Landsskatteretskendelse vedr. Ligningsrådets afgørelse tilvalg af ydelser
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Ligningsrådets afgørelse –
tilvalg af ydelser
Klagen vedrører Ligningsrådets afgørelse af
22. februar 2005 i henhold til den dagældende skattestyrelseslovs kapitel 2
om
bindende forhåndsbesked.
Landsskatterettens afgørelse
Spørgsmål 1)
Kan Ligningsrådet bekræfte,
at beskatningen af tilkøbte ydelser vil kunne adskilles fra medarbejderens
aftale med arbejdsgiver om fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4,?
Ligningsrådet har besvaret
det stillede spørgsmål således:
Nej.
Landsskatteretten har
besvaret det stillede spørgsmål således:
Ja.
Spørgsmål 2)
Kan Ligningsrådet bekræfte,
at udnyttelsen af den enkelte ydelse ikke kan betragtes som rådigheden over
en
yderligere bil efter ligningslovens § 16, stk. 4,?
Ligningsrådet har besvaret
det stillede spørgsmål således:
Nej.
Landsskatteretten har
besvaret det stillede spørgsmål således:
Ja.
Spørgsmål 3)
Kan Ligningsrådet bekræfte,
Læs alt
at værdiansættelsen af de anvendte ydelser, jf. ligningslovens § 16, stk. 1,
jf. stk.3, 1. pkt., kan baseres på grundlag af de faktiske udgifter?
Ligningsrådet har besvaret
det stillede spørgsmål således:
Bortfalder.
Landsskatteretten har
besvaret det stillede spørgsmål således:
Ja.
Spørgsmål 4)
Kan Ligningsrådet bekræfte,
at en eventuel regulering mellem A og arbejdsgiveren af arbejdsgiverens a
conto
betaling af tillægsydelser baseret på medarbejderens faktiske brug af de
tilkøbte ydelser vil kunne danne grundlag for en tilsvarende reduktion af
medarbejderens skattepligtige indkomst?
Ligningsrådet har besvaret
det stillede spørgsmål således:
Bortfalder.
Landsskatteretten har
besvaret det stillede spørgsmål således:
Ja.
Sagens oplysninger
Virksomheden har side 1959
været repræsenteret i Danmark. Virksomhedens primære drift er biludlejning.
Virksomheden har i
forbindelse med evaluering af markedet for udlejning/leasing af biler til
erhvervskunder
overvejet nye markedsmæssige tiltag, herunder følgende:
Virksomheden lægger til
grund, at arbejdsgiveren på forhånd i sine løndrøftelser med den enkelte
medarbejder har afsat beløb til personalegoder, herunder en bilordning.
Medarbejderen kan herefter
inden for en given beløbsramme hos virksomheden vælge en bil, der dækker
medarbejderens behov for fri bil, det vil sige en bil, som medarbejderen
varigt
har til rådighed til privat anvendelse. Der indgås på baggrund af den valgte
bil sædvanlig leasingaftale mellem virksomheden og arbejdsgiveren. De
skattemæssige konsekvenser for medarbejderen af en sådan aftale berøres ikke
i
anmodningen.
Er der fortsat inden for den
givne ramme et beløb til rådighed, kan medarbejderen vælge ydelser hos
virksomheden. Disse ydelser kan f. eks. være:
·
Leje af bil i udlandet i en uge
·
Leje af større bil, eksempelvis minibus til
8 personer i en uge til f. eks. brug i ferien
·
Leje af en varevogn i en weekend.
Muligheden for tilvalg er
personlig og kan alene anvendes af den medarbejder, der er bruger af den
leasede bil.
Medarbejderen vil i
forbindelse med anvendelsen af disse tillægsydelser fortsat have den leasede
bil
(firmabilen) til rådighed.
Rammeaftalen om vilkårene for
køb af yderligere ydelser indgås således i tilslutning til leasingaftalen.
Virksomheden sender hver måned en faktura til arbejdsgiveren med særskilt
angivelse af såvel leasingydelsen som betaling for ydelser i form af tilkøb.
Det rammebeløb, der på årsbasis er til rådighed til leasing af bil og køb af
tillægsydelser, faktureres a conto med 1/12 hver måned uafhængig af den
konkrete anvendelse af tillægsydelserne i en given måned.
Aftale om leasing af bilen –
og rammeaftalen vedrørende tilvalg – er indgået mellem arbejdsgiveren og
virksomheden. Det er altså arbejdsgiveren, der over for virksomheden på
sædvanlig vis hæfter for betalingen af leasingydelsen og a conto betalinger
vedrørende tilvalg.
Den endelige aftale om
anvendelse af tillægsydelserne indgås mellem medarbejderen og virksomheden.
Det
er således medarbejderen, der retter henvendelse til virksomheden, når han
ønsker at gøre brug af en ydelse. Medarbejderen hæfter direkte over for
virksomheden
i forbindelse med den indgåede aftale for eventuelle afledte forpligtelser,
som
aftaleforholdet måtte medføre, herunder forsikringsforhold og driftsudgifter
i
forbindelse med anvendelsen af bilen. Arbejdsgiveren har ingen forpligtelser
i
det indbyrdes forhold mellem virksomheden og medarbejderen ud over
betalingsforpligtelsen
som angivet ovenfor. Arbejdsgiveren kan ikke disponere over tillægsydelserne.
Virksomheden sender ultimo
året en opgørelse over medarbejderens faktiske brug af tilkøbsmulighederne.
Har
medarbejderen ikke anvendt alle, men kun enkelte eller ingen af de tilvalgte
ydelser, refunderer virksomheden arbejdsgiveren den overskydende a conto
betaling.
Arbejdsgiveren vil i
forbindelse med den årlige oplysningsseddel for medarbejderen oplyse værdien
af
den faktiske brug af de tilkøbte ydelser. Medarbejderens beskatningsgrundlag
reguleres tilsvarende.
Ligningsrådets afgørelse
Ligningsrådet har tiltrådt
Told- og Skattestyrelsens indstilling.
Told- og Skattestyrelsens indstilling
Ad spørgsmål 1)
Beskatningen af tilkøbte
ydelser vil ikke kunne adskilles fra medarbejderens aftale med arbejdsgiveren
om fri bil. Tilvalg af ydelser i form af billeje er en integreret del af den
samlede bilordning aftalt mellem arbejdsgiveren og virksomheden. Etablering
af
”hovedbilordningen” er således en forudsætning for, at tillægsdelen
kan
virkeliggøres.
Hertil kommer, at
arbejdsgiveren hæfter for den samlede betaling. De tilkøbte ydelser har
derfor
karakter af rådighed over endnu en fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4,
og
beskatning skal derfor ske herefter, jf. udtalelsen vedrørende spørgsmål 2).
Det indstilles, at der svares
nej til spørgsmål 1).
Ad spørgsmål 2)
Efter ligningsloven,
lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, § 16, stk. 4, beskattes ansatte
af værdi af bil til rådighed, såfremt arbejdsgiveren stiller en firmabil til
den ansattes disposition til privat brug, uden at der betales fuldt vederlag
herfor. Værdien heraf ansættes til en procentdel af bilens værdi uafhængigt
af
kørte kilometer.
Det antages, at såfremt der
blot køres privat i en firmabil en gang om året, udløses beskatning for fri
firmabil for hele året. Det skattepligtige beløb fastsættes altså uafhængigt
af
privatkørslens omfang. Er bilen ikke til rådighed i en periode på mere end en
måned, nedsættes den skattepligtige værdi af fri bil med 1/12 for hver fulde
måned, bilen ikke har været til rådighed. Rådigheden kan f. eks. være
udelukket, fordi bilen i en periode er stillet til rådighed for en anden
ansat
på en sådan måde, at skatteyderen ikke selv har adgang til at benytte bilen,
eller fordi bilen på grund af skade ikke har kunnet benyttes, jf.
Ligningsvejledningen, afsnit A.B.1.9.2.
Ligningsloven § 16, stk. 4,
finder anvendelse på hver enkelt bil, arbejdsgiveren stiller til rådighed for
den ansatte til privat brug (der gives ikke mængderabat). Ligningslovens §
16,
stk. 4, finder ikke kun anvendelse på biler, som arbejdsgiveren ejer, men
også
på biler, som arbejdsgiveren har lejet (leaset). Stiller arbejdsgiveren en
lejet bil til fri rådighed for en ansat, beskattes den ansatte efter
ligningslovens § 16, stk. 4, idet den skattepligtige værdi fastsættes, som om
bilen var erhvervet til eje af arbejdsgiveren på lejetidspunktet, jf.
cirkulære
nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven og Ligningsvejledningen, afsnit
A.B.1.9.2.
De nugældende regler for
beskatning af fri bil blev indført ved skattereformen i 1993. Formålet var at
skabe enkle regler for beskatning af fri bil og samtidig i vid udstrækning
blive fri for besværet med udarbejdelse af kørebøger og den efterfølgende
kontrol af disse. Hensigten med skiftet af beskatningsprincip fra faktisk
kørsel til rådighed var således at undgå tvister mellem skatteyderne og
skattemyndighederne om fastlæggelsen af omfanget af skatteydernes konkrete
brug
af disse goder.
Punktvis rådighed af bil
stillet til rådighed for privat benyttelse af arbejdsgiveren vil trods
tidsmæssigt
uvæsentlig og begrænset anvendelse således efter de nugældende regler medføre
beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4. Der henvises i den forbindelse
til cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, pkt. 12.4.6.3., hvor
der bl.a. er anført:
”Har den ansatte f. eks.
firmabilen til fri rådighed i perioden 15. december til 3. januar, beskattes
den pågældende af 1/12 af årsværdien, idet bilen er til rådighed mindre end
30
dage.”
og pkt. 12.4.6.4:
” køres der blot en gang i
året privat i en firmabil trods aftale med firmaet om, at firmabilen ikke er
til rådighed for privat kørsel, udløses beskatning af værdien af fri firmabil
for hele året, dog højest for den periode af året, hvor firmabil er til
rådighed for den ansatte, herunder til rådighed for erhvervsmæssig
kørsel.”
Det følger af Told- og
Skattestyrelsens cirkulære 2004 – 30, Værdiansættelse for 2005 for visse
personalegoder, pkt. e, at ansattes private kørsel i biler, der efter deres
art
og fremtræden ikke er anvendelige som alternativ til en privat bil, ikke
beskattes efter de almindelige regler om firmabil til rådighed for privat
kørsel, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, (procentreglerne). Det drejer sig om
f.eks. lastvogne, kranvogne, værkstedsvogne og andre specialkøretøjer.
Hvis den ansatte anvender
bilen (specialkøretøjer) i eget erhvervsmæssigt øjemed, eller den private
anvendelse ikke sker i tilknytning til den erhvervsmæssige anvendelse af
bilen,
skal anvendelse af arbejdsgiverens bil beskattes med et beløb, der svarer til
det, det vil koste den pågældende at leje en bil med tilsvarende
anvendelsesmuligheder, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.
Ligningsrådet har således
vedtaget en særlig regel for sporadisk kørsel i specialkøretøjer, hvor
beskatning
sker efter ligningslovens § 16, stk. 4, om fri bil beskatning.
Medarbejderens
tilvalgsydelser påvirkes direkte af valget af hovedydelse, idet medarbejderen
kan råde over det restbeløb, som ikke er anvendt til at lease hovedydelsen
for.
Aftalegrundlaget er indgået mellem virksomheden og arbejdsgiveren, og
medarbejderen disponerer inden for de overordnede økonomiske rammer, som
arbejdsgiveren har fastsat, og som han hæfter for overfor virksomheden, d. v.
s. den ansatte er befuldmægtiget for arbejdsgiveren.
Det er rådigheden, der
beskattes, og alene enkeltstående brug af bil stillet til rådighed af
arbejdsgiveren
udløser beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4. Samtidig finder
ligningslovens § 16, stk. 4, anvendelse på hver enkelt bil, arbejdsgiveren
stiller til rådighed for den ansatte til privat brug. Det er herefter
opfattelsen, at de tilkøbte ydelser har karakter af endnu en fri bil stillet
til rådighed af arbejdsgiveren, og at medarbejderen skal beskattes efter
ligningslovens § 16, stk. 4.
Det indstilles, at
Ligningsrådet svarer nej til spørgsmål 2).
Ad spørgsmål 3)
Da tillægsydelsen skal
beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4, jf. gennemgangen ad spørgsmål 1)
og 2), bortfalder spørgsmålet.
Ad spørgsmål 4)
Da tillægsydelsen skal
beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4, jf. gennemgangen ad spørgsmål 1)
og 2), bortfalder spørgsmålet.
Klagerens påstand og argumenter
Virksomheden har som sin
primære drift udlejning af biler ved leasing og lejeaftaler.
I forbindelse med nye
markedsføringstiltag ønsker virksomheden at tilbyde følgende koncept:
Ved indgåelse af en
ansættelsesaftale, der omfatter fri bil på en leasingaftale, vil
arbejdsgivervirksomheden som udgangspunkt have sat en ramme for størrelsen af
udgiften til en fri bil. Kan såvel arbejdsgiver som medarbejder blive enige
om
en lavere fast leasingudgift end fastlagt i den oprindelige ramme ved valg af
en billigere bil, vil medarbejderen have et overskydende beløb til rådighed i
sin lønpakke. Dette beløb er allerede ved lønaftalens indgåelse afsat til
lejlighedsvis supplerende billeje hos leverandøren af den sædvanlige frie
bil.
Medarbejderen kan herefter
inden for leasingfirmaets udbud vælge en eller flere ydelser, f.eks.:
·
Leje af bil i udlandet i en uge
·
Leje af en større bil, eksempelvis minibus
til 8 personer i en uge til f.eks. brug i ferien
·
Leje af varevogn i en weekend.
Omfanget af de mulige
tilvalgsydelser afhænger af, hvor stort det overskydende beløb er i forhold
til
den oprindelige bilramme i ansættelsesaftalen.
Talmæssigt eksempel
Fast månedlig leasingydelse i
henhold
til den oprindelige ramme
8.000
kr.
Denne leasingydelse kan f. eks. antages at
dække en
bil med en salgspris på 300.000 kr.
Den af medarbejderen valgte
bil koster månedligt
-6.500
kr.
Overskydende ramme på
månedsbasis
1.500
kr.
Det årlige beløb i
lønaftalen, der ikke er udnyttet til sædvanlig fri bil, bliver herefter
18.000
kr.
Leje af bil i udlandet en uge
koster f.eks. 5.000 kr. Leje af en minibus i Danmark kan koste 10.000 kr.
Leje
af varevogn i en weekend koster f.eks. 5.000 kr.
Medarbejderen vil inden for
den ramme, der er aftalt mellem medarbejderen og arbejdsgiveren, nemlig i alt
96.000 kr., herefter kunne anvende 78.000 kr. til leje af bil i henhold til
sædvanlig leasingaftale samt 18.000 kr. til tilvalg.
Vælger medarbejdere herefter
leje af bil i udlandet en uge og leje af varevogn en weekend, vil den samlede
udgift til køb af tilvalg efter tallene i eksemplet være 10.000 kr.
Aftaleretlige forhold
Arbejdsgiveren betaler
månedligt 8.000 kr. i henhold til aftale med virksomheden. Det samlede
aftaleforhold
er indgået skriftligt mellem arbejdsgiveren og virksomheden.
Såfremt medarbejderen ønsker
at anvende en tilvalgsydelse, retter medarbejderen selv henvendelse til
virksomheden. Medarbejderen står som lejer på aftalen i forhold til
tilvalgsydelsen, ligesom medarbejderen selv betaler yderligere ydelser i
relation til tilvalgsydelsen, herunder benzin og forsikring.
Ved udgangen af indkomståret
opgør virksomheden den samlede udgift ved aftalen. Denne kunne se sådan ud:
Månedlig leje, jf.
leasingaftale
78.000
kr.
Tilvalg
10.000
kr.
I alt
88.000
kr.
Arbejdsgiveren har indbetalt
96.000
kr.
Difference, der
tilbagebetales til arbejdsgiveren
8.000
kr.
Tilbagebetalingen sker primo
efterfølgende indkomstår.
Medarbejderen har intet krav
på at modtage et eventuelt uudnyttet rammebeløb, og beløbet kan ej heller
overføres til efterfølgende indkomstår.
Beskatning af medarbejderen
Efter ligningslovens § 16,
stk. 4, beskattes medarbejderen, såfremt arbejdsgiveren stiller en bil til
rådighed til den ansattes private anvendelse. Der er i lovgivningen fastsat
en
skematisk værdi til opgørelse af værdien af personalegodet. Denne værdi
anvendes på biler i sædvanlig forstand, men ikke på andre ordninger,
eksempelvis fri motorcykel, der værdiansættes efter hovedreglen i
ligningslovens
§ 16, stk. 3, som lån af et aktiv.
Værdien af den leasede bil
ansættes til 25 % af værdien af bilen, i eksemplet 75.000 kr. Beløbet indgår
i
medarbejderens skattepligtige indkomst som A-indkomst, ligesom der svares
arbejdsmarkedsbidrag af værdien.
Herudover beskattes
medarbejderen af værdien af de tilvalgte ydelser efter ligningslovens § 16,
stk. 3. Medarbejderens skattepligtige indkomst tillægges på lønsedlen således
yderligere 1.500 kr. om måneden. Da medarbejderen ved årets udgang alene har
anvendt 10.000 kr. ud af de 18.000 kr., reduceres hans beskatningsgrundlag i
decemberlønnen med de overskydende 8.000 kr. Dette svarer til det beløb, som
fra virksomheden returneres til arbejdsgiverne som overskydende betaling
efter
indkomstårets udløb.
Ligningsrådets afgørelse
Ligningsrådet har i sin
afgørelse anført, at anvendelsen af ovennævnte tilvalgte ydelser er omfattet
af
reglerne for fri bil på tilsvarende vis som den egentlige leasingaftale.
Medarbejderen skal derfor beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16,
stk.
4, hvorefter beskatningen efter Ligningsrådets fortolkning udgør mindst 1/12
af
bilens værdi i fri handel.
Ligningsrådet fastsætter
således i overensstemmelse hermed, at medarbejderen i den måned, hvor han
udnytter tilvalget, bliver beskattet af to biler til rådighed. Benyttes to
tilvalg i samme måned, vil medarbejderen efter Ligningsrådets afgørelse blive
beskattet af tre biler til rådighed.
Repræsentantens vurdering
Medarbejderens anvendelse af
tilvalgte ydelser kan ikke sidestilles med fri bil stillet til rådighed af
arbejdsgiveren. Det skyldes, at de tilvalgte ydelser som beskrevet ovenfor
ikke
kvantitativt og kvalitativt kan sidestilles med fri bil i forhold til
hensigten
med loven om beskatning af medarbejderens frie rådighed over arbejdsgiverens
bil.
For så vidt angår bilen i
udlandet, vil denne alene være til rådighed til privat befordring under den
tidsmæssigt afgrænsede ferie. Den lejede varevogn vil alene kunne anvendes i
den aftalte weekend i forbindelse med den planlagte flytning. Der er ikke
tale
om biler, der i vid forstand er egnede til at indgå i familiens sædvanlige,
daglige brug, og som er et alternativ til en privat bil. Dette ses jo netop
også af, at der – ved siden af dette ”tilvalg” – er en
leasingbil til sædvanlig
brug.
For at kunne statuere
beskatning efter reglerne om fri bil skal der være tale om en vis kvalitet og
kvantitet i rådigheden over den frie bil. Der må således være tale om et
længerevarende/vedvarende forhold og en almen, ubegrænset brugsret.
Udgangspunktet ved beskatning
efter ligningslovens § 16, stk. 4, er da også beskatning i det fulde
indkomstår
fra det tidspunkt, hvor bilen stilles til rådighed. Beskatning kan inden for
den ubegrænsede anvendelsesperiode undgås, hvis der tages konkrete skridt til
at opgive rådigheden midlertidigt, og den manglende rådighed har en varighed
på
mindst en måned.
Den rådighedsregel, der via
myndighedernes praksis har udviklet sig, er en fejlfortolkning af hensigten
med
bestemmelsen. Det fremgår af Ligningsvejledningen, afsnit A.B.1.9.2., at
medarbejderen beskattes af minimum en måned, hvis han har rådighed over en
firmabil. Det svarer ikke til lovens formål samt ordlyden af cirkulære nr. 72
af 17. april 1996. Her er det lagt til grund, at der er tale om en løbende
beskatning, hvor ovenstående forhold – manglende rådighed i minimum en
måned –
netop er en undtagelse til beskatning. Myndighederne har altså gennem den
udviklede praksis formået at dreje reglen rundt, således at der nu er tale om
minimum en måneds beskatning ved rådighed over arbejdsgiverens bil. Der ses
ikke at være hjemmel til en sådan fortolkning i lovteksten eller i cirkulæret
udstedt hermed.
Det er ikke i forbindelse med
det lovforberedende arbejde fastlagt, hvornår en bil faktisk er til rådighed
efter ligningslovens § 16, stk. 4. Det er dog forudsat, at en sådan rådighed
har en vis kvalitativ og kvantitativ karakter, og at denne rådighed derfor
(kun) kan opgives for en måned ad gangen.
Det fastholdes derfor, at der
ikke skal ske beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4, over rådighed af
fri bil i perioder af kortere varighed. Der er ikke tale om en fri bil, men
derimod om arbejdsgiverens betaling af medarbejderens private udgifter,
alternativt konvertering af løn til naturalier. Beskatning skal derfor finde
sted efter ligningslovens § 16, stk. 3, hvorefter den af arbejdsgiveren
faktisk
afholdte udgift udgør beskatningsgrundlaget for medarbejderen.
Arbejdsgiverens
betaling af den ansattes private udgifter eller konvertering af løn til
naturalier er sædvanlig A-indkomst for medarbejderen, jf. kildeskattelovens §
43 og bekendtgørelse nr. 852 af 15. oktober 2003 til kildeskatteloven.
Beløbet
indgår derfor i medarbejderens skattepligtige indkomstgrundlag.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Spørgsmål 1)
Spørgsmålet må besvares
bekræftende. Tilvalg af ydelser i form af begrænset billeje vil således som
tilvalgsordningen er beskrevet, kunne adskilles fra medarbejderens aftale med
arbejdsgiveren om fri bil.
Spørgsmål 2)
Det bemærkes, at beskatning
af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, ikke forudsætter et vedvarende
forhold.
Tilvalg af ydelser i form af
tidsmæssigt begrænset og formålsbestemt leje af anden bil kan ikke
sidestilles
med fri bil, men anses for at være arbejdsgiverens betaling af medarbejderens
private udgifter, hvorefter beskatning skal foretages efter ligningslovens §
16, stk. 3. Forudsætningen for beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 3,
er, at den pågældende tillægsydelse alene vedrører såvel begrænset tidsmæssig
som formålsbestemt anvendelse.
Spørgsmål 3)
I forlængelse af besvarelsen
af spørgsmål 1) og spørgsmål 2) besvares dette spørgsmål bekræftende.
Spørgsmål 4)
I forlængelse af besvarelsen
af spørgsmål 1) og 2) besvares dette spørgsmål bekræftende.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Ligningslovens § 4 - rådgivningspartnerselskab, ejerandel 5-10% Retsinformation · 16. december 2020
- Bonus - Retserhvervelse - Forskerskatteordningen Retsinformation · 5. september 2018
- Forskerskatteordningen - Konkurrenceklausul Retsinformation · 6. november 2024
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 12. november 2001
- Beskatning af formand ved tilrådighedsstillelse af lejlighed Retsinformation · 1. august 2024
- Tegningsretter - ligningslovens § 7 P Retsinformation · 18. juni 2021
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. beskatning af udgift til brobizz. Retsinformation · 26. juli 2005
- Landsskatteretskendelse af 21. maj 2002 vedr. hovedanpartshaver, der har fri bil til rådighed. Retsinformation · 1. september 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. arbejdsgivers betaling af 50 % af udgifterne til et MBA-studium Retsinformation · 23. marts 2004
- Landsskatteretskendelse vedr. en tidligere bindende forhåndsbesked om fri bolig til en administrerende direktør Retsinformation · 6. juni 2005
- Landsskatteretskendelse af 15. oktober 2002 vedr. Koncernforhold genbeskatning af underskud Retsinformation · 19. september 2003
- Genanbringelse af ejendomsavance i en yderligere ideel ejerandel i ejendommen Retsinformation · 22. august 2008