Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for moms af tab på debitorer.

KEN nr 9462 af 23/12/2004Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet26. juli 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for moms af tab på

debitorer.

Klagen

skyldes, at regionen har nægtet A (herefter benævnt klageren)

fradrag for momsen af tab på debitoren B.

Landsskatterettens afgørelse

Regionens

afgørelse ændres.

Sagens oplysninger

Klageren

har i perioden fra 1. april 1986 til 31. januar 2001 drevet et

enkeltmandsfirma

med køb og salg af kreaturer. Klageren købte kreaturerne hos forskellige

landmænd og videresolgte kreaturerne til andre landmænd og slagterier.

Klageren

har i årene 1994-1997 solgt kreaturer til landmand B. Klagerens salg af

kreaturer til B skete oftest på kredit. Størrelsen af kreditten er steget for

hvert år. På baggrund af et af klageren håndskrevet A4-ark har regionen

udarbejdet følgende opgørelse over stigningen i kreditten (alle beløb er

inklusive moms):

År

Tilgodehavende

primo

Kreditsalg

løbende

Tilgodehavende

ultimo

1994

2.313 kr.

163.375 kr.

Læs alt

165.688

kr.

1995

165.688

kr.

112.625

kr.

278.313

kr.

1996

278.313

kr.

286.094

kr.

564.407

kr.

1997

564.407

kr.

167.625

kr.

732.032

kr.

I

enkelte tilfælde skete salg af kreaturer mod kontant betaling. I 1995, 1996

og

1997 udgjorde disse salg henholdsvis 57.950 kr., 15.000 kr. og 5.000 kr.

I

årene 1995, 1996 og 1997 har klageren tillige købt kreaturer af B for

henholdsvis

174.360 kr., 327.251 kr. og 474.477 kr., eller i alt 976.088 kr. Klageren

betalte samtlige beløb kontant. For et beløb af 323.281 kr. skete klagerens

kontante betaling ikke til B, men derimod til Aktieselskabet C til dækning af

B’s indkøb hos selskabet i perioden fra 4. november 1996 til 31. juli

1997.

Klageren

har ikke på noget tidspunkt i samhandlen med B foretaget modregning.

Klageren

udstedte ikke fakturaer i forbindelse med leveringen af kreaturer solgt til

B.

Fakturaer blev først udstedt, når klageren modtog kontant betaling for de

leverede

kreaturer, og der er således ikke udstedt fakturaer til B.

Som

følge af en af forsikringsselskabet den 17. september 1997 indgivet begæring

blev B’s ejendom solgt på tvangsauktion for 1.100.000 kr. Under

auktionen

hævdede klageren, at besætningen på ejendommen tilhørte ham. Da B imidlertid

bestred dette, fik klageren ifølge auktionsbogen ikke medhold i denne

påstand.

Klageren

havde ikke pant i ejendommen og fik derfor ikke noget provenu ved salget. På

denne

baggrund konstaterede klageren, at hans tilgodehavende hos B var tabt.

Herefter

modtog regionen den 2. september 1998 en af klageren indgivet negativ

momsangivelse

for december 1997 på 143.763 kr., svarende til fradrag for momsen af tab på

debitoren B.

Klagerens

repræsentant har oplyst, at klageren ikke har foretaget indenretlige skridt

for

at inddrive tilgodehavendet hos B. Han har derimod været i kontinuerlig

kontakt

med B, og har derfor været klar over B’s økonomiske forhold. Han har

endvidere

foretaget udenretlige skridt for at inddrive tilgodehavendet hos B, herunder

bl.a. fremsendt rykkere og modtaget transport i B’s eventuelle

tilgodehavende

moms for perioden fra 1. juli til 31. december 1996 samt i B’s EU-støtte

for

1997 på 20.259 kr.

Repræsentanten

har videre oplyst, at grunden til, at klageren ikke foretog yderligere for at

inddrive tilgodehavendet, var, at klageren – helt frem til salget af

B’s

ejendom på tvangsauktion den 17. september 1997 – troede, at han havde

pant i

besætningen.

Endelig

har repræsentanten oplyst, at klageren ikke fortsatte samhandlen med B efter,

at han havde konstateret tabet på tilgodehavendet.

Af

en udskrift af fogedbogen for retten i X fremgår, at B den 20. oktober 1997

har

afgivet insolvenserklæring over for en maskinstation.

Af

B’s skatteregnskab for 1997 fremgår bl.a., at B havde en negativ

skattepligtig

formue pr. 31. december 1997 på ca. 1,1 mio. kr., og at B havde en negativ

skattepligtig indkomst både i 1996 og 1997. Videre fremgår, at B i perioden

fra

1. oktober til 31. december 1997 havde en lønindkomst på i alt ca. 47.000

kr.,

svarende til ca. 15.500 kr. pr. måned. Klagerens repræsentant har i

forbindelse

hermed oplyst, at B gik fra at være selvstændig erhvervsdrivende til

lønmodtager i forbindelse med salget af hans gård på tvangsauktion i

september

1997.

Af

B’s begæring om gældssanering af 9. maj 1999 fremgår bl.a., at han på

daværende

tidspunkt havde en negativ formue på ca. 2,3 mio. kr. Begæringen om

gældssanering blev imidlertid ikke imødekommet.

Af et

af Skattekontoret i kommunen udarbejdet referatark af 26. marts 1999 fremgår,

at Skattekontoret som led i skatterevisionen af klageren for indkomståret

1997

agtede at finde dokumentation for, at klagerens tab på B var konstateret.

Skattekontoret

har den 3. januar 2000 fremsendt et forslag til afgørelse af klagerens

skatteansættelse

for indkomståret 1997 til klageren. Af forslaget fremgår, at Skattekontoret

er

enig med klageren i, at hans tab vedrørende B på nuværende tidspunkt er

sandsynliggjort/konstateret. Skattekontoret godkendte imidlertid ikke fradrag

for tabet under henvisning til, at klageren bl.a. ikke havde foretaget de

nødvendige tiltag for at minimere tabet, herunder foretaget modregning.

Regionen

har i brev af 6. maj 2004 til Landsskatteretten oplyst, at både kommunen og

regionen har anset tilgodehavendet som et låneforhold, og at der derfor ikke

er

fradrag for tab på debitorer. Endvidere har regionen oplyst, at det punkt i

referatarket, hvorefter Skattekontoret agtede at finde dokumentation for, at

klagerens tab på B er konstateret, alene er en oplistning af de på det

pågældende tidspunkt påtænkte skatterevisionshandlinger, og at det ikke kan

anses for tilstrækkelig dokumentation for det påståede tab.

Regionens afgørelse

Regionen

har nægtet klageren fradrag for momsen af tab på debitoren B, jf. momslovens

§

27, stk. 6. Som følge heraf er afgiftstilsvaret forhøjet med 143.763 kr.

svarende til den negative efterangivelse, som klageren indgav for december

1997.

Under

hensyn til varigheden af kreditten fra fordringens stiftelse til tidspunktet

for konstateringen af tabet samt til den tilsyneladende ubegrænsede udvikling

af kreditgivningen kan klagerens tilgodehavende hos B på fradragstidspunktet

ikke længere betragtes som en momspligtig leverance, der giver ret til

fradrag.

Endvidere kan tabet ikke opfattes som en naturlig driftsrisiko, og klageren

har

intet gjort for at inddrive fordringen, idet han bl.a. har forsømt at

foretage

modregning.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens

repræsentant har fremsat påstand om, at klageren er berettiget til fradrag

for

momsen af tab på debitoren B, jf. momslovens § 27, stk. 6.

I

henhold til fast retspraksis er der ikke hjemmel til at omkvalificere

dispositioner eller relationer mellem uafhængige parter, herunder – som

i denne

sag – at omkvalificere et omsætningsmellemværende til et låneforhold.

Det

kan ikke tillægges betydning, at klageren ikke har foretaget modregning,

eftersom hans afvejning og beslutning herom klart er begrundet i sædvanlige

driftsmæssige overvejelser om debitors eventuelle fortsatte drift og dermed

udsigt til både fortsat samhandel og indtjening og til afvikling af

mellemværendet enten helt uden, eller med mindst muligt tab.

Hertil

kommer, at tilgodehavendet på tabskonstateringstidspunktet ikke er af

længerevarende karakter, idet hovedparten af tilgodehavendet opstod i

perioden

1996 – september 1997.

Endelig

er der ikke tale om, at klageren ikke har dokumenteret, at tilgodehavendet er

tabt. For det første har både Skattekontoret og regionen under deres

respektive

sagsbehandlinger anset tilgodehavendet for dokumenteret tabt. For det andet

er

Landsskatteretten ikke beføjet til at tage stilling til, om kravet er

dokumenteret tabt, idet dette spørgsmål ikke er omfattet af klagen. Endvidere

har dette spørgsmål ikke nogen sammenhæng med det materielle og retlige

grundlag, sagen er behandlet og afgjort på af Skattekontoret og regionen.

Det

vil være stærkt retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, såfremt Landsskatteretten

måtte behandle dette spørgsmål, idet fristen for opbevaring af

regnskabsmateriale og sagsakter for indkomståret 1997 udløb den 31. december

2002, og da klageren – som følge af den hidtidige klagebehandling –

ikke har

haft anledning til at drage omsorg for sikring/opbevaring af dokumentation

for

tabet.

Told- og Skattestyrelsens udtalelse

Told-

og Skattestyrelsen har indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet, idet

klageren ikke opfylder betingelserne i momslovens § 27, stk. 6, for at opnå

fradrag for momsen af tabet på debitoren B.

Landsskatterettens bemærkninger og

begrundelse

Det

følger af momslovens § 27, stk. 6, at fradrag i momsgrundlaget er betinget

af,

at tabet er konstateret.

Landsskatteretten

er ved klagebehandlingen således berettiget til at tage stilling til, om

tabet

er konstateret, herunder om klageren har dokumenteret dette forhold.

Det

bemærkes, at kommunens og regionens behandling af henholdsvis skatte- og

momsspørgsmålet

om fradrag for tab på debitorer ikke har bibragt klageren en berettiget

forventning

om, at også Landsskatteretten vil anse dette forhold for dokumenteret, og at

klageren som følge af den verserende skatte- og momssag burde have opbevaret

regnskabsmateriale m.v. udover den 5-årige periode i henhold til

bogføringslovens § 10.

Det

lægges ved sagens afgørelse til grund, at klageren har angivet og afregnet

salgsmoms af de kreditsalg til B, som ligger til grund for det ønskede

fradrag

for momsen af tab på B.

Efter

momslovens § 27, stk. 6, kan der i momsgrundlaget fradrages 80 pct. af

konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og

ydelser.

Idet

B har afgivet insolvenserklæring i fogedretten den 20. oktober 1997, må

klagerens fordring på B anses for tabt på dette tidspunkt.

Da

det endvidere må anses for at være i strid med momslovens § 27, stk. 6, at

begrænse fradragsretten i et tilfælde som det foreliggende, hvor klageren og

debitor ikke er interesseforbundne parter, er klageren berettiget til fradrag

for momsen af tabet på B.

Den

påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter