Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-100

KEN nr 9907 af 10/12/2003Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet8. januar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-100

[En mand - K] har ved advokat Torsten Viborg Pedersen klaget til

Pressenævnet over en artikel i Randers Amtsavis den 9. september 2003, idet

han

finder, at god presseskik er tilsidesat.

Artiklen bar overskriften ”

Afmagt

”

og underoverskriften ”BOGUDGIVELSE: 12 pårørende til sindslindende

fortæller

deres historier”. I artiklen fortalte klagers moder om klagers sygdom,

og der

blev bragt citater fra den netop udgivne bog.

I artiklen hed det blandt andet:

»

Efter tiende kom han i HTX. Men midt i andet år var hans vrede

og

indestængthed

så voldsom, så det ikke længere var

til at holde ud, og han flyttede i egen bolig.

- Jeg smed ham nærmest ud, for det var uudholdeligt. Han havde

da fået kontakt til psykiatrien, og han havde

syns-

og høre-hallucinationer, fortæller M.

- Jeg var bange. Bange for, at han kunne finde på at begå

selvmord eller måske overfalde sin søster og måske slå hende ihjel. Hans

vrede

var enorm, fortæller hun.

Det endte med, at [K] blev indlagt i tre måneder på en åben

afdeling på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov.

Læs alt

- Den anti-depressive medicin, virkede ikke på ham. Men han har

en drivkraft i sig selv.

[K] har ikke fået en egentlig psykiatrisk diagnose. Hans problem

er ifølge fagfolkene angst og personlighedsforstyrrelse. Kun i ekstreme

tilfælde, hvor han har været fanget i et direkte mareridt, har han fået

angstdæmpende

medicin. Ellers har han klaret sig uden.

[K] har fået det langt bedre i dag. Han bor stadig i sin fugtige

kælderlejlighed og er på kontanthjælp.

På torsdag sker der et skift for ham. Da fylder han 21 år, og derfor

overgår han fra ungdoms- til voksenpsykiatrien. Det betyder, at hans samtaler

med en psykiater hver 14. dag slutter, uden at der kommer noget andet i

stedet.

- Har [K] læst det, du har

skrevet til

pårørende-bogen

?

- Nej, han ved heller ikke endnu, at jeg har skrevet et afsnit.

Men han får det nok at vide, når familien samles på torsdag til hans

fødselsdag.

Hun vil dog råde sønnen til at vente med at læse det, til han

selv synes, han er parat.

- Men jeg har ikke set noget problem i, at jeg fortæller om mine

oplevelser, hvis det kan støtte andre.

«

Artiklen var ledsaget af et billede af klagers mor, hvortil der

var knyttet teksten: ”- Vi har følelserne for at bruge dem, også vreden,

den

kan vi bruge som drivkraft, siger M, der er medforfatter på en bog, hvor

pårørende til sindslidende fortæller”.

Klageren har oplyst, at hans moder i artiklen meget detaljeret

beskriver hans sygdomsforløb. Der er tale om klagers meget private forhold.

Klagers moder er afbilledet i artiklen med navns nævnelse. Endvidere fremgår

det, at hun er bosiddende i (bynavn) nord for Randers, hvor klager er

opvokset.

Der er derfor ingen tvivl om, at klagers identitet er afsløret, til trods for

at han i artiklen alene omtales ved sit fornavn [K].

Klageren har til støtte for, at bladet har handlet i strid med

god presseskik, gjort gældende,

at

artiklen krænker privatlivets fred,

at

klager ikke har fået den beskyttelse af sin personlige anseelse, som han har

krav på i overensstemmelse med de presseetiske regler,

og at

artiklen

ikke vedrører forhold, som efter klar almen interesse kræver omtale.

Bladet har anført, at Pressenævnet rent formelt har pligt til at

afvise klagen, idet der er tale om en absolut frist i medieansvarslovens §

43,

stk. 3. Det må være op til klagerens advokat at sende brevet til den korrekte

adresse. Loven giver ingen mulighed for at dispensere fra fristen på grund af

undskyldelige fejltagelser, god tro, saglige forhindringer eller lignende.

Såfremt nævnet måtte vælge at se bort fra fristoverskridelsen,

bedes nævnet afvise klagen, idet den omtalte artikel på ingen måde er en

overtrædelse af reglerne for god presseskik.

Bladet har i den forbindelse oplyst, at interviewet med moderen

blev til efter en henvendelse fra forlaget, der tilbød Århus Stiftstidende og

Randers Amtsavis en snak med en af medforfatterne til bogen. Et interview,

hvor

den pågældende fortæller sin livshistorie som pårørende, og det er netop det

tema, bogen beskæftiger sig med. I artiklen – og i øvrigt som i bogen

–

fortæller klagerens moder sin historie om et væsentlig samfundsmæssigt emne,

og

der er i sagens natur ikke tale om konkrete oplysninger, som kan efterprøves.

Den pårørendes opfattelse vil altid være subjektiv, og hvis artiklen – i

øvrigt

dermed bogen – krænker privatlivets fred, vil det være en klar

indskrænkning i

pårørendes mulighed for at skabe debat om væsentlige samfundsmæssige emner.

Bladet har videre oplyst, at klagers moder har læst og godkendt

artiklen, før den blev bragt, og klageren bliver udelukkende omtalt under

samme

fornavn, ”[K]”, som i bogen. Et valg, der blev truffet, fordi det

ville være

umuligt at bringe citater med navnet ”[K]”, for derefter at

benyttet et

opdigtet navn i moderens udtalelser. Derfor må det klart afvises, at klageren

”ikke har fået den beskyttelse af sin personlige anseelse, som han har

krav på

i overensstemmelse med de presseetiske regler”.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel

Kierkegaard

,

Finn Rowold

,

Tage

Clausen

og

Ole Askvig

.

Pressenævnet udtaler:

Klagen over artiklen den 9. september 2003 er fremsendt til

Pressenævnet pr. fax den 10. oktober 2003, idet klagen dateret den 2. oktober

2003 forinden har været fremsendt til nævnets gamle adresse. Nævnet har fra

klagers advokat modtaget dokumentation herfor i form af kuvert med

postvæsenets

påtegning om returnering. Under disse omstændigheder behandler nævnet den

indgivne klage.

Det fremgår af punkt B.1. i de vejledende regler for god

presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås,

medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske

har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Pressenævnet finder, at der ved bladets offentliggørelse af

oplysningerne om klagers sygdomsforløb er sket en krænkelse af privatlivets

fred. Nævnet finder, at der ikke er nogen klar almen interesse knyttet til

offentliggørelsen af oplysningerne om klager. Bladet har herefter handlet i

strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet

herefter den ansvarshavende redaktør af Randers Amtsavis at offentliggøre

følgende:

”

Kendelse fra Pressenævnet:

Den 9. september 2003

bragte Randers Amtsavis i anledning af en netop udgivet bog om pårørende til

sindslidende et interview med en mor til en sindslidende søn. I artiklen blev

der bragt oplysninger om sønnens sygdomsforløb.

Den omtalte søn har klaget

til Pressenævnet, idet han finder, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnet udtaler:

Det fremgår af punkt B.1.

i de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke

privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver

offentlig

omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige

anseelse.

Pressenævnet finder, at

der ved bladets offentliggørelse af oplysningerne om klagers sygdomsforløb er

sket en krænkelse af privatlivets fred. Nævnet finder, at der ikke er nogen

klar almen interesse knyttet til offentliggørelsen af oplysningerne om

klager. Bladet

har herefter handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin

kritik.

København, den 10. december 2003.

Axel Kierkegaard

,

Finn Rowold

,

Tage Clausen

og

Ole Askvig

.”

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter