Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 15/2003
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 15/2003
[En mand – K]
har ved advokat Jette Alsbæk klaget til
Pressenævnet over en artikel bragt i Ekstra Bladet
den 23. december 2002
, idet han
mener, at god presseskik er tilsidesat.
I artiklen med overskriften ”
Jul uden M
” hed det i en underoverskrift: ”Retten har netop dømt
bortført 11-årig hjem til mor, men vil ikke hjælpe med at få ham
udleveret”.
I artiklen hed det:
”Rækkehuset i Kokkedal er pyntet op til jul. Gaverne til
familiens to drenge er købt. 9-årige L har bagt julesmåkager.
Men julestemningen mangler. For L’s storebror, 11-årige M,
mangler.
Det har han gjort, siden han i september sidste år var på
samkvems-besøg hos sin far i Helsingør.
Siden har faderen, en 60-årig alvorligt hjertesyg mand, trodset
talrige bønner og retskendelser om at udlevere drengen til sin mor, den
43-årige kinesiskfødte A.
Så sent som i mandags afgjorde retten i Hørsholm, at drengen
hører til hos sin mor. ”Det er bedst for M, at forældremyndigheden over
ham
forbliver hos moderen”, hedder det i kendelsen.
DRØMMEN BRAST
Så var julen reddet for den lille familie, og lillebror L gik i
gang med at bage julebag til ”når storebror kommer hjem”.
Men kagerne kommer til at ligge og smuldre i kagedåsen. For M
Læs alt
kommer ikke hjem til jul.
Hans far vil nemlig ikke rette sig efter rettens afgørelse. Og
hvor absurd det end lyder, gav fogedretten i Helsingør ham i fredags ret i,
at
det har han ret til.
Den dag brast A’s tillid til det danske retssystem og hendes
drøm om en glædelig jul.
HELT KNUST
Selv om M’s far reelt har stjålet sin søn fra moderen, der alene
har forældremyndigheden over begge drenge, nægter retten at hjælpe til med at
få drengen hjem, hvor han hører til. Fordi faderen har anket afgørelsen om
forældremyndigheden til landsretten, som tidligst vil kunne træffe en
afgørelse
i løbet af foråret.
Der er ikke grund til at rekvirentens (moderens, red.) begæring
om udlevering bør fremmes på nuværende tidspunkt, hedder det i kendelsen fra
i
fredags.
- Jeg er helt knust. Det samme er min mindste søn. Jeg aner
ikke, hvad jeg skal gøre. Hvordan kan man sige, at M skal være her og så ikke
ville hjælpe mig med at få ham hjem? Jeg forstår det ikke, siger A på én gang
trist, vred og frustreret.
Heller ikke hendes advokat, Anne Osbak, forstår fredagens
kendelse.
- Med sin afgørelse er fogedretten i Helsingør er gået over,
hvor gærdet er lavest – ved simpelthen at lade en anden instans redde
trådene
ud i en meget speciel sag.
- Her er tale om en far, der faktisk har kidnappet sin søn og så
gør krav på at få forældremyndigheden over ham. Her er også tale om, at en
uvildig børnesagkyndig meget klart har slået fast, at drengen trives bedst
hos
sin mor.
MØNSTER-MOR – MONSTER-FAR
Ekstra Bladet har læst børnesagkyndig, overlæge
Vibeke
Vejlsgaard
Goldschmidts
redegørelse til retten i Hørsholm.
Her beskriver hun M’s og L’s mor, der er ansat som laborant på
et universitets-institut, som ”velbegavet og ressourcerig”,
”venlig og
velbegavet” og ”nært knyttet til begge drenge”.
Moderen roses for at søge råd og vejledning om drengenes
opdragelse i det danske samfund, for altid at have bakket op om faderens
samvær
med drengene og hans betydning for dem og for positiv kontakt til drengens
skole og lokale socialforvaltning.
Faderen beskrives som en mand, der er blevet skuffet i sine
forhåbninger med tilværelsen, og hvis vrede let vækkes: ”Han har svært
ved at
skelne mellem egen frustration og de to drenges behov. Specielt er det
pinagtigt for drengene at skulle levere udsagn, der bruges som skyts mod den
anden af forældrene”, skriver hun i sin beskrivelse af ham, og ender med
at konkludere,
at forældremyndigheden over drengene fortsat bør blive hos moderen.
Dér mener den børnesagkyndige bedst, at børnene kan få ”en rolig
dagligdag, hvor de har lov at holde af begge forældre og af
hinanden”.”
Artiklen blev ledsaget af et billede af A og sønnen L med
teksten:
”A og hendes yngste søn L må nøjes med et billede af deres
elskede søn og storebror, M, når de fejrer jul. Trods dom, nægter faderen at
udlevere 11-årige M, og heller ikke myndighederne vil hjælpe den ulykkelige
mor.”
Klageren har anført, at oplysningerne omkring klagers
sygdomsbillede ikke er korrekte.
Klageren har videre anført, at der er tale om en ensidig
udtalelse fra sagens ene part, idet klager ikke er blevet hørt i sagen.
Klageren har yderligere gjort gældende, at man i artiklen har
gengivet fortrolige oplysninger, som er meddelt ved en forældremyndighedssag
for lukkede døre, og herunder har man tilladt sig at referere indholdet af en
børnesagkyndigs erklæring, som er et absolut fortroligt bevis i en
forældremyndighedssag, og som ikke må videregives til andre.
Klageren har endelig anført, at der foreligger en krænkelse af
ham, når bladet anfører, at han er en monsterfar og samtidig undlader at
bringe
oplysninger om, at moderen har udøvet vold over for sønnen. Under alle
omstændigheder kan klager ikke se, at det kan have almenhedens interesse, at
parterne har en strid om forældremyndigheden, idet sagen både af hensyn til
parterne og børnene hører under privatlivets fred.
Bladet har anført, at parter, der kritiseres, så vidt muligt
skal have lejlighed til at udtale sig. Journalisten har gentagne gange søgt
kontakt med klager, men det var forgæves. Hun fik det indtryk, at han ikke
ønskede at tale med hende. Bladets ansvarshavende chefredaktør førte på dagen
for offentliggørelsen af artiklen en længere samtale med klager, hvori klager
blev tilbudt at komme til orde dagen efter i en supplerende artikel. Dette
ønskede klager ikke. Den manglende høring af ham får altså i dette tilfælde
et
præg af en meget formel undladelsessynd, idet resultatet i bladet ikke var
blevet anderledes.
Bladet har bestridt, at sagen henhører under privatlivets fred.
Forældremyndighedssager er altid yderst vanskelige at håndtere i medierne,
men
det saglige grundlag for at gøre det i dette tilfælde er i høj grad til
stede.
Det er således af offentlig interesse, at retssystemet gentagne gange, efter
at
faderen har ”bortført” sønnen, giver moderen medhold i, at drengen
hører til
hos hende, der hele tiden har haft forældremyndigheden. Ikke desto mindre gør
samme retssystem intet for at flytte drengen til moderen. Faderen overtræder
altså de afsagte kendelser ”gratis” – en retstilstand, der i
høj grad har
almenhedens interesse.
Med hensyn til klagen over bladets anvendelse af fortrolige
oplysninger har bladet anført, at disse oplysninger og papirer er stillet til
rådighed af moderen og dennes advokat. Blandt disse papirer findes en
børnesagkyndig undersøgelse, foretaget af en speciallæge i børne- og
ungdomspsykiatri. Bladet har valgt at stole på lægens oplysninger og
konklusioner som et uvildigt votum, der blandt andet er lagt til grund af
retten i Hørsholm.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Lene
Pagter Kristensen, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke har
mulighed for at vurdere rigtigheden af oplysningen om klagers
helbredstilstand.
Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at
meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, bør undgås, medmindre klar
almen
interesse kræver offentlig omtale.
Artiklen angår domstolenes behandling af en verserende
forældremyndighedssag, som klager er part i. I artiklen beskrives parternes
private stridigheder i familieforholdet.
Det er nævnets opfattelse, at der er knyttet en almen interesse
til spørgsmålet om, hvorledes domstolene har behandlet den konkrete sag.
Nævnet
finder imidlertid ikke, at der foreligger en almen interesse i forhold til de
offentliggjorte oplysninger om klager, herunder særligt de meget personlige
oplysninger, som hidrører fra den børnesagkyndiges erklæring. Dertil kommer,
at
oplysningernes rigtighed ikke er blevet efterprøvet ved forelæggelse for
klager.
Nævnet finder endvidere, at anvendelsen af betegnelsen
”monsterfar” er stærkt krænkende for klager.
Nævnet udtaler i anledning af det anførte sin alvorlige kritik
af bladet.
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den
ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:
”
Kendelse fra Pressenævnet:
Den 23. december 2002
bragte Ekstra Bladet en omtale af domstolenes behandling af en
forældremyndighedssag. I artiklen var parternes stridigheder i
famlieforholdet
beskrevet.
[K], der er part i
forældremyndighedssagen, har klaget til Pressenævnet, idet han finder, at
bladet har handlet i strid med god presseskik.
Pressenævnet udtaler:
Det er nævnets opfattelse,
at der er knyttet en almen interesse til spørgsmålet om, hvorledes domstolene
har behandlet den konkrete sag. Nævnet finder imidlertid ikke, at der
foreligger
en almen interesse i forhold til de offentliggjorte oplysninger om klager,
herunder særligt de meget personlige oplysninger, som hidrører fra en
børnesagkyndigs erklæring. Dertil kommer, at oplysningernes rigtighed ikke er
blevet efterprøvet ved forelæggelse for klager.
Nævnet finder endvidere,
at anvendelsen af betegnelsen ”monsterfar” er stærkt krænkende for
klager.
Nævnet udtaler i anledning
af det anførte sin alvorlige kritik af bladet.
København, den 26. marts 2003.
Lene Pagter Kristensen, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten
Dyregaard.”
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 12/2003 Retsinformation · 14. marts 2003
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0606 Retsinformation · 29. juni 2021
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0954 Retsinformation · 30. april 2010
- RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE 2014/862/FUSP af 1. december 2014 om gennemførelse af afgørelse 2010/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo EU-lovgivning · 1. december 2014
- RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1275/2014 af 1. december 2014 om gennemførelse af artikel 9, stk. 1 og 4, i forordning (EF) nr. 1183/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo EU-lovgivning · 1. december 2014
- Pressenævnets kendelse i sag 12-70-00218 Retsinformation · 12. maj 2012