Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 15/2003

KEN nr 9152 af 26/03/2003Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet8. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 15/2003

[En mand – K]

har ved advokat Jette Alsbæk klaget til

Pressenævnet over en artikel bragt i Ekstra Bladet

den 23. december 2002

, idet han

mener, at god presseskik er tilsidesat.

I artiklen med overskriften ”

Jul uden M

” hed det i en underoverskrift: ”Retten har netop dømt

bortført 11-årig hjem til mor, men vil ikke hjælpe med at få ham

udleveret”.

I artiklen hed det:

”Rækkehuset i Kokkedal er pyntet op til jul. Gaverne til

familiens to drenge er købt. 9-årige L har bagt julesmåkager.

Men julestemningen mangler. For L’s storebror, 11-årige M,

mangler.

Det har han gjort, siden han i september sidste år var på

samkvems-besøg hos sin far i Helsingør.

Siden har faderen, en 60-årig alvorligt hjertesyg mand, trodset

talrige bønner og retskendelser om at udlevere drengen til sin mor, den

43-årige kinesiskfødte A.

Så sent som i mandags afgjorde retten i Hørsholm, at drengen

hører til hos sin mor. ”Det er bedst for M, at forældremyndigheden over

ham

forbliver hos moderen”, hedder det i kendelsen.

DRØMMEN BRAST

Så var julen reddet for den lille familie, og lillebror L gik i

gang med at bage julebag til ”når storebror kommer hjem”.

Men kagerne kommer til at ligge og smuldre i kagedåsen. For M

Læs alt

kommer ikke hjem til jul.

Hans far vil nemlig ikke rette sig efter rettens afgørelse. Og

hvor absurd det end lyder, gav fogedretten i Helsingør ham i fredags ret i,

at

det har han ret til.

Den dag brast A’s tillid til det danske retssystem og hendes

drøm om en glædelig jul.

HELT KNUST

Selv om M’s far reelt har stjålet sin søn fra moderen, der alene

har forældremyndigheden over begge drenge, nægter retten at hjælpe til med at

få drengen hjem, hvor han hører til. Fordi faderen har anket afgørelsen om

forældremyndigheden til landsretten, som tidligst vil kunne træffe en

afgørelse

i løbet af foråret.

Der er ikke grund til at rekvirentens (moderens, red.) begæring

om udlevering bør fremmes på nuværende tidspunkt, hedder det i kendelsen fra

i

fredags.

- Jeg er helt knust. Det samme er min mindste søn. Jeg aner

ikke, hvad jeg skal gøre. Hvordan kan man sige, at M skal være her og så ikke

ville hjælpe mig med at få ham hjem? Jeg forstår det ikke, siger A på én gang

trist, vred og frustreret.

Heller ikke hendes advokat, Anne Osbak, forstår fredagens

kendelse.

- Med sin afgørelse er fogedretten i Helsingør er gået over,

hvor gærdet er lavest – ved simpelthen at lade en anden instans redde

trådene

ud i en meget speciel sag.

- Her er tale om en far, der faktisk har kidnappet sin søn og så

gør krav på at få forældremyndigheden over ham. Her er også tale om, at en

uvildig børnesagkyndig meget klart har slået fast, at drengen trives bedst

hos

sin mor.

MØNSTER-MOR – MONSTER-FAR

Ekstra Bladet har læst børnesagkyndig, overlæge

Vibeke

Vejlsgaard

Goldschmidts

redegørelse til retten i Hørsholm.

Her beskriver hun M’s og L’s mor, der er ansat som laborant på

et universitets-institut, som ”velbegavet og ressourcerig”,

”venlig og

velbegavet” og ”nært knyttet til begge drenge”.

Moderen roses for at søge råd og vejledning om drengenes

opdragelse i det danske samfund, for altid at have bakket op om faderens

samvær

med drengene og hans betydning for dem og for positiv kontakt til drengens

skole og lokale socialforvaltning.

Faderen beskrives som en mand, der er blevet skuffet i sine

forhåbninger med tilværelsen, og hvis vrede let vækkes: ”Han har svært

ved at

skelne mellem egen frustration og de to drenges behov. Specielt er det

pinagtigt for drengene at skulle levere udsagn, der bruges som skyts mod den

anden af forældrene”, skriver hun i sin beskrivelse af ham, og ender med

at konkludere,

at forældremyndigheden over drengene fortsat bør blive hos moderen.

Dér mener den børnesagkyndige bedst, at børnene kan få ”en rolig

dagligdag, hvor de har lov at holde af begge forældre og af

hinanden”.”

Artiklen blev ledsaget af et billede af A og sønnen L med

teksten:

”A og hendes yngste søn L må nøjes med et billede af deres

elskede søn og storebror, M, når de fejrer jul. Trods dom, nægter faderen at

udlevere 11-årige M, og heller ikke myndighederne vil hjælpe den ulykkelige

mor.”

Klageren har anført, at oplysningerne omkring klagers

sygdomsbillede ikke er korrekte.

Klageren har videre anført, at der er tale om en ensidig

udtalelse fra sagens ene part, idet klager ikke er blevet hørt i sagen.

Klageren har yderligere gjort gældende, at man i artiklen har

gengivet fortrolige oplysninger, som er meddelt ved en forældremyndighedssag

for lukkede døre, og herunder har man tilladt sig at referere indholdet af en

børnesagkyndigs erklæring, som er et absolut fortroligt bevis i en

forældremyndighedssag, og som ikke må videregives til andre.

Klageren har endelig anført, at der foreligger en krænkelse af

ham, når bladet anfører, at han er en monsterfar og samtidig undlader at

bringe

oplysninger om, at moderen har udøvet vold over for sønnen. Under alle

omstændigheder kan klager ikke se, at det kan have almenhedens interesse, at

parterne har en strid om forældremyndigheden, idet sagen både af hensyn til

parterne og børnene hører under privatlivets fred.

Bladet har anført, at parter, der kritiseres, så vidt muligt

skal have lejlighed til at udtale sig. Journalisten har gentagne gange søgt

kontakt med klager, men det var forgæves. Hun fik det indtryk, at han ikke

ønskede at tale med hende. Bladets ansvarshavende chefredaktør førte på dagen

for offentliggørelsen af artiklen en længere samtale med klager, hvori klager

blev tilbudt at komme til orde dagen efter i en supplerende artikel. Dette

ønskede klager ikke. Den manglende høring af ham får altså i dette tilfælde

et

præg af en meget formel undladelsessynd, idet resultatet i bladet ikke var

blevet anderledes.

Bladet har bestridt, at sagen henhører under privatlivets fred.

Forældremyndighedssager er altid yderst vanskelige at håndtere i medierne,

men

det saglige grundlag for at gøre det i dette tilfælde er i høj grad til

stede.

Det er således af offentlig interesse, at retssystemet gentagne gange, efter

at

faderen har ”bortført” sønnen, giver moderen medhold i, at drengen

hører til

hos hende, der hele tiden har haft forældremyndigheden. Ikke desto mindre gør

samme retssystem intet for at flytte drengen til moderen. Faderen overtræder

altså de afsagte kendelser ”gratis” – en retstilstand, der i

høj grad har

almenhedens interesse.

Med hensyn til klagen over bladets anvendelse af fortrolige

oplysninger har bladet anført, at disse oplysninger og papirer er stillet til

rådighed af moderen og dennes advokat. Blandt disse papirer findes en

børnesagkyndig undersøgelse, foretaget af en speciallæge i børne- og

ungdomspsykiatri. Bladet har valgt at stole på lægens oplysninger og

konklusioner som et uvildigt votum, der blandt andet er lagt til grund af

retten i Hørsholm.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Lene

Pagter Kristensen, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke har

mulighed for at vurdere rigtigheden af oplysningen om klagers

helbredstilstand.

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at

meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, bør undgås, medmindre klar

almen

interesse kræver offentlig omtale.

Artiklen angår domstolenes behandling af en verserende

forældremyndighedssag, som klager er part i. I artiklen beskrives parternes

private stridigheder i familieforholdet.

Det er nævnets opfattelse, at der er knyttet en almen interesse

til spørgsmålet om, hvorledes domstolene har behandlet den konkrete sag.

Nævnet

finder imidlertid ikke, at der foreligger en almen interesse i forhold til de

offentliggjorte oplysninger om klager, herunder særligt de meget personlige

oplysninger, som hidrører fra den børnesagkyndiges erklæring. Dertil kommer,

at

oplysningernes rigtighed ikke er blevet efterprøvet ved forelæggelse for

klager.

Nævnet finder endvidere, at anvendelsen af betegnelsen

”monsterfar” er stærkt krænkende for klager.

Nævnet udtaler i anledning af det anførte sin alvorlige kritik

af bladet.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den

ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:

”

Kendelse fra Pressenævnet:

Den 23. december 2002

bragte Ekstra Bladet en omtale af domstolenes behandling af en

forældremyndighedssag. I artiklen var parternes stridigheder i

famlieforholdet

beskrevet.

[K], der er part i

forældremyndighedssagen, har klaget til Pressenævnet, idet han finder, at

bladet har handlet i strid med god presseskik.

Pressenævnet udtaler:

Det er nævnets opfattelse,

at der er knyttet en almen interesse til spørgsmålet om, hvorledes domstolene

har behandlet den konkrete sag. Nævnet finder imidlertid ikke, at der

foreligger

en almen interesse i forhold til de offentliggjorte oplysninger om klager,

herunder særligt de meget personlige oplysninger, som hidrører fra en

børnesagkyndigs erklæring. Dertil kommer, at oplysningernes rigtighed ikke er

blevet efterprøvet ved forelæggelse for klager.

Nævnet finder endvidere,

at anvendelsen af betegnelsen ”monsterfar” er stærkt krænkende for

klager.

Nævnet udtaler i anledning

af det anførte sin alvorlige kritik af bladet.

København, den 26. marts 2003.

Lene Pagter Kristensen, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten

Dyregaard.”

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter