Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Fradrag for udgift til minirensningsanlæg

KEN nr 11226 af 28/02/2006Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet15. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Fradrag for udgift til

minirensningsanlæg

Klagen skyldes, at fradrag for udgift til

minirenseanlæg - til aftagning og rensning af spildevand fra aftægtsbolig -

ikke er godkendt.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet har ikke

godkendt fradrag for udgift til minirenseanlæg.

Klageren har selvangivet

fradrag med 55.125 kr.

Landsskatteretten stadfæster

Skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren købte den 1. april

1993 landbrugsejendommen beliggende i X. Klageren købte ejendommen af sine

forældre.

Købesummen blev delvis

berigtiget med en aftægtsforpligtigelse, hvorefter sælgeren og/eller dennes

ægtefælle har boligret på livstid til det til ejendommen hørende stuehus med

tilhørende have.

Aftægtsforpligtelsen er over

for sælgerne beregnet til 18.000 kr. årligt, kapitaliseret til 171.000 kr.

Det fremgår af skødet, at

såfremt køberen kræver, at sælgeren og dennes ægtefælle skal fraflytte

ejendommen er de pligtige hertil, mod at der ydes en kontantsum på 75.000 kr.

til afløsning af boligretten.

Klageren bor også selv i

aftægtsboligen.

Den 20. august 2003 blev der

etableret et minirenseanlæg på landbrugsejendommen.

Læs alt

Den samlede udgift for

minirenseanlægget udgjorde 110.250 kr. Heraf har klageren fratrukket 55.125

kr.

(50%) som vedligeholdelse, småinventar og straksfradrag. De resterende 55.125

kr. (50%) har klageren anset som en investering i beboelse og dermed ikke

fradragsberettiget.

Klagerens repræsentant har

oplyst, at minirenseanlægget skal aftage og behandle spildevand fra toilet og

husholdning, og at det erstatter det eksisterende kloakafledningssystem.

Der er tale om udskiftning af

kloakafledningen fra aftægtsboligen og det naturlige vandløb. Installationen

i

aftægtsboligen er således ikke udskiftet. Etableringen af anlægget er

nødvendig

for at kunne benytte aftægtsboligen til beboelse.

De offentlige myndigheder har

bestemt, at et sådant renseanlæg skal erstatte kloakanlæg ved private

husstande, der ikke renser spildevand, inden det ledes ud i vandløb og anden

omgivende natur.

Skatteankenævnets afgørelse

Det selvangivne fradrag for

udgift til minirenseanlæg er ikke godkendt.

Skatteankenævnet har anført

følgende begrundelse:

”Da der er tale om etablering

af et nyt anlæg findes ingen del heraf at kunne karakteriseres som

vedligeholdelse.

Uanset at anlægget har været nødvendigt for at aftægtsboligen fortsat kunne

anvendes, findes der ikke i medfør af Statsskatteloven § 6 at være fradrag.

Der

findes således at være tale om en udgift, der knytter sig til formuen, og

ikke

en udgift der kan karakteriseres som en driftsudgift. Herefter vil der ikke i

medfør af LL § 12 shm. Statsskatteloven § 6 være fradrag for udgiften.

Skatteankenævnet findes

således at etableringen må anses for en forbedring.

Forbedringer kan i visse

tilfælde afskrives, hvis de opfylder betingelserne i Afskrivnings

loven. Det fremgår af

Afskrivningsloven § 14 stk. 2 nr. 4 at der ikke kan afskrives på bygninger

anvendt til beboelse. For så vidt angår installationer i sådanne bygninger,

kan

der i visse tilfælde

afskrives på disse, men i henhold til Afskrivningsloven § 15 stk. 4 gælder

dette ikke, hvis der er tale om en- og tofamiliehuse. Stuehuse i landbrug

sidestilles hermed.

Det er Ankenævnets

opfattelse, at renseanlægget må karakteriseres som en installation.

Da der er tale om en

installation i et stuehus til et landbrug kan der derfor ikke foretages

afskrivning.

Som anført af

skatteadministrationen er det endvidere overordnet en betingelse for at af-

skrive, at et aktiv anvendes

erhvervsmæssigt. I praksis er det fastslået, at aftægtsforplig-

telse ikke anses for at være

omfattet af en erhvervsmæssig drift. Uanset om man i stedet for etablering af

dette anlæg havde valgt tilslutning til et offentligt anlæg, ville der derfor

heller ikke i medfør af Afskrivningsloven § 43 have været fradrag.

Klager er fremkommet med

indsigelser til Nævnets forslag, hvori der principelt fasthol-

des fradrag for 55.125 kr. og

subsidiært anmodes om fradrag for 10/30 af udgiften som

vedligeholdelse.

Nævnet finder ikke at der er

fremkommet nye oplysninger, der giver anledning til at ændre afgørelsen.

Skatteadministrationens afgørelse stadfæstes derfor.”

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat principal

påstand om, at der godkendes fradrag for udgift til minirenseanlæg med 55.125

kr. i overensstemmelse med det selvangivne.

Der er fremsat subsidiær

påstand om, at der er fradrag for en opsat vedligeholdelsesudgift beregnet

efter en skønnet levetid for kloakafledningsrør på 30 år.

På grundlag af en ejertid på

10 år kan fradraget beregnes til 55.125*10/30 = 18.375 kr..

Praksis er, at

aftægtsforpligtelse er at anse for omfattet af en erhvervsmæssig drift. Der

er

henvist til Landsskatterettens afgørelse 2-4-1841-1166 af 17. december 2003.

Minirensningsanlægget anses

ikke for at være en forbedring, men en udskiftning af en eksisterende

kloakafledning af husspildevand.

At der er tale om en

anderledes og forbedret teknik, til spildevandsafledning, nedsætter ikke den

fradragsberettigede erhvervsmæssige udgift, selv om den eventuelt er større

end

udskiftningsudgift til samme standardafledning som den eksisterende. Der er

henvist til tidligere afgørelser vedrørende udskiftning af termovinduer.

Selv om der er tale om et nyt

anlæg, er der dog tale om udskiftning af et eksisterende anlæg, og udgiften

er

som sådan ikke en formueudgift.

Der er ikke tale om, at

indkomstgrundlaget er udvidet, idet det nye anlæg aftager og renser den samme

mængde spildevand fra aftægtsboligen, som det eksisterende kloakanlæg

forbundet

med vandløb til omgivende natur eller sø og hav aftog og rensede.

Ifølge dagældende bestemmelse

i ligningslovens § 12, stk. 8 fradrages ydelser, der udredes som led i en

gensidig bebyrdende aftale som her.

Denne bestemmelse gælder

stadig for gensidigt bebyrdende aftaler indgået før 1. juli 1999.

Aftægtsforpligtelsen er

påtaget som led i købet af ejendommen i 1993 og er derfor erhvervsmæssig

relateret.

Til støtte herfor henvises

endvidere til ligningsvejledningen for 1996 afsnit A.F.4.4.6 og E.I.2.4 samt

Landsskatterettens afgørelse 2-4-1841-1166 af 17. december 2003

(SKM2004.128.LSR).

Udgifter til vedligehold og

drift af kloak og vandløb har været fradragsberettiget som udgifter til at

sikre og vedligeholde indkomsten.

Etableringen af anlægget er

nødvendig for at kunne benytte aftægtsboligen til beboelse.

Udgiften er derfor nødvendig

for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten og kan derfor fradrages jf.

statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Alternativt skal køber ifølge

skøde betale 75.000 kr. til aftægtsnyderen, såfremt denne skal fraflytte

aftægtsboligen, hvilket ville have været konsekvensen, hvis renseanlægget

ikke

blev etableret.

Såfremt klageren havde haft

mulighed for at tilslutte sig et offentligt rensningsanlæg i kommunen, kunne

han alternativt have afskrevet tilslutningsafgiften med 20% årligt, da

tilslutningen for aftægtsdelen ville være erhvervsmæssigt betinget.

Der bør ikke være forskel på

fradrag i indkomst for henholdsvis offentlig tilslutning eller tilslutningen

til privat renseanlæg.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det er Landsskatterettens

opfattelse, at et aftægtsforhold ikke er omhandlet af erhvervsmæssig

virksomhed

og dermed ikke kan sidestilles med erhvervsmæssig udlejning.

Der henvises til

Landsskatterettens afgørelse af 30. september 1983, refereret i LSRM 1984.42

og

Østre Landsretsdom af 14. november 1986, refereret i TfS 1986.579.

Landsskatteretten bemærker, at

aftægtsforpligtelsen var en del af købesummen for landbrugsejendommen.

Klageren modtager ikke

løbende erhvervsmæssig indtægt fra aftægtsboligen og der kan som følge heraf

heller ikke fratrækkes udgifter heri.

Da aftægtsforholdet ikke

indgår i den erhvervsmæssige drift, er der ikke fradrag for udgift til

minirenseanlæg

til aftagning og rensning af spildevand fra aftægtsboligen ud fra et

driftsomkostningssynspunkt. Tilsvarende er der heller ikke fradrag for opsat

vedligeholdelse. Dette følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten bemærker

videre, at der som udgangspunkt i forbindelse med aftægt skal fastsættes en

objektiv udlejningsværdi for den pågældende ejendom. Værdien ansættes til det

beløb, som ved udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom. Dette følger

af statsskattelovens § 4, litra b.

I den objektive

udlejningsværdi kan de faktiske driftsudgifter vedrørende ejendommen efter

praksis fratrækkes.

Det fremgår af sagen, at den

omhandlede aftægtsbolig ejet af klageren indeholder en bolig, og denne bolig

er

beboet af klageren i fællesskab med klagerens moder.

Efter Landsskatterettens

opfattelse er der herefter tale om et boligfællesskab, hvorfor der ikke skal

ansættes en objektiv udlejningsværdi for den del af boligen, som der er

stillet

til rådighed for moderen. Der skal derfor beregnes ejendomsværdiskat for hele

boligen.

Det følger herefter af

ligningslovens § 15 J, stk. 1, at der ikke er adgang til fradrag for udgifter

til minirenseanlægget, der i regnskabet er henført til stuehuset. Der

henvises

til Landsskatterettens afgørelse af 22. juni 1999, refereret i TfS 1999.732.

Den påklagede ansættelse vil

således være at stadfæste.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter