Landsskatteretskendelse af 14/11 2003 vedr. momspligt for ryggergebyrer i forbindelse med opkrævning af momspligtige ydelser.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 14/11 2003 vedr. momspligt for
ryggergebyrer i forbindelse med opkrævning af momspligtige ydelser.
Klagen skyldes, at told- og skatteregionen har anset A A/S’s
(herefter selskabet) rykkergebyrer som momspligtige. Told- og skatteregionen
har i den forbindelse efterreguleret selskabets momstilsvar med 721.495 kr.
for
perioden fra 1. april 1997 til 31. december 2001.
Det fremgår af sagen, at selskabet ejes 100 pct. af B A/S.
Selskabets ultimative moderselskab er det tyske C AG.
Selskabets aktiviteter består primært af momspligtig leasing
og finansiering af købekontrakter udstedt af selvstændige forhandlere af
bilprodukterne. Selskabet har endvidere aktiviteter i form af
bilflådeadministration (Fleet Management).
Selskabet er registreret for moms, lønsumsafgift og
A-skat/AM-bidrag.
Det fremgår af sagen, at selskabet udfakturerer
rykkergebyrer uden at opkræve moms uanset, om gebyrerne kan relateres til
momsfrie eller momspligtige aktiviteter. Selskabet har i årene 1997 til og
med
2001 i alt udfaktureret rykkergebyrer med 6.096.109,97 kr. Selskabet har
angivet andelen af rykkergebyrer, der vedrører leasingaktiviteterne for de
enkelte år således:
52,33 pct.
59,06 pct.
61,25 pct.
55,95 pct.
50,08 pct.
Af selskabets standardkontrakt for leasingaftaler fremgår
blandt andet under ”Leasingvilkår og betaling”:
”Bruger underskriver betalingstilladelse for overførsel af
Læs alt
ydelserne via PBS. Vælges en anden betalingsform, tillægges et
administrationsgebyr på p.t. kr. 50,00 pr. ydelsesbetaling. Ved for sen
betaling pålægges bruger yderligere i morarente 1,8 % af det skyldige beløb
pr.
påbegyndt måned, indtil betaling sker. Der betales tillige et
administrationsgebyr, som Fleet Management fastsætter til enhver tid, p.t.
minimum 150,00.”
Told- og Skatteregionen har ved den påklagede afgørelse
anset den del af selskabets rykkergebyrer, der vedrører selskabets
momspligtige
leasingvirksomhed, som momspligtige. Told- og skatteregionen har forhøjet
selskabets momstilsvar med 721.495 kr. for perioden fra 1. april 1997 til 31.
december 2001. Ved opgørelsen af tilsvaret har regionen skønnet, at 50 % af
de
udfakturerede rykkergebyrer har vedrørt momspligtige aktiviteter, og der er
beregnet moms heraf med 25 %. 1. kvartal af 1997 er dog anset for forældet og
den andel, der kan henføres til dette kvartal indgår derfor ikke i
opgørelsen.
Regionen har som begrundelse anført, at efter momslovens §
27, stk. 2, nr. 2, skal biomkostninger som udgifter til provision, emballage,
forsendelse, forsikring og lignende, som leverandøren forlanger afholdt af
aftageren, medregnes til afgiftsgrundlaget. Af Momsvejledningen 2001, afsnit
G.1.2.2
fremgår, at der skal opkræves moms af diverse gebyrer, som sælger pålægger
køber at betale ved for sen betaling.
Regionen har videre anført, at Momsnævnet i TfS 1996.88 har
truffet afgørelse om, at der skal betales moms af gebyrer, der opkræves i
forbindelse med udsendelse af erindringsskrivelser vedrørende ikke-rettidigt
betalte ydelser.
Regionen har yderligere anført, at Landsskatteretten
kendelse offentliggjort i SKM2001.456/TfS 2001.881 ikke giver belæg for, at
rykkergebyrer generelt er momsfrie, eller at rykkergebyrer falder udenfor
momslovens anvendelsesområde. Kendelsen vedrørte oprettelsesgebyrer og
rykkergebyrer, der er opkrævet i forbindelse med finansiering af
købekontrakter
vedrørende salg på kredit. Landsskatteretten udtalte i kendelsen, at
rykkergebyret udgjorde en del af vederlaget for den ydede henstand
(långivning), der er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11.
Det er regionens opfattelse, at der er en væsentlig forskel
mellem Landsskatterettens kendelse og EF-Domstolens afgørelse i sag C-222/81
(Bausystem). Landsskatteretten kom frem til, at rykkergebyrerne udgjorde en
del
af vederlaget for en momsfri ydelse og derfor var omfattet af momsloven.
EF-Domstolen fandt derimod, at renterne faldt udenfor momslovens
anvendelsesområde.
Dette er i overensstemmelse med momslovens § 27, stk. 3, nr. 4, hvorefter
sådanne renter ikke skal medregnes til vederlaget. Renter er betalingen for
en
ydet henstand med betaling. Det er et rykkergebyr ikke. Et rykkergebyr er
derimod en godtgørelse af kreditors omkostninger i forbindelse med påmindelse
om betalingskravet vedrørende den leverede ydelse, der er en leasingydelse.
Rykkergebyret skal derfor ikke vurderes særskilt, men ses i sammenhæng med
den
oprindelige ydelse, sådan som Landsskatteretten gjorde i sin kendelse.
Regionen har videre anført, at EF-Domstolens afgørelse i sag
C-16/93 (Tolsma) vedrører en gademusikant, som modtog penge fra tilfældigt
forbipasserende. EF-Domstolen fandt ikke, at indtægterne kunne anses for at
udgøre modværdien for en tjenesteydelse, da der ikke var indgået nogen
aftale,
og der ikke var nogen nødvendig sammenhæng mellem ydelse og betaling. Til
forskel er der i dette tilfælde indgået en leasingaftale, hvor det er oplyst,
at der vil blive faktureret et rykkergebyr ved manglende betaling.
Rykkergebyret er således en del af aftalen, og der er dermed en nødvendig
sammenhæng mellem rykkergebyret og leasingydelsen.
Regionen har endvidere anført, at Told- og Skattestyrelsen
som følge af Landsskatterettens kendelse udsendte et cirkulære (nr. 6 af 14.
februar 2002). Af cirkulærets punkt 3 fremgår følgende:
”Landsskatteretskendelsen fører til, at når et
oprettelsesgebyr kan henføres til ydelse af lån fører det til, at disse
gebyrer
ikke kan medregnes i afgiftsgrundlaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11,
litra a. Tilsvarende gælder når et rykkergebyr kan henføres til ydelse af
yderligere kreditgivning.
Virksomheder, der opkræver oprettelses- og rykkergebyrer
vedrørende virksomhedens finansiering af købekontrakter i forbindelse med
salg
af varer og ydelser på kredit, skal herefter ikke medregne gebyrerne til
virksomhedens afgiftsgrundlag, jf. momslovens § 27, stk. 2, nr. 5.”
Cirkulæret giver således adgang til tilbagebetaling af moms
opkrævet af oprettelses- og rykkergebyrer vedrørende finansiering af
købekontrakter i forbindelse med salg af varer og ydelser på kredit.
Cirkulæret
vedrører altså kun de situationer, hvor der er indgået egentlige
afbetalingsaftaler, og giver ikke adgang til tilbagebetaling af moms af
rykkergebyrer
generelt. Der er ikke ændret på, at rykkergebyrer, der ikke opkræves i
forbindelse med finansieringen af købekontrakter, anses for en biomkostning,
jf. momslovens § 27, stk. 2, nr. 2.
Da regionen har anset rykkergebyrerne for at være en del af
vederlaget for den leverede ydelse, har regionen fundet, at der skal beregnes
moms af rykkergebyrerne i det omfang de vedrører selskabets momspligtige
aktiviteter.
Regionen har beregnet momsen af rykkergebyrerne med 25 pct.
Regionen har i den forbindelse henvist til Landsskatterettens kendelse af 18.
december 2000 offentliggjort i SKM2001.149/TfS 2001.253. I sagen havde det
mellem køber og sælger været forudsat, at den leverede ydelse var momsfri.
Landsskatteretten fandt derfor, at fakturabeløbet var uden moms. Som følge
heraf skulle der beregnes moms med 25 pct. af beløbet.
Selskabets repræsentant har overfor Landsskatteretten
principalt nedlagt påstand om, at de omhandlede rykkergebyrer er momsfrie.
Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at momskravet skal beregnes
med 20 pct. af de opkrævede gebyrer i stedet for 25 pct.
Repræsentanten har til støtte for sin påstand anført, at
rykkergebyrer ikke er udtryk for en leverance mod vederlag, hvorfor gebyrerne
falder uden for momslovens anvendelsesområde, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Repræsentanten har i den forbindelse fremhævet, at selskabet ikke foretager
en
leverance af en vare eller en ydelse i forbindelse med rykkergebyret, at
rykkergebyret ikke er en del af leasingydelsen, da det alene knytter sig til
betalingen af købesummen, at rykkergebyret alene er en godtgørelse af
omkostninger i forbindelse med rykkerproceduren, at selskabets kunde ikke
modtager nogen modydelse for betalingen af rykkergebyret, og at der ikke er
tale om biomkostninger i henhold til momslovens § 27, stk. 2, nr. 2. Der
leveres ikke nogen tjenesteydelse til kunden ved selskabets opkrævning af
rykkergebyrer. Der er derfor ingen modydelse for rykkergebyret. Kunden har
ikke
bedt om en rykker, og rykkeren udsendes udelukkende i selskabets egenskab af
kreditor for at beskytte egne økonomiske interesser.
At selskabet i sine leasingaftaler oplyser, at der vil blive
opkrævet et rykkergebyr er ikke udtryk for, at der er tale om indgåelse af en
aftale om levering af varer eller ydelser. Det er blot en oplysning til
kunden,
og nødvendigt for selskabet at medtage, hvis det ønsker at opkræve gebyr. Det
svarer til oplysninger om, at sagen vil blive oversendt til inkasso, hvis
ikke
leasingaftalens betalingsbestemmelser overholdes.
Repræsentanten har endvidere anført, at selskabets
opfattelse understøttes af EF-Domstolens afgørelser i sagerne C-222/81
(Bausystem), C-281/91 (Muys) og C-16/93 (Tolsma).
I sag 222/81 tog domstolen stilling til, om morarenter er
omfattet af begrebet modværdi. EF-Domstolen fastslog indledningsvist, at ved
begrebet modværdi forstås alt, hvad der modtages som modydelse for en
levering
af en ting eller tjenesteydelse indbefattet ekstra omkostninger f.eks.
emballage, transport, forsikring m.v. Domstolen fastslog imidlertid også at
de
i sagen omhandlede renter ikke stod i forbindelse med ydelsen eller
modtagelsen
af denne ydelse, og ikke var vederlag for en handelstransaktion. Det var
tværtimod en simpel godtgørelse af udgifter og blev erlagt på grund af
forsinket betaling.
Repræsentanten har anført, at det forhold, at
Bausystem-sagen drejer sig om renter, der er pålagt af en domstol, ikke er
ensbetydende med, at sagens konklusion ikke kan finde anvendelse på gebyrer.
Det afgørende er karakteren af den pålagte betaling, ikke om der er tale om
en
enkeltstående eller løbende betaling. Både renterne i Bausystem-sagen og
selskabets rykkergebyrer er et standardiseret og objektivt grundlag for en
erstatning for, at kunden ikke betaler ydelsen til tiden.
Sag C-281/91 drejede sig om momspligten for renter. Her blev
det fastslået, at renter, der ydes frem til leveringstidspunktet, udgør en
del
af den samlede modværdi. Det følger modsætningsvist, at ydes der henstand med
betalingen, efter leveringen har fundets sted, skal dette anses for en
separat
leverance i form af et lån i forhold til den momspligtige hovedydelse og
således ikke en del af den samlede momspligtige modværdi.
Sag C-16/93 drejede sig om, hvornår der foreligger levering
mod vederlag. EF-Domstolen fastslog, at en tjenesteydelse kun udføres mod
vederlag som omhandlet i 6. momsdirektiv, artikel 2, nr. 1 og derfor kun kan
beskattes, såfremt der mellem tjenesteyderen og modtageren består et
retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet det af
tjenesteyderen medtagne vederlag udgør den faktiske modværdi af den ydelse,
som
leveres til modtageren.
Repræsentanten har endelig anført, at i den svenske
momslovgivning bliver rykkergebyrer betragtet som værende uden for momslovens
anvendelsesområde.
Til støtte for sin subsidiære påstand har repræsentanten
anført, at efter fast praksis har man fra Told & Skats side altid
betragtet
beløb som værende inklusiv moms i de situationer, hvor virksomheden
fejlagtigt
har været i den tro, at beløbene ikke skulle tillægges moms. I Told- og
Skattestyrelsens interne meddelelse af 11. december 1997 blev det meddelt, at
denne type reguleringer alene skal beregnes og betales med 20 pct. og ikke 25
pct. Denne praksis blev først ændret først i 2001 med Landsskatterettens
kendelse, SKM2001.33/TfS 2001.136, og Told- og Skattestyrelsens udtalelse af
12. februar 2002 i SKM2002.81.
Repræsentanten har anført, at selskabets situation er
parallel til den i den interne meddelelse beskrevne, idet man har betragtet
rykkergebyrerne som momsfrie. Opgørelsen af momsen for rykkergebyrerne skal
derfor alene beregnes med 20 pct. indtil praksisændringen i 2001.
Told- og Skattestyrelsen har overfor Landsskatteretten
indstillet, at rykkergebyrerne anses for momspligtige. Efter styrelsens
opfattelse har gebyrerne at gøre med de biomkostninger, som medregnes i
afgiftsgrundlaget i henhold til artikel 11, punkt A, stk. 2, litra b, i 6.
momsdirektiv. Bestemmelsen overlader medlemslandene et vist råderum med
hensyn
til fastsættelse af bestemmelsens nærmere indhold, jf. formuleringen
”Omkostninger, der er omfattet af en særskilt aftale, kan af
medlemslandene
betragtes som biomkostninger”. Efter styrelsens opfattelse ligger den
administrative praksis på området, som udtrykt ved Momsnævnets afgørelse
offentliggjort i TfS 1996.88 indenfor rammerne af dette råderum.
Landsskatteretten
skal udtale:
Efter momslovens § 4, stk. 1, skal der betales moms af varer
og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.
Ifølge 6. momsdirektiv, art. 11, pkt. A, stk. 1, litra a, er
beskatningsgrundlaget:
”ved levering af goder og tjenesteydelser, bortset fra de
under litra b), c) og d), omhandlede, den samlede modværdi som leverandøren
eller tjenesteyderen modtager eller vil modtage af køberen, aftageren eller
tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte
forbundet med transaktionens pris.”
Bestemmelsen anses for gennemført i dansk ret ved momslovens
§ 27, stk. 1, efter hvilken afgiftsgrundlaget ved levering af varer og
ydelser
er vederlaget.
Efter 6. momsdirektiv artikel 11, pkt. A, stk. 2, litra b,
medregnes i beskatningsgrundlaget biomkostninger såsom provisions-,
emballage-,
transport- og forsikringsomkostninger, som leverandøren forlanger afholdt af
køberen eller aftageren. Omkostninger, der er omfattet af en særskilt aftale,
kan af medlemsstaterne betragtes som biomkostninger.
§ 27, stk. 2, har følgende ordlyd:
”I afgiftsgrundlaget medregnes:
( )
2) Biomkostninger som udgifter til provision, emballage,
forsendelse, forsikring og lign., som leverandøren forlanger af aftageren.
3) Tilslutnings- og oprettelsesafgifter og andre beløb, som
leverandøren afkræver modtageren som betingelse for levering af varer og
ydelser.
( )
5) Kreditkøbstillæg, finansieringstillæg og lign.”
Landsskatteretten finder, at de på forhånd aftalte
rykkergebyrer må anses for et standardiseret og objektivt grundlag for den
godtgørelse af omkostninger i forbindelse med påmindelse om betalingskravet,
som selskabet kan kræve for tab ved ikke at modtage den aftalte pengeydelse
til
den aftalte tid. Tabet består i denne situation af udgifter til iværksættelse
af rykkerprocedure m.v. Den godtgørelse af omkostninger, som finder sted ved
rykkergebyrerne, må anses for at være af en anden karakter end de af 6.
momsdirektiv artikel 11, pkt. A, stk. 2, litra b, omfattede biomkostninger,
og
ses i hvert fald ikke med hjemmel i den danske momslov at kunne medregnes som
en del af afgiftsgrundlaget for den leverede leasingydelse. Godtgørelsen kan
endvidere ikke anses som vederlag for en leverance, og må som følge heraf
anses
for at falde udenfor momslovens anvendelsesområde, jf. § 4, stk. 1.
Retten finder således, at gebyrerne ikke kan medregnes i
afgiftsgrundlaget.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt kontrolgebyrer for manglende iagttagelser af parkeringsforskrifter er en momspligtig transaktion, jf. momslovens § 4, stk. 1, herunder hvorvidt kontrolgebyrer udgør en leverance mod vederlag. Samt ønske om at sagen skal forelægges EU-Domstolen Domsdatabasen · 1. juni 2016
- Sag om, hvorvidt skole havde én samlet aktivitet, der bestod i undervisning, eller om skolen dels havde en aktivitet, der bestod i uddannelsen og dels en aktivitet, der bestod i kursusudbud Domsdatabasen · 4. juni 2024
- Sag om, hvorvidt sagsøgte I/S' levering af 17 byggegrunde i 2015 var momspligtig levering, jf. momslovens dagældende § 13, stk. 1, nr. 9, litra b. momspligt ved salg af fast ejendom. Domsdatabasen · 5. marts 2026
- Højesteret stadfæstede landsrettens dom i sag om, hvorvidt appellanten skal opkræve moms af kontrolgebyrer udstedt til bilister for overtrædelse af de for private parkeringsanlæg gældende vilkår for parkering samt Højesterets kendelse med anmodning om besvarelse af spørgsmål ved EU-domstolen Domsdatabasen · 26. november 2019
- Moms på fast ejendom - tilbageskødning af byggegrunde Retsinformation · 19. september 2017
- Moms - kompensationsbeløb - levering mod vederlag Retsinformation · 16. juli 2020
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 21. februar 2002
- Landsskatteretskendelse af 8/11 2001 vedr. momstilsvar. Retsinformation · 25. august 2003
- Momsfritagelsesbestemmelsen Retsinformation · 1. maj 2001
- Landsskatteretskendelse af 17. december 2001 vedr. momspligt for sponsorindtægter Retsinformation · 3. september 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. moms af opkrævning af gebyrer Retsinformation · 13. september 2006
- Landsskatteretskendelse vedr. forhøjelse af momstilsvar. Levering til en ikke momsregistreret virksomhed i Sverige. Retsinformation · 14. juli 2004