Obligationer med variabelt afkast, der fulgte et vindindeks eller el-produktion
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Obligationer med variabelt afkast, der fulgte
et vindindeks ellerel-produktion
Spørgsmål
Kan det bekræftes, at
obligation 1 vil være en blåstemplet obligation omfattet af kursgevinstlovens
§ 14, stk. 2?
Kan det bekræftes, at
obligation 2 vil være en blåstemplet obligation omfattet af kursgevinstlovens
§ 14, stk. 2?
Såfremt spørgsmål 1
og/eller spørgsmål 2 besvares bekræftende bedes det bekræftet, at det
variable afkast af obligation 1 og/eller obligation2 vil være en skattefri
kursgevinst for obligationsejerne, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2?
Vil det ændre besvarelsen
af spm. 1 - 3, såfremt det variable afkast først udbetales på tidspunktet
for obligationernes indfrielse?
Kan det bekræftes, at
udstederen af obligation 1 og obligation 2 vil have fradragsret for det
variable afkast?
Vil det ændre besvarelsen
af spørgsmål 1 - 5, såfremt det procentinterval, som er afgørende for
størrelsen af det variable afkast, ændres fra intervallet 80% - 130% til
intervallet 60% - 140%, forudsat, at den faste kuponrente ikke er mindre
end den på udstedelsestidspunktet gældende mindsterente?
Svar
Ad 1: Nej.
Ad 2: Nej.
Ad 3:
Bortfalder.
Ad 4: Se
Læs alt
besvarelsen af spørgsmål 1.
Ad 5: Ja.
Ad 6:
Bortfalder.
Beskrivelse af
de faktiske forhold
"Forespørger
overvejer at etablere et selskab ("A"), der skal investere i
vindmøller, som fortrinsvist er beliggende udenfor Danmark. A vil udstede
obligationer til delvis finansiering af vindmøllekøbene. Det forventes, at
obligationerne primært vil blive erhvervet af fysiske personer.
Nærværende
anmodning om bindende svar omhandler den skattemæssige behandling af de
pågældende
obligationer for såvel A som obligationsejerne.
Obligationerne
vil blive udstedt til kurs 100 og have en løbetid på 10 år, dog med mulighed
for førtidig indfrielse fra A's side mod betaling af en tillægsrente.
Obligationerne vil bære en fast nominel kuponrente, der betales årligt bagud.
Den faste nominelle kuponrente på obligationerne vil blive fastsat således,
at
denne mindst svarer til mindsterenten på udstedelsestidspunktet (udregnet på
baggrund
af en maksimal indfrielseskurs på 160). Hvis mindsterenten på
udstedelsestidspunktet eksempelvis er 2%, vil den faste kuponrente således
mindst være 3,2% (3,2 / 160 x 100 = 2).
I tillæg til den
faste kuponrente vil obligationsejerne have mulighed for at få udbetalt et
variabelt
afkast, hvis størrelse vil relatere sig enten til et vindindeks eller
vindmøllernes el-produktion, jf. nærmere nedenfor. Det variable afkast kan
ikke
blive negativt, dvs. obligationsejerne er som minimum sikret den fast
nominelle
kuponrente, og er maksimeret til 6% p.a. af den nominelle restgæld. I
obligationernes samlede løbetid kan obligationsejerne således samlet modtage
et
variabelt afkast på op til 60%.
De udstedte
obligationer vil i øvrigt have følgende karakteristika:
Udsteder
A
Udstedelseskurs
Kurs 100, franko kurtage
Indfrielseskurs
100
Valuta
DKK
Udstedelsesdato
Obligationerne forventes udstedt i løbet af 2006
Løbetid
10 år, dog har A mulighed for førtidig indfrielse mod betaling af
tillægsrente
Nominel rente
Den nominelle faste kupon rente svarer mindst til mindsterenten (beregnet
på baggrund af en maksimal indfrielseskurs på 160)
Terminsdat
Renten betales årlig bagud. Ved eventuel førtidig indfrielse betales
påløbne renter samt tillægsrente.
Provenuet
Provenuet ved udstedelsen af obligationerne anvendes til delvis
finansiering af vindmøller fortrinsvis i udlandet.
Variabelt afkast
Obligationsejerne vil være berettiget til et variabelt afkast, der
relaterer sig enten til et vindindeks eller vindmøllernes el-produktion.
Sikkerhedsstillelse
Der vil ikke blive givet sikkerhedsstillelse i de erhvervede vindmøller.
Obligation 1 -
beregning af variabelt afkast:
I forhold til
obligation 1 vil det variable afkast afhænge af udviklingen i et nærmere
defineret såkaldt vindindeks.
Et vindindeks er
udtryk for, hvor meget vinden blæser i et bestemt større geografisk område i
forhold
til et defineret normalt år. Et vindindeks er baseret på en række vindmøllers
(referencemøllers) månedsproduktion, der sammenlignes med deres forventede
normalårsproduktion, og forholdstalet er da lig med vindens energiindhold
(vindenergiindekset). Er vindindekset derfor f.eks. 125% i perioden, skal
vindmøllens energiproduktion divideres med 1,25 for at omregne til en normal
vindperiodes produktion.
Vindindekset
blev "opfundet" i Danmark i 1979. I Danmark er det obligatorisk at
indsende produktionsdata til Energistyrelsen, der på dette grundlag
offentliggør vindindekset. Alle har gratis adgang til indekset.
Ikke alle lande
har et officielt vindindeks, og selv i de lande, der søger at operere med
officielle vindindeks, er indberetningen ofte frivillig (hvilket medfører, at
indekset bygger på færre målinger, hvormed usikkerhederne naturligvis øges).
I
visse lande opkræves der endvidere betaling for adgang til indekset.
I de lande,
hvori der ikke udarbejdes vindindeks på baggrund af referencemøller (evt.
fordi
der kun er opstillet et begrænset antal vindmøller), kan der udarbejdes
indeks
baseret på meteorologiske målestationer. Såfremt et sådan indeks ikke
udarbejdes i det pågældende land, kan produktionen fra vindmøller indenfor et
defineret referenceområde anvendes som referenceproduktion.
Idet vindens
energiindhold er en vigtig faktor for, hvor meget vindmøllerne producerer og
dermed A´s indtjeningspotentiale påtænkes det at lade det variable afkast
afhænge af et nærmere defineret vindindeks.
Eksempel 1:
A udsteder en
obligation med en fast kuponrente på 3,2% og en løbetid på 10 år. Endvidere
udbetales årligt et variabelt afkast til obligationsejerne i henhold til
nedenstående:
såfremt
vindindekset er 80% eller lavere: intet variabelt afkast,
såfremt
vindindekset er mellem 80% og 85%: 1% af den nominelle gæld,
såfremt
vindindekset er mellem 85% og 90%: 2% af den nominelle gæld,
såfremt
vindindekset er mellem 90% og 95%: 2½% af den nominelle gæld,
såfremt
vindindekset er mellem 95% og 105%: 3% af den nominelle gæld,
såfremt
vindindekset er mellem 105% og 110%: 3½% af den nominelle gæld,
såfremt
vindindekset er mellem 110% og 120%: 4% af den nominelle gæld,
såfremt
vindindekset er mellem 120% og 130%: 5% af den nominelle gæld,
såfremt
vindindekset er over 130%: 6% af den nominelle restgæld.
Såfremt
vindindekset et givent år er 107% vil obligationsejerne eksempelvis få
udbetalt
den faste kuponrente på 3,2% + et variabelt afkast på 3½%.
Obligation 2 -
beregning af variabelt afkast:
I forhold til
obligation 2 vil det variable afkast afhænge af vindmøllernes el-produktion.
A vil inden dets
erhvervelse af vindmøller indhente minimum to vindrapporter udarbejdet af
anerkendte
og uvildige vindkonsulenter, samt en second opinion på vindrapporterne. På
baggrund af dette vil de erhvervede vindmøllers forventede årlige
el-produktion
blive fastslået.
Den årlige
el-produktion er naturligvis i høj grad afhængig af vindens energiindhold og
dermed af vindindekset i det geografiske område, hvor vindmøllerne er
placeret.
Andre faktorer, såsom tekniske problemer med vindmøllerne, problemer med
ledningsnet, vindhastigheder, der nødvendiggør nedlukning af vindmøllerne,
etc.
spiller dog også en rolle for vindmøllernes el-produktion.
Ved at lade det
variable afkast være afhængig af el-produktionen opnås samme fordele som ved
at
lade det variable afkast være afhængigt af vindindeks. Det variable afkast
knyttes dog fuldt ud op på A´s indtjeningspotentiale, idet et højt vindindeks
ikke er en garanti for en høj produktion, idet andre faktorer, som nævnt
ovenfor, også kan spille ind.
Eksempel 2:
A udsteder en
obligation med en fast kuponrente på 3,2% og en løbetid på 10 år. Endvidere
udbetales årligt et variabelt rentetillæg til obligationsejerne i henhold til
nedenstående:
såfremt
el-produktionen er 80% eller lavere end den forventede el-produktion: intet
variabelt afkast,
såfremt
el-produktionen er mellem 80% og 85% af den forventede el-produktion: 1% af
den
nominelle restgæld,
såfremt
el-produktionen er mellem 85% og 90% af den forventede el-produktion: 2% af
den
nominelle restgæld,
såfremt
el-produktionen er mellem 90% og 95% af den forventede el-produktion: 2½% af
den nominelle restgæld,
såfremt
el-produktionen er mellem 95% og 105% af den forventede el-produktion: 3% af
den nominelle restgæld,
såfremt
el-produktionen er mellem 105% og 110% af den forventede el-produktion: 3½%
af
den nominelle restgæld,
såfremt
el-produktionen er mellem 110% og 120% af den forventede el-produktion: 4% af
den nominelle restgæld,
såfremt
el-produktionen er mellem 120% og 130% af den forventede el-produktion: 5% af
den nominelle restgæld,
såfremt
el-produktionen er over 130% af den forventede el-produktion: 6% af den
nominelle restgæld.
Såfremt
el-produktionen et givent år er 107% af den forventede el-produktion vil
obligationsejerne eksempelvis få udbetalt den faste kuponrente på 3,2% + et
variabelt afkast på 3½%."
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til
sagsfremstilling
"Med
vedtagelsen af L 98: Forslag til lov om forskellige skattelove
(investeringsselskaber og hedgeforeninger) den 17. maj 2005 blev følgende nye
stk. 3 indsat i kursgevinstlovens § 29:
"Dette
kapitel og kapitel 7gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er
omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold
til udviklingen i
priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver
m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en
finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog
ikke,
hvis eventuel gevinst hos personer er omfattet af § 16 eller fordringen alene
reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede
forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder
heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i
tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for
Den
Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder
altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt.
for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i
forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt., og for fordringer,
som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt.,
der ikke vedrører samme område. Udstedelse i fremmed valuta sidestilles med
regulering på grundlag af den pågældende valuta. Prisindeks i et land, der
deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område. [vor
understregning]"
Det følger
således af ordlyden af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, at bestemmelsen kun
finder anvendelse hvis (i) der er tale om indeksering i forhold til
udviklingen
i "
værdipapirer, varer og andre aktiver m.v.
" og (ii) denne
udvikling er af en karakter "
som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt
".
I relation til
obligation 1 er ingen af disse betingelser opfyldt.
Det variable
afkast på obligation 1, er således ikke indekseret i forhold til udviklingen
i
priser og andet på værdipapirer, varer og aktiver m.v., men er derimod
afhængigt af, hvor meget vinden blæser i et bestemt større geografisk område,
hvor vindmøllerne er opstillet. Et vindindeks adskiller sig fundamentalt fra
værdipapirer, varer og andre aktiver mv., derved at værdipapirer, varer og
andre aktiver udgør selvstændige formuegoder, der kan prissættes og gøres til
genstand for omsætning, medens et vindindeks blot er en måling af udviklingen
i
et naturfænomen. Et vindindeks udgør således ikke et selvstændigt formuegode
og
kan som sådan ikke gøres til genstand for omsætning. Endvidere er udviklingen
i
et vindindeks, i modsætning til udviklingen i priser og andet på
værdipapirer, varer
og andre aktiver mv., fuldstændig vilkårligt, uberegneligt og upåvirkeligt.
Udviklingen i et
vindindeks kan således ikke sidestilles med udviklingen i priser og andet på
værdipapirer, varer og andre aktiver mv.
Hertil kommer,
at udviklingen i et vindindeks efter vores opfattelse ikke er af en art, som
kan lægges til grund i en finansiel kontrakt.
En fortolkning
af ordlyden af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, fører således til, at
obligation
1 ikke kan anses for omfattet af bestemmelsen.
Om baggrunden og
formålet med bestemmelsen i kursgevinstlovens § 29, stk. 3, anføres følgende
i
lovforslagets almindelige bemærkninger:
"Herudover
er der i de senere år dukket obligationer op, hvor gælden følger
prisudviklingen på andre værdipapirer, dvs. obligationer, der snarere har
karakter af finansielle instrumenter. Alligevel skal disse papirer efter den
gældende kursgevinstlov behandles om obligationer og ikke som finansielle
instrumenter.
Det er således
muligt at udstede obligationer i danske kroner, hvor eventuelle kursgevinster
er skattefrie, selvom obligationerne skal indfris til en kurs, der er bestemt
af prisudviklingen på bestemte aktier. Obligationerne skal blot følge kravet
til mindsterenten efter kursgevinstloven.
...
Hvis reglerne i
kursgevinstloven ikke ændres, vil obligationerne endvidere kunne udstedes
således, at de følger prisudviklingen i en hedgeforening eller i papirer, som
en hedgeforening indeholder. De gældende regler indeholder altså nogle
forvridninger til skade for investeringer gennem hedgeforeninger.
...
Det foreslås
herefter, at obligationer, hvis skyld følger udviklingen i en
investeringsforening, en hedgeforening, bestemte værdipapirer eller et
værdipapirindeks, beskattes efter reglerne om finansielle instrumenter."
I de specifikke
bemærkninger til det nye stk. 3 til kursgevinstlovens § 29 anførtes endvidere
følgende:
"Efter
forslaget beskattes obligationer, der skal indfries med et beløb, der
udvikler
sig i overensstemmelse med kursudviklingen i hedgeforeninger og andre
investeringsselskaber, efter reglerne for finansielle instrumenter. Herved
sikres, at lagerbeskatningen af investeringsselskaberne ikke gøres
illusorisk.
Forslaget omfatter herudover også tilfælde, hvor en obligation følger
udviklingen i bestemt opregnede værdipapirer, idet det kan være en forms sag,
om en obligation opregner værdipapirer i en hedgeforening uden at nævne
hedgeforeningen, eller nævner hedgeforeningen uden at opregne værdipapirerne.
Forslaget omfatter endelig også tilfælde, hvor fordringen følger
kursudviklingen
på varer og andre aktiver, f.eks. sølv, guld eller korn...".
Det fremgår
således af ovenstående, at formålet med indførelsen af kursgevinstlovens §
29,
stk. 3, primært var at forhindre omgåelse af bestemmelsen i den daværende
aktieavancebeskatningslov § 2a (§ 19 i den nuværende
aktieavancebeskatningslov).
En
formålsfortolkning fører således også til, at obligationstype 1 ikke kan
anses
for omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.
Det er derfor
vores opfattelse, at obligation 1 må anses for en blåstemplet obligation
omfattet af kursgevinstlovens § 14, stk. 2.
Spørgsmål 2.
Som nævnt
ovenfor følger det af ordlyden af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, at
bestemmelsen kun finder anvendelse hvis (i) der er tale om indeksering i
forhold til udviklingen i "
værdipapirer, varer og andre aktiver mv.
"
og (ii) denne udvikling er af en karakter "
som kan lægges til grund i
en finansiel kontrakt
".
I relation til
obligation 2 er disse betingelser ikke opfyldt.
Det variable
afkast på obligation 1 er således ikke indekseret i forhold til udviklingen i
priser og andet på værdipapirer, varer, aktiver eller lignende, men er
derimod
afhængigt af, hvor meget el de erhvervede vindmøller rent faktisk producerer.
Produktionen er hovedsageligt afhængig af vindens energiindhold, men som
nævnt
spiller forhold såsom tekniske problemer med vindmøllerne, problemer med
ledningsnettet samt vindhastigheder, der nødvendiggør nedlukning af
vindmøllerne også en rolle. Idet produktionen i meget høj grad er afhængig af
vindens energiindhold, er det i høj grad vanskeligt at forudberegne denne.
Endvidere udmærker ovenstående faktorer sig ved, at A kun i yderst begrænset
omfang,
hvis noget overhovedet, har mulighed for at påvirke dem. Produktionen er
dermed
i det store hele vilkårlig, uberegnelig og upåvirkelig. Dermed kan
udviklingen
i produktionen ikke sidestilles med udviklingen i priser og andet på
værdipapirer, varer og andre aktiver mv.
En fortolkning
af ordlyden af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, fører således til, at
obligation
2 ikke kan anses for omfattet af bestemmelsen.
Som ligeledes
nævnt ovenfor var formålet med indførelsen af kursgevinstlovens § 29, stk. 3,
primært at forhindre omgåelse af bestemmelsen i den daværende
aktieavancebeskatningslov § 2a (§ 19 i den nuværende
aktieavancebeskatningslov).
En
formålsfortolkning fører således også til, at obligationstype 2 ikke kan
anses
for omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.
Spørgsmål 3.
Rente defineres
normalt som et periodisk vederlag til kreditor - beregnet som en bestemt
procentdel
af den til enhver tid værende gæld - for at stille kapital til disposition,
jf.
hertil LV 2006-1
A.E.1
med
henvisninger.
Det er vores
opfattelse, at det variable afkast på obligation 1 og obligation 2 ikke kan
anses for rente i skattemæssigt henseende, men derimod må anses for en
kursgevinst, der er skattefri for kreditor i medfør af kursgevinstlovens §
14,
stk. 2.
Til støtte
herfor kan blandt andet henvises til afgørelserne offentliggjort i
SKM2003.409.LR
og
SKM2003.410.LR
,
hvori det fandtes, at såkaldte variable rentebeløb måtte anses for
kursgevinster,
idet størrelsen af de pågældende beløb først kunne fastsættes efter udløbet
af
den periode, som beløbene relaterede sig til.
Spørgsmål 4.
Det er som nævnt
ovenfor hensigten, at det variable afkast skal udbetales årligt samtidig med
udbetaling af kuponrente. Med spørgsmål 4 ønskes der imidlertid belyst,
hvorvidt
det vil ændre besvarelsen af spørgsmål 1-3, såfremt det variable afkast i
stedet udbetales når obligationerne indfries.
Spørgsmål 5.
Det følger af
kursgevinstlovens § 7, stk. 1, at tab ved indeksregulering af gæld ikke kan
fradrages,
såfremt der er tale om gæld i danske kroner, mindsterenten er opfyldt og den
fordring, som modsvarer gælden ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 29,
stk.
3.
Der foreligger
ikke offentliggjort praksis, der præcist belyser, hvad der nøjagtigt skal
forstås ved "indeksregulering af gæld" i henhold til
kursgevinstlovens § 7, stk. 1.
Ligningsrådet
har imidlertid i to afgørelser taget stilling til, hvad der skal forstås ved
en
"indeksobligation" i henhold til virksomhedsskattelovens § 1, stk.
2,
og det må antages, at fradragsbegrænsningen i kursgevinstlovens § 7, stk. 1,
alene er relevant for obligationer, som også i relation til
virksomhedsskattelovens
§ 1, stk. 2, udgør indeksobligationer, jf. tillige LV 2006-1
S.C.1.2.2.4
,
hvor derved omtalen af kursgevinstlovens § 7, stk. 1, henvises til
afgørelserne
vedrørende virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, refereret nedenfor.
I
SKM2003.409.LR
(TfS 2003, 788 LR) tog Ligningsrådet således stilling til, om en obligation,
hvis løbende afkast dels bestod af en garanteret rente, dels en variabel
rente,
som skulle beregnes på baggrund af en eventuel gevinst på optioner på et
bagvedliggende aktieindeks, kunne anses for en indeksobligation. Den variable
rente kunne aldrig blive negativ. Ligningsrådet udtalte, at en
indeksobligation
særligt er karaktiseret ved, at obligationens hovedstol kursreguleres i
forhold
til udviklingen i et nærmere bestemt indeks og således både følger en positiv
og negativ udviklinge i indekset fra måleperiodens start til slut.
Ligningsrådet fandt derfor, at den pågældende obligation ikke kunne anses for
en indeksobligation.
I
SKM2003.410.LR
(TfS 2003, 789 LR) fandt Ligningsrådet endvidere, at en obligation, hvis
løbende
afkast bestod af en garanteret mindsterente med et tillæg beregnet på
baggrund
af udviklingen i et aktieindeks ikke kunne anses for en indeksobligation,
idet
afkastet ikke nødvendigvis fulgte en positiv eller negativ udvikling i
aktieindekset fra måleperiodens start til slut.
Det kan på
baggrund af ovenstående udledes, at der ved en indeksobligation forstås en
obligation, hvor hovedstolen reguleres i tilfælde af såvel positive som
negative udviklinger i det pågældende indeks.
For såvel
obligation 1 som obligation 2 sker der imidlertid ikke nogen form for
nedregulering af kreditors samlede afkast i tilfælde af negative udviklinger
i
vindindekset henholdsvis el-produktionen. Det følger heraf, at hverken
obligation
1 eller obligation 2 kan anses for omfattet af kursgevinstlovens § 7, stk. 1.
Det følger
endvidere af kursgevinstlovens § 7, stk. 2, at tab på gæld ikke kan
fradrages,
såfremt indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til
værdien
på det oprindelige udstedelsestidspunkt, såfremt der er tale om gæld i danske
kroner og mindsterentekravet er opfyldt.
En overkurs
anses for forud fastsat, når det ved udstedelsen af lånet kan forudses, at
der
vil opstå et tab, jf. LV 2006-1
S.C.1.2.2.4.2
.
For hverken
obligation 1 eller obligation 2 er fastsat en overkurs. Hverken udviklingen i
vindindekset eller el-produktionen kan forudberegnes, hvorfor det heller ikke
kan forudses, hvorvidt A vil blive påført et kurstab. Ingen af obligationerne
er derfor omfattet af kursgevinstlovens § 7, stk. 2.
Det er derfor
vores opfattelse, at udstederen af obligation 1 og obligation 2 vil have
fradragsret for det variable afkast.
Spørgsmål 6.
Det ønskes med
spørgsmål 6 belyst, om det vil ændre besvarelsen af spørgsmål 1 - 5, såfremt
det procentinterval, som er afgørende for størrelsen af det variable afkast,
ændres fra intervallet 80% - 130% til intervallet 60% - 140%, forudsat, at
den
faste kuponrente ikke er mindre end den på udstedelsestidspunktet gældende
mindsterente.
Rådgiver har ved
brev af 28. september 2006 bemærket følgende til SKATs indstilling og
begrundelse:
"Under
henvisning til SKATs brev af 13. september 2006 vedrørende ovennævnte
anmodning
om bindende svar fremsender jeg hermed vores bemærkninger til den ved brevet
af
13. september 2006 vedlagte sagsfremstilling.
Det anføres af
SKATs indstilling, at det er SKATs vurdering, at "udviklingen i priser
og
andet på værdipapirer, varer og andre aktiver mv." skal fortolkes bredt
og
ikke kun til at omfatte selvstændige formuegoder, og at obligation 1 og
obligation 2 derfor er omfattede af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.
SKATs
udgangspunkt synes hermed at være, at enhver regulering af en fordring er
omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, medmindre andet udtrykkeligt
fremgår af bestemmelsen (dvs. regulering i forhold til valuta, i forhold til
de
af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks
eller
i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller
nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater).
Det er vores
opfattelse, at en sådan fortolkning er i modstrid med ordlyden af
kursgevinstlovens
29, stk. 3.
Som tidligere
nævnt følger det således udtrykkeligt af ordlyden af kursgevinstlovens § 29,
stk. 3, at bestemmelsen kun finder anvendelse, hvis der er tale om
indeksering
i forhold til udviklingen i "værdipapirer, varer og andre aktiver
mv.". Uanset at bestemmelsen i henhold til betænkningen til L98 afgivet
af
Skatteudvalget den 4. maj 2005 skal fortolkes bredt, kan der ikke bortses
fra,
at henvisningen til "værdipapirer, varer og andre aktiver mv." kun
giver mening, hvis bestemmelsens anvendelsesområde netop er begrænset til
fordringer, der reguleres i forhold til udviklingen i de nævnte
"værdipapirer, varer og andre aktiver mv.". Såfremt
kursgevinstlovens
§ 29, stk. 3, skulle finde anvendelse på enhver regulering af en fordring,
vil
dette således kræve, at man helt bortså fra henvisningen til
"værdipapirer, varer og andre aktiver mv.".
Det følger
således udtrykkeligt af ordlyden af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, at det
afgørende for, om en fordring, der reguleres, er omfattet af bestemmelsen,
er,
om den pågældende regulering kan sidestilles med udviklingen i
"værdipapirer, varer og andre aktiver mv.". Det er endvidere vores
opfattelse, at udviklingen i et vindindeks eller i en el-produktion adskiller
sig fundamentalt fra udviklingen i "værdipapirer, varer og andre aktiver
mv.", og at der derfor ikke er grundlag for at sidestille en regulering
i
forhold til vindindeks henholdsvis el-produktion med en udvikling i forhold
til
"værdipapirer, varer og andre aktiver mv.".
Udover at der
skal være tale om regulering i forhold til udviklingen i "værdipapirer,
varer og andre aktiver mv.", forudsætter anvendelse af kursgevinstlovens
§
29, stk. 3, at der er tale om en udvikling af en karakter "som kan
lægges
til grund i en finansiel kontrakt".
Det anføres i
SKATs indstilling, at det er SKATs vurdering, at det er muligt at lave en
finansiel kontrakt, hvor der lægges et vindindeks henholdsvis vindmøllers
el-produktion til grund.
Det nærmere
indhold af kravet om, at udviklingen skal være af en karakter "som kan
lægges til grund i en finansiel kontrakt" er ikke uddybet præcist i
forarbejderne til kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Kravet giver imidlertid kun
mening, hvis det forudsættes, at det ikke er enhver udvikling, som kan lægges
til grund i en finansiel kontrakt. At det ikke er enhver udvikling, som kan
lægges til grund i en finansiel kontrakt er da også antaget af Skatterådet i
afgørelsen offentliggjort som SKM 2006.304, hvor Skatterådet tiltrådte SKAT's
indstilling, hvorefter en regulering i forhold til udviklingen af værdien af
hybrid kernekapitalsbeviser ikke kunne lægges til grund i en finansiel
kontrakt.
Som tidligere
nævnt adskiller udviklingen i et vindindeks henholdsvis udviklingen i
el-produktion sig fundamentalt fra de "typer" af udviklinger, der
ses
i gængse finansielle kontrakter derved, at udviklingen i et vindindeks
henholdsvis i el-produktion i det store hele er fuldstændig vilkårlig,
uberegnelig og upåvirkelig, og det er derfor vores opfattelse, at kravet om,
at
udviklingen er af en karakter "som kan lægges til grund i en finansiel
kontrakt" ikke er opfyldt i forhold til obligation 1 eller obligation
2."
SKATs indstilling og begrundelse
Ad spørgsmål 1.
Vurdering af det
variable afkast
Rentebegrebet
omfatter følgende, "
beløb, der er et sædvanligt periodisk vederlag til
kreditor - beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende
gæld - for at stille kapital til disposition
", jf.
Ligningsvejledningen
A.E.1
. Ligningsrådet
har i to afgørelser præciseret rentebegrebet til, at det ikke omfatter beløb,
der først fastsættes efter den periode som renten skal henføres til, jf.
SKM2003.409.LR
og
SKM2003.410.LR
.
I den konkrete
sag fastsættes det "variable afkast" på baggrund af hvor meget
vindende blæser i et bestemt geografisk område.
Det er SKATs
opfattelse med baggrund i ovenstående, at det "variable afkast"
ikke
kan sidestilles med renter omfattet statsskatteloven, men derimod er omfattet
af kursgevinstloven.
Vurdering i
forhold til kursgevinstloven
Kursgevinstlovens
§ 29, stk. 3, har følgende ordlyd:
"Dette
kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er
omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i
forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre
aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til
grund
i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder
dog ikke, hvis en eventuel gevinst hos personer er omfattet af § 16 eller
fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks
Statistik
beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel
7
gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen
i
tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for
Den
Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder
altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt.
for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i
forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt., og for fordringer,
som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt.,
der ikke vedrører samme område. Udstedelse i fremmed valuta sidestilles med
regulering på grundlag af den pågældende valuta. Prisindeks i et land, der
deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område."
Det fremgår af
lovteksten, at hvis en obligation skal være omfattet af § 29, stk. 3, 1.
pkt.,
skal der ske en regulering af fordringen helt eller delvis i forhold til
"udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver
mv.".
Det er SKATs
vurdering, at "udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og
andre aktiver mv." ikke er begrænset til selvstændige formuegoder, men
derimod skal fortolkes bredt.
I bemærkningerne
til betænkningen afgivet af Skatteudvalget den 4. maj 2005 til L98 (lavet
efter
fremsættelsen af lovforslaget), står følgende til Skatteministeriets
ændringsforslag til § 29, stk. 3:
"1) Ordene
i 1 pkt. i forslaget til kursgevinstlovens § 29, stk. 3, "udviklingen i
priser på værdipapirer, varer og andre aktiver" ændres til:
"udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver
m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en
finansiel kontrakt."
Det skyldes, at
den oprindelig foreslåede formulering har givet anledning til forespørgsler
om,
hvorvidt ordet aktiver skulle fortolkes indskrænkende. Det fremgår af
bemærkningerne til det oprindelige forslag, at dette ikke er tilfældet, men
det
skønnes imidlertid hensigtsmæssigt at fastlægge bestemmelsens brede indhold i
selve lovteksten.
En regulering,
der på papiret fremtræder som en regulering på grundlag af en gæld, er
således
omfattet af forslaget. Det samme gælder tilfælde, hvor reguleringsmekanismen
f.eks. er et bestemt firmas kreditværdighed, konkurs m.v.".
Efter SKATs
opfattelse kan "et bestemt firmas kreditværdighed" og "konkurs
m.v." ikke sidestilles med selvstændige formuegoder.
SKAT skal
henlede opmærksomheden på 2. og 3. pkt. i § 29, stk. 3, hvor det fremgår, at
fordringer,
der alene reguleres efter officielle forbrugerprisindekser og
nettoprisindekser
er undtaget fra efter § 29, stk. 3. Det er SKATs vurdering, at grunden til at
indsætte 2. og 3. pkt. har været, at de nævnte indekser var omfattet af 1.
pkt.
og lovgiver ikke ønskede at disse indekser skulle være omfattet af 1. pkt.
Det
skal fremhæves, at " officielle forbrugerprisindekser og
nettoprisindekser" ikke kan klassificeres som selvstændige formuegoder.
Med baggrund i
ovenstående er det SKATs vurdering, at "udviklingen i priser og andet på
værdipapirer, varer og andre aktiver mv." skal fortolkes bredt og ikke
til
kun at omfatte selvstændige formuegoder.
Det fremgår af
det oplyste, at obligation 1's løbende har et afkast, der er afhængig af
udviklingen i et vindindeks. Det er SKATs opfattelse, at det ikke har nogen
betydning om afkastet løbende udbetales eller først samlet på tidspunktet for
obligationens udløb, jf. spm. 4.
Med baggrund i
ovenstående er det SKATs vurdering, at obligation 1 er omfattet af § 29, stk.
3, 1. pkt., "udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og
andre
aktiver mv.".
Det fremgår
derudover af lovteksten at følgende skal opfyldes i § 29, stk. 3, 1. pkt., at
"
når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en
finansiel kontrakt".
Det er SKATs
vurdering, at det er muligt at lave en finansiel kontrakt, hvor der lægges et
vindindeks til grund.
SKAT indstiller,
at obligation 1 er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, og at der
derfor
svares nej til spørgsmål 1.
Ad spørgsmål 2.
Det fremgår af
det oplyste, at obligation 2 vil have et variabelt afkast, som er afhængigt
af
vindmøllernes el-produktion.
Det er SKATs
vurdering, at dette afkast ikke er omfattet af rentedefinitionen, men af
kursgevinstloven, jf. SKATs besvarelse af spm. 1.
SKAT finder, at
obligation er omfattet af § 29, stk. 3, 1. pkt., "udviklingen i priser
og
andet på værdipapirer, varer og andre aktiver mv.". Der er efter SKATs
vurdering tale om en udvikling, som er omfattet af nævnte paragraf, jf. SKATs
besvarelsen af spm. 1
Det fremgår
derudover af lovteksten at følgende skal opfyldes i § 29, stk. 3, 1. pkt., at
"
når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en
finansiel kontrakt".
Det er SKATs
vurdering, at det er muligt at lave en finansiel kontrakt, hvor vindmøllers
el-produktion lægges til grund.
SKAT indstiller,
at obligation 2 er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, og at der
derfor
svares nej til spørgsmål 2.
Ad spørgsmål 3.
Bortfalder med
besvarelsen af spm. 1 og 2.
Ad spørgsmål 4.
Se besvarelsen
af spørgsmål 1.
Ad spørgsmål 5.
Det fremgår af
kursgevinstlovens § 7, stk. 1, at der ikke er fradrag for tab ved
indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån. Dette gælder dog ikke i
den situation, hvor fordringen er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.
Det fremgår af
SKATs besvarelse af spm. 1 og 2, at obligation 1 og obligation 2 er omfattet
af
kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Dette medfører, at tabsfradragsbegrænsningen
ikke finder anvendelse vedr. obligation 1 og obligation 2.
SKAT indstiller,
at der svares ja til spørgsmål 5.
Ad spørgsmål 6.
Spørgsmålet
bortfalder, da besvarelsen kun har relevans, hvis obligationerne er omfattet
af
kursgevinstlovens § 14, stk. 2 (mindsterentereglen).
Skatterådet
tiltrådte SKATs indstilling.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Bindende svar - Virksomhedsordningen - udlån opstået ved salg af virksomhedsaktiver - struktureret fordring Retsinformation · 29. juni 2016
- Hybrid kapital og hybrid kernekapital – Investering omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 eller ligningslovens § 16 C Retsinformation · 19. november 2021
- Investeringsbevis, udlån, virksomhedsskatteloven Retsinformation · 15. juli 2020
- Om NyVækst2008-obligationer, der reguleres efter udviklingen i et valutakryds, kan indgå i virksomhedsordningen Landsskatteretten · 18. oktober 2010
- Struktureret fordring - virksomhedsordning Retsinformation · 5. juni 2021
- Kursgevinst – finansiel kontrakt – lagerprincippet - virksomhedsskatteordningen Retsinformation · 12. februar 2009
Lignende dokumenter
- Variabelt forrentet obligationslån tabsfradragsbegrænsning for udstedelseskurstab Retsinformation · 26. juli 2006
- Obligation blåstemplet regulering af indfrielsessummen Retsinformation · 26. april 2005
- Obligation investering i ejendomme Retsinformation · 15. januar 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Investeringsselskaber og hedgeforeninger) Retsinformation · 10. maj 2005
- Profit sharing-lån, medarbejder Retsinformation · 18. august 2016
- Mindsterentekravet - obligation - blåstemplet - variabel rente med bund Retsinformation · 11. august 2003