Landsskatteretskendelse vedr. indregistreringsbeskatning af varebil til blandet erhvervsmæssig/privat anvendelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. indregistreringsbeskatning af
varebil til blandet erhvervsmæssig/privat anvendelse
Klagen skyldes regionens
afgørelse om tillæg for privat anvendelse af varebil i henhold til § 2 i lov
om
vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (vægtafgiftsloven), idet varebilen er anset
for anvendt privat.
Landsskatterettens
afgørelse
Regionens afgørelse ændres.
Sagens oplysninger
Klageren har i en årrække
arbejdet som servicetekniker. Om sit arbejde har klageren bl.a. oplyst, at
han
udfører teknisk service på kopi-, print-, og faxmaskiner i Midt- og
Nordjylland
og derfor anvender bil i sit daglige arbejde. Han starter arbejdet hjemmefra
og
kører ca. i alt 50.000 km om året. I bilen skal der være reservedele til 15
forskellige maskintyper samt fax. I andre tilfælde medtages også ekstraudstyr
til kunden for montering.
I juni 2001 anskaffede
klageren en varebil af mærket Citroen Xsara Picasso Van 2,0 HDI. Klageren har
bl.a. oplyst, at han før kørte i en personbil af mærket Citroen Xantia med
bagsædet lagt ned. Han var imidlertid træt af at tømme bilen hver gang
familien
skulle med, ligesom behovet for at medbringe reservedele i bilen var steget
løbende med implementering af nye produkter. Han har beholdt personbilen, som
han for det meste anvender i fritiden.
I forbindelse med
Læs alt
indregistreringen af varebilen underskrev klageren en erklæring om, at
varebilen udelukkende skulle anvendes privat, og varebilen blev
indregistreret
til anvendelsen godstransport privat den 11. juni 2001. Klageren har herom
bl.a. oplyst, at han personligt i juni 2001 rettede henvendelse til ToldSkat,
og at han her fik oplyst, at hvis han ikke var momsregistreret, kunne
varebilen
kun registreres som privat personbefordring.
Klageren har videre oplyst,
at han efterfølgende blev opmærksom på, at dette ikke var korrekt. Han
underskrev derfor den 11. maj 2004 en ny erklæring om, at varebilen skal
anvendes blandet privat og erhvervsmæssigt.
Om klagerens
ansættelsesforhold er det bl.a. nærmere oplyst, at han i 1994 blev ansat som
servicetekniker i A. Af ansættelsesaftalen fremgår det bl.a., at selskabet
skulle stille varevogn til rådighed for kundebesøg samt levering af varer de
første ca. 6 måneder. Herefter ville bilordningen blive ændret således, at
klageren selv skulle stille egnet bil til disposition og modtage
kørselsgodtgørelse for den erhvervsmæssige del efter statens takster.
I 1997/98 overgik A til B, og
klageren har siden da været ansat i B. Klageren har oplyst, at hans
ansættelse
i B er en fortsættelse af ansættelsen i A.
Klageren har endvidere
fremlagt kopi af en ansættelsesaftale med B fra januar 2001. Af denne fremgår
det bl.a., at klageren ansættes som servicetekniker, tilknyttet kontoret i X
med anciennitet regnet fra august 1994. Ifølge kontrakten defineres
arbejdsopgaver nærmere i en jobbeskrivelse, der følger snarest. Kontrakten
indeholder ikke nærmere vedrørende firmabil, egen bil eller andet.
Af en fremlagt
stillingsbeskrivelse af 19. juni 2002 fremgår bl.a. under punktet centrale
arbejdsopgaver følgende:
”10. Holde firmabil i god
stand, tage den til de foreskrevne serviceeftersyn, idet B’s
”Bilpolitik” i
øvrigt overholdes.”
Klageren har vedrørende
spørgsmålet om firmabil bl.a. oplyst, at han ikke er forpligtet til at stille
bil til rådighed, men at dette er en mulighed. Såfremt han ikke benyttede
denne
mulighed, ville han få udleveret en firmabil af mærket Opel Zafira Flexivan,
som imidlertid ikke må anvendes til privat kørsel. Klageren kører nogle gange
direkte til sport fra arbejde, hvorfor han ikke har valgt denne løsning.
Til dokumentation af dette
har klageren fremlagt en beskrivelse af B’s bilpolitik dateret 1.
november
2001. Det fremgår heraf bl.a., at medarbejdere i B med bilordning kan vælge
imellem at benytte egen bil eller firmabil. For teknikere er der som firmabil
angivet tre forskellige bilmærker, Ford Focus Stationcar, Peugeot 307
Stationcar og Opel Zafira Flexivan. Det fremgår videre, at firmabiler
indregistreret på gule plader ikke må benyttes til privat kørsel.
Det fremgår bl.a. videre, at
medarbejdere, der er berettiget til firmabil, kan vælge at anvende egen bil
efter følgende retningslinjer:
”En privat bil må være
vedligeholdt og af en sådan art, at firmaets image ikke lider skade. Bilen må
derfor ikke afvige væsentligt fra de modeller, der indgår i firmaets bilpark,
og det er således ikke tilladt at benytte sportsvogne, off-roaders etc. I
tvivlstilfælde rettes der henvendelse til nærmeste foresatte.
For Teknisk Service gælder
desuden, at en privat bil foruden persontransport skal være egnet til at
transportere de reservedele, der er nødvendige for arbejdets udførelse. Af
sikkerhedsmæssige årsager skal bilen desuden kunne rumme størsteparten af
reservedelene i bagagerummet.
( )
For firmakørsel med egen bil
ydes et tilskud som udgør kr. 1.490,- pr. måned.
Kilometerpenge ydes i henhold
til statens takster, og afregnes månedligt via rejseregnskabet.
Kørsel mellem hjem og B er at
betragte som privatkørsel. Misligholdelse af dette kan få ansættelsesmæssige
konsekvenser.”
Til dokumentation for den
erhvervsmæssige kørsel har klageren fremlagt oplysningssedler fra B for årene
2001, 2002 og 2003 hvoraf fremgår beløb på godt 100.000 kr. i rubrik 48
(skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt skattefri uddannelsesydelse)
for hvert af årene. Til dokumentation af, at klageren modtager tilskud på
1.490
kr. pr. måned er fremsendt kopi af lønsedler for december måned 2002 og 2003,
maj måned 2004 og juli måned 2005, hvoraf fremgår et beløb på 1.490 kr.
benævnt
fast kørselstilskud.
Til dokumentation af, at det
er nødvendigt at transporten af arbejdsredskaber m.v. foregår i varebil, er
der
fremlagt to fotos, der viser det lager af reservedele til servicering af
diverse kontormaskiner, som klageren kører rundt med.
Regionens afgørelse
Den omhandlede varebil er for
den omhandlede periode og fremefter anset for privat anvendt og ikke blandet
privat og erhvervsmæssigt, jf. vægtafgiftslovens § 2, stk. 3, nr. 2.
Der er herved henvist til, at
der for lønmodtagere kun er tale om blandet privat og erhvervsmæssig
anvendelse, når den ansatte overfor arbejdsgiveren er forpligtet til at
stille
egen bil til disposition, jf. herved ordet skal i bestemmelsen. Det er
herudover et krav, at det er nødvendigt, at transporten foregår i en varebil.
Klageren er ikke pålagt en
sådan forpligtelse, men har derimod muligheden for at anvende arbejdsgiverens
varebil, hvorfor der er ikke er tale om blandet privat erhvervsmæssig
anvendelse, således som dette begreb er defineret i bestemmelsen.
Herudover må det anses for
betænkeligt at fastslå, at der for tiden før 12. maj 2004 har været
nødvendigt,
at transporten foregik i en varebil. Der er herved henvist til, at
anvendelsesændringen først er registreret denne dato, at det ikke af
ansættelsesaftalen fremgår, at der skal anvendes varebil, at transporten
indtil
2001 foregik i personbiler, samt at skiftet i 2001 bl.a. var motiveret af et
ønske om at undgå at skulle tømme bilen, hver gang familien skulle på tur.
Det
er på den baggrund ikke muligt at fastslå præcist, hvornår behovet for
reservedele var steget i en sådan grad, at anvendelse af varebil kan siges at
have været nødvendig.
Klagerens påstand og
argumenter
Klagerens repræsentant har
fremsat påstand om, at den omhandlede varebil skal anses for anvendt blandet
privat og erhvervsmæssigt for den omhandlede periode og fremefter.
Det er herved bl.a. anført,
at det er og har været nødvendigt for klageren, at transporten af
arbejdsredskaber
er foregået i en varebil. Der er herved henvist til fremlagte fotos, der
viser
det lager af reservedele til servicering af diverse kontormaskiner, som
klageren
kører rundt med. Det fremgår med al tydelig af disse fotos, at et lager af
dette omfang ikke kan anbringes forsvarligt i en personbil, hvorfor det er
nødvendigt for klageren at lade transporten foregå i en varebil.
Klagerens arbejdsgiver har
ganske vist skiftet navn, men der er ikke sket en ændring i hans
ansættelsesforhold.
Det fremgår da også af den oprindelige ansættelseskontrakt, at klageren efter
seks måneders ansættelse selv bliver forpligtet til at stille egnet bil til
disposition. Som det fremgår af det ovenfor anførte og af de fremlagte fotos,
er en egnet bil i dette tilfælde en gulpladebil med et stort varerum.
Der er videre fremsat påstand
om, at ToldSkat er erstatningsansvarlig for fejlagtig rådgivning af klageren
i
maj 2001, som har bevirket, at klageren i en periode på ca. 3 år har haft sin
bil indregistreret til en anden anvendelse end den faktiske: Blandet privat
og
erhvervsmæssig anvendelse.
Det var i 2001 den
almindelige opfattelse hos ToldSkat, at man skulle være momsregistreret for
at
kunne få en bil registreret til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse.
Klageren har i 2001 i forbindelse med bilens indregistrering fået enslydende
svar fra såvel ToldSkats omstilling, kontorpersonale, afdelingsledere og
andre
på sin forespørgsel uagtet at han oplyste, at bilen skulle bruges ca. 80 %
erhvervsmæssigt og kun 20 % privat. Til trods for denne oplysning fik han
samstemmende at vide, at registrering til blandet anvendelse alene kunne ske,
hvis han var momsregistreret.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Indledningsvis bemærkes, at
Landsskatteretten ikke har kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt de
statslige told- og skattemyndigheder som anført af repræsentanten er
erstatningsansvarlige som følge af fejlagtig rådgivning af klageren. Der
henvises herved til vægtafgiftslovens § 20, stk. 2, modsætningsvis.
Af § 2 i vægtafgiftslovens
fremgår bl.a. følgende:
”
§ 2.
Af samtlige afgiftspligtige køretøjer svares vægtafgift, ( ).
Af motorkøretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, hvis første indregistrering
som nye ligger efter den 2. juni 1998, betales endvidere tillæg for privat
anvendelse samt for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse.
Stk. 2.
Et køretøj anses for at blive anvendt privat, når den
registrerede ejer (bruger) ikke anvender køretøjet i forbindelse med udøvelse
af virksomhed eller er forpligtet til at anvende det ved udførelse af
arbejdsopgaver som led i et ansættelsesforhold.
Stk.
3.
Et
køretøj anses for at blive anvendt blandet privat og erhvervsmæssigt, når den
registrerede ejer (bruger) er
( )
En fysisk person, der som led
i et ansættelsesforhold skal anvende køretøjet ved udførelse af
arbejdsopgaver
for ansættelsesstedet eller anvender køretøjet i forbindelse med selvstændigt
bierhverv, som efter momslovgivningen anses for at være afgiftspligtig
virksomhed eller efter skattelovgivningen anses for erhvervsmæssigt, og det
under hensyn til formålet er nødvendigt, at kørselen udføres med en
varebil.”
Bestemmelserne blev indsat i
vægtafgiftsloven ved lov nr. 421 af 26. juni 1998 om ændring af lov om
vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om afgift efter brændstofforbrug af
visse personbiler (Tillægsafgift for privat anvendelse af varebiler og
forhøjelse af vægtafgift for varebiler). Af forarbejderne til loven fremgår
bl.a. af lovforslagets almindelige bemærkninger følgende:
”( ) Erfaringerne med den nu
ophævede tillægsafgift viste samtidig, at afgrænsningen af virksomheder, der
i
princippet skulle friholdes fra afgiften var for snæver. Visse former for
virksomhed må anses for erhvervsmæssig eller i hvert tilfælde ikke privat,
uanset at virksomheden ikke er moms- eller lønsumsafgiftspligtig. I forslaget
er indsat en afgrænsning af privat og blandet anvendelse, som indebærer en
udvidelse af begrebet erhvervsmæssig i forhold til den tidligere afgrænsning.
Det er imidlertid ikke skønnet hensigtsmæssigt at fastsætte en helt
selvstændig
afgrænsning af erhvervsbegrebet, og afgrænsningen bygger derfor på den
afgrænsning, der i forvejen anvendes inden for moms- og skattelovgivningen.
Hovedreglen er derfor, at hvis den virksomhed, som køretøjet anvendes i
forbindelse med, efter moms- eller skattelovgivningen kan anses for at være
erhvervsmæssig, vil denne anvendelse også blive anset for erhvervsmæssig, med
hensyn
til tillægsafgiften. ( )”.
Af de specielle bemærkninger
til bestemmelserne fremgår bl.a. følgende:
”( ) En anden hovedgruppe er
køretøjer, der er registreret ved en fysisk person, der ikke er selvstændig
erhvervsdrivende som hovederhverv. Her vil der være formodning for ren privat
anvendelse, men i nogle tilfælde vil der kunne være blandet anvendelse. Som
eksempler kan nævnes lønmodtageren, der som led i ansættelsen skal anvende
egen
bil ved udførsel af arbejdsopgaver for ansættelsesstedet, eller ( ). Det er i
alle tilfælde en forudsætning, at de kørsler, der er tale om, nødvendigvis må
udføres med en varevogn. Også i de her nævnte situationer vil det være uden
betydning,
om ligningslovens § 9 B, stk. 1 a) (60-dages reglen) finder anvendelse, idet
kørsel
mellem hjem og arbejdsplads som udgangspunkt betragtes som privat anvendelse,
der er virksomheden uvedkommende.
For biler, der anvendes som
led i ansættelsesforholdet skal der foreligge en klar aftale, som forpligter
lønmodtageren.( )”.
Retten lægger til grund, at
klageren som led i sin ansættelse er omfattet af B’s bilordning og
således kan
vælge mellem at få stillet firmabil til rådighed af sin arbejdsgiver eller
selv
at stille bil til rådighed.
Retten finder, at klageren, i
det omfang, han vælger ikke at få stillet firmabil til rådighed, må anses for
forpligtet til at anvende egen bil ved udførsel af arbejdsopgaverne.
Der henses herved til den fremlagte
bilpolitik for B af 1. november 2001. Det kan derfor ikke tillægges afgørende
betydning ved afgørelsen, at klageren har mulighed for at få stillet en
firmabil til rådighed.
Det fremgår endvidere af
vægtafgiftslovens § 2, stk. 3, nr. 2, at det er en betingelse for at anse et
køretøj for at blive anvendt blandet privat og erhvervsmæssigt, at det under
hensyn til formålet er nødvendigt, at kørselen udføres med en varebil. Det
fremgår videre af forarbejderne til bestemmelsen, at det i alle tilfælde er
en
forudsætning, at de kørsler, der er tale om, nødvendigvis må udføres med en
varevogn.
Retten finder det ud fra en
samlet konkret vurdering godtgjort, at det er nødvendigt, at den omhandlede
kørsel udføres med en varebil. Retten henser herved bl.a. til det i B’s
bilpolitik af 1. november 2001 oplyste om hvilke firmabiler, der stilles til
rådighed for teknikere, og til det i nævnte bilpolitik oplyste om de krav,
der
stilles til medarbejderens egen bil, hvis en medarbejder vælger at anvende
egen
bil. Retten henser bl.a. videre til det af klageren oplyste om, at han ved
valg
af firmabil ville få stillet en Opel Zafira Flexivan til rådighed, og til de
fremlagte fotos af varebilens varerum med indhold.
Det omhandlede køretøj må
derfor anses for at blive anvendt blandet privat og erhvervsmæssigt i henhold
til vægtafgiftslovens § 2, stk. 3, nr. 2.
Regionens afgørelse ændres
derfor i overensstemmelse hermed.
Der er ved afgørelsen ikke
taget stilling til spørgsmålet om delvis tilbagebetaling af erlagt
tillægsafgift
for perioden 11. juni 2001 til 11. maj 2004.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Skattecentrets afgørelse af 27. juli 2006 om tillæg for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse af varebil i henhold til § 2 i lov om vægtafgift af… Landsskatteretten · 19. december 2008
- Landsskatteretskendelse vedr. tilbagebetaling af tillægsafgift for privar anvendelse af varebil Retsinformation · 13. september 2006
- Den af selskabet leasede gulpladebil er anset som stillet til rådighed for hovedanpartshaverens private kørsel tillige, det firmabilen anses for omfattet af de… Landsskatteretten · 22. oktober 2008
- Klageren er anset for skattepligtig af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 Landsskatteretten · 19. april 2013
- Beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 Landsskatteretten · 29. april 2010
- Skattecentrets afgørelse om tillæg for privat anvendelse af varebil i henhold til § 2 i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (vægtafgiftsloven) Landsskatteretten · 12. februar 2010
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. tilbagebetaling af tillægsafgift for privar anvendelse af varebil Retsinformation · 13. september 2006
- Landsskatteretskendelse vedr. direktør og hovedaktionær - beskatning af værdi af fri bil stillet til rådighed Retsinformation · 12. januar 2010
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for moms af udgifter til anskaffelse af varebiler samt tillæg for blandet anvendelse af varebiler Retsinformation · 1. oktober 2009
- Landsskatteretskendelse af 13. marts 2002 vedr. momstilsvar og godtgørelse af el-afgift Retsinformation · 4. september 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. privat anvendelse af varebil Retsinformation · 11. februar 2010
- Landsskatteretskendelse vedr. indeholdelse af A-skat mm. af værdi af fri bil på gule plader samt fradrag for købsmoms for samme bil. Retsinformation · 9. marts 2004