Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatterettens kendelse vedrørende genbeskatning af underskud udenlandske datterselskaber

KEN nr 10041 af 23/06/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet8. august 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatterettens kendelse vedrørende genbeskatning af

underskud – udenlandske datterselskaber

A’s klage

til Landsskatteretten skyldes, at de stedlige

skattemyndigheder har stadfæstet genbeskatning af underskud vedrørende to

italienske

datterselskaber med i alt 147.517.744 kr., jf. ligningslovens § 33 E.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster

den påklagede afgørelse.

Sagens oplysninger

Selskabets revisor har ved

brev af 23. december 2003 bedt de stedlige skattemyndigheder om at genoptage

selskabets skatteansættelse for 2000 med henblik på nedsættelse for så vidt

angår genbeskattede underskud vedrørende to italienske datterselskaber, B SpS

og C SpA, der er udtrådt af sambeskatningen.

Underskuddene i de italienske

datterselskaber er opstået i indkomstårene 1994 til 1999, men først anvendt

til

fradrag i sambeskatningen i senere indkomstår.

Forvaltningen og revisoren er

enige om, at der skal føres både en ”gammel genbeskatningssaldo” og

en ”ny

genbeskatningssaldo”. Der er imidlertid uenighed om, hvilke underskud,

der skal

henføres til ”gammel” henholdsvis ”ny” saldo, og om efter

hvilke regler de

respektive underskud, der er fratrukket, skal genbeskattes.

”Gammel saldo” er ikke fuldt

ud beskattet, da en fiktiv likvidationsavance udgør maksimum for

Læs alt

genbeskatning

heraf.

Revisoren har i anmodningen

om genoptagelse bl.a. bedt om, at den skattepligtige indkomst for 2000

nedsættes med 57.944.665 kr., svarende til den del af de genbeskattede

underskud, der er opstået i 1994 og 1995, men fradraget i

sambeskatningsindkomsten senere.

Skatteforvaltningens afgørelse

Skatteforvaltningen har ved

den påklagede afgørelse fastholdt, at der i ligningslovens § 33 E er hjemmel

til genbeskatning af underskud vedrørende de to italienske datterselskaber

med

i alt 147.517.744 kr.

Forvaltningen har således

ikke fundet grundlag for at nedsætte indkomsten med den del af de

genbeskattede

underskud, der er opstået i indkomstår, der er påbegyndt forud for december

1995, men fratrukket i sambeskatningsindkomsten for indkomstår, der er

påbegyndt efter dette tidspunkt.

Forvaltningen har som

begrundelse herfor anført, at Landsskatteretten ved kendelse, offentliggjort

som SKM2004.60.LSR (TfS 2004, nr. 218) har konkluderet, at der er hjemmel til

genbeskatning også af underskud hidrørende fra indkomstår påbegyndt før den

6.

december 1995, jf. SKM2001.470.LSR (TfS 2001, nr. 937), og at det afgørende

for, om et underskud skal henføres til den gamle eller den nye saldo bl.a. i

henhold til afsnit S.D.6.3 i ligningsvejledningen er, hvornår det er

fratrukket

i sambeskatningsindkomsten.

Forvaltningen har under

henvisning hertil undladt at gå ind i en prøvelse af rigtigheden af

revisorens

talmæssige opgørelser over de underskud, der er konstateret frem til 1995,

men

udnyttet i sambeskatningen i følgende år.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har

anmodet Landsskatteretten om at nedsætte selskabets skattepligtige indkomst

med

57.944.665 kr., svarende til den del af de genbeskattede underskud, der

ifølge

repræsentanten hidrører fra indkomstår, der er påbegyndt forud for december

1995.

Han har til støtte herfor

bl.a. anført:

Ikrafttrædelsesbestemmelsen

for de nye genbeskatningsregler fremgår af § 12, stk. 12, i lov nr. 487 af

12.

juni 1996, der lyder således:

”Ligningslovens § 33 D som

affattet ved § 2, nr. 9, 10 og 11, og § 33 D som affattet ved § 2, nr. 12,

finder anvendelse på underskud for indkomstår, der påbegyndes efter den 6.

december 1995”,

Bestemmelsen blev indsat i

betænkningen til lovforslag nr. L118 afgivet den 8. maj 1996. Det fremgår

heraf:

”ad nr. 31

Det foreslås, at de

foreslåede bestemmelser i ligningslovens § 33 D og § 33 E finder anvendelse

på

underskud fra indkomstår, der påbegyndes efter den 6. december 1995

(fejlagtigt

anført som 1996).

Dette medfører, at de

foreslåede opgørelsesmetoder finder anvendelse på indkomstår, der påbegyndes

efter lovforslagets fremsættelse, ligesom genbeskatning som følge af

sambeskatningsophør, salg af aktiviteter m.v., som følger af de foreslåede

bestemmelser, alene foretages i forhold til indkomstår, der påbegyndes efter

lovforslagets fremsættelse.”

Ikrafttrædelsesbestemmelsen

skal ses på baggrund af den kritik, som blev rejst under lovforslagets

behandling, fordi det i det oprindelige lovforslag blev foreslået, at de

skærpede genbeskatningsregler skulle have tilbagevirkende kraft for alle ikke

genbeskattede underskud fra og med 1992. Kritikken blev flere gange afvist af

skatteministeren, men skatteministeriet har i bilag 46 til L118 (punkt 6)

meddelt, at der fremsættes ændringsforslag, ”hvorefter de ændrede

bestemmelser

i ligningslovens § 33 D og § 33 E finder anvendelse for indkomstår, der

påbegyndes efter 6. december 1995”, jf. også de refererede bemærkninger

til ændringsforslaget.

Der er hverken i betænkningen

eller i svarene til interesseorganisationer m.v. vedrørende den foreslåede

ikrafttrædelsesbestemmelse anført noget om, at den foreslåede bestemmelse

ikke

skal fortolkes i overensstemmelse med sin ordlyd og med fortolkningen af det

næsten tilsvarende udtryk i 1992-loven om ikrafttræden af de oprindelige

genbeskatningsregler.

En naturlig sproglig

fortolkning af, hvornår et underskud anses at være fradraget er, når det

indgår

i selskabets skattepligtige indkomst. Der er ikke i skattepraksis eller anden

skattelovgivning noget belæg for at antage, at et underskud først anses for

fratrukket, når det efter ligningslovens § 15 er fremført og modregnet i

anden

indkomst. Såfremt en sådan fortolkning skulle være gældende, skulle det have

været anført eksplicit i ikrafttrædelsesbestemmelsen.

Det fremgår af lovens ordlyd

og af forarbejderne hertil, at det var Folketingets hensigt, at de skærpede

beskatningsregler, der blev indført ved lov nr. 487 af 12. juni 1996 (L118 af

6. december 1995) skulle have virkning for underskud, der blev konstateret i

1996 og følgende år. Der er således hverken i loven, i forarbejderne til

denne

eller i fortolkningen af de tidligere regler hjemmel til den fortolkning af

de

nye regler, der er anlagt i pkt. 6.5.4 i cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997 om

international beskatning, i hvilket der er anført følgende om

ikrafttrædelsesbestemmelsen for de nye genbeskatningsregler:

”Afgørende for om et

underskud henføres til den gamle saldo eller den nye saldo er, hvornår det er

fratrukket i sambeskatningsindkomsten. Hvis således et udenlandsk

sambeskattet

datterselskab har et underskud i et indkomstår, der er påbegyndt senest den

6.

december 1995, men som først fratrækkes helt eller delvist i

sambeskatningsindkomsten

i et indkomstår, der påbegyndes efter den 6. december 1995, så henføres den

del

af underskuddet, der fratrækkes i dette indkomstår til den ny saldo.”

Denne fortolkning – eller den

tilsvarende fortolkning, der i cirkulærets pkt. 5.5.10 findes vedrørende

faste

driftssteder og ejendomme – kan således ikke anlægges, da det ikke efter

dansk

ret er muligt at lovgive eller skærpe en lovgivning i et cirkulære.

Landsskatteretten har i TfS

2004, nr. 218 (SKM2004.60.LSR) for så vidt allerede taget stilling til

fortolkningen af de omhandlede regler. Det fremgår således af præmisserne, at

såvel den oprindelige formulering (gammel saldo) som den nye formulering (ny

saldo) af ligningslovens § 33 E udgør hjemmel for genbeskatning, og, at der

derfor er hjemmel til genbeskatning også af underskud hidrørende fra

indkomstår

påbegyndt før den 6/12 1995. Den gamle formulering er således fortsat

gældende

og udgør lovhjemlen for genbeskatning af underskud hidrørende fra indkomstår

påbegyndt før den 6/12 1995. Modsætningsvis kan det heraf sluttes, at den nye

formulering af § 33 E – det vil sige reglerne om ny saldo – udgør

lovhjemlen

for genbeskatning af underskud hidrørende fra indkomstår påbegyndt efter den

6.

december 1995. Det afgørende er i den forbindelse, hvilket indkomstår,

underskuddet ”hidrører” fra. Underskuddene, der hidrører fra 1994

og 1995 kan

således kun genbeskattes efter den gamle formulering af ligningslovens § 33

E,

det vil sige efter reglerne for gammel saldo.

Repræsentanten har til støtte

for det anførte henvist til en artikel af Christen Amby, der er optrykt i SU

2004, nr. 277, og til en artikel af Dennis D. Bernhardt, der er optrykt i

Skatterevisoren, nr. 5, s. 16 ff.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Den tidligere gældende § 33 E,

stk. 1, i ligningsloven var ved lovbkg. nr. 869 af 15. november 1995 –

der

bl.a. indeholdt ændringer vedtaget ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 -

formuleret

således:

”Hvis et udenlandsk selskab,

som udtræder af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, over hele

sambeskatningsperioden har haft et nettounderskud, der er fradraget i andre

selskabers skattepligtige indkomst, skal der i indkomstår, hvor selskabet

udtræder af sambeskatningen, ske beskatning af et beløb svarende til det

fradragne nettounderskud. Genbeskatning sker ved, at et beløb svarende til

underskuddet medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige

indkomst ..”

Bestemmelsen blev ved lov nr.

487 af 12. juni 1996 ændret, så den blev formuleret således (uddrag):

”Hvis et udenlandsk selskab,

som udtræder af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, over hele

sambeskatningsperioden har haft underskud, som er fradraget i andre

selskabers

skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud,

forhøjes

moderselskabets skattepligtige indkomst med et tilsvarende beløb i det

indkomstår, hvor selskabet udtræder af sambeskatningen. Indgår flere

selskaber

fra samme land i sambeskatningen, opgøres disse selskabers indkomst samlet.

Nettounderskud fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende

selskaber,

og nettounderskud fordeles forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende

selskaber.”

Ligningslovens § 33 E som

ændret ved lov nr. 487 af 12. juni 1996 hjemler i henhold til sin ordlyd

genbeskatning af de underskud, som et udenlandsk selskab har haft over hele

sambeskatningsperioden for så vidt disse er fradraget i andre selskabers

skattepligtige indkomst. Bestemmelsens anvendelsesområde er ved lovens § 12,

stk. 12, begrænset til at finde anvendelse på ”underskud for indkomstår,

der

påbegyndes efter den 6. december 1995”. Det fremgår af bemærkningerne

hertil,

at ”Dette medfører, at de foreslåede opgørelsesmetoder finder anvendelse

på

indkomstår, der påbegyndes efter lovforslagets fremsættelse, ligesom

genbeskatning som følge af sambeskatningsophør, salg af aktiviteter m.v., som

følger af de foreslåede bestemmelser, alene foretages i forhold til

indkomstår,

der påbegyndes efter lovforslagets fremsættelse”.

Ligningslovens § 33 E

vedrører efter formuleringen af såvel lov nr. 487 af 12. juni 1996 som lov

nr.

312 af 17. maj 1995 underskud, der er fratrukket i andre selskabers

skattepligtige indkomst.

Det fremgik af pkt. 6.5.4 i

det nu ophævede cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997 (cirkulæret er siden 1999

indarbejdet i Ligningsvejledningen), at det afgørende for, hvilken saldo

underskud skal henføres til, er om underskuddet er fradraget i andre

selskabers

skattepligtige indkomst for indkomstår påbegyndt før eller efter den 6.

december 1995.

Der er hverken i lovens

ordlyd eller i forarbejderne til bestemmelsen klare holdepunkter for at anse

den fortolkning, der er lagt til grund i cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997 om

international beskatning - og som nu er inkorporeret i Ligningsvejledningen -

som værende i strid med loven.

Den påklagede afgørelse

stadfæstes derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter