Landsskatteretskendelse vedr. genbeskatning af underskud fra sambeskattet udenlandsk datterselskab. Påstand om manglende lovhjemmel
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. genbeskatning af underskud fra
sambeskattet udenlandsk datterselskab. Påstand om manglende lovhjemmel
Klagen vedrører genbeskatning af underskud fra sambeskattet
udenlandsk datterselskab, jf. ligningslovens § 33E.
Landsskatterettens afgørelse
Indkomstårene 2000 og 2001
Skattemyndigheden har genbeskattet selskabet af et underskud
på hhv. 12.049.000 kr. og 7.032.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens afgørelse.
Sagens oplysninger
Selskabets primære aktivitet var at eje aktier i tilknyttede
selskaber. Koncernens hovedaktivitet var cateringleverancer og dertil
relaterede serviceydelser i lufthavne, på hospitaler, på olieboreplatforme, i
virksomhedsrestauranter samt i forbindelse med større byggeprojekter.
Selskabets regnskabsår omfattede perioden 1. oktober til 30. september.
Selskabet var 100 pct. ejet af det hollandske selskab B B.V. Selskabet ejede
hele aktiekapitalen i det engelske selskab C Ltd. indtil indkomståret 2001,
hvor dette selskab blev endeligt likvideret. Selskabet ejede endvidere det
franske selskab D S.A. indtil indkomståret 2000, hvor dette selskab blev
afhændet til det hollandske moderselskab. Selskabet havde været sambeskattet
med begge udenlandske datterselskaber i ejerperioden. Af sagens oplysninger
fremgår følgende vedrørende modregning af underskud:
Indkomstår
Realiseret underskud i D S.A.
Anvendt underskud fra D S.A.
Realiseret underskud i C Ltd.
Anvendt underskud fra C Ltd.
1993
0 kr.
0 kr.
Læs alt
218.000 kr.
0 kr.
1994
2.927.000 kr.
2.927.000 kr.
1.998.000 kr.
2.032.000 kr.
1995
7.300.000 kr.
7.300.000 kr.
3.645.000 kr.
3.829.000 kr.
1996
1.822.000 kr.
1.822.000 kr.
1.171.000 kr.
1.171.000 kr.
1997
0 kr.
0 kr.
0 kr.
0 kr.
1998
0 kr.
0 kr.
0 kr.
0 kr.
1999
0 kr.
0 kr.
0 kr.
0 kr.
I alt
12.049.000 kr.
12.049.000 kr.
7.032.000 kr.
7.032.000 kr.
Kommunens afgørelse
Skattemyndigheden har anset selskabet for skattepligtig af
de anvendte underskud efter reglerne om genbeskatning af underskud i
ligningslovens
§ 33 E. Myndigheden har herved afvist, at genbeskatning af underskud opstået
i
perioden 1992-1995 savnede hjemmel i ligningslovens § 33 E. Myndigheden har
endvidere afvist, at bestemmelsen i ligningslovens § 33 E skulle være i strid
med EU-retten.
Til støtte for, at genbeskatning af underskud opstået i
perioden 1992-1995 ikke savnede hjemmel har myndigheden anført, at
formuleringen af § 12, stk. 12 i lov nr. 487 af 12. juni 1996 ikke
udelukkede,
at den hidtidige formulering af ligningslovens § 33 E stadig fandt anvendelse
på underskud opstået i perioden 1992-1995. Myndigheden har endvidere været af
den opfattelse, at der alene var tale om ændringer, som blev indført ved lov
nr. 487 af 12. juni 1996, samt at disse alene kunne finde anvendelse på
underskud for indkomståret 1996 og efterfølgende år – uanset at man ved
udarbejdelsen af lovændringen i 1996 fandt det mest hensigtsmæssigt at
omskrive
bestemmelsen i sin helhed.
Skattemyndigheden har endvidere henvist til ændringen af §
12, stk. 12 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, som blev gennemført ved lov nr.
453
af 31. maj 2000. Denne lov fastslog netop, at de hidtidige bestemmelser
stadig
fandt anvendelse på underskud opstået i indkomstårene 1992-1995. Denne
forståelse støttes endvidere af forarbejderne til lov nr. 487 af 12. juni
1996,
samt de udstedte cirkulærer. Under henvisning til disse har det været
myndighedens opfattelse, at det utvivlsomt var lovgivers hensigt ved
indførelsen af lov nr. 487 af 12. juni 1996, at den hidtidige formulering af
ligningslovens
§ 33 E fortsat skulle gælde i forhold til underskud opstået i årene
1992-1995.
Afslutningsvis har skattemyndigheden henvist til skatteministerens udtalelse
i
Skat 2002.425 og artiklen trykt i TfS 2002.19.
Klagerens påstand og argumenter
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at
selskabets skatteansættelse for indkomstårene 2000-2001 nedsættes med
henholdsvis 12.049.000 kr. og 7.032.000 kr. Til støtte herfor har
repræsentanten principalt henvist til, at ligningslovens § 33 E ikke
indeholder
tilstrækkelig hjemmel til at genbeskatte underskuddet udnyttet i
indkomstårene
1994-1996. Subsidiært har repræsentanten henvist til, at de danske regler om
genbeskatning af underskud i ligningslovens § 33 E var i strid med artikel 43
i
Traktaten om det Europæiske Fællesskab. Repræsentanten har i forbindelse med
den subsidiære påstand begæret spørgsmålet indbragt for EF-domstolen.
Med henblik på repræsentantens principale anbringende har
denne påpeget, at ligningslovens § 33 E blev indført ved lov nr. 219 af 3.
april 1992. Formuleringen blev herefter ændret ved lov nr. 312 af 17. maj
1995,
og endelig blev hele bestemmelsen omskrevet ved lov nr. 487 af 12. juni 1996,
der var gældende i indkomståret 2000. Lovændringen i 1996 udgjorde en
væsentlig
skærpelse af genbeskatningsreglerne, idet der i visse tilfælde skulle ske
fuld
genbeskatning af underskud, og reglerne for begrænset genbeskatning af
underskud blev ændret. Af § 12, stk. 12 i ændringsloven fremgik endvidere
følgende:
”Ligningslovens § 33 D som
affattet ved § 2, nr. 9, 10 og 11 og § 33 E som affattet ved § 2, nr. 12,
finder anvendelse på underskud for indkomstår, der påbegyndes efter den 6
december 1995.”
Af skatteudvalgets betænkning af 8. maj 1996 til
lovforslaget fremgik:
Det foreslås, at de foreslåede
bestemmelser i ligningslovens § 33 D og § 33 E finder anvendelse på underskud
fra indkomstår, der påbegyndes efter den 6. december 1995.
Dette medfører, at de foreslåede
opgørelsesmetoder finder anvendelse på indkomstår, der påbegyndes efter
lovforslagets fremsættelse, ligesom genbeskatning som følge af
sambeskatningsophør, salg af aktiviteter m.v., som følger af de foreslåede
bestemmelser, alene foretages i forhold til indkomstår, der påbegyndes efter
lovforslagets fremsættelse.
De gældende regler i
ligningslovens § 33 D og § 33 E – både for så vidt opgørelsesmetoder, og
hvad
der udløser genbeskatning – finder fortsat anvendelse i forhold til
underskud
fra indkomstår, der er påbegyndt senest den 6. december 1995.
I det omfang et fast driftssted,
en udenlandsk fast ejendom eller et sambeskattet udenlandsk datterselskab
oppebærer en positiv indkomst, vil denne fragå på genbeskatningssaldoen
vedrørende indkomstår, der er påbegyndt senest den 6. december 1995 (dvs. en
genbeskatningssaldo efter de foreslåede regler).
Repræsentanten har på baggrund heraf konstateret, at det af
betænkningen fremgik, at det var hensigten, at de hidtil gældende regler for
genbeskatning af underskud fortsat skulle finde anvendelse for underskud fra
indkomstår, der påbegyndtes senest den 6. december 1995, hvilket er blevet
understreget i cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997, pkt. 6.5. Repræsentanten har
imidlertid konkluderet, at synspunktet, under hensyn til at dette ikke er
blevet indarbejdet i lovteksten, ikke er gældende for selskabet.
Ligningslovens
§ 33 E indeholder derfor ikke hjemmel til at genbeskatte underskud opstået i
indkomstår påbegyndt før 6. december 1995, idet der ikke kan lovgives i
bemærkningerne til et lovforslag, jf. TfS 1999.660, TfS 2002.307 og TfS
2000.413.
Repræsentanten har herefter anført, at det ved lov nr. 453
af 31. maj 2000 i § 2 blev bestemt, at selskaber, som havde et
genbeskatningspligtigt underskud omfattet af reglerne i ligningslovens § 33 E
som ændret ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 kunne vælge at anvende reglerne i
ligningslovens § 33 E som affattet ved § 2, stk. 12. Repræsentanten har
imidlertid konstateret, at denne bestemmelse baseres på en forkert
forudsætning, idet de hidtidige regler om genbeskatning ifølge
repræsentantens
anbringender blev ophævet ved lov nr. 487 af 12. juni 1996. Bestemmelsen kan
derfor ikke anvendes som grundlag for, at der skulle være hjemmel i de
nugældende regler til genbeskatning af underskud opstået i indkomstår
påbegyndt
før 6. december 1995. I tilknytning hertil har repræsentanten anført, at
heller
ikke Landsskatterettens kendelse trykt i SKM2001.470.LSR /TfS 2001.937 kan
tages til indtægt for, at ligningslovens § 33 E skulle indeholde en
tilstrækkelig hjemmel, idet dette spørgsmål ikke blev behandlet direkte af
Landsskatteretten.
Endelig har repræsentanten henvist til øvrige retsområder,
hvor der eksplicit i ikrafttrædelsesbestemmelser er gjort op med spørgsmålet,
hvorvidt de hidtil gældende regler forsat skulle have retskraft. Her har
repræsentanten henvist til ændringen af sommerhusreglen i ligningslovens § 15
O
ved lov nr. 426 af 26. juni 1998. Repræsentanten har tillige henvist til, at
Højesteret ved flere domme udtrykkeligt har tilkendegivet, at der i
lovgivningen skal være klar hjemmel til at gennemføre beskatning.
Repræsentanten har her henledt opmærksomheden på TfS 1996.643, TfS 1998.199,
TfS 1996.654, TfS 1998.485 og TfS 1998.397.
For så vidt angår det subsidiære anbringender har
repræsentanten bemærket, at medlemsstaternes nationale skatteregler skal
følge
de i EU-traktatens fastsatte principper, jf. dom af 14. februar 1995 i sag
C-279/93. Det er således traktatstridigt at opretholde en lovgivning, der
forhindrer statsborgere i en medlemsstat i frit at etablere sig på en andens
medlemsstats område. Uanset bestemmelsen om etableringsfriheden ifølge sin
ordlyd skal sikre national ligebehandling i etableringslandet, er det i
retspraksis fra EF-domstolen fastslået, at bestemmelsen samtidig indebærer et
forbud mod, at oprindelsesstaten forhindrer, at en af dens statsborgere
etablerer sig i en anden medlemsstat, jf. dom af 27. september 1988 i sag
81/87. Idet ligningslovens § 33 E alene finder anvendelse på udtrædende
udenlandske datterselskaber, medfører bestemmelsen ifølge repræsentanten, at
det er mere fordelagtigt for et dansk selskab at oprette et datterselskab med
hjemsted i Danmark end i de øvrige EU-lande, idet moderselskabet ved ophør af
sambeskatning med et underskudsgivende dansk datterselskab ikke skal
genbeskattes af underskud i det danske datterselskab, hvorimod dette er
tilfældet ved ophør af sambeskatning med udenlandske datterselskaber,
herunder
datterselskaber beliggende i EU. Repræsentanten har på baggrund heraf
konkluderet, at ligningslovens § 33 E var i strid med den traktatsikrede fri
etableringsret.
Repræsentanten har herefter bemærket, at en national
foranstaltning, der er i strid med den fri etableringsret, alligevel kan være
i
overensstemmelse med EU-retten, såfremt reglerne har et lovligt formål, som
er
foreneligt med traktaten, og som er begrundet i tvingende almene hensyn. I så
fald kræves det desuden, at reglerne er egnede til at sikre virkeliggørelsen
af
det pågældende formål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå
dette formål. Formålet med de danske regler om genbeskatning af underskud er,
at Danmark ikke skal gå glip af skatteindtægter, som resultat af, at et
udenlandsk datterselskab med underskud inddrages i en sambeskatning med et
dansk moderselskab, således at det danske moderselskabs skattepligtige
indkomst
reduceres, hvorefter det udenlandske selskab, når dette giver overskud,
udtages
af sambeskatningen. Ifølge EF-domstolens praksis anses lavere
skatteprovenu/manglende skatteindtægter imidlertid ikke for en objektiv
begrundelse for at opretholde en ellers traktatstridig bestemmelse, jf. dom
af
16. juli 1998 i sag C-264/96.
Repræsentanten har herefter bemærket, at de danske regler om
sambeskatning er begunstigende, samt at genbeskatningsreglerne blot er en del
af de betingelser, der er gældende for at sambeskatningen med udenlandske
selskaber kan etableres, hvorved det kan argumenteres, at reglerne derfor
ikke
kan anses for EU-stridige. Ifølge repræsentanten er dette imidlertid ikke en
anerkendt begrundelse for opretholdelse af en traktatstridig regel, idet der
må
lægges vægt på, om reglen faktisk er til hinder for udøvelsen af den fri
etableringsret. Repræsentanten har herefter konkluderet, at ligningslovens §
33
E er i strid med EU-traktaten, hvorfor bestemmelsen ikke kan håndhæves.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Dagældende ligningslovs § 33 E, stk. 1, (lov nr. 869 af
15. november 1995) havde bl.a. følgende affattelse:
”Hvis et udenlandsk selskab, som udtræder af sambeskatning
efter selskabsskattelovens § 31, over hele sambeskatningsperioden har haft et
nettounderskud, der er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst,
skal der i det indkomstår, hvor selskabet udtræder af sambeskatningen, ske
genbeskatning af et beløb svarende til det fradragne nettounderskud.
Genbeskatning sker ved, at et beløb svarende til underskuddet medregnes ved
opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst. ...”
Ved lov nr. 487 af 12. juni 1996 blev bestemmelsen ændret,
hvorefter den havde følgende ordlyd (i uddrag):
”Hvis et udenlandsk selskab, som
udtræder af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, over hele
sambeskatningsperioden har haft underskud, som er fradraget i andre
selskabers
skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud,
forhøjes
moderselskabets skattepligtige indkomst med et tilsvarende beløb i det
indkomstår, hvor selskabet udtræder af sambeskatningen. Indgår flere
selskaber
fra samme land i sambeskatningen, opgøres disse selskabers indkomst samlet.
Nettounderskud fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende
selskaber,
og nettooverskud fordeles forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende
selskaber.”
Af ændringslovens § 12, stk. 2 fremgik følgende:
”Ligningslovens § 33 D som
affattet ved § 2, nr. 9, 10 og 11, og § 33 E som affattet ved § 2, nr. 12,
finder anvendelse på underskud for indkomstår, der påbegyndes efter den 6.
december 1995.”
Endelig fremgik det ændringslovens § 12, stk. 2, at
loven har virkning fra og med indkomståret 1996.
Uanset at hele bestemmelsen blev omformuleret ved lov nr. 487
af 12. juni 1996, indeholder ligningslovens § 33 E efter sin ordlyd både før
og
efter 1996
hjemmel til genbeskatning af
underskud opstået over hele sambeskatningsperioden. Ændringsloven ophæver
ikke
denne beskatningshjemmel, og ændringslovens § 12, stk. 2, vedrører alene
opgørelsen af det underskud, som beskattes med hjemmel i § 33 E. Der er
derfor
hjemmel til genbeskatning også af underskud hidrørende fra indkomstår
påbegyndt
før den 6. december 1995, jf. /SKM2001.470.LSR /TfS 2001.937.
Der er videre ikke grundlag for at antage, at ligningslovens
§ 33 E strider mod EU-traktaten. Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 31
giver
mulighed for sambeskatning med udenlandske datterselskaber, og dermed for
fradrag i moderselskabets indkomst for underskud i det udenlandske
datterselskab. Dette er en lempeligere skattemæssig behandling end den, der
generelt gælder i EU, og reglerne herom må antages at virke fremmende for
etablering i udlandet. Ligningslovens § 33 E tilsigter efter sit indhold
reelt
at ligestille den skattemæssige behandling af udenlandske og danske
datterselskaber ved udtræden af sambeskatningen, hvorfor genbeskatningsreglen
ikke ses at være en hindring for den frie etableringsret. Der er herefter
ikke
grundlag for at indbringe spørgsmålet for EF-domstolen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen om, hvorvidt SKAT i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. stk. 2, § 27, stk. 1, nr. 7, eller § 27, stk. 1, nr. 8, er forpligtet til at imødekomme TDC A/S’ anmodning om genoptagelse af selskabets skatteansættelse for indkomstår Domsdatabasen · 3. december 2021
- Landsskatterettens kendelse vedrørende genbeskatning af underskud udenlandske datterselskaber Retsinformation · 8. august 2006
- Genbeskatning af fremførte underskud i tysk datterselskab. Retsinformation · 7. juni 2000
- Prøvelse af kendelse om, hvorvidt et uudnyttet underskud i forbindelse med en selskabsfusion kan anses som bortfaldet Domsdatabasen · 29. januar 2014
- Behandling af fremført underskud samt ansættelse af genbeskatningssaldo Landsskatteretten · 1. marts 2010
- Landsskatteretskendelse vedr. behandling af fremført underskud - ansættelse af genbeskatningssaldo Retsinformation · 7. maj 2010
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 15. oktober 2002 vedr. Koncernforhold genbeskatning af underskud Retsinformation · 19. september 2003
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 17. juli 2014. — Nordea Bank Danmark A/S mod Skatteministeriet. EU-domme · 17. juli 2014
- Prøvelse af kendelse om, hvorvidt et uudnyttet underskud i forbindelse med en selskabsfusion kan anses som bortfaldet Domsdatabasen · 29. januar 2014
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 12. august 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. behandling af fremført underskud - ansættelse af genbeskatningssaldo Retsinformation · 7. maj 2010
- Genbeskatning af underskud ved outsourcing af produktion med videre Retsinformation · 5. marts 2019