Bekendtgørelse af lov om vandforsyning m.v.
Gældende udgave: LBK nr 1149 af 28/10/2024
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 1.116 afgørelser
Klagenævn (Nævnenes Hus) 1.068, Retsinformation 23, Domsdatabasen 13, Landsskatteretten 9, Vejdirektoratet 3
- § 20 569
- § 21 397
- § 81 342
- § 75 331
- § 22 219
- § 2 198
- § 1 185
- § 62 118
- § 80 98
- § 18 92
- § 29 88
- § 14 82
- § 36 76
- § 11 a 71
- § 86 68
De nyeste afgørelser
- Stadfæstelse af påbud om ingen erhvervsmæssig anvendelse af pesticider indenfor boringsnære beskyttelsesområder samt nærområder hertil i Holbæk Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. november 2026
- STADFÆSTELSE af påbud om ingen erhvervsmæssig anvendelse af pesticider indenfor boringsnære beskyttelsesområder samt nærområder hertil i Holbæk Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. november 2026
- Ikke medhold i klage over påbud om ingen erhvervsmæssig anvendelse af pesticider inden for boringsnært beskyttelsesområde i Frederikssund Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 3. november 2026
- Ikke medhold i klage over påbud om ingen erhvervsmæssig anvendelse, håndtering, transport og opbevaring af pesticider og sprøjtemateriel inden for boringsnært beskyttelsesområde og på arealer i tilknytning hertil i Frederikssund Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 3. november 2026
- Stadfæstelse i genoptaget sag om påbud om udbedring af vandinstallationer i Køge Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 3. november 2026
- Stadfæstelse af forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider inden for boringsnært beskyttelsesområde i Syddjurs Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 30. oktober 2026
- Ikke medhold i klage over forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider inden for boringsnært beskyttelsesområde i Syddjurs Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 30. oktober 2026
- Ikke medhold i klage over forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider inden for boringsnært beskyttelsesområde i Syddjurs Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 30. oktober 2026
- Sag om anvendelse af vejlovens gæsteprincip og gyldigheden af afgørelse i en tvist om, hvem der skal afholde udgifterne til omlægning af fjernvarmeledninger i forbindelse med åbning af vandløb Domsdatabasen · 27. oktober 2026
- Nedlæggelse af kommunevej. En større fjernvarmeledning i vejarealet er ikke til hinder herfor. Vejdirektoratet · 23. oktober 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse
af lov om vandforsyning m.v.
1)
Herved bekendtgøres lov om vandforsyning m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999, med de ændringer, der følger
af
§ 10 i lov nr. 355 af 2. juni 1999, lov nr. 374 af 2. juni 1999, lov nr.
1273 af 20. december 2000, § 3 i lov nr. 466 af 7. juni 2001, § 34
i
lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 1 i lov nr. 1151 af 17. december 2003,
§ 56
i lov nr. 435 af 9. juni 2004, § 3 i lov nr. 1373 af 20. december 2004,
§ 21
i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 6 i lov nr. 545 af 24. juni 2005,
§ 2
i lov nr. 570 af 24. juni 2005, § 6 i lov nr. 571 af 9. juni 2006 og
§ 3
i lov nr. 1571 af 20. december 2006.
De ændringer, der
følger af § 1, nr. 12, i lov nr. 1151 af 17. december 2003 om ændring af
lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og
lov om planlægning (Ændringer som følge af lov om miljømål m.v. for
vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder), og som vedrører
§ 15,
stk. 1, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne
først træder i kraft den 22. december 2009, jf. lovens § 5, stk. 5.
De ændringer, der
følger af § 1, nr. 6-11 og 19, i lov nr. 1151 af 17. december 2003 om
ændring
af lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord
Læs alt
og
lov om planlægning (Ændringer som følge af lov om miljømål m.v. for
vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder), og som vedrører
§ 13,
stk. 1, § 13 a, stk. 1 og 2, § 13 d, stk. 5,
§ 14
a, stk. 1 og 2, samt § 72, stk. 4, er ligeledes ikke
indarbejdet
i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne først skal sættes i kraft af
ministeren, jf. lovens § 5, stk. 3, som ændret ved § 3 i lov
nr.
570 af 24. juni 2005, hvilket de endnu ikke er blevet.
Kapitel 1
Lovens formål m.v.
§ 1.
Loven
har til formål at sikre
1)
at udnyttelsen og den
dertil knyttede beskyttelse af vandforekomster sker efter en samlet
planlægning
og efter en samlet vurdering af de hensyn, der er nævnt i § 2,
2)
en samordning af den
eksisterende vandforsyning med henblik på en hensigtsmæssig anvendelse af
vandforekomsterne,
3)
en planmæssig
udbygning og drift af en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende
vandforsyning og
4)
kvalitetskrav til
drikkevand til beskyttelse af menneskers sundhed.
§ 2.
Ved
administrationen af loven skal der lægges vægt på vandforekomsternes omfang,
på
befolkningens og erhvervslivets behov for en tilstrækkelig og
kvalitetsmæssigt
tilfredsstillende vandforsyning, på miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse,
herunder bevarelse af omgivelsernes kvalitet, og på anvendelse af
råstofforekomster.
§ 3.
Ved
grundvand forstås i denne lov vand, som gennem brønde, boringer eller
kildevæld
indvindes eller kan indvindes fra undergrunden.
Stk. 2.
Ved
overfladevand forstås vand i vandløb, herunder søer, damme, kanaler, rørlagte
vandløb og drænledninger.
Stk. 3.
Ved almene
vandforsyningsanlæg forstås anlæg, som forsyner eller har til formål at
forsyne
mindst ti ejendomme.
Kapitel 2
Almindelige bestemmelser
§ 4.
Såfremt en sag, der efter loven henhører under en kommunalbestyrelse, berører
vandforsyningsforholdene i en anden kommune, skal der forhandles mellem
kommunalbestyrelserne. Opnås der herefter ikke enighed mellem de to
kommunalbestyrelser, afgøres sagen af miljøministeren.
§ 5.
Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig
myndighed
eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder
til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler
om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne
påklages.
Stk. 3.
Ministeren
kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden
statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver
bemyndiget
til at udøve efter stk. 1.
§ 6.
Miljøministeren kan efter forhandling med KL (Kommunernes Landsforening)
fastsætte regler om, i hvilket omfang de beføjelser, der efter kapitel 6 og 8
er henlagt til ministeren, kan udøves af kommunalbestyrelsen, når der
foreligger vandforsyningsplaner vedtaget efter § 14 a.
§ 7.
Miljøministeren kan i konkrete sager af vidtrækkende betydning bestemme, at
en
afgørelse skal træffes af ministeren i stedet for af kommunalbestyrelsen.
§ 8.
Miljøministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsernes behandling af
sager efter loven, herunder om de oplysninger, som ansøgninger skal
indeholde,
og om de vilkår, som tilladelser skal indeholde. Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om, at myndigheder, grundejere og brugere skal inddrages i
sagernes behandling.
§ 9.
Erstatningssager, som efter loven henhører under taksationsmyndighederne,
behandles af de taksationskommissioner og overtaksationskommissioner, der er
nedsat i henhold til § 57 og § 58 i lov om offentlige veje.
Stk. 2.
Sagen
indbringes for taksationskommissionen af den erstatningssøgende. Om sagens
behandling
for taksationsmyndighederne gælder § 67 a i lov om offentlige veje.
Stk. 3.
Stk. 2
finder ikke anvendelse på sager om fastsættelse af ekspropriationserstatning
efter § 40 eller af erstatning efter § 32 eller § 39.
Kapitel 3
Planlægning
§ 10.
(Ophævet)
§ 11.
(Ophævet)
§ 12.
Til at bistå sig ved udarbejdelsen af indsatsplaner, jf. § 13, opretter
kommunalbestyrelsen et koordinationsforum bestående af repræsentanter for
vandforsyningerne i kommunen, andre berørte myndigheder, jordbruget,
industrien
og eventuelle andre relevante parter i kommunen.
Stk. 2.
Såfremt en indsatsplan
udarbejdes i samarbejde med andre kommunalbestyrelser, skal
koordinationsforumet
omfatte de involverede kommunalbestyrelser.
§ 13.
For hvert af de indsatsområder, der er fastlagt i regionplanen,
2)
skal
kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan. Kommunalbestyrelsen skal følge
den
prioritering, som er fastlagt i regionplanen.
3)
Stk. 2.
Indsatsplanen skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af
arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende
vandressourcer.
Stk. 3.
Indsatsplanen skal indeholde en detaljeret opgørelse over behovet for
beskyttelse samt retningslinjer og tidsplan for myndighedernes indsats til
opnåelse af denne beskyttelse.
§ 13 a.
En kommunalbestyrelse eller ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan
vedtage
en indsatsplan for et område, hvis kommunalbestyrelsen eller ejeren af
vandforsyningsanlægget finder, at retningslinjerne eller prioriteringen i
vandressourceplanlægningen og regionplanen,
4)
er utilstrækkelige
til at sikre kommunens eller vandforsyningsanlæggets interesser, jf. dog
§ 13 b, stk. 2. Bestemmelserne i § 13, stk. 2 og 3,
finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
En
indsatsplan efter stk. 1 må ikke stride mod kommuneplanlægningen,
vandressourceplanlægningen,
5)
vandforsyningsplanen
eller indsatsplaner vedtaget efter § 13.
§ 13 b.
Den, der udarbejder en indsatsplan efter § 13 eller § 13 a, skal
inddrage alle de berørte parter i forbindelse med udarbejdelsen.
Stk. 2.
En indsatsplan udarbejdet af en
kommunalbestyrelse efter § 13 eller § 13 a kan ikke vedtages
endeligt, hvis berørte kommunalbestyrelser har modsat sig dette skriftligt
over
for kommunalbestyrelsen inden 12 uger efter, at de berørte
kommunalbestyrelser
har modtaget det færdige udkast til planen. Forslaget kan herefter først
vedtages,
når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer.
Stk. 3.
En indsigelse efter stk. 2
skal være begrundet.
Stk. 4.
Såfremt der ikke kan opnås
enighed blandt de berørte kommunalbestyrelser om den nærmere udformning af
indsatsplanen for kommunen, skal regionsrådet efter anmodning indkalde til
mægling.
Stk. 5.
Såfremt der ikke kan opnås
enighed, skal regionsrådet forelægge sagen for miljøministeren, som herefter
træffer afgørelse.
Stk. 6.
En indsatsplan udarbejdet af
ejeren af et alment vandforsyningsanlæg efter § 13 a kan ikke vedtages
endeligt før 12 uger efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget det færdige
udkast til planen. Kommunalbestyrelsen påser, at bestemmelserne i
stk. 1,
§ 13 a, stk. 2, og yderligere retningslinjer udstedt af ministeren
efter § 15 eller § 16, stk. 1, er overholdt, samt at hensynet
til beskyttelsen af vandressourcerne i øvrigt er tilgodeset. Hvis
kommunalbestyrelsen
inden udløbet af den i 1. pkt. nævnte frist gør indsigelse mod udkastet, kan
indsatsplanen ikke vedtages endeligt, før der er opnået enighed. Kan enighed
ikke opnås mellem en kommunalbestyrelse og en ejer af et alment
vandforsyningsanlæg, bortfalder indsatsplanen.
Stk. 7.
Når en indsatsplan efter
§ 13 eller § 13 a er vedtaget, skal de berørte grundejere og andre
berørte parter have skriftlig, individuel underretning herom og om indholdet
af
planen.
§ 13 c.
Kommunalbestyrelsen lægger ved afgørelse af sager de retningslinjer til
grund,
der er givet i en indsatsplan vedtaget efter § 13.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
gennemfører indsatsplaner, som den har vedtaget efter § 13 og § 13
a.
§ 13 d.
En kommunalbestyrelse eller ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan for
at
gennemføre en indsatsplan vedtaget efter § 13 eller § 13 a indgå
aftale med ejeren af eller indehaveren af andre rettigheder over en ejendom
om
dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen eller indgå
aftale om salg af hele eller dele af ejendommen til kommunen eller
vandforsyningsanlægget. Efter høring af ejeren af et alment
vandforsyningsanlæg
kan det i en aftale indgået af kommunalbestyrelsen bestemmes, at
vandforsyningsanlægget
helt eller delvis skal betale det beløb, der ifølge aftalen tilkommer ejeren
af
eller indehaveren af andre rettigheder over ejendommen under forudsætning af,
at anlægget har fordel af aftalen.
Stk. 2.
6)
Ejeren
af et alment vandforsyningsanlæg skal, inden der indgås aftale efter
stk. 1, meddele indholdet af den påtænkte aftale til
kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen påser, at aftalen ikke strider mod vandplanen, jf. lov om
miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder,
eller indsatsplaner vedtaget efter § 13 eller vil vanskeliggøre
gennemførelsen
af disse planer. Fremsætter kommunalbestyrelsen inden for en frist af to uger
indsigelse mod aftalen, kan denne ikke indgås.
Stk. 3.
Aftaler
efter stk. 1 kan tinglyses med prioritet forud for alle rettigheder i
ejendommen. § 64 i lov om offentlige veje finder anvendelse med hensyn
til
udbetalingen af det aftalte beløb.
§ 14.
Kommunalbestyrelsen udarbejder planer for, hvorledes vandforsyningen skal
tilrettelægges, herunder hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke
forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. En vandforsyningsplan kan helt
eller delvis udarbejdes i samarbejde med andre kommuner.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan udarbejde delplaner samt ændringer og tillæg til
planerne.
Stk. 3.
Miljøministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde delplaner samt
ændringer og tillæg til planer.
Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte en frist for kommunalbestyrelsens udarbejdelse
af
planer efter stk. 1 samt for kommunalbestyrelsens udarbejdelse af
delplaner og ændringer og tillæg til planer efter stk. 3.
§ 14 a.
En vandforsyningsplan efter § 14 må ikke stride imod regionplanlægningen
og forudsætninger fastsat efter § 16, stk. 2, eller mod en
indsatsplan vedtaget efter § 13.
7)
Stk. 2.
8)
Almene
vandforsyningsanlæg må ikke anlægge vandledninger i strid med
vandforsyningsplaner.
§ 15.
Miljøministeren kan udarbejde landsplaner for vandindvinding, beskyttelse af
vandressourcerne og
9)
vandforsyning, som skal lægges
til grund ved behandling af sager efter denne lov.
Stk. 2.
Ministeren
kan bestemme, at kortlægning og planlægning skal foretages af flere
kommunalbestyrelser
i fællesskab.
§ 16.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af planlægningen
efter § 14 samt om grundlaget for og indholdet af indsatsplaner efter
§ 13 og § 13 a.
Stk. 2.
Ministeren
kan bestemme og fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal
lægges til grund for planlægning efter § 14. Sådanne forudsætninger skal
lægges til grund ved administrationen af denne lov.
Stk. 3.
Ministeren
kan fastsætte regler om tidsfrister og procedure i forbindelse med
tilvejebringelse af planlægning efter § 14 samt om revision af
planlægningen. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tidsfrister og
procedure i forbindelse med tilvejebringelse og iværksættelse af
indsatsplaner
efter § 13 og § 13 a, herunder om inddragelse af det i § 12
nævnte koordinationsforum.
Stk. 4.
Opstår der
uenighed om fordelingen af udgifter ved kommunalbestyrelsens
planlægningsvirksomhed,
afgøres spørgsmålet af ministeren.
§ 17.
(Ophævet)
Kapitel 4
Vandindvinding og vandindvindingsanlæg
§ 18.
Grundvand og overfladevand må ikke indvindes uden tilladelse.
Stk. 2.
Enhver
grundejer, hvis ejendom er beliggende uden for et alment vandforsyningsanlægs
naturlige forsyningsområde, er, medmindre der må antages at være nærliggende
fare for, at vandet ikke vil opfylde de fastsatte krav til kvaliteten af
drikkevand eller i øvrigt vil blive sundhedsfarligt, berettiget til at
indvinde
grundvand på egen grund til brug i husholdning, jf. dog § 29.
Stk. 3.
Endvidere
kan bredejere uden tilladelse indvinde overfladevand til kreaturvanding.
§ 19.
(Ophævet)
§ 20.
Kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse til vandindvinding, herunder:
1)
Anlæg med en årlig
indvinding af grundvand på højst
3.000
m³, der ikke anvendes til vanding af landbrugsafgrøder.
2)
Vandforsyningsanlæg
for mindre bebyggelser på landet, for så vidt anlægget kan forsyne hele
bebyggelsen og indvindingen af grundvand højst udgør
6.000 m³
årligt.
Stk. 2.
Tilladelse til anlæg omfattet af
stk. 1, nr. 1, og som højst forsyner fire husstande med vand til brug i
husholdning og almindeligt landbrug, kan kun nægtes, hvis det er praktisk
muligt at skaffe ejendommen eller ejendommene en anden hensigtsmæssig
vandforsyning på økonomisk rimelige vilkår, eller hvis der må antages at være
nærliggende fare for, at kvaliteten af vandet i den ønskede vandforsyning
ikke
vil opfylde de fastsatte krav til kvaliteten af drikkevand eller i øvrigt vil
blive sundhedsfarlig.
§ 21.
Vandindvindingsanlæg må ikke etableres eller på væsentlig måde udbedres eller
ændres, før kommunalbestyrelsen har meddelt tilladelse hertil.
Stk. 2.
En brønd
eller boring kan dog uden tilladelse etableres inden for en afstand af fem
meter fra det hidtidige indvindingssted samt udbedres eller ændres, når dette
er nødvendigt for at opretholde en eksisterende vandforsyning. Anmeldelse
herom
skal indgives til kommunalbestyrelsen, inden arbejdet påbegyndes.
Stk. 3.
Uanset
bestemmelserne i stk. 2 kan kommunalbestyrelsen bestemme, at etablering,
udbedring eller ændring af en brønd eller boring kun må ske, når der er
meddelt
tilladelse hertil efter stk. 1.
§ 22.
Tilladelser til vandindvinding meddeles for et bestemt tidsrum, som højst kan
være 30 år. Tilladelser til indvinding af vand til vanding af
landbrugsafgrøder
og til dambrug kan dog med hensyn til grundvand højst gives for et tidsrum af
15 år og med hensyn til overfladevand højst for et tidsrum af ti år.
Stk. 2.
Når en
vandindvindingstilladelse bortfalder som følge af en tidsbegrænsning, skal en
ny tilladelse meddeles i det omfang, der fortsat er behov for vandindvinding,
medmindre samfundsmæssige hensyn, jf. § 1 og § 2, er til hinder
herfor.
Stk. 3.
En
tilladelse skal angive indvindingens mængde og formål og fastlægge omfanget
af
de undersøgelser og målinger, anlæggets ejer skal foretage for at skaffe
grundlag for bedømmelsen af eventuelle skader på omgivelserne som følge af
ændringer af grundvandsstanden, vandføringen i vandløb eller vandstanden i
søer
m.v.
Stk. 4.
En
tilladelse efter § 20 til indvinding af grundvand skal angive en
tilladelig vandspejlssænkning eller eventuelt en tilladelig vandmængde pr.
time. For indvinding af overfladevand fastsættes en tilladelig vandmængde pr.
time, og tilladelsen kan indeholde oplysning om den minimumsvandføring eller
minimumsvandstand, som kommunalbestyrelsen kan kræve opretholdt. Ved
tilladelser
til indvinding af overfladevand til dambrug skal der altid opretholdes en
vandføring på mindst halvdelen af medianminimumsvandføringen i vandløbet.
Stk. 5.
Stk. 4
finder ikke anvendelse for anlæg omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1.
§ 23.
Ejeren af et vandindvindingsanlæg er erstatningspligtig for skade, som voldes
i
bestående forhold ved forandring af grundvandsstanden under prøveboringer og
prøvepumpninger og under anlæggets udførelse og drift, jf. dog stk. 3.
Erstatningen kan nedsættes eller bortfalde, for så vidt skaden kan tilregnes
den skadelidte selv eller er en følge af særlige forhold på skadelidtes
ejendom,
som skadelidte findes at burde bære risikoen for.
Stk. 2.
Ejeren af
et vandindvindingsanlæg er endvidere erstatningspligtig for skade, som voldes
i
bestående forhold ved forandring af vandføringen i vandløb eller vandstanden
i
søer m.v. under anlæggets udførelse og drift, medmindre andet følger af andre
retsregler, jf. dog stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Stk. 1
og 2 finder ikke anvendelse for vandindvindinger omfattet af § 20,
stk. 1, nr. 1 eller 2.
Stk. 4.
I mangel af
enighed afgøres erstatningsspørgsmål af taksationsmyndighederne.
Taksationsmyndighedernes
udgifter ved sagens behandling, bortset fra vederlag til formænd og
sekretærer,
betales forlods af kommunalbestyrelsen.
§ 24.
(Ophævet)
Kapitel 5
Anden indvinding og bortledning af vand
§ 25.
Indvinding af vand til drikkevandsforsyning gennem afsaltning af havvand og
levering af drikkevand fra udlandet må ikke ske uden tilladelse fra
miljøministeren.
Stk. 2.
Ministeren
kan fastsætte regler om indvinding af havvand til andre formål.
Stk. 3.
Levering af
grundvand og overfladevand til udlandet må ikke ske uden tilladelse fra
ministeren.
§ 26.
Ved bygge- og anlægsarbejder, gravning af ler, grus, brunkul, kridt m.v. må
bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden ikke ske
uden tilladelse. Tilladelsen meddeles af kommunalbestyrelsen, jf. dog
§ 27.
Stk. 2.
Tilladelse
til bortledning er dog ikke nødvendig, når bortledningen må antages at blive
af
højst to års varighed, når bortledningen hvert af disse år må antages højst
at
omfatte
100.000 m3
grundvand, og når der endvidere ikke inden for
300 m
fra bortledningsanlægget findes
anlæg til indvinding af grundvand, der efter deres art er omfattet af
§ 20, bortset fra indvindinger omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1
og 2. Bortledning kan endvidere foretages uden tilladelse, når der opstår
mulighed
for skade på bestående vej- og jernbaneanlæg.
Stk. 3.
En
tilladelse kan tilbagekaldes eller ændres uden erstatning, hvis de
forudsætninger,
som lå til grund for afgørelsen, viser sig urigtige eller ændres væsentligt.
Stk. 4.
Sænkning af
grundvandsstanden, der foretages i dyrkningsøjemed efter reglerne i lov om
vandløb, omfattes ikke af stk. 1-3.
Stk. 5.
Bestemmelserne i stk. 1-3 medfører ingen ændringer i de beføjelser, der
i
byggelovgivningen er tillagt bygningsmyndighederne.
§ 27.
Bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden, der
foretages i forbindelse med statslige bygge- og anlægsarbejder, må kun ske
efter forudgående forhandling med kommunalbestyrelsen, jf. dog § 26,
stk. 2. Opstår der mellem den statslige anlægsmyndighed og
kommunalbestyrelsen uenighed om, hvilke foranstaltninger der skal foretages
af
hensyn til vandforsyningsforholdene, afgøres spørgsmålet af miljøministeren.
§ 28.
Den, for hvis regning eller i hvis interesse bortledning m.v. foretages, er
erstatningspligtig
for skade, som voldes i bestående forhold ved forandring af
grundvandsstanden,
vandføringen i vandløb eller vandstanden i søer m.v. Erstatningen kan
nedsættes
eller bortfalde, for så vidt skaden kan tilregnes den skadelidte selv eller
er
en følge af særlige forhold på skadelidtes ejendom, som skadelidte findes at
burde bære risikoen for.
Stk. 2.
I mangel af
enighed afgøres erstatningsspørgsmålet af taksationsmyndighederne.
Taksationsmyndighedernes
udgifter ved sagens behandling, bortset fra vederlag til formænd og
sekretærer,
betales forlods af tilladelsesmyndigheden efter §§ 25-27.
Stk. 3.
For anlæg,
der omfattes af § 26, stk. 4, afgøres erstatningsspørgsmålet efter
reglerne i lov om vandløb.
Kapitel 6
Ændring i og bortfald af retten til
vandindvinding
§ 29.
Kommunalbestyrelsen kan for områder, hvor vandforsyningen ud fra en samlet
vurdering ikke findes tilfredsstillende, udarbejde planer for og overslag
over
udgifterne ved udførelse af et alment vandforsyningsanlæg.
Stk. 2.
Miljøministeren afgør herefter, om vandforsyningsanlægget skal gennemføres, i
hvilket omfang bestående og fremtidig vandforsyning inden for området skal
ske
fra anlægget, på hvilke vilkår tilslutning til anlægget skal ske, og om
anlægget skal gennemføres som kommunalt anlæg eller som andelsselskab eller
interessentskab.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at en eller flere ejendomme skal
tilsluttes et bestående alment vandforsyningsanlæg, hvis tilslutningen findes
ønskelig ud fra en samlet vurdering af forholdene i et område eller ud fra
den
enkelte ejendoms forhold. Er taksterne for bidrag til vandforsyningsanlægget
fastsat eller godkendt af kommunalbestyrelsen i medfør af § 53,
stk. 1, skal betaling til vandforsyningsanlægget ske på grundlag af
disse
takster, medmindre kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige
forhold, som gør, at taksterne ikke med rimelighed kan anvendes.
Stk. 4.
Miljøministeren kan på eget initiativ rejse spørgsmål om gennemførelsen af
fælles vandforsyning som nævnt i stk. 2 og kan i den forbindelse pålægge
kommunalbestyrelsen at udarbejde planer og overslag.
§ 30.
Grundejere, der efter § 29 må ophøre med benyttelsen af egen
vandforsyningsboring,
har krav på erstatning for udgifterne ved tilslutningen til det fælles anlæg.
Erstatningen kan nedsættes eller bortfalde under hensyn til anlæggets alder,
eller hvis ejendommens hidtidige vandforsynings- og spildevandsforhold ikke
var
lovlige eller kvalitetsmæssigt tilfredsstillende. Erstatningen kan afkortes
med
den forøgelse i værdi, som tilslutningen til det fælles anlæg måtte tilføre
ejendommen.
Stk. 2.
I mangel af
enighed afgør taksationsmyndighederne, i hvilket omfang der skal betales
erstatning,
og i hvilket omfang erstatningen skal betales henholdsvis af kommunen og af
de
interesserede grundejere. Taksationsmyndighedernes udgifter ved sagens
behandling, bortset fra vederlag til formænd og sekretærer, betales forlods
af
kommunalbestyrelsen.
§ 31.
Såfremt en almen vandforsyning som nævnt i § 29 gennemføres, fordi det
må
forventes, at driften af et vandindvindingsanlæg eller en virksomhed helt
eller
delvis vil gribe ind i grundvandsforholdene for en bebyggelse, skal ejeren af
vandindvindingsanlægget og virksomheden betale erstatning i form af tilskud
til
oprettelsen af den almene vandforsyning.
Stk. 2.
I mangel af
enighed afgør taksationsmyndighederne, i hvilket omfang der skal betales
tilskud.
Taksationsmyndighedernes udgifter ved sagens behandling, bortset fra vederlag
til formænd og sekretærer, betales forlods af kommunalbestyrelsen.
§ 32.
Miljøministeren kan helt eller delvis tilbagekalde indvindingstilladelsen til
et privat alment vandforsyningsanlæg, når vægtige grunde taler for, at
anlægget
videreføres af kommunen, eller at forsyningen helt eller delvis overtages af
et
andet alment anlæg. Miljøministeren træffer bestemmelse om den fremtidige
vandforsyning af de pågældende forbrugere, herunder om vilkårene for
forsyningen. Bestemmelsen i § 29, stk. 3, 2. pkt., finder
tilsvarende
anvendelse. Ejeren af vandforsyningsanlægget kan forlange, at det gøres til
et
vilkår for tilbagekaldelsen, at kommunen eller ejeren af det andet anlæg
overtager anlægget med grund og ledningsnet efter § 37 i det omfang,
ejeren ikke fremtidig kan udnytte de pågældende værdier på hensigtsmæssig
måde.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan helt eller delvis tilbagekalde indvindingstilladelsen til et
vandforsyningsanlæg,
når tilbagekaldelsen skønnes nødvendig for at imødekomme en ny ansøgning om
indvindingstilladelse
fra et offentligt alment vandforsyningsanlæg, der skønnes at have væsentlig
større betydning for en hensigtsmæssig vandforsyning end det anlæg, hvis
tilladelse der gøres indgreb i. Tilbagekaldelsen kan betinges af, at der
skaffes anlæggets ejer tilladelse til vandindvinding andetsteds, eller at
kommunen leverer vand. Vedrører den nye ansøgning indvinding af
overfladevand,
kan miljøministeren på samme måde gøre indgreb i andre rettigheder til
benyttelse af overfladevand, for så vidt rettighederne ikke hviler på særlig
adkomst.
Stk. 3.
Miljøministeren
kan helt eller delvis tilbagekalde indvindingstilladelser, når væsentlige
samfundsmæssige hensyn, jf. § 2, gør det nødvendigt, at
indvindingstilladelser i et område ikke udnyttes eller kun udnyttes i
begrænset
omfang.
Stk. 4.
Spørgsmålet
om, i hvilket omfang der skal betales erstatning i anledning af ændringen
eller
tilbagekaldelsen, afgøres af taksationsmyndighederne.
§ 33.
Sker der væsentlig ændring i formålet med en vandindvinding, skal indehaveren
af tilladelsen indbringe spørgsmålet om fortsat vandindvinding for
kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.
En
tilladelse til vandindvinding kan også udnyttes af fremtidige ejere af
vedkommende ejendom, når formålet med vandindvindingen ikke ændres
væsentligt.
Overdragelse af en vandindvindingstilladelse, der tjener til almen
vandforsyning, kræver dog ny tilladelse, medmindre overdragelse sker til det
offentlige
eller til et andelsselskab eller interessentskab af forbrugere.
§ 34.
En
tilladelse til vandindvinding kan ændres eller tilbagekaldes uden erstatning,
hvis tilladelsen er givet på grundlag af urigtige oplysninger af væsentlig
betydning, eller hvis vilkårene for tilladelsen tilsidesættes.
§ 35.
En
tilladelse til vandindvinding kan tilbagekaldes uden erstatning, når
indvinding
ikke er sket inden for et sammenhængende tidsrum af fem år.
§ 36.
Medfører
bortfaldet af en tilladelse til indvinding, at en vandforsyningsbrønd eller
-boring bliver overflødig, eller har ejendommen samtidig en anden
vandforsyning, som i det væsentlige kan erstatte forsyningen fra brønden
eller
boringen, kan kommunalbestyrelsen påbyde, at brønden tilkastes eller boringen
lukkes. Miljøministeren kan give regler om fremgangsmåden ved tilkastning og
lukning.
Kapitel 7
Ekspropriation og aftaler om fast ejendom
§ 37.
Til fordel for et offentligt vandforsyningsanlæg og for et privat alment
vandforsyningsanlæg kan der, når almenvellet kræver det, og når der er givet
tilladelse til anlægget, ved ekspropriation
1)
erhverves ejendomsret
til arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet til arealer eller
bygninger, samt tilbehør hertil,
2)
endeligt eller
midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejernes rådighed eller erhverves ret
til at udøve en særlig råden over faste ejendomme, herunder til at udføre
prøveboringer og prøvepumpninger,
3)
endeligt eller
midlertidigt ske erhvervelse eller ophævelse af eller foretages begrænsninger
i
brugsrettigheder, servitutrettigheder samt andre rettigheder over faste
ejendomme,
4)
endeligt eller
midlertidigt pålægges indskrænkninger i eller foretages ophævelse af
rettigheder til benyttelse af overfladevand, når benyttelsen hviler på særlig
adkomst.
Stk. 2.
Ved
ekspropriation efter stk. 1, nr. 1, bortfalder alle rettigheder over det
eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde. Ved
ekspropriation efter stk. 1, nr. 2, skal rettigheder over fast ejendom,
der stiftes ved ekspropriationen, respekteres af indehaveren af alle
rettigheder
over ejendommen, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.
§ 38.
Til fordel for et privat ikkealment vandforsyningsanlæg kan der, når
almenvellet
kræver det, og der er givet tilladelse til anlægget, ved ekspropriation
pålægges faste ejendomme rådighedsindskrænkninger med henblik på
ledningsføring. Bestemmelsen i § 37, stk. 2, 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
§ 39.
Staten og kommunerne kan på fremmed grund lade foretage alle opmålinger,
nivellementer, pejlinger og andre tekniske forarbejder og undersøgelser, som
er
nødvendige for udarbejdelsen af planer for vandforsyningsanlæg eller for
beskyttelsen af vandet mod forurening. Bestemmelsen omfatter dog ikke boring
efter vand.
Stk. 2.
Samme ret
tilkommer efter fornøden sikkerhedsstillelse og efter bemyndigelse fra
kommunalbestyrelsen
private almene vandforsyningsanlæg.
Stk. 3.
Mindst to
uger forud skal der gives skriftlig meddelelse til ejere og brugere af
vedkommende
ejendom eller, hvis dette ikke er muligt, ske offentliggørelse i et eller
flere
af de lokale blade.
Stk. 4.
De skader
og ulemper, der forvoldes ved foranstaltningerne, skal erstattes, eventuelt i
forbindelse med en efterfølgende ekspropriation. I mangel af enighed
fastsættes
erstatningen af taksationsmyndighederne.
§ 40.
Beslutningen om ekspropriation træffes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.
Miljøministeren kan bestemme, at beslutning om ekspropriation træffes af
miljøministeren efter forhandling med de berørte kommunalbestyrelser.
Stk. 3.
Lov om
offentlige veje §§ 47-49 finder tilsvarende anvendelse.
§ 41.
Skal der til fordel for samme anlæg samtidig ske ekspropriation i flere
kommuner, kan miljøministeren bestemme, at ekspropriationen skal ske efter
reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
§ 42.
Taksationsmyndighederne efter § 57 og § 58 i lov om offentlige veje
fastsætter erstatning for ekspropriation efter § 40 samt erstatning
efter
§ 32 og § 39.
Stk. 2.
Om sagens behandling for
taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og udbetaling finder
bestemmelserne i §§ 51-56 og 58 a-66 i lov om offentlige veje
tilsvarende
anvendelse.
§ 43.
Træffes der i stedet for ekspropriation en aftale om erhvervelse af ret over
fast ejendom, kan aftalen tinglyses på vedkommende ejendom med prioritet
forud
for alle rettigheder i ejendommen.
Stk. 2.
Med hensyn
til udbetalingen af det aftalte beløb finder § 64 i lov om offentlige
veje
tilsvarende anvendelse.
§ 44.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, henholdsvis justitsministeren,
kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved matrikulære, henholdsvis
tinglysningsmæssige,
berigtigelser, der foranlediges af ekspropriationer, der er omfattet af denne
lov, eller af aftaler efter § 43.
Kapitel 8
Forsyningspligt m.v.
§ 45.
Almene vandforsyningsanlæg er forpligtet til på rimelige vilkår at overtage
forsyningen af samtlige ejendomme inden for anlæggets naturlige
forsyningsområde. Miljøministeren kan pålægge andre vandforsyningsanlæg, der
allerede forsyner flere ejendomme, at forsyne yderligere ejendomme inden for
samme bebyggelse.
Stk. 2.
Uoverensstemmelser om omfanget af og vilkårene for forsyningspligten afgøres
af
miljøministeren. Bestemmelsen i § 29, stk. 3, 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Hvis det
skønnes nødvendigt af hensyn til den planmæssige udbygning af vandforsyningen
og en hensigtsmæssig anvendelse af de eksisterende vandforekomster, kan
miljøministeren foretage ændringer i eller sammenlægning af forsyningsområder
for almene vandforsyningsanlæg.
§ 46.
Miljøministeren kan, hvis det skønnes nødvendigt, pålægge et kommunalt alment
vandforsyningsanlæg leveringspligt til bestemte områder.
Stk. 2.
Ved pålæg
til en kommune om levering til områder uden for kommunen skal den leverende
kommune i økonomisk henseende holdes skadesløs i alle forhold vedrørende
leveringspligten, herunder for alle udgifter ved anskaffelse af de anlæg
m.v.,
der er nødvendige for leveringen, og udgifterne i øvrigt ved fremskaffelse og
levering af vandet, jf. § 52 a.
Stk. 3.
Opstår der
i forbindelse med levering af vand fra en kommunes vandforsyning til en anden
kommunes vandforsyning uenighed om leveringsprisen, afgøres spørgsmålet af
miljøministeren.
§ 47.
Hvis det skønnes nødvendigt for at sikre en rimelig vandforsyning, kan
miljøministeren pålægge udbygning af allerede eksisterende almene
vandforsyningsanlæg og fastsætte vilkårene i denne forbindelse.
Stk. 2.
Hvis et
privat alment vandforsyningsanlæg ikke mener at kunne opfylde et pålæg om
udbygning,
kan det kræve sig overtaget af kommunen. Vilkårene for overtagelsen
fastsættes
i mangel af enighed af miljøministeren.
§ 48.
Hvis det skønnes nødvendigt for at sikre en planmæssig udbygning af
vandforsyningen og sikre en hensigtsmæssig anvendelse, kortlægning,
overvågning
og beskyttelse af de eksisterende vandforekomster til drikkevandsforsyning,
kan
miljøministeren efter forhandling med de berørte kommuner og
vandforsyningsanlæg påbyde kommunalt samarbejde om vandforsyningen og påbyde
samarbejde mellem kommunale og private almene vandforsyningsanlæg og mellem
private almene vandforsyningsanlæg.
Stk. 2.
Vilkårene i
forbindelse med samarbejdet fastsættes i mangel af enighed mellem parterne af
miljøministeren efter forhandling med de berørte parter.
Kapitel 9
Forholdet mellem et alment vandforsyningsanlæg
og forbrugerne
§ 49.
Kan en ejendom forsynes med vand fra en forsyningsledning, som et alment
vandforsyningsanlæg har ført forbi ejendommen, har ejendommens ejer ret til
at
få vand til almindelig brug indlagt i ejendommen.
§ 50.
Vandindlæg
i de enkelte ejendomme skal udføres og benyttes på en sådan måde, at der ikke
opstår fare for forurening af vandet eller på anden måde voldes ulemper.
Ejendommens ejer skal lade foretage de foranstaltninger, som anlægget i den
anledning pålægger ejeren.
Stk. 2.
Ejendommens
ejer skal sørge for, at vandindlægget holdes forsvarligt ved lige, og at
enhver
mangel snarest bliver afhjulpet.
§ 51.
Vand
fra et alment vandforsyningsanlæg må, bortset fra brand eller andre
nødstilfælde, ikke benyttes til andet formål eller i større mængder end
tilladt
af anlægget. Spild af vand ved mangelfuld lukning af vandhaner eller ved
anden
uforsvarlig adfærd skal undgås. Vand, der er forbrugt eller gået til spilde
som
nævnt ovenfor, kan forlanges betalt af ejendommens ejer, således at
vandmængden
om nødvendigt fastsættes efter anlæggets skøn.
Stk. 2.
Den, der
modtager vand fra et alment vandforsyningsanlæg, kan ikke forlange erstatning
for svigtende levering som følge af utilfredsstillende trykforhold i
forsyningsledninger, mangler ved anlægget og disses afhjælpning eller
vedligeholdelsesarbejder vedrørende anlægget.
§ 52.
Almene
vandforsyningsanlæg kan, når anlæggets drift eller hensynet til
vandforekomsterne skønnes at gøre det nødvendigt, træffe bestemmelse om
indskrænkning
af vandforbruget, herunder med hensyn til vanding af haver i tørkeperioder.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan pålægge almene vandforsyningsanlæg at træffe sådan
bestemmelse.
§ 52 a.
Ved levering af vand fra et alment vandforsyningsanlæg kan i prisen indregnes
nødvendige udgifter til indvinding og distribution af vand, lønninger og
andre
driftsomkostninger, administration, driftsmæssige afskrivninger, forrentning
af
fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med
etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne og henlæggelser til
nyinvesteringer. Desuden kan et alment vandforsyningsanlæg afholde udgifter
til
rådgivning af sine kunder om vandbesparelser, finansiering af vandbesparende
foranstaltninger samt deltagelse i vandværkssamarbejder og lignende.
Herudover
kan indregnes udgifter til kortlægning, overvågning og beskyttelse af de
vandressourcer,
som anlægget indvinder fra eller i fremtiden kan forventes at indvinde fra, i
det omfang en sådan supplerende overvågning og beskyttelse ud over den
offentlige kortlægning, overvågning og beskyttelse er nødvendig eller
hensigtsmæssig for vandforsyningsanlægget. Der kan endvidere indregnes
udgifter
til dækning af gebyrer, jf. § 52 c og § 35 i lov om miljømål m.v.
for
vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder.
Stk. 2.
Stk. 1
omfatter også prisfastsættelse for salg af vand mellem almene
vandforsyningsanlæg.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om prisfastsættelsen efter
stk. 1, herunder regler om forrentning af indskudskapital.
§ 52 b.
Almene vandforsyningsanlæg kan etablere et samarbejde med henblik på samlet
varetagelse af og fordeling af udgifterne til kortlægning, overvågning og
beskyttelse af vandressourcerne som nævnt i § 52 a og andre aktiviteter,
der har til formål at forebygge eller afhjælpe forsyningsproblemer forårsaget
af kvaliteten af disse vandressourcer.
Stk. 2.
Vilkårene
for et samarbejde efter stk. 1 aftales af de deltagende parter, jf. dog
stk. 3, § 48, stk. 2, og § 53. Det kan herunder aftales,
at
samarbejdet skal overtage alle eller visse af de beføjelser, som ejeren af
hvert enkelt vandforsyningsanlæg har efter denne lov med undtagelse af
opkrævning
af bidrag som nævnt i § 53.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for samarbejder efter
stk. 1,
herunder om samarbejdernes form og vilkår.
§ 52 c.
Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrer til dækning af udgifter til
1)
udarbejdelse af
indsatsplaner for udpegede indsatsområder, jf. § 13,
2)
varetagelse af
opgaver ved at oprette og lede et koordinationsforum, jf. § 12, og
3)
kommunalbestyrelsens
administration forbundet med opkrævning af gebyrer.
Stk. 2.
Der kan opkræves et samlet gebyr
til dækning af de udgifter, der er omfattet af stk. 1 og § 35 i lov
om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder.
Stk. 3.
Gebyrer fastsættes
forholdsmæssigt i forhold til den tilladte indvindingsmængde meddelt efter
§ 20 for tilladelser meddelt til indvinding af grundvand, dog undtaget
indvindinger omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1 og 2.
Stk. 4.
For tilladelser til indvinding
af grundvand til brug i jordbrugs- og dambrugserhvervet samt til
industriformål
fastsættes gebyrer forholdsmæssigt i forhold til en tredjedel af den tilladte
indvindingsmængde. Hvis den samlede tilladte indvindingsmængde for
virksomheden
overstiger
25.000 m3
i en kommune, fastsættes gebyret dog til en tredjedel af
25.000 m3. Hvis den
samlede tilladte indvindingsmængde for virksomheden på landsplan overstiger
25.000 m3, skal
virksomheden, hvis den fremsender fornøden dokumentation, fritages for at
betale gebyr af mere end en tredjedel af
25.000 m3. Fritagelse
for betaling af gebyr skal ske for den eller de mindste
indvindingstilladelser
først. Er indvindingstilladelserne lige store, vælger virksomheden, hvilken
kommune dokumentation indsendes til.
Stk. 5.
Ministeren kan fastsætte nærmere
regler om fritagelsesordningen, herunder om hvilken dokumentation
virksomheden
skal fremsende, formkrav hertil, tidsfrister m.v. Kommunalbestyrelsen er
forpligtet til samtidig med opkrævningen at oplyse om adgangen til at opnå
fritagelse og om fremgangsmåden.
Stk. 6.
For indvindinger af grundvand
omfattet af § 20, dog undtaget indvindinger omfattet af § 20,
stk. 1, nr. 1 og 2, men som ikke kræver tilladelse, jf. § 86,
fastsættes gebyrer på baggrund af den beregnede gennemsnitlige indvinding.
Stk. 7.
Gebyrer som nævnt i stk. 1
og 2 påhviler den, der har indvindingsretten, og tilfalder
kommunalbestyrelsen
og miljøministeren.
Stk. 8.
Ministeren kan fastsætte nærmere
regler om, at der skal betales rente ved manglende eller for sen betaling af
gebyrer opkrævet i henhold til denne lov. Sker betaling ikke rettidigt, skal
der fra sidste rettidige indbetalingsdag for hver påbegyndt måned betales 1,3
procent i rente, dog mindst 50 kr.
§ 53.
Kommunalbestyrelsen fastsætter anlægs- og driftsbidrag ved levering af vand
fra
den kommunale vandforsyning. Anlægs- og driftsbidrag til andre almene
vandforsyningsanlæg skal godkendes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor
vandet forbruges, efter indstilling fra anlæggets ejer. For private almene
vandforsyningsanlæg kan kommunalbestyrelsen træffe bestemmelse om forhøjelse
af
visse former for bidrag, hvis forhøjelsen er en nødvendig følge af, at
kommunalbestyrelsen har nægtet at godkende forhøjelsen af andre former for
bidrag.
Stk. 2.
Såfremt et
samarbejde etableret efter § 48 eller § 52 b omfatter almene
vandforsyningsanlæg i flere kommuner, fastsættes eller godkendes anlægs- og
driftsbidrag af kommunalbestyrelserne i forening. Opnås der ikke enighed
mellem
kommunalbestyrelserne, afgøres sagen af miljøministeren.
Stk. 3.
Når en ny
forsyningsledning til kommunal vandforsyning etableres, kan der pålægges
grundejere, til hvis ejendomme der kan leveres vand til almindelig brug,
bidrag
til ledningsanlægget og til eventuel stikledning og stophane. For andre
almene
vandforsyningsanlæg kan kommunalbestyrelsen godkende, at der pålægges sådanne
bidrag.
Stk. 4.
Ministeren
fastsætter nærmere regler om adgangen til at pålægge bidrag efter
stk. 3,
herunder om at grundejerne under nærmere betingelser kan opnå midlertidig
fritagelse for betaling af bidrag.
Stk. 5.
Ministeren
kan endvidere fastsætte regler om indberetning vedrørende vandpriser.
§ 53 a.
Kommunalbestyrelsen kan til fremme af en hensigtsmæssig
vandforsyningsstruktur
yde støtte til etablering, udbygning, hovedistandsættelse og sammenlægning
af private almene vandforsyningsanlæg.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan, når særlige forhold taler for det, yde støtte til
driften af et privat alment vandforsyningsanlæg.
Stk. 3.
Støtte
efter stk. 1 og 2 kan ydes på betingelser, herunder at
vandforsyningsanlæggets takstsystem og regnskab tilrettelægges på en nærmere
angivet måde.
§ 54.
Bidrag
efter § 53, stk. 1-3, til offentlige almene vandforsyningsanlæg og
forskudsvis afholdte udgifter vedrørende en ejendoms vandindlæg påhviler den,
der har tinglyst adkomst på vedkommende ejendom, jf. dog § 55,
stk. 7, og beløbene har samme fortrinsret i ejendommen som offentlige
skatter og afgifter. For beløbene er der udpantningsret.
Stk. 2.
Krav efter
stk. 1 kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter i lov om opkrævning af indkomstskat samt
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat).
§ 55.
For
ethvert alment vandforsyningsanlæg skal der udfærdiges et regulativ, som skal
indeholde nærmere regler om retten til forsyning fra forsyningsledningerne,
herunder om forbruget skal måles ved vandmålere, og om grundejernes
forpligtigelser
med hensyn til vandindlæg. Regulativet kan endvidere indeholde andre
bestemmelser af almindelig betydning for vandforsyningen.
Stk. 2.
For
kommunale vandforsyningsanlæg udfærdiges regulativet af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3.
For almene
vandforsyningsanlæg, der forestås af staten, udfærdiges regulativet af
vedkommende
minister.
Stk. 4.
For andre
almene vandforsyningsanlæg skal regulativet udfærdiges af kommunalbestyrelsen
efter forudgående forhandling med anlæggets ejer. Regulativet for anlæg, der
ejes af et andelsselskab eller interessentskab, kan indeholde bestemmelser om
forbrugernes medlemskab.
Stk. 5.
Miljøministeren
kan udarbejde normalregulativer.
Stk. 6.
Miljøministeren fastsætter nærmere regler om indførelse af vandmålere og
betaling efter faktisk vandforbrug.
Stk. 7.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at betaling for vand efter målt
forbrug skal ske direkte mellem forbruger og vandforsyning, uanset om
forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer, hvor det er teknisk
gennemførligt. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om depositum
og om virkningerne af manglende betaling samt om hæftelse for bidrag, jf.
§ 53, stk. 1.
Stk. 8.
Miljøministeren
fastsætter regler om, at et vandforsyningsanlæg skal offentliggøre
information
om det leverede vands kvalitet. Ministeren fastsætter regler om, hvilke
oplysninger der som minimum skal offentliggøres samt formen og hyppigheden
herfor.
Kapitel 10
Tilsyn m.v.
§ 56.
Miljøministeren kan fastsætte regler om indretningen, placeringen og
vedligeholdelsen af vandindvindingsanlæg, om forsyningsledninger og om
vandindlæg.
§ 57.
Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med indretningen og driften af
vandforsyningsanlæg.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om tilsynet, herunder om regelmæssigt tilsyn med visse
grupper af vandforsyningsanlæg.
§ 58.
Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med indvundne vandmængder.
Stk. 2.
Et
vandindvindingsanlæg skal være forsynet med en anordning til måling af det
indvundne vand. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid bestemme
måleanordningens art.
Stk. 3.
Ejeren af
et vandindvindingsanlæg skal regelmæssigt kontrollere indvindingen og skal
hvert år indberette årsindvindingen til kommunalbestyrelsen. Miljøministeren
kan give regler om registrering af de indvundne vandmængder, herunder om
gebyr
til dækning af udgifterne ved registreringen.
Stk. 4.
Ministeren
kan bestemme, at visse anlæg skal være undtaget fra bestemmelserne i
stk. 2 og 3.
§ 59.
Miljøministeren kan fastsætte regler om kvaliteten af grundvand og
overfladevand, som anvendes eller skal anvendes til vandindvindingsformål.
Stk. 2.
Ministeren
kan fastsætte regler om, hvilke stoffer der må tilsættes vand, der anvendes
til
drikkevand, eller som kan komme i berøring med levnedsmidler.
Stk. 3.
Ministeren
kan fastsætte regler om kvaliteten af drikkevand eller vand, som kan komme i
berøring med levnedsmidler.
§ 59 a.
Ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan for at overvåge kvaliteten af de
vandressourcer, der indvindes fra, etablere overvågningsboringer i
indvindingsoplandet. Kommunalbestyrelsen kan som et vilkår i
indvindingstilladelsen fastlægge antallet og placeringen af
overvågningsboringerne.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om etablering af overvågningsboringer for almene
vandforsyningsanlæg med eksisterende indvindingstilladelser.
§ 60.
Kommunalbestyrelsen
fører tilsyn med kvaliteten af vandet i vandforsyningssystemer, herunder de i
§ 59 a nævnte overvågningsboringer.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om tilsynet, herunder om regelmæssige
laboratorieundersøgelser. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at
der
skal ske indberetning af nærmere fastsatte oplysninger. Ministeren kan
fastsætte regler om, hvem der skal indberette, herunder form og frister for
indberetningen.
Stk. 3.
Udgifterne
ved den regelmæssige kontrol af vandet i et vandforsyningssystem afholdes af
ejeren af vandforsyningsanlægget. I tilfælde, hvor det må antages, at en
virksomhed, der ligger inden for vandforsyningsanlæggets opland, medfører en
særlig fare for forurening af vandet, kan kommunalbestyrelsen dog pålægge
virksomheden at afholde udgifterne ved et udvidet tilsyn.
§ 61.
(Ophævet)
§ 62.
Opfylder vandet i et vandforsyningssystem ikke de kvalitetskrav, der er
fastsat
i loven eller regler udstedt i medfør af loven, kan kommunalbestyrelsen give
påbud om, at anlægget skal ophøre midlertidigt eller for bestandigt, eller om
andre foranstaltninger, herunder at forbrugerne skal træffe
sikkerhedsforanstaltninger.
Tilsvarende gælder, hvis vandet bedømmes at være sundhedsfarligt, eller hvis
der efter kommunalbestyrelsens skøn er nærliggende fare for, at vandet i et
vandforsyningssystem kan blive sundhedsfarligt. Endvidere kan
kommunalbestyrelsen påbyde, at der skal gives information eller underretning
til forbrugerne, jf. stk. 6 og 7, herunder om måden herfor.
Stk. 2.
Opfylder
vandet i et alment vandforsyningsanlæg ikke de kvalitetskrav, der er fastsat
i
loven eller regler udstedt i medfør af loven, drager kommunalbestyrelsen
omsorg
for, at årsagen hertil påvises, og sørger for, at der hurtigst muligt træffes
udbedrende foranstaltninger til genoprettelse af drikkevandets kvalitet,
herunder ved at give påbud efter stk. 1. Det samme gælder ikkealmene
vandforsyningsanlæg,
som leverer mere end
3000 m3
vand årligt, samt vandforsyningssystemer, hvor vandet leveres som led i en
offentlig eller kommerciel aktivitet.
Stk. 3.
Bedømmes
vandet i et vandforsyningsanlæg eller vandforsyningssystem, som er omfattet
af
stk. 2, at være sundhedsfarligt, eller er der efter kommunalbestyrelsens
skøn nærliggende fare for, at vandet kan blive sundhedsfarligt, skal
kommunalbestyrelsen uden unødigt ophold give påbud om, hvilke
foranstaltninger
efter stk. 1 der skal træffes til imødegåelse heraf.
Stk. 4.
Bedømmes
vandet i et vandforsyningsanlæg eller vandforsyningssystem, som ikke er
omfattet
af stk. 2, at være sundhedsfarligt, skal kommunalbestyrelsen beslutte,
om
der bør træffes foranstaltninger efter stk. 1.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsens
afgørelse af, om vandet er sundhedsfarligt, skal ske efter drøftelse med
Sundhedsstyrelsen.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen
sikrer, at vandforsyningssystemets forbrugere informeres om forhold omfattet
af
stk. 2, herunder oplyses om eventuelle foranstaltninger, den enkelte
forbruger bør træffe, medmindre kommunalbestyrelsen finder, at overskridelsen
af kvalitetskravene er ubetydelig.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen
sikrer, at vandforsyningssystemets forbrugere straks underrettes om forhold
omfattet af stk. 3 eller 4, herunder oplyses om foranstaltninger, den
enkelte forbruger bør træffe.
Stk. 8.
Hvis vandet
i et vandforsyningssystem, der forsyner fødevarevirksomheder og de
primærproducenter,
med hvilke der føres tilsyn efter loven, ikke opfylder de fastsatte
kvalitetskrav, skal kommunalbestyrelsen underrette den pågældende statslige
fødevareregion om de foranstaltninger, der er iværksat i medfør af denne
paragraf.
§ 63.
Kommunalbestyrelsen
underretter miljøministeren om resultaterne af tilsynet og om de
foranstaltninger,
tilsynet har givet anledning til.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan pålægge kommunalbestyrelserne at tage spørgsmål vedrørende tilsyn med
vandforsyning op til behandling og beslutning.
Stk. 3.
Ministeren
kan fastsætte regler om, i hvilken form oplysningerne anført i stk. 1
skal
indsendes.
§ 64.
Kommunalbestyrelsen,
miljøministeren eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget til at
foretage undersøgelser, samt Sundhedsstyrelsen har uden retskendelse mod
forevisning
af legitimation adgang til offentlige og private ejendomme for at
tilvejebringe
oplysninger til brug for beslutninger i henhold til loven eller regler
udfærdiget med hjemmel i loven. Tilsynsmyndigheden har herunder adgang til at
foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter samt
medtage andre genstande uden vederlag. Kvittering for medtagne genstande skal
udleveres.
Stk. 2.
Politiet
yder bistand hertil efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem
miljøministeren og justitsministeren.
Kapitel 11
Forskellige bestemmelser
§ 65.
Kommunalbestyrelsen
påser, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen påser, at påbud og forbud efterkommes, og at vilkår
fastsat
i tilladelser overholdes.
Stk. 3.
Bliver kommunalbestyrelsen
opmærksom på et ulovligt forhold, skal den foranledige det ulovlige forhold
bragt til ophør, medmindre der er tale om forhold af ganske underordnet
betydning.
Stk. 4.
Er et påbud
eller forbud ikke efterkommet inden den fastsatte frist, kan
kommunalbestyrelsen
lade foranstaltningen udføre for den ansvarliges regning.
Stk. 5.
I tilfælde,
hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse, eller hvor det i øvrigt
af håndhævelsesmæssige eller miljø- eller sundhedsmæssige årsager skønnes
nødvendigt, kan tilsynsmyndigheden for en afgrænset periode træffe beslutning
om at udføre den kontrol, som et vandforsyningsanlæg eller indehaveren af en
tilladelse efter loven ellers skulle udføre som egenkontrol, for anlæggets
eller tilladelsesindehaverens regning. I afgørelsen om at overtage
egenkontrollen kan myndigheden fastsætte de krav, der er nødvendige for
myndighedens gennemførelse af kontrollen.
§ 66.
Det
påhviler den til enhver tid værende ejer af et privat alment
vandforsyningsanlæg at berigtige et ulovligt forhold.
Stk. 2.
Efterkommer
ejeren ikke et af kommunalbestyrelsen meddelt påbud om at berigtige et
ulovligt
forhold, kan det ved dom pålægges ham inden en fastsat tidsfrist under tvang
af
fortløbende bøder at berigtige forholdet.
§ 67.
Ejeren
af vandforsyningsanlæg skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller
miljøministeren
give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold,
som
har betydning for vandforsyningen.
Stk. 2.
I tilfælde,
hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse, kan tilsynsmyndigheden
udføre nødvendige undersøgelser for den ansvarliges regning til belysning af
forhold,
som denne ellers er eller kunne være pålagt at afgive oplysninger om.
§ 68.
(Ophævet)
§ 69.
Den,
der forestår udførelsen af en boring efter vand, skal inden 3 måneder efter
udførelsen af boringen til Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
indsende
meddelelse om boringens beliggenhed og dens indretning i hovedtræk, de
forefundne
jordlag, vandstanden, kopi af fysisk/kemiske og mikrobiologiske
undersøgelsesresultater og resultatet af afholdte prøvepumpninger samt prøver
af de gennemborede jordlag.
Stk. 2.
Miljøministeren kan give regler for udførelse af boringer, herunder hvorledes
undersøgelser og prøveudtagning efter stk. 1 skal foretages. Ministeren
kan endvidere fastsætte regler om, at oplysninger som nævnt i stk. 1
skal
indberettes i en nærmere bestemt form.
Stk. 3.
Den, der
erhvervsmæssigt udfører en grundvandsundersøgelse og udarbejder en
redegørelse
om undersøgelsen, skal inden tre måneder efter afgivelsen af redegørelsen
indsende et eksemplar med tilhørende bilag til den pågældende
kommunalbestyrelse
og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse.
Stk. 4.
Ministeren
kan endvidere fastsætte regler om, at der skal ske indberetning af data, som
ved grundvandsundersøgelser, jf. stk. 3, er opsamlet på elektronisk
form,
herunder regler om form og frister for indberetningen.
§ 69 a.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at ejeren af et vandforsyningsanlæg
skal give meddelelse, hvis en indvindingsboring tages ud af drift, herunder
hvis boringen lukkes, samt om årsagen hertil.
§ 70.
Miljøministeren
kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal føre register over de
indvindingstilladelser,
som er meddelt inden for kommunen af en landvæsensret, et amtsråd eller
kommunalbestyrelsen.
§ 71.
Enhver,
der har retlig interesse heri, har adgang til at gøre sig bekendt med de
undersøgelser og målinger, som er udført af vandforsyningsanlæg til
bedømmelse
af anlæggets indvirkning på grundvandsstanden, vandføringen i vandløb eller
vandstanden i søer m.v.
§ 71 a.
(Ophævet)
§ 71 b.
Der
er udpantningsret for udgifter, som myndigheden har krav på at få dækket
efter
§ 65, stk. 4 og 5, og § 67, stk. 2.
Kapitel 12
Afgørelser i vandforsyningssager
§ 72.
Kommunalbestyrelsens
og miljøministerens afgørelser meddeles skriftligt til den pågældende. Når
særlige grunde foreligger, kan påbud og forbud foreløbigt meddeles mundtligt.
Stk. 2.
Underretning om afgørelsen meddeles samtidig skriftligt til Sundhedsstyrelsen
og andre berørte myndigheder. Endvidere underrettes skriftligt
privatpersoner,
som må antages at have en individuel, væsentlig interesse i at få kundskab om
beslutningen, samt organisationer, som må antages at være klageberettigede
efter § 80, stk. 2. Underretning til de nævnte privatpersoner og
organisationer kan eventuelt finde sted ved offentlig annoncering.
Stk. 3.
Uanset
bestemmelsen i stk. 2, 3. pkt., skal organisationer, som må antages at
være klageberettiget efter § 80, stk. 2, have skriftlig
underretning
om kommunalbestyrelsens og miljøministerens afgørelser.
Stk. 4.
Såfremt
afgørelsen strider mod de af amtsrådet vedtagne målsætninger m.v., jf.
§ 17.
stk. 1, 2. pkt., skal afgørelsen indeholde oplysninger om dette.
10)
§ 73.
Kommunalbestyrelsens
og miljøministerens afgørelser skal indeholde oplysning om klagemyndighed og
klagefrist.
Stk. 2.
Omfatter afgørelsen
et påbud eller forbud, skal der være fastsat en frist for afgørelsens
efterkommelse.
I de tilfælde, hvor øjeblikkelig indgriben er nødvendig, kan det dog
bestemmes,
at afgørelsen skal efterkommes straks.
§ 74.
Inden
der træffes afgørelse om påbud eller forbud, skal adressaten for disse
beslutninger skriftligt underrettes om sagen og gøres bekendt med sin adgang
til aktindsigt og til at udtale sig efter forvaltningsloven. Adressaten bør i
denne forbindelse opfordres til at bidrage med oplysninger, der kan belyse
omkostninger, fordele og ulemper ved beslutningen.
Stk. 2.
Underretning som nævnt i stk. 1 kan undlades, hvis øjeblikkelig
afgørelse
er påkrævet, eller hvis underretning må anses for åbenbart unødvendig.
§ 74 a.
Bestemmelserne i § 73, stk. 2, og § 74, stk. 1, finder
ikke
anvendelse på meddelelse om standsning af virksomhed, som er påbegyndt uden
fornøden tilladelse, eller meddelelse om at efterkomme en tidligere truffet
afgørelse.
§ 74 b.
Miljøministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af
kommunalbestyrelsen, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.
Kapitel 13
Klage
§ 75.
Afgørelser
truffet af kommunalbestyrelsen efter denne lov samt miljøministerens
afgørelse
efter § 29, stk. 2 og 4, og § 32, beslutninger efter § 37
og
§ 38, jf. § 40, stk. 2, samt afgørelser i konkrete sager efter
kapitel 8 kan påklages til det miljøklagenævn, der er nedsat i henhold til
lov
om miljøbeskyttelse, jf. dog § 76. § 102, § 104, stk. 1
og
2, § 105, § 106 og § 109 i lov om miljøbeskyttelse finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Klage til Miljøklagenævnet
indgives skriftligt af de klageberettigede efter § 80 til den myndighed,
der har truffet afgørelsen. Myndigheden sender umiddelbart efter
klagefristens
udløb klagen til Miljøklagenævnet ledsaget af den påklagede afgørelse og det
materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte
nærmere regler om klagenævnets sammensætning og virksomhed ved behandlingen
af
sager i henhold til denne lov.
§ 76.
Følgende
afgørelser kan dog ikke indbringes for højere administrativ myndighed:
1)
Kommunalbestyrelsernes
afgørelser efter kapitel 3.
2)
Fastsættelse af
leveringsvilkår efter § 29 og § 45, stk. 2.
3)
Afgørelser om
sløjfning af vandforsyningsanlæg efter § 36.
4)
Kommunalbestyrelsernes
afgørelser efter kapitel 9, bortset fra kommunalbestyrelsernes afgørelser
efter
§ 55, stk. 2 og 4.
§ 77.
Klagefristen
er fire uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. I tilfælde,
hvor offentlig annoncering har fundet sted, regnes klagefristen fra
offentliggørelsen,
uanset tidspunktet for eventuel individuel underretning, jf. § 72.
§ 78.
En
klage har opsættende virkning for et påbud eller forbud, indtil
Miljøklagenævnets afgørelse foreligger, eller Miljøklagenævnet bestemmer
andet.
Stk. 2.
Den
myndighed, der træffer afgørelse om påbud eller forbud, kan dog, når særlige
grunde taler herfor, samtidig med påbuddet eller forbuddet bestemme, at dette
skal efterkommes uanset klage. Uanset om denne beslutning påklages, skal
påbuddet eller forbuddet efterkommes, indtil Miljøklagenævnet bestemmer
andet.
Stk. 3.
Såfremt
udnyttelsen af en tilladelse forudsætter udførelse af bygge- og
anlægsarbejder,
må sådanne arbejder ikke påbegyndes før klagefristens udløb. Hvis tilladelsen
er påklaget før klagefristens udløb, må bygge- og anlægsarbejder ikke
påbegyndes, før Miljøklagenævnets afgørelse foreligger, jf. dog stk. 4
og
5. Den myndighed, som har truffet afgørelsen, skal straks give den, der har
fået tilladelsen, underretning om, at afgørelsen er påklaget.
Stk. 4.
Uanset
bestemmelsen i stk. 3 kan Miljøklagenævnet under behandlingen af en
klagesag, når særlige omstændigheder taler herfor, og såfremt det i øvrigt
skønnes ubetænkeligt, på begæring meddele tilladelse til påbegyndelse af
bygge-
og anlægsarbejder. Miljøklagenævnets afgørelse kan ikke indbringes for højere
administrativ myndighed.
Stk. 5.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at stk. 3 og 4 ikke finder
anvendelse på visse arter af bygge- og anlægsarbejder.
Stk. 6.
Bestemmelserne i stk. 4 og 5 indebærer ingen begrænsning i
Miljøklagenævnets adgang til at ændre eller ophæve en påklaget tilladelse.
Stk. 7.
Klage over
afgørelser efter § 65, stk. 5, og § 67, stk. 2, har
opsættende virkning, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet.
§ 79.
(Ophævet)
§ 80.
Kommunalbestyrelsens
og miljøministerens afgørelser kan påklages af
1)
afgørelsens adressat,
2)
Sundhedsstyrelsen og
3)
enhver, der må
antages at have individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.
Stk. 2.
Danmarks Naturfredningsforening,
Danmarks Sportsfiskerforbund og Forbrugerrådet kan påklage afgørelser efter
§ 20 om tilladelse til vandindvinding, afgørelser efter § 21 om
tilladelse til vandindvindingsanlæg og afgørelser efter § 32 om
tilbagekaldelse af vandindvindingstilladelser, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Vandindvindingstilladelser
omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1 og 2, er undtaget fra klageadgangen
i
stk. 2. Det samme gælder tilladelser efter § 21, der vedrører
vandindvindingstilladelser efter § 20, stk. 1, nr. 1 og 2.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan påklage
miljøministerens afgørelser.
§ 81.
(Ophævet)
§ 82.
(Ophævet)
§ 83.
(Ophævet)
Kapitel 14
Straffebestemmelser og ikrafttræden
§ 84.
Medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den,
der
1)
overtræder § 14
a, stk. 2, § 18, stk. 1, § 26, stk. 1, § 33,
stk. 1, § 50, § 51, stk. 1, eller § 78, stk. 3,
1. og 2. pkt.,
2)
undlader at indhente
tilladelse efter § 21 eller § 25, stk. 1 og 3,
3)
tilsidesætter vilkår
for en tilladelse efter loven,
4)
undlader at efterkomme
påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt
forhold, eller påbud eller forbud, som omfattes af § 87,
5)
undlader at meddele
oplysninger efter § 58, stk. 3, § 67 eller § 69,
stk. 1 og 3,
6)
modvirker adgang til
en ejendom i strid med § 39 eller § 64,
7)
forsætligt borttager,
forvansker eller beskadiger afmærkninger, som foretages i forbindelse med
arbejder og undersøgelser efter § 39 eller
8)
undlader at
efterkomme krav i en afgørelse efter § 65, stk. 5, eller fjerner
eller
ændrer udstyr, som tilsynsmyndigheden har anbragt i medfør af en afgørelse
efter § 65, stk. 5, eller § 67, stk. 2.
Stk. 2.
I regler,
der udfærdiges af miljøministeren i henhold til loven, og i regulativer for
kommunale vandforsyningsanlæg, jf. § 55, stk. 2, kan der fastsættes
straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
Stk. 3.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 85.
Tidspunktet
for lovens ikrafttræden fastsættes af miljøministeren.
11)
Stk. 2.
Fra lovens
ikrafttræden ophæves lov om vandforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 524 af
26.
september 1973 som ændret ved lov nr. 288 af 26. juni 1975 og lov nr. 545 af
17. november 1976.
§ 86.
Vandindvindingsrettigheder,
der er givet eller fastsat i medfør af lov nr. 54 af 31. marts 1926 om
vandforsyningsanlæg eller lov nr. 169 af 18. april 1969 om vandforsyning, jf.
lov nr. 373 af 13. juni 1973, er fortsat gyldige. Det samme gælder
vandindvindingsrettigheder,
der er givet i medfør af vandløbslovgivningen.
Stk. 2.
Vandindvinding, der foregår ved lovens ikrafttræden, og hvortil der efter den
hidtidige lovgivning ikke har været krævet tilladelse, er fortsat lovlig. For
anlæg,
som efter deres art omfattes af § 19, er det dog en forudsætning, at
grænserne i § 19 på 3000 eller
6000
m3
vand årligt ikke overskrides. For andre
anlæg er det en forudsætning, at indvindingens omfang ikke forøges
væsentligt.
Stk. 3.
Bortledning
m.v. af grundvand, der ville kræve tilladelse efter loven, er lovlig uden
sådan
tilladelse, hvis det pågældende anlæg er påbegyndt inden lovens ikrafttræden.
Såfremt der ved sådanne anlæg fremkommer eller er udsigt til skader som følge
af en ændring af grundvandsstanden, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse
om
afhjælpende foranstaltninger.
Stk. 4.
Rettigheder
efter stk. 1-3 gælder, for så vidt de ikke i forvejen er yderligere
begrænset, kun for et tidsrum af 30 år fra lovens ikrafttræden. For
rettigheder
til indvinding af vand til vanding af landbrugsafgrøder og til dambrug er
gyldighedsperioden
dog med hensyn til grundvand højst 15 år og med hensyn til overfladevand
højst
10 år efter lovens ikrafttræden. For dambrug, der er oprettet før 1. oktober
1974, er gyldighedsperioden med hensyn til overfladevand dog 25 år.
Stk. 5.
Bestemmelserne i lovens § 26, stk. 3, og §§ 29-36 og 46-68
finder tilsvarende anvendelse på rettigheder efter stk. 1-3.
§ 87.
Påbud,
forbud, forlig og andre overenskomster, der er lovligt givet eller indgået
efter den tidligere lovgivning, bevarer deres gyldighed.
Stk. 2.
Aftaler
truffet i henhold til lov af 30. november 1857 angående staden Københavns og
dens grunds forsyning med vand fra de nye vandværker, jf. lov nr. 14 af 28.
januar 1876, bevarer deres gyldighed, medmindre andet følger af
vandforsyningsanlæggets
regulativ.
§ 88.
(Ophævet)
§ 89.
(Ophævet)
§ 89 a.
(Ophævet)
§ 90.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 303 af 9. juni 1982 om ændring af lov om
vandforsyning m.v., der angår § 68, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af
miljøministeren.
12)
Lov nr. 250 af 23. maj 1984 om ændring af
forskellige
miljø- og planlægningslove (Håndhævelsesloven), hvis § 3 angår § 65
og § 74 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 13
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. august 1984.
Lov nr. 255 af 6. juni 1985 om ændring af lov om
vandforsyning m.v., der angår § 14, stk. 5, § 17, § 29,
stk. 3, § 32, stk. 1 og 3, § 37, stk. 1, § 38,
§ 45,
stk. 2, 53, stk. 1, § 53 a, § 62, § 72, stk. 2,
§ 73,
stk. 2, § 74, stk. 1, § 74 b, § 75, § 76,
§ 77,
80, stk. 2, § 81, § 83, stk. 2, og 84, stk. 1,
indeholder
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1985.
§ 3
Stk. 1.
Sager, der inden den 1. juli 1985 er indbragt for miljøministeren efter
§ 75, stk. 2, i lov nr. 299 af 8. juni 1978 om vandforsyning m.v.,
færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.
Stk. 2.
Afgørelser,
der er omfattet af vandforsyningslovens § 76, nr. 1 eller 2, som
affattet
ved denne lovs § 1, nr. 18, og som er meddelt inden den 1. juli 1985,
kan
påklages til Miljøstyrelsen efter vandforsyningslovens § 75.
Lov nr. 355 af 13. maj 1987 om ændring af
forskellige
miljø- og planlægningslove (Region- og sektorplanlægning), hvis § 2
angår
§ 6, § 10, § 11, § 13, § 14, stk. 3 og 4,
§ 14 a, § 16, § 17, § 72, stk. 3 og 4, § 80,
stk. 2 og § 84, stk. 1, nr. 1, har følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Miljøministeren fastsætter bestemmelser om lovens
ikrafttræden.
13)
Lov nr. 192 af 29. marts 1989 om ændring af
forskellige
lovbestemmelser som følge af nedlæggelsen af Hovedstadsrådet, hvis § 20
angår § 5, § 7, § 9, stk. 2, § 12, § 80,
stk. 1 og 3, og § 83 stk. 1, nr. 3, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 32
Loven træder i kraft den 1. januar 1990.
Lov nr. 358 af 6. juni 1991 om miljøbeskyttelse,
hvis
§ 114, stk. 4, nr. 2, angår ændring af ”Miljøankenævnet”
til
”Miljøklagenævnet”, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 112
Loven træder i kraft den 1. januar 1992.
Lov nr. 388 af 20. maj 1992 om ændring af lov om
betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., hvis § 2 angår § 55,
stk. 6, har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 1992 og finder
anvendelse på alle betalingsvedtægter fra den 1. januar 1993.
Lov nr. 402 af 14. juni 1995 om ændring af
vandløbsloven
og vandforsyningsloven, hvis § 2 angår § 22, stk. 4,
indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 1995.
Lov nr. 430 af 10. juni 1997 om ændring af lov om
vandforsyning m.v. (Etablering af direkte kundeforhold mellem forbruger og
vandforsyning), der angår § 54 og § 55, stk. 7, har følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende.
14)
Lov nr. 479 af 1. juli 1998 om ændring af lov om
vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse og lov om planlægning
(Beskyttelse
af drikkevandsressourcer og vandforsyning), hvis § 1 angår § 1, nr.
1, § 10, § 11, § 12, § 13, § 13 a, § 13 b,
§ 13
c, § 13 d, § 14 a, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1
og
3, § 46, stk. 2, § 48, stk. 1 og 2, § 52 a,
§ 52
b, § 53, stk. 2-5, § 54, stk. 1, § 59 a, § 60,
stk. 1, § 69 a, § 76, nr. 1, og § 89 a, indeholder
følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. august 1998.
Lov nr. 1025 af 23. december 1998 om ændring af lov
om
vandforsyning m.v. (Gebyrer), der angår § 52 a, stk. 1, og
§ 52
c, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. februar 1999.
Lov nr. 355 af 2. juni 1999 om ændring af
forskellige
love som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd, hvis § 10
angår
§ 13 b, stk. 3 og 4, § 14 a, stk. 2 og 3, § 76, nr.
1,
§ 80, stk. 4 og § 83, stk. 1, indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 13
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli
2000, § 6 dog først den 1. juli 2002.
Stk. 2.
Ved det første valg af medlemmer
til Hovedstadens Udviklingsråd anvendes samme gruppeanmeldelse, som blev
foretaget ved valg til økonomiudvalg og stående udvalg ved konstitueringen
efter det senest afholdte kommunalvalg, jf. § 24, stk. 3, i lov om
kommunernes styrelse.
Stk. 3.
Regionplaner i
hovedstadsområdet, der er tilvejebragt af de hidtidige regionplanmyndigheder
i
området, opretholdes, indtil de ændres.
Stk. 4.
Regionplanforslag i
hovedstadsområdet, der ikke er endeligt vedtaget den 1. juli 2000, og de den
1.
juli 2000 uafsluttede sager inden for sagsområder, som overgår til
Hovedstadens
Udviklingsråd, færdigbehandles af Hovedstadens Udviklingsråd.
Lov nr. 374 af 2. juni 1999 om ændring af lov om
vandforsyning m.v. (Gebyrgrænse), der angår § 52 c, stk. 1, 3 og
4-7,
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1999.
Lov nr. 1273 af 20. december 2000 om ændring af lov
om
vandforsyning m.v. (Gennemførelse af drikkevandsdirektivet m.v.), der angår
§ 1,
stk. 1, nr. 3 og 4, § 55, stk. 8, § 60, stk. 2,
§ 61,
§ 62, § 69, stk. 2, 3 og 4, § 71 a og § 88,
indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 25. december 2000.
Lov nr. 466 af 7. juni 2001 om ophævelse af lov om
landsvæsensretter og om ændring af forskellige love som følge af nedlæggelsen
af landsvæsensretterne (Overførsel af landsvæsensretternes sager til andre
myndigheder), hvis § 3 angår § 9, 23, stk. 3, § 24,
§ 28,
stk. 2, § 30, stk. 2, § 31, stk. 2, § 32,
stk. 4,
§ 42 og § 84, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 17
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 2001.
Stk. 2.
Sager, som
er indbragt for en landvæsensret inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles
efter
de hidtil gældende regler.
Lov nr. 145 af 25. marts 2002 om ændring af
forskellige
love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner, hvis § 34
angår § 5, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 78
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2003.
Lov nr. 1151 af 17. december 2003 om ændring af lov
om
vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om
planlægning (Ændringer som følge af lov om miljømål m.v. for vandforekomster
og
internationale naturbeskyttelsesområder), hvis § 1 angår § 7,
overskriften til kapitel 3, § 10, § 11, § 12, § 13,
stk. 1,
§ 13 a, § 13 d, stk. 5, § 14 a, stk. 1 og 2,
§ 15,
stk. 1, § 16, § 17, § 52 a, stk. 1, § 52 c,
stk. 1
og 2, § 64, stk. 1, § 67, § 72, stk. 4, § 74 b,
§ 75,
§ 81 og § 83, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 22.
december 2003, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2.
De ændringer, der følger af
§ 1, nr. 4, 5, 13 og 14, træder i kraft den 1. januar 2006.
Stk. 3.
De ændringer, der følger af
§ 1, nr. 6-11 og 19, § 2, § 3 og § 4, nr. 2 og 3, træder
i
kraft i de enkelte amter, når der er offentliggjort en vandplan, der gælder
for
amtet, efter lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder, jf. dog stk. 4. Hvis en del af et amt endnu
ikke
er dækket af en vandplan, finder de hidtil gældende regler anvendelse, for så
vidt angår denne del.
15)
Stk. 4.
De ændringer, der følger af
§ 4, nr. 2 og 3, finder anvendelse ved udarbejdelsen af den
regionplanrevision,
der skal være afsluttet i 2009, jf. § 22 i lov om planlægning.
Stk. 5.
De ændringer, der følger af
§ 1, nr. 12, træder i kraft den 22. december 2009.
16)
Stk. 6.
Regler, der er udstedt i medfør
af de bemyndigelser, der ophæves eller ændres ved denne lov, opretholdes,
indtil de afløses af regler udstedt efter lov om miljømål m.v. for
vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder.
Lov nr. 435 af 9. juni 2004 om landbrugsejendomme,
hvis
§ 56 angår § 13 d, stk. 4, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 51
Loven træder i kraft den 1. september 2004.
Lov nr. 1373 af 20. december 2004 om ændring af en
række
love på miljøområdet (Ændring af håndhævelsesbestemmelser m.v., herunder som
opfølgning på lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb
og oplysningspligter), hvis § 3 angår § 64, stk. 1, § 65,
stk. 5, § 66, stk. 3, § 67, stk. 2, § 71 b,
§ 78,
stk. 7, § 84, stk. 1, nr. 7 og 8, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Loven træder i kraft den 1. januar 2005.
Lov nr. 431 af 6. juni 2005 om ændring af
forskellige
love (Forenkling, harmonisering og objektivisering af reglerne for
inddrivelse
af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale
lønsedler), hvis § 21 angår § 54, stk. 2, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 85
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. november 2005.
Lov nr. 545 af 24. juni 2005 om ændring af
forskellige
love på sundhedsområdet og visse andre områder (Konsekvensrettelser som følge
af kommunalreformen), hvis § 6 angår § 62, stk. 5, § 64,
stk. 1, § 72, stk. 2, § 80, stk. 1, nr. 2),
indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 18
Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Lov nr. 570 af 24. juni 2005 om ændring af lov om
miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder
og
lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår
organisering af myndighederne m.v.), hvis § 2 angår § 4,
stk. 1,
§ 5, § 6, § 7, § 8, § 12, § 13, stk. 1,
§ 13
a, stk. 2, § 13 b, § 13 c, stk. 1, § 13 d,
§ 14,
stk. 3 og 4, § 14 a, stk. 2-4, § 15, stk. 2,
§ 16,
stk. 4, § 19, § 20, § 21, § 22, stk. 4 og 5,
§ 23,
§ 26, stk. 1 og 2, § 27, § 29, stk. 2, 3 og 4,
§ 32,
§ 33, stk. 1, § 36, § 39, stk. 1, § 40,
stk. 2,
§ 41, § 42, stk. 2, § 45, § 46, stk. 1 og 3,
§ 47,
§ 48, § 52, stk. 2, § 52 c, § 53 a, stk. 3 og
4,
§ 55, stk. 2, § 58, stk. 2, § 59 a, § 62,
stk. 9,
§ 63, § 64, stk. 1, § 67, § 69, stk. 3,
§ 70,
§ 72, stk. 1 og 3, § 73, stk. 1, § 74, stk. 1,
§ 74
b, § 75, § 76, nr. 1, § 78, stk. 1-4 og 6-7, § 79,
§ 80,
§ 81, § 82, § 83, § 84, stk. 1, nr. 1, og
stk. 2,
§ 89 og § 89 a, indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
januar 2007, jf. dog stk. 6.
Stk. 6.
§ 2, nr. 55, og § 4,
stk. 5, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
17)
§ 5
I det omfang regler i anden lovgivning pålægger en
myndighed at overholde retningslinjer i en regionplan, og hvor det følger af
denne lovgivning, at forpligtelsen ændres til en forpligtelse til at
overholde
en vandplan, skal den pågældende myndighed tillige overholde retningslinjer i
en regionplan, der midlertidigt, helt eller delvis, er opretholdt i medfør af
§ 3, stk. 1 eller 2, eller § 4, stk. 2, i lov om ændring
af
lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen).
§ 6
Stk. 1.
Sager
efter vandforsyningsloven, jf. denne lovs § 2, der ved lovens
ikrafttræden
ikke er færdigbehandlet af amtsrådet, herunder af kommunalbestyrelserne i
Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner, overføres til den kompetente
kommunalbestyrelse henholdsvis miljøministeren, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Uanset
denne lovs § 2, nr. 10 og 16, behandler miljøministeren indsigelser
efter
vandforsyningslovens § 13 b, stk. 2, og § 14 a, stk. 3,
der
er indbragt for miljøministeren inden lovens ikrafttræden, efter de hidtil
gældende regler.
Stk. 3.
Sager efter
vandforsyningslovens § 29, stk. 2, jf. stk. 3, jf. denne lovs
§ 2, nr. 29, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af
amtsrådet, sendes tilbage til kommunalbestyrelsen med henblik på, at
kommunalbestyrelsen træffer afgørelse i overensstemmelse med denne lovs
§ 2, nr. 29.
Stk. 4.
Sager om
stadfæstelse af vandforsyningsregulativer for kommunale vandforsyningsanlæg,
jf. denne lovs § 2, nr. 43, der ved lovens ikrafttræden ikke er
færdigbehandlet af miljøministeren, bortfalder.
Stk. 5.
Klagesager efter
vandforsyningsloven, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af
miljøministeren, overføres til Miljøklagenævnet, jf. dog stk. 7.
Stk. 6.
Sager efter
vandforsyningsloven, der pr. 1. januar 2007 er indbragt for Miljøklagenævnet
som 3. instans, eller afgørelser, som er truffet før den 1. januar 2007, men
som efter den 1. januar 2007 og inden klagefristens udløb indbringes for
Miljøklagenævnet som 3. instans, færdigbehandles efter hidtil gældende
regler,
jf. dog stk. 7.
Stk. 7.
Klagesager
efter vandforsyningsloven, der er indbragt af Hovedstadens Udviklingsråd, jf.
denne lovs § 2, nr. 62, og som ikke er færdigbehandlet af klageinstansen
inden den 1. januar 2007, bortfalder.
Stk. 8.
En
indsatsplan vedtaget af amtsrådet efter vandforsyningslovens § 13
opretholdes, indtil kommunalbestyrelsen ændrer eller ophæver indsatsplanen
eller, såfremt indsatsplanen omfatter et geografisk område, der er større end
den enkelte kommune, den del af indsatsplanen, der vedrører den pågældende
kommunes geografiske område.
Lov nr. 571 af 9. juni 2006 om ændring af lov om
naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Ændring
af
klagenævn og klagebestemmelser i en række love på miljøområdet), hvis
§ 6
angår § 75 og § 79, indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 12
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 3.
Sager, der pr. 1. januar 2007 er
indbragt for Miljøklagenævnet, færdigbehandles efter de hidtil gældende
regler.
Lov nr. 1571 af 20. december 2006 om ændring af lov
om
miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet og forskellige andre love
(Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale
fællesskaber og ændring af delegationsbestemmelser m.v. i en række love på
natur- og miljøområdet), hvis § 3 angår § 5, § 71 a og
§ 75,
stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 23
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan indtil den 31. december 2007 fortsat overlade
varetagelsen af opgaver efter lovens § 1, nr. 4, § 3, nr. 2, og
§ 5,
nr. 4, som før 1. januar 2007 hørte under kommunalbestyrelsen, til et
kommunalt
fællesskab i overensstemmelse med de hidtil gældende regler.
Miljøministeriet, den 17. januar
2007
Connie Hedegaard
/Ole Christiansen
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 91/676/EØF af
12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af
nitrater,
der stammer fra landbruget, (EF-Tidende 1991 nr. L 375, side 1), Rådets
direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand,
(EF-Tidende
1998 nr. L 330, side 32) samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), (EF-Tidende 2000 nr. L
327, side 1).
2)
Det følger af § 1, nr. 6, i lov nr. 1151 af 17. december 2003, at
”regionplanen” ændres til ”vandplanen, jf. lov om miljømål
m.v. for
vandforekomster og internationale beskyttelsesområder”. Miljøministeren
fastsætter
ikrafttrædelsestidspunktet for ændringen, hvilket endnu ikke er sket, jf. i
øvrigt note 15.
3)
Det følger af § 1, nr. 6, i lov nr. 1151 af 17. december 2003, at
”regionplanen” ændres til ”vandplanen, jf. lov om miljømål
m.v. for vandforekomster
og internationale beskyttelsesområder”. Miljøministeren fastsætter
ikrafttrædelsestidspunktet for ændringen, hvilket endnu ikke er sket, jf. i
øvrigt note 15.
4)
Det følger af § 1, nr. 7, i lov nr. 1151 af 17. december 2003, at
”vandressourceplanlægningen
og regionplanen” ændres til ”vandplanen, jf. lov om miljømål m.v.
for
vandforekomster og internationale beskyttelsesområder”. Miljøministeren
fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for ændringen, hvilket endnu ikke er
sket, jf. i øvrigt note 15.
5)
Det følger af § 1, nr. 8, i lov nr. 1151 af 17. december 2003, at
”vandressourceplanlægningen” ændres til ”vandplanen, jf. lov
om miljømål m.v.
for vandforekomster og internationale beskyttelsesområder”.
Miljøministeren
fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for ændringen, hvilket endnu ikke er
sket, jf. i øvrigt note 15.
6)
Det følger af § 1, nr. 9, i lov nr. 1151 af 17. december 2003, at
”vandressourceplanlægningen” ændres til ”vandplanen, jf. lov
om miljømål m.v.
for vandforekomster og internationale beskyttelsesområder”.
Miljøministeren
fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for ændringen, hvilket endnu ikke er
sket, jf. i øvrigt note 15. Ved § 2, nr. 13, i lov nr. 570 af 24. juni 2005,
er
§ 13 d, stk. 5, der bliver stk. 2, blevet affattet på ny. Bestemmelsen har
herefter følgende ordlyd: ”
Ejeren af et alment vandforsyningsanlæg skal, inden
der indgås aftale efter stk. 1, meddele indholdet af den påtænkte aftale til
kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen påser, at aftalen ikke strider mod
vandplanen, jf. miljømålsloven, eller indsatsplaner vedtaget efter § 13 eller
vil vanskeliggøre gennemførelsen af disse planer. Fremsætter
kommunalbestyrelsen
inden en frist af 2 uger indsigelse mod aftalen, kan denne ikke indgås.”
Lov
nr. 570 af 24. juni 2005 træder i kraft den 1. januar 2007, og ændringen er
derfor indarbejdet i lovbekendtgørelsen.
7)
Det følger af § 1, nr. 10, i lov nr. 1151 af 17. december 2003, at § 14 a,
stk.
1, affattes således: ”En vandforsyningsplan må ikke stride imod
vandplanen, jf.
lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder,
regionplanlægningen, forudsætninger fastsat efter § 16, stk. 2, eller en
indsatsplan efter § 13.” Miljøministeren fastsætter
ikrafttrædelsestidspunktet
for ændringen, hvilket endnu ikke er sket, jf. i øvrigt note 15.
8)
Det følger af § 1, nr. 11, i lov nr. 1151 af 17. december 2003, at
”vandressourceplanlægningen efter § 11” ændres til
”vandplanen, jf. lov om
miljømål m.v. for vandforekomster og internationale
beskyttelsesområder,”.
Miljøministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for ændringen, hvilket
endnu ikke er sket, jf. i øvrigt note 15. Bestemmelsen er ophævet ved § 2,
nr.
16, i lov nr. 570
af 24. juni 2005, der træder i kraft den 1. januar 2007, og stk.
4 bliver herefter stk. 2.
9)
Den 22. december 2009 udgår ”vandindvinding, beskyttelse af
vandressourcerne
og” fra bestemmelsen, jf. § 5, stk. 5, i lov nr. 1151 af 17. december
2003.
10)
Det følger af § 1, nr. 14, i lov nr. 1151 af 17. december 2003, at § 72, stk.
4, ophæves. Miljøministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for
ændringen, hvilket endnu ikke er sket, jf. i øvrigt note 15.
11)
Loven trådte i kraft den 1. april 1980, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 491 af
10.
december 1979. Dog trådte lovens § 61 i kraft den 29. oktober 1978, jf. § 2 i
bekendtgørelse nr. 515 af 13. oktober 1978.
12)
Loven trådte i kraft den 1. november 1983, jf. bekendtgørelse nr. 421 af 7.
september 1983.
13)
Loven trådte i kraft den 1. januar 1989, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 857 af
14. december 1988.
14)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 11. juni 1997.
15)
Bestemmelsen er ændret ved § 3 i lov nr. 570 af 24. juni 2005, hvor den har
fået følgende ordlyd: ”Miljøministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen
af de ændringer, der følger af § 1, nr. 6-11 og 19, § 2, § 3 og § 4, stk. 2
og
3, jf. dog stk. 4. Ministeren kan fastsætte forskellige
ikrafttrædelsestidspunkter
for de enkelte vanddistrikter.” Ministeren har ikke udnyttet denne
hjemmel
endnu. Det vil ske samtidig med, at vandplanerne for de enkelte
vanddistrikter
bliver offentliggjort. De første vandplaner skal være endeligt vedtaget inden
den 22. december 2009.
16)
Ændringen vedrører lovens § 15, stk. 1, jf. note 9.
17)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 25. juni 2005.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af forskellige love på sundhedsområdet og visse andre områder (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen) Retsinformation · 17. juni 2005
- Lov om ændring af forskellige love på sundhedsområdet og visse andre områder (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen) Retsinformation · 25. juni 2005
- Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om indfødsrets meddelelse Retsinformation · 15. december 2020
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2015/1097 af 8. april 2015 om de foranstaltninger, som er truffet af Danmark i henhold til artikel 14 i direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester), og deres forenelighed med EU-lovgivningen EU-lovgivning · 8. april 2015
- Forslag til Lov om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organisering af myndighederne m.v.) Retsinformation · 17. juni 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og realkreditloven (Nedsættelse af den kommunale grundkapital) Retsinformation · 12. december 2001