Ophørspension kan grænsen for aktiv/passiv virksomhed rykkes?
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ophørspension – kan grænsen for
aktiv/passiv virksomhed rykkes?
Spørgsmål
Er SKAT enige i,
at X kan indbetale på en ophørspension, idet X's beholdning af obligationer
mv.
ikke skal medregnes til virksomhedens erhvervsmæssige aktivitet, og der
således
er tale om aktiv virksomhed i relation til pensionsbeskatningslovens §
15 A, stk. 3 og 4?
Svar
Nej, se
sagsfremstilling og begrundelse.
Faktiske forhold
X er 59 år og
har siden 1977 drevet selvstændig malervirksomhed.
I januar 2006
ophørte X med at drive virksomheden i personligt regi, idet den
erhvervsmæssige
aktivitet ved en skattepligtig transaktion blev solgt ind i et nystiftet
selskab, hvori X selv ejer 50 pct. og en tidligere ansat 50 pct. Ved
afståelsen
udløstes en skattepligtig fortjeneste på ca. kr. 550.000 for goodwill og ca.
kr. 100.000 for driftsmidler.
I den personligt
drevne virksomhed indgik også en obligationsbeholdning mv. Denne del er ikke
overdraget ved salget til virksomheden.
X er tilmeldt
virksomhedsordningen.
Spørgers
Læs alt
opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Reglerne om
ophørspension findes i pensionsbeskatningslovens §
15 A, der tilkendegiver, at personer der i forbindelse med
afståelse af deres erhvervsmæssige virksomhed eller andel deraf, og som opnår
en skattepligtig fortjeneste, kan oprette en pensionsordning efter reglerne i
denne bestemmelse. Tilsvarende gælder en person, der afstår aktier i et
selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed, og hvori den pågældende er
hovedaktionær.
Personen, der
vil indskyde efter reglerne om ophørspension, skal være fyldt 55 år inden
afståelsen,
og skal have drevet virksomhed i en periode på mindst 10 år inden for de
seneste 15 år forud for det indkomstår, hvori pensionsordningen oprettes.
X opfylder
ovenstående betingelser.
I og med, at der
i forbindelse med etablering af selskabet er sket salg til tredjemand - som
nu
ejer 50 pct. af selskabskapitalen - og da man ifølge repræsentanten i praksis
anser, at der også foreligger afståelse ved eksempelvis skattefri
virksomhedsomdannelse, aktieombytning m.v., når blot det udløser et kontant
vederlag i forbindelse hermed, er det repræsentantens opfattelse, at X's
situation også vil være et tilfælde, der berettiger til indskud på
ophørspension, jf. eksempelvis TfS 2004,174.
Den erhvervsmæssige
virksomhed må ikke have bestået i passiv virksomhed, jf.
pensionsbeskatningslovens
§
15 A, stk. 3. Heri
ligger, at virksomheden ikke må have bestået i overvejende grad af; udlejning
af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende.
Desuden
må virksomheden som udgangspunkt ikke have bestået i udlejning af
afskrivningsberettigede
driftsmidler eller skibe eller haft mere end 10 ejere.
Der er ifølge
repræsentanten ingen tvivl om, at ser man subjektivt på X har der været tale
om
aktiv virksomhedsdrift igennem alle årene, nemlig aktiv malervirksomhed.
Pensionsbeskatningslovens §
15 A
tager dog ikke
udgangspunkt i, at der reelt er tale om aktiv virksomhed, men om der efter en
helt generel beregningsstandard anses at foreligge passiv virksomhed.
Hvornår der
foreligger passiv virksomhed er defineret i pensionsbeskatningslovens §
15 A, stk. 4. Ifølge bestemmelsen udøves der således
passiv virksomhed, når:
Mere end 50 pct. af
virksomhedens regnskabsmæssige nettoomsætning opgjort som gennemsnittet
for de sidste 3 regnskabsår stammer fra udlejning af fast ejendom,
besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende.
Eller
Handelsværdien af
virksomhedens udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende
enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de
seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af
virksomhedens samlede aktiver.
Man er derfor
nødt til at foretage en bedømmelse af, om der efter ovenstående kriterier
udøves passiv virksomhed, selv om virksomheden ifølge repræsentanten
subjektivt
set intet har med passiv virksomhed at gøre.
For så vidt
angår den regnskabsmæssige nettoomsætning er der ikke tvivl om, at der i
henhold til ovenstående er tale om aktiv virksomhed, idet nettoomsætningen
udgør
kr. 3.281.651, kr. 2.725.204. og kr. 2.944.301 for henholdsvis 2005, 2004 og
2003. Finansieringsindtægterne for den tilsvarende periode udgør henholdsvis
kr. 25.958, kr. 32.986 og kr. 28.853.
Handelsværdien
af aktiverne på handelstidspunktet kan opgøres som nedenstående. Da
virksomheden
er overdraget først i januar 2006, må den seneste aflagte balance pr. 31.
december 2005 ifølge repræsentanten antages at være et reelt udtryk for
handelsværdien på handelstidspunktet korrigeret for værdier i henhold til
overdragelsesaftalen.
Aktiverne
vedrørende den aktive del udgør kr. 1.282.577, kr. 967.258 og kr. 1.140.191
for
henholdsvis 2005, 2004 og 2003, mens aktiverne vedrørende den passive del
udgør
kr. 1.295.812, kr. 1.142.048 og kr. 1.041.805 for henholdsvis 2005, 2004 og
2003.
Ud fra
ovenstående kan det opgøres, at den del af virksomheden, der må betragtes som
passiv på handelstidspunktet udgør 50,26 pct. og set over et gennemsnit for
de
sidste 3 regnskabsår 50,65 pct. Dvs. at efter de objektiviserede regler i
pensionsbeskatningslovens
§
15 A, stk. 3 og 4
har der været drevet passiv virksomhed. Der er dog ifølge repræsentanten
ingen
som helst tvivl om, at det er aktiv virksomhed, X har drevet.
Grunden til, at
X kommer over grænsen for passiv virksomhed, i øvrigt med en meget lille
marginal - henholdsvis 0,26 pct. på handelstidspunktet og 0,65 pct. set over
de
sidste 3 år er, at man på et tidligere tidspunkt har valgt at investere noget
af virksomhedens overskudslikviditet i obligationer, i stedet for at trække
overskudslikviditeten
ud af virksomheden. Havde man i stedet trukket en ganske lille del af
obligationsbeholdningerne ud og investeret privat, ville dette have gjort, at
X's virksomhed ikke efter de standardiserede regler, ville kunne betragtes
som
passiv. Havde man i tid været klar over problemstillingen, kunne man i tide
have disponeret bare en lille smule anderledes. Det kan ifølge repræsentanten
ikke være sigtet med reglerne, at man ved at disponere sig ud af problemet i
virksomhedsskatteordningen ville have været berettiget til at indskyde.
Repræsentanten
henleder opmærksomheden på en afgørelse afsagt af Ligningsrådet
SKM2003.76.LR
.
SKM2003.76.LR
"en
landmand anvendte kapitalafkastordningen. Han ejede endvidere en
obligationsbeholdning og en aktiebeholdning, der begge var placeret uden for
kapitalafkastordningen. Endvidere havde han i de seneste år haft en likvid
beholdning på ca. kr. 400.000. Ligningsrådet fandt konkret, at den nævnte
beholdning ikke vedrørte driften af virksomheden. Hverken landbrugets
stuehus,
obligationsbeholdningen, aktiebeholdningen eller den likvide beholdning
skulle
herefter medregnes ved opgørelsen af finansiel virksomhed efter
pensionsbeskatningslovens §
15 A, stk. 3 og 4.
Landmanden kunne derfor indskyde på en ordning efter
pensionsbeskatningslovens
§
15 A
".
Afgørelsen viser
ifølge repræsentanten, at der kan være mulighed for at udeholde obligationer
o.l. i forbindelse med bedømmelsen af passiv virksomhed.
I afgørelsen
henvistes til, at skatteministeren i spørgsmål og svar til lovforslaget
vedrørende
ophørspension, forslagsdel L33 - bilag 20, at:
"Finansielle
aktiver, der ikke indgår i en personligt drevet virksomhed, og som ikke
omfattes af virksomhedsoverdragelsen, vil skulle holdes uden for opgørelsen i
henhold til stk. 3 og 4. Hvorvidt aktiverne indgår i virksomheden eller ej,
vil
i sidste ende komme an på en konkret bedømmelse."
I ovenstående
afgørelse udtaler Told- og Skattestyrelsen følgende:
"
I nærværende sag
ses besiddelsen af de omhandlende værdipapirer ikke at vedrøre driften af
virksomheden.
Der er heller ikke tale om, at virksomheden driver handel med værdipapirer
(næring). Styrelsen finder derfor, at værdipapirerne tilhører
privatsfæren".
Det er herefter
repræsentantens opfattelse, at værdipapirerne tilhører X's privatsfære.
Obligationerne
vedrører ikke driften af virksomheden og har ikke sammenhæng hermed, og
virksomheden driver ikke næring med handel med værdipapirer. Obligationerne
overdrages ej heller i forbindelse med salg af virksomheden til det
nystiftede
selskab. Obligationerne kunne lige så vel have været taget ud i privatsfæren.
Havde man været klar over, at man overskred "passiv-grænsen" med så
lille en margin, havde man ifølge repræsentanten selvfølgelig taget
værdipapirerne
ud. Det bør ifølge repræsentanten ikke være afgørende, at man ikke har gjort
dette. Der må derudover henses til den meget lille margin, som
"passiv-grænsen" overskrides med.
Der ligger i
øjeblikket et udkast til lovforslag i høring, "Forslag til Lov om
ændring
af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og
andre skattelove", Skatteministeriets udkast af 19. oktober 2006. Når
lovforslaget
bliver vedtaget, vil grænsen for passiv virksomhed efter
pensionsbeskatningslovens §
15 A, stk. 4, 1.
pkt. blive ændret fra 50 pct. til 75 pct. Som det ser ud lige nu, har
lovforslaget dog først virkning for hel eller delvis afståelse af
erhvervsmæssig virksomhed, der finder sted den 1. januar 2007 eller senere,
hvorfor ændringen ikke er anvendelig i denne situation, med det
ikrafttrædelsestidspunkt, der er tilkendegivet i lovforslaget. Der bør dog
ifølge repræsentanten henses til, at lovgiver er klar over den problematik,
at
nogle virksomheder risikerer "at blive ramt" af en urimelig regel,
selv om der ikke er skyggen af tvivl om, at den virksomhed, de driver er
aktiv
og erhvervsmæssig virksomhed.
Det er henset
til ovenstående repræsentantens opfattelse, at X er berettiget til at
indskyde
fortjenesten ved salg af driftsmidler og goodwill på en ophørspension.
Repræsentanten
har fremsendt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:
Årsagen til, at
X har ladet pengene stå i virksomhedsordningen, var først og fremmest for at
kunne betale skatten, der ville blive udløst, når X stoppede med at drive
aktiv
virksomhed. Det har således primært været et hensyn til skattemyndighederne
for
at være sikker på at have likviditeten til at betale skatten, når den tid
kom.
X kunne lige så vel have trukket pengene ud løbende og så risikeret, at X
ikke
havde likviditeten til at betale den udskudte virksomhedsskat, når X
stoppede.
De obligationer,
der er indgået i virksomhedsordningen, har dermed mere karakter af at være et
privat aktiv end et virksomhedsaktiv, da obligationerne har været anset som
en
slags "sikkerhedsstillelse" for den skat, der ville blive udløst
over
for X privat, når X stoppede.
Da
obligationerne ikke har været anvendt erhvervsmæssigt ud fra et ønske om
gearing af virksomheden, og da X ikke i virksomheden har drevet handel med
værdipapirer (næring), er det repræsentantens opfattelse, at
obligationsbeholdningen
intet har med virksomheden at gøre. Repræsentanten påpeger endvidere, at
obligationerne ikke indgik som en del af virksomheden, da denne blev
overdraget
delvist til tredjemand. Havde obligationerne et virksomhedsformål, var disse
selvfølgelig også blevet overdraget.
Det er
repræsentantens opfattelse, at det af skatteministeren anførte om L33 og
Told-
og Skattestyrelsens udtalelse i
SKM2003.76.LR
,
som Ligningsrådet tiltrådt,
ikke
kan udledes, at det er afgørende, om
det er virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, der er valgt. Ej
heller om værdipapirerne er udeholdt af virksomhedsordningen, eller slet ikke
kan indgå i kapitalafkastordningen.
Det er
repræsentantens opfattelse, at begge ovenstående udtalelser tillægger det en
betydning ud fra en
konkret bedømmelse
af de faktiske forhold, hvordan
en passiv pengeanbringelse skal behandles, hvor der bl.a. kan henses til, om
værdipapirerne omfattedes af virksomhedsoverdragelsen, om de vedrører driften
af virksomheden, og om virksomheden driver næring med værdipapirer.
Som eksempel
fremhæver repræsentanten også, at blot fordi man har valgt at anvende
virksomhedsordningen,
har den skattepligtige jo eksempelvis også mulighed for at lægge privat gæld
ind i ordningen. Det bliver gælden ikke erhvervsmæssig af. Det er derfor
repræsentantens opfattelse, at fordi man har valgt at anvende
virksomhedsordningen bliver de aktiver og passiver, der findes i ordningen
ikke
automatisk erhvervsmæssig, idet virksomhedsordningens selvregulerende effekt
tager højde derfor.
Desuden kunne X
ifølge repræsentanten vælge ikke at anvende virksomhedsordningen for 2006,
idet
der endnu ikke er indleveret selvangivelse for dette indkomstår. X kunne i
stedet vælge at anvende kapitalafkastordningen eller at blive beskattet efter
personskatteloven. I så fald ville obligationerne ikke indgå i
virksomhedsordningen, og ville i så fald skulle bedømmes efter deres konkrete
anvendelse. Det kan derfor ikke være afgørende, om obligationerne anvendes
som
erhvervsmæssige, om virksomhedsordningen, kapitalafkastordningen eller
personskattelovens
regelsæt er valgt benyttet.
Repræsentanten
konkluderer, at da beholdningen af obligationer intet har med virksomheden at
gøre,
men udelukkende har tjent et privat formål - at have likviditet til betaling
af
skatten, når den blev udløst. Og da ingen af de øvrige betingelser som nævnt
oven for er opfyldt for at anse beholdningen som erhvervsmæssig, er det
fortsat
repræsentantens opfattelse, at obligationerne ud fra en konkret bedømmelse må
anses at vedrøre privatsfæren og dermed ikke skal indgå i opgørelsen af
aktiv/passiv
virksomhed.
SKATs
indstilling og begrundelse
Pensionsbeskatningslovens
§
15 A
bestemmer, at
personer, der i forbindelse med afståelse af deres erhvervsmæssige virksomhed
eller en andel af denne opnår en skattepligtig fortjeneste, kan indskyde
fortjenesten på en pensionsordning og derved få fradragsret for det indskudte
beløb. Personen skal være fyldt 55 år, jf. pensionsbeskatningslovens §
15 A, stk. 1.
Personen skal
have drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed i 10 år inden for de sidste
15 år forud for det indkomstår, pensionsordningen oprettes, jf.
pensionsbeskatningslovens §
15 A, stk. 2. Der
skal være tale om en aktiv virksomhed umiddelbart forud for afståelsen.
En persons
erhvervsmæssige virksomhed må ikke i overvejende grad have bestået af
udlejning
af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, jf.
pensionsbeskatningslovens §
15 A, stk. 3.
Efter
pensionsbeskatningslovens §
15 A, stk. 4 anses
en persons erhvervsmæssige virksomhed for i overvejende grad at have bestået
af
udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller
lignende, hvis mindst 50 pct. af indtægterne, eller hvis handelsværdien af
virksomhedens udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende
enten
på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3
regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af virksomhedens samlede
aktiver.
Bestemmelsen
skal ifølge SKATs ligningsvejledning 2006-4, afsnit A.C.1.1.6.3 forstås
således, at stammer 50 pct. af indtægterne fra, eller udgøres 50 pct. af de
samlede aktiver af passiv pengeanbringelse og udlejning af fast ejendom set
under ét, er kravet om overvejende grad opfyldt.
Sagen
SKM2003.76.LR
vedrørte en landmand, som anvendte kapitalafkastordningen. Uden for
kapitalafkastordningen havde landmanden en obligationsbeholdning, en
aktiebeholdning og en likviditetsbeholdning. Landmanden havde samtidig
tilgodehavender, der indgik i kapitalafkastgrundlaget. Ligningsrådet blev
spurgt om obligationsbeholdningen, aktiebeholdningen og
likviditetsbeholdningen
skulle indgå i beregningen af, hvorvidt der var tale om aktiv eller passiv
virksomhed. Da obligationsbeholdningen, aktiebeholdningen og
likviditetsbeholdningen ikke medgik i kapitalafkastgrundlaget, skulle disse
beholdninger ikke medregnes til erhvervsvirksomheden. De skulle derimod
henregnes til den private sfære.
Det er SKATs
opfattelse, at
SKM2003.76.LR
ikke er identisk med nærværende anmodning. I
SKM2003.76.LR
anvendte landmanden kapitalafkastordningen, mens X anvender
virksomhedsordningen.
Det fremgår af
SKATs ligningsvejledning 2006-4, afsnit E.C.3.1.7.4, at kontante beløb, samt
aktier og andre finansielle aktiver ikke indgår i kapitalafkastgrundlaget.
Fordringer, der er erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i
forbindelse
hermed (varedebitorer mv.) indgår i kapitalafkastgrundlaget.
Kapitalafkastordningen er et valgfrit, forenklet alternativ til
virksomhedsordningen.
Virksomhedsordningen
kan benyttes af selvstændig erhvervsdrivende. Det fremgår af SKATs
ligningsvejledning
2006-4, afsnit E.G.1.1, at gennem virksomhedsordningen kan den selvstændigt
erhvervsdrivende opnå fuld fradragsværdi for virksomhedens renteudgifter.
Herudover
kan en del af virksomhedens overskud blive beskattet som kapitalindkomst,
mens
det resterende overskud beskattes som personlig indkomst. Endvidere giver
ordningen mulighed for at opspare overskud mod en foreløbig virksomhedsskat
på
28 pct.
Efter
ligningsvejledningens afsnit E.G.1.2.2, er det en betingelse for at anvende
virksomhedsordningen, at der sker en regnskabsmæssig adskillelse af
virksomhedens økonomi og den skattepligtiges private økonomi.
Det fremgår
endvidere, at da det er vanskeligt at afgøre, om øvrige finansielle aktiver -
f.eks. en kontantbeholdning eller en obligationspost - er erhvervsmæssig
eller
ej, må den skattepligtiges fordeling/placering som udgangspunkt lægges til
grund.
Repræsentanten
henviser til et udkast til lovforslag vedrørende "Forslag til Lov om
ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven,
fusionsskatteloven
og andre skattelove".
Lovforslaget er
i mellemtiden blevet vedtaget som Lov nr. 1580 af 20. december 2006.
I lovens § 3
bliver grænserne i pensionsbeskatningslovens §
15 A, stk. 4 ændret fra 50 pct. til 75 pct.
Ændringen finder
anvendelse på hel eller delvis afståelse af erhvervsmæssig virksomhed, der
finder sted den 1. januar 2007 eller senere.
Det fremgår af
bemærkningerne til lovforslaget (L 83), at "efter lovforslaget er det
afgørende, om der også foreligger reel erhvervsaktivitet i virksomheden.
Reglen
om "pengetank" bør ikke stille sig hindrende i vejen for, at reelle
familieejede erhvervsvirksomheder kan generationsskiftes. Med forslaget om at
forhøje 50 pct.-grænsen til 75 pct. forbedres sådanne erhvervsvirksomheders
muligheder for at begå sig i konkurrencen med f.eks. kapitalfonde. Forslaget
vil forbedre virksomhedsejernes muligheder for, at de kan overdrage deres
virksomheder til familiemedlemmer og nære medarbejdere i stedet for at lade
kapitalfonde overtage dem.
I
dødsboskatteloven, virksomhedsskatteloven og pensionsbeskatningsloven er der
regler med samme afgrænsning af virksomheder med finansielle aktiver som i
aktieavancebeskatningsloven. Det forslås, at 50 pct.-grænsen i disse regler
også forhøjes til 75 pct."
Skatterådet blev
i sagen
SKM2006.215.SR
spurgt af en tidligere selvstændig erhvervsdrivende, om han i perioden
2005-2011
kunne indskyde på en ophørspension på grundlag af en fortjeneste fra salget
af
en tømrervirksomhed i 2001. Skatterådet fandt, at spørgsmålet skulle besvares
ud fra den i 2001 gældende formulering af pensionsbeskatningsloven.
Skatterådet
svarede derfor nej til det stillede spørgsmål.
Det er SKATs
opfattelse, at X ikke kan indskyde på en ophørspension, da beholdningen af
obligationer mv. skal medregnes til virksomhedens erhvervsmæssige aktivitet.
Obligationerne
m.v. er placeret i virksomhedsordningen af X. Obligationerne er købt for
overskud
fra den selvstændige erhvervsvirksomhed. Som det fremgår af SKATs
ligningsvejledning, må den skattepligtiges fordeling/placering som
udgangspunkt
lægges til grund.
Det er derfor
SKATs opfattelse, at obligationsbeholdningen mv. må betragtes som en del af
virksomhedens
overskud, der endnu ikke er hævet fra virksomhedsordningen, og som derfor
også
skal medgå i beregningen efter pensionsbeskatningslovens §
15 A, stk. 3 og 4.
Der er ikke
indsat en dispensationsmulighed i pensionsbeskatningslovens §
15 A
for grænserne i §
15 A, stk. 3 og 4. Hvis kontante beholdninger,
obligationer mv. udgør mere end 50 pct. af aktiverne, vil der derfor være
tale
om passiv virksomhed.
Repræsentanten
anfører i sine bemærkninger til SKATs sagsfremstilling, at X i forbindelse
med
selvangivelsen for 2006, som endnu ikke er indgivet, kunne vælge at bruge
kapitalafkastordningens eller personskattelovens regelsæt i stedet for
virksomhedsordningen.
Det er SKATs
opfattelse, at dette ikke ville ændre på forholdet for indkomstårene
2003-2005.
I disse indkomstår har X valgt at anvende virksomhedsordningen, og X har
valgt
at lade obligationsbeholdningen indgå i virksomhedsordningen.
At disse valg
efterfølgende viser sig at have en uheldig virkning for muligheden for
indskydelse på en ophørspension, kan ikke begrunde, at man ser bort fra
pensionsbeskatningslovens ordlyd i §
15 A, stk. 3 og 4.
Efter
pensionsbeskatningslovens §
15 A, stk. 4, er det
de seneste 3 regnskabsår, der skal lægges til grund ved bedømmelsen af
aktiv/passiv virksomhed.
Da den passive
virksomhed har udgjort mere end 50 pct. for indkomstårene 2003-2005, får det
ingen
betydning, at X evt. skifter virksomhedsordningen ud med
kapitalafkastordningens eller personskattelovens regler i indkomståret 2006.
Det forhold, at
grænserne for aktiv/passiv virksomhed bliver ændret næsten 1 år efter
afhændelsen af en del af X's erhvervsmæssige virksomhed kan ikke begrunde, at
X's afhændelse skal behandles efter de nye grænser.
X ophører i
januar 2006 med at drive virksomheden i personligt regi, mens Lov nr. 1580 af
20. december 2006 først har virkning for hel eller delvis afståelse af
erhvervsmæssig virksomhed, der finder sted den 1. januar 2007 eller senere.
SKAT skal derfor
indstille, at der svares "nej" til det stillede spørgsmål.
Skatterådets
afgørelse og begrundelse
Skatterådet
tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.
Svaret er
bindende for skattemyndighederne i følgende periode
5 år fra
dateringen af Skatterådets afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk.
1.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Indskud på ophørspension ved salg af vindmølle Retsinformation · 25. august 2006
- Ophørspension efterfølgende indskud Retsinformation · 12. april 2006
- Ophørspension - bortforpagtning Retsinformation · 19. januar 2007
Lignende dokumenter
- Indskud på ophørspension ved salg af patent Retsinformation · 1. august 2006
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for indskud på pensionsordning i medfør af pensionsbeskatningslovens § 15 A Retsinformation · 17. november 2009
- Selvstændig erhvervsdrivende ophørspension - aktiv/passiv virksomhed Retsinformation · 12. april 2006
- Sag om prøvelse af Landsskatterettens kendelse om betaling af gaveafgift med 15 pct. af værdien af et stuehus på en landbrugsejendom, der var blevet overdraget som gave, idet reglerne om afgiftsnedsættelse efter boafgiftslovens § 23 a ikke fandt anvendelse Domsdatabasen · 3. oktober 2022
- Ophørsspaltning Retsinformation · 10. juni 2021
- Landsskatteretskendelse vedr. avance ved salg af ejendom – indskud på ophørspension Retsinformation · 17. november 2009