Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Investeringsselskaber og hedgeforeninger)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 4. maj 2005
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af forskellige
skattelove
(Investeringsselskaber og hedgeforeninger)
[af skatteministeren (Kristian Jensen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget.
Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-3 og 5-8. Ændringsforslag
nr. 4 er stillet af Socialistisk Folkepartis medlem.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.
behandling den 1. april 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til
behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og skatteministeren sendte den 22. oktober 2004 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del – bilag 21 (folketingsåret 2004-05, 1. samling).
Den 24.
februar 2004 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat
herom
til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Ernst & Young og Forsikring & Pension.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige
Læs alt
henvendelser.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 29 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og
ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med de af
skatteministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af
SF
stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de under nr. 1-4 og 6-8
stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 5.
Socialistisk Folkepartis medlem
af udvalget mener, at der er behov for de foreslåede lovændringer af to
grunde:
Efter at regeringen har
opgivet at håndhæve bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens (ABL) §
2 a
på grund af EU-retten, jf. EF-Domstolens
afgørelser, er det nødvendigt med et nyt sæt regler, der sikrer, at det ikke
er
favorabelt at investere i investeringsbeviser og aktier i
investeringsforeninger
og selskaber, der er hjemmehørende i skattely- og lavskatlande. Der er
desuden
behov for en klarere lovregulering af selskabsandele i hedgeforeninger og
obligationer udstedt af hedgeforeninger.
Udvalgsbehandlingen har
dog vist, at der er to alvorlige mangler ved regeringens lovforslag:
Ikrafttrædelsesreglerne
for beskatningen af indeksbaserede obligationer, der skal omfattes af
kursgevinstloven
(KGL) § 29, stk. 3, betyder, at obligationer, der er udstedt inden den 1.
marts
2005, ikke omfattes, og meget tyder på, at der netop derfor inden den 1.
marts 2005
er udstedt store mængder af sådanne papirer af store internationale
finanshuse.
Skatteministerens svar på
spørgsmål 18 og 23 viser, at ToldSkat slet ikke har styr på, i hvilket omfang
der er udstedt sådanne papirer, og at det kan sikres, at der sker beskatning
af
realiserede kursgevinster efter de hidtil gældende regler.
Skatteministerens svar på
spørgsmål 12 og 13 viser, at der ikke er indberetningspligt for de løbende
kursgevinster omfattet af ABL §
2 a
og KGL § 29, stk. 3.
Det må derfor frygtes, at
selv om der med lovforslaget skabes fornuftige skatteregler, hvor alle
kursavancer løbende skal beskattes efter lagerprincippet, vil dette i
realiteten ikke blive tilfældet, fordi reglerne ikke er fulgt op af relevante
og tidssvarende kontrolsystemer med indberetning af de skattepligtige
kursavancer
med deraf følgende fordele for investorerne og skattemyndighederne.
Regeringen henviser til,
at det må formodes, at lovforslagets bestemmelser betyder, at de pågældende
investeringsselskaber og hedgeforeninger organiserer sig som udloddende
investeringsforeninger med den oplysningspligt, der følger heraf.
SF er dog ikke overbevist
om, at dette fuldt ud vil ske. Der er derfor behov for, at der gennemføres
regler, så urealiserede kursavancer på investeringer omfattet af ABL §
2 a
i selskaber og hedgeforeninger og på indekserede
obligationer omfattet af KGL § 29, stk. 3, bliver indberettet af de
pågældende
selskaber, således at det dels bliver lettere for investorerne at opgøre det
skattepligtige afkast korrekt, dels bliver muligt for skattemyndighederne at
kontrollere, at afkastet bliver beskattet korrekt.
Hvis mindretallets
ændringsforslag om ikrafttræden ikke vedtages, er der under alle
omstændigheder
et stort behov for, at der sker indberetning til skattemyndighederne om, hvem
der har sådanne obligationer, og at de indekserede obligationer, der ikke er
omfattet af den nye lovgivning, bliver sortstemplede, og at kursgevinster
fuldt
ud beskattes ved realisation.
I forhold til det af
skatteministeren stillede ændringsforslag, hvorefter indeksobligationer
omfattet af KGL § 29, stk. 3, skal kunne indgå i virksomhedsordningen
(ændringsforslag nr. 5), bemærker SF:
De beskyttelseshensyn, der
er baggrunden for bestemmelsen om, at indeksobligationer ikke skal indgå i
virksomhedsordningen, er godt nok ikke til stede for obligationer omfattet af
KGL § 29, stk. 3, da der fuldt ud sker beskatning af kursgevinsterne og dette
sker efter lagerprincippet.
Men da sortstemplede
indeksobligationer ikke kan indgå i virksomhedsordningen, bør hele
spørgsmålet
løses samlet. Skatteministerens ændringsforslag giver indeksobligationer
udstedt af hedgeforeninger og lign. en fortrinsstilling. Efter SF’s
opfattelse
er der her tale om typiske spekulationspapirer, som der ikke er grund til, at
skattelovgivningen giver specielle favorable vilkår. Hertil kommer, at det jo
ikke tjener noget produktivt formål, at midler opsparet under
virksomhedsordningen
placeres i disse værdipapirer. SF kan derfor ikke stemme for dette
ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for ændringsforslag nr. 4 og imod ændringsforslag nr. 1-3 og 5-8.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
skatteministeren
, tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
Til § 1
1)
I den under
nr. 8
foreslåede
affattelse af
§ 6, stk. 6,
indsættes
som
4. pkt.:
»1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved manglende effektiv
udbetaling til skattepligtige, der beskattes af værdistigninger på
investeringsbeviset i den udloddende investeringsforening efter et
lagerprincip, selvom denne ikke er et investeringsinstitut i henhold til
Rådets
direktiv nr. 85/611/EØF.«
[Udloddende investeringsforening]
2)
I den
under
nr. 9
foreslåede affattelse af
§
9, stk. 5,
udgår »Aktieavancebeskatningslovens«.
[Rettelse af henvisning]
Til § 5
3)
Nr. 4
affattes således:
»4.
I § 29 indsættes som
stk.
3:
»Stk. 3.
Dette kapitel
og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet
af
§§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til
udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v.,
når
blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel
kontrakt,
jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis eventuel
gevinst
hos personer er omfattet af § 16 eller fordringen alene reguleres i forhold
til
udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller
nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis
fordringen
alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle
forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union
eller
dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer,
der
ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet,
men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et
andet grundlag, jf. stk. 1, og for fordringer, som reguleres på grundlag af
valuta og prisindeks, som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme
område. Udstedelse i fremmed valuta sidestilles med regulering på grundlag af
den pågældende valuta. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen
antages
at vedrøre samme område.««
[Beskatning som finansielle kontrakter]
Af
et
mindretal
(SF), tiltrådt af et
mindretal
(EL):
4)
Nr.
9
affattes således:
»9.
§ 43, stk. 1,
affattes således:
»§ 29 har virkning for kontrakter, der erhverves den 1.
juli 1991 eller senere. § 29, stk. 3, gælder dog ikke fordringer, der afstås
inden den 1. marts 2005. § 43, stk. 5 finder tilsvarende anvendelse på
fordringer, hvor fortjenesten ved en eventuel afståelse inden den 1. marts
2005
beskattes hos ejeren. Hvis fortjenesten ved en eventuel afståelse inden den
1.
marts 2005 ikke beskattes hos ejeren, anvendes værdien den 1. marts 2005 som
primoværdi i 2005.««
[Fastlæggelse af forskellige indgangsværdier]
Af
skatteministeren
, tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af SF og EL):
Til § 11
5)
I den
under
nr. 1
foreslåede affattelse af
§
1, stk. 2,
ændres »og investeringsbeviser udstedt af
investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens §
2 a, stk. 7,« til: »indeksobligationer,
der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og
investeringsbeviser
m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et
investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens §
2 a, stk. 7,«.
[Aktiver i virksomhedsskatteordningen]
Af
skatteministeren
, tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
Til § 12
6)
I
stk.
1
ændres »realrenteafgiftslovens § 3 og pensionsafkastbeskatningslovens § 3
a« til: »realrenteafgiftslovens §
3 a
og pensionsafkastbeskatningslovens § 3«.
[Redaktionel ændring]
Til § 13
7)
I
stk.
4
ændres »30. juni 2005« til: »31. december 2005«.
[Ikrafttræden]
8)
I
stk.
4
ændres »beskattes afhændelsen efter de indtil 2004 gældende regler i
aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 974 af 21. september
2004.« til: »beskattes afhændelsen efter de ved udgangen af 2004 gældende
regler i aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 974 af 21.
september 2004, når aktien eller investeringsbeviset m.v. endvidere har været
ejet af den samme, fra og med at det har været omfattet af
selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr.
5 a,
indtil afståelsen. Skattepligtig omdannelse sidestilles med afståelse og nyt
ejerskab. Indtræden i en afdøds, et dødsbos eller en ægtefælles skattemæssige
stilling er ikke afståelse og nyt ejerskab.«.
[Medlems afståelse af investeringsbevis]
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter lovforslaget omfatter udbyttebegrebet også
minimumsudlodning, der ikke udloddes, fra en udloddende investeringsforening,
jf. herved bemærkninger til lovforslagets § 6, nr. 12, under »Ad 3«.
Aktieavancebeskatningslovens og pensionsafkastbeskatningslovens regler
betyder,
at skattepligtige, der bruger lagerprincippet på beviset i den udloddende
forening, herudover beskattes af årets værdistigning og fald på beviset i den
udloddende investeringsforening. Den ikke udloddede del indgår i
værdistigningen, og der vil derved kunne opstå en dobbeltbeskatning af den
ikke
udloddede del.
Dette har man i selve lovforslaget søgt at imødegå ved at
forhøje anskaffelsessummen ved lageropgørelsen. Efter lovforslaget gælder
forhøjelsen af anskaffelsessummen imidlertid kun de udloddende foreninger,
der
er omfattet af UCITS-direktivet. Undgåelse af dobbeltbeskatning er lige så
vigtig ved de udloddende foreninger, der ikke er omfattet af
UCITS-direktivet,
og det foreslås derfor, at reglerne om forhøjelse af anskaffelsessummen hos
de
lagerbeskattede udvides til også at omfatte investeringsbeviser i disse.
Til nr. 2
Ændringen er rent redaktionel.
Til nr. 3
Ændringsforslagets affattelse af § 5, nr. 4, dækker over
forskellige ændringer af lovforslaget:
1) Ordene i 1 pkt. i forslaget til kursgevinstlovens § 29, stk.
3, »udviklingen i priser på værdipapirer, varer og andre aktiver« ændres til:
»udviklingen
i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot
udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel
kontrakt.«.
Det skyldes, at den oprindelig foreslåede formulering har givet
anledning til forespørgsler om, hvorvidt ordet aktiver skulle fortolkes
indskrænkende. Det fremgår af bemærkningerne til det oprindelige forslag, at
dette ikke er tilfældet, men det skønnes imidlertid hensigtsmæssigt at
fastlægge bestemmelsens brede indhold i selve lovteksten.
En regulering, der på papiret fremtræder som en regulering på
grundlag af en gæld, er således omfattet af forslaget. Det samme gælder
tilfælde, hvor reguleringsmekanismen f.eks. er et bestemt firmas
kreditværdighed, konkurs m.v.
2) 2. pkt. i forslaget til kursgevinstlovens § 29, stk. 3, med
følgende ordlyd »Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis fordringen
reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen i valuta og
udviklingen
i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller
nettoprisindeks.«
erstattes af følgende, der mere præcist omfatter hensigten med forslaget:
»Dette
kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis eventuel gevinst hos personer er
omfattet af § 16 eller fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i
de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller
nettoprisindeks.«
»Dette kapitel og kapitel 7« er reglerne for beskatning af
finansielle kontrakter.
§ 16 er bestemmelsen om beskatningen af valuta.
Som det bl.a. fremgår af bemærkningerne under 1) er de gevinster
på fordringer, der omfattes af forslaget på grund af reguleringen, alle
kursgevinster, som er reguleret på grundlag af udviklingen i priser eller
andet, der efter sin natur kan regulere en kontrakt, der i skattemæssig
henseende betragtes som en finansiel kontrakt. Kursgevinster er alt, hvad der
ikke beskattes som rente, uanset betegnelsen.
Ved at ændre 2. pkt. fastholdes intentionen i forslaget om, at
der gælder en undtagelse fra forslaget om at beskatte efter reglerne for
finansielle kontrakter, hvis fordringen alene er i udenlandsk valuta eller
alene følger udvikling i valuta, jf. kursgevinstlovens § 16, eller hvis den
alene følger en regulering efter Danmarks Statistiks beregnede
forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks.
I sidste tilfælde er kursgevinster m.v. skattefri, hvis den særlige
mindsterente for indeksobligationer opfyldes. Ordet »alene« i den ændrede
tekst
skyldes hensynet til sammenhængen med ændringen nedenfor under 5). Det er
uden
betydning, om fordringen i valuta giver tab eller gevinst, eller om den er
ejet
af en person eller selskab. Det afgørende er, om fordringen, hvis den
eventuelt
giver gevinst, eller hvis den eventuelt ejes af en fysisk person, er omfattet
af kursgevinstlovens § 16. I så fald gælder reglerne for finansielle
kontrakter
ikke.
3) I 3. pkt. i § 29, stk. 3, ændres forslagets »helt eller
delvist« til »alene«. 3. pkt. handler om, at beskatning som finansiel
kontrakt
som udgangspunkt heller ikke gælder ved regulering i henhold til
forbrugerprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater.
I
stedet beskattes de realiserede gevinster. 3. pkt. sidestiler udenlandske
officielle indeks med Danmarks Statistiks. Ved at ændre ordet helt eller
delvist til alene gennemføres denne sidestilling konsekvent og er i øvrigt
også
nødvendigt af hensyn til sammenhængen med ændringen nedenfor, under 5).
4) I 3. pkt. i den foreslåede affattelse af kursgevinstlovens §
29, stk. 3, foreslås også en anden ændring, idet ordene »medmindre fordringen
er udstedt i danske kroner, eller fordringen reguleres helt eller delvist i
forhold til udviklingen i danske kroner« helt kan udgå. Der er alene tale om
en
redaktionel ændring, idet indholdet dækkes af ændringsforslaget omtalt
nedenfor
under nr. 5, hvorefter beskatning som finansiel kontrakt altid gælder, hvis
valutaen og prisindekset vedrører forskelligt (geografisk) område.
5) I lovforslagets § 29, stk. 3, indsættes efter sidste punktum:
»Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der
ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet,
men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et
andet grundlag, jf. stk. 1, og for fordringer, som reguleres på grundlag af
valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme
område.
Udstedelse i fremmed valuta sidestilles med regulering på grundlag af den
pågældende valuta. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen
antages at vedrøre samme område.«
Ændringsforslaget tydeliggør, at en fordring, der f.eks. er
udstedt i norske kroner og reguleres efter f.eks. et aktieindeks eller en
beholdning af aktier i en hedgeforening, også er omfattet af forslagets
regler
om beskatning som finansielle instrumenter. Ellers ville beskatningen efter
lagermetoden, som gælder beviser i hedgeforeninger, kun gælde for
obligationer,
der følger prisudviklingen i danske hedgeforeninger, og ikke for
obligationer,
der følger prisudviklingen i udenlandske foreninger.
Til nr. 4
Ændringsforslaget har til
formål at fastlægge, at skatteydere, der har investeret i obligationer og
lign.,
der fra den 1. marts 2005 bliver omfattet af kursgevinstlovens (KGL) § 29,
stk.
3, eller som erhverver sådanne obligationer, der var udstedt før den 1. marts
2005,
beskattes af avancen, i modsætning til det eksisterende lovforslag, hvor der
ikke sker beskatning efter KGL § 29, stk. 3, på indekserede obligationer
udstedt før den 1. marts 2005.
Udvalgsbehandlingen har
vist, at der er formodning om, at flere store internationale finanshuse kort
før den 1. marts 2005 har udstedt obligationer, der efter vedtagelsen af
nærværende lovforslag kan afsættes til private investorer, og som på grund af
de i lovforslaget gældende ikrafttrædelsesregler ikke vil være omfattet af
lovforslagets regler.
Til nr. 5
Efter forslaget til § 2, stk. 1, i virksomhedsskatteloven skal
investeringsbeviser kunne indgå i virksomhedsskatteordningen som følge af, at
de lagerbeskattes. Efter lovforslagets fremsættelse er der blevet rejst ønske
om, at beskattede indeksobligationer også kan indgå i
virksomhedsskatteordningen
ligesom beskattede obligationer. Det er sket i en henvendelse til udvalget,
der
er omdelt som bilag 2 til lovforslaget. De indeksobligationer, der beskattes
efter reglerne for finansielle kontrakter, lagerbeskattes, ligesom
investeringsbeviser i investeringsselskaber, og det foreslås derfor, at de
indgår
i virksomhedsskatteordningen.
Herudover
ændres udtrykket »investeringsbeviser udstedt af investeringsforeninger, jf.
aktieavancebeskatningslovens §
2 a,
stk. 7« til det mere præcise: »samt aktier og investeringsbeviser m.v., når
aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf.
aktieavancebeskatningslovens
§
2 a, stk. 7«. Der
er ingen grund til, at aktier ikke også skal være omfattet, så længe det
selskab, der udsteder, blot er et investeringsselskab, der er omfattet af §
2 a, stk. 7.
Til nr. 6
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 7 og 8
De nye regler om investeringsselskaber nødvendiggør, at de
eksisterende investeringsforeninger, der er selskabsbeskattede, fordi de er
omfattede af § 1, stk. 1, nr.
5 a,
i den hidtidige udformning af selskabsskatteloven, beslutter sig for, om de
vil
fortsætte som investeringsselskaber, eller om de vil fortsætte som udloddende
foreninger. Når den beslutning er truffet, må de hidtidige medlemmer skulle
overveje, om de vil afhænde beviserne i foreningen, eller om de vil beholde
dem.
Af hensyn til medlemmerne
indeholder forslaget i § 13, stk. 4, en regel om, at de kan afhænde beviserne
inden den 30. juni 2005 med den virkning, at de beskattes, som om de gamle
regler stadig gjaldt. Det forudsætter dog, at der ikke forinden er indtruffet
en begivenhed, der udløser skat, f.eks. en skattepligtig opsplitning eller
sammenlægning af foreninger (jf. udtrykket omdannelse i ændringsforslag nr.
8)
eller et skattepligtigt udlæg fra et dødsbo. De gamle regler betyder, at
eventuel
fortjeneste beskattes efter reglerne for aktieavance. Finansrådet har gjort
gældende, at banksektoren med en evt. vedtagelse i maj sammenholdt med, at
kunderne også kan være på sommerferie, vanskeligt kan nå at rådgive kunderne
om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at benytte sig af § 13, stk. 4, eller ej.
Det foreslås derfor at udskyde fristen til den 31. december 2005.
Kim Andersen (V)
Charlotte Antonsen (V)
Peter Christensen (V)
nfmd.
Lars Christian Lilleholt (V)
Torsten Schack Pedersen (V)
Mikkel Dencker (DF)
Colette L. Brix (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
Jakob Axel Nielsen (KF)
René Skau Björnsson (S)
Pia Gjellerup (S)
Frode Sørensen (S)
fmd.
Rasmus Prehn (S)
Ole Stavad (S)
Poul Erik Christensen (RV)
Eigil Andersen (SF)
Frank Aaen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og
Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 98
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar, fra skatteministeren
2
Henvendelse af 7/3-05 fra Ernst & Young
3
Meddelelse om vejledende tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget
4
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 7/3-05
fra Ernst & Young
5
Henvendelse af 15/4-05 fra Forsikring & Pension
6
Meddelelse om ny vejledende tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget
7
1. udkast til betænkning
8
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 15/4-05
fra Forsikring & Pension
9
2. udkast til betænkning
10
Henvendelse af 28/4-05 fra Ernst & Young
11
Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
12
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 28/4-05
fra Ernst & Young
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 98
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvad årsagen er til, at udloddende
investeringsforeninger fjernes fra SEL § 1, stk. 1, nr. 5a, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om at indskrive en tydeliggørelse af de udloddende
foreningers skattesubjektivitet i forslaget, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
3
Spm. om at indføre en skæringskurs pr. 30. juni 2005 for
medlemmer af de eksisterende akkumulerende afdelinger, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå
4
Spm. om at sammenligne retstilstanden i dag med
retstilstanden efter vedtagelsen af lovforslaget, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvilke initiativer der vil blive taget for at
sikre, at der ikke sker en øget investering i skattelylande, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om at bekæmpe flugten af kapital til skattelylande,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om, at ønsket om den fri bevægelighed af kapital er
vigtigere end at undgå, at kapital flygter til skattelylande, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om, at skatteydere, der i indkomstårene 1996-2003 er
skatteansat af aktiver omfattet af ABL § 2a, kan få genoptaget deres
skatteansættelse,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om, hvordan sammensætningen mellem stk. 1 og stk. 4
i lovforslagets § 12 er, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvordan indgangsværdierne for beskatning det
første år under de nye regler i ABL § 2a fastsættes, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
11
Spm., om kursgevinsten op til den 1. juli 2005 er
skattefri, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om, hvorledes der skal ske indberetning til
skattemyndighederne om udloddet udbytte og værdistigning efter
lagerprincippet for investeringsselskaber, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
13
Spm. om, hvorledes der skal ske indberetning til
skattemyndighederne om udbetalt rente og værdistigning efter lagerprincippet
for obligationer udstedt af hedgeforeninger, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
14
Spm., om det kan bekræftes, at hedgeforeninger er
omfattet af den foreslåede bestemmelse i ABL § 2a, stk. 7, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om, hvorledes lovforslaget påvirker bestemmelserne i
selskabsskattelovens § 32 om beskatning af CFC-indkomst, til
skatteministeren,
og ministerens svar herpå
16
Spm. om at bekræfte bestemmelsen i lovforslagets § 5, nr.
4, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om at belyse, hvilke typer af obligationer der
bliver omfattet af den i lovforslagets § 5, nr. 4, foreslåede nye bestemmelse
i stk. 3 i kursgevinstlovens § 29, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
18
Spm. om at oversende Ligningsrådets bindende
forhåndsbesked SKM 2005-140 LR, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
19
Spm., om det ikke havde været mere borgervenligt, hvis
Ligningsrådet/Told- og Skattestyrelsen havde undersøgt, om den anførte
forudsætning
er opfyldt, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om, hvorfor ikrafttrædelsesreglen for om
obligationer er omfattet af KGL § 29, stk. 3, er indsat som § 5, nr. 9, i
lovforslaget i stedet for at være placeret i lovforslagets § 12, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om, hvad baggrunden er for den foreslåede
ikrafttrædelsesregel i lovforslagets § 5, nr. 9, for kontrakter, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm., om de pågældende obligationer på grund af
ikrafttrædelsesreglen i lovforslagets § 5, nr. 9, ikke bliver omfattet af de
nye regler i KGL § 29, stk. 3, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
23
Spm. om at bekræfte, at der er en række internationale
finansielle institutioner, der i et forsøg på at underminere de nye regler
for beskatning af obligationer udstedt af hedegeforeninger og lign. har
udstedt
forskellige indekserede obligationer m.v., til skatteministeren, og
ministerens
svar herpå
24
Spm. om, hvad ministeren agter at foretage sig, for at de
nye regler ikke omgås af salg af værdipapirer udstedt før den 1. marts 2005,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om, at der ikke ville ske beskatning med
tilbagevirkende kraft, da obligationer, der bliver omfattet af lovforslagets
ny bestemmelse i kursgevinstlovens § 29, stk. 3, i fremtiden skal opgøre
skattepligtig avance efter lagerprincippet, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
26
Spm., om ministeren vil fremsætte et ændringsforslag
baseret på det i det foregående spørgsmål anførte princip, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm., om det bebudede ændringsforslag gør det muligt for
indeksobligationer omfattet af bestemmelserne i kursgevinstlovens § 29, stk.
3, at indgå i virksomhedsordningen, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
28
Spm. om, hvornår Told-Skat forventer at have afsluttet
sine undersøgelser, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm., om ministeren er enig i, at det er uhensigtsmæssigt
at vedtage lovforslaget, så længe der er væsentlige uafklarede spørgsmål om
muligheden for at omgå lovforslagets skatteregler, til skatteregler, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
skatteministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt
efter ønske fra SF.
Spørgsmål 12:
Hvorledes skal der ske
indberetning til skattemyndighederne om udloddet udbytte og værdistigning
efter
lagerprincippet for investeringsselskaber omfattet af lovforslagets § 2a,
stk.
7, for henholdsvis selskaber og personer, der er aktionærer i
investeringsselskabet?
Svar:
Jeg antager, at
investeringsselskaberne i alt væsentligt vil bestå af investeringsforeninger
(der ikke er udloddende), mens et egentligt aktieselskab som
investeringsselskab kun vil være sjældent forekommende. Udbytte fra
investeringsselskaber skal indberettes ligesom andet udbytte. På grundlag af
skattemyndighedernes kendskab til investeringsforeningerne fortrykkes
udbyttet
fra disse herefter som kapitalindkomst på selvangivelserne for skattepligtige
personer. Værdistigningen i sig selv indberettes ikke. Derimod indberettes
værdien af investeringsbeviser altid ved indkomstårets udløb. På grundlag af
skattemyndighedernes kendskab til hvilke investeringsforeninger, der er
investeringsselskaber,
kan man herefter kontrollere, at kursstigningen selvangives som indkomst.
Tilsvarende
forhold gør sig gældende for selskaber, idet fortrykt selvangivelse dog ikke
findes på dette område.
Spørgsmål 13:
Hvorledes skal der ske
indberetning til skattemyndighederne om udbetalt rente og værdistigning efter
lagerprincippet for obligationer udstedt af hedgeforeninger omfattet af
lovforslagets
§ 5, nr. 4 (nyt stk. 3 i Kursgevinstlovens § 29) for henholdsvis selskaber og
personer, der ejer de pågældende obligationer?
Svar:
Udbetalt rente fra
obligationerne beskattes ligesom andre renteindtægter. Der indberettes ikke
en
særskilt værdistigning. I stedet indberettes kapitalværdien ved årets udgang,
og
på grundlag heraf kontrolleres, at kursstigningen medtages som indtægt.
Spørgsmål 18:
Ministeren bedes oversende Ligningsrådets bindende
forhåndsbesked SKM 2005-140 LR, samt oplyse, hvem der kontrollerer om det
indsatte forbehold i den bindende forhåndsbesked: »under den forudsætning, at
den faste rente ikke blev modregnet i reguleringen af indfrielsessummen, da
obligationerne
så ville være sortstemplede« er gældende.
Svar:
Told- og Skattestyrelsen har oplyst følgende:
Når Ligningsrådet har afgivet en bindende forhåndsbesked, er det
op til den skatteansættende myndighed at kontrollere, om præmisserne i den
bindende forhåndsbesked overholdes.
Den skatteansættende myndighed varetager kontrollen af, om en
skatteyder har selvangivet korrekt.
Told- og Skattestyrelsen er opmærksom på, at den
skatteansættende myndighed ud fra den obligatoriske indberetning om
obligationsbeholdning ikke kan udlede, hvilke specifikke obligationer
skatteyderen
har i sin beholdning, idet indberetningen generelt foretages som en samlet
beholdning i depot pr. 31.12.
Købes og sælges der obligationer fra beholdningen er der ikke
direkte indberetningspligt for købet/salget (anskaffelses-/afståelsessummen),
men alene om evt. vedhængende renter i forbindelse med købet eller salget.
Sælges, udtrækkes eller indfries der imidlertid en obligation,
der skattemæssigt er klassificeret med særlige forhold,1)
0 %,2)
udenlandsk
status,3)
ikke opfylder mindsterenten på udstedelsestidspunktet
eller4)
såfremt hovedstolen/restgælden
reguleres i forhold til en eller flere valutakurser,
vil indberetningen
blive suppleret med særlige markeringer samt ved indfrielse -/udtrækning
tillige indfrielses-/udtrækssummen.
Den skatteansættende myndighed kan alene ud fra ovenstående
oplysninger, den har til rådighed, identificere den enkelte obligation.
Alternativt vil den skatteansættende myndighed bliver tvunget til at spørge
skatteyder om denne ejer en bestemt obligation i sin beholdning.
Told- og Skattestyrelsen er i gang med at undersøge, hvor mange
og hvilke produkter, der er udstedt, og om de er omfattet af forbeholdet.
Det er derfor på nuværende tidspunkt ikke afgjort, hvilke tiltag
der vil være nødvendige. Dette forventes først afgjort, når Told- og
Skattestyrelsens undersøgelse er færdig.
Afgørelsen vedlægges.
ToldSkat
Obligation - blåstemplet - regulering af
indfrielsessummen
SKM-nummer
SKM2005.140.LR
Myndighed
Ligningsrådet
Dokumentets
dato
15.
marts 2005
Dato for offentliggørelse
29.
marts 2005
Sagsnummer
99/05-4751-00494
Dokumenttype
Bindende
forhåndsbesked
Overordnede
emner
Skat
Emneord
obligation,
blåstemplet, sortstemplet, indfrielsessum, mindsterenten
Resume
Et selskab påtænkte at udstede et antal obligationer og efterfølgende
få dem noteret på Københavns Fondsbørs. Obligationerne ville blive forrentet
med en fast rente på 5,1 pct. p.a., mens indfrielseskursen på
indfrielsestidspunktet ville blive reguleret efter et af 4 alternativer.
Indfrielsessummen kunne maksimalt blive kurs 170. Ligningsrådet blev anmodet
om
at tage stilling til, hvorvidt obligationerne ville være blåstemplede.
Ligningsrådet fandt at obligationerne var blåstemplede, men under den
forudsætning, at den faste rente ikke blev modregnet i reguleringen af
indfrielsessummen, da obligationerne så ville være sortstemplede.
Reference(r)
Kursgevinstlovens
§ 14, stk. 2
Henvisning(er) til vejledninger
Ligningsvejledningen
A.D.2.3.1.2
Spørgsmål
Spm.1:
Kan Ligningsrådet bekræfte, at den variable præmie på O1 er en kursgevinst i
Kursgevinstlovens forstand og at præmien dermed er skattefri, i det omfang
kravene i Kursgevinstlovens § 14, stk. 2 og § 38 i øvrigt er opfyldt?
Spm. 2:
Kan Ligningsrådet bekræfte, at en konstateret forskel mellem
erhvervelseskursen
(f.eks. kurs 115) og indfrielseskursen på obligationstypen O2 er en
kursgevinst
i kursgevinstlovens forstand og at forskelsbeløbet dermed er skattefrit, i
det
omfang kravene i Kursgevinstlovens § 14, stk. 2 og § 38 i øvrigt er opfyldt?
Svar
Spm. 1: Ja, se
styrelsens indstilling.
Spm. 2: Ja, se
styrelsens indstilling.
Beskrivelse af de faktiske forhold
Et selskab (A) ønsker at udstede
et antal strukturerede obligationer. Obligationerne udstedes i henhold til et
af A udarbejdet »programme memorandum« og noteres på den irske fondsbørs
(Irish
Stock Exchange) og herefter på Københavns Fondsbørs efter reglerne om
gensidig
anerkendelse.
Efter udstedelsen
erhverves alle obligationer af et selskab (B) til kurs 100, hvorefter de
generhverves
samme dag af A til kurs 100.
Obligationerne påtænkes
markedsført over for en bred kreds af investorer, herunder private
investorer,
i Danmark gennem en eller flere lokale formidlere (normalt danske banker) som
tilbud om køb (»book-building«) i en periode på 6 uger. De lokale formidlere
vil være nogle af A uafhængige parter og ikke egentlige agenter for A.
Ved tilbudsperiodens
udløb angiver de lokale formidlere, på baggrund af interessen for de tilbudte
obligationer, hvor mange obligationer de ønsker at erhverve. Obligationerne
skal indledningsvis erhverves af de uafhængige danske finansielle formidlere
til en markedsføringskurs, ex. kurs 115, hvorefter de vil blive videresolgt
til
investorerne til en tilsvarende eller højere kurs (en højere pris vil
inkludere
eventuelle yderligere distributionsomkostninger).
Denne anmodning vedrører
den skattemæssige behandling af danske investorer, som erhverver 2
obligationstyper der påtænkes udstedt som anført, i det følgende benævnt O1
og
O2. O1 og O2 kan beskrives som følger:
a. Obligationstype O1
O1 er en obligation med
en fast hovedstol (kurs 100), der forrentes med en fast nominel årlig
rentesats,
der opfylder mindsterentekravet på udstedelsestidspunktet (p.t. 3 pct.), jf.
Kursgevinstlovens § 38. Indfrielsesbeløbet er afhængigt af størrelsen af en
præmie, jf. nærmere nedenfor, men er maksimeret i selve obligationen til kurs
170. Den nominelle rente på obligationen vil derfor være 5,1 pct. p.a.
(forudsat at mindsterenten på udstedelsestidspunktet er 3 pct.).
I obligationens løbetid
(eller alternativt først ved obligationens udløb) modtager investor et beløb
svarende til den nominelle rente af obligationen.
På obligationens
udløbsdag betales hovedstolen (kurs 100) med tillæg af påløbne renter og med
tillæg af en præmie, som er reguleret af og direkte knyttet til
prisudviklingen
i et af følgende 4 alternativer:
(i)
et bestemt offentliggjort
aktieindex
(ii)
udvalgte aktier
(iii)
en pulje af udvalgte aktier, eller
(iv)
en pulje af udvalgte
offentliggjorte aktieindex
Præmien afhænger af
udviklingen i aktieindexet / aktierne / aktiepuljerne / aktieindexpuljerne,
dog
således at præmien kun kan variere mellem 0 kr. og 70 pct. af obligationens
hovedstol. Det vil derfor ikke være muligt på udstedelsestidspunktet at
bestemme størrelsen af den variable præmie. Såfremt præmien bliver 0 kr., vil
investor (hvis der bortses fra den nominelle rente) konstatere et tab, idet
investor har erhvervet fordringen til kurs (i eksemplet) 115.
O1 er et samlet produkt,
hvoraf ingen enkeltdele kan fravælges.
b. Obligationstype O2
O2 er en obligation med
en fast hovedstol (kurs 100), der forrentes med en nominel årlig rentesats
der
opfylder mindsterentekravet på udstedelsestidspunktet (p.t. 3 pct.), jf.
Kursgevinstlovens § 38. Indfrielsesbeløbet er fastsat til kurs 170, men
reduceres med et variabelt fradrag, jf. nærmere nedenfor, idet
indfrielsesbeløb
dog ikke kan være mindre end kurs 100. Den nominelle rente på obligationen
vil
derfor være 5,1 pct. p.a. (forudsat at mindsterenten på
udstedelsestidspunktet
er 3 pct.).
I obligationens løbetid
(eller alternativt ved obligationens udløb) modtager investor et beløb
svarende
til den nominelle rente af obligationen.
På obligationens
udløbsdag betales kurs 170 med tillæg af påløbne renter og med fradrag af en
variabel,
som er reguleret af og direkte knyttet til prisudviklingen i et af følgende 4
alternativer:
(v)
et bestemt offentliggjort aktieindex
(vi)
udvalgte aktier
(vii)
en pulje af udvalgte aktier, eller
(viii)
en pulje af udvalgte offentliggjorte
aktieindex
Det variable fradrag
afhænger af udviklingen i aktieindexet / aktierne / aktiepuljerne /
aktieindexpuljerne,
dog således at fradraget kun kan variere mellem 0 kr. og 70 pct. af
obligationens
hovedstol (kurs 100). Det vil derfor ikke være muligt på
udstedelsestidspunktet
at bestemme størrelsen af det variable fradrag. Såfremt fradraget udgør 70
pct.
af obligationens hovedstol, vil investor (hvis der bortses fra den nominelle
rente) konstatere et tab, idet investor har erhvervet fordringen til (i
eksemplet)
kurs 115.
O2 er et samlet produkt,
hvoraf ingen enkeltdele kan fravælges.
Forespørgers opfattelse
Både spørgsmål 1 og 2
besvares: Ja.
Ligningsrådet har gennem
tiden taget stilling til blåstemplingen af en række produkter. I den
offentliggjorte
praksis findes imidlertid ikke en stillingtagen til et produkt, som det her
omhandlede.
Efter vor opfattelse er den skattemæssige kvalifikation og behandling af O1
og
O2 ens. Begge obligationstyper indeholder dels en fast hovedstol, dels en
fast
rente og dels et variabelt tillæg til/fradrag fra hovedstolen ved indfrielse
på
obligationens udløbsdag, som udgør en integreret del af obligationen, og som
ikke skattemæssigt kan betegnes som en rente.
Kursgevinstlovens § 14,
stk. 2 har følgende ordlyd:
»Gevinst på fordringer,
der ikke omfattes af §§ 15 og 16, skal medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, medmindre fordringen forrentes med en pålydende
rente,
der er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38 på tidspunktet for
debitors påtagelse af forpligtelsen, jf. stk. 3 og 4. Den pålydende rente
opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum.«
a. Rente eller
kursgevinst
Det variable afkast på
O1 og O2 i form af enten en præmie eller et fradrag skal efter vor opfattelse
skatteretligt behandles som en kursgevinst og ikke som en rente.
I UfR 1960.589 H
tilsluttede Højesteret sig Finansministeriets opfattelse, hvorefter
statsskattelovens § 6, stk. 1e ".kun antages at hjemle fradrag af renter
efter sædvanlig sprogbrug (nominel rente), omfattende ydelser, beregnet med
en
fastsat procentdel af det til enhver tid skyldige beløb". En rente er
herefter i skatteretlig henseende blevet defineret som en periodisk ydelse,
der
erlægges som vederlag for rådigheden over et pengebeløb, og som beregnes for
en
given periode som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende
restgæld.
Af skattemyndighedernes
praksis synes det tillige at fremgå, at det er en yderligere forudsætning for
at kvalificere et beløb som en rente, der opfylder mindsterentekravet, at
denne
kan fastsættes i forvejen, jf. nærmere TfS 1989,249, TfS 1989,288 og SKM
2003,409 og SKM 2003,410.
Som det fremgår ovenfor
vedrørende O1 og O2 er præmien, henholdsvis fradraget, ikke en periodisk
ydelse, men en éngangsydelse, der forfalder på indfrielsestidspunktet.
Præmien/fradraget beregnes endvidere ikke for en given periode som en
procentdel af hovedstolen. Endelig er det ikke muligt at fastsætte størrelsen
af præmien/afdraget, før umiddelbart forud for indfrielsestidspunktet.
Præmien, henholdsvis
fradraget, opfylder derfor ikke den skatteretlige rentedefinition, jf.
ovenfor.
b. Kursgevinstlovens §
14, stk. 4
O1 og O2 er efter vor
opfattelse ikke omfattet af de supplerende krav der stilles til variabelt
forrentede
fordringer i Kursgevinstlovens § 14, stk. 4. Bestemmelsen har følgende
ordlyd:
»En fordring med
variabel rente [min fremhævning] omfattes af stk. 2 og 3. En sådan fordring
anses
for forrentet lavere end mindsterenten, hvis rentens variation og vilkårene
for
opsigelse medfører, at kursen på fordringen kan afvige væsentligt fra
indfrielseskursen.«
At bestemmelsen alene
gælder fordringer, hvor renten er variabel fremgår som anført direkte af
selve
lovteksten. Dette følger endvidere forudsætningsvis af Ligningsvejledningen
2004, afsnit A.D.2.3.1.2 om variabelt forrentede fordringer, som gengiver
bemærkningerne til § 14 i L 194 96/97:
Hvorvidt kursen på
fordringen vil afvige væsentligt fra indfrielseskursen, beror på en konkret
vurdering.
Det vil bl.a. være afgørende, efter hvilket kriterium den pålydende rente
varierer [min fremhævning]. Hvis den pålydende rente f.eks. varierer [mine
fremhævninger] i takt med udviklingen i markedsrenten på tilsvarende fast
forrentede fordringer og i øvrigt har en høj grad af sikkerhed samt en
relativt
begrænset forsinkelse i tilpasningen, vil kursen på fordringen gennem
løbetiden
være nær indfrielseskursen.
Den pålydende renten for
såvel O1 som O2, som denne er defineret i UfR 1960.589 H og senere
administrativ praksis, er ikke er variabel, men derimod en fast nominel rente
svarende til mindsterenten (i eksemplet 5,1 pct.).
c. Konklusion
For såvel O1 som O2
gælder det, at debitor maksimalt skal tilbagebetale kurs 170 på
obligationerne.
Den højst tilsagte indfrielsessum er dermed kurs 170. Såfremt den nominelle
rente af hovedstolen fastsættes som en årlig rente svarende til den på
udstedelsestidspunktet fastsatte mindsterentesats multipliceret med kurs 170,
vil mindsterentekravet efter vor opfattelse være opfyldt for såvel O1 som O2.
Antages det, at
mindsterenten på udstedelsestidspunktet er 3 pct., er mindsterentekravet
opfyldt med en nominel årlig rente af hovedstolen på mindst 3 pct. x kurs
170,
d.v.s. 5.1 pct.
En privat investor vil
følgelig - i det omfang kravene i Kursgevinstlovens § 14, stk. 2 i øvrigt er
opfyldt - efter vor opfattelse, være skattefri af det aktieindeksbaserede
tillæg til hovedstolen beregnet som præmie/fradrag i forhold til fastsat
indfrielseskurs på henholdsvis O1 og O2.
Styrelsens indstilling
og begrundelse
Kursgevinstloven
omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer
herunder
obligationer, pantebreve og gældsbreve, jf. kursgevinstlovens § 1, stk. 1,
nr.
1.
Det er styrelsens
vurdering, at den kursgevinst, der måtte konstateres ved indfrielse eller
salg
af hhv. O1 og O2 er omfattet af kursgevinstlovens § 1. Det der sker på
obligationens udløbsdag (O1 og O2) er en regulering af det beløb
obligationerne
skal indfries til. En konstateret kursgevinst på hhv. O1 og O2 vil være
omfattet af kursgevinstlovens regler.
For at kursgevinsten på
O1 og O2 skal være skattefri, skal obligationerne opfylde mindsterenten i
henhold til kursgevinstlovens § 14, stk. 2 (fast forrentede) eller stk. 4
(variabelt forrentede).
Da obligationerne
udstedes med en fast rente er de derfor omfattet af kursgevinstlovens § 14,
stk. 2.
Det følger af
kursgevinstlovens § 14, stk. 2 (som gælder for personer), at en kursgevinst
ikke skal medregnes til indkomstopgørelsen, når fordringen forrentes med en
pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38 på
tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen. Den pålydende rente
opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum.
Det følger af det
oplyste, at begge obligationer forrentes med en rente på 5,1 pct. p.a., samt
at
der maksimalt kan ske indfrielse til kurs 170.
Mindsterenten er på
nuværende tidspunkt indtil der offentliggøres en ny 3 pct. p.a.
Obligationernes reelle
pålydende rente beregnes således:
;
(5,1 / 170 )* 100 = 3 pct.
Da obligationernes
reelle rente er 3 pct. p.a. og mindsterenten er 3 pct. p.a., så opfylder
obligationerne betingelsen i kursgevinstlovens § 14, stk. 2, og en
kursgevinst
for personer vil derfor være skattefri.
Styrelsen har ved sin
besvarelse forudsat, at renten ikke modregnes i reguleringen af
indfrielsessummen.
Det er efterfølgende
oplyst af rådgiver, at renten udbetales årligt. Alternativet med en samlet
udbetaling
af renten på indfrielsestidspunktet vil derfor ikke blive anvendt.
Styrelsen har i sin
indstilling derfor ikke behandlet den oplyste alternative renteudbetaling.
Besvarelsen
af den bindende forhåndsbesked omfatter derfor ikke den alternative
renteudbetaling,
såfremt denne vælges.
Det skal bemærkes, at
skattefriheden for personer forudsætter, at obligationerne ikke vil være
omfattet
af kursgevinstlovens § 13 (pengenæring), § 15 (erhvervelse for lånte midler)
eller § 16 (fordringer i fremmed valuta).
Styrelsen indstiller med
baggrund i ovenstående, at der svares ja til spørgsmål 1 og spørgsmål 2.
Ligningsrådet tiltræder
indstillingen
Spørgsmål 23:
Kan skatteministeren bekræfte, at der er en række internationale
finansielle institutioner, der i et forsøg på at underminere de nye regler
for
beskatning af obligationer udstedt af hedgeforeninger o.l., har udstedt
forskellige indekserede obligationer, der markedsføres som blåstemplede
obligationer, hvor indekstillægget er skattefrit for personlige investorer,
men
på grund af ligningsrådets forudsætning i den bindende forhåndsbesked SKM
2005-140 LR: »under den forudsætning, at den faste rente ikke blev modregnet
i
reguleringen af indfrielsessummen, da obligationerne så ville være
sortstemplede« er sortstemplede, og kursgevinsten dermed skattepligtig for
personlige investorer, da der netop er indbygget den pågældende modregning?
Som
eksempel kan nævnes: Fondskoderne DK 0003455129, DK 0003454155,
DK 0003455046 og DK 0003454908. Der er ifølge
Fondsbørsens hjemmeside udstedt for mere end 2 milliarder kr. nominelt af de
pågældende obligationer. Blandt andet Sydbank markedsfører sådanne papirer.
Svar:
Told- og Skattestyrelsen har oplyst følgende:
Det kan ikke udelukkes, at fremsættelsen af L 98 har bevirket,
at udstedere af finansielle produkter har udstedt nye produkter før
ikrafttrædelsen af L 98, så disse produkter kunne være blåstemplede
obligationer og undgå at være omfattet af beskatning i henhold til L 98.
Told- og Skattestyrelsen har oplysninger om enkelte produkter,
som er omfattet af forbeholdet i spm. 18. På nuværende tidspunkt kan Told- og
Skattestyrelsen ikke bekræfte, at en række internationale finansielle
institutioner forsøger på at underminere de nye regler for beskatning af
obligationer
Told- og Skattestyrelsen er i gang med at undersøge omfanget af
de produkter, der er omfattet af forbeholdet i spørgsmål 18. Der henvises til
besvarelsen
af spørgsmål 18.
Lignende dokumenter
- Betænkning over I. Forslag til skatteforvaltningsloven (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen m.v.) Retsinformation · 23. september 2005
- Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen) Retsinformation · 25. maj 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Ændringer som følge af aktieavancebeskatningsloven) Retsinformation · 9. december 2005
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Investeringsselskaber og hedgeforeninger) Retsinformation · 22. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) Retsinformation · 8. december 2005
- Betænkning over I. Forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove (Indførelse af et sundhedsbidrag, ændringer som led i den kommunale finansieringsreform m.v.) Retsinformation · 21. august 2006