Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om leje

Ikke gældende siden 26. oktober 2009 LBK nr 188 af 27/02/2007LovbekendtgørelseSocial- og Boligministeriet9. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 2.061 afgørelser

Huslejenævnene 1.858, Domsdatabasen 68, Landsskatteretten 64, Retsinformation 52, Det finansielle ankenævn 10, Klagenævn (Nævnenes Hus) 4

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om leje

Hermed bekendtgøres lov om leje, jf. lovbekendtgørelse

nr. 395 af 2. maj 2006, med de ændringer der følger af lov nr. 575

af

24. juni 2005 (§ 4), lov nr. 453 af 22. maj 2006 (§ 3), lov

nr. 538 af 8. juni 2006 (§ 85), lov nr. 1569 af 20. december 2006

(§

2), lov nr. 1584 af 20. december 2006 (§ 9) og lov nr. 90 af 31.

januar 2007 (§ 106). § 15, nr. 1, i lov nr. 606 af 24.

juni

2005 er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne først

træder

i kraft den 1. juli 2010, jf. lovens § 8, stk. 2. § 5 i lov

nr. 516 af 7. juni 2006 er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse,

da

tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringerne ikke er fastsat på tidspunktet

for udsendelsen af denne lovbekendtgørelse, jf. lovens § 13,

stk. 1.

Kapitel I

Lovens anvendelsesområde

§ 1.

Loven

gælder for leje - herunder fremleje - af hus eller husrum.

Stk. 2.

Loven

gælder, selv om lejen skal betales med andet end penge, herunder ved arbejde.

Stk. 3.

Loven

gælder dog ikke for aftaler om leje af bolig med fuld kost eller for aftaler

mellem et hotel og dets gæster.

Læs alt

Stk. 4.

Loven

gælder endvidere for leje af ustøttede private plejeboliger. Reglerne i

§ 53, stk. 2, 2. pkt., og kapitel XVI gælder dog ikke for ustøttede

private plejeboliger.

Stk. 5.

Ustøttede

private plejeboliger, jf. stk. 4, er tidligere institutionspladser i

plejehjem og beskyttede boliger, der den 31. december 2002 var omfattet af

§ 140 i lov om social service, og som kommunalbestyrelsen har omdannet

til

ustøttede private plejeboliger.

§ 2.

Loven

gælder ikke i det omfang, lejeforholdet er omfattet af særlige regler i anden

lovgivning.

Stk. 2.

Loven

gælder ikke i det omfang, lejeforholdet er et led i et ansættelsesforhold

under

staten eller under en institution, hvortil staten yder tilskud, når løn- og

andre ansættelsesvilkår er godkendt af staten. Loven gælder heller ikke

lejeforhold, der er et led i et ansættelsesforhold under en region, en

kommune

eller under en selvejende institution, hvormed en region eller en kommune har

indgået overenskomst om institutionens drift, når løn og andre

ansættelsesvilkår er godkendt af Kommunernes Lønningsnævn eller er aftalt med

eller fastsat af Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Stk. 3.

Loven

gælder ikke for leje af boliger, som er omfattet af § 1 i lov om leje af

almene boliger.

Stk. 4.

Loven

gælder ikke for lejeforhold, som er omfattet af lov om leje af

erhvervslokaler

m.v.

§ 3.

Lovens

regler om beboelseslejligheder finder også anvendelse, når en lejlighed

delvis

er udlejet til andet end beboelse. §§ 47-53, 58 og 59 gælder dog ikke

for

lokaler omfattet af § 1, stk. 2, i lov om leje af erhvervslokaler

m.v.

Kapitel II

Lejeaftalen

§ 4.

En

lejeaftale og andre aftaler om det lejede skal udfærdiges skriftligt, når en

af

parterne kræver det.

Stk. 2.

Hvis udlejer

og lejer eller udlejer og beboerrepræsentation ønsker at give hinanden

mulighed

for udveksling af digitale dokumenter, som kan gøres læselige ved

frembringelse

af skrifttegn og lagres på et varigt medie, i tilfælde, hvor der i denne lov

eller i lov om midlertidig regulering af boligforholdene kapitel II-V stilles

krav om skriftlighed, eller hvor der i loven foreskrives en meddelelsespligt

mellem parterne, der ikke hensigtsmæssigt lader sig gennemføre på andre måder

end skriftligt, skal dette aftales mellem parterne. Denne aftale kan til

enhver

tid opsiges uden varsel. Det kan ikke aftales, at meddelelser efter § 87

og § 93, stk. 2, afgives som digitale dokumenter.

Stk. 3.

En

lejeaftale anses for indgået på lovens vilkår i det omfang, der ikke

udtrykkeligt er fastsat andet i aftalen.

Stk. 4.

Er lejens

størrelse ikke aftalt, anses den for at udgøre det beløb, der er rimeligt

under

hensyn til det lejedes værdi, jf. § 47, stk. 2, eller § 47 a.

Stk. 5.

Ønsker

udlejeren at opkræve en leje, hvor afkastet beregnes efter § 9,

stk. 2, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, skal det

fremgå af lejeaftalen, hvornår den aftalte leje senest er fastsat efter

§ 7 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, samt i aftalen

skønsmæssigt angives størrelsen af den leje, der maksimalt kan beregnes for

lejemålet på tidspunktet for lejeaftalens indgåelse. Det skal tillige fremgå,

om den aftalte leje er nedsat i henhold til § 7, stk. 2, i lov om

midlertidig regulering af boligforholdene.

Stk. 6.

For

lokaler, der udelukkende anvendes til andet end beboelse, skal det

udtrykkeligt

specificeret fremgå af lejeaftalen, hvilke udgifter lejeren ud over lejen

skal

betale vedrørende det lejede. Dette gælder dog ikke for udgiftsarter, der

ikke

er kendte ved lejeaftalens indgåelse. Den anslåede størrelse af den enkelte

udgift skal være angivet. Indeholder lejeaftalen ikke disse oplysninger, kan

udlejer ikke opkræve de pågældende udgifter.

Stk. 7.

For lokaler

som nævnt i stk. 4 skal det endvidere udtrykkeligt specificeret fremgå

af

lejeaftalen, hvilke udgifter der ud over brændsel indgår i varmeregnskabet.

Stk. 4, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 4 a.

For

lejemål, som er ombygget efter den tidligere gældende lov om privat

byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 1. februar 1996 med senere

ændring, eller efter kapitel 5 i den tidligere gældende lov om byfornyelse,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003, og hvor lejeforhøjelse er

beregnet efter samme love, skal det udtrykkeligt oplyses i lejeaftalen, at

lejemålet

er ombygget i henhold til lov om privat byfornyelse eller efter kapitel 5 i

den

tidligere gældende lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af

7.

april 2003. Såfremt der efter samme love ydes tilskud til nedsættelse af

lejeforhøjelsen for lejemålet, skal det udtrykkeligt oplyses i lejeaftalen,

med

hvilket beløb tilskud ydes for de enkelte betalingsterminer i hele

tilskudsperioden.

Stk. 2.

Har

udlejeren helt eller delvis undladt at give de i stk. 1 omtalte

oplysninger, kan der ikke opkræves lejeforhøjelse efter de særlige regler i

lov

om privat byfornyelse eller i kapitel 5 i lov om byfornyelse. Er

lejeforhøjelse

opkrævet, uanset at oplysningerne ikke er givet, kan lejeren kræve

lejeforhøjelsen tilbagebetalt. § 6, stk. 3, 2. og 3. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.

§ 5.

Anvendes

der blanketter ved indgåelse af lejeaftaler, skal bestemmelser, der pålægger

lejeren større forpligtelser eller giver lejeren mindre rettigheder end

angivet

i loven, fremhæves for at være gyldige.

Stk. 2.

Ved indgåelse

af lejeaftale om beboelseslejligheder eller enkelte værelser til beboelse må

blanketter kun anvendes, hvis de er autoriserede ved aftale mellem

landsomfattende sammenslutninger af henholdsvis grundejerforeninger og

lejerforeninger eller af socialministeren. Anvendes en blanket, der ikke er

autoriseret, er bestemmelser, der pålægger lejeren større forpligtelser eller

giver lejeren mindre rettigheder end angivet i loven, ugyldige.

Socialministeren fastsætter efter forhandling med landsomfattende

sammenslutninger

af henholdsvis grundejerforeninger og lejerforeninger nærmere regler om

udarbejdelse af autoriserede standardblanketter for lejeaftaler.

Stk. 3.

Reglerne i

stk. 1 og 2 gælder også for andre skriftlige lejeaftaler, der indeholder

ensartede lejevilkår for flere lejere i samme ejendom, når de fremtræder på

en

sådan måde, at lejeren må opfatte dem som standardiserede.

§ 6.

Ved

udlejning til beboelse, ved formidling af sådanne lejeforhold eller ved

bytning

af beboelseslejligheder er det ikke tilladt at modtage eller kræve vederlag

fra

lejeren eller at betinge sig, at lejeren indgår anden retshandel, som ikke er

et led i lejeaftalen.

Stk. 2.

Bestemmelsen

i stk. 1 omfatter ikke vederlag for afståelse af en forretning eller

vederlag for at formidle afståelsen.

Stk. 3.

Beløb, der

er betalt i strid med stk. 1, kan kræves tilbagebetalt. Beløbet

forrentes

fra forfaldsdagen med en årlig rente, der svarer til den rente, der er

fastsat

efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.

Når særlige forhold begrunder det, kan boligretten bestemme, at der skal

betales en højere eller lavere rente.

Stk. 4.

Overtrædelse

af stk. 1 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre

højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 5.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

§ 7.

Lejeres

rettigheder efter reglerne i denne lov er gyldige mod enhver uden

tinglysning.

Det samme gælder aftaler om forudbetaling af leje, indskud, depositum el.

lign., når disse beløb tilsammen ikke overstiger et halvt års leje. Ved

lejeforholdets ophør skal lejerens krav efter 1. og 2. pkt. være gjort

gældende

ved sagsanlæg inden 1 år fra ophørstidspunktet.

Stk. 2.

En lejer,

der ved aftale har erhvervet videregående rettigheder, f. eks. aftalt

uopsigelighed, afståelsesret eller ret til at få godtgørelse efter § 63

ved fraflytning, kan kræve aftalen tinglyst. Den tinglyste aftale respekterer

størst mulige offentlige lån samt de øvrige pantehæftelser og byrder, som var

tinglyst ved aftalens anmeldelse til tinglysning.

Stk. 3.

Har ejeren

ikke ladet aftalen tinglyse senest 1 uge efter, at lejeren har forlangt det,

har lejeren ret til at lade aftalen tinglyse.

Stk. 4.

Når

lejeforholdet er ophørt, skal lejeren lade den tinglyste aftale aflyse. Har

lejeren ikke ladet aftalen aflyse senest 1 uge efter, at udlejeren har

forlangt

det, har udlejeren ret til at lade aftalen aflyse.

§ 8.

Reglerne

i §§ 4-6 og i § 7, stk. 1 og 3, kan ikke ved aftale fraviges

til

skade for lejeren.

Kapitel III

Mangler ved det lejede

§ 9.

Udlejeren

skal stille det lejede til lejerens rådighed i god og forsvarlig stand fra

det

aftalte tidspunkt for lejeforholdets begyndelse og i hele lejeperioden. På

overtagelsestidspunktet skal det lejede være rengjort, ruderne skal være

hele,

og alle udvendige døre skal være forsynet med brugelige låse med tilhørende

nøgler.

Stk. 2.

Såfremt

udlejeren sammen med lejeren i forbindelse med indflytning foretager

gennemgang

af en beboelseslejlighed, skal udlejeren i ejendomme med beboerrepræsentation

med en rimelig frist skriftligt indkalde beboerrepræsentanterne til at

deltage

i gennemgangen. Udarbejdes der på grundlag af gennemgangen en

indflytningsrapport, skal beboerrepræsentanterne og lejeren have tilsendt

kopi

deraf.

Stk. 3.

Socialministeren

fastsætter efter forhandling med landsomfattende sammenslutninger af

grundejerforeninger og lejerforeninger nærmere regler om udarbejdelse af

standardblanketter for indflytningsrapporter.

§ 10.

Er

det lejede ikke fuldført ved lejeaftalens indgåelse, og er

overtagelsestidspunktet ikke aftalt, kan lejeren til enhver tid inden

overtagelsen hæve aftalen.

Stk. 2.

Er den

tidligere lejer ikke fraflyttet på overtagelsestidspunktet, kan lejeren kræve

et forholdsmæssigt afslag i lejen for den tid, det lejede eller en del deraf

ikke står til hans rådighed. Bliver hindringen ikke uden unødigt ophold

fjernet, efter at udlejeren er underrettet, kan lejeren hæve lejeaftalen. Han

kan endvidere kræve erstatning, medmindre udlejeren godtgør, at forsinkelsen

ikke skyldes noget forhold, for hvilket han er ansvarlig.

§ 11.

Er

det lejede ikke ved overtagelsen og under lejeforholdets bestående i den

stand,

som lejeren efter retsforholdet mellem ham og udlejeren kan kræve, og

afhjælper

udlejeren ikke straks mangelen efter påkrav derom, kan lejeren selv afhjælpe

den for udlejerens regning. Vedrører mangelen det lejedes forsyning med lys,

gas, varme, kulde el. lign., kan lejeren ved fogdens bistand skaffe sig

adgang

til ejendommens installationer for at afhjælpe mangelen.

Stk. 2.

Lejeren kan

kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen, så længe en mangel forringer det

lejedes værdi for lejeren.

§ 12.

Er

det lejede mangelfuldt som nævnt i § 11, og afhjælper udlejeren ikke

straks mangelen, eller kan den ikke afhjælpes inden for rimelig tid, kan

lejeren hæve lejeaftalen, hvis mangelen må anses for væsentlig eller

udlejeren

har handlet svigagtigt.

Stk. 2.

Er mangelen

afhjulpet, inden lejeren har hævet lejeaftalen, kan lejeren ikke senere

påberåbe sig mangelen som grund for ophævelse.

§ 13.

Lejeren

kan kræve erstatning, hvis det lejede ved aftalens indgåelse savnede

egenskaber, som må anses for tilsikrede, eller udlejeren har handlet

svigagtigt. Det samme gælder, hvis det lejede senere lider skade som følge af

udlejerens forsømmelse, eller der i øvrigt opstår hindringer eller ulemper

for

lejerens brugsret som følge af forhold, som udlejeren er ansvarlig for.

§ 14.

Er

det lejede mangelfuldt ved lejeforholdets begyndelse, skal lejeren for ikke

at

miste retten til at påberåbe sig mangelen senest 2 uger efter lejeforholdets

begyndelse meddele udlejeren, at han vil gøre den gældende. Dette gælder dog

ikke, hvis mangelen ikke kan erkendes ved anvendelse af sædvanlig

agtpågivenhed, eller udlejeren har handlet svigagtigt.

§ 15.

Er

brugen af det lejede helt eller delvis i strid med lovgivning, andre

offentlige

forskrifter, servitutter eller andre lignende rettigheder over ejendommen,

som

var gældende ved aftalens indgåelse, kan lejeren kræve et forholdsmæssigt

afslag i lejen og erstatning. Lejeren kan endvidere hæve lejeaftalen, såfremt

brugen indskrænkes væsentligt, eller udlejeren har handlet svigagtigt.

Stk. 2.

Stk. 1

gælder ikke, hvis lejeren vidste, at brugen var retsstridig, og heller ikke,

hvis hans ukendskab skyldes grov uagtsomhed. Endvidere finder stk. 1

ikke

anvendelse, hvis det retsstridige forhold ikke har medført nogen

indskrænkninger i lejerens brugsret, og udlejeren efter opfordring straks

bringer forholdet i orden.

Stk. 3.

Reglen i

§ 14 finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte mangler.

§ 16.

Bringes

et lejeforhold - bortset fra de i § 15 nævnte tilfælde - til ophør i

utide

på grund af andre rettigheder over ejendommen, kan lejeren kræve erstatning

af

udlejeren.

Stk. 2.

Bringes

lejeforholdet til ophør i utide, fordi det offentlige af sundhedsmæssige

eller

andre grunde nedlægger forbud mod lejerens brug, er lejeren kun pligtig at

betale leje til den dag, forbudet træder i kraft. Hvis forbudet kun begrænser

brugen på mindre væsentlig måde, kan lejeren dog kun kræve et forholdsmæssigt

afslag i lejen.

§ 17.

Bliver

det lejede ødelagt ved brand eller anden ulykke, bortfalder aftalen.

§ 18.

Reglerne

i §§ 10-17 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.

Kapitel IV

Vedligeholdelse

§ 19.

Udlejeren

skal holde ejendommen og det lejede forsvarligt vedlige. Alle indretninger

til

afløb og til forsyning med lys, gas, vand, varme og kulde skal holdes i god

og

brugbar stand.

Stk. 2.

Fornyelse

af tapet, maling, hvidtning eller anden istandsættelse som følge af

forringelse

ved slid og ælde skal foretages så ofte, det er påkrævet under hensyn til

ejendommens og det lejedes karakter, jf. dog § 22.

Stk. 3.

Udlejeren

skal ligeledes sørge for renholdelse og sædvanlig belysning af ejendommen og

adgangsvejene til det lejede, ligesom han skal renholde fortov, gård og andre

fælles indretninger.

§ 20.

Lejeren

skal i lejeperioden foretage vedligeholdelse og fornøden fornyelse af låse og

nøgler.

§ 21.

Når

en lejlighed er udlejet udelukkende til beboelse, anses udlejerens pligt til

at

vedligeholde lejligheden med hvidtning, maling og tapetsering for opfyldt,

når

han til dette formål løbende har afholdt de beløb, der skal anvendes hertil

efter reglerne i §§ 22 og 23.

§ 22.

Udlejeren

skal i hvert regnskabsår afsætte 29,00 kr. pr. m² bruttoareal på en

vedligeholdelseskonto for lejligheden. Beløbene afsættes med 1/12 månedsvis.

Det i 1. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang

årligt

med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf.

lov

om en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1.

pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en

12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår,

reguleringen

vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 2.

Har lejeren

ved aftale delvis overtaget pligten til at vedligeholde med tapet, hvidtning

og

maling, nedsættes det beløb, der afsættes på vedligeholdelseskontoen,

forholdsmæssigt.

Stk. 3.

Når

udlejeren har afholdt udgiften til hvidtning, maling og tapetsering og til

anden vedligeholdelse efter § 23, stk. 2, kan han fradrage den på

vedligeholdelseskontoen. Han skal samtidig give lejeren en skriftlig

opgørelse

over de afholdte udgifter samt oplysning om, hvilket beløb der herefter er

til

rådighed. Lejeren kan kræve dokumentation for de afholdte

vedligeholdelsesudgifter.

Stk. 4.

Inden 3

måneder efter hvert regnskabsårs afslutning skal udlejeren give lejeren

skriftlig meddelelse om, hvilket beløb der ved regnskabsårets afslutning var

til rådighed til lejlighedens vedligeholdelse. En negativ saldo kan ikke

overføres.

Stk. 5.

Undlader

udlejeren at efterkomme en anmodning om inden et fastsat tidspunkt at

fremlægge

regnskaber med bilag for de sidste 5 år, kan lejeren kræve lagt til grund, at

der på kontoen henstår et beløb, svarende til periodens hensættelse uden

fradrag for afholdte udgifter til vedligeholdelse.

§ 23.

Lejeren

kan kræve, at udlejeren foretager hvidtning, maling og tapetsering, når det

er

nødvendigt, og udgiften kan afholdes af det beløb, der er til rådighed på

vedligeholdelseskontoen.

Stk. 2.

Lejeren kan

endvidere kræve, at det beløb, hvormed saldoen på vedligeholdelseskontoen

overstiger et beløb svarende til de seneste 3 års samlede hensættelser,

anvendes til andre rimelige og hensigtsmæssige vedligeholdelsesarbejder i

lejligheden. Det er dog en betingelse, at lejligheden fremtræder i vel

vedligeholdt stand for så vidt angår hvidtning, maling og tapetsering.

Stk. 3.

Er

lejeaftalen opsagt af en af parterne, kan lejeren ikke fremsætte krav efter

stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Ved

genudlejning skal vedligeholdelseskontoen videreføres, og udlejeren skal

oplyse

den nye lejer om, hvilket beløb der ved lejeforholdets begyndelse er til

rådighed til vedligeholdelse.

Stk. 5.

Ved

ejerskifte overtager den nye udlejer vedligeholdelsespligten og viderefører

vedligeholdelseskontoen.

§ 24.

Reglerne

i §§ 21-23 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren, bortset

fra

aftale om, at lejeren overtager pligten til vedligeholdelse.

Kapitel V

Lejerens brug af det lejede

§ 25.

Lejeren

skal behandle det lejede forsvarligt.

Stk. 2.

Lejeren er

erstatningsansvarlig for skade, som forvoldes ved uforsvarlig adfærd af ham

selv, hans husstand eller andre, som han har givet adgang til det lejede.

Stk. 3.

Skader,

hvis udbedring er uopsættelig, skal lejeren straks anmelde til udlejeren.

Andre

skader skal han anmelde uden ugrundet ophold.

§ 26.

Lejeren

må ikke uden udlejerens samtykke bruge det lejede til andet formål end

aftalt.

Stk. 2.

Lejeren må

ikke uden udlejerens samtykke overlade brugen af det lejede eller nogen del

deraf til andre end medlemmer af sin husstand, jf. dog §§ 69 og 70.

§ 27.

Udlejeren

skal sørge for, at der hersker god orden i ejendommen og om fornødent ophæve

lejeforhold i de i § 93, stk. 1,

litra

g-i og l, nævnte tilfælde.

Stk. 2.

Lejeren

skal overholde de almindelige ordensregler, der gælder for ejendommen, og

skal

efterkomme andre rimelige påbud, der skal sikre god husorden og forsvarlig

brug

af det lejede, jf. § 79 a.

Stk. 3.

Lejeren

skal sørge for, at de pligter, der påhviler ham efter stk. 2, også

iagttages af de personer, for hvis handlinger han er ansvarlig efter

§ 25.

§ 28.

Lejeren

må ikke uden udlejerens samtykke foretage ændringer af det lejede eller

anbringe andre indretninger eller genstande end de i §§ 29 og 30 nævnte.

§ 29.

Lejeren

har ret til at foretage sædvanlige installationer i det lejede, medmindre

udlejeren kan godtgøre, at ejendommens el- og afløbskapacitet ikke er

tilstrækkelig til installationen. Lejeren skal give meddelelse til udlejeren,

inden han foretager installationen.

Stk. 2.

Lejeren har

ret til at anbringe radio- og fjernsynsantenne på ejendommen efter udlejerens

anvisning til modtagelse af radio- og tv-programmer, jf. dog stk. 3.

Lejeren har tilsvarende ret til at lade etablere kabelforbindelse til

fremføring af radio- og tv-programmer eller adgang til elektroniske

kommunikationstjenester i ejendommen, hvis der er mulighed for tilslutning

til

kabel-tv eller lignende fælles net i området. Ønsker flere lejere at etablere

samme programforsyning eller forsyning med adgang til elektroniske

kommunikationstjenester, kan disse beslutte, at opsætning af antenne eller

forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester skal ske i form

af et fællesanlæg.

Stk. 3.

Lejerens

ret efter stk. 2 gælder ikke, såfremt udlejeren godtgør, at anbringelsen

vil være til ulempe for ejendommen eller dens lejere. Retten gælder endvidere

ikke, hvis lejeren kan få adgang til et ønsket program enten gennem

udlejerens

fælles tv-forsyning eller gennem et af lejerne etableret fællesantenneanlæg.

Stk. 4.

Etablerer

lejeren en antenne på ejendommen, kan udlejer forlange, at lejeren indbetaler

et rimeligt depositum til sikkerhed for udgifter til nedtagning af antennen

og

retablering ved lejerens fraflytning, jf. stk. 7.

Stk. 5.

Ønsker

flere lejere at etablere en fællesantenne i ejendommen efter stk. 2, kan

udlejer forlange, at de pågældende lejere stifter en antenneforening, som

skal

stå for etablering og drift af fællesantenneanlægget. Der skal vælges en

bestyrelse for antenneforeningen. Det påhviler bestyrelsen at meddele

udlejer,

hvem der sidder i bestyrelsen, således at udlejer med frigørende virkning kan

henvende sig til disse angående spørgsmål vedrørende antenneanlægget.

Bestyrelsen skal samtidig sende et eksemplar af foreningens vedtægter til

udlejer. Antenneforeningen er erstatningsansvarlig for skade, der er

forårsaget

af fællesantenneanlægget.

Vedtægterne

skal indeholde bestemmelser om, at foreningen skal tegne en ansvarsforsikring

og en kaskoforsikring vedrørende antenneanlægget, samt at foreningen i

tilfælde

af ophør skal bære udgifterne til nedtagning af antenneanlægget og

retablering.

Udlejer kan forlange, at foreningen indbetaler et rimeligt depositum til

sikkerhed for udgifter til nedtagning af antenneanlægget og retablering.

Stk. 6.

Ved

væsentlig tilsidesættelse af de pligter, som er angivet i stk. 5, kan

udlejeren kræve fællesantenneanlægget nedtaget og retablering.

Stk. 7.

Stk. 5

og 6 gælder tilsvarende for lejernes etablering af fælles forsyning med

adgang

til elektroniske kommunikationstjenester.

Stk. 8.

Har lejeren

opsat egen antenne eller været tilsluttet fællesantenneanlæg efter

stk. 2,

kan udlejeren kræve lejerens antenne nedtaget og retablering, når lejeren

fraflytter lejemålet.

Stk. 9.

Lejeren af

en beboelseslejlighed eller et værelse til helårsbeboelse har ret til at

installere hjælpemidler m.v. efter bestemmelserne i § 102 i lov om

social

service, hvis kommunalbestyrelsen garanterer for betaling af

retableringsudgifter ved lejerens fraflytning. Lejeren skal underrette

udlejeren, før indretningen finder sted.

Stk. 10.

Lejeren er

erstatningsansvarlig for skade, der er forårsaget af de installationer, han

har

foretaget. Udlejeren kan kræve, at lejeren ved forsikring eller på anden måde

stiller fornøden sikkerhed for opfyldelsen af erstatningsansvaret.

§ 30.

Lejeren

har ret til at foretage skiltning på mure, døre og vinduer, der hører til det

lejede, i det omfang det er sædvanligt efter hans forretnings og ejendommens

art. Lejeren har endvidere ret til at anbringe markiser, udhængsskabe,

automater, varer o. lign. i sædvanligt omfang.

Stk. 2.

Lejeren af

en butik eller en beværtning skal holde forretningen åben og i forsvarlig

drift

i sædvanligt omfang. Det kan ikke pålægges lejere af forretninger i

butiksfællesskaber at holde åbent mandag til fredag efter kl. 20.00 og fra

lørdag kl. 17.00 til mandag kl. 6.00. Medmindre andet er aftalt i

lejeaftaler,

der er indgået forud for den 1. juli 2001, kan det i perioden fra den 1. juli

2005 til den 1. juli 2010 ikke pålægges lejere af forretninger i

butiksfællesskaber at holde åbent mere end ni søndage årligt, hvoraf de fire

søndage skal ligge i perioden 1. juli til 1. september og en søndag skal være

den sidste søndag før juleaftensdag. Hvis der i en lejeaftale indgået inden

den

1. juli 1995 er fastsat gyldige, individuelle vilkår om åbningstider, vil

disse

dog fortsat kunne gøres gældende indtil den 1. juli 2010.

§ 31.

Reglerne

i § 29 og § 30, stk. 2, 2. pkt., kan ikke fraviges til skade

for

lejeren.

Kapitel VI

Betaling af leje

§ 32.

Udlejeren

skal anvise et betalingssted her i landet. Er der ikke anvist et

betalingssted,

skal lejen betales på udlejerens bopæl her i landet. Indbetaling til et

pengeinstitut anses for betaling på det anviste betalingssted.

§ 33.

Lejen

kan kræves betalt månedsvis forud.

Stk. 2.

Er lejen

beregnet for en kortere periode end en måned, kan den kræves betalt forud for

den periode, den vedrører.

Stk. 3.

Forfalder

lejen til betaling på en helligdag, en lørdag eller grundlovsdag, udskydes

forfaldsdagen til den efterfølgende hverdag. Betaling anses for rettidig, når

den sker senest den 3. hverdag efter forfaldsdagen. Er denne hverdag en

lørdag,

er betaling den følgende hverdag rettidig.

Stk. 4.

Leje for

beboelseslejligheder og enkeltværelser til beboelse kan ikke kræves betalt

for

mere end 3 måneder ad gangen. Leje for ustøttede private plejeboliger kan

ikke

kræves betalt for mere end 1 måned ad gangen.

Stk. 5.

I tilfælde

af opsigelse eller ved det tidsbestemte lejeforholds udløb er lejeren kun

pligtig at betale leje for tiden indtil lejeforholdets ophør.

§ 34.

Udlejer

kan i lejeforhold om beboelseslejligheder og enkeltværelser til beboelse ved

lejemålets indgåelse som depositum kræve et beløb svarende til indtil 3

måneders leje. Beløbet henstår til sikkerhed for lejerens forpligtelser ved

fraflytning. Udlejer kan ved lejemålets indgåelse desuden kræve lejen

forudbetalt for et tidsrum op til 3 måneder. Ved forudbetalt leje forstås i

denne forbindelse det beløb, der umiddelbart inden de aftalte

betalingsterminer

henstår som indbetalt hos udlejeren. Depositum er pligtig pengeydelse i

lejeforholdet, jf. § 93, stk. 1, litra a.

Stk. 2.

Huslejenævnet

kan tillade, at stk. 1 fraviges, såfremt der stilles behørig sikkerhed

for

lejerens tilbagebetalingskrav, jf. § 7, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3.

Gennemføres

lejeforhøjelse, kan depositum og forudbetalt leje kræves reguleret.

Reguleringen kan for de nævnte beløb opkræves med lige store månedlige beløb

over samme antal måneder, som det pågældende beløb svarede til i forhold til

lejen ved lejemålets indgåelse.

Stk. 4.

Regulering

af depositum og forudbetalt leje efter stk. 3 er pligtig pengeydelse i

lejeforholdet, jf. § 93, stk. 1, litra a.

Stk. 5.

Udlejer kan

ikke i lejeforhold om ustøttede private plejeboliger kræve lejen forudbetalt.

§ 35.

Reglerne

i § 32, § 33, stk. 3-5, og § 34 kan ikke ved aftale

fraviges til skade for lejeren.

Kapitel VII

Varmebetaling m.v.

§ 36.

Leverer

udlejeren varme og varmt vand samt andre ydelser som nævnt i stk. 2, kan

denne kræve sine udgifter til lejerens forbrug samt andel i andre udgifter

refunderet. Udgiften hertil kan ikke indeholdes i lejen.

Stk. 2.

I varme- og

varmtvandsregnskabet kan udlejeren kun medtage udgiften til

brændselsforbruget

i varmeperioden. Sker leverancen fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal

udlejeren dog medtage den samlede udgift i varme- og varmtvandsregnskabet.

Endvidere skal udgifter til energimærkning og udgifter til kontrol, eftersyn

og

vedligeholdelse af tekniske anlæg, jf. lov om fremme af energibesparelser i

bygninger, dog ligeledes medtages i varme- og varmtvandsregnskabet.

Rabatydelser o.lign. skal godskrives regnskabet.

Stk. 3.

Lejerens

bidrag efter stk. 1 er pligtig pengeydelse i lejeforholdet, jf.

§ 93,

stk. 1, litra a.

§ 37.

Fordelingen

af udgifterne mellem lejerne sker efter udlejerens bestemmelse på grundlag af

sædvanlige beregningsregler, enten efter egnede varmefordelingsmålere eller

efter bruttoetageareal eller rumfang og - for så vidt angår levering af varmt

vand - efter antallet og arten af varmtvandshaner samt antallet af værelser.

Stk. 2.

Fordeles

udgifterne til varme efter bruttoetageareal eller rumfang, kan

beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne kræve, at fordelingen

fremtidig skal ske på grundlag af varmefordelingsmålere.

Stk. 3.

Fordeles

udgifterne til varme efter bruttoetageareal eller rumfang, kan udlejeren

kræve,

at fordelingen fremover skal ske på grundlag af varmefordelingsmålere.

Stk. 4.

Udgifter

som følge af ændret varmefordeling efter stk. 2 og 3 betragtes som

forbedring.

Stk. 5.

Beslutninger

efter stk. 2 og 3 kan gennemføres med 6 ugers varsel til en

varmeregnskabsperiodes begyndelse.

§ 38.

Udlejeren

kan med 6 ugers varsel til en betalingstermin forlange, at lejeren skal

betale

a conto-bidrag til dækning af lejerens andel i ejendommens udgifter til

opvarmning og forsyning med varmt vand, når udgifterne hertil ikke er

indeholdt

i lejen. Udlejeren kan med samme varsel forlange forhøjelse af løbende a

conto-bidrag.

Stk. 2.

Bidragene

betales med lige store beløb i forbindelse med de almindelige lejebetalinger.

Stk. 3.

De samlede

bidrag for et år må højst opkræves med den udgift, som forventes at blive

pålignet for varmeregnskabsperioden.

§ 39.

Varmeregnskabsåret

begynder den 1. juni, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Udlejeren

kan med 6 ugers varsel bestemme, at varmeregnskabet fremtidig skal afsluttes

på

en anden dato. Regnskabsperioden ved overgangen til det nye regnskabsår må

højst være 18 måneder.

Stk. 3.

For

ejendomme, hvor leverancen sker fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal

varmeregnskabsåret dog følge varmeforsyningsanlæggets.

§ 40.

Regnskabet

vedrørende udgifterne til ejendommens opvarmning og forsyning med varmt vand

i

varmeregnskabsåret skal være kommet frem til lejerne senest 4 måneder efter

varmeregnskabsårets udløb. Sker leverancen fra et kollektivt

varmeforsyningsanlæg, skal regnskabet dog være kommet frem til lejerne senest

3

måneder efter, at udlejeren har modtaget endelig afregning vedrørende

forbruget

af varme og varmt vand fra varmeforsyningsanlægget. Regnskabet skal indeholde

oplysning om lejernes andel af de samlede varmeudgifter og om lejernes adgang

til at gøre indsigelse, jf. stk. 3. Regnskabet skal endvidere indeholde

oplysning om tidspunktet for udlejerens modtagelse af endelig afregning efter

2. pkt. Indeholder regnskabet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.

Stk. 2.

Når

varmeregnskabet er udsendt, skal udlejeren på lejerens forlangende give ham

eller hans befuldmægtigede adgang til at gennemgå bilagene på ejendommen

eller

andetsteds i vedkommende byområde.

Stk. 3.

Lejeren kan

skriftligt gøre indsigelse mod varmeregnskabet senest 6 uger efter

modtagelsen

af varmeregnskabet. I ejendomme med beboerrepræsentation kan

beboerrepræsentanterne på samtlige lejeres vegne gøre indsigelse mod

varmeregnskabet, jf. 1. pkt. Indsigelsen skal indeholde meddelelse om, på

hvilke punkter regnskabet ikke kan godkendes. Udlejeren skal da indbringe

sagen

for huslejenævnet senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis han ønsker at

fastholde sit krav i henhold til varmeregnskabet.

§ 41.

Har

lejeren betalt for lidt i a contobidrag, kan udlejeren kræve tillægsbetaling

ved den første lejebetaling, der skal finde sted, når der er forløbet 1 måned

efter, at lejeren har modtaget regnskabet. Overstiger tillægsbetalingen 3

måneders leje, er lejeren dog berettiget til at betale i 3 lige store

månedlige

rater, således at første rate forfalder til det fastsatte tidspunkt for

tillægsbetalingen. Fraflytter lejeren, skal tillægsbetaling senest betales på

fraflytningsdagen.

Stk. 2.

Har lejeren

betalt for meget i a conto-bidrag, skal det for meget betalte tilbagebetales

kontant til lejeren eller fradrages i første lejebetaling efter, at

varmeregnskabet er udsendt.

§ 42.

Er

regnskabet ikke kommet frem til lejeren ved udløbet af den i § 40,

stk. 1, nævnte frist, mister udlejeren sin ret til til at kræve

tillægsbetaling af lejeren.

Stk. 2.

Fremsendes

regnskabet ikke inden 2 måneder efter den i stk. 1 nævnte frist, kan

lejeren undlade at indbetale varmebidrag, indtil lejeren har modtaget

regnskabet og har modtaget et eventuelt for meget betalt varmebidrag for den

afsluttede varmeregnskabsperiode.

§ 43.

Har

udlejeren som følge af en undskyldelig fejl glemt af medtage en udgiftspost

på

regnskabet, kan udlejeren til det følgende varmeregnskab overføre den del af

posten, som ikke overstiger 10 pct. af de samlede udgifter i det først

afsluttede regnskab. Udlejeren skal orientere lejerne om størrelsen af en

overført udgift.

Stk. 2.

I tilfælde

af fejlagtig udgiftsfordeling mellem lejerne skal udlejeren snarest rette

fejlen ved skriftlig meddelelse til de berørte lejere. Med hensyn til

tillægsbetaling og tilbagebetaling som følge af rettelsen finder

bestemmelserne

i § 41 tilsvarende anvendelse.

§ 44.

Er

udgiften til leverance af varme og varmt vand helt eller delvis indeholdt i

lejen, skal brændselsudgifterne betales særskilt med virkning fra det

varmeregnskabsår, som påbegyndes efter udgangen af juni måned 1982. Lejen

nedsættes med et beløb, der svarer til brændselsudgiften i det sidste

regnskabsår.

§ 45.

For

andre leverancer fra udlejeren til opvarmning, herunder el og gas, finder

reglerne i §§ 36-44 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Reglerne i

§ 37, stk. 2, 4 og 5, finder endvidere anvendelse for så vidt angår

elektricitetsmålere, såfremt udlejeren leverer el til andet formål end

opvarmning.

Stk. 3.

Udlejeren

kan uanset stk. 1 og 2 kræve, at lejeren fremtidig betaler

elektricitetsudgifter på grundlag af afregningsmålere direkte til

elselskabet.

Ændringen kan gennemføres med 6 ugers varsel. For leverancer af elektricitet

til opvarmning kan ændringen gennemføres med 6 ugers varsel til et

varmeregnskabsårs begyndelse.

Stk. 4.

Bliver

elforsyningen til en ejendom, hvor udlejeren skal levere el, afbrudt på grund

af manglende betaling fra udlejeren, og afhjælper udlejeren ikke straks

mangelen efter påkrav herom, jf. § 11, stk. 1, skal kommunen på

begæring af en lejer af en beboelseslejlighed for udlejerens regning sikre,

at

elforsyningen genoptages.

Stk. 5.

Beløb, som

kommunen har lagt ud, herunder betaling af eventuelle restancer, forrentes

med

den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter

ved

forsinket betaling m.v., fra tidspunktet for kommunens udbetaling. Som gebyr

kan kommunen kræve 100 kr. med tillæg af 2,0 pct. af det skyldige beløb ud

over

1.000 kr. Det i 2. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres

een

gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende

finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover

reguleres

beløbet i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en

12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår,

reguleringen

vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 6.

Beløb efter

stk. 5 har samme fortrinsret i ejendommen som ejendomsskatter. Beløbene

kan inddrives efter de regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.

§ 46.

Bestemmelserne

i § 36, stk. 1 og 2, kan kun fraviges i lejeaftaler, der vedrører

lokaler, som udelukkende anvendes til andet end beboelse, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

§ 36,

stk. 1, 2. pkt., finder ikke anvendelse på aftaler om udlejning af

lejligheder, der er forbeholdt uddannelsessøgende eller andre unge i

ejendomme

tilhørende almene boligorganisationer, selvejende institutioner, fonds

o.lign.,

hvis vedtægter, fundats el.lign. er godkendt af det offentlige, eller på

lejeaftaler om enkelte værelser til beboelse. 1. pkt. finder dog ikke

anvendelse, hvis ejendommen efter anden lovgivning er omfattet af en pligt

til

varmefordelingsmåling, der omfatter de pågældende lejemål.

Stk. 3.

Bestemmelserne

i § 38, stk. 3, og i §§ 40-43 kan ikke ved aftale fraviges til

skade for lejeren.

Stk. 4.

Beslutninger

efter § 37, stk. 2 og 3 er bindende for alle lejere uanset

modstående

tidligere aftaler.

Stk. 5.

Bestemmelsen

i § 39, stk. 3, kan ikke fraviges ved aftale.

Stk. 6.

Ændringer

af betalingsbetingelserne for elektricitet efter § 45, stk. 3,

gælder

uanset modstående tidligere aftale.

§ 46 a.

Har

en godkendt energikonsulent udarbejdet energimærkning, jf. lov om fremme af

energibesparelser i bygninger, skal udlejeren orientere lejerne herom og på

en

lejers forlangende give denne eller dennes befuldmægtigede adgang til at

gennemgå dette materiale og eventuelle bilag hertil.

Stk. 2.

Beboerrepræsentanterne

eller et flertal af lejerne kan foreslå gennemførelse af arbejder, der er

angivet i en energiplan i medfør af lov om fremme af energibesparelser i

bygninger, når der samtidig anvises mulighed for finansiering og dækning af

de

driftsudgifter, der følger af arbejdernes gennemførelse.

Stk. 3.

Leverer

udlejeren varme og varmt vand, og overstiger udgifterne hertil ifølge det

senest udsendte varmeregnskab for et år halvdelen af lejen for den pågældende

periode, kan beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne forlange, at

der udføres alle eller en del af de arbejder vedrørende varme og varmt vand,

der er angivet i en energiplan, jf. lov om fremme af energibesparelser i

bygninger. Foreligger der ikke energimærkning med tilhørende energiplan, jf.

lov om fremme af energibesparelser i bygninger, kan lejerne, såfremt

forholdet

er omfattet af 1. pkt., kræve, at udlejeren gennemfører en sådan

energimærkning. Det er en betingelse, at beboerrepræsentanterne eller et

flertal af lejerne samtidig giver tilslutning til en lejeforhøjelse til

dækning

af samtlige de udgifter, der følger af arbejdernes gennemførelse, jf.

§ 58, stk. 3.

§ 46 b.

Undlader

en udlejer, som skal levere varme og varmt vand, jf. § 36, at lade

ejendommen forsyne med energi til opvarmning, og afhjælper han ikke straks

mangelen efter påkrav herom, jf. § 11, stk. 1, skal kommunen på

begæring af en lejer af en beboelseslejlighed lade ejendommen forsyne med

energi til opvarmning for udlejerens regning.

Stk. 2.

Beløb, som

kommunen har lagt ud, forrentes med den rente, der er fastsat efter § 5,

stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., fra

tidspunktet

for kommunens udbetaling. Som gebyr kan kommunen kræve 100 kr. med tillæg af

2

pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. Det i 2. pkt. nævnte beløb er

opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en

tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt.

1)

i

stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en

12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår,

reguleringen

vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3.

Beløb efter

stk. 2 har samme fortrinsret i ejendommen som ejendomsskatter. Beløbene

kan indrives efter de regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.

Kapitel VII A

Lejerens betaling til fællesantenne og adgang

til elektroniske kommunikationstjenester m.v.

§ 46 c.

Er

ejendommen forsynet med eget fællesantenneanlæg til radio- og

fjernsynsmodtagelse, eller har ejendommen programforsyning udefra, kan

udlejeren forlange de nødvendige og rimelige udgifter til etablering og

forbedring, jf. stk. 2, og drift heraf refunderet, herunder udgifter til

administration. Det samme gælder for ejendommens forsyning med adgang til

elektroniske kommunikationstjenester.

Udgifterne

fordeles ligeligt på de lejemål i ejendommen, som ifølge aftale med lejeren

er forpligtet til at bidrage til

fællesantenneanlægget eller til den fælles forsyning med adgang til

elektroniske kommunikationstjenester. I ejendomme, hvor lejeren har

individuelt

valg af programudbud eller elektroniske kommunikationstjenester, skal den

enkelte lejer dog kun betale for de programmer eller de elektroniske

kommunikationstjenester,

lejeren har adgang til. Udgifterne kan ikke indeholdes i lejen.

Stk. 2.

Har

udlejeren efter aftale med lejeren

etableret

eller forbedret ejendommens programforsyning eller forsyning med adgang til

elektroniske kommunikationstjenester, kan udlejeren forlange, at lejeren

godtgør udlejeren de etablerings- og forbedringsudgifter, der med rimelighed

er

afholdt. Uden aftale kan udlejeren dog forlange godtgørelse for udgifter, der

med rimelighed er afholdt til forbedringer, det påhviler udlejeren at udføre

efter anden lovgivning. Udlejer kan forlange en passende forrentning og

afskrivning af udgifterne. Udgifter til vedligeholdelse af fællesantenneanlæg

eller fælles forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester

kan

ikke fradrages på ejendommens konti for udvendig vedligeholdelse, jf.

§§ 18 og 18 b i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Der

kan

ikke beregnes lejeforhøjelse efter § 58 for etablering og forbedring af

fællesantenner.

Stk. 3.

Lejerens

bidrag til udgifter efter stk. 1 er pligtig pengeydelse i lejeforholdet,

jf. § 93, stk. 1, litra a.

§ 46 d.

Leverer

udlejeren fælles programsignaler eller fælles forsyning med adgang til

elektroniske kommunikationstjenester i ejendommen, kan udlejeren uanset

modstående aftale med 6 måneders varsel meddele lejeren, at udlejeren bringer

leveringen af fælles programsignaler eller fælles forsyning med adgang til

elektroniske kommunikationstjenester i ejendommen til ophør.

Stk. 2.

Har

udlejeren gjort sig skyldig i grov tilsidesættelse af sine forpligtelser

vedrørende administration af fællesantenneanlægget eller den fælles forsyning

med adgang til elektroniske kommunikationstjenester m.v., kan lejeren med

virkning for fremtiden frigøre sig fra forpligtelsen til at modtage de

programsignaler eller den fælles adgang til elektroniske

kommunikationstjenester, som udlejeren foranstalter fordelt i ejendommen.

§ 46 e.

Huslejenævnet

afgør uenighed imellem lejeren og udlejeren vedrørende §§ 46 c og 46 d.

Stk. 2.

Efter

lejerens anmodning skal huslejenævnet afgøre, om udlejeren har opkrævet

større

beløb end tilladt efter § 46 c, stk. 1. Har udlejeren efter nævnets

afgørelse opkrævet større beløb end tilladt, kan lejeren forlange det for

meget

betalte tilbage. § 6, stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

§ 46 f.

Bestemmelserne

i § 46 c kan ikke fraviges til skade for lejeren. Bestemmelserne i

§§ 46 d og 46 e kan ikke fraviges.

§§ 46 g, 46 h og 46 i

(Ophævet).

Kapitel VII B

Udgifter til vand m.v.

§ 46 j.

Leverer

udlejeren vand, kan beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne kræve,

at fordeling af udgiften til vand fremtidig skal ske på grundlag af

forbrugsmålere. Betaling for vand efter forbrugsmålere kan ikke indeholdes i

lejen. Udlejeren kan kræve sine udgifter til lejerens forbrug refunderet.

Stk. 2.

I

vandregnskabet kan udlejer medtage samtlige udgifter til betaling for vand,

herunder vand- og vandafledningsafgifter. Vandregnskabsåret fastsættes

således,

at det svarer til det, udlejeren afregner efter i forhold til kommunen eller

vandværket.

Udlejeren kan dog beslutte, at vandregnskabsperioden skal følge

varmeregnskabsåret, jf. § 39. Rabatydelser og lign. skal godskrives

regnskabet.

Stk. 3.

Udgifter

som følge af overgang til betaling for vand efter forbrugsmålere efter

stk. 1 betragtes som forbedring.

Stk. 4.

Beslutninger

efter stk. 1 kan gennemføres med 6 ugers varsel og inden for en periode,

der må anses for rimelig i forhold til omfanget af den samlede forbedring.

Lejen nedsættes samtidig med et beløb, der svarer til vandudgiften i det

seneste regnskabsår.

Stk. 5.

Udlejeren

kan modsætte sig gennemførelse af en beslutning efter stk. 1, såfremt

udlejeren kan godtgøre, at gennemførelsen ikke kan anses for at være rimelig

og

hensigtsmæssig.

Stk. 6.

Lejerens

bidrag efter stk. 1 er pligtig pengeydelse i lejeforholdet, jf.

§ 93,

stk. 1, litra a.

§ 46 k.

Udlejeren

kan med 6 ugers varsel til en betalingstermin forlange, at lejeren skal

betale

acontobidrag til dækning af lejerens andel i ejendommens udgifter til vand,

når

udgifterne hertil ikke er indeholdt i lejen. Udlejeren kan med samme varsel

forlange forhøjelse af løbende acontobidrag.

Stk. 2.

Bidragene

betales med lige store beløb i forbindelse med de almindelige lejebetalinger.

Stk. 3.

De samlede

bidrag for et år må højst opkræves med den udgift, som forventes at blive

pålignet for vandregnskabsperioden.

§ 46 l.

Vandregnskabet

skal være kommet frem til lejerne senest 3 måneder efter, at udlejeren har

modtaget endelig afregning vedrørende levering af vand fra kommunen eller

vandværket. Følger vandregnskabsperioden varmeregnskabsåret, skal

vandregnskabet udsendes samtidig med varmeregnskabet. Regnskabet skal

indeholde

oplysning om lejerens andel af de samlede udgifter til vand og om lejerens

adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 3. Regnskabet skal endvidere

indeholde oplysning om tidspunktet for udlejerens modtagelse af endelig

afregning efter 1. pkt. Indeholder regnskabet ikke disse oplysninger, er det

ugyldigt.

Stk. 2.

Når

vandregnskabet er udsendt, skal udlejeren på lejerens forlangende give

lejeren

eller dennes befuldmægtigede adgang til at gennemgå bilagene på ejendommen

eller andetsteds i vedkommende byområde.

Stk. 3.

Lejeren kan

skriftligt gøre indsigelse mod vandregnskabet senest 6 uger efter modtagelsen

af vandregnskabet. I ejendomme med beboerrepræsentation kan

beboerrepræsentanterne på samtlige lejeres vegne gøre indsigelse mod

vandregnskabet, jf. 1. pkt. Indsigelsen skal indeholde meddelelse om, på

hvilke

punkter regnskabet ikke kan godkendes. Udlejeren skal da indbringe sagen for

huslejenævnet senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker

at

fastholde sit krav i henhold til vandregnskabet.

§ 46 m.

Har

lejeren betalt for lidt i acontobidrag, kan udlejeren kræve tillægsbetaling

ved

den første lejebetaling, der skal finde sted, når der er forløbet 1 måned

efter, at lejeren har modtaget regnskabet. Fraflytter lejeren, skal

tillægsbetaling senest betales på fraflytningsdagen.

Stk. 2.

Har lejeren

betalt for meget i acontobidrag, skal det for meget betalte tilbagebetales

kontant til lejeren eller fradrages i første lejebetaling efter, at

vandregnskabet er udsendt.

§ 46 n.

Er

regnskabet ikke kommet frem til lejeren inden udløbet af den i § 46 l

nævnte frist, mister udlejeren sin ret til at kræve tilllægsbetaling af

lejeren.

Stk. 2.

Fremsendes

regnskabet ikke inden 2 måneder efter den i stk. 1 nævnte frist, kan

lejeren undlade at indbetale vandbidrag, indtil lejeren har modtaget

regnskabet

og har modtaget et eventuelt for meget betalt vandbidrag for den afsluttede

vandregnskabsperiode.

§ 46 o.

Har

udlejeren som følge af en undskyldelig fejl glemt af medtage en udgiftspost

på

regnskabet, kan udlejeren til det følgende vandregnskab overføre den del af

posten, som ikke overstiger 10 pct. af de samlede udgifter i det først

afsluttede regnskab. Udlejeren skal orientere lejerne om størrelsen af en

overført udgift.

Stk. 2.

I tilfælde

af fejlagtig udgiftsfordeling mellem lejerne skal udlejeren snarest rette

fejlen ved skriftlig meddelelse til de berørte lejere. Med hensyn til

tillægsbetaling

og tilbagebetaling som følge af rettelsen finder bestemmelserne i § 46 m

tilsvarende anvendelse.

§ 46 p.

Bestemmelserne

i § 46 j, stk. 1 og 2, kan kun fraviges i lejeaftaler, der vedrører

lokaler, som udelukkende anvendes til andet end beboelse, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

§ 46

j, stk. 1, finder ikke anvendelse på aftaler om udlejning af

lejligheder,

der er forbeholdt uddannelsessøgende eller andre unge i ejendomme tilhørende

almene boligorganisationer, selvejende institutioner, fonds og lign., hvis

vedtægter,

fundats el.lign. er godkendt af det offentlige, eller på aftaler om enkelte

værelser til beboelse.

Stk. 3.

Bestemmelserne

i dette kapitel kan ikke fraviges til skade for lejerne.

Stk. 4.

Beslutninger

efter § 46 j, stk. 1, er bindende for alle lejere uanset modstående

tidligere aftaler.

§ 46 q.

Bliver

vandforsyningen til en ejendom, hvor udlejeren skal levere vand, jf.

§ 46

j, afbrudt på grund af manglende betaling fra udlejeren, og afhjælper

udlejeren

ikke straks mangelen efter påkrav herom, jf. § 11, stk. 1, skal

kommunen på begæring af en lejer af en beboelseslejlighed for udlejerens

regning sikre, at vandforsyningen genoptages.

Stk. 2.

Beløb, som

kommunen har lagt ud, herunder betaling af eventuelle restancer, forrentes

med

den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter

ved

forsinket betaling m.v., fra tidspunktet for kommunens udbetaling. Som gebyr

kan kommunen kræve 100 kr. med tillæg af 2,0 pct. af det skyldige beløb ud

over

1.000 kr. Det i 2. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres

een

gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende

finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover

reguleres

beløbet efter 2. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks

nettoprisindeks

i en 12- måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår,

reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3.

Beløb efter

stk. 2 har samme fortrinsret i ejendommen som ejendomsskatter. Beløbene

kan inddrives efter de regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.

Kapitel VIII

Ændring af lejevilkår

§ 47.

Er

lejen væsentlig lavere end det lejedes værdi, kan udlejeren under iagtagelse

af

§ 66 forlange lejen forhøjet til det beløb, der er rimeligt under hensyn

hertil. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi ses der bort fra:

a)

lejeforhøjelser

efter §§ 58, stk. 3, og 62 b og forbedringer efter §§ 46 a,

stk. 3, og 62 b,

b)

lejeforhøjelser efter

§ 63 b og forbedringer, der er udført for beløb omfattet af § 63 a,

c)

lejeforhøjelser og

forbedringer efter § 53 i lov om sanering og efter § 60 i lov om

byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 11.

august 1993,

d)

lejeforhøjelse og

forbedringer efter § 60, stk. 3-6, i lov om byfornyelse og

boligforbedringer,

e)

lejeforhøjelse og

forbedringer efter lov om byfornyelse,

f)

lejeforhøjelser uden

fradrag af tilskud og forbedringsarbejder med hertil knyttede nødvendige

følgearbejder efter lov om privat byfornyelse, og

g)

forbedringer, som lejeren

har udført for egen regning med udlejerens tilladelse.

Ved den første lejefastsættelse for forbedringer, hvortil der er

ydet støtte efter lov om sanering eller lov om byfornyelse og

boligforbedring,

finder reglen i litra c dog ikke anvendelse.

Stk. 2.

Ved

afgørelse efter stk. 1, 1. pkt., skal der foretages en sammenligning med

den leje, som er almindeligt gældende i kvarteret eller området for

tilsvarende

hus og husrum med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og

vedligeholdelsestilstand. Ved sammenligningen ses bort fra lejemål, der er

forbedret efter § 62 b, samt lejemål omfattet af kapitel VIII A,

§ 53, stk. 3-5, og lov om privat byfornyelse samt kapitel 5 i lov

om

byfornyelse. Ligeledes ses bort fra lejemål i ejendomme, der er omfattet af

en

beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring, hvortil der efter

samme

lovs § 67, stk. 2, er meddelt bindende tilsagn efter udgangen af

1994, medmindre lejemålet er beliggende i en ejendom, der er omfattet af en

beslutning, hvor by- og boligministeren har tilladt, at bestemmelserne om

lejefastsættelse i kapitel VII i lov om byfornyelse og boligforbedring, jf.

lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august 1993, fortsat finder anvendelse

efter udgangen af 1994. Der ses tillige bort fra lejemål i ejendomme, som er

omfattet af en beslutning efter lov om byfornyelse.

Stk. 3.

Krav om

lejeforhøjelse kan tidligst få virkning 2 år efter lejeforholdets begyndelse

eller 2 år efter, at der sidst er trådt en lejeforhøjelse i kraft som følge

af,

at lejen var væsentlig lavere end det lejedes værdi.

Stk. 4.

Lejeforhøjelse

kan kræves uanset aftalt uopsigelighed, når udlejeren har forbeholdt sig at

kunne regulere lejen.

§ 47 a.

Lejen for ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, skal til

enhver tid være fastsat således, at den svarer til det lejedes værdi, som

fastsættes ved en sammenligning med støttede ældre- eller plejeboliger i

kommunen efter reglerne i § 47, stk. 2, 1. pkt. Ved fastsættelse af

lejen ses bort fra forbedringer, som lejeren har udført for egen regning med

udlejerens tilladelse.

Stk. 2.

Krav om

lejeforhøjelse, jf. stk. 1, kan varsles en gang årligt.

Stk. 3.

Lejeforhøjelse

kan kræves uanset aftalt uopsigelighed, når udlejeren har forbeholdt sig at

kunne regulere lejen.

Stk. 4.

Overstiger

lejen det lejedes værdi efter stk. 1, kan lejeren forlange lejen nedsat

hertil.

Stk. 5.

Nedsættes

lejen efter stk. 4, kan lejeren kræve det for meget betalte

tilbagebetalt.

§ 48.

Lejeforhøjelse

efter § 47 eller § 47 a kan gennemføres med 3 måneders varsel.

Stk. 2.

Kravet om

lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde en angivelse af

lejeforhøjelsens størrelse. Kravet skal tillige indeholde oplysning om

grunden

til lejeforhøjelsen samt om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf.

stk. 3. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.

Stk. 3.

Vil lejeren

ikke godkende kravet om lejeforhøjelse, skal han skriftligt fremsætte

indsigelse senest 6 uger efter, at kravet om lejeforhøjelse er kommet frem

til

ham. Udlejeren skal da indbringe sagen for huslejenævnet senest 6 uger efter

lejerfristens udløb, hvis han ønsker at fastholde kravet om lejeforhøjelse.

Stk. 4.

Indtil

huslejenævnets afgørelse foreligger, kan udlejeren oppebære den varslede

lejeforhøjelse som en foreløbig lejeforhøjelse, der dog ikke må overstige 15

kr. pr. m² bruttoetageareal. Lejen skal reguleres i overensstemmelse med

rettens afgørelse. Regulering af depositum og forudbetalt leje kan ikke

forlanges, før kravet om lejeforhøjelse er afgjort af retten. Tilbagebetaling

til lejeren af for meget erlagt leje forrentes fra betalingstidspunktet efter

bestemmelsen i § 6, stk. 3.

§ 49.

Er

lejen væsentligt højere end det lejedes værdi, kan lejeren forlange lejen

nedsat til et beløb, der er rimeligt under hensyn hertil. Ved vurdering af

lejen og det lejedes værdi finder reglen i § 47, stk. 1,

tilsvarende

anvendelse.

Stk. 2.

Ved

afgørelse efter stk. 1, skal der tages hensyn til de i § 47,

stk. 2, nævnte omstændigheder.

Stk. 3.

Nedsættes

lejen efter stk. 1, kan lejeren kræve det for meget betalte

tilbagebetalt.

Stk. 4.

Sag om

nedsættelse af lejen skal indbringes inden 1 år efter det tidspunkt, lejen

eller den forhøjede leje første gang skal betales.

Stk. 5.

I ejendomme

med beboerrepræsentation kan beboerrepræsentanterne kræve nedsættelse af

lejen.

Nedsættes lejen, anvendes tilbagebetalingsbeløbet forlods til dækning af

beboerrepræsentanternes udgifter ved sagen.

Stk. 6.

Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for ustøttede private

plejeboliger.

§ 50.

Forøges

de ejendomsskatter, der påhviler ejendommen, kan udlejeren forlange udgiften

udlignet gennem en lejeforhøjelse for de lejligheder og lokaler, som skatten

vedrører. Lejeforhøjelse kan kræves uanset aftalt uopsigelighed.

Stk. 2.

Lejeforhøjelsen

fordeles i forhold til den gældende leje eller - hvor der ikke er fastsat

nogen

leje - lejeværdi. For lejeforhold i ejendomme, hvor reglerne i kapitel II-IV

i

lov om midlertidig regulering af boligforholdene er gældende, fordeles

forhøjelsen

dog efter reglerne i §§ 10 og 11 i denne lov.

Stk. 3.

Lejeforhøjelsen

kan gennemføres med 3 måneders varsel. Lejeforhøjelsen kan dog kræves med

virkning fra det tidspunkt, udgiften er pålagt ejendommen, hvis kravet om

lejeforhøjelse fremsættes senest 5 måneder efter dette tidspunkt.

Stk. 4.

Kravet om

lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde en beregning af,

hvorledes ændringen af lejen fremkommer, samt oplysning om lejerens adgang

til

at gøre indsigelse, jf. stk. 5. Indeholder kravet ikke disse

oplysninger,

er det ugyldigt.

Stk. 5.

Vil lejeren

ikke godkende kravet om lejeforhøjelse, skal han senest 6 uger efter, at

kravet

er kommet frem, fremsætte skriftlig indsigelse, der angiver, på hvilke

punkter

kravet ikke kan godkendes. I ejendomme med beboerrepræsentation kan

beboerrepræsentanterne på samtlige lejeres vegne gøre indsigelse mod kravet

om

lejeforhøjelse, jf. 1. pkt. Udlejeren skal da indbringe sagen for

huslejenævnet

senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis han ønsker at fastholde kravet

om

lejeforhøjelse.

§ 51.

Reglerne

i § 50 gælder også, hvis der pålægges ejendommen nye eller forøgede

afgifter til vand, el, renovation, wc, skorstensfejning eller lignende efter

takster, der er fastsat eller godkendt af det offentlige.

Stk. 2.

Reglerne i

§ 50 gælder også, hvis der pålægges ejendommen nye vej-, kloak- eller

lignende bidrag til det offentlige. Er bidrag pålagt ejendommen som en

engangsydelse, kan udlejeren, når den er betalt, udligne bidraget på lejerne

gennem en lejeforhøjelse, der i løbet af 10 år har dækket udlejerens udlæg

med

tillæg af sædvanlige finansieringsudgifter. Lejeforhøjelsen bortfalder ved

periodens udløb. Lejerne kan dog kræve at betale beløbet kontant.

Stk. 3.

Reglerne i

§ 50 gælder også udgifter til projektmateriale udarbejdet af en

byggesagsrådgiver, jf. § 4, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om privat

byfornyelse, såfremt der ikke på baggrund af projektmaterialet indgås aftale

om

privat byfornyelse. Udlejeren kan, når udgiften er betalt, udligne denne

gennem

en lejeforhøjelse, der i løbet af 12 måneder har dækket udlejerens udlæg med

sædvanlige

finansieringsudgifter. Lejeforhøjelsen kan dog alene opkræves med lige store

beløb hos de lejere, som i fællesskab med ejeren har udpeget

byggesagsrådgiveren efter § 4 i lov om privat byfornyelse, og

lejeforhøjelsen bortfalder ved periodens udløb.

Stk. 4.

Bestemmelserne

i stk. 3 finder ligeledes anvendelse for udgifter til dækning af

konsulentbistand i henhold til § 4 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om

privat byfornyelse.

§ 52.

Bortfalder

eller nedsættes de i §§ 50 og 51 nævnte skatter, afgifter og bidrag,

skal

udlejeren med virkning fra nedsættelsestidspunktet foretage en tilsvarende

lejenedsættelse for de lejligheder og lokaler, i hvis leje udgiften har været

indregnet. I fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig

bevaringsdeklaration i henhold til lovgivningen om bygningsfredning, kan et

beløb svarende til den ejendomsskat, der til enhver tid kunne have været

opkrævet, dog opkræves som en del af lejen, uanset om en ejendom er fritaget

for ejendomsbeskatning.

Stk. 2.

Udlejeren

skal give lejeren skriftlig meddelelse om nedsættelsen af lejen senest 6 uger

efter, at meddelelsen om skatte- eller afgiftsnedsættelsen er kommet frem til

ham.

§ 53.

Reglerne

i §§ 47-52 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.

Stk. 2.

Der kan

ikke træffes aftale om, at lejen skal reguleres på anden måde end fastsat i

§§ 47-52. I lejeperioden kan dog aftales forhøjelser med bestemte beløb

til bestemte tidspunkter.

Stk. 3.

Uanset

stk. 1 og 2 kan §§ 47-52 fraviges i lejeaftaler om

beboelseslejligheder i ejendomme, der er taget i brug efter den 31. december

1991.

Stk. 4.

Ligeledes

kan §§ 47-52 fraviges, når lejeforholdet angår en beboelseslejlighed,

der

den 31. december 1991 lovligt udelukkende benyttedes til erhvervsformål, jf.

reglerne i kapitel VII i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

Det

samme gælder, såfremt lokalerne senest forinden denne dato lovligt var

benyttet

udelukkende til eller lovligt var indrettet udelukkende til erhvervsformål.

Det

skal af lejeaftalen fremgå, at lejemålet er omfattet af denne bestemmelse.

Stk. 5.

Endvidere

kan §§ 47-52 fraviges ved udlejning til helårsbeboelse, når

lejeforholdet

angår en nyindrettet beboelseslejlighed eller et nyindrettet enkeltværelse i

en

tagetage, som den 1. september 2002 ikke var benyttet til eller registreret

som

beboelse. Det samme gælder lejligheder og enkeltværelser i nypåbyggede

etager,

hvortil der er givet byggetilladelse efter den 1. juli 2004. Det skal af

lejeaftalen fremgå, at lejemålet er omfattet af denne bestemmelse. I

forbindelse med indretning af boliger i tagetagen kan udlejeren med 6 ugers

varsel råde over loftsrum, hvis der anvises lejeren andre rum, der er

anvendelige til det aftalte formål.

Stk. 6.

Lejeforhøjelse

for de af stk. 3-5 omfattede lejemål kan kræves på grundlag af aftale om

regulering af lejen med bestemte beløb til bestemte tidspunkter eller efter

nettoprisindeks og kan gennemføres alene ved udlejerens skriftlige meddelelse

herom til lejeren.

Kapitel VIII A

Lejefastsættelse for indeksfinansieret

boligbyggeri

§ 53 a.

For

ejendomme, hvis opførelse er finansieret med indekslån efter § 2,

stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede realkreditlån, kan lejen

fastsættes således, at den samlede lejeindtægt kan dække ejendommens

nødvendige

driftsudgifter på tidspunktet for ejendommens opførelse med tillæg af

afkastningen af ejendommens værdi.

Stk. 2.

Som

afkastning kan beregnes den rente, udlejeren løbende betaler på indekslån

optaget til finansiering af ejendommens opførelse med tillæg af 4 pct. af den

indekserede hovedstol. Udlejeren kan endvidere beregne en forrentning på 4

pct.

af den resterende anskaffelsessum efter fradrag af lejerindskud.

Stk. 3.

Driftsudgifterne

efter stk. 1, og forrentningen efter stk. 2, 2. pkt., reguleres med

samme procentsats, hvormed hovedstolen på indekslånet reguleres. Regulering

kan

dog ikke ske af driftsudgifter omfattet af §§ 50-52.

Stk. 4.

Lejen

fordeles på lejlighederne efter deres indbyrdes værdi. Ved bedømmelsen af

lejlighedernes indbyrdes værdi ses bort fra forbedringer, som er bekostet af

lejeren.

Stk. 5.

Lejeforhøjelse

efter stk. 2, og 3, kan gennemføres med 3 måneders varsel.

Stk. 6.

Kravet og

lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde en beregning af,

hvorledes ændringen af lejen fremkommer, samt oplysning om lejerens adgang

til

at gøre indsigelse, jf. stk. 7. Indeholder kravet ikke disse

oplysninger,

er det ugyldigt.

Stk. 7.

Vil lejeren

ikke godkende kravet om lejeforhøjelse, skal lejeren senest 6 uger efter, at

kravet er kommet frem, fremsætte skriftlig indsigelse, der angiver, på hvilke

punkter kravet ikke kan godkendes. Udlejeren skal da indbringe sagen for

huslejenævnet senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker

at

fastholde kravet om lejeforhøjelse.

§ 53 b.

For

ejendomme taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af og udlejes af

udlejere omfattet af lov om realrenteafgift, kan lejen uanset ejendommens

finansiering fastsættes til samme beløb, som lovligt kan opkræves efter

§ 53 a for en tilsvarende ejendom finansieret med størst muligt

indekslån

efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede

realkreditlån.

§ 53 c.

§§ 47-49

finder ikke anvendelse for lejemål i ejendomme, hvis opførelse er finansieret

med indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om

indeksregulerede realkreditlån. Det samme gælder for lejemål i ejendomme

taget

i brug efter 1. januar 1989, der er opført af og udlejes af udlejere omfattet

af lov om realrenteafgift, såfremt lejefastsættelsen sker efter § 53 b

eller efter §§ 5 og 7, jf. § 9, stk. 4, i lov om midlertidig

regulering af boligforholdene.

§ 53 d.

Reglerne

i dette kapitel kan ikke fraviges ved aftale.

§ 53 e.

Kommunalbestyrelsen

kan bestemme, at ejere af ejendomme, hvor lejefastsættelse sker efter dette

kapitel, skal stille indtil hver 10. ledige lejlighed til rådighed for

kommunalbestyrelsen til løsning af boligsociale opgaver.

Stk. 2.

§ 65,

stk. 1-3, og § 66 i lov om byfornyelse og udvikling af byer finder

tilsvarende anvendelse.

Kapitel IX

Udlejerens adgang til det lejede

§ 54.

Udlejeren

eller dennes stedfortræder har ret til at få eller skaffe sig adgang til det

lejede, når forholdene kræver det.

§ 55.

Udlejeren

kan med 6 ugers varsel iværksætte arbejder i det lejede, når udførelsen ikke

er

til væsentlig ulempe for lejeren.

Stk. 2.

Inden

iværksættelse af andre arbejder har lejeren krav på 3 måneders varsel.

Stk. 3.

Udlejeren

kan dog altid uden varsel foretage uopsættelige reparationer i det lejede.

§ 56.

Ethvert

arbejde, der iværksættes af udlejeren, skal udføres uden afbrydelse og med

den

størst mulige hensyntagen til lejeren. Udlejeren skal straks foretage

efterreparationer.

§ 57.

Reglerne

i §§ 55 og 56 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.

Kapitel X

Forbedringer m.v.

§ 58.

Har

udlejeren under iagttagelse af § 66 forbedret det lejede, kan han

forlange

lejen forhøjet med et beløb, der modsvarer forøgelsen af det lejedes værdi.

Ved

vurdering af det lejedes værdi ses der bort fra forbedringer, der er

gennemført

efter reglen i § 46 a, stk. 3, samt fra forbedringer, der er udført

for beløb omfattet af § 63 a.

Stk. 2.

Lejeforhøjelsen

skal som udgangspunkt kunne give en passende forrentning af den udgift, der

med

rimelighed er afholdt til forbedringen, samt dække afskrivning og sædvanlige

udgifter til vedligeholdelse, administration, forsikring o. lign.

Stk. 3.

Har en

udlejer gennemført arbejder efter reglen i § 46 a, stk. 3, kan han

forlange en lejeforhøjelse, der giver en passende forrentning af den udgift,

der med rimelighed er afholdt, samt dækker afskrivning og sædvanlige udgifter

til vedligeholdelse, administration, forsikring og lignende.

Stk. 4.

Har

udlejeren udført foranstaltninger efter lov om privat byfornyelse eller efter

kapitel 5 i lov om byfornyelse, kan han i stedet for lejeforhøjelse for

forbedringerne efter stk. 1 kræve lejeforhøjelse beregnet og gennemført

efter reglerne i lov om privat byfornyelse eller i kapitel 5 i lov om

byfornyelse.

Stk. 5.

Den del af

udgiften til en forbedring af beboelseslejlighederne, der kan dækkes ved

udbetaling fra Grundejernes Investeringsfond efter § 63 e, medregnes

ikke

ved beregning af lejeforhøjelserne efter stk. 1.

Stk. 6.

Foranstaltninger,

der øger kapaciteten af ejendommens forsynings- eller afløbsledninger af

hensyn

til lejernes brug, anses for forbedringer.

§ 59.

Lejeforhøjelse

efter § 58 kan gennemføres med 3 måneders varsel. Lejeforhøjelsen kan

dog

tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor forbedringen er fuldført.

Stk. 2.

Kravet om

lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde oplysning om grunden

til

lejeforhøjelsen, en beregning af lejeforhøjelsen med oplysning om de afholdte

udgifter samt oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf.

stk. 5. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.

Stk. 3.

Udlejeren

kan kræve en foreløbig lejeforhøjelse på grundlag af et overslag over

udgifterne og forbeholde sig at fremsætte nyt krav, når byggeregnskabet er

afsluttet. Lejen skal reguleres efter byggeregnskabet, når det foreligger.

Stk. 4.

Huslejenævnet

kan på begæring af en lejer fastsætte en frist, inden for hvilken

byggeregnskab

skal aflægges. Er byggeregnskab ikke aflagt inden fristens udløb, bortfalder

den foreløbige lejeforhøjelse, medmindre overskridelsen af fristen beror på

forhold, som ikke kan lægges udlejeren til last.

Stk. 5.

Vil lejeren

ikke godkende kravet om lejeforhøjelse, skal han fremsætte skriftlig

indsigelse

senest 6 uger efter, at kravet er kommet frem til ham. I ejendomme med

beboerrepræsenation kan beboerrepræsentanterne på samtlige lejeres vegne gøre

indsigelse mod kravet om lejeforhøjelse, jf. 1. pkt. Udlejeren skal da

indbringe

sagen for huslejenævnet senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis han

ønsker at fastholde kravet om lejeforhøjelse, jf. dog § 59 a,

stk. 3.

§ 59 a.

Inden

der iværksættes forbedringer, herunder ombygningsarbejder vedrørende

sammenlægning af lejligheder, der vil medføre en lejeforhøjelse, træffer

huslejenævnet på udlejerens anmodning afgørelse om størrelsen af den

lejeforhøjelse, der vil kunne gennemføres, såfremt forbedringsarbejdet

udføres

i overensstemmelse med et af udlejeren forelagt projektmateriale vedrørende

den

påtænkte foranstaltning, samt opgørelse over de anslåede udgifter ved

gennemførelse og beregning af den ønskede lejeforhøjelse.

Stk. 2.

Samtidig

med indbringelsen efter stk. 1, skal udlejeren til lejere, der berøres

af

forbedringsarbejdet, fremsende oplysning om forbedringsarbejdets art og en

angivelse af lejeforhøjelsens forventede størrelse.

Stk. 3.

Såfremt der

til en lejeforhøjelse er givet forhåndsgodkendelse efter stk. 1, skal

udlejer, hvis lejeren fremsætter indsigelse mod lejeforhøjelsen, uanset

bestemmelsen i § 59, stk. 5, 3. pkt., indbringe sagen for

huslejenævnet inden 6 uger efter udløbet af lejefristen i § 59,

stk. 5, 1. pkt. Huslejenævnet kan kun ændre den ved forhåndsgodkendelsen

fastsatte lejeforhøjelse, såfremt der er tale om ændrede forhold.

§ 59 b.

For

de enkelte beboelseslejemål i en ejendom, der påtænkes ombygget efter

bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 2, i den tidligere gældende

lov

om privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 1. februar 1996

med

senere ændring, eller efter § 96, stk. 1, nr. 2, i den

tidligere

gældende lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april

2003, træffer huslejenævnet på udlejerens anmodning afgørelse om størrelsen

af

den leje, der lovligt vil kunne opkræves, inden ombygning iværksættes.

Tilsvarende gælder for lejemål, der er udlejet til såvel beboelse som

erhvervsformål og ombygges efter § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om

privat byfornyelse eller efter § 96, stk. 1, nr. 1, i lov om

byfornyelse.

Stk. 2.

For de

enkelte lejemål, der påtænkes ombygget til beboelseslejligheder efter

bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 3 eller 4, i lov om privat

byfornyelse eller § 96, stk. 1, nr. 3 eller 4, i lov om

byfornyelse, træffer huslejenævnet på udlejerens anmodning afgørelse om

størrelsen af den leje, der lovligt vil kunne opkræves for lejemålet som

beboelseslejlighed, inden ombygning iværksættes.

Stk. 3.

For de

enkelte lejemål, som er ombygget efter bestemmelserne i § 2,

stk. 1,

nr. 2-4, i lov om privat byfornyelse eller § 96, stk. 1,

nr. 2-4, i lov om byfornyelse, afgør huslejenævnet på udlejerens

anmodning, når ombygningen er udført, om ombygningsudgifterne står i rimeligt

forhold til den opnåede kvalitet. Nævnet afgør ligeledes, om de udførte

ombygningsarbejder er omfattet af den i medfør af § 2, stk. 3, i

lov

om privat byfornyelse fastsatte positivliste, og om den af udlejeren

beregnende

lejeforhøjelse er i overensstemmelse med bestemmelsen i § 5 a i lov om

privat byfornyelse.

Stk. 4.

Huslejenævnet kan kun træffe afgørelse efter stk. 1 og 2, såfremt der er

foretaget reservation af investeringsramme efter lov om privat byfornyelse

eller kapitel 5 i lov om byfornyelse. Nævnet kan forlange de oplysninger

forelagt, som er nødvendige for sagens behandling, herunder dokumenation for,

at der er reserveret investeringsramme efter lov om privat byfornyelse eller

kapitel 5 i lov om byfornyelse. Ved afgørelser efter stk. 3 skal

udlejeren

forelægge et ombygningsregnskab med oplysning om de afholdte og dokumenterede

udgifter og lejestigninger fordelt på de enkelte lejemål attesteret af en

registreret eller statsautoriseret revisor eller af Kommunernes

Revisionsafdeling for huslejenævnet.

§ 59 c.

Inden

udlejeren iværksætter ombygningsarbejder vedrørende indretning af en eller

flere beboelseslejligheder i en tagetage, som ikke tidligere har været

indrettet til beboelse, træffer huslejenævnet på udlejerens anmodning

afgørelse

om størrelsen af den leje, der lovligt vil kunne opkræves, såfremt

ombygningsarbejdet udføres i overensstemmelse med et af udlejeren forelagt

projektmateriale vedrørende det påtænkte arbejde. Udlejer skal i den

forbindelse give nævnet en opgørelse over de anslåede udgifter ved

gennemførelsen af arbejderne og oplysning om den ønskede fremtidige leje.

Stk. 2.

For de

lejemål, som huslejenævnet har truffet afgørelse om efter stk. 1, afgør

nævnet på udlejerens anmodning, når ombygningen er udført, om

ombygningsudgifterne står i rimeligt forhold til den godkendte leje.

Stk. 3.

Såfremt

huslejenævnet har givet forhåndsgodkendelse vedrørende lejens størrelse efter

stk. 1, skal udlejer, hvis lejeren fremsætter indsigelse mod lejens

størrelse, indbringe sagen for nævnet inden 6 uger efter lejerens indsigelse.

Huslejenævnet kan kun ændre den ved forhåndsgodkendelsen fastsatte leje,

såfremt der er tale om ændrede forhold.

§ 60.

Har

udlejeren efter pålæg i medfør af byggeloven gennemført en gårdrydning, kan

den

udgift, der er godkendt af kommunalbestyrelsen, udlignes gennem en

lejeforhøjelse på 10 pct. af udgiften. Medfører gårdrydningen øgede udgifter

til renholdelse og vedligeholdelse, kan i lejeforhøjelsen yderligere medtages

et passende beløb, der er godkendt af kommunalbestyrelsen hertil.

Stk. 2.

Reglerne i

§ 50, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4-5, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 61.

Har

en ejendom centralvarme eller varmtvandsinstallation, og tilslutter udlejeren

denne til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan han forlange, at lejeren

over

10 år godtgør ham ejendommens udgifter ved omlægningen med fradrag af

besparelsen.

Stk. 2.

Reglerne i

§§ 50, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og 5, og 59, stk. 3,

finder tilsvarende anvendelse.

§ 62.

Ved

installation af varmeanlæg i ejendommen har udlejeren ret til med 6 ugers

varsel at råde over de kælder- og loftsrum, der er nødvendige til anlæggets

drift, når der anvises lejeren andre rum, der er anvendelige til det aftalte

brug. Lejeren kan dog ikke kræve anvist andet rum, hvis den forudsatte

anvendelse af rummet må anses for overflødiggjort af installationen.

§ 62 a.

Lejeren

af en beboelseslejlighed har ret til at udføre nærmere fastsatte

forbedringsarbejder m.v. i lejligheden og ved fraflytning få godtgørelse for

de

afholdte udgifter efter reglerne i stk. 4-8. Socialministeren fastsætter

nærmere regler om afgrænsningen af disse arbejder. Bestemmelsen i 1. pkt.

gælder ikke for lejere i fremlejeforhold efter § 70 og lejere i

tidsbegrænsede lejeforhold efter § 80.

Stk. 2.

Lejeren

skal forudgående anmelde de påtænkte forbedringsarbejder m.v. til udlejer.

Nødvendig byggesagsbehandling forestås og betales af lejeren. § 29,

stk. 10, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Forbedringer

m.v. efter stk. 1 skal være rimelige og hensigtsmæssige. Udlejeren kan

nægte lejeren at forbedre det lejede, når særlig vægtige grunde taler herfor,

herunder når der er tale om uhensigtsmæssige arbejder, f.eks. særlige

luksusprægede eller særlige energiforbrugende arbejder. Lejeren kan lade

arbejderne udføre, såfremt udlejeren ikke har gjort indsigelse senest 6 uger

efter lejerens anmeldelse af arbejderne efter stk. 2. Indsigelsen skal

være skriftlig og angive, hvilke arbejder der gøres indsigelse imod, og

begrundelsen herfor.

Stk. 4.

Godtgørelsen

beregnes på grundlag af afholdte udgifter, som skal dokumenteres efter

arbejdernes afslutning og påtegnes lejekontrakten. Udlejer kan reducere

beregningsgrundlaget for godtgørelse med værdien af eksisterende

installationer

og bygningsdele m.v., som er omfattet af forbedringsarbejderne. Udlejer kan

endvidere reducere beregningsgrundlaget for godtgørelse, hvis udgifterne

skønnes at være uforholdsmæssigt høje.

Stk. 5.

Godtgørelsen

udgør den del af de afholdte udgifter beregnet efter stk. 4, som efter

fradrag af eventuel støtte efter anden lovgivning overstiger 10.000 kr.

Godtgørelsen kan højst udgøre 30.000 kr. Godtgørelse på mindre end 2.000 kr.

udbetales ikke. Som afholdte udgifter kan alene medregnes dokumenterede

udgifter til virksomheder, der er registreret efter lov om merværdiafgift

(momsloven), og som driver bygge- og anlægsvirksomhed. De i 1.-3. pkt. nævnte

beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang årligt med 2,0 pct.

tillagt

en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt.

2)

i

stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en

12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår,

reguleringen

vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 6.

Der kan

ydes godtgørelse for flere forbedringer m.v. i samme lejlighed, selv om

arbejderne ikke udføres samtidig. Under hensyntagen til nedskrivningen efter

stk. 7 kan den samlede godtgørelse til en lejer dog aldrig overstige

beløbsgrænsen i stk. 5.

Stk. 7.

Den

oprindeligt beregnede godtgørelse nedskrives med 10 pct. for hvert år,

forbedringen m.v. har været i brug, første gang dog først 2 år efter at

forbedringen er taget i brug, medmindre anden nedskrivning aftales imellem

lejer og udlejer under hensyn til arbejdernes karakter. Ibrugtagningsdatoen

for

forbedringen m.v. skal sammen med en eventuel særlig aftale om nedskrivning

af

godtgørelsen påtegnes lejekontrakten.

Stk. 8.

Godtgørelsen

udbetales af udlejer ved lejerens fraflytning, hvis udførelsen af arbejderne

er

tilendebragt, jf. § 99, stk. 3. Udlejer kan foretage modregning i

godtgørelsen for lejerens forpligtelser over for udlejer.

Stk. 9.

I

nedskrivningsperioden, jf. stk. 7, kan en ny lejer ved genudlejning

enten

vælge at betale den nedskrevne godtgørelse til udlejeren eller vælge at

betale

en lejeforhøjelse, der modsvarer forøgelsen af det lejedes værdi, jf.

§ 58.

Ved genudlejningen efter nedskrivningsperiodens udløb, jf. stk. 7, kan

udlejeren kræve en lejeforhøjelse, der modsvarer forøgelsen af det lejedes

værdi, jf. § 58.

Stk. 10.

Flytter en

lejer, der har betalt den nedskrevne godtgørelse til udlejer efter

stk. 9,

i nedskrivningsperioden, har lejeren ret til godtgørelse svarende til den

nedskrevne godtgørelse beregnet efter stk. 7 modregnet eventuelle

forpligtelser over for udlejer, jf. stk. 8.

§ 62 b.

Uanset

bestemmelsen i § 58, stk. 1, og bestemmelsen i § 27,

stk. 1, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene kan udlejeren

og lejeren af en beboelseslejlighed, efter at lejeaftale er indgået, indgå

aftale om gennemførelse af forbedringsarbejder i lejligheden med en i aftalen

nærmere fastsat lejeforhøjelse. Aftalen skal være skriftlig, og det skal

udtrykkeligt fremgå af aftalen, at lejeforhøjelsen er aftalt efter nærværende

bestemmelse. Lejeren kan forlange, at udlejeren, forinden aftale indgås,

indhenter en forhåndsgodkendelse efter bestemmelserne i § 59 a eller for

ejendomme omfattet af kapitel II-IV i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene efter bestemmelserne i samme lovs § 25 a, stk. 2.

Lejeren kan endvidere anmode kommunalbestyrelsen om en udtalelse vedrørende

eventuelle boligstøttemæssige konsekvenser af en aftale om lejeforhøjelse

efter

denne bestemmelse.

Stk. 2.

Udlejeren

skal, forinden aftale indgås, orientere lejeren om muligheden for at indhente

forhåndsgodkendelse, jf. stk. 1, 3. pkt., og udtalelse vedrørende

boligstøttemæssige konsekvenser, jf. stk. 1, 4. pkt. Har udlejer ikke

inden aftalens indgåelse givet lejeren oplysninger herom, er aftalen ugyldig.

Aftalen bortfalder, når det pågældende lejeforhold ophører.

§ 63.

Lejeren

af en beboelseslejlighed, der ønsker at udføre andre forbedringsarbejder m.v.

end de arbejder, der er afgrænset efter § 62 a, stk. 1, kan aftale

med udlejer, at der ved fraflytning ydes lejeren en godtgørelse efter

reglerne

i § 62 a, stk. 4, 5, 7 og 8, dog således at beløbsgrænserne i

stk. 5 ikke finder anvendelse. Det samme gælder lejere af andre lejemål

end beboelseslejemål. § 62 a, stk. 2, 9 og 10, finder tilsvarende

anvendelse.

Kap. X A

Konto for forbedringer i Grundejernes

Investeringsfond

§ 63 a.

I

ejendomme taget i brug før 1970, som indeholder mere end to

beboelseslejligheder, og som ikke er omfattet af §§ 18 og 18 b i lov om

midlertidig regulering af boligforholdene, skal udlejeren for ejendommens

beboelseslejligheder afsætte er årligt beløb på 15 kr. pr. m²

bruttoetageareal

til forbedring. Det i 1. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og

reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det

pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og

fremover

reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks

Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned

året

før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele

kronebeløb. Beløbet indsættes på en konto for ejendommen i Grundejernes

Investeringsfond.

Stk. 2.

Bestemmelsen

i stk. 1 gælder tilsvarende for flere end 2 ejerlejligheder, der

henhører

under samme ejerforening, og som ejes af samme udlejer.

Stk. 3.

Beløbene i

stk. 1 skal anvendes til forbedring af ejendommens beboelseslejligheder,

herunder fortrinsvis til brandsikring og energibesparende foranstaltninger.

Stk. 4.

Beboerrepræsentanterne

eller et flertal af lejerne kan foreslå gennemførelse af arbejder, som de

afsatte midler kan anvendes til.

Stk. 5.

De

indbetalte beløb kan ikke gøres til genstand for kreditorforfølgning og kan

kun

udbetales efter reglerne i §§ 63 e og 63 f.

Stk. 6.

Bestemmelsen

i stk. 1 finder ikke anvendelse på ejendomme, som af

vurderingsmyndighederne er vurderet som landbrug, skov, plantage,

frugtplantage, gartneri eller planteskole, jf. § 33 i lov om vurdering

af

landets faste ejendomme. For private andelsboligforeninger skal der kun

afsættes beløb efter stk. 1 for lejligheder og lokaler, der er omfattet

af

kapitel I.

§ 63 b.

Udlejeren

kan kræve lejeforhøjelse til dækning af udgiften til afsætning af de i

§ 63 a nævnte beløb.

Stk. 2.

Krav om

lejeforhøjelse, der udelukkende skyldes de i § 63 a nævnte

afsætningsbeløb, kan med 3 måneders varsel gennemføres alene ved udlejerens

skriftlige meddelelse herom til lejerne.

Stk. 3.

Lejeforhøjelse

efter stk. 1 pålægges de lejligheder, som omfattes af § 63 a, og

fordeles efter lejlighedernes bruttoetageareal.

§ 63 c.

Udlejeren

udarbejder et særskilt årsregnskab for kontoen efter § 63 a, hvor

udgifterne vises fordelt på de enkelte arbejder eller forskellige kategorier

af

arbejder.

Stk. 2.

Lejerne

eller beboerrepræsentanterne kan 3 måneder efter hvert regnskabsårs

afslutning

kræve at få udleveret regnskabet. Lejeren eller dennes fuldmægtig skal på

begæring gives adgang til at gennemgå bilagene.

Stk. 3.

En bunden

konto efter § 63 a følger ved ejerskifte ejendommen.

§ 63 d.

De

beløb, der er nævnt i § 63 a, stk. 1, indbetales årligt.

Socialministeren fastsætter nærmere regler om forfaldstidspunktet.

Stk. 2.

Grundejernes

Investeringsfond påser, at det beløb, der til enhver tid indestår på kontoen,

svarer til udlejerens forpligtelse efter § 63 a med fradrag af beløb,

som

er udbetalt i medfør af § 63 e.

Stk. 3.

Er det på

kontoen indestående beløb mindre end forudsat efter reglerne i denne lov, kan

udbetaling efter § 63 e først ske, når det manglende beløb er indbetalt.

Stk. 4.

Er det på

kontoen indestående beløb større end forudsat, udbetales differencen til

udlejeren, som ikke kan oppebære renter for den overskydende del for den tid,

beløbet har været bundet.

Stk. 5.

Grundejernes

Investeringsfond påser, at pligtig indbetaling finder sted rettidigt. For

forfaldne beløb har fonden pant og fortrinsret i den pågældende ejendom efter

ejendomsskatter. Beløb, der ikke indbetales rettidigt, kan inddrives af

restanceinddrivelsesmyndigheden ved udpantning efter reglerne for udpantning

af

skatter og afgifter m.v., jf. lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af

skatter

og afgifter m.v. Inddrivelse sker med tillæg af et gebyr, der tilfalder

restanceinddrivelsesmyndigheden, og hvis størrelse fastsættes af

socialministeren i samråd med skatteministeren.

Stk. 6.

Inddrivelse

som nævnt i stk. 5 kan endvidere ske ved indeholdelse i løn m.v. efter

reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 7.

Socialministeren

fastsætter regler for, hvorledes Grundejernes Investeringsfond skal

kontrollere

indbetalinger, jf. § 63 a, og udbetalinger, jf. §§ 63 e og 63 f.

Socialministeren fører tilsyn med, at bestemmelserne overholdes.

§ 63 e.

Beløb

indbetalt på en konto efter § 63 a kan udbetales, når udlejeren

dokumenterer, at et tilsvarende beløb er anvendt til forbedring af

ejendommens

beboelseslejligheder, herunder fortrinsvis til brandsikring og

energibesparende

foranstaltninger. Der bortses fra den del af udgiften, hvortil tilskud er

ydet

efter anden lovgivning.

Stk. 2.

Senest

samtidig med, at udlejeren kræver beløb udbetalt efter stk. 1, skal

beboerrepræsentanterne eller lejerne have underretning om, hvilke udgifter

der

er afholdt, og hvilket beløb der kræves udbetalt.

Stk. 3.

Beløb

indsat på en konto efter § 63 a kan udbetales, medmindre

beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne protesterer mod udbetaling

inden 6 uger efter modtagelsen af underretningen efter stk. 2.

§ 63 f.

Såfremt

ejendommen nedrives, udbetales det på kontoen indestående beløb til ejeren.

Stk. 2.

Såfremt en

lejlighed overgår til anden anvendelse end beboelse, udbetales den

forholdsmæssige del af de på kontoen indestående beløb til ejeren.

Stk. 3.

Såfremt

ejendommen overgår til sådan anvendelse, at den ikke er omfattet af dette

kapitel, udbetales det på kontoen indestående beløb til ejeren. Ved

udbetaling

af erstatning fra det offentlige ved ekspropriation eller kondemnering (jf.

lov

om byfornyelse og udvikling af byer, den tidligere gældende lov om

byfornyelse,

jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003, den tidligere gældende

lov

om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15.

september 1994 med senere ændringer, og lov om sanering) fragår resterende

beløb i den udmålte erstatning.

Stk. 4.

Udbetaling

efter stk. 1-3 skal ske i løbet af det kvartal, der følger efter det

kvartal, i hvilket indbetalingspligten ophører.

Stk. 5.

Såfremt en

kommunalbestyrelse beslutter, at kapitel II-V i lov om midlertidig regulering

af boligforholdene skal være gældende i kommunen, overføres saldoen på

kontoen

efter § 63 a for ejendomme, som den 1. januar 1995 omfattede flere end 6

beboelseslejligheder, til den i § 18 b i lov om midlertidig regulering

af

boligforholdene nævnte konto. For ejendomme, som den 1. januar 1995 omfattede

6

beboelseslejligheder eller færre, udbetales en positiv saldo efter reglerne i

§ 63 a, stk. 3 og 4. For konti med negativ saldo fortsætter

udlejeren

med at opkræve og afsætte beløb efter §§ 63 a og 63 b, indtil kontoen er

udlignet.

§ 63 g.

Den,

der med henblik på indbetaling til eller udbetaling fra en konto efter

§ 63 a over for Grundejernes Investeringsfond afgiver urigtig skriftlig

erklæring eller skriftligt bevidner noget, hvorom denne ingen kendskab har,

straffes

efter § 163 i borgerlig straffelov.

§ 63 h.

Reglerne

i §§ 54, 56-59 b og 60 a-62 i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene gælder tilsvarende for afsætningsbeløbet efter § 63 a.

Stk. 2.

Uenighed

mellem udlejeren og lejerne samt udlejeren og Grundejernes Investeringsfond i

henhold til dette kapitel afgøres af huslejenævnet.

Kapitel XI

Beboerrepræsentation

§ 64.

I

ejendomme med mindst 6 beboelseslejemål har lejerne ret til at vælge

beboerrepræsentanter.

Stk. 2.

Ved

oprettelen af beboerrepræsentation i en ejendom skal mindst 50 pct. af de på

et

beboermøde fremmødte lejere vælge beboerrepræsentanter. Er der ikke 50 pct.

af

lejerne til stede på beboermødet, skal en beslutning om at oprette

beboerrepræsentation bekræftes ved en efterfølgende urafstemning blandt

samtlige lejere. Der skal vælges 3 beboerrepræsentanter. I ejendomme med

mindre

end 13 lejligheder nedsættes antallet til 1.

Stk. 3.

I ejendomme

med mindre end 6 og mere end 2 udlejede beboelseslejligheder har et flertal

af

lejerne samme beføjelser som beboerrepræsentationen i andre ejendomme. Der

skal

vælges en talsmand til at repræsentere lejerne over for udlejerne. Talsmanden

skal handle i overensstemmelse med lejerflertallets beslutninger.

Stk. 4.

Er der

oprettet beboerrepræsentation i en ejendom, fortsætter den, indtil den

besluttes ophævet, jf. dog stk. 5 og 6. En beslutning om at ophæve

beboerrepræsentationen skal drøftes efter reglerne i stk. 2.

Stk. 5.

Såfremt det

ikke med sikkerhed kan konstateres, hvorvidt der stadig er

beboerrepræsentation

i ejendommen, herunder om de valgte beboerrepræsentanter stadig bebor

ejendommen, kan udlejeren anmode samtlige beboelseslejere om inden en vis

frist

skriftligt at oplyse, hvem der er beboerrepræsentanter. Svarfristen skal være

mindst 6 uger, dog således at der ved beregning af fristen ses bort fra juli

måned. Hvis udlejeren ved svarfristens udløb ikke har modtaget den udbedte

oplysning, anses beboerrepræsentationen for bortfaldet.

Stk. 6.

Beboerrepræsentationen

bortfalder, såfremt der ikke har været afholdt beboermøde med valg af

boerrepræsentanter i 2 år.

Stk. 7.

Er flere

ejendomme, der ejes af samme ejer, opført kontinuerligt som en samlet

bebyggelse, og har disse ejendomme fælles friarealer eller nogen form for

driftsfællesskab, kan der oprettes beboerrepræsentation, når ejendommene i

alt

har mindst 13 beboelseslejligheder. Det samme gælder, hvor flere ejendomme er

samvurderet eller samnoteret i tingbogen. I sådanne ejendomme skal

beboerrepræsentationen omfatte samtlige ejendomme.

Stk. 8.

I en ejendom,

der er opdelt i ejerlejligheder, gælder reglerne om beboerrepræsentation for

lejere, hvis udlejeren ejer mindst 6 beboelseslejligheder i ejerforeningen.

Stk. 9.

I en

ejendom, der ejes af en andelsboligforening, gælder reglerne om

beboerrepræsentation, hvis mindst 6 beboelseslejligheder ikke bebos af

andelshavere.

Stk. 10.

Socialministeren

fastsætter nærmere regler om afholdelse af beboermøde og valg af

beboerrepræsentanter samt om afholdelse af udgifter i forbindelse med

beboerrepræsentation.

§ 65.

Beboerrepræsentanterne

har ret til at drøfte ethvert spørgsmål af betydning for ejendommens drift

med

udlejeren. Repræsentanterne har ret til at

a)

få udleveret

ejendommens driftsregnskab samt drøfte ejendomsbudgettet og spørgsmål om

lejeforhøjelser med udlejeren;

b)

blive orienteret om

udlejerens ansættelse og afskedigelse af ejendomsfunktionærer;

c)

være rådgivende med

hensyn til anvendelse af de midler, der er afsat til vedligeholdelse og

renholdelse m. v.;

d)

foreslå gennemførelse

af forbedringer, når der samtidig anvises mulighed for finansiering til

dækning

af de driftsudgifter, der følger af forbedringens gennemførelse;

e)

føre tilsyn med

planlægningen af gennemførelsen af alle større arbejder i ejendommen;

f)

få adgang til

regnskabsmateriale og andre bilag, når arbejder, jf. litra e, er afsluttet,

og

g)

få tilsendt udkast

til driftsbudget for ejendommen; driftsbudgettet skal være opstillet som de

senest aflagte regnskaber og have samme periode, ligesom eventuelle ændringer

i

grundlaget for udarbejdelse af budget (i forhold til regnskabet) klart skal

præciseres.

Stk. 2.

Udlejeren

skal holde beboerrepræsentanterne løbende orienteret om beboeres klager over

andre beboere. Endvidere skal udlejeren orientere beboerrepræsentanterne, når

der foretages genudlejning af beboelseslejligheder med oplysning om

indestående

på kontoen for indvendig vedligeholdelse efter § 22.

§ 66.

Udlejeren

kan ikke, forinden beboerrepræsentanterne i en periode på 3 uger har haft

adgang til at ytre sig,

a)

fremsætte krav om

lejeforhøjelse efter § 47 i beboelseslejemål,

b)

iværksætte

forbedringer, der vil medføre lejeforhøjelse for beboelseslejemålene.

Stk. 2.

Beboerrepræsentanterne

skal med en rimelig frist skriftligt indkaldes til møde med udlejeren om

gennemførelse af planlagte vedligeholdelses- og forbedringsarbejder, når den

samlede udgift udgør mere end 20 kr. pr. m² bruttoetageareal, med henblik på

orientering om og drøftelse af det pågældende arbejde, udbudsmateriale og

overslag over de huslejemæssige konsekvenser. Samtidig med indkaldelsen skal

udlejeren fremsende skriftligt materiale vedrørende ovenstående.

Stk. 3.

Såfremt

arbejder efter stk. 2 udbydes i bunden licitation, skal

beboerrepræsentanterne, samtidig med at udlejer indkalder til møde, tilbydes

at

udpege mindst en bydende i licitationen. Udlejeren skal skriftligt indkalde

beboerrepræsentanterne til deltagelse i licitationsforretningen.

Stk. 4.

Ved

gennemførelse af arbejder efter stk. 2 skal udlejeren i byggeperioden

skriftligt indkalde beboerrepræsentanterne til samtlige byggemøder og efter

arbejdets gennemførelse indkalde beboerrepræsentanterne til

afleveringsforretninger og kontroleftersyn.

Stk. 5.

Udlejeren

skal hvert år indkalde beboerrepræsentanterne til en gennemgang af

ejendommens

bygninger m.v., og på et efterfølgende møde drøfte og fastlægge en

vedligeholdelsesplan for ejendommen.

Stk. 6.

Er en

beslutning efter stk. 1 uopsættelig, skal beboerrepræsentanterne

orienteres om, at fristen som følge heraf ikke kan respekteres.

§ 66 a.

Beboerrepræsentanterne

kan på samtlige lejeres vegne tiltræde forbedringsarbejder, der sammen med

forbedringsarbejder, som beboerrepræsentanterne inden for de sidste 3 år har

tiltrådt efter denne bestemmelse, medfører lejeforhøjelser på maksimalt 64

kr.

pr. m² bruttoetageareal. Beboerrepræsentanterne skal, forinden de tiltræder

forbedringsarbejderne, afholde beboermøde til drøftelse af de pågældende

forbedringsarbejder, og der skal på beboermødet være flertal blandt de

fremmødte beboere for forbedringsarbejdernes gennemførelse. Efter beboermødet

skal beboerrepræsentanterne snarest skriftligt meddele samtlige beboere om

beslutningen samt oplyse, at såfremt 1/4 af beboerne inden 2 uger efter

meddelelsen forlanger det, skal beboerrepræsentanterne foranstalte

urafstemning

blandt ejendommens beboere. Huslejenævnet kan på en lejers begæring

tilsidesætte aftalen mellem beboerrepræsentanterne og udlejeren, såfremt den

er

åbenbart urimelig. Det i 1. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og

reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det

pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og

fremover

reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks

Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned

året

før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele

kronebeløb.

§ 67.

Er

der valgt beboerrepræsentanter, kan et beboermøde vedtage en husorden. Den

skal

være gældende, medmindre udlejeren har vægtige grunde til at modsætte sig

dette.

Stk. 2.

I

ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder, og i ejendomme, der ejes af

andelsboligforeninger, skal samtlige beboere indkaldes til det beboermøde,

der

træffer afgørelse om husordenen. For hver beboelseslejlighed kan afgives en

stemme.

§ 68.

Reglerne

i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.

Kapitel XII

Brugsrettens overgang til andre (Fremleje,

bytte m.v.)

§ 69.

Lejeren

af en beboelseslejlighed har ret til at fremleje højst halvdelen af

lejlighedens beboelsesrum til beboelse. Det samlede antal personer, der bor i

lejligheden, må ikke overstige antallet af beboelsesrum.

Stk. 2.

Udlejeren

skal modsætte sig fremlejeforholdet, hvis lejligheden vil blive beboet af

flere

end 2 personer pr. beboelsesrum, jf. lov om midlertidig regulering af

boligforholdene § 52 a, stk. 1. Undlader udlejeren dette, straffes

udlejeren med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 1.-3. pkt. gælder

alene

i kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at lov om

midlertidig regulering af boligforholdene §§ 52 a-c skal gælde og kun i

de

tilfælde, hvor udlejeren har meddelt kommunalbestyrelsen, at disse regler

skal

gælde i udlejerens ejendomme.

Stk. 3.

Fremlejeaftaler

skal indgås skriftligt, og lejeren skal inden fremlejeperiodens begyndelse

tilstille udlejeren kopi af fremlejeaftalen.

§ 70.

En

lejlighed, der udelukkende er udlejet til beboelse, har lejeren ret til at

fremleje i indtil 2 år, når lejerens fravær er midlertidigt og skyldes

sygdom,

forretningsrejse, studieophold, midlertidig forflyttelse el. lign.

Stk. 2.

Udlejeren

kan modsætte sig fremlejeforholdet, når

a)

ejendommen omfatter

færre end 13 beboelseslejligheder, eller

b)

det samlede antal

personer i lejligheden vil overstige antallet af beboelsesrum, eller

c)

udlejeren i øvrigt

har rimelig grund til at modsætte sig fremlejeforholdet.

Stk. 3.

Udlejeren

skal modsætte sig fremlejeforholdet, hvis lejligheden vil blive beboet af

flere

end 2 personer pr. beboelsesrum, jf. lov om midlertidig regulering af

boligforholdene § 52 a, stk. 1. Undlader udlejeren dette, straffes

udlejeren med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 1.-3. pkt. gælder

alene

i kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at lov om

midlertidig regulering af boligforholdene §§ 52 a-c skal gælde og kun i

de

tilfælde, hvor udlejeren har meddelt kommunalbestyrelsen, at disse regler

skal

gælde i udlejerens ejendomme.

Stk. 4.

§ 69,

stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

Hvis det

skønnes rimeligt af hensyn til efterspørgslen, kan udlejer ved fremleje af

ældreboliger eller ustøttede private plejeboliger stille krav om, at den

pågældende bolig skal bebos af personer, som opfylder betingelserne for at

komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter.

§ 71.

Lejeren

er erstatningsansvarlig for skade, som ved uforsvarlig adfærd forvoldes af

personer, der i kraft af reglerne i § 69 og § 70 benytter det

lejede.

Stk. 2.

Lejeren er

over for udlejeren ansvarlig for, at de i stk. 1, nævnte personer

overholder de regler, der skal sikre en god husorden og forsvarlig brug af

det

lejede.

Stk. 3.

Lejeren er

endvidere erstatningsansvarlig efter § 29, stk. 10, for skade

forårsaget af installationer, som de i stk. 1, nævnte personer har

foretaget i det lejede.

§ 72.

Lejeren

må ikke uden ægtefællens samtykke foretage fremleje, såfremt dette vil

medføre,

at det lejede ikke længere kan tjene til fælles bolig eller som grundlag for

ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed. Er den anden ægtefælle

umyndig, meddeler værgen samtykket. Bestemmelserne i § 18, stk. 2,

og

i § 20 i lov nr. 56 af 18. marts 1925 om ægteskabets retsvirkninger

finder tilsvarende anvendelse.

§ 73.

Lejeren

af en lejlighed, der udelukkende er udlejet til beboelse, har ret til at

bytte

med en lejer af en anden beboelseslejlighed, således at denne overtager

lejligheden.

Stk. 2.

Udlejeren

kan modsætte sig bytte hvis

a)

udlejer har sin

bopæl i ejendommen, og denne omfatter færre end 7 lejligheder,

b)

den fraflyttede lejer

ikke har beboet lejligheden i 3 år,

c)

lejligheden ved

bytning vil blive beboet af flere end 1 person pr. beboelsesrum, eller

d)

udlejeren i øvrigt

har rimelig grund til at modsætte sig det pågældende bytte.

Stk. 3.

Såfremt der

er tale om et lejemål, som udlejeren agter at forbedre i forbindelse med

byttet

og herefter fastsætte lejen efter § 5, stk. 2, i lov om midlertidig

regulering af boligforholdene, skal udlejeren straks meddele lejeren dette og

senest 1 måned efter lejerens meddelelse om bytte anmode huslejenævnet om en

forhåndsgodkendelse, jf. § 25 a, stk. 3, i lov om midlertidig

regulering af boligforholdene. Udlejeren skal fremsende kopi af anmodningen

om

forhåndsgodkendelse samt oplysning om størrelsen af den forventede husleje

efter forbedringen til lejeren. Når huslejenævnets forhåndsgodkendelse

foreligger, skal udlejeren straks give lejeren kopi heraf. Undlader udlejeren

at give de i 1. og 3. pkt. nævnte oplysninger, kan lejen ikke fastsættes

efter

§ 5, stk. 2, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene,

hvis

genudlejning sker som led i det pågældende bytte. Ved forhåndsgodkendelsen

ses

bort fra bestemmelsen i § 5, stk. 3, i lov om midlertidig

regulering

af boligforholdene.

Stk. 4.

Lejeren

skal senest 14 dage efter, at kopi af huslejenævnets forhåndsgodkendelse

efter

stk. 3 er kommet frem til lejeren, meddele udlejeren, at byttet ønskes

gennemført. Sker det ikke, fortsætter lejeforholdet på uændrede vilkår. En

indhentet forhåndsgodkendelse efter stk. 3 har gyldighed i indtil 2 år

efter godkendelsens datering.

Stk. 5.

Udlejeren

skal modsætte sig bytte, hvis lejligheden efter bytning vil blive beboet af

flere end 2 personer pr. beboelsesrum, jf. lov om midlertidig regulering af

boligforholdene § 52 a, stk. 1. Undlader udlejeren dette, straffes

udlejeren med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 1.-3. pkt. gælder

alene

i kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at lov om

midlertidig regulering af boligforholdene §§ 52 a-c skal gælde og kun i

de

tilfælde, hvor udlejeren har meddelt kommunalbestyrelsen, at disse regler

skal

gælde i udlejerens ejendomme

3) .

Stk. 6.

Flere

ejerlejligheder, der henhører under samme ejerforening, og som ejes af samme

udlejer, anses i denne bestemmelse som en ejendom. Er flere ejendomme, der

ejes

af samme ejer, opført kontinuerligt som en samlet bebyggelse, og har disse

ejendomme fælles friarealer eller nogen form for driftsfællesskab, anses

disse

ligeledes i denne bestemmelse som en ejendom. Det samme gælder, hvor flere

ejendomme er samvurderet eller samnoteret i tingbogen.

Stk. 7.

Hvis det

skønnes rimeligt af hensyn til efterspørgslen, kan udlejer ved bytte af

ældreboliger eller ustøttede private plejeboliger stille krav om, at den

pågældende bolig skal bebos af personer, som opfylder betingelserne for at

komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter.

§ 74.

Den

lejer, der ved bytning ønsker at overtage en lejlighed, der tilhører en

kommune, en almen boligorganisation, et kollegieselskab eller en stiftelse,

skal opfylde de særlige vilkår, der gælder for overtagelse af sådanne

lejligheder. Med stiftelse ligestilles en pensionskasse el. lign., der kun

genudlejer lejlighederne til sine medlemmer ved overgang til pension.

Stk. 2.

Det kan

betinges, at den, der ved bytning opnår en lejlighed i en

andelsboligforening,

skal indtræde som medlem af foreningen.

Stk. 3.

Bytteretten

gælder uanset vedtægtsmæssige begrænsninger i beboernes bytteadgang.

§ 74 a.

Lejeren

af lokaler, der udelukkende anvendes til andet end beboelse, har ret til at

lade en anden lejer inden for samme branche fortsætte lejemålet på uændrede

lejevilkår (afståelsesret), medmindre udlejeren har vægtige grunde, herunder

den indtrædende lejers økonomi eller branchekendskab, til at modsætte sig

dette.

Stk. 2.

Den

oprindelige lejer har ret til at genindtræde i lejemålet, såfremt lejemålet

med

den lejer, der er afstået til, er ophørt på grund af misligholdelse.

Genindtrædelsesretten er dog betinget af, at den oprindelige lejer inden 14

dage efter udlejerens påkrav godtgør udlejeren alle dokumenterede

omkostninger

til dækning af lejerestancer, omkostninger ved udsættelse og udlejers øvrige

udgifter i forbindelse med lejemålets ophør.

Stk. 3.

Lejeren må

dog ikke uden sin ægtefælles samtykke afstå lejemål om lokaler, hvortil

ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed er knyttet. § 72, 2.

og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 75.

Dør

lejeren, har ægtefællen ret til at fortsætte lejeforholdet.

Stk. 2.

Dør lejeren

af en beboelseslejlighed uden at efterlade sig en ægtefælle, har en anden

person, der i en periode på mindst 2 år umiddelbart forud for dødsfaldet har

haft fælles husstand med lejeren, ret til at fortsætte lejeforholdet.

Stk. 3.

Dør en

lejer, der har drevet en erhvervsvirksomhed, hvis stedlige forbliven i

ejendommen er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden, uden at

efterlade sig en ægtefælle, har enhver af lejerens livsarvinger eller

svigerbørn ret til at overtage lejeforholdet, medmindre udlejeren har vægtige

grunde til at modsætte sig det. Det er dog en betingelse, at den pågældende

har

fornødent kendskab til den branche, hvori forretningen hidtil har været

drevet,

og ønsker selv eller sammen med sin ægtefælle at føre forretningen videre.

Indtræder den pågældende ikke som lejer, kan udlejeren ikke udleje til anden

side på lempeligere vilkår, end han har foreslået den pågældende.

Stk. 4.

I øvrigt

kan i tilfælde af lejerens død såvel udlejeren som dødsboet opsige

lejeforholdet med sædvanligt varsel, selv om lejeforholdet måtte være indgået

for en bestemt længere tid eller med længere opsigelsesfrist.

Stk. 5.

Er det

lejede en plejebolig, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov

om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse

nr. 316 af 24. april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov om almene

boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller en ustøttet privat

plejebolig, jf. § 1, stk. 5, og dør lejeren uden at efterlade sig

ægtefælle eller andre, som lejeren har haft fælles husstand med som anført i

stk. 2, kan opsigelsen uanset stk. 4 ske med 1 måneds varsel.

§ 76.

Hvis

lejeren af en beboelseslejlighed på grund af alder eller sygdom flytter på

plejehjem, i beskyttet bolig el. lign. eller i plejebolig efter § 1,

stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov om boliger for ældre og personer

med

handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller

§ 5,

stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

eller i en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, eller i en

friplejebolig, finder § 75, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse.

§ 77.

I

tilfælde af lejerens separation eller skilsmisse eller ved omstødelse af

lejerens ægteskab afgøres det om nødvendigt ved bevillingen eller dommen,

hvilken af ægtefællerne der har ret til at fortsætte lejeforholdet. Den

ægtefælle, hvis erhvervsvirksomhed er knyttet til et forretningslokale, har

fortrinsret til dette og den dertil hørende beboelse.

§ 77 a.

Såfremt

parter, der i mindst 2 år har haft fælles husstand, ophæver samlivet, kan de

aftale, hvem af parterne der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet til

en lejlighed, der har tjent som fælles bolig. Kan parterne ikke blive enige

om

en aftale, jf. 1. pkt., kan der, når særlige grunde, herunder navnlig

hensynet

til parternes mindreårige børn, taler derfor, ved dom træffes bestemmelse om,

hvem af parterne der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet. § 77,

2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 78.

Har

lejeren forladt sin ægtefælle, har denne ret til at fortsætte lejeforholdet

efter reglen i § 75, stk. 1.

§ 79.

Lejeren

kan ikke give afkald på de rettigheder, der tilkommer ham eller andre efter

§§ 69-70, §§ 72-73 og §§ 75-78.

Kapitel XII A

Behandling af sager ved huslejenævnene om

lejerens tilsidesættelse af god skik og orden

§ 79 a.

En lejer kan pålægges retsfølger efter § 79 b, når lejeren i følgende

tilfælde udøver adfærd, som er til gene for ejendommen, udlejer, dennes

ansatte,

lejere i ejendommen eller andre, der lovligt færdes i ejendommen:

1)

Når lejeren udøver

eller truer med fysisk vold over for de pågældende personer.

2)

Når lejerens adfærd

kan være til fare for ejendommen eller de pågældende personer, herunder på

grund af anvendelse af våben eller opbevaring af farefremkaldende materialer

i

det lejede.

3)

Når lejerens adfærd

medfører gener for de pågældende personer som generel utryghed, forråelse af

ejendommens miljø eller sundhedsmæssig risiko.

4)

Når lejeren, uden at

der er tale om fysisk vold, udøver chikane over for de pågældende personer.

5)

Når lejeren udøver

uacceptabel støj til væsentlig gene for de pågældende personer i form af

uacceptabelt støjende menneskelig adfærd, stærk musikstøj eller stærk

maskinstøj.

6)

Når lejeren ødelægger

ejendommen eller løsøre på ejendommen eller på fællesarealer.

7)

Når lejeren vanrøgter

det lejede.

8)

Når lejerens husdyr

er til væsentlig gene for de pågældende personer på grund af støj, lugt,

uhumskhed eller fare- eller frygtfremkaldelse.

9)

Når lejeren, uden at

der er tale om de i nr. 5 nævnte tilfælde, udøver støjende adfærd til

gene

for de pågældende personer.

10)

Når lejerens

husdyrhold, uden at der er tale om de i nr. 8 nævnte tilfælde, er til

gene

for de pågældende personer.

11)

Når lejeren i øvrigt

udøver adfærd, som er til gene for ejendommen eller de pågældende personer.

Stk. 2.

En lejer

kan desuden pålægges retsfølger efter § 79 b, når lejeren holder husdyr

i

strid med lejeaftale eller husorden, uanset om husdyrholdet er til gene for

ejendommen eller de i stk. 1 nævnte personer.

Stk. 3.

Lejeren kan

pålægges retsfølger, uanset om den i stk. 1 og 2 beskrevne adfærd udøves

af lejeren selv, lejerens husstand eller andre, som lejeren har givet adgang

til det lejede.

§ 79 b.

Har lejeren tilsidesat god skik og orden, jf. § 79 a, kan lejeren

pålægges

en af følgende retsfølger:

1)

Lejeforholdet kan

gøres betinget således, at der, hvis lejeren inden for 1 år efter afgørelsen

overtræder nærmere fastsatte betingelser vedrørende adfærd i ejendommen, er

grundlag for, at lejemålet kan opsiges eller ophæves efter reglerne i kapitel

XIII og XIV.

2)

Lejeren kan meddeles

en advarsel om, at fornyet overtrædelse af god skik og orden, jf. § 79

a,

kan føre til, at lejeforholdet gøres betinget efter nr. 1, eller til, at

lejemålet opsiges eller ophæves efter reglerne i kapitel XIII og XIV.

Stk. 2.

Det er en

betingelse for, at en lejer kan pålægges retsfølger for tilsidesættelse af

god

skik og orden efter stk. 1, at tilsidesættelsen sker trods udlejerens

påmindelse.

§ 79 c.

Sag om pålæg af retsfølger efter § 79 b indbringes for huslejenævnet af

udlejeren efter reglerne i kapitel VI i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene. Er der fremsat krav om, at lejeren pålægges en advarsel, kan

nævnet ikke pålægge lejeren en strengere retsfølge.

§§ 79 d-79 o

(Ophævet).

Kapitel XIII

Opsigelse

§ 80.

Er

lejeaftalen tidsbestemt, ophører lejeforholdet uden opsigelse ved den aftalte

lejetids udløb. Den tidsbestemte lejeaftale kan ikke ved opsigelse bringes

til

ophør i lejeperioden, medmindre dette er aftalt eller den anden part i

lejeforholdet misligholder aftalen.

Stk. 2.

Benytter

lejeren med udlejerens vidende det lejede i mere end 1 måned efter den

aftalte

lejetids udløb, uden at udlejeren har opfordret lejeren til at flytte,

fortsætter lejeforholdet uden tidsbegrænsning.

Stk. 3.

Boligretten

kan tilsidesætte tidsbegrænsningen, hvis den ikke må anses for tilstrækkeligt

begrundet i udlejerens forhold.

§ 81.

Er

lejeaftalen ikke indgået for et bestemt tidsrum, eller kan det ikke oplyses,

hvilken lejetid parterne har aftalt, kan lejeren opsige lejeaftalen.

Stk. 2.

Lejeren må

dog ikke uden sin ægtefælles samtykke opsige lejemål om familiens bolig eller

om lokaler, hvortil ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed er

knyttet. § 72, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 82.

Udlejeren

kan opsige lejeforhold om

a)

enkelte værelser til

beboelse, når værelset er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller er en

del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor,

b)

beboelseslejlighed i

et hus, hvori der på tidspunktet for aftalens indgåelse kun findes to

beboelseslejligheder, hvoraf ejeren bebor den ene. Reglen gælder, selv om

ejeren anvender et eller flere lokaler i huset til andet end beboelse, og

selv

om der i ejendommen er udlejet et eller flere enkeltværelser til beboelse,

c)

lokaler til

restauration, butik, kiosk eller tilsvarende brug på banegårde, i teatre,

foreningsbygninger, forlystelsesanlæg, skove, parker o. lign., hvor

forretningen må antages hovedsagelig at blive søgt af det publikum, der

benytter de nævnte virksomheder, skove og parker, og hvor forretningen står i

direkte tilknytning til disse,

d)

garager, stalde o.

lign.

§ 83.

Andre

lejeforhold end de i § 82 nævnte kan udlejeren kun opsige i følgende

tilfælde, jf. dog §§ 84 og 88:

a)

Når udlejeren ønsker

selv at benytte det lejede.

b)

Når udlejeren

dokumenterer, at ejendommen skal nedrives. Det samme gælder, når udlejeren

dokumenterer, at ombygning af ejendommen medfører, at det lejede må

fraflyttes,

og ejendommen efter ombygningen er omfattet af lov om almene boliger samt

støttede private andelsboliger m.v., eller ombygningen sker som følge af

ekspropriation eller ombygning til fyldestgørelse af et formål, til hvis

gennemførelse der kan foretages ekspropriation.

c)

Når lejeren af en

beboelseslejlighed siden lejeaftalens indgåelse har været antaget som

funktionær ved ejendommens drift til arbejde, for hvis udførelse det er af

væsentlig betydning, at funktionæren bor i ejendommen, og udlejeren godtgør,

at

arbejdet ikke har været udført på tilfredsstillende måde. Opsigelse kan kun

ske, når lejligheden ved genudlejning skal benyttes af efterfølgeren.

d)

Når lejeren af en

beboelseslejlighed, som er lejet som arbejder- eller funktionærbolig af den

virksomhed, hvori lejeren er ansat, udtræder eller er udtrådt af sit

arbejdsforhold til virksomheden, og lejligheden skal benyttes af en anden

ansat

i virksomheden.

e)

Når lejeren har

tilsidesat god skik og orden, jf. § 79 a, stk. 1, nr. 1-8

eller 11,

jf. § 79 b, stk. 2, og forholdet er af en sådan karakter, at

lejerens

flytning er påkrævet.

f)

Når lejeren har

tilsidesat betingelserne i et betinget lejeforhold, jf. § 79 b,

stk. 1, nr. 1, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens

flytning er påkrævet.

g)

Når vægtige grunde i

øvrigt gør det særlig magtpåliggende for udlejeren at blive løst fra

lejeforholdet.

Stk. 2.

Vedrører

lejeforholdet en plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i den

tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf.

lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller § 5,

stk. 2,

i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller en

ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, anvist af kommunen

eller

amtskommunen, kan opsigelse efter stk. 1 kun ske, når lejeren samtidig

anvises en anden og passende bolig.

§ 84.

I

opsigelsesretten efter § 83, stk. 1, litra a, gælder følgende

begrænsninger:

a)

Vedrører

lejeforholdet en beboelseslejlighed, er det en betingelse, at udlejeren selv

agter at bebo lejligheden. Er denne en ejerlejlighed, som udlejeren ikke

tidligere har beboet, er det tillige en betingelse, at lejemålet er indgået

før

1. juli 1986.

b)

Opsigelsen skal være

rimelig ud fra en vurdering af begge parters forhold. Ved afgørelsen skal der

bl. a. tages hensyn til, hvor længe udlejeren har ejet ejendommen, og - ved

opsigelse af en lejer af en beboelseslejlighed - lejerens muligheder for at

finde

anden passende bolig.

c)

Lejeforhold om

lokaler, der er udlejet til erhvervsformål, kan udlejeren ikke opsige med

henblik på at drive erhverv i samme branche som lejerens.

d)

Er det lejede en

ejerlejlighed, omfattes lejeforholdet kun af opsigelsesretten, hvis lejemålet

er indgået efter ejendommens udstykning i ejerlejligheder, og hvis lejeren

ved

lejeforholdets påbegyndelse var gjort bekendt med, at det lejede er en

ejerlejlighed, og at opsigelse kan ske efter § 83, litra a.

e)

En lejer kan ikke

opsiges, så længe han er beboerrepræsentant.

f)

Bebor udlejeren ved

opsigelsens afgivelse en lejlighed i ejendommen, skal udlejeren samtidig med

opsigelsen tilbyde lejeren at overtage denne lejlighed.

g)

Såfremt ejendommen

ejes af flere personer i fællesskab, kan ejerne kun opsige lejeren af en

beboelseslejlighed.

§ 85.

Opsiges

en lejer af en beboelseslejlighed efter § 83, stk. 1, litra a, b, c

eller g, skal udlejeren uden unødigt ophold tilbyde ham at leje en anden

lejlighed i ejendommen, hvis der bliver en lejlighed ledig til overtagelse

senest 3 måneder efter den flyttedag, hvortil lejeren er opsagt, og

lejligheden

skal udlejes.

Stk. 2.

Opsiges en

lejer efter § 83, stk. 1, litra b, skal udlejeren samtidig med

opsigelsen tilbyde ham at leje en lejlighed eller lokaler af samme art som

det

opsagte, hvis der efter genopførelsen eller ombygningen sker udleje af

lejligheder eller lokaler.

Stk. 3.

Opsiges en

lejer af en beboelseslejlighed efter § 83, stk. 1, litra b, som

følge

af, at en ejendom ombygges til almene ældreboliger

eller

almene ungdomsboliger efter lov om almene boliger samt

støttede private andelsboliger m.v., finder stk. 1 og 2 alene

anvendelse,

hvis lejeren tilhører den personkreds, som er berettiget efter de nævnte

love.

Stk. 4.

Hvis en

lejer af en beboelseslejlighed, jf. stk. 3, ikke tilhører den

personkreds,

som er berettiget efter de i stk. 3 nævnte love, skal udlejeren samtidig

med opsigelsen tilbyde denne at leje en passende bolig. En bolig anses for

passende, når denne opfylder betingelserne i § 85 a, stk. 2, 2. og

3.

pkt.

§ 85 a.

Opsiges

en lejer af en beboelseslejlighed efter § 83, litra b, som følge af

ekspropriation, har lejeren ret til en erstatningsbolig, jf. dog § 85 c.

Det samme gælder, hvis opsigelse sker på grund af nedrivning eller ombygning

til fyldestgørelse af et formål, til hvis gennemførelse der kan foretages

ekspropriation. En lejer af et værelse til beboelse, som ikke er en del af

udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som

udlejeren bebor, har samme ret som de i 1. og 2. pkt. nævnte lejere.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

anviser erstatningsboligen. Den anviste erstatningsbolig skal være af

passende

størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr. Boligen har en passende

størrelse,

når den enten har et værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer eller

samme værelsesantal som husstandens tidligere bolig.

§ 85 b.

Lejere,

som kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise en erstatningsbolig, jf.

§ 85 a, har ret til godtgørelse af rimelige og dokumenterede

flytteudgifter.

Stk. 2.

Ansøgning

om flyttegodtgørelse indgives til kommunalbestyrelsen, som beregner og

udbetaler

godtgørelsen.

§ 85 c.

Lejere

i ejendomme omfattet af en ekspropriationsbeslutning efter § 38 i

beredskabsloven er ikke omfattet af §§ 85 a og 85 b. Det samme gælder

lejere, som inden lejeaftalens indgåelse er blevet gjort bekendt med, at

ejendommen skal anvendes til et ekspropriationsberettiget formål, medmindre

fraflytningen først forlanges mindst 5 år efter lejeforholdets påbegyndelse.

Stk. 2.

En udlejer,

som ved offentlig indvarsling til besigtigelsesforretning, til

åstedsforretning

eller på anden måde er blevet gjort bekendt med, at ejendommen skal anvendes

til et ekspropriationsberettiget formål, skal, inden lejeaftalen indgås,

skriftligt gøre lejeren bekendt med reglerne i stk. 1, 2. pkt. Opfylder

udlejeren ikke denne oplysningspligt, kan anlægsmyndigheden forlange

erstatning

af udlejeren for de udgifter, som anlægsmyndigheden påføres herved.

§ 85 d.

Opsiges

en lejer, der driver erhverv fra lokaler i ejendommen, efter § 83, litra

b, som følge af ekspropriation, har lejeren ret til godtgørelse. Det samme

gælder, hvis opsigelsen sker på grund af nedrivning eller ombygning til

fyldestgørelse af et formål, til hvis gennemførelse der kan foretages

ekspropriation. Lejeren har dog kun ret til godtgørelse, i det omfang

virksomheden videreføres, og det dokumenteres, at der er lidt et tab, der

ikke

med rimelighed kunne være undgået.

Stk. 2.

Godtgørelse

efter stk. 1 ydes til dækning af

a)

tab på inventar og

installationer,

b)

driftstab i

flytteperioden,

c)

flytteudgifter og

d)

rimelige udgifter til

sagkyndig bistand.

Stk. 3.

Godtgørelse

efter stk. 1 nedsættes i det omfang, der ydes erstatning for

ekspropriation eller efter §§ 88-90.

Stk. 4.

Såfremt en

lejer som omtalt i stk. 1 selv skaffer sig andre lokaler, der kan

overtages inden udløbet af opsigelsesfristen, kan kommunalbestyrelsen yde en

rimelig godtgørelse, der højst kan udgøre lejen for de hidtidige lejede

lokaler

for perioden fra fraflytningen til udløbet af opsigelsesfristen. Godtgørelsen

kan tidligst ydes fra opsigelsen og kan udbetales, når det er dokumenteret,

at

lejeren har skaffet sig andre lokaler.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsens

afgørelse efter stk. 1-3 kan indbringes for de i lov om offentlige veje

omhandlede taksationsmyndigheder. Klage til taksationsmyndighederne skal være

indgivet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

§ 85 e.

Anlægsmyndigheden

refunderer kommunalbestyrelsens udgifter til tilvejebringelse og anvisning af

erstatningsboliger samt kommunalbestyrelsens udgifter til flyttegodtgørelse

og

godtgørelse efter § 85 d.

Stk. 2.

Socialministeren

kan fastsætte nærmere regler om fastsættelsen af flyttegodtgørelse efter

§ 85 b og godtgørelse efter § 85 d og om fastsættelsen af de

administrative udgifter, som følger af kommunalbestyrelsens pligt til at

anvise

erstatningsbolig efter § 85 a og til at beregne og udbetale

flyttegodtgørelsen efter § 85 b og godtgørelse efter § 85 d.

§ 86.

Opsigelsesvarslet

er 3 måneder til den første hverdag i en måned, der ikke er dagen før en

helligdag. Dog er opsigelsesvarslet 1 måned for de i § 82, litra a og d,

nævnte lejeforhold.

Stk. 2.

Ved

opsigelse efter § 82, litra b, og § 83, litra a, har lejeren krav

på

et opsigelsesvarsel på mindst 1 år til aftalt flyttedag.

Stk. 3.

Fraflytter

lejeren inden opsigelsesvarslets udløb, skal udlejeren bestræbe sig på at

genudleje det lejede. Hvad udlejeren indvinder eller burde have indvundet ved

genudlejning, skal fragå i hans krav over for lejeren.

§ 87.

Udlejerens

opsigelse efter § 82, litra b, og § 83 skal være skriftlig og

indeholde oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse efter

stk. 2. Udlejerens opsigelse efter § 83 skal endvidere indeholde

oplysning om opsigelsesgrunden. Er det lejede udlejet til andet end beboelse,

skal opsigelsen tillige indeholde oplysning om lejerens rettigheder efter

§§ 88-90. Indeholder opsigelsen ikke disse oplysninger, er den ugyldig.

Stk. 2.

Vil lejeren

ikke godkende opsigelsen, skal han senest 6 uger efter, at opsigelsen er

kommet

frem til ham, fremsætte skriftlig indsigelse. Udlejeren må da anlægge sag ved

boligretten senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at

opretholde opsigelsen.

§ 88.

En

lejer, der driver en erhvervsvirksomhed, hvis stedlige forbliven i ejendommen

er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden, kan kun opsiges efter

§ 83, hvis opsigelsen er rimelig ud fra en vurdering af begge parters

forhold.

Stk. 2.

Ved

afgørelsen efter stk. 1 skal der bl. a. tages hensyn til længden af det

tidsrum, hvori forretningen har været drevet i de lejede lokaler, værdien af

kundekredsen, forretningens nettooverskud, vægtige indvendinger mod lejerens

person eller forretningsførelse, hans behandling af de lejede lokaler og hans

forbedringer af disse.

§ 89.

Opsiges

en lejer, der driver en erhvervsvirksomhed, hvis stedlige forbliven i

ejendommen er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden, kan der gives

lejeren erstatning for opsigelsen.

Stk. 2.

Ved

fastsættelse af en eventuel erstatning efter stk. 1, skal boligretten ud

over de i § 88, stk. 2, nævnte forhold navnlig tage hensyn til:

a)

Værdiforringelsen af

lejerens inventar o. lign. ved flytning,

b)

lejerens

flytteudgifter,

c)

det forhold, at

ejendommen skal nedrives eller ombygges, og lejeren er gjort bekendt hermed

ved

lejeaftalens indgåelse.

Stk. 3.

Lejeren

skal ikke fraflytte, før han har modtaget den erstatning, der er tilkendt

ham,

eller udlejeren ved bankgaranti eller på anden måde har stillet betryggende

sikkerhed for erstatningsbeløbets betaling.

§ 90.

Vil

lejeren godkende opsigelsen, men kræve erstatning efter § 89, skal

lejeren

meddele udlejeren dette senest 6 uger efter, at opsigelsen er kommet frem til

ham.

Stk. 2.

Lejeren må

endvidere anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter udløbet af den i

stk. 1 nævnte frist.

§ 91.

Boligretten

kan fastsætte, at hele erstatningen eller en del af denne skal tilbagebetales

til udlejeren, hvis lejeren på ny åbner forretning i samme branche inden for

en

af retten fastsat tidsfrist på højst 3 år og inden for en af retten fastsat

afstand fra det tidligere forretningslokale.

Stk. 2.

Lejeren må

ikke åbne forretning i samme branche inden for den af retten fastsatte

afstand

i tid og sted, før han har tilbagebetalt erstatning i overensstemmelse med

reglerne i stk. 1.

§ 92.

Reglerne

i §§ 83-90 kan, for så vidt angår opsigelse fra udlejerens side, ikke

ved

aftale fraviges til skade for lejeren, så længe udlejeren ikke har opsagt

ham.

Stk. 2.

Lejeren kan

ikke give afkald på sin ægtefælles ret efter § 81, stk. 2.

Kapitel XIV

Udlejerens ret til at hæve lejeaftalen

§ 93.

Udlejeren

kan hæve lejeaftalen i følgende tilfælde:

a)

Når leje eller anden

pligtig pengeydelse ikke er betalt rettidigt, jf. stk. 2.

b)

Når det lejede

benyttes til andet end aftalt og lejeren ikke trods udlejerens indsigelse er

ophørt hermed.

c)

Når lejeren

modsætter sig, at udlejeren eller andre får adgang til det lejede, hvor de

har

ret hertil efter §§ 54, 62 og 97.

d)

Når lejeren

fraflytter det lejede i utide uden aftale med udlejeren.

e)

Når lejeren

vanrøgter det lejede og ikke uden ophold efter udlejerens påkrav bringer det

lejede i stand.

f)

Når lejeren helt

eller delvis overlader brugen af det lejede til en anden i tilfælde, hvor han

ikke er berettiget hertil, og trods udlejers indsigelse ikke bringer

forholdet

til ophør.

g)

Når lejeren har

tilsidesat god skik og orden, jf. § 79 a, stk. 1, nr. 1-8

eller

11, jf. § 79 b, stk. 2, og forholdet er af en sådan karakter, at

lejerens flytning er påkrævet.

h)

Når lejeren har

tilsidesat betingelserne i et betinget lejeforhold, jf. § 79 b,

stk. 1, nr. 1, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens

flytning er påkrævet.

i)

Når nogen er

straffet i medfør af § 4 i lov om forbud mod besøgende i bestemte

lokaler

for at have modtaget besøgende i eller ved det lejede i strid med et forbud

nedlagt i medfør af loven.

j)

Når lejeren af en

butik eller beværtning trods udlejerens indsigelse ikke opfylder pligten til

at

holde forretningen åben og i forsvarlig drift.

k)

Når en lejer, der

helt eller delvis skal betale lejen ved at udføre arbejde, groft forsømmer

sine

pligter ved arbejdets udførelse og arbejdsforholdet som følge heraf bringes

til

ophør.

l)

Når lejeren i

øvrigt misligholder sine forpligtelser på en sådan måde, at hans fjernelse er

påkrævet.

Stk. 2.

Udlejeren

kan kun hæve lejeaftalen som følge af for sen betaling, hvis lejeren ikke har

berigtiget restancen senest 3 dage efter, at skriftligt påkrav herom er

kommet

frem til lejeren. Udlejerens påkrav skal være afgivet efter sidste rettidige

betalingsdag og skal udtrykkeligt angive, at lejeforholdet kan ophæves, hvis

lejerestancen ikke betales inden fristens udløb. § 33, stk. 3,

finder

tilsvarende anvendelse. Som gebyr for påkravet kan udlejeren kræve 100 kr. +

2

pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. For 1998 og fremover reguleres

beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks

nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det

finansår, reguleringen vedrører

4) . Det i 4. pkt. nævnte

beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang årligt med 2,0 pct.

tillagt

en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Gebyret

er pligtig pengeydelse i lejeforholdet.

Stk. 3.

Vedrører

lejeaftalen en plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i den

tidligere

lov om boliger for ældre og personer med handicap

,

jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller

§ 5, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v. eller en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1,

stk. 5, anvist af kommunen eller amtskommunen, kan aftalen kun hæves

efter

stk. 1, når lejeren samtidig anvises en anden og passende bolig.

§ 94.

Skønnes

det forhold, der lægges lejeren til last, at være af uvæsentlig betydning,

kan

udlejeren ikke hæve lejeaftalen.

Stk. 2.

Udlejeren

kan ikke påberåbe sig de i § 93, stk. 1, litra a-f, nævnte forhold,

hvis de er rettet, inden udlejeren hæver lejeaftalen.

§ 95.

Når

udlejeren hæver lejeaftalen, skal lejeren straks fraflytte og betale leje m.

v.

for tiden, indtil han kunne fraflytte med sædvanligt varsel. Lejeren skal

endvidere erstatte udlejeren ethvert tab, derunder omkostningerne ved

lejerens

udsættelse af det lejede.

Stk. 2.

Udlejeren

skal bestræbe sig for at genudleje det lejede. Hvad udlejeren indvinder eller

burde have indvundet ved genudlejning i det i stk. 1, nævnte tidsrum,

skal

fragå i hans krav over for lejeren.

§ 96.

Reglerne

i dette kapitel kan ikke fraviges således, at udlejeren skal kunne ophæve

aftalen af andre grunde end de i § 93, jf. § 94, nævnte, eller at

disse skal have videregående følger for lejeren end fastsat i § 95.

Kapitel XV

Lejeres fraflytning

§ 97.

Er

der afgivet opsigelse, eller skal det lejede af anden grund fraflyttes, skal

lejeren give adgang til at bese det lejede. Lejeren fastsætter tiden herfor.

Den skal være mindst 2 timer hveranden hverdag på et tidspunkt, der er

bekvemt

for en besigtigelse. Denne kan kun finde sted med deltagelse af udlejeren

eller

dennes stedfortræder, når lejeren ikke er repræsenteret.

Stk. 2.

Lejeren

skal senest 8 dage før fraflytning opgive den adresse, som meddelelser,

herunder indsigelser efter § 98, kan sendes til.

§ 98.

Det

lejede skal være fraflyttet senest kl. 12,00 på fraflytningsdagen. Lejeren

skal

aflevere det lejede i samme stand som ved overleveringen med undtagelse af

den

forringelse, som skyldes slid og ælde, og som ikke er omfattet af lejerens

vedligeholdelsespligt, samt mangler, som det påhviler udlejeren at udbedre.

Det

kan ikke pålægges lejeren at bringe det lejede i bedre stand end den, hvori

han

overtog det lejede.

Stk. 2.

Udlejeren

kan ikke gøre krav i medfør af stk. 1 gældende, når der er forløbet mere

end 2 uger fra fraflytningsdagen. Dette gælder dog ikke, hvis mangelen ikke

kan

erkendes ved anvendelse af sædvanlig agtpågivenhed eller lejeren har handlet

svigagtigt. Såfremt udlejeren sammen med lejeren i forbindelse med

fraflytning

foretager gennemgang af en beboelseslejlighed, skal udlejeren i ejendomme med

beboerrepræsentation orientere lejeren om adgangen til at lade

beboerrepræsentanter deltage i gennemgangen. På lejerens begæring skal

udlejeren med en rimelig frist skriftligt indkalde beboerrepræsentanterne til

at deltage i gennemgangen. Udarbejdes der på grundlag af gennemgangen en

fraflytningsrapport, skal beboerrepræsentanterne have tilsendt kopi deraf.

Stk. 3.

Socialministeren

fastsætter efter forhandling med landsomfattende sammenslutninger af

grundejerforeninger og lejerforeninger nærmere regler om udarbejdelse af

standardblanketter for fraflytningsrapporter.

§ 99.

Forbedringer,

som lejeren har foretaget, må kun fjernes, når lejeren bringer det lejede i

den

stand, hvori han overtog det.

Stk. 2.

Har lejeren

med udlejerens samtykke efter § 28 foretaget ændringer af det lejede,

kan

udlejeren kun kræve reetablering, når han har taget forbehold herom, da han

meddelte samtykket.

Stk. 3.

Har lejeren

iværksat forbedringsarbejder m.v. mod godtgørelse ved fraflytning, jf.

§ 62 a, stk. 1, og § 63, og er disse ikke tilendebragt, kan

udlejer enten kræve arbejderne færdiggjort eller eventuelt kræve retablering.

§ 99 a.

Reglen

i § 98, stk. 1, 3. pkt., kan ikke ved aftale fraviges til skade for

lejeren.

Kapitel XVI

Tilbudspligt

§ 100.

I

ejendomme, der helt eller delvis anvendes til beboelse, skal udlejeren

tilbyde

lejerne ejendommen til overtagelse på andelsbasis, inden ejendommen

overdrages

til anden side.

Stk. 2.

Reglerne om

tilbudspligt finder anvendelse på ejendomme, der udelukkende anvendes til

beboelse, og som indeholder mindst 6 beboelseslejligheder. Reglerne finder

endvidere anvendelse på andre ejendomme med mindst 13 beboelseslejligheder.

Stk. 3.

Reglerne om

tilbudspligt finder ikke anvendelse på ejendomme, der er opdelt i

ejerlejligheder.

Dette gælder dog

ikke den ejerlejlighed, som efter § 10, stk. 2, 3. pkt., i lov om

ejerlejligheder indeholder boligerne og eventuelle lokaler til andet end

beboelse i den oprindelige ejendom.

Stk. 4.

Reglerne om

tilbudspligt finder ikke anvendelse ved overdragelse af almene

boligorganisationers ejendomme, hvis ejendommene fortsat ejes af en almen

boligorganisation, eller ved overdragelse af ejendomme i forbindelse med, at

selvejende ældreboliger, selvejende lette kollektivboliger eller selvejende

ungdomsboliginstitutioner sammenlægges eller omdannes til en afdeling af en

almen boligorganisation.

Stk. 5.

Tilbudspligten

efter stk. 1, og 2, opretholdes, selv om ejeren efter lovens vedtagelse

foretager udstykning, matrikulering eller arealoverførsel efter lov om

udstykning og anden registrering i matriklen.

§ 101.

Tilbudspligten

respekterer private forkøbsrettigheder og køberettigheder, der er tinglyst

før

3. maj 1979, men går i øvrigt forud for andre rettigheder over ejendommen,

uanset hvornår de er stiftet.

Stk. 2.

Tilbudspligten

falder bort, når ejendommen er opdelt i ejerlejligheder, jf. dog § 100,

stk. 3, 2. pkt.

§ 102.

Tilbudspligten

gælder, når ejendommen eller en del heraf overdrages ved salg, gave, fusion

eller mageskifte. Den gælder endvidere ved overdragelse af aktier og anparter

i

aktie-og anpartsselskaber, når erhververen herved opnår majoritet af stemmer

i

selskabet.

Stk. 2.

Tilbudspligten

kommer dog ikke til anvendelse,

a)

når erhververen er

staten, en kommune eller et godkendt saneringsselskab, eller

b)

når erhververen er

den hidtidige ejers ægtefælle eller er beslægtet eller besvogret med ejeren i

op- eller nedadstigende linje eller i hans sidelinje så nær som søskende

eller

disses børn,

c)

når erhververen er

en hidtidig medejer,

d)

når erhvervelsen sker

ved arv, medmindre erhververen er en juridisk person.

§ 103.

Tilbudspligten

opfyldes ved, at ejeren over for samtlige lejere af beboelseslejligheder

fremsætter tilbud om, at en af beboerne dannet andelsboligforening kan

erhverve

ejendommen til samme købesum, kontante udbetaling og øvrige vilkår, som

ejeren

kan opnå ved salg til anden side. Vilkårene skal være af et sådant indhold,

at

de kan opfyldes af en andelsboligforening. Acceptfristen skal være mindst 10

uger, dog således at der ved beregning af fristen ses bort fra juli måned.

Stk. 2.

I tilfælde

af påtænkt salg skal tilbuddet ledsages af dokumentation for, at ejeren ved

salget

kan opnå de tilbudte vilkår. I tilfælde af påtænkt overdragelse ved gave,

fusion eller mageskifte eller af påtænkt arveudlæg skal der til afgørelse af,

om købesummen og de øvrige tilbudte vilkår svarer til ejendommens værdi i

handel og vandel som udlejningsejendom, optages syn og skøn efter reglerne

herom i retsplejelovens § 343.

Stk. 3.

Ved

overdragelse af aktier og anparter, hvor tilbudspligten efter § 102,

stk. 1, 2. pkt., gælder, skal der ligeledes optages syn og skøn, jf.

stk. 2.

Stk. 4.

Senest samtidig

med tilbuddet skal ejeren give sædvanlige oplysninger om ejendommen, herunder

ejendommens driftsudgifter, lejeforhold og saldi på de forskellige konti, som

ejeren skal føre i henhold til denne lov og lov om midlertidig regulering af

boligforholdene. Den i stk. 1 nævnte acceptfrist løber fra det

tidspunkt,

hvor lejerne har modtaget oplysningerne.

Stk. 5.

Ejeren kan

afvise andelsboligforeningens accept, hvis ikke mindst halvdelen af lejerne

af

beboelseslejligheder på accepttidspunktet er medlemmer af foreningen, eller

hvis foreningen ikke på anfordring dokumenterer, at den kan betale den

krævede

kontante udbetaling.

Stk. 6.

Bliver

ejerens tilbud ikke accepteret, kan ejendommen overgå til andre ved salg på

de

tilbudte vilkår eller ved gave, mageskifte eller arveudlæg, hvis skøde

anmeldes

til tinglysning senest 1 år efter tilbuddet til lejerne.

§ 104.

Regler

om tinglysning af dokumenter om overdragelse af en ejendom, hvorpå der er

tilbudspligt, fastsættes af justitsministeren.

§ 105.

Reglerne

i §§ 100-104 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.

Kapitel XVII

Om mellemmænd ved udlejning

(Ophævet).

Kapitel XVIII

Huslejenævn og boligret

§ 106.

De

i henhold til lov om midlertidig regulering af boligforholdene nedsatte

huslejenævn træffer afgørelse efter reglerne i den nævnte lovs kapitel VI i

følgende tvister:

1)

Tvister om

lejeregulering efter reglerne i §§ 47-52 og § 53, stk. 2, og

om

lejefastsættelse efter kapitel VIII A.

2)

Tvister om depositum

og forudbetalt husleje efter § 34. Huslejenævnet kan herunder tillade,

at

§ 34, stk. 1, fraviges, jf. § 34, stk. 2.

3)

Tvister om opfyldelse

af udlejerens pligt til renholdelse, vedligeholdelse og fornyelse, jf.

kapitel

IV.

4)

Tvister om opfyldelse

af lejerens pligt til renholdelse, vedligeholdelse og fornyelse, jf. kapitel

IV. Dette gælder også uenighed om opfyldelse af lejerens pligt til

istandsættelse efter fraflytning. Nævnet afgør endvidere tvister om

tilbagebetaling af depositum i forbindelse med fraflytning.

5)

Tvister om

lejeforhøjelser efter reglerne om forbedringer i §§ 58 og 59, herunder

om

varsling af arbejdernes iværksættelse efter § 55, og nævnet kan

fastsætte

en frist for aflæggelse af byggeregnskab, jf. § 59, stk. 4. Tvister

om lejeforhøjelse og godtgørelse efter §§ 60 og 61. Nævnet afgør

endvidere

tvister om lejerens ret til at gennemføre forbedringsarbejder m.v. i

lejligheden mod godtgørelse efter § 62 a, herunder uenighed om reduktion

af beregningsgrundlaget for godtgørelse efter § 62 a, stk. 4, for

lejerens udgifter til forbedringsarbejder m.v. og uenighed om beregning af

lejeforhøjelse efter § 62 a, stk. 9.

6)

Tvister om

lejeaftaler indgået i henhold til § 53, stk. 3-5, samt om, hvorvidt

en aftale indgået i medfør af § 53, stk. 3-5, er rimelig, jf.

aftalelovens § 36.

7)

Tvister om lejerens

betaling for varme og lign. efter kapitel VII, herunder uenighed om

acontobidrag og om udførelse af arbejder omfattet af § 46 a,

stk. 2,

antennebidrag og betaling for adgang til elektroniske kommunikationstjenester

efter kapitel VII A og om betaling for vand m.v. efter kapitel VII B,

herunder

tilfælde, hvor udlejeren modsætter sig installation af vandmålere efter

§ 46 j, stk. 5, og uenighed om acontobidrag.

8)

Tvister om lejerens

ret til at installere hjælpemidler efter § 29, stk. 9, om deposita

efter § 29, stk. 4 og 5, tvister vedrørende reglerne i kapitel X A,

jf. § 63 h, stk. 2, og tvister om, hvorvidt en aftale i henhold til

§ 66

a om forbedringsarbejder er åbenbart urimelig.

9)

Tvister om udlejerens

ret til at råde over arealer i tagetager efter § 53, stk. 5, og

§ 15 a, stk. 3, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

10)

Tvister om en lejers

tilsidesættelse af god skik og orden efter §§ 79 a-79 c, som indbringes

for huslejenævnet efter § 79 c, 1. pkt.

§ 107.

Tvister

om lejeforhold, der er omfattet af denne lov, kan, hvis spørgsmålet ikke

efter

loven kan indbringes for huslejenævnet eller i Københavns Kommune for

ankenævnet, i 1. instans indbringes for byretten. Retten benævnes

boligretten.

Parterne kan dog, når der er opstået en tvist, aftale, at tvisten kan

indbringes for boligretten, uden at huslejenævnet og i Københavns Kommune

ankenævnet har behandlet sagen.

Stk. 2.

Retten

tiltrædes af 2 lægdommere, såfremt en af parterne i retssagen begærer det

eller

retten bestemmer, at lægdommere skal medvirke.

§ 108.

Dommeren

er boligrettens formand. I retskredse, hvor der er ansat mere end en dommer,

fastsættes, hvem af dommerne der skal være rettens formand, efter

retsplejelovens regler.

Stk. 2.

For hver

retskreds beskikker præsidenten for vedkommende landsret for et tidsrum af 4

år

et antal lægdommere. På en liste opføres personer, der udpeges efter

forhandling med de større foreninger af grundejere i retskredsen. På en anden

liste opføres personer, der udpeges efter forhandling med de større

lejerforeninger

i retskredsen.

Stk. 3.

Findes der

ikke større grundejer- eller lejerforeninger i retskredsen, udpeges de

personer, der opføres på den ene liste, blandt grundejere i retskredsen, som

tillige er udlejere, medens de personer, der opføres på den anden liste,

udpeges blandt lejere i retskredsen, som ikke tillige er udlejere.

Stk. 4.

Socialministeren

bestemmer, med hvilke organisationer og foreninger der skal forhandles.

§ 109.

De,

der beskikkes, skal være kendt med bolig- og huslejeforhold.

Stk. 2.

De, der

beskikkes, skal have dansk indfødsret, være myndige og uberygtede. De må ikke

være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål

efter værgemålslovens § 7, og deres bo må ikke være under

konkursbehandling. Ophører nogen af de nævnte betingelser at være opfyldt,

tilbagekaldes beskikkelsen.

Stk. 3.

Personer,

der er fyldt 65 år eller kan anføre anden rimelig fritagelsesgrund, eller som

har været beskikket for mindre end 4 år siden, kan begære sig fritaget for at

blive beskikket.

Stk. 4.

Justitsministeren

fastsætter regler om vederlag og rejsegodtgørelse til lægdommere.

§ 110.

Boligrettens

formand udtager efter forhandling med sagens parter en person fra hver liste

som lægdommer. Det skal tilstræbes, at der udpeges personer, der har særligt

kendskab til lejeforhold af den art, sagen angår. Bestemmelserne i

retsplejelovens § 60, stk. 1, og § 61 finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 2.

Lægdommere

deltager ikke i forberedelsen af hovedforhandlingen, medmindre retshandlingen

består i afhøring af parter og vidner, afhjemling af syn og skøn eller

afsigelse af kendelse om et omtvistet punkt. Formanden kan dog altid tilkalde

lægdommerne under forberedelsen.

§ 111.

En

sag anlægges på det sted, hvor ejendommen er beliggende.

Stk. 2.

Er sag

anlagt, kan parterne med rettens samtykke fravige reglen i stk. 1.

Stk. 3.

Indbringes

en sag, der henhører under de almindelige domstole, for boligretten, eller

indbringes en sag, der er omfattet af denne lov, for en almindelig domstol,

henviser dommeren sagen til rette domstol.

§ 112.

Sagerne

behandles af boligretten efter retsplejelovens regler for byretssager med de

ændringer, som forholdene gør nødvendige.

Stk. 2.

Under

forberedelsen af hovedforhandlingen kan forligsmægling foretages af formanden

alene.

Stk. 3.

Retten kan

foretage besigtigelse af det lejede.

Stk. 4.

Boligrettens

afgørelse træffes ved stemmeflerhed.

Stk. 5.

Retsplejelovens

regler om meddelelse af fri proces finder tilsvarende anvendelse.

§ 112 a.

Reglerne i dette kapitel kan ikke fraviges.

§ 113.

Anke

og kære af boligrettens afgørelser sker til landsretten i overensstemmelse

med

retsplejelovens regler om anke og kære af afgørelser, der er truffet af en

byret.

Stk. 2.

Boligrettens

afgørelser og forlig indgået for boligretten kan tvangsfuldbyrdes efter

retsplejelovens

bestemmelser om fuldbyrdelse af domme og forlig.

Kapitel XVIII A

Frakendelse af retten til at administrere

udlejningsejendomme

§ 113 a.

Ejere

af udlejede beboelseslejligheder kan ved dom frakendes retten til at

administrere ejendomme med udlejede beboelseslejligheder eller til at

bestemme,

hvem der skal administrere ejerens ejendomme med udlejede

beboelseslejligheder.

Dette gælder dog ikke for ejere af én udlejet beboelseslejlighed. Frakendelse

kan ske på tid fra 1 til 5 år regnet fra endelig dom.

Stk. 2.

Frakendelse

i medfør af stk. 1 kan ske, såfremt en ejer gentagne gange groft har

tilsidesat reglerne i denne lov eller reglerne i lov om midlertidig

regulering

af boligforholdene.

Stk. 3.

Frakendelse

i medfør af stk. 1 kan i øvrigt ske i tilfælde, hvor en ejer

1)

to gange er idømt

bøde- eller fængselsstraf i medfør af bestemmelserne i denne lov, lov om

midlertidig regulering af boligforholdene, lov om byfornyelse og

boligforbedring, og lov om byfornyelse og udvikling af byer,

2)

to gange er idømt

bødestraf i medfør af byggeloven for at undlade at foretage

vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for at undgå, at der opstår fare

for en bebyggelses beboere eller andre,

3)

to gange har været

under tvungen administration, jf. lov om tvungen administration af

udlejningsejendomme,

4)

ikke har efterlevet

tre eller flere endelige huslejenævnsafgørelser inden for en periode på 2 år

eller

5)

tre eller flere gange

af Grundejernes Investeringsfond, jf. § 60 i lov om midlertidig

regulering

af boligforholdene, har fået påbegyndt arbejder inden for en periode på 10

år.

Stk. 4.

Sager om

rettighedsfrakendelse efter stk. 2 og 3 samt efter stk. 5 føres i

strafferetsplejens former. Til brug for sager om rettighedsfrakendelse, jf.

stk. 3, nr. 4, indberetter huslejenævnene, når de bliver gjort

opmærksomme herpå, til Grundejernes Investeringsfond oplysning om endelige

afgørelser, som en ejer ikke har efterlevet. Når Grundejernes

Investeringsfond

har fået indberetning om tre endelige afgørelser inden for 2 år, som en ejer

ikke har efterlevet, skal Grundejernes Investeringsfond give meddelelse om

dette til de involverede huslejenævn. Det eller de involverede huslejenævn

foretager en vurdering af, om betingelserne for rettighedsfrakendelse er

opfyldt. Er der blandt de involverede nævn enighed om, at der efter loven er

grundlag for en sag om rettighedsfrakendelse, indgives der politianmeldelse.

Til brug for sager om rettighedsfrakendelse, jf. stk. 3, nr. 5,

skal

Grundejernes Investeringsfond give meddelelse til de involverede huslejenævn,

når fonden tre gange inden for 10 år har påbegyndt arbejder for en ejer i

henhold til § 60 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Det

eller de involverede huslejenævn foretager en vurdering af, om betingelserne

for rettighedsfrakendelse er opfyldt. Er der blandt de involverede nævn

enighed

om, at der efter loven er grundlag for en sag om rettighedsfrakendelse,

indgives der politianmeldelse. Sag om rettighedsfrakendelse efter stk. 2

og stk. 3, nr. 3-5, kan alene rejses, hvis huslejenævnet har

anmodet

herom. Sager kan rejses, uden at der samtidig nedlægges påstand om straf.

Stk. 5.

Er retten

til at administrere udlejningsejendomme eller til at bestemme, hvem der skal

administrere de pågældende ejendomme, efter stk. 1 frakendt for længere

tid end 2 år, skal spørgsmålet om generhvervelse af retten inden

frakendelsestidens udløb på begæring indbringes for domstolene. Indbringelse

kan tidligst finde sted, når der er forløbet 2 år af frakendelsestiden.

Såfremt

frakendelse er sket for et bestemt tidsrum, kan retten kun generhverves, når

ganske særlige omstændigheder foreligger.

Stk. 6.

Overtrædelse

af en kendelse afsagt i medfør af stk. 1 straffes med bøde eller fængsel

indtil 4 måneder.

Stk. 7.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

§ 113 b.

Når

en ejer er dømt efter § 113 a, skal Grundejernes Investeringsfond have

meddelelse herom ved rettens foranstaltning.

Stk. 2.

For ejers

regning forestår Grundejernes Investeringsfond herefter administrationen af

de

af dommen omfattede ejendomme i den af dommen omfattede periode. Grundejernes

Investeringsfond kan beslutte, at administrationen for ejerens regning

overlades til en efter fondens vurdering egnet administrator.

Stk. 3.

§ 60,

stk. 3, og 4, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om Grundejernes

Investeringsfonds

administration, jf. stk. 2.

Kapitel XIX

Lovens ikrafttræden m.v.

§ 114.

Denne

lov træder i kraft den 1. januar 1980.

§ 115.

Lov

nr. 23 af 14. februar 1967 om leje med senere ændringer ophæves.

§ 115 a.

Socialministeren

fastsætter nærmere regler om beregning af boligers og erhvervslokalers

bruttoetageareal i henhold til denne lov.

§ 116.

Socialministeren

kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse til at udøve de

beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2.

Socialministeren

kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i

henhold

til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelsen ikke skal kunne

indbringes for ministeren.

§ 116 a.

Forslag

til revision af § 47, stk. 2, 2. pkt., og kapitel VIII A fremsættes

for Folketinget i folketingsåret 1990-91.

§ 117.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 118.

Reglerne

i kap. XI og i § 73 finder ikke anvendelse i ejendomme, der inden 1.

marts

1975 er erhvervet af en kommune eller et godkendt saneringsselskab, og som er

omfattet af en godkendt saneringsplan.

§ 119.

Er

den andel af lejen, der efter de hidtil gældende regler afsættes på en

vedligeholdelseskonto til hvidtning, tapetsering og maling af lejligheden,

større end det beløb, der er fastsat i § 22, opretholdes den højere

afsætning, indtil udlejeren kræver lejeforhøjelse efter §§ 47, 50 eller

58.

Stk. 2.

Reglen i

§ 84, litra d, er ikke til hinder for, at en udlejer, der selv ønsker at

benytte det lejede, kan afgive opsigelse, når det lejede var omdannet til

ejerlejlighed inden lejeaftalens indgåelse og lejeaftalen er indgået inden 1.

januar 1980.

§ 120.

Bekendtgøres

der flere tilpasningsprocenter for et finansår, skal den senest bekendtgjorte

lægges til grund ved reguleringen af de beløb og beløbsgrænser, der efter

loven

reguleres een gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det

pågældende finansår.

——————

Lov nr. 706 af 22. december 1982 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§§ 2, 5, 7, 22, 45, 46, 47, 49, 51, 58, 63 a-h, 76, 77 a, 83, 102, 103,

og

115 a. Lovændringen angår lov om ændring af lov om leje.)

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 1983.

Stk. 2.

Lejeforhøjelse

efter § 63 b i lov om leje, jf. denne lovs § 1, nr. 13, kan

uanset bestemmelsens stk. 2, gennemføres med 1 måneds varsel med

virkning

fra den 1. januar 1983, hvis kravet om lejeforhøjelse fremsættes senest 3

måneder efter dette tidspunkt.

Stk. 3.

Lejeren kan

forlange at efterbetale lejeforhøjelsen som nævnt i stk. 2 for månederne

januar, februar og marts 1983 i lige så mange rater som det antal måneder,

efterbetalingen vedrører.

——————

Lov nr. 609 af 21. december 1983 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§§ 6, 36, 40, 47, 48, 58, 61, 63 a, § 63 e, 66, 69, 70, 83, 84, og

119. Lovændringen angår lov om ændring af lov om leje.)

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1984.

§ 3

Stk. 1.

Denne

lovs § 1, nr. 13, har ikke virkning for beløb, der skal afsættes

for

1983. Har en udlejer, hvis ejendom er taget i brug i 1970 eller senere,

opkrævet lejeforhøjelse i henhold til lejelovens § 63 b, nedsættes lejen

tilsvarende med virkning fra 1. januar 1984. Udlejeren giver lejerne

skriftlig

meddelelse om nedsættelsen inden udgangen af marts 1984.

Stk. 2.

Lejelovens

§ 69, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17,

finder anvendelse på fremlejeforhold, hvor indflytning sker efter lovens

ikrafttræden.

——————

Lov nr. 194 af 9. maj 1984 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 63

a.

Lovændringen angår lov om ændring af lov om leje.)

Information til nedenstående § 2: Bekendtgørelsen

i Lovtidende fandt sted

den 16. maj 1984.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

§ 3

Stk. 1.

Pligten

til afsætning efter § 63 a, stk. 1, i lov om leje ophæves med

virkning fra 1. januar 1983 for de ejendomme, som er nævnt i § 1 i denne

lov, og for ejendomme omfattet af kap. 11 i lov om boligbyggeri.

Stk. 2.

Har en

udlejer, hvis ejendom er omfattet af § 63 a, stk. 6, i lov om leje,

som affattet ved denne lovs § 1 eller kap. 11 i lov om boligbyggeri,

opkrævet lejeforhøjelse i henhold til lejelovens § 63 b, nedsættes lejen

tilsvarende med virkning fra 1. januar 1983. Udlejeren giver lejerne

skriftlig

meddelelse om nedsættelsen inden udgangen af juli 1984.

——————

Lov nr. 618 af 19. december 1984 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§ 6. Lovændringen angår ændring af morarentesatsen.)

§ 7

Loven træder i kraft den 1. januar 1985 og finder

anvendelse i det omfang, der skal betales renter for et tidsrum efter lovens

ikrafttræden.

——————

Lov nr. 797 af 3. december 1986 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§§ 22 og 63 a. Lovændringen angår lov om ændring af lov om leje og om

ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene.)

§ 4

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 1987.

Stk. 2.

Har en

udlejer med virkning fra den 1. januar 1987 nedsat lejen under henvisning til

§ 63 a i lov om leje, kan lejeforhøjelse efter § 1, nr. 2,

uanset § 63 b, stk. 2, i lov om leje gennemføres med virkning fra

den

1. januar 1987 alene ved udlejerens skriftlige meddelelse herom til lejeren

fra

lovens bekendtgørelse i Lovtidende og inden den 15. december 1986.

Stk. 3.

Er der ikke

gennemført lejeforhøjelse som nævnt i stk. 2, kan en udlejer til dækning

af afsætning efter § 63 a i lov om leje forhøje lejen for perioden 1.

marts 1987 til 31. december 1987. Lejeforhøjelse kan uanset § 63 b,

stk. 2, i lov om leje ske alene ved udlejerens skriftlige meddelelse

herom

til lejeren fra lovens bekendtgørelse i Lovtidende og inden den 1. februar

1987. Den månedlige lejeforhøjelse udgør 1,50 kr. pr. m².

Stk. 4.

Lejeforhøjelse

som følge af afsætning efter § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1,

og

2, kan uanset § 7, stk. 3, i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene gennemføres med virkning fra den 1. januar 1987 alene ved

udlejerens skriftlige meddelelse herom til lejeren fra lovens bekendtgørelse

i

Lovtidende og inden den 15. december 1986.

Stk. 5.

Er der ikke

gennemført lejeforhøjelse som nævnt i stk. 4, kan en udlejer til dækning

af afsætning efter § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, og 2,

forhøje

lejen for perioden 1. marts 1987 til 31. december 1987. Lejeforhøjelsen kan

uanset § 7, stk. 3, i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene ske alene ved udlejerens skriftlige meddelelse herom til

lejeren fra lovens bekendtgørelse i Lovtidende og inden den 1. februar 1987.

Den månedlige lejeforhøjelse udgør 1,65 kr. pr. m², når udlejer har pligt til

at

afsætte i medfør af §§ 18 og 18 b i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene, og yderligere 0,15 kr. pr. m², hvis udlejer har pligt til at

afsætte efter § 22 i lov om leje.

——————

Lov nr. 322 af 31. maj 1991 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§ 32. Lovændringen angår lov om GiroBank A/S.)

Information til nedenstående § 9: Bekendtgørelsen

i Lovtidende fandt sted

den. 1. juni

1991.

§ 9

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2.

Bestemmelsen

i § 10, stk. 3, har virkning for alle lejeaftaler, hvor lejen ikke

er

forfaldet inden den 1. juni 1991.

——————

Lov nr. 934 af 27. december 1991 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§§ 3, 4, 74 a og 112. Lovændringen angår erhvervslejemål.)

§ 4

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 2, 3 og 8, og § 2, nr. 2 og 3, har virkning for

lejeaftaler,

der indgås efter lovens ikrafttræden.

——————

Lov nr. 380 af 20. maj 1992 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§§ 46 c-i og 58. Lovændringen angår udgifter til fællesantenner m.v.)

Information til nedenstående § 7: Bekendtgørelsen

i Lovtidende fandt sted

den 21. maj 1992.

§ 7

Stk. 1.

Loven

træder i kraft 1. januar 1993.

Stk. 2.

§§ 46

e og 46 f, stk. 1-3, stk. 4, 1. og 3. pkt., og stk. 5-6, i lov

om leje, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, §§ 2-4,

§ 8, stk. 1-4 og 6, og § 9, stk. 1-4, træder dog i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 8

Stk. 1.

§ 46

c, stk. 2, i lov om leje, som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 1, gælder for ejendomme med egne fællesantenneanlæg, som er

etableret

eller forbedret dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende eller senere,

samt for ejendomme med programforsyning udefra, som er etableret dagen efter

lovens bekendtgørelse i Lovtidende eller senere.

Stk. 2.

§ 46

c, stk. 2, i lov om leje, som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 1, gælder endvidere for ejendomme med egne fællesantenneanlæg, der

er

etableret tidligere end dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende, dog

således, at der på budgettet alene medtages udgifter som nævnt i

nr. 2-9.

Stk. 3.

§ 46

c, stk. 2, i lov om leje, som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 1, gælder endvidere for ejendomme med programforsyning udefra, som

er

etableret tidligere end dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende, dog

således, at der indtil 1. januar 1998 på budgettet alene medtages udgifter

som

nævnt i nr. 6-9 samt 50 pct. af udgifter til signalleverandøren som

nævnt

i nr. 1-5. Såfremt programforsyning som anført i 1. pkt. forbedres, vil

der yderligere på budgettet skulle medtages udgiftsstigning som følge af

forbedringen. Fra og med 1. januar 1998 medtages samtlige udgifter til

signalleverandøren

efter nr. 1-5, og lejen nedsættes tilsvarende. Stk. 4 finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Udlejeren

skal med virkning fra 1. januar 1993 foretage en nedsættelse af lejen for

hver

enkelt lejer svarende til de hidtil betalte udgifter eller for ejendomme

omfattet af stk. 3 det efter denne bestemmelse beregnede beløb, som kan

optages på antennebudgettet, bortset fra udgifter til administration.

Udlejeren

skal inden den 1. oktober 1992 give lejeren specificerede oplysninger om

størrelsen af lejenedsættelsen og skal samtidig give kommunen meddelelse om

størrelsen af lejen pr. 1. januar 1993 for de enkelte lejere i ejendommen.

Udlejerens første opkrævning af antennebidrag kan tidligst gennemføres med

virkning fra 1. januar 1993. § 46 f, stk. 3-6, og § 46 g,

stk. 2, i lov om leje, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1,

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

§ 46

d, stk. 2, i lov om leje, som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 1, har virkning for egne fællesantenneanlæg og programforsyning

udefra, som etableres efter 1. januar 1993. For anlæg og programforsyning,

som

er etableret inden 1. januar 1993, og som er indrettet til modtagelse af

betalingsprogrammer, skal ejeren af ejendommen hurtigst muligt, dog inden 1.

januar 1998, skabe mulighed for individuelt programudbud i ejendommen,

såfremt

lejeren ønsker det. Ved betalingsprogrammer forstås alle programmer, hvis

modtagelse og udsendelse i anlægget er betinget af udlejers betaling herfor

til

programleverandøren.

Stk. 6.

Etablering

af fællesantenneanælg, jf. stk. 1-3 og stk. 5, der etableres i

forbindelse med opførelse af byggeri, hvortil der ydes offentlig støtte efter

lov om boligbyggeri eller lov om boliger for ældre og personer med handicap,

regnes fra tilsagnstidspunktet.

——————

Lov nr. 1070 af 22. december 1993 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§§ 4 a, 51 og 59 b. Lovændringen angår almennyttige boligselskaber,

tomme

private beboelseslejemål, omdannelse af erhverv til beboelse og

konsulentbistand.)

§ 4

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2.

§ 2,

nr. 1, finder dog først ved genudlejning anvendelse på lejemål, hvorom

der

før den 1. januar 1994 er indgået lejeaftale.

——————

Lov nr. 419 af 1. juni 1994 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§§ 5, 9, 20, 22, 23, 29, 34, 36, 38-40, 42, 43, 46, 46 b, 47, 48, 50,

59,

59 a, 59 b, 61, 62 a, 62 b, 63, 63 a, 63 c, 63 d, 63 f, 64, 65, 66, 66 a, 69,

73, 75, 77 a, 82, 93, 97-100, og 113 a. Lovændringen angår lov om ændring af

lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om

individuel boligstøtte.)

§ 4

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 1994.

Stk. 2.

Bestemmelserne

i § 1, nr. 12, 37 og 42, § 2, nr. 1, 7, 10-14, 19, 30, 32

og 33, 36, 38-40, 42-47, 49 og 50, 61 og 62, 68, 70, 72 og 75, træder i kraft

den 1. januar 1995.

Stk. 3.

§ 3

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 3,

nr. 1,

har virkning for krav efter § 47, stk. 6, i lov om individuel

boligstøtte, der rejses efter bestemmelsens ikrafttræden.

Stk. 4.

For

ejendomme, hvor leverancen af varme og varmt vand sker fra et kollektivt

varmeforsyningsanlæg, og hvor kun brændselsudgiften medtages på

varmeregnskabet, gælder § 1, nr. 12, først fra næste

varmeregnskabsårs

begyndelse. Udlejeren skal samtidig foretage en forholdsmæssig nedsættelse af

lejen for hver enkelt lejer svarende til de hidtil over lejen betalte

varmeudgifter. Udlejer skal senest 6 uger før varmeregnskabsårets begyndelse

give lejeren specificeret oplysning om størrelsen af lejenedsættelsen og skal

samtidig give kommunen meddelelse om størrelsen af lejenedsættelsen.

Stk. 5.

For

ejendomme, hvor leverancen af varme og varmt vand sker fra et kollektivt

varmeforsyningsanlæg, og hvor varmeregnskabsåret ikke følger

varmeforsyningsanlæggets, skal udlejeren med 6 ugers varsel til førstkommende

begyndelsestidspunkt for forsyningsanlæggets regnskabsperiode omlægge

regnskabsåret i overensstemmelse med reglen i § 39, stk. 3, i lov

om

leje.

Stk. 6.

Såfremt den

ændrede fordelingsmetode i § 11 i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 12, medfører,

at den procentandel af driftsudgifterne, som påhviler de husrum, der er

omfattet af reglerne i kapitel II i ovennævnte lov, bliver større end disse

husrums procentandel ved udgangen af 1994, forhøjes de pågældende husrums

procentandel gradvis, således at deres procentandel ved udgangen af 1994

hvert

år den 1. januar forhøjes med 1 procentpoint af forskellen mellem

procentandelen

den 1. januar 1995 og procentandelen ved udgangen af 1994. Procentandelen kan

kun forhøjes, indtil den svarer til den aktuelle procentandel. Den del af

ejendommens henlæggelsesbeløb, som efter denne lovs § 2, nr. 27 og

31, lægges til afsætningsbeløbene efter §§ 18 og 18 b i lov om

midlertidig

regulering af boligforholdene for de husrum, der er omfattet af kapitel II i

denne lov, kan ligeledes maksimalt forhøjes med 1 procentpoint af den i 1.

pkt.

nævnte forskel om året. Uanset bestemmelserne i 1. og 3. pkt. kan lejen dog

højst forhøjes med 5 kr. pr. m² om året som følge af den ændrede

fordelingsmetode og overførslen af 2/3 af henlæggelsesbeløbet til

vedligeholdelseskontiene efter §§ 18 og 18 b i lov om midlertidig

regulering af boligforholdene. § 13 a i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene finder tilsvarende anvendelse ved varsling af lejeforhøjelse,

der udelukkende skyldes ændret fordeling efter 1. pkt.

Stk. 7.

For de

ejendomme, hvor der har været afsat beløb til en konto i Grundejernes

Investeringsfond efter § 18 a i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene, overføres saldoen pr. 1. januar 1995 til en konto efter

§ 18 b i ovennævnte lov, jf. dog stk. 8.

Stk. 8.

For

ejendomme, der pr. 1. januar 1995 ikke længere er omfattet af reglerne i

kapitel II-IV i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf.

§ 2,

nr. 1, udbetales det på kontoen efter § 18 a i denne lov

indestående

beløb.

Stk. 9.

For

ejendomme, der pr. 1. januar 1995 ikke længere er omfattet af reglerne i

kapitel II-IV i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf.

§ 2,

nr. 1, udbetales det på kontoen efter § 18 b i denne lov

indestående

beløb efter reglerne i § 22 b i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene.

Stk. 10.

For

ejendomme, der pr. 1. januar 1995 ikke længere er omfattet af reglerne i

kapitel II-IV i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf.

§ 2,

nr. 1, kan krav om lejeforhøjelse tidligst få virkning 2 år efter

lejerforholdets begyndelse eller 2 år efter, at der sidst er trådt en

lejeforhøjelse i kraft efter kapitel II i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene.

Stk. 11.

For

lejeforhold i ejendomme, som den 1. januar 1995 omfattede 6 eller færre

beboelseslejligheder, indgået inden denne dato, hvor lejen er fastsat efter

§ 5 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, kan lejeren ikke

kræve lejen nedsat.

Stk. 12.

For

lejemål, hvor lejen nedsættes efter stk. 4, 2. pkt., og hvor lejeren ved

udgangen af den måned, der ligger umiddelbart forud for lejenedsættelsen,

modtog boligsikring eller boligydelse efter lov om individuel boligstøtte

uden

tillæg efter den pågældende lovs § 10, stk. 5, forhøjes lejen ved

boligstøtteberegningen efter stk. 13. Forhøjelsen sker fra tidspunktet

for

lejenedsættelsens gennemførelse.

Stk. 13.

Lejen

efter § 10, stk. 1-4, i lov om individuel boligstøtte forhøjes i de

i

stk. 12 angivne tilfælde, uanset bestemmelsen i § 10, stk. 5,

i

lov om individuel boligstøtte, med det beløb, hvormed lejen nedsættes efter

stk. 4, 2. pkt.

Stk. 14.

§ 83

i lov om individuel boligstøtte gælder ikke ændringer, der følger af

stk. 12 og 13.

——————

Lov nr. 204 af 29. marts 1995 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§§ 85 a-e. Lovændringen angår forbedring af lejeres retsstilling ved

ekspropriation.)

§ 3

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 1995.

Stk. 2.

§ 1

finder anvendelse på opsigelser, der sker efter den 30. juni 1995.

——————

Lov nr. 360 af 14. juni 1995 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§§ 59 og 71. Lovændringen angår regulering af

vedligeholdelseshensættelser

m.v.)

Information til nedenstående § 3: Bekendtgørelsen

i Lovtidende fandt sted

den 15. juni

1995.

§ 3

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2.

For

lejemål, hvor lejeren betaler de i boligreguleringslovens § 18 b,

stk. 1, 2. pkt., nævnte 4 kr. pr. m² bruttoetageareal, og hvor lejerens

pligt til udvendig vedligeholdelse i henhold til aftale omfatter

installationer

og bygningsdele som nævnt i § 20 i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse

nr. 823 af 12. oktober 1993, bortset fra låse og nøgler, kan der ved

betaling af leje, der forfalder efter lovens ikrafttræden, alene opkræves det

i

§ 2, nr. 4, nævnte beløb på 1,50 kr. pr. m² bruttoetageareal.

——————

Lov nr. 371 af 14. juni 1995 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§§ 30 og 31. Lovændringen angår lov om butikstid m.v.)

§ 6

Loven træder i kraft 1. juli 1995.

Stk. 3.

§ 9

gælder alene for lejeaftaler, som indgås efter denne lovs ikrafttræden.

——————

Lov nr. 1065 af 20. december 1995 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§§ 75, 76, 83, 85, og 93. Lovændringen angår plejeboliger m.v.)

§ 5

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 3.

§ 3

finder anvendelse, uanset om lejeforholdet er indgået før lovens

ikrafttræden.

——————

Lov nr. 1066 af 20. december 1995 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§ 120. Lovændringen angår supplerende reguleringsbestemmelser.)

Information til nedenstående § 3: Bekendtgørelsen

i Lovtidende fandt sted

den 21. december

1995.

§ 3

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

For den del

af det samlede afsætningsbeløb, som vedrører januar 1996, skal udlejer kun

afsætte de beløb efter bestemmelserne i § 63 a, stk. 1, i lov om

leje

og § 18, stk. 1, og § 18 b, stk. 1, i lov om midlertidig

regulering af boligforholdene, som fremkommer ved en regulering med 1,8 pct.

i

forhold til beløbene i 1995-niveau, selv om beløbene ikke udgør 1/12 af de

samlede hensættelsesbeløb for 1996, som de opgøres efter loven.

——————

Lov nr. 230 af 2. april 1997 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§§ 6, 22, 36, 45, 46 b, 46 c, 46 d, 46 q, 62 a, 63 a, 66 a, 93, og 120.

Lovændringen angår kompensation til lejerne som følge af for høj regulering i

1996 m.v.)

Information til nedenstående § 3: Bekendtgørelsen

i Lovtidende fandt sted

den 3. april 1997

§ 3

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 120

i lov om leje og § 69 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, og § 2, nr. 13,

har dog virkning fra den 1. januar 1997.

——————

Lov nr. 397 af 26. juni 1998 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§ 2. Lovændringen angår ændring af lejelovens anvendelsesområde og

forskellige revisionsbestemmelser.)

§ 5

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 1998.

Stk. 2.

Uanset

bestemmelsen i § 1, nr. 1, bevarer reglerne i kapitel XII A i lov

om

leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 10. marts 1998, dog sin

gyldighed,

for så vidt angår en lejers tilsidesættelse af god skik og orden, der har

fundet sted før den 1. juli 1998.

——————

Lov nr. 934 af 20. december 1999 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§ 2. Lovændringen angår erhvervslejelov.)

§ 86

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2000 og har virkning for lejeaftaler, der indgås

den 1. januar og senere.

——————

Lov nr. 1260 af 20. december 2000 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§ 30. Lovændringen angår lov om butikstid.)

§ 12

Loven træder i kraft den 1. juli 2001, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

§§ 3

og 8-10, § 11, stk. 1, 3 og 4, § 13, stk. 1 og 2,

§ 15, stk. 2, 2. pkt., og § 20 træder dog i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende. § 13, stk. 3, træder i kraft den 1.

juli 2006.

——————

Lov nr. 402 af 6. juni 2002 indeholder

nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 1,

4,

33, 34, 47 a, 48-49, 70, 73, 75-76, 83 og § 93. Lovændringen angår

overførelse af tidssvarende plejehjem og beskyttede boliger til

boliglovgivningen.)

§ 7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal senest den 31. december 2004 træffe beslutning om,

at

tidssvarende plejehjem og beskyttede boliger i kommunen omdannes til

ustøttede

almene plejeboliger, jf. § 143 a i lov om almene boliger samt støttede

private andelsboliger m.v. som affattet ved denne lovs § 6, nr. 2,

eller ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om

leje som

affattet ved denne lovs § 2, nr. 2. Kommunalbestyrelsen kan dog i

særlige tilfælde træffe beslutning som nævnt i 1. pkt. efter udløbet af

fristen.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal samtidig med beslutningen efter stk. 2

indberette

beslutningen til Økonomi- og Erhvervsministeriet.

——————

Lov nr. 1090 af 17. december 2002 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§§ 47, 53 og 106.)

§ 5

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2.

Stk. 3.

Nyindretning af boliger i uudnyttede tagetager, jf. § 9, i ejendomme,

som

fortsat er omfattet af overgangsordningen i henhold til § 4,

stk. 6,

i lov nr. 419 af 1. juni 1994, påvirker ikke udgangspunktet for

overgangsforløbet for den enkelte ejendom efter ovennævnte overgangsordning.

——————

Lov nr. 399 af 28. maj 2003 indeholder

nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 4.

Lovændringen angår brug af digitale dokumenter ved krav om skriftlighed i

lejelovgivningen.)

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

——————

Lov nr. 1219 af 27. december 2003 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§§

29,

46

c-d,

62 a, 71 og 106.

Lovændringen angår

betaling for adgang til elektroniske kommunikationstjenester.)

§ 6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2.

Lejere, som

på tidspunktet for lovens ikrafttræden er forpligtet til at betale bidrag til

ejendommens forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester,

vil

fortsat være forpligtet til at betale dette bidrag.

Stk. 3.

I

lejeforhold, hvor betalingen for lejerens adgang til elektroniske

kommunikationstjenester er indeholdt i lejen, skal lejen nedsættes med det

beløb, som efter § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, overføres til

betaling efter reglerne i henholdsvis kapitel VII A i lov om leje og kapitel

11

i lov om leje af almene boliger om lejerens betaling til fællesantenne og

adgang til elektroniske kommunikationstjenester m.v.

——————

Lov nr. 470 af 9. juni 2004 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 4,

27, 79 a-c, 83, 85, 93 og 106. Lovændringen angår behandling af

husordenssager

ved huslejenævn og beboerklagenævn, begrænsning af adgangen til at opkræve

større huslejestigninger og til opsigelse ved ombygning.)

Information til nedenstående § 4: Bekendtgørelsen

i Lovtidende fandt sted

den 10. juni 2004

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 83,

stk. 1, litra b, i lov om leje som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 5, og § 7, stk. 4, i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, har

virkning

fra den 13. november 2003. Varsling om opsigelse i henhold til lejelovens

§ 83,

stk. 1, litra b, som modtages efter den 13. november 2003, bortfalder

med

lovens vedtagelse, medmindre varslingen er omfattet af § 83,

stk. 1,

litra b, som affattet ved § 1, nr. 5.

Stk. 3.

§ 4,

stk. 5, 2. pkt., i lov om midlertidig regulering af boligforholdene som

affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, har virkning fra den 4.

december

2003, medmindre forbedringen forinden er varslet efter § 55 i lov om

leje.

——————

Lov nr. 488 af 9. juni 2004 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§§ 53 og 100-101. Lovændringen angår etablering af tagboliger og

omdannelse af ledige erhvervslokaler til boliger.)

§ 7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2004.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 5 og 10, § 5, nr. 1, og § 6, nr. 1, har virkning

for bygninger, der efter den 1. juli 2004 får byggetilladelse til indretning

af

beboelseslejligheder i bygningens uudnyttede tagetage, i en eller flere nye

etager eller i tidligere erhvervslokaler.

Stk. 3.

Indretning

af boliger i nypåbyggede etager, jf. §§ 5 og 6, i ejendomme, som fortsat

er omfattet af overgangsordningen i henhold til § 4, stk. 6, i lov

nr. 419 af 1. juni 1994 om ændring af lov om leje, lov om midlertidig

regulering af boligforholdene og lov om individuel boligstøtte, medfører

ingen

ændringer i udgangspunktet for overgangsforløbet for den enkelte ejendom

efter

ovennævnte overgangsordning.

——————

Lov nr. 371 af 24. maj 2005 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§§ 6, 113 a og 113 b. Lovændringen angår skærpelse af reglerne om

frakendelse af retten til at administrere udlejningsejendomme m.v.)

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juni 2005.

Stk. 2.

Rettighedsfrakendelse efter den foreslåede § 113 a, stk. 3,

nr. 4, kan kun ske, hvis alle tre huslejenævnsafgørelser inden for en

2-årig periode, der udløser frakendelsen, er truffet efter lovens

ikrafttræden.

Stk. 3.

Rettighedsfrakendelse efter den foreslåede § 113 a, stk. 3,

nr. 5, kan kun ske, hvis de tre gange, der er foretaget arbejder af

Grundejernes Investeringsfond inden for en 10-årig periode, og som udløser

frakendelsen, er påbegyndt efter lovens ikrafttræden.

——————

Lov nr. 430 af 6. juni 2005 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§ 63 d. Lovændringen angår konsekvensrettelser som følge af lov om

opkrævning og inddrivelse af visse fordringer - samlingen af inddrivelsen i

Skatteministeriet.)

Information til nedenstående § 70: Bekendtgørelsen

i Lovtidende fandt sted

den 7. juni 2005

§ 70

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Loven har

virkning fra den 1. november 2005, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Afgørelser

om inddrivelse, der inden den 1. oktober 2005 er påklaget til de hidtidige

administrative klageinstanser, overgår til behandling i Landsskatteretten den

1. januar 2006, hvis de hidtidige klageinstanser ikke har færdigbehandlet

klagen inden denne dato.

——————

Lov nr. 431 af 6. juni 2005 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§ 63 d. Lovændringen angår forenkling, harmonisering og objektivering af

reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for

anvendelse af digitale lønsedler.)

§ 85

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. november 2005, jf. dog stk. 2.

——————

Lov nr. 575 af 24. juni 2005 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§ 2. Lovændringen angår konsekvensrettelser på boligområdet som følge af

kommunalreformen.)

§ 7

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2.

——————

Lov nr. 585 af 24. juni 2005 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§§ 36 og 46 a. Lovændringen angår lov om fremme af energibesparelser i

bygninger.)

Information til nedenstående § 33. De i denne

lovbekendtgørelse indarbejdede ændringers ikrafttræden er fastsat til

den 1. januar 2006,

jf. § 1,

stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1209 af 13. december 2005.

§ 33

Stk. 1.

Tidspunktet for lovens

ikrafttræden fastsættes af transport- og energiministeren. Ministeren kan

herunder fastsætte, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

——————

Lov nr. 606 af 24. juni 2005 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§ 30. Lovændringen angår lov om detailsalg fra butikker m.v.)

Information til nedenstående § 8: De ændringer,

der følger af § 15, nr. 1, er ikke indarbejdet i denne

lovbekendtgørelse.

§ 8

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2005, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 14,

nr. 1 og 3, og § 15, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 2010.

——————

Lov nr. 453

af 22. maj 2006 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 30. Lovændringen angår

oprettelse af et disciplinærnævn for ejendomsmæglere, skærpelse af

oplysningspligt m.v.)

Information til nedenstående § 6: Bekendtgørelsen

i Lovtidende fandt sted

den 24. maj 2006.

§ 6

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. oktober 2006. Dog træder § 1, nr. 8 og 15, i

kraft den 1. juli 2006.

Stk. 2.

Stk. 3.

§§ 2-4

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

——————

Lov nr. 538 af 8. juni 2006 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§§ 107, 110 og 112. Lovændringen angår politi- og domstolsreform.)

§ 105

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2-22 og § 106.

Stk. 2-22 ...

——————

Lov nr. 1569 af 20. december 2006 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§ 46 c. Lovændringen angår gennemførelse af medieaftale 2007-2010 m.v.)

§ 3

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2-3....

——————

Lov nr. 1584 af 20. december 2006 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse. (Lovændringen vedrører

§ 2.

Lovændringen angår tekniske rettelser på det sociale område og boligområdet

som

følge af kommunalreformen m.v.)

§ 13

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

——————

Lov nr. 90 af 31. januar 2007 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 76.

Loven angår oprettelse af friplejeboliger)

§ 100

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. februar 2007.

Stk. 2....

Socialministeriet, den 27. februar

2007

P.M.V.

Thomas Børner

/Aksel Meyer

Officielle noter

1)

Ved lov nr. 230 af 2. april 1997 (§ 1, nr. 5) er der

fejlagtigt

anført »beløbet efter 1. pkt.« i stedet for »beløbet efter 2. pkt.«.

2)

Ved lov nr. 230 af 2. april 1997 (§ 1, nr. 9) er der

fejlagtigt

anført »beløbet efter 1. pkt.« i stedet for »beløbene efter 1.-3. pkt.«

3)

Ved § 1, nr. 26, i lov nr. 406 af 31. maj 2000 er det

fejlagtigt

anført, at stk. 3 bliver stk. 5 i stedet for, at stk. 3 og 4

bliver stk. 5 og 6.

4)

Ved lov nr. 230 af 2. april 1997 (§ 1, nr. 12) er der

fejlagtigt

anført »beløbet efter 1. pkt.« i stedet for »beløbet efter 4. pkt.« Desuden

skulle 5. pkt. rettelig have været indsat som 6. pkt.

Lignende dokumenter