Erhvervsdrivende fond, der driver behandlingshjem ikke lønsumsafgiftsfritaget som social forsorg og bistand
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Erhvervsdrivende fond, der driver behandlingshjem ikke
lønsumsafgiftsfritaget som social forsorg og bistand
Klagen skyldes, at regionen
har anset A Behandlingscenter (herefter benævnt Institutionen) for
lønsumsafgiftspligtig
med virkning fra den 4. august 2001.
Landsskatterettens afgørelse
Regionens afgørelse ændres.
Sagens oplysninger
Institutionen blev stiftet
den 4. august 2001 med det formål at forestå etablering og drift af
behandlingsinstitutioner
og behandle personer med kemisk afhængighed og andre afhængighedssygdomme
samt
deres familier efter minnesotamodellen.
Institutionen driver
behandlingsinstitutionen A Dagbehandlingscenter, der er en
dagbehandlingsinstitution
for voksne med alkohol- og stofmisbrugsproblemer.
Tidligere blev 20% af de
alkohol- og stofmisbrugere, der blev behandlet på A Dagbehandlingscenter,
henvist af den pågældende amtskommune, hvis betaling for ophold på A
Dagbehandlingscenter, blev ydet i henhold til servicelovens § 85 for så vidt
angår stofmisbrugerne. Betaling for behandlingen af de resterende 80% blev
finansieret af private eller virksomheder. For tiden udgør den offentlige og
private betaling henholdsvis 80% og 20%.
A Dagbehandlingscenter har
ingen offentlige godkendelser, idet der ikke findes relevante
godkendelsesbestemmelser
for dag- og aftenbehandling af alkohol- og stofmisbrugere.
Læs alt
Endvidere yder A
Dagbehandlingscenter udelukkende ambulant behandling, og har som
behandlingsemner
mere socialt velfungerende personer, der typisk er afgiftede, når de
behandles.
A Dagbehandlingscenter yder alene afhængighedsbehandling efter
minnesotamodellens behandlingskoncepter, herunder undervisning, foredrag,
gruppesamtaler, enesamtaler, skriftlige opgaver og social støtte.
Af en af Institutionen
udarbejdet beskrivelse af behandlingsmodellen på A Dagbehandlingscenter
fremgår
følgende:
”Behandlingen på A foregår
efter minnesota-modellens principper.
Metoden er tværfaglig.
Det terapeutiske grundlag er
12.trins modellen.
Der inddrages anden relevant
ekspertise, hvor det er nødvendigt.
Behandlingsmodellen er
således rummelig.
Klienten er i hele forløbet
tilknyttet en fast rådgiver, der i fornødent omfang – og efter behov
– inddrager
andet professionelt personale.
A Dagbehandlingscenter har
fast ansat psykolog, socialrådgiver, alkoholrådgivere, socialpædagoger,
psykiatrisk konsulent samt familierådgivere.
Behandlingens mål er
afholdenhed fra alle stemningsændrende stoffer.
I primærbehandlingen
foretages en gennemgribende undersøgelse af klientens misbrugssituation bl.a.
med henblik på at opnå en accept hos vedkommende om, at tilstanden er
behandlingskrævende og bibringe klienten en forståelse for, at den nuværende
situation må ændres.
Primærbehandlingens
hovedformål er at give klienten redskaber til at ændre uhensigtsmæssige
mønstre
og i det hele taget hans/hendes livssituation samt at fastholde og udvikle
disse ændringer.
Primærbehandlingens
enkeltdele og forløbet af disse omfatter og kan beskrives således (flere af
delelementerne kan forløbe samtidigt):
Indlæggelse/indskrivning
Almindelig orientering om
behandlingens formål og hver enkelts ansvar i behandlingen samt rent
praktiske
forhold i forbindelse med behandlingen.
Udvidet behovsanalyse. Her
undersøges misbrugsmønster og livssituation generelt med udgangspunkt i
oplysninger fra klienten selv, pårørende, sociale myndigheder m.fl. med det
formål at tilrettelægge det optimale behandlingsforløb (den individuelle
behandlingsplan). Somatiske behov såvel som eventuelle psykologiske og/eller
psykiatriske problemstillinger er en del af denne kortlægning.
Den individuelle
behandlingsplan samler evalueringen fra indlæggelse til en personlig
behandlingsplan
baseret på de generelle behandlingsprincipper og med involvering af den
nødvendige professionelle ekspertise. Behandlingsplanen revideres løbende
efter
behov.
Den individuelle rådgivning
er en direkte personlig assistance og rådgivning med det sigte at
vedligeholde
motivation og fremgang samt vejledning i mere personlige forhold, som ikke
kan
rummes i gruppesammenhæng. I øvrigt vil den efter behov omhandle:
Træning i sociale færdigheder
Psykologisk/psykiatrisk
bistand
Planlægning af social
genopretning (f.eks. tilbagevenden til arbejdsmarkedet, uddannelse,
revalidering
m.v.)
Gruppeterapi med rådgiver.
Gruppearbejde i selvstyrende grupper.
Individuelle teoretiske opgaver.
AA/NA-møder og socialt samvær.
Et
behandlingsforløb omfatter 6 ugers primærbehandling (30 dages behandling
mandag
til fredag, morgen eller aften) efterfulgt af 12 måneders efterbehandling 1
gang om ugen med rådgiver samt 7 ugers familiebehandling 1 gang om ugen for
de
nærmeste pårørende med vore familierådgivere.
Primærbehandlingen
er rent praktisk opdelt i aften- og daghold, således at job, familieliv m.m.
kan opretholdes.
Efterbehandlingen
er et ugentligt, superviseret gruppemøde, hvor man udvikler og genoptræner
sine
sociale og adfærdsmæssige færdigheder med henblik på at leve uden alkohol og
stoffer. Den er en vigtig del af den sociale og mentale rehabilitering, og
den
er kædet samme med klientens øvrige sociale foranstaltninger dvs. i
sammenhæng
med hjemkommunens sociale forvaltning. Efterbehandlingsperioden er ideelt set
en periode, hvor det opnåede behandlingsresultat fastholdes og udbygges, og
hvor klienten gennemgår den fysiske, psykiske og mentale rehabilitering, der
er
basis for den nødvendige gennemgribende ændring i livsvilkår.
Familiebehandlingen
er et tilbud til de nærmeste pårørende, der gennem behandlingsforløbet får
hjælp til at arbejde med de problemer, alkoholisme og/eller anden kemisk
afhængighed påfører familien.
MinnesotaCenter
A arbejder alene med faguddannet lønnet arbejdskraft indenfor alle
jobområder.
Der stilles krav om relevant terapeutisk uddannelse i behandlergruppen, der
omfatter psykolog, socialrådgiver, socialpædagog, rådgivere og terapeuter,
familierådgivere samt psykiatrisk konsulent. Den øvrige personalegruppe har
den
for jobbet relevante faglige baggrund.
Aktuelt omfatter
personalegruppen på MinnesotaCenter A:
Direktør
– HD
Afdelingsleder
og rådgiver – addiction counsellor (Hazelden)
Psykiatrisk
konsulent
Socialrådgiver
Rådgiver
– socialpædagog
Rådgiver
– addiction counsellor (Hazelden)
Rådgiver
– alkolog
Rådgiver
– alkolog
Rådgiver
– alkolog
Der foregår løbende
efteruddannelse.
Behandlerteamet bliver
superviseret af en psykolog.
Der er tilgængelig
journalføring som krævet i det øvrige social- og sundhedsvæsen, ligesom
misbrugs-
og social epikrise udformes for hver enkelt klient i forbindelse med
udskrivning eller videre visitering.”
Institutionen har videre
oplyst, at der er tilknyttet en læge og en sygeplejerske til A
Dagbehandlingscenter.
Lægen
og sygeplejersken er endvidere
tilknyttet behandlingsinstitutionerne B og C. Den samlede lønsum til disse
udgjorde 804.000 kr. i 2003, eller ca. 11% af de 3 behandlingsinstitutioners
lønsum.
Lægen indgår i rådgiverstaben
og udøver lægefaglig og terapeutisk virksomhed, idet han bruger mest tid på
den
terapeutiske virksomhed.
Sygeplejersken er en del af
ledergruppen og forestår såvel administrative som terapeutiske opgaver udover
de sundhedsfaglige opgaver. Sygeplejersken bruger mest tid på de
administrative
og terapeutiske opgaver.
A Dagbehandlingscenter er der
alene terapeutiske forløb, hvormed lægens og sygeplejerskens tid alene medgår
til terapeutiske opgaver.
Regionens afgørelse
Regionen har anset
Institutionen for lønsumsafgiftspligtig fra og med den 4. august 2001, hvor
Institutionen
blev stiftet.
Institutionens behandling af
misbrugere må anses for anden egentlig sundhedspleje omfattet af momslovens §
13, stk. 1, nr. 1. Som følge heraf er Institutionen lønsumsafgiftspligtig,
jf.
lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.
Institutionens påstand og argumenter
Institutionens repræsentant
har fremsat påstand om, at Institutionen er fritaget for lønsumsafgift i
medfør
af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.
Institutionen har i bred
forstand hovedvægt på behandling, der omfatter hele den psykosociale indsats
spændende fra den stof/alkoholfri behandling til mange indsatsområder inden
for
den sociale lovgivning. Behandlingen indeholder både pædagogiske,
aktivitetsmæssige, socialfaglige og psykologiske elementer.
Institutionen yder således
social forsorg og bistand i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 2,
hvorfor
Institutionen er fritaget for lønsumsafgift, jf. lønsumsafgiftslovens § 1,
stk.
1, modsætningsvis.
Institutionens repræsentant
har til Told- og Skattestyrelsens udtalelse anført, at årsagen til, at
Institutionen
ikke er godkendt, er, at der ikke findes en godkendende myndighed. Det ændrer
imidlertid ikke på det faktum, at Institutionen leverer social forsorg og
bistand. Baggrunden herfor er blandt andet, at der faktisk sker visitering,
og
at betaling til Institutionen sker efter serviceloven.
Institutionen modtager
offentlig betaling, dels fra Sundhedsministeriets satspulje og dels fra de
sociale
myndigheder.
Told- og Skattestyrelsens
udtalelse
Told- og Skattestyrelsen har
indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet.
Styrelsen har herved henvist
til, at ud fra det beskrevne syn på narkomani og alkoholisme som en kemisk
afhængighed samt formålet – sigtet – med opholdet på
dagbehandlingscentret og
med behandlingen, er formålet med de ydelser, som leveres af
dagbehandlingscentret, at behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller
sundhedsmæssige anomalier. Leverancerne er således omfattet af EF-domstolens
kriterier for, hvilke ydelser, der er omfattet af begreberne
”behandling” og
”pleje” i fritagelsesbestemmelserne i artikel 13, punkt A, stk. 1,
litra b) og
c).
Styrelsen har videre anført,
at Institutionen ikke efter gældende praksis kan anses for et
offentligretligt
organ, der leverer social forsorg og bistand omfattet af momslovens § 13,
stk.
1, nr. 2, idet Institutionen ikke er godkendt efter serviceloven, da der ikke
sker visitering efter serviceloven, og da Institutionens leverancer på ingen
anden måde er reguleret i den sociale lovgivning.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
I henhold til momslovens §
13, stk. 1, nr. 2, er følgende varer og ydelser fritaget for afgift:
”Social forsorg og bistand,
herunder sådan, som præsteres af børne- og ungdomsinstitutioner og
institutioner inden for ældreområdet, samt levering af varer og ydelser med
nær
tilknytning hertil.”
Bestemmelsen
implementerer bl.a. artikel 13, punkt A, stk. 1, litra g, i 6. momsdirektiv:
”g)
tjenesteydelser og levering af goder med nær tilknytning til social bistand
og
social sikring, herunder sådanne, som præsteres af alderdomshjem, af
offentligretlige organer eller af andre organer, der er anerkendt af den
pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter;”
Uanset, at der er tale om
behandling af misbrugere, der er socialt mere velfungerende, må
Institutionens
ydelser i form af narkotikaafvænning ved anvendelse af bl.a. Minnesotakuren i
det væsentlige karakteriseres som social forsorg og bistand omfattet af
momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, jf. herved Landsskatterettens kendelse af 3.
september 2004, gengivet i SKM2004.403.LSR.
Det
bemærkes herved, at de ydelser i form af f.eks. psykoterapeutiske
konsultationer, som indgår i behandlingen af narkomaner på
dagbehandlingscentret,
under hensyn til omfanget af disse ydelser må anses for sekundære ydelser til
den hovedydelse, der består i behandling af narkomaner på en måde, der i det
væsentlige må karakteriseres som social forsorg og bistand.
Institutionens ydelser i form
af alkoholafvænning ved anvendelse af bl.a. minnesotakuren må i lighed med
ydelserne i form af narkotikaafvænning ved anvendelse af bl.a. minnesotakuren
i
det væsentlige karakteriseres som social forsorg og bistand omfattet af
momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.
Der er herved henset til
karakteren af ydelserne i form af alkoholafvænning, som i overvejende grad
sigter på at yde social støtte til alkoholmisbrugerne i form af bl.a.
gruppesamtaler, konsekvenser af fortsat misbrug, herunder identificering af
risikosituationer m.v., psykisk, social og fysisk genoptræning, og personlig
pleje med henblik på, at alkoholmisbrugerne kan leve en så normal tilværelse
som før.
Henset til karakteren af
ydelserne i form af alkoholafvænning er det ikke tillagt betydning, at
behandling
af alkoholmisbrug er reguleret i lov om sygehusvæsenet og ikke i
serviceloven.
De i forbindelse med
afvænningen leverede ydelser af autoriserede sundhedspersoner, såsom læger og
sygeplejersker, i form af f.eks. alkoholafrusning, nedtrapning med metadon og
sårpleje, må anses som sekundære ydelser til hovedbehandlingsydelsen, hvorfor
disse anses som en integreret del af den momsfrie hovedydelse, jf.
EF-domstolens dom i sag nr. C-349/96 (Card Protection Plan Ltd.).
For
så vidt angår spørgsmålet om offentligretlige organer eller andre organer,
der
er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig
karakter, fremgår det af præmis 64 i EF-domstolens dom i sag nr. C-45/01
(Christoph-Dornier-Stiftung), at dette spørgsmål skal afgøres efter national
ret, og af dommens præmis 67, at anerkendelse af andre organer som
foretagender
af almennyttig karakter ikke kræver en formel procedure eller nationale
lovbestemmelser herom.
Endelig
fremgår det af dommens præmis 72, at der med henblik på at fastlægge de
organer, der skal anerkendes som foretagender af almennyttig karakter, skal
tages flere forhold i betragtning, herunder bl.a. den almene interesse i den
omhandlede virksomhed, om andre afgiftspligtige, der udøver samme virksomhed,
allerede har fået en lignende anerkendelse, og om udgifterne til de
omhandlede
ydelser eventuelt i stort omfang bæres af sygekasser eller af andre sociale
sikringsorganer.
Institutionen
må anses for et organ, der er anerkendt som et foretagende af almennyttig
karakter, jf. artikel 13, punkt A, stk. 1, litra g, i 6. momsdirektiv.
Der
er herved henset til, at dagbehandlingscentrets ydelser må karakteriseres som
social forsorg og bistand, uanset om ydelserne leveres til klienter, der selv
betaler, eller til klienter, hvor det offentlige betaler, samt til, at
behandlingen af en del af de indskrevne klienter er reguleret af
servicelovens
§ 85 og af kapitel 4 i lov om sygehusvæsenet, jf. herved SKM2001.235.TSS og
SKM2004.403.LSR.
Der
er endvidere henset til, at andre afgiftspligtige, der udøver samme
virksomhed,
allerede har fået en lignende anerkendelse, jf. herved SKM2004.403.LSR.
Det
er således ikke tillagt betydning, at dagbehandlingscentret ikke er godkendt
efter serviceloven, da en sådan godkendelse ikke er nødvendig, og at
udgifterne
til de omhandlede ydelser ikke i stort omfang er båret af sygekasser eller af
andre sociale sikringsorganer.
Institutionen
opfylder dermed betingelserne for at være omfattet af momslovens § 13, stk.
1,
nr. 2, jf. artikel 13, punkt A, stk. 1, litra g, i 6. momsdirektiv.
Lønsumsafgiftslovens § 1,
stk. 1, har følgende ordlyd:
”Der betales en afgift til
statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der
er
fritaget for afgift efter merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3,
nr.
5 og 6, nr. 8, nr. 10-12, nr. 15-17 og nr. 20, jf. dog nedenfor stk. 2, og af
virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer
ydelser,
der ikke er afgiftspligtige efter merværdiafgiftsloven. Der betales tillige
afgift
af virksomheder, der udgiver eller importerer aviser.”
Da de af Institutionen
leverede ydelser er omfattet af bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr.
2,
om social forsorg og bistand, er Institutionen ikke lønsumsafgiftspligtig,
jf.
lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1. Den påklagede afgørelse ændres i
overensstemmelse hermed.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Momsfritagelse af kommunes levering af ydelser til respirations- og dialysepatienter Retsinformation · 30. oktober 2020
- Skattestyrelsen har anset dele af virksomhedens omsætning for ikke at være momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2 Landsskatteretten · 13. februar 2026
- SKAT har ikke anerkendt, at takstbetalinger efter serviceloven m.v. samt elevers betaling for at bo på landbrugsskolen kan medregnes som privat indtægt i… Landsskatteretten · 31. oktober 2017
- SKAT for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2012 har forhøjet klagerens momstilsvar med i alt 209.280 kr Landsskatteretten · 2. april 2019
- Købsmoms Landsskatteretten · 9. november 2020
- Sagen drejer sig om opgørelse af lønsumsafgiftstilsvar for 2008-2010. Prøvelse af Landsskatteretskendelser Domsdatabasen · 20. januar 2021
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. lønsumsafgift i selvejende institution Retsinformation · 6. december 2004
- D.B.2.2 Sundhedssektoren LAL § 1, stk. 1 Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Nr 181, januar 1999 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER Klagenævn (Nævnenes Hus) · 1. januar 1980
- Nr 181, januar 1999 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER - Etablering af opholds-/behandlingssteder i landzone for aktive eller afvænnede stofmisbrugere Klagenævn (Nævnenes Hus) · 13. november 1998
- Om hospitalsbehandlinger udført af specialsygehuset ved levering mod vederlag i henhold til driftsoverenskomst indgået med regionen, er lønsumsafgiftspligtige… Landsskatteretten · 20. januar 2011
- Afgørelse i klagesag om Vejle Kommunes landzonetilladelse til ændring af eksisterende bygninger til behandlingshjem på [vejnavn1], Egtved Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. december 2019