Landsskatteretskendelse vedr. indeholdelse af A-skat mm. af værdi af fri bil på gule plader samt fradrag for købsmoms for samme bil.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Ligningsloven § 16 1.957 afgørelser
- Vægtafgiftsloven § 2 193 afgørelser
- Ligningsloven § 9 b 808 afgørelser
- Funktionærloven § 5 63 afgørelser
- Momsloven § 41 148 afgørelser
- Kildeskatteloven § 46 961 afgørelser
- Kildeskatteloven § 43 1.109 afgørelser
- Registreringsafgiftsloven § 3 a 26 afgørelser
- Momsloven § 37 2.533 afgørelser
- Momsloven § 38 693 afgørelser
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. indeholdelse af A-skat mm. af
værdi af fri bil på gule plader samt fradrag for købsmoms for samme bil.
Klagen skyldes
told- og skatteregionens afgørelse, hvor
andelsselskabet A er anset for pligtig at indeholde A-skat m.m. af værdi af
fri
bil til B. Herudover
har regionen ikke
anerkendt fradrag for købsmoms af anskaffelse af bilen.
Landsskatterettens afgørelse
Told- og skatteregionens afgørelse ændres delvis
Sagens oplysninger
A er et andelsselskab med begrænset ansvar (AMBA).
Selskabets deltagere er landboforeninger og husmandsforeninger i en landsdel.
A
formidler indbyrdes køb og salg af grise og kreaturer mellem foreningernes
medlemmer (landbrugere). A beskæftiger ca. 12 - 15 medarbejdere og råder over
10-12 lastvogne til dyretransport og 2 varevogne på gule plader.
A ejede i perioden fra 1993-1998 en Nissan King Cab 2,5, der
blev købt til 207.084,80 kr., og indregistreret første gang den 1. oktober
1993.
Den 8. september 1998 erhvervedes en Toyata Picnic Van 2.2
turbo diesel til 169.049,00 kr. Bilen, der er på gule plader, blev
indregistreret 1. gang den 9. september 1998. A har foretaget fradrag for
momsen af anskaffelsessummen på bilen, i alt 28.049 kr. Der er ikke betalt
tillægsafgift for privat anvendelse i medfør af vægtafgiftslovens § 2.
Bilerne har været stillet til rådighed for forretningsfører
B. Han har forklaret, at han er leder af A og refererer direkte til
bestyrelsen. Han blev ansat i 1992, hvor der blev udarbejdet følgende
ansættelseskontrakt.
Læs alt
”( )
§ 1.
Undertegnede C (herefter kaldet
foreningen) antager fra 1. september 1992 at regne medundertegnede B
(herefter
kaldet forretningsføreren) som forretningsfører for foreningerne.
§ 2.
Det påhviler forretningsføreren
at varetage sine opgaver med flid og troskab og med anvendelsen af sin fulde
arbejdskraft. Han må følgelig ikke uden foreningens samtykke have andet
lønnet
erhverv.
Forretningsføreren har pligt til
at følge de almindelige og specielle retningslinier, der måtte blive
udfærdiget
af foreningens forretningsudvalg eller bestyrelser.
Forretningsføreren er sekretær
for foreningernes bestyrelser og er ansvarlig for, at de beslutninger disse
bestyrelser træffer gennemføres, og at alle pålagte opgaver løses
tilfredsstillende.
Forretningsføreren er ansvarlig
for alle ledelsesmæssige funktioner, herunder at ansætte og afskedige
personale, samt aftale løn og arbejdsvilkår med personalet.
Forretningsføreren refererer
direkte til forretningsudvalget og bestyrelser.
§ 3.
Forretningsføreren indgår
særskilt lønaftale med forretningsudvalget.
§ 4.
Forretningsføreren er berettiget
til at holde ferie i henhold til Ferieloven. Forretningsføreren oppebærer
månedligt feriepenge efter Ferielovens bestemmelser.
Forretningsføreren fastlægger
ferie efter aftale med forretningsudvalget i overensstemmelse med foreningens
tarv.
Med hensyn til førstkommende
ferie efter ansættelsen bemærkes, at forretningsføreren selv afholder
udgifterne til ferien det første år efter ansættelsen, indtil
forretningsføreren har optjent ferie i henhold til Ferielovens regler.
§ 5.
Opsigelse skal fra begge parters
side ske med gyldigt varsel i henhold til funktionærlovens regler.
§ 6.
Forretningsføreren har krav på
lønforhandling én gang pr. år, første gang 1. april 1993.
§ 7.
Forretningsføreren har ret til at
deltage i et relevant lederkursus pr. år efter aftale med
forretningsudvalget.
§ 8.
Foreningen betaler de faste
afgifter på forretningsførerens private telefon.
Foreningen stiller bil til
rådighed for forretningsføreren indenfor en anskaffelsessum, der giver
foreningen fuld ret til skattemæssig afskrivning. Alle drifts- og
vedligeholdelsesudgifter betales af foreningen. Udskiftning af bilen sker
efter
aftale med forretningsudvalget.
I tilfælde af bortvisning,
fratræden efter opsigelse eller tjenestefritagelse skal forretningsføreren
straks aflevere foreningens bil.
§ 9.
Udgangspunktet for
forretningsførerens arbejde bliver hjemmeadressen på grund af den med landbo-
og brandmyndighederne aftalte brandberedskabsvagt.
Forretningsførerens kontoradresse
bliver ...... i X.
§ 10.
Har forretningsføreren på grund
af sygdom været uarbejdsdygtig i 120 dage inden for et tidsrum af 12 måneder,
finder de i Funktionærlovens § 5, stk. 2, indeholdte regler om forkortet
opsigelsesvarsel anvendelse.
§ 11.
Forretningsføreren har pligt til
at iagttage tavshed med hensyn til alle forhold vedrørende foreningerne og
deres virksomhed.
§ 12.
Forretningsføreren må i ét år
efter eventuel ansættelsesophør ikke drive handel med kreatur, kalve, grise,
får og lam i amtet. Dette gælder såvel direkte som indirekte.
Forretningsføreren må ikke
sideløbende med sin ansættelse hos foreningerne drive handel i eget eller
andens navn med kreatur, kalve, grise, får og lam.
Overtræder forretningsføreren den
ham påhvilende konkurrenceklausul, ifalder han foruden almindeligt
erstatningsansvar en konventionalbod, der svarer til 3 måneders løn, for hver
gang overtrædelsen finder sted, hvorhos den retstridige virksomhed kan
hindres
ved fogedforbud. Erlæggelse af bod bevirker ikke pligtens bortfald.
( )”
B har forklaret, at en typisk dag for hans vedkommende
forløber således, at han tager på arbejde ved 7.30-8.00 tiden og er hjemme
igen
ved 16-17 tiden. På vejen til og fra arbejde medbringer han altid post til og
fra A. Tiden i bilen bliver brugt til at komme i kontakt med A's chauffører
med
henblik på koordination af arbejdet samt almindelig samtale. Efter aftale med
chaufførerne kører han dem endvidere f.eks. fra værksted om aftenen og til
værksted igen den følgende dag. Dette sker typisk før eller efter arbejdstids
begyndelse/ophør. Han er mere eller mindre altid på arbejde, og det er altid
muligt at komme i kontakt med ham. Dette er nødvendiggjort af virksomhedens
karakter og det arbejde han udfører.
Han fungerer endvidere som vagt i overensstemmelse med A's
aftale med brandberedskabet. Arbejdet består i, at han er tilkaldevagt i
tilfælde af brand på gårde og lignende med besætninger. Det første opkald fra
brandmyndighederne foretages til kontoret, mens det andet opkald går til ham.
Såfremt han ikke er disponibel går det tredje opkald til en anden på
vagtlisten. Når han har modtaget et opkald er hans opgave at finde
”hotelværelser” til besætningen samt finde chauffører, der kan
foretage
transporten. I bilen er der en liste over chauffører, der kan tilkaldes i
disse
situationer. Han har endvidere et stort netværk at trække på. Det er derfor
ham, der varetager denne opgave. Han er blevet tilkaldt 4 gange de sidste to
måneder udenfor arbejdstiden.
Bilen har plads til to personer og er udstyret med telefon,
telefonlister, reb, nødbelysning, skiftetøj til chauffører m.m. og fodtøj til
anvendelse i forbindelse med brandberedskabet. Endvidere vil varevognen som
regel være forsynet med forskellige desinfektionsmidler til brug ved
lastvognenes rengøring og øvrige forbrugsstoffer til anvendelse i lastvogne.
Når bilen er på A's adresse om dagen, anvendes den af flere
forskellige ansatte til selskabets ærinder. Det kan bl.a. være kundebesøg i
Tyskland eller besøg hos en leverandør i Danmark.
Det er oplyst, at B næsten dagligt møder på A's adresse, og
at varebilen anvendes til transport mellem hjem og arbejdsplads. A havde
tidligere adresse i X, men flyttede i 2002 til Y. Afstanden mellem B's
private
bopæl og de to adresser er for begges vedkommende ca. 17 km.
Familien har i perioden været ejer af en privat personbil af
mærket ASSB GL 2.0.
Det årlige
kørselsforbrug er på ca. 22.000 km inkl. ægtefællens kørsel hjem/arbejde på
ca.
7.700 km.
Told- og Skatteregionens afgørelse
Foreningen er anset for indeholdelsespligtig af A-skat m.m.
af værdi af fri bil til B fra den 1. januar 2002. Herudover er der ikke
anerkendt fradrag for købsmoms med 28.049 kr. ved anskaffelse af bilen Toyota
Picnic Van.
Det fremgår af ansættelseskontrakten, at A stiller bil til
rådighed for forretningsføreren, og at A betaler alle drifts- og
vedligeholdelsesudgifter. Ansættelseskontrakten indeholder ingen
begrænsninger
for bilens anvendelse.
Ifølge praksis på området, sådan som den er beskrevet i
Ligningsvejledningen 2001 afsnit A.B.1.9.2, er kørsel mellem hjem og
arbejdsplads at anse for privat anvendelse. Dette gælder også, selvom bilen
anvendes til kørsel til/fra bopælen i forbindelse med kørsel, der i øvrigt er
erhvervsmæssig.
Selv om bilen tages med hjem og benyttes til erhvervsmæssig
kørsel udenfor kontorets normale arbejds- og åbningstid anvendes bilen også
til
sædvanlig transport mellem hjem og arbejdsplads. Ved afgørelsen er det lagt
til
grund, at det er virksomhedens forretningssted i X (nu i Y), som er
forretningsførerens sædvanlige arbejdsplads. Kørsel er derfor ikke omfattet
af
ligningslovens § 9 B som befordring mellem arbejdspladser eller befordring
inden for samme arbejdsplads.
Det forhold, at B står til rådighed for brandberedskabet er
ikke en reel rådighedsforpligtelse, idet der foreligger en telefonkæde, hvor
mødepligten kan gå videre til den næste på listen.
Varebilen er egnet til personbefordring af private og den er
ikke et ”særligt køretøj”. Når bilen står på forretningsførerens
private
adresse udenfor normal arbejdstid kan den også benyttes til privat kørsel
udover kørsel mellem hjem og arbejdsplads. Der foreligger hverken en
skriftlig
aftale om, at bilen ikke må benyttes til privat kørsel, eller et
kørselsregnskab, som godtgør, at der ikke er kørt privat udover kørsel mellem
hjem og arbejde.
Varebilen har således været stillet til rådighed for B til
privat benyttelse.
Der skal derfor indeholdes A-skat m.m. i værdi af fri bil
til B og foreningen har ikke fradrag for købsmoms.
Klagerens påstand og argumenter
A's repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet ikke
anses for indeholdelsespligtig af A-skat m.m. af værdi af fri bil til B fra
den
1. januar 2002, samt at selskabet er berettiget til fuldt fradrag for moms af
udgifter til anskaffelse af bilen.
Til støtte for påstanden har repræsentanten gjort gældende,
at bilen ikke har stået til rådighed for privat benyttelse. Således er der
kun
foregået kørsel i firmabilen med relation til den daglige drift af
foreningen.
Varebilen er ikke egnet til familiens private kørselsbehov med kun to sæder
inkl. førersæde samt bilens indhold af forskelligt udstyr og bilens
lugtgener.
Endvidere ville privat brug af bilen være ulovlig i henhold til momsreglerne,
da den fulde moms er fratrukket ved anskaffelsen. Endelig sker der brug af
egen
privat personbil med et kørselsforbrug svarende til, at der ikke er behov for
anvendelse af firmabilen til privat brug.
Der er henvist til den seneste lovændring på området for fri
bil, jf. lov nr. 342 af 24/5 2002 med ikrafttrædelse den 1. januar 2002.
Lovændringen medfører, at firmabiler på gule plader, hvor der ikke er betalt
tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftslovens § 2, ikke er omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af rådighed over fri bil. Der er
ved
lovændringen tilkendegivet, at formodningsreglen om privat anvendelse ved
rådighed over firmabil har været urimeligt administreret. Ved ikke at betale
tillægsafgift og ved at fratrække købsmomsen har man tilkendegivet, at der
ikke
sker privat anvendelse.
Der er endvidere henvist til bemærkningerne til
bestemmelsen, hvoraf fremgår; ”( )Det findes ikke hensigtsmæssigt at
give
lovforslaget tilbagevirkende kraft 3 år tilbage i tiden, idet dette ville
indebære, at skattemyndighederne skulle revurdere og evt. genoptage alle de
skatteansættelser, der vedrører personer, der har rådet/råder over en
firmabil
på gule plader i denne periode. ( )”
I modsætning hertil virker det urimeligt, at der efter
vedtagelsen af loven, i nærværende sag tages udgangspunkt i, at der foregår
privat anvendelse alene med begrundelse i formodningsreglen i den tidligere
ligningslovs § 16, stk. 4.
Told- og Skattestyrelsens udtalelse
Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at told- og
skatteregionens afgørelse stadfæstes. For så vidt angår momsfradrag er der
henvist til told- og skatteregionens begrundelse. Særligt til støtte for
spørgsmålet om indeholdelse af A-skat m.m. er følgende anført:
Af bemærkninger til lov nr. 342
af 27. maj 2002 (L 181 punkt 3.8) fremgår bl.a.:
”( )
Der foreslås derfor indført en
bestemmelse, hvorefter firmabiler på gule nummerplader, hvor der ikke er
betalt
tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, ikke er omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af rådighed over fri bil. Er en
firmabil på gule plader registreret første gang før 2. juni 1998 finder
ligningslovens § 16, stk. 4, heller ikke anvendelse, såfremt momsen af
anskaffelsessummen er fradraget.
Hermed finder de bevisbyrde- og
dokumentationskrav – herunder kørebøger – der efter praksis er
udviklet i
forhold til denne bestemmelse, ikke anvendelse på sådanne firmabiler.
Hvis det viser sig, at der
alligevel køres privat i firmabilen vil det være en overtrædelse af
momsreglerne og vægtafgiftsloven. Det indebærer, at der skulle have været
betalt tillæg for privat anvendelse af firmabilen. Samtidig skulle momsen af
anskaffelsessummen ikke have været afløftet. Hermed vil firmabilen blive
omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af den private
rådighed
af fri bil. Det vil sige, at den skaffepligtige værdi af firmabilen
fastsættes
til 25 pct. af bilens værdi op til 300.000 kr. og 20 pct. af værdien
herudover.
Bilens skattepligtige værdi udgør dog mindst 160.000 kr.
Der kan endvidere være tale om
overtrædelse af skattekontrollovens regler. Ifølge skattekontrolloven
straffes
skattesvig med bøde eller fængsel indtil 2 år. Skatteunddragelse straffes med
bøde. Tilsvarende regler gælder for så vidt afgår vægtafgiftsloven og
momsloven.( )”
Reglen er således en bevisbyrderegel. I sagen må det
imidlertid lægges til grund, at bilen jævnligt har været anvendt til
befordring
mellem bopælen og arbejdspladsen. Sådan kørsel vil være omfattet af begrebet
erhvervsmæssig kørsel som fastlagt i ligningslovens § 9B. Da bilen, hverken
er
et specialkøretøj omfattet af ligningslovens § 16, stk. 3, eller udelukkende
anvendes til transport mellem hjem og arbejdsplads i forbindelse med
rådighedsvagt, vil kørsel mellem bopælen og arbejdsstedet være privat kørsel.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Efter momslovens § 41, stk. 1, kan afgift, der vedrører
anskaffelse af vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over
3
t, ikke fradrages, medmindre køretøjerne udelukkende anvendes i forbindelse
med
virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.
Efter det oplyste kan bilen ikke anses udelukkende at have
været anvendt i forbindelse med A's fradragsberettigede levering af varer og
ydelser. Retten har herved lagt vægt på, at bilen er anvendelig som
alternativ
til en privat bil, at B ikke har underskrevet en frasigelseserklæring, samt
at
bilen dagligt har været parkeret på hans private adresse. Det af selskabet
oplyste om, at B har haft tilkaldevagt, samt at han i et vist omfang har
arbejdet fra bilen i forbindelse med kørsel fra hjemmet til arbejdspladsen,
findes ikke i tilstrækkelig grad at sandsynliggøre, at bilen udelukkende har
været anvendt til virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og
ydelser. Da selskabet ikke i øvrigt har sandsynliggjort, at bilen udelukkende
har været anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede
levering
af varer og ydelser, er det med rette, at told- og skatteregionen ved den
påklagede afgørelse ikke har anerkendt fradrag for moms af udgifter til
anskaffelse af bilen.
Efter kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1. pkt., skal den for
hvis regning udbetaling af A-indkomst foretages, i forbindelse med denne
udbetaling indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb.
I henhold til § 20, nr. 22, i bekendtgørelse nr. 980 af 16.
november 2001 om opkrævning af indkomstskat hos personer m.v., jf.
kildeskattelovens § 43, stk. 2, henregnes værdien af hel eller delvis
fri
bil, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for den ansatte til A-indkomst,
jf. ligningslovens § 16, stk. 4.
Af ligningslovens § 16, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr.
791 af 17/9 2002, fremgår:
”Den skattepligtige værdi af en
bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse
af
en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af
den
del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten.
Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler, der
er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering,
opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er
foretaget, og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris og
herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end
tre
år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes
uden
berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens
købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Ved værdiansættelsen
af
biler, der ikke indregistreres her i landet eller er omfattet af
registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 6, skal den værdi anvendes, som ville
blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil efter 3.
eller
4. pkt. Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den
skattepligtige
værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til
rådighed. Hvis en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til rådighed for
den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat,
beskattes værdien af den private benyttelse i det pågældende år efter
reglerne
i 1.-5. pkt. Kørsel mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen anses ved
anvendelsen af reglerne i 7. pkt. ikke for privat kørsel for skattepligtige,
der som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt udelukkende kører
erhvervsmæssigt. Den skattepligtige værdi efter 1.-7. pkt. nedsættes med den
skattepligtiges
betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten, men nedsættes
ikke med eventuelle beløb, der beskattes efter reglen i § 9 C, stk. 7. For
biler omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v.
finder 1.-9. pkt. kun anvendelse, såfremt der skal betales tillægsafgift for
privat anvendelse efter § 2 i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. For biler,
der er indregistreret første gang den 2. juni 1998 eller tidligere finder
1.-9.
pkt. ikke anvendelse på biler, hvor merværdiafgift vedrørende anskaffelsen er
fradraget ifølge merværdiafgiftsloven § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, eller § 41,
fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.”
Ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. pkt. trådte i kraft
den 30. maj 2002 med virkning fra den 1. januar 2002, jf. § 5, stk. 6, i lov
nr. 342 af 27/5 2002.
Da bilen er indregistreret 1. gang den 8. september 1998, og
der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 i lov om
vægtafgift af køretøjer m.v., er bilen omfattet af ligningslovens § 16, stk.
4,
10. pkt. Da der ikke er truffet afgørelse om betaling af tillægsafgift for
privat anvendelse efter § 2 i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. kan A ikke
anses for indeholdelsespligtig af A-skat m.m. af værdi af fri bil til
rådighed
for B fra den 1. januar 2002.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Selskabet er pålagt at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdi af fri bil Landsskatteretten · 17. april 2009
- Selskabet er pålagt at indeholde A-skat og AM-bidrag af værdien af selskabets 4 biler Landsskatteretten · 23. februar 2010
- Den af selskabet leasede gulpladebil er anset som stillet til rådighed for hovedanpartshaverens private kørsel tillige, det firmabilen anses for omfattet af de… Landsskatteretten · 22. oktober 2008
- En række ændringer af klagerens skatteansættelser Landsskatteretten · 19. december 2008
- Der er sket beskatning af fri bil på gule plader Landsskatteretten · 18. januar 2010
- Klageren er anset for skattepligtig af værdi af privat brug af firmabil efter ligningslovens § 16, stk. 4 Landsskatteretten · 30. juli 2012
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. direktør og hovedaktionær - beskatning af værdi af fri bil stillet til rådighed Retsinformation · 12. januar 2010
- Landsskatteretskendelse vedr. indgangsværdi for driftsmidler tilgået modtagende selskabsbeskattet forening efter fusion med andelsbeskattede andelsforeninger Retsinformation · 6. november 2009
- 97-200.218 - Betingelser for registrering som andelsselskab ikke opfyldt (19. november 1998) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. november 1998
- Landsskatteretskendelse vedr. momsafgiftsgrundlag ved salg af demobiler mv. Retsinformation · 14. juli 2004
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for moms af udgifter til anskaffelse af varebiler samt tillæg for blandet anvendelse af varebiler Retsinformation · 1. oktober 2009
- Landsskatteretslendelse vedr. ansat - beskatning af værdi af fri bil stillet til rådighed Retsinformation · 12. januar 2010