Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. grundværdiansættelse efter skattestop. Tillæg til kommuneplan.

KEN nr 9444 af 14/03/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet20. juli 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. grundværdiansættelse efter

skattestop. Tillæg til kommuneplan.

Klagen

vedrører ansættelsen af grundværdien.

Ejendommen

er ved vurderingen pr. 1. januar 2001 af Vurderingsankenævnet ansat til:

Grundværdi

85.400

kr.

Grundværdien

for moderejendommen er specificeret således:

217

m² a 1.050 kr. (bebyggelsesprocent 375)

Landsskatterettens afgørelse

Den

af Vurderingsankenævnet foretagne omberegning af grundværdien pr. 1. januar

2001 ophæves.

Sagens oplysninger

Ejendommen

er en etageejerlejlighed til beboelse.

Grundværdien

for moderejendommen er udregnet på grundlag af en bebyggelsesprocent på 375.

Ved den oprindelige vurdering pr. 1. januar 2001 var grundværdien for

moderejendommen udregnet på grundlag af en bebyggelsesprocent på 225.

Ved

tillæg til kommuneplanen har X kommune i 2000/2001 fastlagt individuelle

bebyggelsesprocenter for de enkelte ejendomme, og vurderingsmyndigheden har

herefter i henhold til bestemmelserne i ejendomsbeskatningsloven som ændret

ved

lov nr. 1047 af 17. december 2002 omberegnet grundværdien.

Læs alt

Ejendommen

er omfattet af kommuneplanens afsnit ”X bydel”, som blev endeligt

vedtaget af

byrådet i november 2000. Af byplanrammer –delområder - X bydel –

Byggeblad for

området fremgår, at den maksimale bebyggelsesprocent er fastsat for hver

enkelt

ejendom, og af Register for X bydel fremgår, at den fremtidige

bebyggelsesprocent for den omhandlede ejendom er fastsat til 375.

Kommunens

tekniske forvaltning, har over for Landsskatteretten oplyst, at forvaltningen

–

med henblik på at få et korrekt og reelt billede af den enkelte ejendoms

byggemuligheder – har gennemgået samtlige etageejendomme i byen, i alt

ca. 2.600.

Samtlige bygninger blev opmålt, og den enkelte bygnings genopførelsesret blev

vurderet byplanmæssigt, hvorefter der blev beregnet en samlet

bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom. Samtlige beregninger af de nye

bebyggelsesprocenter blev for de enkelte bydele udmøntet i et tillæg til

kommuneplanen, som blev vedtaget i byrådet. Herefter blev tillægget

annonceret

i dagspressen, jf. bestemmelserne i planloven, og havde en offentlighedsfase

på

godt 8 uger. Herefter blev indsigelserne behandlet og tillægget blev endeligt

vedtaget igen i byrådet.

Vurderingsankenævnets afgørelse

Den

omberegnede grundværdi for moderejendommen er opgjort således:

217

m² a 1.050 kr. (bebyggelsesprocent 375)

854.400 kr.

Den

påklagede ejerlejligheds andel heraf

85.400 kr.

Nævnet

anfører bl.a.:

Ejendomme

i X kommune, som er vurderet ud fra etagemeterprincippet, har forud for

vurderingen

pr. 1. januar 2002 været vurderet ud fra en bebyggelsesprocent, som

hovedsageligt har været fastlagt som et gennemsnit enten karrémæssigt eller

gademæssigt. Byrådet har imidlertid besluttet at ansætte en individuel

bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom. Dette er anført og godkendt i et

tillæg til kommuneplanen. For nogle ejendomme har byrådets beslutning ført

til

en forhøjelse af bebyggelsesprocenten, for andre ejendomme har beslutningen

ført til en nedsættelse.

Med

hensyn til den d. 18. maj 2003 udsendte meddelelse om ”Omberegnet

grundværdi

2001” kan oplyses, at der ikke er en ændring af den tidligere ansatte

2001-grundværdi, men alene en værdi, der skal anvendes i forbindelse med det

vedtagne skattestop og dermed beregningsgrundlaget for grundskylden for

skatteåret 2003.

Der

henvises til lov nr. 1047 af 17. december 2002 om ændring af lov om

beskatning

af faste ejendomme m.m., hvorefter der skal ske en teknisk beregning af

grundværdien pr. 1. januar 2001 (en loftsansættelse) for at finde frem til

den

værdi, grunden ville have haft med en bebyggelsesprocent på 375, der var

gældende

pr. 1. januar 2001.

Vurderingsankenævnet

har i sagsfremstillingen citeret de relevante bestemmelser i

ejendomsbeskatningslovens

§ 1, stk. 2 og vurderingslovens § 33, stk. 17

Ejerens påstand og argumenter

Repræsentanten

klager

over den af kommunen vedtagne

skat, der er forhøjet med en stigning på 66,47 % efter den 1. januar 2003, og

deraf en yderligere stigning i ejendomsværdiskatten på 23,15 %.

Ovennævnte

stigninger er fremkommet som følge af: ”ændring i ændrede planmæssige

forhold

for ejendommen”. Dette er dog ejerne af ejendommen ubekendt.

Da

det ved lov er bekendtgjort, at skatter og afgifter ikke må stige i kroner og

ører efter den 1. januar 2002, mener repræsentanten, at ovennævnte stigning

er

lovstridig.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Grundværdien

udgør ifølge vurderingslovens § 13, stk. 1, grundens handelsværdi i ubebygget

stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk

henseende god anvendelse. Ved ansættelsen af de enkelte ejerlejligheders

grundværdi foretages ifølge samme lovs § 16 A en fordeling af

moderejendommens

grundværdi efter de for ejerlejlighederne i ejendommen fastsatte

fordelingstal.

Grundværdien

skal ansættes til det beløb, som efter de gældende handelspriser antages at

kunne opnås for den pågældende ejendom i ubebygget stand ved salg til en

efter

samtlige forhold økonomisk god anvendelse, i hvilken henseende hensyn må

tages

såvel til ejendommens form og størrelse som til udstyknings- og

omlægningsmuligheder, jf. vurderingslovens § 16.

Der

er ikke udarbejdet lokalplan for det pågældende område, og der foreligger

ingen

tidligere byplanvedtægt.

Vurderingsankenævnet

har under henvisning til bestemmelsen i kommuneplantillægget vedrørende den

påklagede ejendoms bebyggelsesprocent/planmæssige status pr. 1. januar 2002

omberegnet ejendommens grundværdi pr. 1. januar 2001 jf. §§ 1 og 2 i lov nr.

1047 af 17. december 2002 om ændring af lov om beskatning af faste ejendomme

og

lov om vurdering af landets faste ejendomme (loft over grundlaget for

beregning

af kommunal grundskyld), jf. ejendomsbeskatningslovens § 1, stk. 2 og 4, og

vurderingslovens § 33, stk. 17.

Vedtagelsen

af kommuneplantillægget - med fastsat bebyggelsesprocent 375 og den som følge

heraf foretagne omberegning af vurderingen pr. 1. januar 2001 - har medført,

at

grundværdien for den påklagede ejendom er forhøjet fra 51.300 kr. til 85.400

kr.,

Det

er Landsskatterettens opfattelse, at der ikke i vurderingslovens § 33, stk.

17

er tilstrækkelig sikker hjemmel til at foretage en omberegning af den

påklagede

ejendoms grundværdi pr. 1. januar 2001, idet et tillæg til en kommuneplan med

fastsættelse af individuelle bebyggelsesprocenter for de enkelte ejendomme

ikke

kan anses for ændrede planforhold som forudsat ifølge vurderingslovens § 33,

stk. 17, jf. § 3, stk. 6. Der henvises

bl.a. til, at det i lovforslag L 39 til lov nr. 1047 af 17. december

2002 anføres: ” ”Begrebet ”ændrede planforhold” omfatter

såvel det tilfælde,

hvor en ejendoms zonestatus ændres, som det tilfælde, hvor en lokalplan

indebærer, at en ejendom kan anvendes på anden måde end hidtil.” ”

Ovenstående

opfattelse er tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.

Den

af Vurderingsankenævnet foretagne omberegning af grundværdien pr. 1. januar

2001 ophæves således.

Som

grundlag for afgørelsen, hvor der ikke for den påklagede vurdering anses at

være hjemmel til at tage hensyn til kommuneplantillægget, har

Landsskatteretten

lagt vægt på, at lovgiver i forbindelse med indsættelsen af

omberegningsreglerne synes at have forudsat en snæver fortolkning af begrebet

”ændrede planforhold”. Der er ligeledes lagt vægt på, at en

kommuneplan - i

modsætning til en lokalplan - ikke umiddelbart stifter rettigheder og pligter

for de berørte ejendomme, og at den formelle procedure ved ændring eller

vedtagelse

af en lokalplan er væsentligt strengere end ved ændringer af en kommuneplan.

Det

tilføjes, at retten ikke har bemærkninger til, at kommuneplantillægget er

lagt

til grund for ansættelsen ved den almindelige vurdering pr. 1. januar 2002.

Hvor der ikke for en ejendom foreligger lokalplan eller ældre stadig gældende

byplaner, følger det af vurderingspraksis, at der ved ansættelsen af

grundværdien må tages udgangspunkt i kommuneplanens bestemmelser om

ejendommens

retlige udnyttelsesmulighed, jf. HD af 27. oktober 2004 (SKM 2004.460. HR).

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter