Spring til indhold

Retsinformation

Bod 2.2.1. Overenskomstbrud og bod pålagt Faglig voldgift. Kollektiv arbejdsret generelt. Omgåelse. Organisationsforhold. Processuelle spørgsmål 2.2. - i forhold til faglige voldgiftsretter og 3.1. Arbejdsprocessens parter Virksomhedsoverdragelse. (* 1) (* 2) Kroejer, der bortforpagtede kroen til et selskab, han selv kontrollerede, blev identificeret med selskabet i relation til opfyldelse af en kollektivoverenskomst. Landsorganisationen i Danmark for Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke for Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund i Danmark, Gastronomisk Landsforbund og Tjenerforbundet i Danmark (konsulent Morten Ulrich) mod 1. Hejse Kro ved kroejer Knud Pedersen, Skærbækvej 17, Hejse, 7000 Fredericia (advokat Ib Skovbo) samme mod 2. Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter for Hejse Kro ved kroejer Knud Pedersen, samme mod 3. Dansk Arbejdsgiverforening for Hejse Kro ved kroejer Knud Pedersen, (advokat Henrik Uldal) Dommere: Ole Espersen, Otto Hansen, Erik Nielsen, Anne M. Pedersen, Pontoppidan (retsformand), Sarroe og Sløk.

DOM nr 60591 af 13/02/1990DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 2.2.1. Overenskomstbrud og bod pålagt Faglig

voldgift. Kollektiv arbejdsret generelt. Omgåelse. Organisationsforhold.

Processuelle spørgsmål 2.2. - i forhold til faglige voldgiftsretter og 3.1.

Arbejdsprocessens parter Virksomhedsoverdragelse. (* 1) (* 2) Kroejer, der

bortforpagtede kroen til et selskab, han selv kontrollerede, blev

identificeret med selskabet i relation til opfyldelse af en

kollektivoverenskomst. Landsorganisationen i Danmark for Hotel- og

Restaurationspersonalets Samvirke for Hotel- og Restaurationspersonalets

Forbund i Danmark, Gastronomisk Landsforbund og Tjenerforbundet i Danmark

(konsulent Morten Ulrich) mod 1. Hejse Kro ved kroejer Knud Pedersen,

Skærbækvej 17, Hejse, 7000 Fredericia (advokat Ib Skovbo) samme mod 2. Dansk

Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter

for Hejse Kro ved kroejer Knud Pedersen, samme mod 3. Dansk

Arbejdsgiverforening for Hejse Kro ved kroejer Knud Pedersen, (advokat Henrik

Uldal) Dommere: Ole Espersen, Otto Hansen, Erik Nielsen, Anne M. Pedersen,

Pontoppidan (retsformand), Sarroe og Sløk.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Hotel- og

Restaurationspersonalets Samvirke for Hotel- og Restaurationspersonalets

Forbund i Danmark, Gastronomisk Landsforbund og Tjenerforbundet i Danmark

indklaget kroejer Knud Pedersen selv eller ved de foran nævnte organisationer

for Arbejdsretten i anledning af overenskomstbrud.

Klagerne har nedlagt følgende påstande:

1. Indklagede har ved den 19. september 1989 at afskedige samtlige

medarbejdere på Hejse Kro - eller ved sin medvirken hertil, og senere

fastholdelse af afskedigelserne - etableret overenskomststridig lockout.

2. Indklagede tilpligtes at anerkende at være part i alle

ansættelsesforhold, som eksisterede den 19. september 1989, subsidiært at

være indtrådt som part i de den 19. september 1989 bestående

ansættelsesforhold, jfr. lov om lønmodtageres retsstilling ved

virksomhedsoverdragelse.

Læs alt

3. Indklagede tilpligtes at anerkende at være forpligtet til at opfylde

mæglingsafgørelser af 5. maj 1989 og 9. august 1989.

4. Indklagede tilpligtes for overenskomstbrud at betale en efter rettens

skøn fastsat bod til Gastronomisk Landsforbund, Hotel- og

Restaurationspersonalets Forbund i Danmark og Tjenerforbundet i Danmark.

5. Spørgsmål om betaling til forbundets medlemmer afgøres ad sædvanlig

fagretlig vej.

Påstandene er nedlagt principalt over for Dansk Arbejdsgiverforening for

kroejer Knud Pedersen, subsidiært over for denne personligt og mere

subsidiært over for Knud Pedersen repræsenteret ved Dansk

Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter.

Indklagede Knud Pedersen har påstået frifindelse.

De indklagede organisationer har principalt påstået afvisning, subsidiært

frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende:

Kroejer Knud Pedersen har siden 1979 ejet og drevet Hejse Kro som en

personlig virksomhed. Pr. 1.oktober 1988 bortforpagtede han virksomheden til

Hejse Kro A/S. Samtlige aktier i selskabet - der var et

»skuffeselskab« - blev erhvervet af Knud Pedersen i september 1988.

Aktiekapitalen var på 300.000 kr. I forbindelse med erhvervelsen blev

selskabets navn og vedtægter ændret og bestyrelsen udskiftet, således at

bestyrelsen herefter bestod af Knud Pedersen, hans hustru og hans fader. Knud

Pedersen blev valgt til direktør i selskabet og revisor var revisionsfirmaet

K.G. Jensen (statsautoriserede revisorer). Ifølge de ændrede vedtægter er

selskabets formål at drive hotel- og restaurationsvirksomhed. Selskabet

tegnes af 2 bestyrelsesmedlemmer i forening eller af en direktør.

Ifølge forpagtningskontrakt af 7. september 1988 medfulgte i forpagtningen

alt det til virksomheden hørende restaurationsinventar og service m.v.,

maskiner og øvrige driftsmidler m.v. I øvrigt indeholder kontrakten følgende

bestemmelser af interesse for den foreliggende sag:

»Pkt.5.

Den årlige forpagtningsafgift (basisafgift) skal udgøre kr. 1.920.000,00

excl. moms, der betales månedsvis bagud med kr. 160.000,00, således at første

forpagtningsafgift forfalder til betaling den 01.11.1988 for perioden

01.10-01.11.1988.

Udover forpagtningsafgiften betaler forpagteren fra 01.10.1988 årligt 15%

af årets resultat efter skat, således at første betaling dækker perioden

01.10.-30.09.1989 og forfalder til betaling senest 01.01 det følgende år, det

vil sige første gang 01.01.1990. I beregningsgrundlaget skal fratrækkes Knud

Pedersen's faste gage, men ikke udbetalt tantieme.

Pkt. 6.

Ved forpagtningens overtagelse, og senest 01.10.1988, betales kr.

200.000,00, hvilket beløb tjener til sikkerhed for forpagterens opfyldelse af

forpagtningskontrakten, herunder betaling af forpagtningsafgift m.v.. Det

bemærkes, at bortforpagteren er berettiget til frit at råde over dette beløb,

der ikke forrentes, og for hvilket bortforpagteren ikke stiller sikkerhed.

Pkt. 11.

Nærværende forpagtningskontrakt er fra begge sider uopsigelig indtil

01.10.1993, til hvilket tidspunkt forpagtningsforholdet ophører uden

yderligere varsel. Samtidig med forpagtningsforholdets ophør frigøres

forpagterens depositum.

Det betragtes som væsentlig misligholdelse af nærværende

forpagtningskontrakt:

at de fastsatte ydelser efter forløbet af 3 dage efter påkrav ikke

erlægges,

at udgifterne til det offentlige ikke betales inden betalingsfristens

udløb,

at forpagteren standser sine betalinger eller tages under

konkursbehandling.

I tilfælde af en sådan misligholdelse, er bortforpagteren berettiget til

straks, og uden varsel, at ophæve forpagtningsforholdet til øjeblikkeligt

ophør og kræve sig indsat i besiddelse af virksomheden ved en umiddelbar

fogedforretning uden sikkerhedsstillelse. Forpagteren skal tilsvare

bortforpagteren fuld skadeserstatning for tab han måtte påføre

bortforpagteren som følge af misligholdelse af nærværende kontrakt.

Pkt. 16.

Forpagteren overtager virksomhedens personale, og er bekendt med samtlige

ansættelsesaftaler. Personalets eventuelle krav mod bortforpagteren på løn,

feriepenge, ATP m.v. før overtagelsesdagen, er forpagteren uvedkommende.

Bortforpagteren oplyser, at man har iagttaget reglerne i henhold til lov nr.

111 af 24.03.1979 om lønmodtageres retsstilling ved

virksomhedsoverdragelse.«

I den personligt drevne virksomhed var der ansat ca. 25 medarbejdere,

herunder et antal medlemmer af de klagende forbund (kokke,

smørrebrødsjomfruer, stuepiger og receptionspersonale). Hertil kom 3

kokkelærlinge og 2 eller flere smørrebrødselever. Alle medarbejdere overgik

til ansættelse hos selskabet jf. forpagtningskontraktens pkt. 16.

Knud Pedersen var medlem af Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og

Restauranter. Efter at Hejse Kro A/S var tiltrådt som forpagter, blev

medlemskabet overført til selskabet. Knud Pedersens alkoholbevilling blev

ligeledes overført til selskabet.

I forbindelse med selskabets overtagelse af forpagtningen blev udarbejdet

et driftsbudget for perioden 1. oktober 1988 - 30. september 1989. I

driftsbudgettet er der kalkuleret med indtægter på i alt 7.491.445 kr. og

udgifter på 7.130.445 kr., således at der fremkom et overskud på 361.000 kr.

Udgifterne udgjorde løn til direktion med 180.000 kr. til ansat personale på

2.809.445 kr., forpagtningsafgift på 1.920.000 kr. og øvrige udgifter med

2.721.000 kr. I en finansieringsplan, der medfulgte ansøgningen om

alkoholbevilling til selskabet, er der opført en likvid egenkapital på

300.000 kr. og et banklån på 100.000 kr. Kapitaludgiften er opført med

depositum på 200.000 kr. og køb af varelager 100.000 kr., således at

driftskapitalen udgjorde 100.000 kr.

I april 1989 rejste Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke sag i

anledning af manglende overholdelse af en række bestemmelser i den gældende

overenskomst. Sagen blev forhandlet på mæglingsmøder den 5. maj og 1. juni

1989. I referatet af mæglingsmødet anføres:

»Mæglingsmøde mellem Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og

Restauranter og Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke (GL) i sag

vedrørende Hejse Kro v/Knud Pedersen og kokkelærlinge samt smørrebrødselever.

Mødet var begæret af GL ved skrivelse af 17. april 1989.

Mødet blev afholdt den 5. maj 1989 med referat dateret samme tid og

gentaget torsdag den 1. juni 1989 kl. 10.00 på Hejse Kro A/S.

Til stede:

Carsten Hyllested, AHR Hans Peder Nielsen, GL

Jan Mathiasen, AHR Frank Lakmann, GL

Finn Christensen, AHR

Sagen angår overenskomstens paragraffer 4, 6, 7, 8, 9, 10, 13, 25, 30, 38,

39 og lærlingeloven.

Sagen forhandledes og der opnåedes enighed om følgende:

Til fuld og endelig afgørelse af de rejste krav for lærlingene frem til 1.

maj 1989 betaler Hejse Kro ved Knud Pedersen kr. 160.000.

Beløbet specificeres således:

J1 kr. 20.650,00

J2 kr. 37.000,00

J3 kr. 15.000,00

J4 kr. 15.000,00

J5 kr. 20.000,00

J6 kr. 23.000,00

Beløbet betales til GL, Vejle Amts afdeling således pr. 15. juni 1989 kr.

30.00,00. Disse frister er 4 hverdage efter. Senest 1. september 1989 kr.

25.000,00 og pr. 1. november 1989 kr. 25.000,00.

Pr. 1. januar 1990 optages der drøftelser mellem Knud Pedersen og GL om

afvikling af restgælden.

Såfremt kroen sælges er restbeløbet forfalden på 5. hverdag efter handelen

er indgået.

Såfremt Hejse Kro ønsker AHR's medvirken til drøftelserne den 1. januar

1990 kan disse ved mæglingsmødet indgå, såvel som GL kan inddrage AHR.

Mæglingsudvalget indskærper endnu engang, at overenskomsten skal

overholdes samt for lærlingene Lærlingeloven.

Såfremt der indtræder betalingsstandsning, konkurs eller anden form for

virksomhedsophør er restbeløbet forfalden til betaling.

GL fordeler beløbet forholdsmæssigt mellem eleverne efterhånden som

afdragene indløber dog således at GL forlods får første afdrag.«

I juni 1989 rejste Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke på ny sag.

Mæglingsmøde blev afholdt den 9. august

1989. I referatet af mæglingsmødet anføres:

og Restauranter og Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke (TFD) i sag

vedrørende Hejse Kro, Fredericia afholdt den 9. august 1989 kl. 9.00 på

Stedet.

Til stede:

Jan Mathiasen, AHR. Peer Sand, TFD.

Finn Christensen, AHR. Alice Munk Holm, TFD.

Mægling var begæret af Tjenerforeningen ved skrivelse af 12. juni 1989 i

fortsættelse af mæglingsmøde den 5. juni 1989.

Som vidner førtes Knud Petersen, Hejse Kro og Brian Andreasen.

Sagen forhandledes:

Brian Andersen blev ansat som tjenerelev på Hejse Kro fra 1. maj 1989 og

stadig ansat. Der er brud på overenskomsten, paragraffer jævnfør

mæglingsbegæring af 9. juni 1989.

Herunder:

1. Manglende overtidsbetaling

2. - forskudttids-, søndags- og helligdagsbetaling.

3. - fridage- og weekend fri.

4. Arbejdende under skole ophold.

5. Elev på vagt uden faglært serveringspersonale.

6. Delte vagter samt brud på miljølovens bestemmelser, samt lærlingeloven.

Mæglingsudvalget pålægger Hejse Kro nøje at følge overenskomsten, miljø og

lærlingslovens bestemmelser fremover.

Tjenerforbundet repræsentanter vil såfremt tingenes tilstand ikke radikalt

ændres, tage forbehold for evt. lærlingevoldgift.

Sagen genforhandledes. Med baggrund i fremlagte dokumentation enedes

mæglingsudvalget om, at virksomheden betaler kr. 70.000,00 til

tjenerforbundet via AHR senest den 31. august 1989.

For AHR: For TDF:

Jan Mathiasen, sign. Peer Sand, sign.

Finn Christensen, sign. Alice Munk Holm, sign.

Undertegnede Knud Petersen kan ikke acceptere mæglingsudvalgets afgørelse,

da jeg mener den er urimelig bla. afgørelsen af elevens overtid og

alenevagter.

Knud Petersen, sign.'

I løbet af foråret og sommeren 1989 viste det sig, at driften gav

betydeligt underskud. Af en resultatopgørelse i selskabet for perioden 1.

oktober 1988 - 31. juli 1989 fremgår, at selskabet havde et driftsunderskud

på 764.805 kr. Egenkapitalen var negativ med 464.805 kr.

Den 8. september 1989 skrev advokat Ib Skovbo således til selskabet:

»Som advokat for Knud Pedersen, Akacievænget 5, Taulov, 7000

Fredericia skal jeg hæve den mellem Dem og min klient indgåede

forpagtningskontrakt vedrørende Hejse Kro som misligholdt.

De har ikke trods mit påkrav af 4.9.1989 foretaget betaling af

forpagtningsafgiften for august måned 1989 kr. 195.200.

Jeg har samtidig hermed anmodet fogedretten i Fredericia om at udsætte Dem

af forpagtningsaftalen med en umiddelbar fogedforretning.«

Fogedforretning blev afholdt den 19. september 1989 ved fogedretten i

Fredericia. I fogedbogen hedder det:

»Der foretoges:

FS 2892/89 Ejeren

Knud Pedersen

Akacievænget 5

Fredericia

begærer forpagteren

Hejse kro A/S

Skærbækvej 17

Hejse

Fredericia

udsat af det forpagtede Hejse Kro, Skærbækvej 17, Hejse, Fredericia gennem

en umiddelbar fogedforretning i medfør af rpl § 609, stk. 1.

For og med ejeren mødte advokat Skovbo, Vejle.

For forpagteren møde advokat P. Skou-Nielsen, Fredericia.

Der fremlagdes: Rekvisition m/bilag 1-3.

Advokat Skovbo begærede sagen fremmet i overensstemmelse med rekvisition.

Advokat P. Skou-Nielsen protesterede mod, at sagen fremmes.

Advokat P. Skou-Nielsen erkendte, at forpagteren ikke har betalt

forpagtningsafgift for august og september måned 1989. Forpagtningsafgiften

for september måned er endnu ikke forfalden, men selskabet vil ikke være i

stand til at betale.

Fogedretten afsagde straks sålydende

K E N D E L S E

Efter forpagtningskontraktens § 12 betragtes bl.a. betaling af

forpagtningsafgift senere end 3 dage efter påkrav som væsentlig

misligholdelse, og i samme bestemmelse er det anført, at »i tilfælde af

en sådan misligholdelse, er bortforpagteren berettiget til straks, og uden

varsel, at ophæve forpagtningsforholdet til øjeblikkeligt ophør og kræve sig

indsat i besiddelse af virksomheden ved en umiddelbar fogedforretning uden

sikkerhedsstillelse«.

Som spørgsmålet er forelagt og procederet for fogedretten, må der derfor

gives rekvirenten medhold i, at forretningen skal nyde fremme.

T H I B E S T E M M E S:

Forpagteren Hejse Kro A/S udsættes af det forpagtede, Hejse Kro.'

Samme dag blev samtlige medarbejdere opsagt ved sålydende skrivelser:

»Vedr.: Deres ansættelse i Hejse Kro A/S.

Hejse Kro A/S har ikke været i stand til at betale forfalden

forpagtningsafgift til kroejer Knud Pedersen.

Fogedretten i Fredericia har dags dato udsat Hejse Kro A/S af

forpagtningen.

Søm følge heraf skal jeg på selskabets vegne opsige Dem med lovmæssig

varsel.

Da selskabet ikke har mulighed for at beskæftige Dem i opsigelsesperioden,

stilles De frit.

Jeg skal opfordre Dem til at afholde evt. tilgodehavende ferie i

opsigelsesperioden.

Nærværende skrivelse sendes såvel anbefalet som almindeligt.«

Den 20. september 1989 blev 8 af de lige afskedigede medarbejdere genansat

ved kontrakter indgået mellem Knud Pedersen og de pågældende medarbejdere.

Knud Pedersen fortsatte således driften af kroen, nu på ny som personlig

drevet virksomhed.

Da klagerne fandt, at der var begået overenskomstbrud ved de stedfundne

afskedigelser, blev der den 29. september 1989 afholdt fællesmøde. I

fællesmødereferatet anføres:

»Ved et fællesmøde d.d. i Dansk Arbejdsgiverforening behandledes en

af Gastronomisk Landsforbund, Hotel og Restaurationspersonalets Forbund i

Danmark og Tjenerforbundet i Danmark indbragt uoverensstemmelse mellem

forbundene og Hejse Kro A/S, Fredericia, vedrørende afskedigelsen af det

samlede personale.

Sagen forhandledes, og fra arbejdsgiverside dokumenterede man under mødet

ved udskrift af Fogedbogen for Civilretten i Fredericia, at dets medlem,

Hejse Kro A/S, Fredericia, den 19. september 1989 er blevet udsat af det

forpagtede, Hejse Kro A/S.

På denne baggrund trak man fra arbejdstagerside den rejste sag.«

Klagerne indbragte herefter ved klageskrift af 10. oktober 1989 sagen for

Arbejdsretten som hastesag. I klageskriftet var Hejse Kro ved kroejer Knud

Pedersen anført som indklaget. Påstandene i klageskriftet svarede - bortset

fra påstand 5 - til klagernes endelige påstande.

Den 12. oktober 1989 blev selskabet erklæret konkurs.

Sagen blev domsforhandlet den 22. november 1989. Under domsforhandlingen

blev det oplyst, at Knud Pedersen var blevet optaget som medlem af

Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter med virkning fra 1.

oktober 1989, og at Hejse Kro A/S havde været medlem af

Arbejdsgiverforeningen indtil selskabets konkurs den 12. oktober 1989. På

denne baggrund blev der af retten rejst spørgsmål om, hvorvidt sagen burde

have været anlagt mod Dansk Arbejdsgiverforening, jf. arbejdsretslovens § 14.

Med henblik på afklaring heraf blev sagen udsat. Der afholdtes herefter nyt

fællesmøde den 5. december 1989. I referatet anføres:

»D.d. afholdtes fællesmøde i Dansk Arbejdsgiverforening mellem Dansk

Arbejdsgiverforening og Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter og

Landsorganisationen i Danmark for Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke

for de dertil hørende forbund vedrørende den i Arbejdsretten verserende sag

nr. 89.372 - Hejse Kro.

Arbejdstagersiden vil under den verserende Arbejdsretssag medindklage

Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og

Restauranter for Hejse Kro ved Knud Pedersen som alternativt indklaget part

og i øvrigt nedlægge samme påstande heroverfor som anført i påstandsdokument

dateret 22.11.1989.

Fra arbejdsgiverside gjorde man gældende, at DA for AHR ikke er part i

sagen, jf. Arbejdsretslovens § 14, da Hejse Kro ved Knud Pedersen ikke var

medlem af AHR den 19. september 1989, da de omtvistede afskedigelser fandt

sted, og da Hejse Kro A/S ej heller var medlem af AHR på dette tidspunkt.

Endvidere bestrides det, at der er identifikation mellem Hejse Kro A/S og

Knud Pedersen, eller at der på andet grundlag skulle være grundlag for at

anse DA for AHR som part i sagen. Fra arbejdsgiverside gjorde man opmærksom

på, at klagen vedrørende Hejse Kro A/S fra LO's side blev trukket tilbage ved

fællesmødet den 29. september 1989.

LO fastholdt sit standpunkt og bemærkede, at det på fællesmødet den 29.

september 1989 passerede var begrundet i de ovenfor refererede oplysninger om

medlemskab m.v.

Fra arbejdsgiverside supplerede man med, at beslutningen om trækning af

sagen blev truffet på grundlag af udskrift af fogedbogen, hvorefter Hejse Kro

A/S er blevet udsat af det forpagtede.

For så vidt Arbejdsretten skulle komme til det resultat, at DA for AHR er

part i sagen, tager man fra arbejdsgiverside forbehold for så vidt angår det

materielle i sagen.«

Fortsat domsforhandling har fundet sted den 22. januar 1989.

Under domsforhandlingen er der afgivet forklaring af Knud Pedersen,

kokkelærling Morten Bøttern, amtssekretær i Gastronomisk Landsforbund Hans

Peter Nielsen, forretningsfører i Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke

P. Kjeld Mortensen og kontorchef i Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og

Restauranter Bob David Nedergaard.

Knud Pedersen har forklaret, at han er udlært kok. Han overtog i 1979

Hejse Kro fra sine forældre, som havde drevet kroen i 10 år. Da han overtog

kroen gav den underskud, men han fik vendt udviklingen og foretog i løbet af

1980'erne betydelige nye investeringer, senest i 1987, hvor han udvidede

selskabslokalerne og tilbyggede en værelsesfløj. Den seneste investering

beløb sig til 7-8 mio.kr. Det var hensigten, at kroen efter udbygningen

tillige skulle tjene som konference- og kursuscenter. Overvejelserne om at

lade et aktieselskab overtage driften af kroen startede i foråret 1988.

Baggrunden var først og fremmest, at han herigennem ville have lettere ved at

sælge virksomheden. Også drifts- og skattemæssige hensyn indgik i

overvejelserne. Foruden aktiekapitalen på 300.000 kr. har han indskudt

230.000 kr. i selskabet. Forpagtningsafgiften svarede til ydelserne på

prioritetslånene i ejendommen. Prioritetsgælden var på ca. 10,8 mio.kr. Efter

at forpagtningen var etableret, fortsatte han som direktør i selskabet med at

forestå den daglige drift. Personalet blev underrettet om forpagtningen. Han

fulgte udviklingen nøje, bl.a. gennem kvartalsvise regnskaber. Fra

begyndelsen af 1989 indtrådte der i branchen en almindelig afmatning, som

også ramte Hejse Kro. Man nåede derfor ikke op på den omsætning, som der var

budgetteret med. Ved udgangen af juli 1989 var der oparbejdet et

driftsunderskud på 764.000 kr. I august kunne selskabet ikke betale skyldig

moms, og Toldvæsenet begærede derfor udpantning i bl.a. varelageret. Efter

forhandlinger indvilligede Toldvæsenet i at trække udpantningsbegæringen

tilbage, men kun på betingelse af, at selskabet indgav konkursbegæring.

Begæring blev indgivet få dage efter den 19. september. Da selskabet ikke

kunne betale den forfaldne forpagtningsafgift for august, hævede advokat

Skovbo ved skrivelse af 8. september 1989 forpagtningsaftalen og begærede

samtidig selskabet udsat af forpagtningen ved en umiddelbar fogedforretning.

Fogedforretningen fandt sted den 19. september. For at afværge yderligere tab

var han tvunget til selv på ny at overtage driften af kroen. Bortset fra

nogle få timer den 19. september om eftermiddagen var kroen i kontinuerlig

drift. Som følge af det dårlige driftsresultat var det imidlertid nødvendigt

at foretage en væsentlig reduktion i personalet. Selskabet opsagde derfor den

19. september samtlige ansatte. Den 20. september om morgenen rettede han

telefonisk henvendelse til de 8 medarbejdere, som han ønskede fortsat at

beskæftige. De mødte på arbejde samme dag, og der blev straks oprettet nye

ansættelseskontrakter. Lønnen efter de nye kontrakter er højere end den

overenskomstmæssige. Der er således ikke tale om, at han har ønsket at

unddrage sig overenskomstmæssige forpligtelser. I forbindelse med et af

Landsorganisationen begæret møde den 5. oktober 1989 indmeldte han sig samme

dag i Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter. Der er nu

beskæftiget 11 - 12 medarbejdere på kroen.

P. Kjeld Mortensen har forklaret, at grunden til, at man fra

arbejdstagerside trak klagen tilbage på fællesmødet den 29. september 1989

var, at det fra arbejdsgiverside blev oplyst, at selskabet efter at være

udsat af forpagtningen ikke længere var medlem af arbejdsgiverforeningen.

Bob David Nedergaard har forklaret, at medlemskab af

Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter efter foreningens love kun

står åben for aktive restauratører. Hvis et medlem ophører med at drive

restaurationsvirksomhed, ophører medlemskabet uden videre. Da Hejse Kro A/S

den 19. september 1989 blev udsat af forpagtningen, ophørte selskabets

medlemskab fra denne dato. Knud Pedersen indmeldte sig den 5. oktober 1989 og

er således medlem fra denne dato. Datoen 1. oktober referer sig alene til

opkrævning af kontingent til nogle såkaldte hjælpefonde. Disse bidrag

opkræves kvartalsvis, men dette har ikke noget at gøre med, fra hvilket

tidspunkt medlemskabet er etableret. Det sker først fra indmeldelsen.

Til støtte for påstandene har klagerne i første række gjort gældende, at

der har været en så nær forbindelse mellem selskabet og Knud Pedersen, at

Knud Pedersen i arbejdsretlig henseende må identificeres med selskabet. Knud

Pedersen var efter forpagtningen fortsat ejer af de bygninger, hvorfra kroen

blev drevet. Han havde desuden den fulde kontrol med selskabet, idet han

ejede hele aktiekapitalen, var direktør i selskabet og formand for

bestyrelsen, der i øvrigt bestod af hans ægtefælle og hans fader. Knud

Pedersen må derfor være stillet, som om han også i den periode, hvor kroen

formelt blev drevet af selskabet, var part i de kollektive overenskomster.

Konsekvensen heraf må være, at Knud Pedersen er forpligtet til at opfylde

mæglingsafgørelserne af 5. maj og 9. august 1989, jf. klagernes påstand 3, og

at han var part i alle ansættelsesforhold, som bestod den 19. september 1989,

jf. klagernes påstand 2.

Til støtte for påstand 1 har klagerne anført, at opsigelserne af samtlige

medarbejdere den 19. september 1989 ikke var driftsmæssigt begrundet. Dette

er evident for så vidt angår de 8 medarbejdere, som straks blev genansat, men

heller ikke for de øvrige medarbejderes vedkommende er det godtgjort, at

opsigelserne var nødvendiggjort af den ugunstige driftsmæssige udvikling og

ikke - som det efter klagernes opfattelse var tilfældet - skete med det

formål at »rense« virksomheden for lønkrav. Den omstændighed, at

opsigelserne blev afgivet i selskabets navn og med den begrundelse, at

selskabet var udsat af forpagtningen, kan efter det af klagerne hævdede

identitetssynspunkt ikke tillægges betydning. Der var således tale om et

kollektivt kampskridt rettet mod samtlige medarbejdere. Et sådant skridt må

anses som en lockout eller i hvert fald en lockout-lignende aktion, der

indebærer et krav om genansættelse. Desuden bør de foretagne

overenskomststridige dispositioner udløse et alvorligt bodsansvar.

I anden række har klagerne anført, at den stedfundne tilbagetagelse af

kroen er omfattet af loven om lønmodtageres retsstilling ved

virksomhedsoverdragelse (virksomhedsoverdragelsesloven), og at indklagede i

medfør af denne lov er indtrådt i de ansættelsesforhold, som bestod den 19.

september 1989 med de konsekvenser, som har fundet udtryk i klagernes

påstande.

Hvad særlig angår spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en overdragelse

i lovens forstand, har klagerne henvist til, at EF-domstolen i sagen mod

Nymølle Kro (Arbejdsrettens sag 10.388 - Arbejdsretligt Tidsskrift 1988 side

13) har fastslået, at en ejers tilbagetagelse af en virksomhed som følge af

forpagterens misligholdelse af forpagtningsaftalen er omfattet af

EF-direktivet om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, og

der kan ikke lægges vægt på, at tilbagetagelsen i Nymølle Kro-sagen skete

uden rettens medvirken, medens tilbagetagelsen i den foreliggende sag er

foretaget ved en umiddelbar fogedforretning. Tilbagetagelse ved umiddelbar

fogedforretning er hjemlet i forpagtningsaftalen. Som det også fremgår af

udskriften af fogedbogen var fogedforretningen »iscenesat« af Knud

Pedersen og i øvrigt ganske overflødig, idet Knud Pedersen som nævnt udøvede

den fulde kontrol med selskabet. Der var derfor reelt intet behov for en

fogedforretning, og det ville føre til ganske uacceptable resultater, hvis

man kunne komme uden om forpligtelserne efter virksomhedsoverdragelsesloven

ved formelt at lade tilbagetagelsen ske via fogedretten.

Når Knud Pedersens overtagelse af driften af kroen er omfattet af loven,

må følgen heraf være den samme, som hvis Knud Pedersen identificeres med

selskabet. Dette må også gælde med hensyn til opfyldelsen af

mæglingsafgørelserne, i hvert fald i forhold til de medarbejdere, som fortsat

var ansat på kroen den 19. september 1989. De beløb, som skal betales efter

disse afgørelser, angår alene efterbetaling. Der indgår således ikke nogen

bod i beløbene.

Klagernes påstand 5 stemmer med de påstande, som helt sædvanligt nedlægges

i sager om efterbetaling.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvem der er rette procespart, har klagerne

anført, at Knud Pedersen på tidspunktet for sagsanlægget var medlem af

Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter. Klagerne har derfor med

rette medinddraget organisationerne i sagen, jf. arbejdsretslovens § 14. Den

omstændighed, at Knud Pedersen ikke var medlem den 19. september, kan ikke

føre til andet resultat, i hvert fald ikke for så vidt angår Dansk

Arbejdsgiverforenings stilling som procespart. Hertil kommer, at det, såvel i

kraft af de af klagerne hævdede identitetssynspunkter som i kraft af

virksomhedsoverdragelsesloven, må være rigtigst at antage, at Knud Pedersen

kontinuerligt har været medlem af Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og

Restauranter enten i kraft af selskabets medlemskab eller i kraft af sit

personlige medlemskab.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede Knud Pedersen gjort

gældende, at der ikke er grundlag for at identificere Knud Pedersen med

selskabet, og at tilbagetagelsen af kroen ikke var omfattet af

virksomhedsoverdragelsesloven.

Hvad det første spørgsmål angår, har indklagede nærmere anført, at

bortforpagtningen af kroen til det af Knud Pedersen overtagne selskab, var en

helt sædvanlig og legitim disposition, hvilket bekræftes af

forpagtningsaftalens indhold. Bortforpagtningen blev foretaget, fordi det var

hensigtsmæssigt ud fra driftsmæssige og skattemæssige hensyn, og fordi det så

ville være lettere at sælge kroen. De driftsbudgetter, som blev udarbejdet i

forbindelse med bortforpagtningen var fuldt forsvarlige, og de senere

opståede vanskeligheder kunne ikke forudses. At Knud Pedersen ikke var ude på

at »malke« selskabet fremgår af, at forpagtningsafgiften blev

fastsat til et beløb, der svarede til ydelserne på prioritetslånene, ligesom

direktørlønnen var moderat. Driften var forsvarligt tilrettelagt, og Knud

Pedersen havde bl.a. i kraft af de kvartalsvise regnskaber hele tiden nøje

kendskab til udviklingen. Det var først og fremmest den almindelige afmatning

i branchen, der førte til de dårlige resultater, som i august-september 1989

medførte forpagtningsforholdets ophør, hvorfor Knud Pedersen på ny personligt

måtte overtage driften. Der er således i det hele intet odiøst i

hændelsesforløbet, ligesom der intet grundlag er for klagernes anbringende

om, at tilbagetagelsen skete for at »rense« virksomheden for

lønkrav.

Der er herefter ikke grundlag for at identificere Knud Pedersen med

selskabet. Selskabet var en selvstændig juridisk person, og det ville være i

strid med sædvanlig retsopfattelse at statuere identitet, fordi Knud Pedersen

som eneaktionær, bestyrelsesformand og direktør havde hovedindflydelsen i

selskabet. Der kan ganske vist i arbejdsretlig praksis findes eksempler på,

at man ud fra identitetssynspunkter har antaget, at den, som har overtaget en

virksomhed, er indtrådt i eksisterende, kollektive overenskomster. Dette er

imidlertid ikke omtvistet i den foreliggende sag, idet Knud Pedersen er

villig til at følge - og faktisk har fulgt - overenskomsterne. Derimod er der

- heller ikke i den arbejdsretlige litteratur og praksis - belæg for at lade

Knud Pedersen hæfte for de forpligtelser, som selskabet har pådraget sig. Et

sådant resultat ville få uoverskuelige konsekvenser for de mangfoldige mindre

foretagender, som driver deres virksomhed i selskabsform.

Når der ikke kan statueres identitet, følger heraf, at Knud Pedersen ikke

hæfter for opfyldelsen af mæglingsafgørelserne af 5. maj og 9. august 1989,

idet disse er indgået på et tidspunkt, hvor kroen blev drevet af selskabet.

Der er heller ikke tale om, at Knud Pedersen var part i de

ansættelsesforhold, som bestod den 19. september 1989.

Opsigelserne den 19. september 1989 blev foretaget af selskabet og var en

nødvendig konsekvens af, at selskabet var sat ud af forpagtningen. Der

foreligger derfor allerede af denne grund ikke lockout eller anden form for

kollektivt kampskridt. Hertil kommer, at reduktionen af staben var påkrævet

ud fra driftsmæssige hensyn. Der er som følge heraf intet grundlag for

klagernes påstand 1, lige så lidt som der er grundlag for bodskravet, jf.

påstand 4.

For så vidt angår påstand 5 har indklagede anført, at påstanden er for

vagt udformet til at kunne tages til følge.

For så vidt angår spørgsmålet, om overtagelsen er omfattet af

virksomhedsoverdragelsesloven, har indklagede gjort gældende, at der ikke er

tale om en overdragelse i lovens forstand. Det er fast antaget i den

juridiske litteratur, at en tilbagetagelse, der som her sker ved en judiciel

akt, bringer forholdet uden for loven. Et modsat resultat kan ikke udledes af

EF-domstolens dom i Nymølle Kro-sagen, idet tilbagetagelsen i denne sag

skete, uden at fogedretten var indblandet. Det kan ikke føre til andet

resultat, at tilbagetagelse ved umiddelbar fogedforretning er hjemlet i

forpagtningsaftalen. Det kan heller ikke tillægges betydning, at der i det

foreliggende tilfælde var nær forbindelse mellem bortforpagteren og

forpagteren. Denne forbindelse ændrer ikke ved det forhold, at selskabet var

en selvstændig juridisk person, og at tilbagetagelsen skete ved en judiciel

akt.

Hvis det antages, at tilbagetagelsen af kroen er omfattet af

virksomhedsoverdragelsesloven, kan Knud Pedersen i det højeste hæfte for

opfyldelsen af mæglingsmødeafgørelserne i forhold til de medarbejdere, som

var ansat den 19. september 1989. I hvert fald afgørelsen af 9. august 1989

må desuden antages ikke alene at angå efterbetaling, men også at indeholde et

bodselement. Efter virksomhedsoverdragelsesloven hæfter erhververen ikke for

overdragerens eventuelle bodsansvar. Også dette må føre til, at Knud Pedersen

ikke hæfter for disse beløb. Endvidere er der heller ikke i denne situation

grundlag for at tage klagernes påstand om lockout, bod og efterbetaling til

følge.

Til støtte for afvisningspåstanden har Dansk Arbejdsgiverforening og

Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter anført, at Knud Pedersen

først blev indmeldt i arbejdsgiverforeningen den 5. oktober 1989. Han var

således ikke medlem af nogen af de indklagede foreninger på tidspunktet for

det påståede overenskomstbrud.

Selskabets medlemskab ophørte, da selskabet blev udsat af forpagtningen

den 19. september. Opsigelserne blev først afgivet efter udsættelsen, og

heller ikke selskabet var således på det relevante tidspunkt medlem af de

indklagede organisationer.

Klagernes anbringende om, at Knud Pedersen må identificeres med selskabet,

kan - selv om det måtte blive accepteret for så vidt angår forholdet mellem

klagerne og Knud Pedersen - ikke føre til, at der også i relation til

spørgsmålet om medlemskab af organisationerne sker en identifikation med den

konsekvens, at Knud Pedersen stilles, som om han kontinuerligt har været

medlem af organisationerne.

I øvrigt har de 2 foreninger tilsluttet sig indklagede Knud Pedersens

procedure med hensyn til sagens realitet.

Arbejdsretten skal udtale:

Det må lægges til grund, at Knud Pedersen som eneaktionær, formand for

bestyrelsen - der i øvrigt bestod af nære familiemedlemmer - og direktør i

Hejse Kro A/S havde fuld kontrol med selskabet, og at han efter etableringen

af forpagtningen forestod driften af hotel- og restaurationsvirksomheden som

hidtil. Der findes herefter at have været en så nær forbindelse mellem Knud

Pedersen og selskabet, at Knud Pedersen i relation til opfyldelsen af

forpligtelser i henhold til de foreliggende kollektive overenskomster må

identificeres med selskabet. Der må som følge heraf gives klagerne medhold i,

at Knud Pedersen må anses som part i de ansættelsesforhold, som bestod den

19. september 1989 jf. klagernes påstand 2, og at han er forpligtet til at

opfylde mæglingsafgørelserne af 5. maj og 9. august 1989 jr. påstand 3.

For så vidt angår klagernes påstand 1 må det lægges til grund, at

reduktionen af medarbejderstaben i hvert fald til dels var driftsmæssigt

begrundet. Afskedigelserne den 19. september 1989 kan derfor ikke anses som

en lockout. Den valgte fremgangsmåde - afskedigelse af samtlige medarbejdere

med henvisning til, at selskabet var udsat af forpagtning og i umiddelbar

fortsættelse heraf genansættelse af de medarbejdere, som Knud Pedersen

ønskede at beholde - findes imidlertid at indebære en tilsidesættelse af de

overenskomstmæssige forpligtelser, som påhvilede Knud Pedersen. For denne

tilsidesættelse har Knud Pedersen forskyldt en bod, der fastsættes til 30.000

kr.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvem der er rette procespart, finder

Arbejdsretten, at det på baggrund af det resultat, som retten er kommet til

vedrørende sagens realitet, må være rigtigst at anse medlemskabet af de

indklagede organisationer som opretholdt i den periode, sagen angår, med den

konsekvens, at organisationerne med rette er inddraget som procesparter.

Organisationernes afvisningspåstand kan derfor ikke tages til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af

Hoteller og Restauranter for Hejse Kro ved kroejer Knud Pedersen, bør

anerkende, at Knud Pedersen har handlet overenskomststridigt ved den

fremgangsmåde, som er anvendt i forbindelse med afskedigelse og genantagelse

af medarbejdere den 19. september 1989.

Indklagede, Knud Pedersen tilpligtes at anerkende at være part i de

ansættelsesforhold, som bestod den 19. september 1989.

Indklagede, Knud Pedersen tilpligtes at anerkende at være forpligtet til

at opfylde mæglingsafgørelserne af 5. maj og 9. august 1989.

Indklagede, Knud Pedersen skal til Gastronomisk Landsforbund, Hotel- og

Restaurationspersonalets Forbund i Danmark og Tjenerforbundet i Danmark

betale en bod på 30.000 kr.

Spørgsmålet om betaling til forbundenes medlemmer afgøres ad sædvanlig

fagretlig vej.

Indklagede betaler 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: K 88.418 og de herunder anførte henvisninger.

Lignende dokumenter