Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Ligningsrådets afgørelse tilvalg af ydelser

KEN nr 11206 af 02/02/2006Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet6. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Ligningsrådets afgørelse –

tilvalg af ydelser

Klagen vedrører Ligningsrådets afgørelse af

22. februar 2005 i henhold til den dagældende skattestyrelseslovs kapitel 2

om

bindende forhåndsbesked.

Landsskatterettens afgørelse

Spørgsmål 1)

Kan Ligningsrådet bekræfte,

at beskatningen af tilkøbte ydelser vil kunne adskilles fra medarbejderens

aftale med arbejdsgiver om fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4,?

Ligningsrådet har besvaret

det stillede spørgsmål således:

Nej.

Landsskatteretten har

besvaret det stillede spørgsmål således:

Ja.

Spørgsmål 2)

Kan Ligningsrådet bekræfte,

at udnyttelsen af den enkelte ydelse ikke kan betragtes som rådigheden over

en

yderligere bil efter ligningslovens § 16, stk. 4,?

Ligningsrådet har besvaret

det stillede spørgsmål således:

Nej.

Landsskatteretten har

besvaret det stillede spørgsmål således:

Ja.

Spørgsmål 3)

Kan Ligningsrådet bekræfte,

Læs alt

at værdiansættelsen af de anvendte ydelser, jf. ligningslovens § 16, stk. 1,

jf. stk.3, 1. pkt., kan baseres på grundlag af de faktiske udgifter?

Ligningsrådet har besvaret

det stillede spørgsmål således:

Bortfalder.

Landsskatteretten har

besvaret det stillede spørgsmål således:

Ja.

Spørgsmål 4)

Kan Ligningsrådet bekræfte,

at en eventuel regulering mellem A og arbejdsgiveren af arbejdsgiverens a

conto

betaling af tillægsydelser baseret på medarbejderens faktiske brug af de

tilkøbte ydelser vil kunne danne grundlag for en tilsvarende reduktion af

medarbejderens skattepligtige indkomst?

Ligningsrådet har besvaret

det stillede spørgsmål således:

Bortfalder.

Landsskatteretten har

besvaret det stillede spørgsmål således:

Ja.

Sagens oplysninger

Virksomheden har side 1959

været repræsenteret i Danmark. Virksomhedens primære drift er biludlejning.

Virksomheden har i

forbindelse med evaluering af markedet for udlejning/leasing af biler til

erhvervskunder

overvejet nye markedsmæssige tiltag, herunder følgende:

Virksomheden lægger til

grund, at arbejdsgiveren på forhånd i sine løndrøftelser med den enkelte

medarbejder har afsat beløb til personalegoder, herunder en bilordning.

Medarbejderen kan herefter

inden for en given beløbsramme hos virksomheden vælge en bil, der dækker

medarbejderens behov for fri bil, det vil sige en bil, som medarbejderen

varigt

har til rådighed til privat anvendelse. Der indgås på baggrund af den valgte

bil sædvanlig leasingaftale mellem virksomheden og arbejdsgiveren. De

skattemæssige konsekvenser for medarbejderen af en sådan aftale berøres ikke

i

anmodningen.

Er der fortsat inden for den

givne ramme et beløb til rådighed, kan medarbejderen vælge ydelser hos

virksomheden. Disse ydelser kan f. eks. være:

·

Leje af bil i udlandet i en uge

·

Leje af større bil, eksempelvis minibus til

8 personer i en uge til f. eks. brug i ferien

·

Leje af en varevogn i en weekend.

Muligheden for tilvalg er

personlig og kan alene anvendes af den medarbejder, der er bruger af den

leasede bil.

Medarbejderen vil i

forbindelse med anvendelsen af disse tillægsydelser fortsat have den leasede

bil

(firmabilen) til rådighed.

Rammeaftalen om vilkårene for

køb af yderligere ydelser indgås således i tilslutning til leasingaftalen.

Virksomheden sender hver måned en faktura til arbejdsgiveren med særskilt

angivelse af såvel leasingydelsen som betaling for ydelser i form af tilkøb.

Det rammebeløb, der på årsbasis er til rådighed til leasing af bil og køb af

tillægsydelser, faktureres a conto med 1/12 hver måned uafhængig af den

konkrete anvendelse af tillægsydelserne i en given måned.

Aftale om leasing af bilen –

og rammeaftalen vedrørende tilvalg – er indgået mellem arbejdsgiveren og

virksomheden. Det er altså arbejdsgiveren, der over for virksomheden på

sædvanlig vis hæfter for betalingen af leasingydelsen og a conto betalinger

vedrørende tilvalg.

Den endelige aftale om

anvendelse af tillægsydelserne indgås mellem medarbejderen og virksomheden.

Det

er således medarbejderen, der retter henvendelse til virksomheden, når han

ønsker at gøre brug af en ydelse. Medarbejderen hæfter direkte over for

virksomheden

i forbindelse med den indgåede aftale for eventuelle afledte forpligtelser,

som

aftaleforholdet måtte medføre, herunder forsikringsforhold og driftsudgifter

i

forbindelse med anvendelsen af bilen. Arbejdsgiveren har ingen forpligtelser

i

det indbyrdes forhold mellem virksomheden og medarbejderen ud over

betalingsforpligtelsen

som angivet ovenfor. Arbejdsgiveren kan ikke disponere over tillægsydelserne.

Virksomheden sender ultimo

året en opgørelse over medarbejderens faktiske brug af tilkøbsmulighederne.

Har

medarbejderen ikke anvendt alle, men kun enkelte eller ingen af de tilvalgte

ydelser, refunderer virksomheden arbejdsgiveren den overskydende a conto

betaling.

Arbejdsgiveren vil i

forbindelse med den årlige oplysningsseddel for medarbejderen oplyse værdien

af

den faktiske brug af de tilkøbte ydelser. Medarbejderens beskatningsgrundlag

reguleres tilsvarende.

Ligningsrådets afgørelse

Ligningsrådet har tiltrådt

Told- og Skattestyrelsens indstilling.

Told- og Skattestyrelsens indstilling

Ad spørgsmål 1)

Beskatningen af tilkøbte

ydelser vil ikke kunne adskilles fra medarbejderens aftale med arbejdsgiveren

om fri bil. Tilvalg af ydelser i form af billeje er en integreret del af den

samlede bilordning aftalt mellem arbejdsgiveren og virksomheden. Etablering

af

”hovedbilordningen” er således en forudsætning for, at tillægsdelen

kan

virkeliggøres.

Hertil kommer, at

arbejdsgiveren hæfter for den samlede betaling. De tilkøbte ydelser har

derfor

karakter af rådighed over endnu en fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4,

og

beskatning skal derfor ske herefter, jf. udtalelsen vedrørende spørgsmål 2).

Det indstilles, at der svares

nej til spørgsmål 1).

Ad spørgsmål 2)

Efter ligningsloven,

lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, § 16, stk. 4, beskattes ansatte

af værdi af bil til rådighed, såfremt arbejdsgiveren stiller en firmabil til

den ansattes disposition til privat brug, uden at der betales fuldt vederlag

herfor. Værdien heraf ansættes til en procentdel af bilens værdi uafhængigt

af

kørte kilometer.

Det antages, at såfremt der

blot køres privat i en firmabil en gang om året, udløses beskatning for fri

firmabil for hele året. Det skattepligtige beløb fastsættes altså uafhængigt

af

privatkørslens omfang. Er bilen ikke til rådighed i en periode på mere end en

måned, nedsættes den skattepligtige værdi af fri bil med 1/12 for hver fulde

måned, bilen ikke har været til rådighed. Rådigheden kan f. eks. være

udelukket, fordi bilen i en periode er stillet til rådighed for en anden

ansat

på en sådan måde, at skatteyderen ikke selv har adgang til at benytte bilen,

eller fordi bilen på grund af skade ikke har kunnet benyttes, jf.

Ligningsvejledningen, afsnit A.B.1.9.2.

Ligningsloven § 16, stk. 4,

finder anvendelse på hver enkelt bil, arbejdsgiveren stiller til rådighed for

den ansatte til privat brug (der gives ikke mængderabat). Ligningslovens §

16,

stk. 4, finder ikke kun anvendelse på biler, som arbejdsgiveren ejer, men

også

på biler, som arbejdsgiveren har lejet (leaset). Stiller arbejdsgiveren en

lejet bil til fri rådighed for en ansat, beskattes den ansatte efter

ligningslovens § 16, stk. 4, idet den skattepligtige værdi fastsættes, som om

bilen var erhvervet til eje af arbejdsgiveren på lejetidspunktet, jf.

cirkulære

nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven og Ligningsvejledningen, afsnit

A.B.1.9.2.

De nugældende regler for

beskatning af fri bil blev indført ved skattereformen i 1993. Formålet var at

skabe enkle regler for beskatning af fri bil og samtidig i vid udstrækning

blive fri for besværet med udarbejdelse af kørebøger og den efterfølgende

kontrol af disse. Hensigten med skiftet af beskatningsprincip fra faktisk

kørsel til rådighed var således at undgå tvister mellem skatteyderne og

skattemyndighederne om fastlæggelsen af omfanget af skatteydernes konkrete

brug

af disse goder.

Punktvis rådighed af bil

stillet til rådighed for privat benyttelse af arbejdsgiveren vil trods

tidsmæssigt

uvæsentlig og begrænset anvendelse således efter de nugældende regler medføre

beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4. Der henvises i den forbindelse

til cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, pkt. 12.4.6.3., hvor

der bl.a. er anført:

”Har den ansatte f. eks.

firmabilen til fri rådighed i perioden 15. december til 3. januar, beskattes

den pågældende af 1/12 af årsværdien, idet bilen er til rådighed mindre end

30

dage.”

og pkt. 12.4.6.4:

” køres der blot en gang i

året privat i en firmabil trods aftale med firmaet om, at firmabilen ikke er

til rådighed for privat kørsel, udløses beskatning af værdien af fri firmabil

for hele året, dog højest for den periode af året, hvor firmabil er til

rådighed for den ansatte, herunder til rådighed for erhvervsmæssig

kørsel.”

Det følger af Told- og

Skattestyrelsens cirkulære 2004 – 30, Værdiansættelse for 2005 for visse

personalegoder, pkt. e, at ansattes private kørsel i biler, der efter deres

art

og fremtræden ikke er anvendelige som alternativ til en privat bil, ikke

beskattes efter de almindelige regler om firmabil til rådighed for privat

kørsel, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, (procentreglerne). Det drejer sig om

f.eks. lastvogne, kranvogne, værkstedsvogne og andre specialkøretøjer.

Hvis den ansatte anvender

bilen (specialkøretøjer) i eget erhvervsmæssigt øjemed, eller den private

anvendelse ikke sker i tilknytning til den erhvervsmæssige anvendelse af

bilen,

skal anvendelse af arbejdsgiverens bil beskattes med et beløb, der svarer til

det, det vil koste den pågældende at leje en bil med tilsvarende

anvendelsesmuligheder, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Ligningsrådet har således

vedtaget en særlig regel for sporadisk kørsel i specialkøretøjer, hvor

beskatning

sker efter ligningslovens § 16, stk. 4, om fri bil beskatning.

Medarbejderens

tilvalgsydelser påvirkes direkte af valget af hovedydelse, idet medarbejderen

kan råde over det restbeløb, som ikke er anvendt til at lease hovedydelsen

for.

Aftalegrundlaget er indgået mellem virksomheden og arbejdsgiveren, og

medarbejderen disponerer inden for de overordnede økonomiske rammer, som

arbejdsgiveren har fastsat, og som han hæfter for overfor virksomheden, d. v.

s. den ansatte er befuldmægtiget for arbejdsgiveren.

Det er rådigheden, der

beskattes, og alene enkeltstående brug af bil stillet til rådighed af

arbejdsgiveren

udløser beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4. Samtidig finder

ligningslovens § 16, stk. 4, anvendelse på hver enkelt bil, arbejdsgiveren

stiller til rådighed for den ansatte til privat brug. Det er herefter

opfattelsen, at de tilkøbte ydelser har karakter af endnu en fri bil stillet

til rådighed af arbejdsgiveren, og at medarbejderen skal beskattes efter

ligningslovens § 16, stk. 4.

Det indstilles, at

Ligningsrådet svarer nej til spørgsmål 2).

Ad spørgsmål 3)

Da tillægsydelsen skal

beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4, jf. gennemgangen ad spørgsmål 1)

og 2), bortfalder spørgsmålet.

Ad spørgsmål 4)

Da tillægsydelsen skal

beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4, jf. gennemgangen ad spørgsmål 1)

og 2), bortfalder spørgsmålet.

Klagerens påstand og argumenter

Virksomheden har som sin

primære drift udlejning af biler ved leasing og lejeaftaler.

I forbindelse med nye

markedsføringstiltag ønsker virksomheden at tilbyde følgende koncept:

Ved indgåelse af en

ansættelsesaftale, der omfatter fri bil på en leasingaftale, vil

arbejdsgivervirksomheden som udgangspunkt have sat en ramme for størrelsen af

udgiften til en fri bil. Kan såvel arbejdsgiver som medarbejder blive enige

om

en lavere fast leasingudgift end fastlagt i den oprindelige ramme ved valg af

en billigere bil, vil medarbejderen have et overskydende beløb til rådighed i

sin lønpakke. Dette beløb er allerede ved lønaftalens indgåelse afsat til

lejlighedsvis supplerende billeje hos leverandøren af den sædvanlige frie

bil.

Medarbejderen kan herefter

inden for leasingfirmaets udbud vælge en eller flere ydelser, f.eks.:

·

Leje af bil i udlandet i en uge

·

Leje af en større bil, eksempelvis minibus

til 8 personer i en uge til f.eks. brug i ferien

·

Leje af varevogn i en weekend.

Omfanget af de mulige

tilvalgsydelser afhænger af, hvor stort det overskydende beløb er i forhold

til

den oprindelige bilramme i ansættelsesaftalen.

Talmæssigt eksempel

Fast månedlig leasingydelse i

henhold

til den oprindelige ramme

8.000

kr.

Denne leasingydelse kan f. eks. antages at

dække en

bil med en salgspris på 300.000 kr.

Den af medarbejderen valgte

bil koster månedligt

-6.500

kr.

Overskydende ramme på

månedsbasis

1.500

kr.

Det årlige beløb i

lønaftalen, der ikke er udnyttet til sædvanlig fri bil, bliver herefter

18.000

kr.

Leje af bil i udlandet en uge

koster f.eks. 5.000 kr. Leje af en minibus i Danmark kan koste 10.000 kr.

Leje

af varevogn i en weekend koster f.eks. 5.000 kr.

Medarbejderen vil inden for

den ramme, der er aftalt mellem medarbejderen og arbejdsgiveren, nemlig i alt

96.000 kr., herefter kunne anvende 78.000 kr. til leje af bil i henhold til

sædvanlig leasingaftale samt 18.000 kr. til tilvalg.

Vælger medarbejdere herefter

leje af bil i udlandet en uge og leje af varevogn en weekend, vil den samlede

udgift til køb af tilvalg efter tallene i eksemplet være 10.000 kr.

Aftaleretlige forhold

Arbejdsgiveren betaler

månedligt 8.000 kr. i henhold til aftale med virksomheden. Det samlede

aftaleforhold

er indgået skriftligt mellem arbejdsgiveren og virksomheden.

Såfremt medarbejderen ønsker

at anvende en tilvalgsydelse, retter medarbejderen selv henvendelse til

virksomheden. Medarbejderen står som lejer på aftalen i forhold til

tilvalgsydelsen, ligesom medarbejderen selv betaler yderligere ydelser i

relation til tilvalgsydelsen, herunder benzin og forsikring.

Ved udgangen af indkomståret

opgør virksomheden den samlede udgift ved aftalen. Denne kunne se sådan ud:

Månedlig leje, jf.

leasingaftale

78.000

kr.

Tilvalg

10.000

kr.

I alt

88.000

kr.

Arbejdsgiveren har indbetalt

96.000

kr.

Difference, der

tilbagebetales til arbejdsgiveren

8.000

kr.

Tilbagebetalingen sker primo

efterfølgende indkomstår.

Medarbejderen har intet krav

på at modtage et eventuelt uudnyttet rammebeløb, og beløbet kan ej heller

overføres til efterfølgende indkomstår.

Beskatning af medarbejderen

Efter ligningslovens § 16,

stk. 4, beskattes medarbejderen, såfremt arbejdsgiveren stiller en bil til

rådighed til den ansattes private anvendelse. Der er i lovgivningen fastsat

en

skematisk værdi til opgørelse af værdien af personalegodet. Denne værdi

anvendes på biler i sædvanlig forstand, men ikke på andre ordninger,

eksempelvis fri motorcykel, der værdiansættes efter hovedreglen i

ligningslovens

§ 16, stk. 3, som lån af et aktiv.

Værdien af den leasede bil

ansættes til 25 % af værdien af bilen, i eksemplet 75.000 kr. Beløbet indgår

i

medarbejderens skattepligtige indkomst som A-indkomst, ligesom der svares

arbejdsmarkedsbidrag af værdien.

Herudover beskattes

medarbejderen af værdien af de tilvalgte ydelser efter ligningslovens § 16,

stk. 3. Medarbejderens skattepligtige indkomst tillægges på lønsedlen således

yderligere 1.500 kr. om måneden. Da medarbejderen ved årets udgang alene har

anvendt 10.000 kr. ud af de 18.000 kr., reduceres hans beskatningsgrundlag i

decemberlønnen med de overskydende 8.000 kr. Dette svarer til det beløb, som

fra virksomheden returneres til arbejdsgiverne som overskydende betaling

efter

indkomstårets udløb.

Ligningsrådets afgørelse

Ligningsrådet har i sin

afgørelse anført, at anvendelsen af ovennævnte tilvalgte ydelser er omfattet

af

reglerne for fri bil på tilsvarende vis som den egentlige leasingaftale.

Medarbejderen skal derfor beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16,

stk.

4, hvorefter beskatningen efter Ligningsrådets fortolkning udgør mindst 1/12

af

bilens værdi i fri handel.

Ligningsrådet fastsætter

således i overensstemmelse hermed, at medarbejderen i den måned, hvor han

udnytter tilvalget, bliver beskattet af to biler til rådighed. Benyttes to

tilvalg i samme måned, vil medarbejderen efter Ligningsrådets afgørelse blive

beskattet af tre biler til rådighed.

Repræsentantens vurdering

Medarbejderens anvendelse af

tilvalgte ydelser kan ikke sidestilles med fri bil stillet til rådighed af

arbejdsgiveren. Det skyldes, at de tilvalgte ydelser som beskrevet ovenfor

ikke

kvantitativt og kvalitativt kan sidestilles med fri bil i forhold til

hensigten

med loven om beskatning af medarbejderens frie rådighed over arbejdsgiverens

bil.

For så vidt angår bilen i

udlandet, vil denne alene være til rådighed til privat befordring under den

tidsmæssigt afgrænsede ferie. Den lejede varevogn vil alene kunne anvendes i

den aftalte weekend i forbindelse med den planlagte flytning. Der er ikke

tale

om biler, der i vid forstand er egnede til at indgå i familiens sædvanlige,

daglige brug, og som er et alternativ til en privat bil. Dette ses jo netop

også af, at der – ved siden af dette ”tilvalg” – er en

leasingbil til sædvanlig

brug.

For at kunne statuere

beskatning efter reglerne om fri bil skal der være tale om en vis kvalitet og

kvantitet i rådigheden over den frie bil. Der må således være tale om et

længerevarende/vedvarende forhold og en almen, ubegrænset brugsret.

Udgangspunktet ved beskatning

efter ligningslovens § 16, stk. 4, er da også beskatning i det fulde

indkomstår

fra det tidspunkt, hvor bilen stilles til rådighed. Beskatning kan inden for

den ubegrænsede anvendelsesperiode undgås, hvis der tages konkrete skridt til

at opgive rådigheden midlertidigt, og den manglende rådighed har en varighed

på

mindst en måned.

Den rådighedsregel, der via

myndighedernes praksis har udviklet sig, er en fejlfortolkning af hensigten

med

bestemmelsen. Det fremgår af Ligningsvejledningen, afsnit A.B.1.9.2., at

medarbejderen beskattes af minimum en måned, hvis han har rådighed over en

firmabil. Det svarer ikke til lovens formål samt ordlyden af cirkulære nr. 72

af 17. april 1996. Her er det lagt til grund, at der er tale om en løbende

beskatning, hvor ovenstående forhold – manglende rådighed i minimum en

måned –

netop er en undtagelse til beskatning. Myndighederne har altså gennem den

udviklede praksis formået at dreje reglen rundt, således at der nu er tale om

minimum en måneds beskatning ved rådighed over arbejdsgiverens bil. Der ses

ikke at være hjemmel til en sådan fortolkning i lovteksten eller i cirkulæret

udstedt hermed.

Det er ikke i forbindelse med

det lovforberedende arbejde fastlagt, hvornår en bil faktisk er til rådighed

efter ligningslovens § 16, stk. 4. Det er dog forudsat, at en sådan rådighed

har en vis kvalitativ og kvantitativ karakter, og at denne rådighed derfor

(kun) kan opgives for en måned ad gangen.

Det fastholdes derfor, at der

ikke skal ske beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4, over rådighed af

fri bil i perioder af kortere varighed. Der er ikke tale om en fri bil, men

derimod om arbejdsgiverens betaling af medarbejderens private udgifter,

alternativt konvertering af løn til naturalier. Beskatning skal derfor finde

sted efter ligningslovens § 16, stk. 3, hvorefter den af arbejdsgiveren

faktisk

afholdte udgift udgør beskatningsgrundlaget for medarbejderen.

Arbejdsgiverens

betaling af den ansattes private udgifter eller konvertering af løn til

naturalier er sædvanlig A-indkomst for medarbejderen, jf. kildeskattelovens §

43 og bekendtgørelse nr. 852 af 15. oktober 2003 til kildeskatteloven.

Beløbet

indgår derfor i medarbejderens skattepligtige indkomstgrundlag.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Spørgsmål 1)

Spørgsmålet må besvares

bekræftende. Tilvalg af ydelser i form af begrænset billeje vil således som

tilvalgsordningen er beskrevet, kunne adskilles fra medarbejderens aftale med

arbejdsgiveren om fri bil.

Spørgsmål 2)

Det bemærkes, at beskatning

af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, ikke forudsætter et vedvarende

forhold.

Tilvalg af ydelser i form af

tidsmæssigt begrænset og formålsbestemt leje af anden bil kan ikke

sidestilles

med fri bil, men anses for at være arbejdsgiverens betaling af medarbejderens

private udgifter, hvorefter beskatning skal foretages efter ligningslovens §

16, stk. 3. Forudsætningen for beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 3,

er, at den pågældende tillægsydelse alene vedrører såvel begrænset tidsmæssig

som formålsbestemt anvendelse.

Spørgsmål 3)

I forlængelse af besvarelsen

af spørgsmål 1) og spørgsmål 2) besvares dette spørgsmål bekræftende.

Spørgsmål 4)

I forlængelse af besvarelsen

af spørgsmål 1) og 2) besvares dette spørgsmål bekræftende.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter