Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Investeringsselskaber og hedgeforeninger)

2004/2 BTL 98Betænkning over lovforslagFolketinget10. maj 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 4. maj 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af forskellige

skattelove

(Investeringsselskaber og hedgeforeninger)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget.

Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-3 og 5-8. Ændringsforslag

nr. 4 er stillet af Socialistisk Folkepartis medlem.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.

behandling den 1. april 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til

behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og skatteministeren sendte den 22. oktober 2004 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 21 (folketingsåret 2004-05, 1. samling).

Den 24.

februar 2004 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat

herom

til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra Ernst & Young og Forsikring & Pension.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige

Læs alt

henvendelser.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 29 spørgsmål til skatteministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og

ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller

lovforslaget til

vedtagelse

med de af

skatteministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af

SF

stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de under nr. 1-4 og 6-8

stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 5.

Socialistisk Folkepartis medlem

af udvalget mener, at der er behov for de foreslåede lovændringer af to

grunde:

Efter at regeringen har

opgivet at håndhæve bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens (ABL) §

2 a

på grund af EU-retten, jf. EF-Domstolens

afgørelser, er det nødvendigt med et nyt sæt regler, der sikrer, at det ikke

er

favorabelt at investere i investeringsbeviser og aktier i

investeringsforeninger

og selskaber, der er hjemmehørende i skattely- og lavskatlande. Der er

desuden

behov for en klarere lovregulering af selskabsandele i hedgeforeninger og

obligationer udstedt af hedgeforeninger.

Udvalgsbehandlingen har

dog vist, at der er to alvorlige mangler ved regeringens lovforslag:

Ikrafttrædelsesreglerne

for beskatningen af indeksbaserede obligationer, der skal omfattes af

kursgevinstloven

(KGL) § 29, stk. 3, betyder, at obligationer, der er udstedt inden den 1.

marts

2005, ikke omfattes, og meget tyder på, at der netop derfor inden den 1.

marts 2005

er udstedt store mængder af sådanne papirer af store internationale

finanshuse.

Skatteministerens svar på

spørgsmål 18 og 23 viser, at ToldSkat slet ikke har styr på, i hvilket omfang

der er udstedt sådanne papirer, og at det kan sikres, at der sker beskatning

af

realiserede kursgevinster efter de hidtil gældende regler.

Skatteministerens svar på

spørgsmål 12 og 13 viser, at der ikke er indberetningspligt for de løbende

kursgevinster omfattet af ABL §

2 a

og KGL § 29, stk. 3.

Det må derfor frygtes, at

selv om der med lovforslaget skabes fornuftige skatteregler, hvor alle

kursavancer løbende skal beskattes efter lagerprincippet, vil dette i

realiteten ikke blive tilfældet, fordi reglerne ikke er fulgt op af relevante

og tidssvarende kontrolsystemer med indberetning af de skattepligtige

kursavancer

med deraf følgende fordele for investorerne og skattemyndighederne.

Regeringen henviser til,

at det må formodes, at lovforslagets bestemmelser betyder, at de pågældende

investeringsselskaber og hedgeforeninger organiserer sig som udloddende

investeringsforeninger med den oplysningspligt, der følger heraf.

SF er dog ikke overbevist

om, at dette fuldt ud vil ske. Der er derfor behov for, at der gennemføres

regler, så urealiserede kursavancer på investeringer omfattet af ABL §

2 a

i selskaber og hedgeforeninger og på indekserede

obligationer omfattet af KGL § 29, stk. 3, bliver indberettet af de

pågældende

selskaber, således at det dels bliver lettere for investorerne at opgøre det

skattepligtige afkast korrekt, dels bliver muligt for skattemyndighederne at

kontrollere, at afkastet bliver beskattet korrekt.

Hvis mindretallets

ændringsforslag om ikrafttræden ikke vedtages, er der under alle

omstændigheder

et stort behov for, at der sker indberetning til skattemyndighederne om, hvem

der har sådanne obligationer, og at de indekserede obligationer, der ikke er

omfattet af den nye lovgivning, bliver sortstemplede, og at kursgevinster

fuldt

ud beskattes ved realisation.

I forhold til det af

skatteministeren stillede ændringsforslag, hvorefter indeksobligationer

omfattet af KGL § 29, stk. 3, skal kunne indgå i virksomhedsordningen

(ændringsforslag nr. 5), bemærker SF:

De beskyttelseshensyn, der

er baggrunden for bestemmelsen om, at indeksobligationer ikke skal indgå i

virksomhedsordningen, er godt nok ikke til stede for obligationer omfattet af

KGL § 29, stk. 3, da der fuldt ud sker beskatning af kursgevinsterne og dette

sker efter lagerprincippet.

Men da sortstemplede

indeksobligationer ikke kan indgå i virksomhedsordningen, bør hele

spørgsmålet

løses samlet. Skatteministerens ændringsforslag giver indeksobligationer

udstedt af hedgeforeninger og lign. en fortrinsstilling. Efter SF’s

opfattelse

er der her tale om typiske spekulationspapirer, som der ikke er grund til, at

skattelovgivningen giver specielle favorable vilkår. Hertil kommer, at det jo

ikke tjener noget produktivt formål, at midler opsparet under

virksomhedsordningen

placeres i disse værdipapirer. SF kan derfor ikke stemme for dette

ændringsforslag.

Et

andet mindretal

i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet

vil stemme for ændringsforslag nr. 4 og imod ændringsforslag nr. 1-3 og 5-8.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

skatteministeren

, tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

Til § 1

1)

I den under

nr. 8

foreslåede

affattelse af

§ 6, stk. 6,

indsættes

som

4. pkt.:

»1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved manglende effektiv

udbetaling til skattepligtige, der beskattes af værdistigninger på

investeringsbeviset i den udloddende investeringsforening efter et

lagerprincip, selvom denne ikke er et investeringsinstitut i henhold til

Rådets

direktiv nr. 85/611/EØF.«

[Udloddende investeringsforening]

2)

I den

under

nr. 9

foreslåede affattelse af

§

9, stk. 5,

udgår »Aktieavancebeskatningslovens«.

[Rettelse af henvisning]

Til § 5

3)

Nr. 4

affattes således:

»4.

I § 29 indsættes som

stk.

3:

»Stk. 3.

Dette kapitel

og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet

af

§§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til

udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v.,

når

blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel

kontrakt,

jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis eventuel

gevinst

hos personer er omfattet af § 16 eller fordringen alene reguleres i forhold

til

udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller

nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis

fordringen

alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle

forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union

eller

dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer,

der

ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet,

men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et

andet grundlag, jf. stk. 1, og for fordringer, som reguleres på grundlag af

valuta og prisindeks, som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme

område. Udstedelse i fremmed valuta sidestilles med regulering på grundlag af

den pågældende valuta. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen

antages

at vedrøre samme område.««

[Beskatning som finansielle kontrakter]

Af

et

mindretal

(SF), tiltrådt af et

mindretal

(EL):

4)

Nr.

9

affattes således:

»9.

§ 43, stk. 1,

affattes således:

»§ 29 har virkning for kontrakter, der erhverves den 1.

juli 1991 eller senere. § 29, stk. 3, gælder dog ikke fordringer, der afstås

inden den 1. marts 2005. § 43, stk. 5 finder tilsvarende anvendelse på

fordringer, hvor fortjenesten ved en eventuel afståelse inden den 1. marts

2005

beskattes hos ejeren. Hvis fortjenesten ved en eventuel afståelse inden den

1.

marts 2005 ikke beskattes hos ejeren, anvendes værdien den 1. marts 2005 som

primoværdi i 2005.««

[Fastlæggelse af forskellige indgangsværdier]

Af

skatteministeren

, tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af SF og EL):

Til § 11

5)

I den

under

nr. 1

foreslåede affattelse af

§

1, stk. 2,

ændres »og investeringsbeviser udstedt af

investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens §

2 a, stk. 7,« til: »indeksobligationer,

der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og

investeringsbeviser

m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et

investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens §

2 a, stk. 7,«.

[Aktiver i virksomhedsskatteordningen]

Af

skatteministeren

, tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

Til § 12

6)

I

stk.

1

ændres »realrenteafgiftslovens § 3 og pensionsafkastbeskatningslovens § 3

a« til: »realrenteafgiftslovens §

3 a

og pensionsafkastbeskatningslovens § 3«.

[Redaktionel ændring]

Til § 13

7)

I

stk.

4

ændres »30. juni 2005« til: »31. december 2005«.

[Ikrafttræden]

8)

I

stk.

4

ændres »beskattes afhændelsen efter de indtil 2004 gældende regler i

aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 974 af 21. september

2004.« til: »beskattes afhændelsen efter de ved udgangen af 2004 gældende

regler i aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 974 af 21.

september 2004, når aktien eller investeringsbeviset m.v. endvidere har været

ejet af den samme, fra og med at det har været omfattet af

selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr.

5 a,

indtil afståelsen. Skattepligtig omdannelse sidestilles med afståelse og nyt

ejerskab. Indtræden i en afdøds, et dødsbos eller en ægtefælles skattemæssige

stilling er ikke afståelse og nyt ejerskab.«.

[Medlems afståelse af investeringsbevis]

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter lovforslaget omfatter udbyttebegrebet også

minimumsudlodning, der ikke udloddes, fra en udloddende investeringsforening,

jf. herved bemærkninger til lovforslagets § 6, nr. 12, under »Ad 3«.

Aktieavancebeskatningslovens og pensionsafkastbeskatningslovens regler

betyder,

at skattepligtige, der bruger lagerprincippet på beviset i den udloddende

forening, herudover beskattes af årets værdistigning og fald på beviset i den

udloddende investeringsforening. Den ikke udloddede del indgår i

værdistigningen, og der vil derved kunne opstå en dobbeltbeskatning af den

ikke

udloddede del.

Dette har man i selve lovforslaget søgt at imødegå ved at

forhøje anskaffelsessummen ved lageropgørelsen. Efter lovforslaget gælder

forhøjelsen af anskaffelsessummen imidlertid kun de udloddende foreninger,

der

er omfattet af UCITS-direktivet. Undgåelse af dobbeltbeskatning er lige så

vigtig ved de udloddende foreninger, der ikke er omfattet af

UCITS-direktivet,

og det foreslås derfor, at reglerne om forhøjelse af anskaffelsessummen hos

de

lagerbeskattede udvides til også at omfatte investeringsbeviser i disse.

Til nr. 2

Ændringen er rent redaktionel.

Til nr. 3

Ændringsforslagets affattelse af § 5, nr. 4, dækker over

forskellige ændringer af lovforslaget:

1) Ordene i 1 pkt. i forslaget til kursgevinstlovens § 29, stk.

3, »udviklingen i priser på værdipapirer, varer og andre aktiver« ændres til:

»udviklingen

i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot

udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel

kontrakt.«.

Det skyldes, at den oprindelig foreslåede formulering har givet

anledning til forespørgsler om, hvorvidt ordet aktiver skulle fortolkes

indskrænkende. Det fremgår af bemærkningerne til det oprindelige forslag, at

dette ikke er tilfældet, men det skønnes imidlertid hensigtsmæssigt at

fastlægge bestemmelsens brede indhold i selve lovteksten.

En regulering, der på papiret fremtræder som en regulering på

grundlag af en gæld, er således omfattet af forslaget. Det samme gælder

tilfælde, hvor reguleringsmekanismen f.eks. er et bestemt firmas

kreditværdighed, konkurs m.v.

2) 2. pkt. i forslaget til kursgevinstlovens § 29, stk. 3, med

følgende ordlyd »Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis fordringen

reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen i valuta og

udviklingen

i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller

nettoprisindeks.«

erstattes af følgende, der mere præcist omfatter hensigten med forslaget:

»Dette

kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis eventuel gevinst hos personer er

omfattet af § 16 eller fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i

de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller

nettoprisindeks.«

»Dette kapitel og kapitel 7« er reglerne for beskatning af

finansielle kontrakter.

§ 16 er bestemmelsen om beskatningen af valuta.

Som det bl.a. fremgår af bemærkningerne under 1) er de gevinster

på fordringer, der omfattes af forslaget på grund af reguleringen, alle

kursgevinster, som er reguleret på grundlag af udviklingen i priser eller

andet, der efter sin natur kan regulere en kontrakt, der i skattemæssig

henseende betragtes som en finansiel kontrakt. Kursgevinster er alt, hvad der

ikke beskattes som rente, uanset betegnelsen.

Ved at ændre 2. pkt. fastholdes intentionen i forslaget om, at

der gælder en undtagelse fra forslaget om at beskatte efter reglerne for

finansielle kontrakter, hvis fordringen alene er i udenlandsk valuta eller

alene følger udvikling i valuta, jf. kursgevinstlovens § 16, eller hvis den

alene følger en regulering efter Danmarks Statistiks beregnede

forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks.

I sidste tilfælde er kursgevinster m.v. skattefri, hvis den særlige

mindsterente for indeksobligationer opfyldes. Ordet »alene« i den ændrede

tekst

skyldes hensynet til sammenhængen med ændringen nedenfor under 5). Det er

uden

betydning, om fordringen i valuta giver tab eller gevinst, eller om den er

ejet

af en person eller selskab. Det afgørende er, om fordringen, hvis den

eventuelt

giver gevinst, eller hvis den eventuelt ejes af en fysisk person, er omfattet

af kursgevinstlovens § 16. I så fald gælder reglerne for finansielle

kontrakter

ikke.

3) I 3. pkt. i § 29, stk. 3, ændres forslagets »helt eller

delvist« til »alene«. 3. pkt. handler om, at beskatning som finansiel

kontrakt

som udgangspunkt heller ikke gælder ved regulering i henhold til

forbrugerprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater.

I

stedet beskattes de realiserede gevinster. 3. pkt. sidestiler udenlandske

officielle indeks med Danmarks Statistiks. Ved at ændre ordet helt eller

delvist til alene gennemføres denne sidestilling konsekvent og er i øvrigt

også

nødvendigt af hensyn til sammenhængen med ændringen nedenfor, under 5).

4) I 3. pkt. i den foreslåede affattelse af kursgevinstlovens §

29, stk. 3, foreslås også en anden ændring, idet ordene »medmindre fordringen

er udstedt i danske kroner, eller fordringen reguleres helt eller delvist i

forhold til udviklingen i danske kroner« helt kan udgå. Der er alene tale om

en

redaktionel ændring, idet indholdet dækkes af ændringsforslaget omtalt

nedenfor

under nr. 5, hvorefter beskatning som finansiel kontrakt altid gælder, hvis

valutaen og prisindekset vedrører forskelligt (geografisk) område.

5) I lovforslagets § 29, stk. 3, indsættes efter sidste punktum:

»Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der

ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet,

men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et

andet grundlag, jf. stk. 1, og for fordringer, som reguleres på grundlag af

valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme

område.

Udstedelse i fremmed valuta sidestilles med regulering på grundlag af den

pågældende valuta. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen

antages at vedrøre samme område.«

Ændringsforslaget tydeliggør, at en fordring, der f.eks. er

udstedt i norske kroner og reguleres efter f.eks. et aktieindeks eller en

beholdning af aktier i en hedgeforening, også er omfattet af forslagets

regler

om beskatning som finansielle instrumenter. Ellers ville beskatningen efter

lagermetoden, som gælder beviser i hedgeforeninger, kun gælde for

obligationer,

der følger prisudviklingen i danske hedgeforeninger, og ikke for

obligationer,

der følger prisudviklingen i udenlandske foreninger.

Til nr. 4

Ændringsforslaget har til

formål at fastlægge, at skatteydere, der har investeret i obligationer og

lign.,

der fra den 1. marts 2005 bliver omfattet af kursgevinstlovens (KGL) § 29,

stk.

3, eller som erhverver sådanne obligationer, der var udstedt før den 1. marts

2005,

beskattes af avancen, i modsætning til det eksisterende lovforslag, hvor der

ikke sker beskatning efter KGL § 29, stk. 3, på indekserede obligationer

udstedt før den 1. marts 2005.

Udvalgsbehandlingen har

vist, at der er formodning om, at flere store internationale finanshuse kort

før den 1. marts 2005 har udstedt obligationer, der efter vedtagelsen af

nærværende lovforslag kan afsættes til private investorer, og som på grund af

de i lovforslaget gældende ikrafttrædelsesregler ikke vil være omfattet af

lovforslagets regler.

Til nr. 5

Efter forslaget til § 2, stk. 1, i virksomhedsskatteloven skal

investeringsbeviser kunne indgå i virksomhedsskatteordningen som følge af, at

de lagerbeskattes. Efter lovforslagets fremsættelse er der blevet rejst ønske

om, at beskattede indeksobligationer også kan indgå i

virksomhedsskatteordningen

ligesom beskattede obligationer. Det er sket i en henvendelse til udvalget,

der

er omdelt som bilag 2 til lovforslaget. De indeksobligationer, der beskattes

efter reglerne for finansielle kontrakter, lagerbeskattes, ligesom

investeringsbeviser i investeringsselskaber, og det foreslås derfor, at de

indgår

i virksomhedsskatteordningen.

Herudover

ændres udtrykket »investeringsbeviser udstedt af investeringsforeninger, jf.

aktieavancebeskatningslovens §

2 a,

stk. 7« til det mere præcise: »samt aktier og investeringsbeviser m.v., når

aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf.

aktieavancebeskatningslovens

§

2 a, stk. 7«. Der

er ingen grund til, at aktier ikke også skal være omfattet, så længe det

selskab, der udsteder, blot er et investeringsselskab, der er omfattet af §

2 a, stk. 7.

Til nr. 6

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 7 og 8

De nye regler om investeringsselskaber nødvendiggør, at de

eksisterende investeringsforeninger, der er selskabsbeskattede, fordi de er

omfattede af § 1, stk. 1, nr.

5 a,

i den hidtidige udformning af selskabsskatteloven, beslutter sig for, om de

vil

fortsætte som investeringsselskaber, eller om de vil fortsætte som udloddende

foreninger. Når den beslutning er truffet, må de hidtidige medlemmer skulle

overveje, om de vil afhænde beviserne i foreningen, eller om de vil beholde

dem.

Af hensyn til medlemmerne

indeholder forslaget i § 13, stk. 4, en regel om, at de kan afhænde beviserne

inden den 30. juni 2005 med den virkning, at de beskattes, som om de gamle

regler stadig gjaldt. Det forudsætter dog, at der ikke forinden er indtruffet

en begivenhed, der udløser skat, f.eks. en skattepligtig opsplitning eller

sammenlægning af foreninger (jf. udtrykket omdannelse i ændringsforslag nr.

8)

eller et skattepligtigt udlæg fra et dødsbo. De gamle regler betyder, at

eventuel

fortjeneste beskattes efter reglerne for aktieavance. Finansrådet har gjort

gældende, at banksektoren med en evt. vedtagelse i maj sammenholdt med, at

kunderne også kan være på sommerferie, vanskeligt kan nå at rådgive kunderne

om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at benytte sig af § 13, stk. 4, eller ej.

Det foreslås derfor at udskyde fristen til den 31. december 2005.

Kim Andersen (V)

Charlotte Antonsen (V)

Peter Christensen (V)

nfmd.

Lars Christian Lilleholt (V)

Torsten Schack Pedersen (V)

Mikkel Dencker (DF)

Colette L. Brix (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

René Skau Björnsson (S)

Pia Gjellerup (S)

Frode Sørensen (S)

fmd.

Rasmus Prehn (S)

Ole Stavad (S)

Poul Erik Christensen (RV)

Eigil Andersen (SF)

Frank Aaen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 98

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra skatteministeren

2

Henvendelse af 7/3-05 fra Ernst & Young

3

Meddelelse om vejledende tidsplan for udvalgets

behandling af lovforslaget

4

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 7/3-05

fra Ernst & Young

5

Henvendelse af 15/4-05 fra Forsikring & Pension

6

Meddelelse om ny vejledende tidsplan for udvalgets

behandling af lovforslaget

7

1. udkast til betænkning

8

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 15/4-05

fra Forsikring & Pension

9

2. udkast til betænkning

10

Henvendelse af 28/4-05 fra Ernst & Young

11

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

12

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 28/4-05

fra Ernst & Young

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 98

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvad årsagen er til, at udloddende

investeringsforeninger fjernes fra SEL § 1, stk. 1, nr. 5a, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om at indskrive en tydeliggørelse af de udloddende

foreningers skattesubjektivitet i forslaget, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

3

Spm. om at indføre en skæringskurs pr. 30. juni 2005 for

medlemmer af de eksisterende akkumulerende afdelinger, til skatteministeren,

og ministerens svar herpå

4

Spm. om at sammenligne retstilstanden i dag med

retstilstanden efter vedtagelsen af lovforslaget, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvilke initiativer der vil blive taget for at

sikre, at der ikke sker en øget investering i skattelylande, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om at bekæmpe flugten af kapital til skattelylande,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, at ønsket om den fri bevægelighed af kapital er

vigtigere end at undgå, at kapital flygter til skattelylande, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om, at skatteydere, der i indkomstårene 1996-2003 er

skatteansat af aktiver omfattet af ABL § 2a, kan få genoptaget deres

skatteansættelse,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om, hvordan sammensætningen mellem stk. 1 og stk. 4

i lovforslagets § 12 er, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, hvordan indgangsværdierne for beskatning det

første år under de nye regler i ABL § 2a fastsættes, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

11

Spm., om kursgevinsten op til den 1. juli 2005 er

skattefri, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, hvorledes der skal ske indberetning til

skattemyndighederne om udloddet udbytte og værdistigning efter

lagerprincippet for investeringsselskaber, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvorledes der skal ske indberetning til

skattemyndighederne om udbetalt rente og værdistigning efter lagerprincippet

for obligationer udstedt af hedgeforeninger, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

14

Spm., om det kan bekræftes, at hedgeforeninger er

omfattet af den foreslåede bestemmelse i ABL § 2a, stk. 7, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om, hvorledes lovforslaget påvirker bestemmelserne i

selskabsskattelovens § 32 om beskatning af CFC-indkomst, til

skatteministeren,

og ministerens svar herpå

16

Spm. om at bekræfte bestemmelsen i lovforslagets § 5, nr.

4, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om at belyse, hvilke typer af obligationer der

bliver omfattet af den i lovforslagets § 5, nr. 4, foreslåede nye bestemmelse

i stk. 3 i kursgevinstlovens § 29, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

18

Spm. om at oversende Ligningsrådets bindende

forhåndsbesked SKM 2005-140 LR, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

19

Spm., om det ikke havde været mere borgervenligt, hvis

Ligningsrådet/Told- og Skattestyrelsen havde undersøgt, om den anførte

forudsætning

er opfyldt, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om, hvorfor ikrafttrædelsesreglen for om

obligationer er omfattet af KGL § 29, stk. 3, er indsat som § 5, nr. 9, i

lovforslaget i stedet for at være placeret i lovforslagets § 12, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om, hvad baggrunden er for den foreslåede

ikrafttrædelsesregel i lovforslagets § 5, nr. 9, for kontrakter, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm., om de pågældende obligationer på grund af

ikrafttrædelsesreglen i lovforslagets § 5, nr. 9, ikke bliver omfattet af de

nye regler i KGL § 29, stk. 3, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

23

Spm. om at bekræfte, at der er en række internationale

finansielle institutioner, der i et forsøg på at underminere de nye regler

for beskatning af obligationer udstedt af hedegeforeninger og lign. har

udstedt

forskellige indekserede obligationer m.v., til skatteministeren, og

ministerens

svar herpå

24

Spm. om, hvad ministeren agter at foretage sig, for at de

nye regler ikke omgås af salg af værdipapirer udstedt før den 1. marts 2005,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om, at der ikke ville ske beskatning med

tilbagevirkende kraft, da obligationer, der bliver omfattet af lovforslagets

ny bestemmelse i kursgevinstlovens § 29, stk. 3, i fremtiden skal opgøre

skattepligtig avance efter lagerprincippet, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

26

Spm., om ministeren vil fremsætte et ændringsforslag

baseret på det i det foregående spørgsmål anførte princip, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm., om det bebudede ændringsforslag gør det muligt for

indeksobligationer omfattet af bestemmelserne i kursgevinstlovens § 29, stk.

3, at indgå i virksomhedsordningen, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

28

Spm. om, hvornår Told-Skat forventer at have afsluttet

sine undersøgelser, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm., om ministeren er enig i, at det er uhensigtsmæssigt

at vedtage lovforslaget, så længe der er væsentlige uafklarede spørgsmål om

muligheden for at omgå lovforslagets skatteregler, til skatteregler, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt

efter ønske fra SF.

Spørgsmål 12:

Hvorledes skal der ske

indberetning til skattemyndighederne om udloddet udbytte og værdistigning

efter

lagerprincippet for investeringsselskaber omfattet af lovforslagets § 2a,

stk.

7, for henholdsvis selskaber og personer, der er aktionærer i

investeringsselskabet?

Svar:

Jeg antager, at

investeringsselskaberne i alt væsentligt vil bestå af investeringsforeninger

(der ikke er udloddende), mens et egentligt aktieselskab som

investeringsselskab kun vil være sjældent forekommende. Udbytte fra

investeringsselskaber skal indberettes ligesom andet udbytte. På grundlag af

skattemyndighedernes kendskab til investeringsforeningerne fortrykkes

udbyttet

fra disse herefter som kapitalindkomst på selvangivelserne for skattepligtige

personer. Værdistigningen i sig selv indberettes ikke. Derimod indberettes

værdien af investeringsbeviser altid ved indkomstårets udløb. På grundlag af

skattemyndighedernes kendskab til hvilke investeringsforeninger, der er

investeringsselskaber,

kan man herefter kontrollere, at kursstigningen selvangives som indkomst.

Tilsvarende

forhold gør sig gældende for selskaber, idet fortrykt selvangivelse dog ikke

findes på dette område.

Spørgsmål 13:

Hvorledes skal der ske

indberetning til skattemyndighederne om udbetalt rente og værdistigning efter

lagerprincippet for obligationer udstedt af hedgeforeninger omfattet af

lovforslagets

§ 5, nr. 4 (nyt stk. 3 i Kursgevinstlovens § 29) for henholdsvis selskaber og

personer, der ejer de pågældende obligationer?

Svar:

Udbetalt rente fra

obligationerne beskattes ligesom andre renteindtægter. Der indberettes ikke

en

særskilt værdistigning. I stedet indberettes kapitalværdien ved årets udgang,

og

på grundlag heraf kontrolleres, at kursstigningen medtages som indtægt.

Spørgsmål 18:

Ministeren bedes oversende Ligningsrådets bindende

forhåndsbesked SKM 2005-140 LR, samt oplyse, hvem der kontrollerer om det

indsatte forbehold i den bindende forhåndsbesked: »under den forudsætning, at

den faste rente ikke blev modregnet i reguleringen af indfrielsessummen, da

obligationerne

så ville være sortstemplede« er gældende.

Svar:

Told- og Skattestyrelsen har oplyst følgende:

Når Ligningsrådet har afgivet en bindende forhåndsbesked, er det

op til den skatteansættende myndighed at kontrollere, om præmisserne i den

bindende forhåndsbesked overholdes.

Den skatteansættende myndighed varetager kontrollen af, om en

skatteyder har selvangivet korrekt.

Told- og Skattestyrelsen er opmærksom på, at den

skatteansættende myndighed ud fra den obligatoriske indberetning om

obligationsbeholdning ikke kan udlede, hvilke specifikke obligationer

skatteyderen

har i sin beholdning, idet indberetningen generelt foretages som en samlet

beholdning i depot pr. 31.12.

Købes og sælges der obligationer fra beholdningen er der ikke

direkte indberetningspligt for købet/salget (anskaffelses-/afståelsessummen),

men alene om evt. vedhængende renter i forbindelse med købet eller salget.

Sælges, udtrækkes eller indfries der imidlertid en obligation,

der skattemæssigt er klassificeret med særlige forhold,1)

0 %,2)

udenlandsk

status,3)

ikke opfylder mindsterenten på udstedelsestidspunktet

eller4)

såfremt hovedstolen/restgælden

reguleres i forhold til en eller flere valutakurser,

vil indberetningen

blive suppleret med særlige markeringer samt ved indfrielse -/udtrækning

tillige indfrielses-/udtrækssummen.

Den skatteansættende myndighed kan alene ud fra ovenstående

oplysninger, den har til rådighed, identificere den enkelte obligation.

Alternativt vil den skatteansættende myndighed bliver tvunget til at spørge

skatteyder om denne ejer en bestemt obligation i sin beholdning.

Told- og Skattestyrelsen er i gang med at undersøge, hvor mange

og hvilke produkter, der er udstedt, og om de er omfattet af forbeholdet.

Det er derfor på nuværende tidspunkt ikke afgjort, hvilke tiltag

der vil være nødvendige. Dette forventes først afgjort, når Told- og

Skattestyrelsens undersøgelse er færdig.

Afgørelsen vedlægges.

ToldSkat

Obligation - blåstemplet - regulering af

indfrielsessummen

SKM-nummer

SKM2005.140.LR

Myndighed

Ligningsrådet

Dokumentets

dato

15.

marts 2005

Dato for offentliggørelse

29.

marts 2005

Sagsnummer

99/05-4751-00494

Dokumenttype

Bindende

forhåndsbesked

Overordnede

emner

Skat

Emneord

obligation,

blåstemplet, sortstemplet, indfrielsessum, mindsterenten

Resume

Et selskab påtænkte at udstede et antal obligationer og efterfølgende

få dem noteret på Københavns Fondsbørs. Obligationerne ville blive forrentet

med en fast rente på 5,1 pct. p.a., mens indfrielseskursen på

indfrielsestidspunktet ville blive reguleret efter et af 4 alternativer.

Indfrielsessummen kunne maksimalt blive kurs 170. Ligningsrådet blev anmodet

om

at tage stilling til, hvorvidt obligationerne ville være blåstemplede.

Ligningsrådet fandt at obligationerne var blåstemplede, men under den

forudsætning, at den faste rente ikke blev modregnet i reguleringen af

indfrielsessummen, da obligationerne så ville være sortstemplede.

Reference(r)

Kursgevinstlovens

§ 14, stk. 2

Henvisning(er) til vejledninger

Ligningsvejledningen

A.D.2.3.1.2

Spørgsmål

Spm.1:

Kan Ligningsrådet bekræfte, at den variable præmie på O1 er en kursgevinst i

Kursgevinstlovens forstand og at præmien dermed er skattefri, i det omfang

kravene i Kursgevinstlovens § 14, stk. 2 og § 38 i øvrigt er opfyldt?

Spm. 2:

Kan Ligningsrådet bekræfte, at en konstateret forskel mellem

erhvervelseskursen

(f.eks. kurs 115) og indfrielseskursen på obligationstypen O2 er en

kursgevinst

i kursgevinstlovens forstand og at forskelsbeløbet dermed er skattefrit, i

det

omfang kravene i Kursgevinstlovens § 14, stk. 2 og § 38 i øvrigt er opfyldt?

Svar

Spm. 1: Ja, se

styrelsens indstilling.

Spm. 2: Ja, se

styrelsens indstilling.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Et selskab (A) ønsker at udstede

et antal strukturerede obligationer. Obligationerne udstedes i henhold til et

af A udarbejdet »programme memorandum« og noteres på den irske fondsbørs

(Irish

Stock Exchange) og herefter på Københavns Fondsbørs efter reglerne om

gensidig

anerkendelse.

Efter udstedelsen

erhverves alle obligationer af et selskab (B) til kurs 100, hvorefter de

generhverves

samme dag af A til kurs 100.

Obligationerne påtænkes

markedsført over for en bred kreds af investorer, herunder private

investorer,

i Danmark gennem en eller flere lokale formidlere (normalt danske banker) som

tilbud om køb (»book-building«) i en periode på 6 uger. De lokale formidlere

vil være nogle af A uafhængige parter og ikke egentlige agenter for A.

Ved tilbudsperiodens

udløb angiver de lokale formidlere, på baggrund af interessen for de tilbudte

obligationer, hvor mange obligationer de ønsker at erhverve. Obligationerne

skal indledningsvis erhverves af de uafhængige danske finansielle formidlere

til en markedsføringskurs, ex. kurs 115, hvorefter de vil blive videresolgt

til

investorerne til en tilsvarende eller højere kurs (en højere pris vil

inkludere

eventuelle yderligere distributionsomkostninger).

Denne anmodning vedrører

den skattemæssige behandling af danske investorer, som erhverver 2

obligationstyper der påtænkes udstedt som anført, i det følgende benævnt O1

og

O2. O1 og O2 kan beskrives som følger:

a. Obligationstype O1

O1 er en obligation med

en fast hovedstol (kurs 100), der forrentes med en fast nominel årlig

rentesats,

der opfylder mindsterentekravet på udstedelsestidspunktet (p.t. 3 pct.), jf.

Kursgevinstlovens § 38. Indfrielsesbeløbet er afhængigt af størrelsen af en

præmie, jf. nærmere nedenfor, men er maksimeret i selve obligationen til kurs

170. Den nominelle rente på obligationen vil derfor være 5,1 pct. p.a.

(forudsat at mindsterenten på udstedelsestidspunktet er 3 pct.).

I obligationens løbetid

(eller alternativt først ved obligationens udløb) modtager investor et beløb

svarende til den nominelle rente af obligationen.

På obligationens

udløbsdag betales hovedstolen (kurs 100) med tillæg af påløbne renter og med

tillæg af en præmie, som er reguleret af og direkte knyttet til

prisudviklingen

i et af følgende 4 alternativer:

(i)

et bestemt offentliggjort

aktieindex

(ii)

udvalgte aktier

(iii)

en pulje af udvalgte aktier, eller

(iv)

en pulje af udvalgte

offentliggjorte aktieindex

Præmien afhænger af

udviklingen i aktieindexet / aktierne / aktiepuljerne / aktieindexpuljerne,

dog

således at præmien kun kan variere mellem 0 kr. og 70 pct. af obligationens

hovedstol. Det vil derfor ikke være muligt på udstedelsestidspunktet at

bestemme størrelsen af den variable præmie. Såfremt præmien bliver 0 kr., vil

investor (hvis der bortses fra den nominelle rente) konstatere et tab, idet

investor har erhvervet fordringen til kurs (i eksemplet) 115.

O1 er et samlet produkt,

hvoraf ingen enkeltdele kan fravælges.

b. Obligationstype O2

O2 er en obligation med

en fast hovedstol (kurs 100), der forrentes med en nominel årlig rentesats

der

opfylder mindsterentekravet på udstedelsestidspunktet (p.t. 3 pct.), jf.

Kursgevinstlovens § 38. Indfrielsesbeløbet er fastsat til kurs 170, men

reduceres med et variabelt fradrag, jf. nærmere nedenfor, idet

indfrielsesbeløb

dog ikke kan være mindre end kurs 100. Den nominelle rente på obligationen

vil

derfor være 5,1 pct. p.a. (forudsat at mindsterenten på

udstedelsestidspunktet

er 3 pct.).

I obligationens løbetid

(eller alternativt ved obligationens udløb) modtager investor et beløb

svarende

til den nominelle rente af obligationen.

På obligationens

udløbsdag betales kurs 170 med tillæg af påløbne renter og med fradrag af en

variabel,

som er reguleret af og direkte knyttet til prisudviklingen i et af følgende 4

alternativer:

(v)

et bestemt offentliggjort aktieindex

(vi)

udvalgte aktier

(vii)

en pulje af udvalgte aktier, eller

(viii)

en pulje af udvalgte offentliggjorte

aktieindex

Det variable fradrag

afhænger af udviklingen i aktieindexet / aktierne / aktiepuljerne /

aktieindexpuljerne,

dog således at fradraget kun kan variere mellem 0 kr. og 70 pct. af

obligationens

hovedstol (kurs 100). Det vil derfor ikke være muligt på

udstedelsestidspunktet

at bestemme størrelsen af det variable fradrag. Såfremt fradraget udgør 70

pct.

af obligationens hovedstol, vil investor (hvis der bortses fra den nominelle

rente) konstatere et tab, idet investor har erhvervet fordringen til (i

eksemplet)

kurs 115.

O2 er et samlet produkt,

hvoraf ingen enkeltdele kan fravælges.

Forespørgers opfattelse

Både spørgsmål 1 og 2

besvares: Ja.

Ligningsrådet har gennem

tiden taget stilling til blåstemplingen af en række produkter. I den

offentliggjorte

praksis findes imidlertid ikke en stillingtagen til et produkt, som det her

omhandlede.

Efter vor opfattelse er den skattemæssige kvalifikation og behandling af O1

og

O2 ens. Begge obligationstyper indeholder dels en fast hovedstol, dels en

fast

rente og dels et variabelt tillæg til/fradrag fra hovedstolen ved indfrielse

på

obligationens udløbsdag, som udgør en integreret del af obligationen, og som

ikke skattemæssigt kan betegnes som en rente.

Kursgevinstlovens § 14,

stk. 2 har følgende ordlyd:

»Gevinst på fordringer,

der ikke omfattes af §§ 15 og 16, skal medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, medmindre fordringen forrentes med en pålydende

rente,

der er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38 på tidspunktet for

debitors påtagelse af forpligtelsen, jf. stk. 3 og 4. Den pålydende rente

opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum.«

a. Rente eller

kursgevinst

Det variable afkast på

O1 og O2 i form af enten en præmie eller et fradrag skal efter vor opfattelse

skatteretligt behandles som en kursgevinst og ikke som en rente.

I UfR 1960.589 H

tilsluttede Højesteret sig Finansministeriets opfattelse, hvorefter

statsskattelovens § 6, stk. 1e ".kun antages at hjemle fradrag af renter

efter sædvanlig sprogbrug (nominel rente), omfattende ydelser, beregnet med

en

fastsat procentdel af det til enhver tid skyldige beløb". En rente er

herefter i skatteretlig henseende blevet defineret som en periodisk ydelse,

der

erlægges som vederlag for rådigheden over et pengebeløb, og som beregnes for

en

given periode som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende

restgæld.

Af skattemyndighedernes

praksis synes det tillige at fremgå, at det er en yderligere forudsætning for

at kvalificere et beløb som en rente, der opfylder mindsterentekravet, at

denne

kan fastsættes i forvejen, jf. nærmere TfS 1989,249, TfS 1989,288 og SKM

2003,409 og SKM 2003,410.

Som det fremgår ovenfor

vedrørende O1 og O2 er præmien, henholdsvis fradraget, ikke en periodisk

ydelse, men en éngangsydelse, der forfalder på indfrielsestidspunktet.

Præmien/fradraget beregnes endvidere ikke for en given periode som en

procentdel af hovedstolen. Endelig er det ikke muligt at fastsætte størrelsen

af præmien/afdraget, før umiddelbart forud for indfrielsestidspunktet.

Præmien, henholdsvis

fradraget, opfylder derfor ikke den skatteretlige rentedefinition, jf.

ovenfor.

b. Kursgevinstlovens §

14, stk. 4

O1 og O2 er efter vor

opfattelse ikke omfattet af de supplerende krav der stilles til variabelt

forrentede

fordringer i Kursgevinstlovens § 14, stk. 4. Bestemmelsen har følgende

ordlyd:

»En fordring med

variabel rente [min fremhævning] omfattes af stk. 2 og 3. En sådan fordring

anses

for forrentet lavere end mindsterenten, hvis rentens variation og vilkårene

for

opsigelse medfører, at kursen på fordringen kan afvige væsentligt fra

indfrielseskursen.«

At bestemmelsen alene

gælder fordringer, hvor renten er variabel fremgår som anført direkte af

selve

lovteksten. Dette følger endvidere forudsætningsvis af Ligningsvejledningen

2004, afsnit A.D.2.3.1.2 om variabelt forrentede fordringer, som gengiver

bemærkningerne til § 14 i L 194 96/97:

Hvorvidt kursen på

fordringen vil afvige væsentligt fra indfrielseskursen, beror på en konkret

vurdering.

Det vil bl.a. være afgørende, efter hvilket kriterium den pålydende rente

varierer [min fremhævning]. Hvis den pålydende rente f.eks. varierer [mine

fremhævninger] i takt med udviklingen i markedsrenten på tilsvarende fast

forrentede fordringer og i øvrigt har en høj grad af sikkerhed samt en

relativt

begrænset forsinkelse i tilpasningen, vil kursen på fordringen gennem

løbetiden

være nær indfrielseskursen.

Den pålydende renten for

såvel O1 som O2, som denne er defineret i UfR 1960.589 H og senere

administrativ praksis, er ikke er variabel, men derimod en fast nominel rente

svarende til mindsterenten (i eksemplet 5,1 pct.).

c. Konklusion

For såvel O1 som O2

gælder det, at debitor maksimalt skal tilbagebetale kurs 170 på

obligationerne.

Den højst tilsagte indfrielsessum er dermed kurs 170. Såfremt den nominelle

rente af hovedstolen fastsættes som en årlig rente svarende til den på

udstedelsestidspunktet fastsatte mindsterentesats multipliceret med kurs 170,

vil mindsterentekravet efter vor opfattelse være opfyldt for såvel O1 som O2.

Antages det, at

mindsterenten på udstedelsestidspunktet er 3 pct., er mindsterentekravet

opfyldt med en nominel årlig rente af hovedstolen på mindst 3 pct. x kurs

170,

d.v.s. 5.1 pct.

En privat investor vil

følgelig - i det omfang kravene i Kursgevinstlovens § 14, stk. 2 i øvrigt er

opfyldt - efter vor opfattelse, være skattefri af det aktieindeksbaserede

tillæg til hovedstolen beregnet som præmie/fradrag i forhold til fastsat

indfrielseskurs på henholdsvis O1 og O2.

Styrelsens indstilling

og begrundelse

Kursgevinstloven

omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer

herunder

obligationer, pantebreve og gældsbreve, jf. kursgevinstlovens § 1, stk. 1,

nr.

1.

Det er styrelsens

vurdering, at den kursgevinst, der måtte konstateres ved indfrielse eller

salg

af hhv. O1 og O2 er omfattet af kursgevinstlovens § 1. Det der sker på

obligationens udløbsdag (O1 og O2) er en regulering af det beløb

obligationerne

skal indfries til. En konstateret kursgevinst på hhv. O1 og O2 vil være

omfattet af kursgevinstlovens regler.

For at kursgevinsten på

O1 og O2 skal være skattefri, skal obligationerne opfylde mindsterenten i

henhold til kursgevinstlovens § 14, stk. 2 (fast forrentede) eller stk. 4

(variabelt forrentede).

Da obligationerne

udstedes med en fast rente er de derfor omfattet af kursgevinstlovens § 14,

stk. 2.

Det følger af

kursgevinstlovens § 14, stk. 2 (som gælder for personer), at en kursgevinst

ikke skal medregnes til indkomstopgørelsen, når fordringen forrentes med en

pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38 på

tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen. Den pålydende rente

opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum.

Det følger af det

oplyste, at begge obligationer forrentes med en rente på 5,1 pct. p.a., samt

at

der maksimalt kan ske indfrielse til kurs 170.

Mindsterenten er på

nuværende tidspunkt indtil der offentliggøres en ny 3 pct. p.a.

Obligationernes reelle

pålydende rente beregnes således:

;

(5,1 / 170 )* 100 = 3 pct.

Da obligationernes

reelle rente er 3 pct. p.a. og mindsterenten er 3 pct. p.a., så opfylder

obligationerne betingelsen i kursgevinstlovens § 14, stk. 2, og en

kursgevinst

for personer vil derfor være skattefri.

Styrelsen har ved sin

besvarelse forudsat, at renten ikke modregnes i reguleringen af

indfrielsessummen.

Det er efterfølgende

oplyst af rådgiver, at renten udbetales årligt. Alternativet med en samlet

udbetaling

af renten på indfrielsestidspunktet vil derfor ikke blive anvendt.

Styrelsen har i sin

indstilling derfor ikke behandlet den oplyste alternative renteudbetaling.

Besvarelsen

af den bindende forhåndsbesked omfatter derfor ikke den alternative

renteudbetaling,

såfremt denne vælges.

Det skal bemærkes, at

skattefriheden for personer forudsætter, at obligationerne ikke vil være

omfattet

af kursgevinstlovens § 13 (pengenæring), § 15 (erhvervelse for lånte midler)

eller § 16 (fordringer i fremmed valuta).

Styrelsen indstiller med

baggrund i ovenstående, at der svares ja til spørgsmål 1 og spørgsmål 2.

Ligningsrådet tiltræder

indstillingen

Spørgsmål 23:

Kan skatteministeren bekræfte, at der er en række internationale

finansielle institutioner, der i et forsøg på at underminere de nye regler

for

beskatning af obligationer udstedt af hedgeforeninger o.l., har udstedt

forskellige indekserede obligationer, der markedsføres som blåstemplede

obligationer, hvor indekstillægget er skattefrit for personlige investorer,

men

på grund af ligningsrådets forudsætning i den bindende forhåndsbesked SKM

2005-140 LR: »under den forudsætning, at den faste rente ikke blev modregnet

i

reguleringen af indfrielsessummen, da obligationerne så ville være

sortstemplede« er sortstemplede, og kursgevinsten dermed skattepligtig for

personlige investorer, da der netop er indbygget den pågældende modregning?

Som

eksempel kan nævnes: Fondskoderne DK 0003455129, DK 0003454155,

DK 0003455046 og DK 0003454908. Der er ifølge

Fondsbørsens hjemmeside udstedt for mere end 2 milliarder kr. nominelt af de

pågældende obligationer. Blandt andet Sydbank markedsfører sådanne papirer.

Svar:

Told- og Skattestyrelsen har oplyst følgende:

Det kan ikke udelukkes, at fremsættelsen af L 98 har bevirket,

at udstedere af finansielle produkter har udstedt nye produkter før

ikrafttrædelsen af L 98, så disse produkter kunne være blåstemplede

obligationer og undgå at være omfattet af beskatning i henhold til L 98.

Told- og Skattestyrelsen har oplysninger om enkelte produkter,

som er omfattet af forbeholdet i spm. 18. På nuværende tidspunkt kan Told- og

Skattestyrelsen ikke bekræfte, at en række internationale finansielle

institutioner forsøger på at underminere de nye regler for beskatning af

obligationer

Told- og Skattestyrelsen er i gang med at undersøge omfanget af

de produkter, der er omfattet af forbeholdet i spørgsmål 18. Der henvises til

besvarelsen

af spørgsmål 18.

Lignende dokumenter