Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-281

KEN nr 9255 af 16/03/2006Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet27. april 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2006-6-281

[K] har klaget til

Pressenævnet over en artikel i Fyns Amts Avis den 10. december 2005, idet han

mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagebrevet er fejlagtigt

sendt til Nævnets tidligere adresse og modtaget i Nævnet den 11. januar 2006.

1.

Sagsfremstilling

Fyns Amts Avis bragte den 10.

december 2005 på forsiden under overskriften ”Karaktermord på

eksborgmester” og

med underoverskriften

”Tidligere byrådsmedlem [A]

benytter selvbiografi til at gøre op med eksborgmester [K]” følgende

artikel:

”[B]: Magtsyg, egoistisk,

grå, kedelig, upålidelig og selvcentreret. Og selv skyld i, at han mistede

borgmesterposten.

Jo, [B]s eksborgmester [K]

(H), tidligere Socialdemokratiet, får tørt på i en ny selvbiografi, som

tidligere byrådsmedlem og tidligere partifælle [A] netop har skrevet og

udgivet.

Fyns Amts Avis har flere

gange forgæves forsøgt at få en kommentar fra [K] til beskyldningerne i bogen

[A] er ramt at hjernekræft og

har skrevet den 319 sider lange bog af hensyn til sine børn og børnebørn. Men

den er interessant for alle i [B], fuld af saftige historier, som den

er.”

Samme dag bragte avisen på

Læs alt

side 9 under overskriften ”[K] får kniven” følgende artikel med

underoverskriften

”[A] benytter sin selvbiografi til et totalt opgør med

eks-borgmester”:

”[B]: [A] benytter sin

selvbiografi ”

1949”

til at komme af med en indestængt modvilje mod [B]s tidligere borgmester [K],

dengang Socialdemokratiet, nu Helhedslisten.

”Jeg var selvfølgelig ret

spændt på valgnatten, der kunne jo godt risikere at være en del listestemmer,

da [C] ikke stillede op mere, og da den nye spidskandidat, [K], udover at

være

et dumt svin også var grå, kedelig og stort set blottet for karisma”,

skriver

han om valget i 1993.

”Min anden byrådsperiode var

nok den bedste, jeg havde. For en gangs skyld et byråd i [B] med en

nogenlunde

gennemsnitlig intelligenskvotient og vilje til at lave politik. Bortset fra

naturligvis vores nye borgmester, [K], som havde så travlt med sine små

taktiske rænkestreger, at det desværre kunne spænde ben for en del. Det er

lidt

kedeligt kun at kunne sige noget negativt om en person, og [K] har sikkert

også

sine positive træk – jeg kunne bare ikke komme på dem”, lyder det

videre.

Eksempler på dette giver han

også. Han fortæller, at da byrådsmedlemmerne får computere stillet til

rådighed, har de i begyndelsen adgang til hinandens mapper.

”Det kunne [K] ikke finde ud

af, og jeg opdagede ret hurtigt, at det kunne være både nyttigt og

interessant

at tjekke, hvad han havde liggende i sin mappe. På den måde fandt jeg bl.a.

ud

af, at han, når han havde et eller andet, han ville brokke sig over,

benyttede

sig af et andet medlem af partiforeningen, [D]. [K] skrev, og [D] satte navn

under, hvilket i øvrigt stort set også er det eneste, han er i stand til at

gøre på skrift”.

[A] tilføjer, at han desværre

også kom til at læse et kvindeligt byrådsmedlems kærlighedsbreve, så han

sørgede selv for at omtale de åbne mapper på et byrådsmøde, hvorefter

it-afdelingen lukkede for adgangen til fremmede mapper.

[E] mistede tilliden

[A] mener, at [K] selv var

skyld i, at han mistede borgmesterposten:

”[E] fra de radikale havde

altid støttet en socialdemokratisk borgmester, men havde nu åbenbart erkendt,

at der var forskel på [C] og [K]. Med [C] var et ord et ord, og de løb han

aldrig fra. Det var jo ikke lige tilfældet med [K], og [E] havde gennem [K]s

måde at administrere borgmesterhvervet mistet enhver tillid til ham. På

valgaftenen

tog [K] i begyndelsen det hele meget roligt. Han tog [E]s støtte for givet og

foretog sig ikke noget for at sikre sig, at den nu også var der. Han gik

derfor

i total panik, da det gik op for ham, at de borgerlige havde lavet en aftale

med [E] om, at han med støtte fra dem skulle være borgmester. Jeg tror

faktisk

ikke det fra [E]s side, var den store personlige ambition, der drev ham, men

han ville ikke have en periode mere med [K] som borgmester, og da han

samtidig

ikke ønskede en venstremand på posten – ja så var den mulighed, der

var”, skriver

[A].

Magtmenneske

[K]s reaktion efter

nederlaget klædte ham af som menneske, mener [A]:

”Det er min vurdering, at det

eneste, der interesserede ham, var at han kunne forblive som borgmester.

Socialdemokratisk politik eller indflydelse var ham sådan set ligegyldigt,

men

borgmesterposten!”, kan man læse.

[A] får også drillet de andre

politikere i bogen:

”Jeg havde byrådskolleger,

der påstod de brugte op til 25 timer om ugen på byrådsarbejde, men det må

have

været fordi, de skulle bruge ordbog for at klare en Pixifortælling”,

fortæller

han.

Men han roser også sine

politiske kolleger, blandt andre [F] (V).

NB: Vi forsøgte flere gang i

går at få fat i [K] for en kommentar til det, [A] skriver i sin selvbiografi

om

ham, men forgæves. Avisens spalter står naturligvis til rådighed for et svar

på

[A]s angreb.”

2. Parternes synspunkter

2.1. [K]s synspunkter

[K] har anført, at Fyns Amts

Avis har handlet i strid med god presseskik ved at gengive

agtelsesforringende

citater som ”dumt svin” og udokumenterede påstande som

”rænkestreger” om klager

fra en erindringsbog.

[K] har videre anført, at

avisen ikke forud for forsidens og artiklens offentliggørelse har hørt ham,

selvom det er særdeles let at komme i kontakt med ham. Der har alene været

foretaget et ubesvaret opkald til ham den 9. december 2005.

2.2. Fyns Amts Avis’ synspunkter

Fyns Amts Avis har anført, at

beskrivelsen i erindringsbogen er præcis. Avisen henviser til, at [K] som

politiker er kendt for en meget kontroversiel og aggressiv

kommunikationsform.

Avisen har videre anført, at [K] som politiker bør tåle væsentlig mere end en

almindelig borger, hvorfor det bragte ikke er i strid med god presseskik.

Avisen har herudover anført, at journalisten

to gange har forsøgt at ringe til [K]s bopæl den 9. december 2005. Det

fremgår

endvidere af artiklerne, at avisen forgæves har forsøgt at forelægge [K]

citaterne. Da journalisten den 11. december 2005 kom i kontakt med [K],

ønskede

denne ikke at kommentere citaterne.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse:

I sagens behandling har

følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Bo

Maltesen, Lene Sarup og Ole Askvig.

For så vidt angår spørgsmålet om klagens

rettidighed, bemærkes det, at klagefristen udløb lørdag den 7. januar 2006. I

overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper forlænges

fristen derfor til den følgende hverdag, hvilket vil sige mandag den 9.

december. Klagebrevet er modtaget i Pressenævnet onsdag den 11. januar 2006,

men klagen er dateret den 5. januar og poststemplet den 8. januar 2006.

Klagen

ville angiveligt være fremkommet til Pressenævnet den 9. januar, såfremt den

ikke fejlagtigt var sendt til Pressenævnets tidligere adresse. Pressenævnet

finder på denne baggrund, at klagen skal realitetsbehandles.

Pressenævnet finder, at Fyns

Amts Avis’ gengivelse af citaterne i artiklen ikke giver anledning til

tvivl

om, at citaterne fra erindringsbogen er forfatterens subjektive oplevelse af

hændelsesforløb og vurdering af [K], og Pressenævnet kan ikke tage stilling

til

sådanne forhold. Erindringsbogen var på tidspunktet for artiklens

offentliggørelse ikke tilbagekaldt. Det fremgår af artiklen, at bladet flere

gange har forsøgt at få indhentet [K]s kommentar, og det er angivet, at

bladets

spalter står til rådighed for et svar på [A]s angreb. Pressenævnet finder på

denne baggrund, at der ikke er grundlag for at udtale kritik i sagen.

Afgjort den 16. marts 2006.

Lignende dokumenter