Spring til indhold

Retsinformation

Ophørspension - bortforpagtning

AFG nr 9032 af 19/12/2006AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. januar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ophørspension - bortforpagtning

Spørgsmål

Kan Skatterådet

bekræfte, at A har mulighed for at indskyde beløb på en pensionsordning efter

reglerne om ophørspension i pensionsbeskatningslovens §

15 A, svarende til den skattepligtige avance ved afståelse

af den af A drevne virksomhed med bortforpagtning af restaurant B?

Svar

Nej, se

sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A erhvervede i

1984 restaurant B, beliggende i ejendommen C.

Købesummen for

ejendommen udgjorde kr. 1.113.200 og kr. 60.180 for restaurationsinventaret.

Den

afskrivningsberettigede del af ejendommen, kr. 864.705 er afskrevet fuldt ud.

Fra købet og

frem til 1988 var restauranten bortforpagtet.

Fra 1989 og frem

til medio 1995 drev A med lønnet medhjælp restaurationsvirksomheden B.

Fra medio 1995

og frem til 31. oktober 2004 har restaurationsvirksomheden igen været

bortforpagtet.

Af

forpagtningskontrakten fra oktober 1998 fremgår bl.a.:

at forpagtningsafgiften

er fastsat til kr. 10.000 + moms pr. måned

at forpagtningsforholdet

vedrører restaurationsvirksomheden B med alt tilhørende inventar og

Læs alt

driftsmateriel, samt telefon nr.

at forpagter forpligter

sig til at videreføre virksomheden på en sådan måde, at restauranten

fortsat har en høj standard.

at forpagtningsforholdet

kan opsiges af hver af parterne til ophør med 6 måneders forudgående

varsel til den første i en måned.

Ejendommen er

afhændet pr. 1. august 2005 for kr. 950.000 kontant.

Den offentlige

ejendomsværdi pr. 1. oktober 2005 var kr. 870.000.

Fra opsigelsen

af forpagtningsforholdet den 31. oktober 2004 til salget af ejendommen den 1.

august

2005, har der ikke været aktivitet i ejendommen, da A ikke kunne finde en ny

forpagter eller køber til restauranten.

Der blev ikke

ydet særskilte kompensationer for restaurationsvirksomheden B i forbindelse

med

ophør af forpagtningsforholdet eller i forbindelse med salget af ejendommen.

Spørgeren

oplyser, at køberen af ejendommen ikke har videreført restaurantvirksomheden.

Ejendommen er ombygget til andet formål.

Spørgers opfattelse og bemærkninger

A har selv

drevet restaurationsvirksomheden i en periode på ca. 5 år.

Derudover har A

drevet erhvervsmæssig virksomhed med bortforpagtning af restauranten i en

periode

på ca. 10 år.

Af

pensionsbeskatningslovens §

15 A, stk. 3

fremgår, at den erhvervsmæssige virksomhed, som er nævnt i

pensionsbeskatningslovens §

15 A, stk. 1 og 2

ikke i overvejende grad må have bestået i udlejning af fast ejendom,

besiddelse

af kontanter, værdipapirer eller lignende.

Den bortforpagtningsvirksomhed,

som A har drevet siden 1995 omfatter som nævnt restaurationsvirksomheden B

med

alt til virksomheden hørende, herunder navn, driftsinventar, goodwill i form

af

kundekreds, telefonnummer m.v.

Forpagteren

havde i driftsperioden ret til at tilegne sig virksomhedens driftsresultat

mod

betaling og herunder også det driftsresultat, der måtte hidrøre fra, at der

er

knyttet goodwill til virksomheden, men at dette ikke indebar ejerskab,

hvorfor

forpagteren eksempelvis ikke kunne overdrage goodwill til

tredjemand.

Der må

begrebsmæssigt sondres mellem en virksomhed og en fast ejendom. Det forhold,

at

virksomheden drives fra lokalerne i ejendommen C kan ikke føre til et andet

resultat.

Der kan under

ingen omstændigheder være tale om udlejning af fast ejendom, kontanter mv.

Der

er bortforpagtet en tidligere dreven virksomhed - restauranten B. A har til

stadighed haft en erhvervsmæssig risiko og/eller udsigt til en eventuel

merværdi.

Da forpagteren i

1995 fortsatte, hvor A hørte op, vedrørte betalingen jf. forpagtningsaftalen

uomtvisteligt også kundekreds m.v. Restauranten ændrede ikke navn, inventar

eller lignende i 1995, hvorfor goodwill i form af kundekreds m.v. må have

fulgt

med som en del af forpagtningsafgiften, ligesom fremtidige værdiforøgelser

eller værditab ville komme A til gode eller skade.

Forpagtningsafgiften

er fastsat mellem to uafhængige parter med modstående interesser, og

forpagtningsafgiften

er ikke af parterne fordelt på henholdsvis husleje, leje af inventar og

kundekreds

m.v. Det er ikke muligt at foretage en præcis fordeling af

forpagtningsafgiften

på henholdsvis fast ejendom og øvrig virksomhed, idet restauranten udgjorde

et

hele og ejendommen udgjorde rammen for en aktiv virksomhed.

I et tilfælde

som det foreliggende er det ikke muligt i mangel af de uafhængige parters

egen

stillingtagen, at foretage en eksakt fordeling af den del af

forpagtningsindtægten, der kan henføres til fast ejendom, og den øvrige

forpagtningsindtægt. Såfremt told- og skatteforvaltningen fastholder at en

sådan fordeling skal foretages, må den bero på et skøn. En sådan

skønsudøvelse

bør udøves under hensyn til, at

forpagtningen primært vedrører en

virksomhed, og at den faste ejendom blot danner rammen om denne virksomhed.

Der

gøres opmærksom på, at ejendommen i det hele var indrettet på driften af B.

En

skønsmæssig fordeling bør derfor føre til, at restauranten tillægges mere end

50 pct. vægt i forhold til ejendommen.

Forpagtning af

en igangværende virksomhed adskiller sig fra almindelig udlejning af fast

ejendom

ved, at bortforpagteren løber en langt større risiko ved bortforpagtningen. I

et almindeligt lejeforhold vil det være et fast afkast samt en mere eller

mindre kendt konjunktur udvikling, der bærer investeringen. Bortforpagtning

af

en virksomhed er langt mere risikofyldt og bortforpagterens risici består af

langt flere elementer end skæve konjunkturer.

Hertil kommer,

at udlejning af fast ejendom ikke er afhængig af selve virksomhedsdriften,

hvorimod

en bortforpagtning er direkte relateret. En bortforpagtning kan bedst

sammenlignes med et bestyrerforhold, hvor det daglige ansvar, om end lettere

udvidet, ligger hos forpagteren, mens tilsyn, kontrol, indflydelse deles

mellem

forpagteren og bortforpagteren.

Forpagtningsaftalen

indebar, at forpagter var forpligtet til at fortsætte virksomheden og måtte

ikke anvende bygningen til andre formål. Adskilt fra

restaurationsvirksomheden

havde bygningen således ikke nogen værdi for forpagteren, ligesom forpagtning

af restauranten ikke kan adskilles fra den bygning, hvori restauranten er

drevet.

Væsentligt for

vurderingen er, at A fra opsigelsen af forpagtningsforholdet pr. 31. oktober

2004 til salget af ejendommen, har forsøgt at finde en ny forpagter og/eller

sælge virksomheden B.

Den periode, der

forløb fra ophør af forpagtningsvirksomheden den 1. oktober 2004 og frem til

salget

den 1. august 2005 bør ikke tillægges betydning i henseende til afvejningen

af,

om der er tale om passiv kapitalanbringelse i modsætning til aktiv

virksomhedsdrift. Der er således tale om en periode på mindre end 1 år, hvor

ejendommen har henligget ubenyttet beroende på A's salgs- eller

bortforpagtningsbestræbelser. Dette skal ses i lyset af, at der har været

aktiv

virksomhedsdrift i ejendommen gennem ca. 20 år, hvor A har ejet ejendommen.

Da

pensionsbeskatningslovens §

15 A, stk. 3

indeholder en udtømmende opregning af de former for virksomhed, som efter

bestemmelsen kvalificeres som passiv virksomdrift, er der ikke grundlag for

en

udvidende fortolkning af begrebet fast ejendom. Det fastholdes, at

fortjenesten

hidrører fra salg af en aktiv virksomhed.

SKATs indstilling og begrundelse

Pensionsbeskatningslovens

§

15 A

blev indført

ved lov nr. 1282 af 20. december 2000. Loven har virkning for hel eller

delvis

afståelse af erhvervsmæssig virksomhed, der finder sted i indkomståret 2001

eller senere indkomstår.

Den selvstændig

erhvervsdrivende kan højst indbetale et beløb, som reguleres efter

personskattelovens § 20 og angivet i 1987-niveau udgør kr. 1.372.650.

Formålet med

indførelsen af pensionsbeskatningslovens §

15 A

er at forbedre mulighederne for, at de berørte

personer kan anvende den skattepligtige fortjeneste fra afståelsen af

virksomheden

til at skaffe sig en efter forholdene mere passende pensionsopsparing.

Personerne er karakteriseret ved, at de igennem en længere erhvervsaktiv

periode har haft erhvervsvirksomheden som økonomisk centrum for deres

livsinteresser. De pågældende har typisk prioriteret investeringer i

virksomheden højere end pensionsopsparing i traditionel forstand, og hvis der

i

det hele taget er foretaget sådan pensionsopsparing, er denne ofte beskeden

sammenlignet med de oparbejdede værdier i virksomheden og med personernes

hidtidige indtægtsforhold.

Persongruppen,

som omfattes af lovbestemmelsen, er personer, som er fyldt 55 år og har

drevet

selvstændig erhvervsvirksomhed, samt personer, der har drevet virksomhed i

selskabsform som hovedaktionær eller hovedanpartshaver.

Det er en

betingelse for at oprette en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens

§

15 A, stk. 1 og 2, at personen har drevet selvstændig

virksomhed. Virksomheden skal være drevet i en periode på mindst 10 år inden

for de seneste 15 år forud for det indkomstår, hvor ordningen oprettes. Der

skal ligeledes være tale om selvstændig erhvervsmæssig virksomhed i

forbindelse

med afståelsen af virksomheden.

Der skal efter

pensionsbeskatningslovens §

15 A, stk. 3 og 4

være tale om en reel erhvervsvirksomhed, dvs. at virksomheden ikke må have

været en såkaldt pengetank. Sker afståelsen den 1. juli 2002 eller senere,

forstås der ved en såkaldt pengetank en virksomhed, som i "overvejende

grad" udøver aktiviteter som passiv pengeanbringelse og/eller udlejning

af

fast ejendom. Den nedennævnte tilladte procentsats for passiv virksomhed blev

ved denne lejlighed fastsat til 50 pct.

Reglen

indebærer, at kravet om overvejende grad vil være opfyldt, hvis mindst 50

pct.

af indtægterne opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår eller 50

pct. af de samlede aktiver enten opgjort på overdragelsestidspunktet eller

opgjort

som gennemsnit af de seneste 3 regnskabsår vedrører passiv pengeanbringelse

eller udlejning af fast ejendom.

Det vil sige, at

kravet om reel virksomhed skal være opfyldt i mindst 10 år inden for de

seneste

15 år, herunder i forbindelse med afståelsen af virksomheden.

Fra medio 1995

til 31. oktober 2004 har A bortforpagtet en restaurationsvirksomhed, som han

selv har forestået driften af i perioden fra 1989 og frem til 1995.

Forpagtningsforholdet

er påbegyndt i umiddelbar forlængelse af A's normale drift af

restaurationsvirksomheden.

Forpagtningsforholdet

har omfattet alt virksomheden tilhørende, såsom inventar kundekreds m.v.

Forpagtningsforholdet har imidlertid også omfattet leje af A's ejendom C.

Udleje af

restaurationen må under hensyn til definitionen af reel virksomhed i

pensionsbeskatningslovens §

15 A, stk. 4 anses

for at være en sådan reel virksomhed, hvorimod udlejning af ejendommen ikke

vil

være reel virksomhed, hvis mindst 50 pct. af indtægterne opgjort som

gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår vedrører udlejning af fast ejendom.

Der er ikke

nærmere redegjort for, hvorledes forpagtningsafgiften fordeler sig på

henholdsvis husleje og på leje af inventar og kundekreds igennem

forpagtningsperioden. Det er derfor ikke muligt at vurdere, hvorvidt kravet i

pensionsbeskatningslovens §

15 A, stk. 4 har

været opfyldt på et hvilket som helst tidspunkt i den 10 års periode, hvor

der

er drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Det er told- og

skatteforvaltningens opfattelse, at der i hvert fald på tidspunktet for

ophøret

af forpagtningsforholdet pr. 1. oktober 2004 og senere på salgstidspunktet

den

1. august 2005 ikke længere er tale om såkaldt reel virksomhed, men derimod

tale om en passiv virksomhed med udlejning af fast ejendom, omfattet af

pensionsbeskatningslovens §

15 A, stk. 3 og

4.

Det må således

efter de foreliggende oplysninger antages, at handelsværdien for selve

ejendommen

på ophørstidspunktet og dermed også på overdragelsestidspunktet udgjorde mere

end 50 pct. af virksomhedens samlede aktiver. Der er herved lagt til grund,

at

der tilsyneladende hverken modtages betaling for salg af inventar eller salg

af

goodwill, men at der alene modtages betaling for salg af den faste ejendom,

hvor restaurationen var beliggende. Det eneste aktiv, der sælges, er således

udlejningsejendommen.

Det er ikke

tilstrækkeligt at konstatere at ejendommen udgjorde "rammen for en aktiv

virksomhed".

I

pensionsbeskatningslovens §

15 A, stk. 4 er der

indført bestemmelser, der angiver hvilke objektive kriterier, der skal være

opfyldt for, at virksomheden anses for en aktiv virksomhed.

A opfylder

derfor efter told- og skatteforvaltningens opfattelse ikke betingelsen i

pensionsbeskatningslovens §

15 A, stk. 1, om

afståelse af en erhvervsmæssig virksomhed.

Told- og skatteforvaltningen

indstiller herefter, at der svares "nej" til det stillede

spørgsmål.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet

tiltræder told- og skatteforvaltningens indstilling.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

5 år fra salget

af virksomheden, jf. skatteforvaltningslovens § 25.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter