Bod 2.2.1. Overenskomstbrud og bod pålagt Faglig voldgift. Kollektiv arbejdsret generelt. Omgåelse. Organisationsforhold. Processuelle spørgsmål 2.2. - i forhold til faglige voldgiftsretter og 3.1. Arbejdsprocessens parter Virksomhedsoverdragelse. (* 1) (* 2) Kroejer, der bortforpagtede kroen til et selskab, han selv kontrollerede, blev identificeret med selskabet i relation til opfyldelse af en kollektivoverenskomst. Landsorganisationen i Danmark for Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke for Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund i Danmark, Gastronomisk Landsforbund og Tjenerforbundet i Danmark (konsulent Morten Ulrich) mod 1. Hejse Kro ved kroejer Knud Pedersen, Skærbækvej 17, Hejse, 7000 Fredericia (advokat Ib Skovbo) samme mod 2. Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter for Hejse Kro ved kroejer Knud Pedersen, samme mod 3. Dansk Arbejdsgiverforening for Hejse Kro ved kroejer Knud Pedersen, (advokat Henrik Uldal) Dommere: Ole Espersen, Otto Hansen, Erik Nielsen, Anne M. Pedersen, Pontoppidan (retsformand), Sarroe og Sløk.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bod 2.2.1. Overenskomstbrud og bod pålagt Faglig
voldgift. Kollektiv arbejdsret generelt. Omgåelse. Organisationsforhold.
Processuelle spørgsmål 2.2. - i forhold til faglige voldgiftsretter og 3.1.
Arbejdsprocessens parter Virksomhedsoverdragelse. (* 1) (* 2) Kroejer, der
bortforpagtede kroen til et selskab, han selv kontrollerede, blev
identificeret med selskabet i relation til opfyldelse af en
kollektivoverenskomst. Landsorganisationen i Danmark for Hotel- og
Restaurationspersonalets Samvirke for Hotel- og Restaurationspersonalets
Forbund i Danmark, Gastronomisk Landsforbund og Tjenerforbundet i Danmark
(konsulent Morten Ulrich) mod 1. Hejse Kro ved kroejer Knud Pedersen,
Skærbækvej 17, Hejse, 7000 Fredericia (advokat Ib Skovbo) samme mod 2. Dansk
Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter
for Hejse Kro ved kroejer Knud Pedersen, samme mod 3. Dansk
Arbejdsgiverforening for Hejse Kro ved kroejer Knud Pedersen, (advokat Henrik
Uldal) Dommere: Ole Espersen, Otto Hansen, Erik Nielsen, Anne M. Pedersen,
Pontoppidan (retsformand), Sarroe og Sløk.
Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Hotel- og
Restaurationspersonalets Samvirke for Hotel- og Restaurationspersonalets
Forbund i Danmark, Gastronomisk Landsforbund og Tjenerforbundet i Danmark
indklaget kroejer Knud Pedersen selv eller ved de foran nævnte organisationer
for Arbejdsretten i anledning af overenskomstbrud.
Klagerne har nedlagt følgende påstande:
1. Indklagede har ved den 19. september 1989 at afskedige samtlige
medarbejdere på Hejse Kro - eller ved sin medvirken hertil, og senere
fastholdelse af afskedigelserne - etableret overenskomststridig lockout.
2. Indklagede tilpligtes at anerkende at være part i alle
ansættelsesforhold, som eksisterede den 19. september 1989, subsidiært at
være indtrådt som part i de den 19. september 1989 bestående
ansættelsesforhold, jfr. lov om lønmodtageres retsstilling ved
virksomhedsoverdragelse.
Læs alt
3. Indklagede tilpligtes at anerkende at være forpligtet til at opfylde
mæglingsafgørelser af 5. maj 1989 og 9. august 1989.
4. Indklagede tilpligtes for overenskomstbrud at betale en efter rettens
skøn fastsat bod til Gastronomisk Landsforbund, Hotel- og
Restaurationspersonalets Forbund i Danmark og Tjenerforbundet i Danmark.
5. Spørgsmål om betaling til forbundets medlemmer afgøres ad sædvanlig
fagretlig vej.
Påstandene er nedlagt principalt over for Dansk Arbejdsgiverforening for
kroejer Knud Pedersen, subsidiært over for denne personligt og mere
subsidiært over for Knud Pedersen repræsenteret ved Dansk
Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter.
Indklagede Knud Pedersen har påstået frifindelse.
De indklagede organisationer har principalt påstået afvisning, subsidiært
frifindelse.
Sagens nærmere omstændigheder er følgende:
Kroejer Knud Pedersen har siden 1979 ejet og drevet Hejse Kro som en
personlig virksomhed. Pr. 1.oktober 1988 bortforpagtede han virksomheden til
Hejse Kro A/S. Samtlige aktier i selskabet - der var et
»skuffeselskab« - blev erhvervet af Knud Pedersen i september 1988.
Aktiekapitalen var på 300.000 kr. I forbindelse med erhvervelsen blev
selskabets navn og vedtægter ændret og bestyrelsen udskiftet, således at
bestyrelsen herefter bestod af Knud Pedersen, hans hustru og hans fader. Knud
Pedersen blev valgt til direktør i selskabet og revisor var revisionsfirmaet
K.G. Jensen (statsautoriserede revisorer). Ifølge de ændrede vedtægter er
selskabets formål at drive hotel- og restaurationsvirksomhed. Selskabet
tegnes af 2 bestyrelsesmedlemmer i forening eller af en direktør.
Ifølge forpagtningskontrakt af 7. september 1988 medfulgte i forpagtningen
alt det til virksomheden hørende restaurationsinventar og service m.v.,
maskiner og øvrige driftsmidler m.v. I øvrigt indeholder kontrakten følgende
bestemmelser af interesse for den foreliggende sag:
»Pkt.5.
Den årlige forpagtningsafgift (basisafgift) skal udgøre kr. 1.920.000,00
excl. moms, der betales månedsvis bagud med kr. 160.000,00, således at første
forpagtningsafgift forfalder til betaling den 01.11.1988 for perioden
01.10-01.11.1988.
Udover forpagtningsafgiften betaler forpagteren fra 01.10.1988 årligt 15%
af årets resultat efter skat, således at første betaling dækker perioden
01.10.-30.09.1989 og forfalder til betaling senest 01.01 det følgende år, det
vil sige første gang 01.01.1990. I beregningsgrundlaget skal fratrækkes Knud
Pedersen's faste gage, men ikke udbetalt tantieme.
Pkt. 6.
Ved forpagtningens overtagelse, og senest 01.10.1988, betales kr.
200.000,00, hvilket beløb tjener til sikkerhed for forpagterens opfyldelse af
forpagtningskontrakten, herunder betaling af forpagtningsafgift m.v.. Det
bemærkes, at bortforpagteren er berettiget til frit at råde over dette beløb,
der ikke forrentes, og for hvilket bortforpagteren ikke stiller sikkerhed.
Pkt. 11.
Nærværende forpagtningskontrakt er fra begge sider uopsigelig indtil
01.10.1993, til hvilket tidspunkt forpagtningsforholdet ophører uden
yderligere varsel. Samtidig med forpagtningsforholdets ophør frigøres
forpagterens depositum.
Det betragtes som væsentlig misligholdelse af nærværende
forpagtningskontrakt:
at de fastsatte ydelser efter forløbet af 3 dage efter påkrav ikke
erlægges,
at udgifterne til det offentlige ikke betales inden betalingsfristens
udløb,
at forpagteren standser sine betalinger eller tages under
konkursbehandling.
I tilfælde af en sådan misligholdelse, er bortforpagteren berettiget til
straks, og uden varsel, at ophæve forpagtningsforholdet til øjeblikkeligt
ophør og kræve sig indsat i besiddelse af virksomheden ved en umiddelbar
fogedforretning uden sikkerhedsstillelse. Forpagteren skal tilsvare
bortforpagteren fuld skadeserstatning for tab han måtte påføre
bortforpagteren som følge af misligholdelse af nærværende kontrakt.
Pkt. 16.
Forpagteren overtager virksomhedens personale, og er bekendt med samtlige
ansættelsesaftaler. Personalets eventuelle krav mod bortforpagteren på løn,
feriepenge, ATP m.v. før overtagelsesdagen, er forpagteren uvedkommende.
Bortforpagteren oplyser, at man har iagttaget reglerne i henhold til lov nr.
111 af 24.03.1979 om lønmodtageres retsstilling ved
virksomhedsoverdragelse.«
I den personligt drevne virksomhed var der ansat ca. 25 medarbejdere,
herunder et antal medlemmer af de klagende forbund (kokke,
smørrebrødsjomfruer, stuepiger og receptionspersonale). Hertil kom 3
kokkelærlinge og 2 eller flere smørrebrødselever. Alle medarbejdere overgik
til ansættelse hos selskabet jf. forpagtningskontraktens pkt. 16.
Knud Pedersen var medlem af Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og
Restauranter. Efter at Hejse Kro A/S var tiltrådt som forpagter, blev
medlemskabet overført til selskabet. Knud Pedersens alkoholbevilling blev
ligeledes overført til selskabet.
I forbindelse med selskabets overtagelse af forpagtningen blev udarbejdet
et driftsbudget for perioden 1. oktober 1988 - 30. september 1989. I
driftsbudgettet er der kalkuleret med indtægter på i alt 7.491.445 kr. og
udgifter på 7.130.445 kr., således at der fremkom et overskud på 361.000 kr.
Udgifterne udgjorde løn til direktion med 180.000 kr. til ansat personale på
2.809.445 kr., forpagtningsafgift på 1.920.000 kr. og øvrige udgifter med
2.721.000 kr. I en finansieringsplan, der medfulgte ansøgningen om
alkoholbevilling til selskabet, er der opført en likvid egenkapital på
300.000 kr. og et banklån på 100.000 kr. Kapitaludgiften er opført med
depositum på 200.000 kr. og køb af varelager 100.000 kr., således at
driftskapitalen udgjorde 100.000 kr.
I april 1989 rejste Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke sag i
anledning af manglende overholdelse af en række bestemmelser i den gældende
overenskomst. Sagen blev forhandlet på mæglingsmøder den 5. maj og 1. juni
1989. I referatet af mæglingsmødet anføres:
»Mæglingsmøde mellem Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og
Restauranter og Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke (GL) i sag
vedrørende Hejse Kro v/Knud Pedersen og kokkelærlinge samt smørrebrødselever.
Mødet var begæret af GL ved skrivelse af 17. april 1989.
Mødet blev afholdt den 5. maj 1989 med referat dateret samme tid og
gentaget torsdag den 1. juni 1989 kl. 10.00 på Hejse Kro A/S.
Til stede:
Carsten Hyllested, AHR Hans Peder Nielsen, GL
Jan Mathiasen, AHR Frank Lakmann, GL
Finn Christensen, AHR
Sagen angår overenskomstens paragraffer 4, 6, 7, 8, 9, 10, 13, 25, 30, 38,
39 og lærlingeloven.
Sagen forhandledes og der opnåedes enighed om følgende:
Til fuld og endelig afgørelse af de rejste krav for lærlingene frem til 1.
maj 1989 betaler Hejse Kro ved Knud Pedersen kr. 160.000.
Beløbet specificeres således:
J1 kr. 20.650,00
J2 kr. 37.000,00
J3 kr. 15.000,00
J4 kr. 15.000,00
J5 kr. 20.000,00
J6 kr. 23.000,00
Beløbet betales til GL, Vejle Amts afdeling således pr. 15. juni 1989 kr.
30.00,00. Disse frister er 4 hverdage efter. Senest 1. september 1989 kr.
25.000,00 og pr. 1. november 1989 kr. 25.000,00.
Pr. 1. januar 1990 optages der drøftelser mellem Knud Pedersen og GL om
afvikling af restgælden.
Såfremt kroen sælges er restbeløbet forfalden på 5. hverdag efter handelen
er indgået.
Såfremt Hejse Kro ønsker AHR's medvirken til drøftelserne den 1. januar
1990 kan disse ved mæglingsmødet indgå, såvel som GL kan inddrage AHR.
Mæglingsudvalget indskærper endnu engang, at overenskomsten skal
overholdes samt for lærlingene Lærlingeloven.
Såfremt der indtræder betalingsstandsning, konkurs eller anden form for
virksomhedsophør er restbeløbet forfalden til betaling.
GL fordeler beløbet forholdsmæssigt mellem eleverne efterhånden som
afdragene indløber dog således at GL forlods får første afdrag.«
I juni 1989 rejste Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke på ny sag.
Mæglingsmøde blev afholdt den 9. august
1989. I referatet af mæglingsmødet anføres:
og Restauranter og Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke (TFD) i sag
vedrørende Hejse Kro, Fredericia afholdt den 9. august 1989 kl. 9.00 på
Stedet.
Til stede:
Jan Mathiasen, AHR. Peer Sand, TFD.
Finn Christensen, AHR. Alice Munk Holm, TFD.
Mægling var begæret af Tjenerforeningen ved skrivelse af 12. juni 1989 i
fortsættelse af mæglingsmøde den 5. juni 1989.
Som vidner førtes Knud Petersen, Hejse Kro og Brian Andreasen.
Sagen forhandledes:
Brian Andersen blev ansat som tjenerelev på Hejse Kro fra 1. maj 1989 og
stadig ansat. Der er brud på overenskomsten, paragraffer jævnfør
mæglingsbegæring af 9. juni 1989.
Herunder:
1. Manglende overtidsbetaling
2. - forskudttids-, søndags- og helligdagsbetaling.
3. - fridage- og weekend fri.
4. Arbejdende under skole ophold.
5. Elev på vagt uden faglært serveringspersonale.
6. Delte vagter samt brud på miljølovens bestemmelser, samt lærlingeloven.
Mæglingsudvalget pålægger Hejse Kro nøje at følge overenskomsten, miljø og
lærlingslovens bestemmelser fremover.
Tjenerforbundet repræsentanter vil såfremt tingenes tilstand ikke radikalt
ændres, tage forbehold for evt. lærlingevoldgift.
Sagen genforhandledes. Med baggrund i fremlagte dokumentation enedes
mæglingsudvalget om, at virksomheden betaler kr. 70.000,00 til
tjenerforbundet via AHR senest den 31. august 1989.
For AHR: For TDF:
Jan Mathiasen, sign. Peer Sand, sign.
Finn Christensen, sign. Alice Munk Holm, sign.
Undertegnede Knud Petersen kan ikke acceptere mæglingsudvalgets afgørelse,
da jeg mener den er urimelig bla. afgørelsen af elevens overtid og
alenevagter.
Knud Petersen, sign.'
I løbet af foråret og sommeren 1989 viste det sig, at driften gav
betydeligt underskud. Af en resultatopgørelse i selskabet for perioden 1.
oktober 1988 - 31. juli 1989 fremgår, at selskabet havde et driftsunderskud
på 764.805 kr. Egenkapitalen var negativ med 464.805 kr.
Den 8. september 1989 skrev advokat Ib Skovbo således til selskabet:
»Som advokat for Knud Pedersen, Akacievænget 5, Taulov, 7000
Fredericia skal jeg hæve den mellem Dem og min klient indgåede
forpagtningskontrakt vedrørende Hejse Kro som misligholdt.
De har ikke trods mit påkrav af 4.9.1989 foretaget betaling af
forpagtningsafgiften for august måned 1989 kr. 195.200.
Jeg har samtidig hermed anmodet fogedretten i Fredericia om at udsætte Dem
af forpagtningsaftalen med en umiddelbar fogedforretning.«
Fogedforretning blev afholdt den 19. september 1989 ved fogedretten i
Fredericia. I fogedbogen hedder det:
»Der foretoges:
FS 2892/89 Ejeren
Knud Pedersen
Akacievænget 5
Fredericia
begærer forpagteren
Hejse kro A/S
Skærbækvej 17
Hejse
Fredericia
udsat af det forpagtede Hejse Kro, Skærbækvej 17, Hejse, Fredericia gennem
en umiddelbar fogedforretning i medfør af rpl § 609, stk. 1.
For og med ejeren mødte advokat Skovbo, Vejle.
For forpagteren møde advokat P. Skou-Nielsen, Fredericia.
Der fremlagdes: Rekvisition m/bilag 1-3.
Advokat Skovbo begærede sagen fremmet i overensstemmelse med rekvisition.
Advokat P. Skou-Nielsen protesterede mod, at sagen fremmes.
Advokat P. Skou-Nielsen erkendte, at forpagteren ikke har betalt
forpagtningsafgift for august og september måned 1989. Forpagtningsafgiften
for september måned er endnu ikke forfalden, men selskabet vil ikke være i
stand til at betale.
Fogedretten afsagde straks sålydende
K E N D E L S E
Efter forpagtningskontraktens § 12 betragtes bl.a. betaling af
forpagtningsafgift senere end 3 dage efter påkrav som væsentlig
misligholdelse, og i samme bestemmelse er det anført, at »i tilfælde af
en sådan misligholdelse, er bortforpagteren berettiget til straks, og uden
varsel, at ophæve forpagtningsforholdet til øjeblikkeligt ophør og kræve sig
indsat i besiddelse af virksomheden ved en umiddelbar fogedforretning uden
sikkerhedsstillelse«.
Som spørgsmålet er forelagt og procederet for fogedretten, må der derfor
gives rekvirenten medhold i, at forretningen skal nyde fremme.
T H I B E S T E M M E S:
Forpagteren Hejse Kro A/S udsættes af det forpagtede, Hejse Kro.'
Samme dag blev samtlige medarbejdere opsagt ved sålydende skrivelser:
»Vedr.: Deres ansættelse i Hejse Kro A/S.
Hejse Kro A/S har ikke været i stand til at betale forfalden
forpagtningsafgift til kroejer Knud Pedersen.
Fogedretten i Fredericia har dags dato udsat Hejse Kro A/S af
forpagtningen.
Søm følge heraf skal jeg på selskabets vegne opsige Dem med lovmæssig
varsel.
Da selskabet ikke har mulighed for at beskæftige Dem i opsigelsesperioden,
stilles De frit.
Jeg skal opfordre Dem til at afholde evt. tilgodehavende ferie i
opsigelsesperioden.
Nærværende skrivelse sendes såvel anbefalet som almindeligt.«
Den 20. september 1989 blev 8 af de lige afskedigede medarbejdere genansat
ved kontrakter indgået mellem Knud Pedersen og de pågældende medarbejdere.
Knud Pedersen fortsatte således driften af kroen, nu på ny som personlig
drevet virksomhed.
Da klagerne fandt, at der var begået overenskomstbrud ved de stedfundne
afskedigelser, blev der den 29. september 1989 afholdt fællesmøde. I
fællesmødereferatet anføres:
»Ved et fællesmøde d.d. i Dansk Arbejdsgiverforening behandledes en
af Gastronomisk Landsforbund, Hotel og Restaurationspersonalets Forbund i
Danmark og Tjenerforbundet i Danmark indbragt uoverensstemmelse mellem
forbundene og Hejse Kro A/S, Fredericia, vedrørende afskedigelsen af det
samlede personale.
Sagen forhandledes, og fra arbejdsgiverside dokumenterede man under mødet
ved udskrift af Fogedbogen for Civilretten i Fredericia, at dets medlem,
Hejse Kro A/S, Fredericia, den 19. september 1989 er blevet udsat af det
forpagtede, Hejse Kro A/S.
På denne baggrund trak man fra arbejdstagerside den rejste sag.«
Klagerne indbragte herefter ved klageskrift af 10. oktober 1989 sagen for
Arbejdsretten som hastesag. I klageskriftet var Hejse Kro ved kroejer Knud
Pedersen anført som indklaget. Påstandene i klageskriftet svarede - bortset
fra påstand 5 - til klagernes endelige påstande.
Den 12. oktober 1989 blev selskabet erklæret konkurs.
Sagen blev domsforhandlet den 22. november 1989. Under domsforhandlingen
blev det oplyst, at Knud Pedersen var blevet optaget som medlem af
Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter med virkning fra 1.
oktober 1989, og at Hejse Kro A/S havde været medlem af
Arbejdsgiverforeningen indtil selskabets konkurs den 12. oktober 1989. På
denne baggrund blev der af retten rejst spørgsmål om, hvorvidt sagen burde
have været anlagt mod Dansk Arbejdsgiverforening, jf. arbejdsretslovens § 14.
Med henblik på afklaring heraf blev sagen udsat. Der afholdtes herefter nyt
fællesmøde den 5. december 1989. I referatet anføres:
»D.d. afholdtes fællesmøde i Dansk Arbejdsgiverforening mellem Dansk
Arbejdsgiverforening og Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter og
Landsorganisationen i Danmark for Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke
for de dertil hørende forbund vedrørende den i Arbejdsretten verserende sag
nr. 89.372 - Hejse Kro.
Arbejdstagersiden vil under den verserende Arbejdsretssag medindklage
Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og
Restauranter for Hejse Kro ved Knud Pedersen som alternativt indklaget part
og i øvrigt nedlægge samme påstande heroverfor som anført i påstandsdokument
dateret 22.11.1989.
Fra arbejdsgiverside gjorde man gældende, at DA for AHR ikke er part i
sagen, jf. Arbejdsretslovens § 14, da Hejse Kro ved Knud Pedersen ikke var
medlem af AHR den 19. september 1989, da de omtvistede afskedigelser fandt
sted, og da Hejse Kro A/S ej heller var medlem af AHR på dette tidspunkt.
Endvidere bestrides det, at der er identifikation mellem Hejse Kro A/S og
Knud Pedersen, eller at der på andet grundlag skulle være grundlag for at
anse DA for AHR som part i sagen. Fra arbejdsgiverside gjorde man opmærksom
på, at klagen vedrørende Hejse Kro A/S fra LO's side blev trukket tilbage ved
fællesmødet den 29. september 1989.
LO fastholdt sit standpunkt og bemærkede, at det på fællesmødet den 29.
september 1989 passerede var begrundet i de ovenfor refererede oplysninger om
medlemskab m.v.
Fra arbejdsgiverside supplerede man med, at beslutningen om trækning af
sagen blev truffet på grundlag af udskrift af fogedbogen, hvorefter Hejse Kro
A/S er blevet udsat af det forpagtede.
For så vidt Arbejdsretten skulle komme til det resultat, at DA for AHR er
part i sagen, tager man fra arbejdsgiverside forbehold for så vidt angår det
materielle i sagen.«
Fortsat domsforhandling har fundet sted den 22. januar 1989.
Under domsforhandlingen er der afgivet forklaring af Knud Pedersen,
kokkelærling Morten Bøttern, amtssekretær i Gastronomisk Landsforbund Hans
Peter Nielsen, forretningsfører i Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke
P. Kjeld Mortensen og kontorchef i Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og
Restauranter Bob David Nedergaard.
Knud Pedersen har forklaret, at han er udlært kok. Han overtog i 1979
Hejse Kro fra sine forældre, som havde drevet kroen i 10 år. Da han overtog
kroen gav den underskud, men han fik vendt udviklingen og foretog i løbet af
1980'erne betydelige nye investeringer, senest i 1987, hvor han udvidede
selskabslokalerne og tilbyggede en værelsesfløj. Den seneste investering
beløb sig til 7-8 mio.kr. Det var hensigten, at kroen efter udbygningen
tillige skulle tjene som konference- og kursuscenter. Overvejelserne om at
lade et aktieselskab overtage driften af kroen startede i foråret 1988.
Baggrunden var først og fremmest, at han herigennem ville have lettere ved at
sælge virksomheden. Også drifts- og skattemæssige hensyn indgik i
overvejelserne. Foruden aktiekapitalen på 300.000 kr. har han indskudt
230.000 kr. i selskabet. Forpagtningsafgiften svarede til ydelserne på
prioritetslånene i ejendommen. Prioritetsgælden var på ca. 10,8 mio.kr. Efter
at forpagtningen var etableret, fortsatte han som direktør i selskabet med at
forestå den daglige drift. Personalet blev underrettet om forpagtningen. Han
fulgte udviklingen nøje, bl.a. gennem kvartalsvise regnskaber. Fra
begyndelsen af 1989 indtrådte der i branchen en almindelig afmatning, som
også ramte Hejse Kro. Man nåede derfor ikke op på den omsætning, som der var
budgetteret med. Ved udgangen af juli 1989 var der oparbejdet et
driftsunderskud på 764.000 kr. I august kunne selskabet ikke betale skyldig
moms, og Toldvæsenet begærede derfor udpantning i bl.a. varelageret. Efter
forhandlinger indvilligede Toldvæsenet i at trække udpantningsbegæringen
tilbage, men kun på betingelse af, at selskabet indgav konkursbegæring.
Begæring blev indgivet få dage efter den 19. september. Da selskabet ikke
kunne betale den forfaldne forpagtningsafgift for august, hævede advokat
Skovbo ved skrivelse af 8. september 1989 forpagtningsaftalen og begærede
samtidig selskabet udsat af forpagtningen ved en umiddelbar fogedforretning.
Fogedforretningen fandt sted den 19. september. For at afværge yderligere tab
var han tvunget til selv på ny at overtage driften af kroen. Bortset fra
nogle få timer den 19. september om eftermiddagen var kroen i kontinuerlig
drift. Som følge af det dårlige driftsresultat var det imidlertid nødvendigt
at foretage en væsentlig reduktion i personalet. Selskabet opsagde derfor den
19. september samtlige ansatte. Den 20. september om morgenen rettede han
telefonisk henvendelse til de 8 medarbejdere, som han ønskede fortsat at
beskæftige. De mødte på arbejde samme dag, og der blev straks oprettet nye
ansættelseskontrakter. Lønnen efter de nye kontrakter er højere end den
overenskomstmæssige. Der er således ikke tale om, at han har ønsket at
unddrage sig overenskomstmæssige forpligtelser. I forbindelse med et af
Landsorganisationen begæret møde den 5. oktober 1989 indmeldte han sig samme
dag i Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter. Der er nu
beskæftiget 11 - 12 medarbejdere på kroen.
P. Kjeld Mortensen har forklaret, at grunden til, at man fra
arbejdstagerside trak klagen tilbage på fællesmødet den 29. september 1989
var, at det fra arbejdsgiverside blev oplyst, at selskabet efter at være
udsat af forpagtningen ikke længere var medlem af arbejdsgiverforeningen.
Bob David Nedergaard har forklaret, at medlemskab af
Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter efter foreningens love kun
står åben for aktive restauratører. Hvis et medlem ophører med at drive
restaurationsvirksomhed, ophører medlemskabet uden videre. Da Hejse Kro A/S
den 19. september 1989 blev udsat af forpagtningen, ophørte selskabets
medlemskab fra denne dato. Knud Pedersen indmeldte sig den 5. oktober 1989 og
er således medlem fra denne dato. Datoen 1. oktober referer sig alene til
opkrævning af kontingent til nogle såkaldte hjælpefonde. Disse bidrag
opkræves kvartalsvis, men dette har ikke noget at gøre med, fra hvilket
tidspunkt medlemskabet er etableret. Det sker først fra indmeldelsen.
Til støtte for påstandene har klagerne i første række gjort gældende, at
der har været en så nær forbindelse mellem selskabet og Knud Pedersen, at
Knud Pedersen i arbejdsretlig henseende må identificeres med selskabet. Knud
Pedersen var efter forpagtningen fortsat ejer af de bygninger, hvorfra kroen
blev drevet. Han havde desuden den fulde kontrol med selskabet, idet han
ejede hele aktiekapitalen, var direktør i selskabet og formand for
bestyrelsen, der i øvrigt bestod af hans ægtefælle og hans fader. Knud
Pedersen må derfor være stillet, som om han også i den periode, hvor kroen
formelt blev drevet af selskabet, var part i de kollektive overenskomster.
Konsekvensen heraf må være, at Knud Pedersen er forpligtet til at opfylde
mæglingsafgørelserne af 5. maj og 9. august 1989, jf. klagernes påstand 3, og
at han var part i alle ansættelsesforhold, som bestod den 19. september 1989,
jf. klagernes påstand 2.
Til støtte for påstand 1 har klagerne anført, at opsigelserne af samtlige
medarbejdere den 19. september 1989 ikke var driftsmæssigt begrundet. Dette
er evident for så vidt angår de 8 medarbejdere, som straks blev genansat, men
heller ikke for de øvrige medarbejderes vedkommende er det godtgjort, at
opsigelserne var nødvendiggjort af den ugunstige driftsmæssige udvikling og
ikke - som det efter klagernes opfattelse var tilfældet - skete med det
formål at »rense« virksomheden for lønkrav. Den omstændighed, at
opsigelserne blev afgivet i selskabets navn og med den begrundelse, at
selskabet var udsat af forpagtningen, kan efter det af klagerne hævdede
identitetssynspunkt ikke tillægges betydning. Der var således tale om et
kollektivt kampskridt rettet mod samtlige medarbejdere. Et sådant skridt må
anses som en lockout eller i hvert fald en lockout-lignende aktion, der
indebærer et krav om genansættelse. Desuden bør de foretagne
overenskomststridige dispositioner udløse et alvorligt bodsansvar.
I anden række har klagerne anført, at den stedfundne tilbagetagelse af
kroen er omfattet af loven om lønmodtageres retsstilling ved
virksomhedsoverdragelse (virksomhedsoverdragelsesloven), og at indklagede i
medfør af denne lov er indtrådt i de ansættelsesforhold, som bestod den 19.
september 1989 med de konsekvenser, som har fundet udtryk i klagernes
påstande.
Hvad særlig angår spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en overdragelse
i lovens forstand, har klagerne henvist til, at EF-domstolen i sagen mod
Nymølle Kro (Arbejdsrettens sag 10.388 - Arbejdsretligt Tidsskrift 1988 side
13) har fastslået, at en ejers tilbagetagelse af en virksomhed som følge af
forpagterens misligholdelse af forpagtningsaftalen er omfattet af
EF-direktivet om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, og
der kan ikke lægges vægt på, at tilbagetagelsen i Nymølle Kro-sagen skete
uden rettens medvirken, medens tilbagetagelsen i den foreliggende sag er
foretaget ved en umiddelbar fogedforretning. Tilbagetagelse ved umiddelbar
fogedforretning er hjemlet i forpagtningsaftalen. Som det også fremgår af
udskriften af fogedbogen var fogedforretningen »iscenesat« af Knud
Pedersen og i øvrigt ganske overflødig, idet Knud Pedersen som nævnt udøvede
den fulde kontrol med selskabet. Der var derfor reelt intet behov for en
fogedforretning, og det ville føre til ganske uacceptable resultater, hvis
man kunne komme uden om forpligtelserne efter virksomhedsoverdragelsesloven
ved formelt at lade tilbagetagelsen ske via fogedretten.
Når Knud Pedersens overtagelse af driften af kroen er omfattet af loven,
må følgen heraf være den samme, som hvis Knud Pedersen identificeres med
selskabet. Dette må også gælde med hensyn til opfyldelsen af
mæglingsafgørelserne, i hvert fald i forhold til de medarbejdere, som fortsat
var ansat på kroen den 19. september 1989. De beløb, som skal betales efter
disse afgørelser, angår alene efterbetaling. Der indgår således ikke nogen
bod i beløbene.
Klagernes påstand 5 stemmer med de påstande, som helt sædvanligt nedlægges
i sager om efterbetaling.
Med hensyn til spørgsmålet om, hvem der er rette procespart, har klagerne
anført, at Knud Pedersen på tidspunktet for sagsanlægget var medlem af
Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter. Klagerne har derfor med
rette medinddraget organisationerne i sagen, jf. arbejdsretslovens § 14. Den
omstændighed, at Knud Pedersen ikke var medlem den 19. september, kan ikke
føre til andet resultat, i hvert fald ikke for så vidt angår Dansk
Arbejdsgiverforenings stilling som procespart. Hertil kommer, at det, såvel i
kraft af de af klagerne hævdede identitetssynspunkter som i kraft af
virksomhedsoverdragelsesloven, må være rigtigst at antage, at Knud Pedersen
kontinuerligt har været medlem af Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og
Restauranter enten i kraft af selskabets medlemskab eller i kraft af sit
personlige medlemskab.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede Knud Pedersen gjort
gældende, at der ikke er grundlag for at identificere Knud Pedersen med
selskabet, og at tilbagetagelsen af kroen ikke var omfattet af
virksomhedsoverdragelsesloven.
Hvad det første spørgsmål angår, har indklagede nærmere anført, at
bortforpagtningen af kroen til det af Knud Pedersen overtagne selskab, var en
helt sædvanlig og legitim disposition, hvilket bekræftes af
forpagtningsaftalens indhold. Bortforpagtningen blev foretaget, fordi det var
hensigtsmæssigt ud fra driftsmæssige og skattemæssige hensyn, og fordi det så
ville være lettere at sælge kroen. De driftsbudgetter, som blev udarbejdet i
forbindelse med bortforpagtningen var fuldt forsvarlige, og de senere
opståede vanskeligheder kunne ikke forudses. At Knud Pedersen ikke var ude på
at »malke« selskabet fremgår af, at forpagtningsafgiften blev
fastsat til et beløb, der svarede til ydelserne på prioritetslånene, ligesom
direktørlønnen var moderat. Driften var forsvarligt tilrettelagt, og Knud
Pedersen havde bl.a. i kraft af de kvartalsvise regnskaber hele tiden nøje
kendskab til udviklingen. Det var først og fremmest den almindelige afmatning
i branchen, der førte til de dårlige resultater, som i august-september 1989
medførte forpagtningsforholdets ophør, hvorfor Knud Pedersen på ny personligt
måtte overtage driften. Der er således i det hele intet odiøst i
hændelsesforløbet, ligesom der intet grundlag er for klagernes anbringende
om, at tilbagetagelsen skete for at »rense« virksomheden for
lønkrav.
Der er herefter ikke grundlag for at identificere Knud Pedersen med
selskabet. Selskabet var en selvstændig juridisk person, og det ville være i
strid med sædvanlig retsopfattelse at statuere identitet, fordi Knud Pedersen
som eneaktionær, bestyrelsesformand og direktør havde hovedindflydelsen i
selskabet. Der kan ganske vist i arbejdsretlig praksis findes eksempler på,
at man ud fra identitetssynspunkter har antaget, at den, som har overtaget en
virksomhed, er indtrådt i eksisterende, kollektive overenskomster. Dette er
imidlertid ikke omtvistet i den foreliggende sag, idet Knud Pedersen er
villig til at følge - og faktisk har fulgt - overenskomsterne. Derimod er der
- heller ikke i den arbejdsretlige litteratur og praksis - belæg for at lade
Knud Pedersen hæfte for de forpligtelser, som selskabet har pådraget sig. Et
sådant resultat ville få uoverskuelige konsekvenser for de mangfoldige mindre
foretagender, som driver deres virksomhed i selskabsform.
Når der ikke kan statueres identitet, følger heraf, at Knud Pedersen ikke
hæfter for opfyldelsen af mæglingsafgørelserne af 5. maj og 9. august 1989,
idet disse er indgået på et tidspunkt, hvor kroen blev drevet af selskabet.
Der er heller ikke tale om, at Knud Pedersen var part i de
ansættelsesforhold, som bestod den 19. september 1989.
Opsigelserne den 19. september 1989 blev foretaget af selskabet og var en
nødvendig konsekvens af, at selskabet var sat ud af forpagtningen. Der
foreligger derfor allerede af denne grund ikke lockout eller anden form for
kollektivt kampskridt. Hertil kommer, at reduktionen af staben var påkrævet
ud fra driftsmæssige hensyn. Der er som følge heraf intet grundlag for
klagernes påstand 1, lige så lidt som der er grundlag for bodskravet, jf.
påstand 4.
For så vidt angår påstand 5 har indklagede anført, at påstanden er for
vagt udformet til at kunne tages til følge.
For så vidt angår spørgsmålet, om overtagelsen er omfattet af
virksomhedsoverdragelsesloven, har indklagede gjort gældende, at der ikke er
tale om en overdragelse i lovens forstand. Det er fast antaget i den
juridiske litteratur, at en tilbagetagelse, der som her sker ved en judiciel
akt, bringer forholdet uden for loven. Et modsat resultat kan ikke udledes af
EF-domstolens dom i Nymølle Kro-sagen, idet tilbagetagelsen i denne sag
skete, uden at fogedretten var indblandet. Det kan ikke føre til andet
resultat, at tilbagetagelse ved umiddelbar fogedforretning er hjemlet i
forpagtningsaftalen. Det kan heller ikke tillægges betydning, at der i det
foreliggende tilfælde var nær forbindelse mellem bortforpagteren og
forpagteren. Denne forbindelse ændrer ikke ved det forhold, at selskabet var
en selvstændig juridisk person, og at tilbagetagelsen skete ved en judiciel
akt.
Hvis det antages, at tilbagetagelsen af kroen er omfattet af
virksomhedsoverdragelsesloven, kan Knud Pedersen i det højeste hæfte for
opfyldelsen af mæglingsmødeafgørelserne i forhold til de medarbejdere, som
var ansat den 19. september 1989. I hvert fald afgørelsen af 9. august 1989
må desuden antages ikke alene at angå efterbetaling, men også at indeholde et
bodselement. Efter virksomhedsoverdragelsesloven hæfter erhververen ikke for
overdragerens eventuelle bodsansvar. Også dette må føre til, at Knud Pedersen
ikke hæfter for disse beløb. Endvidere er der heller ikke i denne situation
grundlag for at tage klagernes påstand om lockout, bod og efterbetaling til
følge.
Til støtte for afvisningspåstanden har Dansk Arbejdsgiverforening og
Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter anført, at Knud Pedersen
først blev indmeldt i arbejdsgiverforeningen den 5. oktober 1989. Han var
således ikke medlem af nogen af de indklagede foreninger på tidspunktet for
det påståede overenskomstbrud.
Selskabets medlemskab ophørte, da selskabet blev udsat af forpagtningen
den 19. september. Opsigelserne blev først afgivet efter udsættelsen, og
heller ikke selskabet var således på det relevante tidspunkt medlem af de
indklagede organisationer.
Klagernes anbringende om, at Knud Pedersen må identificeres med selskabet,
kan - selv om det måtte blive accepteret for så vidt angår forholdet mellem
klagerne og Knud Pedersen - ikke føre til, at der også i relation til
spørgsmålet om medlemskab af organisationerne sker en identifikation med den
konsekvens, at Knud Pedersen stilles, som om han kontinuerligt har været
medlem af organisationerne.
I øvrigt har de 2 foreninger tilsluttet sig indklagede Knud Pedersens
procedure med hensyn til sagens realitet.
Arbejdsretten skal udtale:
Det må lægges til grund, at Knud Pedersen som eneaktionær, formand for
bestyrelsen - der i øvrigt bestod af nære familiemedlemmer - og direktør i
Hejse Kro A/S havde fuld kontrol med selskabet, og at han efter etableringen
af forpagtningen forestod driften af hotel- og restaurationsvirksomheden som
hidtil. Der findes herefter at have været en så nær forbindelse mellem Knud
Pedersen og selskabet, at Knud Pedersen i relation til opfyldelsen af
forpligtelser i henhold til de foreliggende kollektive overenskomster må
identificeres med selskabet. Der må som følge heraf gives klagerne medhold i,
at Knud Pedersen må anses som part i de ansættelsesforhold, som bestod den
19. september 1989 jf. klagernes påstand 2, og at han er forpligtet til at
opfylde mæglingsafgørelserne af 5. maj og 9. august 1989 jr. påstand 3.
For så vidt angår klagernes påstand 1 må det lægges til grund, at
reduktionen af medarbejderstaben i hvert fald til dels var driftsmæssigt
begrundet. Afskedigelserne den 19. september 1989 kan derfor ikke anses som
en lockout. Den valgte fremgangsmåde - afskedigelse af samtlige medarbejdere
med henvisning til, at selskabet var udsat af forpagtning og i umiddelbar
fortsættelse heraf genansættelse af de medarbejdere, som Knud Pedersen
ønskede at beholde - findes imidlertid at indebære en tilsidesættelse af de
overenskomstmæssige forpligtelser, som påhvilede Knud Pedersen. For denne
tilsidesættelse har Knud Pedersen forskyldt en bod, der fastsættes til 30.000
kr.
Med hensyn til spørgsmålet om, hvem der er rette procespart, finder
Arbejdsretten, at det på baggrund af det resultat, som retten er kommet til
vedrørende sagens realitet, må være rigtigst at anse medlemskabet af de
indklagede organisationer som opretholdt i den periode, sagen angår, med den
konsekvens, at organisationerne med rette er inddraget som procesparter.
Organisationernes afvisningspåstand kan derfor ikke tages til følge.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af
Hoteller og Restauranter for Hejse Kro ved kroejer Knud Pedersen, bør
anerkende, at Knud Pedersen har handlet overenskomststridigt ved den
fremgangsmåde, som er anvendt i forbindelse med afskedigelse og genantagelse
af medarbejdere den 19. september 1989.
Indklagede, Knud Pedersen tilpligtes at anerkende at være part i de
ansættelsesforhold, som bestod den 19. september 1989.
Indklagede, Knud Pedersen tilpligtes at anerkende at være forpligtet til
at opfylde mæglingsafgørelserne af 5. maj og 9. august 1989.
Indklagede, Knud Pedersen skal til Gastronomisk Landsforbund, Hotel- og
Restaurationspersonalets Forbund i Danmark og Tjenerforbundet i Danmark
betale en bod på 30.000 kr.
Spørgsmålet om betaling til forbundenes medlemmer afgøres ad sædvanlig
fagretlig vej.
Indklagede betaler 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: K 88.418 og de herunder anførte henvisninger.
Lignende dokumenter
- Landsorganisationen i Danmark for Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke for Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund i Danmark, Gastronomisk Landsforbund og Tjenerforbundet i Danmark (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter (advokat Henrik Uldal). Dommere: Vejgaard Andersen, John Bangert (retsformand), Bollerup-Jensen, Jens Engelbrechtsen, Agnete Halmind, Anne M. Pedersen og Westergaard. Eksklusivaftale. Organisationsansvar 4.2. Arbejdsgiverformands udtalelse til dagblad ikke brud på overenskomst.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Mancini fremsat den 28. oktober 1987. - LANDSORGANISATIONEN I DANMARK FOR TJENERFORBUNDET I DANMARK MOD NY MOELLE KRO. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE INDGIVET AF ARBEJDSRETTEN KOBENHAVN. - VARETAGELSE AF ARBEJDSTAGERNES RETTIGHEDER I FORBINDELSE MED OVERFOERSEL AF VIRKSOMHEDER. - SAG 287/86 EU-domme · 28. oktober 1987
- DOMSTOLENS DOM (TREDJE AFDELING) AF 17. DECEMBER 1987. - LANDSORGANISATIONEN I DANMARK FOR TJENERFORBUNDET I DANMARK MOD NY MOELLE KRO. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE INDGIVET AF ARBEJDSRETTEN KOBENHAVN. - VARETAGELSE AF ARBEJDSTAGERNES RETTIGHEDER I FORBINDELSE MED OVERFOERSEL AF VIRKSOMHEDER. - SAG 287/86 EU-domme · 17. december 1987
- Bod 1.2.4.1., Arbejdstageres bodsansvar m.v. Spørgsmål om bodsfritagelse eller bodsnedsættelse Andre omstændigheder bodsnedsættelse/fritagelse sket Bod 2.2.2., Systematisk aktion. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Anden afskedigelse eller afvisning af at modtage arbejdsydelse Bod ikke pålagt Afvisning af arbejdere, der havde nægtet at tilkendegive om de ville genoptage nedlagt arbejde, ikke overenskomststridig lock-out. Bodsnedsættelse på grund af årsagen til arbejdsnedlæggelsen.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Industrifagenes Almindelige Arbejdsgiverforening for Langeland-Kiel-Linien I/S (advokat Michael v. Kauffmann) mod Landsorganisationen i Danmark for Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund i Danmark, Gastronomisk Landsforbund og Tjenerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Morten Ulrich). Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1.Virksomhedsoverdragelse.(* 1)(* 2) Ny arbejdsgiver forpligtet efter virksomhedsoverdragelsesloven. Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod John Larsen, Kældernæsvej 32, 4952 Stokkemarke (advokat Arne Rasmussen) Dommere: Bollerup-Jensen, Arnold Hansen, Erik Nielsen, Sarroe, Per Sørensen (retsformand), Tjellesen og Westergård. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1.,Overenskomstbrud og bod pålagt 2.3.2. Bod ikke pålagt Eksklusivklausul. Faglig Voldgift. Kollektiv overenskomst. Processuelle spørgsmål 2.2 - i forhold til faglige voldgiftsretter og 3.7. Arbejdsproces i øvrigt Underbetaling. (* 1) (* 2) Virksomhed idømt bod for forskellige tilfælde af overenskomstbrud. Landsorganisationen i Danmark for Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke for Gastronomisk Landsforbund (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Hotel Mercur, A (advokat Lars Bang Christensen) og sag nr. 90.091: Landsorganisationen i Danmark for Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke for Hotel og Restaurationspersonalets Forbund i Danmark (konsulent Evelyn Jørgensen) mod 1. Hotel Atlantic, Europa Plads, 8000 Århus C 2. Hotel Mercur, Viby Torv, 8260 Viby Jylland. (advokat Lars Bang Christensen) Dommere: Secher Assens, Bangert (retsformand), Bæhring, Erik Jensen, Agnete Halmind, Arnold Hansen og Sløk. Retsinformation · 24. september 1997