Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. beskatning af ejendomsavance

KEN nr 9119 af 14/12/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet22. februar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. beskatning af ejendomsavance

Sagen vedrører spørgsmålet, om klageren skal

anses for skattepligtig af avance ved salg af jord, jf.

ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Landsskatterettens afgørelse

Kapitalindkomst

Skatteankenævnet har ansat

avance ved salg af fast ejendom til 63.337 kr.

Landsskatteretten nedsætter

avancen til 0.

Sagens oplysninger

Klageren har anskaffet

ejendommen i X til overtagelse den 1. maj 1997 for i alt 748.000 kr. inkl.

købsomkostninger. Der blev ikke ved købet foretaget en fordeling af

købesummen

på jord, bygninger m.v. Klageren har beboet ejendommen i ejerperioden.

Ejendommen var på

købstidspunktet vurderet som en landbrugsejendom med et jordtilliggende på

4,0525 ha. Ejendomsvurderingen pr. 1. januar 1997 og 1. januar 1998 er

specificeret således:

1997

1998

Stuehus

342.000 kr.

351.900 kr.

Grundværdi

57.500 kr.

72.000 kr.

Grundværdi stuehus

-1.900 kr.

Læs alt

Forskelsværdi

108.500 kr.

138.000 kr.

Ejendomsværdi

490.000 kr.

560.000 kr.

Ifølge basiskortet pr. 1.

januar 1998 udgjorde de byggetekniske værdier for de enkelte driftsbygninger

på

ejendommen:

Bygning 2: Staldbygning på

96 m2

opført i 1887

48.000 kr.

Bygning 3: Lade på 35 m2

opført i 1900

8.750 kr.

I alt

56.750 kr.

Ved vurderingen pr. 1. januar

2001 var ejendommen stadig vurderet som en landbrugsejendom, mens ejendommen

pr. 1. januar 2002 er vurderet som en beboelsesejendom.

Klageren har forklaret, at

der på en del af jorden var ca. 1.000 grantræer, og at han anvendte den

resterende jord til privat hestehold. Klageren har efter det af ham oplyste

hverken anvendt jorden erhvervsmæssigt eller bortforpagtet jorden.

Klageren har den 6. december

2000 frasolgt et ubebygget jordareal på 1,9964 ha til en nabolandmand til

overtagelse den 1. januar 2001. Salgssummen udgjorde 116.000 kr. Det solgte

areal var under arealoverførsel til købers landbrugsejendom. Arealet blev

ifølge skødet overdraget i upløjet tilstand.

Ved selvangivelsen for

indkomståret 2001 har klageren selvangivet et tab ved salg af det omhandlede

jordtilliggende til 21.124 kr. Anskaffelsessummen for jorden er beregnet til

118.429 kr. ved anvendelse af reglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 5,

stk. 6.

Klagerens repræsentant har

sendt en forespørgsel til X Kommune, om klageren i december 2000 før salget

af

de 1,9964 ha kunne forvente, at der blev givet tilladelse til udstykning af

grund til selvstændig bebyggelse fra den pågældende ejendom, hvis der blev

ansøgt herom.

Teknisk Forvaltning i X

Kommune har ved skrivelse af 11. februar 2005 svaret følgende:

”Teknisk Forvaltning skal

hermed meddele jer, at vi – ud fra erfaring i tilsvarende sager både hos

Y Amt

og hos X Kommune – må anse det for usandsynligt, at der kunne meddeles

tilladelse

efter planlovens § 35 til udstykning af ejendommen til selvstændig

bebyggelse.”

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset

klageren for skattepligtig af avance ved salg af det omhandlede

jordtilliggende

med i alt 63.337 kr., der skal medregnes til indkomsten for indkomståret

2000.

Det fremgår af

ejendomsvurderingen for 1997, at grundværdien udgjorde 57.500 kr. af den

samlede værdi på 490.000 kr. Klageren købte ejendommen den 1. maj 1997 til

748.000 kr., hvorefter jordens værdi af den samlede anskaffelsessum kan

sættes

til 87.700 kr.

Klageren har ved opgørelsen

af det selvangivne tab anvendt reglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 5,

stk. 6, der imidlertid ikke finder anvendelse i dette tilfælde, hvor

ejendommen

er erhvervet efter den 19. maj 1993.

Anskaffelsessummen for det

frasolgte jordareal kan herefter beregnes som følger:

87.700 x 1,9964 / 4,0525

43.204 kr.

10.000 kr.’s tillægget

beregnes forholdsmæssigt:

10.000 x 43.204 / 255.700

1.690 kr.

Avancen kan på denne baggrund

beregnes således efter indekseringsreglen i ejendomsavancebeskatningslovens §

5

A:

Afståelsessum kontant

116.000 kr.

Anskaffelsessum for jorden

43.204 kr.

Indeksering

(140,8 –

128,7) x 100

128,7=

9,4 %

43.204 x 9,4 % =

4.061 kr.

10.000 kr.’s tillæg

1997: 1.690 + 9,4 %

1.849 kr.

1998: 1.690 + 6,5 %

1.800 kr.

1999: 1.690 + 3,5 %

1.749 kr.

Reguleret anskaffelsessum

52.663 kr.

Avance til beskatning

63.337 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har

fremsat påstand om, at ejendomsavancen nedsættes til 0, da fortjenesten ikke

skal medregnes til den skattepligtige indkomst i henhold til

ejendomsavancebeskatningslovens

§ 8. Subsidiært er der fremsat påstand om, at anskaffelsessummen for det

frasolgte jordstykke ansættes til 87.234 kr.

Med hensyn til arealkravet

fremgår det af det indsendte materiale fra teknisk forvaltning, at der ikke i

december 2000 kunne forventes tilladelse til udstykning af jorden til

selvstændig bebyggelse, hvis der var ansøgt herom.

Som udgangspunkt er

landbrugsejendomme ikke omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8. En

landbrugsejendom kan dog være omfattet af § 8, selvom ejendommen ikke er

vurderet som en beboelsesejendom, jf. ligningsvejledningen, afsnit E.J.1.4.

Derudover fremgår det af SKM

2003.11 DEP, at det er skatteministeriets opfattelse, at afståelse af en

ejendom kan falde ind under reglen i § 8 i stedet for § 9, hvis det uanset

ejendommens vurderingsmæssige status kan bevises, at ejendommen på

afståelsestidspunktet ikke længere benyttes til landbrug.

Klageren har oplyst, at

ejendommen i hans ejertid ikke har været anvendt erhvervsmæssigt. Det må

endvidere anses for overvejende sandsynligt, at vurderingsmyndighederne ville

have omvurderet ejendommen til benyttelse som beboelse, hvis klageren havde

begæret omvurdering af ejendommen inden frasalget af de 1,9964 ha jord.

Før frasalget havde

ejendommen et jordtilliggende på ca. 4 ha, og efter vurderingspraksis

vurderes

ejendomme under 5,5 ha normalt som beboelsesejendomme, jf. bl.a.

Landsskatterettens kendelse af 8. juni 2000, 2-7-1431-0003. Derudover er

ejendommen efter salget af de 1,9964 ha omvurderet til beboelsesejendom.

Til den subsidiære påstand er

anført, at skattemyndighederne har opgjort anskaffelsessummen for det

frasolgte

areal til 43.204 kr. ud af en samlet pris på jorden på 87.700 kr. Ved denne

opgørelse har myndighederne taget udgangspunkt i ejendomsvurderingen pr. 1.

januar 1997, hvor grundværdien udgjorde 57.500 kr.

Ifølge repræsentanten er den

af skattemyndighederne opgjorte anskaffelsessum ikke udtryk for den reelle

anskaffelsessum. Der bør ved fastsættelsen af jordens anskaffelsessum henses

til vurderingsmyndighedernes værdiansættelse pr. 1. januar 1998, hvor de to

udhuses værdi er ansat til i alt 56.750 kr. Hvis værdien af disse udhuse

ansættes til 50.000 kr. pr. 1. januar 1997 fås følgende fordeling af

ejendomsværdien pr. 1. januar 1997:

Stuehusværdi

324.000 kr.

Værdi to udhuse

50.000 kr.

Værdi af jord, rest

116.000 kr.

Ejendomsværdi i alt

490.000 kr.

Anskaffelsessummen for det

frasolgte jordareal kan herefter beregnes som følger:

Anskaffelsessum

748.000 kr.

Heraf stuehus: 324.000 x

748.000 / 490.000

494.596 kr.

Heraf 2 udhuse: 50.000 x

748.000 / 490.000

76.327 kr.

570.923 kr.

Restkøbesum, der vedrører

jord (4,0525 ha)

177.077 kr.

Heraf vedrørende frasolgt

jordareal: 177.077 x 1,9964 / 4,0525

87.234 kr.

Udtalelse fra ToldSkat

ToldSkat har den 31. august

2005 udtalt:

”Ejendommen beliggende i X

har i klagerens ejertid på ca. 3 år som nævnt ikke været anvendt til

landbrug.

Efter frasalget af jordarealet i år 2000 blev restejendommens

vurderingsmæssige

status pr. 1. januar 2002 ændret fra landbrugsejendom til beboelse.

Det fremgår af det endelige

skøde, at det solgte jordareal er under arealoverførsel til købers ejendom,

og

at køber skal afholde samtlige omkostninger, herunder omkostninger til

udstykning. Det må således lægges til grund, at salget var betinget af

udstykning, men at udstykning endnu ikke var gennemført.

Det fremgår af X Kommune,

Teknisk Forvaltnings brev af 11. februar 2005, at de anser det for

usandsynligt, at der (i år 2000) kunne meddeles tilladelse efter planlovens §

35 til udstykning af ejendommen til selvstændig bebyggelse.

ToldSkat har i øvrigt henvist

til efterfølgende 3 afgørelser, der efter regionens opfattelse kan anvendes

ved

klagesagens afgørelse.

Ligningsrådet fandt i

bindende forhåndsbesked bragt i TfS 2000.829. LR, at salget af en del af et

grundareal var fritaget for beskatning i henhold til

ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Sagen drejede sig om en

ejendom beliggende i landzone med et samlet areal på 28.070 m². Ejendommen

var

vurderet som en 01-ejendom (enfamiliehus). Skatteyderen ønskede at frasælge

7.350 m² til naboen, der ønskede at sammenlægge dette areal med sin

landbrugsejendom. Det var oplyst, at der ikke kunne opnås tilladelse til

udstykning til selvstændig bebyggelse i henhold til landzonebestemmelserne.

Når den samlede ejendom kunne

sælges skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 2,

kunne grundarealet ligeledes sælges skattefrit. Det var dog en forudsætning,

at

grundarealet blev overdraget efter reglerne om arealoverførsel, eller at

aftalen var betinget af udstykning, men at udstykning endnu ikke var

gennemført.

Ligningsrådet fandt i

bindende forhåndsbesked bragt i TfS 2002.610.LR, at den samlede ejendom kunne

sælges skattefrit. Herefter ville også fortjeneste ved salg af en del af

denne

ejendom kunne sælges skattefrit. Skattefriheden forudsatte, at salget skete

betinget af udstykning, men inden udstykning havde fundet sted. Ligningsrådet

henviste til praksis, jf. TfS 2000.829.

Sagen drejede sig om en ejendom

med et samlet areal på 1.151 m². På ejendommen var der to parcelhuse, ét på

1104 m² og ét på 40 m² sammenbygget med et udhus på 60 m². Skatteyderen

overvejede

at sælge den del af ejendommen, hvorpå parcelhuset på 40m2 og udhuset er

beliggende.

I SKM2003.11.DEP

offentliggøres retsforlig indgået i Øster Landsret den 30. januar 2002.

Skatteministeriet tog

bekræftende til genmæle og tiltrådte, at afståelsen af en ejendom falder ind

under reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8 – forudsat at

betingelserne

i øvrigt var opfyldt – i stedet for reglerne i

ejendomsavancebeskatningslovens

§ 9, hvis det uanset ejendommens vurderingsmæssige status kan bevises, at

ejendommen på afståelsestidspunktet rent faktisk ikke længere benyttes til

landbrug. Skatteministeriets opfattelse var baseret på lovens forarbejder og

praksis.

Sagen drejede sig om et

samlet salg af en ejendom, der var vurderet som en landbrugsejendom, uagtet

ejendommen i en årrække (siden 1986) ikke havde været anvendt til landbrug.

Siden 1986 og frem til afståelsestidspunktet i 1996 blev ejendommen alene

anvendt til beboelse for ejeren, og der blev ikke drevet landbrug. Pr. 1.

januar 1997 blev ejendommens vurderingsmæssige status ændret fra

landbrugsejendom til beboelse.

ToldSkat finder, at det kan

lægges til grund,

at

ejendommen beliggende i X siden 1. maj 1997 og frem

til afståelsestidspunktet rent faktisk ikke har været benyttet til landbrug,

men til beboelse for ejeren,

at

ejendommen ikke kunne udstykkes til

selvstændig bebyggelse, og

at

salget af jordarealet var betinget af

udstykning, men at udstykning endnu ikke var gennemført.

På den baggrund finder

ToldSkat, at ejendommen er omfattet af undtagelsesbestemmelsen

(parcelhusreglen)

i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 2. Klagerens principale

påstand bør derfor tages til følge.”

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I

henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 1 medregnes fortjeneste ved

afståelse af fast ejendom som udgangspunkt ved opgørelsen af den

skattepligtige

indkomst, lovbekendtgørelse nr. 656 af 12. august 1999. Efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 8 medregnes fortjenesten dog ikke ved

afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder, såfremt disse har

tjent

til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele perioden,

hvori denne har ejet ejendommen.

Landsskatteretten er enig med

regionen i, at fortjenesten ved salget af 1,9964 ha landbrugsjord fra

ejendommen i X, i indkomståret 2000 skal anses for omfattet af

skattefritagelsesreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, således at

fortjenesten skal nedsættes til 0, idet at ejendommen i perioden 1. maj 1997

og

frem til afståelsestidspunktet rent faktisk ikke har været benyttet til

landbrug, men til beboelse for ejeren, at ejendommen ikke kunne udstykkes til

selvstændig bebyggelse, og at salget af jordarealet var betinget af

udstykning,

men at udstykning endnu ikke var gennemført.

Landsskatteretten

nedsætter derfor fortjenesten til 0.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter