Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. indeholdelse af A-skat mm. af værdi af fri bil på gule plader samt fradrag for købsmoms for samme bil.

KEN nr 9121 af 17/12/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet9. marts 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. indeholdelse af A-skat mm. af

værdi af fri bil på gule plader samt fradrag for købsmoms for samme bil.

Klagen skyldes

told- og skatteregionens afgørelse, hvor

andelsselskabet A er anset for pligtig at indeholde A-skat m.m. af værdi af

fri

bil til B. Herudover

har regionen ikke

anerkendt fradrag for købsmoms af anskaffelse af bilen.

Landsskatterettens afgørelse

Told- og skatteregionens afgørelse ændres delvis

Sagens oplysninger

A er et andelsselskab med begrænset ansvar (AMBA).

Selskabets deltagere er landboforeninger og husmandsforeninger i en landsdel.

A

formidler indbyrdes køb og salg af grise og kreaturer mellem foreningernes

medlemmer (landbrugere). A beskæftiger ca. 12 - 15 medarbejdere og råder over

10-12 lastvogne til dyretransport og 2 varevogne på gule plader.

A ejede i perioden fra 1993-1998 en Nissan King Cab 2,5, der

blev købt til 207.084,80 kr., og indregistreret første gang den 1. oktober

1993.

Den 8. september 1998 erhvervedes en Toyata Picnic Van 2.2

turbo diesel til 169.049,00 kr. Bilen, der er på gule plader, blev

indregistreret 1. gang den 9. september 1998. A har foretaget fradrag for

momsen af anskaffelsessummen på bilen, i alt 28.049 kr. Der er ikke betalt

tillægsafgift for privat anvendelse i medfør af vægtafgiftslovens § 2.

Bilerne har været stillet til rådighed for forretningsfører

B. Han har forklaret, at han er leder af A og refererer direkte til

bestyrelsen. Han blev ansat i 1992, hvor der blev udarbejdet følgende

ansættelseskontrakt.

Læs alt

”( )

§ 1.

Undertegnede C (herefter kaldet

foreningen) antager fra 1. september 1992 at regne medundertegnede B

(herefter

kaldet forretningsføreren) som forretningsfører for foreningerne.

§ 2.

Det påhviler forretningsføreren

at varetage sine opgaver med flid og troskab og med anvendelsen af sin fulde

arbejdskraft. Han må følgelig ikke uden foreningens samtykke have andet

lønnet

erhverv.

Forretningsføreren har pligt til

at følge de almindelige og specielle retningslinier, der måtte blive

udfærdiget

af foreningens forretningsudvalg eller bestyrelser.

Forretningsføreren er sekretær

for foreningernes bestyrelser og er ansvarlig for, at de beslutninger disse

bestyrelser træffer gennemføres, og at alle pålagte opgaver løses

tilfredsstillende.

Forretningsføreren er ansvarlig

for alle ledelsesmæssige funktioner, herunder at ansætte og afskedige

personale, samt aftale løn og arbejdsvilkår med personalet.

Forretningsføreren refererer

direkte til forretningsudvalget og bestyrelser.

§ 3.

Forretningsføreren indgår

særskilt lønaftale med forretningsudvalget.

§ 4.

Forretningsføreren er berettiget

til at holde ferie i henhold til Ferieloven. Forretningsføreren oppebærer

månedligt feriepenge efter Ferielovens bestemmelser.

Forretningsføreren fastlægger

ferie efter aftale med forretningsudvalget i overensstemmelse med foreningens

tarv.

Med hensyn til førstkommende

ferie efter ansættelsen bemærkes, at forretningsføreren selv afholder

udgifterne til ferien det første år efter ansættelsen, indtil

forretningsføreren har optjent ferie i henhold til Ferielovens regler.

§ 5.

Opsigelse skal fra begge parters

side ske med gyldigt varsel i henhold til funktionærlovens regler.

§ 6.

Forretningsføreren har krav på

lønforhandling én gang pr. år, første gang 1. april 1993.

§ 7.

Forretningsføreren har ret til at

deltage i et relevant lederkursus pr. år efter aftale med

forretningsudvalget.

§ 8.

Foreningen betaler de faste

afgifter på forretningsførerens private telefon.

Foreningen stiller bil til

rådighed for forretningsføreren indenfor en anskaffelsessum, der giver

foreningen fuld ret til skattemæssig afskrivning. Alle drifts- og

vedligeholdelsesudgifter betales af foreningen. Udskiftning af bilen sker

efter

aftale med forretningsudvalget.

I tilfælde af bortvisning,

fratræden efter opsigelse eller tjenestefritagelse skal forretningsføreren

straks aflevere foreningens bil.

§ 9.

Udgangspunktet for

forretningsførerens arbejde bliver hjemmeadressen på grund af den med landbo-

og brandmyndighederne aftalte brandberedskabsvagt.

Forretningsførerens kontoradresse

bliver ...... i X.

§ 10.

Har forretningsføreren på grund

af sygdom været uarbejdsdygtig i 120 dage inden for et tidsrum af 12 måneder,

finder de i Funktionærlovens § 5, stk. 2, indeholdte regler om forkortet

opsigelsesvarsel anvendelse.

§ 11.

Forretningsføreren har pligt til

at iagttage tavshed med hensyn til alle forhold vedrørende foreningerne og

deres virksomhed.

§ 12.

Forretningsføreren må i ét år

efter eventuel ansættelsesophør ikke drive handel med kreatur, kalve, grise,

får og lam i amtet. Dette gælder såvel direkte som indirekte.

Forretningsføreren må ikke

sideløbende med sin ansættelse hos foreningerne drive handel i eget eller

andens navn med kreatur, kalve, grise, får og lam.

Overtræder forretningsføreren den

ham påhvilende konkurrenceklausul, ifalder han foruden almindeligt

erstatningsansvar en konventionalbod, der svarer til 3 måneders løn, for hver

gang overtrædelsen finder sted, hvorhos den retstridige virksomhed kan

hindres

ved fogedforbud. Erlæggelse af bod bevirker ikke pligtens bortfald.

( )”

B har forklaret, at en typisk dag for hans vedkommende

forløber således, at han tager på arbejde ved 7.30-8.00 tiden og er hjemme

igen

ved 16-17 tiden. På vejen til og fra arbejde medbringer han altid post til og

fra A. Tiden i bilen bliver brugt til at komme i kontakt med A's chauffører

med

henblik på koordination af arbejdet samt almindelig samtale. Efter aftale med

chaufførerne kører han dem endvidere f.eks. fra værksted om aftenen og til

værksted igen den følgende dag. Dette sker typisk før eller efter arbejdstids

begyndelse/ophør. Han er mere eller mindre altid på arbejde, og det er altid

muligt at komme i kontakt med ham. Dette er nødvendiggjort af virksomhedens

karakter og det arbejde han udfører.

Han fungerer endvidere som vagt i overensstemmelse med A's

aftale med brandberedskabet. Arbejdet består i, at han er tilkaldevagt i

tilfælde af brand på gårde og lignende med besætninger. Det første opkald fra

brandmyndighederne foretages til kontoret, mens det andet opkald går til ham.

Såfremt han ikke er disponibel går det tredje opkald til en anden på

vagtlisten. Når han har modtaget et opkald er hans opgave at finde

”hotelværelser” til besætningen samt finde chauffører, der kan

foretage

transporten. I bilen er der en liste over chauffører, der kan tilkaldes i

disse

situationer. Han har endvidere et stort netværk at trække på. Det er derfor

ham, der varetager denne opgave. Han er blevet tilkaldt 4 gange de sidste to

måneder udenfor arbejdstiden.

Bilen har plads til to personer og er udstyret med telefon,

telefonlister, reb, nødbelysning, skiftetøj til chauffører m.m. og fodtøj til

anvendelse i forbindelse med brandberedskabet. Endvidere vil varevognen som

regel være forsynet med forskellige desinfektionsmidler til brug ved

lastvognenes rengøring og øvrige forbrugsstoffer til anvendelse i lastvogne.

Når bilen er på A's adresse om dagen, anvendes den af flere

forskellige ansatte til selskabets ærinder. Det kan bl.a. være kundebesøg i

Tyskland eller besøg hos en leverandør i Danmark.

Det er oplyst, at B næsten dagligt møder på A's adresse, og

at varebilen anvendes til transport mellem hjem og arbejdsplads. A havde

tidligere adresse i X, men flyttede i 2002 til Y. Afstanden mellem B's

private

bopæl og de to adresser er for begges vedkommende ca. 17 km.

Familien har i perioden været ejer af en privat personbil af

mærket ASSB GL 2.0.

Det årlige

kørselsforbrug er på ca. 22.000 km inkl. ægtefællens kørsel hjem/arbejde på

ca.

7.700 km.

Told- og Skatteregionens afgørelse

Foreningen er anset for indeholdelsespligtig af A-skat m.m.

af værdi af fri bil til B fra den 1. januar 2002. Herudover er der ikke

anerkendt fradrag for købsmoms med 28.049 kr. ved anskaffelse af bilen Toyota

Picnic Van.

Det fremgår af ansættelseskontrakten, at A stiller bil til

rådighed for forretningsføreren, og at A betaler alle drifts- og

vedligeholdelsesudgifter. Ansættelseskontrakten indeholder ingen

begrænsninger

for bilens anvendelse.

Ifølge praksis på området, sådan som den er beskrevet i

Ligningsvejledningen 2001 afsnit A.B.1.9.2, er kørsel mellem hjem og

arbejdsplads at anse for privat anvendelse. Dette gælder også, selvom bilen

anvendes til kørsel til/fra bopælen i forbindelse med kørsel, der i øvrigt er

erhvervsmæssig.

Selv om bilen tages med hjem og benyttes til erhvervsmæssig

kørsel udenfor kontorets normale arbejds- og åbningstid anvendes bilen også

til

sædvanlig transport mellem hjem og arbejdsplads. Ved afgørelsen er det lagt

til

grund, at det er virksomhedens forretningssted i X (nu i Y), som er

forretningsførerens sædvanlige arbejdsplads. Kørsel er derfor ikke omfattet

af

ligningslovens § 9 B som befordring mellem arbejdspladser eller befordring

inden for samme arbejdsplads.

Det forhold, at B står til rådighed for brandberedskabet er

ikke en reel rådighedsforpligtelse, idet der foreligger en telefonkæde, hvor

mødepligten kan gå videre til den næste på listen.

Varebilen er egnet til personbefordring af private og den er

ikke et ”særligt køretøj”. Når bilen står på forretningsførerens

private

adresse udenfor normal arbejdstid kan den også benyttes til privat kørsel

udover kørsel mellem hjem og arbejdsplads. Der foreligger hverken en

skriftlig

aftale om, at bilen ikke må benyttes til privat kørsel, eller et

kørselsregnskab, som godtgør, at der ikke er kørt privat udover kørsel mellem

hjem og arbejde.

Varebilen har således været stillet til rådighed for B til

privat benyttelse.

Der skal derfor indeholdes A-skat m.m. i værdi af fri bil

til B og foreningen har ikke fradrag for købsmoms.

Klagerens påstand og argumenter

A's repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet ikke

anses for indeholdelsespligtig af A-skat m.m. af værdi af fri bil til B fra

den

1. januar 2002, samt at selskabet er berettiget til fuldt fradrag for moms af

udgifter til anskaffelse af bilen.

Til støtte for påstanden har repræsentanten gjort gældende,

at bilen ikke har stået til rådighed for privat benyttelse. Således er der

kun

foregået kørsel i firmabilen med relation til den daglige drift af

foreningen.

Varebilen er ikke egnet til familiens private kørselsbehov med kun to sæder

inkl. førersæde samt bilens indhold af forskelligt udstyr og bilens

lugtgener.

Endvidere ville privat brug af bilen være ulovlig i henhold til momsreglerne,

da den fulde moms er fratrukket ved anskaffelsen. Endelig sker der brug af

egen

privat personbil med et kørselsforbrug svarende til, at der ikke er behov for

anvendelse af firmabilen til privat brug.

Der er henvist til den seneste lovændring på området for fri

bil, jf. lov nr. 342 af 24/5 2002 med ikrafttrædelse den 1. januar 2002.

Lovændringen medfører, at firmabiler på gule plader, hvor der ikke er betalt

tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftslovens § 2, ikke er omfattet af

ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af rådighed over fri bil. Der er

ved

lovændringen tilkendegivet, at formodningsreglen om privat anvendelse ved

rådighed over firmabil har været urimeligt administreret. Ved ikke at betale

tillægsafgift og ved at fratrække købsmomsen har man tilkendegivet, at der

ikke

sker privat anvendelse.

Der er endvidere henvist til bemærkningerne til

bestemmelsen, hvoraf fremgår; ”( )Det findes ikke hensigtsmæssigt at

give

lovforslaget tilbagevirkende kraft 3 år tilbage i tiden, idet dette ville

indebære, at skattemyndighederne skulle revurdere og evt. genoptage alle de

skatteansættelser, der vedrører personer, der har rådet/råder over en

firmabil

på gule plader i denne periode. ( )”

I modsætning hertil virker det urimeligt, at der efter

vedtagelsen af loven, i nærværende sag tages udgangspunkt i, at der foregår

privat anvendelse alene med begrundelse i formodningsreglen i den tidligere

ligningslovs § 16, stk. 4.

Told- og Skattestyrelsens udtalelse

Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at told- og

skatteregionens afgørelse stadfæstes. For så vidt angår momsfradrag er der

henvist til told- og skatteregionens begrundelse. Særligt til støtte for

spørgsmålet om indeholdelse af A-skat m.m. er følgende anført:

Af bemærkninger til lov nr. 342

af 27. maj 2002 (L 181 punkt 3.8) fremgår bl.a.:

”( )

Der foreslås derfor indført en

bestemmelse, hvorefter firmabiler på gule nummerplader, hvor der ikke er

betalt

tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, ikke er omfattet af

ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af rådighed over fri bil. Er en

firmabil på gule plader registreret første gang før 2. juni 1998 finder

ligningslovens § 16, stk. 4, heller ikke anvendelse, såfremt momsen af

anskaffelsessummen er fradraget.

Hermed finder de bevisbyrde- og

dokumentationskrav – herunder kørebøger – der efter praksis er

udviklet i

forhold til denne bestemmelse, ikke anvendelse på sådanne firmabiler.

Hvis det viser sig, at der

alligevel køres privat i firmabilen vil det være en overtrædelse af

momsreglerne og vægtafgiftsloven. Det indebærer, at der skulle have været

betalt tillæg for privat anvendelse af firmabilen. Samtidig skulle momsen af

anskaffelsessummen ikke have været afløftet. Hermed vil firmabilen blive

omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af den private

rådighed

af fri bil. Det vil sige, at den skaffepligtige værdi af firmabilen

fastsættes

til 25 pct. af bilens værdi op til 300.000 kr. og 20 pct. af værdien

herudover.

Bilens skattepligtige værdi udgør dog mindst 160.000 kr.

Der kan endvidere være tale om

overtrædelse af skattekontrollovens regler. Ifølge skattekontrolloven

straffes

skattesvig med bøde eller fængsel indtil 2 år. Skatteunddragelse straffes med

bøde. Tilsvarende regler gælder for så vidt afgår vægtafgiftsloven og

momsloven.( )”

Reglen er således en bevisbyrderegel. I sagen må det

imidlertid lægges til grund, at bilen jævnligt har været anvendt til

befordring

mellem bopælen og arbejdspladsen. Sådan kørsel vil være omfattet af begrebet

erhvervsmæssig kørsel som fastlagt i ligningslovens § 9B. Da bilen, hverken

er

et specialkøretøj omfattet af ligningslovens § 16, stk. 3, eller udelukkende

anvendes til transport mellem hjem og arbejdsplads i forbindelse med

rådighedsvagt, vil kørsel mellem bopælen og arbejdsstedet være privat kørsel.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter momslovens § 41, stk. 1, kan afgift, der vedrører

anskaffelse af vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over

3

t, ikke fradrages, medmindre køretøjerne udelukkende anvendes i forbindelse

med

virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Efter det oplyste kan bilen ikke anses udelukkende at have

været anvendt i forbindelse med A's fradragsberettigede levering af varer og

ydelser. Retten har herved lagt vægt på, at bilen er anvendelig som

alternativ

til en privat bil, at B ikke har underskrevet en frasigelseserklæring, samt

at

bilen dagligt har været parkeret på hans private adresse. Det af selskabet

oplyste om, at B har haft tilkaldevagt, samt at han i et vist omfang har

arbejdet fra bilen i forbindelse med kørsel fra hjemmet til arbejdspladsen,

findes ikke i tilstrækkelig grad at sandsynliggøre, at bilen udelukkende har

været anvendt til virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og

ydelser. Da selskabet ikke i øvrigt har sandsynliggjort, at bilen udelukkende

har været anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede

levering

af varer og ydelser, er det med rette, at told- og skatteregionen ved den

påklagede afgørelse ikke har anerkendt fradrag for moms af udgifter til

anskaffelse af bilen.

Efter kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1. pkt., skal den for

hvis regning udbetaling af A-indkomst foretages, i forbindelse med denne

udbetaling indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb.

I henhold til § 20, nr. 22, i bekendtgørelse nr. 980 af 16.

november 2001 om opkrævning af indkomstskat hos personer m.v., jf.

kildeskattelovens § 43, stk. 2, henregnes værdien af hel eller delvis

fri

bil, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for den ansatte til A-indkomst,

jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Af ligningslovens § 16, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr.

791 af 17/9 2002, fremgår:

”Den skattepligtige værdi af en

bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse

af

en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af

den

del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten.

Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler, der

er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering,

opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er

foretaget, og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris og

herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end

tre

år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes

uden

berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens

købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Ved værdiansættelsen

af

biler, der ikke indregistreres her i landet eller er omfattet af

registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 6, skal den værdi anvendes, som ville

blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil efter 3.

eller

4. pkt. Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den

skattepligtige

værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til

rådighed. Hvis en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til rådighed for

den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat,

beskattes værdien af den private benyttelse i det pågældende år efter

reglerne

i 1.-5. pkt. Kørsel mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen anses ved

anvendelsen af reglerne i 7. pkt. ikke for privat kørsel for skattepligtige,

der som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt udelukkende kører

erhvervsmæssigt. Den skattepligtige værdi efter 1.-7. pkt. nedsættes med den

skattepligtiges

betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten, men nedsættes

ikke med eventuelle beløb, der beskattes efter reglen i § 9 C, stk. 7. For

biler omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v.

finder 1.-9. pkt. kun anvendelse, såfremt der skal betales tillægsafgift for

privat anvendelse efter § 2 i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. For biler,

der er indregistreret første gang den 2. juni 1998 eller tidligere finder

1.-9.

pkt. ikke anvendelse på biler, hvor merværdiafgift vedrørende anskaffelsen er

fradraget ifølge merværdiafgiftsloven § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, eller § 41,

fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.”

Ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. pkt. trådte i kraft

den 30. maj 2002 med virkning fra den 1. januar 2002, jf. § 5, stk. 6, i lov

nr. 342 af 27/5 2002.

Da bilen er indregistreret 1. gang den 8. september 1998, og

der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 i lov om

vægtafgift af køretøjer m.v., er bilen omfattet af ligningslovens § 16, stk.

4,

10. pkt. Da der ikke er truffet afgørelse om betaling af tillægsafgift for

privat anvendelse efter § 2 i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. kan A ikke

anses for indeholdelsespligtig af A-skat m.m. af værdi af fri bil til

rådighed

for B fra den 1. januar 2002.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter