Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 66/2003
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 66/2003
[En mand – K] har klaget til Pressenævnet over en række artikler
i Århus Stiftstidende den 21., 26. og 30. juni samt 7. og 12. juli 2003, idet
han finder, at god presseskik er tilsidesat.
I en artikel den 21. juni 2003 med overskriften ”
Århus bliver landets nye nazi-hovedstad
”
hed det i en underoverskrift: ”
Rekruttering:
White Pride-leder startede som medlem af tæskehold”.
I artiklen hed det blandt andet:
”Nynazisterne i Danmark er ved at gøre Århus til landets nye
nazi-hovedstad. Sådan lyder advarslen fra flere sider, efter at Århus
Stiftstidende har sat fokus på White Pride og gruppens aktiviteter.
Demos oplyser, at White Pride har rødder i et tæskehold, som var
vagtværn for Den Danske Forening, da denne holdt møder på Aarhus Cyklebane
midt
i 1990’erne.
Dengang bestod gruppen af unge skinheads i læderveste, mens
medlemmerne nu beskrives som pæne unge mænd i pænt tøj i alderen 20-30 år,
flere af dem med uddannelse og fast arbejde.
Fra flere uafhængige kilder har avisen fået udpeget en af White
Prides ledere, [K], som var med fra starten i tæskeholdet ved cykelbanen.
Han optræder på billeder i flere sammenhænge ved stærkt højreorienterede
møder og demonstrationer samt på billeder fra fodboldkampe, hvor han står
sammen med andre White Pride medlemmer, der bærer kasketter med nazi-lignende
symboler.
”
I en artikel samme dag med overskriften ”
Tæskeholdet blev til nazistisk gruppe
Læs alt
” hed det i en
underoverskrift: ”
WHITE PRIDE:
Gruppen har kontakt med andre nazister i flere lande”.
I artiklen hed det blandt andet:
”ÅRHUS: White Pride har rødder i et vagtværn og tæskehold, som
midt i 1990’erne var i sving ved flere møder holdt af Den Danske
Forening på
Aarhus Cyklebane. Det var møder, som blev mødt med demonstrationer, og blandt
de unge mænd i vagtværnet udenfor mødelokalet opstod kimen til det politiske
indhold i White Pride.
Leder udpeget
Århus Stiftstidende har af forskellige kilder fået udpeget en af
White Prides ledere. Han hedder [K], og der findes billeder af ham fra
tæskeholds-tiden ved cykelbanen, fra fester i Århus, fra fodboldkampe og fra
en
stærkt højreorienteret demonstration mod muslimer i Odense i 2001. Avisen har
kontaktet White Pride for at få kontakt til [K], via e-mail som er eneste
mulighed, men der er ikke kommet noget svar. Avisen har desuden fået oplyst,
at
hjemmesiden www.danskfront.dk i virkeligheden varetages af White Pride.
”
Artiklen var blandt andet ledsaget af et billede af klager med
følgende tekst: ” [K], en af White Prides ledere, fra tæskeholds-tiden.
Billedet er taget ved et møde i Den Danske Forening på cykelbanen i april
1996”.
I en artikel den 26. juni 2003 med overskriften ”
White Prides hærgen spreder frygt på
værtshusene
” hed det blandt andet:
”
Der Führer
Medlemmerne af White Pride kommer 8-10 stykker ad gangen på
Butler, og der har ikke været nogen ballade med dem, bliver der fortalt, uden
at nogen dog vil lægge navn til udtalelserne.
Den eneste i gruppen, som bliver udpeget ved navn, er [K], og
det fortælles, at han kommer sammen med de andre White Pride folk.
Århus Stiftstidende har tidligere fortalt, at ifølge to
uafhængige kilder er [K] leder af White Pride, og af billeder i avisens arkiv
fremgår det, at han startede som medlem af et tæskehold, der var i funktion i
forbindelse med møder i Den Danske Forening på Aarhus Cyklebane midt i
90’erne.
Ekstra-bladet beskriver [K] som White Prides ubestridte leder, der i gruppen
går under navnet Der Führer.
”
Artiklen var blandt andet ledsaget af et billede af klager med
følgende tekst: ”Lederen af White Pride, [K], som i gruppen bliver kaldt
”Der
Führer” ses længst til højre på et billede fra tæskeholds-tiden ved
møderne i
Den Danske Forening på cykelbanen. Billedet er fra september 1996. Nu om dage
kommer [K] på værtshuset Butler i Sct. Paulsgade sammen med andre medlemmer
af
White Pride, oplyser man på værtshuset”.
I en artikel samme dag med overskriften ”
White Pride er lukket land for omverdenen
” hed det blandt andet:
”
Århus Stiftstidende har i et stykke tid næsten dagligt forsøgt
at få kontakt til White Pride med henblik på at få medlemmer til at fortælle
om
gruppen og dens aktiviteter. Det er ikke lykkedes.
Den eneste måde at komme i kontakt med White Pride er via en
e-mail adresse, som opgives på gruppens hjemmeside. Svar fra gruppen kommer
fra
signaturen –
bonde, som på
hjemmesiden også har skrevet om White Prides historie.
Det gennemgående i –
bondes
svar på henvendelserne er, at [K] ikke er med i White Pride, og at gruppen
stort set ikke kender ham men kun møder ham tilfældigt på stadion. Dette
passer
dog ikke sammen med oplysningerne fra værtshuset Butler, hvor [K] er med, når
White Pride folkene mødes.
Både Århus Stiftstidende og Ekstrabladet bliver i en e-mail til
avisen fra White Pride beskyldt for at hænge [K] ud for at være nynazist og
hooligan. Signaturen
bonde
skriver, at [K]s liv bliver ødelagt, og at han risikerer at blive likvideret
af
galninge på venstrefløjen.
...”
I en forsideartikel den 29. juni 2003 med overskriften ””
Der Führer” gjorde fodboldfans til nazister
”
hed det i underoverskriften: ”
WHITE
PRIDE:
Tidligere medlem fortæller om udviklingen fra fodbold til nazisme”.
I en artikel den 30. juni 2003 med overskriften ”
White Pride styres af få personer
” hed
det i en underoverskrift: ”
NAZISME:
Leder i gruppen er kendt fra debatforum i AGFs fanklub”.
I artiklen hed det blandt andet:
ӁRHUS: Tre personer er helt centrale i den selvbestaltede AGF
fanklub White Pride. De styrer gruppen og har hver på sin måde været med til
at
dreje gruppen fra det oprindelige over til at være en nazistisk gruppe.
Gruppens øverste leder er [K], kaldet ”Der Führer”.
Det er desuden signaturen –
bonde, altså
André
Eeg
Jensen, der har besvaret de mange e-mails, som Århus
Stiftstidende har skrevet til White Pride i et forsøg på at komme i kontakt
med
gruppen. Men –
bonde har ikke
ønsket at snakke med avisen. Han har bare oplyst, at White Pride ikke kender
noget særligt til [K], og at gruppens medlemmer blot hilser på ham, når de
tilfældigt møder ham ved fodboldkampe på stadion.
White Pride har ikke ønsket at udtale sig til avisen.”
I en artikel samme dag med overskriften ”
Hurtigt kollaps uden ledere
” hed det blandt andet:
”
- Det er især [K], der har drejet White Pride i retning af at
blive en nazistisk gruppe. Men det med racisme og nazisme er ikke noget, man
taler så meget om, og der er ikke nogen skoling af medlemmerne. Det er mere
sådan, at de andre bare følger med, når de ledende udtaler sig, siger
Kaj
Sørensen.
Han er helt sikker på, at hvis de ledende nazister i gruppen
blev pacificeret på en eller anden måde, så ville hele White Pride kollapse i
løbet af ret kort tid, og i hvert fald ville hele det nazistiske
indhold forsvinde ret hurtigt.
”
Artiklerne var blandt andet ledsaget af et billede af en opgang
til en etageejendom, hvortil der var knyttet teksten: ”[adresse udeladt]
hvor
”Der Führer” i Århus, White Prides øverste leder, [K] bor på et
loftsværelse på
3. sal”.
I en forsideartikel med overskriften ”
Ballade på nazi-førers arbejdsplads
” den 7. juli 2003 hed det i en
underoverskrift: ”
AFSLØRING:
White
Pride-leder arbejder med sindslidende for Århus Amt”.
I artiklen hed det blandt andet:
”Sindene var i kog i sidste uge blandt medarbejdere på den
psykiatriske institution [institutionens navn]. Årsagen var artiklerne i
Århus
Stiftstidende om White Pride, hvor det blev afsløret, at en af gruppens
ledere
hedder [K]. Han arbejder nemlig på institutionen.
”
I en artikel samme dag med overskriften ”
Nazi-førers kolleger delt i to lejre
” hed det blandt andet:
”
Vellidt medarbejder
Ifølge Århus Stiftstidendes oplysninger har [K] i forbindelse
med sit arbejde på institutionen [institutionens navn] været til fodbold på
Århus Stadion med nogle af beboerne. Dette kender forstanderen ikke noget
til.
- [K] er en vellidt medarbejder, og han er god til sit arbejde.
Derfor har jeg for nylig forlænget hans vikariat, siger
Janne
Martinussen.
Avisen har talt med [K] og bedt om en kommentar til sagen, men
han ønsker ikke at udtale sig.”
Artiklen var ledsaget af et billede af institutionen
[institutionens navn], hvortil der var knyttet følgende tekst: ”White
Pride
leder [K] arbejder med sindslidende på Århus Amts institution [institutionens
navn]”.
Til en artikel med overskriften ”
Nynazist melder Stiften til politiet
” den 12. juli 2003 var knyttet
et billede af et demonstrationsoptog. Til billedet var knyttet følgende
tekst:
”Demonstrationen i Neumünster omfattede bannere, der afviser tyske
koncentrationslejre og masseudryddelse af jøder som ”løgne” og
”falskneri”. Med
blå kasket under banneret ses [K]”.
Klageren har anført, at der i artiklerne den 21. og 26. juni
2003 er bragt en række usande påstande om ham. Han hænges med flere billeder
og
navns nævnelse ud som ”nynazist” og leder af hooligan-gruppen White
Pride. I
den forbindelse kædes han sammen med en lang række voldelige og lovstridige
hændelser, ligesom det påstås, at han går under navnet ”Der
Führer”. Derudover
postuleres det, at han har været medlem af et kombineret vagtværn og
tæskehold,
der angiveligt skulle have beskyttet et møde på Århus Cykelbane i 1996.
Beskyldningerne kommer angiveligt fra anonyme kilder – blandt andet
anonyme
medlemmer af en forening ved navn ”Demos”.
Klageren har i forhold til bladets påstande anført, at han ikke
er – og aldrig har været – leder eller medlem af den artiklerne
omtalte
kriminelle gruppe, og han driver absolut ikke kriminel virksomhed. Klager er
ej
heller nynazist – klagers livssyn er helt og fuldt demokratisk.
Klageren har i den forbindelse oplyst, at han rigtigt nok har
deltaget i de omtalte møder på Århus Cykelbane midt i 90´erne, men har aldrig
været en del af et tæskehold eller et vagtværn – tværtom har klager selv
oplevet at blive overfaldet i den forbindelse.
Klageren har videre oplyst, at journalisten først den 27. juni
2003 pludseligt foregav at være interesseret i klagers syn på sagen, idet han
efterlod en besked på klagers telefonsvarer, hvor han bad klager kontakte
ham.
Klager bedømte, at det på dette tidspunkt var omsonst at kontakte
journalisten,
da løgnen allerede var bragt, og det virkede, som om journalisten via en
skjult
dagsorden var ude på at brændemærke ham socialt. Dagen efter blev der da også
bragt endnu en artikel med klagers navn og billede og nye spekulationer om
hans
person. Det er klagers opfattelse, at bladet burde have ventet til den 27.
juni
2003 med at bringe artiklerne. Såfremt bladet havde kontaktet klager, havde
han
med glæde taget til genmæle over for beskyldningerne.
Klageren har videre anført, at bladet i en artikel den 29. juni
2003 ikke blot har gentaget beskyldningerne, men også bragt klagers
hjemmeadresse samt et billede af, hvor han bor. I en tilknyttet artikel blev
der endvidere bragt en udtalelse fra en anonym person, der udtalte, at
”han er
helt sikkert på, at hvis de ledende nazister (det vil ifølge bladet sige
klager) blev pacificeret på en eller anden måde, så ville White Pride
kollapse
i løbet af meget kort tid”. Dette udsagn kan klager kun opfatte som en
skjult
dagsorden til selvtægt imod hans person.
Klageren har yderligere anført, at bladet den 6. juli 2003
bragte en artikel, hvor det blev ”afsløret”, hvor klager arbejder
som terapeut.
På ny blev der bragt forskellige beskyldninger, f.eks. at klager skulle have
haft sindslidende med til fodbold på Århus Stadion. Klager har som følge af
artiklen set sig nødsaget til at opsige sin stilling, idet omtalen ville
kunne
få uoverskuelige konsekvenser for beboerne. Det er for klager uforståeligt,
at
det skulle være nødvendigt at oplyse hans fulde navn, arbejdsplads og
hjemmeadresse samt bringe fotos af ham og hans arbejdsplads for at belyse et
emne, som bladet vurderede som et samfundsproblem – specielt når klager
ikke
står anklaget for nogen forbrydelse. Artiklerne har karakter af
personforfølgelse,
og med denne type journalistik risikerer man, at ekstremister tager
påstandene
for gode varer og loven i egne hænder. Bladet udsætter dermed klager og hans
familie for fare.
Klageren har videre anført, at påstandene, som er særdeles
krænkende og agtelsesforringende, i artiklerne gøres til kendsgerninger og
bringes uden, at den pågældende journalist har besværet sig med at kontakte
ham
for at forelægge ham påstandene. Det på trods af, at journalisten som bekendt
havde klagers navn, og at klagers adresse og telefonnummer var frit
tilgængelig
via oplysningen. Som påpeget har bladet også offentliggjort klagers adresse.
Det er for klager uforståeligt, at han ikke blev tilbudt at svare på
beskyldningerne før fem dage, efter at historien var bragt.
Til bladets anførsel om, at man har gjort sig store
anstrengelser for at få kontakt med klager, herunder ved at fremsende e-mails
til White Pride, har klager anført, at han ikke har noget med den pågældende
gruppe at gøre. Af denne simple grund kan bladets journalister have sendt nok
så mange e-mails til den pågældende hjemmeside – beskederne har aldrig
haft
mulighed for at nå ham. Set i lyset af, at bladets journalister ikke var
sikre
på klagers fulde navn, da den første artikel blev bragt den 21. juni 2003
–
hvilket bladet har erkendt over for Pressenævnet – virker det temmelig
tilfældigt at bringe historien og betegne klager som leder af den pågældende
gruppe og bringe hans billede. Såfremt bladets mange anonyme og
velinformerede
kilder var så pålidelige, som det påstås, skulle man mene, at de som et
minimum
var klar over, hvad klager hed.
I forhold til artiklen den 12. juli 2003 har klager oplyst, at
den i artiklen omtalte demonstration var en protest mod den kontroversielle
vandrerudstilling ”Verbrechen der Wehrmacht. Dimensionen des
Vernichtungskrieges 1941-1942”. Udstillingen forsøger at fremstille de
tyske
værnepligtige som krigsforbrydere og er alle steder, hvor den er blevet vist,
blevet mødt med protester fra en række politiske partier og historikere.
Klageren har anført, at den i billedteksten anførte påstand er
usand og fremsat mod bedrevidende. Parolerne på det afbillede banner
var alle vendt mod den kontroversielle
vandrerudstilling og ikke mod kz-lejre eller jødeudryddelse, hvilket tydeligt
ses på billedet. Heller ikke andre steder i demonstrationen forekom der
bannere
med de påståede paroler. Havde journalistens beskyldninger været rigtige,
ville
den lovlige demonstration ikke have kunnet gennemføres, idet fornægtelse af
Holocaust og koncentrationslejre i Tyskland er strengt forbudt og straffes
med
flere års fængsel.
Klageren betragter det som et forsøg på at brændemærke ham og
hetze mod hans person – og dermed skade ham – når journalisten mod
bedre
vidende kæder ham sammen med ikke eksisterende bannere og paroler med så
kontroversielle og følsomme emner. Påstandene er krænkende og
agtelsesforringende, og klager kan ikke undgå at få den tanke, at løgnen er
bragt som hævn over, at han har anmeldt bladet til politiet.
Klageren har endelig oplyst, at demonstrationen ikke blev
omtalt, da han talte i telefon med journalisten dagen før offentliggørelsen,
og
løgnen blev således heller ikke forelagt ham, således at han kunne have
korrigeret postulaterne.
Bladet har anført, at man har gjort sig særdeles store
anstrengelser for at komme i kontakt med klager, idet der – også før den
21.
juni 2003 – er sendt e-mails til White Prides hjemmeside for at få
kontakt med
klager og de øvrige ledere og medlemmer af denne gruppe. De fremsendte
e-mails
indeholdt opfordringer til at skaffe bladet kontakt med klager og til at
kommentere indholdet af artiklerne. Der er således i perioden fra den 20.
juni
2003 til den 1. juli 2003 sendt seks e-mails. Da den første artikel blev
bragt
den 21. juni 2003 vidste bladet udelukkende, at klageren var en af lederne,
men
man var usikker på, om hans navn skulle staves [K] eller [k], ligesom man
ikke
kendte hans mellemnavn på det tidspunkt. Derfor havde bladet ikke mulighed
for
at finde klagerens navn og adresse via oplysningen, som klager påstår over
for
Pressenævnet. I artiklen den 21. juni 2003 står der i øvrigt kun følgende om
klager: ”Fra flere uafhængige kilder har bladet fået udpeget en af White
Prides
ledere, [K], som var med fra starten i tæskeholdet på cykelbanen”. Først
den
27. juni 2003 fandt man frem til [K]s adresse, og her blev der lagt en
telefonbesked, som klager aldrig svarede på. Igen den 30. juni og 3. juli
2003
blev der lagt telefonbeskeder for at få klageren til at kommentere de
kommende
omtaler.
Bladet har videre anført, at oplysningerne om klagers
forbindelse til White Pride og nynazisterne i Danmark er efterprøvet særdeles
grundigt og bekræftet af vidt forskellige kilder. Det gælder folk på både den
politiske højre- og venstrefløj, kilder i offentligt regi samt tidligere
medlemmer af White Pride. Selv om klager over for nævnet fastholder, at han
ikke har noget at gøre med White Pride, er det en kendsgerning, at han er
afbildet sammen med medlemmer af gruppen på Århus Stadion, blandt andet
webmasteren for gruppens hjemmeside. Det må derfor anses for relevant, at
bladet har forsøgt at få kontakt med klager ved at sende e-mails til netop
den
pågældende webmaster, der jo enten kunne have givet oplysningerne videre
eller
hjulpet bladet med at finde frem til klager. Da klager ikke har ønsket at
ringe
tilbage på bladets beskeder på hans telefonsvarer – eller i det hele
taget
ønsket at henvende sig til bladet – har man været afskåret fra at bringe
hans
version af sagen. Klager kan ikke undgå offentlig omtale af sin person, når
det
gælder aktuelle problemer med nynazister i Århus, blot fordi han
tilsyneladende
bevidst har valgt at forholde sig tavs. Der er på ingen måde tale om
personforfølgelse, men om veldokumenteret journalistik om en gruppe, der
udfører samfundsskadelig virksomhed – ikke mindst i forbindelse med
sportsbegivenheder. Hvis klager opfatter de offentliggjorte oplysninger som
ærekrænkende, er det ikke en sag for Pressenævnet, men derimod en sag for
domstolene.
Bladet har i forhold til artiklen den 12. juli 2003 erkendt, at
teksten på et af de afbillede bannere er en anden, end hvad der fremgår af
billedteksten. Her er tale om en fejl, som man beklager, og som man straks
havde korrigeret i bladet, såfremt klager havde henvendt sig til bladet,
f.eks.
med krav om genmæle.
Bladet har videre anført, at man ikke har skrevet noget ”mod
bedre vidende” eller ”som hævn”, men har fuldt bevidst sat
journalistisk fokus
på de stadig mere omfattende nynazistiske aktiviteter i bladets
udgivelsesområde.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Niels Grubbe, Finn Rowold, Tage Clausen og
Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Der er ikke mulighed for at føre bevis for Pressenævnet
vedrørende de beskyldninger, der er rettet mod [K] i artiklerne den 21., 26.
og
30. juni samt 7. juli 2003, og nævnet kan derfor ikke tage stilling til, om
de
er rigtige.
Nævnet finder, at oplysningerne om [K] er af en sådan karakter,
at de burde være efterprøvet ved at blive forelagt for ham, inden de blev
offentliggjort.
Efter det oplyste har bladet i perioden fra den 20. juni til den
1. juli 2003 forsøgt at indhente [K]s kommentarer til artiklerne ved at
fremsende en række e-mails til White Pride. Den 27. juni 2003 lagde
journalisten endvidere en besked på hans telefonsvarer og bad om at blive
kontaktet. Nye beskeder blev lagt på hans telefonsvarer den 30. juni og 3.
juli
2003.
Nævnet finder, at bladet under hensyn til beskyldningernes
alvorlige karakter burde have udfoldet yderligere bestræbelser på at
efterprøve
dem, herunder ved forelæggelse for [K]. Oplysningerne i artiklerne havde ikke
en sådan aktualitet, at bladet ikke kunne have afventet hans eventuelle
bemærkninger. Nævnet finder, at bladet herved har handlet i strid med god
presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.
[K] blev den 27. juni 2003 bekendt med, at bladet ønskede hans
kommentarer til de kommende omtaler af ham, men han ønskede ikke at kontakte
journalisten. Under hensyn hertil finder nævnet ikke, at der er grundlag for
at
udtale kritik i anledning af, at artiklerne den 30. juni og 7. juli 2003 blev
bragt uden [K]s kommentarer.
Nævnet finder, at bladet ikke har handlet i strid med god
presseskik ved at bringe [K]s navn og billede i forbindelse med omtalen af
hans
påståede forbindelse til White Pride. Nævnet finder derimod, at det ikke var
nødvendigt for denne omtale at bringe oplysninger om hans privatadresse og
arbejdsplads og billeder derfra i artiklerne den 30. juni og 7. juli 2003.
Nævnet finder, at bladet herved har handlet i strid med god presseskik, og
nævnet udtaler sin kritik.
I artiklen den 30. juni 2003 blev der bragt et anonymt udsagn
om, at White Pride ville kollapse, hvis de ledende nazister i gruppen blev
pacificeret på en eller anden måde. Nævnet finder, at der ikke heri ligger en
opfordring til at begå selvtægt mod [K], og at der derfor ikke er grundlag
for
kritik af, at bladet har offentliggjort udsagnet.
Bladet har erkendt, at der i artiklen den 12. juli 2003 blev
bragt en billedtekst, der ikke var korrekt. Nævnet udtaler sin kritik af
bladet
i anledning af offentliggørelsen. Uanset at bladet har beklaget den forkerte
billedtekst, finder nævnet, at bladet bør offentliggøre nævnets afgørelse på
dette punkt under hensyn til oplysningens karakter.
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger nævnet herefter den
ansvarshavende redaktør af Århus Stiftstidende at offentliggøre følgende:
”
Kendelse fra Pressenævnet:
Den 21. og 26. juni 2003
bragte Århus Stiftstidende en omtale af AGF´s fangruppe, White Pride, der
blev
betegnet som nynazistisk og voldelig. I artiklerne blev det blandt andet
oplyst,
at
gruppens leder hedder [K],
at
han går under navnet
”Der Führer”,
og at
han har været medlem af et vagtværn og tæskehold,
der har beskyttet en række møder, som Den Danske Forening afholdt i Århus i
1996.
Den 30. juni og 7. juli
2003 bragte bladet endnu en omtale af White Pride og [K] med oplysninger om
klagers privatadresse og arbejdsplads og billeder derfra.
Den 12. juli 2003 bragte
bladet et billede med en tekst, der angav, at [K] under en demonstration i
Tyskland havde båret et banner, der afviste tyske koncentrationslejre og
masseudryddelse af jøder som ”løgne” og ”falskneri”.
[K] har klaget til
Pressenævnet, fordi han mener, at god presseskik er tilsidesat. Han har
blandt
andet anført, at oplysningerne i artiklerne den 21. og 26. juni 2003 er
usande
og ikke er blevet forelagt ham inden offentliggørelsen.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet finder, at
oplysningerne om [K] i artiklerne den 21. og 26. juni 2003 er af en sådan
karakter, at de burde være efterprøvet ved at blive forelagt for ham, inden
de
blev offentliggjort.
Efter det oplyste har
bladet i perioden fra den 20. juni til den 1. juli 2003 forsøgt at indhente
[K]s kommentarer til artiklerne ved at fremsende en række e-mails til White
Pride.
Nævnet finder, at bladet
under hensyn til beskyldningernes alvorlige karakter burde have udfoldet
yderligere bestræbelser på at efterprøve dem, herunder ved forelæggelse for
[K]. Oplysningerne i artiklerne havde ikke en sådan aktualitet, at bladet
ikke
kunne have afventet hans eventuelle bemærkninger. Nævnet finder, at bladet
herved har handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.
Nævnet finder, at det ikke
var nødvendigt for omtalen af [K]s påståede forbindelse til White Pride, at
der
i artiklerne den 30. juni og 7. juli 2003 blev bragt oplysninger om hans
privatadresse og arbejdsplads og billeder derfra. Nævnet finder, at bladet
herved har handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin
kritik.
Bladet har erkendt, at
billedteksten i artiklen den 12. juli 2003 ikke var korrekt. Nævnet udtaler
sin
kritik af bladet i anledning af offentliggørelsen.
København, den 22. oktober 2003
Niels Grubbe, Finn Rowold, Tage Clausen og Ole Askvig.”
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 67/2003 Retsinformation · 29. oktober 2003
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-305 Retsinformation · 27. juni 2006
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00226 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0812 Retsinformation · 25. april 2009
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00347 Retsinformation · 19. januar 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00133 Retsinformation · 9. november 2011