Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 56/2003
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 56/2003
Vestsjællands Amt
har klaget til Pressenævnet over artikler
bragt i Kalundborg Folkeblad
den 21., 27. og 28. maj 2003
, idet amtet
mener, at god presseskik er tilsidesat.
Artiklen den 21. maj 2003 havde overskriften ”
Info om konsekvenser af besparelser på
sygehuset
” og underoverskriften ”Infogruppen KS har fået mange
Kalundborg-virksomheder til at sponsere ny oplysningskampagne”.
I artiklen hed det:
”- Når et flertal i amtsrådet i Vestsjællands Amt og dets
sundhedssekretariat åbenbart hverken kan eller vil informere borgerne på
Kalundborgegnen om konsekvenserne af reduktionerne og omlægningerne på
Kalundborg Sygehus, så kan kalundborgenserne selv, siger
informationskoordinator i Infogruppen Kalundborg Sygehus,
Per-Henrik
Goosmann, i anledning af den kampagne, gruppen netop har
lanceret.
Infogruppen har gentagne gange opfordret Vestsjællands Amt til at
gennemføre en forståelig informationskampagne, der gør det muligt for
borgerne
på Kalundborg-egnen at forholde sig til, hvad det betyder for hver enkelt
gruppe af borgere, når skadestuen og akutkirurgien forsvinder fra byen fra
den
1. september i år. Amtet har imidlertid slet ikke reageret på opfordringerne,
og derfor har gruppen taget sagen i egen hånd.
- Vi har bedt egnens erhvervsdrivende og organisationer om at
Læs alt
være med til at sponsere en række annoncer og en pjece, der i kort, men
præcis
form fortæller hvilke problemstillinger, der kan opstå efter den 1.
september,
fortæller
Per-Henrik
Goosmann.
- Vi gør det i form af små historier, der er hentet fra
virkelighedens verden – historierne er bekræftet af lægefaglige
eksperter og
plejepersonale, tilføjer han.
Infogruppen KS har i øvrigt også oplevet at blive sponsoreret af
firmaer, som ikke ønsker at deltage med annoncer, men som gerne vil støtte
formålet.
- I infogruppen er vi utroligt stolte over og glade for den
enorme opbakning, vi har fået. Undervejs har vi talt om skadestue,
akutkirurgi
og lægeambulance med rigtig mange mennesker, og vi bliver gang på gang
bekræftet i, at amtet har gjort voldsomt i nælderne ved at ændre Kalundborg
Sygehus fra at være et basissygehus til et sted for planlagt kirurgi og
medicinske funktioner.”
Den 27. maj 2003 bragte bladet en artikel med overskriften
”Hvorfor vil amtet ikke orientere om, hvad der sker 1. september?
Selv hjertestop kører forbi sygehuset
”.
I underoverskriften hed det:
”Hvis dette ikke er absurd teater nok, så er der i skrivende
stund total forvirring i amtet, om hvorvidt den lovede lægeambulance –
som
erstatning for skadestue og akutkirurgi – overhovedet kommer til at
operere med
udgangspunkt i Kalundborg.”
Herefter hed det i artiklen:
”
Per
Goosmann,
[adresse udeladt], skriver på vegne af samtlige medlemmer af Infogruppen ved
Kalundborg Sygehus:
Da Vestsjællands Amt besluttede sig for at skabe sin egen
kvalitetsrevolution på sygehusområdet gennem en såkaldt udviklingsplan, fik
borgerne i amtet også en berettiget forventning om at blive informeret om
planernes konsekvenser. Nu adskillige måneder efter vedtagelsen i amtsrådet,
har ingen set eller hørt til nogen informationskampagne fra de
beslutningstagere, der er med til at sætte Kalundborgegnens patientsikkerhed
og
beredskab over styr gennem en væsentlig forringelse af Kalundborg Sygehus.
Ubehagelig virkelighed
Lad os slå fast: amtets planer får vitterlig stor betydning for
kalundborgensernes opfattelse og oplevelser af sygehusvæsenet. Og det er slet
ikke så let og ligetil, som nogle amtsrådspolitikere gerne har villet
fremstille det. For ordskvalder eller ej så vil planerne blive til ubehagelig
virkelighed, den dag uheldet rammer én af os på egnen. Hvordan? Forventet
længere responstid, når vi ringer 112. Derefter længere transport til
sygehusene i henholdsvis Slagelse og Holbæk. Dernæst en ubehagelig oplevelse
af
mangel på personale på de pågældende sygehuse. Og for at føje spot til skade,
så vil en sideeffekt af dimensioner være den, at familiens svageste –
børn og
ældre – ikke vil få adgang til at kunne besøge deres nærmeste, der er
indlagt
på sygehuset, hvis ikke lige de har adgang til et andet familiemedlems
transportmidler eller vejledning i brugen af det offentlige transportsystem.
Og når dette er skrevet, så er der oveni hatten tale om den
øgede risiko for svært tilskadekomne patienter, at de ikke får rette
behandling
i tide, fordi transporten til Slagelse og Holbæk går ind og påvirker de
berømte
15 minutter fra uheld til behandling.
Total forvirring
Hvis dette ikke er absurd teater nok, så er der i skrivende
stund total forvirring i amtet, om hvorvidt den lovede lægeambulance –
som
erstatning for skadestue og akutkirurgi – overhovedet kommer til at
operere med
udgangspunkt i Kalundborg. En situation som lægelige eksperter kalder for
vanvittig, eftersom lægeambulancens effekt herefter vil udeblive, og
investeringerne bliver ren julepynt på en i forvejen dårlig sygehus- og
sundhedsplan.
Elendig information
skaber utryghed
De nøgne kendsgerninger for Kalundborg taler deres eget sprog.
Magten har talt. Magten har regeret. Magten har fået sat sine fingeraftryk,
der
hvor magten mente, der var brug for den. Men magt i det format viser også sin
afmagt ved ikke at turde vedstå sig sine handlinger gennem information til
borgerne om de faktiske forhold, der vil opstå fra den 1. september 2003
– den
dag hvor skadestuen er definitivt lukket og akutkirurgien har lagt sine
instrumenter fra sig. Og hvor selv patienter med hjertestop bliver kørt forbi
et sygehus.
Det er i et demokrati som det danske voldsomt betænkeligt, når
regionalpolitikere agerer som landspolitikere og ikke forsvarer de lokale og
regionale behov og kun arbejder for at fylde magtens skjorte ud. Men det
bliver
meget betændt, når de samme politikere, der har truffet vigtige beslutninger,
ikke tør vedstå sig beslutningerne gennem information til borgerne.
Information
som i øjenhøjde fortæller, hvordan vores dagligdag kommer til at se ud, når
magten har vist sin foragt for borgernes reelle behov.
Sådan forholder det sig lige nu i Vestsjællands Amt og
Kalundborg. Og sådan vil vi formentlig komme til at opleve det igen og igen,
indtil vi borgere får mulighed for at stille de formastelige til ansvar. De
som
spiller ludo med vores førlighed. De som støtter sygehuset og bakker ud igen
for at redde eget politisk liv. De som spiller for galleriet i dag og stemmer
modsat i morgen.
Utryghed
Det værste er bare, at i mellemtiden har de amtsrådspolitikere,
vi har givet vores stemme i troen på redelighed og retfærdighed, nået at
skabe
en utryghed hos dig og mig. Og så kan man endda se frem til, at der vil blive
skudt med politisk skarpt på vi utrygge, fordi vi reagerer på
urimelighederne.
Infogruppen har brede skuldre og i samarbejde med et bredt og
enigt Kalundborg har vi af egen kraft og med sparsommer økonomiske midler
startet en informationskampagne, som et amt med milliardbudget af vores
skattekroner ikke har kunnet.
Dét fortæller sin egen historie om magtens afmagt.”
En artikel den 28. maj 2003 havde overskriften ”Amtsborgmesteren
om kampagne fra Infogruppen på Kalundborg Sygehus:
Misvisende og urigtig
”. Herefter hed det i underoverskriften:
”Nogle af Infogruppen KS’s eksempler er direkte urigtige, siger
amtsborgmester
Hans
Jørgen
Holm.
Han betegner kampagnen som en skræmmekampagne. Gruppen tilbageviser
kritikken.”
Artiklen var sålydende:
”- Det er desværre hverken en seriøs annonce eller en seriøs
pjece med information om de funktioner der fremover vil kunne varetages på
Kalundborg Sygehus, men en række skræmmehistorier fyldt med misinformation og
urigtigheder.
Sådan karakteriserer amtsborgmester
Hans
Jørgen
Holm (V) den kampagne, som
Infogruppen KS (Kalundborg Sygehus) i øjeblikket kører i form af
dagbladsannoncer og i en informationspjece med titlen ”Hvem skal hjælpe
dig,
hvis det går galt”.
- Alle historierne er misvisende og et par af dem direkte
urigtige, siger amtsborgmesteren til Kalundborg Folkeblad.
Infogruppen KS’s talsmand
Per-Henrik
Goosmann,
Ubby, afviser kritikken og understreger, at alle eksempler er hentet fra
”det
virkelige liv” og i øvrigt tjekket af medarbejdere, som har været
involveret
og/eller kender de arbejdsrutiner, der ligger bag.
Kontakt?
I sin kritik af Infogruppens arbejde fremhæver
Hans
Jørgen
Holm,
at amtet ikke har en eneste henvendelse liggende fra gruppen. Derfor
karakteriserer han gruppens oplysninger til Folkebladet om, at amtet ikke har
reageret på ”flere henvendelser” som værende ”ikke
rigtige”.
Også dette tilbageviser
Per-Henrik
Goosmann:
- Vi har henvendt os adskillige gange, blandt andet med e-mails
til amtsborgmesteren, men det er ikke lykkedes at få svar hverken fra ham
eller
andre.
Endelig finder amtsborgmesteren det ikke korrekt, når gruppen i
sin kampagne hævder, at gruppens pjece er lavet blandt andet fordi amtets
politikere eller embedsfolk ikke har ønsket at informere om ændringer og
konsekvenser.
- Det er heller ikke rigtigt, siger han. Amtet har holdt møder
med de store virksomheder i Kalundborgområdet, med arbejdsgiver- og faglige
organisationer og senest med kommunerne. Vi er fortsat i dialog med
virksomhederne om de besluttede ændringer.
- Møder i lukkede fora er ikke information til borgerne, lyder
Per-Henrik
Goosmanns svar på denne kritik.
- Infogruppen har valgt at iværksætte en skræmmekampagne frem
for at indgå i en konstruktiv debat og dialog om fremtidens sygehusvirksomhed
i
Kalundborg, mener
Hans
Jørgen
Holm.
Amtsborgmesteren oplyser i øvrigt, at Vestsjællands Amt har
planlagt en ”seriøs information” om ændringerne. Denne information
om blandt
andet skadeklinikkerne i Kalundborg og det øvrige amt vil komme i løbet af
august – inden ændringerne gennemføres.”
Den 30. maj 2003 bragte bladet et læserbrev af amtsborgmester
Hans
Jørgen
Holm
under overskriften ”
Misvisende
skræmmekampagne
”. Heri hed det bl.a.:
”
Den såkaldte infogruppe KS har for nylig haft en stor annonce i
Kalundborg Nyt og nu udsendt en informationspjece ”Hvem skal hjælpe dig,
hvis
det går galt”. Det er desværre hverken en seriøs annonce eller en seriøs
pjece
med information om de funktioner der fremover vil kunne varetages på
Kalundborg
Sygehus, men en række skræmmehistorier fyldt med misinformation og
urigtigheder.
Der nævnes 5 ”patienthistorier”:
Alle historierne er misvisende og et par af dem direkte
urigtige:
I Kalundborg Folkeblad fremfører INFO gruppen at amtet ikke har
reageret på flere henvendelser fra gruppen om de ændrede forhold omkring
Kalundborg Sygehus. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Amtet har ikke én
eneste
henvendelse liggende fra gruppen.
Tillige fremfører gruppen, at pjecen er lavet, fordi amtets
politikere eller embedsfolk ikke har ønsket at informere om ændringer og
konsekvenser. Det er heller ikke rigtigt. Amtet har afholdt møder med de
store
virksomheder i Kalundborgområdet, med arbejdsgiver- og faglige organisationer
og senest med kommunerne. Vi er fortsat i dialog med virksomhederne om de
besluttede ændringer. Amtet har tillige planlagt en seriøs information om
ændringerne. Denne information, om blandt andet skadeklinikkerne i Kalundborg
og det øvrige amt, finder sted i løbet af august – inden ændringerne
gennemføres.
Frem for at indgå i en konstruktiv debat og dialog om fremtidens
sygehusvirksomhed i Kalundborg vælger INFO gruppen i stedet at iværksætte en
skræmmekampagne. Og Kalundborg Folkebladet vælger at lægge spalteplads til
gruppens misvisende budskaber, uden så meget som at kontakte Vestsjællands
Amt
for at høre vores version. Det kan ingen – slet ikke kalundborgegnens
borgere –
været tjent med.”
Samme dag – den 30. maj 2003 – bragte bladet en leder med
overskriften ”
Bandbulle
”. Heri hed
det bl.a.:
”
Det hele udspringer af sygehusballaden i Kalundborg.
At Infogruppen Kalundborg Sygehus og amtsrådets flertal længe
har været på kollisionskurs, det er ingen hemmelighed. Heller ikke, at de
taler
meget ufordrageligt til og om hinanden.
Senest her infogruppen indledt en kampagne med patienthistorier,
som amtet finder misvisende.
Det gav amtsborgmester
Hans
Jørgen
Holm (V) udtryk for i et læserbrev, der tidligere på
ugen blev sendt til Folkebladet. Samtidig kritiserer amtsborgmesteren avisen
for ikke at have kontaktet amtet for at høre dets version.
Avisen forelagde påstandene i læserbrevet for infogruppen og
bragte onsdag en forside-artikel med amtsborgmesterens udtalelser og
kommentarer fra infogruppen. Artiklen var forinden via email – da flere
telefonopkald havde været forgæves – forelagt amtsborgmesteren. Efter et
døgn
var henvendelsen fortsat ubesvaret, og artiklen blev bragt.
Amtsborgmesterens læserbrev bringes i dagens avis i dets fulde
længde. Læserbrevet burde – emnet og sagens hele ophedethed taget i
betragtning
– være bragt samme dag som den redaktionelle artikel. Den fairness over
for
amtsborgmesteren forsømte vi, og det beklager vi.
Men dermed stopper vi også for beklagelserne.
Det er ikke korrekt, at avisen ikke har forsøgt at få amtets
kommentar til infogruppens kampagne.
”
Klageren har anført, at bladet den 21. maj 2003 bragte en
artikel, hvor Infogruppens synspunkter blev formidlet, uden at klager på
forhånd blev kontaktet for kommentarer, herunder kommentarer til
oplysningerne
om, at Infogruppen angiveligt gentagne gange skulle have ”opfordret
Vestsjællands Amt til at gennemføre en forståelig informationskampagne”,
idet
amtet i øvrigt ifølge artiklen ”imidlertid slet ikke [har] reageret på
opfordringerne, og derfor har gruppen taget sagen i egen hånd”. Klager
er på
intet tidspunkt blevet kontaktet af Infogruppen som angivet i artikel.
Klageren har oplyst, at amtsborgmester
Hans
Jørgen
Holm sendte et
synspunkt/læserbrev pr. e-mail til bladet den 26. maj 2003 om formiddagen,
idet
Infogruppens kampagne efter amtets opfattelse på et urigtigt grundlag spredte
en helt unødig usikkerhed og ængstelse blandt befolkningen på
Kalundborg-egnen.
Dette læserbrev indeholdt dels konkrete kommentarer og korrektioner til en
række ”patienthistorier” i en af gruppen udgivet pjece, dels
kommentarer til de
påstande, som bladet havde videreformidlet fra Infogruppen, og endelig
kommentarer til det forhold, at bladet ikke havde kontaktet amtet i forhold
til
de bragte artikler. Bladet efterkom ikke amtets anmodning om optagelse af
amtsborgmesterens læserbrev. Bladet bragte i stedet i første omgang den 27.
maj
2003, dvs. 1½ døgn efter modtagelsen af amtsborgmesterens læserbrev, endnu et
læserbrev af Infogruppen, hvori denne ukommenteret gentog tidligere fremsatte
påstande om forholdene på Kalundborg Sygehus.
Klageren har videre anført, at bladet den 28. maj 2003 bragte en
artikel med enkelte fragmenter af amtsborgmesterens læserbrev – men i en
form,
som gav indtryk af, at der var tale om et interview med amtsborgmesteren
–
hvori de centrale dele af læserbrevet med imødegåelse af de fremsatte
påstande
i forhold til ”patienthistorierne” var udeladt. Artiklen indeholdt
desuden
Infogruppens kommentarer til ”interviewet” med amtsborgmesteren.
Amtsborgmesteren var på tidspunktet for offentliggørelsen bortrejst, men blev
på intet tidspunkt før den 30. maj 2003 om formiddagen kontaktet af bladet på
sin mobil- og hjemmetelefon, uagtet at bladet er bekendt med og også
tidligere
har anvendt amtsborgmesterens privat- og mobiltelefonnummer for kontakt med
denne. Sundhedsdirektør
Michael
Nørgaard
er tilsvarende ikke blevet kontaktet
i anledning af artiklen den 28. maj 2003.
Klageren har i den forbindelse bemærket, at bladet i en leder i
netavisen den 30. maj 2003 har erkendt, at man har forsømt kravene til
”fairness over for amtsborgmesteren”, idet læserbrevet burde være
bragt samme
dag som artiklen den 28. maj 2003. Det er klagers opfattelse, at der –
navnlig
under hensyn til emnets meget alvorlige karakter – ikke alene har været
tale om
manglende ”fairness over for amtsborgmesteren”, men tillige om en
alvorlig
krænkelse af god presseskik.
Bladet har erkendt – som også anført i lederen den 30. maj 2003
– at man ikke har vist fairness over for amtsborgmester
Hans
Jørgen
Holm, idet man har undladt at
bringe hans læserbrev i fuld ordlyd senest samtidig med den redaktionelle
forsideartikel den 28. maj 2003, hvor citater fra læserbrevet blev anvendt,
og
idet man i samme artikel har undladt at referere hans afvisning af
patienthistorierne. Amtsborgmesterens læserbrev blev dog ikke på noget
tidspunkt droppet og ville under alle omstændigheder blive bragt i sin
helhed.
Bladet har i den forbindelse oplyst, at amtsborgmesteren eller
amtet ikke i den aktuelle sag har rettet henvendelse til bladet ud over
amtsborgmesterens læserbrev. Amtsborgmesteren vil fra tidligere vide, at han
nemt kan få adgang til spalterne i en løbende debat for at udtale sig om
aktuelle spørgsmål. Når man foretrækker at give sin mening til kende i et
læserbrev, er risikoen, at det ikke kommer i bladet lige så hurtigt som
udtalelser, der anvendes i det redaktionelle stof. Man kan heller ikke gå ud
fra, at indlægget optages i sin helhed. Det kan derfor undre, at
amtsborgmesteren
alene forlader sig på at imødegå de misvisende oplysninger i et læserbrev og
ikke straks forsøger – f.eks. via sygehusdirektionen og ved fremlæggelse
af
faktuelle oplysninger – at imødegå oplysningerne fra Infogruppen ved at
rette
henvendelse til redaktionen. Der er heller ikke gjort krav gældende om
genmæle.
Bladet har i øvrigt anført, at man betragter Infogruppens udsagn
som meningstilkendegivelser i den politiske debat om sygehussagen – en
debat
mellem amtet og Infogruppen med flere, der har været meget hed og langvarig.
Der er ikke tradition for, at udsagn i den politisk præget debat nødvendigvis
søges efterprøvet straks eller forelægges for en eventuel anden part til
udtalelse før offentliggørelse. I en sådan debat er der vide grænser for
meningstilkendegivelser. I øvrigt må amtet i forhold til Infogruppen
betragtes
som ”den stærke part”. Bladet finder således, at man ikke har
tilsidesat god
presseskik ved ikke straks at have forelagt udsagnene/udtalelserne fra
Infogruppen for amtsborgmesteren.
Bladet skal for god ordens skyld bemærke, at amtsborgmesteren er
blevet forsøgt kontaktet flere gange – også på sit privatnummer – i
forbindelse
med brug af uddrag fra læserbrevet til den redaktionelle artikel. Han fik
også
forelagt den pågældende artikel via e-mail døgnet før, den blev
offentliggjort.
Denne e-mail er der aldrig blevet svaret på.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Lene
Pagter Kristensen, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Med hensyn til udsagnet i artiklen den 21. maj 2003 om, at
klager har undladt at reagere på Infogruppens gentagne opfordringer til at
gennemføre en forståelig informationskampagne om konsekvenserne af
reduktionerne og omlægningerne på Kalundborg Sygehus, finder nævnet, at
udsagnet ikke er af en sådan karakter, at bladet har handlet i strid med god
presseskik ved ikke at have efterprøvet dette – eller artiklens indhold
i
øvrigt – ved forelæggelse for klager. Nævnet bemærker i den forbindelse,
at
artiklens udsagn er fremsat i forbindelse med en hed og langvarig politisk
debat om et følelsesladet emne.
I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens
ret til at redigere mediet er redaktøren berettiget til at beslutte, hvad man
vil bringe i bladet, og bladet er således ikke forpligtet til at bringe
læserbrevet fra amtsborgmester
Hans
Jørgen
Holm. Som erkendt af bladet kunne bladet imidlertid
i det konkrete tilfælde – af hensyn til den ligelige gengivelse af
synspunkter
i debatten – have bragt læserbrevet fra amtsborgmesteren inden artiklen
den 28.
maj 2003. Nævnet bemærker i den forbindelse, at Infogruppen den 27. maj 2003
i
et længere indlæg på ny kom til orde med sine synspunkter om Kalundborg
Sygehus.
Med hensyn til artiklen den 28. maj 2003 fremstår det som om, at
amtsborgmesteren er blevet interviewet til artiklen, selv om dette ikke er
tilfældet. Nævnet finder, at bladet ved i artiklen at anvende citater fra
amtsborgmesterens læserbrev, således at det fremstår som noget, han har
udtalt
i et interview, har handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin
kritik.
Under hensyn til at bladet den 30. maj 2003 har bragt
amtsborgmesterens indlæg i sin helhed – og i øvrigt i en leder samme dag
har
beklaget, at man ikke den 28. maj 2003 bragte læserbrevet sammen med den
redaktionelle artikel – finder nævnet ikke grundlag for at pålægge
bladet at
offentliggøre nævnets kendelse.
Afsagt den 1. oktober 2003.
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00362 Retsinformation · 21. marts 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0465 Retsinformation · 25. april 2020
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0768 Retsinformation · 18. marts 2022
- Forslag til folketingsbeslutning om midlertidigt stop for amtskommunernes nedlæggelse af sygehuse Retsinformation · 8. oktober 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0773 Retsinformation · 18. marts 2022
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018