Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-98
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-98
[En mand - K] har ved advokat Torsten Viborg Pedersen klaget til
Pressenævnet over en artikel i Århus Stiftstidende den 9. september 2003,
idet
han finder, at god presseskik er tilsidesat.
Artiklen bar overskriften ”
Afmagt
”
og underoverskriften ”BOGUDGIVELSE: 12 pårørende til sindslindende
fortæller
deres historier”. I artiklen fortalte klagers moder om klagers sygdom,
og der
blev bragt citater fra den netop udgivne bog.
I artiklen hed det blandt andet:
»
Efter tiende kom han i HTX. Men midt i året var hans vrede og
indestængthed
så voldsom, at så det ikke længere var til at
holde ud, og han flyttede i egen bolig.
- Jeg smed ham nærmest ud, for det var uudholdeligt. Han havde
da fået kontakt med psykiatrien, og han havde
syns-
og høre-hallucinationer, fortæller M.
- Jeg var bange. Bange for, at han kunne finde på at begå
selvmord eller måske overfalde sin søster og måske slå hende ihjel. Hans
vrede
var enorm, fortæller hun.
Det endte med, at [K] blev indlagt i tre måneder på en åben
afdeling på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov.
Læs alt
- Den anti-depressive medicin virkede ikke på ham. Men han har
en drivkraft i sig selv.
[K] har ikke fået stillet en egentlig psykiatrisk diagnose. Hans
problem er ifølge fagfolkene angst og personlighedsforstyrrelse. Kun i
ekstreme
tilfælde, hvor han har været fanget i et direkte mareridt, har han fået
angstdæmpende
medicin. Ellers har han klaret sig uden.
[K] har fået det langt bedre i dag. Han bor stadig i sin fugtige
kælderlejlighed og er på kontanthjælp.
På torsdag sker der et skift for ham. Da fylder han 21 år, og
derfor overgår han fra ungdoms- til voksenpsykiatrien. Det betyder, at hans
samtaler med psykiater hver 14. dag slutter, uden at der kommer noget andet i
stedet.
- Har [K] læst det, du har
skrevet til
pårørende-bogen
?
- Nej, han ved heller ikke endnu, at jeg har skrevet et afsnit.
Men han får det nok at vide, når familien samles på torsdag til hans
fødselsdag.
Hun vil dog råde sønnen til at vente med at læse det, til han
selv synes, han er parat.
- Men jeg har ikke set noget problem i, at jeg fortæller om mine
oplevelser, hvis det kan støtte andre.
«
Artiklen var ledsaget af et billede af klagers mor, hvortil der
var knyttet teksten: ”- Vi har følelserne for at bruge dem, også vreden,
den
kan vi bruge som drivkraft, siger M, der er medforfatter på en bog, hvor
pårørende til sindslidende fortæller”.
Klageren har oplyst, at hans moder i artiklen meget detaljeret
beskriver hans sygdomsforløb. Der er tale om klagers meget private forhold.
Klagers
moder er afbilledet i artiklen med navns nævnelse. Endvidere fremgår det, at
hun er bosiddende i (bynavn) nord for Randers, hvor klager er opvokset. Der
er
derfor ingen tvivl om, at klagers identitet er afsløret, til trods for at han
i
artiklen alene omtales ved sit fornavn [K].
Klageren har til støtte for, at bladet har handlet i strid med
god presseskik, gjort gældende,
at
artiklen krænker privatlivets fred,
at
klager ikke har fået den beskyttelse af sin personlige anseelse, som han har
krav på i overensstemmelse med de presseetiske regler,
og at
artiklen
ikke vedrører forhold, som efter klar almen interesse kræver omtale.
Bladet har anført, at Pressenævnet rent formelt har pligt til at
afvise klagen, idet der er tale om en absolut frist i medieansvarslovens §
43,
stk. 3. Det må være op til klagerens advokat at sende brevet til den korrekte
adresse. Loven giver ingen mulighed for at dispensere fra fristen på grund af
undskyldelige fejltagelser, god tro, saglige forhindringer eller lignende.
Såfremt nævnet måtte vælge at se bort fra fristoverskridelsen,
bedes nævnet afvise klagen, idet den omtalte artikel på ingen måde er en
overtrædelse af reglerne for god presseskik.
Bladet har i den forbindelse oplyst, at interviewet med moderen
blev til efter en henvendelse fra forlaget, der tilbød Århus Stiftstidende og
Randers Amtsavis en snak med en af medforfatterne til bogen. Et interview,
hvor
den pågældende fortæller sin livshistorie som pårørende, og det er netop det
tema, bogen beskæftiger sig med. I artiklen – og i øvrigt som i bogen
–
fortæller klagerens moder sin historie om et væsentlig samfundsmæssigt emne,
og
der er i sagens natur ikke tale om konkrete oplysninger, som kan efterprøves.
Den pårørendes opfattelse vil altid være subjektiv, og hvis artiklen –
og i
øvrigt dermed bogen – krænker privatlivets fred, vil det være en klar
indskrænkning i pårørendes mulighed for at skabe debat om væsentlige
samfundsmæssige emner.
Bladet har videre oplyst, at klagers moder har læst og godkendt
artiklen, før den blev bragt, og klageren bliver udelukkende omtalt under
samme
fornavn, ”[K]”, som i bogen. Et valg, der blev truffet, fordi det
ville være
umuligt at bringe citater med navnet ”[K]”, for derefter at benytte
et opdigtet
navn i moderens udtalelser. Derfor må det klart afvises, at klageren
”ikke har
fået den beskyttelse af sin personlige anseelse, som han har krav på i
overensstemmelse med de presseetiske regler”.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Axel
Kierkegaard
,
Finn Rowold
,
Tage
Clausen
og
Ole Askvig
.
Pressenævnet udtaler:
Klagen over artiklen den 9. september 2003 er fremsendt til
Pressenævnet pr. fax den 10. oktober 2003, idet klagen dateret den 2. oktober
2003 forinden har været fremsendt til nævnets gamle adresse.
Nævnet
har fra klagers advokat modtaget dokumentation herfor i form af kuvert med
postvæsenets påtegning om returnering. Under disse omstændigheder behandler
nævnet den indgivne klage.
Det fremgår af punkt B.1. i de vejledende regler for god
presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås,
medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske
har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.
Pressenævnet finder, at der ved bladets offentliggørelse af
oplysningerne om klagers sygdomsforløb er sket en krænkelse af privatlivets
fred.
Nævnet
finder, at der ikke er nogen klar
almen interesse knyttet til offentliggørelsen af oplysningerne om klager.
Bladet har herefter handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin
kritik.
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet
herefter den ansvarshavende redaktør af Århus Stiftstidende at offentliggøre
følgende:
”
Kendelse fra Pressenævnet:
Den 9. september 2003
bragte Århus Stiftstidende i anledning af en netop udgivet bog om pårørende
til
sindslidende et interview med en mor til en sindslidende søn. I artiklen blev
der bragt oplysninger om sønnens sygdomsforløb.
Den omtalte søn har klaget
til Pressenævnet, idet han finder, at god presseskik er tilsidesat.
Pressenævnet udtaler:
Det fremgår af punkt B.1.
i de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke
privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver
offentlig
omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige
anseelse.
Pressenævnet finder, at
der ved bladets offentliggørelse af oplysningerne om klagers sygdomsforløb er
sket en krænkelse af privatlivets fred.
Nævnet
finder, at der ikke er nogen klar almen
interesse knyttet til offentliggørelsen af oplysningerne om klager. Bladet
har
herefter handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.
København, den 10. december 2003.
Axel Kierkegaard
,
Finn Rowold
,
Tage Clausen
og
Ole Askvig
.”
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00952 Retsinformation · 7. april 2016
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00962 Retsinformation · 14. maj 2016
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-09472 Retsinformation · 3. december 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-12505 Retsinformation · 10. december 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-09471 Retsinformation · 10. september 2025
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-100 Retsinformation · 8. januar 2004
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2008-6-675 Retsinformation · 27. juni 2008
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/64 Retsinformation · 26. maj 2011
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/97 Retsinformation · 5. juli 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 66/2003 Retsinformation · 29. oktober 2003
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-135 Retsinformation · 29. januar 2004