
2)
i
stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en
12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår,
reguleringen
vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 6.
Der kan
ydes godtgørelse for flere forbedringer m.v. i samme lejlighed, selv om
arbejderne ikke udføres samtidig. Under hensyntagen til nedskrivningen efter
stk. 7 kan den samlede godtgørelse til en lejer dog aldrig overstige
beløbsgrænsen i stk. 5.
Stk. 7.
Den
oprindeligt beregnede godtgørelse nedskrives med 10 pct. for hvert år,
forbedringen m.v. har været i brug, første gang dog først 2 år efter at
forbedringen er taget i brug, medmindre anden nedskrivning aftales imellem
lejer og udlejer under hensyn til arbejdernes karakter. Ibrugtagningsdatoen
for
forbedringen m.v. skal sammen med en eventuel særlig aftale om nedskrivning
af
godtgørelsen påtegnes lejekontrakten.
Stk. 8.
Godtgørelsen
udbetales af udlejer ved lejerens fraflytning, hvis udførelsen af arbejderne
er
tilendebragt, jf. § 99, stk. 3. Udlejer kan foretage modregning i
godtgørelsen for lejerens forpligtelser over for udlejer.
Stk. 9.
I
nedskrivningsperioden, jf. stk. 7, kan en ny lejer ved genudlejning
enten
vælge at betale den nedskrevne godtgørelse til udlejeren eller vælge at
betale
en lejeforhøjelse, der modsvarer forøgelsen af det lejedes værdi, jf.
§ 58.
Ved genudlejningen efter nedskrivningsperiodens udløb, jf. stk. 7, kan
udlejeren kræve en lejeforhøjelse, der modsvarer forøgelsen af det lejedes
værdi, jf. § 58.
Stk. 10.
Flytter en
lejer, der har betalt den nedskrevne godtgørelse til udlejer efter
stk. 9,
i nedskrivningsperioden, har lejeren ret til godtgørelse svarende til den
nedskrevne godtgørelse beregnet efter stk. 7 modregnet eventuelle
forpligtelser over for udlejer, jf. stk. 8.
§ 62 b.
Uanset
bestemmelsen i § 58, stk. 1, og bestemmelsen i § 27,
stk. 1, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene kan udlejeren
og lejeren af en beboelseslejlighed, efter at lejeaftale er indgået, indgå
aftale om gennemførelse af forbedringsarbejder i lejligheden med en i aftalen
nærmere fastsat lejeforhøjelse. Aftalen skal være skriftlig, og det skal
udtrykkeligt fremgå af aftalen, at lejeforhøjelsen er aftalt efter nærværende
bestemmelse. Lejeren kan forlange, at udlejeren, forinden aftale indgås,
indhenter en forhåndsgodkendelse efter bestemmelserne i § 59 a eller for
ejendomme omfattet af kapitel II-IV i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene efter bestemmelserne i samme lovs § 25 a, stk. 2.
Lejeren kan endvidere anmode kommunalbestyrelsen om en udtalelse vedrørende
eventuelle boligstøttemæssige konsekvenser af en aftale om lejeforhøjelse
efter
denne bestemmelse.
Stk. 2.
Udlejeren
skal, forinden aftale indgås, orientere lejeren om muligheden for at indhente
forhåndsgodkendelse, jf. stk. 1, 3. pkt., og udtalelse vedrørende
boligstøttemæssige konsekvenser, jf. stk. 1, 4. pkt. Har udlejer ikke
inden aftalens indgåelse givet lejeren oplysninger herom, er aftalen ugyldig.
Aftalen bortfalder, når det pågældende lejeforhold ophører.
§ 63.
Lejeren
af en beboelseslejlighed, der ønsker at udføre andre forbedringsarbejder m.v.
end de arbejder, der er afgrænset efter § 62 a, stk. 1, kan aftale
med udlejer, at der ved fraflytning ydes lejeren en godtgørelse efter
reglerne
i § 62 a, stk. 4, 5, 7 og 8, dog således at beløbsgrænserne i
stk. 5 ikke finder anvendelse. Det samme gælder lejere af andre lejemål
end beboelseslejemål. § 62 a, stk. 2, 9 og 10, finder tilsvarende
anvendelse.
Kap. X A
Konto for forbedringer i Grundejernes
Investeringsfond
§ 63 a.
I
ejendomme taget i brug før 1970, som indeholder mere end to
beboelseslejligheder, og som ikke er omfattet af §§ 18 og 18 b i lov om
midlertidig regulering af boligforholdene, skal udlejeren for ejendommens
beboelseslejligheder afsætte er årligt beløb på 15 kr. pr. m²
bruttoetageareal
til forbedring. Det i 1. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og
reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det
pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og
fremover
reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks
Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned
året
før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele
kronebeløb. Beløbet indsættes på en konto for ejendommen i Grundejernes
Investeringsfond.
Stk. 2.
Bestemmelsen
i stk. 1 gælder tilsvarende for flere end 2 ejerlejligheder, der
henhører
under samme ejerforening, og som ejes af samme udlejer.
Stk. 3.
Beløbene i
stk. 1 skal anvendes til forbedring af ejendommens beboelseslejligheder,
herunder fortrinsvis til brandsikring og energibesparende foranstaltninger.
Stk. 4.
Beboerrepræsentanterne
eller et flertal af lejerne kan foreslå gennemførelse af arbejder, som de
afsatte midler kan anvendes til.
Stk. 5.
De
indbetalte beløb kan ikke gøres til genstand for kreditorforfølgning og kan
kun
udbetales efter reglerne i §§ 63 e og 63 f.
Stk. 6.
Bestemmelsen
i stk. 1 finder ikke anvendelse på ejendomme, som af
vurderingsmyndighederne er vurderet som landbrug, skov, plantage,
frugtplantage, gartneri eller planteskole, jf. § 33 i lov om vurdering
af
landets faste ejendomme. For private andelsboligforeninger skal der kun
afsættes beløb efter stk. 1 for lejligheder og lokaler, der er omfattet
af
kapitel I.
§ 63 b.
Udlejeren
kan kræve lejeforhøjelse til dækning af udgiften til afsætning af de i
§ 63 a nævnte beløb.
Stk. 2.
Krav om
lejeforhøjelse, der udelukkende skyldes de i § 63 a nævnte
afsætningsbeløb, kan med 3 måneders varsel gennemføres alene ved udlejerens
skriftlige meddelelse herom til lejerne.
Stk. 3.
Lejeforhøjelse
efter stk. 1 pålægges de lejligheder, som omfattes af § 63 a, og
fordeles efter lejlighedernes bruttoetageareal.
§ 63 c.
Udlejeren
udarbejder et særskilt årsregnskab for kontoen efter § 63 a, hvor
udgifterne vises fordelt på de enkelte arbejder eller forskellige kategorier
af
arbejder.
Stk. 2.
Lejerne
eller beboerrepræsentanterne kan 3 måneder efter hvert regnskabsårs
afslutning
kræve at få udleveret regnskabet. Lejeren eller dennes fuldmægtig skal på
begæring gives adgang til at gennemgå bilagene.
Stk. 3.
En bunden
konto efter § 63 a følger ved ejerskifte ejendommen.
§ 63 d.
De
beløb, der er nævnt i § 63 a, stk. 1, indbetales årligt.
Socialministeren fastsætter nærmere regler om forfaldstidspunktet.
Stk. 2.
Grundejernes
Investeringsfond påser, at det beløb, der til enhver tid indestår på kontoen,
svarer til udlejerens forpligtelse efter § 63 a med fradrag af beløb,
som
er udbetalt i medfør af § 63 e.
Stk. 3.
Er det på
kontoen indestående beløb mindre end forudsat efter reglerne i denne lov, kan
udbetaling efter § 63 e først ske, når det manglende beløb er indbetalt.
Stk. 4.
Er det på
kontoen indestående beløb større end forudsat, udbetales differencen til
udlejeren, som ikke kan oppebære renter for den overskydende del for den tid,
beløbet har været bundet.
Stk. 5.
Grundejernes
Investeringsfond påser, at pligtig indbetaling finder sted rettidigt. For
forfaldne beløb har fonden pant og fortrinsret i den pågældende ejendom efter
ejendomsskatter. Beløb, der ikke indbetales rettidigt, kan inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden ved udpantning efter reglerne for udpantning
af
skatter og afgifter m.v., jf. lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af
skatter
og afgifter m.v. Inddrivelse sker med tillæg af et gebyr, der tilfalder
restanceinddrivelsesmyndigheden, og hvis størrelse fastsættes af
socialministeren i samråd med skatteministeren.
Stk. 6.
Inddrivelse
som nævnt i stk. 5 kan endvidere ske ved indeholdelse i løn m.v. efter
reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 7.
Socialministeren
fastsætter regler for, hvorledes Grundejernes Investeringsfond skal
kontrollere
indbetalinger, jf. § 63 a, og udbetalinger, jf. §§ 63 e og 63 f.
Socialministeren fører tilsyn med, at bestemmelserne overholdes.
§ 63 e.
Beløb
indbetalt på en konto efter § 63 a kan udbetales, når udlejeren
dokumenterer, at et tilsvarende beløb er anvendt til forbedring af
ejendommens
beboelseslejligheder, herunder fortrinsvis til brandsikring og
energibesparende
foranstaltninger. Der bortses fra den del af udgiften, hvortil tilskud er
ydet
efter anden lovgivning.
Stk. 2.
Senest
samtidig med, at udlejeren kræver beløb udbetalt efter stk. 1, skal
beboerrepræsentanterne eller lejerne have underretning om, hvilke udgifter
der
er afholdt, og hvilket beløb der kræves udbetalt.
Stk. 3.
Beløb
indsat på en konto efter § 63 a kan udbetales, medmindre
beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne protesterer mod udbetaling
inden 6 uger efter modtagelsen af underretningen efter stk. 2.
§ 63 f.
Såfremt
ejendommen nedrives, udbetales det på kontoen indestående beløb til ejeren.
Stk. 2.
Såfremt en
lejlighed overgår til anden anvendelse end beboelse, udbetales den
forholdsmæssige del af de på kontoen indestående beløb til ejeren.
Stk. 3.
Såfremt
ejendommen overgår til sådan anvendelse, at den ikke er omfattet af dette
kapitel, udbetales det på kontoen indestående beløb til ejeren. Ved
udbetaling
af erstatning fra det offentlige ved ekspropriation eller kondemnering (jf.
lov
om byfornyelse og udvikling af byer, den tidligere gældende lov om
byfornyelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003, den tidligere gældende
lov
om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15.
september 1994 med senere ændringer, og lov om sanering) fragår resterende
beløb i den udmålte erstatning.
Stk. 4.
Udbetaling
efter stk. 1-3 skal ske i løbet af det kvartal, der følger efter det
kvartal, i hvilket indbetalingspligten ophører.
Stk. 5.
Såfremt en
kommunalbestyrelse beslutter, at kapitel II-V i lov om midlertidig regulering
af boligforholdene skal være gældende i kommunen, overføres saldoen på
kontoen
efter § 63 a for ejendomme, som den 1. januar 1995 omfattede flere end 6
beboelseslejligheder, til den i § 18 b i lov om midlertidig regulering
af
boligforholdene nævnte konto. For ejendomme, som den 1. januar 1995 omfattede
6
beboelseslejligheder eller færre, udbetales en positiv saldo efter reglerne i
§ 63 a, stk. 3 og 4. For konti med negativ saldo fortsætter
udlejeren
med at opkræve og afsætte beløb efter §§ 63 a og 63 b, indtil kontoen er
udlignet.
§ 63 g.
Den,
der med henblik på indbetaling til eller udbetaling fra en konto efter
§ 63 a over for Grundejernes Investeringsfond afgiver urigtig skriftlig
erklæring eller skriftligt bevidner noget, hvorom denne ingen kendskab har,
straffes
efter § 163 i borgerlig straffelov.
§ 63 h.
Reglerne
i §§ 54, 56-59 b og 60 a-62 i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene gælder tilsvarende for afsætningsbeløbet efter § 63 a.
Stk. 2.
Uenighed
mellem udlejeren og lejerne samt udlejeren og Grundejernes Investeringsfond i
henhold til dette kapitel afgøres af huslejenævnet.
Kapitel XI
Beboerrepræsentation
§ 64.
I
ejendomme med mindst 6 beboelseslejemål har lejerne ret til at vælge
beboerrepræsentanter.
Stk. 2.
Ved
oprettelen af beboerrepræsentation i en ejendom skal mindst 50 pct. af de på
et
beboermøde fremmødte lejere vælge beboerrepræsentanter. Er der ikke 50 pct.
af
lejerne til stede på beboermødet, skal en beslutning om at oprette
beboerrepræsentation bekræftes ved en efterfølgende urafstemning blandt
samtlige lejere. Der skal vælges 3 beboerrepræsentanter. I ejendomme med
mindre
end 13 lejligheder nedsættes antallet til 1.
Stk. 3.
I ejendomme
med mindre end 6 og mere end 2 udlejede beboelseslejligheder har et flertal
af
lejerne samme beføjelser som beboerrepræsentationen i andre ejendomme. Der
skal
vælges en talsmand til at repræsentere lejerne over for udlejerne. Talsmanden
skal handle i overensstemmelse med lejerflertallets beslutninger.
Stk. 4.
Er der
oprettet beboerrepræsentation i en ejendom, fortsætter den, indtil den
besluttes ophævet, jf. dog stk. 5 og 6. En beslutning om at ophæve
beboerrepræsentationen skal drøftes efter reglerne i stk. 2.
Stk. 5.
Såfremt det
ikke med sikkerhed kan konstateres, hvorvidt der stadig er
beboerrepræsentation
i ejendommen, herunder om de valgte beboerrepræsentanter stadig bebor
ejendommen, kan udlejeren anmode samtlige beboelseslejere om inden en vis
frist
skriftligt at oplyse, hvem der er beboerrepræsentanter. Svarfristen skal være
mindst 6 uger, dog således at der ved beregning af fristen ses bort fra juli
måned. Hvis udlejeren ved svarfristens udløb ikke har modtaget den udbedte
oplysning, anses beboerrepræsentationen for bortfaldet.
Stk. 6.
Beboerrepræsentationen
bortfalder, såfremt der ikke har været afholdt beboermøde med valg af
boerrepræsentanter i 2 år.
Stk. 7.
Er flere
ejendomme, der ejes af samme ejer, opført kontinuerligt som en samlet
bebyggelse, og har disse ejendomme fælles friarealer eller nogen form for
driftsfællesskab, kan der oprettes beboerrepræsentation, når ejendommene i
alt
har mindst 13 beboelseslejligheder. Det samme gælder, hvor flere ejendomme er
samvurderet eller samnoteret i tingbogen. I sådanne ejendomme skal
beboerrepræsentationen omfatte samtlige ejendomme.
Stk. 8.
I en ejendom,
der er opdelt i ejerlejligheder, gælder reglerne om beboerrepræsentation for
lejere, hvis udlejeren ejer mindst 6 beboelseslejligheder i ejerforeningen.
Stk. 9.
I en
ejendom, der ejes af en andelsboligforening, gælder reglerne om
beboerrepræsentation, hvis mindst 6 beboelseslejligheder ikke bebos af
andelshavere.
Stk. 10.
Socialministeren
fastsætter nærmere regler om afholdelse af beboermøde og valg af
beboerrepræsentanter samt om afholdelse af udgifter i forbindelse med
beboerrepræsentation.
§ 65.
Beboerrepræsentanterne
har ret til at drøfte ethvert spørgsmål af betydning for ejendommens drift
med
udlejeren. Repræsentanterne har ret til at
a)
få udleveret
ejendommens driftsregnskab samt drøfte ejendomsbudgettet og spørgsmål om
lejeforhøjelser med udlejeren;
b)
blive orienteret om
udlejerens ansættelse og afskedigelse af ejendomsfunktionærer;
c)
være rådgivende med
hensyn til anvendelse af de midler, der er afsat til vedligeholdelse og
renholdelse m. v.;
d)
foreslå gennemførelse
af forbedringer, når der samtidig anvises mulighed for finansiering til
dækning
af de driftsudgifter, der følger af forbedringens gennemførelse;
e)
føre tilsyn med
planlægningen af gennemførelsen af alle større arbejder i ejendommen;
f)
få adgang til
regnskabsmateriale og andre bilag, når arbejder, jf. litra e, er afsluttet,
og
g)
få tilsendt udkast
til driftsbudget for ejendommen; driftsbudgettet skal være opstillet som de
senest aflagte regnskaber og have samme periode, ligesom eventuelle ændringer
i
grundlaget for udarbejdelse af budget (i forhold til regnskabet) klart skal
præciseres.
Stk. 2.
Udlejeren
skal holde beboerrepræsentanterne løbende orienteret om beboeres klager over
andre beboere. Endvidere skal udlejeren orientere beboerrepræsentanterne, når
der foretages genudlejning af beboelseslejligheder med oplysning om
indestående
på kontoen for indvendig vedligeholdelse efter § 22.
§ 66.
Udlejeren
kan ikke, forinden beboerrepræsentanterne i en periode på 3 uger har haft
adgang til at ytre sig,
a)
fremsætte krav om
lejeforhøjelse efter § 47 i beboelseslejemål,
b)
iværksætte
forbedringer, der vil medføre lejeforhøjelse for beboelseslejemålene.
Stk. 2.
Beboerrepræsentanterne
skal med en rimelig frist skriftligt indkaldes til møde med udlejeren om
gennemførelse af planlagte vedligeholdelses- og forbedringsarbejder, når den
samlede udgift udgør mere end 20 kr. pr. m² bruttoetageareal, med henblik på
orientering om og drøftelse af det pågældende arbejde, udbudsmateriale og
overslag over de huslejemæssige konsekvenser. Samtidig med indkaldelsen skal
udlejeren fremsende skriftligt materiale vedrørende ovenstående.
Stk. 3.
Såfremt
arbejder efter stk. 2 udbydes i bunden licitation, skal
beboerrepræsentanterne, samtidig med at udlejer indkalder til møde, tilbydes
at
udpege mindst en bydende i licitationen. Udlejeren skal skriftligt indkalde
beboerrepræsentanterne til deltagelse i licitationsforretningen.
Stk. 4.
Ved
gennemførelse af arbejder efter stk. 2 skal udlejeren i byggeperioden
skriftligt indkalde beboerrepræsentanterne til samtlige byggemøder og efter
arbejdets gennemførelse indkalde beboerrepræsentanterne til
afleveringsforretninger og kontroleftersyn.
Stk. 5.
Udlejeren
skal hvert år indkalde beboerrepræsentanterne til en gennemgang af
ejendommens
bygninger m.v., og på et efterfølgende møde drøfte og fastlægge en
vedligeholdelsesplan for ejendommen.
Stk. 6.
Er en
beslutning efter stk. 1 uopsættelig, skal beboerrepræsentanterne
orienteres om, at fristen som følge heraf ikke kan respekteres.
§ 66 a.
Beboerrepræsentanterne
kan på samtlige lejeres vegne tiltræde forbedringsarbejder, der sammen med
forbedringsarbejder, som beboerrepræsentanterne inden for de sidste 3 år har
tiltrådt efter denne bestemmelse, medfører lejeforhøjelser på maksimalt 64
kr.
pr. m² bruttoetageareal. Beboerrepræsentanterne skal, forinden de tiltræder
forbedringsarbejderne, afholde beboermøde til drøftelse af de pågældende
forbedringsarbejder, og der skal på beboermødet være flertal blandt de
fremmødte beboere for forbedringsarbejdernes gennemførelse. Efter beboermødet
skal beboerrepræsentanterne snarest skriftligt meddele samtlige beboere om
beslutningen samt oplyse, at såfremt 1/4 af beboerne inden 2 uger efter
meddelelsen forlanger det, skal beboerrepræsentanterne foranstalte
urafstemning
blandt ejendommens beboere. Huslejenævnet kan på en lejers begæring
tilsidesætte aftalen mellem beboerrepræsentanterne og udlejeren, såfremt den
er
åbenbart urimelig. Det i 1. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og
reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det
pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og
fremover
reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks
Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned
året
før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
§ 67.
Er
der valgt beboerrepræsentanter, kan et beboermøde vedtage en husorden. Den
skal
være gældende, medmindre udlejeren har vægtige grunde til at modsætte sig
dette.
Stk. 2.
I
ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder, og i ejendomme, der ejes af
andelsboligforeninger, skal samtlige beboere indkaldes til det beboermøde,
der
træffer afgørelse om husordenen. For hver beboelseslejlighed kan afgives en
stemme.
§ 68.
Reglerne
i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.
Kapitel XII
Brugsrettens overgang til andre (Fremleje,
bytte m.v.)
§ 69.
Lejeren
af en beboelseslejlighed har ret til at fremleje højst halvdelen af
lejlighedens beboelsesrum til beboelse. Det samlede antal personer, der bor i
lejligheden, må ikke overstige antallet af beboelsesrum.
Stk. 2.
Udlejeren
skal modsætte sig fremlejeforholdet, hvis lejligheden vil blive beboet af
flere
end 2 personer pr. beboelsesrum, jf. lov om midlertidig regulering af
boligforholdene § 52 a, stk. 1. Undlader udlejeren dette, straffes
udlejeren med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 1.-3. pkt. gælder
alene
i kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at lov om
midlertidig regulering af boligforholdene §§ 52 a-c skal gælde og kun i
de
tilfælde, hvor udlejeren har meddelt kommunalbestyrelsen, at disse regler
skal
gælde i udlejerens ejendomme.
Stk. 3.
Fremlejeaftaler
skal indgås skriftligt, og lejeren skal inden fremlejeperiodens begyndelse
tilstille udlejeren kopi af fremlejeaftalen.
§ 70.
En
lejlighed, der udelukkende er udlejet til beboelse, har lejeren ret til at
fremleje i indtil 2 år, når lejerens fravær er midlertidigt og skyldes
sygdom,
forretningsrejse, studieophold, midlertidig forflyttelse el. lign.
Stk. 2.
Udlejeren
kan modsætte sig fremlejeforholdet, når
a)
ejendommen omfatter
færre end 13 beboelseslejligheder, eller
b)
det samlede antal
personer i lejligheden vil overstige antallet af beboelsesrum, eller
c)
udlejeren i øvrigt
har rimelig grund til at modsætte sig fremlejeforholdet.
Stk. 3.
Udlejeren
skal modsætte sig fremlejeforholdet, hvis lejligheden vil blive beboet af
flere
end 2 personer pr. beboelsesrum, jf. lov om midlertidig regulering af
boligforholdene § 52 a, stk. 1. Undlader udlejeren dette, straffes
udlejeren med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 1.-3. pkt. gælder
alene
i kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at lov om
midlertidig regulering af boligforholdene §§ 52 a-c skal gælde og kun i
de
tilfælde, hvor udlejeren har meddelt kommunalbestyrelsen, at disse regler
skal
gælde i udlejerens ejendomme.
Stk. 4.
§ 69,
stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Hvis det
skønnes rimeligt af hensyn til efterspørgslen, kan udlejer ved fremleje af
ældreboliger eller ustøttede private plejeboliger stille krav om, at den
pågældende bolig skal bebos af personer, som opfylder betingelserne for at
komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter.
§ 71.
Lejeren
er erstatningsansvarlig for skade, som ved uforsvarlig adfærd forvoldes af
personer, der i kraft af reglerne i § 69 og § 70 benytter det
lejede.
Stk. 2.
Lejeren er
over for udlejeren ansvarlig for, at de i stk. 1, nævnte personer
overholder de regler, der skal sikre en god husorden og forsvarlig brug af
det
lejede.
Stk. 3.
Lejeren er
endvidere erstatningsansvarlig efter § 29, stk. 10, for skade
forårsaget af installationer, som de i stk. 1, nævnte personer har
foretaget i det lejede.
§ 72.
Lejeren
må ikke uden ægtefællens samtykke foretage fremleje, såfremt dette vil
medføre,
at det lejede ikke længere kan tjene til fælles bolig eller som grundlag for
ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed. Er den anden ægtefælle
umyndig, meddeler værgen samtykket. Bestemmelserne i § 18, stk. 2,
og
i § 20 i lov nr. 56 af 18. marts 1925 om ægteskabets retsvirkninger
finder tilsvarende anvendelse.
§ 73.
Lejeren
af en lejlighed, der udelukkende er udlejet til beboelse, har ret til at
bytte
med en lejer af en anden beboelseslejlighed, således at denne overtager
lejligheden.
Stk. 2.
Udlejeren
kan modsætte sig bytte hvis
a)
udlejer har sin
bopæl i ejendommen, og denne omfatter færre end 7 lejligheder,
b)
den fraflyttede lejer
ikke har beboet lejligheden i 3 år,
c)
lejligheden ved
bytning vil blive beboet af flere end 1 person pr. beboelsesrum, eller
d)
udlejeren i øvrigt
har rimelig grund til at modsætte sig det pågældende bytte.
Stk. 3.
Såfremt der
er tale om et lejemål, som udlejeren agter at forbedre i forbindelse med
byttet
og herefter fastsætte lejen efter § 5, stk. 2, i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene, skal udlejeren straks meddele lejeren dette og
senest 1 måned efter lejerens meddelelse om bytte anmode huslejenævnet om en
forhåndsgodkendelse, jf. § 25 a, stk. 3, i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene. Udlejeren skal fremsende kopi af anmodningen
om
forhåndsgodkendelse samt oplysning om størrelsen af den forventede husleje
efter forbedringen til lejeren. Når huslejenævnets forhåndsgodkendelse
foreligger, skal udlejeren straks give lejeren kopi heraf. Undlader udlejeren
at give de i 1. og 3. pkt. nævnte oplysninger, kan lejen ikke fastsættes
efter
§ 5, stk. 2, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene,
hvis
genudlejning sker som led i det pågældende bytte. Ved forhåndsgodkendelsen
ses
bort fra bestemmelsen i § 5, stk. 3, i lov om midlertidig
regulering
af boligforholdene.
Stk. 4.
Lejeren
skal senest 14 dage efter, at kopi af huslejenævnets forhåndsgodkendelse
efter
stk. 3 er kommet frem til lejeren, meddele udlejeren, at byttet ønskes
gennemført. Sker det ikke, fortsætter lejeforholdet på uændrede vilkår. En
indhentet forhåndsgodkendelse efter stk. 3 har gyldighed i indtil 2 år
efter godkendelsens datering.
Stk. 5.
Udlejeren
skal modsætte sig bytte, hvis lejligheden efter bytning vil blive beboet af
flere end 2 personer pr. beboelsesrum, jf. lov om midlertidig regulering af
boligforholdene § 52 a, stk. 1. Undlader udlejeren dette, straffes
udlejeren med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 1.-3. pkt. gælder
alene
i kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at lov om
midlertidig regulering af boligforholdene §§ 52 a-c skal gælde og kun i
de
tilfælde, hvor udlejeren har meddelt kommunalbestyrelsen, at disse regler
skal
gælde i udlejerens ejendomme
3) .
Stk. 6.
Flere
ejerlejligheder, der henhører under samme ejerforening, og som ejes af samme
udlejer, anses i denne bestemmelse som en ejendom. Er flere ejendomme, der
ejes
af samme ejer, opført kontinuerligt som en samlet bebyggelse, og har disse
ejendomme fælles friarealer eller nogen form for driftsfællesskab, anses
disse
ligeledes i denne bestemmelse som en ejendom. Det samme gælder, hvor flere
ejendomme er samvurderet eller samnoteret i tingbogen.
Stk. 7.
Hvis det
skønnes rimeligt af hensyn til efterspørgslen, kan udlejer ved bytte af
ældreboliger eller ustøttede private plejeboliger stille krav om, at den
pågældende bolig skal bebos af personer, som opfylder betingelserne for at
komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter.
§ 74.
Den
lejer, der ved bytning ønsker at overtage en lejlighed, der tilhører en
kommune, en almen boligorganisation, et kollegieselskab eller en stiftelse,
skal opfylde de særlige vilkår, der gælder for overtagelse af sådanne
lejligheder. Med stiftelse ligestilles en pensionskasse el. lign., der kun
genudlejer lejlighederne til sine medlemmer ved overgang til pension.
Stk. 2.
Det kan
betinges, at den, der ved bytning opnår en lejlighed i en
andelsboligforening,
skal indtræde som medlem af foreningen.
Stk. 3.
Bytteretten
gælder uanset vedtægtsmæssige begrænsninger i beboernes bytteadgang.
§ 74 a.
Lejeren
af lokaler, der udelukkende anvendes til andet end beboelse, har ret til at
lade en anden lejer inden for samme branche fortsætte lejemålet på uændrede
lejevilkår (afståelsesret), medmindre udlejeren har vægtige grunde, herunder
den indtrædende lejers økonomi eller branchekendskab, til at modsætte sig
dette.
Stk. 2.
Den
oprindelige lejer har ret til at genindtræde i lejemålet, såfremt lejemålet
med
den lejer, der er afstået til, er ophørt på grund af misligholdelse.
Genindtrædelsesretten er dog betinget af, at den oprindelige lejer inden 14
dage efter udlejerens påkrav godtgør udlejeren alle dokumenterede
omkostninger
til dækning af lejerestancer, omkostninger ved udsættelse og udlejers øvrige
udgifter i forbindelse med lejemålets ophør.
Stk. 3.
Lejeren må
dog ikke uden sin ægtefælles samtykke afstå lejemål om lokaler, hvortil
ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed er knyttet. § 72, 2.
og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 75.
Dør
lejeren, har ægtefællen ret til at fortsætte lejeforholdet.
Stk. 2.
Dør lejeren
af en beboelseslejlighed uden at efterlade sig en ægtefælle, har en anden
person, der i en periode på mindst 2 år umiddelbart forud for dødsfaldet har
haft fælles husstand med lejeren, ret til at fortsætte lejeforholdet.
Stk. 3.
Dør en
lejer, der har drevet en erhvervsvirksomhed, hvis stedlige forbliven i
ejendommen er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden, uden at
efterlade sig en ægtefælle, har enhver af lejerens livsarvinger eller
svigerbørn ret til at overtage lejeforholdet, medmindre udlejeren har vægtige
grunde til at modsætte sig det. Det er dog en betingelse, at den pågældende
har
fornødent kendskab til den branche, hvori forretningen hidtil har været
drevet,
og ønsker selv eller sammen med sin ægtefælle at føre forretningen videre.
Indtræder den pågældende ikke som lejer, kan udlejeren ikke udleje til anden
side på lempeligere vilkår, end han har foreslået den pågældende.
Stk. 4.
I øvrigt
kan i tilfælde af lejerens død såvel udlejeren som dødsboet opsige
lejeforholdet med sædvanligt varsel, selv om lejeforholdet måtte være indgået
for en bestemt længere tid eller med længere opsigelsesfrist.
Stk. 5.
Er det
lejede en plejebolig, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov
om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse
nr. 316 af 24. april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov om almene
boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller en ustøttet privat
plejebolig, jf. § 1, stk. 5, og dør lejeren uden at efterlade sig
ægtefælle eller andre, som lejeren har haft fælles husstand med som anført i
stk. 2, kan opsigelsen uanset stk. 4 ske med 1 måneds varsel.
§ 76.
Hvis
lejeren af en beboelseslejlighed på grund af alder eller sygdom flytter på
plejehjem, i beskyttet bolig el. lign. eller i plejebolig efter § 1,
stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov om boliger for ældre og personer
med
handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller
§ 5,
stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.
eller i en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, eller i en
friplejebolig, finder § 75, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse.
§ 77.
I
tilfælde af lejerens separation eller skilsmisse eller ved omstødelse af
lejerens ægteskab afgøres det om nødvendigt ved bevillingen eller dommen,
hvilken af ægtefællerne der har ret til at fortsætte lejeforholdet. Den
ægtefælle, hvis erhvervsvirksomhed er knyttet til et forretningslokale, har
fortrinsret til dette og den dertil hørende beboelse.
§ 77 a.
Såfremt
parter, der i mindst 2 år har haft fælles husstand, ophæver samlivet, kan de
aftale, hvem af parterne der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet til
en lejlighed, der har tjent som fælles bolig. Kan parterne ikke blive enige
om
en aftale, jf. 1. pkt., kan der, når særlige grunde, herunder navnlig
hensynet
til parternes mindreårige børn, taler derfor, ved dom træffes bestemmelse om,
hvem af parterne der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet. § 77,
2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 78.
Har
lejeren forladt sin ægtefælle, har denne ret til at fortsætte lejeforholdet
efter reglen i § 75, stk. 1.
§ 79.
Lejeren
kan ikke give afkald på de rettigheder, der tilkommer ham eller andre efter
§§ 69-70, §§ 72-73 og §§ 75-78.
Kapitel XII A
Behandling af sager ved huslejenævnene om
lejerens tilsidesættelse af god skik og orden
§ 79 a.
En lejer kan pålægges retsfølger efter § 79 b, når lejeren i følgende
tilfælde udøver adfærd, som er til gene for ejendommen, udlejer, dennes
ansatte,
lejere i ejendommen eller andre, der lovligt færdes i ejendommen:
1)
Når lejeren udøver
eller truer med fysisk vold over for de pågældende personer.
2)
Når lejerens adfærd
kan være til fare for ejendommen eller de pågældende personer, herunder på
grund af anvendelse af våben eller opbevaring af farefremkaldende materialer
i
det lejede.
3)
Når lejerens adfærd
medfører gener for de pågældende personer som generel utryghed, forråelse af
ejendommens miljø eller sundhedsmæssig risiko.
4)
Når lejeren, uden at
der er tale om fysisk vold, udøver chikane over for de pågældende personer.
5)
Når lejeren udøver
uacceptabel støj til væsentlig gene for de pågældende personer i form af
uacceptabelt støjende menneskelig adfærd, stærk musikstøj eller stærk
maskinstøj.
6)
Når lejeren ødelægger
ejendommen eller løsøre på ejendommen eller på fællesarealer.
7)
Når lejeren vanrøgter
det lejede.
8)
Når lejerens husdyr
er til væsentlig gene for de pågældende personer på grund af støj, lugt,
uhumskhed eller fare- eller frygtfremkaldelse.
9)
Når lejeren, uden at
der er tale om de i nr. 5 nævnte tilfælde, udøver støjende adfærd til
gene
for de pågældende personer.
10)
Når lejerens
husdyrhold, uden at der er tale om de i nr. 8 nævnte tilfælde, er til
gene
for de pågældende personer.
11)
Når lejeren i øvrigt
udøver adfærd, som er til gene for ejendommen eller de pågældende personer.
Stk. 2.
En lejer
kan desuden pålægges retsfølger efter § 79 b, når lejeren holder husdyr
i
strid med lejeaftale eller husorden, uanset om husdyrholdet er til gene for
ejendommen eller de i stk. 1 nævnte personer.
Stk. 3.
Lejeren kan
pålægges retsfølger, uanset om den i stk. 1 og 2 beskrevne adfærd udøves
af lejeren selv, lejerens husstand eller andre, som lejeren har givet adgang
til det lejede.
§ 79 b.
Har lejeren tilsidesat god skik og orden, jf. § 79 a, kan lejeren
pålægges
en af følgende retsfølger:
1)
Lejeforholdet kan
gøres betinget således, at der, hvis lejeren inden for 1 år efter afgørelsen
overtræder nærmere fastsatte betingelser vedrørende adfærd i ejendommen, er
grundlag for, at lejemålet kan opsiges eller ophæves efter reglerne i kapitel
XIII og XIV.
2)
Lejeren kan meddeles
en advarsel om, at fornyet overtrædelse af god skik og orden, jf. § 79
a,
kan føre til, at lejeforholdet gøres betinget efter nr. 1, eller til, at
lejemålet opsiges eller ophæves efter reglerne i kapitel XIII og XIV.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for, at en lejer kan pålægges retsfølger for tilsidesættelse af
god
skik og orden efter stk. 1, at tilsidesættelsen sker trods udlejerens
påmindelse.
§ 79 c.
Sag om pålæg af retsfølger efter § 79 b indbringes for huslejenævnet af
udlejeren efter reglerne i kapitel VI i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene. Er der fremsat krav om, at lejeren pålægges en advarsel, kan
nævnet ikke pålægge lejeren en strengere retsfølge.
§§ 79 d-79 o
(Ophævet).
Kapitel XIII
Opsigelse
§ 80.
Er
lejeaftalen tidsbestemt, ophører lejeforholdet uden opsigelse ved den aftalte
lejetids udløb. Den tidsbestemte lejeaftale kan ikke ved opsigelse bringes
til
ophør i lejeperioden, medmindre dette er aftalt eller den anden part i
lejeforholdet misligholder aftalen.
Stk. 2.
Benytter
lejeren med udlejerens vidende det lejede i mere end 1 måned efter den
aftalte
lejetids udløb, uden at udlejeren har opfordret lejeren til at flytte,
fortsætter lejeforholdet uden tidsbegrænsning.
Stk. 3.
Boligretten
kan tilsidesætte tidsbegrænsningen, hvis den ikke må anses for tilstrækkeligt
begrundet i udlejerens forhold.
§ 81.
Er
lejeaftalen ikke indgået for et bestemt tidsrum, eller kan det ikke oplyses,
hvilken lejetid parterne har aftalt, kan lejeren opsige lejeaftalen.
Stk. 2.
Lejeren må
dog ikke uden sin ægtefælles samtykke opsige lejemål om familiens bolig eller
om lokaler, hvortil ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed er
knyttet. § 72, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 82.
Udlejeren
kan opsige lejeforhold om
a)
enkelte værelser til
beboelse, når værelset er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller er en
del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor,
b)
beboelseslejlighed i
et hus, hvori der på tidspunktet for aftalens indgåelse kun findes to
beboelseslejligheder, hvoraf ejeren bebor den ene. Reglen gælder, selv om
ejeren anvender et eller flere lokaler i huset til andet end beboelse, og
selv
om der i ejendommen er udlejet et eller flere enkeltværelser til beboelse,
c)
lokaler til
restauration, butik, kiosk eller tilsvarende brug på banegårde, i teatre,
foreningsbygninger, forlystelsesanlæg, skove, parker o. lign., hvor
forretningen må antages hovedsagelig at blive søgt af det publikum, der
benytter de nævnte virksomheder, skove og parker, og hvor forretningen står i
direkte tilknytning til disse,
d)
garager, stalde o.
lign.
§ 83.
Andre
lejeforhold end de i § 82 nævnte kan udlejeren kun opsige i følgende
tilfælde, jf. dog §§ 84 og 88:
a)
Når udlejeren ønsker
selv at benytte det lejede.
b)
Når udlejeren
dokumenterer, at ejendommen skal nedrives. Det samme gælder, når udlejeren
dokumenterer, at ombygning af ejendommen medfører, at det lejede må
fraflyttes,
og ejendommen efter ombygningen er omfattet af lov om almene boliger samt
støttede private andelsboliger m.v., eller ombygningen sker som følge af
ekspropriation eller ombygning til fyldestgørelse af et formål, til hvis
gennemførelse der kan foretages ekspropriation.
c)
Når lejeren af en
beboelseslejlighed siden lejeaftalens indgåelse har været antaget som
funktionær ved ejendommens drift til arbejde, for hvis udførelse det er af
væsentlig betydning, at funktionæren bor i ejendommen, og udlejeren godtgør,
at
arbejdet ikke har været udført på tilfredsstillende måde. Opsigelse kan kun
ske, når lejligheden ved genudlejning skal benyttes af efterfølgeren.
d)
Når lejeren af en
beboelseslejlighed, som er lejet som arbejder- eller funktionærbolig af den
virksomhed, hvori lejeren er ansat, udtræder eller er udtrådt af sit
arbejdsforhold til virksomheden, og lejligheden skal benyttes af en anden
ansat
i virksomheden.
e)
Når lejeren har
tilsidesat god skik og orden, jf. § 79 a, stk. 1, nr. 1-8
eller 11,
jf. § 79 b, stk. 2, og forholdet er af en sådan karakter, at
lejerens
flytning er påkrævet.
f)
Når lejeren har
tilsidesat betingelserne i et betinget lejeforhold, jf. § 79 b,
stk. 1, nr. 1, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens
flytning er påkrævet.
g)
Når vægtige grunde i
øvrigt gør det særlig magtpåliggende for udlejeren at blive løst fra
lejeforholdet.
Stk. 2.
Vedrører
lejeforholdet en plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i den
tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf.
lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller § 5,
stk. 2,
i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller en
ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, anvist af kommunen
eller
amtskommunen, kan opsigelse efter stk. 1 kun ske, når lejeren samtidig
anvises en anden og passende bolig.
§ 84.
I
opsigelsesretten efter § 83, stk. 1, litra a, gælder følgende
begrænsninger:
a)
Vedrører
lejeforholdet en beboelseslejlighed, er det en betingelse, at udlejeren selv
agter at bebo lejligheden. Er denne en ejerlejlighed, som udlejeren ikke
tidligere har beboet, er det tillige en betingelse, at lejemålet er indgået
før
1. juli 1986.
b)
Opsigelsen skal være
rimelig ud fra en vurdering af begge parters forhold. Ved afgørelsen skal der
bl. a. tages hensyn til, hvor længe udlejeren har ejet ejendommen, og - ved
opsigelse af en lejer af en beboelseslejlighed - lejerens muligheder for at
finde
anden passende bolig.
c)
Lejeforhold om
lokaler, der er udlejet til erhvervsformål, kan udlejeren ikke opsige med
henblik på at drive erhverv i samme branche som lejerens.
d)
Er det lejede en
ejerlejlighed, omfattes lejeforholdet kun af opsigelsesretten, hvis lejemålet
er indgået efter ejendommens udstykning i ejerlejligheder, og hvis lejeren
ved
lejeforholdets påbegyndelse var gjort bekendt med, at det lejede er en
ejerlejlighed, og at opsigelse kan ske efter § 83, litra a.
e)
En lejer kan ikke
opsiges, så længe han er beboerrepræsentant.
f)
Bebor udlejeren ved
opsigelsens afgivelse en lejlighed i ejendommen, skal udlejeren samtidig med
opsigelsen tilbyde lejeren at overtage denne lejlighed.
g)
Såfremt ejendommen
ejes af flere personer i fællesskab, kan ejerne kun opsige lejeren af en
beboelseslejlighed.
§ 85.
Opsiges
en lejer af en beboelseslejlighed efter § 83, stk. 1, litra a, b, c
eller g, skal udlejeren uden unødigt ophold tilbyde ham at leje en anden
lejlighed i ejendommen, hvis der bliver en lejlighed ledig til overtagelse
senest 3 måneder efter den flyttedag, hvortil lejeren er opsagt, og
lejligheden
skal udlejes.
Stk. 2.
Opsiges en
lejer efter § 83, stk. 1, litra b, skal udlejeren samtidig med
opsigelsen tilbyde ham at leje en lejlighed eller lokaler af samme art som
det
opsagte, hvis der efter genopførelsen eller ombygningen sker udleje af
lejligheder eller lokaler.
Stk. 3.
Opsiges en
lejer af en beboelseslejlighed efter § 83, stk. 1, litra b, som
følge
af, at en ejendom ombygges til almene ældreboliger
eller
almene ungdomsboliger efter lov om almene boliger samt
støttede private andelsboliger m.v., finder stk. 1 og 2 alene
anvendelse,
hvis lejeren tilhører den personkreds, som er berettiget efter de nævnte
love.
Stk. 4.
Hvis en
lejer af en beboelseslejlighed, jf. stk. 3, ikke tilhører den
personkreds,
som er berettiget efter de i stk. 3 nævnte love, skal udlejeren samtidig
med opsigelsen tilbyde denne at leje en passende bolig. En bolig anses for
passende, når denne opfylder betingelserne i § 85 a, stk. 2, 2. og
3.
pkt.
§ 85 a.
Opsiges
en lejer af en beboelseslejlighed efter § 83, litra b, som følge af
ekspropriation, har lejeren ret til en erstatningsbolig, jf. dog § 85 c.
Det samme gælder, hvis opsigelse sker på grund af nedrivning eller ombygning
til fyldestgørelse af et formål, til hvis gennemførelse der kan foretages
ekspropriation. En lejer af et værelse til beboelse, som ikke er en del af
udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som
udlejeren bebor, har samme ret som de i 1. og 2. pkt. nævnte lejere.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
anviser erstatningsboligen. Den anviste erstatningsbolig skal være af
passende
størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr. Boligen har en passende
størrelse,
når den enten har et værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer eller
samme værelsesantal som husstandens tidligere bolig.
§ 85 b.
Lejere,
som kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise en erstatningsbolig, jf.
§ 85 a, har ret til godtgørelse af rimelige og dokumenterede
flytteudgifter.
Stk. 2.
Ansøgning
om flyttegodtgørelse indgives til kommunalbestyrelsen, som beregner og
udbetaler
godtgørelsen.
§ 85 c.
Lejere
i ejendomme omfattet af en ekspropriationsbeslutning efter § 38 i
beredskabsloven er ikke omfattet af §§ 85 a og 85 b. Det samme gælder
lejere, som inden lejeaftalens indgåelse er blevet gjort bekendt med, at
ejendommen skal anvendes til et ekspropriationsberettiget formål, medmindre
fraflytningen først forlanges mindst 5 år efter lejeforholdets påbegyndelse.
Stk. 2.
En udlejer,
som ved offentlig indvarsling til besigtigelsesforretning, til
åstedsforretning
eller på anden måde er blevet gjort bekendt med, at ejendommen skal anvendes
til et ekspropriationsberettiget formål, skal, inden lejeaftalen indgås,
skriftligt gøre lejeren bekendt med reglerne i stk. 1, 2. pkt. Opfylder
udlejeren ikke denne oplysningspligt, kan anlægsmyndigheden forlange
erstatning
af udlejeren for de udgifter, som anlægsmyndigheden påføres herved.
§ 85 d.
Opsiges
en lejer, der driver erhverv fra lokaler i ejendommen, efter § 83, litra
b, som følge af ekspropriation, har lejeren ret til godtgørelse. Det samme
gælder, hvis opsigelsen sker på grund af nedrivning eller ombygning til
fyldestgørelse af et formål, til hvis gennemførelse der kan foretages
ekspropriation. Lejeren har dog kun ret til godtgørelse, i det omfang
virksomheden videreføres, og det dokumenteres, at der er lidt et tab, der
ikke
med rimelighed kunne være undgået.
Stk. 2.
Godtgørelse
efter stk. 1 ydes til dækning af
a)
tab på inventar og
installationer,
b)
driftstab i
flytteperioden,
c)
flytteudgifter og
d)
rimelige udgifter til
sagkyndig bistand.
Stk. 3.
Godtgørelse
efter stk. 1 nedsættes i det omfang, der ydes erstatning for
ekspropriation eller efter §§ 88-90.
Stk. 4.
Såfremt en
lejer som omtalt i stk. 1 selv skaffer sig andre lokaler, der kan
overtages inden udløbet af opsigelsesfristen, kan kommunalbestyrelsen yde en
rimelig godtgørelse, der højst kan udgøre lejen for de hidtidige lejede
lokaler
for perioden fra fraflytningen til udløbet af opsigelsesfristen. Godtgørelsen
kan tidligst ydes fra opsigelsen og kan udbetales, når det er dokumenteret,
at
lejeren har skaffet sig andre lokaler.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsens
afgørelse efter stk. 1-3 kan indbringes for de i lov om offentlige veje
omhandlede taksationsmyndigheder. Klage til taksationsmyndighederne skal være
indgivet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
§ 85 e.
Anlægsmyndigheden
refunderer kommunalbestyrelsens udgifter til tilvejebringelse og anvisning af
erstatningsboliger samt kommunalbestyrelsens udgifter til flyttegodtgørelse
og
godtgørelse efter § 85 d.
Stk. 2.
Socialministeren
kan fastsætte nærmere regler om fastsættelsen af flyttegodtgørelse efter
§ 85 b og godtgørelse efter § 85 d og om fastsættelsen af de
administrative udgifter, som følger af kommunalbestyrelsens pligt til at
anvise
erstatningsbolig efter § 85 a og til at beregne og udbetale
flyttegodtgørelsen efter § 85 b og godtgørelse efter § 85 d.
§ 86.
Opsigelsesvarslet
er 3 måneder til den første hverdag i en måned, der ikke er dagen før en
helligdag. Dog er opsigelsesvarslet 1 måned for de i § 82, litra a og d,
nævnte lejeforhold.
Stk. 2.
Ved
opsigelse efter § 82, litra b, og § 83, litra a, har lejeren krav
på
et opsigelsesvarsel på mindst 1 år til aftalt flyttedag.
Stk. 3.
Fraflytter
lejeren inden opsigelsesvarslets udløb, skal udlejeren bestræbe sig på at
genudleje det lejede. Hvad udlejeren indvinder eller burde have indvundet ved
genudlejning, skal fragå i hans krav over for lejeren.
§ 87.
Udlejerens
opsigelse efter § 82, litra b, og § 83 skal være skriftlig og
indeholde oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse efter
stk. 2. Udlejerens opsigelse efter § 83 skal endvidere indeholde
oplysning om opsigelsesgrunden. Er det lejede udlejet til andet end beboelse,
skal opsigelsen tillige indeholde oplysning om lejerens rettigheder efter
§§ 88-90. Indeholder opsigelsen ikke disse oplysninger, er den ugyldig.
Stk. 2.
Vil lejeren
ikke godkende opsigelsen, skal han senest 6 uger efter, at opsigelsen er
kommet
frem til ham, fremsætte skriftlig indsigelse. Udlejeren må da anlægge sag ved
boligretten senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at
opretholde opsigelsen.
§ 88.
En
lejer, der driver en erhvervsvirksomhed, hvis stedlige forbliven i ejendommen
er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden, kan kun opsiges efter
§ 83, hvis opsigelsen er rimelig ud fra en vurdering af begge parters
forhold.
Stk. 2.
Ved
afgørelsen efter stk. 1 skal der bl. a. tages hensyn til længden af det
tidsrum, hvori forretningen har været drevet i de lejede lokaler, værdien af
kundekredsen, forretningens nettooverskud, vægtige indvendinger mod lejerens
person eller forretningsførelse, hans behandling af de lejede lokaler og hans
forbedringer af disse.
§ 89.
Opsiges
en lejer, der driver en erhvervsvirksomhed, hvis stedlige forbliven i
ejendommen er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden, kan der gives
lejeren erstatning for opsigelsen.
Stk. 2.
Ved
fastsættelse af en eventuel erstatning efter stk. 1, skal boligretten ud
over de i § 88, stk. 2, nævnte forhold navnlig tage hensyn til:
a)
Værdiforringelsen af
lejerens inventar o. lign. ved flytning,
b)
lejerens
flytteudgifter,
c)
det forhold, at
ejendommen skal nedrives eller ombygges, og lejeren er gjort bekendt hermed
ved
lejeaftalens indgåelse.
Stk. 3.
Lejeren
skal ikke fraflytte, før han har modtaget den erstatning, der er tilkendt
ham,
eller udlejeren ved bankgaranti eller på anden måde har stillet betryggende
sikkerhed for erstatningsbeløbets betaling.
§ 90.
Vil
lejeren godkende opsigelsen, men kræve erstatning efter § 89, skal
lejeren
meddele udlejeren dette senest 6 uger efter, at opsigelsen er kommet frem til
ham.
Stk. 2.
Lejeren må
endvidere anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter udløbet af den i
stk. 1 nævnte frist.
§ 91.
Boligretten
kan fastsætte, at hele erstatningen eller en del af denne skal tilbagebetales
til udlejeren, hvis lejeren på ny åbner forretning i samme branche inden for
en
af retten fastsat tidsfrist på højst 3 år og inden for en af retten fastsat
afstand fra det tidligere forretningslokale.
Stk. 2.
Lejeren må
ikke åbne forretning i samme branche inden for den af retten fastsatte
afstand
i tid og sted, før han har tilbagebetalt erstatning i overensstemmelse med
reglerne i stk. 1.
§ 92.
Reglerne
i §§ 83-90 kan, for så vidt angår opsigelse fra udlejerens side, ikke
ved
aftale fraviges til skade for lejeren, så længe udlejeren ikke har opsagt
ham.
Stk. 2.
Lejeren kan
ikke give afkald på sin ægtefælles ret efter § 81, stk. 2.
Kapitel XIV
Udlejerens ret til at hæve lejeaftalen
§ 93.
Udlejeren
kan hæve lejeaftalen i følgende tilfælde:
a)
Når leje eller anden
pligtig pengeydelse ikke er betalt rettidigt, jf. stk. 2.
b)
Når det lejede
benyttes til andet end aftalt og lejeren ikke trods udlejerens indsigelse er
ophørt hermed.
c)
Når lejeren
modsætter sig, at udlejeren eller andre får adgang til det lejede, hvor de
har
ret hertil efter §§ 54, 62 og 97.
d)
Når lejeren
fraflytter det lejede i utide uden aftale med udlejeren.
e)
Når lejeren
vanrøgter det lejede og ikke uden ophold efter udlejerens påkrav bringer det
lejede i stand.
f)
Når lejeren helt
eller delvis overlader brugen af det lejede til en anden i tilfælde, hvor han
ikke er berettiget hertil, og trods udlejers indsigelse ikke bringer
forholdet
til ophør.
g)
Når lejeren har
tilsidesat god skik og orden, jf. § 79 a, stk. 1, nr. 1-8
eller
11, jf. § 79 b, stk. 2, og forholdet er af en sådan karakter, at
lejerens flytning er påkrævet.
h)
Når lejeren har
tilsidesat betingelserne i et betinget lejeforhold, jf. § 79 b,
stk. 1, nr. 1, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens
flytning er påkrævet.
i)
Når nogen er
straffet i medfør af § 4 i lov om forbud mod besøgende i bestemte
lokaler
for at have modtaget besøgende i eller ved det lejede i strid med et forbud
nedlagt i medfør af loven.
j)
Når lejeren af en
butik eller beværtning trods udlejerens indsigelse ikke opfylder pligten til
at
holde forretningen åben og i forsvarlig drift.
k)
Når en lejer, der
helt eller delvis skal betale lejen ved at udføre arbejde, groft forsømmer
sine
pligter ved arbejdets udførelse og arbejdsforholdet som følge heraf bringes
til
ophør.
l)
Når lejeren i
øvrigt misligholder sine forpligtelser på en sådan måde, at hans fjernelse er
påkrævet.
Stk. 2.
Udlejeren
kan kun hæve lejeaftalen som følge af for sen betaling, hvis lejeren ikke har
berigtiget restancen senest 3 dage efter, at skriftligt påkrav herom er
kommet
frem til lejeren. Udlejerens påkrav skal være afgivet efter sidste rettidige
betalingsdag og skal udtrykkeligt angive, at lejeforholdet kan ophæves, hvis
lejerestancen ikke betales inden fristens udløb. § 33, stk. 3,
finder
tilsvarende anvendelse. Som gebyr for påkravet kan udlejeren kræve 100 kr. +
2
pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. For 1998 og fremover reguleres
beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks
nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det
finansår, reguleringen vedrører
4) . Det i 4. pkt. nævnte
beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang årligt med 2,0 pct.
tillagt
en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Gebyret
er pligtig pengeydelse i lejeforholdet.
Stk. 3.
Vedrører
lejeaftalen en plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i den
tidligere
lov om boliger for ældre og personer med handicap
,
jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller
§ 5, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v. eller en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1,
stk. 5, anvist af kommunen eller amtskommunen, kan aftalen kun hæves
efter
stk. 1, når lejeren samtidig anvises en anden og passende bolig.
§ 94.
Skønnes
det forhold, der lægges lejeren til last, at være af uvæsentlig betydning,
kan
udlejeren ikke hæve lejeaftalen.
Stk. 2.
Udlejeren
kan ikke påberåbe sig de i § 93, stk. 1, litra a-f, nævnte forhold,
hvis de er rettet, inden udlejeren hæver lejeaftalen.
§ 95.
Når
udlejeren hæver lejeaftalen, skal lejeren straks fraflytte og betale leje m.
v.
for tiden, indtil han kunne fraflytte med sædvanligt varsel. Lejeren skal
endvidere erstatte udlejeren ethvert tab, derunder omkostningerne ved
lejerens
udsættelse af det lejede.
Stk. 2.
Udlejeren
skal bestræbe sig for at genudleje det lejede. Hvad udlejeren indvinder eller
burde have indvundet ved genudlejning i det i stk. 1, nævnte tidsrum,
skal
fragå i hans krav over for lejeren.
§ 96.
Reglerne
i dette kapitel kan ikke fraviges således, at udlejeren skal kunne ophæve
aftalen af andre grunde end de i § 93, jf. § 94, nævnte, eller at
disse skal have videregående følger for lejeren end fastsat i § 95.
Kapitel XV
Lejeres fraflytning
§ 97.
Er
der afgivet opsigelse, eller skal det lejede af anden grund fraflyttes, skal
lejeren give adgang til at bese det lejede. Lejeren fastsætter tiden herfor.
Den skal være mindst 2 timer hveranden hverdag på et tidspunkt, der er
bekvemt
for en besigtigelse. Denne kan kun finde sted med deltagelse af udlejeren
eller
dennes stedfortræder, når lejeren ikke er repræsenteret.
Stk. 2.
Lejeren
skal senest 8 dage før fraflytning opgive den adresse, som meddelelser,
herunder indsigelser efter § 98, kan sendes til.
§ 98.
Det
lejede skal være fraflyttet senest kl. 12,00 på fraflytningsdagen. Lejeren
skal
aflevere det lejede i samme stand som ved overleveringen med undtagelse af
den
forringelse, som skyldes slid og ælde, og som ikke er omfattet af lejerens
vedligeholdelsespligt, samt mangler, som det påhviler udlejeren at udbedre.
Det
kan ikke pålægges lejeren at bringe det lejede i bedre stand end den, hvori
han
overtog det lejede.
Stk. 2.
Udlejeren
kan ikke gøre krav i medfør af stk. 1 gældende, når der er forløbet mere
end 2 uger fra fraflytningsdagen. Dette gælder dog ikke, hvis mangelen ikke
kan
erkendes ved anvendelse af sædvanlig agtpågivenhed eller lejeren har handlet
svigagtigt. Såfremt udlejeren sammen med lejeren i forbindelse med
fraflytning
foretager gennemgang af en beboelseslejlighed, skal udlejeren i ejendomme med
beboerrepræsentation orientere lejeren om adgangen til at lade
beboerrepræsentanter deltage i gennemgangen. På lejerens begæring skal
udlejeren med en rimelig frist skriftligt indkalde beboerrepræsentanterne til
at deltage i gennemgangen. Udarbejdes der på grundlag af gennemgangen en
fraflytningsrapport, skal beboerrepræsentanterne have tilsendt kopi deraf.
Stk. 3.
Socialministeren
fastsætter efter forhandling med landsomfattende sammenslutninger af
grundejerforeninger og lejerforeninger nærmere regler om udarbejdelse af
standardblanketter for fraflytningsrapporter.
§ 99.
Forbedringer,
som lejeren har foretaget, må kun fjernes, når lejeren bringer det lejede i
den
stand, hvori han overtog det.
Stk. 2.
Har lejeren
med udlejerens samtykke efter § 28 foretaget ændringer af det lejede,
kan
udlejeren kun kræve reetablering, når han har taget forbehold herom, da han
meddelte samtykket.
Stk. 3.
Har lejeren
iværksat forbedringsarbejder m.v. mod godtgørelse ved fraflytning, jf.
§ 62 a, stk. 1, og § 63, og er disse ikke tilendebragt, kan
udlejer enten kræve arbejderne færdiggjort eller eventuelt kræve retablering.
§ 99 a.
Reglen
i § 98, stk. 1, 3. pkt., kan ikke ved aftale fraviges til skade for
lejeren.
Kapitel XVI
Tilbudspligt
§ 100.
I
ejendomme, der helt eller delvis anvendes til beboelse, skal udlejeren
tilbyde
lejerne ejendommen til overtagelse på andelsbasis, inden ejendommen
overdrages
til anden side.
Stk. 2.
Reglerne om
tilbudspligt finder anvendelse på ejendomme, der udelukkende anvendes til
beboelse, og som indeholder mindst 6 beboelseslejligheder. Reglerne finder
endvidere anvendelse på andre ejendomme med mindst 13 beboelseslejligheder.
Stk. 3.
Reglerne om
tilbudspligt finder ikke anvendelse på ejendomme, der er opdelt i
ejerlejligheder.
Dette gælder dog
ikke den ejerlejlighed, som efter § 10, stk. 2, 3. pkt., i lov om
ejerlejligheder indeholder boligerne og eventuelle lokaler til andet end
beboelse i den oprindelige ejendom.
Stk. 4.
Reglerne om
tilbudspligt finder ikke anvendelse ved overdragelse af almene
boligorganisationers ejendomme, hvis ejendommene fortsat ejes af en almen
boligorganisation, eller ved overdragelse af ejendomme i forbindelse med, at
selvejende ældreboliger, selvejende lette kollektivboliger eller selvejende
ungdomsboliginstitutioner sammenlægges eller omdannes til en afdeling af en
almen boligorganisation.
Stk. 5.
Tilbudspligten
efter stk. 1, og 2, opretholdes, selv om ejeren efter lovens vedtagelse
foretager udstykning, matrikulering eller arealoverførsel efter lov om
udstykning og anden registrering i matriklen.
§ 101.
Tilbudspligten
respekterer private forkøbsrettigheder og køberettigheder, der er tinglyst
før
3. maj 1979, men går i øvrigt forud for andre rettigheder over ejendommen,
uanset hvornår de er stiftet.
Stk. 2.
Tilbudspligten
falder bort, når ejendommen er opdelt i ejerlejligheder, jf. dog § 100,
stk. 3, 2. pkt.
§ 102.
Tilbudspligten
gælder, når ejendommen eller en del heraf overdrages ved salg, gave, fusion
eller mageskifte. Den gælder endvidere ved overdragelse af aktier og anparter
i
aktie-og anpartsselskaber, når erhververen herved opnår majoritet af stemmer
i
selskabet.
Stk. 2.
Tilbudspligten
kommer dog ikke til anvendelse,
a)
når erhververen er
staten, en kommune eller et godkendt saneringsselskab, eller
b)
når erhververen er
den hidtidige ejers ægtefælle eller er beslægtet eller besvogret med ejeren i
op- eller nedadstigende linje eller i hans sidelinje så nær som søskende
eller
disses børn,
c)
når erhververen er
en hidtidig medejer,
d)
når erhvervelsen sker
ved arv, medmindre erhververen er en juridisk person.
§ 103.
Tilbudspligten
opfyldes ved, at ejeren over for samtlige lejere af beboelseslejligheder
fremsætter tilbud om, at en af beboerne dannet andelsboligforening kan
erhverve
ejendommen til samme købesum, kontante udbetaling og øvrige vilkår, som
ejeren
kan opnå ved salg til anden side. Vilkårene skal være af et sådant indhold,
at
de kan opfyldes af en andelsboligforening. Acceptfristen skal være mindst 10
uger, dog således at der ved beregning af fristen ses bort fra juli måned.
Stk. 2.
I tilfælde
af påtænkt salg skal tilbuddet ledsages af dokumentation for, at ejeren ved
salget
kan opnå de tilbudte vilkår. I tilfælde af påtænkt overdragelse ved gave,
fusion eller mageskifte eller af påtænkt arveudlæg skal der til afgørelse af,
om købesummen og de øvrige tilbudte vilkår svarer til ejendommens værdi i
handel og vandel som udlejningsejendom, optages syn og skøn efter reglerne
herom i retsplejelovens § 343.
Stk. 3.
Ved
overdragelse af aktier og anparter, hvor tilbudspligten efter § 102,
stk. 1, 2. pkt., gælder, skal der ligeledes optages syn og skøn, jf.
stk. 2.
Stk. 4.
Senest samtidig
med tilbuddet skal ejeren give sædvanlige oplysninger om ejendommen, herunder
ejendommens driftsudgifter, lejeforhold og saldi på de forskellige konti, som
ejeren skal føre i henhold til denne lov og lov om midlertidig regulering af
boligforholdene. Den i stk. 1 nævnte acceptfrist løber fra det
tidspunkt,
hvor lejerne har modtaget oplysningerne.
Stk. 5.
Ejeren kan
afvise andelsboligforeningens accept, hvis ikke mindst halvdelen af lejerne
af
beboelseslejligheder på accepttidspunktet er medlemmer af foreningen, eller
hvis foreningen ikke på anfordring dokumenterer, at den kan betale den
krævede
kontante udbetaling.
Stk. 6.
Bliver
ejerens tilbud ikke accepteret, kan ejendommen overgå til andre ved salg på
de
tilbudte vilkår eller ved gave, mageskifte eller arveudlæg, hvis skøde
anmeldes
til tinglysning senest 1 år efter tilbuddet til lejerne.
§ 104.
Regler
om tinglysning af dokumenter om overdragelse af en ejendom, hvorpå der er
tilbudspligt, fastsættes af justitsministeren.
§ 105.
Reglerne
i §§ 100-104 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.
Kapitel XVII
Om mellemmænd ved udlejning
(Ophævet).
Kapitel XVIII
Huslejenævn og boligret
§ 106.
De
i henhold til lov om midlertidig regulering af boligforholdene nedsatte
huslejenævn træffer afgørelse efter reglerne i den nævnte lovs kapitel VI i
følgende tvister:
1)
Tvister om
lejeregulering efter reglerne i §§ 47-52 og § 53, stk. 2, og
om
lejefastsættelse efter kapitel VIII A.
2)
Tvister om depositum
og forudbetalt husleje efter § 34. Huslejenævnet kan herunder tillade,
at
§ 34, stk. 1, fraviges, jf. § 34, stk. 2.
3)
Tvister om opfyldelse
af udlejerens pligt til renholdelse, vedligeholdelse og fornyelse, jf.
kapitel
IV.
4)
Tvister om opfyldelse
af lejerens pligt til renholdelse, vedligeholdelse og fornyelse, jf. kapitel
IV. Dette gælder også uenighed om opfyldelse af lejerens pligt til
istandsættelse efter fraflytning. Nævnet afgør endvidere tvister om
tilbagebetaling af depositum i forbindelse med fraflytning.
5)
Tvister om
lejeforhøjelser efter reglerne om forbedringer i §§ 58 og 59, herunder
om
varsling af arbejdernes iværksættelse efter § 55, og nævnet kan
fastsætte
en frist for aflæggelse af byggeregnskab, jf. § 59, stk. 4. Tvister
om lejeforhøjelse og godtgørelse efter §§ 60 og 61. Nævnet afgør
endvidere
tvister om lejerens ret til at gennemføre forbedringsarbejder m.v. i
lejligheden mod godtgørelse efter § 62 a, herunder uenighed om reduktion
af beregningsgrundlaget for godtgørelse efter § 62 a, stk. 4, for
lejerens udgifter til forbedringsarbejder m.v. og uenighed om beregning af
lejeforhøjelse efter § 62 a, stk. 9.
6)
Tvister om
lejeaftaler indgået i henhold til § 53, stk. 3-5, samt om, hvorvidt
en aftale indgået i medfør af § 53, stk. 3-5, er rimelig, jf.
aftalelovens § 36.
7)
Tvister om lejerens
betaling for varme og lign. efter kapitel VII, herunder uenighed om
acontobidrag og om udførelse af arbejder omfattet af § 46 a,
stk. 2,
antennebidrag og betaling for adgang til elektroniske kommunikationstjenester
efter kapitel VII A og om betaling for vand m.v. efter kapitel VII B,
herunder
tilfælde, hvor udlejeren modsætter sig installation af vandmålere efter
§ 46 j, stk. 5, og uenighed om acontobidrag.
8)
Tvister om lejerens
ret til at installere hjælpemidler efter § 29, stk. 9, om deposita
efter § 29, stk. 4 og 5, tvister vedrørende reglerne i kapitel X A,
jf. § 63 h, stk. 2, og tvister om, hvorvidt en aftale i henhold til
§ 66
a om forbedringsarbejder er åbenbart urimelig.
9)
Tvister om udlejerens
ret til at råde over arealer i tagetager efter § 53, stk. 5, og
§ 15 a, stk. 3, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.
10)
Tvister om en lejers
tilsidesættelse af god skik og orden efter §§ 79 a-79 c, som indbringes
for huslejenævnet efter § 79 c, 1. pkt.
§ 107.
Tvister
om lejeforhold, der er omfattet af denne lov, kan, hvis spørgsmålet ikke
efter
loven kan indbringes for huslejenævnet eller i Københavns Kommune for
ankenævnet, i 1. instans indbringes for byretten. Retten benævnes
boligretten.
Parterne kan dog, når der er opstået en tvist, aftale, at tvisten kan
indbringes for boligretten, uden at huslejenævnet og i Københavns Kommune
ankenævnet har behandlet sagen.
Stk. 2.
Retten
tiltrædes af 2 lægdommere, såfremt en af parterne i retssagen begærer det
eller
retten bestemmer, at lægdommere skal medvirke.
§ 108.
Dommeren
er boligrettens formand. I retskredse, hvor der er ansat mere end en dommer,
fastsættes, hvem af dommerne der skal være rettens formand, efter
retsplejelovens regler.
Stk. 2.
For hver
retskreds beskikker præsidenten for vedkommende landsret for et tidsrum af 4
år
et antal lægdommere. På en liste opføres personer, der udpeges efter
forhandling med de større foreninger af grundejere i retskredsen. På en anden
liste opføres personer, der udpeges efter forhandling med de større
lejerforeninger
i retskredsen.
Stk. 3.
Findes der
ikke større grundejer- eller lejerforeninger i retskredsen, udpeges de
personer, der opføres på den ene liste, blandt grundejere i retskredsen, som
tillige er udlejere, medens de personer, der opføres på den anden liste,
udpeges blandt lejere i retskredsen, som ikke tillige er udlejere.
Stk. 4.
Socialministeren
bestemmer, med hvilke organisationer og foreninger der skal forhandles.
§ 109.
De,
der beskikkes, skal være kendt med bolig- og huslejeforhold.
Stk. 2.
De, der
beskikkes, skal have dansk indfødsret, være myndige og uberygtede. De må ikke
være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål
efter værgemålslovens § 7, og deres bo må ikke være under
konkursbehandling. Ophører nogen af de nævnte betingelser at være opfyldt,
tilbagekaldes beskikkelsen.
Stk. 3.
Personer,
der er fyldt 65 år eller kan anføre anden rimelig fritagelsesgrund, eller som
har været beskikket for mindre end 4 år siden, kan begære sig fritaget for at
blive beskikket.
Stk. 4.
Justitsministeren
fastsætter regler om vederlag og rejsegodtgørelse til lægdommere.
§ 110.
Boligrettens
formand udtager efter forhandling med sagens parter en person fra hver liste
som lægdommer. Det skal tilstræbes, at der udpeges personer, der har særligt
kendskab til lejeforhold af den art, sagen angår. Bestemmelserne i
retsplejelovens § 60, stk. 1, og § 61 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2.
Lægdommere
deltager ikke i forberedelsen af hovedforhandlingen, medmindre retshandlingen
består i afhøring af parter og vidner, afhjemling af syn og skøn eller
afsigelse af kendelse om et omtvistet punkt. Formanden kan dog altid tilkalde
lægdommerne under forberedelsen.
§ 111.
En
sag anlægges på det sted, hvor ejendommen er beliggende.
Stk. 2.
Er sag
anlagt, kan parterne med rettens samtykke fravige reglen i stk. 1.
Stk. 3.
Indbringes
en sag, der henhører under de almindelige domstole, for boligretten, eller
indbringes en sag, der er omfattet af denne lov, for en almindelig domstol,
henviser dommeren sagen til rette domstol.
§ 112.
Sagerne
behandles af boligretten efter retsplejelovens regler for byretssager med de
ændringer, som forholdene gør nødvendige.
Stk. 2.
Under
forberedelsen af hovedforhandlingen kan forligsmægling foretages af formanden
alene.
Stk. 3.
Retten kan
foretage besigtigelse af det lejede.
Stk. 4.
Boligrettens
afgørelse træffes ved stemmeflerhed.
Stk. 5.
Retsplejelovens
regler om meddelelse af fri proces finder tilsvarende anvendelse.
§ 112 a.
Reglerne i dette kapitel kan ikke fraviges.
§ 113.
Anke
og kære af boligrettens afgørelser sker til landsretten i overensstemmelse
med
retsplejelovens regler om anke og kære af afgørelser, der er truffet af en
byret.
Stk. 2.
Boligrettens
afgørelser og forlig indgået for boligretten kan tvangsfuldbyrdes efter
retsplejelovens
bestemmelser om fuldbyrdelse af domme og forlig.
Kapitel XVIII A
Frakendelse af retten til at administrere
udlejningsejendomme
§ 113 a.
Ejere
af udlejede beboelseslejligheder kan ved dom frakendes retten til at
administrere ejendomme med udlejede beboelseslejligheder eller til at
bestemme,
hvem der skal administrere ejerens ejendomme med udlejede
beboelseslejligheder.
Dette gælder dog ikke for ejere af én udlejet beboelseslejlighed. Frakendelse
kan ske på tid fra 1 til 5 år regnet fra endelig dom.
Stk. 2.
Frakendelse
i medfør af stk. 1 kan ske, såfremt en ejer gentagne gange groft har
tilsidesat reglerne i denne lov eller reglerne i lov om midlertidig
regulering
af boligforholdene.
Stk. 3.
Frakendelse
i medfør af stk. 1 kan i øvrigt ske i tilfælde, hvor en ejer
1)
to gange er idømt
bøde- eller fængselsstraf i medfør af bestemmelserne i denne lov, lov om
midlertidig regulering af boligforholdene, lov om byfornyelse og
boligforbedring, og lov om byfornyelse og udvikling af byer,
2)
to gange er idømt
bødestraf i medfør af byggeloven for at undlade at foretage
vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for at undgå, at der opstår fare
for en bebyggelses beboere eller andre,
3)
to gange har været
under tvungen administration, jf. lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme,
4)
ikke har efterlevet
tre eller flere endelige huslejenævnsafgørelser inden for en periode på 2 år
eller
5)
tre eller flere gange
af Grundejernes Investeringsfond, jf. § 60 i lov om midlertidig
regulering
af boligforholdene, har fået påbegyndt arbejder inden for en periode på 10
år.
Stk. 4.
Sager om
rettighedsfrakendelse efter stk. 2 og 3 samt efter stk. 5 føres i
strafferetsplejens former. Til brug for sager om rettighedsfrakendelse, jf.
stk. 3, nr. 4, indberetter huslejenævnene, når de bliver gjort
opmærksomme herpå, til Grundejernes Investeringsfond oplysning om endelige
afgørelser, som en ejer ikke har efterlevet. Når Grundejernes
Investeringsfond
har fået indberetning om tre endelige afgørelser inden for 2 år, som en ejer
ikke har efterlevet, skal Grundejernes Investeringsfond give meddelelse om
dette til de involverede huslejenævn. Det eller de involverede huslejenævn
foretager en vurdering af, om betingelserne for rettighedsfrakendelse er
opfyldt. Er der blandt de involverede nævn enighed om, at der efter loven er
grundlag for en sag om rettighedsfrakendelse, indgives der politianmeldelse.
Til brug for sager om rettighedsfrakendelse, jf. stk. 3, nr. 5,
skal
Grundejernes Investeringsfond give meddelelse til de involverede huslejenævn,
når fonden tre gange inden for 10 år har påbegyndt arbejder for en ejer i
henhold til § 60 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Det
eller de involverede huslejenævn foretager en vurdering af, om betingelserne
for rettighedsfrakendelse er opfyldt. Er der blandt de involverede nævn
enighed
om, at der efter loven er grundlag for en sag om rettighedsfrakendelse,
indgives der politianmeldelse. Sag om rettighedsfrakendelse efter stk. 2
og stk. 3, nr. 3-5, kan alene rejses, hvis huslejenævnet har
anmodet
herom. Sager kan rejses, uden at der samtidig nedlægges påstand om straf.
Stk. 5.
Er retten
til at administrere udlejningsejendomme eller til at bestemme, hvem der skal
administrere de pågældende ejendomme, efter stk. 1 frakendt for længere
tid end 2 år, skal spørgsmålet om generhvervelse af retten inden
frakendelsestidens udløb på begæring indbringes for domstolene. Indbringelse
kan tidligst finde sted, når der er forløbet 2 år af frakendelsestiden.
Såfremt
frakendelse er sket for et bestemt tidsrum, kan retten kun generhverves, når
ganske særlige omstændigheder foreligger.
Stk. 6.
Overtrædelse
af en kendelse afsagt i medfør af stk. 1 straffes med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder.
Stk. 7.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 113 b.
Når
en ejer er dømt efter § 113 a, skal Grundejernes Investeringsfond have
meddelelse herom ved rettens foranstaltning.
Stk. 2.
For ejers
regning forestår Grundejernes Investeringsfond herefter administrationen af
de
af dommen omfattede ejendomme i den af dommen omfattede periode. Grundejernes
Investeringsfond kan beslutte, at administrationen for ejerens regning
overlades til en efter fondens vurdering egnet administrator.
Stk. 3.
§ 60,
stk. 3, og 4, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om Grundejernes
Investeringsfonds
administration, jf. stk. 2.
Kapitel XIX
Lovens ikrafttræden m.v.
§ 114.
Denne
lov træder i kraft den 1. januar 1980.
§ 115.
Lov
nr. 23 af 14. februar 1967 om leje med senere ændringer ophæves.
§ 115 a.
Socialministeren
fastsætter nærmere regler om beregning af boligers og erhvervslokalers
bruttoetageareal i henhold til denne lov.
§ 116.
Socialministeren
kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2.
Socialministeren
kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i
henhold
til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelsen ikke skal kunne
indbringes for ministeren.
§ 116 a.
Forslag
til revision af § 47, stk. 2, 2. pkt., og kapitel VIII A fremsættes
for Folketinget i folketingsåret 1990-91.
§ 117.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 118.
Reglerne
i kap. XI og i § 73 finder ikke anvendelse i ejendomme, der inden 1.
marts
1975 er erhvervet af en kommune eller et godkendt saneringsselskab, og som er
omfattet af en godkendt saneringsplan.
§ 119.
Er
den andel af lejen, der efter de hidtil gældende regler afsættes på en
vedligeholdelseskonto til hvidtning, tapetsering og maling af lejligheden,
større end det beløb, der er fastsat i § 22, opretholdes den højere
afsætning, indtil udlejeren kræver lejeforhøjelse efter §§ 47, 50 eller
58.
Stk. 2.
Reglen i
§ 84, litra d, er ikke til hinder for, at en udlejer, der selv ønsker at
benytte det lejede, kan afgive opsigelse, når det lejede var omdannet til
ejerlejlighed inden lejeaftalens indgåelse og lejeaftalen er indgået inden 1.
januar 1980.
§ 120.
Bekendtgøres
der flere tilpasningsprocenter for et finansår, skal den senest bekendtgjorte
lægges til grund ved reguleringen af de beløb og beløbsgrænser, der efter
loven
reguleres een gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det
pågældende finansår.
——————
Lov nr. 706 af 22. december 1982 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§§ 2, 5, 7, 22, 45, 46, 47, 49, 51, 58, 63 a-h, 76, 77 a, 83, 102, 103,
og
115 a. Lovændringen angår lov om ændring af lov om leje.)
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 1983.
Stk. 2.
Lejeforhøjelse
efter § 63 b i lov om leje, jf. denne lovs § 1, nr. 13, kan
uanset bestemmelsens stk. 2, gennemføres med 1 måneds varsel med
virkning
fra den 1. januar 1983, hvis kravet om lejeforhøjelse fremsættes senest 3
måneder efter dette tidspunkt.
Stk. 3.
Lejeren kan
forlange at efterbetale lejeforhøjelsen som nævnt i stk. 2 for månederne
januar, februar og marts 1983 i lige så mange rater som det antal måneder,
efterbetalingen vedrører.
——————
Lov nr. 609 af 21. december 1983 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§§ 6, 36, 40, 47, 48, 58, 61, 63 a, § 63 e, 66, 69, 70, 83, 84, og
119. Lovændringen angår lov om ændring af lov om leje.)
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1984.
§ 3
Stk. 1.
Denne
lovs § 1, nr. 13, har ikke virkning for beløb, der skal afsættes
for
1983. Har en udlejer, hvis ejendom er taget i brug i 1970 eller senere,
opkrævet lejeforhøjelse i henhold til lejelovens § 63 b, nedsættes lejen
tilsvarende med virkning fra 1. januar 1984. Udlejeren giver lejerne
skriftlig
meddelelse om nedsættelsen inden udgangen af marts 1984.
Stk. 2.
Lejelovens
§ 69, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17,
finder anvendelse på fremlejeforhold, hvor indflytning sker efter lovens
ikrafttræden.
——————
Lov nr. 194 af 9. maj 1984 indeholder nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 63
a.
Lovændringen angår lov om ændring af lov om leje.)
Information til nedenstående § 2: Bekendtgørelsen
i Lovtidende fandt sted
den 16. maj 1984.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
§ 3
Stk. 1.
Pligten
til afsætning efter § 63 a, stk. 1, i lov om leje ophæves med
virkning fra 1. januar 1983 for de ejendomme, som er nævnt i § 1 i denne
lov, og for ejendomme omfattet af kap. 11 i lov om boligbyggeri.
Stk. 2.
Har en
udlejer, hvis ejendom er omfattet af § 63 a, stk. 6, i lov om leje,
som affattet ved denne lovs § 1 eller kap. 11 i lov om boligbyggeri,
opkrævet lejeforhøjelse i henhold til lejelovens § 63 b, nedsættes lejen
tilsvarende med virkning fra 1. januar 1983. Udlejeren giver lejerne
skriftlig
meddelelse om nedsættelsen inden udgangen af juli 1984.
——————
Lov nr. 618 af 19. december 1984 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§ 6. Lovændringen angår ændring af morarentesatsen.)
§ 7
Loven træder i kraft den 1. januar 1985 og finder
anvendelse i det omfang, der skal betales renter for et tidsrum efter lovens
ikrafttræden.
——————
Lov nr. 797 af 3. december 1986 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§§ 22 og 63 a. Lovændringen angår lov om ændring af lov om leje og om
ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene.)
§ 4
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 1987.
Stk. 2.
Har en
udlejer med virkning fra den 1. januar 1987 nedsat lejen under henvisning til
§ 63 a i lov om leje, kan lejeforhøjelse efter § 1, nr. 2,
uanset § 63 b, stk. 2, i lov om leje gennemføres med virkning fra
den
1. januar 1987 alene ved udlejerens skriftlige meddelelse herom til lejeren
fra
lovens bekendtgørelse i Lovtidende og inden den 15. december 1986.
Stk. 3.
Er der ikke
gennemført lejeforhøjelse som nævnt i stk. 2, kan en udlejer til dækning
af afsætning efter § 63 a i lov om leje forhøje lejen for perioden 1.
marts 1987 til 31. december 1987. Lejeforhøjelse kan uanset § 63 b,
stk. 2, i lov om leje ske alene ved udlejerens skriftlige meddelelse
herom
til lejeren fra lovens bekendtgørelse i Lovtidende og inden den 1. februar
1987. Den månedlige lejeforhøjelse udgør 1,50 kr. pr. m².
Stk. 4.
Lejeforhøjelse
som følge af afsætning efter § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1,
og
2, kan uanset § 7, stk. 3, i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene gennemføres med virkning fra den 1. januar 1987 alene ved
udlejerens skriftlige meddelelse herom til lejeren fra lovens bekendtgørelse
i
Lovtidende og inden den 15. december 1986.
Stk. 5.
Er der ikke
gennemført lejeforhøjelse som nævnt i stk. 4, kan en udlejer til dækning
af afsætning efter § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, og 2,
forhøje
lejen for perioden 1. marts 1987 til 31. december 1987. Lejeforhøjelsen kan
uanset § 7, stk. 3, i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene ske alene ved udlejerens skriftlige meddelelse herom til
lejeren fra lovens bekendtgørelse i Lovtidende og inden den 1. februar 1987.
Den månedlige lejeforhøjelse udgør 1,65 kr. pr. m², når udlejer har pligt til
at
afsætte i medfør af §§ 18 og 18 b i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, og yderligere 0,15 kr. pr. m², hvis udlejer har pligt til at
afsætte efter § 22 i lov om leje.
——————
Lov nr. 322 af 31. maj 1991 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§ 32. Lovændringen angår lov om GiroBank A/S.)
Information til nedenstående § 9: Bekendtgørelsen
i Lovtidende fandt sted
den. 1. juni
1991.
§ 9
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2.
Bestemmelsen
i § 10, stk. 3, har virkning for alle lejeaftaler, hvor lejen ikke
er
forfaldet inden den 1. juni 1991.
——————
Lov nr. 934 af 27. december 1991 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§§ 3, 4, 74 a og 112. Lovændringen angår erhvervslejemål.)
§ 4
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 1992.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 2, 3 og 8, og § 2, nr. 2 og 3, har virkning for
lejeaftaler,
der indgås efter lovens ikrafttræden.
——————
Lov nr. 380 af 20. maj 1992 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§§ 46 c-i og 58. Lovændringen angår udgifter til fællesantenner m.v.)
Information til nedenstående § 7: Bekendtgørelsen
i Lovtidende fandt sted
den 21. maj 1992.
§ 7
Stk. 1.
Loven
træder i kraft 1. januar 1993.
Stk. 2.
§§ 46
e og 46 f, stk. 1-3, stk. 4, 1. og 3. pkt., og stk. 5-6, i lov
om leje, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, §§ 2-4,
§ 8, stk. 1-4 og 6, og § 9, stk. 1-4, træder dog i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 8
Stk. 1.
§ 46
c, stk. 2, i lov om leje, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 1, gælder for ejendomme med egne fællesantenneanlæg, som er
etableret
eller forbedret dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende eller senere,
samt for ejendomme med programforsyning udefra, som er etableret dagen efter
lovens bekendtgørelse i Lovtidende eller senere.
Stk. 2.
§ 46
c, stk. 2, i lov om leje, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 1, gælder endvidere for ejendomme med egne fællesantenneanlæg, der
er
etableret tidligere end dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende, dog
således, at der på budgettet alene medtages udgifter som nævnt i
nr. 2-9.
Stk. 3.
§ 46
c, stk. 2, i lov om leje, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 1, gælder endvidere for ejendomme med programforsyning udefra, som
er
etableret tidligere end dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende, dog
således, at der indtil 1. januar 1998 på budgettet alene medtages udgifter
som
nævnt i nr. 6-9 samt 50 pct. af udgifter til signalleverandøren som
nævnt
i nr. 1-5. Såfremt programforsyning som anført i 1. pkt. forbedres, vil
der yderligere på budgettet skulle medtages udgiftsstigning som følge af
forbedringen. Fra og med 1. januar 1998 medtages samtlige udgifter til
signalleverandøren
efter nr. 1-5, og lejen nedsættes tilsvarende. Stk. 4 finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Udlejeren
skal med virkning fra 1. januar 1993 foretage en nedsættelse af lejen for
hver
enkelt lejer svarende til de hidtil betalte udgifter eller for ejendomme
omfattet af stk. 3 det efter denne bestemmelse beregnede beløb, som kan
optages på antennebudgettet, bortset fra udgifter til administration.
Udlejeren
skal inden den 1. oktober 1992 give lejeren specificerede oplysninger om
størrelsen af lejenedsættelsen og skal samtidig give kommunen meddelelse om
størrelsen af lejen pr. 1. januar 1993 for de enkelte lejere i ejendommen.
Udlejerens første opkrævning af antennebidrag kan tidligst gennemføres med
virkning fra 1. januar 1993. § 46 f, stk. 3-6, og § 46 g,
stk. 2, i lov om leje, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
§ 46
d, stk. 2, i lov om leje, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 1, har virkning for egne fællesantenneanlæg og programforsyning
udefra, som etableres efter 1. januar 1993. For anlæg og programforsyning,
som
er etableret inden 1. januar 1993, og som er indrettet til modtagelse af
betalingsprogrammer, skal ejeren af ejendommen hurtigst muligt, dog inden 1.
januar 1998, skabe mulighed for individuelt programudbud i ejendommen,
såfremt
lejeren ønsker det. Ved betalingsprogrammer forstås alle programmer, hvis
modtagelse og udsendelse i anlægget er betinget af udlejers betaling herfor
til
programleverandøren.
Stk. 6.
Etablering
af fællesantenneanælg, jf. stk. 1-3 og stk. 5, der etableres i
forbindelse med opførelse af byggeri, hvortil der ydes offentlig støtte efter
lov om boligbyggeri eller lov om boliger for ældre og personer med handicap,
regnes fra tilsagnstidspunktet.
——————
Lov nr. 1070 af 22. december 1993 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§§ 4 a, 51 og 59 b. Lovændringen angår almennyttige boligselskaber,
tomme
private beboelseslejemål, omdannelse af erhverv til beboelse og
konsulentbistand.)
§ 4
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 1994.
Stk. 2.
§ 2,
nr. 1, finder dog først ved genudlejning anvendelse på lejemål, hvorom
der
før den 1. januar 1994 er indgået lejeaftale.
——————
Lov nr. 419 af 1. juni 1994 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§§ 5, 9, 20, 22, 23, 29, 34, 36, 38-40, 42, 43, 46, 46 b, 47, 48, 50,
59,
59 a, 59 b, 61, 62 a, 62 b, 63, 63 a, 63 c, 63 d, 63 f, 64, 65, 66, 66 a, 69,
73, 75, 77 a, 82, 93, 97-100, og 113 a. Lovændringen angår lov om ændring af
lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om
individuel boligstøtte.)
§ 4
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 1994.
Stk. 2.
Bestemmelserne
i § 1, nr. 12, 37 og 42, § 2, nr. 1, 7, 10-14, 19, 30, 32
og 33, 36, 38-40, 42-47, 49 og 50, 61 og 62, 68, 70, 72 og 75, træder i kraft
den 1. januar 1995.
Stk. 3.
§ 3
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 3,
nr. 1,
har virkning for krav efter § 47, stk. 6, i lov om individuel
boligstøtte, der rejses efter bestemmelsens ikrafttræden.
Stk. 4.
For
ejendomme, hvor leverancen af varme og varmt vand sker fra et kollektivt
varmeforsyningsanlæg, og hvor kun brændselsudgiften medtages på
varmeregnskabet, gælder § 1, nr. 12, først fra næste
varmeregnskabsårs
begyndelse. Udlejeren skal samtidig foretage en forholdsmæssig nedsættelse af
lejen for hver enkelt lejer svarende til de hidtil over lejen betalte
varmeudgifter. Udlejer skal senest 6 uger før varmeregnskabsårets begyndelse
give lejeren specificeret oplysning om størrelsen af lejenedsættelsen og skal
samtidig give kommunen meddelelse om størrelsen af lejenedsættelsen.
Stk. 5.
For
ejendomme, hvor leverancen af varme og varmt vand sker fra et kollektivt
varmeforsyningsanlæg, og hvor varmeregnskabsåret ikke følger
varmeforsyningsanlæggets, skal udlejeren med 6 ugers varsel til førstkommende
begyndelsestidspunkt for forsyningsanlæggets regnskabsperiode omlægge
regnskabsåret i overensstemmelse med reglen i § 39, stk. 3, i lov
om
leje.
Stk. 6.
Såfremt den
ændrede fordelingsmetode i § 11 i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 12, medfører,
at den procentandel af driftsudgifterne, som påhviler de husrum, der er
omfattet af reglerne i kapitel II i ovennævnte lov, bliver større end disse
husrums procentandel ved udgangen af 1994, forhøjes de pågældende husrums
procentandel gradvis, således at deres procentandel ved udgangen af 1994
hvert
år den 1. januar forhøjes med 1 procentpoint af forskellen mellem
procentandelen
den 1. januar 1995 og procentandelen ved udgangen af 1994. Procentandelen kan
kun forhøjes, indtil den svarer til den aktuelle procentandel. Den del af
ejendommens henlæggelsesbeløb, som efter denne lovs § 2, nr. 27 og
31, lægges til afsætningsbeløbene efter §§ 18 og 18 b i lov om
midlertidig
regulering af boligforholdene for de husrum, der er omfattet af kapitel II i
denne lov, kan ligeledes maksimalt forhøjes med 1 procentpoint af den i 1.
pkt.
nævnte forskel om året. Uanset bestemmelserne i 1. og 3. pkt. kan lejen dog
højst forhøjes med 5 kr. pr. m² om året som følge af den ændrede
fordelingsmetode og overførslen af 2/3 af henlæggelsesbeløbet til
vedligeholdelseskontiene efter §§ 18 og 18 b i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene. § 13 a i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene finder tilsvarende anvendelse ved varsling af lejeforhøjelse,
der udelukkende skyldes ændret fordeling efter 1. pkt.
Stk. 7.
For de
ejendomme, hvor der har været afsat beløb til en konto i Grundejernes
Investeringsfond efter § 18 a i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, overføres saldoen pr. 1. januar 1995 til en konto efter
§ 18 b i ovennævnte lov, jf. dog stk. 8.
Stk. 8.
For
ejendomme, der pr. 1. januar 1995 ikke længere er omfattet af reglerne i
kapitel II-IV i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf.
§ 2,
nr. 1, udbetales det på kontoen efter § 18 a i denne lov
indestående
beløb.
Stk. 9.
For
ejendomme, der pr. 1. januar 1995 ikke længere er omfattet af reglerne i
kapitel II-IV i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf.
§ 2,
nr. 1, udbetales det på kontoen efter § 18 b i denne lov
indestående
beløb efter reglerne i § 22 b i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene.
Stk. 10.
For
ejendomme, der pr. 1. januar 1995 ikke længere er omfattet af reglerne i
kapitel II-IV i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf.
§ 2,
nr. 1, kan krav om lejeforhøjelse tidligst få virkning 2 år efter
lejerforholdets begyndelse eller 2 år efter, at der sidst er trådt en
lejeforhøjelse i kraft efter kapitel II i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene.
Stk. 11.
For
lejeforhold i ejendomme, som den 1. januar 1995 omfattede 6 eller færre
beboelseslejligheder, indgået inden denne dato, hvor lejen er fastsat efter
§ 5 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, kan lejeren ikke
kræve lejen nedsat.
Stk. 12.
For
lejemål, hvor lejen nedsættes efter stk. 4, 2. pkt., og hvor lejeren ved
udgangen af den måned, der ligger umiddelbart forud for lejenedsættelsen,
modtog boligsikring eller boligydelse efter lov om individuel boligstøtte
uden
tillæg efter den pågældende lovs § 10, stk. 5, forhøjes lejen ved
boligstøtteberegningen efter stk. 13. Forhøjelsen sker fra tidspunktet
for
lejenedsættelsens gennemførelse.
Stk. 13.
Lejen
efter § 10, stk. 1-4, i lov om individuel boligstøtte forhøjes i de
i
stk. 12 angivne tilfælde, uanset bestemmelsen i § 10, stk. 5,
i
lov om individuel boligstøtte, med det beløb, hvormed lejen nedsættes efter
stk. 4, 2. pkt.
Stk. 14.
§ 83
i lov om individuel boligstøtte gælder ikke ændringer, der følger af
stk. 12 og 13.
——————
Lov nr. 204 af 29. marts 1995 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§§ 85 a-e. Lovændringen angår forbedring af lejeres retsstilling ved
ekspropriation.)
§ 3
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 1995.
Stk. 2.
§ 1
finder anvendelse på opsigelser, der sker efter den 30. juni 1995.
——————
Lov nr. 360 af 14. juni 1995 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§§ 59 og 71. Lovændringen angår regulering af
vedligeholdelseshensættelser
m.v.)
Information til nedenstående § 3: Bekendtgørelsen
i Lovtidende fandt sted
den 15. juni
1995.
§ 3
Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2.
For
lejemål, hvor lejeren betaler de i boligreguleringslovens § 18 b,
stk. 1, 2. pkt., nævnte 4 kr. pr. m² bruttoetageareal, og hvor lejerens
pligt til udvendig vedligeholdelse i henhold til aftale omfatter
installationer
og bygningsdele som nævnt i § 20 i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse
nr. 823 af 12. oktober 1993, bortset fra låse og nøgler, kan der ved
betaling af leje, der forfalder efter lovens ikrafttræden, alene opkræves det
i
§ 2, nr. 4, nævnte beløb på 1,50 kr. pr. m² bruttoetageareal.
——————
Lov nr. 371 af 14. juni 1995 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§§ 30 og 31. Lovændringen angår lov om butikstid m.v.)
§ 6
Loven træder i kraft 1. juli 1995.
Stk. 3.
§ 9
gælder alene for lejeaftaler, som indgås efter denne lovs ikrafttræden.
——————
Lov nr. 1065 af 20. december 1995 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§§ 75, 76, 83, 85, og 93. Lovændringen angår plejeboliger m.v.)
§ 5
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 1996.
Stk. 3.
§ 3
finder anvendelse, uanset om lejeforholdet er indgået før lovens
ikrafttræden.
——————
Lov nr. 1066 af 20. december 1995 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§ 120. Lovændringen angår supplerende reguleringsbestemmelser.)
Information til nedenstående § 3: Bekendtgørelsen
i Lovtidende fandt sted
den 21. december
1995.
§ 3
Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
For den del
af det samlede afsætningsbeløb, som vedrører januar 1996, skal udlejer kun
afsætte de beløb efter bestemmelserne i § 63 a, stk. 1, i lov om
leje
og § 18, stk. 1, og § 18 b, stk. 1, i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene, som fremkommer ved en regulering med 1,8 pct.
i
forhold til beløbene i 1995-niveau, selv om beløbene ikke udgør 1/12 af de
samlede hensættelsesbeløb for 1996, som de opgøres efter loven.
——————
Lov nr. 230 af 2. april 1997 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§§ 6, 22, 36, 45, 46 b, 46 c, 46 d, 46 q, 62 a, 63 a, 66 a, 93, og 120.
Lovændringen angår kompensation til lejerne som følge af for høj regulering i
1996 m.v.)
Information til nedenstående § 3: Bekendtgørelsen
i Lovtidende fandt sted
den 3. april 1997
§ 3
Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 120
i lov om leje og § 69 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, og § 2, nr. 13,
har dog virkning fra den 1. januar 1997.
——————
Lov nr. 397 af 26. juni 1998 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§ 2. Lovændringen angår ændring af lejelovens anvendelsesområde og
forskellige revisionsbestemmelser.)
§ 5
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 1998.
Stk. 2.
Uanset
bestemmelsen i § 1, nr. 1, bevarer reglerne i kapitel XII A i lov
om
leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 10. marts 1998, dog sin
gyldighed,
for så vidt angår en lejers tilsidesættelse af god skik og orden, der har
fundet sted før den 1. juli 1998.
——————
Lov nr. 934 af 20. december 1999 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§ 2. Lovændringen angår erhvervslejelov.)
§ 86
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2000 og har virkning for lejeaftaler, der indgås
den 1. januar og senere.
——————
Lov nr. 1260 af 20. december 2000 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§ 30. Lovændringen angår lov om butikstid.)
§ 12
Loven træder i kraft den 1. juli 2001, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
§§ 3
og 8-10, § 11, stk. 1, 3 og 4, § 13, stk. 1 og 2,
§ 15, stk. 2, 2. pkt., og § 20 træder dog i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. § 13, stk. 3, træder i kraft den 1.
juli 2006.
——————
Lov nr. 402 af 6. juni 2002 indeholder
nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 1,
4,
33, 34, 47 a, 48-49, 70, 73, 75-76, 83 og § 93. Lovændringen angår
overførelse af tidssvarende plejehjem og beskyttede boliger til
boliglovgivningen.)
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2003.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal senest den 31. december 2004 træffe beslutning om,
at
tidssvarende plejehjem og beskyttede boliger i kommunen omdannes til
ustøttede
almene plejeboliger, jf. § 143 a i lov om almene boliger samt støttede
private andelsboliger m.v. som affattet ved denne lovs § 6, nr. 2,
eller ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om
leje som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 2. Kommunalbestyrelsen kan dog i
særlige tilfælde træffe beslutning som nævnt i 1. pkt. efter udløbet af
fristen.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal samtidig med beslutningen efter stk. 2
indberette
beslutningen til Økonomi- og Erhvervsministeriet.
——————
Lov nr. 1090 af 17. december 2002 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§§ 47, 53 og 106.)
§ 5
Loven træder i kraft den 1. januar 2003.
Stk. 2.
Stk. 3.
Nyindretning af boliger i uudnyttede tagetager, jf. § 9, i ejendomme,
som
fortsat er omfattet af overgangsordningen i henhold til § 4,
stk. 6,
i lov nr. 419 af 1. juni 1994, påvirker ikke udgangspunktet for
overgangsforløbet for den enkelte ejendom efter ovennævnte overgangsordning.
——————
Lov nr. 399 af 28. maj 2003 indeholder
nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 4.
Lovændringen angår brug af digitale dokumenter ved krav om skriftlighed i
lejelovgivningen.)
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2004.
——————
Lov nr. 1219 af 27. december 2003 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§§
29,
46
c-d,
62 a, 71 og 106.
Lovændringen angår
betaling for adgang til elektroniske kommunikationstjenester.)
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2004.
Stk. 2.
Lejere, som
på tidspunktet for lovens ikrafttræden er forpligtet til at betale bidrag til
ejendommens forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester,
vil
fortsat være forpligtet til at betale dette bidrag.
Stk. 3.
I
lejeforhold, hvor betalingen for lejerens adgang til elektroniske
kommunikationstjenester er indeholdt i lejen, skal lejen nedsættes med det
beløb, som efter § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, overføres til
betaling efter reglerne i henholdsvis kapitel VII A i lov om leje og kapitel
11
i lov om leje af almene boliger om lejerens betaling til fællesantenne og
adgang til elektroniske kommunikationstjenester m.v.
——————
Lov nr. 470 af 9. juni 2004 indeholder nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 4,
27, 79 a-c, 83, 85, 93 og 106. Lovændringen angår behandling af
husordenssager
ved huslejenævn og beboerklagenævn, begrænsning af adgangen til at opkræve
større huslejestigninger og til opsigelse ved ombygning.)
Information til nedenstående § 4: Bekendtgørelsen
i Lovtidende fandt sted
den 10. juni 2004
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 83,
stk. 1, litra b, i lov om leje som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 5, og § 7, stk. 4, i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, har
virkning
fra den 13. november 2003. Varsling om opsigelse i henhold til lejelovens
§ 83,
stk. 1, litra b, som modtages efter den 13. november 2003, bortfalder
med
lovens vedtagelse, medmindre varslingen er omfattet af § 83,
stk. 1,
litra b, som affattet ved § 1, nr. 5.
Stk. 3.
§ 4,
stk. 5, 2. pkt., i lov om midlertidig regulering af boligforholdene som
affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, har virkning fra den 4.
december
2003, medmindre forbedringen forinden er varslet efter § 55 i lov om
leje.
——————
Lov nr. 488 af 9. juni 2004 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§§ 53 og 100-101. Lovændringen angår etablering af tagboliger og
omdannelse af ledige erhvervslokaler til boliger.)
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2004.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 5 og 10, § 5, nr. 1, og § 6, nr. 1, har virkning
for bygninger, der efter den 1. juli 2004 får byggetilladelse til indretning
af
beboelseslejligheder i bygningens uudnyttede tagetage, i en eller flere nye
etager eller i tidligere erhvervslokaler.
Stk. 3.
Indretning
af boliger i nypåbyggede etager, jf. §§ 5 og 6, i ejendomme, som fortsat
er omfattet af overgangsordningen i henhold til § 4, stk. 6, i lov
nr. 419 af 1. juni 1994 om ændring af lov om leje, lov om midlertidig
regulering af boligforholdene og lov om individuel boligstøtte, medfører
ingen
ændringer i udgangspunktet for overgangsforløbet for den enkelte ejendom
efter
ovennævnte overgangsordning.
——————
Lov nr. 371 af 24. maj 2005 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§§ 6, 113 a og 113 b. Lovændringen angår skærpelse af reglerne om
frakendelse af retten til at administrere udlejningsejendomme m.v.)
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juni 2005.
Stk. 2.
Rettighedsfrakendelse efter den foreslåede § 113 a, stk. 3,
nr. 4, kan kun ske, hvis alle tre huslejenævnsafgørelser inden for en
2-årig periode, der udløser frakendelsen, er truffet efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 3.
Rettighedsfrakendelse efter den foreslåede § 113 a, stk. 3,
nr. 5, kan kun ske, hvis de tre gange, der er foretaget arbejder af
Grundejernes Investeringsfond inden for en 10-årig periode, og som udløser
frakendelsen, er påbegyndt efter lovens ikrafttræden.
——————
Lov nr. 430 af 6. juni 2005 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§ 63 d. Lovændringen angår konsekvensrettelser som følge af lov om
opkrævning og inddrivelse af visse fordringer - samlingen af inddrivelsen i
Skatteministeriet.)
Information til nedenstående § 70: Bekendtgørelsen
i Lovtidende fandt sted
den 7. juni 2005
§ 70
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Loven har
virkning fra den 1. november 2005, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Afgørelser
om inddrivelse, der inden den 1. oktober 2005 er påklaget til de hidtidige
administrative klageinstanser, overgår til behandling i Landsskatteretten den
1. januar 2006, hvis de hidtidige klageinstanser ikke har færdigbehandlet
klagen inden denne dato.
——————
Lov nr. 431 af 6. juni 2005 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§ 63 d. Lovændringen angår forenkling, harmonisering og objektivering af
reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for
anvendelse af digitale lønsedler.)
§ 85
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. november 2005, jf. dog stk. 2.
——————
Lov nr. 575 af 24. juni 2005 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§ 2. Lovændringen angår konsekvensrettelser på boligområdet som følge af
kommunalreformen.)
§ 7
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2.
——————
Lov nr. 585 af 24. juni 2005 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§§ 36 og 46 a. Lovændringen angår lov om fremme af energibesparelser i
bygninger.)
Information til nedenstående § 33. De i denne
lovbekendtgørelse indarbejdede ændringers ikrafttræden er fastsat til
den 1. januar 2006,
jf. § 1,
stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1209 af 13. december 2005.
§ 33
Stk. 1.
Tidspunktet for lovens
ikrafttræden fastsættes af transport- og energiministeren. Ministeren kan
herunder fastsætte, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.
——————
Lov nr. 606 af 24. juni 2005 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§ 30. Lovændringen angår lov om detailsalg fra butikker m.v.)
Information til nedenstående § 8: De ændringer,
der følger af § 15, nr. 1, er ikke indarbejdet i denne
lovbekendtgørelse.
§ 8
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2005, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 14,
nr. 1 og 3, og § 15, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 2010.
——————
Lov nr. 453
af 22. maj 2006 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 30. Lovændringen angår
oprettelse af et disciplinærnævn for ejendomsmæglere, skærpelse af
oplysningspligt m.v.)
Information til nedenstående § 6: Bekendtgørelsen
i Lovtidende fandt sted
den 24. maj 2006.
§ 6
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. oktober 2006. Dog træder § 1, nr. 8 og 15, i
kraft den 1. juli 2006.
Stk. 2.
Stk. 3.
§§ 2-4
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
——————
Lov nr. 538 af 8. juni 2006 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§§ 107, 110 og 112. Lovændringen angår politi- og domstolsreform.)
§ 105
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2-22 og § 106.
Stk. 2-22 ...
——————
Lov nr. 1569 af 20. december 2006 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§ 46 c. Lovændringen angår gennemførelse af medieaftale 2007-2010 m.v.)
§ 3
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2-3....
——————
Lov nr. 1584 af 20. december 2006 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse. (Lovændringen vedrører
§ 2.
Lovændringen angår tekniske rettelser på det sociale område og boligområdet
som
følge af kommunalreformen m.v.)
§ 13
Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
——————
Lov nr. 90 af 31. januar 2007 indeholder nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 76.
Loven angår oprettelse af friplejeboliger)
§ 100
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. februar 2007.
Stk. 2....
Socialministeriet, den 27. februar
2007
P.M.V.
Thomas Børner
/Aksel Meyer
Officielle noter
1)
Ved lov nr. 230 af 2. april 1997 (§ 1, nr. 5) er der
fejlagtigt
anført »beløbet efter 1. pkt.« i stedet for »beløbet efter 2. pkt.«.
2)
Ved lov nr. 230 af 2. april 1997 (§ 1, nr. 9) er der
fejlagtigt
anført »beløbet efter 1. pkt.« i stedet for »beløbene efter 1.-3. pkt.«
3)
Ved § 1, nr. 26, i lov nr. 406 af 31. maj 2000 er det
fejlagtigt
anført, at stk. 3 bliver stk. 5 i stedet for, at stk. 3 og 4
bliver stk. 5 og 6.
4)
Ved lov nr. 230 af 2. april 1997 (§ 1, nr. 12) er der
fejlagtigt
anført »beløbet efter 1. pkt.« i stedet for »beløbet efter 4. pkt.« Desuden
skulle 5. pkt. rettelig have været indsat som 6. pkt.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger, lov om leje og lov om leje af almene boliger (Kommunal grundkapital i plejeboliger, maksimumsbeløb ved byggeri på lejet grund, bredere boligvalg for stærkt bevægelseshæmmede m.v.) Retsinformation · 12. marts 2008
- Nævnet omgjorde i oktober 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra […] Flygtningenævnet · 1. oktober 2015
- Forhøjelser af administrationsbidrag og rentetillæg på to boligprioritetslån. — Eik Bank Danmark Det finansielle ankenævn · 6. maj 2011
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2018/884 af 16. oktober 2017 om støtteforanstaltning SA.32874 (2012/C) (ex SA.32874 (2011/NN)) iværksat af Danmark (meddelt under nummer C(2017) 4461) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 16. oktober 2017
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2024/2467 af 13. februar 2024 om foranstaltningerne Statsstøtte SA.52162 (2019/C) (ex 2018/FC) – Danmark og Statsstøtte SA.52617 (2019/C) (ex 2018/FC) – Sverige gennemført af Danmark og Sverige til fordel for Øresundsbro Konsortiet (Meddelt under nummer C(2024) 959) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 13. februar 2024
- Forslag til Lov om ændring af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer og forskellige andre love (Ét fælles inddrivelsessystem m.v.) Retsinformation · 31. maj 2006