Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om social service

Ikke gældende siden 31. januar 2007 LBK nr 699 af 07/06/2006LovbekendtgørelseSocial- og Boligministeriet4. juli 2006

Gældende udgave: LBK nr 641 af 01/07/2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 1.535 afgørelser

Retsinformation 1.243, Domsdatabasen 135, Landsskatteretten 102, Klagenævn (Nævnenes Hus) 33, Arbejdsretten m.fl. 13, Advokatnævnet 4

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om social service

Herved bekendtgøres lov om social service, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2005, med de ændringer, der følger

af

lov nr. 1390 af 21. december 2005, lov nr. 288 af 7. april 2006 (§ 2),

lov

nr. 289 af 7. april 2006 (§ 1) og lov nr. 369 af 1. maj 2006 (§ 1).

§ 1, nr. 4, i lov nr. 369 af 1. maj 2006 er ikke indarbejdet i denne

lovbekendtgørelse, da ændringerne først træder i kraft den 1. oktober 2006,

jf.

§ 5 i lov nr. 369 af 1. maj 2006. Lov nr. 434 af 8. maj 2006 (§ 9)

er

ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for

ikrafttrædelsen

af ændringerne ikke er fastsat på tidspunktet for udsendelsen af denne

lovbekendtgørelse, jf. lovens § 15, stk. 3. § 189 i lov nr. 573 af

24. juni 2005 ophæver lov om social service pr. 1. januar 2007.

Afsnit I

Indledning

Kapitel 1

Formål

§ 1.

Formålet med denne lov er

1)

at tilbyde rådgivning

og støtte for at forebygge sociale problemer,

2)

at tilbyde en række

almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og

3)

Læs alt

at tilgodese behov,

der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale

problemer.

Stk. 2.

Formålet med

hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig

selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

Stk. 3.

Hjælpen efter

denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen

tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i

samarbejde med den enkelte.

Lovens område

§ 2.

Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne

lov.

Stk. 2.

Socialministeren

fastsætter regler om, hvilke ydelser efter denne lov der kan medtages under

midlertidige ophold i udlandet, og om betingelserne herfor.

Stk. 3.

Der kan ved

aftale med andre stater eller internationale organisationer gives kommunen og

amtskommunen mulighed for at yde hjælp til behandling eller pleje m.v. af

længere varighed her i landet til personer, som har særlig tilknytning til

landet, men som på ansøgningstidspunktet ikke har ophold her i landet. Det

samme gælder til herboende personers behandling eller pleje m.v., når de

tager

ophold i et andet land, hvortil de pågældende har særlig tilknytning.

§ 2 a.

Personer, der på grund af deres aktiviteter under anden verdenskrig modtager

erstatning i henhold til lov om erstatning til besættelsestidens ofre, kan

visiteres direkte fra udlandet til et plejehjem, jf. § 140, stk. 1, der

har personale med særlig ekspertise i at pleje personer, der lider af

kz-syndrom.

Stk. 2.

For at kunne

blive visiteret til et plejehjem efter stk. 1 skal de pågældende

1)

opfylde betingelserne

for at få opholdstilladelse i Danmark og

2)

opfylde de gældende

betingelser for visitation til plejehjem i den kommune, hvor plejehjemmet

ligger.

Stk. 3.

Socialministeren

fastsætter regler om dokumentation for, at visitationsbetingelserne er

opfyldt.

Kapitel 2

Rådgivning

§ 3.

Kommunen sørger for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning.

Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at hjælpe

borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder og på længere sigt sætte denne i

stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp. Rådgivning skal kunne

gives som et anonymt og åbent tilbud. Rådgivningen kan gives særskilt eller i

forbindelse

med anden hjælp efter denne eller anden lovgivning.

Stk. 2.

Kommunen skal i

forbindelse med rådgivningen være opmærksom på, om den enkelte har behov for

anden form for hjælp efter denne eller anden lovgivning.

Afsnit II

Børn og unge

Kapitel 3

Generelle bestemmelser

§ 4.

Kommunen og amtskommunen sørger for, at de opgaver og tilbud, der omfatter

børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en

sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og

selvstændighed.

Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og forebyggende arbejde og

ved den målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte.

Stk. 2.

Kommunen skal

udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre

sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede

indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende

børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og

offentliggøres.

Stk. 3.

Kommunen og

amtskommunen sørger for, at den indsats, der iværksættes efter denne lov over

for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et

andet særligt behov for støtte, sættes i sammenhæng med den indsats, der

iværksættes over for de samme børn og unge efter anden lovgivning.

Rådgivning

§ 5.

Kommunen sørger for, at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk

sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret

rådgivning

til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunen er forpligtet til ved

opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af

særlige forhold må antages at have behov for det.

Stk. 2.

Såvel forældre

som børn og unge, der alene søger rådgivning, skal kunne modtage denne

anonymt

og som et åbent tilbud.

Tilsyn

§ 6.

Kommunen fører tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge under 18 år i

kommunen lever, jf. § 33.

Kapitel 4

Dagtilbud til børn

§ 7.

Kommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i dagtilbud til

børn, jf. dog § 16, med henblik på at give pædagogiske, sociale og

pasningsmæssige tilbud. Kommunen har det overordnede ansvar for dagtilbudene.

Stk. 2.

Dagtilbuddene

kan etableres som daginstitutioner, dagpleje, puljeordninger og

privatinstitutioner. Tilrettelæggelse af dagtilbudene skal fastlægges i

overensstemmelse med § 4.

Stk. 3.

Private

leverandører kan oprette og drive dagtilbud som selvejende institution efter

§ 9, puljeordning efter § 11 eller privatinstitution efter

§ 11

a.

Formål

§ 8.

Kommunen fastsætter mål og rammer for dagtilbudenes arbejde som en integreret

del både af kommunens samlede generelle tilbud til børn og af den

forebyggende

og støttende indsats over for børn, herunder børn med nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller med andet behov for støtte.

Stk. 2.

Dagtilbudene

skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og støtte det enkelte barns

tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at

styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og at bidrage til, at

børn får en god og tryg opvækst.

Stk. 3.

Dagtilbudene

skal give muligheder for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at

stimulere barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling, samt give

barnet

rum til at lege og lære og til fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for

udforskning af omgivelserne.

Stk. 4.

Dagtilbudene

skal give børn mulighed for medbestemmelse og medansvar og som led heri

bidrage

til at udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende

fællesskaber.

Stk. 5.

Dagtilbudene

skal medvirke til at give børn forståelse for kulturelle værdier og for

samspillet med naturen.

Stk. 6.

Dagtilbuddene

skal medvirke til og understøtte børns demokratiforståelse og integration i

og

samhørighed med det danske samfund.

§ 8 a.

Det

enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i

aldersgruppen ½-2 år og aldersgruppen fra 3 år til skolealderen, der giver

rum

for leg, læring og udvikling. For den kommunale dagpleje udarbejdes

læreplanen

samlet for alle dagplejehjem tilknyttet den kommunale dagpleje.

Stk. 2.

Den pædagogiske

læreplan skal med udgangspunkt i sammensætningen af børnegruppen beskrive

dagtilbuddets arbejde med mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske

beskrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder. Herudover skal det

beskrives, hvordan udsatte børns læring understøttes. Læringsmålene er fælles

overordnede mål for, hvilke kompetencer den pædagogiske læringsproces i

dagtilbuddet skal lede frem imod, jf. stk. 1. Socialministeren fastsætter

nærmere regler for indhold af og overordnede mål for læring i dagtilbuddene.

Stk. 3.

Dagtilbuddets

forældrebestyrelse samt kommunalbestyrelsen godkender den pædagogiske

læreplan.

Læreplanen skal evalueres årligt af forældrebestyrelsen i dagtilbuddet med

henblik på eventuel revision.

Daginstitutioner

§ 9.

Daginstitutioner kan drives af en eller flere kommuner eller som selvejende

institutioner efter aftale med kommunen.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

yder et administrationsbidrag til selvejende institutioner med aftale med

kommunen, medmindre de selvejende institutioner ikke ønsker at varetage

administrationen.

Stk. 3.

Ministeren for

familie- og forbrugeranliggender fastsætter regler om beregning af

administrationsbidrag efter stk. 2.

Kommunal dagpleje

§ 10.

Kommunen kan tilbyde pladser til børn i kommunal dagpleje etableret i private

hjem og andre lokaler i børnenes hjemlige miljø, der forud er godkendt af

kommunen til dette formål. Der kan i den enkelte dagpleje modtages op til 5

børn. Varetages dagplejen af flere personer, kan kommunen beslutte, at der i

dagplejen kan modtages op til 10 børn.

Stk. 2.

Kommunen kan

beslutte, at dagplejerens egne børn under 3 år kan indgå i det antal børn,

dagplejeren modtager betaling for. Kommunens afgørelse herom kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Puljeordninger

§ 11.

Kommunen kan til puljeordninger til børn yde et tilskud pr. barn.

Stk. 2.

Kommunen indgår

aftale med puljeordningen om drift af ordningen.

Privatinstitutioner

§ 11 a.

Kommunalbestyrelsen

i den stedlige kommune godkender privatinstitutioner, hvis de lever op til

lovgivningen og kommunens betingelser for godkendelse af dagtilbud.

Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør sine kriterier for

godkendelse.

Kommunalbestyrelsen kan trække godkendelsen af privatinstitutionen tilbage,

hvis privatinstitutionen ikke lever op til de kriterier, institutionen blev

godkendt på baggrund af. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte et depositum for

ansøgning om godkendelse på 30.000 kr. Beløbet tilbagebetales, når kommunen

har

truffet afgørelse.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

i opholdskommunen yder et driftstilskud pr. barn (ekskl.

støttepædagogudgifter), der er optaget i en privatinstitution, svarende til

de

gennemsnitlige, budgetterede nettodriftsudgifter (ekskl.

støttepædagogudgifter)

pr. barn i et alderssvarende dagtilbud, jf. §§ 9-11, i kommunen.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen

i opholdskommunen yder et administrationsbidrag pr. barn, der er optaget i en

privatinstitution, svarende til det gennemsnitlige administrationsbidrag pr.

barn, kommunen yder til selvejende institutioner, jf. § 9, medmindre

privatinstitutionen ikke ønsker at varetage administrationen.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen

i opholdskommunen yder et bygningstilskud pr. barn, der er optaget i en

privatinstitution, svarende til det gennemsnitlige bygningstilskud pr. barn i

samme aldersgruppe i de selvejende daginstitutioner i kommunen, jf. § 9.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen

i opholdskommunen yder tilskuddene efter stk. 2-4 fra det tidspunkt, hvor

forældrene har fået tilsagn om et tilskud til brug for dagtilbud og barnet er

optaget i privatinstitutionen, og indtil det tidspunkt, hvor børn

almindeligvis

optages i børnehaveklasse. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte også at yde

et

tilskud efter dette tidspunkt.

Stk. 6.

Ministeren for

familie- og forbrugeranliggender fastsætter regler om beregning af tilskud

efter stk. 2-4, søskende- og fripladstilskud i privatinstitutioner og

depositum

for ansøgning om godkendelse efter stk. 1 samt regler for det tyske

mindretal.

Stk. 7.

Afgørelser efter

stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Optagelse

§ 12.

Kommunen træffer afgørelse om optagelse i et dagtilbud. Afgørelsen kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed. Kommunen kan bestemme, at

selvejende daginstitutioner efter § 9 og puljeordninger efter § 11

ikke er omfattet af 1. pkt.

Stk. 2.

Kommunen

fastsætter retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud. Forældre skal

have

mulighed for at tilkendegive ønsker om optagelse i konkrete dagtilbud.

Stk. 3.

Alle børn har

adgang til at blive optaget i et dagtilbud. Kommuner uden pasningsgaranti

efter

§ 15 a fastsætter en forventet længste ventetid for optagelse i

dagtilbud.

Kommunen kan ikke opsige børn fra et dagtilbud, uden at der tilbydes et andet

tilsvarende

dagtilbud eller anden relevant foranstaltning.

Stk. 4.

Alle børn har

adgang til at blive optaget i et dagtilbud i en anden kommune end

opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et

tilskud fra opholdskommunen til brug for dagtilbud. En kommune kan afvise at

optage børn fra andre kommuner, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige

årsager, og hvis væsentlige hensyn til børn fra kommunen ellers ville blive

tilsidesat. Socialministeren fastsætter nærmere regler om 2. pkt.

Stk. 5.

Privatinstitutioner,

jf. § 11 a, fastsætter retningslinjer for optagelse af børn i

institutionen og træffer selv afgørelse om optagelse. Privatinstitutioner kan

ikke afvise at optage børn, medmindre der ikke er plads i institutionen.

Kommunen kan ikke anvise plads i privatinstitutioner.

Forældrebestyrelser i kommunale dagtilbud

§ 13.

Ved alle kommunale daginstitutioner og den kommunale dagpleje oprettes en

bestyrelse med et flertal af valgte forældre, jf. dog § 24 a i lov

om

folkeskolen. Medarbejderne i dagtilbudene skal være repræsenteret i

bestyrelsen. Kommunen kan beslutte, at medarbejderrepræsentanterne skal have

stemmeret.

Stk. 2.

Forældrebestyrelsen i daginstitutionen fastsætter principper for

institutionens

arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for hver enkelt institution

inden

for de af kommunen fastsatte mål og rammer. Forældrebestyrelsen har

indstillingsret til kommunen i forbindelse med ansættelse af personale i

daginstitutionen. Forældrebestyrelsen i den kommunale dagpleje fastsætter

overordnede principper for dagplejens arbejde og for anvendelsen af en

budgetramme for dagplejen inden for de af kommunen fastsatte mål og rammer.

Stk. 3.

Dagtilbudets

leder har den administrative og pædagogiske ledelse af tilbudet og er

ansvarlig

for tilbudets arbejde over for forældrebestyrelsen og kommunen.

Stk. 4.

Kommunen kan

ikke til en forældrebestyrelse overlade

1)

opgaver med at føre

tilsyn efter § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale

område, og

2)

beføjelser, der

følger af kommunens bevillings- og arbejdsgiverkompetence.

Stk. 5.

Kommunen

fastsætter efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelserne vedtægter for

styrelsen af de kommunale dagtilbud.

Forældrebestyrelser i selvejende daginstitutioner

§ 14.

Ved alle selvejende daginstitutioner for børn skal der oprettes en

forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre og med repræsentation af

institutionens medarbejdere. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor den

selvejende institutions bestyrelse består af et flertal af valgte forældre.

Den

selvejende daginstitutions bestyrelse udarbejder efter indhentet udtalelse

fra

en forældrebestyrelse en vedtægt for styrelsen af institutionen. Vedtægten

godkendes af kommunen.

Stk. 2.

I selvejende

daginstitutioner, hvor der oprettes en forældrebestyrelse, skal det

fastlægges

i vedtægten, at forældrebestyrelsen fastsætter principper for institutionens

arbejde og for anvendelse af en budgetramme for institutionen samt har

indstillingsret i forbindelse med ansættelse af personale i institutionen.

Forældrebestyrelsen varetager sine opgaver inden for de af kommunen fastsatte

mål og rammer og det i vedtægten fastsatte formål og idegrundlag.

Stk. 3.

Lederen af den

selvejende daginstitution har den administrative og pædagogiske ledelse af

institutionen og er ansvarlig for daginstitutionens arbejde over for

forældrebestyrelsen og for bestyrelsen for den selvejende institution.

Stk. 4.

Begrænsningerne

i § 13, stk. 4, om, at visse beføjelser ikke kan overlades til en

forældrebestyrelse, gælder også i forhold til en forældrebestyrelse i

selvejende daginstitutioner.

Forældreindflydelse i privatinstitutioner

§ 14 a.

Kommunalbestyrelsen

skal ved godkendelse af privatinstitutioner påse, at forældrene sikres

indflydelse svarende til forældreindflydelsen i selvejende daginstitutioner,

jf. §§ 9 og 14.

Tilskud til dagtilbud

§ 15.

Opholdskommunen skal give forældre med børn et tilskud til brug for dagtilbud

efter §§ 9-11. For børn under 3 år udgør tilskuddet mindst 75 pct. og

forældrenes egenbetaling højst 25 pct. For børn fra 3 år og til skolealderen

udgør tilskuddet mindst 67 pct. og forældrenes egenbetaling højst 33 pct.

Såfremt opholdskommunen for regnskabsåret 2005 har ydet tilskud med mere end

67

pct., kan tilskudsprocenten ikke nedsættes for regnskabsåret 2006 for

aldersgruppen fra 3 år og til skolealderen. For børn i skolealderen udgør

tilskuddet mindst 70 pct. og forældrenes egenbetaling højst 30 pct.

Opholdskommunens tilskud og forældrenes egenbetaling beregnes af de

budgetterede bruttodriftsudgifter ved ophold i dagtilbuddet i opholdskommunen

bortset fra ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse, jf. dog

stk.

4-6.

Stk. 2.

Ved optagelse i

daginstitution i opholdskommunen beregnes tilskud på grundlag af udgifterne

ved

driften af den enkelte daginstitution eller på grundlag af de gennemsnitlige

udgifter ved driften af daginstitutioner af samme type i kommunen. Tilskud

for

ophold i ordninger efter § 11 beregnes dog på grundlag af udgifterne ved

driften af den enkelte ordning, jf. § 144, stk. 3.

Stk. 3.

Ved optagelse i

kommunal dagpleje i opholdskommunen beregnes tilskud på grundlag af de

gennemsnitlige udgifter ved ophold i den kommunale dagpleje.

Stk. 4.

Ved optagelse i

dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen beregnes opholdskommunens

tilskud således, at det svarer til de gennemsnitlige nettodriftsudgifter pr.

plads for dagtilbud i opholdskommunen beregnet for den aldersgruppe, som

barnet

tilhører. Tilskuddet kan dog højst svare til opholdskommunens tilskudsprocent

for aldersgruppen beregnet af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads

i

det benyttede dagtilbud i udførerkommunen, jf. dog stk. 5 og 6.

Opholdskommunen

betaler tilskuddet direkte til udførerkommunen. Forældrene betaler forskellen

mellem tilskuddet fra opholdskommunen og bruttodriftsudgiften pr. plads i det

benyttede dagtilbud som beregnet i udførerkommunen.

Stk. 5.

Opholdskommunen

kan, hvis forældre vælger et dagtilbud i en anden kommune end

opholdskommunen,

beslutte at give et ekstra tilskud til udførerkommunen for enten at reducere

udførerkommunens udgifter, reducere egenbetalingen eller begge dele.

Opholdskommunen betaler det ekstra tilskud direkte til udførerkommunen.

Stk. 6.

Familie- og

forbrugerministeren fastsætter nærmere regler om tilskud og egenbetaling

efter

stk. 1 og 4 samt § 26 og kan herunder bestemme, at tilskuddet skal

forhøjes under hensyn til forældrenes økonomiske forhold og børnenes særlige

behov for ophold i dagtilbud.

Stk. 7.

Tilskud og

egenbetaling efter stk. 1 fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag

af dagtilbuddenes budgetter. Dette gælder dog ikke for puljeordninger, jf.

§ 11.

§ 15 a.

Kommunen

tilbyder forældre pasningsgaranti i dagtilbud efter §§ 9-11.

Stk. 2.

Pasningsgarantien

indebærer, at kommunen har pligt til at anvise plads i et dagtilbud, jf.

§§ 9-11, til alle børn i aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets

skolestart.

Stk. 3.

Hvis kommunen

ikke kan anvise en plads i et dagtilbud fra den dato, hvor barnet efter de

regler, der er fastsat efter stk. 2 og 5, skal anvises en plads, betragtes

det

som brud på pasningsgarantien. Kommunen skal herefter med virkning fra det

tidspunkt, hvor pladsen skulle være til rådighed, dække udgifterne til privat

pasning efter § 26, dog maksimalt kommunens gennemsnitlige

bruttodriftsudgifter pr. plads for dagtilbud i kommunen til den pågældende

aldersgruppe eller bruttodriftsudgifterne til en dagtilbudsplads efter

§§ 9-11 i en anden kommune. Tilskuddet til forældrene ydes indtil det

tidspunkt, hvor kommunen kan tilbyde en plads og forældrene er frigjort fra

betaling for en anden plads. Kommunen har endvidere pligt til med virkning

fra

den 1. i den følgende måned efter brud på pasningsgarantien at hæve

tilskuddet

efter § 15, stk. 1, til mindst 78 pct. for børn under 3 år og mindst 70

pct. for børn fra 3 år og til skolealderen.

Stk. 4.

I ganske særlige

og enkeltstående tilfælde, hvor kommunen ikke kan tilbyde en plads inden for

fristerne, kan kommunen undlade at forhøje tilskudsprocenten uanset

bestemmelsen i stk. 3, 4. pkt., hvis kommunen inden for yderligere 1 måned

kan

anvise en plads til barnet.

Stk. 5.

Familie- og

forbrugerministeren fastsætter nærmere regler om pasningsgarantien, herunder

om

frister for anvisning af plads og tilskud til forældrene efter stk. 3.

Stk. 6.

Kommuner, som

ved denne lovs ikrafttræden ikke har pasningsgaranti, jf. stk. 1 og 2, skal

senest den 1. juli 2005 tilbyde pasningsgaranti til alle børn i aldersgruppen

fra 9 måneder og indtil skolestart. Samtidig hermed kan kommunen nedsætte

kommunens tilskud for ophold i dagtilbud til mindst 69 pct. af de

budgetterede

bruttodriftsudgifter.

§ 15 b.

Kommunen kan beslutte at give mulighed for madordninger i daginstitutioner og

puljeordninger efter §§ 9 og 11. Kommunen kan herunder beslutte, at

lønudgifter, der medgår til madordninger, kan indregnes i forældrenes

betaling.

Kommunen skal fastsætte et maksimumbeløb for forældrenes betaling til

madordninger.

Stk. 2.

Forældrebestyrelsen i det enkelte dagtilbud beslutter, om der skal oprettes

en

madordning efter stk. 1, og hvordan den skal tilrettelægges. I puljeordninger

efter § 11, hvor der ikke er en forældrebestyrelse, træffer

puljeordningen

beslutningen.

Stk. 3.

De enkelte

forældre med børn i et dagtilbud med madordning efter stk. 1 beslutter, om de

vil benytte madordningen, og betaler den fulde udgift til madordningen.

§ 16.

Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige

dagtilbud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der

ikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud, jf. §§ 7

og 8.

Stk. 2.

Tilbud efter

stk. 1 kan oprettes og drives af en amtskommune, af en kommune efter aftale

med

amtskommunen eller af en selvejende institution, som amtskommunen indgår

aftale

med.

Stk. 3.

Socialministeren

fastsætter regler om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud.

§ 17.

Amtskommunen træffer afgørelse om optagelse i et særligt dagtilbud efter

indstilling fra opholdskommunen, jf. § 131 b.

§ 18.

Tilskud og egenbetaling for opholdet i de særlige dagtilbud beregnes efter

regler, der fastsættes af socialministeren.

Kapitel 5

Klubtilbud og andre socialpædagogiske

fritidstilbud til større børn og unge

§ 19.

Kommunen sørger for, at der er de nødvendige klubtilbud og andre

socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, jf. dog § 23.

Stk. 2.

Tilbudene skal i

samarbejde med de større børn og unge skabe aktiviteter og samværsformer, der

fremmer den enkeltes alsidige udvikling og selvstændighed samt evne til at

indgå i et forpligtende fællesskab.

Stk. 3.

Tilbudene indgår

som led i kommunens generelle fritidstilbud til børn og unge og skal efter

kommunens beslutning også kunne rette sit arbejde mod børn og unge med behov

for

støtte.

Stk. 4.

Kommunen

fastsætter mål og rammer for tilbudenes arbejde som en integreret del af

kommunens samlede fritidsmæssige, forebyggende og støttende indsats over for

børn og unge.

Stk. 5.

Kommunen

fastsætter retningslinjer, der sikrer børn og unge indflydelse på indholdet i

det enkelte tilbud. Kommunen kan beslutte, at reglerne om

forældrebestyrelser,

jf. §§ 13 og 14, finder anvendelse på visse tilbud.

§ 20.

Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud kan oprettes og drives af en

eller flere kommuner eller som selvejende institutioner med aftale med

kommunen. Kommunen kan til private klubordninger for større børn og unge yde

et

tilskud pr. barn eller ung.

Optagelse og udmeldelse

§ 21.

Kommunen træffer afgørelse om optagelse i og udmeldelse af klubber og andre

socialpædagogiske fritidstilbud. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Stk. 2.

Kommunen kan for

selvejende institutioner og private klubordninger efter § 20 bestemme,

at

lederen af den enkelte ordning træffer afgørelse om optagelse og udmeldelse

efter retningslinjer fastsat af kommunen.

Stk. 3.

Alle større børn

og unge har adgang til at blive optaget i et klubtilbud eller et andet

socialpædagogisk fritidstilbud i en anden kommune end opholdskommunen fra det

tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen

til brug for klubtilbud eller et andet socialpædagogisk fritidstilbud.

Stk. 4.

En kommune kan

afvise at optage børn fra andre kommuner, hvis det er begrundet i

kapacitetsmæssige årsager, og hvis væsentlige hensyn til børn fra kommunen

ellers ville blive tilsidesat. Ministeren for familie- og

forbrugeranliggender

fastsætter nærmere regler herom.

Tilskud til klubtilbud

§ 22.

Kommunen fastsætter tilskud og egenbetaling for deltagelse i klubber og andre

socialpædagogiske fritidstilbud og kan beslutte at yde 100 pct. tilskud til

deltagelse i enkelte tilbud eller typer af tilbud. Tilskuddet skal mindst

udgøre 80 pct. af udgifterne ved driften af det enkelte tilbud eller af de

gennemsnitlige udgifter ved driften af samme type af tilbud i kommunen, som

disse opgøres efter § 15, stk. 1. For private klubordninger, jf.

§ 20, 2. pkt., beregnes tilskud og egenbetaling på grundlag af

udgifterne

ved driften af den enkelte ordning.

Stk. 2.

Ved optagelse i

klubtilbud eller andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og

unge

i en anden kommune end opholdskommunen beregnes opholdskommunens tilskud,

således at det svarer til tilskudsprocenten efter stk. 1, 2. pkt., af de

gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads for klubtilbud m.v. i

opholdskommunen. Tilskuddet kan dog højst udgøre opholdskommunens

tilskudsprocent, jf. 1. pkt., af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr.

plads

i det benyttede klubtilbud m.v. i udførerkommunen, jf. dog stk. 3 og 4.

Opholdskommunen betaler tilskuddet direkte til udførerkommunen. Forældrene

betaler forskellen mellem tilskuddet fra opholdskommunen og

bruttodriftsudgiften pr. plads i det benyttede klubtilbud som beregnet i

udførerkommunen.

Stk. 3.

Opholdskommunen

kan, hvis forældre vælger et klubtilbud m.v. i en anden kommune end

opholdskommunen, beslutte at give et ekstra tilskud til udførerkommunen for

enten at reducere udførerkommunens udgifter, reducere egenbetalingen eller

begge dele. Opholdskommunen betaler det ekstra tilskud direkte til

udførerkommunen.

Stk. 4.

Ministeren for

familie- og forbrugeranliggender fastsætter nærmere regler om tilskud og

egenbetaling efter stk. 1-3 og kan bestemme, at der kan opkræves særskilt

egenbetaling for materialeforbrug og forplejning. Ministeren for familie- og

forbrugeranliggender kan endvidere fastsætte, at tilskuddet skal forhøjes

under

hensyn til forældrenes økonomiske forhold og barnets eller den unges særlige

behov for deltagelse i tilbuddet.

Særlige klubtilbud

§ 23.

Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige

klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt

nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte,

behandling

m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et af de i § 19 nævnte

tilbud.

Stk. 2.

Tilbud efter

stk. 1 kan oprettes og drives af en amtskommune, en kommune efter aftale med

amtskommunen eller af en selvejende institution, som amtskommunen indgår

aftale

med.

§ 24.

Amtskommunen træffer afgørelse om optagelse i et særligt klubtilbud efter

indstilling fra opholdskommunen, jf. § 131 b.

§ 25.

Tilskud

og egenbetaling for opholdet i de særlige klubtilbud beregnes efter regler,

der

fastsættes af socialministeren.

Kapitel 6

Økonomiske tilskud m.v.

Tilskud til forældre, der vælger privat pasning

§ 26.

Kommunen giver forældre med børn i alderen 24 uger og indtil det tidspunkt,

hvor børn almindeligvis optages i børnehaveklasse, mulighed for at vælge et

økonomisk tilskud til brug for en privat pasningsordning i stedet for at

benytte en plads i et dagtilbud, jf. § 7, stk. 1. Kommunen kan beslutte,

at der kun gives tilskud til forældre med børn i en bestemt del af

aldersgruppen.

Stk. 2.

Tilskud efter

stk. 1 kan ydes fra det tidspunkt, hvor barnet optages i et dagtilbud, jf.

§ 7, stk. 1. Der kan maksimalt udbetales tre tilskud til samme husstand.

Stk. 3.

Hvis kommunen i

forbindelse med iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter § 40 anser

det for nødvendigt, at et barn er optaget i et dagtilbud, kan kommunen

beslutte, at forældrene ikke kan få tilskud efter stk. 1.

Stk. 4.

Kommunen

fastsætter størrelsen af tilskuddet efter stk. 1. Tilskuddet fastsættes ens

for

alle børn inden for samme aldersgruppe. Tilskuddet skal mindst udgøre 75 pct.

af den billigste nettodriftsudgift pr. plads (ekskl. støttepædagogudgifter) i

et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Tilskuddet kan dog højst

udgøre

75 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasningsordning

for børn under 3 år og højst 70 pct. for børn på 3 år og derover.

Stk. 5.

Tilskuddet efter

stk. 1 udbetales første gang for den måned, hvor den private pasning

påbegyndes. Tilskuddet udbetales sidste gang for den måned, i hvilken retten

til tilskuddet ophører.

Stk. 6.

Kommunen

fastsætter retningslinjer for optagelse af børn i et dagtilbud, når

tilskuddet

til privat pasning bortfalder.

Stk. 7.

Tilskuddet efter

stk. 1 indgår ikke ved beregning af ydelser efter den sociale lovgivning

eller

lovgivningen om uddannelsesstøtte.

Stk. 8.

Kommunen

godkender aftalen mellem forældrene og den private pasningsordning og fører

løbende tilsyn med ordningen.

Stk. 9.

Kommunen

tilbyder at sørge for forældrenes administration af ordningen mod en

reduktion

i tilskuddet svarende til kommunens udgifter hertil.

§ 26 a.

Kommunen kan beslutte at give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil

det

tidspunkt, hvor børn almindeligvis optages i børnehaveklasse, mulighed for at

vælge et økonomisk tilskud til pasning af egne børn i stedet for at benytte

en

plads i et dagtilbud, jf. § 7, stk. 1. Kommunen kan beslutte, at der kun

gives tilskud til forældre med børn i en bestemt del af aldersgruppen.

Stk. 2.

Tilskud efter

stk. 1 kan ydes fra det tidspunkt, hvor barnet optages i et dagtilbud, jf.

§ 7, stk. 1. Der kan maksimalt udbetales 3 tilskud til samme husstand.

Det

samlede tilskud pr. husstand kan ikke overstige beløbet for maksimale

dagpenge.

Stk. 3.

Hvis kommunen i

forbindelse med iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter § 40 anser

det for nødvendigt, at et barn er optaget i et dagtilbud, kan kommunen

beslutte, at forældrene ikke kan få tilskud efter stk. 1.

Stk. 4.

Kommunen

fastsætter størrelsen af tilskuddet efter stk. 1. Tilskuddet fastsættes ens

for

alle børn inden for samme aldersgruppe. Tilskuddet kan højst udgøre 85 pct.

af

den billigste nettoudgift pr. plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe i

kommunen.

Stk. 5.

Tilskuddet til

det enkelte barn ydes efter ansøgning og kan ydes for én samlet periode på

minimum 8 uger og maksimalt 1 år. Kommunen kan beslutte at fastsætte en

længere

minimumsperiode og en kortere maksimumsperiode.

Stk. 6.

Det er en

betingelse for at få tilskud efter stk. 1,

1)

at ansøgeren ikke

samtidig modtager offentlig overførselsindkomst eller har arbejdsindtægt,

eller

2)

at ansøgerens ægtefælle

ikke samtidig modtager hjælp efter § 26, stk. 6, i lov om aktiv

socialpolitik, og

3)

at ansøgeren har

opholdt sig her i landet i 7 ud af de sidste 8 år. Kravet gælder ikke for

EU/EØS-borgere, i det omfang de efter EU-retten er berettiget til ydelsen.

Stk. 7.

Kommunen oplyser

forældrene om retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud efter udløb af

tilskudsperioden samt ved afbrydelse af den aftalte tilskudsperiode.

Tilskud til forældre med børnepasningsorlov

§ 27.

Kommunen kan beslutte at give et supplerende tilskud til forældre, der

modtager

orlovsydelse til børnepasning, jf. lov om børnepasningsorlov. Kommunen kan

beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med børn i en bestemt

aldersgruppe.

Stk. 2.

Kommunen

fastsætter størrelsen af tilskuddene, der maksimalt kan udgøre 35.000 kr.

årligt. Tilskuddene kan fastsættes, så de varierer med barnets alder.

Stk. 3.

For beskæftigede

orlovshavere kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige 80 pct.

af den hidtidige indtægt. For beskæftigede dagpengeberettigede orlovshavere

skal tilskuddet og orlovsydelsen dog tilsammen mindst udgøre et beløb

svarende

til de arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren ville være berettiget til

ved

fuld ledighed umiddelbart forud for orloven, jf. lov om

arbejdsløshedsforsikring

m.v., medmindre tilskuddet hermed overstiger størrelsen af det tilskud, der

er

fastsat af kommunen, jf. stk. 2.

Stk. 4.

For ledige

orlovshavere kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et

beløb

svarende til de arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren var berettiget til

ved fuld ledighed umiddelbart forud for orloven, jf. lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 5.

For ledige

orlovshavere, hvis grundlag for orlovsydelse er modtagelse af kontanthjælp,

kan

tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et beløb svarende til

den

kontanthjælp, som orlovshaveren ville være berettiget til efter § 25 i

lov

om aktiv socialpolitik.

Stk. 6.

Tilskuddet

udbetales af kommunen mod dokumentation for modtagelse af orlovsydelse til

børnepasning.

§ 27 a.

Kommunen giver et særligt supplerende tilskud til enlige

forældre, der

1)

er beskæftigede som lønmodtagere eller selvstændige

erhvervsdrivende,

2)

har børn i alderen fra 24 uger og indtil det fyldte 5. år,

som kommunen ikke kan anvise plads i et dagtilbud, jf. § 7, stk. 1, og

3)

vælger børnepasningsorlov med orlovsydelse, jf. lov om

børnepasningsorlov.

Stk. 2.

Der kan

alene udbetales særligt supplerende tilskud til den af forældrene, barnet bor

mest hos. Hvis et barn bor lige meget hos begge forældre, udbetales særligt

supplerende tilskud alene til den af forældrene, hvor barnet er tilmeldt

folkeregistret.

Stk. 3.

Det særligt

supplerende tilskud efter stk. 1 udgør forskellen mellem orlovsydelsen

og

kontanthjælpens forsørgersats, jf. lov om aktiv socialpolitik § 25.

Stk. 4.

Det

særligt supplerende tilskud og orlovsydelsen tilsammen kan ikke overstige 80

pct. af den hidtidige indtægt.

Stk. 5.

Hvis

kommunen efter § 27 giver et supplerende tilskud, der er højere end

eller

lig med tilskud efter stk. 1, udbetales alene tilskud efter § 27.

Hvis det særligt supplerende tilskud efter stk. 1 er højere end tilskud

efter § 27, udbetales alene tilskud efter stk. 1.

Stk. 6.

Tilskuddet udbetales af kommunen mod dokumentation for, at

modtageren modtager orlovsydelse til børnepasning.

Merudgiftsydelse

§ 28.

Kommunen yder dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af

et

barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en

forudsætning, at merudgifterne er en følge af den nedsatte funktionsevne.

Stk. 2.

Til dækning af

merudgifter beregnes en merudgiftsydelse, der fastsættes med udgangspunkt i

et

månedligt standardbeløb på 2.000 kr. Ydelsen beregnes på grundlag af det

konkrete behov og udbetales med én eller flere ottendedele af

standardbeløbet.

Merudgiftsydelsen kan tildeles med mere end ét standardbeløb.

Stk. 3.

Merudgiftsydelsen udgør mindst 1/8 af standardbeløbet nævnt i stk. 2. Der

skal

sandsynliggøres merudgifter svarende til 12 gange 1/8 af standardbeløbet

inden

for et år, før merudgiftsydelsen kan komme til udbetaling.

Stk. 4.

Hjælpen efter

stk. 1 er betinget af, at kommunens anvisninger med hensyn til pasning m.v.

følges.

Stk. 5.

Socialministeren

kan fastsætte nærmere regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til og

betingelserne herfor.

Tabt arbejdsfortjeneste

§ 29.

Kommunen yder hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der

i

hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig

lidelse.

Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig følge af den nedsatte

funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt,

at det er moderen eller faderen, der passer det. Ydelsen fastsættes på

baggrund

af den tidligere bruttoindtægt. Der indregnes bidrag til pensionsordning, der

udgør 6 pct. af bruttoydelsen pr. 1. januar 2003 og 10 pct. af bruttoydelsen

pr. 1. januar 2004. Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til det

hidtidige arbejdsgiverbidrag. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag af hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste. Ydelsesmodtager skal betale 1/3 af ATP-bidraget, og

kommunen skal betale 2/3 af bidraget.

Stk. 2.

Socialministeren

fastsætter regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter

stk. 1, herunder om indregning og indbetaling af bidrag til pensionsordning,

og

efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betaling af

udgifter til ATP-bidrag.

§ 29 a.

I tilfælde af ledighed udbetaler kommunen en særlig supplerende ydelse til

personer, der modtager hjælp efter § 29, i op til 3 måneder efter

udgangen

af den måned, hvor ledigheden indtræffer. Betingelserne for udbetaling af

ydelsen er, at personen

1)

er

arbejdsløshedsforsikret,

2)

ikke er berettiget

til at modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

3)

ikke er selvforskyldt

ledig,

4)

ikke har et rimeligt

tilbud om ansættelse i et deltidsarbejde og

5)

ikke modtager andre

ydelser til forsørgelse efter anden lovgivning.

Stk. 2.

Kommunen

udbetaler den særlige supplerende ydelse uden hensyn til modtagerens og

ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Stk. 3.

Ydelsen udgør et

beløb svarende til højeste dagpengebeløb, jf. § 9, stk. 2, i lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel. Ydelsen kan dog højst udbetales med et

beløb,

der udgør 90 pct. af personens arbejdsfortjeneste i det tidligere arbejde.

Stk. 4.

Den særlige supplerende

ydelse nedsættes med det beløb, som den ansatte eventuelt modtager fra

arbejdsgiveren eller fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør

af

ansættelsen.

Stk. 5.

Kommunen

indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag

af den særlige supplerende ydelse. Ydelsesmodtager skal betale 1/3 af

ATP-bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af bidraget. Socialministeren kan

efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om

bidragsbetaling.

Stk. 6.

Der indbetales

af kommunen efter § 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension

bidrag til den særlige pensionsopsparing af den særlige supplerende ydelse.

Socialministeren kan efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension

fastsætte nærmere regler om bidragsbetaling og indberetning. Indbetales

opsparingsbeløbet ikke rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7,

i

lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

Kapitel 7

Personlig hjælp og ledsagelse

§ 30.

Bestemmelserne

i § 71 og § 73 a, stk. 2, om henholdsvis personlig hjælp og pleje

og

vedligeholdelsestræning m.v. finder tilsvarende anvendelse vedrørende børn,

når

der er behov herfor.

§ 31.

Kommunen yder 15 timers ledsagelse om måneden til unge mellem 16 og 18 år,

som

ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne. Dette gælder dog ikke for unge mellem 16 og 18 år, som

har et døgnophold efter § 40, stk. 3, nr. 4, 5 og 8.

Stk. 2.

En person, som

er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1, har ret til selv at udpege en

person

til at udføre opgaven. Kommunen skal godkende og ansætte den udpegede person.

Stk. 3.

Der kan normalt

ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til den, der er

berettiget til ledsagelse efter stk. 1.

Stk. 4.

Modtageren kan

opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Kommunen fastsætter

retningslinjer herfor.

Stk. 5.

Modtagerens

udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til

ledsageordningen kan dækkes med et beløb på op til 650 kr. årligt. Beløbet

ydes

af kommunen efter anmodning fra modtageren.

Stk. 6.

Socialministeren

kan fastsætte regler om betingelser for ledsageordningen.

Kapitel 8

Særlig støtte til børn og unge

Formål

§ 32.

Formålet med at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov for

dette, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så

de

på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder

for

personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende.

Stk. 2.

Støtten må ydes

tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge

så

vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten må i

hvert

enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte

barns

eller den enkelte unges og familiens forhold.

Stk. 3.

Barnets eller

den unges synspunkter skal altid inddrages og tillægges passende vægt i

overensstemmelse med alder og modenhed.

Stk. 4.

Barnets eller

den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien

og

med dennes medvirken. Hvor dette ikke er muligt, må foranstaltningens

baggrund,

formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren, barnet

eller

den unge.

Stk. 5.

Ved anvendelse

af bestemmelserne i dette kapitel skal der lægges afgørende vægt på, at

støtten

ydes ud fra barnets eller den unges bedste, herunder skal der lægges vægt på

at

give barnet eller den unge en stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i

opvæksten.

Tilsyn

§ 33.

Kommunen fører sit tilsyn, jf. § 6, på en sådan måde, at kommunen så

tidligt som muligt kan få kendskab til tilfælde, hvor der må antages at være

behov for særlig støtte til et barn eller en ung under 18 år.

Tværkommunal underretningspligt

§ 33 a.

Hvis en familie med et eller flere børn under 18 år flytter fra én kommune

til

en anden kommune og fraflytningskommunen finder, at et eller flere børn har

behov for særlig støtte, skal fraflytningskommunen underrette

tilflytningskommunen herom.

Amtskommunal rådgivning

§ 34.

Amtskommunen tilbyder gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn

og

unge med adfærdsvanskeligheder eller betydelig nedsat fysisk og psykisk

funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejde med

andre amtskommuner.

Enkeltpersoners underretningspligt m.v.

§ 35.

Socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver

offentlig

tjeneste eller hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af

tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at

et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.

Stk. 2.

Socialministeren

kan fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der

under udøvelse af deres erhverv får kendskab til forhold, som bevirker, at

der

kan være anledning til foranstaltninger efter denne lov.

Stk. 3.

Socialministeren

kan fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller

hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af deres tjeneste

eller hverv får kendskab til en gravid kvinde med alvorlige

misbrugsproblemer,

der giver formodning om, at der er behov for støtte. Socialministeren kan

fastsætte tilsvarende regler for andre grupper, der under udøvelsen af deres

erhverv får kendskab til sådanne forhold.

Stk. 4.

Socialministeren

kan fastsætte regler, hvorefter

1)

praktiserende læger,

speciallæger og andre, der virker inden for social- og sundhedsvæsenet, kan

videregive oplysninger om børn og unge under 18 år med nedsat synsfunktion

til

Statens Øjenklinik, for at klinikken kan varetage sine behandlingsmæssige og

administrative aktiviteter, og

2)

Statens Øjenklinik

kan videregive de i nr. 1 nævnte oplysninger til social-, sundheds- og

undervisningsmyndigheder for at sikre, at nødvendige foranstaltninger til

afhjælpning af nedsat synsfunktion kan iværksættes.

§ 36.

Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres

eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende

behandling

eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare,

har

pligt til at underrette kommunen.

§ 36 a.

Hvis

kommunen modtager en underretning om, at et barn eller en ung kan have behov

for særlig støtte efter kapitel 8, skal kommunen senest 6 hverdage efter

modtagelsen af underretningen sende en bekræftelse af modtagelsen.

§ 37.

Hvis ingen har forældremyndigheden over et barn eller en ung, skal kommunen i

fornødent omfang medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver af

forældremyndigheden.

Undersøgelser

§ 37 a.

For at tilgodese børn og unge med behov for særlig støtte opretter kommunen

en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at støtten ydes tidligt og

sammenhængende, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til

lægelig, social, pædagogisk, psykologisk og anden sagkundskab.

Stk. 2.

Et af gruppens

medlemmer udpeges som ansvarlig for at koordinere indsatsen over for det

enkelte barn og den enkelte unge.

§ 38.

Hvis

det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder

på

grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunen undersøge

barnets eller den unges forhold. Afgørelser herom træffes med samtykke fra

forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, jf. dog stk. 9

og § 39.

Stk. 2.

Kommunens

undersøgelse, jf. stk. 1, skal anlægge en helhedsbetragtning, der skal

omfatte

barnets eller den unges

1)

udvikling og adfærd,

2)

familieforhold,

3)

skoleforhold,

4)

sundhedsforhold,

5)

fritidsforhold og

venskaber og

6)

andre relevante

forhold.

Stk. 3.

I sin

undersøgelse skal kommunen afdække ressourcer og problemer hos barnet,

familien

og netværket. For unge, der er fyldt 15 år, skal undersøgelsen afdække de

særlige forhold, der skal indgå ved valg af indsats for denne aldersgruppe,

jf.

§ 40 og § 62 a.

Stk. 4.

Kommunen skal

som led i undersøgelsen inddrage de fagfolk, som allerede har viden om

barnets

eller den unges og familiens forhold. Dette kan ske ved at inddrage

sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer, lærere eller andre, jf. § 37

a.

Hvis det er nødvendigt, skal kommunen lade barnet eller den unge undersøge af

en læge eller en autoriseret psykolog.

Stk. 5.

Undersøgelsen må

ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger, og skal i øvrigt

gennemføres

så skånsomt, som forholdene tillader.

Stk. 6.

Undersøgelsen

skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at

iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald, af hvilken art disse bør

være. Der skal være oplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaveren og

barnet eller den unge stiller sig til foranstaltninger, og om de forhold i

familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare

vanskelighederne.

Stk. 7.

Undersøgelsen

skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunen bliver opmærksom på, at et

barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis undersøgelsen

undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden for 4 måneder, skal kommunen

udarbejde

en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen.

Stk. 8.

I forbindelse

med undersøgelsen skal kommunen vurdere, om der skal foretages en

undersøgelse

af eventuelle andre børn i familien.

Stk. 9.

Hvis

forældremyndighedens indehaver eller den unge, der er fyldt 15 år, ikke giver

samtykke, jf. stk. 1, kan undersøgelsen gennemføres uden samtykke ved at

indhente de nødvendige eksisterende oplysninger, jf. § 11 c, stk. 1, nr.

1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 39.

Når

det må anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for

alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, kan børn og

unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge,

der

er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre undersøgelsen under ophold på en

institution eller indlæggelse på sygehus, herunder psykiatrisk afdeling. En

sådan undersøgelse skal være afsluttet inden 2 måneder efter børn og

unge-udvalgets afgørelse.

Stk. 2.

En afgørelse

efter stk. 1 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når

betingelserne herfor er opfyldt.

Foranstaltninger

§ 40.

Kommunen

træffer afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at

være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige

behov

for støtte. Afgørelsen træffes med samtykke fra

forældremyndighedsindehaveren,

jf. dog § 41. En afgørelse efter stk. 3, nr. 8, kræver tillige samtykke

fra den unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 2.

Medmindre

særlige forhold gør sig gældende, kan støtte kun iværksættes efter

gennemførelse af en undersøgelse, jf. § 38 eller § 39. Kommunen

skal

altid vælge den eller de mindst indgribende formålstjenlige foranstaltninger,

som kan løse de problemer, der er afdækket gennem undersøgelsen.

Stk. 3.

Kommunen kan

iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud:

1)

Konsulentbistand med

hensyn til barnets eller den unges forhold. Kommunen kan herunder bestemme,

at

barnet eller den unge skal søge dagtilbud, ungdomsklub, uddannelsessted eller

lignende.

2)

Praktisk, pædagogisk

eller anden støtte i hjemmet.

3)

Familiebehandling

eller behandling af barnets eller den unges problemer.

4)

Døgnophold, jf.

§ 40 b, for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og

andre medlemmer af familien på en døgninstitution, i en plejefamilie, på et

andet godkendt opholdssted, i et kommunalt døgntilbud eller i et botilbud

godkendt af amtskommunen efter reglerne i § 94 a.

5)

Aflastningsordning,

jf. § 40 b, i en netværksplejefamilie, i en plejefamilie, i et kommunalt

døgntilbud, på en døgninstitution eller på et godkendt opholdssted.

6)

Udpegning af en

personlig rådgiver for barnet eller den unge.

7)

Udpegning af en fast

kontaktperson for barnet eller den unge og for hele familien.

8)

Anbringelse af barnet

eller den unge uden for hjemmet i en netværksplejefamilie, i en plejefamilie,

på eget værelse, i et kommunalt døgntilbud, på en døgninstitution eller på et

godkendt opholdssted, som må anses for egnet til at imødekomme barnets eller

den unges særlige behov, jf. §§ 40 b, 49, 49 a og 51.

9)

Formidling af

praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i

den

forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge.

10)

Anden hjælp, der har

til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.

Stk. 4.

Kommunen kan yde

økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med foranstaltninger efter stk. 3

samt yde økonomisk støtte, hvis støtten erstatter en ellers mere indgribende

og

omfattende foranstaltning efter stk. 3. Støtten kan ydes, når

forældremyndighedens

indehaver ikke selv har midler dertil.

Stk. 5.

Kommunen kan yde

økonomisk støtte til udgifter, der bevirker, at en anbringelse uden for

hjemmet

kan undgås, eller at en hjemgivelse kan fremskyndes, samt til udgifter, der i

væsentlig grad kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og børn

under

et eller flere børns anbringelse uden for hjemmet.

Stk. 6.

Hvis kommunen

ønsker, at amtskommunen efter § 131 a medfinansierer udgifter ved

foranstaltninger efter § 40, stk. 3-5, skal kommunen følge

fremgangsmåden

i § 131 b.

§ 40 a.

Kommunen tilbyder forældremyndighedens indehaver en støtteperson i

forbindelse

med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, jf. § 40, stk.

3, nr. 8, og §§ 42 og 42 a.

§ 40 b.

Under et døgnophold efter § 40, stk. 3, nr. 4, 5 og 8, og efter

§ 62

a, stk. 3, nr. 1 og 4, modtager barnet eller den unge omsorg, personlig

støtte,

socialpædagogisk rådgivning og behandling. Ved særlige behov kan der

endvidere

foretages undersøgelser og observation samt ydes terapi eller anden

behandling.

Stk. 2.

Et

aflastningsophold, som ydes under et døgnophold, indgår som en ydelse efter

stk. 1.

Stk. 3.

Hjælp efter stk.

1 vil kunne ydes af det sted, hvor barnet eller den unge har døgnophold,

eller

på anden måde.

Stk. 4.

Socialministeren

kan efter forhandling med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i

Danmark fastsætte regler om, hvilke ydelser der indgår i døgnophold.

§ 41.

Afgørelse efter § 40, stk. 3, nr. 1, 6 og 7, jf. § 40, stk. 1, kan

træffes, selv om forældremyndighedens indehaver ikke ønsker foranstaltningen

iværksat, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til

barnets eller den unges særlige behov for støtte, og når formålet med

foranstaltningen skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke.

Afgørelse herom skal træffes i et møde i det personsagsudvalg, der efter

§ 17 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

varetager det pågældende sagsområde. I kommuner med magistratsordning træffes

afgørelsen af vedkommende magistratsmedlem.

Forældrepålæg

§ 41 a.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at meddele

forældremyndighedsindehaveren et forældrepålæg, jf. stk. 3, når der er risiko

for, at et barns eller en ungs udvikling er i fare, og det vurderes at bero

på,

at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar.

Stk. 2.

Meddelelse af et

forældrepålæg forudsætter, at der foreligger oplysninger om,

1)

at barnet eller den

unge har ulovligt skolefravær, eller at undervisningspligten i øvrigt ikke

opfyldes,

2)

at barnet eller den

unge har begået kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed,

3)

at barnet eller den

unge har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer, eller

4)

at

forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejde med de relevante

myndigheder

om løsningen af barnets eller den unges problemer.

Stk. 3.

Et forældrepålæg

angiver en eller flere konkrete handlepligter for

forældremyndighedsindehaveren, som skal være egnede til at bidrage til en

løsning af barnets eller den unges problemer, og som står i rimeligt forhold

til formålet. Det kan herunder fastsættes, at forældremyndighedsindehaveren

skal

1)

sikre barnets eller

den unges fremmøde i skolen ved personligt at følge barnet eller den unge i

skole,

2)

deltage i

forældremøder og konsultationer vedrørende barnets eller den unges skolegang,

3)

sikre barnets eller

den unges deltagelse i konkrete fritidsaktiviteter ved at følge barnet eller

den unge til det pågældende sted,

4)

sikre, at barnet

eller den unge er hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt,

5)

deltage i et af

kommunen tilbudt forældreprogram eller

6)

deltage i møder med

relevante myndigheder om løsningen af barnets eller den unges problemer.

Stk. 4.

Afgørelsen om

forældrepålæg træffes for en afgrænset periode af højst 12 måneders varighed.

Forældrepålægget kan forlænges med højst 6 måneder ad gangen.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældremyndighedsindehaveren om, at

overholdelse af pålægget er en betingelse for at modtage børnefamilieydelse,

jf. lov om en børnefamilieydelse.

Stk. 6.

Hvis kommunen

vurderer, at den, der er meddelt et forældrepålæg efter stk. 1, ikke

efterlever

pålægget, og at den manglende efterlevelse ikke beror på undskyldelige

omstændigheder, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om dette.

Afgørelsen

er gældende for ét kvartal.

Stk. 7.

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om bortfald af pålægget, hvis

kommunalbestyrelsen vurderer,

1)

at forholdet, der lå

bag pålægget, ikke længere eksisterer, eller

2)

at forældrepålægget

ikke længere er egnet til at løse barnets eller den unges problemer.

Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke

§ 42.

Er

der en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling

lider alvorlig skade på grund af

1)

utilstrækkelig omsorg

for eller behandling af barnet eller den unge,

2)

vold eller andre

alvorlige overgreb,

3)

misbrugsproblemer,

kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den

unge eller

4)

andre adfærds eller

tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge,

kan børn og unge- udvalget uden samtykke

fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe

afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet, jf.

§ 40, stk. 3, nr. 8. Der kan kun træffes en afgørelse efter 1. pkt., når

der er begrundet formodning for, at problemerne ikke kan løses under barnets

eller den unges fortsatte ophold i hjemmet.

Stk. 2.

Når hensynet til

barnet eller den unge på afgørende måde taler for det, kan børn og

unge-udvalget beslutte, at barnet eller den unge skal anbringes uden for

hjemmet efter stk. 1, selv om forældremyndighedens indehaver og den unge

giver

samtykke til anbringelse efter § 40, stk. 3, nr. 8.

Stk. 3.

Såfremt en ung,

der er fyldt 15 år, erklærer sig enig i anbringelsen, kan børn og unge-

udvalget uanset betingelserne i stk. 1 træffe afgørelse om at anbringe den

unge

uden for hjemmet, jf. § 40, stk. 3, nr. 8, når anbringelsen må anses for

at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges særlige behov og

problemerne ikke kan løses under den unges fortsatte ophold i hjemmet.

Stk. 4.

Afgørelser efter

stk. 1-3 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når betingelserne

herfor er opfyldt.

§ 42 a.

Er

et barn eller en ung med samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den

unge, der er fyldt 15 år, anbragt uden for hjemmet, og tilbagekaldes

samtykket,

kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om, at barnet eller den unge i op

til 6 måneder fra tilbagekaldelsen af samtykket ikke skal kunne hjemgives,

uanset at betingelserne i § 42 ikke er opfyldt. En sådan afgørelse om en

hjemgivelsesperiode kan træffes, når hensynet til barnet eller den unge på

afgørende måde taler for det.

Stk. 2.

Er et barn eller

en ung anbragt uden for hjemmet uden samtykke fra forældremyndighedens

indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, og er der ikke grundlag for at

opretholde anbringelsen, jf. § 42, kan børn og unge-udvalget beslutte,

at

barnet eller den unge i op til 6 måneder fra afgørelsen ikke skal kunne

hjemgives. En sådan beslutning om en hjemgivelsesperiode kan træffes, når

hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde taler for det.

Stk. 3.

Afgørelser efter

stk. 1 og 2 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når

betingelserne herfor er opfyldt.

§ 43.

Hvis barnet eller den unge ikke har været anbragt uden for hjemmet inden for

det seneste år før datoen for den aktuelle anbringelse, forudsætter

opretholdelse af en foranstaltning efter § 42 ud over et år fra børn og

unge-udvalgets afgørelse fornyet afgørelse i udvalget.

Stk. 2.

Hvis barnet

eller den unge har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år

før

datoen for den aktuelle anbringelse, forudsætter opretholdelse af en

foranstaltning efter § 42 ud over 2 år fra børn og unge-udvalgets

afgørelse fornyet afgørelse i udvalget.

Stk. 3.

Er sagen efter

stk. 1 og 2 indbragt for Ankestyrelsen eller forelagt landsretten eller

Højesteret, regnes fristen fra den endelige afgørelse eller dom. Uanset

bestemmelsen i stk. 1 og 2 kan børn og unge-udvalget, Ankestyrelsen eller

retten fastsætte en kortere frist for fornyet behandling i udvalget.

Stk. 4.

Børn og

unge-udvalget kan ved afgørelser efter § 42 undtagelsesvis fastsætte en

længere frist end nævnt i stk. 1-3, når de forhold, der ligger til grund for

afgørelsen, med overvejende sandsynlighed må antages at vedvare ud over

fristen. Samme beføjelser har Ankestyrelsen og retten.

Stk. 5.

Stk. 1-4 finder

tilsvarende anvendelse ved afgørelser, som Ankestyrelsen træffer efter

§ 47, stk. 4.

Lægelig undersøgelse og behandling uden samtykke

§ 44.

Hvis forældremyndighedsindehaveren undlader at lade et barn eller en ung

undersøge eller behandle for en livstruende sygdom eller en sygdom, der

udsætter barnet eller den unge for betydelig og varigt nedsat funktionsevne,

kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om at gennemføre undersøgelsen

eller

behandlingen.

Stk. 2.

En afgørelse

efter stk. 1 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når

betingelserne herfor er opfyldt.

Foreløbige afgørelser

§ 45.

Afgørelser efter §§ 39, 42, 42 a, 44, § 57, stk. 3, § 64,

stk. 4, og § 108, stk. 2, som af hensyn til barnets eller den unges

øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i børn og

unge-udvalget, kan træffes foreløbigt af formanden eller i dennes fravær

næstformanden for børn og unge-udvalget.

Stk. 2.

Forældremyndighedens indehaver og eventuelle andre parter, jf. § 60,

skal

inden 24 timer efter iværksættelsen af en foreløbig afgørelse have skriftlig

meddelelse om afgørelsen samt en begrundelse for afgørelsen. Meddelelsen skal

tillige indeholde oplysning om retten til efter forvaltningsloven at se

sagens

akter og til at udtale sig om sagen samt om retten til vederlagsfri

advokatbistand.

Stk. 3.

En foreløbig

afgørelse efter stk. 1 skal snarest muligt og senest inden 7 dage efter

iværksættelsen af afgørelsen forelægges børn og unge-udvalget til

godkendelse,

uanset om foranstaltningen er ophørt.

Stk. 4.

En afgørelse,

der er godkendt efter stk. 3, har gyldighed i 1 måned. En afgørelse

vedrørende

§ 39 har gyldighed, indtil undersøgelsen er afsluttet, dog højst 2

måneder

regnet fra den foreløbige afgørelse efter stk. 1. En afgørelse vedrørende

§ 64,

stk. 4, har gyldighed, indtil der træffes en ny afgørelse om flytning eller

hjemtagelse.

Stk. 5.

Chefen for Den

Sociale Ankestyrelse har samme beføjelser som formanden for børn og

unge-udvalget, jf. stk. 1 og 2, og kan pålægge kommunen at gennemføre

afgørelsen. Den foreløbige afgørelse har gyldighed i en måned, jf. dog de i

stk. 4, 2. og 3. pkt., nævnte frister. Styrelseschefen kan undtagelsesvis

bestemme, at den foreløbige afgørelse skal godkendes af Ankestyrelsen inden

for

den i stk. 3 nævnte frist.

Stk. 6.

Hvis børn og

unge-udvalget ikke inden 1 måned træffer afgørelse i overensstemmelse med

styrelseschefens foreløbige afgørelse, jf. stk. 5, skal børn og unge-udvalget

umiddelbart orientere Ankestyrelsen herom. Børn og unge-udvalgets afgørelse

har

ikke virkning, før styrelseschefen snarest muligt og senest inden 10 dage har

taget stilling til, om afgørelsen skal have virkning. Hvis styrelseschefen

træffer afgørelse om, at børn og unge-udvalgets afgørelse ikke skal have

virkning, træffer Ankestyrelsen afgørelse efter reglen i § 47, stk. 4,

inden 8 uger fra børn og unge-udvalgets afgørelse.

Ophør af foranstaltninger

§ 46.

Foranstaltninger

efter §§ 40, 41, 42 og 42 a skal ophøre, når formålet er opnået, når de

ikke længere opfylder deres formål under hensyn til barnets eller den unges

særlige behov, eller når den unge fylder 18 år.

Stk. 2.

Kommunen træffer

afgørelse om hjemgivelse, uanset om barnet eller den unge er anbragt uden for

hjemmet efter § 40, stk. 3, nr. 8, § 42 eller § 42 a, jf. dog

stk. 3. Hvis kommunen træffer afgørelse om hjemgivelse af et barn eller en

ung,

der er anbragt efter § 42, skal kommunen umiddelbart orientere børn og

unge-udvalget herom. Hvis kommunen ikke kan imødekomme en begæring om

hjemgivelse, forelægges sagen til afgørelse i børn og unge-udvalget, jf.

§ 42.

Stk. 3.

Kommunen har

ikke pligt til at behandle en begæring om hjemgivelse efter stk. 2 i den

periode, hvor en sag er under behandling i Ankestyrelsen eller ved

landsretten.

Stk. 4.

Forud for

hjemgivelse skal kommunen revidere handleplanen, jf. § 58 a, og angive

den

videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen.

Stk. 5.

Den unges

opholdskommune skal senest 6 måneder forud for ophør af en anbringelse ved

det

fyldte 18. år træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for

foranstaltninger efter § 62 a. Kommunen skal samtidig i samarbejde med

den

unge revidere handleplanen og herunder tage stilling til den unges videre

forløb med hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante

forhold.

§ 47.

Såfremt

kommunen ikke foretager de fornødne undersøgelser, jf. § 38, ikke fører

de

fornødne samtaler med barnet eller den unge, jf. § 58, ikke udarbejder

de

fornødne handleplaner, jf. § 58 a, ikke foretager den fornødne revision

af

handleplaner, jf. §§ 46 og 56, eller ikke mindst én gang om året taler

med

barnet eller den unge under besøg på anbringelsesstedet, jf. § 55, stk.

2,

kan det sociale nævn træffe afgørelse om,

1)

at der skal

iværksættes en undersøgelse, jf. § 38,

2)

at der skal finde

samtale sted med barnet eller den unge, jf. § 58,

3)

at der skal

udarbejdes en handleplan, jf. § 58 a,

4)

at en handleplan skal

revideres, jf. §§ 46

og

56, og

5)

at der skal tales med

barnet eller den unge under besøg på anbringelsesstedet, jf. § 55, stk.

2.

Stk. 2.

Hvis der er

behov for foranstaltninger efter § 40 og kommunen undlader at iværksætte

disse i fornødent omfang, kan det sociale nævn pålægge kommunen at træffe en

afgørelse eller selv træffe en foreløbig afgørelse om foranstaltninger.

Stk. 3.

Det sociale nævn

kan pålægge kommunen at gennemføre afgørelser efter stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Ankestyrelsen

har samme beføjelser som de sociale nævn og kan tillige træffe afgørelse

efter

§§ 39, 42, 42 a og 44 og pålægge kommunen at gennemføre afgørelsen.

Fuldbyrdelse

§ 48.

Afgørelser efter §§ 39, 42 og 44 fuldbyrdes af kommunen.

Stk. 2.

Kommunen har mod

behørig legitimation og uden retskendelse adgang til forældremyndighedens

indehavers bolig, rum eller gemmer for at eftersøge og medtage et barn eller

en

ung med henblik på at fuldbyrde de i stk. 1 nævnte afgørelser.

Stk. 3.

Politiet yder

bistand til kommunen ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 2.

Socialministeren

fastsætter efter aftale med justitsministeren nærmere regler herom.

Anbringelsessteder for børn og unge

Plejefamilier, opholdssteder m.v.

§ 49.

Plejefamilier

for børn og unge skal være godkendt som generelt egnede af den stedlige

kommune.

Stk. 2.

Netværksplejefamilier

skal være godkendt som konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en

bestemt ung af den anbringende kommune.

Stk. 3.

Den kommune, der

godkender, jf. stk. 1 og 2, skal i forbindelse med godkendelsen sørge for, at

plejefamilien deltager i et kursus i at være plejefamilie.

Stk. 4.

Egne værelser,

kollegier og kollegielignende opholdssteder, hvor den unge selv råder over

sin

egen bolig, skal være godkendt som generelt egnede af den stedlige kommune.

Stk. 5.

Opholdssteder

for børn og unge skal være godkendt som generelt egnede af den stedlige

amtskommune. Dette gælder dog ikke for sådanne tilbud, med hvilke en kommune

eller en amtskommune har indgået en generel aftale om anvendelse af

opholdsstedet, herunder om tilsyn.

Stk. 6.

Afgørelser efter

denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 49 a.

Kommunen kan etablere døgntilbud til

børn og unge, der har brug for særlig støtte, hvor der ikke er behov for et

specialiseret behandlingstilbud, og hvor andre tilbud er utilstrækkelige.

Stk. 2. Kommunen

orienterer den stedlige amtskommune om etablering af døgntilbud efter stk. 1.

§ 49 b.

Socialministeren

kan fastsætte nærmere regler for godkendelse af og tilsyn med plejefamilier,

netværksplejefamilier,

egne værelser og opholdssteder efter § 49, stk. 1, 2, 4 og 5.

Socialministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler for tilsyn med de

kommunale døgntilbud efter § 49 a.

§ 50.

Kommunen

betaler for barnets eller den unges ophold.

Stk. 2.

Netværksplejefamilier

godkendt efter § 49, stk. 2, skal have dækket deres omkostninger i

forbindelse med barnets eller den unges ophold og kan efter en konkret

vurdering få hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt.

Stk. 3.

Socialministeren

kan fastsætte satser for godtgørelse for udgifter til kost og logi i

forbindelse med opholdet og for beregning og regulering af tabt

arbejdsfortjeneste efter stk. 2.

Døgninstitutioner

§ 51.

Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser på

institutioner for børn og unge, der skal anbringes uden for hjemmet herunder

på

grund af en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Endvidere skal amtskommunen sørge for, at der er det nødvendige antal pladser

og mulighed for ambulant behandling på institutioner for børn og unge med

sociale adfærdsproblemer.

Stk. 2.

Institutionerne

kan oprettes og drives af en eller flere amtskommuner, kommuner eller som

selvejende institutioner, som amtskommunen indgår aftale med.

Betaling

§ 52.

Forældrene og barnet eller den unge betaler for døgnopholdet efter regler,

der

fastsættes af socialministeren.

§ 53.

Barnets

opholdskommune kan yde støtte til udgifter til forældrenes transport i

forbindelse med møder i barnets opholdskommune.

Valg af anbringelsessted m.v.

§ 54.

Samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år,

til en afgørelse efter § 40, stk. 3, nr. 8, skal omfatte formålet med

anbringelsen, jf. § 58 a, stk. 5, 1. pkt.

§ 55.

Kommunen

træffer afgørelse om valg af konkret anbringelsessted i overensstemmelse med

handleplanen, jf. § 58 a. Samtidig med valg af anbringelsessted skal der

tages stilling til barnets eller den unges skolegang. Er anbringelsesstedet

beliggende i en anden kommune end barnets eller den unges opholdskommune, har

opholdskommunen pligt til at underrette den stedlige kommune forud for

anbringelsen.

Stk. 2.

Kommunen fører

løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold under opholdet uden for

hjemmet. Kommunen skal som led i tilsynet mindst én gang om året tale med

barnet eller den unge under besøg på anbringelsesstedet.

Stk. 3.

I det omfang det

må anses for nødvendigt under hensyn til formålet med anbringelsen, træffer

kommunen afgørelse om ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse, samvær

med personer fra netværket m.v. under opholdet.

Stk. 4.

Kommunens

afgørelse om ændring af anbringelsessted kræver samtykke fra

forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, jf. dog stk. 5

og 6.

Stk. 5.

Er anbringelse

sket med samtykke efter § 40, stk. 3, nr. 8, og kan samtykke til ændret

anbringelsessted ikke opnås, kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse efter

§ 42, hvis betingelserne herfor er til stede. Afgørelse om valg af

anbringelsessted træffes herefter af kommunen, jf. stk. 1.

Stk. 6.

Er anbringelse

sket uden samtykke efter § 42 eller § 42 a, og kan samtykke til

ændret anbringelsessted ikke opnås, kan børn og unge-udvalget træffe fornyet

afgørelse efter § 42, hvis betingelserne herfor er til stede.

Forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, kan dog

meddele

samtykke til, at der ikke skal træffes fornyet afgørelse efter § 42.

Afgørelse om valg af anbringelsessted træffes herefter af kommunen, jf. stk.

1,

uanset om børn og unge-udvalget efterprøver anbringelsesgrundlaget.

§ 56.

Kommunen

skal senest 3 måneder efter, at der er iværksat en foranstaltning over for

barnet eller den unge, vurdere, om indsatsen skal ændres, og om handleplanen,

jf. § 58 a, skal revideres. Kommunen skal herefter med højst 12 måneders

mellemrum foretage en sådan vurdering. Ved anbringelse uden for hjemmet skal

vurderingen ske på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge

på

anbringelsesstedet, jf. § 55, stk. 2, og efter kontakt med

forældremyndighedsindehaveren. Vurderingen skal omfatte såvel de dele af

handleplanen og indsatsen, som retter sig mod barnet eller den unge, som de

dele, der omhandler indsatsen over for familien. Afgørelse om revision af

handleplanen træffes så vidt muligt med samtykke fra

forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 2.

Er der

udarbejdet en særskilt plan for støtten til forældrene efter § 58 a,

stk.

7, skal kommunen tilbyde at revidere denne plan, når der er behov for det.

Kommunen skal senest 3 måneder efter, at barnet eller den unge har fået

ophold

uden for hjemmet, tilbyde en revision af planen. Kommunen skal herefter med

højst 12 måneders mellemrum foretage en vurdering af, om der er behov for at

tilbyde en revision af planen.

Samvær og kontakt

§ 57.

Forældrene og barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt under

barnets

eller den unges anbringelse uden for hjemmet. Kommunen skal sørge for, at

forbindelsen mellem forældrene og barnet eller den unge holdes ved lige.

Kommunen har i den forbindelse pligt til at sikre, at forældrene får

information om barnets hverdag, og til at bidrage til et godt samarbejde

mellem

forældre og anbringelsessted. En ret til samvær og kontakt, der er aftalt

mellem forældrene eller er fastsat i medfør af §§ 17, 18 og 26 i lov om

forældremyndighed og samvær, opretholdes under barnets eller den unges

anbringelse uden for hjemmet, men kan reguleres eller midlertidigt ophæves

efter reglerne i stk. 2- 4.

Stk. 2.

Kommunen træffer

om fornødent afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kontakten og

kan

fastsætte nærmere vilkår for samværet og kontakten. Ved afgørelsen lægges

særlig vægt på hensynet til barnet eller den unge og formålet med

anbringelsen.

Der kan ikke efter 1. pkt. træffes afgørelser, som medfører, at samvær og

kontakt kun må finde sted mindre end en gang om måneden. En sådan afgørelse

sidestilles med en afbrydelse af forbindelsen og skal træffes af børn og

unge-udvalget efter stk. 3. Kommunen kan med samtykke fra

forældremyndighedens

indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at samværet

mellem forældre og barnet eller den unge skal støttes ved, at der er en

tredje

person til stede.

Stk. 3.

Når det er

nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan

børn og unge-udvalget for en bestemt periode træffe afgørelse om, at samvær

kun

må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen. Under de

samme

betingelser og ligeledes for en bestemt periode kan der træffes afgørelse om

at

afbryde forbindelsen i form af samvær eller brev-, mail- eller

telefonforbindelse mellem forældrene og barnet eller den unge, ligesom der

kan

træffes afgørelse om, at barnets eller den unges anbringelsessted ikke må

oplyses over for forældrene.

Stk. 4.

En afgørelse

efter stk. 3 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når

betingelserne herfor er opfyldt.

Stk. 5.

En afgørelse om

kontrol med barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler eller anden

kommunikation med forældrene kan alene træffes efter § 108, stk. 2.

Kapitel 9

Sagsbehandling ved foranstaltninger for børn og

unge

§ 57 a.

Kommunen

skal overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af familie og

netværk.

§ 58 .

Forinden

myndigheden træffer afgørelse efter §§ 39, 40 og 41-46, § 47, stk.

2-4, og §§ 55-57, skal der finde en samtale sted med barnet eller den

unge

herom.

Stk. 2.

Samtalen kan

undlades, i det omfang barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende

grad

taler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres, skal

barnets

holdning til den påtænkte afgørelse søges tilvejebragt.

§ 58 a.

Kommunen

skal udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger

efter § 40, § 42 eller § 62 a. Betyder hensynet til barnet

eller

den unge, at man ikke kan afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en

kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen tilstrækkelig. Det

påhviler da kommunen snarest muligt og senest inden for 4 måneder at opstille

en handleplan.

Stk. 2.

For unge under 18

år med et behandlingskrævende stofmisbrug skal kommunen udarbejde en

handleplan

for den behandling, der skal iværksættes, samt for den nødvendige støtte til

den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie

og med inddragelse af amtskommunens misbrugscenter.

Stk. 3.

For unge under

18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet,

skal

kommunen udarbejde en handleplan for en indsats, der kan modvirke yderligere

kriminalitet og yde den nødvendige støtte til den unge. Handleplanen

udarbejdes

i samarbejde med den unge og dennes familie.

Stk. 4.

Kommunen skal

udarbejde en foreløbig handleplan, jf. stk. 3, senest 7 dage efter, at

kommunen

har modtaget dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet.

Stk. 5.

En handleplan

skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for

at

opnå formålet. Handleplanen skal bygge på de undersøgelser, der er

gennemført,

jf. § 38, og opstille mål og delmål med hensyn til barnets eller den

unges

1)

udvikling og adfærd,

2)

familieforhold,

3)

skoleforhold,

4)

sundhedsforhold,

5)

fritid og venskaber

og

6)

andre relevante

forhold.

Stk. 6.

En handleplan

skal endvidere angive indsatsens forventede varighed. I sager om anbringelse

uden for hjemmet, jf. § 40, stk. 3, nr. 8, og § 42, skal en

handleplan tillige angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal

iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge

opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnet eller den unges

hjemgivelse.

Stk. 7.

Kommunen skal

tilbyde forældrene at udarbejde en særskilt plan for støtten til forældrene i

forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet.

§ 58 b.

Socialministeren kan fastsætte regler om, at kommunen og amtskommunen skal

træffe beslutninger om indhold og udførelse af støtte efter kapitel 8.

Indstilling vedrørende anbringelse uden samtykke og om

fortsat anbringelse uden samtykke

§ 59.

En

indstilling om anbringelse uden for hjemmet efter § 42 skal indeholde en

redegørelse for

1)

grundlaget for, at

betingelserne i § 42 anses for opfyldt,

2)

de foranstaltninger

efter § 40, stk. 3, der har været iværksat eller har været tilbudt

familien, og grundene til, at foranstaltninger af denne karakter nu må anses

for utilstrækkelige eller uanvendelige,

3)

de forhold i familien

og hos barnet eller den unge eller i dennes omgivelser, som under barnets

eller

den unges anbringelse uden for hjemmet kan bidrage til at klare

vanskelighederne,

4)

den handleplan for

anbringelsen, jf. § 58 a, herunder den støtte og de initiativer, som er

påtænkt for barnet eller den unge og dennes familie under anbringelsen uden

for

hjemmet og i tiden derefter, og

5)

barnets eller den

unges holdning til den påtænkte foranstaltning.

§ 59 a.

En indstilling om, at et barn eller en ung ikke kan hjemtages i op til 6

måneder efter § 42 a, skal indeholde en redegørelse for

1)

grundlaget for, at

betingelserne i § 42 a anses for opfyldt,

2)

de forhold i familien

og hos barnet eller den unge eller i dennes omgivelser, som i en

hjemtagelsesperiode

på op til 6 måneder kan bidrage til at klare vanskelighederne,

3)

den handleplan for

anbringelsen, jf. § 58 a, herunder den støtte og de initiativer, som er

påtænkt for barnet eller den unge og dennes familie i hjemtagelsesperioden og

i

tiden derefter, og

4)

barnets eller den

unges holdning til den påtænkte foranstaltning

Advokatbistand, aktindsigt m.v.

§ 60.

Kommunen tilbyder forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15

år gratis advokatbistand under en sag om

1)

gennemførelse af en

undersøgelse som nævnt i § 39,

2)

anbringelse uden for

hjemmet efter § 42,

3)

opretholdelse af en

anbringelse i op til 6 måneder efter § 42 a,

4)

opretholdelse af en

anbringelse efter § 43,

5)

gennemførelse af

lægelig undersøgelse eller behandling efter § 44,

6)

godkendelse af en

foreløbig afgørelse efter § 45, stk. 3,

7)

ændring af

anbringelsessted efter § 55, stk. 5 eller 6, jf. § 42,

8)

afbrydelse af

forbindelsen m.v. efter § 57, stk. 3 og

9)

brev og

telefonkontrol, jf. § 108, stk. 2.

Stk. 2.

Forældremyndighedens

indehaver, den unge, der er fyldt 15 år, og plejeforældrene skal have tilbud

om

gratis advokatbistand under en sag om flytning eller hjemtagelse fra privat

familiepleje efter § 64, stk. 4.

Stk. 3.

Under en sag om

afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 57, stk. 3, og en sag om brev-

og

telefonkontrol efter § 108, stk. 2, med den af forældrene, der ikke har

del i forældremyndigheden, skal denne have tilbud om gratis advokatbistand.

Stk. 4.

Om salær og

godtgørelse for udlæg til advokater gælder samme regler som i tilfælde, hvor

der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.

§ 61.

Forinden der træffes afgørelse i en sag som nævnt i § 60, påhviler det

kommunen at gøre indehaveren af forældremyndigheden og den unge, der er fyldt

15 år, bekendt med retten til efter forvaltningsloven at se sagens akter og

retten til at udtale sig, inden afgørelsen træffes.

Stk. 2.

Tilsvarende

forpligtelse har kommunen over for de i § 60, stk. 2 og 3, nævnte

personer, for så vidt angår de heri nævnte afgørelser.

§ 62.

Børn

og unge-udvalget efter § 18 i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område træffer i et møde afgørelse om

1)

gennemførelse af en

undersøgelse efter § 39,

2)

anbringelse uden for

hjemmet efter § 42,

3)

opretholdelse af en

anbringelse i op til 6 måneder efter § 42 a,

4)

opretholdelse af en

anbringelse efter § 43,

5)

gennemførelse af

lægelig undersøgelse eller behandling efter § 44,

6)

godkendelse af en

foreløbig afgørelse efter § 45, stk. 3,

7)

ændring af

anbringelsessted efter § 55, stk. 5 eller 6, jf. § 42,

8)

afbrydelse af

forbindelsen m.v. efter § 57, stk. 3,

9)

flytning eller

hjemtagelse efter § 64, stk. 4,

10)

brev- og

telefonkontrol efter § 108, stk. 2, og

11)

anbefaling til Den

Sociale Ankestyrelse af adoption uden samtykke, jf. adoptionsloven.

Stk. 2.

Inden der

træffes afgørelse, skal indehaveren af forældremyndigheden, barnet eller den

unge, advokaten og eventuel anden bisidder for forældremyndighedens indehaver

eller barnet eller den unge have lejlighed til at udtale sig over for børn og

unge-udvalget. Tilbud efter 1. pkt. til barnet eller den unge kan undlades,

hvis barnet er under 12 år, eller hvis det må antages at være til skade for

barnet eller den unge.

Stk. 3.

Inden der

træffes afgørelse efter § 57, stk. 3, og § 108, stk. 2, der angår

den

af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, finder stk. 2

tilsvarende anvendelse. Stk. 2 finder ligeledes anvendelse på plejeforældre

inden en afgørelse efter § 64, stk. 4.

Stk. 4.

Til vedtagelse

af en afgørelse efter § 39, §§ 42-44, § 45, stk. 3, § 55,

stk. 5 og 6, § 57, stk. 3, § 108, stk. 2, samt afgørelse om

anbefaling af adoption, jf. stk. 1, nr. 11, kræves, at mindst 4 af børn og

unge-udvalgets 5 medlemmer stemmer for afgørelsen. Afgørelser efter

§ 64,

stk. 4, træffes ved almindelig stemmeflerhed.

Stk. 5.

Såfremt dommeren

ikke er enig i den trufne afgørelse, skal dette tilføres udvalgets protokol,

og

meddelelsen om udvalgets afgørelse skal indeholde oplysning om dommerens

afvigende opfattelse.

Stk. 6.

Børn og

unge-udvalgets afgørelser skal meddeles skriftligt. Afgørelserne skal være

begrundede og indeholde oplysning om klageadgang.

Kapitel 9 a

Tilbud til unge fra 18 til 22 år

§ 62 a.

Kommunen

yder hjælp efter stk. 2 og 3 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må

anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for

støtte, og hvis den unge er indforstået hermed.

Stk. 2.

Kommunen kan

træffe afgørelse om, at en tildelt personlig rådgiver eller en fast

kontaktperson, jf. § 40, stk. 3, nr. 6 og 7, kan opretholdes eller

tildeles igen efter det fyldte 18. år.

Stk. 3.

Til unge, der er

eller var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted efter reglerne i

kapitel 8 umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunen træffe afgørelse

om,

1)

at døgnophold, jf.

§ 40 b, i et anbringelsessted, jf. §§ 49, 49 a og 51, kan

opretholdes

eller genetableres,

2)

at udpege en

personlig rådgiver for den unge, jf. § 40, stk. 3, nr. 6,

3)

at udpege en fast

kontaktperson for den unge, jf. § 40, stk. 3, nr. 7, og

4)

at etablere en

udslusningsordning, jf. § 40 b, i det hidtidige anbringelsessted.

Stk. 4.

Tilbud efter

stk. 2 og 3 skal ophøre, når de ikke længere opfylder deres formål under

hensyn

til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år.

Stk. 5.

Hvis kommunen

ønsker, at amtskommunen efter § 131 a medfinansierer udgifter ved

foranstaltninger efter stk. 3, skal kommunen følge fremgangsmåden i

§ 131

b.

Stk. 6.

Kommunen skal, i

det omfang det er muligt, sørge for, at unge, som har været anbragt uden for

hjemmet efter reglerne i kapitel 8, umiddelbart inden det fyldte 18. år får

mulighed for at vende tilbage til det tidligere anbringelsessted kortvarigt,

uanset om der iværksættes foranstaltninger efter stk. 3.

§ 62 b.

Den unge betaler for døgnophold efter § 62 a, stk. 3, nr. 1, og for

udslusningsophold efter § 62 a, stk. 3, nr. 4, efter regler, der

fastsættes af socialministeren.

Kapitel 10

Private pasningsordninger uden offentlige

tilskud

Privat dagpasning

§ 63.

Oprettelse og drift af privat dagpasning mod betaling, som drives uden

offentlige midler, kræver tilladelse fra kommunen, hvis der modtages flere

end

2 børn under 14 år.

Stk. 2.

Foregår

pasningen i et privat hjem, kan der gives tilladelse til pasning af op til 5

børn. Varetages pasningen af flere personer, kan kommunen give tilladelse

til,

at der kan modtages op til 10 børn.

Stk. 3.

Kommunen fører

tilsyn med forholdene i den private dagpasning.

Privat døgnpleje

§ 64.

Ingen må modtage et barn under 14 år til døgnophold i privat familiepleje i

en

sammenhængende periode ud over 3 måneder uden at have tilladelse dertil fra

den

stedlige kommune.

Stk. 2.

Plejetilladelse

kan kun udstedes, når det efter en undersøgelse af familieplejen må antages,

at

opholdet vil være til gavn for barnet. Ved udstedelse af plejetilladelse skal

kommunen gøre forældremyndighedens indehaver opmærksom på bestemmelserne i

stk.

4.

Stk. 3.

Det påhviler

forældremyndighedens indehaver at sikre sig, at plejehjemmet har fornøden

plejetilladelse.

Stk. 4.

Børn og

unge-udvalget i forældremyndighedsindehaverens opholdskommune kan efter

begæring af plejeforældrene eller barnet eller den unge beslutte, at et barn

eller en ung ikke må flyttes eller hjemtages fra en privat familiepleje,

såfremt det må antages at skade barnet eller den unge. Forud for afgørelsen

indhentes en udtalelse fra den stedlige kommune.

Stk. 5.

En afgørelse

efter stk. 4 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når

betingelserne herfor er opfyldt.

Stk. 6.

Reglerne i stk.

1-5 gælder ikke i tilfælde, hvor kun den ene af forældrene har

forældremyndigheden, men barnet eller den unge får døgnophold hos den anden

af

forældrene.

Stk. 7.

Døgnplejehjem,

der modtager børn og unge under 18 år, og som drives af private uden

offentlige

midler, må kun oprettes og drives med tilladelse af amtskommunen.

Amtskommunen

fører tilsyn med forholdene i hjemmet.

Afsnit III

Voksne

Kapitel 11

Almene tilbud

§ 65.

Kommunen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med

aktiverende

og forebyggende sigte. Kommunen fastsætter retningslinjer for, hvilke

persongrupper der kan benytte tilbudene.

Stk. 2.

Afgørelser efter

stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3.

Socialministeren

fastsætter regler om betaling for tilbud efter stk. 1.

Husvilde

§ 66.

Kommunen

anviser husly mod betaling, hvis en enlig eller en familie er husvild.

Betalingen må ikke overstige lejeværdien af den beboelse, der anvises, eller

den sædvanlige boligudgift på stedet for en enlig eller for en familie af

denne

størrelse.

Kapitel 12

Formål m.v.

§ 67.

Til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige

sociale problemer, skal der ydes en særlig indsats. Formålet med indsatsen er

1)

at forebygge, at

problemerne for den enkelte forværres,

2)

at forbedre den

enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder,

3)

at forbedre

mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om

samvær,

aktivitet, behandling, omsorg og pleje og

4)

at yde en

helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes

særlige

behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v.,

eller

i botilbud efter denne lov.

§ 67 a.

Kommunen eller amtskommunen skal yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse

med formålet, jf. § 67, til personer med betydelig nedsat psykisk

funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der

foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af

fysisk tvang.

Stk. 2.

Kommunen

eller amtskommunen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan

varetage

den pågældendes interesser. Kommunen eller amtskommunen skal være opmærksom

på,

om der er behov for at bede statsamtet om at beskikke en værge efter

værgemålsloven.

Respekt for vejledende tilkendegivelser for fremtiden

(»plejetestamenter«).

§ 67 b.

Kommunen

skal ved tilrettelæggelsen af pleje af og omsorg m.v. for en person med en

demensdiagnose så vidt muligt respektere dennes vejledende tilkendegivelser

for

fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg.

Kapitel 13

Rådgivning

§ 68.

Kommunen sørger for tilbud om gratis rådgivning til personer med nedsat

fysisk

eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbudet om

rådgivning skal også omfatte opsøgende arbejde.

§ 69.

Amtskommunen yder gratis rådgivning til personer med betydelig nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer i tilslutning

til de opgaver, der påhviler amtskommunen efter denne lov.

Stk. 2.

Amtskommunen

stiller nødvendig rådgivning og konsulentstøtte til rådighed for kommunerne i

deres arbejde med personer med særlige behov og påtager sig i specielle

tilfælde selv rådgivningen.

Stk. 3.

Opgaverne efter

stk. 1 og 2 kan varetages i samarbejde med andre amtskommuner.

§ 70.

Amtskommunen tilvejebringer grundlaget for varetagelsen af rådgivningen efter

§§ 34 og 69. Amtskommunen sikrer i tilslutning hertil en systematisk

indsamling, udvikling, bearbejdning og formidling af den faglige viden på

områderne. Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre amtskommuner.

§ 70 a.

En uvildig konsulentordning yder gratis rådgivning og vejledning i sager om

hjælp til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau.

Kapitel 14

Personlig hjælp, omsorg og pleje m.v.

§ 71.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde

1)

personlig hjælp og

pleje og

2)

hjælp eller støtte

til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.

Stk.

2.

Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt

eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale

problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.

Stk. 3.

Tilbuddene efter

stk. 1 kan ikke gives som generelle tilbud efter § 65.

§ 72.

Kommunen sørger for tilbud om afløsning eller aflastning til ægtefælle,

forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne.

Stk. 2.

Kommunen kan

tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt

behov

for omsorg og pleje.

§ 73.

Kommunen sørger for tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og

hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på

grund

af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale

problemer.

§ 73 a.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde genoptræning til afhjælpning af

fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i

tilknytning til en sygehusindlæggelse.

Stk. 2.

Kommunen sørger

for tilbud om hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder

til

personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

særlige sociale problemer har behov herfor.

§ 74.

Kommunen sørger for, at de opgaver, der er nævnt i §§ 71-73, i fornødent

omfang kan varetages døgnet rundt.

Kvalitetsstandarder

§ 74 a.

Socialministeren fastsætter regler om kvalitetsstandarder, hvori

kommunalbestyrelsen bl.a. skal redegøre nærmere for de beslutninger, der er

truffet om indhold, omfang og udførelse af hjælp efter §§ 71 og 73 a

samt

om opfølgningen på disse beslutninger.

Afgørelse m.v.

§ 75.

Kommunen træffer afgørelse om tildeling af personlig hjælp og pleje m.v.

efter

dette kapitel. Kommunen behandler anmodninger om hjælp efter § 71 ved en

konkret, individuel vurdering af behovet for hjælp til de opgaver, som

modtageren ikke selv kan udføre. Ved vurderingen af behovet for hjælp skal

kommunen tage stilling til alle anmodninger om hjælp fra ansøgeren.

Stk. 2.

Tilbuddene om

hjælp efter § 71 skal bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller

psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Tilbuddene skal

løbende tilpasses modtagerens behov.

Stk.

3.

Tilbud efter § 73 a gives efter en konkret, individuel vurdering af

træningsbehovet. Genoptræningstilbud efter § 73 a, stk. 1, gives med

henblik på så vidt muligt at bringe personen op på det funktionsniveau, som

den

pågældende havde inden sygdommen. Tilbud efter § 73 a, stk. 2, gives til

personer, som har brug for en individuel træningsindsats med henblik på at

kunne vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder.

§ 75 a.

Afgørelsen skal meddeles ansøgeren skriftligt og skal være ledsaget af en

skriftlig begrundelse. Af afgørelsen skal det fremgå, hvilke af ansøgerens

anmodninger om hjælp kommunen har kunnet eller ikke har kunnet imødekomme,

jf.

§ 75, stk. 1, samt hvilke krav der stilles til leverancesikkerheden i

forbindelse med effektueringen af afgørelsen, jf. § 75 b, stk. 1.

Stk.

2.

Til brug for afgørelsen efter stk. 1 udarbejder kommunen et skema.

Skemaet skal som minimum indeholde oplysninger om, hvilke opgaver hjælpen

omfatter, formålet med hjælpen, og for hvilken periode hjælpen gives. Skemaet

udfyldes i samarbejde med ansøgeren og udleveres til ansøgeren som supplement

til afgørelsen.

Stk.

3.

For beboere i plejehjem m.v., jf. § 140, lejere i

plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller

lov

om boliger for ældre og personer med handicap, og lejere i tilsvarende

boligenheder skal skemaet efter stk. 2 endvidere indeholde oplysninger om den

samlede plan for pleje- og omsorgsindsatsen for ansøgeren. 1. pkt. omfatter

alene de beboere og lejere i de nævnte boligformer, der modtager kommunale

serviceydelser. Skemaet udfyldes i samarbejde med ansøgeren, nærmeste

pårørende

eller anden nærtstående og eventuelt ansøgerens egen praktiserende læge.

Skemaet udleveres til ansøgeren i forbindelse med afgørelsen.

§ 75 b.

Hjælp efter §§ 71 og 73 a skal leveres i overensstemmelse med den

afgørelse, kommunen har truffet efter §§ 75 og 75 a. Kommunalbestyrelsen

skal sørge for, at den tildelte hjælp efter § 71 leveres inden for en

rimelig frist, hvis leverandøren ikke kan overholde de aftaler, der i

forbindelse med afgørelsen efter § 75, stk. 1, er indgået om levering af

hjælpen.

Stk.

2. Kommunen skal i forbindelse med afgørelsen om hjælp efter § 71

oplyse modtageren af hjælpen om, hvilken person der på myndighedens vegne kan

kontaktes, hvis den tildelte hjælp ikke leveres i overensstemmelse med

afgørelsen.

Tilrettelæggelse og levering af hjælpen

§ 75 c.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at skabe grundlag for, at modtagere af

hjælp

efter § 71 kan vælge mellem forskellige leverandører af hjælpen. Til

dette

formål skal kommunalbestyrelsen sikre, at kvalificerede private leverandører

får adgang til at levere ydelser efter § 71. Kommunalbestyrelsen skal

fastsætte og offentliggøre de kvalitetsmæssige krav, der stilles til

leverandører af personlig og praktisk hjælp efter § 71, jf. § 74 a,

herunder krav til, hvilket beredskab der, jf. § 75 b, stk. 1, kræves af

leverandørerne for at sikre, at de afgørelser, der er truffet efter

§ 71,

kan effektueres. Kvalitetskravene skal være saglige, konkrete og

velunderbyggede og må ikke være konkurrenceforvridende.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan vælge at sikre kvalificerede leverandørers adgang til

at levere ydelser efter stk. 1 via udbudsmodellen. Kommunalbestyrelsen skal

efter en udbudsforretning efter 1. pkt. indgå kontrakt med mindst to

kvalificerede leverandører af de forskellige typer af ydelser efter

§ 71.

Kontrakterne skal indgås med de leverandører, der har afgivet de økonomisk

mest

fordelagtige tilbud. Grundlaget for udbudsmaterialet er de efter stk. 1

fastsatte kvalitetskrav.

Stk. 3.

Hvis det efter

et udbud ikke er muligt at indgå kontrakter i overensstemmelse med

betingelsen

i stk. 2 samt betingelserne fastsat i medfør af § 75 d, stk. 4, finder

reglerne om godkendelse af enhver kvalificeret leverandør efter stk. 4-7

anvendelse.

Stk. 4.

Hvis

kommunalbestyrelsen ikke benytter udbudsmodellen, jf. stk. 2, skal

kommunalbestyrelsen sikre kvalificerede leverandørers adgang til at levere

ydelser efter stk. 1 via godkendelsesmodellen. Ud over de kvalitetskrav, der

skal fastsættes i medfør af stk. 1, skal kommunalbestyrelsen, hvis der skabes

valgfrihed via godkendelsesmodellen, fastsætte og offentliggøre de priskrav,

der

stilles til leverandører af personlig og praktisk hjælp efter § 71, jf.

§ 74 a.

Stk. 5.

Hvis

kommunalbestyrelsen har valgt at give kvalificerede leverandører adgang til

at

levere ydelser efter § 71 via godkendelsesmodellen, har

kommunalbestyrelsen pligt til at godkende og indgå kontrakt med enhver

leverandør, der opfylder kravene i stk. 1, 3. pkt., og stk. 4, jf. dog

§ 75 d, stk. 4.

Stk. 6.

Priskravene

efter stk. 4 fastsættes af kommunalbestyrelsen ud fra en kalkulation af de

gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved levering af personlig og

praktisk

hjælp i overensstemmelse med de stillede kvalitetskrav, jf. stk. 1.

Stk. 7.

Fastsættelse af

priskrav efter stk. 6 kan fraviges, når fravigelsen er begrundet i forventede

effektiviseringer i den kommunale leverandørvirksomhed eller ændringer i

kommunens kvalitetsstandard, jf. § 74 a. Prisfastsættelsen kan ligeledes

fraviges, hvis en kommunalbestyrelse, der har valgt at bruge

godkendelsesmodellen, jf. stk. 4, vælger at gennemføre en udbudsforretning

med henblik

på at finde en privat hovedleverandør til ydelserne efter § 71 i stedet

for den kommunale leverandørvirksomhed.

Stk. 8.

Efter en

udbudsforretning efter stk. 7, 2. pkt., fastsættes priskravet til de øvrige

leverandører, kommunalbestyrelsen skal indgå kontrakt med efter stk. 5, til

kommunens omkostninger ved kontrakten med den private leverandør, der har

vundet udbuddet. Det er en betingelse herfor, at den leverandør, der har

vundet

udbuddet, accepterer, at den kontrakt, der indgås efter udbuddet, danner

grundlaget

for kommunalbestyrelsens indgåelse af kontrakt med andre leverandører efter

stk. 5. Det er endvidere en betingelse, at kommunens kontrakt med den

leverandør, der har vundet udbuddet, er offentlig.

Stk. 9.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at efterbetale private leverandører i de

tilfælde, hvor det efterfølgende viser sig, at de fastsatte priskrav er

lavere

end de faktiske omkostninger ved levering af personlig og praktisk hjælp, jf.

stk. 6 og 7.

§ 75 d.

En leverandør, der har indgået kontrakt med en eller flere

kommunalbestyrelser,

jf. § 75 c, stk. 2 og 5, anses som udgangspunkt for generelt

kvalificeret

til at udføre opgaver efter § 71. Kommunalbestyrelsen kan dog afvise at

indgå kontrakt med leverandøren, hvis dennes kvalifikationer ikke opfylder

den

pågældende kommunalbestyrelses kvalitetskrav, jf. § 75 c, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen skal skriftligt informere leverandøren om baggrunden for,

at der ikke kan indgås kontrakt.

Stk. 2.

En person, der

er berettiget til hjælp eller støtte efter § 71, jf. § 75, stk. 1,

skal vælge, hvilken af de leverandører, kommunalbestyrelsen har indgået

kontrakt med, der skal udføre hjælpen. Til brug herfor skal

kommunalbestyrelsen

i samarbejde med de godkendte leverandører udarbejde informationsmateriale om

leverandørerne. Det udarbejdede informationsmateriale skal i forbindelse med

afgørelsen, jf. § 75, stk. 1, udleveres til de personer, der er tilkendt

hjælp efter § 71. Informationsmaterialet skal løbende opdateres, hvis

der

sker ændringer i leverandørkredsen, eksempelvis i forbindelse med indgåelse

eller opsigelse af kontrakter med leverandørerne. Det opdaterede

informationsmateriale skal udleveres til alle de modtagere af hjælp efter

§ 71, der er omfattet af de ændrede valgmuligheder.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal indgå skriftlig aftale med den valgte leverandør om

udførelsen af den hjælp, der er truffet afgørelse om efter § 75, stk. 1,

om leverancesikkerhed efter § 75 b, stk. 1, samt om betaling m.v.

Stk. 4.

Socialministeren

fastsætter regler for opgørelse og offentliggørelse m.v. af de af

kommunalbestyrelsen fastsatte kvalitets- og priskrav efter § 75 c, stk.

1

og 4, regler for gennemførelse af udbud efter udbudsmodellen, jf. § 75

c,

stk. 2, regler for efterbetaling af private leverandører, jf. § 75 c,

stk.

9, samt regler for, hvornår kommunalbestyrelsen kan undtages fra pligten til

at

indgå kontrakt, jf. § 75 c, stk. 5.

§ 75 e.

Bestemmelserne i § 75 c og § 75 d omfatter ikke beboere i plejehjem

m.v., jf. § 140, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov

om

almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap,

og

lejere i tilsvarende boligenheder.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der

stilles til leverandører af kommunale serviceydelser til de i stk. 1 nævnte

persongrupper, jf. § 74 a. Hvis kommunalbestyrelsen har ansvaret for

andre

dele af driften af de i stk. 1 nævnte boliger, skal kommunalbestyrelsen

endvidere fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles i

forbindelse med varetagelsen af disse opgaver.

Stk. 3.

Socialministeren

fastsætter regler for opgørelse og offentliggørelse m.v. af de af

kommunalbestyrelsen fastsatte kvalitetskrav efter stk. 2.

§ 75 f.

En person, som er berettiget til hjælp eller støtte efter § 71, kan

vælge

selv at udpege en person til at udføre opgaverne. Den udpegede person skal

godkendes af kommunalbestyrelsen, som herefter skal indgå kontrakt med den

pågældende om omfang og indhold af opgaverne, om leverancesikkerhed, jf.

§ 75 b, stk. 1, og om betaling m.v.

§ 75 g.

Personer, der modtager hjælp efter § 71, kan vælge en helt eller delvis

anden hjælp end den, der er truffet afgørelse om, jf. §§ 75 og 75 a. En

tilkendt ydelse, der fravælges efter 1. pkt., kan ikke efterfølgende kræves

leveret efter § 75 b, stk. 1.

§ 75 h.

En klage over en afgørelse om hjælp efter §§ 71 og 72, stk. 1, kan først

indbringes for det sociale nævn, når

1)

klagen har været

behandlet af klagerådet, jf. § 34, stk. 1, nr. 1, i lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område, og

2)

kommunalbestyrelsen

har taget stilling til klagerådets indstilling.

§ 75 i.

Ud over pligten til løbende at følge op på enkeltsager, jf. § 113, har

kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver

efter

§§ 71 og 73 a løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunen har

truffet efter disse bestemmelser og i henhold til kommunalbestyrelsens

vedtagne

kvalitetsstandarder, jf. § 74 a.

Stk. 2.

Som led i

tilsynsforpligtelsen efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen hvert år foretage

mindst ét anmeldt og ét uanmeldt tilsynsbesøg i plejehjem m.v., jf.

§ 140,

i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller

lov om boliger for ældre og personer med handicap, og i andre tilsvarende

boligenheder i kommunen. Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere og

lejere, der modtager kommunale serviceydelser. Tilsynet må ikke varetages af

leverandører eller personer, der udfører opgaver på området.

Stk. 3.

Efter hvert

tilsynsbesøg udarbejder kommunalbestyrelsen en tilsynsrapport til brug for

opfølgningen på tilsynsbesøget. Tilsynsrapporterne offentliggøres og sendes

til

høring i bruger- og pårørenderådet, jf. § 112 a, samt i det kommunale

ældreråd, jf. § 30 i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale

område. Den enkelte bruger eller pårørende skal endvidere have tilbud om

løbende at få tilsendt tilsynsrapporterne. Kommunalbestyrelsen har pligt til

på

anmodning fra bruger- og pårørenderådet eller det kommunale ældreråd at

tilbyde

det pågældende råd en mundtlig præsentation og drøftelse af

tilsynsrapporterne.

Stk. 4.

Mindst én gang

årligt udarbejder og offentliggør kommunalbestyrelsen en samlet redegørelse

om

tilsynet efter stk. 2 og 3 samt om det sundhedsfaglige tilsyn efter § 6

a

i lov om embedslægeinstitutioner m.v. Redegørelsen skal endvidere indeholde

en

opgørelse over, hvad der i forbindelse med tilsynet er blevet afdækket om

sammenhængen mellem de ydelser, der er truffet afgørelse om, og de faktisk

leverede ydelser. Redegørelsen offentliggøres og sendes til høring i bruger-

og

pårørenderådet, jf. § 112 a, samt i det kommunale ældreråd.

Kommunalbestyrelsen drøfter herefter redegørelsen på et møde med henblik på

opfølgning af tilsynet.

Kontant tilskud m.v.

§ 76.

Hvis kommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en

person,

der har behov for hjælp efter §§ 71 og 72, kan kommunen i stedet

udbetale

et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.

Stk. 2.

En person med

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov

for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige

praktiske

opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentlig, kan vælge at få udbetalt et

kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.

Stk. 3.

Kommunen kan dog

i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives som

naturalhjælp eller udbetales til en nærstående person, som passer den

pågældende.

Stk. 4.

Kommunen kan

udbetale tilskuddet efter stk. 1, 2 og 3 som et fast beløb på grundlag af

anslåede udgifter.

§ 77.

Kommunen yder et tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere

til

pleje, overvågning og ledsagelse til personer med betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et aktivitetsniveau, som gør det

nødvendigt at yde en ganske særlig støtte.

Stk. 2.

Tilskud efter

stk. 1 forudsætter, at modtageren selv er i stand til at administrere

hjælpeordningen, herunder at ansætte den nødvendige hjælp og være ansvarlig

for

den daglige arbejdstilrettelæggelse.

Stk. 3.

Hvis kommunen

ønsker, at amtskommunen efter § 131 a medfinansierer udgifter ved

foranstaltninger efter stk. 1, skal kommunen følge fremgangsmåden i

§ 131

b.

Ledsagelse og kontaktperson

§ 78.

Kommunen yder 15 timers ledsagelse om måneden til personer under 67 år, der

ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne.

Stk. 2.

Personer, der er

visiteret til 15 timers ledsagelse om måneden ved det fyldte 67. år, jf. stk.

1, bevarer denne ret efter det fyldte 67. år.

Stk. 3.

En person, som

er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1 eller stk. 2, har ret til selv at

udpege en person til at udføre opgaven. Kommunen skal godkende og ansætte den

udpegede person.

Stk. 4.

Der kan normalt

ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til den, der er

berettiget til ledsagelse efter stk. 1 eller stk. 2.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen

kan beslutte at tilbyde personer, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk.

1

eller stk. 2, at få ydelsen udbetalt som et kontant tilskud til en ledsager,

som de pågældende selv antager. Det er frivilligt for den berettigede at

benytte

tilbuddet.

Stk. 6.

Modtageren kan

opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Kommunen fastsætter

retningslinjer herfor.

Stk. 7.

Modtagerens

udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til

ledsageordningen kan dækkes med et beløb på op til 650 kr. årligt. Beløbet

ydes

af kommunen efter anmodning fra modtageren.

Stk. 8.

Der kan ikke

ydes ledsagelse efter denne bestemmelse til personer, der har hjælpeordning

efter § 77.

Stk. 9.

Socialministeren

kan fastsætte regler om betingelser for ledsageordningen.

§ 79.

Kommunen yder i fornødent omfang hjælp i form af en særlig kontaktperson til

personer, som er døvblinde.

§ 80.

Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med

sindslidelser.

Amtskommunale opgaver

§ 81.

Amtskommunen yder hjælp efter §§ 71-73 a, 74, 75,

78, 79 og 86 til personer, der har ophold i amtskommunale boformer efter

§§ 92-94 eller boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2,

i

lov om almene boliger m.v., såfremt boligen er oprettet af eller efter aftale

med amtskommunen.

Stk. 2.

En klage over en

amtskommunes afgørelse efter §§ 71 og 72 kan først indbringes for det

sociale nævn, når

1)

klagen har været

behandlet af det amtslige brugerråd, jf. § 41, stk. 3, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område, og

2)

amtsrådet har taget

stilling til brugerrådets indstilling.

Betaling

§ 82.

Socialministeren fastsætter regler om betaling for tilbud efter dette kapitel

samt om opgørelse af indkomstgrundlaget for betalingen.

Stk. 2.

Der opkræves

ikke betaling for udgifter til personale, når hjælpen efter § 71, stk.

1,

og §§ 72 og 73 er varig.

Stk. 3.

Uanset

bestemmelsen i stk. 2 kan der opkræves betaling for personaleudgifter til

madserviceordninger.

§ 83.

Personer,

der har ophold i boformer efter § 92, og som får pension efter

§ 14,

stk. 1 eller 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig

førtidspension m.v., betaler henholdsvis 15.204 kr. og 7.596 kr. om året for

den særlige service m.v., som følger af opholdet.

Stk. 2.

For personer,

der på grund af nedsat funktionsevne har nødvendige udgifter i forbindelse

med

individuelle aktiviteter, som ikke dækkes af opholdet i boformen, nedsættes

eller bortfalder betalingen efter stk. 1.

Stk. 3.

Personer, der er

tilkendt førtidspension efter de fra 1. januar 2003 gældende regler, er ikke

omfattet af bestemmelsen om servicebetaling efter § 83, stk. 1.

Kapitel 15

Dækning af nødvendige merudgifter

§ 84.

Kommunen yder dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse

til

personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat

udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en

følge af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning

eller andre bestemmelser i denne lov.

Stk. 2.

Udmålingen af

tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den

enkelte,

f. eks. merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og

fritidsaktiviteter.

Stk. 3.

Tilskud til

nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst

6.000

kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned. Tilskuddet beregnes med et

basisbeløb på 1.500 kr. pr. måned. Basisbeløbet øges første gang med 500 kr.

pr. måned til 2.000 kr. pr. måned, når de skønnede merudgifter overstiger

21.000 kr. pr. år, svarende til 1.750 kr. pr. måned. Herefter øges

basisbeløbet

med 500 kr. pr. måned, hver gang merudgifterne stiger henholdsvis 6.000 kr.

pr.

år og 500 kr. pr. måned. Tilskuddet afrundes til nærmeste hele beløb, der er

deleligt med 500.

Stk. 4.

Socialministeren

fastsætter regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til, og

betingelserne

herfor.

Stk. 5.

Personer, der

modtager førtidspension tilkendt efter de før 1. januar 2003 gældende regler,

er ikke berettigede til ydelser efter denne bestemmelse, medmindre de tillige

er bevilget personlig hjælpeordning efter § 77.

Kapitel 16

Behandling m.v.

§ 85.

Amtskommunen sørger for tilbud om behandling af stofmisbrugere.

Stk. 2.

Tilbud efter

stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til amtskommunen.

Stk. 3.

Socialministeren

fastsætter regler om behandling efter stk. 1 og 2 af stofmisbrugere under 18

år

i særlige tilfælde.

Stk. 4.

En person, der

er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet

offentligt

behandlingstilbud eller godkendt privat behandlingstilbud af tilsvarende

karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1.

Stk. 5.

Fristen efter

stk. 2 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet i et andet

offentligt eller godkendt privat behandlingstilbud end det, amtskommunen har

visiteret til efter stk. 1.

Stk. 6.

Retten til at

vælge efter stk. 4 kan begrænses, hvis hensynet til vedkommende taler herfor.

§ 86.

Kommunen kan ud over tilbud efter § 73 give tilbud af behandlingsmæssig

karakter til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller med særlige sociale problemer, når dette er nødvendigt

med

henblik på at bevare eller forbedre den pågældendes fysiske, psykiske eller

sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud,

der kan tilbydes efter anden lovgivning.

Kapitel 17

Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og

samværstilbud

§ 87.

Amtskommunen sørger for tilbud om beskyttet beskæftigelse til personer under

65

år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år, som på

grund

af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale

problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på

arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.

Stk. 2.

Amtskommunen kan

tilbyde særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb til personer med særlige

sociale problemer.

Stk. 3.

Amtskommunen

træffer efter indstilling fra kommunen afgørelse om beskyttet beskæftigelse

efter stk. 1, jf. § 131 b.

Stk. 4.

Kommunen kan

træffe afgørelse om beskyttet beskæftigelse, når tilbudene især er beregnet

for

personer med bopæl i kommunen.

§ 88.

Amtskommunen sørger for aktivitets- og samværstilbud til personer med

betydelig

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer

til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af

livsvilkårene.

Stk. 2.

Amtskommunen

træffer efter indstilling fra kommunen afgørelse om aktivitets- og

samværstilbud, jf. § 131 b. Amtskommunen giver dog tilbud til personer,

der især har problemer med at opholde sig i egen bolig.

Stk. 3.

Kommunen kan

træffe afgørelse om aktivitets- og samværstilbud, når tilbudene især er

beregnet for personer med bopæl i kommunen.

§ 89.

Der aflønnes efter indsats under beskæftigelse efter §§ 87 og 88.

Stk. 2.

Socialministeren

fastsætter regler om løn m.v. efter stk. 1 samt regler om støtte til

befordringsudgifter i tilknytning til tilbud efter §§ 87 og 88.

§ 90.

En

produktion, der udføres ved beskyttet beskæftigelse og i aktivitets- og

samværstilbud, må ikke påføre andre virksomheder ubillig konkurrence.

Stk. 2.

Amtsrådsforeningen udarbejder vejledning om kalkulationsregler for

produktionen

i beskyttet beskæftigelse og i aktivitets- og samværstilbud.

Kapitel 18

Botilbud

§ 91.

Kommunen kan tilbyde midlertidige ophold i boformer til personer, som på

grund

af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale

problemer har behov herfor.

§ 92.

Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i boformer,

der

er egnet til længerevarende ophold til personer, som på grund af betydelig og

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende

hjælp

i almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som

ikke kan få dækket disse behov på anden vis.

Stk. 2.

Amtskommunen

træffer efter indstilling fra opholdskommunen afgørelser om optagelse i

boformer efter stk. 1, jf. § 131 b.

Stk. 3.

Personer, som

modtager tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden

amtskommune,

har ret til et tilsvarende tilbud i en anden amtskommune. Det er en

forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i

både fraflytningsamtskommunen og tilflytningsamtskommunen.

Stk. 4.

Retten til frit

valg efter stk. 3 omfatter ret til, at ens ægtefælle, samlever eller

registrerede partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker,

at

en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i

husstanden, skal det tilbud, der gives efter stk. 1, være egnet til to

personer. Hvis den pågældende person med handicap eller sindslidelse, jf.

stk.

3, dør, har den efterlevende person ret til at blive boende.

Stk. 5.

Socialministeren

fastsætter nærmere regler om betingelserne for at få tilbud om boform efter

stk. 3.

Stk. 6.

Ved den konkrete

vurdering af amtskommunens forpligtelse efter stk. 1 lægges vægt på borgerens

behov og hjælpens specialiserede karakter, herunder behovet for specialiseret

støtte til genoptræning, hjælp til udvikling af færdigheder og

socialpædagogisk

bistand m.v. Uanset 1. pkt. omfatter den amtskommunale forpligtelse efter

denne

paragraf de tilfælde, hvor en persons behov for hjælp og støtte samlet udgør

en

årlig udgift på 635.300 kr. eller mere.

§ 93.

Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser til

midlertidigt ophold i boformer

1)

til personer med

betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for

omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller for pleje, eller som

i

en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og

2)

til personer med

nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har

behov

for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan

klare sig uden støtte.

Stk. 2.

Amtskommunen kan

oprette pladser til midlertidigt ophold i døgnhuse med

behandlingsunderstøttende rammer til personer med sindslidelser, som for en

kortere periode har behov for behandlingsmæssig støtte og pleje, mens deres

situation stabiliseres.

Stk. 3.

Ved den konkrete

vurdering af amtskommunens forpligtelse efter stk. 1 lægges vægt på borgerens

behov og hjælpens specialiserede karakter, herunder behovet for specialiseret

støtte til genoptræning, hjælp til udvikling af færdigheder og

socialpædagogisk

bistand m.v. Uanset 1. pkt. omfatter den amtskommunale forpligtelse efter

denne

paragraf de tilfælde, hvor en persons behov for hjælp og støtte samlet udgør

en

årlig udgift på 635.300 kr. eller mere.

Stk. 4.

Amtskommunen

træffer efter indstilling fra opholdskommunen afgørelse om optagelse i

boformer

efter stk. 1, jf. § 131 b. Amtskommunen træffer dog afgørelse om

optagelse, for så vidt angår tilbud efter stk. 1, nr. 2, til stofmisbrugere i

behandling. Amtskommunen træffer afgørelse om optagelse i døgnhuse efter stk.

2.

1)

§ 93 a.

Amtskommunen

sørger for, at der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i

boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller

tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan

være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte.

Optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen henvendelse eller ved

henvisning

fra offentlige myndigheder. Lederen træffer afgørelse om optagelse.

§ 94.

Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser til

midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer,

som

ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for

botilbud

og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

Stk. 2.

Optagelse i

boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra

offentlige myndigheder. Lederen træffer afgørelse om optagelse.

§ 94 a.

Private botilbud efter § 40, stk. 3, nr. 4, og §§ 91 og 93 skal

være

godkendt som generelt egnede af den stedlige amtskommune. Godkendelsen skal

også omfatte den hjælp efter loven, der ydes af det private botilbud under

opholdet. Dette gælder dog ikke for sådanne tilbud, med hvilke en kommune

eller

en amtskommune har indgået en generel aftale om anvendelse af botilbudet,

herunder om tilsyn.

Stk. 2.

Afgørelser

efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 94 b.

Socialministeren fastsætter regler om godkendelse og tilsyn for botilbud

til voksne.

§ 95.

Ved ophold i boformer efter §§ 91-94 gælder de almindelige regler for

hjælp efter denne lov.

Stk. 2.

Beboerne betaler

for ophold i boformer efter §§ 91-94, jf. dog stk. 3. For beboere i

vedvarende botilbud, jf. § 92, fastsættes betalingen med udgangspunkt i

bygningens omkostninger. Beboere i midlertidige botilbud, der bevarer egen

bolig under opholdet, betaler som udgangspunkt ikke for boligen.

Stk. 3.

Beboerne i

døgnhuse efter § 93, stk. 2, betaler ikke for ophold eller for den

øvrige

hjælp, der tilbydes under opholdet.

Stk. 4.

Socialministeren

fastsætter regler om betaling og om nedsættelse af betalingen med et beløb,

der

opgøres efter så vidt muligt lignende regler som i lov om boligstøtte.

§ 95 a.

Den

kommune eller amtskommune, der har anvist en lejer til en udslusningsbolig,

jf.

§ 63 i lov om almene boliger m.v., skal refundere lejeren forskellen

mellem lejerens udgifter til leje og andre pligtige pengeydelser fratrukket

støtte efter lov om individuel boligstøtte og det beløb, jf. § 95, stk.

2,

som lejeren skulle have betalt i et botilbud omfattet af §§ 91, 93 eller

94. Lejerens udgifter til beboerindskud eller depositum indgår dog ikke i

beregningen af refusionen. Socialministeren fastsætter nærmere regler i en

bekendtgørelse om de i denne bestemmelse nævnte forhold.

§ 96.

Boformer, der er tilvejebragt efter denne lov, er ikke omfattet af

lejelovgivningen.

Afsnit IV

Hjælpemidler m.v.

Kapitel 19

Hjælpemidler, boligindretning og befordring

Hjælpemidler

§ 97.

Kommunen yder støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet

1)

i væsentlig grad kan

afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,

2)

i væsentlig grad kan

lette den daglige tilværelse i hjemmet eller

3)

er nødvendigt for, at

den pågældende kan udøve et erhverv.

Stk. 2.

Amtskommunen

yder støtte til

1)

optiske

synshjælpemidler og optikunderstøttende synshjælpemidler til personer med en

varigt nedsat synsfunktion eller medicinsk-optisk definerede, varige

øjenlidelser,

2)

arm- og benproteser,

3)

høreapparater og

4)

særlige

informationsteknologiske hjælpemidler og dertil understøttende hjælpemidler.

Stk. 3.

Kommunen eller

amtskommunen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte

leverandører. I forbindelse med kommunens eller amtskommunens indgåelse af

leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af

kravspecifikationerne.

Stk. 4.

For særligt

personlige hjælpemidler kan ansøgeren, såfremt den pågældende ønsker at

benytte

en anden leverandør end den af kommunen eller amtskommunen valgte, vælge selv

at indkøbe hjælpemidlet og få udgifterne hertil refunderet, dog højst med et

beløb svarende til den pris, kommunen eller amtskommunen kunne have erhvervet

hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunen eller amtskommunen ikke

indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør. Ved særligt

personlige hjælpemidler forstås kørestole, som forudsætter individuel

tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten af dagens timer,

ortopædisk fodtøj, arm- og benproteser, støttekorsetter og bandager m.v.,

parykker, brystproteser, stomihjælpemidler og kropsbårne synshjælpemidler til

personer med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinskoptisk definerede,

varige øjenlidelser. Kørestole, hvortil der er ydet støtte efter denne lov,

betragtes som udlån og skal tilbageleveres til kommunen, når brugerne ikke

har

brug for dem mere.

Stk. 5.

Når en ansøger,

der er fyldt 18 år, vælger en anden leverandør end den, som amtskommunen

anviser, ydes et tilskud på indtil kr. 5.000 pr. høreapparat, hvis ansøgeren

er

henvist til høreapparatbehandling af en speciallæge i øre-, næse- og

halssygdomme. Tilskuddet omfatter høreprøve, høreapparat, tilpasning, service

og garanti og er inkl. moms. Tilskuddet kan ikke udgøre mere end de faktiske

udgifter og kan alene ydes til høreapparater, der udleveres fra en godkendt

leverandør.

Stk. 6.

Sundhedsministeren fastsætter regler om sikring af kvaliteten af ydelserne

hos

private høreapparatleverandører, herunder regler om godkendelse af private

leverandører og opkrævning af betaling for omkostninger ved udstedelse og

vedligeholdelse af godkendelse.

Stk. 7.

Socialministeren

kan fastsætte regler om

1)

afgrænsningen af de

hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse,

2)

i hvilket omfang

modtageren selv betaler en del af udgiften til anskaffelse, reparation og

drift

af et hjælpemiddel,

3)

hvornår støtte til et

hjælpemiddel kan ydes som udlån eller udleveres som naturalydelse,

4)

hvorvidt der skal

gælde særlige betingelser for støtte til visse hjælpemidler, herunder

muligheden for udlevering af visse hjælpemidler fra en offentlig institution,

5)

hvorvidt visse

hjælpemidler kan stilles til rådighed som led i et botilbud og

6)

afgrænsningen mellem

de hjælpemidler, der ydes af kommunen efter stk. 1, og hjælpemidler, der ydes

af amtskommunen efter stk. 2.

Forbrugsgoder

§ 98.

Kommunen yder hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i § 97,

stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der

normalt

indgår i sædvanligt indbo.

Stk. 2.

Amtskommunen

yder hjælpen efter denne bestemmelse, hvis forbrugsgodet er en del af et

informationsteknologisk hjælpemiddel, jf. § 97, stk. 2, nr. 4.

Stk. 3.

Der kan kun ydes

hjælp, når udgiften er over 500 kr.

Stk. 4.

Hjælpen udgør 50

pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art.

Stk. 5.

Hvis det på

grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er

dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte

funktionsevne nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler

kommunen

henholdsvis amtskommunen, jf. stk. 1 og 2, de nødvendige merudgifter.

Stk. 6.

Hvis

forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den

nedsatte funktionsevne, betaler kommunen henholdsvis amtskommunen, jf. stk. 1

og 2, de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån.

Stk. 7.

Socialministeren

kan fastsætte nærmere regler om

1)

afgrænsningen af de

forbrugsgoder, der kan ydes hjælp til, og adgangen til genanskaffelse, og

2)

i hvilket omfang

modtageren selv skal betale en del af udgiften til reparation og drift af et

forbrugsgode.

Støtte til bil

§ 99.

Der ydes støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes

eller

i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et

arbejde

eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil. Støtten ydes som rentefrit

lån

inden for en ramme på 114.000 kr.

Stk. 2.

Foreligger der

ganske særlige forhold i forbindelse med den nedsatte funktionsevne, kan der

ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem støtte

efter stk. 1 og anskaffelsesprisen.

Stk. 3.

Socialministeren

fastsætter regler om

1)

betingelserne for at

opnå støtte efter stk. 1 og 2 og om vilkårene for støtten,

2)

tilbagebetaling af

lån, herunder om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån samt

indkomstgrundlaget for tilbagebetalingen,

3)

adgangen til at

modtage støtte til udskiftning af en bil, hvortil der er ydet støtte, jf.

stk.

1 og 2,

4)

støtte til nødvendig

indretning m.v., herunder i hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del

af

udgiften til indretningen,

5)

i hvilket omfang der

kan ydes tilskud til betaling af køreundervisning m.v., og

6)

støtte til personer,

der ved indrejse her i landet medbringer en bil.

Stk. 4.

Amtskommunen

træffer afgørelser om støtte efter denne bestemmelse efter indstilling fra

kommunen. Afgørelser om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån

træffes

dog af kommunen. Kommunen varetager de administrative opgaver i forbindelse

med

afgørelser efter bestemmelsen.

Fælles bestemmelser

§ 100.

Det er en forudsætning for støtte efter §§ 97-99, at hjælpemidlet,

forbrugsgodet eller bilen ikke kan bevilges efter anden lovgivning.

§ 101.

Kommunen yder rådgivning om valg af hjælpemidler og forbrugsgoder samt

instruktion i brugen heraf m.v.

Stk. 2.

Amtskommunen

yder rådgivning om valg af hjælpemidler efter § 97, stk. 2, samt

instruktion i brugen heraf m.v. Til støtte for kommunens rådgivning stiller

amtskommunen endvidere i fornødent omfang sagkyndige til rådighed og påtager

sig i specielle tilfælde selv rådgivningsarbejdet. Amtskommunerne medvirker

til

at tilvejebringe hensigtsmæssige og sikre hjælpemidler. Amtskommunerne sørger

for at koordinere samt deltage i prøvnings-, forsknings- og

informationsvirksomhed på hjælpemiddelområdet.

Boligindretning

§ 102.

Kommunen yder hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre

boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende.

Stk. 2.

I de ganske

særlige tilfælde, hvor hjælp efter stk. 1 ikke er tilstrækkelig til at gøre

boligen egnet som opholdssted, kan kommunen yde hjælp til dækning af udgifter

til anskaffelse af anden bolig til personer med betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at der ikke kan

anvises anden bolig, som dækker den pågældendes behov.

Stk. 3.

Personer, der

modtager social pension, kan ikke få hjælp efter stk. 2, medmindre det drejer

sig om personer, der har en hjælpeordning efter § 77.

Stk. 4.

Hvis kommunen

ønsker, at amtskommunen efter § 131 a medfinansierer udgifter efter stk.

1

og 2, skal kommunen følge fremgangsmåden i § 131 b.

Stk. 5.

Socialministeren

fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang hjælp efter stk. 1 og 2 skal

tilbagebetales, herunder i hvilket omfang det tilbagebetalingspligtige beløb

kan sikres ved pant i ejendommen.

Støtte til individuel befordring

§ 103.

Kommunen kan yde tilskud til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle

transportmidler.

Stk. 2.

Kommunens

afgørelser om hjælp efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Kapitel 19 a

Pasning af nærtstående med handicap eller

alvorlig sygdom

§ 103 a.

En person med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at passe

nærtstående

med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

indgribende kronisk eller langvarig lidelse i hjemmet, ansættes af kommunen,

hvis følgende betingelser er opfyldt:

1)

At alternativet til

pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet, eller plejebehovet svarer

til

et fuldtidsarbejde,

2)

at der er enighed

mellem parterne om etablering af pasningsforholdet, og

3)

at kommunen vurderer,

at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er den pågældende

person, der passer den nærtstående.

Stk. 2.

Personen

ansættes af den kommune, hvor den nærtstående bor. Lønnen udgør 14.875 kr. om

måneden. Der betales pensionsbidrag med i alt 12 pct., hvoraf de 4 pct.

tilbageholdes i lønnen, mens arbejdsgiveren betaler 8 pct. af lønnen.

Stk. 3.

Personen kan

ansættes i op til 6 måneder i sammenhæng til at passe den nærtstående. Aftale

om en ansættelsesperiode på mindre end 6 måneder kan ikke efterfølgende

ændres.

Ansættelsesperioden kan efter ønske fra personen opdeles i 2 perioder af

indtil

3 måneder. En deling af ansættelsesperioden, eller aftale om

ansættelsesperioder

på mindre end 3 måneder, kan ikke efterfølgende ændres. Den samlede

ansættelsesperiode kan højst være 6 måneder i alt for den pågældende

nærtstående.

Stk. 4.

Der indgås en

ansættelsesaftale mellem personen og kommunen, hvor de nærmere vilkår i

forbindelse med ansættelsesforholdet beskrives, herunder angivelse af, hvem

den

nærtstående er, periodens længde, arbejdsopgaverne, opsigelsesvarsler m.v.

Hvis

ansættelsen på grund af undskyldelige omstændigheder afbrydes i

ansættelsesperioden, udbetaler kommunen løn til den ansatte i én måned efter

udgangen af den måned, hvor ophøret finder sted. Såfremt personen får et

andet

forsørgelsesgrundlag inden for denne periode, bortfalder kommunens

forpligtelse.

Kapitel 20

Pasning af døende

§ 104.

Personer, som passer en nærstående, der ønsker at dø i eget hjem, er efter

ansøgning berettiget til at få plejevederlag som nævnt i § 105. Det er

en

betingelse for at yde plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en lægelig

vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt

nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus, ophold i plejehjem,

plejebolig eller lignende. Det er endvidere en betingelse, at den syge er

indforstået med etableringen af plejeforholdet.

Stk. 2.

En

arbejdsgiver, der yder løn til en ansat under dennes fravær fra arbejdet i

forbindelse med pasning af en nærtstående efter stk. 1, således at den

ansatte ikke har en tabt arbejdsindtægt, er berettiget til at få udbetalt det

beløb, som den ansatte ellers ville være berettiget til i plejevederlag efter

§ 105, stk. 1.

§ 105.

Plejevederlaget

svarer til 1,5 gange det dagpengebeløb, som modtageren i tilfælde af egen

sygdom ville have ret til efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf.

dog stk. 2. Selvstændige erhvervsdrivende, der ikke er tilmeldt den

frivillige

forsikring, eller som i henhold til den frivillige forsikring har ret til

dagpenge fra 3. fraværsdag, kan få udbetalt plejevederlag fra 1. fraværsdag.

Plejevederlaget kan ikke overstige den hidtidige indtægt, jf. § 9 i lov

om

dagpenge ved sygdom eller fødsel

Stk. 2.

Personer, som

ikke er berettiget til plejevederlag efter stk. 1, får udbetalt 11.609 kr.

månedligt i plejevederlag. Personer, som er berettiget til plejevederlag

efter

stk. 1, kan vælge i stedet at få udbetalt et plejevederlag som anført i 1.

pkt.

Plejevederlaget kan i dette tilfælde, jf. 1. og 2. pkt., ikke udbetales

sammen

med en anden offentlig forsørgelsesydelse. Hvis flere personer deles om

plejeopgaven, nedsættes beløbet svarende til den pågældendes forholdsmæssige

andel af plejeopgaven.

Stk. 3.

Hvis flere

personer deles om plejeopgaven, kan det samlede plejevederlag ikke overstige

1,5 gange det maksimale sygedagpengebeløb efter § 9, stk. 2, i lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 4.

I ganske særlige

tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde plejevederlag med et højere

beløb end anført i stk. 1-3.

§ 106.

Retten til plejevederlag ophører ved plejeforholdets afslutning. Ved den

plejekrævendes død bevares retten til plejevederlag i indtil 14 dage efter

dødsfaldet. Den plejekrævendes indlæggelse af kortere varighed på sygehus

eller

lignende medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlag.

Stk. 2.

Kommunen kan

undtagelsesvis træffe afgørelse om ophør af retten til plejevederlag, hvis

pleje i hjemmet ikke fortsat kan anses for hensigtsmæssig.

Sygeplejeartikler og lignende

§ 107.

Kommunen kan, såfremt udgiften ikke dækkes på anden vis, yde hjælp til

sygeplejeartikler og lignende, når

1)

nærstående i

forbindelse med et etableret plejeforhold, jf. § 104, passer en døende,

2)

kommunen varetager

plejen helt eller delvis eller yder tilskud efter § 76 til hjælp, som

familien selv antager, eller

3)

et hospice varetager

plejen.

Stk. 2.

Hjælpen ydes

uden hensyn til den pågældendes eller familiens økonomiske forhold.

Afsnit V

Magtanvendelse og andre indgreb i

selvbestemmelsesretten

Kapitel 21

Magtanvendelse

Børn og unge

§ 108.

Sikrede afdelinger, isolation, fiksering m.v. i institutioner beregnet for

døgnophold for børn og unge må alene anvendes, når forholdene i det enkelte

tilfælde gør det absolut påkrævet. Socialministeren fastsætter regler om

betingelserne herfor. Aflåsning om natten af værelser i sikrede afdelinger

betragtes ikke som isolation.

Stk. 2.

Under ophold i

institutioner beregnet til døgnophold for børn og unge kan børn og

unge-udvalget, såfremt det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den

unges

sundhed eller udvikling, uden retskendelse træffe afgørelse om kontrol med

barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation

med nærmere angivne personer uden for institutionen. Afgørelsen træffes for

en

bestemt periode. Kontrol af breve og andre henvendelser til og fra offentlige

myndigheder og til og fra en eventuel advokat, jf. § 60, stk. 3, må ikke

finde sted. En afgørelse efter 1. pkt. kan træffes foreløbigt efter reglerne

i

§ 45, når betingelserne herfor er opfyldt. Socialministeren fastsætter

regler om kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation.

Stk. 3.

Under andre

døgnophold uden for hjemmet end nævnt i stk. 1, som er formidlet af kommunen,

må magtanvendelse kun ske, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det

absolut påkrævet. Socialministeren fastsætter regler herom.

Stk. 4.

Over for unge,

der efter reglerne i retsplejeloven er anbragt i sikrede afdelinger i stedet

for varetægtsfængsling, kan politiet, hvor hensyn til efterforskningen gør

det

påkrævet, modsætte sig, at den unge modtager besøg, eller forlange, at besøg

finder sted under kontrol. Den unge har altid ret til ukontrolleret besøg af

sin forsvarer. Hvor hensyn til efterforskningen gør det påkrævet, kan

politiet

endvidere forlange at gennemse og, hvis det findes påkrævet, standse den

unges

breve inden modtagelsen eller afsendelsen samt forbyde den unge at foretage

telefonsamtaler eller anden kommunikation med personer uden for institutionen

eller betinge telefonsamtaler og anden kommunikation af, at samtalen

overhøres.

Den unge har ret til ukontrolleret brevveksling med retten, forsvareren,

justitsministeren og Folketingets Ombudsmand. Den unge skal underrettes om

politiets afgørelse og kan forlange den forelagt for retten til afgørelse.

Socialministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om

besøg, brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation.

Voksne

Anvendelsesområde m.v.

§ 109.

Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at begrænse magtanvendelse og

andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse

indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.

Stk. 2.

Bestemmelserne

i dette afsnit gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk

funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk

bistand m.v. efter §§ 71-74, behandling efter §§ 85 og 86 eller

aktiverende tilbud efter §§ 87 og 88, og som ikke samtykker i en

foranstaltning efter §§ 109 a-e. Det er en forudsætning, at der

foreligger

den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.

Stk. 3.

Forud for

enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal

kommunen eller amtskommunen foretage, hvad der er muligt for at opnå

personens

frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.

Stk. 4.

Anvendelse

af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre

indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.

Stk. 5.

Magtanvendelse

skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig

hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke

forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.

Alarmsystemer m.v.

§ 109 a.

Kommunen

eller amtskommunen kan træffe afgørelse om at anvende personlige alarm- eller

pejlesystemer for en person i en afgrænset periode, når

1)

der er risiko for, at

personen ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre

for at lide personskade, og

2)

forholdene i det

enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko.

Stk. 2.

Kommunen eller

amtskommunen kan træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere ved

yderdøre

for en eller flere personer i en afgrænset periode, når

1)

der er nærliggende

risiko for, at en eller flere personer ved at forlade bo- eller dagtilbuddet

udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og

2)

forholdene i det

enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko og

3)

lovens øvrige

muligheder forgæves har været anvendt.

Stk. 3.

Hvis

foranstaltninger efter stk. 2 iværksættes, skal der af hensyn til beboernes

frie færden opsættes en døralarm, som sikrer, at beboere, der ikke selv kan

betjene den særlige døråbner, får den nødvendige hjælp hertil. Beboere, der

er

omfattet af foranstaltningen efter stk. 2, vil således alene kunne

tilbageholdes, hvis bestemmelsen i § 109 c samtidig hermed finder

anvendelse.

Fastholdelse

§ 109 b.

Kommunen

eller amtskommunen kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af

at

fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når

1)

der er nærliggende

risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig

personskade, og

2)

forholdene i det

enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.

Stk. 2.

Kommunen eller

amtskommunen kan undtagelsesvis for en afgrænset periode træffe afgørelse om

at

anvende fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis dette må anses for

en absolut nødvendighed for at udøve omsorgspligten i personlige

hygiejnesituationer. Det skal samtidig gennem den faglige handlingsplan, jf.

§ 109 l, stk. 2, søges sikret, at magtanvendelse i personlige

hygiejnesituationer i fremtiden kan undgås.

Tilbageholdelse i boligen m.v.

§ 109 c.

Under samme betingelser som i § 109 a kan kommunen eller amtskommunen

træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person

for

at forhindre denne i at forlade boligen eller for at føre denne tilbage til

boligen.

Stk. 2.

Kommunen

eller amtskommunen træffer afgørelse om, for hvilken periode tilbageholdelse

i

boligen kan anvendes, og vurderer løbende, om en mindre indgribende

foranstaltning kan anvendes.

Anvendelse af beskyttelsesmidler

§ 109 d.

Kommunen eller amtskommunen kan træffe afgørelse om at anvende fastspænding

med

stofseler til kørestol eller andet hjælpemiddel, seng, stol eller toilet for

at

hindre fald, når der er nærliggende risiko for, at en person udsætter sig

selv

for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør

det

absolut påkrævet.

Stk. 2.

Kommunen

eller amtskommunen træffer afgørelse om, for hvilken periode de i stk. 1

omhandlede beskyttelsesmidler kan anvendes, og vurderer løbende, om en mindre

indgribende foranstaltning kan anvendes.

Optagelse i særlige botilbud uden samtykke

§ 109 e.

Kommunen eller amtskommunen kan, jf. § 109 g, indstille til det

sociale nævn at træffe afgørelse om, at en person, der modsætter sig flytning

eller mangler evnen til at give informeret samtykke hertil, jf. dog stk. 2,

skal optages i et bestemt botilbud efter denne lov, botilbud i boliger opført

efter den nu ophævede lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og

personer med handicap eller botilbud efter lov om almene boliger m.v., når

1)

det er absolut

påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og

2)

hjælpen ikke kan

gennemføres i personens hidtidige bolig og

3)

den pågældende ikke

kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og

4)

udsætter sig selv for

at lide væsentlig personskade og

5)

det er uforsvarligt

ikke at sørge for flytning.

Stk. 2.

For personer med

betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. § 109, stk. 2, der

ikke modsætter sig flytning, men som mangler evnen til at give informeret

samtykke til en flytning, og hvor den

psykiske funktionsnedsættelse er en følge af en aldersbetinget eller senere

erhvervet mental svækkelse, som er fremadskridende, kan kommunen eller

amtskommunen træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud, hvis

kommunens

eller amtskommunens indstilling tiltrædes af den af statsamtet beskikkede

værge, jf. § 109 g, når

1)

ophold i et botilbud

med tilknyttet service er påkrævet for, at den pågældende kan få den

nødvendige

hjælp, og

2)

det i det konkrete

tilfælde omsorgsmæssigt vurderes at være mest hensigtsmæssigt for den

pågældende.

Stk. 3.

Det skal indgå i

kommunens eller amtskommunens vurdering efter stk. 1 og 2, hvis en eventuel

ægtefælle, samlever eller anden pårørende ikke længere kan varetage den

nødvendige hjælp samt opsyn i forhold til den pågældende.

Stk. 4.

Kommunens eller

amtskommunens afgørelse efter stk. 2 vil kunne påklages til det sociale nævn

efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område. Kan kommunens eller amtskommunens indstilling ikke tiltrædes

af

den af statsamtet beskikkede værge, jf. § 109 g, indstiller kommunen

eller

amtskommunen til det sociale nævn at træffe afgørelse om optagelse eller

flytning til et bestemt botilbud efter stk. 2.

Sagsbehandling, administration m.v.

Det sociale nævns godkendelse

§ 109 f.

Kommunens eller amtskommunens beslutninger efter §§ 109 a, c og d skal

forelægges det sociale nævn til godkendelse, såfremt de træffes mod

pågældendes

vilje.

Stk. 2.

Forelæggelse for det sociale nævn i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1,

skal indeholde en redegørelse for

1)

grundlaget for, at

betingelserne for at sætte foranstaltningerne i værk anses for opfyldt,

2)

den nødvendige

faglige dokumentation for den nedsatte funktionsevne,

3)

den socialpædagogiske

hjælp og pleje efter kapitel 14, der har været iværksat før indstilling om

iværksættelse af foranstaltningerne,

4)

den forventede

periode, i hvilken foranstaltningerne vil være nødvendige, og

5)

pårørendes og den

eventuelle værges bemærkninger til foranstaltningen.

Stk. 3.

Nævnets

afgørelse om, hvorvidt beslutningerne efter stk. 1 kan godkendes, skal

foreligge inden 1 uge efter, at nævnet har modtaget kommunens eller

amtskommunens beslutning. Hvis nævnet ikke kan træde sammen, inden fristen er

udløbet, kan formanden for nævnet afgøre sagen efter § 71, stk. 4,

i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ved det

førstkommende møde i nævnet skal nævnet tage stilling til formandens

afgørelse.

Stk. 4.

Nævnet skal

have godkendt beslutningerne efter stk. 1, inden de kan sættes i værk.

Hvis det i særlige tilfælde er påkrævet at sætte foranstaltningen i værk,

inden

det sociale nævns afgørelse foreligger, skal beslutningen snarest muligt og

senest inden 2 uger efter, at den er sat i værk, forelægges til godkendelse

efter reglerne i stk. 1 og 2.

Det sociale nævns afgørelser om optagelse i særlige

botilbud uden samtykke

§ 109 g.

Det sociale nævn træffer afgørelse om optagelse i særlige botilbud uden

samtykke efter § 109 e efter indstilling fra kommunen eller

amtskommunen.

Nævnets afgørelse skal træffes senest 2 uger efter modtagelse af kommunens

eller amtskommunens indstilling.

Stk. 2.

Indstillingen

skal indeholde en redegørelse for

1)

grundlaget for, at

betingelserne i § 109 e anses for opfyldt,

2)

den nødvendige

faglige dokumentation for den nedsatte funktionsevne,

3)

den hjælp og pleje

efter kapitel 14, der har været iværksat eller har været tilbudt den

pågældende

eller familien, før indstilling om optagelse i et særligt botilbud blev

besluttet,

4)

indretning af den nye

bolig og den personlige hjælp, pleje og støtte m.v., som herefter vil kunne

stilles til rådighed, og

5)

personens egne samt

de pårørendes og den eventuelle værges bemærkninger til flytningen.

Stk. 3.

En

ægtefælle eller anden nærtstående person, der deler bolig med den person, som

sagen vedrører, er berettiget til at klage over kommunens eller amtskommunens

afslag på at indstille til optagelse i særlige botilbud efter denne

bestemmelse. Klagen kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i

kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,

men

ikke for anden administrativ klagemyndighed.

Stk. 4.

Har

pågældende ikke allerede en værge, skal kommunen eller amtskommunen, når der

indstilles til flytning, anmode statsamtet om at beskikke en værge efter

værgemålsloven.

Stk. 5.

Kommunen

eller amtskommunen kan om fornødent anmode om bistand af politiet til at

gennemføre en afgørelse om flytning.

Advokatbistand

§ 109 h.

Kommunen eller amtskommunen skal sørge for, at personen under sagen får

bistand

fra en advokat til at varetage sine interesser, i sager om

1)

tilbageholdelse i

boligen m.v. efter § 109 c mod den pågældendes vilje eller

2)

optagelse i særlige

botilbud efter § 109 e, stk. 1.

Stk. 2.

Myndigheden

betaler udgifterne til advokaten, der modtager salær og godtgørelse for udlæg

efter samme regler, som gælder i de tilfælde, hvor der er meddelt fri proces,

jf. kapitel 31 i retsplejeloven.

Klage til det sociale nævn

§ 109 i.

Kommunens og amtskommunens beslutninger efter §§ 109 a, c og d, der ikke

træffes mod pågældendes vilje, samt beslutninger efter § 109 b kan

indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2.

En

ægtefælle, en pårørende, en værge eller en anden repræsentant for den person,

som foranstaltningen vedrører, kan klage over kommunens eller amtskommunens

beslutning, når den person, som afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til

at klage.

Klage til Den Sociale Ankestyrelse

§ 109 j.

Det sociale nævns godkendelse efter § 109 f af beslutninger om

alarmsystemer m.v. efter § 109 a, tilbageholdelse i boligen m.v. efter

§ 109 c, anvendelse af beskyttelsesmidler efter § 109 d samt

nævnets

afgørelser om optagelse i særlige botilbud efter § 109 e kan indbringes

for Den Sociale Ankestyrelse inden 4 uger efter, at klageren har fået

meddelelse om afgørelsen.

Stk. 2.

Det er den

person, som afgørelsen vedrører, kommunen eller amtskommunen, der kan klage

over de afgørelser, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

En

ægtefælle, en pårørende, en værge eller en anden repræsentant for den person,

som foranstaltningen vedrører, kan klage over det sociale nævns godkendelse

samt det sociale nævns afgørelse, når den person, som afgørelsen vedrører,

ikke

selv er i stand til at klage.

Stk. 4.

Når

Ankestyrelsen behandler klagen, gælder reglerne i kapitel 9 og 10 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område, bortset fra §§ 63

og 66 i lovens kapitel 10.

Domstolsprøvelse

§ 109 k.

Ved henvendelse til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået

meddelelse om afgørelsen, kan klageren kræve afgørelsen forelagt landsretten

efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, når Ankestyrelsens afgørelse

omhandler

1)

tilbageholdelse i

boligen m.v. efter § 109 c eller

2)

optagelse i særlige

botilbud efter § 109 e.

Stk. 2.

Landsrettens afgørelse kan ikke indbringes for Højesteret.

Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til anke eller kære af

landsrettens afgørelse, hvis sagen har principiel karakter. Ansøgninger om

tilladelse til anke eller kære skal fremsættes henholdsvis inden 6 eller 3

måneder efter afgørelsen.

Registrering, indberetning og handleplaner

§ 109 l.

Optagelse i særlige botilbud efter § 109 e og enhver form for

magtanvendelse, herunder magtanvendelse i forbindelse med foranstaltninger

efter §§ 109 a-d, skal registreres og indberettes til

kommunalbestyrelsen

eller amtsrådet.

Stk. 2.

Kommunen

eller amtskommunen skal udarbejde handleplaner i overensstemmelse med

§ 111 for personer, for hvem der foretages foranstaltninger som nævnt i

stk. 1.

Bemyndigelser

§ 109 m.

Socialministeren fastsætter regler om iværksættelse af foranstaltninger,

registrering, indberetning, godkendelse og udarbejdelse af handleplaner, jf.

§§ 109 a-g og § 109 l.

Stk. 2.

Socialministeren fastsætter regler om udpegning af advokater, der yder hjælp

i

sager efter §§ 109 c og 109 e og om advokaternes medvirken ved

sagens behandling, jf. § 109 h.

Afsnit VI

Administration m.v.

Kapitel 22

Sagsbehandling og brugerindflydelse

§ 110.

(Ophævet)

Kvalitetsstandarder

§ 110 a.

Socialministeren fastsætter regler om, at kommunen og amtskommunen skal

træffe

beslutninger om indhold, omfang og udførelse af tilbud til voksne efter loven

samt følge disse beslutninger op.

Handleplaner

§ 111.

Kommunen eller amtskommunen skal, når der ydes hjælp til personer under 67 år

efter afsnit III, som led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæssigt at

tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, jf. dog stk. 2. Ved denne

vurdering skal der tages hensyn til brugerens ønske om en handleplan samt

karakteren og omfanget af indsatsen.

Stk. 2.

Kommunen eller

amtskommunen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til

personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller til

personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig

støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for

betydelig

støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.

Stk. 3.

Handleplanen

angiver formålet med indsatsen. Handleplanen angiver endvidere, hvilken

indsats

der er nødvendig for at opnå formålet, den forventede varighed af indsatsen

samt andre særlige forhold om boform, beskæftigelse, personlig hjælp,

behandling, hjælpemidler m.v. Handleplanen bør udarbejdes ud fra modtagerens

forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.

Brugerinddragelse

§ 112.

Kommunen eller amtskommunen sørger for, at brugerne af tilbud efter denne lov

får mulighed for indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af

tilbudene.

Amtskommunen eller kommunen fastsætter retningslinjer for brugerindflydelsen.

§ 112 a.

Kommunen nedsætter bruger- og pårørenderåd i tilknytning til plejehjem m.v.,

jf. § 140, plejeboligbebyggelser omfattet af lov om almene boliger m.v.

eller lov om boliger for ældre og personer med handicap og andre tilsvarende

boligenheder. Kommunen fastsætter sammensætningen af rådet under hensyntagen

til lokale forhold, dog således at brugere og pårørende udgør et flertal i

rådet. Rådets opgave er at repræsentere beboernes og lejernes interesser, og

rådet skal inddrages ved fastlæggelsen af retningslinjerne for den daglige

pleje- og omsorgsindsats i de pågældende boligenheder, herunder

retningslinjer

for kostplaner, arbejdsrutiner, aktiviteter, samvær m.v. Bestemmelsen

omfatter

alene de beboere og lejere i de nævnte boligformer, der modtager kommunale

serviceydelser.

Stk. 2.

Kommunen

fastsætter i samarbejde med rådet vedtægterne for dets arbejde. I vedtægterne

fastsættes bl.a. regler for valg af medlemmer, valgperiode samt rådets

arbejdsområde og kompetence.

Opfølgning og tilsyn

§ 113.

Kommunen eller amtskommunen skal løbende følge de enkelte sager for at sikre

sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunen eller amtskommunen skal

herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for

hjælp.

Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i

samarbejde med denne.

§ 113 a.

(Ophævet)

Rådgivende samarbejdsorganer m.v.

§ 114.

Kommunen eller amtskommunen kan hver især eller i fællesskab nedsætte et

eller

flere råd, der rådgiver kommunen eller amtskommunen vedrørende

tilrettelæggelsen af indsatsen efter denne lov. Kommunen eller amtskommunen

fastsætter rammerne for og omfanget af rådenes opgaver.

§ 115.

Kommunen og amtskommunen samarbejder med frivillige sociale organisationer og

foreninger.

Stk. 2.

Kommunen og

amtskommunen afsætter årligt et beløb til støtte af frivilligt socialt

arbejde.

Stk. 3.

Rammerne for

samarbejdet fastlægges i den enkelte kommune og amtskommune.

Stk. 4.

Socialministeren

fastsætter retningslinjer for kommunens og amtskommunens indsendelse af

redegørelser om den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde og

retningslinjer for den centrale opfølgning.

Kapitel 23

Straffebestemmelser

§ 116.

Den, som tilskynder eller hjælper et barn eller en ung, der er anbragt uden

for

hjemmet efter denne lov, til at undvige eller holder den undvegne skjult,

straffes med hæfte eller fængsel i indtil 2 år eller under formildende

omstændigheder med bøde.

§ 117.

Den, der i strid med reglerne i denne lov anbringer eller modtager et barn

eller en ung i pleje eller fjerner et barn eller en ung fra familiepleje,

straffes med bøde.

Kapitel 24

Betaling, tilbagebetaling og eftergivelse m.v

.

Betaling

§ 118.

Den, der modtager hjælp efter denne lov til sig selv, sin ægtefælle eller

sine

børn, skal, medmindre andet er bestemt i denne lov, betale for den hjælp, der

modtages.

Stk. 2.

Er der ikke

betalt rettidigt, inddrives betalingen efter reglerne for inddrivelse af

personlige skatter.

Stk. 3.

Er der ikke

betalt rettidigt, indtræder kommunen henholdsvis amtskommunen for et beløb,

der

svarer til den skyldige betaling, i retten til udbetaling af overskydende

skat

og arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter

kildeskattelovens § 55.

Stk. 4.

Socialministeren

kan fastsætte regler om opkrævning af et gebyr ved ikke rettidig betaling for

ydelser efter denne lov.

Tilbagebetaling

§ 119.

Kommunen og amtskommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling,

1)

når en person mod

bedre vidende har undladt at give oplysninger som krævet i lov om

retssikkerhed

og administration på det sociale område, eller

2)

når en person mod

bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp efter denne lov.

§ 119 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter §§ 118 og 120

efter reglerne i opkrævningsloven.

§ 120.

Tilbagebetalingskravet

opkræves af kommunen eller amtskommunen efter regler fastsat af

socialministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes,

at

en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med

ydelser.

Stk. 2.

Misligholdt

gæld kan inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 3.

Kommunen

henholdsvis amtskommunen indtræder for et beløb, der svarer til den

tilbagebetalingspligtige hjælp, i retten til udbetaling af overskydende skat

og

arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter

kildeskattelovens § 55. Dette gælder, selv om der er en

tilbagebetalingsordning efter stk. 1.

Stk. 4.

Tilbagebetalingskravet

bortfalder, når der er gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der efter

reglerne i stk. 1-3 har været økonomisk mulighed for at gennemføre

kravet.

Kapitel 24 a

Ophør af udbetaling af ydelser i visse særlige

tilfælde

§ 120 a.

Udbetaling

af ydelser efter §§ 26 a og 29, § 76, stk. 2, og §§ 77 og 84

ophører for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet

i

tilfælde, hvor

1)

den pågældende er

varetægtsfængslet,

2)

politiet eftersøger

den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller

3)

der foreligger en

varetægtsfængslingskendelse.

Stk. 2.

Udbetaling af

ydelser efter §§ 26 a og 29, § 76, stk. 2, og §§ 77 og 84

ophører endvidere for personer, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse

her

i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden

strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for

frihedsberøvelse.

Stk. 3.

Ophør af

udbetaling af en bagudbetalt ydelse, jf. stk. 1 og 2, sker med virkning fra

det

tidspunkt, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller

straffuldbyrdelse.

Ophør af udbetaling af en forudbetalt ydelse, jf. stk. 1 og 2, sker med

virkning for den måned, der følger efter den måned, hvor pågældende unddrog

sig

strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.

Stk. 4.

Efterfølges en

strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse, efterbetales den del af

ydelsen, der ikke er udbetalt, mens personen unddrog sig strafforfølgning.

Ydelsen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden,

inden der er afsagt dom i sagen.

§ 120 b.

Politiet

eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen om unddragelsen, når

myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig

strafforfølgning, jf. § 120 a, stk. 1, eller straffuldbyrdelse her i

landet, jf. § 120 a, stk. 2, samtidig modtager ydelser, som er omfattet

af

§ 120 a, stk. 1 og 2.

Kapitel 25

Klage og domstolsprøvelse

§ 121.

Kommunens og amtskommunens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er

fastsat i denne lov eller i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 122.

Afgørelser

om valg af anbringelsessted og ændret anbringelsessted efter § 55, stk.

1

og 3, kan af barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, samt af

forældremyndighedsindehaveren indbringes for det sociale nævn efter reglerne

i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2.

Afgørelser om

behandling, uddannelse, samvær med personer fra netværket m.v., jf.

§ 55,

stk. 3, samt afgørelser om samvær og kontakt efter § 57, stk. 2, kan af

den unge, der er fyldt 15 år, og af forældremyndighedsindehaveren indbringes

for det sociale nævn efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration

på

det sociale område. I det omfang afgørelsen angår den af forældrene, der ikke

har del i forældremyndigheden, kan afgørelsen af denne på samme måde

indbringes

for det sociale nævn.

Børn og unge-udvalgets afgørelser

Klage til Den Sociale Ankestyrelse

§ 123.

Afgørelser truffet af børn og unge-udvalget, jf. § 62, kan indbringes

for

Den Sociale Ankestyrelse inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse

om

afgørelsen. En klage over en afgørelse efter § 45, stk. 3, kan dog ikke

behandles af Ankestyrelsen, så længe der verserer en sag om anbringelse efter

§ 42 for børn og unge- udvalget.

Stk. 2.

Berettiget til

at indbringe en sag for Ankestyrelsen er forældremyndighedens indehaver og

den

unge, der er fyldt 15 år. Afgørelser efter § 57, stk. 3, og § 108,

stk. 2, der angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden,

kan tillige af denne indbringes for Ankestyrelsen. Endvidere kan

plejeforældrene indbringe afgørelser efter § 64, stk. 4.

Stk. 3.

Indbringelse af

sagen for Ankestyrelsen hindrer ikke iværksættelse af de besluttede

foranstaltninger m.v. Dog kan styrelseschefen under ganske særlige

omstændigheder bestemme, at en afgørelse ikke må iværksættes, før

Ankestyrelsen

har truffet afgørelse i sagen.

Stk. 4.

Ved behandlingen

i Ankestyrelsen finder § 60, § 61 og § 62, stk. 2 og 3,

tilsvarende anvendelse. Dette gælder også, når Ankestyrelsen behandler en sag

efter § 47, stk. 4.

Stk. 5.

I forbindelse

med behandlingen af sagen i Ankestyrelsen har forældremyndighedens indehaver

og

den unge, der er fyldt 12 år, ret til at få dækket udgifter til transport til

møder i Ankestyrelsen.

Domstolsprøvelse

§ 124.

Ankestyrelsens afgørelser efter § 47, stk. 4, og § 123 kan ved

henvendelse til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået

meddelelse om afgørelsen, kræves forelagt for landsretten.

Stk. 2.

Er

Ankestyrelsens afgørelse stadfæstet ved dom, kan fornyet prøvelse for retten

kun kræves, hvis sagen på ny har været forelagt Ankestyrelsen til afgørelse.

§ 125.

Landsretten tiltrædes af en dommer, der er sagkyndig i børneforsorg, og en

dommer, der er sagkyndig i børne- eller ungdomspsykiatri eller i psykologi.

Stk. 2.

Sagerne

behandles efter retsplejelovens regler om borgerlige sager, herunder kapitel

43

a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse med de i dette

kapitel

angivne ændringer.

Stk. 3.

Som parter anses

forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, uanset om den

pågældende har krævet afgørelsen forelagt for landsretten.

Stk. 4.

Retten kan

bestemme, at retsmøderne skal foregå for lukkede døre.

Stk. 5.

Ved offentlig

gengivelse af forhandlingerne i retten eller af dommen må der ikke uden

rettens

tilladelse ske offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de

under sagen nævnte personer eller på anden måde offentliggørelse af de

pågældendes identitet. Overtrædelse af forbudet straffes med bøde.

Stk. 6.

Ved afgivelse af

dissens angives dommernes navne ikke.

§ 126.

Landsrettens afgørelse kan ikke indbringes for Højesteret.

Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til anke eller kære af

landsrettens afgørelse til Højesteret, hvis sagen er af principiel karakter.

Ansøgning om tilladelse til anke eller kære må fremsættes henholdsvis inden 6

og 3 måneder efter afgørelsen.

§ 127.

De i § 125 nævnte dommere beskikkes af domstolsstyrelsen efter

forhandling

med socialministeren. Domstolsstyrelsen fastsætter deres antal og træffer

bestemmelse om vederlag og rejsegodtgørelse. De beskikkede skal være myndige,

må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under

samværgemål efter værgemålslovens § 7 og skal være uberygtede og

vederhæftige.

Stk. 2.

Beskikkelse

gælder for 4 år. En dommer afgår ved udgangen af den måned, i hvilken den

pågældende

fylder 70 år.

Stk. 3.

Ingen, der

opfylder betingelserne i stk. 1, kan afslå at modtage beskikkelse, medmindre

den pågældende er over 65 år eller har anden rimelig fritagelsesgrund.

Stk. 4.

Udtagelsen for

den enkelte sag blandt de beskikkede dommere foretages af præsidenten for

vedkommende landsret. Ingen kan udtages, som ifølge §§ 60 og 61 i

retsplejeloven ville være udelukket fra at handle som dommer i sagen.

Kapitel 26

Refusion og finansiering

§ 128.

Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter

§ 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 128 a.

(Ophævet)

§ 129.

Kommunen afholder endeligt udgifter, der påhviler kommunen efter denne lov

til

rådgivning, tilsyn og administration, herunder udgifter til lægeerklæringer,

advokatbistand efter § 109 h m.v., jf. dog § 131, stk. 1, nr. 3.

Stk. 2.

Kommunen

afholder endeligt udgifter til dag- og klubtilbud til børn og unge efter

§§ 7 og 19 samt til tilskud efter §§ 26 og 26 a til forældre, der

vælger privat pasning, og til supplerende orlovstilskud efter § 27 og

særligt supplerende tilskud efter § 27 a.

Stk. 3.

Kommunen

afholder, medmindre foranstaltningerne m.v. er omfattet af grundtakster, jf.

§§ 131 a og 131 c, endeligt udgifterne til følgende:

1)

Foranstaltninger for

børn og unge med særlige behov for støtte efter § 40, stk. 3, nr. 1-3,

6,

7, 9 og 10, § 40 a og § 62 a, stk. 2, stk. 3, nr. 2 og 3, og stk.

6.

2)

Udgifter til den

særlige supplerende ydelse efter § 29 a.

3)

Personlig hjælp og

pleje m.v. efter § 30 og ledsagelse efter § 31.

4)

Almene tilbud efter

§ 65.

5)

Udgifter til husly

efter § 66.

6)

Personlig hjælp efter

§§ 71-73 a og 76.

7)

Tilskud til

ansættelse af hjælpere til pleje m.v. efter § 77.

8)

Ledsageordning efter

§ 78.

9)

Støtte- og

kontaktperson efter §§ 79 og 80.

10)

Kommunale tilbud efter

§ 86, § 87, stk. 4, § 88, stk. 3, og § 89.

11)

Ophold i boformer

efter § 91.

12)

Ophold for personer

fyldt 67 år i amtskommunale tilbud efter §§ 92 og 93.

13)

Hjælpemidler og

forbrugsgoder, der bevilges af kommunen, jf. § 97, stk. 1, og § 98,

stk. 1.

14)

Støtte til individuel

befordring efter § 103.

15)

Løn til pasning af

nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse efter § 103 a.

16)

Hjælp i forbindelse

med pasning af døende efter kapitel 20.

17)

Ophold i plejehjem og

beskyttede boliger efter § 140, stk. 1, ophold i ustøttede private

plejeboliger, jf. § 1, stk. 4, i lov om leje, og ophold i ustøttede

almene

plejeboliger, jf. § 143 i i lov om almene boliger m.v.

§ 130.

Amtskommunen afholder endeligt udgifter til rådgivning, tilsyn og

administration samt udgifter til lægeerklæringer, advokatbistand m.v., som

påhviler amtskommunen efter denne lov. For specialrådgivning, som varetages

som

lands- og landsdelsdækkende funktioner, herunder for den virksomhed, der er

nævnt i § 70 og i § 101, stk. 2, kan socialministeren fastsætte

særlige regler om fordelingen af udgifterne mellem amtskommunerne.

Stk. 2.

Amtskommunen

afholder endeligt udgifterne til:

1)

Amtskommunale

dagbehandlingstilbud efter § 85.

2)

Amtskommunale tilbud

efter § 87, stk. 2, og § 88, stk. 2, 2. pkt., jf. dog §§ 131

og

131 c.

3)

Amtskommunale

døgnhuse efter § 93, stk. 2.

4)

Hjælpemidler og

forbrugsgoder, der bevilges af amtskommunen, jf. § 97, stk. 2, og

§ 98, stk. 2.

5)

Støtte til bil efter

§ 99.

§ 130 a.

Kommunen

eller amtskommunen afholder endeligt udgifter efter § 95 a til lejere,

som

kommunen eller amtskommunen har anvist en udslusningsbolig, jf. § 63 i

lov

om almene boliger m.v.

§ 131.

Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til:

1)

Tilskud efter

§ 28 til merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af barn under 18 år med

betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

2)

Hjælp efter § 29

til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger

et

barn under 18 år med betydeligt og varigt nedsat fysik eller psykisk

funktionsevne m.v.

3)

Gratis

advokatbistand, jf. § 60.

4)

Tilskud efter

§ 84 til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af personer

med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 2.

Staten

refunderer 50 pct. af amtskommunens udgifter vedrørende boformer efter

§ 93 a og § 94, herunder udgifter til bistands-, støtte-,

beskæftigelses- og aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med boformen.

§ 131 a.

For følgende tilbud eller ophold i boformer m.v. til personer under 67 år

betaler kommunen en grundtakst, dog højst de faktiske udgifter. Grundtaksten

svarer årligt til følgende beløb:

1)

283.000 kr. for

særlige dag- og klubtilbud efter §§ 16 og 23.

2)

390.000 kr. for

døgnophold for børn og unge under 18 år efter § 40 b, for

familiebehandling dog 390.000 kr. for første barn eller ung og 195.000 kr.

for

hver yderligere person, uanset om denne er barn, ung eller voksen.

3)

282.000 kr. for

døgnophold for unge over 18 år efter § 40 b.

4)

282.000 kr. for

tilskud til ansættelse af hjælpere til pleje m.v. efter § 77.

5)

61.000 kr. for

amtskommunale tilbud efter § 87, stk. 3, og § 88, stk. 2, 1. pkt.,

og

inklusive udgifter afholdt efter § 89.

6)

282.000 kr. for

ophold i amtskommunale boformer efter §§ 92 og 93 eller i boliger, der

er

oprettet af eller efter aftale med amtskommunen efter § 115, stk. 4, jf.

§ 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. Dette gælder dog ikke

amtskommunale døgntilbud omfattet af § 131 c, stk. 1.

7)

100.000 kr. ved

boligindretning m.v. efter § 102.

8)

282.000 kr. for

ophold i plejehjem og beskyttede boliger efter § 140, stk. 1,

ophold

i ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 4, i lov om leje,

og

ophold i ustøttede almene plejeboliger, jf. § 143 i lov om almene

boliger m.v.

Stk. 2.

Amtskommunen

afholder udgiften over grundtaksten, jf. stk. 1, når amtskommunen har

forpligtet sig hertil, jf. § 131 b.

Stk. 3.

I grundtaksten

for tilbud efter stk. 1, nr. 2 og 3, indgår udgifter til ydelser omfattet af

§ 40 b.

Stk. 4.

I grundtaksten

efter stk. 1, nr. 4, 6 og 8 indgår udgifter til støtte efter §§ 71-73 a,

78, 79 og 86 samt efter lov om hjemmesygeplejerskeordninger.

Stk. 5.

Forældrenes,

barnets eller den unges betaling efter §§ 18, 25 og 52 tilkommer

kommunen.

Betaling efter §§ 62 b, 82, 83 og 140 nedbringer de faktiske udgifter

efter stk. 1.

Stk. 6.

Kommuner og

amtskommuner kan aftale, hvorledes udgifterne i stk. 1 opgøres.

§ 131 b.

Når en kommune ønsker, at amtskommunen skal medvirke ved tilbud omfattet af

§ 131 a, stk. 1, sender kommunen en indstilling herom til amtskommunen.

Stk. 2.

Amtskommunen

tager stilling til indstillingen i stk. 1. Hvis amtskommunen ikke kan

imødekomme indstillingen, skal meddelelse herom til kommunen indeholde et

forslag til et andet tilbud.

Stk. 3.

Kommunen og

amtskommunen samarbejder om at tilrettelægge hjælpen, indtil der er plads på

en

foranstaltning, som er omfattet af § 131 a, og som kommunen og

amtskommunen er enige om, at der er behov for. Når der er enighed om hjælpen

efter 1. pkt., betaler amtskommunen den del af udgifterne til hjælpen, der

overstiger grundtaksten.

§ 131 c.

Amtskommunen

afholder udgifter til amtskommunale døgntilbud efter § 85 og § 93,

stk. 1, nr. 2, til stofmisbrugere. Dog betaler kommunen for personer, hvis

ophold har varet mere end 120 dage inden for de seneste 365 dage, en

grundtakst

svarende til 100.000 kr. årligt, dog højst de faktiske udgifter.

Stk. 2.

I grundtaksten

efter stk. 1 indgår udgifter til støtte efter §§ 71, 73, 73 a, 86, 87 og

88 samt efter lov om hjemmesygeplejerskeordninger.

Stk. 3.

Beboerbetaling

efter § 95 nedbringer de faktiske udgifter efter stk. 1.

§ 131 d.

En amtskommune kan

medfinansiere udgifter

til en kommunal opgaveløsning, der overstiger grundtaksterne i §§ 131 a

og

131 c, når

foranstaltningen skønnes at nedsætte amtskommunens udgifter

efter disse bestemmelser.

Stk. 2.

Hvis en kommune

og en amtskommune er enige om, at en borger opfylder betingelserne for at

være

omfattet af det amtskommunale forsyningsansvar, og borgeren ikke ønsker at

flytte fra eget hjem eller et kommunalt tilbud, så er amtskommunen forpligtet

til at medvirke til at finde frem til og finansiere et relevant alternativt

tilbud til borgeren.

Stk. 3.

I ganske særlige

tilfælde kan en amtskommune aftale at medfinansiere udgifter til en kommunal

opgaveløsning, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt.

§ 132.

Socialministeren kan bestemme, at udgifterne vedrørende midlertidige boformer

efter § 93 a og § 94, stk. 1, herunder udgifter til bistands-,

støtte-, beskæftigelses- og aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med boformen,

i

særlige tilfælde afholdes fuldt ud af staten enten i form af tilskud eller

som

rente og afdragsfrit lån.

Stk. 2.

Socialministeren

kan bestemme, at udgifterne vedrørende beskæftigelses-, aktivitets- og

samværstilbud efter §§ 87 og 88 for personer med særlige sociale

problemer

i ganske særlige tilfælde afholdes fuldt ud af staten enten i form af tilskud

eller som rente- og afdragsfrit lån.

Stk. 3.

Socialministeren

kan fastsætte regler om fordeling af udgifterne ved ophold i sikrede

afdelinger

i døgntilbud for børn og unge mellem amtskommunerne og kommunerne samt mellem

disse indbyrdes.

§ 133.

Staten

afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 udgifter til en udlænding, der har fået

opholdstilladelse efter

1)

udlændingelovens

§§ 7 eller 8,

2)

udlændingelovens

§ 9 b,

3)

udlændingelovens

§ 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9 b,

4)

udlændingelovens

§ 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af tilknytning til en i Danmark

fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en

af

de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres

tilbage til en sådan person,

5)

udlændingelovens

§ 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis

fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der

er nævnt i nr. 1,

6)

udlændingelovens

§ 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn

af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3,

7)

udlændingelovens

§ 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,

8)

udlændingelovens

§ 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som følge af en tilknytning til

en

mindreårig asylansøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7 eller § 9 c, eller

9)

udlændingelovens

§ 9 e.

Stk. 2.

Staten afholder

fuldt ud udgifter til hjælp efter § 28, § 29, § 40, stk. 3,

nr.

1-7, 9 og 10, og stk. 4 og 5, § 40 a, § 62 a, stk. 2 og

stk. 3, nr. 2 og 3, § 77, § 79 og § 84 i de første 3 år efter

datoen for opholdstilladelsen.

Stk. 3.

Uanset

bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en kommunes udgifter til

1)

udlændinge, som inden

12 måneder efter datoen fra opholdstilladelsen på grund af betydelig og

varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun

indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig

selv,

og

2)

udlændinge, når

tilladelsen er meddelt en mindreårig asylsøger, dog længst indtil modtageren

fylder 18 år eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.

§ 134.

Staten yder forskudsrefusion af en kommunes eller en amtskommunes

refusionsberettigende udgifter efter denne lov.

§ 135.

Staten afholder udgifterne vedrørende de tilbud m.v., der forbliver under

staten efter lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg

m.v.

Stk. 2.

Staten afholder

udgifterne til den uvildige konsulentfunktion efter § 70 a.

§ 135 a.

Staten udbetaler fra 2004 et fast tilskud til kommunerne svarende til det

beløb, som kommunerne modtog vedrørende 2002, jf. § 5, stk. 1-5, i lov

nr.

489 af 7. juni 2001.

Stk. 2.

Hver

kommune modtager fra 2004 for tilbud efter denne lov et tilskud på 75.000 kr.

pr.

1)

barn eller ung i et

særligt dagtilbud eller klubtilbud efter §§ 16 og 23,

2)

barn eller ung

anbragt uden for hjemmet efter § 40, stk. 3, nr. 8, og §§ 42 og 45

og

3)

familie i døgnophold

efter § 40, stk. 3, nr. 4.

Stk. 3.

Beregningen af

tilskud efter stk. 2 sker på grundlag af de oplysninger om antallet af børn

og

unge anbragt uden for hjemmet pr. 31. december 2001, som kommunerne har

indberettet til Danmarks Statistiks Bistand til børn og unge, og på grundlag

af

oplysninger om antallet af børn og unge i særlige dagtilbud og klubtilbud og

om

antallet af familier i døgnophold pr. 31. december 2000, som kommunerne har

indberettet til Socialministeriet.

Stk. 4.

Socialministeren

kan fastsætte regler om tilskud efter stk. 1-3.

Stk. 5.

Københavns og

Frederiksberg Kommuner er ikke omfattet af reglerne i stk. 1-3. Indenrigs- og

sundhedsministeren bemyndiges til fra 2004 at yde Københavns og Frederiksberg

Kommuner et særligt tilskud for at afbøde de økonomiske konsekvenser af

finansieringsomlægningen, herunder overgangsordningen, for de to kommuner.

Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges endvidere til at foretage

eventuelle senere efterreguleringer i disse tilskud.

Stk. 6.

Bornholms

Kommune er ikke omfattet af reglerne i stk. 1-3. Socialministeren kan

fastsætte

særlige regler for tilskud til Bornholms Kommune fra 2004.

Regulering

§ 136.

Fradragsbeløb og den maksimale betaling pr. time, der fastsættes i medfør af

§ 82, stk. 1, reguleres en gang årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Fradragsbeløb

afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Den maksimale

betaling pr. time afrundes til nærmeste kronebeløb.

Stk. 2.

De beløb, der er

nævnt i § 83, reguleres en gang årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet

afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12.

Stk. 3.

Det beløb, der

er nævnt i § 99, stk. 1, reguleres en gang årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet

afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000.

Stk. 4.

Det beløb, der

er nævnt i § 28, reguleres en gang årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet

afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 8.

Stk. 5.

Det beløb, der

er nævnt i § 97, stk. 5, reguleres en gang årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet

afrundes til nærmeste kronebeløb.

Stk. 6.

De beløb, der er

nævnt i §§ 131 a og 131 c, reguleres en gang årligt den 1. januar,

første

gang pr. 1. januar 2002, med den faktiske udvikling i lønninger og priser i

den

kommunale sektor i året 2 år forud for det år, hvor beløbene skal gælde.

Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Socialministeren bekendtgør de regulerede beløb.

Stk. 7.

Det beløb, der

er nævnt i § 103 a, stk. 2, reguleres én gang årligt pr. 1. januar med

2,0

pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende

finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det beløb, der fremkommer

efter

regulering, afrundes til nærmeste kronebeløb. Regulering foretages første

gang

pr. 1. januar 2003.

Stk. 8.

Beløbet i

§ 135 a, stk. 1 og 2, reguleres fra og med 2004 med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 9.

Det beløb, der

er nævnt i § 31, stk. 5, og § 78, stk. 7, reguleres en gang årligt

den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb. Regulering

foretages første gang den 1. januar 2005.

Stk. 10.

Det beløb, der

er nævnt i § 105, stk. 2, reguleres én gang årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet

afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang pr. 1.

januar 2006.

§ 137.

Opgørelsen

af indtægtsgrundlag efter §§ 82 og 99 foretages af told- og

skatteforvaltningen på grundlag af oplysninger for det senest afsluttede

indkomstår. Opgørelsen anvendes med virkning for det andet kalenderår efter

indkomstårets udløb.

Stk. 2.

Skatteforvaltningslovens

regler om klage over afgørelser om forskudsregistrering af indkomst finder

tilsvarende anvendelse på afgørelser om indtægtsgrundlaget.

Kapitel 27

Forsøgsbestemmelser

§ 138.

Socialministeren kan efter indstilling fra kommunen eller amtskommunen

godkende, at der for en forsøgsperiode oprettes andre tilbud end dem, der er

omtalt i denne lov.

Stk. 2.

Socialministeren

kan endvidere efter indstilling fra kommunen eller amtskommunen for en

forsøgsperiode godkende ordninger, der fraviger reglerne om visitation,

ydelser

og finansiering. Der kan dog ikke godkendes forsøgsordninger om tilbud til

børn

og unge, der medfører fravigelse fra de almindelige regler om

forældrebetaling.

Stk. 3.

Såfremt der ikke

kan opnås enighed mellem amtsrådet og en eller flere kommunalbestyrelser om

oprettelse eller drift af tilbud, kan socialministeren efter ansøgning give

tilladelse til, at forpligtelser efter denne lov, der påhviler den ene part,

kan overlades til den anden. Det er en betingelse for godkendelsen, at

opgavevaretagelsen skønnes fagligt forsvarlig og økonomisk bæredygtig inden

for

vedkommende lokalområde og i amtet.

Stk. 4.

Socialministeren

kan i forbindelse med tilladelse efter stk. 3 godkende visitations- og

udgiftsfordelingsordninger, selv om ordningerne fraviger de i loven fastsatte

regler herom.

Kapitel 28

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§ 139.

Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog § 142, stk. 1 og 2. Dog

fastsætter socialministeren tidspunktet for ikrafttræden af reglerne om

beskyttet beskæftigelse i §§ 87 og 88.

§ 140.

Amtskommunen og kommunen driver de bestående plejehjem og beskyttede boliger

efter de hidtil gældende regler i lov om social bistand. Socialministeren

fastsætter regler herom, herunder regler, der er tilnærmet reglerne for

ældreboliger og plejeboliger efter lov om almene boliger m.v., og efter

forhandling med de kommunale organisationer ændrede regler om fordeling

mellem

kommune og amtskommune af udgifter til personer under 67 år og personer, der

er

fyldt 67 år, samt regler om beskyttelse mod ufrivillig flytning inden for et

plejehjem eller en beskyttet bolig.

Stk. 2.

Før den 1.

januar 2001 har § 97, stk. 4, ikke virkning for hjælpemidler, der er

omfattet af en leverandøraftale indgået i henhold til § 58 i lov om

social

bistand, hvis aftalen er indgået eller der er foretaget udbud før den 22. maj

1996. Fra den 1. januar 2001 har § 97, stk. 4, virkning, uanset om der

efter reglerne i lov om social bistand er indgået leverandøraftaler, som

rækker

ud over den 31. december 2000.

Stk. 3.

Sager efter

§ 58 i lov om social bistand vedrørende de hjælpemidler, der er nævnt i

denne lovs § 97, stk. 2, herunder sager om forbrugsgoder, der indgår som

en del af et informationsteknologisk hjælpemiddel, jf. § 98, stk. 2, og

som ikke er afgjort senest den 30. juni 1998, afgøres efter de hidtidige

regler. Finansieringen af udgifter forbundet hermed sker ligeledes efter de

hidtil gældende regler. Afgørelserne kan indbringes for det sociale nævn

efter

reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område.

Stk. 4.

§ 99, stk.

4, finder anvendelse på sager efter § 58 i lov om social bistand

vedrørende støtte til erhvervelse af motorkøretøj, i hvilke

kommunalbestyrelsen

ikke senest den 30. juni 1998 har afgivet indstilling til revaliderings- og

pensionsnævnet, eller truffet afgørelse for så vidt angår de kommuner, der

efter § 138 c i lov om social bistand har fået overført revaliderings-

og

pensionsnævnets kompetence.

§ 140 a.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der har særligt behov for en plads på

et plejehjem, jf. § 140, stk. 1, eller for en almen plejebolig, jf.

§ 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., en sådan plads eller bolig

senest 2 måneder efter optagelse på en venteliste.

Stk. 2.

Garantien efter

stk. 1 gælder dog ikke, hvis den ældre har valgt et bestemt plejehjem eller

en

bestemt almen plejebolig efter reglerne i § 58 a i lov om almene

boliger m.v.

Stk. 3.

Socialministeren

fastsætter nærmere regler om optagelse på en venteliste og om frister for

tilbud om en almen plejebolig eller en plejehjemsplads.

§ 141.

(Ophævet)

§ 142.

(Udeladt)

§ 143.

Krav mod en tidligere opholdskommune vedrørende udgifter til ydelser efter

lov

om social bistand og tidligere lovgivning skal være rejst eller fremsat

senest

1 år efter lovens ikrafttræden.

§ 144.

Kommunen skal til puljeordninger oprettet i perioden 27. juni 1992 til 31.

december 1993 i tilknytning til virksomheder beliggende i andre kommuner yde

et

fast tilskud pr. barn, der er optaget i ordningen.

Stk. 2.

Tilskuddet skal

svare til halvdelen af ordningens driftsudgifter pr. plads, dog højst

halvdelen

af de gennemsnitlige driftsudgifter til dagtilbud for den pågældende

aldersgruppe i kommunen. Kommunen kan efter aftale med virksomheden yde et

højere tilskud.

Stk. 3.

Bestemmelsen i

§ 15, stk. 2, sidste pkt., finder anvendelse på aftaler om tilskud til

puljeordninger for børn, som er indgået efter ikrafttræden af lov nr. 1124 af

22. december 1993 om ændring af lov om social bistand.

§ 145.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Socialministeren

fastsætter efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre

regler om visitation, betaling og refusion samt besøgsrejser m.v., når

personer

på foranledning af færøske eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i

Danmark og modtager tilbud efter denne lov. Tilsvarende kan der efter aftale

fastsættes regler for personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller

i

Grønland på foranledning af danske sociale myndigheder.

Stk. 3.

Uenighed mellem

færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder

om

deres forpligtelser efter disse regler afgøres af Den Sociale Ankestyrelse.

§ 146.

(Ophævet)

§ 147.

(Ophævet)

§ 148.

(Ophævet)

§ 149.

(Ophævet)

§ 150.

(Ophævet)

———————

Lov nr. 489 af 7. juni 2001 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 17,

24, 40, 40 b, 46, 53, 54, 55, 56, 58 a, 59, 62 a, 70, 70 a, 77, 81, 86-88,

92,

94 a, 102, 109 l-m, 110, 111, 129, 130,131, 131 a-d, 135 og 136. Loven angår

indførelse af en grundtakstmodel for visse sociale serviceydelser i stedet

for

delt finansiering.)

§ 3

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2002 og har virkning fra og med budgetåret 2002.

Stk. 2-4.

§ 4

2)

Stk. 1.

Der

nedsættes i hvert amt et regionalt udviklingsråd, som skal følge og drøfte

udviklingen på det grundtakstbelagte område. Udviklingsrådet sammensættes

efter

forhandling mellem amtskommunen og kommunerne i amtet af repræsentanter for

amtskommunen og kommunerne i amtet samt repræsentanter for brugerne.

Amtskommunen afholder udgifter til sekretariatsmæssig bistand til

udviklingsrådet.

Stk. 2.

Kommunerne i

amtet sender årligt en redegørelse om udviklingen på det grundtakstbelagte

område til det regionale udviklingsråd. På baggrund af bl.a. egne

undersøgelser, oplysninger fra informations- og analysesystemet i stk. 3 og

kommunernes redegørelser, jf. 1. pkt., udarbejder det regionale udviklingsråd

en årlig redegørelse om udviklingen på det grundtakstbelagte område.

Stk. 3.

Socialministeren

fastsætter retningslinjer for:

1)

Kommunernes og

amtskommunernes redegørelser, jf. stk. 2.

2)

Et centralt

informations- og analysesystem til brug for udviklingsrådenes arbejde,

herunder

for indsamling af data og udarbejdelse af specialundersøgelser, der skal

dokumentere udviklingen på området.

§ 5

Stk. 1-11.

———————

Lov nr. 343 af 14. maj 2003 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 67

a,

109 a, 109 b, 109 e, 109 h. Loven angår magtanvendelse og andre indgreb i

selvbestemmelsesretten – særlige døråbnere, fastholdelse og flytning.)

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2. Socialministeren

fremsætter senest i folketingsåret 2006-07 forslag til revision af kapitel 21

i

lov om social service.

———————

Lov nr. 1423 af 22. december 2004 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§§ 15 og 15 a. Loven angår landsdækkende pasningsgaranti til børn i

dagtilbud.)

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Kommuner, som

ved lovens ikrafttræden ikke har pasningsgaranti efter § 15 a, skal

senest

den 1. juli 2006 etablere pasningsgaranti som affattet ved denne lovs

§ 15

a, stk. 1 og 2. Indtil den 1. juli 2005 finder § 15, stk. 1, som

gældende

indtil denne lovs ikrafttræden fortsat anvendelse for kommuner uden

pasningsgaranti.

Stk. 3.

Uanset bestemmelsen

i § 15, stk. 7, kan kommunen i år 2005 fastsætte betalingen efter

§ 15 senest med udgangen af april måned 2005.

———————

Lov nr. 1442 af 22. december 2004 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§§ 4, 31, 36 a, 38, 40-43, 45-47, 49, 49 b, 50, 53, 54-58 a, 59-62 a, 94

a, 108, 122-124, 129, 133 og 135 a. Loven angår anbringelsesreformen.)

§ 3

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2006.

Stk. 2.

Kommunens

sammenhængende børnepolitik, jf. § 1, nr. 1, skal første gang være

udarbejdet og offentliggjort inden udgangen af 2006.

Stk. 3.

Kravet om

udarbejdelse af handleplaner efter § 58 a gælder ikke for

foranstaltninger, hvorom der er truffet afgørelse inden den 1. januar 2006,

hvis der efter de hidtil gældende regler ikke var krav om udarbejdelse af en

handleplan forud for foranstaltningen. Ved revision af handleplaner, jf.

§ 56, udarbejdet i forbindelse med en foranstaltning, hvorom der er

truffet afgørelse før den 1. januar 2006, stilles der ikke krav om, at

handleplanen

skal opfylde betingelserne i § 58 a, stk. 5, nr. 1-6.

———————

Lov nr. 327 af 18. maj 2005 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 120

a

og 120 b. Loven angår ophør af udbetaling af social pension og andre ydelser

ved unddragelse af strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.)

§ 13

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2005.

Stk. 2.

Loven har

virkning for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning eller

straffuldbyrdelse den 1. juli 2005 eller senere.

Stk. 3.

Hvis

pensionsudbetalingen ved lovens ikrafttræden er ophørt efter de hidtil

gældende

regler i § 46 i lov om social pension, genoptages pensionsudbetalingen

ved

opholdets ophør efter de hidtil gældende regler i lovens § 34.

Stk. 4.

Hvis

pensionsudbetalingen ved lovens ikrafttræden er ophørt efter de hidtil

gældende

regler i § 45 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v., genoptages pensionsudbetalingen ved opholdets

ophør efter de hidtil gældende regler i lovens § 34.

———————

Lov nr. 399 af 1. juni 2005 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 21,

22 og 26. Loven angår frit valg af klubtilbud eller andre socialpædagogiske

fritidstilbud over kommunegrænser og indførelse af minimumsgrænse for tilskud

til private pasningsordninger m.v.)

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. oktober 2005.

Stk. 2.

For forældre,

som har fået tilsagn fra kommunen om brug af klubtilbud i en anden kommune

inden lovens ikrafttræden, gælder de hidtidige bestemmelser i § 22 i lov

om social service.

———————

Lov nr. 430 af 6. juni 2005 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 120.

Loven angår konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse

af visse fordringer – samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet.)

Information til nedenstående § 70, stk. 1:

Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted

den

7. juni 2005.

§ 70

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har

virkning fra den 1. november 2005, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Afgørelser om

inddrivelse, der inden den 1. oktober 2005 er påklaget til de hidtidige

administrative klageinstanser, overgår til behandling i Landsskatteretten den

1. januar 2006, hvis de hidtidige klageinstanser ikke har færdigbehandlet

klagen inden denne dato.

———————

Lov nr. 1390 af 21. december 2005 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§ 15, § 15 a og § 26. Loven angår nedsættelse af den maksimale

forældrebetalingsandel for en plads i dagtilbud til børn og privat pasning.)

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2006.

———————

Lov nr. 288 af 7. april 2006 indeholder

nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører

§ 2 a, § 72, § 75 h og § 140 a. Loven

angår

garanti for tilbud om almen plejebolig eller plads på plejehjem for ældre,

aflastning samt vurdering af tidligere frihedskæmpere m.fl.s behov for plads

på

plejehjem.)

Information til nedenstående § 4, stk. 1:

Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted

den

8. april 2006.

§ 4

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 3 træder dog

i

kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2....

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsens garanti efter § 1, nr. 1, § 2, nr. 3, og

§ 3, nr. 3, skal senest være opfyldt den 1. januar 2009

3) .

———————

Lov nr. 289 af 7. april 2006 indeholder

nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører

§ 41 a. Loven angår styrkelse af forældreansvaret.)

§ 4

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2006.

Stk. 2.

———————

Lov nr. 369 af 1. maj 2006 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 2,

§ 29, § 49, § 80 og § 147. Loven angår udvidelse af

personkredsen for støtte- og kontaktpersonordningen og lovpligtig revision af

ordningen m.v.)

§ 5

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2006, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 1, nr. 4,

træder i kraft den 1. oktober 2006.

Stk. 3.

———————

Lov nr. 434 af 8. maj 2006 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 58

c.

Loven angår lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen.)

Information til nedenstående § 15: Tidspunktet

for ikrafttræden af lovens § 9, jf. § 15, stk. 3 er ikke fastsat

på

tidspunktet for udsendelsen af denne lovbekendtgørelse.

§ 15.

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar

2007, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Stk. 3.

Tidspunktet for

ikrafttræden af lovens §§ 1-6, § 7, nr. 4, og §§ 8-11 fastsættes af

ministeren

for familie- og forbrugeranliggender.

Socialministeriet, den 7. juni 2006

P.M.V.

Thomas Børner

/Aksel Meyer

Officielle noter

1)

Ved lov nr. 223 af 31/03/2004 indsættes den nuværende ordlyd af § 93

stk.

3, uden at ændringsloven dog tager stilling til hvad der skal ske med den

oprindelige § 93 stk. 3.

2)

Bestemmelsen i § 4 er ændret ved § 1 i lov nr. 1445 af 22. december

2004.

3)

Der er fejlagtigt anført »§ 2, nr. 3, og § 3, nr. 3« i stedet for »§ 2, nr.

4,

og § 3, nr. 4«

Lignende dokumenter