Landsskatteretskendelse vedr. ugyldighed pga. tilsidesættelse af formelle regler
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. ugyldighed pga. tilsidesættelse
af formelle regler
Klagen vedrører
ikke godkendt straksfradrag for anskaffelsesudgifter
til knowhow m.v.
Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2002
Ikke godkendt straksfradrag for
knowhow
1.660.000 kr.
Godkendt afskrivninger med
- 237.143 kr.
Forhøjelse
1.422.857 kr.
Landsskatteretten finder afgørelsen
ugyldig, hvorfor den påklagede forhøjelse nedsættes til 0.
Sagens oplysninger
Selskabet, A A/S, driver virksomhed fra
en adresse i X. Selskabet er moderselskab til de 100 % ejede datterselskaber
B
A/S, C A/S, D A/S, hvor disse datterselskaber har cykeldivisionen, samt E
A/S,
som har landbrugsdivisionen.
Selskabet, A A/S´ hovedformål er at eje
aktierne i dattervirksomhederne samt at udføre administration m.v. for
dattervirksomhederne.
Koncernens aktivitet består således
blandt andet i indkøb af dele af cykler, som bliver samlet og solgt, samt
indkøb af færdiglavede cykler til videresalg.
F er hovedaktionær i selskabet A A/S.
Læs alt
Koncernomsætningen i 2001 var på 154
mio. kr. og i 2002 på 178 mio. kr.
Selskabet har for indkomståret 2002,
dækkende kalenderåret, selvangivet en skattepligtig indkomst på –
3.613.372 kr.
Selskabet har i året været sambeskattet
med datterselskaberne B A/S, C A/S, D A/S og E A/S. Den selvangivne
sambeskatningsindkomst
er opgjort til 3.799.845 kr.
Koncernen har i året købt cykelaktivitet
fra G A/S. Overdragelsessummen for køb af aktiviteterne fra G A/S er ifølge
købekontrakten på i alt 21.000.000 kr. kontant, hvor købesummen i henhold til
kontraktens pkt. 5 er fordelt som følger:
Goodwill
9.800.000 kr.
Varelager a conto
11.000.000 kr.
Driftsmateriel a conto
200.000 kr.
Foreløbig købesum
21.000.000 kr.
I købekontrakten er aftaleparterne G A/S
og D A/S.
Af den samlede overdragelsessum er
goodwill ifølge købekontraktens pkt. 5.1.1 således fastsat til 9.800.000
kr.
Det fremgår endvidere bl.a. følgende
af kontrakten:
Pkt. 1.1. Immaterielle rettigheder:
”Under overdragelsen medfølger den til
virksomheden hørende goodwill, herunder virksomhedens kunde- og
leverandørlister, kundekartoteker med navn, adresse, omsætning pr. kunde og
lignende
statistiske oplysninger og tilsvarende de oplysninger om leverandører,
arkivmateriale, brochurer, tryksager, reklamemateriale samt i øvrigt alt
foreliggende materiale vedrørende virksomheden, herunder emballage og
lignende
anvendt til cykelaktiviteterne.
Pkt. 1.1.1 Varemærker
Alle virksomhedens registrerede
varemærker på cykler, cykeldele og tilbehør registreret i Danmark, Sverige,
Rusland og Baltikum med flere medfølger.
Specielt fremhæves det registrerede
varemærke xx. Registreringsbevis vedhæftes.
Pkt. 1.10.1 Eneforhandlinger – Drift
indtil overtagelsesdagen:
Sælger har eneforhandling i Danmark af 2
mærker. Sælger oplyser, at der ikke foreligger skriftlige
eneforhandlingsaftaler.
Sælger forpligtiger sig til at arbejde aktivt for, at køber kan overtage de
nævnte eneforhandlinger.
Selskabets repræsentant har over for
skatteforvaltningen oplyst, at køber i henhold til aftalen er D A/S. Sælger,
G
A/S overdrog ved aftalen samtlige aktiviteter relateret til salg af cykler og
cykelreservedele samt samling af cykler (virksomheden) uanset i hvilket
selskab
driften blev drevet. Overdragelsen omfattende i henhold til aftalen
immaterielle aktiver, herunder goodwill, tekniske specifikationer samt anden
knowhow, varemærker, hvor specielt anføres varemærket xx i kontrakten, samt
eneforhandlingsaftale af 2 mærker. Der var tale om en overdragelse af flere
selskabers aktiviteter, og repræsentanten kender ikke sælgers reguleringer i
de
enkelte selskaber, endsige sælgers interne ”fordelingsopgørelse” af
salgssummen.
På tilsvarende måde som var gældende for
sælger, er købers virksomhed opdelt i flere forretningsområder organiseret i
selvstændige
juridiske enheder. Det var derfor nødvendigt at foretage en opdeling af den
samlede virksomhedsovertagelse, hvilket blev gennemført ud fra en ren
forretningsmæssig overvejelse baseret på den nuværende organisationsstruktur:
1.500 tkr. fordelt til C A/S vedrørende
eneforhandlingsrettighederne
1.660 tkr. fordelt til A A/S vedrørende
knowhow og teknisk viden om fremstillingsmetode m.v., herunder
markedsføringsmateriale m.v., jf. kontraktens bestemmelser
6.640 tkr. fordelt til A A/S vedrørende
varemærket xx goodwill (kundekreds)
I ledelsesberetningen for selskabet, A
A/S,
er det videre oplyst,
at koncernen ultimo 2002 har overtaget
aktiviteter fra selskabet, G A/S, omfattende rettigheden til varemærket xx,
hvilket er aktiveret i A A/S, og at salget og udviklingen af xx cykler vil
foregå i selskabet D A/S. Endvidere er retten til at forhandle mærke dæk og
mærke computere og lygter overtaget af C A/S.
Af selskabets selvangivelse fremgår
følgende:
koncern
Moderselskab
Varemærker
Goodwill
Varemærker
Anskaffelsessum, 1. januar 2002
0
6.000.000
0
Årets tilgang
8.300.000
1.500.000
8.300.000
Årets afgang
0
0
0
Anskaffelsessum 31. december 2002
8.300.000
7.500.000
8.300.000
Ved opgørelse af indkomsten for A A/S
for 2002 er der skattemæssigt aktiveret 6.640.000 kr. som goodwill købt i
2002,
og hvorpå der herefter er afskrevet med 1/7, svarende til 948.571 kr.
Selskabet har derudover skattemæssigt
fratrukket 1.660.000 kr. som ”knowhow, vurderet til 20 % af værdien af
selskabets
køb af aktivitet i 2002”.
Selskabets repræsentant har oplyst, at
selskabet ved køb af aktiviteterne fra G A/S er tilført betydelig knowhow som
kan straksafskrives i henhold til afskrivningslovens § 41. Det er skønnet, at
20 % af den i A A/S købte goodwill kan henføres hertil. Der er ifølge
selskabets direktør således tilført betydelig knowhow omkring det
konceptuelle
i fremstilling, markedsføring og salg af cykler. xx er et kendt mærke med
appeal overfor specielt unge mennesker, og det kræver knowhow at udvikle og
producere sådanne cykler.
Skatteforvaltningens afgørelse
Den kommunale skatteforvaltning har ved
afgørelse af 17. december 2003 forhøjet selskabets indkomst for 2002 med
1.660.000 kr., idet skatteforvaltningen ikke har godkendt straksfradrag for
udgift
til knowhow/goodwill.
Selskabet skattepligtige indkomst er
herefter ansat til – 1.953.372 kr. efter ikke godkendt fradrag for køb
af goodwill/knowhow,
og sambeskatningsindkomsten til 5.459.845 kr.
Skatteforvaltningen har efterfølgende
ved afgørelse af 22. januar 2004 godkendt, at selskabet ved opgørelse af den
skattepligtige indkomst for 2002 kan afskrive med 1/7 af 1.660.000 kr., eller
237.143 kr., således at selskabets indkomst er nedsat hermed.
Det er skatteforvaltningens opfattelse,
at udgifter til knowhow m.v. skal afskrives efter afskrivningslovens § 40,
stk.
2, mens goodwill skal afskrives efter afskrivningslovens § 40, stk. 1. Det
gælder for begge afskrivningsbestemmelser, at der afskrives med 1/7 årligt.
Det er videre bemærket, at der efter
afskrivningslovens § 40, stk. 2 ikke er hjemmel til at fratrække knowhow m.v.
som et engangsbeløb i den skattepligtige indkomst, men at beløbet skal
afskrives på tilsvarende måde som goodwill med 1/7 årligt.
Det fremgår dog af
afskrivningslovens
41, stk. 1, at ved
erhvervelse af knowhow og patentrettigheder kan der vælges at straksafskrive
anskaffelsen af disse. Det er skatteforvaltningen opfattelse, at der i
nærværende tilfælde ikke foreligger en overdragelse af knowhow, som kan
fradrages efter afskrivningslovens § 41, stk. 1.
Der er herved henvist til
Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i TfS 1989.482. Det fremgår af
denne afgørelse, at Landsskatteretten fandt, at bestemmelsen i lov om særlig
indkomstskat m.v. § 2, nr. 4, i praksis var fundet anvendelig på
knowhowrettigheder,
og at dette begreb efter omstændighederne, ud over at angå viden om
fremstillingsmetoder m.v., også ville kunne omfatte f.eks. en
erhvervsvirksomheds viden om, hvorledes produkter mest hensigtsmæssigt kunne
afsættes. Retten fandt imidlertid, at de omhandlede leverandørkontrakter og
forretningsforbindelser m.v. ikke kunne karakteriseres som en sådan særlig
viden, der naturligt falder ind under området for § 2, nr. 4.
Retten henså hertil og til, at
dispositionen efter det oplyste måtte karakteriseres som en samlet
overdragelse
af den værdi, som virksomheden repræsenterede, og retten kunne herefter
tiltræde selskabets påstand om, at det omhandlede vederlag måtte anses som
vederlag
for goodwill.
Skatteforvaltningen har videre anført,
at det af afskrivningslovens § 45, stk. 2 fremgår, at køber og sælger i
købsaftale m.v. skal foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede
salgssum. Fordelingen skal foretages på de aktiver, der er omfattet af
overdragelsen. Såfremt der er foretaget en fordeling, er denne fordeling
undergivet de skatteansættende myndigheders prøvelse. Den aftalte fordeling
kan
således eventuelt ændres af de skatteansættende myndigheder, såfremt der ikke
er modstridende interesser parterne imellem, jf. stk. 3. Såfremt der ikke er
aftalt en fordeling, træffer den skatteansættende myndighed for sælger
afgørelse om den samlede salgssum og fordelingen, jf. afskrivningslovens §
45,
stk. 4.
Skatteforvaltningen har herefter
bemærket, at der ikke er foretaget ændring af den aftalte fordeling mellem
køber og sælger, idet det er købesummerne efter købekontrakten, der er henset
til. Den fastsatte købesum på agentur er godkendt på 1.500.000 kr., idet
denne
indirekte fremgår af købsaftalen. Der er derimod ikke aftalt en særskilt
købesum for knowhow i købsaftalen. Det fremgår endvidere ikke direkte af
aftalen, at der indgår knowhow.
Der er ikke af den indgåede kontrakt
parterne imellem fastsat en fordeling af overdragelse af goodwill efter
afskrivningslovens
§ 45, stk. 2. Efter kontraktens punkt 5.1.1 fremgår det derimod, at der er
aftalt en pris for køb af goodwill, og denne skal afskrives efter
afskrivningslovens
§ 40, stk. 1.
Det fremgår heller ikke af kontrakten,
at der er overdraget særlige fremstillingsmetoder eller lignende.
Skatteforvaltningen har således fundet, at der er tale om en samlet
overdragelse
af den værdi, som virksomheden repræsenterer, som må anses for at være
goodwill.
Klagerens påstand og argumenter
Selskabets repræsentant har påstået, at
selskabet er berettiget til at foretage straksfradrag for den skønsmæssigt
opgjorte knowhow, der er erhvervet fra tredjemand.
Repræsentanten har til støtte herfor
anført, at ved erhvervelse af virksomheden opnåede koncernen adgang til den
særlige viden, der var knyttet til den sælgende virksomheds fremstillings- og
produktionsmetoder, herunder kompetence om tilpasning og tilretning af
cykelmodeller til markedets behovsændringer. Det er derfor med rette, at
selskabet har foretaget skattemæssig straksfradrag for denne del af
anskaffelsesudgiften. Beløbet på 1.660.000 kr. er opgjort ud fra købers
vurdering af værdien af knowhow erhvervet fra sælger.
Baggrunden for, at parterne ikke har
foretaget en fordeling af købesummen mellem goodwill og knowhow, var at
parterne ikke var i stand til at foretage en sådan teknisk opdeling på basis
af
de stedfundne forhandlinger. Parterne var blot enige om at nå frem til en
aftale om en overdragelse af den samlede virksomhed. Sælger overdrog
rettighederne m.v. fra flere selskaber, og sælger har efterfølgende været
nødsaget
til at foretage en intern fordeling af salgssummen, for herved at henføre en
faktisk værdi til det enkelte sælgende selskab. Aftalen omtaler imidlertid en
række immaterielle rettigheder, herunder goodwill, knowhow, eneforhandling,
varemærker, foreliggende materiale om virksomheden m.v. Der er således i
aftalen taget stilling til, at overdragelsen omfatter langt mere end
goodwill,
uanset at der i aftalen alene anføres goodwill i den endelige opstilling over
købesummen for den samlede virksomhed. Køber har også efterfølgende måttet
foretage en fordeling af virksomheden ud på enkelte selskaber i koncernen,
som
allerede var aktive inden for de pågældende forretningsområder.
På denne baggrund er fordelingen,
foretaget af køberselskabet i samråd med rådgivere, et fair og rimeligt
udtryk
for fordelingen mellem goodwill, knowhow og andre rettigheder, og denne
fordeling kan efter omstændighederne lægges til grund ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Det fremgår af forarbejderne til
afskrivningslovens § 45, at det på ingen måde er diskvalificerende, at der
ikke
er foretaget en fordeling af vederlaget. Skattemyndighederne
har i den forbindelse til opgave at sikre, at
fordelingen svarer til de faktiske værdier, og at der ikke er forskellig
beskatning hos sælger og køber.
I den forbindelse er det bemærket, at
der for sælger ingen forskel er på, hvorvidt der er tale om goodwill eller
andre rettigheder, idet det samlede beløb skal indtægtsføres i salgsåret.
Sælger havde således ingen interesse i at foretage en fordeling, hvorimod
køber
ikke ønskede at vanskeliggøre forhandlinger ved at søge at få konkretiseret
fordelingen af købesummen på goodwill, knowhow og andre rettigheder m.v.
Skatteforvaltningen er pligtig til at
hense til, at der i aftalen mellem parterne er aftalt overdragelse af
goodwill
og andre rettigheder, herunder agenturer og knowhow.
Repræsentanten har subsidiært påstået,
at afgørelsen er ugyldig, hvorfor ansættelsen skal tilbageføres i sin helhed
vedrørende det påklagede forhold.
Til støtte herfor er det gjort gældende,
at skattemyndighederne i deres afgørelse har anført, at der ikke I
købekontrakten er aftalt en fordeling af købesummen mellem goodwill og
knowhow.
I kontrakten anføres blot goodwill. Der er henvises til afskrivningslovens §
45, stk. 2.
Af denne bestemmelse fremgår, at ”sælger
og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde (skal) foretage en
fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er
omfattet af overdragelsen. Fordelingen skal foretages for driftsmidler,
bygninger, installationer, kunstnerisk udsmykning, goodwill og andre
immaterielle aktiver. For driftsmidler og skibe foretages fordelingen under
et
og for øvrige aktiver på hvert enkelt aktiv.”
I nærværende tilfælde har sælger ikke
haft en egeninteresse i at foretage en fordeling, idet den samlede salgssum
var
skattepligtig. På købersiden gennemførtes handlen uden rådgivere, hvorfor man
først efter handlens indgåelse blev opmærksom på kravet om fordeling. Køber
vurderede ikke, at der var mulighed for at genoptage forhandlingerne med
sælger
på dette punkt. Der gennemførtes derfor af købervirksomheden i samråd med
revisor en fordeling på enkeltaktiver, hvilket igen blev fordelt på
enkeltselskaber.
Den aktuelle situation er ikke direkte
behandlet i lovtekst eller forarbejder til § 45.
Den oprindelige lovtekst omhandlede
alene fast ejendom, idet dette område oftest var forbundet med
uoverensstemmelser.
Ved L 85 blev der i Folketingsåret 1999/2000 indsat den nugældende
formulering,
der omhandler alle aktivtyper. Det fremgår af bemærkningerne til L 85, at det
vil være hensigtsmæssigt med et enstrenget system for dels skatteansættelsen
af
de to parter, dels klageadgangen for de to parter. Der er således ikke tvivl
om
lovgivers intention med bestemmelsen.
Hvorvidt § 45, stk. 2, bringes i
anvendelse, afhænger af, hvorvidt der er tale om to aktivtyper, eller om
goodwill og andre immaterielle aktiver skal vurderes samlet. Der ses ikke at
være en praksis på dette område, men det må indfortolkes i loven og
forarbejderne,
at der skal foretages en fordeling på enkeltaktiver i form af goodwill,
forhandlerrettigheder og knowhow.
Når parterne ikke har foretaget en
fordeling i aftalen, og det må antages, at den manglende fordeling kan have
betydning for den korrekte skattemæssige behandling hos såvel sælger som
køber,
da bør ligningsmyndigheden tage forholdet op vedrørende skatteansættelsen,
jf.
stk. 3.
Det forhold, at den ene part, her køber,
har foretaget en fordeling efterfølgende, kan ikke bevirke, at ovenstående
bestemmelser
bortfalder. Skatteforvaltningen er således nødsaget til at følge § 45, stk.
4,
cf. modsat stk. 6. Det er således åbenbart, at skatteforvaltningen skulle
have
taget kontakt til sælgerkommunen for at få en stillingtagen til
fordelingsproblematikken, og først når denne stillingtagen forelå, kunne der
gennemføres den foretagne forhøjelse af den selvangivne indkomst for
selskabet.
Eftersom dette ikke er sket, er afgørelsen ugyldig.
Landsskatterettens bemærkninger og
begrundelse
I afskrivningslovens § 45, stk. 2, er
det fastsat, at ved salg af aktiver omfattet af denne lov skal sælger og
køber
i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af
den
samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet af
overdragelsen. Fordelingen skal foretages for driftsmidler, bygninger,
installationer, kunstnerisk udsmykning, goodwill og andre immaterielle
aktiver.
For driftsmidler og skibe foretages fordelingen under ét og for øvrige
aktiver
på hvert enkelt aktiv.
Såvel den samlede kontantomregnede
salgssum som den fordeling på aktiver efter stk. 2, som parterne har aftalt,
er
undergivet de skatteansættende myndigheders prøvelse, jf. § 45, stk. 3.
Er den skatteansættende myndighed for
sælger og køber ikke den samme, træffer den skatteansættende myndighed for
sælger, der i øvrigt foretager skatteansættelsen af sælger, afgørelse om den
samlede salgssum og fordelingen som nævnt i stk. 2 også med direkte bindende
virkning for køber. Afgørelser om den samlede salgssum og fordelingen kan
ikke
træffes uden forudgående høring af den eller de skatteansættende myndigheder,
der i øvrigt foretager skatteansættelsen af sælger eller køber. Afgørelsen er
direkte bindende for såvel sælger som køber, jf. afskrivningslovens § 45,
stk.
4 og 5.
Retten bemærker herefter, at
udgangspunktet efter afskrivningslovens § 45, stk. 2 er, at parterne selv
ansætter en overdragelsessum og fordeling af denne. Reglerne i
afskrivningslovens § 45, stk. 3-6 er kun aktuelle, hvis skattemyndighederne
ikke er enige i overdragelsessummen eller
fordelingen af denne. I nærværende sag har parterne indgået en
overdragelsesaftale om overdragelse af en cykelaktivitet til en samlet værdi
af
21 mio. kr., hvor købesummen alene er fordelt på goodwill, varelager og
driftsmateriel. Det fremgår ikke af aftalen, om købesummen for goodwill reelt
kan specificeres og opdeles yderligere på en række immaterielle aktiver, og
om
det således er berettiget, at køberselskabet som selvangivet reelt ved
overdragelsen tillige udover goodwill har overtaget knowhow m.v.
Spørgsmålet om, hvilke
afskrivningsberettigede aktiver parterne må anses for at have indgået aftale
om, samt værdien heraf, er omfattet af afskrivningslovens § 45, stk. 3-6.
Retten har herved lagt vægt på, at der netop mellem den kommunale
skatteforvaltning samt køberselskabet er uenighed om, hvad der fremgår af den
indgåede kontrakts ordlyd vedrørende overdragne aktiver og disses
overdragelsesværdier. Det er herved ikke afgørende for anvendelse af § 45, om
prøvelse af, hvilke overdragne aktiver en kontrakt omfatter samt fordelingen
heraf, er foranlediget af, at skattemyndighederne bestrider den enkelte
aftales
indhold, eller om det er skatteyderen.
Reglerne i afskrivningslovens § 45, stk.
3-6 finder derfor anvendelse i nærværende tilfælde, hvor der ikke er enighed
i
overdragelsessummen eller fordelingen af denne.
Det er derfor den skatteansættende
myndighed for sælger, der skal træffe afgørelse om den samlede salgssum og
fordelingen som nævnt i stk. 2 også med direkte bindende virkning for køber,
og
afgørelser om den samlede salgssum og fordelingen kan ikke træffes uden
forudgående høring af den skatteansættende myndighed for køber.
Afskrivningslovens § 45, stk. 2-6 i den
nuværende formulering er indsat ved lov nr. 958 af 20. december 1999, og har
virkning for salg, der finder sted den 1. januar 2000 og senere. Det fremgår
af
forarbejderne til loven, at der herved ønskedes indført et enstrenget system
for så vidt angår afgørelse om den samlede salgssum og fordelingen heraf på
aktiver omfattet af afskrivningsloven, idet det således er udtalt:
” Hvis den skatteansættende myndighed
for køber og sælger ikke er den samme, vil det være hensigtsmæssigt, at
afgørelsen vedrørende overdragelsessummen og fordelingen for såvel køber som
sælger foretages af den samme myndighed .Det foreslåede enstrengede system
skyldes ønsket om at undgå den situation, at forskellige myndigheder
uafhængigt
af hinanden skal foreslå handelsværdien for det samme aktiv og eventuelt når
til 2 forskellige resultater ”, jf. Folketingstidende, Årgang 1999,
Tillæg A,
s. 2216 ff.
Det fremgår således af lovens ordlyd
samt forarbejderne, at formålet med reglerne i afskrivningslovens § 45 er at
sikre et enstreget system samt at der sker en høring af køber og sælger i
sager
om værdiansættelse samt fordelingen af overdragelsessum vedrørende aktiver
omfattet af afskrivningsloven.
I nærværende sag er denne procedure
imidlertid ikke fulgt.
Retten finder som
følge heraf, at den påklagede ansættelse er ugyldig. Der er herved henset
til,
at det er den forkerte skattemyndighed, der har truffet afgørelse i
sagen, ligesom der hverken er sket en
formaliseret høring af skattemyndigheden for sælger
eller sælgerselskabet, og det kan herved ikke
udelukkes at en sådan høring ville have kunnet bidraget med nærmere
oplysninger
til sagens materielle afgørelse. Den påklagede forhøjelse nedsættes derfor
til
det selvangivne.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Afskrivning – fradrag vedrørende udgifter i forbindelse med etablering af et anpartsprojekt med fast ejendom til udbud til passive investorer – udgifter til advokat og konsulentbistand – know-how - ejendomsavance Retsinformation · 22. juli 2008
- Bindende svar - Knowhow - selvskabt - afståelse - anskaffelsessum Retsinformation · 28. august 2015
- Klagerens andel af resultatet af virksomheden [virksomhed1] I/S Landsskatteretten · 10. maj 2022
- Overdragelse af knowhow og licensrettigheder til nystiftede datterselskaber Retsinformation · 21. august 2015
- Vindmølle anpartsreglerne driftsrisiko produktion af elektricitet Retsinformation · 19. oktober 2006
- SKAT har for indkomstårene 2008-2013 nægtet selskabet fradrag for skattemæssige afskrivninger på varemærket [x1] og domænenavnet [x2].com, ligesom der er… Landsskatteretten · 18. februar 2020
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for 1) kassedifferencer 2) vedligeholdelse af laserprintere samt 3) advokat og revisorudgift. Maskeret udlodning. Retsinformation · 9. juni 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. Overdragelsessum ved salg af aktier konkurrenceklausul - tilskud Retsinformation · 6. marts 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. Fradrag for omkostninger udenlandske datterselskaber Retsinformation · 29. marts 2007
- Overdragelse af knowhow og licensrettigheder til nystiftede datterselskaber Retsinformation · 21. august 2015
- Landsskatteretskendelse af 15. maj 2002 vedr. samarbejds- og lejeaftale med moderselskab. Retsinformation · 1. september 2003
- 031+032-2022 (kendelse af 31. januar 2024) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. januar 2024