Landsskatteretskendelse vedr. Vindmølle afskrivning på skrotbeviser og kompensationsbeløb i forbindelse med opførelse af ny vindmølle
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Vindmølle – afskrivning på
skrotbeviser og kompensationsbeløb i forbindelse med opførelse af ny
vindmølle
Sagen drejer sig om, hvorvidt
udgift til anskaffelse af skrotningsbeviser er afskrivningsberettiget efter
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Endvidere spørgsmål om udgift til
kompensation kan tillægges vindmøllens anskaffelsessum og derved afskrives
sammen med møllen.
Landsskatterettens
afgørelse
Skattepligtig indkomst
Skatteankenævnet har godkendt
afskrivning på driftsmidler med 17,16 pct., i alt 837.977 kr.
Selvangivet med 15 pct., i
alt 834.932 kr.
Landsskatteretten stadfæster
skatteankenævnets afgørelse.
Skatteankenævnet har anset
udgift til ydelse af kompensation, i alt 83.334 kr., for
ikke-afskrivningsberettiget.
Landsskatteretten stadfæster
skatteankenævnets afgørelse.
Sagens oplysninger
Klageren ejer
landbrugsejendommen.
Klageren opførte i 2002, i
henhold til kontrakt indgået med B A/S, en ny 850 kW vindmølle på denne
ejendom. Den samlede pris for opførelsen af vindmøllen udgjorde 4.623.087 kr.
ekskl. moms.
Klageren erhvervede endvidere
Læs alt
tre skrotningsbeviser á 95 kW for i alt 680.000 kr. ekskl. moms.
Klageren har opgjort årets
afskrivningsgrundlag til 5.566.216 kr., hvilket omfatter udgifterne til
erhvervelse af skrotningsbeviser på i alt 680.000 kr.
Den kommunale skattemyndighed
har godkendt årets afskrivningsgrundlag med 4.886.216 kr., hvilket er
eksklusiv
udgifterne til erhvervelse af skrotningsbeviser, i alt 680.000 kr.
Forhøjelsen af indkomsten er
udlignet gennem yderligere afskrivning på inventar (afskrivningssats ændret
fra
15 pct. til 17,16 pct.).
Før opførelsen af vindmøllen
indgik klageren aftale om betaling af kompensation med to lodsejere, som også
havde mulighed for at søge om tilladelse til opførelse af vindmøller.
Kompensationerne udgjorde henholdsvis 33.333 kr. og 50.000 kr., for at
lodsejerne undlod at søge om tilladelse til opførelse af vindmøller. Klageren
ønskede herved at sikre sig, at han selv opnåede én af det begrænsede antal
tilladelser til opførelse af nye vindmøller.
Klageren har i regnskabet
aktiveret udgiften til kompensation på i alt 83.334 kr. med henblik på
fradrag
i senere år.
Skatteankenævnets
afgørelse
Skatteankenævnet har ikke
godkendt fradrag for afskrivning på skrotningsbeviser, ligesom udgiften til
kompensation på i alt 83.334 kr. heller ikke er godkendt tillagt møllens
anskaffelsessum.
Det fremgår af
skrotningsbevisets natur, at det ikke er et fysisk aktiv. Skrotningsbeviset
kommer således først til eksistens, når det fysiske driftsmiddel (den gamle
vindmølle) ikke længere eksisterer, jf. bekendtgørelse nr. 187 af 16. marts
2001, § 16 forudsætningsvis. Som en konsekvens heraf vil et skrotningsbevis
ikke kunne anses for et afskrivningsberettiget driftsmiddel efter
afskrivningslovens
§§ 1 og 2.
Udgifter til køb af et
skrotningsbevis anses for en etableringsudgift, der knytter sig til selve
indkomstkilden
og ikke til indkomsterhvervelsen. Der vil således ikke være adgang til at
foretage ordinære afskrivninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a,
jf. ikke offentliggjort bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet af 22.
april
2003.
Et skrotningsbevis kan ikke
anses for en afskrivningsberettiget immateriel rettighed eller
udbyttekontrakt
af den i afskrivningslovens § 40, stk. 2 nævnte karakter, jf. ikke
offentliggjort
bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet af 22. april 2003.
Ydelse af kompensation er en
udgift, der afholdes i forbindelse med etableringen af virksomhed med
elproduktion, hvorfor udgiften anses for en etableringsomkostning. En
etableringsomkostning af den pågældende art har ikke den fornødne sammenhæng
med indkomsterhvervelsen. Udgiften til kompensation knytter sig således til
selve indkomstkilden, hvorfor der ikke vil være adgang til at foretage
ordinære
afskrivninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
I modsætning til kompensation
beror de i afskrivningslovens § 40, stk. 2 nævnte immaterielle rettigheder på
en skabende indsats, dels benyttelse af særlige kendetegn, der
individualiserer
en virksomhed og dens produkter. De i forbindelse med ydelse af kompensation
indgåede kontrakter kan ej heller anses for udbyttekontrakter, idet de
indgåede
kontrakter ikke hjemler ret til en løbende indkomst. De af klageren afholdte
udgifter til kompensation kan således ikke anses for en
afskrivningsberettiget
immateriel rettighed eller udbyttekontrakt af den i afskrivningslovens § 40,
stk. 2 nævnte karakter.
Klagerens påstand og
argumenter
Klagerens repræsentant har
fremsat påstand om, at udgiften til skrotningsbeviser kan afskrives efter
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Repræsentanten har videre
fremsat påstand om, at de udbetalte kompensationsbeløb kan tillægges
vindmøllens anskaffelsessum og derved afskrives sammen med vindmøllen.
Ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst kan udgifter, der i årets løb er anvendt til at
erhverve,
sikre og vedligeholde indkomsten fradrages efter statsskattelovens § 6, stk.
1,
litra a. Som udgift, der kan fradrages efter statsskattelovens regler
medregnes
også ordinære afskrivninger.
Afgørende for fradragsretten
efter statsskattelovens regler er, at der skal foreligge en aktuel
driftsmæssig
begrundelse for at afholde udgiften. Det vil sige, at formålet er at erhverve
en skattepligtig indkomst.
Udgifter, der kan fradrages
efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, skal vedrøre den løbende
indkomst
og kan derfor ikke være en udgift til erhvervelse af et indkomstgrundlag. Der
skal således sondres mellem driftsomkostninger og etableringsudgifter.
Udgifter til
skrotningsbeviser er en udgift til at sikre en indkomst, idet
skrotningsbeviset
giver adgang til en forhøjet afregningspris for indtil 1.200 fuldlasttimer.
Når
denne produktion er nået, har skrotningsbeviset ingen værdi mere. Dette er de
almindelige karakteristika for en ordinær afskrivning, hvorfor der kan
foretages ordinær afskrivning på udgift til erhvervelse af skrotningsbeviser
efter statsskattelovens regler.
Ordinær afskrivning på
udgiften til skrotningsbeviser bør ske i takt med, at skrotningsbeviserne
forbruges. Således bør klageren kunne fradrage en forholdsmæssig andel af de
samlede udgifter på i alt 680.000 kr. Den forholdsmæssige andel beregnes på
grundlag af de faktisk producerede fuldlasttimer i det enkelte indkomstår sat
i
forhold til de samlede 1.200 fuldlasttimer, som skrotningsbeviserne sikrer en
forhøjet afregningspris for.
Vedrørende adgangen til at
foretage ordinære afskrivninger efter statsskattelovens regler og sondringen
mellem driftsomkostninger og etableringsudgifter, henviser repræsentanten til
Højesterets dom af 14. december 1984 (TfS 1985.134), hvor et skibsværft fik
lov
til at afskrive på udgiften til en sluse, som værftet ikke var ejer af. Det
blev i dommen udtalt, at: ”Efter det om slusens opførelse og værftets
forpligtelser med hensyn til dens drift og eventuelle nedrivning oplyste,
findes udgiften derimod at have en sådan forbindelse med sagsøgerens
fremtidige
indtægtserhvervelse, at sagsøgeren efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra
a
må anses berettiget til at aktivere udgiften og afskrive den ordinært”.
Afskrivning efter
statsskattelovens regler forudsætter blot, at aktives slides eller mister sin
værdi efter en vis tid. Disse karakteristika er netop til stede ved
skrotningsbeviser, idet de mister deres værdi, når den nye vindmølle har haft
en samlet produktion svarende til det antal fuldlasttimer, skrotningsbeviset
omhandler.
Repræsentanten henviser
videre til LV, afsnit E.A.2.1.2., hvoraf fremgår, at når og hvis en
anskaffelsessum
forbruges som følge af den erhvervsmæssige brug af aktivet, indtræder der et
forbrug af formuen i driftens interesse, som eventuelt kan fratrækkes efter
afskrivningsreglerne. Som anført forbruges skrotningsbeviserne ved den
løbende
indkomsterhvervelse.
Repræsentanten præciserer, at
statsskattelovens regler fortsat finder anvendelse, uanset, at der fra og med
1. januar 2005 er skabt lovhjemmel i afskrivningslovens § 40A til at indrømme
fradrag svarende til den værdiforringelse, som et skrotningsbevis undergår.
Der
har således også inden vedtagelsen af afskrivningslovens § 40A været hjemmel
til at afskrive på skrotningsbeviser, ligesom der også forud for vedtagelsen
af
en egentlig afskrivningslov i 1957 var hjemmel til afskrivning.
Vedrørende udgiften til
kompensation er det repræsentantens opfattelse, at der er tale om en udgift,
som er afholdt for at sikre købet af driftsmidlet (vindmøllen). Der er
således
tale om en udgift, som har til formål at sikre retten til at opføre
vindmøllen
og dermed en udgift, der er afholdt for at sikre købet af driftsmidlet, jf.
statsskattelovens § 6, litra a, subsidiært afskrivningslovens § 40, stk. 2.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Ved
beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage
driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at
erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger.
Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Ved
køb af et skrotningsbevis vedrørende en vindmølle opnår erhververen under
visse
betingelser ret til en fremtidig økonomisk fordel i form af en forhøjet
afregningspris pr. kWh, indtil der i den nye vindmølle er produceret en vis
mængde elektricitet. Det fremgår af §§ 16-17 i dagældende
vindmøllebekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 187 af 16. marts 2001).
Det
er Landsskatterettens opfattelse, at anskaffelsen af skrotningsbeviser i
forbindelse med opstillingen af en fabriksny vindmølle udelukkende eller dog
i
det væsentligste må anses for foretaget med henblik på at sikre en bedre
indtjening fra vindmøllen i en længere ubestemt årrække.
Anskaffelsessummen
må således betragtes som betaling for retten til et fremtidigt forhøjet
afkast,
dvs. for at sikre indkomst i en uvis årrække, og betalingen ligger derfor
uden
for driftsomkostningsbegrebet, der defineres som udgifter, som i årets løb er
anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
Om
den ydede kompensation bemærker Landsskatteretten, at klagerens egen adgang
til
at opnå tilladelse til opsætning af en vindmølle herved blev forbedret.
Udgiftsafholdelsen kan således ikke anses som led i udgiften til den fysiske
opførelse og tilslutning af vindmøllen, men må, som anført af
skatteankenævnet,
i det hele anses for en ikke fradragsberettiget etableringsudgift. Udgiften
kan
herefter ikke medregnes i afskrivningsgrundlaget for vindmøllen eller
fradrages
ved indkomstopgørelsen, hverken med hjemmel i statsskattelovens § 6, litra a,
eller afskrivningslovens § 40, stk. 2.
Den
påklagede afgørelse stadfæstes.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse vedr. disponibel kapacitet – del af skibs anskaffelsessum Retsinformation · 12. august 2009
- Tonnageskatteloven, herunder fradrag for nettofinansudgifter, afskrivning på goodwill/ruterettigheder og software, afskrivning på indretning af lejede lokaler… Landsskatteretten · 24. september 2010
- Landsskatteretskendelse vedr. tonnagebeskatning – fradrag nettofinansudgifter – afskrivning goodwill/ruterettigheder, software, indretning af lejede lokaler, straksafskrivning software Retsinformation · 14. juli 2011
- Opførselse og drift af stort anlægsprojekt Retsinformation · 25. januar 2025
- Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med 2.800.000 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for køb af en IT-platform Landsskatteretten · 24. maj 2022
- Kunne SKAT genoptage skatteansættelsen ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27? – Yderligere beskatning af fortjeneste ved salg af fiskekvoter Landsskatteretten · 1. maj 2017
Lignende dokumenter
- Sag om fastsættelse af det skattemæssige afskrivningsgrundlag for et vindmølleanlæg Domsdatabasen · 15. august 2023
- Landsskatteretskendelse vedr. disponibel kapacitet – del af skibs anskaffelsessum Retsinformation · 12. august 2009
- Landsskatteretskendelse af 5. september 2003 vedr. Landbrug fradrag for tab på driftsbygninger Retsinformation · 31. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. kommanditists andet af udgift til selskabsadministration. Retsinformation · 13. juli 2005
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 3. oktober 2000
- Sag om den skattemæssige rubricering af nogle investeringer i amerikanske olie- og gasindviningsprojekter Domsdatabasen · 8. december 2011