Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 56/2003

KEN nr 9545 af 01/10/2003Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet10. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 56/2003

Vestsjællands Amt

har klaget til Pressenævnet over artikler

bragt i Kalundborg Folkeblad

den 21., 27. og 28. maj 2003

, idet amtet

mener, at god presseskik er tilsidesat.

Artiklen den 21. maj 2003 havde overskriften ”

Info om konsekvenser af besparelser på

sygehuset

” og underoverskriften ”Infogruppen KS har fået mange

Kalundborg-virksomheder til at sponsere ny oplysningskampagne”.

I artiklen hed det:

”- Når et flertal i amtsrådet i Vestsjællands Amt og dets

sundhedssekretariat åbenbart hverken kan eller vil informere borgerne på

Kalundborgegnen om konsekvenserne af reduktionerne og omlægningerne på

Kalundborg Sygehus, så kan kalundborgenserne selv, siger

informationskoordinator i Infogruppen Kalundborg Sygehus,

Per-Henrik

Goosmann, i anledning af den kampagne, gruppen netop har

lanceret.

Infogruppen har gentagne gange opfordret Vestsjællands Amt til at

gennemføre en forståelig informationskampagne, der gør det muligt for

borgerne

på Kalundborg-egnen at forholde sig til, hvad det betyder for hver enkelt

gruppe af borgere, når skadestuen og akutkirurgien forsvinder fra byen fra

den

1. september i år. Amtet har imidlertid slet ikke reageret på opfordringerne,

og derfor har gruppen taget sagen i egen hånd.

- Vi har bedt egnens erhvervsdrivende og organisationer om at

Læs alt

være med til at sponsere en række annoncer og en pjece, der i kort, men

præcis

form fortæller hvilke problemstillinger, der kan opstå efter den 1.

september,

fortæller

Per-Henrik

Goosmann.

- Vi gør det i form af små historier, der er hentet fra

virkelighedens verden – historierne er bekræftet af lægefaglige

eksperter og

plejepersonale, tilføjer han.

Infogruppen KS har i øvrigt også oplevet at blive sponsoreret af

firmaer, som ikke ønsker at deltage med annoncer, men som gerne vil støtte

formålet.

- I infogruppen er vi utroligt stolte over og glade for den

enorme opbakning, vi har fået. Undervejs har vi talt om skadestue,

akutkirurgi

og lægeambulance med rigtig mange mennesker, og vi bliver gang på gang

bekræftet i, at amtet har gjort voldsomt i nælderne ved at ændre Kalundborg

Sygehus fra at være et basissygehus til et sted for planlagt kirurgi og

medicinske funktioner.”

Den 27. maj 2003 bragte bladet en artikel med overskriften

”Hvorfor vil amtet ikke orientere om, hvad der sker 1. september?

Selv hjertestop kører forbi sygehuset

”.

I underoverskriften hed det:

”Hvis dette ikke er absurd teater nok, så er der i skrivende

stund total forvirring i amtet, om hvorvidt den lovede lægeambulance –

som

erstatning for skadestue og akutkirurgi – overhovedet kommer til at

operere med

udgangspunkt i Kalundborg.”

Herefter hed det i artiklen:

”

Per

Goosmann,

[adresse udeladt], skriver på vegne af samtlige medlemmer af Infogruppen ved

Kalundborg Sygehus:

Da Vestsjællands Amt besluttede sig for at skabe sin egen

kvalitetsrevolution på sygehusområdet gennem en såkaldt udviklingsplan, fik

borgerne i amtet også en berettiget forventning om at blive informeret om

planernes konsekvenser. Nu adskillige måneder efter vedtagelsen i amtsrådet,

har ingen set eller hørt til nogen informationskampagne fra de

beslutningstagere, der er med til at sætte Kalundborgegnens patientsikkerhed

og

beredskab over styr gennem en væsentlig forringelse af Kalundborg Sygehus.

Ubehagelig virkelighed

Lad os slå fast: amtets planer får vitterlig stor betydning for

kalundborgensernes opfattelse og oplevelser af sygehusvæsenet. Og det er slet

ikke så let og ligetil, som nogle amtsrådspolitikere gerne har villet

fremstille det. For ordskvalder eller ej så vil planerne blive til ubehagelig

virkelighed, den dag uheldet rammer én af os på egnen. Hvordan? Forventet

længere responstid, når vi ringer 112. Derefter længere transport til

sygehusene i henholdsvis Slagelse og Holbæk. Dernæst en ubehagelig oplevelse

af

mangel på personale på de pågældende sygehuse. Og for at føje spot til skade,

så vil en sideeffekt af dimensioner være den, at familiens svageste –

børn og

ældre – ikke vil få adgang til at kunne besøge deres nærmeste, der er

indlagt

på sygehuset, hvis ikke lige de har adgang til et andet familiemedlems

transportmidler eller vejledning i brugen af det offentlige transportsystem.

Og når dette er skrevet, så er der oveni hatten tale om den

øgede risiko for svært tilskadekomne patienter, at de ikke får rette

behandling

i tide, fordi transporten til Slagelse og Holbæk går ind og påvirker de

berømte

15 minutter fra uheld til behandling.

Total forvirring

Hvis dette ikke er absurd teater nok, så er der i skrivende

stund total forvirring i amtet, om hvorvidt den lovede lægeambulance –

som

erstatning for skadestue og akutkirurgi – overhovedet kommer til at

operere med

udgangspunkt i Kalundborg. En situation som lægelige eksperter kalder for

vanvittig, eftersom lægeambulancens effekt herefter vil udeblive, og

investeringerne bliver ren julepynt på en i forvejen dårlig sygehus- og

sundhedsplan.

Elendig information

skaber utryghed

De nøgne kendsgerninger for Kalundborg taler deres eget sprog.

Magten har talt. Magten har regeret. Magten har fået sat sine fingeraftryk,

der

hvor magten mente, der var brug for den. Men magt i det format viser også sin

afmagt ved ikke at turde vedstå sig sine handlinger gennem information til

borgerne om de faktiske forhold, der vil opstå fra den 1. september 2003

– den

dag hvor skadestuen er definitivt lukket og akutkirurgien har lagt sine

instrumenter fra sig. Og hvor selv patienter med hjertestop bliver kørt forbi

et sygehus.

Det er i et demokrati som det danske voldsomt betænkeligt, når

regionalpolitikere agerer som landspolitikere og ikke forsvarer de lokale og

regionale behov og kun arbejder for at fylde magtens skjorte ud. Men det

bliver

meget betændt, når de samme politikere, der har truffet vigtige beslutninger,

ikke tør vedstå sig beslutningerne gennem information til borgerne.

Information

som i øjenhøjde fortæller, hvordan vores dagligdag kommer til at se ud, når

magten har vist sin foragt for borgernes reelle behov.

Sådan forholder det sig lige nu i Vestsjællands Amt og

Kalundborg. Og sådan vil vi formentlig komme til at opleve det igen og igen,

indtil vi borgere får mulighed for at stille de formastelige til ansvar. De

som

spiller ludo med vores førlighed. De som støtter sygehuset og bakker ud igen

for at redde eget politisk liv. De som spiller for galleriet i dag og stemmer

modsat i morgen.

Utryghed

Det værste er bare, at i mellemtiden har de amtsrådspolitikere,

vi har givet vores stemme i troen på redelighed og retfærdighed, nået at

skabe

en utryghed hos dig og mig. Og så kan man endda se frem til, at der vil blive

skudt med politisk skarpt på vi utrygge, fordi vi reagerer på

urimelighederne.

Infogruppen har brede skuldre og i samarbejde med et bredt og

enigt Kalundborg har vi af egen kraft og med sparsommer økonomiske midler

startet en informationskampagne, som et amt med milliardbudget af vores

skattekroner ikke har kunnet.

Dét fortæller sin egen historie om magtens afmagt.”

En artikel den 28. maj 2003 havde overskriften ”Amtsborgmesteren

om kampagne fra Infogruppen på Kalundborg Sygehus:

Misvisende og urigtig

”. Herefter hed det i underoverskriften:

”Nogle af Infogruppen KS’s eksempler er direkte urigtige, siger

amtsborgmester

Hans

Jørgen

Holm.

Han betegner kampagnen som en skræmmekampagne. Gruppen tilbageviser

kritikken.”

Artiklen var sålydende:

”- Det er desværre hverken en seriøs annonce eller en seriøs

pjece med information om de funktioner der fremover vil kunne varetages på

Kalundborg Sygehus, men en række skræmmehistorier fyldt med misinformation og

urigtigheder.

Sådan karakteriserer amtsborgmester

Hans

Jørgen

Holm (V) den kampagne, som

Infogruppen KS (Kalundborg Sygehus) i øjeblikket kører i form af

dagbladsannoncer og i en informationspjece med titlen ”Hvem skal hjælpe

dig,

hvis det går galt”.

- Alle historierne er misvisende og et par af dem direkte

urigtige, siger amtsborgmesteren til Kalundborg Folkeblad.

Infogruppen KS’s talsmand

Per-Henrik

Goosmann,

Ubby, afviser kritikken og understreger, at alle eksempler er hentet fra

”det

virkelige liv” og i øvrigt tjekket af medarbejdere, som har været

involveret

og/eller kender de arbejdsrutiner, der ligger bag.

Kontakt?

I sin kritik af Infogruppens arbejde fremhæver

Hans

Jørgen

Holm,

at amtet ikke har en eneste henvendelse liggende fra gruppen. Derfor

karakteriserer han gruppens oplysninger til Folkebladet om, at amtet ikke har

reageret på ”flere henvendelser” som værende ”ikke

rigtige”.

Også dette tilbageviser

Per-Henrik

Goosmann:

- Vi har henvendt os adskillige gange, blandt andet med e-mails

til amtsborgmesteren, men det er ikke lykkedes at få svar hverken fra ham

eller

andre.

Endelig finder amtsborgmesteren det ikke korrekt, når gruppen i

sin kampagne hævder, at gruppens pjece er lavet blandt andet fordi amtets

politikere eller embedsfolk ikke har ønsket at informere om ændringer og

konsekvenser.

- Det er heller ikke rigtigt, siger han. Amtet har holdt møder

med de store virksomheder i Kalundborgområdet, med arbejdsgiver- og faglige

organisationer og senest med kommunerne. Vi er fortsat i dialog med

virksomhederne om de besluttede ændringer.

- Møder i lukkede fora er ikke information til borgerne, lyder

Per-Henrik

Goosmanns svar på denne kritik.

- Infogruppen har valgt at iværksætte en skræmmekampagne frem

for at indgå i en konstruktiv debat og dialog om fremtidens sygehusvirksomhed

i

Kalundborg, mener

Hans

Jørgen

Holm.

Amtsborgmesteren oplyser i øvrigt, at Vestsjællands Amt har

planlagt en ”seriøs information” om ændringerne. Denne information

om blandt

andet skadeklinikkerne i Kalundborg og det øvrige amt vil komme i løbet af

august – inden ændringerne gennemføres.”

Den 30. maj 2003 bragte bladet et læserbrev af amtsborgmester

Hans

Jørgen

Holm

under overskriften ”

Misvisende

skræmmekampagne

”. Heri hed det bl.a.:

”

Den såkaldte infogruppe KS har for nylig haft en stor annonce i

Kalundborg Nyt og nu udsendt en informationspjece ”Hvem skal hjælpe dig,

hvis

det går galt”. Det er desværre hverken en seriøs annonce eller en seriøs

pjece

med information om de funktioner der fremover vil kunne varetages på

Kalundborg

Sygehus, men en række skræmmehistorier fyldt med misinformation og

urigtigheder.

Der nævnes 5 ”patienthistorier”:

Alle historierne er misvisende og et par af dem direkte

urigtige:

I Kalundborg Folkeblad fremfører INFO gruppen at amtet ikke har

reageret på flere henvendelser fra gruppen om de ændrede forhold omkring

Kalundborg Sygehus. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Amtet har ikke én

eneste

henvendelse liggende fra gruppen.

Tillige fremfører gruppen, at pjecen er lavet, fordi amtets

politikere eller embedsfolk ikke har ønsket at informere om ændringer og

konsekvenser. Det er heller ikke rigtigt. Amtet har afholdt møder med de

store

virksomheder i Kalundborgområdet, med arbejdsgiver- og faglige organisationer

og senest med kommunerne. Vi er fortsat i dialog med virksomhederne om de

besluttede ændringer. Amtet har tillige planlagt en seriøs information om

ændringerne. Denne information, om blandt andet skadeklinikkerne i Kalundborg

og det øvrige amt, finder sted i løbet af august – inden ændringerne

gennemføres.

Frem for at indgå i en konstruktiv debat og dialog om fremtidens

sygehusvirksomhed i Kalundborg vælger INFO gruppen i stedet at iværksætte en

skræmmekampagne. Og Kalundborg Folkebladet vælger at lægge spalteplads til

gruppens misvisende budskaber, uden så meget som at kontakte Vestsjællands

Amt

for at høre vores version. Det kan ingen – slet ikke kalundborgegnens

borgere –

været tjent med.”

Samme dag – den 30. maj 2003 – bragte bladet en leder med

overskriften ”

Bandbulle

”. Heri hed

det bl.a.:

”

Det hele udspringer af sygehusballaden i Kalundborg.

At Infogruppen Kalundborg Sygehus og amtsrådets flertal længe

har været på kollisionskurs, det er ingen hemmelighed. Heller ikke, at de

taler

meget ufordrageligt til og om hinanden.

Senest her infogruppen indledt en kampagne med patienthistorier,

som amtet finder misvisende.

Det gav amtsborgmester

Hans

Jørgen

Holm (V) udtryk for i et læserbrev, der tidligere på

ugen blev sendt til Folkebladet. Samtidig kritiserer amtsborgmesteren avisen

for ikke at have kontaktet amtet for at høre dets version.

Avisen forelagde påstandene i læserbrevet for infogruppen og

bragte onsdag en forside-artikel med amtsborgmesterens udtalelser og

kommentarer fra infogruppen. Artiklen var forinden via email – da flere

telefonopkald havde været forgæves – forelagt amtsborgmesteren. Efter et

døgn

var henvendelsen fortsat ubesvaret, og artiklen blev bragt.

Amtsborgmesterens læserbrev bringes i dagens avis i dets fulde

længde. Læserbrevet burde – emnet og sagens hele ophedethed taget i

betragtning

– være bragt samme dag som den redaktionelle artikel. Den fairness over

for

amtsborgmesteren forsømte vi, og det beklager vi.

Men dermed stopper vi også for beklagelserne.

Det er ikke korrekt, at avisen ikke har forsøgt at få amtets

kommentar til infogruppens kampagne.

”

Klageren har anført, at bladet den 21. maj 2003 bragte en

artikel, hvor Infogruppens synspunkter blev formidlet, uden at klager på

forhånd blev kontaktet for kommentarer, herunder kommentarer til

oplysningerne

om, at Infogruppen angiveligt gentagne gange skulle have ”opfordret

Vestsjællands Amt til at gennemføre en forståelig informationskampagne”,

idet

amtet i øvrigt ifølge artiklen ”imidlertid slet ikke [har] reageret på

opfordringerne, og derfor har gruppen taget sagen i egen hånd”. Klager

er på

intet tidspunkt blevet kontaktet af Infogruppen som angivet i artikel.

Klageren har oplyst, at amtsborgmester

Hans

Jørgen

Holm sendte et

synspunkt/læserbrev pr. e-mail til bladet den 26. maj 2003 om formiddagen,

idet

Infogruppens kampagne efter amtets opfattelse på et urigtigt grundlag spredte

en helt unødig usikkerhed og ængstelse blandt befolkningen på

Kalundborg-egnen.

Dette læserbrev indeholdt dels konkrete kommentarer og korrektioner til en

række ”patienthistorier” i en af gruppen udgivet pjece, dels

kommentarer til de

påstande, som bladet havde videreformidlet fra Infogruppen, og endelig

kommentarer til det forhold, at bladet ikke havde kontaktet amtet i forhold

til

de bragte artikler. Bladet efterkom ikke amtets anmodning om optagelse af

amtsborgmesterens læserbrev. Bladet bragte i stedet i første omgang den 27.

maj

2003, dvs. 1½ døgn efter modtagelsen af amtsborgmesterens læserbrev, endnu et

læserbrev af Infogruppen, hvori denne ukommenteret gentog tidligere fremsatte

påstande om forholdene på Kalundborg Sygehus.

Klageren har videre anført, at bladet den 28. maj 2003 bragte en

artikel med enkelte fragmenter af amtsborgmesterens læserbrev – men i en

form,

som gav indtryk af, at der var tale om et interview med amtsborgmesteren

–

hvori de centrale dele af læserbrevet med imødegåelse af de fremsatte

påstande

i forhold til ”patienthistorierne” var udeladt. Artiklen indeholdt

desuden

Infogruppens kommentarer til ”interviewet” med amtsborgmesteren.

Amtsborgmesteren var på tidspunktet for offentliggørelsen bortrejst, men blev

på intet tidspunkt før den 30. maj 2003 om formiddagen kontaktet af bladet på

sin mobil- og hjemmetelefon, uagtet at bladet er bekendt med og også

tidligere

har anvendt amtsborgmesterens privat- og mobiltelefonnummer for kontakt med

denne. Sundhedsdirektør

Michael

Nørgaard

er tilsvarende ikke blevet kontaktet

i anledning af artiklen den 28. maj 2003.

Klageren har i den forbindelse bemærket, at bladet i en leder i

netavisen den 30. maj 2003 har erkendt, at man har forsømt kravene til

”fairness over for amtsborgmesteren”, idet læserbrevet burde være

bragt samme

dag som artiklen den 28. maj 2003. Det er klagers opfattelse, at der –

navnlig

under hensyn til emnets meget alvorlige karakter – ikke alene har været

tale om

manglende ”fairness over for amtsborgmesteren”, men tillige om en

alvorlig

krænkelse af god presseskik.

Bladet har erkendt – som også anført i lederen den 30. maj 2003

– at man ikke har vist fairness over for amtsborgmester

Hans

Jørgen

Holm, idet man har undladt at

bringe hans læserbrev i fuld ordlyd senest samtidig med den redaktionelle

forsideartikel den 28. maj 2003, hvor citater fra læserbrevet blev anvendt,

og

idet man i samme artikel har undladt at referere hans afvisning af

patienthistorierne. Amtsborgmesterens læserbrev blev dog ikke på noget

tidspunkt droppet og ville under alle omstændigheder blive bragt i sin

helhed.

Bladet har i den forbindelse oplyst, at amtsborgmesteren eller

amtet ikke i den aktuelle sag har rettet henvendelse til bladet ud over

amtsborgmesterens læserbrev. Amtsborgmesteren vil fra tidligere vide, at han

nemt kan få adgang til spalterne i en løbende debat for at udtale sig om

aktuelle spørgsmål. Når man foretrækker at give sin mening til kende i et

læserbrev, er risikoen, at det ikke kommer i bladet lige så hurtigt som

udtalelser, der anvendes i det redaktionelle stof. Man kan heller ikke gå ud

fra, at indlægget optages i sin helhed. Det kan derfor undre, at

amtsborgmesteren

alene forlader sig på at imødegå de misvisende oplysninger i et læserbrev og

ikke straks forsøger – f.eks. via sygehusdirektionen og ved fremlæggelse

af

faktuelle oplysninger – at imødegå oplysningerne fra Infogruppen ved at

rette

henvendelse til redaktionen. Der er heller ikke gjort krav gældende om

genmæle.

Bladet har i øvrigt anført, at man betragter Infogruppens udsagn

som meningstilkendegivelser i den politiske debat om sygehussagen – en

debat

mellem amtet og Infogruppen med flere, der har været meget hed og langvarig.

Der er ikke tradition for, at udsagn i den politisk præget debat nødvendigvis

søges efterprøvet straks eller forelægges for en eventuel anden part til

udtalelse før offentliggørelse. I en sådan debat er der vide grænser for

meningstilkendegivelser. I øvrigt må amtet i forhold til Infogruppen

betragtes

som ”den stærke part”. Bladet finder således, at man ikke har

tilsidesat god

presseskik ved ikke straks at have forelagt udsagnene/udtalelserne fra

Infogruppen for amtsborgmesteren.

Bladet skal for god ordens skyld bemærke, at amtsborgmesteren er

blevet forsøgt kontaktet flere gange – også på sit privatnummer – i

forbindelse

med brug af uddrag fra læserbrevet til den redaktionelle artikel. Han fik

også

forelagt den pågældende artikel via e-mail døgnet før, den blev

offentliggjort.

Denne e-mail er der aldrig blevet svaret på.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Lene

Pagter Kristensen, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Med hensyn til udsagnet i artiklen den 21. maj 2003 om, at

klager har undladt at reagere på Infogruppens gentagne opfordringer til at

gennemføre en forståelig informationskampagne om konsekvenserne af

reduktionerne og omlægningerne på Kalundborg Sygehus, finder nævnet, at

udsagnet ikke er af en sådan karakter, at bladet har handlet i strid med god

presseskik ved ikke at have efterprøvet dette – eller artiklens indhold

i

øvrigt – ved forelæggelse for klager. Nævnet bemærker i den forbindelse,

at

artiklens udsagn er fremsat i forbindelse med en hed og langvarig politisk

debat om et følelsesladet emne.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens

ret til at redigere mediet er redaktøren berettiget til at beslutte, hvad man

vil bringe i bladet, og bladet er således ikke forpligtet til at bringe

læserbrevet fra amtsborgmester

Hans

Jørgen

Holm. Som erkendt af bladet kunne bladet imidlertid

i det konkrete tilfælde – af hensyn til den ligelige gengivelse af

synspunkter

i debatten – have bragt læserbrevet fra amtsborgmesteren inden artiklen

den 28.

maj 2003. Nævnet bemærker i den forbindelse, at Infogruppen den 27. maj 2003

i

et længere indlæg på ny kom til orde med sine synspunkter om Kalundborg

Sygehus.

Med hensyn til artiklen den 28. maj 2003 fremstår det som om, at

amtsborgmesteren er blevet interviewet til artiklen, selv om dette ikke er

tilfældet. Nævnet finder, at bladet ved i artiklen at anvende citater fra

amtsborgmesterens læserbrev, således at det fremstår som noget, han har

udtalt

i et interview, har handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin

kritik.

Under hensyn til at bladet den 30. maj 2003 har bragt

amtsborgmesterens indlæg i sin helhed – og i øvrigt i en leder samme dag

har

beklaget, at man ikke den 28. maj 2003 bragte læserbrevet sammen med den

redaktionelle artikel – finder nævnet ikke grundlag for at pålægge

bladet at

offentliggøre nævnets kendelse.

Afsagt den 1. oktober 2003.

Lignende dokumenter