Landsskatteretskendelse vedr. salg af nyudstykkede parceller.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. salg af nyudstykkede parceller.
Klagen
vedrører spørgsmålet, om Ligningsrådet med rette har besvaret følgende
spørgsmål:
”1.
Kan Ligningsrådet bekræfte, at avanceopgørelse ved salg af frastykkede
parceller skal foretages som salg af en hel ejendom ?
2.
Kan Ligningsrådet bekræfte, at anskaffelsestidspunktet i relation til 10.000
kr.’s tillægget for en udstykket parcel efter
ejendomsavancebeskatningslovens §
5, stk. 1, skal anses for at være det oprindelige anskaffelsestidspunkt for
den
samlede ejendom ?
2.
Hvis 10.000 kr.’s tillægget ikke gives for hvert år fra anskaffelsen,
jf.
spørgsmål 2, bedes Ligningsrådet bekræfte, at der kan gives et fuldt 10.000
kr.s’ tillæg efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, 3. pkt.,
for
salgsåret for en udstykket parcel, hvis denne sælges i samme indkomstår, hvor
udstykningen er endeligt gennemført.”
Således:
”Ad
1. Ja, se dog sagsfremstilling og begrundelse for så vidt angår opgørelsen af
anskaffelsessummen efter delsalgsreglerne frem til udstykningsåret.
Ad
2. Ja, anskaffelsestidspunktet i relation til beregning af 10.000 kr.’s
tillægget
efter § 5, stk. 1, er anskaffelsestidspunktet for den samlede ejendom, idet
Læs alt
der
dog kun beregnes et forholdsmæssigt tillæg frem til udstykningsåret.
Ad
3. Nej, der gives ikke fuldt 10.000 kr.’s tillæg for salgsåret for en
udstykket
parcel, når salget ikke finder sted i det kalenderår, hvor ejendommen er
anskaffet, men først i et efterfølgende udstykningsår, hvor udstykningen
endelig er gennemført, se sagsfremstilling og begrundelse.”
Landsskatterettens afgørelse
Ligningsrådets
afgørelse stadfæstes.
Sagens oplysninger
Klageren
har i 1995 købt en ejendom, der ved købet var vurderet som et enfamilieshus,
og
som siden anskaffelsen har tjent til bolig for klageren.
Ejendommens
grundareal var ved købet 4.190 kvm., men klageren har i ejertiden frastykket
et
grundareal, der er udmatrikuleret i byggegrunde og i fællesarealer.
Udstykningen
er approberet af Kort & Matrikelstyrelsen den 7. marts 2003.
Klageren
har i forbindelse med overvejelser vedrørende salg af nævnte byggegrunde og
fællesarealer stillet de i indledningen nævnte spørgsmål til Ligningsrådet.
Der
er over for Landsskatteretten oplyst følgende vedrørende det faktiske forløb
i
forbindelse med udstykningen af den oprindelige ejendom og vedrørende de
indtil
nu indgåede aftaler:
”
1.
7. marts 2003 Kort & Matrikelstyrelsen udsteder aprobations skrivelse
2.
17. marts 2003 A indgår optionsaftale med B ApS
3.
15. august 2003 Sælges 4 grunde á 500.000 til C Holding
4.
1. februar 2004 Sælges 2 grunde á 500.000 til C Holding
Ad
punkt 1
Vi
har gennem en periode der strakte sig tilbage fra 1999 til foråret 2000 fået
udarbejdet af ny lokalplan for vores ejendom der oprindeligt udgjorde én
parcel. Dette arbejde blev afsluttet med at der blev udmatrikuleret i alt 9
grunde til beboelse og 3 grunde som fællesarealer. Dette blev endeligt gennem
Kort & Matrikelstyrelsens godkendelsesskrivelse af 7. marts 2003. ..
Ad
punkt 2
Efter
at grundene nu var blevet endeligt udmatrikuleret blev det besluttet at vi
ville forsøge at sælge nogle af grundene. Det blev herefter aftalt med B ApS
(eller efter ordre) at de købte en option på at købe 6 grunde og 2
fællesarealer inden for en periode på 6 måneder. Det blev aftalt at prisen
for
denne option skulle være 250.000, der dog skulle fratrækkes købesummen
såfremt
købet blev gennemført på de i optionen opstillede vilkår. ..
Ad
punkt 3
Efter
en periode på omkring 4 måneder valgte B ApS via C Holding at købe 4 grunde
med
2 medfølgende fællesarealer. Købesummen var 500.000 pr. grund og – 0,00
– for
fællesarealerne og derfra blev trukket 250.000 kr. der var betalt i
optionspræmie.
..
Herefter
udløb optionsaftale uden at den var blevet gennemført som aftalt og der blev
ikke lavet nogen form for tillægsaftaler.
Ad
punkt 4
Den
1. februar ønskede C Holding at købe 2 grunde yderligere og der blev herefter
gennemført et salg hvor prisen pr. grund var 500.000.
Vi
er i dag ejer af 3 parceller og ét fællesareal alle er selvstændigt
udmatrikuleret.
”
Ligningsrådets afgørelse af 19. august 2003
Styrelsen
har i indstillingen til Ligningsrådet, der er tiltrådt af Ligningsrådet,
anført:
”Ad
spørgsmål 1
Fortjeneste
ved salg af fast ejendom, der er ikke er anskaffet som led i den pågældendes
næringsvej,
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i
ejendomsavancebeskatningsloven.
Landsskatteretten
har i en kendelse, offentliggjort i TfS 1998,75 LSR, udtalt, at det som
udgangspunkt
er det tingsretlige ejendomsbegreb, der er afgørende ved anvendelsen af
ejendomsavancebeskatningsloven.
Det
betyder derfor, at reglerne i loven også finder anvendelse ved afståelse af
en
frastykket grundparcel, hvor frastykningen er approberet af Kort &
Matrikelstyrelsen, idet der så tingsretligt er tale om en selvstændig
ejendom.
Under
hensyn til at de omtalte grundparceller på afståelsestidspunktet er særskilt
matrikulerede, er det styrelsens opfattelse, at der er tale om afståelse af
selvstændige ejendomme.
Der
skal derfor udarbejdes en avanceopgørelse ved salg af hver enkelt ejendom.
Styrelsen
skal henvise til LV Erhvervsdrivende, afsnit E.J.2.2.4, hvoraf det fremgår,
at
der i tilfælde, hvor der er gennemført udstykning af en fast ejendom og det
udstykkede areal frasælges, er tale om salg af en selvstændig ejendom.
Det
er herefter reglerne i § 4 i ejendomsavancebeskatningsloven om opgørelse af
fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, der finder anvendelse ved
afståelse
af hver af parcellerne.
Det
fremgår af § 4, at fortjeneste ved afståelse af hver ejendom opgøres som
forskellen mellem den omregnede anskaffelsessum og anskaffelsessummen opgjort
efter særlige regler og med reguleringer efter lovens § 5.
Når
der er tale om opgørelse af anskaffelsessummen for en frastykket parcel,
tages
der udgangspunkt i anskaffelsessummen for hele ejendommen, idet
delsalgsreglerne finder anvendelse på opdelingen af den samlede
anskaffelsessum
inklusive reguleringer frem til udstykningstidspunktet, jf. LV
Erhvervsdrivende
afsnit E.J.2.2.4. Delsalgsreglerne fremgår af § 5 i
ejendomsavancebeskatningsloven.
Det
er herefter styrelsens indstilling, at spørgsmålet kan besvares med et ja,
idet
anskaffelsessummen for den frastykkede parcel frem til udstykningsåret dog
skal
opgøres på baggrund af delsalgsreglerne.
Ad
spørgsmål 2
Som
nævnt i besvarelsen af spørgsmål 1 finder reglerne om delsalg anvendelse ved
opgørelsen af anskaffelsessummen inklusive reguleringer frem til udstykningen
af parcellen. Efter udstykningen gælder reglerne for opgørelse og regulering
af
anskaffelsessummen ved salg af en hel ejendom.
Delsalgsreglerne
betyder, at anskaffelsessummen ved salg af en del af en ejendom skal opgøres
på
grundlag af den del af den samlede anskaffelsessum for den samlede ejendom,
der
kan henføres til den afståede ejendom, jf. LV Erhvervsdrivende afsnit
E.J.2.2.4.1. Under henvisning hertil er det styrelsens opfattelse, at
anskaffelsestidspunktet
for den udstykkede parcel ved anvendelse af reglerne i
ejendomsavancebeskatningsloven er det oprindelige anskaffelsestidspunkt for
den
samlede ejendom.
Dette
gælder også ved anvendelse af reglerne i lovens § 5, stk. 1, om regulering af
anskaffelsessummen med 10.000 kr.’s tillæg.
Efter
§ 5, stk. 1, forhøjes anskaffelsessummen med et tillæg på 10.000 kr. for
anskaffelsesåret og hvert af de efterfølgende år, hvori den skattepligtige
har
ejet ejendommen .. Tillægget gives dog ikke for det kalenderår, hvori
ejendommen afstås, medmindre afståelsen sker i samme kalenderår som
anskaffelsen.
Det er endvidere bestemt, at såfremt den skattepligtige kun afstår en del af
en
fast ejendom, nedsættes tillægget efter forholdet mellem anskaffelsessummen
for
hele ejendommen og anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der afstås,
jf. dog § 9, stk. 3.
Det
er herefter styrelsens opfattelse, at indtil det indkomstår, hvori
grundparcellen frastykkes den samlede ejendom, beregnes tillægget til
grundparcellens anskaffelsessum som den del af 10.000 kr.’s tillægget,
der
forholdsmæssigt kan henføres til grundparcellen, jf. i øvrigt LV 2002
Erhvervsdrivende
afsnit E.J.2.2.4.2.1.
Styrelsen
indstiller, at spørgsmålet besvares med et ja.
Ad
spørgsmål 3
Som
nævnt gælder efter § 5, stk. 1, i ejendomsavancebeskatningsloven, at
tillægget
på 10.000 kr. dog ikke gives for det kalenderår, hvori ejendommen afstås,
medmindre afståelsen sker i samme kalenderår som anskaffelsen.
I
svaret på spørgsmål 2 er anført, at anskaffelsestidspunktet for en udstykket
grundparcel ved anvendelsen af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven er
det
tidspunkt, hvor den oprindelige ejendom, hvorfra parcellen er udstykket, er
anskaffet.
Da
den frastykkede parcel er anskaffet i et tidligere indkomstår end
udstykningsåret,
kan der ikke beregnes tillæg for det år, hvor udstykningen endeligt er
gennemført, og parcellen sælges, idet afståelsen ikke sker i samme kalenderår
som anskaffelsen.
Styrelsen
indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et nej.”
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens
repræsentant har over for Landsskatteretten principalt nedlagt påstand om, at
anskaffelsessummen for de nyudstykkede, selvstændigt matrikulerede arealer
hver
især skal tillægges 10.000 kr. for 1995 og for hvert af de efterfølgende
ejerår, undtaget afståelsesåret.
Han
har subsidiært nedlagt påstand om, at de nyudstykkede ejendomme i modsat fald
i
relation til ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, i det hele må anses
for anskaffet i udstykningsåret, og om, at der således for alle disse kan
tillægges 10.000 kr. for 2003, uanset om dette tillige er afståelsesår, jf.
ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, 3. pkt.
Han
har til støtte herfor bl.a. anført:
Det
er i praksis fast antaget, at 10.000 kr.’s tillægget først fuldt ud
tillægges
fra udstykningsåret, uanset at det af lovens ordlyd fremgår, at det fulde
tillæg skal tillægges ”for anskaffelsesåret og hvert af de efterfølgende
kalenderår, hvori den skattepligtige har ejet ejendommen.”
Der
er imidlertid ikke i lovens ordlyd hjemmel til denne praksis, idet avance ved
afståelse af en allerede udstykket parcel ubestridt skal opgøres efter
reglerne
om helsalg, og idet det herefter af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk.
1, 1. pkt., følger, at anskaffelsessummen skal tillægges 10.000 kr. for
anskaffelsesåret tilbage i 1995 og for
hvert efterfølgende kalenderår, hvori den skattepligtige har ejet
ejendommen, dog ikke i afståelsesåret, jf. § 5, stk. 1, 3. pkt.
Der
kan ikke i henhold til lovens ordlyd i en sådan situation ske nedsættelse af
tillægget under henvisning til bestemmelsens 4. pkt., idet dette punkt alene
vedrører opgørelsen af tillægget, når der er tale om delsalg.
Ordlyden
af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., er meget klar. Der
er
derfor ikke hjemmel til at fortolke bestemmelsen indskrænkende, jf. gældende
fortolkningsprincipper, som bl.a. er omtalt i skatteministeriets notat af 6.
januar 1998. Det fremgår heraf med al tydelighed, at det af Højesteret er
fastslået, at der ikke kan indfortolkes begrænsninger i regler, der er
begunstigende for skatteyder, hvis begrænsningerne ikke har støtte i enten
lovbestemmelsens ordlyd eller i forarbejderne til denne.
Der
foreligger ikke i relation til ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1,
1.
pkt., de fornødne indskrænkende fortolkningsbidrag. Eventuelle
rimelighedsbetragtninger m.v. kan således ikke føre til den i praksis anlagte
indskrænkende fortolkning. En sådan fortolkning kan heller ikke hjemles ved
beskrivelser af praksis, der er indeholdt i ligningsvejledningen, i
bemærkningerne
til senere lovændringer el. lign.
Hvis
retten på trods heraf vælger at træffe afgørelse i overensstemmelse med denne
ulovhjemlede praksis, må konsekvensen imidlertid være, at den nyudstykkede,
selvstændigt matrikulerede ejendom i relation til
ejendomsavancebeskatningsloven § 5, stk. 1, 1. pkt., anses for anskaffet i
udstykningsåret. Salg af en sådan nyudstykket, selvstændigt matrikuleret
ejendom i udstykningsåret må derfor i relation til
ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., anses for et salg i
samme
indkomstår som anskaffelsen af ejendommen. 10.000 kr.s-tillægget skal
herefter
i henhold til ordlyden af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, 1.
pkt.
tillægges for udstykningsåret, uanset om den nyudstykkede, selvstændigt
matrikulerede ejendom afstås i dette år. Ellers er der ikke overensstemmelse
mellem den fastsættelse af anskaffelsestidspunktet for en nyudstykket,
selvstændigt matrikuleret ejendom, der lægges til grund i relation
ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt. og i relation til
ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, 4. pkt.
Told- og Skattestyrelsens indstilling til
Landsskatteretten
Told-
og skattestyrelsen har indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet.
Styrelsen
har til støtte herfor bl.a. henvist til, at det af bemærkningerne til Lov nr.
458 fra 2004 og af ministerens svar i bilag 12 til lovforslag nr. L85 af
1999/2000 fremgår, at delsalgsreglerne skal anvendes i årene indtil
udstykningen, også selvom der er tale om helsalg.
Landsskatterettens bemærkninger og
begrundelse
Det
er i henhold til praksis det tingsretlige ejendomsbegreb, der er afgørende
for,
om salg af fast ejendom i skatteretlig henseende skal beskattes som hel-
eller
delsalg. Dette fremgår bl.a. af Landsskatterettens kendelse af 9. oktober
1997,
der er offentliggjort i TfS 1998, nr. 75. Salg af de udstykkede parceller
skal
således i skatteretlig henseende behandles som helsalg, hvis udstykningen er
gennemført på tidspunktet for indgåelsen af den endelige og bindende aftale
om
salget.
Udstykningen
af parcellerne er i henhold til det oplyste approberet af Kort og
Matrikelstyrelsen
den 7. marts 2003. Gevinst og tab ved salg af de udstykkede parceller skal
derfor
opgøres for hver parcel for sig efter reglerne om helsalg, forudsat at
endelig
og bindende aftale om salg er indgået efter denne dato, jf. herved TfS 2001,
nr. 574.
Retten
er således enig i Ligningsrådets besvarelse af spørgsmål 1.
Fortjeneste
ved afståelse af en udstykket parcel skal i henhold til
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, opgøres som forskellen mellem på
den ene side afståelsessummen for denne parcel omregnet efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, og på den anden side
anskaffelsessummen for denne parcel opgjort efter
ejendomsavancebeskatningslovens
§ 4, stk. 2, og reguleret efter § 5.
De
omhandlede parceller er i henhold til det oplyste købt i 1995 som en del af
den
daværende ejendom. Fortjeneste ved afståelse af hver enkelt parcel skal
derfor
opgøres på grundlag af en andel af den samlede kontantomregnede
anskaffelsessum, der i 1995 er blevet betalt for hele den i 1995 erhvervede
ejendom, med regulering i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 5 fra
og med 1995 til og med indkomståret forud for afståelsen af den konkrete
parcel. De udstykkede parceller skal altså også i relation til
ejendomsavancebeskatningslovens
§ 5 anses for anskaffet i 1995. Der er ikke grundlag for i relation til denne
bestemmelse at anse de udstykkede parceller for erhvervet i det kalenderår, i
hvilke udstykningerne er blevet gennemført.
Den
andel af den samlede anskaffelsessum fra 1995, der i henhold til
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, skal lægges til grund for
opgørelsen af den skattepligtige avance ved salg af en konkret parcel, skal
bl.a. reguleres i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1,
der
er formuleret således:
”Anskaffelsessummen
forhøjes med et tillæg på 10.000 kr. for anskaffelsesåret og hvert af de
efterfølgende
kalenderår, hvori den skattepligtige har ejet ejendommen. For ejendomme, som
er
omfattet af § 4, stk. 3, ydes tillægget fra og med 1993. Tillægget gives dog
ikke for det kalenderår, hvori ejendommen afstås, medmindre afståelsen sker i
samme
kalenderår som anskaffelsen. Såfremt den skattepligtige kun afstår en del af
en
fast ejendom, nedsættes tillægget efter forholdet mellem anskaffelsessummen
for
hele ejendommen og anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der afstås,
jf. dog § 9, stk. 3. .”
Bestemmelsen
var tidligere indeholdt i ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, der i
lov nr. 247 af 9/6 1982 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast
ejendom var formuleret således:
”Den
pristalsregulerede anskaffelsessum forhøjes med et tillæg på 10.000 kr. for
anskaffelsesåret og hvert af de efterfølgende kalenderår, hvori den
skattepligtige har ejet ejendommen. Tillægget gives dog ikke for det
kalenderår, hvori ejendommen afstås, medmindre afståelsen sker i samme
kalenderår
som anskaffelsen. Såfremt den skattepligtige kun afstår en del af en fast
ejendom nedsættes tillægget efter forholdet mellem anskaffelsessummen for
hele
ejendommen og anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der afstås.
..”
Nævnte
bestemmelse er i SKD 550 – 460-26, der er offentliggjort i TfS 1984, nr.
214,
fortolket således, at tillægget nedsættes forholdsmæssigt ved frasalg af en
efter købet selvstændigt matrikuleret grund, og denne fortolkning er som
anført
af advokaten fulgt i praksis ved fortolkningen af den nugældende § 5, stk. 1,
i
ejendomsavancebeskatningsloven.
Landsskatteretten
er ikke enig med advokaten i, at den i praksis fulgte fortolkning af
ejendomsavancebeskatningslovens
§ 5, stk. 1, er uden hjemmel i bestemmelsens ordlyd. Retten er heller ikke
enig
med advokaten i, at denne fortolkning er udtryk for en indskrænkende
fortolkning af bestemmelsens ordlyd. Retten finder derimod, at det på
baggrund
af bestemmelsen kan fastslås, at 10.000 kr.’s-tillægget opgøres og
tillægges
for hvert ejerår for sig, og at tillægget derfor for de ejerår, i hvilke de
udstykkede parceller har været en del af den oprindelige ejendom, skal
nedsættes som anført i ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, 4.
pkt.
Retten
er under henvisning hertil tillige enig i Ligningsrådets besvarelser af
spørgsmål 2 og 3.
Den
påklagede afgørelse stadfæstes derfor, hvilket er tiltrådt af Told- og
Skattestyrelsen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse vedr. opgørelse af anskaffelsessum for jordparcel ved afståelse af vindmølle Retsinformation · 7. maj 2010
- Ejendomsavancebeskatning udgifter til nedrivning af bygning anset for forbedringsudgifter Retsinformation · 26. august 2005
- Opgørelse af anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningslovens §§ 4 og 5 Landsskatteretten · 26. oktober 2011
- Afståelsen af en blandet benyttet ejendom efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9 Landsskatteretten · 12. december 2012
- Opgørelse af anskaffelsessum for jordparcel ved afståelse af vindmølle Landsskatteretten · 2. marts 2010
- Fradrag for tab ved salg af en fast ejendom Landsskatteretten · 2. maj 2012
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. arealoverførsel - opgørelse af 10.000 kr.’s tillæg Retsinformation · 7. maj 2010
- Landsskatteretskendelse af 11. december 2001 vedrørende frasalg af vindmølleparcel Retsinformation · 27. august 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. Arealoverførsel - forhøjelse af 10.000 kr. tillæg Retsinformation · 19. marts 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. ugyldighed – formelle fejl Retsinformation · 20. juli 2011
- Landsskatteretskendelse vedr. salg af vindmølleparcel samt opgørelse af anskaffelsessum ved salg af stamparcel Retsinformation · 19. maj 2004
- Landsskatteretskendelse af 29. maj 2002 vedr. overdragelse af virksomhed inkl. fast ejendom succession - overdragelsestidspunkt Retsinformation · 3. september 2003