1994 BTL 134 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF VANDLØBSLOVEN OG VANDFORSYNINGSLOVEN NR L 134 1994-95, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret dels
skriftligt, dels i samråd. To af udvalgets spørgsmål til miljø- og
energiministeren og dennes svar herpå samt et notat om beregning af
medianminimumsvandføring fra Danmarks Miljøundersøgelser er optrykt som bilag
til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Bygnings Frednings Foreningen,
Dambrugsudvalget for Ringkøbing Amt,
Dansk Dambrugerforening,
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark,
Foreningen af Danske Fiskefoderfabrikanter,
Forsøgsdambruget,
Friluftsrådet,
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur,
Mildam ApS,
Organisationen Dansk Aquakultur,
Pedersen, Gorm, advokat,
Rytter, Bent, Korup Mølle Dambrug,
Sammenslutningen af Danske Ørredeksportører og
Venstres Byrådsgruppe, Holstebro Kommune.
Der er af miljø- og energiministeren og af et mindretal stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Miljø- og energiministeren har over for udvalget tilkendegivet følgende:
Vedrørende afgrænsning af ændringsforslaget vedrørende kulturhistoriske
interesser:
Med ændringsforslaget indføjes det i lovteksten, at væsentlige
kulturhistoriske interesser, der er knyttet til opstemningsanlæg i vandløb,
ikke må tilsidesættes, når der iværksættes foranstaltninger efter § 37 a. Som
Læs alt
beskrevet i min besvarelse af spørgsmål 25 fremgik det allerede af
bemærkningerne til lovforslaget.
Med »væsentlige kulturhistoriske interesser« sigtes til
vandmølleanlæg og lignende (såsom engvandings- og voldgravsanlæg), som ud fra
en kulturhistorisk vurdering i de konkrete tilfælde bør bevares i deres
sammenhæng med vandløbet på grund af deres høje alder, deres landskabelige,
bygningshistoriske, teknologihistoriske eller særlige lokale betydning. Ved
sådanne anlæg må vælges vandløbskvalitetsforbedrende foranstaltninger, der
tager hensyn til de kulturhistoriske interesser.
At der er væsentlige kulturhistoriske interesser knyttet til en opstemning
udelukker således ikke, at der kan findes tilfredsstillende løsninger med
hensyn til de ønskede forbedringer af vandløbskvaliteten, f.eks. ved at lede
en del af vandet uden om opstemningen i et omløbsstryg.
Vedrørende ændringsforslaget om ikrafttræden:
Lovforslagets § 2 om ændring af vandforsyningsloven får med den foreslåede
ikrafttræden 1. juli 1995 ingen konsekvenser for dambrug, der har en
tilladelse til vandindvinding, som efter vandforsyningslovens § 22, stk. 4,
gælder indtil 1. april 2005, hvilket omfatter langt den overvejende del af
dambrugene.
Ansøgninger om nye tilladelser til indvinding af overfladevand til
dambrugsdrift, som indgives efter 1. juli 1995, herunder ansøgninger om
udvidelse af vandindvindingsretten, vil blive omfattet af bestemmelsen i
lovforslagets § 2 om sikring af en mindstevandføring i vandløbet ved eventuel
fornyelse af tilladelsen.
Det kan desuden ikke udelukkes, at enkelte dambrug har en
vandindvindingsret, der er tidsbegrænset, og som bortfalder inden år 2005.
Bestemmelsen i den foreslåede § 2 vil i givet fald kun få konsekvenser for
dambrug, hvor der ikke allerede er sikret en minimumsvandføring i vandløbet
svarende til mindst halvdelen af medianminimumsvandføringen.
Vedrørende mulighederne for supplerende vandindvinding i perioder med lav
vandføring:
Jeg vil som opfølgning på lovforslaget over for amtskommunerne understrege
muligheden for at meddele tilladelse til supplerende grundvandsindvinding til
dambrugere i perioder med lav vandføring i vandløbet under forudsætning af,
at en sådan indvinding er natur- og miljømæssig forsvarlig, jf. punkt 5
(Andre miljømæssige konsekvenser) i bemærkningerne til lovforslaget.
Vedrørende status over udviklingen efter lovændringen:
Jeg vil efter en 5-årig periode orientere udvalget om status for
lovforslagets anvendelse og effekter, herunder dambrugserhvervets
teknologiudvikling, med henblik på at kunne vurdere, om der er sket
ændringer, som kan give anledning til supplerende initiativer.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem af udvalget) lovforslaget til vedtagelse
med de af miljø- og energiministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative
Folkepartis medlemmer af udvalget) havde foretrukket, at man gav de lokale
myndigheder adgang til at meddele dispensationer. Mindretallet konstaterer
dog med tilfredshed, at miljø- og energiministeren nu anbefaler, at de lokale
myndigheder i perioder med ekstraordinær lav vandføring giver tilladelse til
supplerende grundvandsindvinding, ligesom dambrugerne derudover har mulighed
for tilbagepumpning af vandet. Dermed skulle erhvervsinteresserne være
tilgodeset, samtidig med at åens flora og fauna er beskyttet. Hvis den
kommende administration giver anledning til problemer, er mindretallet
indstillet på at ændre loven, når den kommer til revurdering om 5 år i
forbindelse med, at miljø- og energiministeren afgiver status for lovens
anvendelse til udvalget.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med det af miljø- og energiministeren
under nr. 1 og det af mindretallet stillede ændringsforslag.
Mindretallet er naturligvis enig med regeringen i hovedsigtet med
lovforslaget, nemlig såvidt muligt at undgå såkaldt døde åstrækninger
(åstrækninger uden vand), der findes ud for dambrug i tørre perioder.
Samme enighed har de organisationer, der har været i foretræde, eller som
udvalget har fået henvendelser fra, det vil sige både Dansk Dambrugerforening
og dambrugsejere, som står uden for foreningen. Alle har været enige.
Dambrugsejerne mener, at det problem kan og skal løses ved hvert enkelt
dambrug, men at det ordnes bedst og mest miljørigtigt ved en individuel
vurdering af hvert dambrug i samarbejde med amtskommunen. Og de har da også
givet udtryk for, at de finder det helt rimeligt, at disse nye tiltag træder
i kraft senest år 2005, hvor de nuværende vandindtagningstilladelser udløber.
Mindretallets ordfører har selv været ude at se på tre dambrug, som havde
vidt forskellige problemer, men som alle var enige om og villige til at løse
problemet. Men det stod meget klart, at det var tre forskellige
løsningsmuligheder, der skulle tages i anvendelse. Derfor er det meget svært
at finde fuld rimelighed ved en firkantet lov, der ikke giver amterne
dispensationsmulighed.
Mindretallet er dog glad for ministerens bemærkninger til ændringsforslag
nr. 3: »Ændringsforslaget ændrer ikke ved, at sikring af en
mindstevandføring i vandløbet kan ske enten ved at afgive frivand forbi
dambruget eller ved at føre spildevand tilbage.«
Når lovforslaget vedtages, bliver det vedtaget af folketingsmedlemmer, som
for en stor dels vedkommende aldrig har set et dambrug.
Lovforslaget går med de af ministeren stillede ændringsforslag ud på, at
man ved samtlige dambrug skal op på en vandføring på mindst halvdelen af
medianminimumsvandføringen i vandløbet, hvilket dog er en klar forbedring i
forhold til kravet i det oprindelige lovforslag. Men det vil efter flere
dambrugsejeres mening stadig være en katastrofe i sommerperioder for visse
dambrug, når amtskommunerne ikke har dispensationsmulighed.
Derfor stiller mindretallet ændringsforslag om, at der i vandløbet i
sommermånederne skal opretholdes en vandføring på mindst 30 pct. af
medianminimumsvandføringen. Kan der blive flertal for dette ændringsforslag,
vil mindretallet stemme for lovforslaget i sin helhed. Hvis der derimod mod
forventning ikke skulle kunne samles flertal for mindretallets
ændringsforslag, må mindretallet vurdere, hvad mindretallets stilling vil
være ved 3. behandling, fordi mindretallet mener, det vil ramme et erhverv
unødigt hårdt, et erhverv, som i forvejen igennem flere år er blevet skudt i
sænk.
Først sagde man, at dambrugerne forurenede vore vandløb, og at der skulle
bruges bedre foder. Det gik man så i gang med at rette op på fra både
foderfabrikanternes og dambrugernes side, således at foderet nu bliver
udnyttet tæt ved 100 pct. Så fik dambrugerne et pålæg om at oprette
rensningsanlæg. Det har man nu investeret flere hundrede millioner kroner i,
endda så effektivt, at vandet visse steder er renere, når det løber ud af
dambruget, end når det kommer ind. Når så dambrugsejerne har gjort alt det,
»herren har befalet dem«, kvæler man dem ved simpelt hen at tage
vandet fra dem, altså lukke for hanen. Man må jo ikke glemme, at døde
åstrækninger også findes andre steder end ved dambrug. Man må heller ikke
glemme, at det i denne tid med 300.000 arbejdsløse i Danmark og en kæmpe
udlandsgæld ikke er at foragte at have et effektivt erhverv, der beskæftiger
ca. 3.000 mennesker og har en samlet årlig produktion på 1,2 mia. kr.,
hvorfra Danmark har en eksportindtægt på ca. 800 mio. kr. om året.
Selvfølgelig berettiger det ikke et erhverv til at »være herre over
vore vandløb«, men de tiltag og forbedringer, der er foretaget i de
senere år med erhvervets accept af de medfølgende udgifter, bør tages i
betragtning.
Vedtages lovforslaget med det af ministeren under nr. 1 og det af
mindretallet stillede ændringsforslag, som bakkes op af dambrugerne, så har
erhvervet vist sin gode vilje. Herefter er der noget konstruktivt at arbejde
med frem til de ændringer og nye tilladelser, der skal gives senest år 2005.
Udvalget ønsker lovforslaget tilbage til fornyet behandling i udvalget
efter 2. behandling.
ÆndringsforslagAf miljø- og energiministeren, tiltrådt af
udvalget :
Til § 1 1) I den foreslåede § 37 a indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2. Foranstaltninger efter stk. 1 kan ikke gennemføres,
hvis der derved tilsidesættes væsentlige kulturhistoriske interesser.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Til § 2Af et mindretal (FP):
2) Det foreslåede § 22, stk. 4, 3. pkt., affattes således:
»Ved tilladelser til indvinding af overfladevand til dambrug skal der
altid opretholdes en vandføring på mindst halvdelen af
medianminimumsvandføringen i vandløbet, dog således at vandføringen i
månederne juni, juli og august mindst skal udgøre 30 pct. af
medianminimumsvandføringen i vandløbet.«
Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse FP):
3) Det foreslåede § 22, stk. 4, 3. pkt., affattes således:
»Ved tilladelser til indvinding af overfladevand til dambrug skal der
altid opretholdes en vandføring på mindst halvdelen af
medianminimumsvandføringen i vandløbet.«
Til § 3 4) Paragraffen affattes således:
»§ 3 Loven træder i kraft den 1. juli 1995.«
Bemærkninger
Til nr. 1 Bestemmelsen har til formål at sikre, at væsentlige
kulturhistoriske interesser ved foranstaltninger efter stk. 1 skal indgå
sammen med hensynet til en forstærket indsats for vandløbskvaliteten. Efter
bestemmelsen skal amtsrådet som 1. instans i hvert enkelt tilfælde vurdere,
om der er knyttet væsentlige kulturhistoriske interesser til en opstemning og
om foranstaltningerne, der agtes iværksat, ikke tilsidesætter disse
interesser. Bestemmelsen udelukker således ikke, at der i sådanne tilfælde
gennemføres foranstaltninger, der respekterer de kulturhistoriske værdier.
Er de kulturhistoriske interesser knyttet til selve opstemningsanlægget,
kan en nedlæggelse af opstemningsanlægget med henblik på forbedring af
vandløbskvaliteten ikke gennemføres.
Amtsrådets vurdering skal fremgå af afgørelsen efter vandløbsloven og kan
påklages til Miljøstyrelsen efter de almindelige regler i vandløbsloven.
Miljøstyrelsen vil, som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, i
disse tilfælde inddrage Skov- og Naturstyrelsen i klagesagens behandling.
Til nr. 2 Ændringsforslaget nedsætter den vandmængde, der skal opretholdes
i månederne juni, juli og august, til 30 pct. af medianminimumsvandføringen i
vandløbet.
Til nr. 3 Med ændringsforslaget ændres lovforslagets § 2 således, at der
ikke sættes nogen begrænsning for den vandmængde, amtsrådet kan tillade
indvundet til dambrugsdrift. Ændringsforslaget fastholder det sigte, at
indvinding af overfladevand til dambrugsdrift ikke medfører en vandføring i
vandløbet, der er mindre end halvdelen af medianminimumsvandføringen.
Det er herefter op til amtsrådet som 1. instans at vurdere, i hvilket
omfang der konkret kan meddeles tilladelse til indvinding af overfladevand
fra vandløb og søer til dambrugsdrift.
Udgangspunktet for amtsrådets vurdering er den målsætning, regionplanen
fastsætter for vandføringen i vandløbet.
Amtsrådet skal som led i den konkrete vurdering af den enkelte ansøgning
om tilladelse til vandindvinding fastholde det sigte, at dambrugsproduktion
bliver miljømæssig bæredygtig. I den forbindelse skal amtsrådet vurdere, om
det af hensyn til natur- og miljøforhold er ønskeligt at friholde sårbare
vandløbsstrækninger med ringe vandføring fra påvirkning fra vandindvinding
til dambrugsdrift. Desuden skal amtsrådet i forbindelse med sin afgørelse
sikre en naturlig årstidsvariation i vandløb ved dambrug.
Ændringsforslaget ændrer ikke ved, at sikring af en mindstevandføring i
vandløbet kan ske enten ved at afgive frivand forbi dambruget eller ved at
føre spildevand tilbage. Tilbageføring af spildevand ved pumpning kan
eventuelt blive aktuel på visse dambrug i perioder, hvor vandløbets
vandføring er meget lav. Tilbagepumpning af spildevand bør i givet fald og
under hensyntagen til det øgede energiforbrug som udgangspunkt begrænses til
sådanne kortere perioder.
Til nr. 4 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1995.
Martin Glerup (S) Helen Beim (S) Dorte Bennedsen (S) Inger Bierbaum (S)
Peter Christensen (S) Steen Gade (SF) fmd. Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Bent Hindrup Andersen (EL) Lis Greibe (S) Hanne Severinsen (V) Bodil Thrane
(V) Peter Hansen-Nord (V) Jens Vibjerg (V) Niels J. Langkilde (KF) Gitte
Seeberg (KF) Jens Jørgensen (KF) Aage Brusgaard (FP) nfmd.
Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
To af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar
herpå samt et notat om beregning af medianminimumsvandføring fra Danmarks
Miljøundersøgelser
Spørgsmål 10:
Er der virksomheder ud over de i bemærkningerne nævnte dambrug og
vandkraftværker, der bliver berørt af lovforslaget?
Svar:
Hvis betingelserne for at gennemføre foranstaltninger ved opstemninger på
baggrund af den foreslåede ændring af vandløbsloven er til stede, kan det
komme på tale at sikre faunapassage forbi opstemninger ved gamle møller,
engvandingsanlæg eller lignende.
Ændringen af vandforsyningsloven vedrører alene dambrug.
Spørgsmål 25:
Udvalget anmoder om ministerens kommentar til henvendelsen af 26. februar
1995 fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, jf. bilag 26.
Svar:
Jeg finder den foreslåede ændring af vandløbsloven og vandforsyningsloven
vigtig, fordi den øger mulighederne for at genskabe tilfredsstillende natur-
og miljømæssige forhold i vandløb med opstemningsanlæg.
Landsforeningen påpeger imidlertid i sit brev en af de mulige konflikter
ved administrationen af vandløbsloven. Der kan nemlig være konflikt mellem
ønsket om en forstærket indsats for vandløbskvaliteten og ønsket om bevaring
og måske endda retablering af kulturhistorisk væsentlige opstemninger i
forbindelse med vandmøller.
Jeg er helt enig med foreningen, når den fastslår, at mange af disse
mølleopstemninger har eksisteret i århundreder og allerede ved deres
anlæggelse medførte en grundlæggende ændring af naturforholdene på stedet.
Det er også rigtigt, at det i den slags sager vil dreje sig om et valg mellem
forskellige former for »natur«, når foranstaltninger til forbedring
af vandløbskvaliteten skal diskuteres.
For at sikre, at de kulturhistoriske interesser, som vandmøllerne og de
andre kulturhistoriske opstemninger repræsenterer, tilgodeses i nødvendigt
omfang, er der i bemærkningerne til loven gjort opmærksom på en række
forhold, som skal inddrages i overvejelserne, når man påtænker en
vandløbsrestaurering, herunder bl.a. hensynet til vandmøllers fortsatte
driftsmulighed.
I forbindelse med vandmøller, hvor de kulturhistoriske interesser er
tungtvejende, vil en nedlæggelse af opstemningen ikke være den løsning, man
vælger. Her vil man snarere vælge at føre en større del af vandmængden uden
om opstemningen og herved sikre passagemuligheder for fisk og smådyr,
samtidig med at møllen stadig sikres en tilstrækkelig vandmængde til at kunne
fungere. Der er i de senere år etableret faunapassage i form af fisketrapper
og - især - omløb ved en række mølleopstemninger, hvor udarbejdelsen af
projektet er foregået i et samarbejde mellem de instanser, der har skullet
varetage disse modsatrettede hensyn.
På den baggrund vil Miljøstyrelsen, som skal administrere
tilskudsordningen, tilstræbe at tilrettelægge administrationen, så Skov- og
Naturstyrelsen, som varetager både de naturmæssige og de kulturhistorise
interesser, på et tidligt tidspunkt bliver gjort bekendt med planlagte
projekter. På den måde vil en afvejning af de forskellige interesser fremover
kunne sikres allerede under projekternes første fase.
I behandlingen af klager efter vandløbsloven vil Miljøstyrelsen inddrage
Skov- og Naturstyrelsen, når der kan være kulturhistoriske interesser knyttet
til anlæg ved berørte vandløbsstrækninger.
Det er min opfattelse, at det på denne måde er sikret, at kulturhistorisk
betydningsfulde vandmølleopstemninger også fortsat vil kunne eksistere,
samtidig med at indsatsen for forbedring af vandløbskvaliteten forstærkes.
Danmarks Miljøundersøgelser
Afdelingen for Ferskvandsøkologi
Den 19. april 1995
Notat om beregning af medianminimumsvandføring
1. Praksis for beregning af medianminimumsvandføring
Et vandløbs vandføring eller vandtransport måles f.eks. i liter pr. sekund
og kan beskrives ved hjælp af en række karakteristiske værdier, f.eks. årlig
middelvandføring, maksimumsvandføring og minimumsvandføring. Årsminimum er
den laveste registrerede vandføring i et kalenderår, med vandføringen opgjort
for hvert enkelt døgn.
Administrativt anvendes medianminimumsvandføringen som en almindelig
statistisk størrelse til beskrivelse af minimumssituationen. Den
videnskabelige definition på medianminimum er 50 pct.-fraktilen for
fordelingen af en serie af årsminima.
50 pct.-fraktilen er det samme som medianen, og medianen er den midterste
værdi, når tallene opstilles i numerisk rækkefølge. Det fremgår, at set over
en årrække vil et vandløbs årlige minimumsvandføring således i halvdelen af
årene være under medianminimum og i halvdelen af årene over.
I definitionen på medianminimum indgår ikke krav til tidsseriens længde,
men sædvanligvis anvendes 20 års data.
Principielt kan medianminimum beregnes løbende, således at man efter hvert
nyt måleår kan beregne en ny medianminimum. Sædvanligvis reviderer
vandløbsmyndighederne medianminimum med 5-10 års mellemrum eller efter
aktuelt behov.
I praksis anvendes medianminimum ofte i forbindelse med en vandløbssag
eller vandindvindingssag. I sådanne tilfælde lægges den fastsatte
medianminimumsværdi til grund i hele den periode, hvor afgørelsen er
gældende, f.eks. 10 år, som er løbetiden for nye tilladelser til indvinding
af overfladevand.
2. Beregning af medianminimum uden målestation
I forbindelse med vandløbsadministrationen ønskes medianminimum ofte
fastlagt et sted uden fast målestation og således også uden lang tids
registrering af vandføringen. I sådanne tilfælde foretages en beregning af
medianminimum ved at anvende data fra en nærliggende målestation samt en
eller flere enkeltmålinger af vandføringen på det pågældende sted. Målingerne
skal foretages på et tidspunkt, hvor man på baggrund af data fra den
nærliggende målestation ved, at vandføringsniveauet ligger tæt på
medianminimum. Endvidere skal det inden målingerne sikres, at der ikke
foretages indgreb i vandføringen i form af vandindvinding,
stemmeværksregulering eller lignende på vandløbsstrækningerne omkring
målestederne.
I praksis fastsættes medianminimum af vandløbsmyndighederne ofte i et helt
vandløbssystem ad gangen. Samtlige steder i vandløbet, hvor medianminimum
ønskes fastlagt, måles i løbet af en eller to dage, og beregninger kan
herefter foretages.
Tillægsbetænkningen
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til
fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Et af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og
dennes svar herpå er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Dambrugsudvalget for Ringkjøbing Amt,
Dansk Dambrugerforening,
Organisationen Dansk Aquakultur og
Uorganiserede dambrugere, v/ Pedersen, Gorm, advokat
Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Med hensyn til alternative muligheder for at tilgodese bestemmelsen i
lovforslagets § 2 om frivandsafgivelse på mindst halvdelen af
medianminimumsvandføringen har miljø- og energiministeren over for udvalget
oplyst følgende:
I lighed med mine tidligere tilkendegivelser vil jeg bede amterne være
opmærksomme på de alternativer, der findes til afgivelse af frivand. Jeg
tænker her i prioriteret rækkefølge på:
1) recirkulering af vand inden for dambrug
2) supplerende grundvandsindvinding
3) tilbagepumpning af spildevand fra dambrug.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er frivandsafgivelse
til et stryg den bedste natur- og miljømæssige løsning, såfremt en opstemning
ikke kan fjernes.
Tilbagepumpningsmodellen er mindre fordelagtig af flere grunde:
- det tilbagepumpede spildevand indeholder ikke vandløbets naturlige flora
og fauna, som er »gået til« i dambruget,
- tilbagepumpning er energikrævende.
Uanset hvilken af de nævnte metoder der konkret måtte finde anvendelse,
skal amtet sikre, at der er en vandmængde svarende til mindst halvdelen af
medianminimumsvandføringen til rådighed, som enten afgives gennem et stryg,
fisketrappe, frivandssluse eller anden passage.
Baggrunden herfor er, at man sikrer vandløbets kontinuitet, således at det
er passabelt for alle vandløbets vandrende fiskearter og vandløbsdyr.
Vandføringen i stryget og dermed ledestrømmen er af afgørende betydning for
de vandrende fisks og anden faunas mulighed for at finde op gennem vandløbet.
Så vidt det er oplyst for Miljøstyrelsen, er det overordentlig sjældent
forekommende, at allerede etablerede stryg ikke er dimensionerede til at
kunne rumme mindst halvdelen af medianminimumsvandføringen.
De enkelte stryg, der ikke måtte have den tiltrækkelige dimension, vil i
overgangsperioden indtil år 2005 kunne tilpasses til forholdene i forbindelse
med den løbende vedligeholdelse af stryg, som under alle omstændigheder
finder sted.
Det har været hævdet, at nogle dambrugere har haft vanskeligt ved at opnå
realkreditlån. Det forhold, at der nu etableres en klar retstilstand, burde
være med til at styrke erhvervets kreditværdighed. Jeg vil kontakte
Realkreditrådet med henblik på at orientere om den i lovforslaget indeholdte
regulering og i den forbindelse understrege betydningen af, at der ydes lån
til en sådan fremtidssikring af dambrugserhvervet.
Med hensyn til produktudviklingsprogrammet under Landbrugs- og
Fiskeriministeriet kan jeg oplyse, at landbrugs- og fiskeriministeren i april
1995 har fremsendt aktstykke nr. 267, hvorefter der afsættes 2 mio. kr. for
finansåret 1995 til området aquakultur.
Endvidere kan jeg oplyse, at lovforslaget kan ses som et element i en
generel opgradering af kvaliteten af vandløbene i Danmark, som blandt andet
understøttes af en målsætning om, at vandløb med okkergener skal begrænses
mest muligt. På finansloven er der således i år afsat 4,3 mio. kr. til
nedbringelse af okkergener i vandløb. Endvidere agter jeg, blandt andet med
henblik på at understøtte indsatsen over for vandløbene, at fremlægge en
spildevandsredegørelse i efteråret 1995 om spildevandshåndteringen i det åbne
land.
Endelig skal jeg præcisere, at den status over lovforslagets anvendelse og
effekt, som vil blive foretaget med udgangen af år 2000, blandt andet vil
indeholde:
- redegørelse for de projekter, der er gennemført af amterne efter
lovforslagets § 1,
- redegørelse for, i hvilken udstrækning amterne i forbindelse med
projekterne har givet supplerende tilladelse til grundvandsindvinding,
- redegørelse for dambrugserhvervets teknologiske udviklingsmuligheder,
- redegørelse for udviklingen i vandkvaliteten, herunder okker i vandløb,
- oplysning om, hvor mange dambrug der har udvidet eller indskrænket
produktionen,
- oplysning om den økonomiske udvikling for dambrugserhvervet,
- en tilstandsbeskrivelse af forskellige vandløb, herunder den biologiske
betydning af vandføring i vandløbene samt betydningen af varierende mængder
vand, såvel mængder over som under halvdelen af medianminimumsvandføringen,
forbi opstemningerne.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse i den
affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative
Folkepartis medlemmer af udvalget) ser med tilfredshed på, at et bredt
flertal i Folketinget har kunnet opnå enighed om et miljømæssigt lovgrundlag
for dambrugserhvervet. Herved får erhvervet ro og mulighed for en mere sikker
langtidsplanlægning.
Venstre og Det Konservative Folkeparti havde gerne set, at man gav de
lokale myndigheder mulighed for at meddele dispensation i tørkeperioder og i
situationer, hvor særlige forhold gør sig gældende, og hvor flora og fauna
kunne klare sig med en vandmængde under halvdelen af medianminimum i
vandløbet.
Venstre og Det Konservative Folkeparti bemærker med tilfredshed, at miljø-
og energiministeren anbefaler de lokale myndigheder at tillade supplerende
grundvandsindvinding, ligesom dambrugerne derudover har mulighed for
tilbagepumpning af returvand. Såvel grundvandsindvinding som tilbagepumpning
er energikrævende processer, og derfor finder de to partier det vigtigt at
understrege nødvendigheden af, at der igangsættes undersøgelser af, hvor
lille vandmængde i vandløbene der kan tillades at være for at sikre flora og
fauna.
Venstre og Det Konservative Folkeparti har ligeledes noteret, at miljø- og
energiministeren har givet udtryk for, at bekendtgørelsen vedrørende
foderforbrug på dambrug efterfølgende vil blive taget op til drøftelse.
Venstre og Det Konservative Folkeparti vil følge lovgivningens
konsekvenser, til der i år 2000 laves status, og vil om nødvendigt lægge op
til ændringer af loven, så erhvervs-, natur- og kulturinteresser kan
tilgodeses i en fornuftig balance.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Mindretallet kan henholde sig til sit bidrag i betænkningen til 2.
behandling. Mindretallet vil derudover tilføje, at der ved 2. behandling var
ordførere, som nævnte, at dambrugsejerne og Dambrugerforeningen nu var
tilfredse og enige med regeringen om lovforslaget med de af ministeren i
betænkningen stillede ændringsforslag.
Nu har mindretallet både skriftligt og mundtligt fået bekræftet, at dette
ikke er i overensstemmelse med sandheden. Både Dambrugerforeningen og de
dambrugere, der står uden for foreningen og er repræsenteret ved advokat Gorm
Pedersen, samt Organisationen Dansk Aquakultur er alle imod lovforslaget i
den form, som nu ser ud til at blive vedtaget.
Det vil altså betyde, at man vil få en lov, som det erhverv, der er berørt
af loven, entydigt er imod, fordi der ikke har kunnet samles flertal for de
beskedne ændringsforslag, som disse interesser har. Alle åvandsbrugere er jo
enige i, at der senest år 2005 ikke skal findes døde åstrækninger, som er
forårsaget af dambrug.
På baggrund af de unødvendige og urimelige problemer, der sandsynligvis
vil opstå for en stor del af Danmarks dambrug, må Fremskridtspartiet stemme
imod lovforslaget ved 3. behandling, medmindre fornuften sejrer og der bliver
flertal for mindretallets ændringsforslag.
ÆndringsforslagAf et mindretal (FP):
Til § 2 1) Efter det foreslåede 3. pkt. i § 22, stk. 4, indsættes
som nyt punktum:
»Amtsrådet kan dog i ekstraordinære tilfælde på nærmere fastsatte
vilkår tillade, at vandføringen mindst skal udgøre 30 pct. af
medianminimumsvandføringen i vandløbet, såfremt en vandføring på mindst
halvdelen af medianminimumsvandføringen kun kan opnås gennem uforholdsmæssigt
omfattende fysiske foranstaltninger.«
Bemærkninger
Til nr. 1 Med ændringsforslaget gives der amtsrådet mulighed for at kunne
fravige bestemmelsen om en vandføring på mindst halvdelen af
medianminimumsvandføringen, således at der i ekstraordinære tilfælde på
nærmere fastsatte vilkår kan tillades en vandføring på mindst 30 pct. af
medianminimumsvandføringen, såfremt en vandføring på mindst halvdelen af
medianminimumsvandføringen kun kan opnås gennem uforholdsmæssigt omfattende
fysiske foranstaltninger.
Martin Glerup (S) Helen Beim (S) Dorte Bennedsen (S) Inger Bierbaum (S)
Peter Christensen (S) Steen Gade (SF) fmd. Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Bent Hindrup Andersen (EL) Lis Greibe (S) Hanne Severinsen (V) Bodil Thrane
(V) Peter Hansen-Nord (V) Jens Vibjerg (V) Niels J. Langkilde (KF) Gitte
Seeberg (KF) Jens Jørgensen (KF) Aage Brusgaard (FP) nfmd.
Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar
herpå
Spørgsmål 53:
»Vil ministeren overveje at gøre den af Ringkjøbing Amt anvendte
metode til regulering af dambrug ved hjælp af måling af forureningsgraden i
det udledte vand i stedet for regulering ved hjælp af foderforbruget til en
generel anvendt metode, når den verserende sag for Miljøklagenævnet er
afgjort? Der henvises til Ringkjøbing Amtskommunes årsrapport 1994: Tilsyn
med ferskvandsdambrug.«
Svar:
Jeg mener ikke, at det er rigtigt at kommentere en konkret sag, der for
tiden verserer i Miljøklagenævnet. Jeg er imidlertid indstillet på, når sagen
er afgjort, at drøfte den nævnte problemstilling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Sag om lovligheden og gyldigheden af en kommunes lovliggørende dispensation til et sommerhusbyggeri i henhold til naturbeskyttelseslovens § 65, stk., 2, jf. § 3, stk. 2 Domsdatabasen · 18. december 2024
- 1994 LSF 134 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF VANDLØBSLOVEN OG VANDFORSYNINGSLOVEN Retsinformation · 15. juni 1995
- Højesteret stadfæster landsrettens afgørelse i sag om en kommunes afslag på ansøgning om midlertidig grundvandssænkning ved råstofudvinding var ugyldig, og tiltræder dermed, at kommunens afgørelse om at give afslag på appellantens ansøgning om tilladelse til midlertidig grundvandssænkning således ikke var ugyldig. Højesteret fastslog i denne forbindelse, at et af vidnerne ikke var inhabil til at medvirke i kommunaludvalgets behandling af ansøgningen jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1 og nr. 5 Domsdatabasen · 24. januar 2024
- Et bindende svar om, hvorvidt afståelse af arealer enten kan ske skattefrit på ekspropriationslignende vilkår efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk.… Landsskatteretten · 16. november 2016
- Buderupholm Dambrug. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. februar 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, lov om regionale faglige kulturmiljøråd, lov om planlægning og lov om påligningen af indkomstskat til staten Retsinformation · 27. juni 2001