Landsskatteretskendelse vedr. grundværdiansættelse efter skattestop. Tillæg til kommuneplan.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Vurderingsloven § 33 ophævet 392 afgørelser
- Vurderingsloven § 13 ophævet 60 afgørelser
- Vurderingsloven § 16 ophævet 19 afgørelser
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. grundværdiansættelse efter
skattestop. Tillæg til kommuneplan.
Klagen
vedrører ansættelsen af grundværdien.
Ejendommen
er ved vurderingen pr. 1. januar 2001 af Vurderingsankenævnet ansat til:
Grundværdi
85.400
kr.
Grundværdien
for moderejendommen er specificeret således:
217
m² a 1.050 kr. (bebyggelsesprocent 375)
Landsskatterettens afgørelse
Den
af Vurderingsankenævnet foretagne omberegning af grundværdien pr. 1. januar
2001 ophæves.
Sagens oplysninger
Ejendommen
er en etageejerlejlighed til beboelse.
Grundværdien
for moderejendommen er udregnet på grundlag af en bebyggelsesprocent på 375.
Ved den oprindelige vurdering pr. 1. januar 2001 var grundværdien for
moderejendommen udregnet på grundlag af en bebyggelsesprocent på 225.
Ved
tillæg til kommuneplanen har X kommune i 2000/2001 fastlagt individuelle
bebyggelsesprocenter for de enkelte ejendomme, og vurderingsmyndigheden har
herefter i henhold til bestemmelserne i ejendomsbeskatningsloven som ændret
ved
lov nr. 1047 af 17. december 2002 omberegnet grundværdien.
Læs alt
Ejendommen
er omfattet af kommuneplanens afsnit ”X bydel”, som blev endeligt
vedtaget af
byrådet i november 2000. Af byplanrammer –delområder - X bydel –
Byggeblad for
området fremgår, at den maksimale bebyggelsesprocent er fastsat for hver
enkelt
ejendom, og af Register for X bydel fremgår, at den fremtidige
bebyggelsesprocent for den omhandlede ejendom er fastsat til 375.
Kommunens
tekniske forvaltning, har over for Landsskatteretten oplyst, at forvaltningen
–
med henblik på at få et korrekt og reelt billede af den enkelte ejendoms
byggemuligheder – har gennemgået samtlige etageejendomme i byen, i alt
ca. 2.600.
Samtlige bygninger blev opmålt, og den enkelte bygnings genopførelsesret blev
vurderet byplanmæssigt, hvorefter der blev beregnet en samlet
bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom. Samtlige beregninger af de nye
bebyggelsesprocenter blev for de enkelte bydele udmøntet i et tillæg til
kommuneplanen, som blev vedtaget i byrådet. Herefter blev tillægget
annonceret
i dagspressen, jf. bestemmelserne i planloven, og havde en offentlighedsfase
på
godt 8 uger. Herefter blev indsigelserne behandlet og tillægget blev endeligt
vedtaget igen i byrådet.
Vurderingsankenævnets afgørelse
Den
omberegnede grundværdi for moderejendommen er opgjort således:
217
m² a 1.050 kr. (bebyggelsesprocent 375)
854.400 kr.
Den
påklagede ejerlejligheds andel heraf
85.400 kr.
Nævnet
anfører bl.a.:
Ejendomme
i X kommune, som er vurderet ud fra etagemeterprincippet, har forud for
vurderingen
pr. 1. januar 2002 været vurderet ud fra en bebyggelsesprocent, som
hovedsageligt har været fastlagt som et gennemsnit enten karrémæssigt eller
gademæssigt. Byrådet har imidlertid besluttet at ansætte en individuel
bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom. Dette er anført og godkendt i et
tillæg til kommuneplanen. For nogle ejendomme har byrådets beslutning ført
til
en forhøjelse af bebyggelsesprocenten, for andre ejendomme har beslutningen
ført til en nedsættelse.
Med
hensyn til den d. 18. maj 2003 udsendte meddelelse om ”Omberegnet
grundværdi
2001” kan oplyses, at der ikke er en ændring af den tidligere ansatte
2001-grundværdi, men alene en værdi, der skal anvendes i forbindelse med det
vedtagne skattestop og dermed beregningsgrundlaget for grundskylden for
skatteåret 2003.
Der
henvises til lov nr. 1047 af 17. december 2002 om ændring af lov om
beskatning
af faste ejendomme m.m., hvorefter der skal ske en teknisk beregning af
grundværdien pr. 1. januar 2001 (en loftsansættelse) for at finde frem til
den
værdi, grunden ville have haft med en bebyggelsesprocent på 375, der var
gældende
pr. 1. januar 2001.
Vurderingsankenævnet
har i sagsfremstillingen citeret de relevante bestemmelser i
ejendomsbeskatningslovens
§ 1, stk. 2 og vurderingslovens § 33, stk. 17
Ejerens påstand og argumenter
Repræsentanten
klager
over den af kommunen vedtagne
skat, der er forhøjet med en stigning på 66,47 % efter den 1. januar 2003, og
deraf en yderligere stigning i ejendomsværdiskatten på 23,15 %.
Ovennævnte
stigninger er fremkommet som følge af: ”ændring i ændrede planmæssige
forhold
for ejendommen”. Dette er dog ejerne af ejendommen ubekendt.
Da
det ved lov er bekendtgjort, at skatter og afgifter ikke må stige i kroner og
ører efter den 1. januar 2002, mener repræsentanten, at ovennævnte stigning
er
lovstridig.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Grundværdien
udgør ifølge vurderingslovens § 13, stk. 1, grundens handelsværdi i ubebygget
stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk
henseende god anvendelse. Ved ansættelsen af de enkelte ejerlejligheders
grundværdi foretages ifølge samme lovs § 16 A en fordeling af
moderejendommens
grundværdi efter de for ejerlejlighederne i ejendommen fastsatte
fordelingstal.
Grundværdien
skal ansættes til det beløb, som efter de gældende handelspriser antages at
kunne opnås for den pågældende ejendom i ubebygget stand ved salg til en
efter
samtlige forhold økonomisk god anvendelse, i hvilken henseende hensyn må
tages
såvel til ejendommens form og størrelse som til udstyknings- og
omlægningsmuligheder, jf. vurderingslovens § 16.
Der
er ikke udarbejdet lokalplan for det pågældende område, og der foreligger
ingen
tidligere byplanvedtægt.
Vurderingsankenævnet
har under henvisning til bestemmelsen i kommuneplantillægget vedrørende den
påklagede ejendoms bebyggelsesprocent/planmæssige status pr. 1. januar 2002
omberegnet ejendommens grundværdi pr. 1. januar 2001 jf. §§ 1 og 2 i lov nr.
1047 af 17. december 2002 om ændring af lov om beskatning af faste ejendomme
og
lov om vurdering af landets faste ejendomme (loft over grundlaget for
beregning
af kommunal grundskyld), jf. ejendomsbeskatningslovens § 1, stk. 2 og 4, og
vurderingslovens § 33, stk. 17.
Vedtagelsen
af kommuneplantillægget - med fastsat bebyggelsesprocent 375 og den som følge
heraf foretagne omberegning af vurderingen pr. 1. januar 2001 - har medført,
at
grundværdien for den påklagede ejendom er forhøjet fra 51.300 kr. til 85.400
kr.,
Det
er Landsskatterettens opfattelse, at der ikke i vurderingslovens § 33, stk.
17
er tilstrækkelig sikker hjemmel til at foretage en omberegning af den
påklagede
ejendoms grundværdi pr. 1. januar 2001, idet et tillæg til en kommuneplan med
fastsættelse af individuelle bebyggelsesprocenter for de enkelte ejendomme
ikke
kan anses for ændrede planforhold som forudsat ifølge vurderingslovens § 33,
stk. 17, jf. § 3, stk. 6. Der henvises
bl.a. til, at det i lovforslag L 39 til lov nr. 1047 af 17. december
2002 anføres: ” ”Begrebet ”ændrede planforhold” omfatter
såvel det tilfælde,
hvor en ejendoms zonestatus ændres, som det tilfælde, hvor en lokalplan
indebærer, at en ejendom kan anvendes på anden måde end hidtil.” ”
Ovenstående
opfattelse er tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.
Den
af Vurderingsankenævnet foretagne omberegning af grundværdien pr. 1. januar
2001 ophæves således.
Som
grundlag for afgørelsen, hvor der ikke for den påklagede vurdering anses at
være hjemmel til at tage hensyn til kommuneplantillægget, har
Landsskatteretten
lagt vægt på, at lovgiver i forbindelse med indsættelsen af
omberegningsreglerne synes at have forudsat en snæver fortolkning af begrebet
”ændrede planforhold”. Der er ligeledes lagt vægt på, at en
kommuneplan - i
modsætning til en lokalplan - ikke umiddelbart stifter rettigheder og pligter
for de berørte ejendomme, og at den formelle procedure ved ændring eller
vedtagelse
af en lokalplan er væsentligt strengere end ved ændringer af en kommuneplan.
Det
tilføjes, at retten ikke har bemærkninger til, at kommuneplantillægget er
lagt
til grund for ansættelsen ved den almindelige vurdering pr. 1. januar 2002.
Hvor der ikke for en ejendom foreligger lokalplan eller ældre stadig gældende
byplaner, følger det af vurderingspraksis, at der ved ansættelsen af
grundværdien må tages udgangspunkt i kommuneplanens bestemmelser om
ejendommens
retlige udnyttelsesmulighed, jf. HD af 27. oktober 2004 (SKM 2004.460. HR).
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte har krav på ekstraordinær genoptagelse af en ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2011, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1. Domsdatabasen · 18. januar 2022
- Sag om Landsskatterettens afgørelse af 25. juni 2024 vedrørende Vurderingsstyrelsens vurdering af ejendom Domsdatabasen · 9. april 2026
- Vurdering fast ejendom - grundværdi - landbrug - byzone. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Landsskatteretskendelse vedr. fastsættelse af fradrag i grundværdien for forbedringer Retsinformation · 23. juli 2009
- Vurdering af fast ejendom Retsinformation · 2. maj 2001
- Landsskatteretskendelse af 13. december 2002 vedr. Pantebreve ikke korrekt afgiftsberigtiget efter stempelloven Retsinformation · 8. oktober 2003
Lignende dokumenter
- Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte har krav på ekstraordinær genoptagelse af en ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2011, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1. Domsdatabasen · 18. januar 2022
- Landsskatteretskendelse vedr. grundværdiansættelse af etageejendom Retsinformation · 20. april 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. grundværdiansættelse for tæt-lav bebyggelse Retsinformation · 28. marts 2013
- Landsskatteretskendelse vedr. ejendomsvurdering - omberegning af grundværdi - basisår Retsinformation · 28. marts 2013
- Sagen drejer sig om hvorvidt betingelserne for genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2 er opfyldt Domsdatabasen · 30. oktober 2024
- Landsskatteretskendelse vedr. fastsættelse af fradrag i grundværdien for grundforbedringer Retsinformation · 25. januar 2011