Spring til indhold

Retsinformation

Erhvervsdrivende fond, der driver behandlingshjem ikke lønsumsafgiftsfritaget som social forsorg og bistand

KEN nr 10037 af 11/07/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet2. august 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Erhvervsdrivende fond, der driver behandlingshjem ikke

lønsumsafgiftsfritaget som social forsorg og bistand

Klagen skyldes, at regionen

har anset A Behandlingscenter (herefter benævnt Institutionen) for

lønsumsafgiftspligtig

med virkning fra den 4. august 2001.

Landsskatterettens afgørelse

Regionens afgørelse ændres.

Sagens oplysninger

Institutionen blev stiftet

den 4. august 2001 med det formål at forestå etablering og drift af

behandlingsinstitutioner

og behandle personer med kemisk afhængighed og andre afhængighedssygdomme

samt

deres familier efter minnesotamodellen.

Institutionen driver

behandlingsinstitutionen A Dagbehandlingscenter, der er en

dagbehandlingsinstitution

for voksne med alkohol- og stofmisbrugsproblemer.

Tidligere blev 20% af de

alkohol- og stofmisbrugere, der blev behandlet på A Dagbehandlingscenter,

henvist af den pågældende amtskommune, hvis betaling for ophold på A

Dagbehandlingscenter, blev ydet i henhold til servicelovens § 85 for så vidt

angår stofmisbrugerne. Betaling for behandlingen af de resterende 80% blev

finansieret af private eller virksomheder. For tiden udgør den offentlige og

private betaling henholdsvis 80% og 20%.

A Dagbehandlingscenter har

ingen offentlige godkendelser, idet der ikke findes relevante

godkendelsesbestemmelser

for dag- og aftenbehandling af alkohol- og stofmisbrugere.

Læs alt

Endvidere yder A

Dagbehandlingscenter udelukkende ambulant behandling, og har som

behandlingsemner

mere socialt velfungerende personer, der typisk er afgiftede, når de

behandles.

A Dagbehandlingscenter yder alene afhængighedsbehandling efter

minnesotamodellens behandlingskoncepter, herunder undervisning, foredrag,

gruppesamtaler, enesamtaler, skriftlige opgaver og social støtte.

Af en af Institutionen

udarbejdet beskrivelse af behandlingsmodellen på A Dagbehandlingscenter

fremgår

følgende:

”Behandlingen på A foregår

efter minnesota-modellens principper.

Metoden er tværfaglig.

Det terapeutiske grundlag er

12.trins modellen.

Der inddrages anden relevant

ekspertise, hvor det er nødvendigt.

Behandlingsmodellen er

således rummelig.

Klienten er i hele forløbet

tilknyttet en fast rådgiver, der i fornødent omfang – og efter behov

– inddrager

andet professionelt personale.

A Dagbehandlingscenter har

fast ansat psykolog, socialrådgiver, alkoholrådgivere, socialpædagoger,

psykiatrisk konsulent samt familierådgivere.

Behandlingens mål er

afholdenhed fra alle stemningsændrende stoffer.

I primærbehandlingen

foretages en gennemgribende undersøgelse af klientens misbrugssituation bl.a.

med henblik på at opnå en accept hos vedkommende om, at tilstanden er

behandlingskrævende og bibringe klienten en forståelse for, at den nuværende

situation må ændres.

Primærbehandlingens

hovedformål er at give klienten redskaber til at ændre uhensigtsmæssige

mønstre

og i det hele taget hans/hendes livssituation samt at fastholde og udvikle

disse ændringer.

Primærbehandlingens

enkeltdele og forløbet af disse omfatter og kan beskrives således (flere af

delelementerne kan forløbe samtidigt):

Indlæggelse/indskrivning

Almindelig orientering om

behandlingens formål og hver enkelts ansvar i behandlingen samt rent

praktiske

forhold i forbindelse med behandlingen.

Udvidet behovsanalyse. Her

undersøges misbrugsmønster og livssituation generelt med udgangspunkt i

oplysninger fra klienten selv, pårørende, sociale myndigheder m.fl. med det

formål at tilrettelægge det optimale behandlingsforløb (den individuelle

behandlingsplan). Somatiske behov såvel som eventuelle psykologiske og/eller

psykiatriske problemstillinger er en del af denne kortlægning.

Den individuelle

behandlingsplan samler evalueringen fra indlæggelse til en personlig

behandlingsplan

baseret på de generelle behandlingsprincipper og med involvering af den

nødvendige professionelle ekspertise. Behandlingsplanen revideres løbende

efter

behov.

Den individuelle rådgivning

er en direkte personlig assistance og rådgivning med det sigte at

vedligeholde

motivation og fremgang samt vejledning i mere personlige forhold, som ikke

kan

rummes i gruppesammenhæng. I øvrigt vil den efter behov omhandle:

Træning i sociale færdigheder

Psykologisk/psykiatrisk

bistand

Planlægning af social

genopretning (f.eks. tilbagevenden til arbejdsmarkedet, uddannelse,

revalidering

m.v.)

Gruppeterapi med rådgiver.

Gruppearbejde i selvstyrende grupper.

Individuelle teoretiske opgaver.

AA/NA-møder og socialt samvær.

Et

behandlingsforløb omfatter 6 ugers primærbehandling (30 dages behandling

mandag

til fredag, morgen eller aften) efterfulgt af 12 måneders efterbehandling 1

gang om ugen med rådgiver samt 7 ugers familiebehandling 1 gang om ugen for

de

nærmeste pårørende med vore familierådgivere.

Primærbehandlingen

er rent praktisk opdelt i aften- og daghold, således at job, familieliv m.m.

kan opretholdes.

Efterbehandlingen

er et ugentligt, superviseret gruppemøde, hvor man udvikler og genoptræner

sine

sociale og adfærdsmæssige færdigheder med henblik på at leve uden alkohol og

stoffer. Den er en vigtig del af den sociale og mentale rehabilitering, og

den

er kædet samme med klientens øvrige sociale foranstaltninger dvs. i

sammenhæng

med hjemkommunens sociale forvaltning. Efterbehandlingsperioden er ideelt set

en periode, hvor det opnåede behandlingsresultat fastholdes og udbygges, og

hvor klienten gennemgår den fysiske, psykiske og mentale rehabilitering, der

er

basis for den nødvendige gennemgribende ændring i livsvilkår.

Familiebehandlingen

er et tilbud til de nærmeste pårørende, der gennem behandlingsforløbet får

hjælp til at arbejde med de problemer, alkoholisme og/eller anden kemisk

afhængighed påfører familien.

MinnesotaCenter

A arbejder alene med faguddannet lønnet arbejdskraft indenfor alle

jobområder.

Der stilles krav om relevant terapeutisk uddannelse i behandlergruppen, der

omfatter psykolog, socialrådgiver, socialpædagog, rådgivere og terapeuter,

familierådgivere samt psykiatrisk konsulent. Den øvrige personalegruppe har

den

for jobbet relevante faglige baggrund.

Aktuelt omfatter

personalegruppen på MinnesotaCenter A:

Direktør

– HD

Afdelingsleder

og rådgiver – addiction counsellor (Hazelden)

Psykiatrisk

konsulent

Socialrådgiver

Rådgiver

– socialpædagog

Rådgiver

– addiction counsellor (Hazelden)

Rådgiver

– alkolog

Rådgiver

– alkolog

Rådgiver

– alkolog

Der foregår løbende

efteruddannelse.

Behandlerteamet bliver

superviseret af en psykolog.

Der er tilgængelig

journalføring som krævet i det øvrige social- og sundhedsvæsen, ligesom

misbrugs-

og social epikrise udformes for hver enkelt klient i forbindelse med

udskrivning eller videre visitering.”

Institutionen har videre

oplyst, at der er tilknyttet en læge og en sygeplejerske til A

Dagbehandlingscenter.

Lægen

og sygeplejersken er endvidere

tilknyttet behandlingsinstitutionerne B og C. Den samlede lønsum til disse

udgjorde 804.000 kr. i 2003, eller ca. 11% af de 3 behandlingsinstitutioners

lønsum.

Lægen indgår i rådgiverstaben

og udøver lægefaglig og terapeutisk virksomhed, idet han bruger mest tid på

den

terapeutiske virksomhed.

Sygeplejersken er en del af

ledergruppen og forestår såvel administrative som terapeutiske opgaver udover

de sundhedsfaglige opgaver. Sygeplejersken bruger mest tid på de

administrative

og terapeutiske opgaver.

A Dagbehandlingscenter er der

alene terapeutiske forløb, hvormed lægens og sygeplejerskens tid alene medgår

til terapeutiske opgaver.

Regionens afgørelse

Regionen har anset

Institutionen for lønsumsafgiftspligtig fra og med den 4. august 2001, hvor

Institutionen

blev stiftet.

Institutionens behandling af

misbrugere må anses for anden egentlig sundhedspleje omfattet af momslovens §

13, stk. 1, nr. 1. Som følge heraf er Institutionen lønsumsafgiftspligtig,

jf.

lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Institutionens påstand og argumenter

Institutionens repræsentant

har fremsat påstand om, at Institutionen er fritaget for lønsumsafgift i

medfør

af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Institutionen har i bred

forstand hovedvægt på behandling, der omfatter hele den psykosociale indsats

spændende fra den stof/alkoholfri behandling til mange indsatsområder inden

for

den sociale lovgivning. Behandlingen indeholder både pædagogiske,

aktivitetsmæssige, socialfaglige og psykologiske elementer.

Institutionen yder således

social forsorg og bistand i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 2,

hvorfor

Institutionen er fritaget for lønsumsafgift, jf. lønsumsafgiftslovens § 1,

stk.

1, modsætningsvis.

Institutionens repræsentant

har til Told- og Skattestyrelsens udtalelse anført, at årsagen til, at

Institutionen

ikke er godkendt, er, at der ikke findes en godkendende myndighed. Det ændrer

imidlertid ikke på det faktum, at Institutionen leverer social forsorg og

bistand. Baggrunden herfor er blandt andet, at der faktisk sker visitering,

og

at betaling til Institutionen sker efter serviceloven.

Institutionen modtager

offentlig betaling, dels fra Sundhedsministeriets satspulje og dels fra de

sociale

myndigheder.

Told- og Skattestyrelsens

udtalelse

Told- og Skattestyrelsen har

indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet.

Styrelsen har herved henvist

til, at ud fra det beskrevne syn på narkomani og alkoholisme som en kemisk

afhængighed samt formålet – sigtet – med opholdet på

dagbehandlingscentret og

med behandlingen, er formålet med de ydelser, som leveres af

dagbehandlingscentret, at behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller

sundhedsmæssige anomalier. Leverancerne er således omfattet af EF-domstolens

kriterier for, hvilke ydelser, der er omfattet af begreberne

”behandling” og

”pleje” i fritagelsesbestemmelserne i artikel 13, punkt A, stk. 1,

litra b) og

c).

Styrelsen har videre anført,

at Institutionen ikke efter gældende praksis kan anses for et

offentligretligt

organ, der leverer social forsorg og bistand omfattet af momslovens § 13,

stk.

1, nr. 2, idet Institutionen ikke er godkendt efter serviceloven, da der ikke

sker visitering efter serviceloven, og da Institutionens leverancer på ingen

anden måde er reguleret i den sociale lovgivning.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til momslovens §

13, stk. 1, nr. 2, er følgende varer og ydelser fritaget for afgift:

”Social forsorg og bistand,

herunder sådan, som præsteres af børne- og ungdomsinstitutioner og

institutioner inden for ældreområdet, samt levering af varer og ydelser med

nær

tilknytning hertil.”

Bestemmelsen

implementerer bl.a. artikel 13, punkt A, stk. 1, litra g, i 6. momsdirektiv:

”g)

tjenesteydelser og levering af goder med nær tilknytning til social bistand

og

social sikring, herunder sådanne, som præsteres af alderdomshjem, af

offentligretlige organer eller af andre organer, der er anerkendt af den

pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter;”

Uanset, at der er tale om

behandling af misbrugere, der er socialt mere velfungerende, må

Institutionens

ydelser i form af narkotikaafvænning ved anvendelse af bl.a. Minnesotakuren i

det væsentlige karakteriseres som social forsorg og bistand omfattet af

momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, jf. herved Landsskatterettens kendelse af 3.

september 2004, gengivet i SKM2004.403.LSR.

Det

bemærkes herved, at de ydelser i form af f.eks. psykoterapeutiske

konsultationer, som indgår i behandlingen af narkomaner på

dagbehandlingscentret,

under hensyn til omfanget af disse ydelser må anses for sekundære ydelser til

den hovedydelse, der består i behandling af narkomaner på en måde, der i det

væsentlige må karakteriseres som social forsorg og bistand.

Institutionens ydelser i form

af alkoholafvænning ved anvendelse af bl.a. minnesotakuren må i lighed med

ydelserne i form af narkotikaafvænning ved anvendelse af bl.a. minnesotakuren

i

det væsentlige karakteriseres som social forsorg og bistand omfattet af

momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Der er herved henset til

karakteren af ydelserne i form af alkoholafvænning, som i overvejende grad

sigter på at yde social støtte til alkoholmisbrugerne i form af bl.a.

gruppesamtaler, konsekvenser af fortsat misbrug, herunder identificering af

risikosituationer m.v., psykisk, social og fysisk genoptræning, og personlig

pleje med henblik på, at alkoholmisbrugerne kan leve en så normal tilværelse

som før.

Henset til karakteren af

ydelserne i form af alkoholafvænning er det ikke tillagt betydning, at

behandling

af alkoholmisbrug er reguleret i lov om sygehusvæsenet og ikke i

serviceloven.

De i forbindelse med

afvænningen leverede ydelser af autoriserede sundhedspersoner, såsom læger og

sygeplejersker, i form af f.eks. alkoholafrusning, nedtrapning med metadon og

sårpleje, må anses som sekundære ydelser til hovedbehandlingsydelsen, hvorfor

disse anses som en integreret del af den momsfrie hovedydelse, jf.

EF-domstolens dom i sag nr. C-349/96 (Card Protection Plan Ltd.).

For

så vidt angår spørgsmålet om offentligretlige organer eller andre organer,

der

er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig

karakter, fremgår det af præmis 64 i EF-domstolens dom i sag nr. C-45/01

(Christoph-Dornier-Stiftung), at dette spørgsmål skal afgøres efter national

ret, og af dommens præmis 67, at anerkendelse af andre organer som

foretagender

af almennyttig karakter ikke kræver en formel procedure eller nationale

lovbestemmelser herom.

Endelig

fremgår det af dommens præmis 72, at der med henblik på at fastlægge de

organer, der skal anerkendes som foretagender af almennyttig karakter, skal

tages flere forhold i betragtning, herunder bl.a. den almene interesse i den

omhandlede virksomhed, om andre afgiftspligtige, der udøver samme virksomhed,

allerede har fået en lignende anerkendelse, og om udgifterne til de

omhandlede

ydelser eventuelt i stort omfang bæres af sygekasser eller af andre sociale

sikringsorganer.

Institutionen

må anses for et organ, der er anerkendt som et foretagende af almennyttig

karakter, jf. artikel 13, punkt A, stk. 1, litra g, i 6. momsdirektiv.

Der

er herved henset til, at dagbehandlingscentrets ydelser må karakteriseres som

social forsorg og bistand, uanset om ydelserne leveres til klienter, der selv

betaler, eller til klienter, hvor det offentlige betaler, samt til, at

behandlingen af en del af de indskrevne klienter er reguleret af

servicelovens

§ 85 og af kapitel 4 i lov om sygehusvæsenet, jf. herved SKM2001.235.TSS og

SKM2004.403.LSR.

Der

er endvidere henset til, at andre afgiftspligtige, der udøver samme

virksomhed,

allerede har fået en lignende anerkendelse, jf. herved SKM2004.403.LSR.

Det

er således ikke tillagt betydning, at dagbehandlingscentret ikke er godkendt

efter serviceloven, da en sådan godkendelse ikke er nødvendig, og at

udgifterne

til de omhandlede ydelser ikke i stort omfang er båret af sygekasser eller af

andre sociale sikringsorganer.

Institutionen

opfylder dermed betingelserne for at være omfattet af momslovens § 13, stk.

1,

nr. 2, jf. artikel 13, punkt A, stk. 1, litra g, i 6. momsdirektiv.

Lønsumsafgiftslovens § 1,

stk. 1, har følgende ordlyd:

”Der betales en afgift til

statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der

er

fritaget for afgift efter merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3,

nr.

5 og 6, nr. 8, nr. 10-12, nr. 15-17 og nr. 20, jf. dog nedenfor stk. 2, og af

virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer

ydelser,

der ikke er afgiftspligtige efter merværdiafgiftsloven. Der betales tillige

afgift

af virksomheder, der udgiver eller importerer aviser.”

Da de af Institutionen

leverede ydelser er omfattet af bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr.

2,

om social forsorg og bistand, er Institutionen ikke lønsumsafgiftspligtig,

jf.

lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1. Den påklagede afgørelse ændres i

overensstemmelse hermed.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter