Landsskatteretskendelse vedr. Forhøjet indkomst tvungen sambeskatning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Forhøjet indkomst – tvungen
sambeskatning
Klagen skyldes, at selskabets indkomst er
forhøjet som følge af tvungen sambeskatning med 2 tyske selskaber.
Landsskatterettens afgørelse
Selskabsrevisionen har som
følge af tvungen sambeskatning med B GmbH og C GmbH
forhøjet selskabets
skattepligtige indkomst med 35.381.609 kr.
Landsskatteretten nedsætter
selskabets skattepligtige indkomst med 35.381.609 kr.
Sagens oplysninger
Selskabet ejede D GmbH,
München, der indirekte ejede de tyske selskaber B GmbH og C GmbH.
Der er enighed om, at B GmbH
og C GmbHs virksomhed i væsentlig grad var af finansiel karakter.
Indkomsten i B GmbH og C GmbH
er ikke beskattet i Tyskland det pågældende indkomstår. Det fremgår af
årsopgørelserne fra selskaberne, at dette skyldes, at selskaberne havde
fremførselsberettigede underskud fra tidligere indkomstår.
Selskabsrevisionens afgørelse
Der skal ske tvungen
sambeskatning med de 2 tyske selskaber.
Da indkomsten i de 2 tyske
selskaber er af finansiel karakter med mere end den i selskabsskattelovens §
32, stk. 2, anførte procent, og selskaberne ejes direkte/indirekte med mere
end
den anførte procent i stk. 1, skal disse selskabers indkomst tillægges
moderselskabets indkomst efter reglen i selskabsskattelovens § 32, stk. 4.
Afskrivningerne kan ikke fradrages, da de ikke vedrører den finansielle
Læs alt
indtægt, jf. statsskattelovens § 6 a.
Af selskabsskattelovens § 32
fremgår, at et selskab, der har væsentlig indflydelse på et udenlandsk
selskab,
skal medregne dette selskabs CFC-indkomst svarende til sin ejerandel, når det
udenlandske selskabets CFC-indkomst overstiger 1/3 af dette selskabs
indkomst,
og den udenlandske skat af CFC-indkomsten er mindre end (mindre end 3/4 af)
skatten beregnet efter danske regler.
Den samlede aktivmasse i B
GmbH er fordelt således, at 1/13 af værdien vedrører fast ejendom, 8/13 af
værdien er anbragt i aktier i et datterselskab, hvis væsentligste aktiver er
værdipapirer, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2, 3/13 i
obligationer/gældsbreve og 1/13 i likvider og andre tilgodehavender. Der har
ikke været nogen indkomst af betydning fra den/de faste ejendomme, men næsten
udelukkende afkast af værdipapirer og andre tilgodehavender. Af regnskabet
fremgår, at der ikke er regnskabsmæssige underskud fra tidligere indkomstår.
Den eneste sandsynlige årsag til at der eventuelt efter revisors opfattelse
kunne være underskud, må være, hvis han mener, at der er tab på udlån på 8,6
mio. DM til kommanditselskaberne på grund af kommanditselskabernes negative
egenkapital. Disse eventuelle tab findes imidlertid ikke fradragsberettigede.
Selskabsrevisionen stiller sig således uforstående over for revisors
anbringende om, at selskabet primært har placeret sin kapital i fast ejendom,
samt at årsagen til den manglende skattebetaling skulle være fremførsel af
underskud fra tidligere indkomstår.
Vedrørende C GmbH er det
ligeledes konstateret, at kun en mindre del af selskabets aktiver er placeret
i
fast ejendom, ligesom indtægten fra de faste ejendomme er af underordnet
karakter. Ud fra de samlede aktiver på ca. 83,7 mio. DM i selskabet, de 4 C
kommanditselskaber, hvori selskabet er komplementar samt interessentskabet, C
5, hvor selskabet har over 90 % ejerandel, er ca. 6,4 mio. kr. DM anbragt i
fast ejendom, hvorimod 72,1 mio. kr. DM er anbragt i
obligationer/navne-gældsbreve og resten ca. 5,2 mio. DM i likvider og andre
tilgodehavender. Det er ligeledes konstateret, at der ikke er nogen indkomst
af
betydning fra den/de faste ejendomme, men næsten udelukkende afkast af
værdipapirer og andre tilgodehavender. Af regnskabet fremgår, at det
regnskabsmæssige
underskud fra tidligere indkomstår er 4.231.446 DM.
Det fremgår af regnskabet for
B GmbH, at selskabet i 1999 har modtaget et kapitalindskud fra moderselskabet
på ca. 73 mio. DM. Ifølge regnskabet er der ikke foretaget en udvidelse af
aktiekapitalen. Kapitalindskuddet må således efter de foreliggende
oplysninger,
efter danske regler, anses for et kapitalindskud uden for aktieemission, der
er
skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Selskabsrevisionen anser det derfor
for udelukket, at der skulle være underskud (før 2000) til fremførsel. Det
skal
dog anføres, at der ikke dermed er taget stilling til, om det anførte
regnskabsmæssige underskud ville være fradragsberettiget efter danske regler
og
dermed kunne indgå i beregningen. Der foreligger ikke tilstrækkelige
oplysninger om underskuddene til, at der kan foretages en
tilstrækkelig/behørig
vurdering heraf.
Selskabets påstand og argumenter
Selskabets repræsentanter har
nedlagt påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst skal nedsættes med
35.381.609 kr., idet der ikke skal ske tvungen sambeskatning med B GmbH og C
GmbH.
De indirekte ejede tyske
datterselskabers indkomst er ikke omfattet af selskabsskattelovens § 32. B
GmbH
og C GmbH beskæftiger sig med passiv kapitalanbringelse. Selskabernes kapital
er primært placeret i fast ejendom, som hovedsageligt ejes gennem i alt 5
tyske
kommanditselskaber. Selskaberne har ingen ansatte. Selskaberne har ikke
betalt
skat i Tyskland i 2000. Årsagen hertil er, at selskaberne har fremført
underskud fra tidligere år, der er mindre end 5 år gamle. Selskaberne er
undergivet
almindelig tysk selskabsbeskatning, hvis principper ikke afviger væsentligt
fra
dansk selskabsbeskatning. Der er hverken hjemmel eller grundlag i øvrigt til
at
etablere tvungen sambeskatning med de to tyske selskaberne – allerede
fordi,
selskaberne er omfattet af tysk beskatning, der ikke afgiver væsentligt fra
dansk beskatning. De tyske selskaber er undergivet tysk beskatning, der
omfatter såvel Körperschaftsteuer og Gewerbesteuer. Den samlede effektive
beskatning udgør ca. 45 %. Der er ikke indgået aftale med de tyske
skattemyndigheder om skattesatsen eller beregningsgrundlaget, og skatten er
ikke fastsat/nedsat på baggrund af aktionærernes tilhørsforhold mv. Det tyske
skattesystem er ikke væsentligt forskelligt fra det danske. De tyske
selskabers
afkast fra værdipapirer samt afkast fra fast ejendom beskattes fuldt ud efter
tyske regler, enten løbende eller ved realisation. Det er alene på grund af
underskudsfremførsel fra tidligere år, at de tyske selskaber ikke betalte
skat
for indkomståret 2000.
Selskaberne har i øvrigt ikke
i indkomståret 2000 oppebåret indtægter eller realiseret avancer, som
behandles
lempeligere efter tyske regler. De tyske selskaber er derfor hverken efter en
generel eller konkret vurdering beskattet lavere end efter danske regler.
Selskabsrevisionen har anset
de tyske selskabers aktiver og indtægter for i det væsentligste at være af
finansiel karakter. Hertil bemærkes, at efter den daværende affattelse af
selskabsskattelovens § 32, stk. 2, ansås et datterselskabs virksomhed for i
væsentlig grad at være af finansiel karakter, hvis mere end 50 % af dets
indtægter stammede fra finansiel virksomhed, eller hvis handelsværdien af
dets
finansielle aktiver udgjorde mere end 50 % af handelsværdien af selskabets
samlede aktiver.
Repræsentanterne kan
bekræfte, at en konsolideret beregning af de tyske selskaber inklusive de
underliggende
kommanditselskaber viser, at såvel mere end 50 % af aktivmassen som mere end
50
% af indtægterne er af finansiel karakter. CFC-beskatningen af de tyske
selskaber kan på trods heraf ikke opretholdes, da de øvrige betingelser
herfor
ikke er opfyldt. Den beskatningen, som de tyske selskaber er underlagt,
omfatter såvel Körperschaftsteuer og Gewerbesteuer. Den samlede effektive
beskatning udgør derfor ca. 45-54 % afhængigt af, om overskuddet udloddes.
Det tyske skattesystem er
ikke væsentligt forskelligt fra det danske. De tyske selskabers afkast fra
værdipapirer samt afkast fra fast ejendom beskattes fuldt ud efter tyske
regler, enten løbende eller ved realisation. Det er alene på grund af
underskudsfremførsel fra tidligere år, at de 2 tyske selskaber ikke har
betalt
skat for indkomståret 2000. Selskaberne har i indkomståret 2000 ikke
oppebåret
indtægter eller realiseret avancer, som behandles lempeligere efter tyske
regler. De tyske selskaber er derfor hverken efter en generel eller en
konkret
vurdering beskattet lavere end efter danske regler.
Selskabsrevisionen har
betvivlet, at selskabernes manglende skattebetaling skyldes fremførsel af
underskud fra tidligere indkomstår. Hertil bemærkes, at det fremgår af
specifikation af den opgjorte skattepligtige indkomst efter tyske regler, at
der
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er foretaget ganske få
korrektioner til det regnskabsmæssige resultat før skat. Opgørelsen
dokumenterer,
at selskabernes manglende skattebetaling skyldes fremførte underskud fra
tidligere år.
Selskabsrevisionen har
endvidere påstået, at underskud efter tyske regler bør anses for bortfaldet
som
følge af et gennemført kapitalindskud i C GmbH i 1999 uden udstedelse af
aktier. Denne påstand er forkert, idet kapitalindskud efter tyske regler ikke
er skattepligtigt. Tilsvarende gælder ifølge Ligningsrådets afgørelse
refereret
i TfS 2003.95 under dansk sambeskatning. De foretagne kapitalindskud i den
omhandlede sag i henholdsvis tyske og amerikanske datterselskaber var lovlige
efter de selskabsretlige regler i henholdsvis Tyskland og USA. Ligningsrådet
fandt efter en samlet vurdering, at der ikke bestod det fornødne grundlag for
at anse betalingerne for skattepligtige. Det er således forkert og i strid
med
gældende praksis, når selskabsrevisionen har påstået, at de tyske underskud
skal anses for bortfaldet ved vurderingen af beskatningsniveauet efter
CFC-reglerne.
Der henvises til
Landsskatterettens afgørelse refereret i TfS 2004.862, der fastslår, at der
kun
skal foretages en generel vurdering, når det vurderes, om et udenlandsk
datterselskab er lavt beskattet. Da det tyske skattesystem ikke er væsentligt
forskelligt fra det danske, er betingelsen om væsentlig lavere beskatning
ikke
opfyldt.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Af den dagældende selskabsskattelovs
§ 32, stk. 1, 1. pkt. fremgår:
”Såfremt et selskab eller en
forening m.v. som nævnt i § 1 kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på
et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (datterselskabet), hvis
virksomhed
i væsentlig grad er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes
væsentligt
lavere end efter danske regler, eller hvis beskatning i væsentlig grad
udskydes
i forhold til danske regler, medregnes datterselskabets indkomst opgjort
efter
danske regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for koncernens
moderselskab (tvungen sambeskatning).”
Ved vurdering af, om afkastet
beskattes væsentligt lavere end efter danske regler, eller om beskatning i
væsentlig grad udskydes i forhold til danske regler, skal der alene foretages
en generel vurdering af beskatningen i det land, hvori datterselskabet er
beliggende. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 22. oktober 2004,
offentliggjort i SKM2004.439.LSR
Den normale selskabsskat i
Tyskland var i 2000 30/40 %.
Herefter anses afkast i
Tyskland ikke generelt at blive beskattet væsentligt lavere end efter danske
regler. Det forhold, at selskabernes skattepligtige indkomst i det pågældende
indkomstår er nedsat med fremførselsberettigede underskud fra tidligere år,
ændrer ikke herpå. Der er herefter ikke grundlag for tvungen sambeskatning
med
B GmbH og C GmbH i indkomståret 2000.
Selskabsrevisionens
ansættelse ændres i overensstemmelse hermed.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Selskabet har ikke fået godkendt fradrag for diverse udgifter Landsskatteretten · 4. januar 2010
- Investeringsenhed, skattefri porteføljeaktier, kryptovaluta Retsinformation · 11. januar 2022
- Omkostninger vedrørende køb af aktier, diverse andre rådgivningsomkostninger, omstruktureringsomkostninger og omkostninger i forbindelse med bindende… Landsskatteretten · 17. december 2009
- Sag om skønsmæssig forhøjelse af Sagsøger A/S’ indkomst, samt en konsekvensforhøjelse af moderselskabets sambeskatningsindkomst, hjemvist til fornyet behandling ved skattemyndighederne Domsdatabasen · 28. marts 2022
- Sagerne, der er behandlet i forbindelse med hinanden, jf. retsplejelovens § 254, stk. 1, vedrører kendelse afsagt af Landsskatteretten i sag om, hvorvidt sagsøgerne har haft pligt til at indeholde kildeskat af rentetilskrivninger på lån ydet til sagsøgerne af deres moderselskaber, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, jf. kildeskattelovens § 65 D, jf. § 69 Domsdatabasen · 19. maj 2022
- Bindende svar - Udbytte, aktieindkomst, fradrag for betalt skat i udlandet, CFC-beskatning, likvidationsprovenu, aktieavance/tab, ledelsens sæde, armslængde princippet, rette indkomstmodtager Retsinformation · 27. august 2015
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. tonnagebeskatning – koncernforbundne selskaber Retsinformation · 17. februar 2011
- Landsskatteretskendelse vedr. skattemæssig godkendelse af fradrag for kurstab Retsinformation · 25. juli 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. sambeskatningsindkomst - fradrag for underskud i tysk datterselskab og tyske datterdatterselskaber Retsinformation · 2. oktober 2009
- Landsskatteretskendelse af 15. oktober 2002 vedr. Koncernforhold genbeskatning af underskud Retsinformation · 19. september 2003
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 12. august 2003
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 12. juni 2018. — A/S Bevola og Jens W. Trock ApS mod Skatteministeriet. EU-domme · 12. juni 2018