Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om vandforsyning m.v.

Ikke gældende siden 27. oktober 2008 LBK nr 71 af 17/01/2007LovbekendtgørelseMiljø- og Ligestillingsministeriet2. februar 2007

Gældende udgave: LBK nr 1149 af 28/10/2024

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 1.116 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 1.068, Retsinformation 23, Domsdatabasen 13, Landsskatteretten 9, Vejdirektoratet 3

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af lov om vandforsyning m.v.

1)

Herved bekendtgøres lov om vandforsyning m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999, med de ændringer, der følger

af

§ 10 i lov nr. 355 af 2. juni 1999, lov nr. 374 af 2. juni 1999, lov nr.

1273 af 20. december 2000, § 3 i lov nr. 466 af 7. juni 2001, § 34

i

lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 1 i lov nr. 1151 af 17. december 2003,

§ 56

i lov nr. 435 af 9. juni 2004, § 3 i lov nr. 1373 af 20. december 2004,

§ 21

i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 6 i lov nr. 545 af 24. juni 2005,

§ 2

i lov nr. 570 af 24. juni 2005, § 6 i lov nr. 571 af 9. juni 2006 og

§ 3

i lov nr. 1571 af 20. december 2006.

De ændringer, der

følger af § 1, nr. 12, i lov nr. 1151 af 17. december 2003 om ændring af

lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og

lov om planlægning (Ændringer som følge af lov om miljømål m.v. for

vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder), og som vedrører

§ 15,

stk. 1, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne

først træder i kraft den 22. december 2009, jf. lovens § 5, stk. 5.

De ændringer, der

følger af § 1, nr. 6-11 og 19, i lov nr. 1151 af 17. december 2003 om

ændring

af lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord

Læs alt

og

lov om planlægning (Ændringer som følge af lov om miljømål m.v. for

vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder), og som vedrører

§ 13,

stk. 1, § 13 a, stk. 1 og 2, § 13 d, stk. 5,

§ 14

a, stk. 1 og 2, samt § 72, stk. 4, er ligeledes ikke

indarbejdet

i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne først skal sættes i kraft af

ministeren, jf. lovens § 5, stk. 3, som ændret ved § 3 i lov

nr.

570 af 24. juni 2005, hvilket de endnu ikke er blevet.

Kapitel 1

Lovens formål m.v.

§ 1.

Loven

har til formål at sikre

1)

at udnyttelsen og den

dertil knyttede beskyttelse af vandforekomster sker efter en samlet

planlægning

og efter en samlet vurdering af de hensyn, der er nævnt i § 2,

2)

en samordning af den

eksisterende vandforsyning med henblik på en hensigtsmæssig anvendelse af

vandforekomsterne,

3)

en planmæssig

udbygning og drift af en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende

vandforsyning og

4)

kvalitetskrav til

drikkevand til beskyttelse af menneskers sundhed.

§ 2.

Ved

administrationen af loven skal der lægges vægt på vandforekomsternes omfang,

på

befolkningens og erhvervslivets behov for en tilstrækkelig og

kvalitetsmæssigt

tilfredsstillende vandforsyning, på miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse,

herunder bevarelse af omgivelsernes kvalitet, og på anvendelse af

råstofforekomster.

§ 3.

Ved

grundvand forstås i denne lov vand, som gennem brønde, boringer eller

kildevæld

indvindes eller kan indvindes fra undergrunden.

Stk. 2.

Ved

overfladevand forstås vand i vandløb, herunder søer, damme, kanaler, rørlagte

vandløb og drænledninger.

Stk. 3.

Ved almene

vandforsyningsanlæg forstås anlæg, som forsyner eller har til formål at

forsyne

mindst ti ejendomme.

Kapitel 2

Almindelige bestemmelser

§ 4.

Såfremt en sag, der efter loven henhører under en kommunalbestyrelse, berører

vandforsyningsforholdene i en anden kommune, skal der forhandles mellem

kommunalbestyrelserne. Opnås der herefter ikke enighed mellem de to

kommunalbestyrelser, afgøres sagen af miljøministeren.

§ 5.

Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig

myndighed

eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder

til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte regler

om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til

bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne

påklages.

Stk. 3.

Ministeren

kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden

statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver

bemyndiget

til at udøve efter stk. 1.

§ 6.

Miljøministeren kan efter forhandling med KL (Kommunernes Landsforening)

fastsætte regler om, i hvilket omfang de beføjelser, der efter kapitel 6 og 8

er henlagt til ministeren, kan udøves af kommunalbestyrelsen, når der

foreligger vandforsyningsplaner vedtaget efter § 14 a.

§ 7.

Miljøministeren kan i konkrete sager af vidtrækkende betydning bestemme, at

en

afgørelse skal træffes af ministeren i stedet for af kommunalbestyrelsen.

§ 8.

Miljøministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsernes behandling af

sager efter loven, herunder om de oplysninger, som ansøgninger skal

indeholde,

og om de vilkår, som tilladelser skal indeholde. Ministeren kan endvidere

fastsætte regler om, at myndigheder, grundejere og brugere skal inddrages i

sagernes behandling.

§ 9.

Erstatningssager, som efter loven henhører under taksationsmyndighederne,

behandles af de taksationskommissioner og overtaksationskommissioner, der er

nedsat i henhold til § 57 og § 58 i lov om offentlige veje.

Stk. 2.

Sagen

indbringes for taksationskommissionen af den erstatningssøgende. Om sagens

behandling

for taksationsmyndighederne gælder § 67 a i lov om offentlige veje.

Stk. 3.

Stk. 2

finder ikke anvendelse på sager om fastsættelse af ekspropriationserstatning

efter § 40 eller af erstatning efter § 32 eller § 39.

Kapitel 3

Planlægning

§ 10.

(Ophævet)

§ 11.

(Ophævet)

§ 12.

Til at bistå sig ved udarbejdelsen af indsatsplaner, jf. § 13, opretter

kommunalbestyrelsen et koordinationsforum bestående af repræsentanter for

vandforsyningerne i kommunen, andre berørte myndigheder, jordbruget,

industrien

og eventuelle andre relevante parter i kommunen.

Stk. 2.

Såfremt en indsatsplan

udarbejdes i samarbejde med andre kommunalbestyrelser, skal

koordinationsforumet

omfatte de involverede kommunalbestyrelser.

§ 13.

For hvert af de indsatsområder, der er fastlagt i regionplanen,

2)

skal

kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan. Kommunalbestyrelsen skal følge

den

prioritering, som er fastlagt i regionplanen.

3)

Stk. 2.

Indsatsplanen skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af

arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende

vandressourcer.

Stk. 3.

Indsatsplanen skal indeholde en detaljeret opgørelse over behovet for

beskyttelse samt retningslinjer og tidsplan for myndighedernes indsats til

opnåelse af denne beskyttelse.

§ 13 a.

En kommunalbestyrelse eller ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan

vedtage

en indsatsplan for et område, hvis kommunalbestyrelsen eller ejeren af

vandforsyningsanlægget finder, at retningslinjerne eller prioriteringen i

vandressourceplanlægningen og regionplanen,

4)

er utilstrækkelige

til at sikre kommunens eller vandforsyningsanlæggets interesser, jf. dog

§ 13 b, stk. 2. Bestemmelserne i § 13, stk. 2 og 3,

finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

En

indsatsplan efter stk. 1 må ikke stride mod kommuneplanlægningen,

vandressourceplanlægningen,

5)

vandforsyningsplanen

eller indsatsplaner vedtaget efter § 13.

§ 13 b.

Den, der udarbejder en indsatsplan efter § 13 eller § 13 a, skal

inddrage alle de berørte parter i forbindelse med udarbejdelsen.

Stk. 2.

En indsatsplan udarbejdet af en

kommunalbestyrelse efter § 13 eller § 13 a kan ikke vedtages

endeligt, hvis berørte kommunalbestyrelser har modsat sig dette skriftligt

over

for kommunalbestyrelsen inden 12 uger efter, at de berørte

kommunalbestyrelser

har modtaget det færdige udkast til planen. Forslaget kan herefter først

vedtages,

når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer.

Stk. 3.

En indsigelse efter stk. 2

skal være begrundet.

Stk. 4.

Såfremt der ikke kan opnås

enighed blandt de berørte kommunalbestyrelser om den nærmere udformning af

indsatsplanen for kommunen, skal regionsrådet efter anmodning indkalde til

mægling.

Stk. 5.

Såfremt der ikke kan opnås

enighed, skal regionsrådet forelægge sagen for miljøministeren, som herefter

træffer afgørelse.

Stk. 6.

En indsatsplan udarbejdet af

ejeren af et alment vandforsyningsanlæg efter § 13 a kan ikke vedtages

endeligt før 12 uger efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget det færdige

udkast til planen. Kommunalbestyrelsen påser, at bestemmelserne i

stk. 1,

§ 13 a, stk. 2, og yderligere retningslinjer udstedt af ministeren

efter § 15 eller § 16, stk. 1, er overholdt, samt at hensynet

til beskyttelsen af vandressourcerne i øvrigt er tilgodeset. Hvis

kommunalbestyrelsen

inden udløbet af den i 1. pkt. nævnte frist gør indsigelse mod udkastet, kan

indsatsplanen ikke vedtages endeligt, før der er opnået enighed. Kan enighed

ikke opnås mellem en kommunalbestyrelse og en ejer af et alment

vandforsyningsanlæg, bortfalder indsatsplanen.

Stk. 7.

Når en indsatsplan efter

§ 13 eller § 13 a er vedtaget, skal de berørte grundejere og andre

berørte parter have skriftlig, individuel underretning herom og om indholdet

af

planen.

§ 13 c.

Kommunalbestyrelsen lægger ved afgørelse af sager de retningslinjer til

grund,

der er givet i en indsatsplan vedtaget efter § 13.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

gennemfører indsatsplaner, som den har vedtaget efter § 13 og § 13

a.

§ 13 d.

En kommunalbestyrelse eller ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan for

at

gennemføre en indsatsplan vedtaget efter § 13 eller § 13 a indgå

aftale med ejeren af eller indehaveren af andre rettigheder over en ejendom

om

dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen eller indgå

aftale om salg af hele eller dele af ejendommen til kommunen eller

vandforsyningsanlægget. Efter høring af ejeren af et alment

vandforsyningsanlæg

kan det i en aftale indgået af kommunalbestyrelsen bestemmes, at

vandforsyningsanlægget

helt eller delvis skal betale det beløb, der ifølge aftalen tilkommer ejeren

af

eller indehaveren af andre rettigheder over ejendommen under forudsætning af,

at anlægget har fordel af aftalen.

Stk. 2.

6)

Ejeren

af et alment vandforsyningsanlæg skal, inden der indgås aftale efter

stk. 1, meddele indholdet af den påtænkte aftale til

kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen påser, at aftalen ikke strider mod vandplanen, jf. lov om

miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder,

eller indsatsplaner vedtaget efter § 13 eller vil vanskeliggøre

gennemførelsen

af disse planer. Fremsætter kommunalbestyrelsen inden for en frist af to uger

indsigelse mod aftalen, kan denne ikke indgås.

Stk. 3.

Aftaler

efter stk. 1 kan tinglyses med prioritet forud for alle rettigheder i

ejendommen. § 64 i lov om offentlige veje finder anvendelse med hensyn

til

udbetalingen af det aftalte beløb.

§ 14.

Kommunalbestyrelsen udarbejder planer for, hvorledes vandforsyningen skal

tilrettelægges, herunder hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke

forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. En vandforsyningsplan kan helt

eller delvis udarbejdes i samarbejde med andre kommuner.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan udarbejde delplaner samt ændringer og tillæg til

planerne.

Stk. 3.

Miljøministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde delplaner samt

ændringer og tillæg til planer.

Stk. 4.

Miljøministeren kan fastsætte en frist for kommunalbestyrelsens udarbejdelse

af

planer efter stk. 1 samt for kommunalbestyrelsens udarbejdelse af

delplaner og ændringer og tillæg til planer efter stk. 3.

§ 14 a.

En vandforsyningsplan efter § 14 må ikke stride imod regionplanlægningen

og forudsætninger fastsat efter § 16, stk. 2, eller mod en

indsatsplan vedtaget efter § 13.

7)

Stk. 2.

8)

Almene

vandforsyningsanlæg må ikke anlægge vandledninger i strid med

vandforsyningsplaner.

§ 15.

Miljøministeren kan udarbejde landsplaner for vandindvinding, beskyttelse af

vandressourcerne og

9)

vandforsyning, som skal lægges

til grund ved behandling af sager efter denne lov.

Stk. 2.

Ministeren

kan bestemme, at kortlægning og planlægning skal foretages af flere

kommunalbestyrelser

i fællesskab.

§ 16.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af planlægningen

efter § 14 samt om grundlaget for og indholdet af indsatsplaner efter

§ 13 og § 13 a.

Stk. 2.

Ministeren

kan bestemme og fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal

lægges til grund for planlægning efter § 14. Sådanne forudsætninger skal

lægges til grund ved administrationen af denne lov.

Stk. 3.

Ministeren

kan fastsætte regler om tidsfrister og procedure i forbindelse med

tilvejebringelse af planlægning efter § 14 samt om revision af

planlægningen. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tidsfrister og

procedure i forbindelse med tilvejebringelse og iværksættelse af

indsatsplaner

efter § 13 og § 13 a, herunder om inddragelse af det i § 12

nævnte koordinationsforum.

Stk. 4.

Opstår der

uenighed om fordelingen af udgifter ved kommunalbestyrelsens

planlægningsvirksomhed,

afgøres spørgsmålet af ministeren.

§ 17.

(Ophævet)

Kapitel 4

Vandindvinding og vandindvindingsanlæg

§ 18.

Grundvand og overfladevand må ikke indvindes uden tilladelse.

Stk. 2.

Enhver

grundejer, hvis ejendom er beliggende uden for et alment vandforsyningsanlægs

naturlige forsyningsområde, er, medmindre der må antages at være nærliggende

fare for, at vandet ikke vil opfylde de fastsatte krav til kvaliteten af

drikkevand eller i øvrigt vil blive sundhedsfarligt, berettiget til at

indvinde

grundvand på egen grund til brug i husholdning, jf. dog § 29.

Stk. 3.

Endvidere

kan bredejere uden tilladelse indvinde overfladevand til kreaturvanding.

§ 19.

(Ophævet)

§ 20.

Kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse til vandindvinding, herunder:

1)

Anlæg med en årlig

indvinding af grundvand på højst

3.000

m³, der ikke anvendes til vanding af landbrugsafgrøder.

2)

Vandforsyningsanlæg

for mindre bebyggelser på landet, for så vidt anlægget kan forsyne hele

bebyggelsen og indvindingen af grundvand højst udgør

6.000 m³

årligt.

Stk. 2.

Tilladelse til anlæg omfattet af

stk. 1, nr. 1, og som højst forsyner fire husstande med vand til brug i

husholdning og almindeligt landbrug, kan kun nægtes, hvis det er praktisk

muligt at skaffe ejendommen eller ejendommene en anden hensigtsmæssig

vandforsyning på økonomisk rimelige vilkår, eller hvis der må antages at være

nærliggende fare for, at kvaliteten af vandet i den ønskede vandforsyning

ikke

vil opfylde de fastsatte krav til kvaliteten af drikkevand eller i øvrigt vil

blive sundhedsfarlig.

§ 21.

Vandindvindingsanlæg må ikke etableres eller på væsentlig måde udbedres eller

ændres, før kommunalbestyrelsen har meddelt tilladelse hertil.

Stk. 2.

En brønd

eller boring kan dog uden tilladelse etableres inden for en afstand af fem

meter fra det hidtidige indvindingssted samt udbedres eller ændres, når dette

er nødvendigt for at opretholde en eksisterende vandforsyning. Anmeldelse

herom

skal indgives til kommunalbestyrelsen, inden arbejdet påbegyndes.

Stk. 3.

Uanset

bestemmelserne i stk. 2 kan kommunalbestyrelsen bestemme, at etablering,

udbedring eller ændring af en brønd eller boring kun må ske, når der er

meddelt

tilladelse hertil efter stk. 1.

§ 22.

Tilladelser til vandindvinding meddeles for et bestemt tidsrum, som højst kan

være 30 år. Tilladelser til indvinding af vand til vanding af

landbrugsafgrøder

og til dambrug kan dog med hensyn til grundvand højst gives for et tidsrum af

15 år og med hensyn til overfladevand højst for et tidsrum af ti år.

Stk. 2.

Når en

vandindvindingstilladelse bortfalder som følge af en tidsbegrænsning, skal en

ny tilladelse meddeles i det omfang, der fortsat er behov for vandindvinding,

medmindre samfundsmæssige hensyn, jf. § 1 og § 2, er til hinder

herfor.

Stk. 3.

En

tilladelse skal angive indvindingens mængde og formål og fastlægge omfanget

af

de undersøgelser og målinger, anlæggets ejer skal foretage for at skaffe

grundlag for bedømmelsen af eventuelle skader på omgivelserne som følge af

ændringer af grundvandsstanden, vandføringen i vandløb eller vandstanden i

søer

m.v.

Stk. 4.

En

tilladelse efter § 20 til indvinding af grundvand skal angive en

tilladelig vandspejlssænkning eller eventuelt en tilladelig vandmængde pr.

time. For indvinding af overfladevand fastsættes en tilladelig vandmængde pr.

time, og tilladelsen kan indeholde oplysning om den minimumsvandføring eller

minimumsvandstand, som kommunalbestyrelsen kan kræve opretholdt. Ved

tilladelser

til indvinding af overfladevand til dambrug skal der altid opretholdes en

vandføring på mindst halvdelen af medianminimumsvandføringen i vandløbet.

Stk. 5.

Stk. 4

finder ikke anvendelse for anlæg omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1.

§ 23.

Ejeren af et vandindvindingsanlæg er erstatningspligtig for skade, som voldes

i

bestående forhold ved forandring af grundvandsstanden under prøveboringer og

prøvepumpninger og under anlæggets udførelse og drift, jf. dog stk. 3.

Erstatningen kan nedsættes eller bortfalde, for så vidt skaden kan tilregnes

den skadelidte selv eller er en følge af særlige forhold på skadelidtes

ejendom,

som skadelidte findes at burde bære risikoen for.

Stk. 2.

Ejeren af

et vandindvindingsanlæg er endvidere erstatningspligtig for skade, som voldes

i

bestående forhold ved forandring af vandføringen i vandløb eller vandstanden

i

søer m.v. under anlæggets udførelse og drift, medmindre andet følger af andre

retsregler, jf. dog stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Stk. 1

og 2 finder ikke anvendelse for vandindvindinger omfattet af § 20,

stk. 1, nr. 1 eller 2.

Stk. 4.

I mangel af

enighed afgøres erstatningsspørgsmål af taksationsmyndighederne.

Taksationsmyndighedernes

udgifter ved sagens behandling, bortset fra vederlag til formænd og

sekretærer,

betales forlods af kommunalbestyrelsen.

§ 24.

(Ophævet)

Kapitel 5

Anden indvinding og bortledning af vand

§ 25.

Indvinding af vand til drikkevandsforsyning gennem afsaltning af havvand og

levering af drikkevand fra udlandet må ikke ske uden tilladelse fra

miljøministeren.

Stk. 2.

Ministeren

kan fastsætte regler om indvinding af havvand til andre formål.

Stk. 3.

Levering af

grundvand og overfladevand til udlandet må ikke ske uden tilladelse fra

ministeren.

§ 26.

Ved bygge- og anlægsarbejder, gravning af ler, grus, brunkul, kridt m.v. må

bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden ikke ske

uden tilladelse. Tilladelsen meddeles af kommunalbestyrelsen, jf. dog

§ 27.

Stk. 2.

Tilladelse

til bortledning er dog ikke nødvendig, når bortledningen må antages at blive

af

højst to års varighed, når bortledningen hvert af disse år må antages højst

at

omfatte

100.000 m3

grundvand, og når der endvidere ikke inden for

300 m

fra bortledningsanlægget findes

anlæg til indvinding af grundvand, der efter deres art er omfattet af

§ 20, bortset fra indvindinger omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1

og 2. Bortledning kan endvidere foretages uden tilladelse, når der opstår

mulighed

for skade på bestående vej- og jernbaneanlæg.

Stk. 3.

En

tilladelse kan tilbagekaldes eller ændres uden erstatning, hvis de

forudsætninger,

som lå til grund for afgørelsen, viser sig urigtige eller ændres væsentligt.

Stk. 4.

Sænkning af

grundvandsstanden, der foretages i dyrkningsøjemed efter reglerne i lov om

vandløb, omfattes ikke af stk. 1-3.

Stk. 5.

Bestemmelserne i stk. 1-3 medfører ingen ændringer i de beføjelser, der

i

byggelovgivningen er tillagt bygningsmyndighederne.

§ 27.

Bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden, der

foretages i forbindelse med statslige bygge- og anlægsarbejder, må kun ske

efter forudgående forhandling med kommunalbestyrelsen, jf. dog § 26,

stk. 2. Opstår der mellem den statslige anlægsmyndighed og

kommunalbestyrelsen uenighed om, hvilke foranstaltninger der skal foretages

af

hensyn til vandforsyningsforholdene, afgøres spørgsmålet af miljøministeren.

§ 28.

Den, for hvis regning eller i hvis interesse bortledning m.v. foretages, er

erstatningspligtig

for skade, som voldes i bestående forhold ved forandring af

grundvandsstanden,

vandføringen i vandløb eller vandstanden i søer m.v. Erstatningen kan

nedsættes

eller bortfalde, for så vidt skaden kan tilregnes den skadelidte selv eller

er

en følge af særlige forhold på skadelidtes ejendom, som skadelidte findes at

burde bære risikoen for.

Stk. 2.

I mangel af

enighed afgøres erstatningsspørgsmålet af taksationsmyndighederne.

Taksationsmyndighedernes

udgifter ved sagens behandling, bortset fra vederlag til formænd og

sekretærer,

betales forlods af tilladelsesmyndigheden efter §§ 25-27.

Stk. 3.

For anlæg,

der omfattes af § 26, stk. 4, afgøres erstatningsspørgsmålet efter

reglerne i lov om vandløb.

Kapitel 6

Ændring i og bortfald af retten til

vandindvinding

§ 29.

Kommunalbestyrelsen kan for områder, hvor vandforsyningen ud fra en samlet

vurdering ikke findes tilfredsstillende, udarbejde planer for og overslag

over

udgifterne ved udførelse af et alment vandforsyningsanlæg.

Stk. 2.

Miljøministeren afgør herefter, om vandforsyningsanlægget skal gennemføres, i

hvilket omfang bestående og fremtidig vandforsyning inden for området skal

ske

fra anlægget, på hvilke vilkår tilslutning til anlægget skal ske, og om

anlægget skal gennemføres som kommunalt anlæg eller som andelsselskab eller

interessentskab.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at en eller flere ejendomme skal

tilsluttes et bestående alment vandforsyningsanlæg, hvis tilslutningen findes

ønskelig ud fra en samlet vurdering af forholdene i et område eller ud fra

den

enkelte ejendoms forhold. Er taksterne for bidrag til vandforsyningsanlægget

fastsat eller godkendt af kommunalbestyrelsen i medfør af § 53,

stk. 1, skal betaling til vandforsyningsanlægget ske på grundlag af

disse

takster, medmindre kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige

forhold, som gør, at taksterne ikke med rimelighed kan anvendes.

Stk. 4.

Miljøministeren kan på eget initiativ rejse spørgsmål om gennemførelsen af

fælles vandforsyning som nævnt i stk. 2 og kan i den forbindelse pålægge

kommunalbestyrelsen at udarbejde planer og overslag.

§ 30.

Grundejere, der efter § 29 må ophøre med benyttelsen af egen

vandforsyningsboring,

har krav på erstatning for udgifterne ved tilslutningen til det fælles anlæg.

Erstatningen kan nedsættes eller bortfalde under hensyn til anlæggets alder,

eller hvis ejendommens hidtidige vandforsynings- og spildevandsforhold ikke

var

lovlige eller kvalitetsmæssigt tilfredsstillende. Erstatningen kan afkortes

med

den forøgelse i værdi, som tilslutningen til det fælles anlæg måtte tilføre

ejendommen.

Stk. 2.

I mangel af

enighed afgør taksationsmyndighederne, i hvilket omfang der skal betales

erstatning,

og i hvilket omfang erstatningen skal betales henholdsvis af kommunen og af

de

interesserede grundejere. Taksationsmyndighedernes udgifter ved sagens

behandling, bortset fra vederlag til formænd og sekretærer, betales forlods

af

kommunalbestyrelsen.

§ 31.

Såfremt en almen vandforsyning som nævnt i § 29 gennemføres, fordi det

må

forventes, at driften af et vandindvindingsanlæg eller en virksomhed helt

eller

delvis vil gribe ind i grundvandsforholdene for en bebyggelse, skal ejeren af

vandindvindingsanlægget og virksomheden betale erstatning i form af tilskud

til

oprettelsen af den almene vandforsyning.

Stk. 2.

I mangel af

enighed afgør taksationsmyndighederne, i hvilket omfang der skal betales

tilskud.

Taksationsmyndighedernes udgifter ved sagens behandling, bortset fra vederlag

til formænd og sekretærer, betales forlods af kommunalbestyrelsen.

§ 32.

Miljøministeren kan helt eller delvis tilbagekalde indvindingstilladelsen til

et privat alment vandforsyningsanlæg, når vægtige grunde taler for, at

anlægget

videreføres af kommunen, eller at forsyningen helt eller delvis overtages af

et

andet alment anlæg. Miljøministeren træffer bestemmelse om den fremtidige

vandforsyning af de pågældende forbrugere, herunder om vilkårene for

forsyningen. Bestemmelsen i § 29, stk. 3, 2. pkt., finder

tilsvarende

anvendelse. Ejeren af vandforsyningsanlægget kan forlange, at det gøres til

et

vilkår for tilbagekaldelsen, at kommunen eller ejeren af det andet anlæg

overtager anlægget med grund og ledningsnet efter § 37 i det omfang,

ejeren ikke fremtidig kan udnytte de pågældende værdier på hensigtsmæssig

måde.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan helt eller delvis tilbagekalde indvindingstilladelsen til et

vandforsyningsanlæg,

når tilbagekaldelsen skønnes nødvendig for at imødekomme en ny ansøgning om

indvindingstilladelse

fra et offentligt alment vandforsyningsanlæg, der skønnes at have væsentlig

større betydning for en hensigtsmæssig vandforsyning end det anlæg, hvis

tilladelse der gøres indgreb i. Tilbagekaldelsen kan betinges af, at der

skaffes anlæggets ejer tilladelse til vandindvinding andetsteds, eller at

kommunen leverer vand. Vedrører den nye ansøgning indvinding af

overfladevand,

kan miljøministeren på samme måde gøre indgreb i andre rettigheder til

benyttelse af overfladevand, for så vidt rettighederne ikke hviler på særlig

adkomst.

Stk. 3.

Miljøministeren

kan helt eller delvis tilbagekalde indvindingstilladelser, når væsentlige

samfundsmæssige hensyn, jf. § 2, gør det nødvendigt, at

indvindingstilladelser i et område ikke udnyttes eller kun udnyttes i

begrænset

omfang.

Stk. 4.

Spørgsmålet

om, i hvilket omfang der skal betales erstatning i anledning af ændringen

eller

tilbagekaldelsen, afgøres af taksationsmyndighederne.

§ 33.

Sker der væsentlig ændring i formålet med en vandindvinding, skal indehaveren

af tilladelsen indbringe spørgsmålet om fortsat vandindvinding for

kommunalbestyrelsen.

Stk. 2.

En

tilladelse til vandindvinding kan også udnyttes af fremtidige ejere af

vedkommende ejendom, når formålet med vandindvindingen ikke ændres

væsentligt.

Overdragelse af en vandindvindingstilladelse, der tjener til almen

vandforsyning, kræver dog ny tilladelse, medmindre overdragelse sker til det

offentlige

eller til et andelsselskab eller interessentskab af forbrugere.

§ 34.

En

tilladelse til vandindvinding kan ændres eller tilbagekaldes uden erstatning,

hvis tilladelsen er givet på grundlag af urigtige oplysninger af væsentlig

betydning, eller hvis vilkårene for tilladelsen tilsidesættes.

§ 35.

En

tilladelse til vandindvinding kan tilbagekaldes uden erstatning, når

indvinding

ikke er sket inden for et sammenhængende tidsrum af fem år.

§ 36.

Medfører

bortfaldet af en tilladelse til indvinding, at en vandforsyningsbrønd eller

-boring bliver overflødig, eller har ejendommen samtidig en anden

vandforsyning, som i det væsentlige kan erstatte forsyningen fra brønden

eller

boringen, kan kommunalbestyrelsen påbyde, at brønden tilkastes eller boringen

lukkes. Miljøministeren kan give regler om fremgangsmåden ved tilkastning og

lukning.

Kapitel 7

Ekspropriation og aftaler om fast ejendom

§ 37.

Til fordel for et offentligt vandforsyningsanlæg og for et privat alment

vandforsyningsanlæg kan der, når almenvellet kræver det, og når der er givet

tilladelse til anlægget, ved ekspropriation

1)

erhverves ejendomsret

til arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet til arealer eller

bygninger, samt tilbehør hertil,

2)

endeligt eller

midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejernes rådighed eller erhverves ret

til at udøve en særlig råden over faste ejendomme, herunder til at udføre

prøveboringer og prøvepumpninger,

3)

endeligt eller

midlertidigt ske erhvervelse eller ophævelse af eller foretages begrænsninger

i

brugsrettigheder, servitutrettigheder samt andre rettigheder over faste

ejendomme,

4)

endeligt eller

midlertidigt pålægges indskrænkninger i eller foretages ophævelse af

rettigheder til benyttelse af overfladevand, når benyttelsen hviler på særlig

adkomst.

Stk. 2.

Ved

ekspropriation efter stk. 1, nr. 1, bortfalder alle rettigheder over det

eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde. Ved

ekspropriation efter stk. 1, nr. 2, skal rettigheder over fast ejendom,

der stiftes ved ekspropriationen, respekteres af indehaveren af alle

rettigheder

over ejendommen, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.

§ 38.

Til fordel for et privat ikkealment vandforsyningsanlæg kan der, når

almenvellet

kræver det, og der er givet tilladelse til anlægget, ved ekspropriation

pålægges faste ejendomme rådighedsindskrænkninger med henblik på

ledningsføring. Bestemmelsen i § 37, stk. 2, 2. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.

§ 39.

Staten og kommunerne kan på fremmed grund lade foretage alle opmålinger,

nivellementer, pejlinger og andre tekniske forarbejder og undersøgelser, som

er

nødvendige for udarbejdelsen af planer for vandforsyningsanlæg eller for

beskyttelsen af vandet mod forurening. Bestemmelsen omfatter dog ikke boring

efter vand.

Stk. 2.

Samme ret

tilkommer efter fornøden sikkerhedsstillelse og efter bemyndigelse fra

kommunalbestyrelsen

private almene vandforsyningsanlæg.

Stk. 3.

Mindst to

uger forud skal der gives skriftlig meddelelse til ejere og brugere af

vedkommende

ejendom eller, hvis dette ikke er muligt, ske offentliggørelse i et eller

flere

af de lokale blade.

Stk. 4.

De skader

og ulemper, der forvoldes ved foranstaltningerne, skal erstattes, eventuelt i

forbindelse med en efterfølgende ekspropriation. I mangel af enighed

fastsættes

erstatningen af taksationsmyndighederne.

§ 40.

Beslutningen om ekspropriation træffes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2.

Miljøministeren kan bestemme, at beslutning om ekspropriation træffes af

miljøministeren efter forhandling med de berørte kommunalbestyrelser.

Stk. 3.

Lov om

offentlige veje §§ 47-49 finder tilsvarende anvendelse.

§ 41.

Skal der til fordel for samme anlæg samtidig ske ekspropriation i flere

kommuner, kan miljøministeren bestemme, at ekspropriationen skal ske efter

reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

§ 42.

Taksationsmyndighederne efter § 57 og § 58 i lov om offentlige veje

fastsætter erstatning for ekspropriation efter § 40 samt erstatning

efter

§ 32 og § 39.

Stk. 2.

Om sagens behandling for

taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og udbetaling finder

bestemmelserne i §§ 51-56 og 58 a-66 i lov om offentlige veje

tilsvarende

anvendelse.

§ 43.

Træffes der i stedet for ekspropriation en aftale om erhvervelse af ret over

fast ejendom, kan aftalen tinglyses på vedkommende ejendom med prioritet

forud

for alle rettigheder i ejendommen.

Stk. 2.

Med hensyn

til udbetalingen af det aftalte beløb finder § 64 i lov om offentlige

veje

tilsvarende anvendelse.

§ 44.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, henholdsvis justitsministeren,

kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved matrikulære, henholdsvis

tinglysningsmæssige,

berigtigelser, der foranlediges af ekspropriationer, der er omfattet af denne

lov, eller af aftaler efter § 43.

Kapitel 8

Forsyningspligt m.v.

§ 45.

Almene vandforsyningsanlæg er forpligtet til på rimelige vilkår at overtage

forsyningen af samtlige ejendomme inden for anlæggets naturlige

forsyningsområde. Miljøministeren kan pålægge andre vandforsyningsanlæg, der

allerede forsyner flere ejendomme, at forsyne yderligere ejendomme inden for

samme bebyggelse.

Stk. 2.

Uoverensstemmelser om omfanget af og vilkårene for forsyningspligten afgøres

af

miljøministeren. Bestemmelsen i § 29, stk. 3, 2. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Hvis det

skønnes nødvendigt af hensyn til den planmæssige udbygning af vandforsyningen

og en hensigtsmæssig anvendelse af de eksisterende vandforekomster, kan

miljøministeren foretage ændringer i eller sammenlægning af forsyningsområder

for almene vandforsyningsanlæg.

§ 46.

Miljøministeren kan, hvis det skønnes nødvendigt, pålægge et kommunalt alment

vandforsyningsanlæg leveringspligt til bestemte områder.

Stk. 2.

Ved pålæg

til en kommune om levering til områder uden for kommunen skal den leverende

kommune i økonomisk henseende holdes skadesløs i alle forhold vedrørende

leveringspligten, herunder for alle udgifter ved anskaffelse af de anlæg

m.v.,

der er nødvendige for leveringen, og udgifterne i øvrigt ved fremskaffelse og

levering af vandet, jf. § 52 a.

Stk. 3.

Opstår der

i forbindelse med levering af vand fra en kommunes vandforsyning til en anden

kommunes vandforsyning uenighed om leveringsprisen, afgøres spørgsmålet af

miljøministeren.

§ 47.

Hvis det skønnes nødvendigt for at sikre en rimelig vandforsyning, kan

miljøministeren pålægge udbygning af allerede eksisterende almene

vandforsyningsanlæg og fastsætte vilkårene i denne forbindelse.

Stk. 2.

Hvis et

privat alment vandforsyningsanlæg ikke mener at kunne opfylde et pålæg om

udbygning,

kan det kræve sig overtaget af kommunen. Vilkårene for overtagelsen

fastsættes

i mangel af enighed af miljøministeren.

§ 48.

Hvis det skønnes nødvendigt for at sikre en planmæssig udbygning af

vandforsyningen og sikre en hensigtsmæssig anvendelse, kortlægning,

overvågning

og beskyttelse af de eksisterende vandforekomster til drikkevandsforsyning,

kan

miljøministeren efter forhandling med de berørte kommuner og

vandforsyningsanlæg påbyde kommunalt samarbejde om vandforsyningen og påbyde

samarbejde mellem kommunale og private almene vandforsyningsanlæg og mellem

private almene vandforsyningsanlæg.

Stk. 2.

Vilkårene i

forbindelse med samarbejdet fastsættes i mangel af enighed mellem parterne af

miljøministeren efter forhandling med de berørte parter.

Kapitel 9

Forholdet mellem et alment vandforsyningsanlæg

og forbrugerne

§ 49.

Kan en ejendom forsynes med vand fra en forsyningsledning, som et alment

vandforsyningsanlæg har ført forbi ejendommen, har ejendommens ejer ret til

at

få vand til almindelig brug indlagt i ejendommen.

§ 50.

Vandindlæg

i de enkelte ejendomme skal udføres og benyttes på en sådan måde, at der ikke

opstår fare for forurening af vandet eller på anden måde voldes ulemper.

Ejendommens ejer skal lade foretage de foranstaltninger, som anlægget i den

anledning pålægger ejeren.

Stk. 2.

Ejendommens

ejer skal sørge for, at vandindlægget holdes forsvarligt ved lige, og at

enhver

mangel snarest bliver afhjulpet.

§ 51.

Vand

fra et alment vandforsyningsanlæg må, bortset fra brand eller andre

nødstilfælde, ikke benyttes til andet formål eller i større mængder end

tilladt

af anlægget. Spild af vand ved mangelfuld lukning af vandhaner eller ved

anden

uforsvarlig adfærd skal undgås. Vand, der er forbrugt eller gået til spilde

som

nævnt ovenfor, kan forlanges betalt af ejendommens ejer, således at

vandmængden

om nødvendigt fastsættes efter anlæggets skøn.

Stk. 2.

Den, der

modtager vand fra et alment vandforsyningsanlæg, kan ikke forlange erstatning

for svigtende levering som følge af utilfredsstillende trykforhold i

forsyningsledninger, mangler ved anlægget og disses afhjælpning eller

vedligeholdelsesarbejder vedrørende anlægget.

§ 52.

Almene

vandforsyningsanlæg kan, når anlæggets drift eller hensynet til

vandforekomsterne skønnes at gøre det nødvendigt, træffe bestemmelse om

indskrænkning

af vandforbruget, herunder med hensyn til vanding af haver i tørkeperioder.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan pålægge almene vandforsyningsanlæg at træffe sådan

bestemmelse.

§ 52 a.

Ved levering af vand fra et alment vandforsyningsanlæg kan i prisen indregnes

nødvendige udgifter til indvinding og distribution af vand, lønninger og

andre

driftsomkostninger, administration, driftsmæssige afskrivninger, forrentning

af

fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med

etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne og henlæggelser til

nyinvesteringer. Desuden kan et alment vandforsyningsanlæg afholde udgifter

til

rådgivning af sine kunder om vandbesparelser, finansiering af vandbesparende

foranstaltninger samt deltagelse i vandværkssamarbejder og lignende.

Herudover

kan indregnes udgifter til kortlægning, overvågning og beskyttelse af de

vandressourcer,

som anlægget indvinder fra eller i fremtiden kan forventes at indvinde fra, i

det omfang en sådan supplerende overvågning og beskyttelse ud over den

offentlige kortlægning, overvågning og beskyttelse er nødvendig eller

hensigtsmæssig for vandforsyningsanlægget. Der kan endvidere indregnes

udgifter

til dækning af gebyrer, jf. § 52 c og § 35 i lov om miljømål m.v.

for

vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder.

Stk. 2.

Stk. 1

omfatter også prisfastsættelse for salg af vand mellem almene

vandforsyningsanlæg.

Stk. 3.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om prisfastsættelsen efter

stk. 1, herunder regler om forrentning af indskudskapital.

§ 52 b.

Almene vandforsyningsanlæg kan etablere et samarbejde med henblik på samlet

varetagelse af og fordeling af udgifterne til kortlægning, overvågning og

beskyttelse af vandressourcerne som nævnt i § 52 a og andre aktiviteter,

der har til formål at forebygge eller afhjælpe forsyningsproblemer forårsaget

af kvaliteten af disse vandressourcer.

Stk. 2.

Vilkårene

for et samarbejde efter stk. 1 aftales af de deltagende parter, jf. dog

stk. 3, § 48, stk. 2, og § 53. Det kan herunder aftales,

at

samarbejdet skal overtage alle eller visse af de beføjelser, som ejeren af

hvert enkelt vandforsyningsanlæg har efter denne lov med undtagelse af

opkrævning

af bidrag som nævnt i § 53.

Stk. 3.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for samarbejder efter

stk. 1,

herunder om samarbejdernes form og vilkår.

§ 52 c.

Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrer til dækning af udgifter til

1)

udarbejdelse af

indsatsplaner for udpegede indsatsområder, jf. § 13,

2)

varetagelse af

opgaver ved at oprette og lede et koordinationsforum, jf. § 12, og

3)

kommunalbestyrelsens

administration forbundet med opkrævning af gebyrer.

Stk. 2.

Der kan opkræves et samlet gebyr

til dækning af de udgifter, der er omfattet af stk. 1 og § 35 i lov

om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale

naturbeskyttelsesområder.

Stk. 3.

Gebyrer fastsættes

forholdsmæssigt i forhold til den tilladte indvindingsmængde meddelt efter

§ 20 for tilladelser meddelt til indvinding af grundvand, dog undtaget

indvindinger omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1 og 2.

Stk. 4.

For tilladelser til indvinding

af grundvand til brug i jordbrugs- og dambrugserhvervet samt til

industriformål

fastsættes gebyrer forholdsmæssigt i forhold til en tredjedel af den tilladte

indvindingsmængde. Hvis den samlede tilladte indvindingsmængde for

virksomheden

overstiger

25.000 m3

i en kommune, fastsættes gebyret dog til en tredjedel af

25.000 m3. Hvis den

samlede tilladte indvindingsmængde for virksomheden på landsplan overstiger

25.000 m3, skal

virksomheden, hvis den fremsender fornøden dokumentation, fritages for at

betale gebyr af mere end en tredjedel af

25.000 m3. Fritagelse

for betaling af gebyr skal ske for den eller de mindste

indvindingstilladelser

først. Er indvindingstilladelserne lige store, vælger virksomheden, hvilken

kommune dokumentation indsendes til.

Stk. 5.

Ministeren kan fastsætte nærmere

regler om fritagelsesordningen, herunder om hvilken dokumentation

virksomheden

skal fremsende, formkrav hertil, tidsfrister m.v. Kommunalbestyrelsen er

forpligtet til samtidig med opkrævningen at oplyse om adgangen til at opnå

fritagelse og om fremgangsmåden.

Stk. 6.

For indvindinger af grundvand

omfattet af § 20, dog undtaget indvindinger omfattet af § 20,

stk. 1, nr. 1 og 2, men som ikke kræver tilladelse, jf. § 86,

fastsættes gebyrer på baggrund af den beregnede gennemsnitlige indvinding.

Stk. 7.

Gebyrer som nævnt i stk. 1

og 2 påhviler den, der har indvindingsretten, og tilfalder

kommunalbestyrelsen

og miljøministeren.

Stk. 8.

Ministeren kan fastsætte nærmere

regler om, at der skal betales rente ved manglende eller for sen betaling af

gebyrer opkrævet i henhold til denne lov. Sker betaling ikke rettidigt, skal

der fra sidste rettidige indbetalingsdag for hver påbegyndt måned betales 1,3

procent i rente, dog mindst 50 kr.

§ 53.

Kommunalbestyrelsen fastsætter anlægs- og driftsbidrag ved levering af vand

fra

den kommunale vandforsyning. Anlægs- og driftsbidrag til andre almene

vandforsyningsanlæg skal godkendes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor

vandet forbruges, efter indstilling fra anlæggets ejer. For private almene

vandforsyningsanlæg kan kommunalbestyrelsen træffe bestemmelse om forhøjelse

af

visse former for bidrag, hvis forhøjelsen er en nødvendig følge af, at

kommunalbestyrelsen har nægtet at godkende forhøjelsen af andre former for

bidrag.

Stk. 2.

Såfremt et

samarbejde etableret efter § 48 eller § 52 b omfatter almene

vandforsyningsanlæg i flere kommuner, fastsættes eller godkendes anlægs- og

driftsbidrag af kommunalbestyrelserne i forening. Opnås der ikke enighed

mellem

kommunalbestyrelserne, afgøres sagen af miljøministeren.

Stk. 3.

Når en ny

forsyningsledning til kommunal vandforsyning etableres, kan der pålægges

grundejere, til hvis ejendomme der kan leveres vand til almindelig brug,

bidrag

til ledningsanlægget og til eventuel stikledning og stophane. For andre

almene

vandforsyningsanlæg kan kommunalbestyrelsen godkende, at der pålægges sådanne

bidrag.

Stk. 4.

Ministeren

fastsætter nærmere regler om adgangen til at pålægge bidrag efter

stk. 3,

herunder om at grundejerne under nærmere betingelser kan opnå midlertidig

fritagelse for betaling af bidrag.

Stk. 5.

Ministeren

kan endvidere fastsætte regler om indberetning vedrørende vandpriser.

§ 53 a.

Kommunalbestyrelsen kan til fremme af en hensigtsmæssig

vandforsyningsstruktur

yde støtte til etablering, udbygning, hovedistandsættelse og sammenlægning

af private almene vandforsyningsanlæg.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan, når særlige forhold taler for det, yde støtte til

driften af et privat alment vandforsyningsanlæg.

Stk. 3.

Støtte

efter stk. 1 og 2 kan ydes på betingelser, herunder at

vandforsyningsanlæggets takstsystem og regnskab tilrettelægges på en nærmere

angivet måde.

§ 54.

Bidrag

efter § 53, stk. 1-3, til offentlige almene vandforsyningsanlæg og

forskudsvis afholdte udgifter vedrørende en ejendoms vandindlæg påhviler den,

der har tinglyst adkomst på vedkommende ejendom, jf. dog § 55,

stk. 7, og beløbene har samme fortrinsret i ejendommen som offentlige

skatter og afgifter. For beløbene er der udpantningsret.

Stk. 2.

Krav efter

stk. 1 kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter i lov om opkrævning af indkomstskat samt

kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat).

§ 55.

For

ethvert alment vandforsyningsanlæg skal der udfærdiges et regulativ, som skal

indeholde nærmere regler om retten til forsyning fra forsyningsledningerne,

herunder om forbruget skal måles ved vandmålere, og om grundejernes

forpligtigelser

med hensyn til vandindlæg. Regulativet kan endvidere indeholde andre

bestemmelser af almindelig betydning for vandforsyningen.

Stk. 2.

For

kommunale vandforsyningsanlæg udfærdiges regulativet af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3.

For almene

vandforsyningsanlæg, der forestås af staten, udfærdiges regulativet af

vedkommende

minister.

Stk. 4.

For andre

almene vandforsyningsanlæg skal regulativet udfærdiges af kommunalbestyrelsen

efter forudgående forhandling med anlæggets ejer. Regulativet for anlæg, der

ejes af et andelsselskab eller interessentskab, kan indeholde bestemmelser om

forbrugernes medlemskab.

Stk. 5.

Miljøministeren

kan udarbejde normalregulativer.

Stk. 6.

Miljøministeren fastsætter nærmere regler om indførelse af vandmålere og

betaling efter faktisk vandforbrug.

Stk. 7.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at betaling for vand efter målt

forbrug skal ske direkte mellem forbruger og vandforsyning, uanset om

forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer, hvor det er teknisk

gennemførligt. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om depositum

og om virkningerne af manglende betaling samt om hæftelse for bidrag, jf.

§ 53, stk. 1.

Stk. 8.

Miljøministeren

fastsætter regler om, at et vandforsyningsanlæg skal offentliggøre

information

om det leverede vands kvalitet. Ministeren fastsætter regler om, hvilke

oplysninger der som minimum skal offentliggøres samt formen og hyppigheden

herfor.

Kapitel 10

Tilsyn m.v.

§ 56.

Miljøministeren kan fastsætte regler om indretningen, placeringen og

vedligeholdelsen af vandindvindingsanlæg, om forsyningsledninger og om

vandindlæg.

§ 57.

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med indretningen og driften af

vandforsyningsanlæg.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om tilsynet, herunder om regelmæssigt tilsyn med visse

grupper af vandforsyningsanlæg.

§ 58.

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med indvundne vandmængder.

Stk. 2.

Et

vandindvindingsanlæg skal være forsynet med en anordning til måling af det

indvundne vand. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid bestemme

måleanordningens art.

Stk. 3.

Ejeren af

et vandindvindingsanlæg skal regelmæssigt kontrollere indvindingen og skal

hvert år indberette årsindvindingen til kommunalbestyrelsen. Miljøministeren

kan give regler om registrering af de indvundne vandmængder, herunder om

gebyr

til dækning af udgifterne ved registreringen.

Stk. 4.

Ministeren

kan bestemme, at visse anlæg skal være undtaget fra bestemmelserne i

stk. 2 og 3.

§ 59.

Miljøministeren kan fastsætte regler om kvaliteten af grundvand og

overfladevand, som anvendes eller skal anvendes til vandindvindingsformål.

Stk. 2.

Ministeren

kan fastsætte regler om, hvilke stoffer der må tilsættes vand, der anvendes

til

drikkevand, eller som kan komme i berøring med levnedsmidler.

Stk. 3.

Ministeren

kan fastsætte regler om kvaliteten af drikkevand eller vand, som kan komme i

berøring med levnedsmidler.

§ 59 a.

Ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan for at overvåge kvaliteten af de

vandressourcer, der indvindes fra, etablere overvågningsboringer i

indvindingsoplandet. Kommunalbestyrelsen kan som et vilkår i

indvindingstilladelsen fastlægge antallet og placeringen af

overvågningsboringerne.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Ministeren kan endvidere

fastsætte regler om etablering af overvågningsboringer for almene

vandforsyningsanlæg med eksisterende indvindingstilladelser.

§ 60.

Kommunalbestyrelsen

fører tilsyn med kvaliteten af vandet i vandforsyningssystemer, herunder de i

§ 59 a nævnte overvågningsboringer.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler om tilsynet, herunder om regelmæssige

laboratorieundersøgelser. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at

der

skal ske indberetning af nærmere fastsatte oplysninger. Ministeren kan

fastsætte regler om, hvem der skal indberette, herunder form og frister for

indberetningen.

Stk. 3.

Udgifterne

ved den regelmæssige kontrol af vandet i et vandforsyningssystem afholdes af

ejeren af vandforsyningsanlægget. I tilfælde, hvor det må antages, at en

virksomhed, der ligger inden for vandforsyningsanlæggets opland, medfører en

særlig fare for forurening af vandet, kan kommunalbestyrelsen dog pålægge

virksomheden at afholde udgifterne ved et udvidet tilsyn.

§ 61.

(Ophævet)

§ 62.

Opfylder vandet i et vandforsyningssystem ikke de kvalitetskrav, der er

fastsat

i loven eller regler udstedt i medfør af loven, kan kommunalbestyrelsen give

påbud om, at anlægget skal ophøre midlertidigt eller for bestandigt, eller om

andre foranstaltninger, herunder at forbrugerne skal træffe

sikkerhedsforanstaltninger.

Tilsvarende gælder, hvis vandet bedømmes at være sundhedsfarligt, eller hvis

der efter kommunalbestyrelsens skøn er nærliggende fare for, at vandet i et

vandforsyningssystem kan blive sundhedsfarligt. Endvidere kan

kommunalbestyrelsen påbyde, at der skal gives information eller underretning

til forbrugerne, jf. stk. 6 og 7, herunder om måden herfor.

Stk. 2.

Opfylder

vandet i et alment vandforsyningsanlæg ikke de kvalitetskrav, der er fastsat

i

loven eller regler udstedt i medfør af loven, drager kommunalbestyrelsen

omsorg

for, at årsagen hertil påvises, og sørger for, at der hurtigst muligt træffes

udbedrende foranstaltninger til genoprettelse af drikkevandets kvalitet,

herunder ved at give påbud efter stk. 1. Det samme gælder ikkealmene

vandforsyningsanlæg,

som leverer mere end

3000 m3

vand årligt, samt vandforsyningssystemer, hvor vandet leveres som led i en

offentlig eller kommerciel aktivitet.

Stk. 3.

Bedømmes

vandet i et vandforsyningsanlæg eller vandforsyningssystem, som er omfattet

af

stk. 2, at være sundhedsfarligt, eller er der efter kommunalbestyrelsens

skøn nærliggende fare for, at vandet kan blive sundhedsfarligt, skal

kommunalbestyrelsen uden unødigt ophold give påbud om, hvilke

foranstaltninger

efter stk. 1 der skal træffes til imødegåelse heraf.

Stk. 4.

Bedømmes

vandet i et vandforsyningsanlæg eller vandforsyningssystem, som ikke er

omfattet

af stk. 2, at være sundhedsfarligt, skal kommunalbestyrelsen beslutte,

om

der bør træffes foranstaltninger efter stk. 1.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsens

afgørelse af, om vandet er sundhedsfarligt, skal ske efter drøftelse med

Sundhedsstyrelsen.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen

sikrer, at vandforsyningssystemets forbrugere informeres om forhold omfattet

af

stk. 2, herunder oplyses om eventuelle foranstaltninger, den enkelte

forbruger bør træffe, medmindre kommunalbestyrelsen finder, at overskridelsen

af kvalitetskravene er ubetydelig.

Stk. 7.

Kommunalbestyrelsen

sikrer, at vandforsyningssystemets forbrugere straks underrettes om forhold

omfattet af stk. 3 eller 4, herunder oplyses om foranstaltninger, den

enkelte forbruger bør træffe.

Stk. 8.

Hvis vandet

i et vandforsyningssystem, der forsyner fødevarevirksomheder og de

primærproducenter,

med hvilke der føres tilsyn efter loven, ikke opfylder de fastsatte

kvalitetskrav, skal kommunalbestyrelsen underrette den pågældende statslige

fødevareregion om de foranstaltninger, der er iværksat i medfør af denne

paragraf.

§ 63.

Kommunalbestyrelsen

underretter miljøministeren om resultaterne af tilsynet og om de

foranstaltninger,

tilsynet har givet anledning til.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan pålægge kommunalbestyrelserne at tage spørgsmål vedrørende tilsyn med

vandforsyning op til behandling og beslutning.

Stk. 3.

Ministeren

kan fastsætte regler om, i hvilken form oplysningerne anført i stk. 1

skal

indsendes.

§ 64.

Kommunalbestyrelsen,

miljøministeren eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget til at

foretage undersøgelser, samt Sundhedsstyrelsen har uden retskendelse mod

forevisning

af legitimation adgang til offentlige og private ejendomme for at

tilvejebringe

oplysninger til brug for beslutninger i henhold til loven eller regler

udfærdiget med hjemmel i loven. Tilsynsmyndigheden har herunder adgang til at

foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter samt

medtage andre genstande uden vederlag. Kvittering for medtagne genstande skal

udleveres.

Stk. 2.

Politiet

yder bistand hertil efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem

miljøministeren og justitsministeren.

Kapitel 11

Forskellige bestemmelser

§ 65.

Kommunalbestyrelsen

påser, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen påser, at påbud og forbud efterkommes, og at vilkår

fastsat

i tilladelser overholdes.

Stk. 3.

Bliver kommunalbestyrelsen

opmærksom på et ulovligt forhold, skal den foranledige det ulovlige forhold

bragt til ophør, medmindre der er tale om forhold af ganske underordnet

betydning.

Stk. 4.

Er et påbud

eller forbud ikke efterkommet inden den fastsatte frist, kan

kommunalbestyrelsen

lade foranstaltningen udføre for den ansvarliges regning.

Stk. 5.

I tilfælde,

hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af

tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse, eller hvor det i øvrigt

af håndhævelsesmæssige eller miljø- eller sundhedsmæssige årsager skønnes

nødvendigt, kan tilsynsmyndigheden for en afgrænset periode træffe beslutning

om at udføre den kontrol, som et vandforsyningsanlæg eller indehaveren af en

tilladelse efter loven ellers skulle udføre som egenkontrol, for anlæggets

eller tilladelsesindehaverens regning. I afgørelsen om at overtage

egenkontrollen kan myndigheden fastsætte de krav, der er nødvendige for

myndighedens gennemførelse af kontrollen.

§ 66.

Det

påhviler den til enhver tid værende ejer af et privat alment

vandforsyningsanlæg at berigtige et ulovligt forhold.

Stk. 2.

Efterkommer

ejeren ikke et af kommunalbestyrelsen meddelt påbud om at berigtige et

ulovligt

forhold, kan det ved dom pålægges ham inden en fastsat tidsfrist under tvang

af

fortløbende bøder at berigtige forholdet.

§ 67.

Ejeren

af vandforsyningsanlæg skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller

miljøministeren

give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold,

som

har betydning for vandforsyningen.

Stk. 2.

I tilfælde,

hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af

tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse, kan tilsynsmyndigheden

udføre nødvendige undersøgelser for den ansvarliges regning til belysning af

forhold,

som denne ellers er eller kunne være pålagt at afgive oplysninger om.

§ 68.

(Ophævet)

§ 69.

Den,

der forestår udførelsen af en boring efter vand, skal inden 3 måneder efter

udførelsen af boringen til Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse

indsende

meddelelse om boringens beliggenhed og dens indretning i hovedtræk, de

forefundne

jordlag, vandstanden, kopi af fysisk/kemiske og mikrobiologiske

undersøgelsesresultater og resultatet af afholdte prøvepumpninger samt prøver

af de gennemborede jordlag.

Stk. 2.

Miljøministeren kan give regler for udførelse af boringer, herunder hvorledes

undersøgelser og prøveudtagning efter stk. 1 skal foretages. Ministeren

kan endvidere fastsætte regler om, at oplysninger som nævnt i stk. 1

skal

indberettes i en nærmere bestemt form.

Stk. 3.

Den, der

erhvervsmæssigt udfører en grundvandsundersøgelse og udarbejder en

redegørelse

om undersøgelsen, skal inden tre måneder efter afgivelsen af redegørelsen

indsende et eksemplar med tilhørende bilag til den pågældende

kommunalbestyrelse

og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse.

Stk. 4.

Ministeren

kan endvidere fastsætte regler om, at der skal ske indberetning af data, som

ved grundvandsundersøgelser, jf. stk. 3, er opsamlet på elektronisk

form,

herunder regler om form og frister for indberetningen.

§ 69 a.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at ejeren af et vandforsyningsanlæg

skal give meddelelse, hvis en indvindingsboring tages ud af drift, herunder

hvis boringen lukkes, samt om årsagen hertil.

§ 70.

Miljøministeren

kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal føre register over de

indvindingstilladelser,

som er meddelt inden for kommunen af en landvæsensret, et amtsråd eller

kommunalbestyrelsen.

§ 71.

Enhver,

der har retlig interesse heri, har adgang til at gøre sig bekendt med de

undersøgelser og målinger, som er udført af vandforsyningsanlæg til

bedømmelse

af anlæggets indvirkning på grundvandsstanden, vandføringen i vandløb eller

vandstanden i søer m.v.

§ 71 a.

(Ophævet)

§ 71 b.

Der

er udpantningsret for udgifter, som myndigheden har krav på at få dækket

efter

§ 65, stk. 4 og 5, og § 67, stk. 2.

Kapitel 12

Afgørelser i vandforsyningssager

§ 72.

Kommunalbestyrelsens

og miljøministerens afgørelser meddeles skriftligt til den pågældende. Når

særlige grunde foreligger, kan påbud og forbud foreløbigt meddeles mundtligt.

Stk. 2.

Underretning om afgørelsen meddeles samtidig skriftligt til Sundhedsstyrelsen

og andre berørte myndigheder. Endvidere underrettes skriftligt

privatpersoner,

som må antages at have en individuel, væsentlig interesse i at få kundskab om

beslutningen, samt organisationer, som må antages at være klageberettigede

efter § 80, stk. 2. Underretning til de nævnte privatpersoner og

organisationer kan eventuelt finde sted ved offentlig annoncering.

Stk. 3.

Uanset

bestemmelsen i stk. 2, 3. pkt., skal organisationer, som må antages at

være klageberettiget efter § 80, stk. 2, have skriftlig

underretning

om kommunalbestyrelsens og miljøministerens afgørelser.

Stk. 4.

Såfremt

afgørelsen strider mod de af amtsrådet vedtagne målsætninger m.v., jf.

§ 17.

stk. 1, 2. pkt., skal afgørelsen indeholde oplysninger om dette.

10)

§ 73.

Kommunalbestyrelsens

og miljøministerens afgørelser skal indeholde oplysning om klagemyndighed og

klagefrist.

Stk. 2.

Omfatter afgørelsen

et påbud eller forbud, skal der være fastsat en frist for afgørelsens

efterkommelse.

I de tilfælde, hvor øjeblikkelig indgriben er nødvendig, kan det dog

bestemmes,

at afgørelsen skal efterkommes straks.

§ 74.

Inden

der træffes afgørelse om påbud eller forbud, skal adressaten for disse

beslutninger skriftligt underrettes om sagen og gøres bekendt med sin adgang

til aktindsigt og til at udtale sig efter forvaltningsloven. Adressaten bør i

denne forbindelse opfordres til at bidrage med oplysninger, der kan belyse

omkostninger, fordele og ulemper ved beslutningen.

Stk. 2.

Underretning som nævnt i stk. 1 kan undlades, hvis øjeblikkelig

afgørelse

er påkrævet, eller hvis underretning må anses for åbenbart unødvendig.

§ 74 a.

Bestemmelserne i § 73, stk. 2, og § 74, stk. 1, finder

ikke

anvendelse på meddelelse om standsning af virksomhed, som er påbegyndt uden

fornøden tilladelse, eller meddelelse om at efterkomme en tidligere truffet

afgørelse.

§ 74 b.

Miljøministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af

kommunalbestyrelsen, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

Kapitel 13

Klage

§ 75.

Afgørelser

truffet af kommunalbestyrelsen efter denne lov samt miljøministerens

afgørelse

efter § 29, stk. 2 og 4, og § 32, beslutninger efter § 37

og

§ 38, jf. § 40, stk. 2, samt afgørelser i konkrete sager efter

kapitel 8 kan påklages til det miljøklagenævn, der er nedsat i henhold til

lov

om miljøbeskyttelse, jf. dog § 76. § 102, § 104, stk. 1

og

2, § 105, § 106 og § 109 i lov om miljøbeskyttelse finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Klage til Miljøklagenævnet

indgives skriftligt af de klageberettigede efter § 80 til den myndighed,

der har truffet afgørelsen. Myndigheden sender umiddelbart efter

klagefristens

udløb klagen til Miljøklagenævnet ledsaget af den påklagede afgørelse og det

materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

Stk. 3.

Miljøministeren kan fastsætte

nærmere regler om klagenævnets sammensætning og virksomhed ved behandlingen

af

sager i henhold til denne lov.

§ 76.

Følgende

afgørelser kan dog ikke indbringes for højere administrativ myndighed:

1)

Kommunalbestyrelsernes

afgørelser efter kapitel 3.

2)

Fastsættelse af

leveringsvilkår efter § 29 og § 45, stk. 2.

3)

Afgørelser om

sløjfning af vandforsyningsanlæg efter § 36.

4)

Kommunalbestyrelsernes

afgørelser efter kapitel 9, bortset fra kommunalbestyrelsernes afgørelser

efter

§ 55, stk. 2 og 4.

§ 77.

Klagefristen

er fire uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. I tilfælde,

hvor offentlig annoncering har fundet sted, regnes klagefristen fra

offentliggørelsen,

uanset tidspunktet for eventuel individuel underretning, jf. § 72.

§ 78.

En

klage har opsættende virkning for et påbud eller forbud, indtil

Miljøklagenævnets afgørelse foreligger, eller Miljøklagenævnet bestemmer

andet.

Stk. 2.

Den

myndighed, der træffer afgørelse om påbud eller forbud, kan dog, når særlige

grunde taler herfor, samtidig med påbuddet eller forbuddet bestemme, at dette

skal efterkommes uanset klage. Uanset om denne beslutning påklages, skal

påbuddet eller forbuddet efterkommes, indtil Miljøklagenævnet bestemmer

andet.

Stk. 3.

Såfremt

udnyttelsen af en tilladelse forudsætter udførelse af bygge- og

anlægsarbejder,

må sådanne arbejder ikke påbegyndes før klagefristens udløb. Hvis tilladelsen

er påklaget før klagefristens udløb, må bygge- og anlægsarbejder ikke

påbegyndes, før Miljøklagenævnets afgørelse foreligger, jf. dog stk. 4

og

5. Den myndighed, som har truffet afgørelsen, skal straks give den, der har

fået tilladelsen, underretning om, at afgørelsen er påklaget.

Stk. 4.

Uanset

bestemmelsen i stk. 3 kan Miljøklagenævnet under behandlingen af en

klagesag, når særlige omstændigheder taler herfor, og såfremt det i øvrigt

skønnes ubetænkeligt, på begæring meddele tilladelse til påbegyndelse af

bygge-

og anlægsarbejder. Miljøklagenævnets afgørelse kan ikke indbringes for højere

administrativ myndighed.

Stk. 5.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at stk. 3 og 4 ikke finder

anvendelse på visse arter af bygge- og anlægsarbejder.

Stk. 6.

Bestemmelserne i stk. 4 og 5 indebærer ingen begrænsning i

Miljøklagenævnets adgang til at ændre eller ophæve en påklaget tilladelse.

Stk. 7.

Klage over

afgørelser efter § 65, stk. 5, og § 67, stk. 2, har

opsættende virkning, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet.

§ 79.

(Ophævet)

§ 80.

Kommunalbestyrelsens

og miljøministerens afgørelser kan påklages af

1)

afgørelsens adressat,

2)

Sundhedsstyrelsen og

3)

enhver, der må

antages at have individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

Stk. 2.

Danmarks Naturfredningsforening,

Danmarks Sportsfiskerforbund og Forbrugerrådet kan påklage afgørelser efter

§ 20 om tilladelse til vandindvinding, afgørelser efter § 21 om

tilladelse til vandindvindingsanlæg og afgørelser efter § 32 om

tilbagekaldelse af vandindvindingstilladelser, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Vandindvindingstilladelser

omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1 og 2, er undtaget fra klageadgangen

i

stk. 2. Det samme gælder tilladelser efter § 21, der vedrører

vandindvindingstilladelser efter § 20, stk. 1, nr. 1 og 2.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan påklage

miljøministerens afgørelser.

§ 81.

(Ophævet)

§ 82.

(Ophævet)

§ 83.

(Ophævet)

Kapitel 14

Straffebestemmelser og ikrafttræden

§ 84.

Medmindre

højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den,

der

1)

overtræder § 14

a, stk. 2, § 18, stk. 1, § 26, stk. 1, § 33,

stk. 1, § 50, § 51, stk. 1, eller § 78, stk. 3,

1. og 2. pkt.,

2)

undlader at indhente

tilladelse efter § 21 eller § 25, stk. 1 og 3,

3)

tilsidesætter vilkår

for en tilladelse efter loven,

4)

undlader at efterkomme

påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt

forhold, eller påbud eller forbud, som omfattes af § 87,

5)

undlader at meddele

oplysninger efter § 58, stk. 3, § 67 eller § 69,

stk. 1 og 3,

6)

modvirker adgang til

en ejendom i strid med § 39 eller § 64,

7)

forsætligt borttager,

forvansker eller beskadiger afmærkninger, som foretages i forbindelse med

arbejder og undersøgelser efter § 39 eller

8)

undlader at

efterkomme krav i en afgørelse efter § 65, stk. 5, eller fjerner

eller

ændrer udstyr, som tilsynsmyndigheden har anbragt i medfør af en afgørelse

efter § 65, stk. 5, eller § 67, stk. 2.

Stk. 2.

I regler,

der udfærdiges af miljøministeren i henhold til loven, og i regulativer for

kommunale vandforsyningsanlæg, jf. § 55, stk. 2, kan der fastsættes

straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 3.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

§ 85.

Tidspunktet

for lovens ikrafttræden fastsættes af miljøministeren.

11)

Stk. 2.

Fra lovens

ikrafttræden ophæves lov om vandforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 524 af

26.

september 1973 som ændret ved lov nr. 288 af 26. juni 1975 og lov nr. 545 af

17. november 1976.

§ 86.

Vandindvindingsrettigheder,

der er givet eller fastsat i medfør af lov nr. 54 af 31. marts 1926 om

vandforsyningsanlæg eller lov nr. 169 af 18. april 1969 om vandforsyning, jf.

lov nr. 373 af 13. juni 1973, er fortsat gyldige. Det samme gælder

vandindvindingsrettigheder,

der er givet i medfør af vandløbslovgivningen.

Stk. 2.

Vandindvinding, der foregår ved lovens ikrafttræden, og hvortil der efter den

hidtidige lovgivning ikke har været krævet tilladelse, er fortsat lovlig. For

anlæg,

som efter deres art omfattes af § 19, er det dog en forudsætning, at

grænserne i § 19 på 3000 eller

6000

m3

vand årligt ikke overskrides. For andre

anlæg er det en forudsætning, at indvindingens omfang ikke forøges

væsentligt.

Stk. 3.

Bortledning

m.v. af grundvand, der ville kræve tilladelse efter loven, er lovlig uden

sådan

tilladelse, hvis det pågældende anlæg er påbegyndt inden lovens ikrafttræden.

Såfremt der ved sådanne anlæg fremkommer eller er udsigt til skader som følge

af en ændring af grundvandsstanden, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse

om

afhjælpende foranstaltninger.

Stk. 4.

Rettigheder

efter stk. 1-3 gælder, for så vidt de ikke i forvejen er yderligere

begrænset, kun for et tidsrum af 30 år fra lovens ikrafttræden. For

rettigheder

til indvinding af vand til vanding af landbrugsafgrøder og til dambrug er

gyldighedsperioden

dog med hensyn til grundvand højst 15 år og med hensyn til overfladevand

højst

10 år efter lovens ikrafttræden. For dambrug, der er oprettet før 1. oktober

1974, er gyldighedsperioden med hensyn til overfladevand dog 25 år.

Stk. 5.

Bestemmelserne i lovens § 26, stk. 3, og §§ 29-36 og 46-68

finder tilsvarende anvendelse på rettigheder efter stk. 1-3.

§ 87.

Påbud,

forbud, forlig og andre overenskomster, der er lovligt givet eller indgået

efter den tidligere lovgivning, bevarer deres gyldighed.

Stk. 2.

Aftaler

truffet i henhold til lov af 30. november 1857 angående staden Københavns og

dens grunds forsyning med vand fra de nye vandværker, jf. lov nr. 14 af 28.

januar 1876, bevarer deres gyldighed, medmindre andet følger af

vandforsyningsanlæggets

regulativ.

§ 88.

(Ophævet)

§ 89.

(Ophævet)

§ 89 a.

(Ophævet)

§ 90.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 303 af 9. juni 1982 om ændring af lov om

vandforsyning m.v., der angår § 68, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af

miljøministeren.

12)

Lov nr. 250 af 23. maj 1984 om ændring af

forskellige

miljø- og planlægningslove (Håndhævelsesloven), hvis § 3 angår § 65

og § 74 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 13

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. august 1984.

Lov nr. 255 af 6. juni 1985 om ændring af lov om

vandforsyning m.v., der angår § 14, stk. 5, § 17, § 29,

stk. 3, § 32, stk. 1 og 3, § 37, stk. 1, § 38,

§ 45,

stk. 2, 53, stk. 1, § 53 a, § 62, § 72, stk. 2,

§ 73,

stk. 2, § 74, stk. 1, § 74 b, § 75, § 76,

§ 77,

80, stk. 2, § 81, § 83, stk. 2, og 84, stk. 1,

indeholder

følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1985.

§ 3

Stk. 1.

Sager, der inden den 1. juli 1985 er indbragt for miljøministeren efter

§ 75, stk. 2, i lov nr. 299 af 8. juni 1978 om vandforsyning m.v.,

færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2.

Afgørelser,

der er omfattet af vandforsyningslovens § 76, nr. 1 eller 2, som

affattet

ved denne lovs § 1, nr. 18, og som er meddelt inden den 1. juli 1985,

kan

påklages til Miljøstyrelsen efter vandforsyningslovens § 75.

Lov nr. 355 af 13. maj 1987 om ændring af

forskellige

miljø- og planlægningslove (Region- og sektorplanlægning), hvis § 2

angår

§ 6, § 10, § 11, § 13, § 14, stk. 3 og 4,

§ 14 a, § 16, § 17, § 72, stk. 3 og 4, § 80,

stk. 2 og § 84, stk. 1, nr. 1, har følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 7

Miljøministeren fastsætter bestemmelser om lovens

ikrafttræden.

13)

Lov nr. 192 af 29. marts 1989 om ændring af

forskellige

lovbestemmelser som følge af nedlæggelsen af Hovedstadsrådet, hvis § 20

angår § 5, § 7, § 9, stk. 2, § 12, § 80,

stk. 1 og 3, og § 83 stk. 1, nr. 3, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 32

Loven træder i kraft den 1. januar 1990.

Lov nr. 358 af 6. juni 1991 om miljøbeskyttelse,

hvis

§ 114, stk. 4, nr. 2, angår ændring af ”Miljøankenævnet”

til

”Miljøklagenævnet”, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 112

Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Lov nr. 388 af 20. maj 1992 om ændring af lov om

betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., hvis § 2 angår § 55,

stk. 6, har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1992 og finder

anvendelse på alle betalingsvedtægter fra den 1. januar 1993.

Lov nr. 402 af 14. juni 1995 om ændring af

vandløbsloven

og vandforsyningsloven, hvis § 2 angår § 22, stk. 4,

indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1995.

Lov nr. 430 af 10. juni 1997 om ændring af lov om

vandforsyning m.v. (Etablering af direkte kundeforhold mellem forbruger og

vandforsyning), der angår § 54 og § 55, stk. 7, har følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i

Lovtidende.

14)

Lov nr. 479 af 1. juli 1998 om ændring af lov om

vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse og lov om planlægning

(Beskyttelse

af drikkevandsressourcer og vandforsyning), hvis § 1 angår § 1, nr.

1, § 10, § 11, § 12, § 13, § 13 a, § 13 b,

§ 13

c, § 13 d, § 14 a, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1

og

3, § 46, stk. 2, § 48, stk. 1 og 2, § 52 a,

§ 52

b, § 53, stk. 2-5, § 54, stk. 1, § 59 a, § 60,

stk. 1, § 69 a, § 76, nr. 1, og § 89 a, indeholder

følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. august 1998.

Lov nr. 1025 af 23. december 1998 om ændring af lov

om

vandforsyning m.v. (Gebyrer), der angår § 52 a, stk. 1, og

§ 52

c, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. februar 1999.

Lov nr. 355 af 2. juni 1999 om ændring af

forskellige

love som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd, hvis § 10

angår

§ 13 b, stk. 3 og 4, § 14 a, stk. 2 og 3, § 76, nr.

1,

§ 80, stk. 4 og § 83, stk. 1, indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 13

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli

2000, § 6 dog først den 1. juli 2002.

Stk. 2.

Ved det første valg af medlemmer

til Hovedstadens Udviklingsråd anvendes samme gruppeanmeldelse, som blev

foretaget ved valg til økonomiudvalg og stående udvalg ved konstitueringen

efter det senest afholdte kommunalvalg, jf. § 24, stk. 3, i lov om

kommunernes styrelse.

Stk. 3.

Regionplaner i

hovedstadsområdet, der er tilvejebragt af de hidtidige regionplanmyndigheder

i

området, opretholdes, indtil de ændres.

Stk. 4.

Regionplanforslag i

hovedstadsområdet, der ikke er endeligt vedtaget den 1. juli 2000, og de den

1.

juli 2000 uafsluttede sager inden for sagsområder, som overgår til

Hovedstadens

Udviklingsråd, færdigbehandles af Hovedstadens Udviklingsråd.

Lov nr. 374 af 2. juni 1999 om ændring af lov om

vandforsyning m.v. (Gebyrgrænse), der angår § 52 c, stk. 1, 3 og

4-7,

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1999.

Lov nr. 1273 af 20. december 2000 om ændring af lov

om

vandforsyning m.v. (Gennemførelse af drikkevandsdirektivet m.v.), der angår

§ 1,

stk. 1, nr. 3 og 4, § 55, stk. 8, § 60, stk. 2,

§ 61,

§ 62, § 69, stk. 2, 3 og 4, § 71 a og § 88,

indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 25. december 2000.

Lov nr. 466 af 7. juni 2001 om ophævelse af lov om

landsvæsensretter og om ændring af forskellige love som følge af nedlæggelsen

af landsvæsensretterne (Overførsel af landsvæsensretternes sager til andre

myndigheder), hvis § 3 angår § 9, 23, stk. 3, § 24,

§ 28,

stk. 2, § 30, stk. 2, § 31, stk. 2, § 32,

stk. 4,

§ 42 og § 84, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 17

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2001.

Stk. 2.

Sager, som

er indbragt for en landvæsensret inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles

efter

de hidtil gældende regler.

Lov nr. 145 af 25. marts 2002 om ændring af

forskellige

love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner, hvis § 34

angår § 5, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 78

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2003.

Lov nr. 1151 af 17. december 2003 om ændring af lov

om

vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om

planlægning (Ændringer som følge af lov om miljømål m.v. for vandforekomster

og

internationale naturbeskyttelsesområder), hvis § 1 angår § 7,

overskriften til kapitel 3, § 10, § 11, § 12, § 13,

stk. 1,

§ 13 a, § 13 d, stk. 5, § 14 a, stk. 1 og 2,

§ 15,

stk. 1, § 16, § 17, § 52 a, stk. 1, § 52 c,

stk. 1

og 2, § 64, stk. 1, § 67, § 72, stk. 4, § 74 b,

§ 75,

§ 81 og § 83, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 22.

december 2003, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2.

De ændringer, der følger af

§ 1, nr. 4, 5, 13 og 14, træder i kraft den 1. januar 2006.

Stk. 3.

De ændringer, der følger af

§ 1, nr. 6-11 og 19, § 2, § 3 og § 4, nr. 2 og 3, træder

i

kraft i de enkelte amter, når der er offentliggjort en vandplan, der gælder

for

amtet, efter lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale

naturbeskyttelsesområder, jf. dog stk. 4. Hvis en del af et amt endnu

ikke

er dækket af en vandplan, finder de hidtil gældende regler anvendelse, for så

vidt angår denne del.

15)

Stk. 4.

De ændringer, der følger af

§ 4, nr. 2 og 3, finder anvendelse ved udarbejdelsen af den

regionplanrevision,

der skal være afsluttet i 2009, jf. § 22 i lov om planlægning.

Stk. 5.

De ændringer, der følger af

§ 1, nr. 12, træder i kraft den 22. december 2009.

16)

Stk. 6.

Regler, der er udstedt i medfør

af de bemyndigelser, der ophæves eller ændres ved denne lov, opretholdes,

indtil de afløses af regler udstedt efter lov om miljømål m.v. for

vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder.

Lov nr. 435 af 9. juni 2004 om landbrugsejendomme,

hvis

§ 56 angår § 13 d, stk. 4, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 51

Loven træder i kraft den 1. september 2004.

Lov nr. 1373 af 20. december 2004 om ændring af en

række

love på miljøområdet (Ændring af håndhævelsesbestemmelser m.v., herunder som

opfølgning på lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af

tvangsindgreb

og oplysningspligter), hvis § 3 angår § 64, stk. 1, § 65,

stk. 5, § 66, stk. 3, § 67, stk. 2, § 71 b,

§ 78,

stk. 7, § 84, stk. 1, nr. 7 og 8, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 7

Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

Lov nr. 431 af 6. juni 2005 om ændring af

forskellige

love (Forenkling, harmonisering og objektivisering af reglerne for

inddrivelse

af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale

lønsedler), hvis § 21 angår § 54, stk. 2, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 85

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. november 2005.

Lov nr. 545 af 24. juni 2005 om ændring af

forskellige

love på sundhedsområdet og visse andre områder (Konsekvensrettelser som følge

af kommunalreformen), hvis § 6 angår § 62, stk. 5, § 64,

stk. 1, § 72, stk. 2, § 80, stk. 1, nr. 2),

indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 18

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Lov nr. 570 af 24. juni 2005 om ændring af lov om

miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder

og

lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår

organisering af myndighederne m.v.), hvis § 2 angår § 4,

stk. 1,

§ 5, § 6, § 7, § 8, § 12, § 13, stk. 1,

§ 13

a, stk. 2, § 13 b, § 13 c, stk. 1, § 13 d,

§ 14,

stk. 3 og 4, § 14 a, stk. 2-4, § 15, stk. 2,

§ 16,

stk. 4, § 19, § 20, § 21, § 22, stk. 4 og 5,

§ 23,

§ 26, stk. 1 og 2, § 27, § 29, stk. 2, 3 og 4,

§ 32,

§ 33, stk. 1, § 36, § 39, stk. 1, § 40,

stk. 2,

§ 41, § 42, stk. 2, § 45, § 46, stk. 1 og 3,

§ 47,

§ 48, § 52, stk. 2, § 52 c, § 53 a, stk. 3 og

4,

§ 55, stk. 2, § 58, stk. 2, § 59 a, § 62,

stk. 9,

§ 63, § 64, stk. 1, § 67, § 69, stk. 3,

§ 70,

§ 72, stk. 1 og 3, § 73, stk. 1, § 74, stk. 1,

§ 74

b, § 75, § 76, nr. 1, § 78, stk. 1-4 og 6-7, § 79,

§ 80,

§ 81, § 82, § 83, § 84, stk. 1, nr. 1, og

stk. 2,

§ 89 og § 89 a, indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

januar 2007, jf. dog stk. 6.

Stk. 6.

§ 2, nr. 55, og § 4,

stk. 5, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

17)

§ 5

I det omfang regler i anden lovgivning pålægger en

myndighed at overholde retningslinjer i en regionplan, og hvor det følger af

denne lovgivning, at forpligtelsen ændres til en forpligtelse til at

overholde

en vandplan, skal den pågældende myndighed tillige overholde retningslinjer i

en regionplan, der midlertidigt, helt eller delvis, er opretholdt i medfør af

§ 3, stk. 1 eller 2, eller § 4, stk. 2, i lov om ændring

af

lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen).

§ 6

Stk. 1.

Sager

efter vandforsyningsloven, jf. denne lovs § 2, der ved lovens

ikrafttræden

ikke er færdigbehandlet af amtsrådet, herunder af kommunalbestyrelserne i

Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner, overføres til den kompetente

kommunalbestyrelse henholdsvis miljøministeren, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Uanset

denne lovs § 2, nr. 10 og 16, behandler miljøministeren indsigelser

efter

vandforsyningslovens § 13 b, stk. 2, og § 14 a, stk. 3,

der

er indbragt for miljøministeren inden lovens ikrafttræden, efter de hidtil

gældende regler.

Stk. 3.

Sager efter

vandforsyningslovens § 29, stk. 2, jf. stk. 3, jf. denne lovs

§ 2, nr. 29, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af

amtsrådet, sendes tilbage til kommunalbestyrelsen med henblik på, at

kommunalbestyrelsen træffer afgørelse i overensstemmelse med denne lovs

§ 2, nr. 29.

Stk. 4.

Sager om

stadfæstelse af vandforsyningsregulativer for kommunale vandforsyningsanlæg,

jf. denne lovs § 2, nr. 43, der ved lovens ikrafttræden ikke er

færdigbehandlet af miljøministeren, bortfalder.

Stk. 5.

Klagesager efter

vandforsyningsloven, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af

miljøministeren, overføres til Miljøklagenævnet, jf. dog stk. 7.

Stk. 6.

Sager efter

vandforsyningsloven, der pr. 1. januar 2007 er indbragt for Miljøklagenævnet

som 3. instans, eller afgørelser, som er truffet før den 1. januar 2007, men

som efter den 1. januar 2007 og inden klagefristens udløb indbringes for

Miljøklagenævnet som 3. instans, færdigbehandles efter hidtil gældende

regler,

jf. dog stk. 7.

Stk. 7.

Klagesager

efter vandforsyningsloven, der er indbragt af Hovedstadens Udviklingsråd, jf.

denne lovs § 2, nr. 62, og som ikke er færdigbehandlet af klageinstansen

inden den 1. januar 2007, bortfalder.

Stk. 8.

En

indsatsplan vedtaget af amtsrådet efter vandforsyningslovens § 13

opretholdes, indtil kommunalbestyrelsen ændrer eller ophæver indsatsplanen

eller, såfremt indsatsplanen omfatter et geografisk område, der er større end

den enkelte kommune, den del af indsatsplanen, der vedrører den pågældende

kommunes geografiske område.

Lov nr. 571 af 9. juni 2006 om ændring af lov om

naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Ændring

af

klagenævn og klagebestemmelser i en række love på miljøområdet), hvis

§ 6

angår § 75 og § 79, indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 12

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 3.

Sager, der pr. 1. januar 2007 er

indbragt for Miljøklagenævnet, færdigbehandles efter de hidtil gældende

regler.

Lov nr. 1571 af 20. december 2006 om ændring af lov

om

miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet og forskellige andre love

(Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale

fællesskaber og ændring af delegationsbestemmelser m.v. i en række love på

natur- og miljøområdet), hvis § 3 angår § 5, § 71 a og

§ 75,

stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 23

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan indtil den 31. december 2007 fortsat overlade

varetagelsen af opgaver efter lovens § 1, nr. 4, § 3, nr. 2, og

§ 5,

nr. 4, som før 1. januar 2007 hørte under kommunalbestyrelsen, til et

kommunalt

fællesskab i overensstemmelse med de hidtil gældende regler.

Miljøministeriet, den 17. januar

2007

Connie Hedegaard

/Ole Christiansen

Officielle noter

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 91/676/EØF af

12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af

nitrater,

der stammer fra landbruget, (EF-Tidende 1991 nr. L 375, side 1), Rådets

direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand,

(EF-Tidende

1998 nr. L 330, side 32) samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets

vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), (EF-Tidende 2000 nr. L

327, side 1).

2)

Det følger af § 1, nr. 6, i lov nr. 1151 af 17. december 2003, at

”regionplanen” ændres til ”vandplanen, jf. lov om miljømål

m.v. for

vandforekomster og internationale beskyttelsesområder”. Miljøministeren

fastsætter

ikrafttrædelsestidspunktet for ændringen, hvilket endnu ikke er sket, jf. i

øvrigt note 15.

3)

Det følger af § 1, nr. 6, i lov nr. 1151 af 17. december 2003, at

”regionplanen” ændres til ”vandplanen, jf. lov om miljømål

m.v. for vandforekomster

og internationale beskyttelsesområder”. Miljøministeren fastsætter

ikrafttrædelsestidspunktet for ændringen, hvilket endnu ikke er sket, jf. i

øvrigt note 15.

4)

Det følger af § 1, nr. 7, i lov nr. 1151 af 17. december 2003, at

”vandressourceplanlægningen

og regionplanen” ændres til ”vandplanen, jf. lov om miljømål m.v.

for

vandforekomster og internationale beskyttelsesområder”. Miljøministeren

fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for ændringen, hvilket endnu ikke er

sket, jf. i øvrigt note 15.

5)

Det følger af § 1, nr. 8, i lov nr. 1151 af 17. december 2003, at

”vandressourceplanlægningen” ændres til ”vandplanen, jf. lov

om miljømål m.v.

for vandforekomster og internationale beskyttelsesområder”.

Miljøministeren

fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for ændringen, hvilket endnu ikke er

sket, jf. i øvrigt note 15.

6)

Det følger af § 1, nr. 9, i lov nr. 1151 af 17. december 2003, at

”vandressourceplanlægningen” ændres til ”vandplanen, jf. lov

om miljømål m.v.

for vandforekomster og internationale beskyttelsesområder”.

Miljøministeren

fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for ændringen, hvilket endnu ikke er

sket, jf. i øvrigt note 15. Ved § 2, nr. 13, i lov nr. 570 af 24. juni 2005,

er

§ 13 d, stk. 5, der bliver stk. 2, blevet affattet på ny. Bestemmelsen har

herefter følgende ordlyd: ”

Ejeren af et alment vandforsyningsanlæg skal, inden

der indgås aftale efter stk. 1, meddele indholdet af den påtænkte aftale til

kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen påser, at aftalen ikke strider mod

vandplanen, jf. miljømålsloven, eller indsatsplaner vedtaget efter § 13 eller

vil vanskeliggøre gennemførelsen af disse planer. Fremsætter

kommunalbestyrelsen

inden en frist af 2 uger indsigelse mod aftalen, kan denne ikke indgås.”

Lov

nr. 570 af 24. juni 2005 træder i kraft den 1. januar 2007, og ændringen er

derfor indarbejdet i lovbekendtgørelsen.

7)

Det følger af § 1, nr. 10, i lov nr. 1151 af 17. december 2003, at § 14 a,

stk.

1, affattes således: ”En vandforsyningsplan må ikke stride imod

vandplanen, jf.

lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale

naturbeskyttelsesområder,

regionplanlægningen, forudsætninger fastsat efter § 16, stk. 2, eller en

indsatsplan efter § 13.” Miljøministeren fastsætter

ikrafttrædelsestidspunktet

for ændringen, hvilket endnu ikke er sket, jf. i øvrigt note 15.

8)

Det følger af § 1, nr. 11, i lov nr. 1151 af 17. december 2003, at

”vandressourceplanlægningen efter § 11” ændres til

”vandplanen, jf. lov om

miljømål m.v. for vandforekomster og internationale

beskyttelsesområder,”.

Miljøministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for ændringen, hvilket

endnu ikke er sket, jf. i øvrigt note 15. Bestemmelsen er ophævet ved § 2,

nr.

16, i lov nr. 570

af 24. juni 2005, der træder i kraft den 1. januar 2007, og stk.

4 bliver herefter stk. 2.

9)

Den 22. december 2009 udgår ”vandindvinding, beskyttelse af

vandressourcerne

og” fra bestemmelsen, jf. § 5, stk. 5, i lov nr. 1151 af 17. december

2003.

10)

Det følger af § 1, nr. 14, i lov nr. 1151 af 17. december 2003, at § 72, stk.

4, ophæves. Miljøministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for

ændringen, hvilket endnu ikke er sket, jf. i øvrigt note 15.

11)

Loven trådte i kraft den 1. april 1980, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 491 af

10.

december 1979. Dog trådte lovens § 61 i kraft den 29. oktober 1978, jf. § 2 i

bekendtgørelse nr. 515 af 13. oktober 1978.

12)

Loven trådte i kraft den 1. november 1983, jf. bekendtgørelse nr. 421 af 7.

september 1983.

13)

Loven trådte i kraft den 1. januar 1989, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 857 af

14. december 1988.

14)

Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 11. juni 1997.

15)

Bestemmelsen er ændret ved § 3 i lov nr. 570 af 24. juni 2005, hvor den har

fået følgende ordlyd: ”Miljøministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttrædelsen

af de ændringer, der følger af § 1, nr. 6-11 og 19, § 2, § 3 og § 4, stk. 2

og

3, jf. dog stk. 4. Ministeren kan fastsætte forskellige

ikrafttrædelsestidspunkter

for de enkelte vanddistrikter.” Ministeren har ikke udnyttet denne

hjemmel

endnu. Det vil ske samtidig med, at vandplanerne for de enkelte

vanddistrikter

bliver offentliggjort. De første vandplaner skal være endeligt vedtaget inden

den 22. december 2009.

16)

Ændringen vedrører lovens § 15, stk. 1, jf. note 9.

17)

Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 25. juni 2005.

Lignende dokumenter