Landsskatteretskendelse vedr. moms af opkrævning af gebyrer
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. moms af opkrævning af gebyrer
Sagen drejer sig om, hvorvidt
klagerens opkrævning af et gebyr for fremsendelse af girokort til skyldnere,
der har indgået en afdragsordning, er momspligtig.
Landsskatterettens afgørelse
ToldSkats afgørelse af 13.
juni 2003 stadfæstes.
Sagens oplysninger
Klageren er en inkassovirksomhed,
der på vegne af tredjemand inddriver fordringer ved anvendelse af rykkere og
betalingsordninger. Klageren indgår en skriftlig aftale med fordringshaveren
forud for inddrivelsen. Aftalens form afhænger af fordringshaverens behov og
fordringens størrelse. Klageren har fremlagt et eksempel på en sådan aftale.
Klageren modtager et vederlag for inddrivelsen, som der afregnes moms af.
Når en aftale om inddrivelse
er indgået med fordringshaveren sender klageren en skrivelse til skyldneren,
hvor
denne kan vedgå gælden (frivilligt forlig) og samtidig indgå en
betalingsordning, hvor skyldneren selv kan anføre den periodevise betaling.
Skyldnerens underskrift på skrivelsen medfører, at klageren få dage forud for
hver afdragsbetaling vil fremsende et girokort til skyldneren til anvendelse
til betaling. Klageren opkræver i forbindelse hermed et gebyr på 30 kr. til
dækning af administrationsomkostninger.
Skyldneren har mulighed for
at undgå at betale gebyret, hvis eksempelvis teksten på girokortet vedrørende
dette punkt overstreges, og det anføres, hvordan betaling i øvrigt vil ske.
Den
skyldner, der ikke ønsker at modtage et girokort og derfor ikke afkræves et
gebyr, vil, hvis betaling ikke sker rettidigt i overensstemmelse med
betalingsordningen, få tilsendt et girokort, hvor der opkræves det samme
Læs alt
gebyr
på 30 kr.
Klagerens repræsentant har
oplyst, at klageren hverken juridisk eller moralsk kan kræve det pågældende
gebyr betalt. De omhandlede gebyrer udstedes kun i forbindelse med indgåelse
af
en betalingsaftale med skyldneren og medgår alene til dækning af de udgifter,
som klageren har ved udsendelse af girokort til skyldneren. Såfremt
skyldneren
helt underlader at betale gebyret af den ene eller anden årsag, sker der ikke
nogen forfølgning af beløbet, ligesom fordringshaveren ikke kommer til at
betale herfor i stedet.
Klageren har afregnet moms af
det omhandlede gebyr, men har anmodet om tilbagebetaling af momsen for
perioden
1. september 1997 – 30. september 2002.
ToldSkats afgørelse
Klageren er ikke berettiget
til tilbagebetaling af den afregnede moms vedrørende det omhandlede gebyr for
perioden 1. september 1997 – 30. september 2002.
Gebyret er momspligtigt efter
momslovens § 4, stk. 1, idet der foreligger en leverance mod vederlag.
Klagerens
ydelse består i, at en skyldner får mulighed for at afvikle sin gæld til
tredjemand ved en afdragsordning, som klageren administrerer. For denne
ydelse
opkræver klageren et gebyr, der svarer til klagerens omkostninger ved
transaktionen. Selvom der er alene er tale om en ren omkostningsdækning, er
der
fortsat tale om levering af en ydelse overfor skyldneren.
Da klageren driver
inkassovirksomhed, som er momspligtig, jævnfør momslovens § 13, stk. 1, nr.
11,
litra c), momsvejledningen 2002, afsnit D.11.11 og Østre Landsrets dom af 12.
januar 2001, refereret i SKM 2001.9.ØL, er alle aktiviteter forbundet hermed
momspligtige, således også levering af girokort mod betaling af vederlag.
Vederlaget er ikke
momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, idet denne
bestemmelse
ikke omfatter inddrivelse af andres fordringer. Det forhold, at skyldneren på
forskellige måder kan undgå at betale gebyret taler også for, at gebyret ikke
vedrører en ydelse af henstand med betaling og dermed en finansiel ydelse,
men
blot er knyttet direkte til girokortets udsendelse til skyldneren og de
hermed
forbudne omkostninger. Forholdet er heller ikke omfattet af momslovens § 13,
stk. 1, nr. 11, litra c, idet der er tale om et gebyr, der opkræves i
forbindelse med udøvelse af inkassovirksomheden, der udtrykkeligt er undtaget
for bestemmelsens anvendelsesområde.
Der er i øvrigt henvist til
EF-Domstolens dom af 5. februar 1981 i sag C-154/80 (Cooperatieve
Aardappelenbewaaplaats GA) og dom af 23. november 1988 i sag C-230/87
(Naturally Yours Cosmetics Ltd.).
Klagerens repræsentants
henvisning til Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i SKM.2001.456.LSR
ændrer ikke herved. Den pågældende kendelse tager kun stilling til om
oprettelses-
og rykkergebyrer er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a,
eller
om det skal anses som en del af vederlaget for en momspligtig leverance,
jævnfør momslovens § 27, stk. 1. Det kan heraf modsætningsvis sluttes, at der
i
det foreliggende tilfælde under alle omstændigheder har været tale om
levering
mod vederlag.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har
fremsat påstand om, at klageren er berettiget til tilbagebetaling af den
afregnede moms af det omhandlede gebyr for perioden 1. september 1997 –
30. september
2002.
Gebyret er ikke omfattet af
momslovens § 4, idet gebyret ikke dækker over en leverance mod vederlag.
Momspligtens omfang afgøres på transaktionsniveau. Der må derfor ved
bedømmelse
af momspligten henses til samtlige omstændigheder, der er gældende for den
enkelte transaktion. Det forhold, at klagerens drift ud fra en generel
betragtning består i momspligtig inkassovirksomhed, medfører ikke automatisk,
at samtlige af klagerens aktiviteter er momsbærende.
Klageren leverer ikke en
ydelse til skyldneren i form af, at denne får mulighed for at afvikle sin
gæld.
Klageren tilbyder blot på vegne af fordringshaveren en afdragsordning, som
klageren administrerer. Skyldneren vil objektivt set helst undvære kontakt
med
inkassobureauet og opfatter som sådan ikke klageren som sin tjenesteyder.
Selv
hvis det blev lagt til grund, at selskabet leverer en ydelse til skyldner,
vil
dette ikke være baseret på en gensidig bebyrdende aftale. Der er således på
intet tidspunkt et retsforhold mellem klageren og skyldneren. Retsforholdene
består dels mellem fordringshaveren og skyldneren (fordringen) dels mellem
fordringshaveren og klageren (aftale om inddrivelse).
I forbindelse med en
afdragsordning bliver klageren påført nogle ekstra omkostninger, som søges
reduceret eller elimineret ved at anføre et gebyr på girokortet. Da det står
skyldneren frit for at betale det pågældende gebyr, foreligger der ikke en
gensidigt bebyrdende aftale, og dermed er gebyret ikke momspligtigt.
Der er henvist til
EF-Domstolens domme i sag C-16/93 (R. J. Tolsma), sag C-498/99 (Town &
County Factors Ltd.), sag C-222/81 (Baz Bausystem AG) samt Landsskatterettens
kendelse af 17. september 2001 offentliggjort i SKM 2001.456.LSR og kendelse
af
14. november 2003 offentliggjort i SKM 2003.541.LSR, vedrørende
rykkergebyrer.
Såfremt det lægges til grund,
at gebyret er omfattet af momslovens § 4, er det en momsfritaget ydelse efter
momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, som en transaktion vedrørende
betalinger. Denne transaktion er ikke en integreret del af
inkassovirksomheden,
men alene en følge af en aftale mellem klageren og debitor om anvendelse af
en
bestemt betalingsform i forbindelse med en afdragsordning.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Momslovens § 4, stk. 1, har
følgende ordlyd:
”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres
mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af
retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse
omfatter enhver anden levering.”
Momslovens § 13, stk. 1, nr.
11, litra a og c, har følgende ordlyd:
”Følgende varer og ydelser er
fritaget for afgift:
( )
11) Følgende finansielle aktiviteter:
Långivning og formidling af
lån samt långivers forvaltning af egne udlån.
( )
Transaktioner, herunder
forhandlinger, vedrørende anbringelse af midler, kontokurantkonti,
betalinger,
overførsler, fordringer, checks, og andre handelsdokumenter, dog ikke
inddrivelse af fordringer.”
Klagerens fremsendelse af et
girokort til skyldnere i forbindelse med klagerens administration af indgåede
betalingsaftaler, må anses som en ydelse overfor skyldnerne, hvorved disse
får
mulighed for på en nem og hensigtsmæssig måde at indbetale de aftalte afdrag,
mod samtidig at betale et forud fastsat vederlag herfor på 30 kr.
Der findes som følge heraf og
i overensstemmelse med principperne fastslået af EF-Domstolen i sag C-16/93
(R.
J. Tolsma), præmis 14, at foreligge en ydelse mod vederlag omfattet af
momslovens § 4, stk. 1.
Den omstændighed, at gebyret
og anvendelsen af det fremsendte girokort efter klagerens oplysninger er
frivillig, findes ikke i sig selv at kunne fratage fremsendelsen af
girokortet
karakteren af en ydelse i momslovens § 4, stk. 1’s, forstand, når
skyldneren
rent faktisk betaler gebyret, jævnfør herved EF-Domstolens dom af 17.
september
2002 i sag C-498/99 (Town & County Factors Ltd).
Der foreligger ikke et
rykkergebyr, idet der ikke er tale om et gebyr, der opkræves som følge af en
betalingsmisligholdelse, men derimod opkræves beløbet som følge af debitors
valg af en bestemt betalingsform i forbindelse med en afdragsordning. Praksis
vedrørende rykkergebyrer finder således ikke anvendelse.
Fritagelse af gebyret efter
momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a), kan endvidere ikke ske, da dette
forudsætter, at den pågældende ydelse relaterer sig i tilknytning til en
långivers forvaltning af egne udlån og ikke som her klagerens forvaltning af
andres udlån, jævnfør herved momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c), in
fine
og Østre Landsrets dom af 12. januar 2001, offentliggjort i SKM 2001.9.ØL
I øvrigt finder momslovens § 13, stk. 1, nr.
11, litra c, heller ikke anvendelse, idet der er tale om et gebyr, der må
anses
som opkrævet som led i inkassovirksomheden.
Den påklagede afgørelse
stadfæstes derfor.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt kontrolgebyrer for manglende iagttagelser af parkeringsforskrifter er en momspligtig transaktion, jf. momslovens § 4, stk. 1, herunder hvorvidt kontrolgebyrer udgør en leverance mod vederlag. Samt ønske om at sagen skal forelægges EU-Domstolen Domsdatabasen · 1. juni 2016
- Sag om, hvorvidt skole havde én samlet aktivitet, der bestod i undervisning, eller om skolen dels havde en aktivitet, der bestod i uddannelsen og dels en aktivitet, der bestod i kursusudbud Domsdatabasen · 4. juni 2024
- Sag om, hvorvidt sagsøgte I/S' levering af 17 byggegrunde i 2015 var momspligtig levering, jf. momslovens dagældende § 13, stk. 1, nr. 9, litra b. momspligt ved salg af fast ejendom. Domsdatabasen · 5. marts 2026
- Højesteret stadfæstede landsrettens dom i sag om, hvorvidt appellanten skal opkræve moms af kontrolgebyrer udstedt til bilister for overtrædelse af de for private parkeringsanlæg gældende vilkår for parkering samt Højesterets kendelse med anmodning om besvarelse af spørgsmål ved EU-domstolen Domsdatabasen · 26. november 2019
- Moms på fast ejendom - tilbageskødning af byggegrunde Retsinformation · 19. september 2017
- Moms - kompensationsbeløb - levering mod vederlag Retsinformation · 16. juli 2020
Lignende dokumenter
- Opkrævning på fjernvarme fra Dragsholm Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 22. oktober 2007
- Forslag til Lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer Retsinformation · 24. februar 2005
- Forhøjelse af momstilsvar – Reminder fee SKM-databasen · 24. februar 2025
- SKAT har truffet afgørelse om, at klagerens gæld vedrørende tidligere virksomhed er retskraftig Landsskatteretten · 21. april 2020
- 1990 BSF 73 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN LOV OM INDDRIVELSE AF OFFENTLIGE TILGODEHAVENDER Retsinformation · 23. april 1991
- Landsskatteretsafgørelse vedr. afvisning - afdragsordning – afgørelse eller faktisk forvaltningsvirksomhed Retsinformation · 22. februar 2011