Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. ugyldighed pga. tilsidesættelse af formelle regler

KEN nr 9306 af 22/12/2004Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet9. juni 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. ugyldighed pga. tilsidesættelse

af formelle regler

Klagen vedrører

ikke godkendt straksfradrag for anskaffelsesudgifter

til knowhow m.v.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2002

Ikke godkendt straksfradrag for

knowhow

1.660.000 kr.

Godkendt afskrivninger med

- 237.143 kr.

Forhøjelse

1.422.857 kr.

Landsskatteretten finder afgørelsen

ugyldig, hvorfor den påklagede forhøjelse nedsættes til 0.

Sagens oplysninger

Selskabet, A A/S, driver virksomhed fra

en adresse i X. Selskabet er moderselskab til de 100 % ejede datterselskaber

B

A/S, C A/S, D A/S, hvor disse datterselskaber har cykeldivisionen, samt E

A/S,

som har landbrugsdivisionen.

Selskabet, A A/S´ hovedformål er at eje

aktierne i dattervirksomhederne samt at udføre administration m.v. for

dattervirksomhederne.

Koncernens aktivitet består således

blandt andet i indkøb af dele af cykler, som bliver samlet og solgt, samt

indkøb af færdiglavede cykler til videresalg.

F er hovedaktionær i selskabet A A/S.

Læs alt

Koncernomsætningen i 2001 var på 154

mio. kr. og i 2002 på 178 mio. kr.

Selskabet har for indkomståret 2002,

dækkende kalenderåret, selvangivet en skattepligtig indkomst på –

3.613.372 kr.

Selskabet har i året været sambeskattet

med datterselskaberne B A/S, C A/S, D A/S og E A/S. Den selvangivne

sambeskatningsindkomst

er opgjort til 3.799.845 kr.

Koncernen har i året købt cykelaktivitet

fra G A/S. Overdragelsessummen for køb af aktiviteterne fra G A/S er ifølge

købekontrakten på i alt 21.000.000 kr. kontant, hvor købesummen i henhold til

kontraktens pkt. 5 er fordelt som følger:

Goodwill

9.800.000 kr.

Varelager a conto

11.000.000 kr.

Driftsmateriel a conto

200.000 kr.

Foreløbig købesum

21.000.000 kr.

I købekontrakten er aftaleparterne G A/S

og D A/S.

Af den samlede overdragelsessum er

goodwill ifølge købekontraktens pkt. 5.1.1 således fastsat til 9.800.000

kr.

Det fremgår endvidere bl.a. følgende

af kontrakten:

Pkt. 1.1. Immaterielle rettigheder:

”Under overdragelsen medfølger den til

virksomheden hørende goodwill, herunder virksomhedens kunde- og

leverandørlister, kundekartoteker med navn, adresse, omsætning pr. kunde og

lignende

statistiske oplysninger og tilsvarende de oplysninger om leverandører,

arkivmateriale, brochurer, tryksager, reklamemateriale samt i øvrigt alt

foreliggende materiale vedrørende virksomheden, herunder emballage og

lignende

anvendt til cykelaktiviteterne.

Pkt. 1.1.1 Varemærker

Alle virksomhedens registrerede

varemærker på cykler, cykeldele og tilbehør registreret i Danmark, Sverige,

Rusland og Baltikum med flere medfølger.

Specielt fremhæves det registrerede

varemærke xx. Registreringsbevis vedhæftes.

Pkt. 1.10.1 Eneforhandlinger – Drift

indtil overtagelsesdagen:

Sælger har eneforhandling i Danmark af 2

mærker. Sælger oplyser, at der ikke foreligger skriftlige

eneforhandlingsaftaler.

Sælger forpligtiger sig til at arbejde aktivt for, at køber kan overtage de

nævnte eneforhandlinger.

Selskabets repræsentant har over for

skatteforvaltningen oplyst, at køber i henhold til aftalen er D A/S. Sælger,

G

A/S overdrog ved aftalen samtlige aktiviteter relateret til salg af cykler og

cykelreservedele samt samling af cykler (virksomheden) uanset i hvilket

selskab

driften blev drevet. Overdragelsen omfattende i henhold til aftalen

immaterielle aktiver, herunder goodwill, tekniske specifikationer samt anden

knowhow, varemærker, hvor specielt anføres varemærket xx i kontrakten, samt

eneforhandlingsaftale af 2 mærker. Der var tale om en overdragelse af flere

selskabers aktiviteter, og repræsentanten kender ikke sælgers reguleringer i

de

enkelte selskaber, endsige sælgers interne ”fordelingsopgørelse” af

salgssummen.

På tilsvarende måde som var gældende for

sælger, er købers virksomhed opdelt i flere forretningsområder organiseret i

selvstændige

juridiske enheder. Det var derfor nødvendigt at foretage en opdeling af den

samlede virksomhedsovertagelse, hvilket blev gennemført ud fra en ren

forretningsmæssig overvejelse baseret på den nuværende organisationsstruktur:

1.500 tkr. fordelt til C A/S vedrørende

eneforhandlingsrettighederne

1.660 tkr. fordelt til A A/S vedrørende

knowhow og teknisk viden om fremstillingsmetode m.v., herunder

markedsføringsmateriale m.v., jf. kontraktens bestemmelser

6.640 tkr. fordelt til A A/S vedrørende

varemærket xx goodwill (kundekreds)

I ledelsesberetningen for selskabet, A

A/S,

er det videre oplyst,

at koncernen ultimo 2002 har overtaget

aktiviteter fra selskabet, G A/S, omfattende rettigheden til varemærket xx,

hvilket er aktiveret i A A/S, og at salget og udviklingen af xx cykler vil

foregå i selskabet D A/S. Endvidere er retten til at forhandle mærke dæk og

mærke computere og lygter overtaget af C A/S.

Af selskabets selvangivelse fremgår

følgende:

koncern

Moderselskab

Varemærker

Goodwill

Varemærker

Anskaffelsessum, 1. januar 2002

0

6.000.000

0

Årets tilgang

8.300.000

1.500.000

8.300.000

Årets afgang

0

0

0

Anskaffelsessum 31. december 2002

8.300.000

7.500.000

8.300.000

Ved opgørelse af indkomsten for A A/S

for 2002 er der skattemæssigt aktiveret 6.640.000 kr. som goodwill købt i

2002,

og hvorpå der herefter er afskrevet med 1/7, svarende til 948.571 kr.

Selskabet har derudover skattemæssigt

fratrukket 1.660.000 kr. som ”knowhow, vurderet til 20 % af værdien af

selskabets

køb af aktivitet i 2002”.

Selskabets repræsentant har oplyst, at

selskabet ved køb af aktiviteterne fra G A/S er tilført betydelig knowhow som

kan straksafskrives i henhold til afskrivningslovens § 41. Det er skønnet, at

20 % af den i A A/S købte goodwill kan henføres hertil. Der er ifølge

selskabets direktør således tilført betydelig knowhow omkring det

konceptuelle

i fremstilling, markedsføring og salg af cykler. xx er et kendt mærke med

appeal overfor specielt unge mennesker, og det kræver knowhow at udvikle og

producere sådanne cykler.

Skatteforvaltningens afgørelse

Den kommunale skatteforvaltning har ved

afgørelse af 17. december 2003 forhøjet selskabets indkomst for 2002 med

1.660.000 kr., idet skatteforvaltningen ikke har godkendt straksfradrag for

udgift

til knowhow/goodwill.

Selskabet skattepligtige indkomst er

herefter ansat til – 1.953.372 kr. efter ikke godkendt fradrag for køb

af goodwill/knowhow,

og sambeskatningsindkomsten til 5.459.845 kr.

Skatteforvaltningen har efterfølgende

ved afgørelse af 22. januar 2004 godkendt, at selskabet ved opgørelse af den

skattepligtige indkomst for 2002 kan afskrive med 1/7 af 1.660.000 kr., eller

237.143 kr., således at selskabets indkomst er nedsat hermed.

Det er skatteforvaltningens opfattelse,

at udgifter til knowhow m.v. skal afskrives efter afskrivningslovens § 40,

stk.

2, mens goodwill skal afskrives efter afskrivningslovens § 40, stk. 1. Det

gælder for begge afskrivningsbestemmelser, at der afskrives med 1/7 årligt.

Det er videre bemærket, at der efter

afskrivningslovens § 40, stk. 2 ikke er hjemmel til at fratrække knowhow m.v.

som et engangsbeløb i den skattepligtige indkomst, men at beløbet skal

afskrives på tilsvarende måde som goodwill med 1/7 årligt.

Det fremgår dog af

afskrivningslovens

41, stk. 1, at ved

erhvervelse af knowhow og patentrettigheder kan der vælges at straksafskrive

anskaffelsen af disse. Det er skatteforvaltningen opfattelse, at der i

nærværende tilfælde ikke foreligger en overdragelse af knowhow, som kan

fradrages efter afskrivningslovens § 41, stk. 1.

Der er herved henvist til

Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i TfS 1989.482. Det fremgår af

denne afgørelse, at Landsskatteretten fandt, at bestemmelsen i lov om særlig

indkomstskat m.v. § 2, nr. 4, i praksis var fundet anvendelig på

knowhowrettigheder,

og at dette begreb efter omstændighederne, ud over at angå viden om

fremstillingsmetoder m.v., også ville kunne omfatte f.eks. en

erhvervsvirksomheds viden om, hvorledes produkter mest hensigtsmæssigt kunne

afsættes. Retten fandt imidlertid, at de omhandlede leverandørkontrakter og

forretningsforbindelser m.v. ikke kunne karakteriseres som en sådan særlig

viden, der naturligt falder ind under området for § 2, nr. 4.

Retten henså hertil og til, at

dispositionen efter det oplyste måtte karakteriseres som en samlet

overdragelse

af den værdi, som virksomheden repræsenterede, og retten kunne herefter

tiltræde selskabets påstand om, at det omhandlede vederlag måtte anses som

vederlag

for goodwill.

Skatteforvaltningen har videre anført,

at det af afskrivningslovens § 45, stk. 2 fremgår, at køber og sælger i

købsaftale m.v. skal foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede

salgssum. Fordelingen skal foretages på de aktiver, der er omfattet af

overdragelsen. Såfremt der er foretaget en fordeling, er denne fordeling

undergivet de skatteansættende myndigheders prøvelse. Den aftalte fordeling

kan

således eventuelt ændres af de skatteansættende myndigheder, såfremt der ikke

er modstridende interesser parterne imellem, jf. stk. 3. Såfremt der ikke er

aftalt en fordeling, træffer den skatteansættende myndighed for sælger

afgørelse om den samlede salgssum og fordelingen, jf. afskrivningslovens §

45,

stk. 4.

Skatteforvaltningen har herefter

bemærket, at der ikke er foretaget ændring af den aftalte fordeling mellem

køber og sælger, idet det er købesummerne efter købekontrakten, der er henset

til. Den fastsatte købesum på agentur er godkendt på 1.500.000 kr., idet

denne

indirekte fremgår af købsaftalen. Der er derimod ikke aftalt en særskilt

købesum for knowhow i købsaftalen. Det fremgår endvidere ikke direkte af

aftalen, at der indgår knowhow.

Der er ikke af den indgåede kontrakt

parterne imellem fastsat en fordeling af overdragelse af goodwill efter

afskrivningslovens

§ 45, stk. 2. Efter kontraktens punkt 5.1.1 fremgår det derimod, at der er

aftalt en pris for køb af goodwill, og denne skal afskrives efter

afskrivningslovens

§ 40, stk. 1.

Det fremgår heller ikke af kontrakten,

at der er overdraget særlige fremstillingsmetoder eller lignende.

Skatteforvaltningen har således fundet, at der er tale om en samlet

overdragelse

af den værdi, som virksomheden repræsenterer, som må anses for at være

goodwill.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har påstået, at

selskabet er berettiget til at foretage straksfradrag for den skønsmæssigt

opgjorte knowhow, der er erhvervet fra tredjemand.

Repræsentanten har til støtte herfor

anført, at ved erhvervelse af virksomheden opnåede koncernen adgang til den

særlige viden, der var knyttet til den sælgende virksomheds fremstillings- og

produktionsmetoder, herunder kompetence om tilpasning og tilretning af

cykelmodeller til markedets behovsændringer. Det er derfor med rette, at

selskabet har foretaget skattemæssig straksfradrag for denne del af

anskaffelsesudgiften. Beløbet på 1.660.000 kr. er opgjort ud fra købers

vurdering af værdien af knowhow erhvervet fra sælger.

Baggrunden for, at parterne ikke har

foretaget en fordeling af købesummen mellem goodwill og knowhow, var at

parterne ikke var i stand til at foretage en sådan teknisk opdeling på basis

af

de stedfundne forhandlinger. Parterne var blot enige om at nå frem til en

aftale om en overdragelse af den samlede virksomhed. Sælger overdrog

rettighederne m.v. fra flere selskaber, og sælger har efterfølgende været

nødsaget

til at foretage en intern fordeling af salgssummen, for herved at henføre en

faktisk værdi til det enkelte sælgende selskab. Aftalen omtaler imidlertid en

række immaterielle rettigheder, herunder goodwill, knowhow, eneforhandling,

varemærker, foreliggende materiale om virksomheden m.v. Der er således i

aftalen taget stilling til, at overdragelsen omfatter langt mere end

goodwill,

uanset at der i aftalen alene anføres goodwill i den endelige opstilling over

købesummen for den samlede virksomhed. Køber har også efterfølgende måttet

foretage en fordeling af virksomheden ud på enkelte selskaber i koncernen,

som

allerede var aktive inden for de pågældende forretningsområder.

På denne baggrund er fordelingen,

foretaget af køberselskabet i samråd med rådgivere, et fair og rimeligt

udtryk

for fordelingen mellem goodwill, knowhow og andre rettigheder, og denne

fordeling kan efter omstændighederne lægges til grund ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

Det fremgår af forarbejderne til

afskrivningslovens § 45, at det på ingen måde er diskvalificerende, at der

ikke

er foretaget en fordeling af vederlaget. Skattemyndighederne

har i den forbindelse til opgave at sikre, at

fordelingen svarer til de faktiske værdier, og at der ikke er forskellig

beskatning hos sælger og køber.

I den forbindelse er det bemærket, at

der for sælger ingen forskel er på, hvorvidt der er tale om goodwill eller

andre rettigheder, idet det samlede beløb skal indtægtsføres i salgsåret.

Sælger havde således ingen interesse i at foretage en fordeling, hvorimod

køber

ikke ønskede at vanskeliggøre forhandlinger ved at søge at få konkretiseret

fordelingen af købesummen på goodwill, knowhow og andre rettigheder m.v.

Skatteforvaltningen er pligtig til at

hense til, at der i aftalen mellem parterne er aftalt overdragelse af

goodwill

og andre rettigheder, herunder agenturer og knowhow.

Repræsentanten har subsidiært påstået,

at afgørelsen er ugyldig, hvorfor ansættelsen skal tilbageføres i sin helhed

vedrørende det påklagede forhold.

Til støtte herfor er det gjort gældende,

at skattemyndighederne i deres afgørelse har anført, at der ikke I

købekontrakten er aftalt en fordeling af købesummen mellem goodwill og

knowhow.

I kontrakten anføres blot goodwill. Der er henvises til afskrivningslovens §

45, stk. 2.

Af denne bestemmelse fremgår, at ”sælger

og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde (skal) foretage en

fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er

omfattet af overdragelsen. Fordelingen skal foretages for driftsmidler,

bygninger, installationer, kunstnerisk udsmykning, goodwill og andre

immaterielle aktiver. For driftsmidler og skibe foretages fordelingen under

et

og for øvrige aktiver på hvert enkelt aktiv.”

I nærværende tilfælde har sælger ikke

haft en egeninteresse i at foretage en fordeling, idet den samlede salgssum

var

skattepligtig. På købersiden gennemførtes handlen uden rådgivere, hvorfor man

først efter handlens indgåelse blev opmærksom på kravet om fordeling. Køber

vurderede ikke, at der var mulighed for at genoptage forhandlingerne med

sælger

på dette punkt. Der gennemførtes derfor af købervirksomheden i samråd med

revisor en fordeling på enkeltaktiver, hvilket igen blev fordelt på

enkeltselskaber.

Den aktuelle situation er ikke direkte

behandlet i lovtekst eller forarbejder til § 45.

Den oprindelige lovtekst omhandlede

alene fast ejendom, idet dette område oftest var forbundet med

uoverensstemmelser.

Ved L 85 blev der i Folketingsåret 1999/2000 indsat den nugældende

formulering,

der omhandler alle aktivtyper. Det fremgår af bemærkningerne til L 85, at det

vil være hensigtsmæssigt med et enstrenget system for dels skatteansættelsen

af

de to parter, dels klageadgangen for de to parter. Der er således ikke tvivl

om

lovgivers intention med bestemmelsen.

Hvorvidt § 45, stk. 2, bringes i

anvendelse, afhænger af, hvorvidt der er tale om to aktivtyper, eller om

goodwill og andre immaterielle aktiver skal vurderes samlet. Der ses ikke at

være en praksis på dette område, men det må indfortolkes i loven og

forarbejderne,

at der skal foretages en fordeling på enkeltaktiver i form af goodwill,

forhandlerrettigheder og knowhow.

Når parterne ikke har foretaget en

fordeling i aftalen, og det må antages, at den manglende fordeling kan have

betydning for den korrekte skattemæssige behandling hos såvel sælger som

køber,

da bør ligningsmyndigheden tage forholdet op vedrørende skatteansættelsen,

jf.

stk. 3.

Det forhold, at den ene part, her køber,

har foretaget en fordeling efterfølgende, kan ikke bevirke, at ovenstående

bestemmelser

bortfalder. Skatteforvaltningen er således nødsaget til at følge § 45, stk.

4,

cf. modsat stk. 6. Det er således åbenbart, at skatteforvaltningen skulle

have

taget kontakt til sælgerkommunen for at få en stillingtagen til

fordelingsproblematikken, og først når denne stillingtagen forelå, kunne der

gennemføres den foretagne forhøjelse af den selvangivne indkomst for

selskabet.

Eftersom dette ikke er sket, er afgørelsen ugyldig.

Landsskatterettens bemærkninger og

begrundelse

I afskrivningslovens § 45, stk. 2, er

det fastsat, at ved salg af aktiver omfattet af denne lov skal sælger og

køber

i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af

den

samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet af

overdragelsen. Fordelingen skal foretages for driftsmidler, bygninger,

installationer, kunstnerisk udsmykning, goodwill og andre immaterielle

aktiver.

For driftsmidler og skibe foretages fordelingen under ét og for øvrige

aktiver

på hvert enkelt aktiv.

Såvel den samlede kontantomregnede

salgssum som den fordeling på aktiver efter stk. 2, som parterne har aftalt,

er

undergivet de skatteansættende myndigheders prøvelse, jf. § 45, stk. 3.

Er den skatteansættende myndighed for

sælger og køber ikke den samme, træffer den skatteansættende myndighed for

sælger, der i øvrigt foretager skatteansættelsen af sælger, afgørelse om den

samlede salgssum og fordelingen som nævnt i stk. 2 også med direkte bindende

virkning for køber. Afgørelser om den samlede salgssum og fordelingen kan

ikke

træffes uden forudgående høring af den eller de skatteansættende myndigheder,

der i øvrigt foretager skatteansættelsen af sælger eller køber. Afgørelsen er

direkte bindende for såvel sælger som køber, jf. afskrivningslovens § 45,

stk.

4 og 5.

Retten bemærker herefter, at

udgangspunktet efter afskrivningslovens § 45, stk. 2 er, at parterne selv

ansætter en overdragelsessum og fordeling af denne. Reglerne i

afskrivningslovens § 45, stk. 3-6 er kun aktuelle, hvis skattemyndighederne

ikke er enige i overdragelsessummen eller

fordelingen af denne. I nærværende sag har parterne indgået en

overdragelsesaftale om overdragelse af en cykelaktivitet til en samlet værdi

af

21 mio. kr., hvor købesummen alene er fordelt på goodwill, varelager og

driftsmateriel. Det fremgår ikke af aftalen, om købesummen for goodwill reelt

kan specificeres og opdeles yderligere på en række immaterielle aktiver, og

om

det således er berettiget, at køberselskabet som selvangivet reelt ved

overdragelsen tillige udover goodwill har overtaget knowhow m.v.

Spørgsmålet om, hvilke

afskrivningsberettigede aktiver parterne må anses for at have indgået aftale

om, samt værdien heraf, er omfattet af afskrivningslovens § 45, stk. 3-6.

Retten har herved lagt vægt på, at der netop mellem den kommunale

skatteforvaltning samt køberselskabet er uenighed om, hvad der fremgår af den

indgåede kontrakts ordlyd vedrørende overdragne aktiver og disses

overdragelsesværdier. Det er herved ikke afgørende for anvendelse af § 45, om

prøvelse af, hvilke overdragne aktiver en kontrakt omfatter samt fordelingen

heraf, er foranlediget af, at skattemyndighederne bestrider den enkelte

aftales

indhold, eller om det er skatteyderen.

Reglerne i afskrivningslovens § 45, stk.

3-6 finder derfor anvendelse i nærværende tilfælde, hvor der ikke er enighed

i

overdragelsessummen eller fordelingen af denne.

Det er derfor den skatteansættende

myndighed for sælger, der skal træffe afgørelse om den samlede salgssum og

fordelingen som nævnt i stk. 2 også med direkte bindende virkning for køber,

og

afgørelser om den samlede salgssum og fordelingen kan ikke træffes uden

forudgående høring af den skatteansættende myndighed for køber.

Afskrivningslovens § 45, stk. 2-6 i den

nuværende formulering er indsat ved lov nr. 958 af 20. december 1999, og har

virkning for salg, der finder sted den 1. januar 2000 og senere. Det fremgår

af

forarbejderne til loven, at der herved ønskedes indført et enstrenget system

for så vidt angår afgørelse om den samlede salgssum og fordelingen heraf på

aktiver omfattet af afskrivningsloven, idet det således er udtalt:

” Hvis den skatteansættende myndighed

for køber og sælger ikke er den samme, vil det være hensigtsmæssigt, at

afgørelsen vedrørende overdragelsessummen og fordelingen for såvel køber som

sælger foretages af den samme myndighed .Det foreslåede enstrengede system

skyldes ønsket om at undgå den situation, at forskellige myndigheder

uafhængigt

af hinanden skal foreslå handelsværdien for det samme aktiv og eventuelt når

til 2 forskellige resultater ”, jf. Folketingstidende, Årgang 1999,

Tillæg A,

s. 2216 ff.

Det fremgår således af lovens ordlyd

samt forarbejderne, at formålet med reglerne i afskrivningslovens § 45 er at

sikre et enstreget system samt at der sker en høring af køber og sælger i

sager

om værdiansættelse samt fordelingen af overdragelsessum vedrørende aktiver

omfattet af afskrivningsloven.

I nærværende sag er denne procedure

imidlertid ikke fulgt.

Retten finder som

følge heraf, at den påklagede ansættelse er ugyldig. Der er herved henset

til,

at det er den forkerte skattemyndighed, der har truffet afgørelse i

sagen, ligesom der hverken er sket en

formaliseret høring af skattemyndigheden for sælger

eller sælgerselskabet, og det kan herved ikke

udelukkes at en sådan høring ville have kunnet bidraget med nærmere

oplysninger

til sagens materielle afgørelse. Den påklagede forhøjelse nedsættes derfor

til

det selvangivne.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter