Landsskatteretskendelse vedr. beskatning af ejendomsavance
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. beskatning af ejendomsavance
Sagen vedrører spørgsmålet, om klageren skal
anses for skattepligtig af avance ved salg af jord, jf.
ejendomsavancebeskatningslovens § 8.
Landsskatterettens afgørelse
Kapitalindkomst
Skatteankenævnet har ansat
avance ved salg af fast ejendom til 63.337 kr.
Landsskatteretten nedsætter
avancen til 0.
Sagens oplysninger
Klageren har anskaffet
ejendommen i X til overtagelse den 1. maj 1997 for i alt 748.000 kr. inkl.
købsomkostninger. Der blev ikke ved købet foretaget en fordeling af
købesummen
på jord, bygninger m.v. Klageren har beboet ejendommen i ejerperioden.
Ejendommen var på
købstidspunktet vurderet som en landbrugsejendom med et jordtilliggende på
4,0525 ha. Ejendomsvurderingen pr. 1. januar 1997 og 1. januar 1998 er
specificeret således:
1997
1998
Stuehus
342.000 kr.
351.900 kr.
Grundværdi
57.500 kr.
72.000 kr.
Grundværdi stuehus
-1.900 kr.
Læs alt
Forskelsværdi
108.500 kr.
138.000 kr.
Ejendomsværdi
490.000 kr.
560.000 kr.
Ifølge basiskortet pr. 1.
januar 1998 udgjorde de byggetekniske værdier for de enkelte driftsbygninger
på
ejendommen:
Bygning 2: Staldbygning på
96 m2
opført i 1887
48.000 kr.
Bygning 3: Lade på 35 m2
opført i 1900
8.750 kr.
I alt
56.750 kr.
Ved vurderingen pr. 1. januar
2001 var ejendommen stadig vurderet som en landbrugsejendom, mens ejendommen
pr. 1. januar 2002 er vurderet som en beboelsesejendom.
Klageren har forklaret, at
der på en del af jorden var ca. 1.000 grantræer, og at han anvendte den
resterende jord til privat hestehold. Klageren har efter det af ham oplyste
hverken anvendt jorden erhvervsmæssigt eller bortforpagtet jorden.
Klageren har den 6. december
2000 frasolgt et ubebygget jordareal på 1,9964 ha til en nabolandmand til
overtagelse den 1. januar 2001. Salgssummen udgjorde 116.000 kr. Det solgte
areal var under arealoverførsel til købers landbrugsejendom. Arealet blev
ifølge skødet overdraget i upløjet tilstand.
Ved selvangivelsen for
indkomståret 2001 har klageren selvangivet et tab ved salg af det omhandlede
jordtilliggende til 21.124 kr. Anskaffelsessummen for jorden er beregnet til
118.429 kr. ved anvendelse af reglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 5,
stk. 6.
Klagerens repræsentant har
sendt en forespørgsel til X Kommune, om klageren i december 2000 før salget
af
de 1,9964 ha kunne forvente, at der blev givet tilladelse til udstykning af
grund til selvstændig bebyggelse fra den pågældende ejendom, hvis der blev
ansøgt herom.
Teknisk Forvaltning i X
Kommune har ved skrivelse af 11. februar 2005 svaret følgende:
”Teknisk Forvaltning skal
hermed meddele jer, at vi – ud fra erfaring i tilsvarende sager både hos
Y Amt
og hos X Kommune – må anse det for usandsynligt, at der kunne meddeles
tilladelse
efter planlovens § 35 til udstykning af ejendommen til selvstændig
bebyggelse.”
Skatteankenævnets afgørelse
Skatteankenævnet har anset
klageren for skattepligtig af avance ved salg af det omhandlede
jordtilliggende
med i alt 63.337 kr., der skal medregnes til indkomsten for indkomståret
2000.
Det fremgår af
ejendomsvurderingen for 1997, at grundværdien udgjorde 57.500 kr. af den
samlede værdi på 490.000 kr. Klageren købte ejendommen den 1. maj 1997 til
748.000 kr., hvorefter jordens værdi af den samlede anskaffelsessum kan
sættes
til 87.700 kr.
Klageren har ved opgørelsen
af det selvangivne tab anvendt reglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 5,
stk. 6, der imidlertid ikke finder anvendelse i dette tilfælde, hvor
ejendommen
er erhvervet efter den 19. maj 1993.
Anskaffelsessummen for det
frasolgte jordareal kan herefter beregnes som følger:
87.700 x 1,9964 / 4,0525
43.204 kr.
10.000 kr.’s tillægget
beregnes forholdsmæssigt:
10.000 x 43.204 / 255.700
1.690 kr.
Avancen kan på denne baggrund
beregnes således efter indekseringsreglen i ejendomsavancebeskatningslovens §
5
A:
Afståelsessum kontant
116.000 kr.
Anskaffelsessum for jorden
43.204 kr.
Indeksering
(140,8 –
128,7) x 100
128,7=
9,4 %
43.204 x 9,4 % =
4.061 kr.
10.000 kr.’s tillæg
1997: 1.690 + 9,4 %
1.849 kr.
1998: 1.690 + 6,5 %
1.800 kr.
1999: 1.690 + 3,5 %
1.749 kr.
Reguleret anskaffelsessum
52.663 kr.
Avance til beskatning
63.337 kr.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har
fremsat påstand om, at ejendomsavancen nedsættes til 0, da fortjenesten ikke
skal medregnes til den skattepligtige indkomst i henhold til
ejendomsavancebeskatningslovens
§ 8. Subsidiært er der fremsat påstand om, at anskaffelsessummen for det
frasolgte jordstykke ansættes til 87.234 kr.
Med hensyn til arealkravet
fremgår det af det indsendte materiale fra teknisk forvaltning, at der ikke i
december 2000 kunne forventes tilladelse til udstykning af jorden til
selvstændig bebyggelse, hvis der var ansøgt herom.
Som udgangspunkt er
landbrugsejendomme ikke omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8. En
landbrugsejendom kan dog være omfattet af § 8, selvom ejendommen ikke er
vurderet som en beboelsesejendom, jf. ligningsvejledningen, afsnit E.J.1.4.
Derudover fremgår det af SKM
2003.11 DEP, at det er skatteministeriets opfattelse, at afståelse af en
ejendom kan falde ind under reglen i § 8 i stedet for § 9, hvis det uanset
ejendommens vurderingsmæssige status kan bevises, at ejendommen på
afståelsestidspunktet ikke længere benyttes til landbrug.
Klageren har oplyst, at
ejendommen i hans ejertid ikke har været anvendt erhvervsmæssigt. Det må
endvidere anses for overvejende sandsynligt, at vurderingsmyndighederne ville
have omvurderet ejendommen til benyttelse som beboelse, hvis klageren havde
begæret omvurdering af ejendommen inden frasalget af de 1,9964 ha jord.
Før frasalget havde
ejendommen et jordtilliggende på ca. 4 ha, og efter vurderingspraksis
vurderes
ejendomme under 5,5 ha normalt som beboelsesejendomme, jf. bl.a.
Landsskatterettens kendelse af 8. juni 2000, 2-7-1431-0003. Derudover er
ejendommen efter salget af de 1,9964 ha omvurderet til beboelsesejendom.
Til den subsidiære påstand er
anført, at skattemyndighederne har opgjort anskaffelsessummen for det
frasolgte
areal til 43.204 kr. ud af en samlet pris på jorden på 87.700 kr. Ved denne
opgørelse har myndighederne taget udgangspunkt i ejendomsvurderingen pr. 1.
januar 1997, hvor grundværdien udgjorde 57.500 kr.
Ifølge repræsentanten er den
af skattemyndighederne opgjorte anskaffelsessum ikke udtryk for den reelle
anskaffelsessum. Der bør ved fastsættelsen af jordens anskaffelsessum henses
til vurderingsmyndighedernes værdiansættelse pr. 1. januar 1998, hvor de to
udhuses værdi er ansat til i alt 56.750 kr. Hvis værdien af disse udhuse
ansættes til 50.000 kr. pr. 1. januar 1997 fås følgende fordeling af
ejendomsværdien pr. 1. januar 1997:
Stuehusværdi
324.000 kr.
Værdi to udhuse
50.000 kr.
Værdi af jord, rest
116.000 kr.
Ejendomsværdi i alt
490.000 kr.
Anskaffelsessummen for det
frasolgte jordareal kan herefter beregnes som følger:
Anskaffelsessum
748.000 kr.
Heraf stuehus: 324.000 x
748.000 / 490.000
494.596 kr.
Heraf 2 udhuse: 50.000 x
748.000 / 490.000
76.327 kr.
570.923 kr.
Restkøbesum, der vedrører
jord (4,0525 ha)
177.077 kr.
Heraf vedrørende frasolgt
jordareal: 177.077 x 1,9964 / 4,0525
87.234 kr.
Udtalelse fra ToldSkat
ToldSkat har den 31. august
2005 udtalt:
”Ejendommen beliggende i X
har i klagerens ejertid på ca. 3 år som nævnt ikke været anvendt til
landbrug.
Efter frasalget af jordarealet i år 2000 blev restejendommens
vurderingsmæssige
status pr. 1. januar 2002 ændret fra landbrugsejendom til beboelse.
Det fremgår af det endelige
skøde, at det solgte jordareal er under arealoverførsel til købers ejendom,
og
at køber skal afholde samtlige omkostninger, herunder omkostninger til
udstykning. Det må således lægges til grund, at salget var betinget af
udstykning, men at udstykning endnu ikke var gennemført.
Det fremgår af X Kommune,
Teknisk Forvaltnings brev af 11. februar 2005, at de anser det for
usandsynligt, at der (i år 2000) kunne meddeles tilladelse efter planlovens §
35 til udstykning af ejendommen til selvstændig bebyggelse.
ToldSkat har i øvrigt henvist
til efterfølgende 3 afgørelser, der efter regionens opfattelse kan anvendes
ved
klagesagens afgørelse.
Ligningsrådet fandt i
bindende forhåndsbesked bragt i TfS 2000.829. LR, at salget af en del af et
grundareal var fritaget for beskatning i henhold til
ejendomsavancebeskatningslovens § 8.
Sagen drejede sig om en
ejendom beliggende i landzone med et samlet areal på 28.070 m². Ejendommen
var
vurderet som en 01-ejendom (enfamiliehus). Skatteyderen ønskede at frasælge
7.350 m² til naboen, der ønskede at sammenlægge dette areal med sin
landbrugsejendom. Det var oplyst, at der ikke kunne opnås tilladelse til
udstykning til selvstændig bebyggelse i henhold til landzonebestemmelserne.
Når den samlede ejendom kunne
sælges skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 2,
kunne grundarealet ligeledes sælges skattefrit. Det var dog en forudsætning,
at
grundarealet blev overdraget efter reglerne om arealoverførsel, eller at
aftalen var betinget af udstykning, men at udstykning endnu ikke var
gennemført.
Ligningsrådet fandt i
bindende forhåndsbesked bragt i TfS 2002.610.LR, at den samlede ejendom kunne
sælges skattefrit. Herefter ville også fortjeneste ved salg af en del af
denne
ejendom kunne sælges skattefrit. Skattefriheden forudsatte, at salget skete
betinget af udstykning, men inden udstykning havde fundet sted. Ligningsrådet
henviste til praksis, jf. TfS 2000.829.
Sagen drejede sig om en ejendom
med et samlet areal på 1.151 m². På ejendommen var der to parcelhuse, ét på
1104 m² og ét på 40 m² sammenbygget med et udhus på 60 m². Skatteyderen
overvejede
at sælge den del af ejendommen, hvorpå parcelhuset på 40m2 og udhuset er
beliggende.
I SKM2003.11.DEP
offentliggøres retsforlig indgået i Øster Landsret den 30. januar 2002.
Skatteministeriet tog
bekræftende til genmæle og tiltrådte, at afståelsen af en ejendom falder ind
under reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8 – forudsat at
betingelserne
i øvrigt var opfyldt – i stedet for reglerne i
ejendomsavancebeskatningslovens
§ 9, hvis det uanset ejendommens vurderingsmæssige status kan bevises, at
ejendommen på afståelsestidspunktet rent faktisk ikke længere benyttes til
landbrug. Skatteministeriets opfattelse var baseret på lovens forarbejder og
praksis.
Sagen drejede sig om et
samlet salg af en ejendom, der var vurderet som en landbrugsejendom, uagtet
ejendommen i en årrække (siden 1986) ikke havde været anvendt til landbrug.
Siden 1986 og frem til afståelsestidspunktet i 1996 blev ejendommen alene
anvendt til beboelse for ejeren, og der blev ikke drevet landbrug. Pr. 1.
januar 1997 blev ejendommens vurderingsmæssige status ændret fra
landbrugsejendom til beboelse.
ToldSkat finder, at det kan
lægges til grund,
at
ejendommen beliggende i X siden 1. maj 1997 og frem
til afståelsestidspunktet rent faktisk ikke har været benyttet til landbrug,
men til beboelse for ejeren,
at
ejendommen ikke kunne udstykkes til
selvstændig bebyggelse, og
at
salget af jordarealet var betinget af
udstykning, men at udstykning endnu ikke var gennemført.
På den baggrund finder
ToldSkat, at ejendommen er omfattet af undtagelsesbestemmelsen
(parcelhusreglen)
i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 2. Klagerens principale
påstand bør derfor tages til følge.”
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
I
henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 1 medregnes fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom som udgangspunkt ved opgørelsen af den
skattepligtige
indkomst, lovbekendtgørelse nr. 656 af 12. august 1999. Efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 8 medregnes fortjenesten dog ikke ved
afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder, såfremt disse har
tjent
til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele perioden,
hvori denne har ejet ejendommen.
Landsskatteretten er enig med
regionen i, at fortjenesten ved salget af 1,9964 ha landbrugsjord fra
ejendommen i X, i indkomståret 2000 skal anses for omfattet af
skattefritagelsesreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, således at
fortjenesten skal nedsættes til 0, idet at ejendommen i perioden 1. maj 1997
og
frem til afståelsestidspunktet rent faktisk ikke har været benyttet til
landbrug, men til beboelse for ejeren, at ejendommen ikke kunne udstykkes til
selvstændig bebyggelse, og at salget af jordarealet var betinget af
udstykning,
men at udstykning endnu ikke var gennemført.
Landsskatteretten
nedsætter derfor fortjenesten til 0.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- SKAT har opgjort avance ved udløb af køberet til ejendommen [adresse1], [by1], i henhold til… Landsskatteretten · 16. marts 2015
- Opgørelse af avance ved salg af ejendommen Y1-vej, Y1-by Landsskatteretten · 7. august 2009
- Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for en række udgifter vedr. klagerens ejendom, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a., samt at ankenævnet har… Landsskatteretten · 5. november 2012
- Om klageren kan sælge boligdelen i en blandet benyttet ejendom skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9 Landsskatteretten · 12. august 2010
- Om avancen ved salget af en blandet benyttet ejendom er omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 Landsskatteretten · 5. januar 2012
- Skal der ske beskatning af ejendomsavance? – Ejendomsavance til beskatning Landsskatteretten · 12. december 2014
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. ejendomsavancebeskatning - ejendom overtaget ved succession Retsinformation · 13. september 2012
- Landsskatteretskendelse vedr. frasolgt jordstykke til landbrugsejendom. Anskaffelsessum for solgt andel. Retsinformation · 20. juli 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. opgørelse af ejendomsavance ved salg af jordstykke Retsinformation · 27. juli 2010
- Landsskatteretskendelse vedr. salg af landbrugsejendom - parcelhusreglen - bindende svar Retsinformation · 10. august 2012
- Landsskatteretskendelse af 13. august 2003 vedr. Fortjeneste ved salg, Ejendomsavancebeskatningslovens§ 8 Retsinformation · 31. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. opgørelse af andelsforenings ejendomsavance ved salg Retsinformation · 9. juni 2005