Spring til indhold

Retsinformation

1994 BTL 134 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF VANDLØBSLOVEN OG VANDFORSYNINGSLOVEN NR L 134 1994-95, 1. SAMLING

1994/1 BTL 134Betænkning over lovforslagFolketinget28. juni 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt, dels i samråd. To af udvalgets spørgsmål til miljø- og

energiministeren og dennes svar herpå samt et notat om beregning af

medianminimumsvandføring fra Danmarks Miljøundersøgelser er optrykt som bilag

til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Bygnings Frednings Foreningen,

Dambrugsudvalget for Ringkøbing Amt,

Dansk Dambrugerforening,

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark,

Foreningen af Danske Fiskefoderfabrikanter,

Forsøgsdambruget,

Friluftsrådet,

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur,

Mildam ApS,

Organisationen Dansk Aquakultur,

Pedersen, Gorm, advokat,

Rytter, Bent, Korup Mølle Dambrug,

Sammenslutningen af Danske Ørredeksportører og

Venstres Byrådsgruppe, Holstebro Kommune.

Der er af miljø- og energiministeren og af et mindretal stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Miljø- og energiministeren har over for udvalget tilkendegivet følgende:

Vedrørende afgrænsning af ændringsforslaget vedrørende kulturhistoriske

interesser:

Med ændringsforslaget indføjes det i lovteksten, at væsentlige

kulturhistoriske interesser, der er knyttet til opstemningsanlæg i vandløb,

ikke må tilsidesættes, når der iværksættes foranstaltninger efter § 37 a. Som

Læs alt

beskrevet i min besvarelse af spørgsmål 25 fremgik det allerede af

bemærkningerne til lovforslaget.

Med »væsentlige kulturhistoriske interesser« sigtes til

vandmølleanlæg og lignende (såsom engvandings- og voldgravsanlæg), som ud fra

en kulturhistorisk vurdering i de konkrete tilfælde bør bevares i deres

sammenhæng med vandløbet på grund af deres høje alder, deres landskabelige,

bygningshistoriske, teknologihistoriske eller særlige lokale betydning. Ved

sådanne anlæg må vælges vandløbskvalitetsforbedrende foranstaltninger, der

tager hensyn til de kulturhistoriske interesser.

At der er væsentlige kulturhistoriske interesser knyttet til en opstemning

udelukker således ikke, at der kan findes tilfredsstillende løsninger med

hensyn til de ønskede forbedringer af vandløbskvaliteten, f.eks. ved at lede

en del af vandet uden om opstemningen i et omløbsstryg.

Vedrørende ændringsforslaget om ikrafttræden:

Lovforslagets § 2 om ændring af vandforsyningsloven får med den foreslåede

ikrafttræden 1. juli 1995 ingen konsekvenser for dambrug, der har en

tilladelse til vandindvinding, som efter vandforsyningslovens § 22, stk. 4,

gælder indtil 1. april 2005, hvilket omfatter langt den overvejende del af

dambrugene.

Ansøgninger om nye tilladelser til indvinding af overfladevand til

dambrugsdrift, som indgives efter 1. juli 1995, herunder ansøgninger om

udvidelse af vandindvindingsretten, vil blive omfattet af bestemmelsen i

lovforslagets § 2 om sikring af en mindstevandføring i vandløbet ved eventuel

fornyelse af tilladelsen.

Det kan desuden ikke udelukkes, at enkelte dambrug har en

vandindvindingsret, der er tidsbegrænset, og som bortfalder inden år 2005.

Bestemmelsen i den foreslåede § 2 vil i givet fald kun få konsekvenser for

dambrug, hvor der ikke allerede er sikret en minimumsvandføring i vandløbet

svarende til mindst halvdelen af medianminimumsvandføringen.

Vedrørende mulighederne for supplerende vandindvinding i perioder med lav

vandføring:

Jeg vil som opfølgning på lovforslaget over for amtskommunerne understrege

muligheden for at meddele tilladelse til supplerende grundvandsindvinding til

dambrugere i perioder med lav vandføring i vandløbet under forudsætning af,

at en sådan indvinding er natur- og miljømæssig forsvarlig, jf. punkt 5

(Andre miljømæssige konsekvenser) i bemærkningerne til lovforslaget.

Vedrørende status over udviklingen efter lovændringen:

Jeg vil efter en 5-årig periode orientere udvalget om status for

lovforslagets anvendelse og effekter, herunder dambrugserhvervets

teknologiudvikling, med henblik på at kunne vurdere, om der er sket

ændringer, som kan give anledning til supplerende initiativer.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem af udvalget) lovforslaget til vedtagelse

med de af miljø- og energiministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative

Folkepartis medlemmer af udvalget) havde foretrukket, at man gav de lokale

myndigheder adgang til at meddele dispensationer. Mindretallet konstaterer

dog med tilfredshed, at miljø- og energiministeren nu anbefaler, at de lokale

myndigheder i perioder med ekstraordinær lav vandføring giver tilladelse til

supplerende grundvandsindvinding, ligesom dambrugerne derudover har mulighed

for tilbagepumpning af vandet. Dermed skulle erhvervsinteresserne være

tilgodeset, samtidig med at åens flora og fauna er beskyttet. Hvis den

kommende administration giver anledning til problemer, er mindretallet

indstillet på at ændre loven, når den kommer til revurdering om 5 år i

forbindelse med, at miljø- og energiministeren afgiver status for lovens

anvendelse til udvalget.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med det af miljø- og energiministeren

under nr. 1 og det af mindretallet stillede ændringsforslag.

Mindretallet er naturligvis enig med regeringen i hovedsigtet med

lovforslaget, nemlig såvidt muligt at undgå såkaldt døde åstrækninger

(åstrækninger uden vand), der findes ud for dambrug i tørre perioder.

Samme enighed har de organisationer, der har været i foretræde, eller som

udvalget har fået henvendelser fra, det vil sige både Dansk Dambrugerforening

og dambrugsejere, som står uden for foreningen. Alle har været enige.

Dambrugsejerne mener, at det problem kan og skal løses ved hvert enkelt

dambrug, men at det ordnes bedst og mest miljørigtigt ved en individuel

vurdering af hvert dambrug i samarbejde med amtskommunen. Og de har da også

givet udtryk for, at de finder det helt rimeligt, at disse nye tiltag træder

i kraft senest år 2005, hvor de nuværende vandindtagningstilladelser udløber.

Mindretallets ordfører har selv været ude at se på tre dambrug, som havde

vidt forskellige problemer, men som alle var enige om og villige til at løse

problemet. Men det stod meget klart, at det var tre forskellige

løsningsmuligheder, der skulle tages i anvendelse. Derfor er det meget svært

at finde fuld rimelighed ved en firkantet lov, der ikke giver amterne

dispensationsmulighed.

Mindretallet er dog glad for ministerens bemærkninger til ændringsforslag

nr. 3: »Ændringsforslaget ændrer ikke ved, at sikring af en

mindstevandføring i vandløbet kan ske enten ved at afgive frivand forbi

dambruget eller ved at føre spildevand tilbage.«

Når lovforslaget vedtages, bliver det vedtaget af folketingsmedlemmer, som

for en stor dels vedkommende aldrig har set et dambrug.

Lovforslaget går med de af ministeren stillede ændringsforslag ud på, at

man ved samtlige dambrug skal op på en vandføring på mindst halvdelen af

medianminimumsvandføringen i vandløbet, hvilket dog er en klar forbedring i

forhold til kravet i det oprindelige lovforslag. Men det vil efter flere

dambrugsejeres mening stadig være en katastrofe i sommerperioder for visse

dambrug, når amtskommunerne ikke har dispensationsmulighed.

Derfor stiller mindretallet ændringsforslag om, at der i vandløbet i

sommermånederne skal opretholdes en vandføring på mindst 30 pct. af

medianminimumsvandføringen. Kan der blive flertal for dette ændringsforslag,

vil mindretallet stemme for lovforslaget i sin helhed. Hvis der derimod mod

forventning ikke skulle kunne samles flertal for mindretallets

ændringsforslag, må mindretallet vurdere, hvad mindretallets stilling vil

være ved 3. behandling, fordi mindretallet mener, det vil ramme et erhverv

unødigt hårdt, et erhverv, som i forvejen igennem flere år er blevet skudt i

sænk.

Først sagde man, at dambrugerne forurenede vore vandløb, og at der skulle

bruges bedre foder. Det gik man så i gang med at rette op på fra både

foderfabrikanternes og dambrugernes side, således at foderet nu bliver

udnyttet tæt ved 100 pct. Så fik dambrugerne et pålæg om at oprette

rensningsanlæg. Det har man nu investeret flere hundrede millioner kroner i,

endda så effektivt, at vandet visse steder er renere, når det løber ud af

dambruget, end når det kommer ind. Når så dambrugsejerne har gjort alt det,

»herren har befalet dem«, kvæler man dem ved simpelt hen at tage

vandet fra dem, altså lukke for hanen. Man må jo ikke glemme, at døde

åstrækninger også findes andre steder end ved dambrug. Man må heller ikke

glemme, at det i denne tid med 300.000 arbejdsløse i Danmark og en kæmpe

udlandsgæld ikke er at foragte at have et effektivt erhverv, der beskæftiger

ca. 3.000 mennesker og har en samlet årlig produktion på 1,2 mia. kr.,

hvorfra Danmark har en eksportindtægt på ca. 800 mio. kr. om året.

Selvfølgelig berettiger det ikke et erhverv til at »være herre over

vore vandløb«, men de tiltag og forbedringer, der er foretaget i de

senere år med erhvervets accept af de medfølgende udgifter, bør tages i

betragtning.

Vedtages lovforslaget med det af ministeren under nr. 1 og det af

mindretallet stillede ændringsforslag, som bakkes op af dambrugerne, så har

erhvervet vist sin gode vilje. Herefter er der noget konstruktivt at arbejde

med frem til de ændringer og nye tilladelser, der skal gives senest år 2005.

Udvalget ønsker lovforslaget tilbage til fornyet behandling i udvalget

efter 2. behandling.

ÆndringsforslagAf miljø- og energiministeren, tiltrådt af

udvalget :

Til § 1 1) I den foreslåede § 37 a indsættes efter stk. 1

som nyt stykke:

»Stk. 2. Foranstaltninger efter stk. 1 kan ikke gennemføres,

hvis der derved tilsidesættes væsentlige kulturhistoriske interesser.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

Til § 2Af et mindretal (FP):

2) Det foreslåede § 22, stk. 4, 3. pkt., affattes således:

»Ved tilladelser til indvinding af overfladevand til dambrug skal der

altid opretholdes en vandføring på mindst halvdelen af

medianminimumsvandføringen i vandløbet, dog således at vandføringen i

månederne juni, juli og august mindst skal udgøre 30 pct. af

medianminimumsvandføringen i vandløbet.«

Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse FP):

3) Det foreslåede § 22, stk. 4, 3. pkt., affattes således:

»Ved tilladelser til indvinding af overfladevand til dambrug skal der

altid opretholdes en vandføring på mindst halvdelen af

medianminimumsvandføringen i vandløbet.«

Til § 3 4) Paragraffen affattes således:

»§ 3 Loven træder i kraft den 1. juli 1995.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Bestemmelsen har til formål at sikre, at væsentlige

kulturhistoriske interesser ved foranstaltninger efter stk. 1 skal indgå

sammen med hensynet til en forstærket indsats for vandløbskvaliteten. Efter

bestemmelsen skal amtsrådet som 1. instans i hvert enkelt tilfælde vurdere,

om der er knyttet væsentlige kulturhistoriske interesser til en opstemning og

om foranstaltningerne, der agtes iværksat, ikke tilsidesætter disse

interesser. Bestemmelsen udelukker således ikke, at der i sådanne tilfælde

gennemføres foranstaltninger, der respekterer de kulturhistoriske værdier.

Er de kulturhistoriske interesser knyttet til selve opstemningsanlægget,

kan en nedlæggelse af opstemningsanlægget med henblik på forbedring af

vandløbskvaliteten ikke gennemføres.

Amtsrådets vurdering skal fremgå af afgørelsen efter vandløbsloven og kan

påklages til Miljøstyrelsen efter de almindelige regler i vandløbsloven.

Miljøstyrelsen vil, som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, i

disse tilfælde inddrage Skov- og Naturstyrelsen i klagesagens behandling.

Til nr. 2 Ændringsforslaget nedsætter den vandmængde, der skal opretholdes

i månederne juni, juli og august, til 30 pct. af medianminimumsvandføringen i

vandløbet.

Til nr. 3 Med ændringsforslaget ændres lovforslagets § 2 således, at der

ikke sættes nogen begrænsning for den vandmængde, amtsrådet kan tillade

indvundet til dambrugsdrift. Ændringsforslaget fastholder det sigte, at

indvinding af overfladevand til dambrugsdrift ikke medfører en vandføring i

vandløbet, der er mindre end halvdelen af medianminimumsvandføringen.

Det er herefter op til amtsrådet som 1. instans at vurdere, i hvilket

omfang der konkret kan meddeles tilladelse til indvinding af overfladevand

fra vandløb og søer til dambrugsdrift.

Udgangspunktet for amtsrådets vurdering er den målsætning, regionplanen

fastsætter for vandføringen i vandløbet.

Amtsrådet skal som led i den konkrete vurdering af den enkelte ansøgning

om tilladelse til vandindvinding fastholde det sigte, at dambrugsproduktion

bliver miljømæssig bæredygtig. I den forbindelse skal amtsrådet vurdere, om

det af hensyn til natur- og miljøforhold er ønskeligt at friholde sårbare

vandløbsstrækninger med ringe vandføring fra påvirkning fra vandindvinding

til dambrugsdrift. Desuden skal amtsrådet i forbindelse med sin afgørelse

sikre en naturlig årstidsvariation i vandløb ved dambrug.

Ændringsforslaget ændrer ikke ved, at sikring af en mindstevandføring i

vandløbet kan ske enten ved at afgive frivand forbi dambruget eller ved at

føre spildevand tilbage. Tilbageføring af spildevand ved pumpning kan

eventuelt blive aktuel på visse dambrug i perioder, hvor vandløbets

vandføring er meget lav. Tilbagepumpning af spildevand bør i givet fald og

under hensyntagen til det øgede energiforbrug som udgangspunkt begrænses til

sådanne kortere perioder.

Til nr. 4 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1995.

Martin Glerup (S) Helen Beim (S) Dorte Bennedsen (S) Inger Bierbaum (S)

Peter Christensen (S) Steen Gade (SF) fmd. Elsebeth Gerner Nielsen (RV)

Bent Hindrup Andersen (EL) Lis Greibe (S) Hanne Severinsen (V) Bodil Thrane

(V) Peter Hansen-Nord (V) Jens Vibjerg (V) Niels J. Langkilde (KF) Gitte

Seeberg (KF) Jens Jørgensen (KF) Aage Brusgaard (FP) nfmd.

Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

To af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar

herpå samt et notat om beregning af medianminimumsvandføring fra Danmarks

Miljøundersøgelser

Spørgsmål 10:

Er der virksomheder ud over de i bemærkningerne nævnte dambrug og

vandkraftværker, der bliver berørt af lovforslaget?

Svar:

Hvis betingelserne for at gennemføre foranstaltninger ved opstemninger på

baggrund af den foreslåede ændring af vandløbsloven er til stede, kan det

komme på tale at sikre faunapassage forbi opstemninger ved gamle møller,

engvandingsanlæg eller lignende.

Ændringen af vandforsyningsloven vedrører alene dambrug.

Spørgsmål 25:

Udvalget anmoder om ministerens kommentar til henvendelsen af 26. februar

1995 fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, jf. bilag 26.

Svar:

Jeg finder den foreslåede ændring af vandløbsloven og vandforsyningsloven

vigtig, fordi den øger mulighederne for at genskabe tilfredsstillende natur-

og miljømæssige forhold i vandløb med opstemningsanlæg.

Landsforeningen påpeger imidlertid i sit brev en af de mulige konflikter

ved administrationen af vandløbsloven. Der kan nemlig være konflikt mellem

ønsket om en forstærket indsats for vandløbskvaliteten og ønsket om bevaring

og måske endda retablering af kulturhistorisk væsentlige opstemninger i

forbindelse med vandmøller.

Jeg er helt enig med foreningen, når den fastslår, at mange af disse

mølleopstemninger har eksisteret i århundreder og allerede ved deres

anlæggelse medførte en grundlæggende ændring af naturforholdene på stedet.

Det er også rigtigt, at det i den slags sager vil dreje sig om et valg mellem

forskellige former for »natur«, når foranstaltninger til forbedring

af vandløbskvaliteten skal diskuteres.

For at sikre, at de kulturhistoriske interesser, som vandmøllerne og de

andre kulturhistoriske opstemninger repræsenterer, tilgodeses i nødvendigt

omfang, er der i bemærkningerne til loven gjort opmærksom på en række

forhold, som skal inddrages i overvejelserne, når man påtænker en

vandløbsrestaurering, herunder bl.a. hensynet til vandmøllers fortsatte

driftsmulighed.

I forbindelse med vandmøller, hvor de kulturhistoriske interesser er

tungtvejende, vil en nedlæggelse af opstemningen ikke være den løsning, man

vælger. Her vil man snarere vælge at føre en større del af vandmængden uden

om opstemningen og herved sikre passagemuligheder for fisk og smådyr,

samtidig med at møllen stadig sikres en tilstrækkelig vandmængde til at kunne

fungere. Der er i de senere år etableret faunapassage i form af fisketrapper

og - især - omløb ved en række mølleopstemninger, hvor udarbejdelsen af

projektet er foregået i et samarbejde mellem de instanser, der har skullet

varetage disse modsatrettede hensyn.

På den baggrund vil Miljøstyrelsen, som skal administrere

tilskudsordningen, tilstræbe at tilrettelægge administrationen, så Skov- og

Naturstyrelsen, som varetager både de naturmæssige og de kulturhistorise

interesser, på et tidligt tidspunkt bliver gjort bekendt med planlagte

projekter. På den måde vil en afvejning af de forskellige interesser fremover

kunne sikres allerede under projekternes første fase.

I behandlingen af klager efter vandløbsloven vil Miljøstyrelsen inddrage

Skov- og Naturstyrelsen, når der kan være kulturhistoriske interesser knyttet

til anlæg ved berørte vandløbsstrækninger.

Det er min opfattelse, at det på denne måde er sikret, at kulturhistorisk

betydningsfulde vandmølleopstemninger også fortsat vil kunne eksistere,

samtidig med at indsatsen for forbedring af vandløbskvaliteten forstærkes.

Danmarks Miljøundersøgelser

Afdelingen for Ferskvandsøkologi

Den 19. april 1995

Notat om beregning af medianminimumsvandføring

1. Praksis for beregning af medianminimumsvandføring

Et vandløbs vandføring eller vandtransport måles f.eks. i liter pr. sekund

og kan beskrives ved hjælp af en række karakteristiske værdier, f.eks. årlig

middelvandføring, maksimumsvandføring og minimumsvandføring. Årsminimum er

den laveste registrerede vandføring i et kalenderår, med vandføringen opgjort

for hvert enkelt døgn.

Administrativt anvendes medianminimumsvandføringen som en almindelig

statistisk størrelse til beskrivelse af minimumssituationen. Den

videnskabelige definition på medianminimum er 50 pct.-fraktilen for

fordelingen af en serie af årsminima.

50 pct.-fraktilen er det samme som medianen, og medianen er den midterste

værdi, når tallene opstilles i numerisk rækkefølge. Det fremgår, at set over

en årrække vil et vandløbs årlige minimumsvandføring således i halvdelen af

årene være under medianminimum og i halvdelen af årene over.

I definitionen på medianminimum indgår ikke krav til tidsseriens længde,

men sædvanligvis anvendes 20 års data.

Principielt kan medianminimum beregnes løbende, således at man efter hvert

nyt måleår kan beregne en ny medianminimum. Sædvanligvis reviderer

vandløbsmyndighederne medianminimum med 5-10 års mellemrum eller efter

aktuelt behov.

I praksis anvendes medianminimum ofte i forbindelse med en vandløbssag

eller vandindvindingssag. I sådanne tilfælde lægges den fastsatte

medianminimumsværdi til grund i hele den periode, hvor afgørelsen er

gældende, f.eks. 10 år, som er løbetiden for nye tilladelser til indvinding

af overfladevand.

2. Beregning af medianminimum uden målestation

I forbindelse med vandløbsadministrationen ønskes medianminimum ofte

fastlagt et sted uden fast målestation og således også uden lang tids

registrering af vandføringen. I sådanne tilfælde foretages en beregning af

medianminimum ved at anvende data fra en nærliggende målestation samt en

eller flere enkeltmålinger af vandføringen på det pågældende sted. Målingerne

skal foretages på et tidspunkt, hvor man på baggrund af data fra den

nærliggende målestation ved, at vandføringsniveauet ligger tæt på

medianminimum. Endvidere skal det inden målingerne sikres, at der ikke

foretages indgreb i vandføringen i form af vandindvinding,

stemmeværksregulering eller lignende på vandløbsstrækningerne omkring

målestederne.

I praksis fastsættes medianminimum af vandløbsmyndighederne ofte i et helt

vandløbssystem ad gangen. Samtlige steder i vandløbet, hvor medianminimum

ønskes fastlagt, måles i løbet af en eller to dage, og beregninger kan

herefter foretages.

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til

fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Et af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og

dennes svar herpå er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Dambrugsudvalget for Ringkjøbing Amt,

Dansk Dambrugerforening,

Organisationen Dansk Aquakultur og

Uorganiserede dambrugere, v/ Pedersen, Gorm, advokat

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Med hensyn til alternative muligheder for at tilgodese bestemmelsen i

lovforslagets § 2 om frivandsafgivelse på mindst halvdelen af

medianminimumsvandføringen har miljø- og energiministeren over for udvalget

oplyst følgende:

I lighed med mine tidligere tilkendegivelser vil jeg bede amterne være

opmærksomme på de alternativer, der findes til afgivelse af frivand. Jeg

tænker her i prioriteret rækkefølge på:

1) recirkulering af vand inden for dambrug

2) supplerende grundvandsindvinding

3) tilbagepumpning af spildevand fra dambrug.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er frivandsafgivelse

til et stryg den bedste natur- og miljømæssige løsning, såfremt en opstemning

ikke kan fjernes.

Tilbagepumpningsmodellen er mindre fordelagtig af flere grunde:

- det tilbagepumpede spildevand indeholder ikke vandløbets naturlige flora

og fauna, som er »gået til« i dambruget,

- tilbagepumpning er energikrævende.

Uanset hvilken af de nævnte metoder der konkret måtte finde anvendelse,

skal amtet sikre, at der er en vandmængde svarende til mindst halvdelen af

medianminimumsvandføringen til rådighed, som enten afgives gennem et stryg,

fisketrappe, frivandssluse eller anden passage.

Baggrunden herfor er, at man sikrer vandløbets kontinuitet, således at det

er passabelt for alle vandløbets vandrende fiskearter og vandløbsdyr.

Vandføringen i stryget og dermed ledestrømmen er af afgørende betydning for

de vandrende fisks og anden faunas mulighed for at finde op gennem vandløbet.

Så vidt det er oplyst for Miljøstyrelsen, er det overordentlig sjældent

forekommende, at allerede etablerede stryg ikke er dimensionerede til at

kunne rumme mindst halvdelen af medianminimumsvandføringen.

De enkelte stryg, der ikke måtte have den tiltrækkelige dimension, vil i

overgangsperioden indtil år 2005 kunne tilpasses til forholdene i forbindelse

med den løbende vedligeholdelse af stryg, som under alle omstændigheder

finder sted.

Det har været hævdet, at nogle dambrugere har haft vanskeligt ved at opnå

realkreditlån. Det forhold, at der nu etableres en klar retstilstand, burde

være med til at styrke erhvervets kreditværdighed. Jeg vil kontakte

Realkreditrådet med henblik på at orientere om den i lovforslaget indeholdte

regulering og i den forbindelse understrege betydningen af, at der ydes lån

til en sådan fremtidssikring af dambrugserhvervet.

Med hensyn til produktudviklingsprogrammet under Landbrugs- og

Fiskeriministeriet kan jeg oplyse, at landbrugs- og fiskeriministeren i april

1995 har fremsendt aktstykke nr. 267, hvorefter der afsættes 2 mio. kr. for

finansåret 1995 til området aquakultur.

Endvidere kan jeg oplyse, at lovforslaget kan ses som et element i en

generel opgradering af kvaliteten af vandløbene i Danmark, som blandt andet

understøttes af en målsætning om, at vandløb med okkergener skal begrænses

mest muligt. På finansloven er der således i år afsat 4,3 mio. kr. til

nedbringelse af okkergener i vandløb. Endvidere agter jeg, blandt andet med

henblik på at understøtte indsatsen over for vandløbene, at fremlægge en

spildevandsredegørelse i efteråret 1995 om spildevandshåndteringen i det åbne

land.

Endelig skal jeg præcisere, at den status over lovforslagets anvendelse og

effekt, som vil blive foretaget med udgangen af år 2000, blandt andet vil

indeholde:

- redegørelse for de projekter, der er gennemført af amterne efter

lovforslagets § 1,

- redegørelse for, i hvilken udstrækning amterne i forbindelse med

projekterne har givet supplerende tilladelse til grundvandsindvinding,

- redegørelse for dambrugserhvervets teknologiske udviklingsmuligheder,

- redegørelse for udviklingen i vandkvaliteten, herunder okker i vandløb,

- oplysning om, hvor mange dambrug der har udvidet eller indskrænket

produktionen,

- oplysning om den økonomiske udvikling for dambrugserhvervet,

- en tilstandsbeskrivelse af forskellige vandløb, herunder den biologiske

betydning af vandføring i vandløbene samt betydningen af varierende mængder

vand, såvel mængder over som under halvdelen af medianminimumsvandføringen,

forbi opstemningerne.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse i den

affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative

Folkepartis medlemmer af udvalget) ser med tilfredshed på, at et bredt

flertal i Folketinget har kunnet opnå enighed om et miljømæssigt lovgrundlag

for dambrugserhvervet. Herved får erhvervet ro og mulighed for en mere sikker

langtidsplanlægning.

Venstre og Det Konservative Folkeparti havde gerne set, at man gav de

lokale myndigheder mulighed for at meddele dispensation i tørkeperioder og i

situationer, hvor særlige forhold gør sig gældende, og hvor flora og fauna

kunne klare sig med en vandmængde under halvdelen af medianminimum i

vandløbet.

Venstre og Det Konservative Folkeparti bemærker med tilfredshed, at miljø-

og energiministeren anbefaler de lokale myndigheder at tillade supplerende

grundvandsindvinding, ligesom dambrugerne derudover har mulighed for

tilbagepumpning af returvand. Såvel grundvandsindvinding som tilbagepumpning

er energikrævende processer, og derfor finder de to partier det vigtigt at

understrege nødvendigheden af, at der igangsættes undersøgelser af, hvor

lille vandmængde i vandløbene der kan tillades at være for at sikre flora og

fauna.

Venstre og Det Konservative Folkeparti har ligeledes noteret, at miljø- og

energiministeren har givet udtryk for, at bekendtgørelsen vedrørende

foderforbrug på dambrug efterfølgende vil blive taget op til drøftelse.

Venstre og Det Konservative Folkeparti vil følge lovgivningens

konsekvenser, til der i år 2000 laves status, og vil om nødvendigt lægge op

til ændringer af loven, så erhvervs-, natur- og kulturinteresser kan

tilgodeses i en fornuftig balance.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Mindretallet kan henholde sig til sit bidrag i betænkningen til 2.

behandling. Mindretallet vil derudover tilføje, at der ved 2. behandling var

ordførere, som nævnte, at dambrugsejerne og Dambrugerforeningen nu var

tilfredse og enige med regeringen om lovforslaget med de af ministeren i

betænkningen stillede ændringsforslag.

Nu har mindretallet både skriftligt og mundtligt fået bekræftet, at dette

ikke er i overensstemmelse med sandheden. Både Dambrugerforeningen og de

dambrugere, der står uden for foreningen og er repræsenteret ved advokat Gorm

Pedersen, samt Organisationen Dansk Aquakultur er alle imod lovforslaget i

den form, som nu ser ud til at blive vedtaget.

Det vil altså betyde, at man vil få en lov, som det erhverv, der er berørt

af loven, entydigt er imod, fordi der ikke har kunnet samles flertal for de

beskedne ændringsforslag, som disse interesser har. Alle åvandsbrugere er jo

enige i, at der senest år 2005 ikke skal findes døde åstrækninger, som er

forårsaget af dambrug.

På baggrund af de unødvendige og urimelige problemer, der sandsynligvis

vil opstå for en stor del af Danmarks dambrug, må Fremskridtspartiet stemme

imod lovforslaget ved 3. behandling, medmindre fornuften sejrer og der bliver

flertal for mindretallets ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf et mindretal (FP):

Til § 2 1) Efter det foreslåede 3. pkt. i § 22, stk. 4, indsættes

som nyt punktum:

»Amtsrådet kan dog i ekstraordinære tilfælde på nærmere fastsatte

vilkår tillade, at vandføringen mindst skal udgøre 30 pct. af

medianminimumsvandføringen i vandløbet, såfremt en vandføring på mindst

halvdelen af medianminimumsvandføringen kun kan opnås gennem uforholdsmæssigt

omfattende fysiske foranstaltninger.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Med ændringsforslaget gives der amtsrådet mulighed for at kunne

fravige bestemmelsen om en vandføring på mindst halvdelen af

medianminimumsvandføringen, således at der i ekstraordinære tilfælde på

nærmere fastsatte vilkår kan tillades en vandføring på mindst 30 pct. af

medianminimumsvandføringen, såfremt en vandføring på mindst halvdelen af

medianminimumsvandføringen kun kan opnås gennem uforholdsmæssigt omfattende

fysiske foranstaltninger.

Martin Glerup (S) Helen Beim (S) Dorte Bennedsen (S) Inger Bierbaum (S)

Peter Christensen (S) Steen Gade (SF) fmd. Elsebeth Gerner Nielsen (RV)

Bent Hindrup Andersen (EL) Lis Greibe (S) Hanne Severinsen (V) Bodil Thrane

(V) Peter Hansen-Nord (V) Jens Vibjerg (V) Niels J. Langkilde (KF) Gitte

Seeberg (KF) Jens Jørgensen (KF) Aage Brusgaard (FP) nfmd.

Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar

herpå

Spørgsmål 53:

»Vil ministeren overveje at gøre den af Ringkjøbing Amt anvendte

metode til regulering af dambrug ved hjælp af måling af forureningsgraden i

det udledte vand i stedet for regulering ved hjælp af foderforbruget til en

generel anvendt metode, når den verserende sag for Miljøklagenævnet er

afgjort? Der henvises til Ringkjøbing Amtskommunes årsrapport 1994: Tilsyn

med ferskvandsdambrug.«

Svar:

Jeg mener ikke, at det er rigtigt at kommentere en konkret sag, der for

tiden verserer i Miljøklagenævnet. Jeg er imidlertid indstillet på, når sagen

er afgjort, at drøfte den nævnte problemstilling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter