Ophørspension - bortforpagtning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ophørspension - bortforpagtning
Spørgsmål
Kan Skatterådet
bekræfte, at A har mulighed for at indskyde beløb på en pensionsordning efter
reglerne om ophørspension i pensionsbeskatningslovens §
15 A, svarende til den skattepligtige avance ved afståelse
af den af A drevne virksomhed med bortforpagtning af restaurant B?
Svar
Nej, se
sagsfremstilling og begrundelse.
Beskrivelse af de faktiske forhold
A erhvervede i
1984 restaurant B, beliggende i ejendommen C.
Købesummen for
ejendommen udgjorde kr. 1.113.200 og kr. 60.180 for restaurationsinventaret.
Den
afskrivningsberettigede del af ejendommen, kr. 864.705 er afskrevet fuldt ud.
Fra købet og
frem til 1988 var restauranten bortforpagtet.
Fra 1989 og frem
til medio 1995 drev A med lønnet medhjælp restaurationsvirksomheden B.
Fra medio 1995
og frem til 31. oktober 2004 har restaurationsvirksomheden igen været
bortforpagtet.
Af
forpagtningskontrakten fra oktober 1998 fremgår bl.a.:
at forpagtningsafgiften
er fastsat til kr. 10.000 + moms pr. måned
at forpagtningsforholdet
vedrører restaurationsvirksomheden B med alt tilhørende inventar og
Læs alt
driftsmateriel, samt telefon nr.
at forpagter forpligter
sig til at videreføre virksomheden på en sådan måde, at restauranten
fortsat har en høj standard.
at forpagtningsforholdet
kan opsiges af hver af parterne til ophør med 6 måneders forudgående
varsel til den første i en måned.
Ejendommen er
afhændet pr. 1. august 2005 for kr. 950.000 kontant.
Den offentlige
ejendomsværdi pr. 1. oktober 2005 var kr. 870.000.
Fra opsigelsen
af forpagtningsforholdet den 31. oktober 2004 til salget af ejendommen den 1.
august
2005, har der ikke været aktivitet i ejendommen, da A ikke kunne finde en ny
forpagter eller køber til restauranten.
Der blev ikke
ydet særskilte kompensationer for restaurationsvirksomheden B i forbindelse
med
ophør af forpagtningsforholdet eller i forbindelse med salget af ejendommen.
Spørgeren
oplyser, at køberen af ejendommen ikke har videreført restaurantvirksomheden.
Ejendommen er ombygget til andet formål.
Spørgers opfattelse og bemærkninger
A har selv
drevet restaurationsvirksomheden i en periode på ca. 5 år.
Derudover har A
drevet erhvervsmæssig virksomhed med bortforpagtning af restauranten i en
periode
på ca. 10 år.
Af
pensionsbeskatningslovens §
15 A, stk. 3
fremgår, at den erhvervsmæssige virksomhed, som er nævnt i
pensionsbeskatningslovens §
15 A, stk. 1 og 2
ikke i overvejende grad må have bestået i udlejning af fast ejendom,
besiddelse
af kontanter, værdipapirer eller lignende.
Den bortforpagtningsvirksomhed,
som A har drevet siden 1995 omfatter som nævnt restaurationsvirksomheden B
med
alt til virksomheden hørende, herunder navn, driftsinventar, goodwill i form
af
kundekreds, telefonnummer m.v.
Forpagteren
havde i driftsperioden ret til at tilegne sig virksomhedens driftsresultat
mod
betaling og herunder også det driftsresultat, der måtte hidrøre fra, at der
er
knyttet goodwill til virksomheden, men at dette ikke indebar ejerskab,
hvorfor
forpagteren eksempelvis ikke kunne overdrage goodwill til
tredjemand.
Der må
begrebsmæssigt sondres mellem en virksomhed og en fast ejendom. Det forhold,
at
virksomheden drives fra lokalerne i ejendommen C kan ikke føre til et andet
resultat.
Der kan under
ingen omstændigheder være tale om udlejning af fast ejendom, kontanter mv.
Der
er bortforpagtet en tidligere dreven virksomhed - restauranten B. A har til
stadighed haft en erhvervsmæssig risiko og/eller udsigt til en eventuel
merværdi.
Da forpagteren i
1995 fortsatte, hvor A hørte op, vedrørte betalingen jf. forpagtningsaftalen
uomtvisteligt også kundekreds m.v. Restauranten ændrede ikke navn, inventar
eller lignende i 1995, hvorfor goodwill i form af kundekreds m.v. må have
fulgt
med som en del af forpagtningsafgiften, ligesom fremtidige værdiforøgelser
eller værditab ville komme A til gode eller skade.
Forpagtningsafgiften
er fastsat mellem to uafhængige parter med modstående interesser, og
forpagtningsafgiften
er ikke af parterne fordelt på henholdsvis husleje, leje af inventar og
kundekreds
m.v. Det er ikke muligt at foretage en præcis fordeling af
forpagtningsafgiften
på henholdsvis fast ejendom og øvrig virksomhed, idet restauranten udgjorde
et
hele og ejendommen udgjorde rammen for en aktiv virksomhed.
I et tilfælde
som det foreliggende er det ikke muligt i mangel af de uafhængige parters
egen
stillingtagen, at foretage en eksakt fordeling af den del af
forpagtningsindtægten, der kan henføres til fast ejendom, og den øvrige
forpagtningsindtægt. Såfremt told- og skatteforvaltningen fastholder at en
sådan fordeling skal foretages, må den bero på et skøn. En sådan
skønsudøvelse
bør udøves under hensyn til, at
forpagtningen primært vedrører en
virksomhed, og at den faste ejendom blot danner rammen om denne virksomhed.
Der
gøres opmærksom på, at ejendommen i det hele var indrettet på driften af B.
En
skønsmæssig fordeling bør derfor føre til, at restauranten tillægges mere end
50 pct. vægt i forhold til ejendommen.
Forpagtning af
en igangværende virksomhed adskiller sig fra almindelig udlejning af fast
ejendom
ved, at bortforpagteren løber en langt større risiko ved bortforpagtningen. I
et almindeligt lejeforhold vil det være et fast afkast samt en mere eller
mindre kendt konjunktur udvikling, der bærer investeringen. Bortforpagtning
af
en virksomhed er langt mere risikofyldt og bortforpagterens risici består af
langt flere elementer end skæve konjunkturer.
Hertil kommer,
at udlejning af fast ejendom ikke er afhængig af selve virksomhedsdriften,
hvorimod
en bortforpagtning er direkte relateret. En bortforpagtning kan bedst
sammenlignes med et bestyrerforhold, hvor det daglige ansvar, om end lettere
udvidet, ligger hos forpagteren, mens tilsyn, kontrol, indflydelse deles
mellem
forpagteren og bortforpagteren.
Forpagtningsaftalen
indebar, at forpagter var forpligtet til at fortsætte virksomheden og måtte
ikke anvende bygningen til andre formål. Adskilt fra
restaurationsvirksomheden
havde bygningen således ikke nogen værdi for forpagteren, ligesom forpagtning
af restauranten ikke kan adskilles fra den bygning, hvori restauranten er
drevet.
Væsentligt for
vurderingen er, at A fra opsigelsen af forpagtningsforholdet pr. 31. oktober
2004 til salget af ejendommen, har forsøgt at finde en ny forpagter og/eller
sælge virksomheden B.
Den periode, der
forløb fra ophør af forpagtningsvirksomheden den 1. oktober 2004 og frem til
salget
den 1. august 2005 bør ikke tillægges betydning i henseende til afvejningen
af,
om der er tale om passiv kapitalanbringelse i modsætning til aktiv
virksomhedsdrift. Der er således tale om en periode på mindre end 1 år, hvor
ejendommen har henligget ubenyttet beroende på A's salgs- eller
bortforpagtningsbestræbelser. Dette skal ses i lyset af, at der har været
aktiv
virksomhedsdrift i ejendommen gennem ca. 20 år, hvor A har ejet ejendommen.
Da
pensionsbeskatningslovens §
15 A, stk. 3
indeholder en udtømmende opregning af de former for virksomhed, som efter
bestemmelsen kvalificeres som passiv virksomdrift, er der ikke grundlag for
en
udvidende fortolkning af begrebet fast ejendom. Det fastholdes, at
fortjenesten
hidrører fra salg af en aktiv virksomhed.
SKATs indstilling og begrundelse
Pensionsbeskatningslovens
§
15 A
blev indført
ved lov nr. 1282 af 20. december 2000. Loven har virkning for hel eller
delvis
afståelse af erhvervsmæssig virksomhed, der finder sted i indkomståret 2001
eller senere indkomstår.
Den selvstændig
erhvervsdrivende kan højst indbetale et beløb, som reguleres efter
personskattelovens § 20 og angivet i 1987-niveau udgør kr. 1.372.650.
Formålet med
indførelsen af pensionsbeskatningslovens §
15 A
er at forbedre mulighederne for, at de berørte
personer kan anvende den skattepligtige fortjeneste fra afståelsen af
virksomheden
til at skaffe sig en efter forholdene mere passende pensionsopsparing.
Personerne er karakteriseret ved, at de igennem en længere erhvervsaktiv
periode har haft erhvervsvirksomheden som økonomisk centrum for deres
livsinteresser. De pågældende har typisk prioriteret investeringer i
virksomheden højere end pensionsopsparing i traditionel forstand, og hvis der
i
det hele taget er foretaget sådan pensionsopsparing, er denne ofte beskeden
sammenlignet med de oparbejdede værdier i virksomheden og med personernes
hidtidige indtægtsforhold.
Persongruppen,
som omfattes af lovbestemmelsen, er personer, som er fyldt 55 år og har
drevet
selvstændig erhvervsvirksomhed, samt personer, der har drevet virksomhed i
selskabsform som hovedaktionær eller hovedanpartshaver.
Det er en
betingelse for at oprette en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens
§
15 A, stk. 1 og 2, at personen har drevet selvstændig
virksomhed. Virksomheden skal være drevet i en periode på mindst 10 år inden
for de seneste 15 år forud for det indkomstår, hvor ordningen oprettes. Der
skal ligeledes være tale om selvstændig erhvervsmæssig virksomhed i
forbindelse
med afståelsen af virksomheden.
Der skal efter
pensionsbeskatningslovens §
15 A, stk. 3 og 4
være tale om en reel erhvervsvirksomhed, dvs. at virksomheden ikke må have
været en såkaldt pengetank. Sker afståelsen den 1. juli 2002 eller senere,
forstås der ved en såkaldt pengetank en virksomhed, som i "overvejende
grad" udøver aktiviteter som passiv pengeanbringelse og/eller udlejning
af
fast ejendom. Den nedennævnte tilladte procentsats for passiv virksomhed blev
ved denne lejlighed fastsat til 50 pct.
Reglen
indebærer, at kravet om overvejende grad vil være opfyldt, hvis mindst 50
pct.
af indtægterne opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår eller 50
pct. af de samlede aktiver enten opgjort på overdragelsestidspunktet eller
opgjort
som gennemsnit af de seneste 3 regnskabsår vedrører passiv pengeanbringelse
eller udlejning af fast ejendom.
Det vil sige, at
kravet om reel virksomhed skal være opfyldt i mindst 10 år inden for de
seneste
15 år, herunder i forbindelse med afståelsen af virksomheden.
Fra medio 1995
til 31. oktober 2004 har A bortforpagtet en restaurationsvirksomhed, som han
selv har forestået driften af i perioden fra 1989 og frem til 1995.
Forpagtningsforholdet
er påbegyndt i umiddelbar forlængelse af A's normale drift af
restaurationsvirksomheden.
Forpagtningsforholdet
har omfattet alt virksomheden tilhørende, såsom inventar kundekreds m.v.
Forpagtningsforholdet har imidlertid også omfattet leje af A's ejendom C.
Udleje af
restaurationen må under hensyn til definitionen af reel virksomhed i
pensionsbeskatningslovens §
15 A, stk. 4 anses
for at være en sådan reel virksomhed, hvorimod udlejning af ejendommen ikke
vil
være reel virksomhed, hvis mindst 50 pct. af indtægterne opgjort som
gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår vedrører udlejning af fast ejendom.
Der er ikke
nærmere redegjort for, hvorledes forpagtningsafgiften fordeler sig på
henholdsvis husleje og på leje af inventar og kundekreds igennem
forpagtningsperioden. Det er derfor ikke muligt at vurdere, hvorvidt kravet i
pensionsbeskatningslovens §
15 A, stk. 4 har
været opfyldt på et hvilket som helst tidspunkt i den 10 års periode, hvor
der
er drevet erhvervsmæssig virksomhed.
Det er told- og
skatteforvaltningens opfattelse, at der i hvert fald på tidspunktet for
ophøret
af forpagtningsforholdet pr. 1. oktober 2004 og senere på salgstidspunktet
den
1. august 2005 ikke længere er tale om såkaldt reel virksomhed, men derimod
tale om en passiv virksomhed med udlejning af fast ejendom, omfattet af
pensionsbeskatningslovens §
15 A, stk. 3 og
4.
Det må således
efter de foreliggende oplysninger antages, at handelsværdien for selve
ejendommen
på ophørstidspunktet og dermed også på overdragelsestidspunktet udgjorde mere
end 50 pct. af virksomhedens samlede aktiver. Der er herved lagt til grund,
at
der tilsyneladende hverken modtages betaling for salg af inventar eller salg
af
goodwill, men at der alene modtages betaling for salg af den faste ejendom,
hvor restaurationen var beliggende. Det eneste aktiv, der sælges, er således
udlejningsejendommen.
Det er ikke
tilstrækkeligt at konstatere at ejendommen udgjorde "rammen for en aktiv
virksomhed".
I
pensionsbeskatningslovens §
15 A, stk. 4 er der
indført bestemmelser, der angiver hvilke objektive kriterier, der skal være
opfyldt for, at virksomheden anses for en aktiv virksomhed.
A opfylder
derfor efter told- og skatteforvaltningens opfattelse ikke betingelsen i
pensionsbeskatningslovens §
15 A, stk. 1, om
afståelse af en erhvervsmæssig virksomhed.
Told- og skatteforvaltningen
indstiller herefter, at der svares "nej" til det stillede
spørgsmål.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet
tiltræder told- og skatteforvaltningens indstilling.
Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode
5 år fra salget
af virksomheden, jf. skatteforvaltningslovens § 25.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Indskud på ophørspension ved salg af vindmølle Retsinformation · 25. august 2006
- Ophørspension efterfølgende indskud Retsinformation · 12. april 2006
- Ophørspension kan grænsen for aktiv/passiv virksomhed rykkes? Retsinformation · 21. marts 2007
- Selvstændigt erhvervsdrivende ophørspension interessentskab mosebrug Retsinformation · 12. april 2006
- At indbetaling på ophørspension ikke fuldt ud er godkendt fradragsberettiget Landsskatteretten · 18. november 2009
- SKATs besvarelse af spørgsmål om bindende svar vedrørende indskud af fortjeneste ved afståelse af agentur på ophørspension Landsskatteretten · 7. februar 2012
Lignende dokumenter
- Ophørspension - ophør med minkavl Retsinformation · 14. juni 2022
- Spørgsmål om indskud på ophørspension med fradragsmæssig virkning Landsskatteretten · 23. februar 2009
- Bod 2.2.1. Overenskomstbrud og bod pålagt Faglig voldgift. Kollektiv arbejdsret generelt. Omgåelse. Organisationsforhold. Processuelle spørgsmål 2.2. - i forhold til faglige voldgiftsretter og 3.1. Arbejdsprocessens parter Virksomhedsoverdragelse. (* 1) (* 2) Kroejer, der bortforpagtede kroen til et selskab, han selv kontrollerede, blev identificeret med selskabet i relation til opfyldelse af en kollektivoverenskomst. Landsorganisationen i Danmark for Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke for Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund i Danmark, Gastronomisk Landsforbund og Tjenerforbundet i Danmark (konsulent Morten Ulrich) mod 1. Hejse Kro ved kroejer Knud Pedersen, Skærbækvej 17, Hejse, 7000 Fredericia (advokat Ib Skovbo) samme mod 2. Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter for Hejse Kro ved kroejer Knud Pedersen, samme mod 3. Dansk Arbejdsgiverforening for Hejse Kro ved kroejer Knud Pedersen, (advokat Henrik Uldal) Dommere: Ole Espersen, Otto Hansen, Erik Nielsen, Anne M. Pedersen, Pontoppidan (retsformand), Sarroe og Sløk. Retsinformation · 24. september 1997
- Landsskatteretskendelse vedr. indskud på ophørspension med fradragsmæssig virkning ved delvis ophør af landbrugsvirksomhed Retsinformation · 23. juli 2009
- Ophørspension passiv virksomhed bortforpagtet landbrug Retsinformation · 12. april 2006
- Indskud på ophørspension Retsinformation · 12. juli 2006