Spring til indhold

Retsinformation

Virksomhedsordningen - aktielejlighed

AFG nr 9549 af 20/02/2007AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet12. juli 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Virksomhedsordningen - aktielejlighed

Spørgsmål

Kan køb af en

aktielejlighed til brug for udlejning til beboelse sidestilles med køb af

forældrelejlighed og dermed indgå under virksomhedsskatteordningen?

Hvis spørgsmål 1 besvares

bekræftende, vil en evt. avance da skulle opgøres efter

ejendomsavancebeskatningsloven

eller efter aktieavancebeskatningsloven?

Såfremt spørgsmål 1

besvares bekræftende, og avancen skal opgøres efter

aktieavancebeskatningsloven,

vil avancen da skulle opgøres ultimo hvert år og medtages i

indkomstopgørelsen?

Hvis lejligheden senere

overgår til privat benyttelse og tages ud af virksomhedsordningen, vil det

så påvirke den skattepligtige indkomst i dette indkomstår?

Vil aktielejligheden

efter at have været anvendt privat kunne sælges skattefrit?

Svar

Nej. Aktier omfattet af

aktieavancebeskatningsloven kan ikke indgå i virksomhedsordningen,

medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktier, eller der

er tale om aktier udstedt af et investeringsselskab omfattet af

aktieavancebeskatningslovens

§ 19

,

jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2.

Bortfalder, jf.

besvarelsen af spørgsmål 1.

Læs alt

Bortfalder jf.

besvarelsen af spørgsmål 1 og 2.

Bortfalder, jf.

besvarelsen af spørgsmål 1 og 2.

Bortfalder, jf.

besvarelsen af spørgsmål 1 og 4 samt SKAT´s indstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A's virksomhed

ejer et antal ejerlejligheder, der udlejes.

Hun ønsker nu at

erhverve en aktielejlighed, der er udlejet.

Der ønskes

derfor Skatterådets stillingtagen til, om en sådan aktielejlighed kan indgå i

den øvrige virksomhed eller skal holdes uden for virksomhedsordningen.

Spørgers opfattelse ifølge anmodningen

Forespørgerens

repræsentant anfører, at da det nu er muligt at købe visse former for

investeringsbeviser i virksomhedsordningen, må det være tilladt at købe

såkaldte aktielejligheder og frem/udleje disse, således at indtægter og

udgifter opgøres, som var der tale om almindelig udlejning af ejerboliger, og

således, at "aktien/lejligheden" kan købes for likvide midler i

virksomhedsordningen.

Der er således

tale om udlejning af fast ejendom, som kan inddrages under

virksomhedsordningen. Det gør i den forbindelse ikke nogen forskel, at der er

tale om en aktielejlighed. Overskud ved udlejning beskattes som almindelig

indkomst.

Endvidere kan en aktielejlighed ikke sammenlignes med en andelslejlighed.

Forespørgeren

finder derfor, at spørgsmål 1 bør besvares bekræftende.

Spørgsmål 2 bør

besvares med, at aktielejligheden ligestilles med en ejerlejlighed, og avance

skal opgøres efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Hvis spørgsmål 2

besvares med, at avance skal opgøres efter reglerne i

aktieavancebeskatningsloven,

skal spørgsmål 3 besvares med, at værdistigning/værdifald skal/skal ikke

opgøres før lejligheden sælges/skal opgøres hvert år og medtages fradrages i

indkomstopgørelsen.

Spørgsmål 4 bør

besvares med, at hvis lejligheden efter at have været under

virksomhedsordningen

senere overgår til privatbenyttelse og tages ud af virksomhedsordningen, vil

dette ikke påvirke A´s skattepligtige indkomst i dette indkomstår.

Spørgsmål 5

ønskes besvaret med, at aktielejligheden efter at have været anvendt privat

vil

kunne sælges uden beskatning af avancen

,

jf.

ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4.

SKATs

indstilling og begrundelse

Ved et

boligaktieselskab forstås et aktieselskab, hvor der til en aktie er knyttet

brugsret til en beboelseslejlighed i selskabets ejendom, jf. lov om

andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber § 8 (Lovbekendtgørelse nr.

960

af 19. september 2006).

Normalt vil

sammenhængen mellem aktiebesiddelsen og brugsretten fremgå af selskabets

vedtægter.

Boligaktieselskaber

er omfattet af aktieselskabsloven. Boligaktieselskabet er et selvstændigt

retssubjekt.

Da det er boligaktieselskabet, der står som skødehaver, kan der ske

udskiftning

af aktionærerne uden formelle ændringer i ejerforholdet til ejendommen.

Boligaktionærens

retsposition består af fire elementer - brugsretten, andelsretten,

forvaltningsbeføjelserne og de økonomiske forpligtelser. De benævnes under et

som en aktielejlighed eller en aktiebolig. Udtrykket kan både betegne

retspositionen og de fysiske lokaler, som brugsretten angår, jf. Betænkning

nr.

1421 om pant og udlæg i andelslejligheder (Erhvervs- og Boligstyrelsen).

Ved besvarelsen

af de stillede spørgsmål vil det herefter blive lagt til grund, at det aktiv,

der ønskes inddraget under virksomhedsordningen ikke er en fast ejendom, men

aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Vedrørende

spørgsmål 1.

Ifølge

virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, kan bl.a. aktier m.v. omfattet af

aktieavancebeskatningsloven ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den

skattepligtige driver næring med sådanne aktiver.

I henhold til §

1, stk. 2, 2. pkt., kan bl.a. aktier og investeringsbeviser m.v. dog indgå i

virksomhedsordningen, hvis de er udstedt af et investeringsselskab, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 19. Dette er imidlertid ikke tilfældet for de

i

sagen omhandlede aktier.

Disse aktier vil

derfor ikke kunne indgå i virksomhedsordningen.

Hvis en

skattepligtig investerer midler fra virksomheden i aktier eller andre

værdipapirer, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen, anses et beløb

svarende til værdipapirernes værdi for overført til den skattepligtige efter

den almindelige hæverækkefølge i virksomhedsskattelovens § 5.

Spørgsmålet

indstilles derfor besvaret med nej.

Vedrørende

spørgsmål 2.

Spørgsmålet

bortfalder som følge af besvarelsen af spørgsmål 1.

Vedrørende

spørgsmål 3.

Spørgsmålet

bortfalder som følge af besvarelsen af spørgsmål 1 og 2.

Vedrørende

spørgsmål 4.

Spørgsmålet

bortfalder som følge af besvarelsen af spørgsmål 1 og 2.

Vedrørende

spørgsmål 5.

Spørgsmålet

bortfalder, jf. besvarelsen af spørgsmål 1 og 4, idet det fremgår af

sammenhængen

mellem spørgsmålene, at det forudsættes, at der er tale om aktier, der har

været omfattet af virksomhedsordningen, og senere udtages til privat

benyttelse.

Det kan dog

generelt udtales, at avance ved afståelse af aktier som udgangspunkt

beskattes

efter de almindelige regler herfor i aktieavancebeskatningsloven. Lovens §

15,

stk. 1, indeholder dog en undtagelse, hvorefter personers gevinst og tab ved

afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet

med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med flere

beboelseslejligheder,

er skattefri, når beboelseskravet m.m. jf. ejendomsavancebeskatningslovens §

8,

stk. 4, er opfyldt. Gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu af

disse aktier m.v. er under samme betingelser skattefri, når udlodningen

finder

sted i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, jf. § 15, stk.

2.

Det fremgår af

ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, at fortjeneste og tab ved

afståelse,

herunder ved udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori

selskabet

mv. endeligt opløses, af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der

er

forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med flere

beboelseslejligheder, ikke medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst

efter aktieavancebeskatningsloven, hvis lejligheden har tjent til bolig for

ejeren af værdipapiret eller dennes husstand i en del af eller hele den

periode, hvori denne har ejet værdipapiret, og hvor betingelserne for at

kunne

afstå værdipapiret skattefrit (efter § 8, stk. 4) har været opfyldt, jf.

tillige Ligningsvejledningen; Erhvervsdrivende 2007-1, afsnit

E.J.1.5

.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder

SKAT's indstilling med den anførte begrundelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter