Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Forhøjet indkomst tvungen sambeskatning

KEN nr 11207 af 23/12/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet6. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Forhøjet indkomst – tvungen

sambeskatning

Klagen skyldes, at selskabets indkomst er

forhøjet som følge af tvungen sambeskatning med 2 tyske selskaber.

Landsskatterettens afgørelse

Selskabsrevisionen har som

følge af tvungen sambeskatning med B GmbH og C GmbH

forhøjet selskabets

skattepligtige indkomst med 35.381.609 kr.

Landsskatteretten nedsætter

selskabets skattepligtige indkomst med 35.381.609 kr.

Sagens oplysninger

Selskabet ejede D GmbH,

München, der indirekte ejede de tyske selskaber B GmbH og C GmbH.

Der er enighed om, at B GmbH

og C GmbHs virksomhed i væsentlig grad var af finansiel karakter.

Indkomsten i B GmbH og C GmbH

er ikke beskattet i Tyskland det pågældende indkomstår. Det fremgår af

årsopgørelserne fra selskaberne, at dette skyldes, at selskaberne havde

fremførselsberettigede underskud fra tidligere indkomstår.

Selskabsrevisionens afgørelse

Der skal ske tvungen

sambeskatning med de 2 tyske selskaber.

Da indkomsten i de 2 tyske

selskaber er af finansiel karakter med mere end den i selskabsskattelovens §

32, stk. 2, anførte procent, og selskaberne ejes direkte/indirekte med mere

end

den anførte procent i stk. 1, skal disse selskabers indkomst tillægges

moderselskabets indkomst efter reglen i selskabsskattelovens § 32, stk. 4.

Afskrivningerne kan ikke fradrages, da de ikke vedrører den finansielle

Læs alt

indtægt, jf. statsskattelovens § 6 a.

Af selskabsskattelovens § 32

fremgår, at et selskab, der har væsentlig indflydelse på et udenlandsk

selskab,

skal medregne dette selskabs CFC-indkomst svarende til sin ejerandel, når det

udenlandske selskabets CFC-indkomst overstiger 1/3 af dette selskabs

indkomst,

og den udenlandske skat af CFC-indkomsten er mindre end (mindre end 3/4 af)

skatten beregnet efter danske regler.

Den samlede aktivmasse i B

GmbH er fordelt således, at 1/13 af værdien vedrører fast ejendom, 8/13 af

værdien er anbragt i aktier i et datterselskab, hvis væsentligste aktiver er

værdipapirer, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2, 3/13 i

obligationer/gældsbreve og 1/13 i likvider og andre tilgodehavender. Der har

ikke været nogen indkomst af betydning fra den/de faste ejendomme, men næsten

udelukkende afkast af værdipapirer og andre tilgodehavender. Af regnskabet

fremgår, at der ikke er regnskabsmæssige underskud fra tidligere indkomstår.

Den eneste sandsynlige årsag til at der eventuelt efter revisors opfattelse

kunne være underskud, må være, hvis han mener, at der er tab på udlån på 8,6

mio. DM til kommanditselskaberne på grund af kommanditselskabernes negative

egenkapital. Disse eventuelle tab findes imidlertid ikke fradragsberettigede.

Selskabsrevisionen stiller sig således uforstående over for revisors

anbringende om, at selskabet primært har placeret sin kapital i fast ejendom,

samt at årsagen til den manglende skattebetaling skulle være fremførsel af

underskud fra tidligere indkomstår.

Vedrørende C GmbH er det

ligeledes konstateret, at kun en mindre del af selskabets aktiver er placeret

i

fast ejendom, ligesom indtægten fra de faste ejendomme er af underordnet

karakter. Ud fra de samlede aktiver på ca. 83,7 mio. DM i selskabet, de 4 C

kommanditselskaber, hvori selskabet er komplementar samt interessentskabet, C

5, hvor selskabet har over 90 % ejerandel, er ca. 6,4 mio. kr. DM anbragt i

fast ejendom, hvorimod 72,1 mio. kr. DM er anbragt i

obligationer/navne-gældsbreve og resten ca. 5,2 mio. DM i likvider og andre

tilgodehavender. Det er ligeledes konstateret, at der ikke er nogen indkomst

af

betydning fra den/de faste ejendomme, men næsten udelukkende afkast af

værdipapirer og andre tilgodehavender. Af regnskabet fremgår, at det

regnskabsmæssige

underskud fra tidligere indkomstår er 4.231.446 DM.

Det fremgår af regnskabet for

B GmbH, at selskabet i 1999 har modtaget et kapitalindskud fra moderselskabet

på ca. 73 mio. DM. Ifølge regnskabet er der ikke foretaget en udvidelse af

aktiekapitalen. Kapitalindskuddet må således efter de foreliggende

oplysninger,

efter danske regler, anses for et kapitalindskud uden for aktieemission, der

er

skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Selskabsrevisionen anser det derfor

for udelukket, at der skulle være underskud (før 2000) til fremførsel. Det

skal

dog anføres, at der ikke dermed er taget stilling til, om det anførte

regnskabsmæssige underskud ville være fradragsberettiget efter danske regler

og

dermed kunne indgå i beregningen. Der foreligger ikke tilstrækkelige

oplysninger om underskuddene til, at der kan foretages en

tilstrækkelig/behørig

vurdering heraf.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentanter har

nedlagt påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst skal nedsættes med

35.381.609 kr., idet der ikke skal ske tvungen sambeskatning med B GmbH og C

GmbH.

De indirekte ejede tyske

datterselskabers indkomst er ikke omfattet af selskabsskattelovens § 32. B

GmbH

og C GmbH beskæftiger sig med passiv kapitalanbringelse. Selskabernes kapital

er primært placeret i fast ejendom, som hovedsageligt ejes gennem i alt 5

tyske

kommanditselskaber. Selskaberne har ingen ansatte. Selskaberne har ikke

betalt

skat i Tyskland i 2000. Årsagen hertil er, at selskaberne har fremført

underskud fra tidligere år, der er mindre end 5 år gamle. Selskaberne er

undergivet

almindelig tysk selskabsbeskatning, hvis principper ikke afviger væsentligt

fra

dansk selskabsbeskatning. Der er hverken hjemmel eller grundlag i øvrigt til

at

etablere tvungen sambeskatning med de to tyske selskaberne – allerede

fordi,

selskaberne er omfattet af tysk beskatning, der ikke afgiver væsentligt fra

dansk beskatning. De tyske selskaber er undergivet tysk beskatning, der

omfatter såvel Körperschaftsteuer og Gewerbesteuer. Den samlede effektive

beskatning udgør ca. 45 %. Der er ikke indgået aftale med de tyske

skattemyndigheder om skattesatsen eller beregningsgrundlaget, og skatten er

ikke fastsat/nedsat på baggrund af aktionærernes tilhørsforhold mv. Det tyske

skattesystem er ikke væsentligt forskelligt fra det danske. De tyske

selskabers

afkast fra værdipapirer samt afkast fra fast ejendom beskattes fuldt ud efter

tyske regler, enten løbende eller ved realisation. Det er alene på grund af

underskudsfremførsel fra tidligere år, at de tyske selskaber ikke betalte

skat

for indkomståret 2000.

Selskaberne har i øvrigt ikke

i indkomståret 2000 oppebåret indtægter eller realiseret avancer, som

behandles

lempeligere efter tyske regler. De tyske selskaber er derfor hverken efter en

generel eller konkret vurdering beskattet lavere end efter danske regler.

Selskabsrevisionen har anset

de tyske selskabers aktiver og indtægter for i det væsentligste at være af

finansiel karakter. Hertil bemærkes, at efter den daværende affattelse af

selskabsskattelovens § 32, stk. 2, ansås et datterselskabs virksomhed for i

væsentlig grad at være af finansiel karakter, hvis mere end 50 % af dets

indtægter stammede fra finansiel virksomhed, eller hvis handelsværdien af

dets

finansielle aktiver udgjorde mere end 50 % af handelsværdien af selskabets

samlede aktiver.

Repræsentanterne kan

bekræfte, at en konsolideret beregning af de tyske selskaber inklusive de

underliggende

kommanditselskaber viser, at såvel mere end 50 % af aktivmassen som mere end

50

% af indtægterne er af finansiel karakter. CFC-beskatningen af de tyske

selskaber kan på trods heraf ikke opretholdes, da de øvrige betingelser

herfor

ikke er opfyldt. Den beskatningen, som de tyske selskaber er underlagt,

omfatter såvel Körperschaftsteuer og Gewerbesteuer. Den samlede effektive

beskatning udgør derfor ca. 45-54 % afhængigt af, om overskuddet udloddes.

Det tyske skattesystem er

ikke væsentligt forskelligt fra det danske. De tyske selskabers afkast fra

værdipapirer samt afkast fra fast ejendom beskattes fuldt ud efter tyske

regler, enten løbende eller ved realisation. Det er alene på grund af

underskudsfremførsel fra tidligere år, at de 2 tyske selskaber ikke har

betalt

skat for indkomståret 2000. Selskaberne har i indkomståret 2000 ikke

oppebåret

indtægter eller realiseret avancer, som behandles lempeligere efter tyske

regler. De tyske selskaber er derfor hverken efter en generel eller en

konkret

vurdering beskattet lavere end efter danske regler.

Selskabsrevisionen har

betvivlet, at selskabernes manglende skattebetaling skyldes fremførsel af

underskud fra tidligere indkomstår. Hertil bemærkes, at det fremgår af

specifikation af den opgjorte skattepligtige indkomst efter tyske regler, at

der

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er foretaget ganske få

korrektioner til det regnskabsmæssige resultat før skat. Opgørelsen

dokumenterer,

at selskabernes manglende skattebetaling skyldes fremførte underskud fra

tidligere år.

Selskabsrevisionen har

endvidere påstået, at underskud efter tyske regler bør anses for bortfaldet

som

følge af et gennemført kapitalindskud i C GmbH i 1999 uden udstedelse af

aktier. Denne påstand er forkert, idet kapitalindskud efter tyske regler ikke

er skattepligtigt. Tilsvarende gælder ifølge Ligningsrådets afgørelse

refereret

i TfS 2003.95 under dansk sambeskatning. De foretagne kapitalindskud i den

omhandlede sag i henholdsvis tyske og amerikanske datterselskaber var lovlige

efter de selskabsretlige regler i henholdsvis Tyskland og USA. Ligningsrådet

fandt efter en samlet vurdering, at der ikke bestod det fornødne grundlag for

at anse betalingerne for skattepligtige. Det er således forkert og i strid

med

gældende praksis, når selskabsrevisionen har påstået, at de tyske underskud

skal anses for bortfaldet ved vurderingen af beskatningsniveauet efter

CFC-reglerne.

Der henvises til

Landsskatterettens afgørelse refereret i TfS 2004.862, der fastslår, at der

kun

skal foretages en generel vurdering, når det vurderes, om et udenlandsk

datterselskab er lavt beskattet. Da det tyske skattesystem ikke er væsentligt

forskelligt fra det danske, er betingelsen om væsentlig lavere beskatning

ikke

opfyldt.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af den dagældende selskabsskattelovs

§ 32, stk. 1, 1. pkt. fremgår:

”Såfremt et selskab eller en

forening m.v. som nævnt i § 1 kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på

et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (datterselskabet), hvis

virksomhed

i væsentlig grad er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes

væsentligt

lavere end efter danske regler, eller hvis beskatning i væsentlig grad

udskydes

i forhold til danske regler, medregnes datterselskabets indkomst opgjort

efter

danske regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for koncernens

moderselskab (tvungen sambeskatning).”

Ved vurdering af, om afkastet

beskattes væsentligt lavere end efter danske regler, eller om beskatning i

væsentlig grad udskydes i forhold til danske regler, skal der alene foretages

en generel vurdering af beskatningen i det land, hvori datterselskabet er

beliggende. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 22. oktober 2004,

offentliggjort i SKM2004.439.LSR

Den normale selskabsskat i

Tyskland var i 2000 30/40 %.

Herefter anses afkast i

Tyskland ikke generelt at blive beskattet væsentligt lavere end efter danske

regler. Det forhold, at selskabernes skattepligtige indkomst i det pågældende

indkomstår er nedsat med fremførselsberettigede underskud fra tidligere år,

ændrer ikke herpå. Der er herefter ikke grundlag for tvungen sambeskatning

med

B GmbH og C GmbH i indkomståret 2000.

Selskabsrevisionens

ansættelse ændres i overensstemmelse hermed.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter