Landsskatteretskendelse vedr. grundværdiansættelse af etageejendom
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr.
grundværdiansættelse af etageejendom
Klagen vedrører
grundværdiansættelsen for en etageejendom.
Ejendommen er ved vurderingen pr. 1/1 2002 af
vurderingsankenævnet ansat til grundværdi 3.004.400 kr.
Landsskatterettens
afgørelse
Grundværdien stadfæstes.
Sagens
oplysninger
Ejendommen omfatter ifølge BBR-oplysningerne et grundareal på
426 m2, bebygget med en i 1889 opført etageboligbebyggelse med
om/tilbygning i 1992.
Ejendommen består iflg. BBR- oplysningerne af følgende sammenbyggede
bygninger:
Bygning 1, X-gade 1
Bebygget areal 156 m2
i 5 etager med et samlet
bygningsareal på 780 m2
samt 151 m2
kælder.
Bygning 2,Y-gade 2
Bebygget areal 156 m2
i 5 etager med et samlet
bygningsareal på 780 m2
samt 156 m2
kælder
Ejendommen indeholder 18 beboelseslejemål på i alt 1.404 m2
og 3 erhvervslejemål på i alt 258 m2.
Læs alt
Det fremgår af de indsendte bygningstegninger, at 151 m2
kælder i X-gade ligger under gadeniveau og er uden fuld loftshøjde. Kælderen
i
Y-gade på 156 m2
er høj, og loftet ligger mere end 1,25 m over
gadeniveau. Endvidere har tagetagerne ikke fuld loftshøjde
Ejendommen er beliggende i et område, der iflg. kommuneplanens
rammebestemmelser er
udlagt til boliger
og serviceerhverv med en tilladt bebyggelsesprocent på 150.
Ejendommen er endvidere omfattet af lokalplan vedtaget november
2000, der er en såkaldt profillokalplan med en individuelt fastsat
bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom.
Bebyggelsesprocenten for denne ejendom er fastsat til 455 % ved
nybyggeri, der efter det for Retten oplyste er opgjort på
grundlag af et tilladt bebygget areal (opmålt
facadelængde x tilladt husdybde) –2 m hjørneafskæring på 323
m2.
Herefter er ganget med 6 i overensstemmelse med tilladt etageantal. Det
samlede
tilladte etageareal udgør herefter 1.938 m2, der med en
grundstørrelse på 426 m2
svarer til en bebyggelsesprocent på 455
(454,52).
Formålet med lokalplanen er iflg. § 1 at tilgodese bl.a. det
hensyn, at der ved nyindretning af boliger tilstræbes store boliger.
Iflg. § 3, stk. 5 skal nye boliger således have et
bruttoetageareal på mindst 105 m2, og ingen bolig må være mindre
end
85 m2.
Bebyggelsens omfang og placering er bestemt i lokalplanens § 5:
”Stk. 1. Eksisterende randbebyggelse, der indgår i
bevaringsværdig sammenhæng må kun nedrives efter Bygge- og Teknikudvalgets
særlige tilladelse eller efter beslutning truffet i henhold til lov om
byfornyelse.
Eksisterende bebyggelse i øvrigt, der bibeholdes efter
beslutning truffet i henhold til lov om byfornyelse, er på tegning
vist med enkeltskravering.
Ny bebyggelse skal opføres i princippet som sluttet
randbebyggelse i vejlinien svarende til den eksisterende bebyggelse.
Bebyggelsen skal opføres i 5 etager samt udnyttet tagetage.
Højden af en eventuel trempel må ikke overstige 1 m.
Gesimshøjden skal tilpasses gesimshøjden på naboejendommene.
Husdybden må ikke overstige 10 m.
Ved sammenbygning i skel skal husdybden tilpasses husdybden på
naboejendommene.
Stk. 2. Ud over den bebyggelse, der er fastlagt i stk. 1, kan
der opføres enkelte mindre udhuse og lignende, herunder byøkologiske anlæg i
gårdrummene.
Stk. 3. Uanset stk. 1 kan der på gårdsiden af eksisterende
bebyggelse ske påbygning af installationstårne, glasinddækninger og lignede,
hvor det er begrundet i økologiske og/eller funktionelle forhold, samtidig
med,
at det findes forsvarligt ud fra arkitektoniske og lysmæssige hensyn.
Endvidere
kan eksisterende tagetager i randbebyggelsen udnyttes i overensstemmelse med
den fastlagte anvendelse. Det er en forudsætning, at ejendommen indgår i et
fællesgårdanlæg med tilfredsstillende opholdsarealer, jf. i øvrigt § 10.
Stk. 4. Bygge- og Teknikudvalget kan tillade enkelte mindre,
arkitektonisk begrundede afvigelser fra bebyggelsesplan, etageantal,
gesimshøjder og husdybder, fastsat i stk. 1.”
Ejendommen er omfattet af bestemmelsen i stk. 1. 1. pkt. som en
eksisterende randbebyggelse, der indgår i bevaringsværdig sammenhæng.
Klageren har den 27. januar 2003 søgt
Bygge- og Teknikforvaltningen om tilladelse
til
enten at nedrive hele ejendommen med henblik på at opføre en ny
beboelsesejendom med et etageareal på 1.938 m2
inden for den
nuværende ejendoms rammer,
eller at nedrive det nuværende tag for at tilbygge i højden,
således at tagryggen hæves med ca. 120 cm m.v., så tagetagen kan indrettes
med
beboelseslejligheder på min. 299 m2, og i forbindelse hermed at
nedlægge de eksisterende pulterrum.
Byplankontoret har hertil udtalt:
”
Planlægning
Ejendommen er omfattet af lokalplan, som i § 3 fastlægger
ejendommen til boliger. Det fremgår bl.a. af lokalplanens § 1 om formålet med
lokalplanen, at den eksisterende randbebyggelse bidrager til et værdifuldt
gadebillede, der så vidt muligt skal bevares.
I henhold til lokalplanens § 5, stk. 1, må den eksisterende
randbebyggelse, der indgår i bevaringsværdi sammenhæng – kun nedrives
efter
Bygge- og Teknikudvalgets særlige tilladelse eller efter beslutning truffet i
henhold til lov om byfornyelse.
Det fremgår endvidere af samme bestemmelse, at ny bebyggelse i
princippet skal opføres som sluttet randbebyggelse i vejlinien svarende til
den
eksisterende bebyggelse. Bebyggelse skal opføres i 5 etager samt udnyttet
tagetage, højden af eventuelt trempel må ikke overstige 1 m, gesimshøjden
skal
tilpasses gesimshøjden på naboejendommene, og husdybden må ikke overstige 10
m.
Bemærkning
En tilladelse til at nedrive ejendommen kan kun meddeles efter
en forudgående dispensation fra lokalplanens ovennævnte bestemmelse i § 5,
stk.
1. Bygningen har en meget markant placering i gadebilledet og indgår i en
bevaringsværdig sammenhæng med den øvrige randbebyggelse i lokalplanområdet.
På
den baggrund vil vi ikke herfra kunne medvirke til en dispensation fra
lokalplanen med henblik på en nedrivning af ejendommen.
I den byfornyelsesbeslutning, hvor ejendommen indgår, er
ejendommen forudsat bevaret og istandsat.
Opmærksomheden skal i denne forbindelse henledes på bestemmelsen
i planlovens § 49: ”Når det i en lokalplan eller en byplanvedtægt er
bestemt,
at en bebyggelse ikke må nedrives uden tilladelse fra kommunalbestyrelse, og
tilladelsen nægtes, kan ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod
erstatning”. I henhold til § 49, stk. 2, påhviler overtagelsespligten
dog kun
kommunen,
”hvis der er et væsentligt
misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for
ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattet af
nedrivningsforbud”.
For så vidt angår påbygning af en tagetage skal bemærkes, at
planmæssigt har vi intet at indvende mod en påbygning under forudsætning af,
at
det er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser herom.
Der er i forbindelse med påbygning af tagetage alene taget
stilling til de planmæssige forhold, idet endelig stilling til det ansøgte
vil
afhænge af, at der indsendes et egentligt andragende om
byggetilladelse.”
Foranlediget heraf har klageren efter telefonisk aftale anmodet
forvaltningen
” om at tage overordnet stilling til, om byggemuligheden er til
stede som ansøgt i brev
Før jeg involverer arkitekter mangler jeg at få besked om det er
tilladt, at forhøje tagryg med 120 cm og at nedlægge pulterrum, det er ikke
muligt at lave pulterrum i kælderen grundet pladsmangel og loftshøjde.
De nuværende pulterrum fylder hele loft etagen. Der er 18
beboelseslejligheder i ejendommen, der er et bebygget areal på 323
m2,
det er en hjørnegrund.
Hvis man foreslår at gøre pulterrummene mindre for at få plads
til beboelse, ønskes oplyst hvor mange m2
beboelse der da er muligt
at bygge.”
Byggesagsafdelingen har hertil oplyst:
”For så vidt angår hævning af tagryggen må vi henvise til det
til Dem anførte, idet vi ikke på det foreliggende grundlag kan tilføje
yderligere til det i brevet anførte.
I henhold til Bygningsreglement 1995 (BR 95), kap. 4.3.1, stk.
4, skal en beboelseslejlighed være forsynet med pulterrum, mindst 3
m2
/6
m3
stort og med en rumhøjde på mindst 2 m.
I Kommunen betragter vi pulterrum som en væsentlig del, for at
en bolig kan fungere.
Med henvisning hertil kan en tilladelse til nedlægning af
pulterrummene ikke gives, idet vi ikke ser os i stand til at meddele den
fornødne
dispensation fra bestemmelserne i BR 95, kap. 4.3.1, stk. 4.
Der er ikke herved taget stilling til andre spørgsmål, end de
foran afgjorte. Der må, forinden vi kan tage stilling til yderligere
spørgsmål,
som sagen måtte rejse, fremsendes skitseforslag indeholdende plantegning af
tagetagen, facadetegninger af såvel heromhandlede ejendom som naboejendommene
samt redegørelse for etablering af pulterrum i overensstemmelse med
bestemmelserne i BR 95, kap. 4.3.1, stk. 4, til ejendommens
beboelseslejligheder, alt i 3 eksemplarer.”
Vurderingsankenævnets
afgørelse
Grundværdien er af vurderingsrådet ansat med udgangspunkt i den
for ejendommen fastsatte bebyggelsesprocent på 455 samt en pris pr.
m2
tilladt etageareal gældende for området på 1.550 kr. således:426
m2
x 455 % x 1.550 kr. =
afrundet 3.004.400
kr.
Vurderingsankenævnet har stadfæstet denne ansættelse.
Nævnet har bl.a. anført:
”Ved ansættelse af grundværdien tages der ikke udgangspunkt i
tidligere vurderinger. Grundværdien ansættes som ovenfor nævnt som værdien af
grunden i ubebygget stand ved en økonomisk god anvendelse af denne, med
hensyntagen til eventuelle offentligretlige begrænsninger i rådigheden over
ejendommen.
Lokalplanen fastsætter en maksimalt tilladt bebyggelsesprocent
for klageejendommen
på 455. Denne
procent er individuelt fastsat for klageejendommen. Nævnet bemærker at
ejendommens faktiske bebyggelsesprocent ifølge de foreliggende oplysninger er
på 438. Nævnet finder ikke, at der kan anses at bestå tvivl om
byggemuligheden.
Ved grundværdiansættelsen tages som en konsekvens af ovenstående
værdiansættelsesprincipper udgangspunkt i den maksimalt tilladte
bebyggelsesprocent.
Den anvendte etagearealpris på 1.550 kr. er anvendt for
flertallet af ejendomme i vurderingskredsen, dog er nogle ejendomme med
beliggenhed ud til Z-gade ansat væsentligt højere.
Henset til ovenstående finder nævnet ikke grundlag for at ændre
den påklagede ansættelse.”
Klagerens
påstand og argumenter
Grundværdien påstås nedsat under henvisning til, at det ikke er
muligt at opnå den i lokalplanene forudsatte maksimale bebyggelsesprocent for
ejendommen på 455.
Endvidere er henvist til, at den faktiske bebyggelsesprocent
ikke er 438, som antaget af vurderingsankenævnet i sagsfremstillingen, men
derimod er 385, svarende til et etageareal på 1639 m2. Der skal
således være byggemulighed for yderligere 299 m2
i tagetagen for at
komme op på en bebyggelsesprocent på 455 svarende til 1938 m2.
Under henvisning til afslaget på nedrivning af ejendommen og
kravet om opretholdelse af 18 pulterrum, der kun kan placeres i tagetagen,
gør
klageren gældende, at der – i modsætning til vurderingsankenævnets
antagelse
-
består tvivl om byggemuligheden op til
455 %.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Grundværdien ansættes
i
henhold til vurderingslovens § 6, jf. § 13, stk. 1, til grundens handelsværdi
i
ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i
økonomisk henseende god anvendelse. Ved ansættelsen skal der tages hensyn til
de til grunden knyttede rettigheder og byrder af offentligretlig karakter,
jf.
vurderingslovens § 13, stk. 2.
Ifølge § 16 skal grundværdien ansættes til det beløb, som efter
de gældende handelspriser antages at kunne opnås for den pågældende ejendom i
ubebygget stand ved salg til en efter samtlige forhold økonomisk god
anvendelse, i hvilken henseende hensyn må tages til såvel ejendommens form og
størrelse samt til udstyknings- og omlægningsmuligheder.
Landsskatteretten er af den opfattelse, at bestemmelserne i
vurderingslovens § 13 om ansættelse af grundværdien under hensyn til en i
økonomisk henseende god anvendelse af grunden i ubebygget stand må forstås
som
den bedste anvendelse ved salg i det åbne marked til en fornuftig køber,
hvori
indgår hensyn til grundens beliggenhed, form og udnyttelsesmulighed i forhold
til de gældende planlægningsbestemmelser.
Den på ejendommen tinglyste lokalplan er en offentligretlig
servitut, der i medfør af vurderingslovens § 13, stk. 2 skal tages hensyn til
ved fastsættelsen af grundværdien
Der er afgivet dissens i sagen.
To retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler:
Efter lokalplanens bestemmelser
kan der på grunden i ubebygget stand opføres 1.938 etagemeter, svarende
til en bebyggelsesprocent på 455. Det forhold, at den aktuelle bebyggelse er
omfattet af lokalplanens bestemmelser om bevaringsværdig randbebyggelse, har
ingen betydning for ansættelsen af grundens værdi i ubebygget stand.
Der henvises herved til Højesterets dom af 27. november 1974
vedr. det fredede Odd Fellow Palæ, jf. UfR 1975, side 59. Landsskatteretten
havde ved ansættelsen af grundværdien tillagt fredningen af bygningerne
betydning. Landsskatterettens afgørelse blev af Skatteministeriet indbragt
for
domstolene, og Højesteret fastslog, at der ved ansættelsen af grundværdien
skulle ses bort fra, at bygningerne på ejendommen var fredet.
Disse retsmedlemmer kan derfor tiltræde vurderingsankenævnets
ansættelse af grundværdien.
Et retsmedlem udtaler:
Bestemmelsen i lokalplanen om bevaringsværdighed må anses for en
byrde af offentligretlig karakter, jf. vurderingslovens § 13, stk. 2.
Efter de foreliggende oplysninger må det lægges til grund, at
ejendommen ikke må nedrives, hvorfor byggemulighederne må bedømmes med
udgangspunkt i den eksisterende bebyggelse og en evt. udvidelse af denne.
Iflg. de under sagens behandling tilvejebragte oplysninger må
det endvidere lægges til grund, at en evt. ombygning af tagetagen ikke kan
karakteriseres som en i økonomisk henseende god anvendelse af grundens
bebyggelsesmuligheder i henhold til lokalplanens bestemmelser.
Der er herved lagt vægt på det oplyste om placering af pulterrum
og tagetagens manglende loftshøjde, sammenholdt med lokalplanens krav til
størrelsen af nyindrettede lejligheder.
Under henvisning til ovenstående finder dette retsmedlem, at
grundens retlige udnyttelsesmulighed i henhold til lokalplanens bestemmelser
svarer til den faktisk opførte bebyggelse, hvorfor grundværdien må ansættes
med
udgangspunkt heri.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, hvorfor den
påklagede ansættelse af grundværdien stadfæstes.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen drejer sig om, hvorvidt betingelserne i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3 vedrørende ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2007 er opfyldt Domsdatabasen · 9. januar 2023
- Sagen drejer sig om hvorvidt betingelserne for genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2 er opfyldt Domsdatabasen · 30. oktober 2024
- Sag om Landsskatterettens afgørelse af 25. juni 2024 vedrørende Vurderingsstyrelsens vurdering af ejendom Domsdatabasen · 9. april 2026
- Vurdering fast ejendom - grundværdi - planlægning - servitut. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Vurdering fast ejendom - benyttelse - landbrug el. visse erhvervsejendomme. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Vurdering fast ejendom - grundværdi - sølodder. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
Lignende dokumenter
- Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte har krav på ekstraordinær genoptagelse af en ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2011, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1. Domsdatabasen · 18. januar 2022
- Højesteret stadfæster Landsrettens afgørelse om, hvorvidt sagsøgte har krav på ekstraordinær genoptagelse af en ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2011, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1 Domsdatabasen · 6. februar 2023
- BBR INSTRUKS Retsinformation · 20. maj 1999
- Landsskatteretskendelse vedr. genoptagelse af ansættelse af fradrag i grundværdien for forbedringer Retsinformation · 18. februar 2011
- Ejendomsvurdering, grundværdi, rækkehuse, fællesareal benyttet af udenforstående. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 12. november 2001