Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. genbeskatning af underskud fra sambeskattet udenlandsk datterselskab. Påstand om manglende lovhjemmel

KEN nr 9119 af 21/01/2004Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet9. marts 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. genbeskatning af underskud fra

sambeskattet udenlandsk datterselskab. Påstand om manglende lovhjemmel

Klagen vedrører genbeskatning af underskud fra sambeskattet

udenlandsk datterselskab, jf. ligningslovens § 33E.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstårene 2000 og 2001

Skattemyndigheden har genbeskattet selskabet af et underskud

på hhv. 12.049.000 kr. og 7.032.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens afgørelse.

Sagens oplysninger

Selskabets primære aktivitet var at eje aktier i tilknyttede

selskaber. Koncernens hovedaktivitet var cateringleverancer og dertil

relaterede serviceydelser i lufthavne, på hospitaler, på olieboreplatforme, i

virksomhedsrestauranter samt i forbindelse med større byggeprojekter.

Selskabets regnskabsår omfattede perioden 1. oktober til 30. september.

Selskabet var 100 pct. ejet af det hollandske selskab B B.V. Selskabet ejede

hele aktiekapitalen i det engelske selskab C Ltd. indtil indkomståret 2001,

hvor dette selskab blev endeligt likvideret. Selskabet ejede endvidere det

franske selskab D S.A. indtil indkomståret 2000, hvor dette selskab blev

afhændet til det hollandske moderselskab. Selskabet havde været sambeskattet

med begge udenlandske datterselskaber i ejerperioden. Af sagens oplysninger

fremgår følgende vedrørende modregning af underskud:

Indkomstår

Realiseret underskud i D S.A.

Anvendt underskud fra D S.A.

Realiseret underskud i C Ltd.

Anvendt underskud fra C Ltd.

1993

0 kr.

0 kr.

Læs alt

218.000 kr.

0 kr.

1994

2.927.000 kr.

2.927.000 kr.

1.998.000 kr.

2.032.000 kr.

1995

7.300.000 kr.

7.300.000 kr.

3.645.000 kr.

3.829.000 kr.

1996

1.822.000 kr.

1.822.000 kr.

1.171.000 kr.

1.171.000 kr.

1997

0 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

1998

0 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

1999

0 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

I alt

12.049.000 kr.

12.049.000 kr.

7.032.000 kr.

7.032.000 kr.

Kommunens afgørelse

Skattemyndigheden har anset selskabet for skattepligtig af

de anvendte underskud efter reglerne om genbeskatning af underskud i

ligningslovens

§ 33 E. Myndigheden har herved afvist, at genbeskatning af underskud opstået

i

perioden 1992-1995 savnede hjemmel i ligningslovens § 33 E. Myndigheden har

endvidere afvist, at bestemmelsen i ligningslovens § 33 E skulle være i strid

med EU-retten.

Til støtte for, at genbeskatning af underskud opstået i

perioden 1992-1995 ikke savnede hjemmel har myndigheden anført, at

formuleringen af § 12, stk. 12 i lov nr. 487 af 12. juni 1996 ikke

udelukkede,

at den hidtidige formulering af ligningslovens § 33 E stadig fandt anvendelse

på underskud opstået i perioden 1992-1995. Myndigheden har endvidere været af

den opfattelse, at der alene var tale om ændringer, som blev indført ved lov

nr. 487 af 12. juni 1996, samt at disse alene kunne finde anvendelse på

underskud for indkomståret 1996 og efterfølgende år – uanset at man ved

udarbejdelsen af lovændringen i 1996 fandt det mest hensigtsmæssigt at

omskrive

bestemmelsen i sin helhed.

Skattemyndigheden har endvidere henvist til ændringen af §

12, stk. 12 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, som blev gennemført ved lov nr.

453

af 31. maj 2000. Denne lov fastslog netop, at de hidtidige bestemmelser

stadig

fandt anvendelse på underskud opstået i indkomstårene 1992-1995. Denne

forståelse støttes endvidere af forarbejderne til lov nr. 487 af 12. juni

1996,

samt de udstedte cirkulærer. Under henvisning til disse har det været

myndighedens opfattelse, at det utvivlsomt var lovgivers hensigt ved

indførelsen af lov nr. 487 af 12. juni 1996, at den hidtidige formulering af

ligningslovens

§ 33 E fortsat skulle gælde i forhold til underskud opstået i årene

1992-1995.

Afslutningsvis har skattemyndigheden henvist til skatteministerens udtalelse

i

Skat 2002.425 og artiklen trykt i TfS 2002.19.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at

selskabets skatteansættelse for indkomstårene 2000-2001 nedsættes med

henholdsvis 12.049.000 kr. og 7.032.000 kr. Til støtte herfor har

repræsentanten principalt henvist til, at ligningslovens § 33 E ikke

indeholder

tilstrækkelig hjemmel til at genbeskatte underskuddet udnyttet i

indkomstårene

1994-1996. Subsidiært har repræsentanten henvist til, at de danske regler om

genbeskatning af underskud i ligningslovens § 33 E var i strid med artikel 43

i

Traktaten om det Europæiske Fællesskab. Repræsentanten har i forbindelse med

den subsidiære påstand begæret spørgsmålet indbragt for EF-domstolen.

Med henblik på repræsentantens principale anbringende har

denne påpeget, at ligningslovens § 33 E blev indført ved lov nr. 219 af 3.

april 1992. Formuleringen blev herefter ændret ved lov nr. 312 af 17. maj

1995,

og endelig blev hele bestemmelsen omskrevet ved lov nr. 487 af 12. juni 1996,

der var gældende i indkomståret 2000. Lovændringen i 1996 udgjorde en

væsentlig

skærpelse af genbeskatningsreglerne, idet der i visse tilfælde skulle ske

fuld

genbeskatning af underskud, og reglerne for begrænset genbeskatning af

underskud blev ændret. Af § 12, stk. 12 i ændringsloven fremgik endvidere

følgende:

”Ligningslovens § 33 D som

affattet ved § 2, nr. 9, 10 og 11 og § 33 E som affattet ved § 2, nr. 12,

finder anvendelse på underskud for indkomstår, der påbegyndes efter den 6

december 1995.”

Af skatteudvalgets betænkning af 8. maj 1996 til

lovforslaget fremgik:

Det foreslås, at de foreslåede

bestemmelser i ligningslovens § 33 D og § 33 E finder anvendelse på underskud

fra indkomstår, der påbegyndes efter den 6. december 1995.

Dette medfører, at de foreslåede

opgørelsesmetoder finder anvendelse på indkomstår, der påbegyndes efter

lovforslagets fremsættelse, ligesom genbeskatning som følge af

sambeskatningsophør, salg af aktiviteter m.v., som følger af de foreslåede

bestemmelser, alene foretages i forhold til indkomstår, der påbegyndes efter

lovforslagets fremsættelse.

De gældende regler i

ligningslovens § 33 D og § 33 E – både for så vidt opgørelsesmetoder, og

hvad

der udløser genbeskatning – finder fortsat anvendelse i forhold til

underskud

fra indkomstår, der er påbegyndt senest den 6. december 1995.

I det omfang et fast driftssted,

en udenlandsk fast ejendom eller et sambeskattet udenlandsk datterselskab

oppebærer en positiv indkomst, vil denne fragå på genbeskatningssaldoen

vedrørende indkomstår, der er påbegyndt senest den 6. december 1995 (dvs. en

genbeskatningssaldo efter de foreslåede regler).

Repræsentanten har på baggrund heraf konstateret, at det af

betænkningen fremgik, at det var hensigten, at de hidtil gældende regler for

genbeskatning af underskud fortsat skulle finde anvendelse for underskud fra

indkomstår, der påbegyndtes senest den 6. december 1995, hvilket er blevet

understreget i cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997, pkt. 6.5. Repræsentanten har

imidlertid konkluderet, at synspunktet, under hensyn til at dette ikke er

blevet indarbejdet i lovteksten, ikke er gældende for selskabet.

Ligningslovens

§ 33 E indeholder derfor ikke hjemmel til at genbeskatte underskud opstået i

indkomstår påbegyndt før 6. december 1995, idet der ikke kan lovgives i

bemærkningerne til et lovforslag, jf. TfS 1999.660, TfS 2002.307 og TfS

2000.413.

Repræsentanten har herefter anført, at det ved lov nr. 453

af 31. maj 2000 i § 2 blev bestemt, at selskaber, som havde et

genbeskatningspligtigt underskud omfattet af reglerne i ligningslovens § 33 E

som ændret ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 kunne vælge at anvende reglerne i

ligningslovens § 33 E som affattet ved § 2, stk. 12. Repræsentanten har

imidlertid konstateret, at denne bestemmelse baseres på en forkert

forudsætning, idet de hidtidige regler om genbeskatning ifølge

repræsentantens

anbringender blev ophævet ved lov nr. 487 af 12. juni 1996. Bestemmelsen kan

derfor ikke anvendes som grundlag for, at der skulle være hjemmel i de

nugældende regler til genbeskatning af underskud opstået i indkomstår

påbegyndt

før 6. december 1995. I tilknytning hertil har repræsentanten anført, at

heller

ikke Landsskatterettens kendelse trykt i SKM2001.470.LSR /TfS 2001.937 kan

tages til indtægt for, at ligningslovens § 33 E skulle indeholde en

tilstrækkelig hjemmel, idet dette spørgsmål ikke blev behandlet direkte af

Landsskatteretten.

Endelig har repræsentanten henvist til øvrige retsområder,

hvor der eksplicit i ikrafttrædelsesbestemmelser er gjort op med spørgsmålet,

hvorvidt de hidtil gældende regler forsat skulle have retskraft. Her har

repræsentanten henvist til ændringen af sommerhusreglen i ligningslovens § 15

O

ved lov nr. 426 af 26. juni 1998. Repræsentanten har tillige henvist til, at

Højesteret ved flere domme udtrykkeligt har tilkendegivet, at der i

lovgivningen skal være klar hjemmel til at gennemføre beskatning.

Repræsentanten har her henledt opmærksomheden på TfS 1996.643, TfS 1998.199,

TfS 1996.654, TfS 1998.485 og TfS 1998.397.

For så vidt angår det subsidiære anbringender har

repræsentanten bemærket, at medlemsstaternes nationale skatteregler skal

følge

de i EU-traktatens fastsatte principper, jf. dom af 14. februar 1995 i sag

C-279/93. Det er således traktatstridigt at opretholde en lovgivning, der

forhindrer statsborgere i en medlemsstat i frit at etablere sig på en andens

medlemsstats område. Uanset bestemmelsen om etableringsfriheden ifølge sin

ordlyd skal sikre national ligebehandling i etableringslandet, er det i

retspraksis fra EF-domstolen fastslået, at bestemmelsen samtidig indebærer et

forbud mod, at oprindelsesstaten forhindrer, at en af dens statsborgere

etablerer sig i en anden medlemsstat, jf. dom af 27. september 1988 i sag

81/87. Idet ligningslovens § 33 E alene finder anvendelse på udtrædende

udenlandske datterselskaber, medfører bestemmelsen ifølge repræsentanten, at

det er mere fordelagtigt for et dansk selskab at oprette et datterselskab med

hjemsted i Danmark end i de øvrige EU-lande, idet moderselskabet ved ophør af

sambeskatning med et underskudsgivende dansk datterselskab ikke skal

genbeskattes af underskud i det danske datterselskab, hvorimod dette er

tilfældet ved ophør af sambeskatning med udenlandske datterselskaber,

herunder

datterselskaber beliggende i EU. Repræsentanten har på baggrund heraf

konkluderet, at ligningslovens § 33 E var i strid med den traktatsikrede fri

etableringsret.

Repræsentanten har herefter bemærket, at en national

foranstaltning, der er i strid med den fri etableringsret, alligevel kan være

i

overensstemmelse med EU-retten, såfremt reglerne har et lovligt formål, som

er

foreneligt med traktaten, og som er begrundet i tvingende almene hensyn. I så

fald kræves det desuden, at reglerne er egnede til at sikre virkeliggørelsen

af

det pågældende formål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå

dette formål. Formålet med de danske regler om genbeskatning af underskud er,

at Danmark ikke skal gå glip af skatteindtægter, som resultat af, at et

udenlandsk datterselskab med underskud inddrages i en sambeskatning med et

dansk moderselskab, således at det danske moderselskabs skattepligtige

indkomst

reduceres, hvorefter det udenlandske selskab, når dette giver overskud,

udtages

af sambeskatningen. Ifølge EF-domstolens praksis anses lavere

skatteprovenu/manglende skatteindtægter imidlertid ikke for en objektiv

begrundelse for at opretholde en ellers traktatstridig bestemmelse, jf. dom

af

16. juli 1998 i sag C-264/96.

Repræsentanten har herefter bemærket, at de danske regler om

sambeskatning er begunstigende, samt at genbeskatningsreglerne blot er en del

af de betingelser, der er gældende for at sambeskatningen med udenlandske

selskaber kan etableres, hvorved det kan argumenteres, at reglerne derfor

ikke

kan anses for EU-stridige. Ifølge repræsentanten er dette imidlertid ikke en

anerkendt begrundelse for opretholdelse af en traktatstridig regel, idet der

må

lægges vægt på, om reglen faktisk er til hinder for udøvelsen af den fri

etableringsret. Repræsentanten har herefter konkluderet, at ligningslovens §

33

E er i strid med EU-traktaten, hvorfor bestemmelsen ikke kan håndhæves.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Dagældende ligningslovs § 33 E, stk. 1, (lov nr. 869 af

15. november 1995) havde bl.a. følgende affattelse:

”Hvis et udenlandsk selskab, som udtræder af sambeskatning

efter selskabsskattelovens § 31, over hele sambeskatningsperioden har haft et

nettounderskud, der er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst,

skal der i det indkomstår, hvor selskabet udtræder af sambeskatningen, ske

genbeskatning af et beløb svarende til det fradragne nettounderskud.

Genbeskatning sker ved, at et beløb svarende til underskuddet medregnes ved

opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst. ...”

Ved lov nr. 487 af 12. juni 1996 blev bestemmelsen ændret,

hvorefter den havde følgende ordlyd (i uddrag):

”Hvis et udenlandsk selskab, som

udtræder af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, over hele

sambeskatningsperioden har haft underskud, som er fradraget i andre

selskabers

skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud,

forhøjes

moderselskabets skattepligtige indkomst med et tilsvarende beløb i det

indkomstår, hvor selskabet udtræder af sambeskatningen. Indgår flere

selskaber

fra samme land i sambeskatningen, opgøres disse selskabers indkomst samlet.

Nettounderskud fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende

selskaber,

og nettooverskud fordeles forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende

selskaber.”

Af ændringslovens § 12, stk. 2 fremgik følgende:

”Ligningslovens § 33 D som

affattet ved § 2, nr. 9, 10 og 11, og § 33 E som affattet ved § 2, nr. 12,

finder anvendelse på underskud for indkomstår, der påbegyndes efter den 6.

december 1995.”

Endelig fremgik det ændringslovens § 12, stk. 2, at

loven har virkning fra og med indkomståret 1996.

Uanset at hele bestemmelsen blev omformuleret ved lov nr. 487

af 12. juni 1996, indeholder ligningslovens § 33 E efter sin ordlyd både før

og

efter 1996

hjemmel til genbeskatning af

underskud opstået over hele sambeskatningsperioden. Ændringsloven ophæver

ikke

denne beskatningshjemmel, og ændringslovens § 12, stk. 2, vedrører alene

opgørelsen af det underskud, som beskattes med hjemmel i § 33 E. Der er

derfor

hjemmel til genbeskatning også af underskud hidrørende fra indkomstår

påbegyndt

før den 6. december 1995, jf. /SKM2001.470.LSR /TfS 2001.937.

Der er videre ikke grundlag for at antage, at ligningslovens

§ 33 E strider mod EU-traktaten. Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 31

giver

mulighed for sambeskatning med udenlandske datterselskaber, og dermed for

fradrag i moderselskabets indkomst for underskud i det udenlandske

datterselskab. Dette er en lempeligere skattemæssig behandling end den, der

generelt gælder i EU, og reglerne herom må antages at virke fremmende for

etablering i udlandet. Ligningslovens § 33 E tilsigter efter sit indhold

reelt

at ligestille den skattemæssige behandling af udenlandske og danske

datterselskaber ved udtræden af sambeskatningen, hvorfor genbeskatningsreglen

ikke ses at være en hindring for den frie etableringsret. Der er herefter

ikke

grundlag for at indbringe spørgsmålet for EF-domstolen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter