Landsskatteretskendelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse
Moms
- varetilgodehavende
- fradrag
Reference:
ML § 27, stk. 6
A ApS klagede over, at told- og skatteregionen ikke havde
godkendt fradrag for moms af tab på fordring på datterselskabet B
A/S på 370.093 kr.
Det var oplyst, at A ApS var moderselskab for en koncern i
den grafiske branche, der udførte og leverde reklameopgaver incl.
repro, tryk og lign.
Selskabet erhvervede den 25. oktober 1995 anparterne i C
ApS, der på daværende tidspunkt var et trykkeri i drift.
Anparterne blev i henhold til aftale om køb af anparter af 25.
september 1995 erhvervet for 1 kr. Herudover forpligtede køber (A) sig
til at lade selskabet indfri et mellemregningstilgodehavende, som
sælger havde hos selskabet på 1.317.639 kr. samt tilgodehavende
husleje- og leasingafgift på 183.328 kr. eller i alt 1.500.967 kr.
Formålet med erhvervelsen af anparterne var, at A
fik eget trykkeri i stedet for at købe trykkeriopgaverne eksternt.
Herudover var det ideen med CApS, at det skulle udføre trykkeriopgaver
for eksterne kunder med henblik på udnyttelse af den ledige kapacitet.
Datterselskabet C ApS havde senere ændret navn til B
A/S .
Det var oplyst, at A ved købekontrakt dateret den
28. december 1995 havde erhvervet trykkemaskiner fra C A/S (det senere B) for
1.781.250 kr. Ved leasingkontrakt dateret samme dag var disse driftsmidler
leaset til B. I henhold til leasingkontrakten skulle der kvartalsvis bagud
betales 74.527,50 kr. i leasingydelse.
Læs alt
Det var videre oplyst, at A af D A/S ved leasingkontrakt
af 13. oktober/17. oktober 1995 havde leaset en trykkemaskine.
Leasingperioden var aftalt til 72 måneder i hvilken periode
leasingkontrakten var uopsigelig fra begge parter. Leasingydelsen var aftalt
til kvartalsvis 139.014 kr. ekskl. moms og andre offentlige skatter/afgifter.
Denne maskine var ved fremleasingkontrakt dateret den 28. december 1995
fremleaset til B. Leasingydelse skulle betales kvartalsvis bagud med
240.177,50 kr. incl moms.
I første halvdel af 1996 blev leasingydelserne
betalt af B til forfaldstid, men allerede fra 3. kvartal 1996 (for perioden
1. juli 1996 til 30. september 1996) måtte A give henstand med
betalingen af leasingydelserne.
Det var oplyst, at den eneste omsætning mellem A og
B var leasingaktiviteten. B havde leveret trykkerileverancer til
søsterselskabet E A/S.
Den 18. marts 1998 besluttede ledelsen i B at indgive egen
konkursbegæring over selskabet. På konkurstidspunktet havde A et
krav på B på 1.888.230,00 kr. på forfaldne, ikke betalte
leasingydelser for perioden 30. september 1996 til 31.december 1997. Heraf
udgjorde momsbeløbet 377.646,00 kr. A havde herudover et regreskrav
på HT som følge af nogle kautionsforpligtelser, som A havde
påtaget sig for et driftslån og en kassekredit overfor B's
pengeinstitut. A havde efterfølgende måttet indfri disse
lån med ca. 1.065.000 kr. Endelig havde A et krav på diverse
ydede lån til B på i alt kr. 2.244.651,50 kr. med tillæg af
renter.
Der var fremlagt kontokort for A vedr. mellemregningen til
B for perioden 25. september 1995 til 31. december 1997, hvoraf det fremgik
og var oplyst, at der var ydet følgende lån til B:
Den 30.11.1996
300.000,00 kr.
Den 21.03.1997
200.000,00 kr.
Den 21.03.1997
202.853,00 kr.
Den 07.4.1997
182.859,00 kr.
Den 28.05.1997
475.000,00 kr.
Den 25.06.1997
35.465,00 kr.
Den 27.06.1997
216.513,13 kr.
Den 29.08.1997
200.000,00 kr.
Den 29.09.1997
209.867,50 kr.
Den 27.11.1997
111.821,87 kr.
Den 27.11.1997
313.125,00 kr.
Startsaldoen på mellemregningen til B var på
1.500.967 kr.
Ved cirkulæreskrivelse nr. 2. af 14. april 1998
havde kurator i B oplyst, at der forventedes en dividende i
størrelsesordenen 2% til simple kreditorer. Efterfølgende ved
cirkulæreskrivelse nr. 3 af 27. august 1998 havde kurator imidlertid
korrigeret denne sats og erklæret, at kreditorer, der havde anmeldt
simpel gæld, kunne foretage sædvanlige moms- og
skatteafskrivninger af den del af fordringerne, der oversteg 5 %.
Regionen havde ved den påklagede afgørelse
ikke godkendt fradrag for momsen af tabet på debitoren B på
370.093 kr., idet tabet ikke fandtes at være en følge af en
momspligtig leverance, men derimod en følge af et
gave-/låneforhold 2 koncernselskaber imellem. De 370.093 kr. var moms
fra i alt 12 fakturaer, der var udskrevet af A til B vedrørende
perioden fra og med 3.kvartal 1996 til og med 4. kvartal 1997. Der var ikke
udfærdiget faktura for 1. kvartal 1998 pga. B's konkurs. Det var
regionens opfattelse, at A ikke havde solgt sine ydelser til B på de
inden for branchen almindelige vilkår, idet man ikke fra september 1996
havde forsøgt at søge pengene inddrevet gennem inkasso eller
lign., som B normalt ville gøre på et meget tidligere tidspunkt,
hvis der var tale om en debitor uden for koncernen. Der var tale om, at A
havde ydet kredit ud over, hvad der var sædvanligt inden for branchen,
og selskabet havde fortsat solgt sine ydelser til B i over halvandet
år, selvom man i koncernen burde kunne se, at B ikke ville kunne betale
alle sine kreditorer. Koncernen havde, ifølge det oplyste, tabt penge
på B lige fra selskabets start. At man i koncernen havde valgt at
støtte B på denne måde, fandtes i følge regionen
ikke at medføre, at tabet var lidt på et normalt
forretningsmellemværende mellem uafhængige handelspartnere.
Koncernen havde valgt at sammenblande de enkelte selskabers interesser, og
så man momsmæssigt i dette forhold på B og A som én
virksomhed, så var momsen neutral, idet B havde fratrukket momsen, som
A havde betalt. Regionen anså derfor momsen som værende et
gave-/låneforhold mellem A og B.
Selskabets advokat havde over for Landsskatteretten
nedlagt påstand om, at der i afgiftsgrundlaget for første
kvartal af 1998 kunne fradrages 80% af konstateret tab på uerholdelige
fordringer vedrørende leverede varer og ydelser eller et momsfradrag
på 358.763,70 kr.
Til støtte herfor var det bl.a. gjort
gældende, idet det lagdes til grund som ubestridt, at der på
nuværende tidspunkt var konstateret et tab på fordringen på
forfaldne, ubetalte leasingydelser på minimum 95%, at den
grundlæggende betingelse for momsrefusion, jf. momslovens § 27, stk. 6,
således var opfyldt.
Det var videre anført, at momslovens § 27, stk. 6,
hjemlede en ubetinget ret til i afgiftsgrundlaget at fradrage 80% af
konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede
varer og ydelser. Der kunne således ikke indfortolkes nogen
fradragsbegrænsning i denne fradragsret. Der var derfor ikke hjemmel
til at indfortolke krav om, at fordringen ikke måtte være
overforfalden ud over en vis periode eller på andet grundlag at
søge at omkvalificere en fordring, der uomtvisteligt vedrørte
vareleverancer, til et pengeudlån eller lignende.Det var videre
anført, at det i denne forbindelse måtte erindres, at der
oprindelig var afregnet moms ved faktureringen, og at det blot var denne
moms, der tilbagesøgtes som følge af fordringens
uerholdelighed. Hvis fordringen søgtes omkvalificeret til et
låneforhold, forlå der en ydelse, der ikke oprindeligt skulle
have været momsbelagt. Der opstod derfor en asymmetri, såfremt
samme fordring ansås for momspligtig ved etableringen, men moms
uvedkommende på tabstidspunktet.
Det var tillige anført, at momslovens § 27, stk. 6,
var en videreførelse af den tidligere momslovs § 13, stk. 6. Motiverne
til denne tidligere bestemmelse i Momslovens § 13, stk. 6, var indeholdt i
Folketingstidende 1966/67, tillæg A, spalte 330,til § 15, stk. 4. Det
oprindelige lovforslag opererede med to forskellige principper for afregning
af moms, nemlig faktureringsprincippet hhv. betalingsprincippet.
Betalingsprincippet, der indebar, at afgiftsgrundlaget periodemæssigt
skulle opgøres på det tidspunkt, hvor kreditor modtog betaling
for den momspligtige ydelse, bortfaldt under Folketingets behandling. Idet
alene faktureringsprincippet blev lovfæstet, opstod behovet for
fradragsbestemmelsen, eftersom kreditor ubetinget skulle afregne salgsmomsen
uden hensyntagen til, om fakturaen rent faktisk honoreredes af debitor.
Omvendt havde kreditor efterfølgende et ubetinget krav på
fradrag for konstaterede tab på uerholdelige fordringer
vedrørende afgiftspligtige leverancer.
Det var herefter gjort gældende, at der hverken i
lovteksten eller i bestemmelsens forarbejder var fortolkningsbidrag, der gav
støtte for regionens opfattelse, der baserede sig på den af
Told- og Skattestyrelsen udstedte Momsvejledning 1997, pkt. G.1.6.1, 2.
afsnit.
Der var henvist til en afgørelse fra
Skattedepartementet, Afg 956 fra 1986. I denne sag fik et moderselskab
tilladelse til at afskrive et forventet tab på en fordring, som
selskabet havde på dets konkursramte datterselskab for momspligtige
leverancer. Der var på intet tidspunkt foretaget effektiv betaling fra
datterselskabets side af moderselskabets leverancer. I afgørelsen
lagde Skattedepartementet vægt på, at de fordringer, der
søgtes momsfradrag for, oprindeligt var momsbelagte. Der var videre
henvist til TfS 1999 140, hvor Landsskatteretten havde godkendt fradrag for
momsen af tab på debitor.
Det blev således gjort gældende, at der ikke
var hjemmel til momsmæssigt at nægte en virksomhed fradragsret
for tab på uerholdelige fordringer ud fra et finansieringssynspunkt.
Det var videre gjort subsidiært gældende, at
såfremt Landsskatteretten mod forventning måtte finde
hjemmelsgrundlag til at omkvalificere fordringen, var der i det konkrete
tilfælde netop ikke tale om henstand i form af lån/gave, og at
samhandlen var udtryk for et normalt forretningsmellemværende mellem
uafhængige parter. Tværtimod var A ud fra en ren
forretningsmæssig vurdering tvunget til at give den løbende
henstand. A var netop som følge af indsigt i B's økonomiske
forhold vidende om, at det ikke var formålstjenligt at tage fordringen
til inkasso, eftersom B var nødlidende på tidspunktet.
Såfremt de fremleasede trykkerimaskiner blev taget tilbage af B som led
i en tvangsinddrivelse, var B blevet frataget hovedparten af dets
indtægtsgrundlag, da selskabet netop var et trykkeri. Det var
således udtryk for en fornuftig forretningsmæssig disposition at
undlade tvangsinddrivelse, idet muligheden for at få fyldestgjort sit
tilgodehavende herved var større end ved tvangsinddrivelse. Det var
videre gjort gældende, at A var bundet til leasingkontrakten med E i en
vis periode.
Det var endelig anført, at såfremt det
antoges, at fordringen kunne skifte karakter undervejs i forløbet og
overgå til udlån, måtte udlånsfordringen på
tidspunktet for dennes stiftelse på grund af B´s økonomi have en
værdi på 0 kr., hvorefter der stadig ville være lidt et tab
på fordringen vedrørende de leverede leasingydelser, jf.
momslovens § 27, stk. 6.
Landsskatteretten udtalte:
I henhold til momslovens § 27, stk. 6, kunne der i
afgiftsgrundlaget fradrages 80% af konstaterede tab på uerholdelige
fordringer vedrørende leverede varer og ydelser.
Det måtte antages at være en
forudsætning for fradrag efter denne bestemmelse, at fordringen
på tabskonstateringstidspunktet stadig kunne anses at vedrøre
leverede varer eller ydelser.
Retten bemærkede, at B A/S var under
konkursbehandling, og at kurator i cirkulæreskrivelse af 27. august
1998 havde erklæret, at dividende ikke oversteg 5%.
Det fandtes ikke at være stridende mod bestemmelsen
i § 27, stk. 6, at begrænse fradragsretten for interesseforbundne
parter, såfremt en kredit ved leverancer ikke var begrundet i
forretningsmæssige forhold, men udelukkende i varetagelse af
formueinteresser. I det foreliggende tilfælde måtte kreditten
på trods af den lange kredittid og lånebeløbenes
størrelse, overvejende antages at have været
forretningsmæssigt begrundet. Retten havde herved bl.a. henset til, at
leasingaktiverne var B A/S´s produktionsudstyr samt, at leasingkontrakten
mellem A ApS og E var bindende for en vis periode. Retten fandt derfor ikke,
at der var tilstrækkelig grundlag for at begrænse den periode for
hvilken kreditten var forretningsmæssigt begrundet, hvorfor der kunne
godkendes fradrag efter momslovens § 27, stk. 6, for momsen af tabet på
95% af 1.888.230 kr. eller med 358.764 kr.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt kontrolgebyrer for manglende iagttagelser af parkeringsforskrifter er en momspligtig transaktion, jf. momslovens § 4, stk. 1, herunder hvorvidt kontrolgebyrer udgør en leverance mod vederlag. Samt ønske om at sagen skal forelægges EU-Domstolen Domsdatabasen · 1. juni 2016
- Sag om, hvorvidt skole havde én samlet aktivitet, der bestod i undervisning, eller om skolen dels havde en aktivitet, der bestod i uddannelsen og dels en aktivitet, der bestod i kursusudbud Domsdatabasen · 4. juni 2024
- Sag om, hvorvidt sagsøgte I/S' levering af 17 byggegrunde i 2015 var momspligtig levering, jf. momslovens dagældende § 13, stk. 1, nr. 9, litra b. momspligt ved salg af fast ejendom. Domsdatabasen · 5. marts 2026
- Sag om hvorvidt afgiftsmyndighederne har været berettiget til som sket at nedsætte kommanditselskabernes momsangivelser Domsdatabasen · 24. januar 2012
- Højesteret stadfæstede landsrettens dom i sag om, hvorvidt appellanten skal opkræve moms af kontrolgebyrer udstedt til bilister for overtrædelse af de for private parkeringsanlæg gældende vilkår for parkering samt Højesterets kendelse med anmodning om besvarelse af spørgsmål ved EU-domstolen Domsdatabasen · 26. november 2019
- Moms på fast ejendom - tilbageskødning af byggegrunde Retsinformation · 19. september 2017
Lignende dokumenter
- 99-56.394 - Ikke hjemmel til efterfølgende regulering af selskabs åbningsbalance (05. november 1999) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. november 1999
- Landsskatteretskendelse vedr. Selskabets tilgodehavende skiftet karakter til udlån Retsinformation · 20. marts 2007
- 02-219.129 - Hjemstedsadresse (18. november 2003) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 18. november 2003
- Sag om fradrag for tab på aktier i datterselskab Domsdatabasen · 7. august 2012
- ToldSkat har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 753.546 kr. vedrørende formidlingsprovision, som selskabet er anset for rette indkomstmodtager af Landsskatteretten · 20. januar 2009
- ToldSkat har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 753.546 kr Landsskatteretten · 12. januar 2009