Spring til indhold

Retsinformation

Obligationer med variabelt afkast, der fulgte et vindindeks eller el-produktion

AFG nr 11075 af 21/11/2006AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet15. januar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Obligationer med variabelt afkast, der fulgte

et vindindeks ellerel-produktion

Spørgsmål

Kan det bekræftes, at

obligation 1 vil være en blåstemplet obligation omfattet af kursgevinstlovens

§ 14, stk. 2?

Kan det bekræftes, at

obligation 2 vil være en blåstemplet obligation omfattet af kursgevinstlovens

§ 14, stk. 2?

Såfremt spørgsmål 1

og/eller spørgsmål 2 besvares bekræftende bedes det bekræftet, at det

variable afkast af obligation 1 og/eller obligation2 vil være en skattefri

kursgevinst for obligationsejerne, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2?

Vil det ændre besvarelsen

af spm. 1 - 3, såfremt det variable afkast først udbetales på tidspunktet

for obligationernes indfrielse?

Kan det bekræftes, at

udstederen af obligation 1 og obligation 2 vil have fradragsret for det

variable afkast?

Vil det ændre besvarelsen

af spørgsmål 1 - 5, såfremt det procentinterval, som er afgørende for

størrelsen af det variable afkast, ændres fra intervallet 80% - 130% til

intervallet 60% - 140%, forudsat, at den faste kuponrente ikke er mindre

end den på udstedelsestidspunktet gældende mindsterente?

Svar

Ad 1: Nej.

Ad 2: Nej.

Ad 3:

Bortfalder.

Ad 4: Se

Læs alt

besvarelsen af spørgsmål 1.

Ad 5: Ja.

Ad 6:

Bortfalder.

Beskrivelse af

de faktiske forhold

"Forespørger

overvejer at etablere et selskab ("A"), der skal investere i

vindmøller, som fortrinsvist er beliggende udenfor Danmark. A vil udstede

obligationer til delvis finansiering af vindmøllekøbene. Det forventes, at

obligationerne primært vil blive erhvervet af fysiske personer.

Nærværende

anmodning om bindende svar omhandler den skattemæssige behandling af de

pågældende

obligationer for såvel A som obligationsejerne.

Obligationerne

vil blive udstedt til kurs 100 og have en løbetid på 10 år, dog med mulighed

for førtidig indfrielse fra A's side mod betaling af en tillægsrente.

Obligationerne vil bære en fast nominel kuponrente, der betales årligt bagud.

Den faste nominelle kuponrente på obligationerne vil blive fastsat således,

at

denne mindst svarer til mindsterenten på udstedelsestidspunktet (udregnet på

baggrund

af en maksimal indfrielseskurs på 160). Hvis mindsterenten på

udstedelsestidspunktet eksempelvis er 2%, vil den faste kuponrente således

mindst være 3,2% (3,2 / 160 x 100 = 2).

I tillæg til den

faste kuponrente vil obligationsejerne have mulighed for at få udbetalt et

variabelt

afkast, hvis størrelse vil relatere sig enten til et vindindeks eller

vindmøllernes el-produktion, jf. nærmere nedenfor. Det variable afkast kan

ikke

blive negativt, dvs. obligationsejerne er som minimum sikret den fast

nominelle

kuponrente, og er maksimeret til 6% p.a. af den nominelle restgæld. I

obligationernes samlede løbetid kan obligationsejerne således samlet modtage

et

variabelt afkast på op til 60%.

De udstedte

obligationer vil i øvrigt have følgende karakteristika:

Udsteder

A

Udstedelseskurs

Kurs 100, franko kurtage

Indfrielseskurs

100

Valuta

DKK

Udstedelsesdato

Obligationerne forventes udstedt i løbet af 2006

Løbetid

10 år, dog har A mulighed for førtidig indfrielse mod betaling af

tillægsrente

Nominel rente

Den nominelle faste kupon rente svarer mindst til mindsterenten (beregnet

på baggrund af en maksimal indfrielseskurs på 160)

Terminsdat

Renten betales årlig bagud. Ved eventuel førtidig indfrielse betales

påløbne renter samt tillægsrente.

Provenuet

Provenuet ved udstedelsen af obligationerne anvendes til delvis

finansiering af vindmøller fortrinsvis i udlandet.

Variabelt afkast

Obligationsejerne vil være berettiget til et variabelt afkast, der

relaterer sig enten til et vindindeks eller vindmøllernes el-produktion.

Sikkerhedsstillelse

Der vil ikke blive givet sikkerhedsstillelse i de erhvervede vindmøller.

Obligation 1 -

beregning af variabelt afkast:

I forhold til

obligation 1 vil det variable afkast afhænge af udviklingen i et nærmere

defineret såkaldt vindindeks.

Et vindindeks er

udtryk for, hvor meget vinden blæser i et bestemt større geografisk område i

forhold

til et defineret normalt år. Et vindindeks er baseret på en række vindmøllers

(referencemøllers) månedsproduktion, der sammenlignes med deres forventede

normalårsproduktion, og forholdstalet er da lig med vindens energiindhold

(vindenergiindekset). Er vindindekset derfor f.eks. 125% i perioden, skal

vindmøllens energiproduktion divideres med 1,25 for at omregne til en normal

vindperiodes produktion.

Vindindekset

blev "opfundet" i Danmark i 1979. I Danmark er det obligatorisk at

indsende produktionsdata til Energistyrelsen, der på dette grundlag

offentliggør vindindekset. Alle har gratis adgang til indekset.

Ikke alle lande

har et officielt vindindeks, og selv i de lande, der søger at operere med

officielle vindindeks, er indberetningen ofte frivillig (hvilket medfører, at

indekset bygger på færre målinger, hvormed usikkerhederne naturligvis øges).

I

visse lande opkræves der endvidere betaling for adgang til indekset.

I de lande,

hvori der ikke udarbejdes vindindeks på baggrund af referencemøller (evt.

fordi

der kun er opstillet et begrænset antal vindmøller), kan der udarbejdes

indeks

baseret på meteorologiske målestationer. Såfremt et sådan indeks ikke

udarbejdes i det pågældende land, kan produktionen fra vindmøller indenfor et

defineret referenceområde anvendes som referenceproduktion.

Idet vindens

energiindhold er en vigtig faktor for, hvor meget vindmøllerne producerer og

dermed A´s indtjeningspotentiale påtænkes det at lade det variable afkast

afhænge af et nærmere defineret vindindeks.

Eksempel 1:

A udsteder en

obligation med en fast kuponrente på 3,2% og en løbetid på 10 år. Endvidere

udbetales årligt et variabelt afkast til obligationsejerne i henhold til

nedenstående:

såfremt

vindindekset er 80% eller lavere: intet variabelt afkast,

såfremt

vindindekset er mellem 80% og 85%: 1% af den nominelle gæld,

såfremt

vindindekset er mellem 85% og 90%: 2% af den nominelle gæld,

såfremt

vindindekset er mellem 90% og 95%: 2½% af den nominelle gæld,

såfremt

vindindekset er mellem 95% og 105%: 3% af den nominelle gæld,

såfremt

vindindekset er mellem 105% og 110%: 3½% af den nominelle gæld,

såfremt

vindindekset er mellem 110% og 120%: 4% af den nominelle gæld,

såfremt

vindindekset er mellem 120% og 130%: 5% af den nominelle gæld,

såfremt

vindindekset er over 130%: 6% af den nominelle restgæld.

Såfremt

vindindekset et givent år er 107% vil obligationsejerne eksempelvis få

udbetalt

den faste kuponrente på 3,2% + et variabelt afkast på 3½%.

Obligation 2 -

beregning af variabelt afkast:

I forhold til

obligation 2 vil det variable afkast afhænge af vindmøllernes el-produktion.

A vil inden dets

erhvervelse af vindmøller indhente minimum to vindrapporter udarbejdet af

anerkendte

og uvildige vindkonsulenter, samt en second opinion på vindrapporterne. På

baggrund af dette vil de erhvervede vindmøllers forventede årlige

el-produktion

blive fastslået.

Den årlige

el-produktion er naturligvis i høj grad afhængig af vindens energiindhold og

dermed af vindindekset i det geografiske område, hvor vindmøllerne er

placeret.

Andre faktorer, såsom tekniske problemer med vindmøllerne, problemer med

ledningsnet, vindhastigheder, der nødvendiggør nedlukning af vindmøllerne,

etc.

spiller dog også en rolle for vindmøllernes el-produktion.

Ved at lade det

variable afkast være afhængig af el-produktionen opnås samme fordele som ved

at

lade det variable afkast være afhængigt af vindindeks. Det variable afkast

knyttes dog fuldt ud op på A´s indtjeningspotentiale, idet et højt vindindeks

ikke er en garanti for en høj produktion, idet andre faktorer, som nævnt

ovenfor, også kan spille ind.

Eksempel 2:

A udsteder en

obligation med en fast kuponrente på 3,2% og en løbetid på 10 år. Endvidere

udbetales årligt et variabelt rentetillæg til obligationsejerne i henhold til

nedenstående:

såfremt

el-produktionen er 80% eller lavere end den forventede el-produktion: intet

variabelt afkast,

såfremt

el-produktionen er mellem 80% og 85% af den forventede el-produktion: 1% af

den

nominelle restgæld,

såfremt

el-produktionen er mellem 85% og 90% af den forventede el-produktion: 2% af

den

nominelle restgæld,

såfremt

el-produktionen er mellem 90% og 95% af den forventede el-produktion: 2½% af

den nominelle restgæld,

såfremt

el-produktionen er mellem 95% og 105% af den forventede el-produktion: 3% af

den nominelle restgæld,

såfremt

el-produktionen er mellem 105% og 110% af den forventede el-produktion: 3½%

af

den nominelle restgæld,

såfremt

el-produktionen er mellem 110% og 120% af den forventede el-produktion: 4% af

den nominelle restgæld,

såfremt

el-produktionen er mellem 120% og 130% af den forventede el-produktion: 5% af

den nominelle restgæld,

såfremt

el-produktionen er over 130% af den forventede el-produktion: 6% af den

nominelle restgæld.

Såfremt

el-produktionen et givent år er 107% af den forventede el-produktion vil

obligationsejerne eksempelvis få udbetalt den faste kuponrente på 3,2% + et

variabelt afkast på 3½%."

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til

sagsfremstilling

"Med

vedtagelsen af L 98: Forslag til lov om forskellige skattelove

(investeringsselskaber og hedgeforeninger) den 17. maj 2005 blev følgende nye

stk. 3 indsat i kursgevinstlovens § 29:

"Dette

kapitel og kapitel 7gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er

omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold

til udviklingen i

priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver

m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en

finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog

ikke,

hvis eventuel gevinst hos personer er omfattet af § 16 eller fordringen alene

reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede

forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder

heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i

tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for

Den

Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder

altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt.

for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i

forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt., og for fordringer,

som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt.,

der ikke vedrører samme område. Udstedelse i fremmed valuta sidestilles med

regulering på grundlag af den pågældende valuta. Prisindeks i et land, der

deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område. [vor

understregning]"

Det følger

således af ordlyden af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, at bestemmelsen kun

finder anvendelse hvis (i) der er tale om indeksering i forhold til

udviklingen

i "

værdipapirer, varer og andre aktiver m.v.

" og (ii) denne

udvikling er af en karakter "

som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt

".

I relation til

obligation 1 er ingen af disse betingelser opfyldt.

Det variable

afkast på obligation 1, er således ikke indekseret i forhold til udviklingen

i

priser og andet på værdipapirer, varer og aktiver m.v., men er derimod

afhængigt af, hvor meget vinden blæser i et bestemt større geografisk område,

hvor vindmøllerne er opstillet. Et vindindeks adskiller sig fundamentalt fra

værdipapirer, varer og andre aktiver mv., derved at værdipapirer, varer og

andre aktiver udgør selvstændige formuegoder, der kan prissættes og gøres til

genstand for omsætning, medens et vindindeks blot er en måling af udviklingen

i

et naturfænomen. Et vindindeks udgør således ikke et selvstændigt formuegode

og

kan som sådan ikke gøres til genstand for omsætning. Endvidere er udviklingen

i

et vindindeks, i modsætning til udviklingen i priser og andet på

værdipapirer, varer

og andre aktiver mv., fuldstændig vilkårligt, uberegneligt og upåvirkeligt.

Udviklingen i et

vindindeks kan således ikke sidestilles med udviklingen i priser og andet på

værdipapirer, varer og andre aktiver mv.

Hertil kommer,

at udviklingen i et vindindeks efter vores opfattelse ikke er af en art, som

kan lægges til grund i en finansiel kontrakt.

En fortolkning

af ordlyden af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, fører således til, at

obligation

1 ikke kan anses for omfattet af bestemmelsen.

Om baggrunden og

formålet med bestemmelsen i kursgevinstlovens § 29, stk. 3, anføres følgende

i

lovforslagets almindelige bemærkninger:

"Herudover

er der i de senere år dukket obligationer op, hvor gælden følger

prisudviklingen på andre værdipapirer, dvs. obligationer, der snarere har

karakter af finansielle instrumenter. Alligevel skal disse papirer efter den

gældende kursgevinstlov behandles om obligationer og ikke som finansielle

instrumenter.

Det er således

muligt at udstede obligationer i danske kroner, hvor eventuelle kursgevinster

er skattefrie, selvom obligationerne skal indfris til en kurs, der er bestemt

af prisudviklingen på bestemte aktier. Obligationerne skal blot følge kravet

til mindsterenten efter kursgevinstloven.

...

Hvis reglerne i

kursgevinstloven ikke ændres, vil obligationerne endvidere kunne udstedes

således, at de følger prisudviklingen i en hedgeforening eller i papirer, som

en hedgeforening indeholder. De gældende regler indeholder altså nogle

forvridninger til skade for investeringer gennem hedgeforeninger.

...

Det foreslås

herefter, at obligationer, hvis skyld følger udviklingen i en

investeringsforening, en hedgeforening, bestemte værdipapirer eller et

værdipapirindeks, beskattes efter reglerne om finansielle instrumenter."

I de specifikke

bemærkninger til det nye stk. 3 til kursgevinstlovens § 29 anførtes endvidere

følgende:

"Efter

forslaget beskattes obligationer, der skal indfries med et beløb, der

udvikler

sig i overensstemmelse med kursudviklingen i hedgeforeninger og andre

investeringsselskaber, efter reglerne for finansielle instrumenter. Herved

sikres, at lagerbeskatningen af investeringsselskaberne ikke gøres

illusorisk.

Forslaget omfatter herudover også tilfælde, hvor en obligation følger

udviklingen i bestemt opregnede værdipapirer, idet det kan være en forms sag,

om en obligation opregner værdipapirer i en hedgeforening uden at nævne

hedgeforeningen, eller nævner hedgeforeningen uden at opregne værdipapirerne.

Forslaget omfatter endelig også tilfælde, hvor fordringen følger

kursudviklingen

på varer og andre aktiver, f.eks. sølv, guld eller korn...".

Det fremgår

således af ovenstående, at formålet med indførelsen af kursgevinstlovens §

29,

stk. 3, primært var at forhindre omgåelse af bestemmelsen i den daværende

aktieavancebeskatningslov § 2a (§ 19 i den nuværende

aktieavancebeskatningslov).

En

formålsfortolkning fører således også til, at obligationstype 1 ikke kan

anses

for omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Det er derfor

vores opfattelse, at obligation 1 må anses for en blåstemplet obligation

omfattet af kursgevinstlovens § 14, stk. 2.

Spørgsmål 2.

Som nævnt

ovenfor følger det af ordlyden af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, at

bestemmelsen kun finder anvendelse hvis (i) der er tale om indeksering i

forhold til udviklingen i "

værdipapirer, varer og andre aktiver mv.

"

og (ii) denne udvikling er af en karakter "

som kan lægges til grund i

en finansiel kontrakt

".

I relation til

obligation 2 er disse betingelser ikke opfyldt.

Det variable

afkast på obligation 1 er således ikke indekseret i forhold til udviklingen i

priser og andet på værdipapirer, varer, aktiver eller lignende, men er

derimod

afhængigt af, hvor meget el de erhvervede vindmøller rent faktisk producerer.

Produktionen er hovedsageligt afhængig af vindens energiindhold, men som

nævnt

spiller forhold såsom tekniske problemer med vindmøllerne, problemer med

ledningsnettet samt vindhastigheder, der nødvendiggør nedlukning af

vindmøllerne også en rolle. Idet produktionen i meget høj grad er afhængig af

vindens energiindhold, er det i høj grad vanskeligt at forudberegne denne.

Endvidere udmærker ovenstående faktorer sig ved, at A kun i yderst begrænset

omfang,

hvis noget overhovedet, har mulighed for at påvirke dem. Produktionen er

dermed

i det store hele vilkårlig, uberegnelig og upåvirkelig. Dermed kan

udviklingen

i produktionen ikke sidestilles med udviklingen i priser og andet på

værdipapirer, varer og andre aktiver mv.

En fortolkning

af ordlyden af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, fører således til, at

obligation

2 ikke kan anses for omfattet af bestemmelsen.

Som ligeledes

nævnt ovenfor var formålet med indførelsen af kursgevinstlovens § 29, stk. 3,

primært at forhindre omgåelse af bestemmelsen i den daværende

aktieavancebeskatningslov § 2a (§ 19 i den nuværende

aktieavancebeskatningslov).

En

formålsfortolkning fører således også til, at obligationstype 2 ikke kan

anses

for omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Spørgsmål 3.

Rente defineres

normalt som et periodisk vederlag til kreditor - beregnet som en bestemt

procentdel

af den til enhver tid værende gæld - for at stille kapital til disposition,

jf.

hertil LV 2006-1

A.E.1

med

henvisninger.

Det er vores

opfattelse, at det variable afkast på obligation 1 og obligation 2 ikke kan

anses for rente i skattemæssigt henseende, men derimod må anses for en

kursgevinst, der er skattefri for kreditor i medfør af kursgevinstlovens §

14,

stk. 2.

Til støtte

herfor kan blandt andet henvises til afgørelserne offentliggjort i

SKM2003.409.LR

og

SKM2003.410.LR

,

hvori det fandtes, at såkaldte variable rentebeløb måtte anses for

kursgevinster,

idet størrelsen af de pågældende beløb først kunne fastsættes efter udløbet

af

den periode, som beløbene relaterede sig til.

Spørgsmål 4.

Det er som nævnt

ovenfor hensigten, at det variable afkast skal udbetales årligt samtidig med

udbetaling af kuponrente. Med spørgsmål 4 ønskes der imidlertid belyst,

hvorvidt

det vil ændre besvarelsen af spørgsmål 1-3, såfremt det variable afkast i

stedet udbetales når obligationerne indfries.

Spørgsmål 5.

Det følger af

kursgevinstlovens § 7, stk. 1, at tab ved indeksregulering af gæld ikke kan

fradrages,

såfremt der er tale om gæld i danske kroner, mindsterenten er opfyldt og den

fordring, som modsvarer gælden ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 29,

stk.

3.

Der foreligger

ikke offentliggjort praksis, der præcist belyser, hvad der nøjagtigt skal

forstås ved "indeksregulering af gæld" i henhold til

kursgevinstlovens § 7, stk. 1.

Ligningsrådet

har imidlertid i to afgørelser taget stilling til, hvad der skal forstås ved

en

"indeksobligation" i henhold til virksomhedsskattelovens § 1, stk.

2,

og det må antages, at fradragsbegrænsningen i kursgevinstlovens § 7, stk. 1,

alene er relevant for obligationer, som også i relation til

virksomhedsskattelovens

§ 1, stk. 2, udgør indeksobligationer, jf. tillige LV 2006-1

S.C.1.2.2.4

,

hvor derved omtalen af kursgevinstlovens § 7, stk. 1, henvises til

afgørelserne

vedrørende virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, refereret nedenfor.

I

SKM2003.409.LR

(TfS 2003, 788 LR) tog Ligningsrådet således stilling til, om en obligation,

hvis løbende afkast dels bestod af en garanteret rente, dels en variabel

rente,

som skulle beregnes på baggrund af en eventuel gevinst på optioner på et

bagvedliggende aktieindeks, kunne anses for en indeksobligation. Den variable

rente kunne aldrig blive negativ. Ligningsrådet udtalte, at en

indeksobligation

særligt er karaktiseret ved, at obligationens hovedstol kursreguleres i

forhold

til udviklingen i et nærmere bestemt indeks og således både følger en positiv

og negativ udviklinge i indekset fra måleperiodens start til slut.

Ligningsrådet fandt derfor, at den pågældende obligation ikke kunne anses for

en indeksobligation.

I

SKM2003.410.LR

(TfS 2003, 789 LR) fandt Ligningsrådet endvidere, at en obligation, hvis

løbende

afkast bestod af en garanteret mindsterente med et tillæg beregnet på

baggrund

af udviklingen i et aktieindeks ikke kunne anses for en indeksobligation,

idet

afkastet ikke nødvendigvis fulgte en positiv eller negativ udvikling i

aktieindekset fra måleperiodens start til slut.

Det kan på

baggrund af ovenstående udledes, at der ved en indeksobligation forstås en

obligation, hvor hovedstolen reguleres i tilfælde af såvel positive som

negative udviklinger i det pågældende indeks.

For såvel

obligation 1 som obligation 2 sker der imidlertid ikke nogen form for

nedregulering af kreditors samlede afkast i tilfælde af negative udviklinger

i

vindindekset henholdsvis el-produktionen. Det følger heraf, at hverken

obligation

1 eller obligation 2 kan anses for omfattet af kursgevinstlovens § 7, stk. 1.

Det følger

endvidere af kursgevinstlovens § 7, stk. 2, at tab på gæld ikke kan

fradrages,

såfremt indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til

værdien

på det oprindelige udstedelsestidspunkt, såfremt der er tale om gæld i danske

kroner og mindsterentekravet er opfyldt.

En overkurs

anses for forud fastsat, når det ved udstedelsen af lånet kan forudses, at

der

vil opstå et tab, jf. LV 2006-1

S.C.1.2.2.4.2

.

For hverken

obligation 1 eller obligation 2 er fastsat en overkurs. Hverken udviklingen i

vindindekset eller el-produktionen kan forudberegnes, hvorfor det heller ikke

kan forudses, hvorvidt A vil blive påført et kurstab. Ingen af obligationerne

er derfor omfattet af kursgevinstlovens § 7, stk. 2.

Det er derfor

vores opfattelse, at udstederen af obligation 1 og obligation 2 vil have

fradragsret for det variable afkast.

Spørgsmål 6.

Det ønskes med

spørgsmål 6 belyst, om det vil ændre besvarelsen af spørgsmål 1 - 5, såfremt

det procentinterval, som er afgørende for størrelsen af det variable afkast,

ændres fra intervallet 80% - 130% til intervallet 60% - 140%, forudsat, at

den

faste kuponrente ikke er mindre end den på udstedelsestidspunktet gældende

mindsterente.

Rådgiver har ved

brev af 28. september 2006 bemærket følgende til SKATs indstilling og

begrundelse:

"Under

henvisning til SKATs brev af 13. september 2006 vedrørende ovennævnte

anmodning

om bindende svar fremsender jeg hermed vores bemærkninger til den ved brevet

af

13. september 2006 vedlagte sagsfremstilling.

Det anføres af

SKATs indstilling, at det er SKATs vurdering, at "udviklingen i priser

og

andet på værdipapirer, varer og andre aktiver mv." skal fortolkes bredt

og

ikke kun til at omfatte selvstændige formuegoder, og at obligation 1 og

obligation 2 derfor er omfattede af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

SKATs

udgangspunkt synes hermed at være, at enhver regulering af en fordring er

omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, medmindre andet udtrykkeligt

fremgår af bestemmelsen (dvs. regulering i forhold til valuta, i forhold til

de

af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks

eller

i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller

nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater).

Det er vores

opfattelse, at en sådan fortolkning er i modstrid med ordlyden af

kursgevinstlovens

29, stk. 3.

Som tidligere

nævnt følger det således udtrykkeligt af ordlyden af kursgevinstlovens § 29,

stk. 3, at bestemmelsen kun finder anvendelse, hvis der er tale om

indeksering

i forhold til udviklingen i "værdipapirer, varer og andre aktiver

mv.". Uanset at bestemmelsen i henhold til betænkningen til L98 afgivet

af

Skatteudvalget den 4. maj 2005 skal fortolkes bredt, kan der ikke bortses

fra,

at henvisningen til "værdipapirer, varer og andre aktiver mv." kun

giver mening, hvis bestemmelsens anvendelsesområde netop er begrænset til

fordringer, der reguleres i forhold til udviklingen i de nævnte

"værdipapirer, varer og andre aktiver mv.". Såfremt

kursgevinstlovens

§ 29, stk. 3, skulle finde anvendelse på enhver regulering af en fordring,

vil

dette således kræve, at man helt bortså fra henvisningen til

"værdipapirer, varer og andre aktiver mv.".

Det følger

således udtrykkeligt af ordlyden af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, at det

afgørende for, om en fordring, der reguleres, er omfattet af bestemmelsen,

er,

om den pågældende regulering kan sidestilles med udviklingen i

"værdipapirer, varer og andre aktiver mv.". Det er endvidere vores

opfattelse, at udviklingen i et vindindeks eller i en el-produktion adskiller

sig fundamentalt fra udviklingen i "værdipapirer, varer og andre aktiver

mv.", og at der derfor ikke er grundlag for at sidestille en regulering

i

forhold til vindindeks henholdsvis el-produktion med en udvikling i forhold

til

"værdipapirer, varer og andre aktiver mv.".

Udover at der

skal være tale om regulering i forhold til udviklingen i "værdipapirer,

varer og andre aktiver mv.", forudsætter anvendelse af kursgevinstlovens

§

29, stk. 3, at der er tale om en udvikling af en karakter "som kan

lægges

til grund i en finansiel kontrakt".

Det anføres i

SKATs indstilling, at det er SKATs vurdering, at det er muligt at lave en

finansiel kontrakt, hvor der lægges et vindindeks henholdsvis vindmøllers

el-produktion til grund.

Det nærmere

indhold af kravet om, at udviklingen skal være af en karakter "som kan

lægges til grund i en finansiel kontrakt" er ikke uddybet præcist i

forarbejderne til kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Kravet giver imidlertid kun

mening, hvis det forudsættes, at det ikke er enhver udvikling, som kan lægges

til grund i en finansiel kontrakt. At det ikke er enhver udvikling, som kan

lægges til grund i en finansiel kontrakt er da også antaget af Skatterådet i

afgørelsen offentliggjort som SKM 2006.304, hvor Skatterådet tiltrådte SKAT's

indstilling, hvorefter en regulering i forhold til udviklingen af værdien af

hybrid kernekapitalsbeviser ikke kunne lægges til grund i en finansiel

kontrakt.

Som tidligere

nævnt adskiller udviklingen i et vindindeks henholdsvis udviklingen i

el-produktion sig fundamentalt fra de "typer" af udviklinger, der

ses

i gængse finansielle kontrakter derved, at udviklingen i et vindindeks

henholdsvis i el-produktion i det store hele er fuldstændig vilkårlig,

uberegnelig og upåvirkelig, og det er derfor vores opfattelse, at kravet om,

at

udviklingen er af en karakter "som kan lægges til grund i en finansiel

kontrakt" ikke er opfyldt i forhold til obligation 1 eller obligation

2."

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1.

Vurdering af det

variable afkast

Rentebegrebet

omfatter følgende, "

beløb, der er et sædvanligt periodisk vederlag til

kreditor - beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende

gæld - for at stille kapital til disposition

", jf.

Ligningsvejledningen

A.E.1

. Ligningsrådet

har i to afgørelser præciseret rentebegrebet til, at det ikke omfatter beløb,

der først fastsættes efter den periode som renten skal henføres til, jf.

SKM2003.409.LR

og

SKM2003.410.LR

.

I den konkrete

sag fastsættes det "variable afkast" på baggrund af hvor meget

vindende blæser i et bestemt geografisk område.

Det er SKATs

opfattelse med baggrund i ovenstående, at det "variable afkast"

ikke

kan sidestilles med renter omfattet statsskatteloven, men derimod er omfattet

af kursgevinstloven.

Vurdering i

forhold til kursgevinstloven

Kursgevinstlovens

§ 29, stk. 3, har følgende ordlyd:

"Dette

kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er

omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i

forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre

aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til

grund

i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder

dog ikke, hvis en eventuel gevinst hos personer er omfattet af § 16 eller

fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks

Statistik

beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel

7

gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen

i

tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for

Den

Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder

altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt.

for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i

forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt., og for fordringer,

som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt.,

der ikke vedrører samme område. Udstedelse i fremmed valuta sidestilles med

regulering på grundlag af den pågældende valuta. Prisindeks i et land, der

deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område."

Det fremgår af

lovteksten, at hvis en obligation skal være omfattet af § 29, stk. 3, 1.

pkt.,

skal der ske en regulering af fordringen helt eller delvis i forhold til

"udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver

mv.".

Det er SKATs

vurdering, at "udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og

andre aktiver mv." ikke er begrænset til selvstændige formuegoder, men

derimod skal fortolkes bredt.

I bemærkningerne

til betænkningen afgivet af Skatteudvalget den 4. maj 2005 til L98 (lavet

efter

fremsættelsen af lovforslaget), står følgende til Skatteministeriets

ændringsforslag til § 29, stk. 3:

"1) Ordene

i 1 pkt. i forslaget til kursgevinstlovens § 29, stk. 3, "udviklingen i

priser på værdipapirer, varer og andre aktiver" ændres til:

"udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver

m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en

finansiel kontrakt."

Det skyldes, at

den oprindelig foreslåede formulering har givet anledning til forespørgsler

om,

hvorvidt ordet aktiver skulle fortolkes indskrænkende. Det fremgår af

bemærkningerne til det oprindelige forslag, at dette ikke er tilfældet, men

det

skønnes imidlertid hensigtsmæssigt at fastlægge bestemmelsens brede indhold i

selve lovteksten.

En regulering,

der på papiret fremtræder som en regulering på grundlag af en gæld, er

således

omfattet af forslaget. Det samme gælder tilfælde, hvor reguleringsmekanismen

f.eks. er et bestemt firmas kreditværdighed, konkurs m.v.".

Efter SKATs

opfattelse kan "et bestemt firmas kreditværdighed" og "konkurs

m.v." ikke sidestilles med selvstændige formuegoder.

SKAT skal

henlede opmærksomheden på 2. og 3. pkt. i § 29, stk. 3, hvor det fremgår, at

fordringer,

der alene reguleres efter officielle forbrugerprisindekser og

nettoprisindekser

er undtaget fra efter § 29, stk. 3. Det er SKATs vurdering, at grunden til at

indsætte 2. og 3. pkt. har været, at de nævnte indekser var omfattet af 1.

pkt.

og lovgiver ikke ønskede at disse indekser skulle være omfattet af 1. pkt.

Det

skal fremhæves, at " officielle forbrugerprisindekser og

nettoprisindekser" ikke kan klassificeres som selvstændige formuegoder.

Med baggrund i

ovenstående er det SKATs vurdering, at "udviklingen i priser og andet på

værdipapirer, varer og andre aktiver mv." skal fortolkes bredt og ikke

til

kun at omfatte selvstændige formuegoder.

Det fremgår af

det oplyste, at obligation 1's løbende har et afkast, der er afhængig af

udviklingen i et vindindeks. Det er SKATs opfattelse, at det ikke har nogen

betydning om afkastet løbende udbetales eller først samlet på tidspunktet for

obligationens udløb, jf. spm. 4.

Med baggrund i

ovenstående er det SKATs vurdering, at obligation 1 er omfattet af § 29, stk.

3, 1. pkt., "udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og

andre

aktiver mv.".

Det fremgår

derudover af lovteksten at følgende skal opfyldes i § 29, stk. 3, 1. pkt., at

"

når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en

finansiel kontrakt".

Det er SKATs

vurdering, at det er muligt at lave en finansiel kontrakt, hvor der lægges et

vindindeks til grund.

SKAT indstiller,

at obligation 1 er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, og at der

derfor

svares nej til spørgsmål 1.

Ad spørgsmål 2.

Det fremgår af

det oplyste, at obligation 2 vil have et variabelt afkast, som er afhængigt

af

vindmøllernes el-produktion.

Det er SKATs

vurdering, at dette afkast ikke er omfattet af rentedefinitionen, men af

kursgevinstloven, jf. SKATs besvarelse af spm. 1.

SKAT finder, at

obligation er omfattet af § 29, stk. 3, 1. pkt., "udviklingen i priser

og

andet på værdipapirer, varer og andre aktiver mv.". Der er efter SKATs

vurdering tale om en udvikling, som er omfattet af nævnte paragraf, jf. SKATs

besvarelsen af spm. 1

Det fremgår

derudover af lovteksten at følgende skal opfyldes i § 29, stk. 3, 1. pkt., at

"

når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en

finansiel kontrakt".

Det er SKATs

vurdering, at det er muligt at lave en finansiel kontrakt, hvor vindmøllers

el-produktion lægges til grund.

SKAT indstiller,

at obligation 2 er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, og at der

derfor

svares nej til spørgsmål 2.

Ad spørgsmål 3.

Bortfalder med

besvarelsen af spm. 1 og 2.

Ad spørgsmål 4.

Se besvarelsen

af spørgsmål 1.

Ad spørgsmål 5.

Det fremgår af

kursgevinstlovens § 7, stk. 1, at der ikke er fradrag for tab ved

indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån. Dette gælder dog ikke i

den situation, hvor fordringen er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Det fremgår af

SKATs besvarelse af spm. 1 og 2, at obligation 1 og obligation 2 er omfattet

af

kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Dette medfører, at tabsfradragsbegrænsningen

ikke finder anvendelse vedr. obligation 1 og obligation 2.

SKAT indstiller,

at der svares ja til spørgsmål 5.

Ad spørgsmål 6.

Spørgsmålet

bortfalder, da besvarelsen kun har relevans, hvis obligationerne er omfattet

af

kursgevinstlovens § 14, stk. 2 (mindsterentereglen).

Skatterådet

tiltrådte SKATs indstilling.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter