Spring til indhold

Retsinformation

Afståelse i ekspropriationssituation

AFG nr 9609 af 20/03/2007AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet18. juli 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Afståelse i ekspropriationssituation

Spørgsmål

Kan salgssum

opnået ved inddragelse af retten til at opstemme og indvinde åvand til

dambrug

fra vandløbsmyndigheden anses for omfattet af skattefritagelse i henhold til

ejendomsavancebeskatningslovens § 11, 2. pkt.?

Svar

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger ejer en

landbrugsejendom med ca.

44.300 m2

jord, hvorpå

der ligger et dambrug. Der er tidligere meddelt tilladelse til, at vand fra

åen

L kan opstemmes med henblik på, at dambruget kan forsynes med den nødvendige

vandmængde. Åen er en del af å-systemet A.

Dambrugenes

tilladelse til at indvinde vand fra vandløb bortfaldt den 1. april 2005, og

dambrugsejerne skulle derfor ansøge amterne om nye tilladelser. Det blev i

den

forbindelse vurderet, hvilke krav der skulle sættes til den fremtidige drift

ved indtagning af vand.

I 2004 vedtog

Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen en national forvaltningsplan for

laks, bl.a. på baggrund af de krav til levevilkårene for de oprindelige,

danske

laksestammer, der fremgår af EFs direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper

samt vilde dyr og planter - habitatdirektivet. Formålet med den nationale

Læs alt

forvaltningsplan er at redde den sidste, oprindelige danske laksebestand,

bl.a.

i å-system A.

Det fremgår af

forvaltningsplanen .."at redde den danske laks er først og fremmest en

national pligt, som påhviler os alle. Vi må indføre de restriktioner, der er

nødvendige for at hjælpe laksen, og vi må genoprette dens levesteder, så vi

kan

få robuste bestande af laks i de vandløb, hvor de naturligt hører hjemme. Men

også internationalt har Danmark forpligtet sig gennem konventioner og

medlemskabet

af EU til at sikre særlige områder - habitatområder - hvor laksen ikke kun

skal

beskyttes, men hvor vi er forpligtet til at sikre bæredygtige, naturlige

bestande".

Det er anført i

den nationale forvaltningsplan for laks, at .."Dambrugene har påvirket

laksevandløbene i Vestjylland meget. Hovedsageligt fordi de har brugt

eksisterende eller etableret nye opstemninger og spærret de

vandløbsstrækninger,

hvor laksen havde sin gyde- og opvækstområder. Ofte kan stemmeværker ikke

passeres af laksen på gydevandring, fordi fisketrapper og omløbsstryg ikke

fungerer eller helt mangler. Endvidere kan laksen ende blindt i dambrugenes

udløb, fordi afgitringen af udløbene er utilstrækkelig".. Det fremgår

endvidere, at .. "hvor der er flere dambrug på række kan tabet af

gydefisk

på vej og/eller smolt på vej ned blive så stort, at det udelukker muligheden

for en bæredygtig bestand af laks"..

I forbindelse

med den nationale forvaltningsplan for laks besluttede Miljøministeriet, at

der

skulle udarbejdes en række forskellige handlingsplaner og indsatsområder, der

vil kunne forbedre laksens levevilkår. I henhold til forvaltningsplanen skal

der udarbejdes konkrete projektforslag, der vil sikre tilstrækkeligt med

gyde-

og opvækstområder i å-system A og å-system B. Det fremgår af bekendtgørelse

nr.

477 af den 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale

naturbeskyttelsesområder (EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og

Ramsarområder), at å-system A er udpeget til habitatsområde.

Det er

Amtsrådet, Udvalget for teknik og miljø - Vandløbsmyndigheden - der er

ansvarlig for amtsrådsvandløb. Vandløbsmyndigheden har arbejdet målrettet på

at

forbedre laksens levevilkår i å-stystem A og å-system B. Vandløbsmyndigheden

har i en række tilfælde vurderet, at det var nødvendigt at opkøbe dambrugenes

kendelsesmæssige stemme- og vandindvindingsretter og dermed nedlægge dambrug,

selvom dette er en indskrænkning i dambrugenes ejendomsret og det har

karakter

af ekspropriation.

Det er

Vandløbsmyndigheden og Miljøministeriets opfattelse, at såfremt der kan opnås

en frivillig aftale med de berørte parter, vil der kunne godtgøres en vis

form

for støtte til nedlæggelse af stemmeværkerne. Tilskuddene kan anvendes enten

til diverse dambrugsomlægninger, kanalreguleringer, foderflytninger og

pumpeløsninger, eller til lukningen af en eller flere dambrugsenheder i

åerne.

Det fremgår, at støttebeløbene betragtes som engangserstatninger.

Ved brev af den

2. november 2006 har Vandløbsmyndigheden fået tilsagn fra Miljøministeriet om

tilskud til økonomisk medfinansiering til nedlæggelsen af 5 stemmeværker ved

dambrug, herunder spørgers dambrug.

Vandløbsmyndigheden

har på møde den 23. januar 2006 behandlet tilskudsmuligheder for nedlæggelse

af

dambrugsopstemninger. I brev af den 27. januar 2006 til de implicerede

dambrugsejere fremsendtes forslag til beregning af erstatningssummer for

nedlæggelse af de pågældende stemmeværker. Det fremgår af skrivelsen, at

indgås

der ikke frivillig aftale om vandindvindingsmetode og opstemningsrettigheder

vil det kunne forventes, at Vandløbsmyndigheden vil meddele dambrugsejerne,

at

vandindtag fremover skal ske uden opstemning i åen. Vandløbsmyndigheden vil

herefter køre en vandløbssag med henblik på at fjerne stemmeværkerne.

Spørger har den

20. juni 2006 indgået en frivillig aftale med Amtet om opkøb og inddragelse

af

dambrugets opstemnings- og vandindvindingsrettigheder i amtsvandløbet i åen

L.

Aftalen er betinget af, at formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne

for

at ekspropriere, og at den frivillige overdragelse sker i stedet for en

aktuel

og planlagt ekspropriation, jf. aftalens punkt 2.4.

Retten til at

opstemme og indvinde vand fra åen overdrages senest den 1. februar 2007,

ligesom

ejeren forpligter sig til at ophøre med driften af det eksisterende

stemmeværk

og af dambrug i åen senest den 1. februar 2007.

Det fremgår af

aftalens punkt 5.1, at det er en betingelse, at der foreligger bindende svar

fra SKAT, som bekræfter, at købesummen betragtes som

ekspropriationserstatning.

Som nævnt har

Vandløbsmyndigheden i overensstemmelse med Miljøministeriet, Skov- og

Naturstyrelsen

besluttet, at administrationen først af frivillighedens vej forsøger at indgå

nedlæggelsesaftaler med dambrugene på ekspropriationslignende vilkår.

I to sager om

nedlæggelse af stemmeværk i å-systemet A var de berørte dambrugsejere ikke

indstillet på at indgå en frivillig nedlæggelsesaftale med

Vandløbsmyndigheden.

Derfor er det på udvalgsmøde den 9. oktober 2006 i Teknik- og Miljøudvalg,

besluttet at bemyndige administrationen til at køre en nedlæggelsessag efter

vandløbsloven. Dette vil formentlig resultere i en klagesag fra

dambrugsejerne

som i sidste ende vil ende med en taksationsafgørelse, der vil bestemme

erstatningsbeløbet

til de berørte dambrugsejere for tabet af deres kendelsesmæssige stemmeret.

Direktøren og

projektchefen i Amtet, Teknik og Miljø (Vandløbsmyndigheden) har ved

skrivelse

af den 5. december 2006 over for SKAT tilkendegivet, at hvis spørger ikke

havde

indgået en frivillig aftale om nedlæggelse af stemmeværk, ville Amtsrådet

ligeledes have igangsat en egentlig ekspropriationsforretning for spørgers

dambrug.

SKATs indstilling og begrundelse

Efter

vandløbsloven, jf. bekendtgørelse af lov om vandløb, lovbekendtgørelse nr.

882

af 18. august 2004, tilstræbes det at sikre, at vandløb kan benyttes til

afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand eller drænvand. Det

følger

af vandløbsloven § 7, at amtsrådet er vandløbsmyndighed for amtsvandløb og

for

offentlige pumpelag, og at kommunalbestyrelsen er vandløbsmyndighed for

kommunevandløb.

Vandløbsmyndighederne

kan meddele påbud om, at anlæg (opstemningsanlæg eller andre anlæg, der kan

hindre vandets frie løb eller i øvrigt kan være til skade for vandløbet) skal

ændres eller nedlægges, såfremt anlægget er til væsentlig skade for

vandløbskvaliteten. Dette følger af vandløbslovens § 50. Enhver der lider tab

ved foranstaltninger efter § 50, har ret til erstatning.

Det følger af

vandløbslovens § 48, at vandløbsmyndigheden skal godkende, at

opstemningsanlæg

eller andre anlæg, der kan hindre vandets frie løb eller i øvrig kan være til

skade for vandløb, ikke må anlægges eller ændres herunder, driftsmæssigt.

Endvidere kan

vandløbsmyndigheden meddele påbud om, at anlæg, jf. § 48, skal ændres eller

nedlægges,

såfremt anlægget er til væsentlig skade for vandløbskvaliteten. Dette fremgår

af vandløbslovens § 50. Det fremgår af lovens § 52, at miljøministeriet kan

fastsætte nærmere regler for vandløbsmyndighedens behandling af sager efter

lovens kapitel 10 om bl.a. om opstemningsanlæg mv.

Endelig fremgår

det af vandløbsloven, jf. § 71, at Vandløbsmyndigheden kan iværksætte

ekspropriation

til gennemførelse af foranstaltninger efter loven.

Vandløbsmyndigheden

har hjemmel i bekendtgørelse om lov om vandforsyning, jf.

lovbekendtgørelse

nr. 130 af 26. februar 1999 (vandforsyningsloven) til at bestemme dambrugs

fremtidige vandindvendingsmængde og indvindingsform.

Det fremgår af

vandforsyningslovens § 32, stk. 3, at et amtsråd helt eller delvis kan

tilbagekalde

indvindingstilladelser, når væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det

nødvendigt at indvindingstilladelser i et området ikke udnyttes eller kun

udnyttes i begrænset omfang. Jf. lovens § 2, lægges der vægt på

vandforekomsternes omfang, på befolkningens og erhvervslivets behov for en

tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning, på

miljøbeskyttelse

og naturbeskyttelses, herunder bevarelse af omgivelsernes kvalitet, og på

anvendelse af råstofforekomster.

Det følger af

vandforsyningslovens § 20, at amtsrådet meddeler tilladelse til

vandindvinding.

Jf. § 22 meddeles der tilladelser til vandindvinding for et bestemt tidsrum.

Når en vandindvindingstilladelse bortfalder som følge af en tidsbegrænsning,

skal en ny tilladelse meddeles i det omfang, der fortsat er behov herfor, med

mindre samfundsmæssige hensyn hindrer en sådan tilladelse. Dette følger af

lovens § 22, stk. 2.

Fortjeneste ved

afståelse af fast ejendom, der ikke er erhvervet som led i den

skattepligtiges

næring ved handel med fast ejendom, medregnes som udgangspunkt ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst efter reglerne i

ejendomsavancebeskatningsloven.

Dette gælder dog

ikke for fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i

anledning

af ekspropriation af fast ejendom. En sådan fortjeneste er skattefri efter §

11, 1. pkt., i ejendomsavancebeskatningsloven (EBL). Reglen om

skattefritagelse

gælder efter lovens § 11, 2. pkt., også for fortjeneste ved salg til en

erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at

ekspropriere ejendommen.

Det er ved en

højesteretsdom fastslået, at det efter sammenhængen med EBL § 11, 1. pkt., må

være en betingelse for anvendelse af EBL § 11, 2. pkt., at det på

aftaletidspunktet må påregnes, at dispositionen vil blive gennemtvunget ved

ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke bliver indgået, jf.

Ligningsvejledningen 2007-1, afsnit

E.J.2.8

og

SKM2006.438.SKAT

.

Følgende

betingelser skal være opfyldt på aftaletidspunktet, for at overdragelsen af

en

fast ejendom kan anses for sket i en ekspropriationssituation:

a.

Der

skal

på aftaletidspunktet

være

ekspropriationshjemmel i

lovgivningen til det pågældende formål.

b.

På aftaletidspunktet må det kunne påregnes, at ekspropriation

vil ske

i mangel af frivillig aftale, dvs. at den eksproprierende myndighed skal

udvise

vilje til at ekspropriere. Der skal foreligge ekspropriationsrealitet.

Dels på baggrund

af den nationale forvaltningsplan, hvoraf der fremgår at der skal udarbejdes

konkrete

projektforslag til sikring af tilstrækkeligt med gyde- og opvækstområder i

å-system A og å-system B, og dels på baggrund af dambrugenes ansøgninger om

tilladelse til vandindvinding, har Vandløbsmyndigheden som ansvarlig for

amtsrådsvandløb arbejdet målrettet på at forbedre vilkårene i å-system A. I

en

række tilfælde har Vandløbsmyndigheden vurderet, at det var nødvendigt at

opkøbe dambrugenes kendelsesmæssige stemme- og vandindvindingsretter og

dermed

nedlægge dambrug - selvom dette er en indskrænkning i dambrugenes ejendomsret

og selvom det har karakter af ekspropriation. Vandløbsmyndigheden kan med

hjemmel

i vandløbslovens §§ 48, 50 og 71 samt vandforsyningslovens § 22, stk. 2,

foretage sådanne foranstaltninger.

Det fremgår af

brev af den 27. januar 2006, at indgås der ikke frivillige aftaler om

vandindvindingsmetode

og opstemningsrettigheder, vil det kunne forventes, at vandløbsmyndigheden

meddeler,

at vandindvinding fremover skal ske uden opstemning i åen.

Vandløbsmyndigheden

vil efterfølgende køre en vandløbssag med henblik på fjernelse af

stemmeværkerne.

Vandløbsmyndigheden

(Amtsrådet) har på møde den 9. oktober 2006 besluttet at foretage

nedlæggelsessager

efter vandløbsloven i de to tilfælde, hvor dambrugsejerne ikke har været

indstillet på at indgå frivillig aftale. Dette indikerer, at

vandløbsmyndigheden har vilje til at foretage ekspropriation i de tilfælde,

hvor der ikke indgås en frivillig aftale.

Endvidere har

direktøren og projektchefen for vandløbsmyndigheden tilkendegivet over for

SKAT, at var der ikke indgået frivillig aftale med spørger, ville

vandløbsmyndigheden tilsvarende have anlagt en vandløbssag.

Under henvisning

til ovenstående samt til, at det er en nødvendig forudsætning for at dette

sammenhængende

projekt overhovedet kan gennemføres, at der sker de omhandlede afståelser af

rettigheder, anser SKAT betingelserne om ekspropriationshjemmel og

ekspropriationsrealitet for at være opfyldte.

SKAT indstiller

herefter, at spørgsmålet om salgssummen fra inddragelse af retten til at

opstemme

og indvinde åvand til dambrug er omfattet af EBL § 11, 2. pkt., besvares med

et

ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet

tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er

bindende i 5 år fra afgørelsens dato.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter