Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. salg af nyudstykkede parceller.

KEN nr 9438 af 21/03/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet20. juli 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. salg af nyudstykkede parceller.

Klagen

vedrører spørgsmålet, om Ligningsrådet med rette har besvaret følgende

spørgsmål:

”1.

Kan Ligningsrådet bekræfte, at avanceopgørelse ved salg af frastykkede

parceller skal foretages som salg af en hel ejendom ?

2.

Kan Ligningsrådet bekræfte, at anskaffelsestidspunktet i relation til 10.000

kr.’s tillægget for en udstykket parcel efter

ejendomsavancebeskatningslovens §

5, stk. 1, skal anses for at være det oprindelige anskaffelsestidspunkt for

den

samlede ejendom ?

2.

Hvis 10.000 kr.’s tillægget ikke gives for hvert år fra anskaffelsen,

jf.

spørgsmål 2, bedes Ligningsrådet bekræfte, at der kan gives et fuldt 10.000

kr.s’ tillæg efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, 3. pkt.,

for

salgsåret for en udstykket parcel, hvis denne sælges i samme indkomstår, hvor

udstykningen er endeligt gennemført.”

Således:

”Ad

1. Ja, se dog sagsfremstilling og begrundelse for så vidt angår opgørelsen af

anskaffelsessummen efter delsalgsreglerne frem til udstykningsåret.

Ad

2. Ja, anskaffelsestidspunktet i relation til beregning af 10.000 kr.’s

tillægget

efter § 5, stk. 1, er anskaffelsestidspunktet for den samlede ejendom, idet

Læs alt

der

dog kun beregnes et forholdsmæssigt tillæg frem til udstykningsåret.

Ad

3. Nej, der gives ikke fuldt 10.000 kr.’s tillæg for salgsåret for en

udstykket

parcel, når salget ikke finder sted i det kalenderår, hvor ejendommen er

anskaffet, men først i et efterfølgende udstykningsår, hvor udstykningen

endelig er gennemført, se sagsfremstilling og begrundelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Ligningsrådets

afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

Klageren

har i 1995 købt en ejendom, der ved købet var vurderet som et enfamilieshus,

og

som siden anskaffelsen har tjent til bolig for klageren.

Ejendommens

grundareal var ved købet 4.190 kvm., men klageren har i ejertiden frastykket

et

grundareal, der er udmatrikuleret i byggegrunde og i fællesarealer.

Udstykningen

er approberet af Kort & Matrikelstyrelsen den 7. marts 2003.

Klageren

har i forbindelse med overvejelser vedrørende salg af nævnte byggegrunde og

fællesarealer stillet de i indledningen nævnte spørgsmål til Ligningsrådet.

Der

er over for Landsskatteretten oplyst følgende vedrørende det faktiske forløb

i

forbindelse med udstykningen af den oprindelige ejendom og vedrørende de

indtil

nu indgåede aftaler:

”

1.

7. marts 2003 Kort & Matrikelstyrelsen udsteder aprobations skrivelse

2.

17. marts 2003 A indgår optionsaftale med B ApS

3.

15. august 2003 Sælges 4 grunde á 500.000 til C Holding

4.

1. februar 2004 Sælges 2 grunde á 500.000 til C Holding

Ad

punkt 1

Vi

har gennem en periode der strakte sig tilbage fra 1999 til foråret 2000 fået

udarbejdet af ny lokalplan for vores ejendom der oprindeligt udgjorde én

parcel. Dette arbejde blev afsluttet med at der blev udmatrikuleret i alt 9

grunde til beboelse og 3 grunde som fællesarealer. Dette blev endeligt gennem

Kort & Matrikelstyrelsens godkendelsesskrivelse af 7. marts 2003. ..

Ad

punkt 2

Efter

at grundene nu var blevet endeligt udmatrikuleret blev det besluttet at vi

ville forsøge at sælge nogle af grundene. Det blev herefter aftalt med B ApS

(eller efter ordre) at de købte en option på at købe 6 grunde og 2

fællesarealer inden for en periode på 6 måneder. Det blev aftalt at prisen

for

denne option skulle være 250.000, der dog skulle fratrækkes købesummen

såfremt

købet blev gennemført på de i optionen opstillede vilkår. ..

Ad

punkt 3

Efter

en periode på omkring 4 måneder valgte B ApS via C Holding at købe 4 grunde

med

2 medfølgende fællesarealer. Købesummen var 500.000 pr. grund og – 0,00

– for

fællesarealerne og derfra blev trukket 250.000 kr. der var betalt i

optionspræmie.

..

Herefter

udløb optionsaftale uden at den var blevet gennemført som aftalt og der blev

ikke lavet nogen form for tillægsaftaler.

Ad

punkt 4

Den

1. februar ønskede C Holding at købe 2 grunde yderligere og der blev herefter

gennemført et salg hvor prisen pr. grund var 500.000.

Vi

er i dag ejer af 3 parceller og ét fællesareal alle er selvstændigt

udmatrikuleret.

”

Ligningsrådets afgørelse af 19. august 2003

Styrelsen

har i indstillingen til Ligningsrådet, der er tiltrådt af Ligningsrådet,

anført:

”Ad

spørgsmål 1

Fortjeneste

ved salg af fast ejendom, der er ikke er anskaffet som led i den pågældendes

næringsvej,

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i

ejendomsavancebeskatningsloven.

Landsskatteretten

har i en kendelse, offentliggjort i TfS 1998,75 LSR, udtalt, at det som

udgangspunkt

er det tingsretlige ejendomsbegreb, der er afgørende ved anvendelsen af

ejendomsavancebeskatningsloven.

Det

betyder derfor, at reglerne i loven også finder anvendelse ved afståelse af

en

frastykket grundparcel, hvor frastykningen er approberet af Kort &

Matrikelstyrelsen, idet der så tingsretligt er tale om en selvstændig

ejendom.

Under

hensyn til at de omtalte grundparceller på afståelsestidspunktet er særskilt

matrikulerede, er det styrelsens opfattelse, at der er tale om afståelse af

selvstændige ejendomme.

Der

skal derfor udarbejdes en avanceopgørelse ved salg af hver enkelt ejendom.

Styrelsen

skal henvise til LV Erhvervsdrivende, afsnit E.J.2.2.4, hvoraf det fremgår,

at

der i tilfælde, hvor der er gennemført udstykning af en fast ejendom og det

udstykkede areal frasælges, er tale om salg af en selvstændig ejendom.

Det

er herefter reglerne i § 4 i ejendomsavancebeskatningsloven om opgørelse af

fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, der finder anvendelse ved

afståelse

af hver af parcellerne.

Det

fremgår af § 4, at fortjeneste ved afståelse af hver ejendom opgøres som

forskellen mellem den omregnede anskaffelsessum og anskaffelsessummen opgjort

efter særlige regler og med reguleringer efter lovens § 5.

Når

der er tale om opgørelse af anskaffelsessummen for en frastykket parcel,

tages

der udgangspunkt i anskaffelsessummen for hele ejendommen, idet

delsalgsreglerne finder anvendelse på opdelingen af den samlede

anskaffelsessum

inklusive reguleringer frem til udstykningstidspunktet, jf. LV

Erhvervsdrivende

afsnit E.J.2.2.4. Delsalgsreglerne fremgår af § 5 i

ejendomsavancebeskatningsloven.

Det

er herefter styrelsens indstilling, at spørgsmålet kan besvares med et ja,

idet

anskaffelsessummen for den frastykkede parcel frem til udstykningsåret dog

skal

opgøres på baggrund af delsalgsreglerne.

Ad

spørgsmål 2

Som

nævnt i besvarelsen af spørgsmål 1 finder reglerne om delsalg anvendelse ved

opgørelsen af anskaffelsessummen inklusive reguleringer frem til udstykningen

af parcellen. Efter udstykningen gælder reglerne for opgørelse og regulering

af

anskaffelsessummen ved salg af en hel ejendom.

Delsalgsreglerne

betyder, at anskaffelsessummen ved salg af en del af en ejendom skal opgøres

på

grundlag af den del af den samlede anskaffelsessum for den samlede ejendom,

der

kan henføres til den afståede ejendom, jf. LV Erhvervsdrivende afsnit

E.J.2.2.4.1. Under henvisning hertil er det styrelsens opfattelse, at

anskaffelsestidspunktet

for den udstykkede parcel ved anvendelse af reglerne i

ejendomsavancebeskatningsloven er det oprindelige anskaffelsestidspunkt for

den

samlede ejendom.

Dette

gælder også ved anvendelse af reglerne i lovens § 5, stk. 1, om regulering af

anskaffelsessummen med 10.000 kr.’s tillæg.

Efter

§ 5, stk. 1, forhøjes anskaffelsessummen med et tillæg på 10.000 kr. for

anskaffelsesåret og hvert af de efterfølgende år, hvori den skattepligtige

har

ejet ejendommen .. Tillægget gives dog ikke for det kalenderår, hvori

ejendommen afstås, medmindre afståelsen sker i samme kalenderår som

anskaffelsen.

Det er endvidere bestemt, at såfremt den skattepligtige kun afstår en del af

en

fast ejendom, nedsættes tillægget efter forholdet mellem anskaffelsessummen

for

hele ejendommen og anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der afstås,

jf. dog § 9, stk. 3.

Det

er herefter styrelsens opfattelse, at indtil det indkomstår, hvori

grundparcellen frastykkes den samlede ejendom, beregnes tillægget til

grundparcellens anskaffelsessum som den del af 10.000 kr.’s tillægget,

der

forholdsmæssigt kan henføres til grundparcellen, jf. i øvrigt LV 2002

Erhvervsdrivende

afsnit E.J.2.2.4.2.1.

Styrelsen

indstiller, at spørgsmålet besvares med et ja.

Ad

spørgsmål 3

Som

nævnt gælder efter § 5, stk. 1, i ejendomsavancebeskatningsloven, at

tillægget

på 10.000 kr. dog ikke gives for det kalenderår, hvori ejendommen afstås,

medmindre afståelsen sker i samme kalenderår som anskaffelsen.

I

svaret på spørgsmål 2 er anført, at anskaffelsestidspunktet for en udstykket

grundparcel ved anvendelsen af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven er

det

tidspunkt, hvor den oprindelige ejendom, hvorfra parcellen er udstykket, er

anskaffet.

Da

den frastykkede parcel er anskaffet i et tidligere indkomstår end

udstykningsåret,

kan der ikke beregnes tillæg for det år, hvor udstykningen endeligt er

gennemført, og parcellen sælges, idet afståelsen ikke sker i samme kalenderår

som anskaffelsen.

Styrelsen

indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et nej.”

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens

repræsentant har over for Landsskatteretten principalt nedlagt påstand om, at

anskaffelsessummen for de nyudstykkede, selvstændigt matrikulerede arealer

hver

især skal tillægges 10.000 kr. for 1995 og for hvert af de efterfølgende

ejerår, undtaget afståelsesåret.

Han

har subsidiært nedlagt påstand om, at de nyudstykkede ejendomme i modsat fald

i

relation til ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, i det hele må anses

for anskaffet i udstykningsåret, og om, at der således for alle disse kan

tillægges 10.000 kr. for 2003, uanset om dette tillige er afståelsesår, jf.

ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, 3. pkt.

Han

har til støtte herfor bl.a. anført:

Det

er i praksis fast antaget, at 10.000 kr.’s tillægget først fuldt ud

tillægges

fra udstykningsåret, uanset at det af lovens ordlyd fremgår, at det fulde

tillæg skal tillægges ”for anskaffelsesåret og hvert af de efterfølgende

kalenderår, hvori den skattepligtige har ejet ejendommen.”

Der

er imidlertid ikke i lovens ordlyd hjemmel til denne praksis, idet avance ved

afståelse af en allerede udstykket parcel ubestridt skal opgøres efter

reglerne

om helsalg, og idet det herefter af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk.

1, 1. pkt., følger, at anskaffelsessummen skal tillægges 10.000 kr. for

anskaffelsesåret tilbage i 1995 og for

hvert efterfølgende kalenderår, hvori den skattepligtige har ejet

ejendommen, dog ikke i afståelsesåret, jf. § 5, stk. 1, 3. pkt.

Der

kan ikke i henhold til lovens ordlyd i en sådan situation ske nedsættelse af

tillægget under henvisning til bestemmelsens 4. pkt., idet dette punkt alene

vedrører opgørelsen af tillægget, når der er tale om delsalg.

Ordlyden

af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., er meget klar. Der

er

derfor ikke hjemmel til at fortolke bestemmelsen indskrænkende, jf. gældende

fortolkningsprincipper, som bl.a. er omtalt i skatteministeriets notat af 6.

januar 1998. Det fremgår heraf med al tydelighed, at det af Højesteret er

fastslået, at der ikke kan indfortolkes begrænsninger i regler, der er

begunstigende for skatteyder, hvis begrænsningerne ikke har støtte i enten

lovbestemmelsens ordlyd eller i forarbejderne til denne.

Der

foreligger ikke i relation til ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1,

1.

pkt., de fornødne indskrænkende fortolkningsbidrag. Eventuelle

rimelighedsbetragtninger m.v. kan således ikke føre til den i praksis anlagte

indskrænkende fortolkning. En sådan fortolkning kan heller ikke hjemles ved

beskrivelser af praksis, der er indeholdt i ligningsvejledningen, i

bemærkningerne

til senere lovændringer el. lign.

Hvis

retten på trods heraf vælger at træffe afgørelse i overensstemmelse med denne

ulovhjemlede praksis, må konsekvensen imidlertid være, at den nyudstykkede,

selvstændigt matrikulerede ejendom i relation til

ejendomsavancebeskatningsloven § 5, stk. 1, 1. pkt., anses for anskaffet i

udstykningsåret. Salg af en sådan nyudstykket, selvstændigt matrikuleret

ejendom i udstykningsåret må derfor i relation til

ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., anses for et salg i

samme

indkomstår som anskaffelsen af ejendommen. 10.000 kr.s-tillægget skal

herefter

i henhold til ordlyden af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, 1.

pkt.

tillægges for udstykningsåret, uanset om den nyudstykkede, selvstændigt

matrikulerede ejendom afstås i dette år. Ellers er der ikke overensstemmelse

mellem den fastsættelse af anskaffelsestidspunktet for en nyudstykket,

selvstændigt matrikuleret ejendom, der lægges til grund i relation

ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt. og i relation til

ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, 4. pkt.

Told- og Skattestyrelsens indstilling til

Landsskatteretten

Told-

og skattestyrelsen har indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet.

Styrelsen

har til støtte herfor bl.a. henvist til, at det af bemærkningerne til Lov nr.

458 fra 2004 og af ministerens svar i bilag 12 til lovforslag nr. L85 af

1999/2000 fremgår, at delsalgsreglerne skal anvendes i årene indtil

udstykningen, også selvom der er tale om helsalg.

Landsskatterettens bemærkninger og

begrundelse

Det

er i henhold til praksis det tingsretlige ejendomsbegreb, der er afgørende

for,

om salg af fast ejendom i skatteretlig henseende skal beskattes som hel-

eller

delsalg. Dette fremgår bl.a. af Landsskatterettens kendelse af 9. oktober

1997,

der er offentliggjort i TfS 1998, nr. 75. Salg af de udstykkede parceller

skal

således i skatteretlig henseende behandles som helsalg, hvis udstykningen er

gennemført på tidspunktet for indgåelsen af den endelige og bindende aftale

om

salget.

Udstykningen

af parcellerne er i henhold til det oplyste approberet af Kort og

Matrikelstyrelsen

den 7. marts 2003. Gevinst og tab ved salg af de udstykkede parceller skal

derfor

opgøres for hver parcel for sig efter reglerne om helsalg, forudsat at

endelig

og bindende aftale om salg er indgået efter denne dato, jf. herved TfS 2001,

nr. 574.

Retten

er således enig i Ligningsrådets besvarelse af spørgsmål 1.

Fortjeneste

ved afståelse af en udstykket parcel skal i henhold til

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, opgøres som forskellen mellem på

den ene side afståelsessummen for denne parcel omregnet efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, og på den anden side

anskaffelsessummen for denne parcel opgjort efter

ejendomsavancebeskatningslovens

§ 4, stk. 2, og reguleret efter § 5.

De

omhandlede parceller er i henhold til det oplyste købt i 1995 som en del af

den

daværende ejendom. Fortjeneste ved afståelse af hver enkelt parcel skal

derfor

opgøres på grundlag af en andel af den samlede kontantomregnede

anskaffelsessum, der i 1995 er blevet betalt for hele den i 1995 erhvervede

ejendom, med regulering i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 5 fra

og med 1995 til og med indkomståret forud for afståelsen af den konkrete

parcel. De udstykkede parceller skal altså også i relation til

ejendomsavancebeskatningslovens

§ 5 anses for anskaffet i 1995. Der er ikke grundlag for i relation til denne

bestemmelse at anse de udstykkede parceller for erhvervet i det kalenderår, i

hvilke udstykningerne er blevet gennemført.

Den

andel af den samlede anskaffelsessum fra 1995, der i henhold til

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, skal lægges til grund for

opgørelsen af den skattepligtige avance ved salg af en konkret parcel, skal

bl.a. reguleres i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1,

der

er formuleret således:

”Anskaffelsessummen

forhøjes med et tillæg på 10.000 kr. for anskaffelsesåret og hvert af de

efterfølgende

kalenderår, hvori den skattepligtige har ejet ejendommen. For ejendomme, som

er

omfattet af § 4, stk. 3, ydes tillægget fra og med 1993. Tillægget gives dog

ikke for det kalenderår, hvori ejendommen afstås, medmindre afståelsen sker i

samme

kalenderår som anskaffelsen. Såfremt den skattepligtige kun afstår en del af

en

fast ejendom, nedsættes tillægget efter forholdet mellem anskaffelsessummen

for

hele ejendommen og anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der afstås,

jf. dog § 9, stk. 3. .”

Bestemmelsen

var tidligere indeholdt i ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, der i

lov nr. 247 af 9/6 1982 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast

ejendom var formuleret således:

”Den

pristalsregulerede anskaffelsessum forhøjes med et tillæg på 10.000 kr. for

anskaffelsesåret og hvert af de efterfølgende kalenderår, hvori den

skattepligtige har ejet ejendommen. Tillægget gives dog ikke for det

kalenderår, hvori ejendommen afstås, medmindre afståelsen sker i samme

kalenderår

som anskaffelsen. Såfremt den skattepligtige kun afstår en del af en fast

ejendom nedsættes tillægget efter forholdet mellem anskaffelsessummen for

hele

ejendommen og anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der afstås.

..”

Nævnte

bestemmelse er i SKD 550 – 460-26, der er offentliggjort i TfS 1984, nr.

214,

fortolket således, at tillægget nedsættes forholdsmæssigt ved frasalg af en

efter købet selvstændigt matrikuleret grund, og denne fortolkning er som

anført

af advokaten fulgt i praksis ved fortolkningen af den nugældende § 5, stk. 1,

i

ejendomsavancebeskatningsloven.

Landsskatteretten

er ikke enig med advokaten i, at den i praksis fulgte fortolkning af

ejendomsavancebeskatningslovens

§ 5, stk. 1, er uden hjemmel i bestemmelsens ordlyd. Retten er heller ikke

enig

med advokaten i, at denne fortolkning er udtryk for en indskrænkende

fortolkning af bestemmelsens ordlyd. Retten finder derimod, at det på

baggrund

af bestemmelsen kan fastslås, at 10.000 kr.’s-tillægget opgøres og

tillægges

for hvert ejerår for sig, og at tillægget derfor for de ejerår, i hvilke de

udstykkede parceller har været en del af den oprindelige ejendom, skal

nedsættes som anført i ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, 4.

pkt.

Retten

er under henvisning hertil tillige enig i Ligningsrådets besvarelser af

spørgsmål 2 og 3.

Den

påklagede afgørelse stadfæstes derfor, hvilket er tiltrådt af Told- og

Skattestyrelsen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter