Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-125
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-125
[En kvinde – K] har ved advokat Birthe Møller Nielsen klaget til
Pressenævnet over en artikel i Ude og Hjemme nr. 44, der udkom den 29.
oktober
2003, idet hun finder, at god presseskik er tilsidesat.
Artiklen, der bar overskriften »
MORS DRENG BLEV MORDER
«
, havde bl.a. følgende indhold:
»Hvordan kunne det gå så galt?
[B] havde en opvækst, der minder om alle andre danske børns. Han
voksede op sammen med sine to ældre brødre i et roligt parcelhuskvarter i
Østjylland. Hans mor havde viet sit liv til familien, og drengene var hendes
lykke her i livet. De var alle tre adopterede. [B] var den yngste. Han var
født
i Tyskland.
Da [B] var 30 år, mødte han [K], der blev mor til hans anden
datter, [A]. De manglede altid penge, og hjemmet i Silkeborg var rodet og
beskidt.
[A]
[K] blev gravid, men aborterede. Kort tid efter blev hun gravid
igen, og denne gang forløb svangerskabet uden problemer. I december 2002 kom
[A] til verden – fin og velskabt.
[B] var stadig opfarende og ekstremt hidsig. Det slog klik for
ham, hver gang [A] græd. Han kunne simpelthen ikke tolerere hendes gråd, og
han
blev stiktosset, når det ikke lykkedes at berolige hende. Han ville ikke
have,
at [K] blandede sig, når han skiftede hende. Og [K] hørte ofte, at [A] græd
Læs alt
voldsomt, når han var alene med datteren.
Den 10. januar var [K] på bytur. [B] passede [A] imens. Da [K]
kom hjem, lå den lille pige livløs på puslebordet.
10 timer senere døde hun på Skejby Sygehus i Århus. Hendes far
havde tævet hendes ihjel.
[A] blev kun tre uger.
[B] blev i sidste uge idømt fængsel på ubestemt tid.
I retten troppede han op med bibelen under armen og hvide
handsker for at skjule sine tatoveringer. Han havde lært alt, hvad han ville
sige, udenad. Han viste ingen tegn på anger. Han var iskold, da der blev vist
billeder af [A]s lille lig. Der kom ikke en eneste tåre eller bare en skælven
i
stemmen under hele retssagen.
[B] lignende slet ikke en mand, der har svært ved at leve videre
med sine to små uskyldige pigers liv på samvittigheden.«
Artiklen blev ledsaget af en række billeder af [B]. Overskriften
til samtlige billeder var:
»På disse privatbilleder ligner [B] fra Silkeborg enhver anden
lykkelig nybagt far. Men virkeligheden var anderledes. Tre uger efter fødslen
tævede han lille [A] ihjel. Det var anden gang, han lod sit raseri gå ud over
en nyfødt datter. I torsdags modtog han den dobbelte barnemorder en
fængselsdom
på ubestemt tid.«
Et af billederne til artiklen var et billede af klager med
teksten: »[A]s mor, [K], vidste ikke, at [B] tidligere havde slået en anden
lille datter ihjel.«
Klageren har henvist til udsagnet »Da [B] var 30 år, mødte han
[K], der blev mor til hans anden datter [A]. De manglede altid penge, og
hjemmet i Silkeborg var rodet og beskidt«. Udtalelsen stammer fra [B]s bror,
som ikke har haft kontakt til [B] i mange år, aldrig mødt klager, og aldrig
været i klagers hjem. Der er således tale om en usand udtalelse, der er
nedværdigende og forhånende for klager.
Klageren har videre anført, at modsat de lokale aviser har
bladet ikke ønsket at beskytte klagers anonymitet, idet man har omtalt hende
ved navn og indsat et billede af hende i artiklen. Offentliggørelsen af
hendes
navn og billede har ingen betydning for sagen – historien er lige god
uden. For
klager har det betydet en stor menneskelig omkostning, idet hun nu ikke
længere
kan færdes anonymt.
Klageren har yderligere anført, at en af bladets journalister
opsøgte hende på hendes bopæl få dage efter hendes datters død. Journalisten
udnyttede, at hun var i chok. Klager har henvist til erklæring af 2. december
2003 fra X. Der blev truffet aftale om, at artiklen skulle vente, indtil
retssagen
var overstået, og klager skulle kontakte journalisten pr. telefon. I
forbindelse med sagens behandling ved Vestre Landsret opsøgte journalisten
klager og forsøgte gentagne gange at presse hende til at kontakte ham.
Journalisten har opført sig meget respektløst.
Bladet har anført, at der ikke er en eneste faktisk fejl i
bladets artikel. Det er ikke bladet, der har ophævet klagers anonymitet. Det
har hun selv. Hendes billede er bragt i flere dagblade, blandt andet i
forbindelse
med et to siders interview, som klager gav B.T. efter dommen, og som er
offentliggjort den 23. oktober 2003 under overskriften »Han har ødelagt mit
liv«.
Der er tale om en artikel, der udkom, inden bladet havde kontaktet klager. I
B.T. stiller klager sig til rådighed for interview og fotografering.
Med hensyn til udsagnet fra [B]s bror om et rodet og beskidt
hjem plaget af økonomiske problemer vil bladet efter at have besøgt klager
fastholde korrektheden af broderens udsagn. I øvrigt er dette en relevant
konstatering, der er med til at give et billede af, hvor hårdt presset klager
var i den periode.
Om kontakten mellem
klager og journalisten har bladet oplyst, at mødet på klagers bopæl
umiddelbart
efter tragedien foregik i en atmosfære af fortrolighed, og det var helt
tydeligt, at klager havde brug for og lyst til at tale om den forfærdelige
hændelse. Aftalen blev, at klager gerne ville vente med at have artiklen
offentliggjort, indtil retssagen var overstået – et ønske, som bladet
respekterede,
selv om sagen på det tidspunkt havde stor, offentlig interesse. Aftalen blev,
at klager ville kontakte journalisten pr. telefon, hvilket imidlertid ikke
skete. Ved sagens behandling ved landsretten hilste journalisten på klager og
opførte sig på ingen måde påtrængende. Journalisten blev herefter sendt på
opgave i udlandet, og en anden journalist overtog sagen, der havde stor
offentlig
interesse og skulle omtales i bladet. Det kan derfor under ingen
omstændigheder
komme bag på klager, at bladet ville bringe en reportage, og klager har haft
rig mulighed for at ytre sig og dermed påvirke det, der blev skrevet efter
dommen.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Axel
Kierkegaard
,
Bo Maltesen
,
Lene Sarup
og
Ole Askvig
.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet har ikke mulighed for at efterprøve rigtigheden af
udsagnet fra den dømtes broder om, at klager og den dømte altid manglede
penge,
og at deres hjem var rodet og beskidt.
Nævnet har på baggrund af parternes modstridende forklaringer
omkring kontakten mellem klager og bladets journalist inden offentliggørelsen
ikke grundlag for at konstatere, at bladet har handlet i strid med god
presseskik.
Med hensyn til offentliggørelsen af klagers navn og billede bemærker
nævnet, at der ikke ses at foreligge oplysninger om, at det mellem klager og
bladet var aftalt, at klager skulle være anonym, og at der ikke måtte bringes
billeder af hende i forbindelse med en eventuel senere offentliggørelse af en
artikel.
Det fremgår af sagen, at klager, kort tid inden den påklagede
offentliggørelse,
i en artikel i B.T. havde udtalt sig ved navns nævnelse, ligesom hendes
billede
var gengivet. Allerede under hensyn hertil finder nævnet, at bladet ikke har
handlet i strid med god presseskik ved offentliggørelsen.
Afsagt den 21. januar 2004.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-294 Retsinformation · 27. juni 2006
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0809 Retsinformation · 28. maj 2009
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-14732 Retsinformation · 26. juni 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00387 Retsinformation · 5. april 2013
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 15/2003 Retsinformation · 8. april 2003
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-289 Retsinformation · 28. juni 2006