Spring til indhold

Retsinformation

Ophørspension kan grænsen for aktiv/passiv virksomhed rykkes?

AFG nr 9212 af 20/02/2007AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet21. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ophørspension – kan grænsen for

aktiv/passiv virksomhed rykkes?

Spørgsmål

Er SKAT enige i,

at X kan indbetale på en ophørspension, idet X's beholdning af obligationer

mv.

ikke skal medregnes til virksomhedens erhvervsmæssige aktivitet, og der

således

er tale om aktiv virksomhed i relation til pensionsbeskatningslovens §

15 A, stk. 3 og 4?

Svar

Nej, se

sagsfremstilling og begrundelse.

Faktiske forhold

X er 59 år og

har siden 1977 drevet selvstændig malervirksomhed.

I januar 2006

ophørte X med at drive virksomheden i personligt regi, idet den

erhvervsmæssige

aktivitet ved en skattepligtig transaktion blev solgt ind i et nystiftet

selskab, hvori X selv ejer 50 pct. og en tidligere ansat 50 pct. Ved

afståelsen

udløstes en skattepligtig fortjeneste på ca. kr. 550.000 for goodwill og ca.

kr. 100.000 for driftsmidler.

I den personligt

drevne virksomhed indgik også en obligationsbeholdning mv. Denne del er ikke

overdraget ved salget til virksomheden.

X er tilmeldt

virksomhedsordningen.

Spørgers

Læs alt

opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Reglerne om

ophørspension findes i pensionsbeskatningslovens §

15 A, der tilkendegiver, at personer der i forbindelse med

afståelse af deres erhvervsmæssige virksomhed eller andel deraf, og som opnår

en skattepligtig fortjeneste, kan oprette en pensionsordning efter reglerne i

denne bestemmelse. Tilsvarende gælder en person, der afstår aktier i et

selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed, og hvori den pågældende er

hovedaktionær.

Personen, der

vil indskyde efter reglerne om ophørspension, skal være fyldt 55 år inden

afståelsen,

og skal have drevet virksomhed i en periode på mindst 10 år inden for de

seneste 15 år forud for det indkomstår, hvori pensionsordningen oprettes.

X opfylder

ovenstående betingelser.

I og med, at der

i forbindelse med etablering af selskabet er sket salg til tredjemand - som

nu

ejer 50 pct. af selskabskapitalen - og da man ifølge repræsentanten i praksis

anser, at der også foreligger afståelse ved eksempelvis skattefri

virksomhedsomdannelse, aktieombytning m.v., når blot det udløser et kontant

vederlag i forbindelse hermed, er det repræsentantens opfattelse, at X's

situation også vil være et tilfælde, der berettiger til indskud på

ophørspension, jf. eksempelvis TfS 2004,174.

Den erhvervsmæssige

virksomhed må ikke have bestået i passiv virksomhed, jf.

pensionsbeskatningslovens

§

15 A, stk. 3. Heri

ligger, at virksomheden ikke må have bestået i overvejende grad af; udlejning

af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende.

Desuden

må virksomheden som udgangspunkt ikke have bestået i udlejning af

afskrivningsberettigede

driftsmidler eller skibe eller haft mere end 10 ejere.

Der er ifølge

repræsentanten ingen tvivl om, at ser man subjektivt på X har der været tale

om

aktiv virksomhedsdrift igennem alle årene, nemlig aktiv malervirksomhed.

Pensionsbeskatningslovens §

15 A

tager dog ikke

udgangspunkt i, at der reelt er tale om aktiv virksomhed, men om der efter en

helt generel beregningsstandard anses at foreligge passiv virksomhed.

Hvornår der

foreligger passiv virksomhed er defineret i pensionsbeskatningslovens §

15 A, stk. 4. Ifølge bestemmelsen udøves der således

passiv virksomhed, når:

Mere end 50 pct. af

virksomhedens regnskabsmæssige nettoomsætning opgjort som gennemsnittet

for de sidste 3 regnskabsår stammer fra udlejning af fast ejendom,

besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende.

Eller

Handelsværdien af

virksomhedens udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende

enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de

seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af

virksomhedens samlede aktiver.

Man er derfor

nødt til at foretage en bedømmelse af, om der efter ovenstående kriterier

udøves passiv virksomhed, selv om virksomheden ifølge repræsentanten

subjektivt

set intet har med passiv virksomhed at gøre.

For så vidt

angår den regnskabsmæssige nettoomsætning er der ikke tvivl om, at der i

henhold til ovenstående er tale om aktiv virksomhed, idet nettoomsætningen

udgør

kr. 3.281.651, kr. 2.725.204. og kr. 2.944.301 for henholdsvis 2005, 2004 og

2003. Finansieringsindtægterne for den tilsvarende periode udgør henholdsvis

kr. 25.958, kr. 32.986 og kr. 28.853.

Handelsværdien

af aktiverne på handelstidspunktet kan opgøres som nedenstående. Da

virksomheden

er overdraget først i januar 2006, må den seneste aflagte balance pr. 31.

december 2005 ifølge repræsentanten antages at være et reelt udtryk for

handelsværdien på handelstidspunktet korrigeret for værdier i henhold til

overdragelsesaftalen.

Aktiverne

vedrørende den aktive del udgør kr. 1.282.577, kr. 967.258 og kr. 1.140.191

for

henholdsvis 2005, 2004 og 2003, mens aktiverne vedrørende den passive del

udgør

kr. 1.295.812, kr. 1.142.048 og kr. 1.041.805 for henholdsvis 2005, 2004 og

2003.

Ud fra

ovenstående kan det opgøres, at den del af virksomheden, der må betragtes som

passiv på handelstidspunktet udgør 50,26 pct. og set over et gennemsnit for

de

sidste 3 regnskabsår 50,65 pct. Dvs. at efter de objektiviserede regler i

pensionsbeskatningslovens

§

15 A, stk. 3 og 4

har der været drevet passiv virksomhed. Der er dog ifølge repræsentanten

ingen

som helst tvivl om, at det er aktiv virksomhed, X har drevet.

Grunden til, at

X kommer over grænsen for passiv virksomhed, i øvrigt med en meget lille

marginal - henholdsvis 0,26 pct. på handelstidspunktet og 0,65 pct. set over

de

sidste 3 år er, at man på et tidligere tidspunkt har valgt at investere noget

af virksomhedens overskudslikviditet i obligationer, i stedet for at trække

overskudslikviditeten

ud af virksomheden. Havde man i stedet trukket en ganske lille del af

obligationsbeholdningerne ud og investeret privat, ville dette have gjort, at

X's virksomhed ikke efter de standardiserede regler, ville kunne betragtes

som

passiv. Havde man i tid været klar over problemstillingen, kunne man i tide

have disponeret bare en lille smule anderledes. Det kan ifølge repræsentanten

ikke være sigtet med reglerne, at man ved at disponere sig ud af problemet i

virksomhedsskatteordningen ville have været berettiget til at indskyde.

Repræsentanten

henleder opmærksomheden på en afgørelse afsagt af Ligningsrådet

SKM2003.76.LR

.

SKM2003.76.LR

"en

landmand anvendte kapitalafkastordningen. Han ejede endvidere en

obligationsbeholdning og en aktiebeholdning, der begge var placeret uden for

kapitalafkastordningen. Endvidere havde han i de seneste år haft en likvid

beholdning på ca. kr. 400.000. Ligningsrådet fandt konkret, at den nævnte

beholdning ikke vedrørte driften af virksomheden. Hverken landbrugets

stuehus,

obligationsbeholdningen, aktiebeholdningen eller den likvide beholdning

skulle

herefter medregnes ved opgørelsen af finansiel virksomhed efter

pensionsbeskatningslovens §

15 A, stk. 3 og 4.

Landmanden kunne derfor indskyde på en ordning efter

pensionsbeskatningslovens

§

15 A

".

Afgørelsen viser

ifølge repræsentanten, at der kan være mulighed for at udeholde obligationer

o.l. i forbindelse med bedømmelsen af passiv virksomhed.

I afgørelsen

henvistes til, at skatteministeren i spørgsmål og svar til lovforslaget

vedrørende

ophørspension, forslagsdel L33 - bilag 20, at:

"Finansielle

aktiver, der ikke indgår i en personligt drevet virksomhed, og som ikke

omfattes af virksomhedsoverdragelsen, vil skulle holdes uden for opgørelsen i

henhold til stk. 3 og 4. Hvorvidt aktiverne indgår i virksomheden eller ej,

vil

i sidste ende komme an på en konkret bedømmelse."

I ovenstående

afgørelse udtaler Told- og Skattestyrelsen følgende:

"

I nærværende sag

ses besiddelsen af de omhandlende værdipapirer ikke at vedrøre driften af

virksomheden.

Der er heller ikke tale om, at virksomheden driver handel med værdipapirer

(næring). Styrelsen finder derfor, at værdipapirerne tilhører

privatsfæren".

Det er herefter

repræsentantens opfattelse, at værdipapirerne tilhører X's privatsfære.

Obligationerne

vedrører ikke driften af virksomheden og har ikke sammenhæng hermed, og

virksomheden driver ikke næring med handel med værdipapirer. Obligationerne

overdrages ej heller i forbindelse med salg af virksomheden til det

nystiftede

selskab. Obligationerne kunne lige så vel have været taget ud i privatsfæren.

Havde man været klar over, at man overskred "passiv-grænsen" med så

lille en margin, havde man ifølge repræsentanten selvfølgelig taget

værdipapirerne

ud. Det bør ifølge repræsentanten ikke være afgørende, at man ikke har gjort

dette. Der må derudover henses til den meget lille margin, som

"passiv-grænsen" overskrides med.

Der ligger i

øjeblikket et udkast til lovforslag i høring, "Forslag til Lov om

ændring

af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og

andre skattelove", Skatteministeriets udkast af 19. oktober 2006. Når

lovforslaget

bliver vedtaget, vil grænsen for passiv virksomhed efter

pensionsbeskatningslovens §

15 A, stk. 4, 1.

pkt. blive ændret fra 50 pct. til 75 pct. Som det ser ud lige nu, har

lovforslaget dog først virkning for hel eller delvis afståelse af

erhvervsmæssig virksomhed, der finder sted den 1. januar 2007 eller senere,

hvorfor ændringen ikke er anvendelig i denne situation, med det

ikrafttrædelsestidspunkt, der er tilkendegivet i lovforslaget. Der bør dog

ifølge repræsentanten henses til, at lovgiver er klar over den problematik,

at

nogle virksomheder risikerer "at blive ramt" af en urimelig regel,

selv om der ikke er skyggen af tvivl om, at den virksomhed, de driver er

aktiv

og erhvervsmæssig virksomhed.

Det er henset

til ovenstående repræsentantens opfattelse, at X er berettiget til at

indskyde

fortjenesten ved salg af driftsmidler og goodwill på en ophørspension.

Repræsentanten

har fremsendt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

Årsagen til, at

X har ladet pengene stå i virksomhedsordningen, var først og fremmest for at

kunne betale skatten, der ville blive udløst, når X stoppede med at drive

aktiv

virksomhed. Det har således primært været et hensyn til skattemyndighederne

for

at være sikker på at have likviditeten til at betale skatten, når den tid

kom.

X kunne lige så vel have trukket pengene ud løbende og så risikeret, at X

ikke

havde likviditeten til at betale den udskudte virksomhedsskat, når X

stoppede.

De obligationer,

der er indgået i virksomhedsordningen, har dermed mere karakter af at være et

privat aktiv end et virksomhedsaktiv, da obligationerne har været anset som

en

slags "sikkerhedsstillelse" for den skat, der ville blive udløst

over

for X privat, når X stoppede.

Da

obligationerne ikke har været anvendt erhvervsmæssigt ud fra et ønske om

gearing af virksomheden, og da X ikke i virksomheden har drevet handel med

værdipapirer (næring), er det repræsentantens opfattelse, at

obligationsbeholdningen

intet har med virksomheden at gøre. Repræsentanten påpeger endvidere, at

obligationerne ikke indgik som en del af virksomheden, da denne blev

overdraget

delvist til tredjemand. Havde obligationerne et virksomhedsformål, var disse

selvfølgelig også blevet overdraget.

Det er

repræsentantens opfattelse, at det af skatteministeren anførte om L33 og

Told-

og Skattestyrelsens udtalelse i

SKM2003.76.LR

,

som Ligningsrådet tiltrådt,

ikke

kan udledes, at det er afgørende, om

det er virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, der er valgt. Ej

heller om værdipapirerne er udeholdt af virksomhedsordningen, eller slet ikke

kan indgå i kapitalafkastordningen.

Det er

repræsentantens opfattelse, at begge ovenstående udtalelser tillægger det en

betydning ud fra en

konkret bedømmelse

af de faktiske forhold, hvordan

en passiv pengeanbringelse skal behandles, hvor der bl.a. kan henses til, om

værdipapirerne omfattedes af virksomhedsoverdragelsen, om de vedrører driften

af virksomheden, og om virksomheden driver næring med værdipapirer.

Som eksempel

fremhæver repræsentanten også, at blot fordi man har valgt at anvende

virksomhedsordningen,

har den skattepligtige jo eksempelvis også mulighed for at lægge privat gæld

ind i ordningen. Det bliver gælden ikke erhvervsmæssig af. Det er derfor

repræsentantens opfattelse, at fordi man har valgt at anvende

virksomhedsordningen bliver de aktiver og passiver, der findes i ordningen

ikke

automatisk erhvervsmæssig, idet virksomhedsordningens selvregulerende effekt

tager højde derfor.

Desuden kunne X

ifølge repræsentanten vælge ikke at anvende virksomhedsordningen for 2006,

idet

der endnu ikke er indleveret selvangivelse for dette indkomstår. X kunne i

stedet vælge at anvende kapitalafkastordningen eller at blive beskattet efter

personskatteloven. I så fald ville obligationerne ikke indgå i

virksomhedsordningen, og ville i så fald skulle bedømmes efter deres konkrete

anvendelse. Det kan derfor ikke være afgørende, om obligationerne anvendes

som

erhvervsmæssige, om virksomhedsordningen, kapitalafkastordningen eller

personskattelovens

regelsæt er valgt benyttet.

Repræsentanten

konkluderer, at da beholdningen af obligationer intet har med virksomheden at

gøre,

men udelukkende har tjent et privat formål - at have likviditet til betaling

af

skatten, når den blev udløst. Og da ingen af de øvrige betingelser som nævnt

oven for er opfyldt for at anse beholdningen som erhvervsmæssig, er det

fortsat

repræsentantens opfattelse, at obligationerne ud fra en konkret bedømmelse må

anses at vedrøre privatsfæren og dermed ikke skal indgå i opgørelsen af

aktiv/passiv

virksomhed.

SKATs

indstilling og begrundelse

Pensionsbeskatningslovens

§

15 A

bestemmer, at

personer, der i forbindelse med afståelse af deres erhvervsmæssige virksomhed

eller en andel af denne opnår en skattepligtig fortjeneste, kan indskyde

fortjenesten på en pensionsordning og derved få fradragsret for det indskudte

beløb. Personen skal være fyldt 55 år, jf. pensionsbeskatningslovens §

15 A, stk. 1.

Personen skal

have drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed i 10 år inden for de sidste

15 år forud for det indkomstår, pensionsordningen oprettes, jf.

pensionsbeskatningslovens §

15 A, stk. 2. Der

skal være tale om en aktiv virksomhed umiddelbart forud for afståelsen.

En persons

erhvervsmæssige virksomhed må ikke i overvejende grad have bestået af

udlejning

af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, jf.

pensionsbeskatningslovens §

15 A, stk. 3.

Efter

pensionsbeskatningslovens §

15 A, stk. 4 anses

en persons erhvervsmæssige virksomhed for i overvejende grad at have bestået

af

udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller

lignende, hvis mindst 50 pct. af indtægterne, eller hvis handelsværdien af

virksomhedens udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende

enten

på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3

regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af virksomhedens samlede

aktiver.

Bestemmelsen

skal ifølge SKATs ligningsvejledning 2006-4, afsnit A.C.1.1.6.3 forstås

således, at stammer 50 pct. af indtægterne fra, eller udgøres 50 pct. af de

samlede aktiver af passiv pengeanbringelse og udlejning af fast ejendom set

under ét, er kravet om overvejende grad opfyldt.

Sagen

SKM2003.76.LR

vedrørte en landmand, som anvendte kapitalafkastordningen. Uden for

kapitalafkastordningen havde landmanden en obligationsbeholdning, en

aktiebeholdning og en likviditetsbeholdning. Landmanden havde samtidig

tilgodehavender, der indgik i kapitalafkastgrundlaget. Ligningsrådet blev

spurgt om obligationsbeholdningen, aktiebeholdningen og

likviditetsbeholdningen

skulle indgå i beregningen af, hvorvidt der var tale om aktiv eller passiv

virksomhed. Da obligationsbeholdningen, aktiebeholdningen og

likviditetsbeholdningen ikke medgik i kapitalafkastgrundlaget, skulle disse

beholdninger ikke medregnes til erhvervsvirksomheden. De skulle derimod

henregnes til den private sfære.

Det er SKATs

opfattelse, at

SKM2003.76.LR

ikke er identisk med nærværende anmodning. I

SKM2003.76.LR

anvendte landmanden kapitalafkastordningen, mens X anvender

virksomhedsordningen.

Det fremgår af

SKATs ligningsvejledning 2006-4, afsnit E.C.3.1.7.4, at kontante beløb, samt

aktier og andre finansielle aktiver ikke indgår i kapitalafkastgrundlaget.

Fordringer, der er erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i

forbindelse

hermed (varedebitorer mv.) indgår i kapitalafkastgrundlaget.

Kapitalafkastordningen er et valgfrit, forenklet alternativ til

virksomhedsordningen.

Virksomhedsordningen

kan benyttes af selvstændig erhvervsdrivende. Det fremgår af SKATs

ligningsvejledning

2006-4, afsnit E.G.1.1, at gennem virksomhedsordningen kan den selvstændigt

erhvervsdrivende opnå fuld fradragsværdi for virksomhedens renteudgifter.

Herudover

kan en del af virksomhedens overskud blive beskattet som kapitalindkomst,

mens

det resterende overskud beskattes som personlig indkomst. Endvidere giver

ordningen mulighed for at opspare overskud mod en foreløbig virksomhedsskat

på

28 pct.

Efter

ligningsvejledningens afsnit E.G.1.2.2, er det en betingelse for at anvende

virksomhedsordningen, at der sker en regnskabsmæssig adskillelse af

virksomhedens økonomi og den skattepligtiges private økonomi.

Det fremgår

endvidere, at da det er vanskeligt at afgøre, om øvrige finansielle aktiver -

f.eks. en kontantbeholdning eller en obligationspost - er erhvervsmæssig

eller

ej, må den skattepligtiges fordeling/placering som udgangspunkt lægges til

grund.

Repræsentanten

henviser til et udkast til lovforslag vedrørende "Forslag til Lov om

ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven,

fusionsskatteloven

og andre skattelove".

Lovforslaget er

i mellemtiden blevet vedtaget som Lov nr. 1580 af 20. december 2006.

I lovens § 3

bliver grænserne i pensionsbeskatningslovens §

15 A, stk. 4 ændret fra 50 pct. til 75 pct.

Ændringen finder

anvendelse på hel eller delvis afståelse af erhvervsmæssig virksomhed, der

finder sted den 1. januar 2007 eller senere.

Det fremgår af

bemærkningerne til lovforslaget (L 83), at "efter lovforslaget er det

afgørende, om der også foreligger reel erhvervsaktivitet i virksomheden.

Reglen

om "pengetank" bør ikke stille sig hindrende i vejen for, at reelle

familieejede erhvervsvirksomheder kan generationsskiftes. Med forslaget om at

forhøje 50 pct.-grænsen til 75 pct. forbedres sådanne erhvervsvirksomheders

muligheder for at begå sig i konkurrencen med f.eks. kapitalfonde. Forslaget

vil forbedre virksomhedsejernes muligheder for, at de kan overdrage deres

virksomheder til familiemedlemmer og nære medarbejdere i stedet for at lade

kapitalfonde overtage dem.

I

dødsboskatteloven, virksomhedsskatteloven og pensionsbeskatningsloven er der

regler med samme afgrænsning af virksomheder med finansielle aktiver som i

aktieavancebeskatningsloven. Det forslås, at 50 pct.-grænsen i disse regler

også forhøjes til 75 pct."

Skatterådet blev

i sagen

SKM2006.215.SR

spurgt af en tidligere selvstændig erhvervsdrivende, om han i perioden

2005-2011

kunne indskyde på en ophørspension på grundlag af en fortjeneste fra salget

af

en tømrervirksomhed i 2001. Skatterådet fandt, at spørgsmålet skulle besvares

ud fra den i 2001 gældende formulering af pensionsbeskatningsloven.

Skatterådet

svarede derfor nej til det stillede spørgsmål.

Det er SKATs

opfattelse, at X ikke kan indskyde på en ophørspension, da beholdningen af

obligationer mv. skal medregnes til virksomhedens erhvervsmæssige aktivitet.

Obligationerne

m.v. er placeret i virksomhedsordningen af X. Obligationerne er købt for

overskud

fra den selvstændige erhvervsvirksomhed. Som det fremgår af SKATs

ligningsvejledning, må den skattepligtiges fordeling/placering som

udgangspunkt

lægges til grund.

Det er derfor

SKATs opfattelse, at obligationsbeholdningen mv. må betragtes som en del af

virksomhedens

overskud, der endnu ikke er hævet fra virksomhedsordningen, og som derfor

også

skal medgå i beregningen efter pensionsbeskatningslovens §

15 A, stk. 3 og 4.

Der er ikke

indsat en dispensationsmulighed i pensionsbeskatningslovens §

15 A

for grænserne i §

15 A, stk. 3 og 4. Hvis kontante beholdninger,

obligationer mv. udgør mere end 50 pct. af aktiverne, vil der derfor være

tale

om passiv virksomhed.

Repræsentanten

anfører i sine bemærkninger til SKATs sagsfremstilling, at X i forbindelse

med

selvangivelsen for 2006, som endnu ikke er indgivet, kunne vælge at bruge

kapitalafkastordningens eller personskattelovens regelsæt i stedet for

virksomhedsordningen.

Det er SKATs

opfattelse, at dette ikke ville ændre på forholdet for indkomstårene

2003-2005.

I disse indkomstår har X valgt at anvende virksomhedsordningen, og X har

valgt

at lade obligationsbeholdningen indgå i virksomhedsordningen.

At disse valg

efterfølgende viser sig at have en uheldig virkning for muligheden for

indskydelse på en ophørspension, kan ikke begrunde, at man ser bort fra

pensionsbeskatningslovens ordlyd i §

15 A, stk. 3 og 4.

Efter

pensionsbeskatningslovens §

15 A, stk. 4, er det

de seneste 3 regnskabsår, der skal lægges til grund ved bedømmelsen af

aktiv/passiv virksomhed.

Da den passive

virksomhed har udgjort mere end 50 pct. for indkomstårene 2003-2005, får det

ingen

betydning, at X evt. skifter virksomhedsordningen ud med

kapitalafkastordningens eller personskattelovens regler i indkomståret 2006.

Det forhold, at

grænserne for aktiv/passiv virksomhed bliver ændret næsten 1 år efter

afhændelsen af en del af X's erhvervsmæssige virksomhed kan ikke begrunde, at

X's afhændelse skal behandles efter de nye grænser.

X ophører i

januar 2006 med at drive virksomheden i personligt regi, mens Lov nr. 1580 af

20. december 2006 først har virkning for hel eller delvis afståelse af

erhvervsmæssig virksomhed, der finder sted den 1. januar 2007 eller senere.

SKAT skal derfor

indstille, at der svares "nej" til det stillede spørgsmål.

Skatterådets

afgørelse og begrundelse

Skatterådet

tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Svaret er

bindende for skattemyndighederne i følgende periode

5 år fra

dateringen af Skatterådets afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk.

1.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter