Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 15. maj 2002 vedr. samarbejds- og lejeaftale med moderselskab.

KEN nr 10088 af 15/05/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet1. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 15. maj 2002 vedr. samarbejds- og

lejeaftale med moderselskab.

A ApS klager for indkomståret 1999 over, at de stedlige

skattemyndigheder har ansat skattepligtigt tilskud fra moderselskab, B

ApS,

i form af vederlagsfri overtagelse

af goodwill til 866.666 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at B ApS (indtil indkomståret

1998) har beskæftiget sig med human ressource management, executive search og

virksomhedsrådgivning. Det klagende selskab, der dengang hed C ApS, blev

stiftet den 24. juni 1998 med det formål at fortsætte aktiviteter indenfor

executive

search (udvælgelse af kandidater til ledende stillinger indenfor

erhvervslivet)

i et selvstændigt selskab. Det klagende selskab er 100 % ejet af B ApS, der

er

ejet med 70 % af D og 30 % af E. Samtidig med stiftelsen af det klagende

selskab stiftede B ApS et andet datterselskab, F ApS (tidligere G ApS).

Det klagende selskab har ved aftale af 2. juli 1998 indgået

samarbejds- og lejeaftale med moderselskabet, B ApS. Af aftalen fremgår

blandt

andet:

”Underskrevne parter H ApS under navneændring til B ApS

(herefter kaldet moderselskabet) og C ApS (herefter kaldet datterselskabet)

har

dags dato indgået følgende aftale:

Moderselskabet besidder i dag en betydelig know-how og

ekspertise indenfor HUMAN RESSOURCE MANAGEMENT og virksomhedsrådgivning,

ligesom selskabet har oparbejdet en væsentlig goodwill. Selskabet har

udviklet

Læs alt

en betydelig kompetence indenfor lederudvælgelse.

Datterselskabet er stiftet med henblik på at varetage det

særlige forretningsområde – executive search – der vedrører

udvælgelse af

kandidater til ledende stillinger indenfor erhvervslivet.

I den forbindelse ønsker moderselskabet at stille denne

know-how, goodwill m.v. til rådighed for datterselskabet på lejebasis.

På tilsvarende måde ejer moderselskabet i dag edb, database

m.v., der ligeledes stilles til rådighed for datterselskabet på lejebasis.

Ad goodwill, know-how m.v.

§ 1.

Genstanden for nærværende lejeaftale er moderselskabets samtlige

immaterielle rettigheder, nemlig retten til navnet C ApS, der må anvendes I

alle sammenhænge. Endvidere logo, kandidatportefølje, researchfunktionen og

hele executivesearch-konceptet.

§ 2.

Ovennævnte immaterielle rettigheder udlejes med virkning fra 1.

juli 1998 til datterselskabet.

§ 3.

Lejen er variabel og beregnes på følgende måde:

Lejen andrager 5 % af datterselskabets bruttoomsætning excl.

faktureret udlæg til kandidaters omkostninger. Udlejer kan med en måneds

skriftlig varsel lade lejen stige til maximum 10 % af bruttoomsætningen, jf.

ovenfor.

Ved bruttoomsætning forstås den samlede udfakturerede omsætning

uden moms, og uden fradrag af omkostninger af enhver art.

Den således udregnede bruttoomsætning opgøres månedligt hver den

første i måneden for den umiddelbart foregående måned. Herefter beregnes den

månedlige leje til hvilken der tillægges moms, og lejen forfalder til

betaling

senest den 10. i den pågældende måned.

Såfremt udfakturerede beløb senere må afskrives som

uerholdelige, udgår det afskrevne beløb i beregningsgrundlaget i den periode,

hvori afskrivningen foretages.

Såfremt selskabets driftsresultat udviser underskud reduceres

eller bortfalder lejen tilsvarende således, at selskabets driftsresultat ikke

bliver negativt.

Der henvises til vedhæftede illustrerende regneeksempel.

§ 4.

Datterselskabet har pligt til i videst muligt omfang at medvirke

til at imødegå eventuelle krænkelser af moderselskabets immaterielle

rettigheder. Såfremt datterselskabet bliver bekendt med sådanne krænkelser,

eller en risiko for fremtidige krænkelser, skal datterselskabet omgående

underrette moderselskabet herom.

Datterselskabet har i øvrigt pligt til at behandle alle

informationer, manualer, testværktøjer m.v. med fuld fortrolighed, og skal

forhindre enhver uautoriseret brug af dette materiale.

§ 5.

Såfremt datterselskabet videreudvikler/forbedrer de af denne

aftale omfattede manualer, testværktøjer m.v., tilhører denne

videreudvikling/forbedring moderselskabet.

Nærværende aftale er ikke til hinder for, at datterselskabet

selv udvikler andre manualer, testværktøjer m.v.

( )

§ 11.

Nærværende aftale kan af hver af parterne opsiges skriftligt med

3 måneders varsel til den første i en måned. En opsigelse kan gælde hele

aftalen eller alene goodwill/know-how-delen, eller edb-delen.

Såfremt en af parterne misligholder aftalen, kan denne hæves med

omgående virkning.

§ 12

Datterselskabet er ikke berettiget til at transportere sine

rettigheder eller forpligtelser efter nærværende aftale, uden at der forinden

foreligger skriftlig accept fra moderselskabets side.

Eventuelle ændringer i nærværende aftale skal ske skriftligt for

at have gyldighed.”

I indkomståret 1998 (omfattende 1/7 1997-30/6 1998) udgjorde B

ApS’ omsætning 11,7 mio. kr. Der er udbetalt gager og konsulenthonorarer

med

7,7 mio. kr. De to direktører blev honoreret efter regning ved udstedelse af

fakturaer til selskabet for udført arbejde.

I indkomståret 1999 (1/7 1998 – 30/6 1999) bestod B ApS’

hovedaktivitet stadig i ”human ressource management og

virksomhedsrådgivning”.

Selskabets omsætning udgjorde 45.000 kr. Der blev ikke udbetalt gager til

direktionen, og de to direktører har ikke udstedt fakturaer til selskabet.

Da det klagende selskab har givet underskud i det første

regnskabsår, har selskabet ikke betalt leje for goodwill og knowhow.

Ved aftale af 22. august

1999 blev D og E enige om at afbryde samarbejdet. Aftalen indebar, at E

videreførte det klagende selskab (tidligere C ApS), og at D videreførte B ApS

og F ApS (tidligere E ApS). I denne forbindelse overdrog B ApS goodwill og

driftsmidler til det klagende selskab (tidligere C ApS). Ved aftale af 22.

august 1999 overdrog B ApS sine anparter i det klagende selskab (tidligere C

ApS) til E for 1 kr.

De stedlige skattemyndigheder har ved den påklagede ansættelse

forhøjet det klagende selskabs skattepligtige indkomst for det pågældende

indkomstår med 866.666 kr., idet dette beløb anses for et tilskud fra B ApS i

form af vederlagsfri overtagelse af goodwill.

Der er ved afgørelsen henvist til, at selskabet den 1. juli 1998

i forbindelse med stiftelsen har overtaget aktiviteter fra B ApS. I

samarbejds-

og lejeaftalerne af 2. juli 1998 er det anført, ”at moderselskabet

besidder i

dag en betydelig knowhow og ekspertise indenfor human ressource management og

virksomhedsrådgivning, ligesom selskabet har oparbejdet en væsentlig

goodwill.

Selskabet har udviklet en betydelig kompetence indenfor

lederudvælgelse.” Det

fremgår endvidere, at selskabet må anvende konceptet fra moderselskabet,

herunder retten til navnet C ApS samt logo, kandidatportefølje,

research-funktionen og hele executive search-konceptet. Som betaling herfor

skal selskabet betale 5 % af selskabets bruttoomsætning for leje af goodwill

og

knowhow m.v. samt 2,5 % af bruttoomsætningen for leje af edb-udstyr, der dog

i

henhold til aftalens §§ 3 og 7 bortfalder helt eller delvis, såfremt

selskabets

driftsresultat udviser underskud, eller selskabets driftsresultat bliver

negativt efter en eventuel betaling for leje af goodwill m.v.

Der er videre henvist til, at selv om det måtte være aftalt

mellem parterne at udleje moderselskabets virksomhed til datterselskaberne,

kan

der ikke ses bort fra, at det af de indgåede samarbejds- og lejeaftaler

fremgår, at selskaberne i henhold til § 11 kan opsige hele aftalen eller dele

af aftalen. Alene det forhold, at en del af aftalerne om henholdsvis

goodwill/knowhow

og edb-udstyr kan opsiges uafhængig af hinanden, tilsidesætter, at der er

tale

om udlejning af hele virksomheden. Der er derfor tale om udlejning af

goodwill,

hvilket ikke kan anerkendes skattemæssigt, jf. udtalelse fra

Statsskattedirektoratet, Revision og Regnskab 1982.452.

Det forhold, at det klagende selskab samt F ApS (tidligere E

ApS) siden 1. juli 1998 for egen regning og risiko har drevet B ApS’

virksomhed

videre, herunder overtaget emnekartotek, igangværende arbejder og omsætning

uden i øvrigt at betale herfor, medfører at B ApS efter en samlet vurdering

har

overdraget sin aktivitet til det klagende selskab og at der samtidig er sket

en

overdragelse af den til aktiviteterne knyttede goodwill. Der er henvist til

Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1987.339.

Ved handel mellem parter med interessesammenfald skal

handelsprisen fastsættes til, hvad uafhængige parter må antages at ville have

betalt for aktiviteterne (armslængde-princippet) på tidspunktet for

overdragelserne. Henset til at det klagende selskab ikke har betalt vederlag

for goodwill og knowhow m.v., og at værdien af goodwill skal opgøres alene på

baggrund af forhold, som var konstaterede eller påregnelige på tidspunktet

for

overdragelsen, er der foretaget en skønsmæssig beregning af den skattemæssige

værdi af goodwill m.v. Årsregnskaber for tiden efter virksomhedsoverdragelsen

anses ikke at have betydning for værdien af den overdragne goodwill. Der er

henvist til Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999.602. Værdien af goodwill

er

på baggrund af den vejledende beregningsregel i Told & Skat cirkulære nr.

10 af 28. marts 2000 ansat til 1.300.000 kr.

Der er videre henvist til, at det af selskabets årsregnskab for

perioden 1. juli 1998 – 30. juni 1999 fremgår, at det klagende selskab

har

overtaget 2/3 af omsætningen fra B ApS. Som følge heraf er skønsmæssigt 2/3

af

1.300.000 kr. = 866.666 kr. henført som et skattepligtigt tilskud til det

klagende selskab, jf. statsskattelovens § 4.

Det klagende selskabs repræsentant har overfor Landsskatteretten

nedlagt påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst for det pågældende

indkomstår nedsættes med 866.666 kr.

Repræsentanten har til støtte herfor anført, at der ikke er

foretaget en afståelse af aktiviteterne i B ApS pr. 1. juli 1998.

Det er videre anført, at det civilretligt er ubestridt, at der

er indgået en lejeaftale om virksomheden som helhed mellem selskaberne.

Lejeaftalens vilkår om betaling målt på bruttoomsætningen med en begrænsning,

således at datterselskabet ikke opnår et negativt driftsresultat, kan ikke

begrunde en tilsidesættelse af en lejeaftale og i stedet statuere

overdragelse

af virksomhed. Som hovedregel skal skatteretten følge den civilretlige

kvalifikation af en retshandel. For skattemæssigt at kunne tilsidesætte en

civilretligt

bindende aftale skal der forelægge en omgåelse af skattelovgivningen. Den

civilretlige disposition skal i formen tilsige at have et andet indhold end

det

reelle indhold. Skatteforvaltningen påstår med henvisning til kontraktens §

11

om delvis opsigelse af lejeaftalen, at der reelt er tale om et salg. Denne

påstand er ikke dokumenteret med støtte i hverken lovgivning eller relevant

retspraksis på området.

Det er videre anført, at konsekvenserne af, at goodwill ikke kan

gøres til genstand for selvstændig udlejning, mest nærliggende vil være, at

man

ikke accepterede en lejekonstruktion, hvis selskabet lejede goodwill ud, uden

at driftsaktiviteten fulgte med. I denne sag foretages netop udlejning af

hele

virksomheden, inklusive goodwill, driftsmidler m.v., jf. lejeaftalen. Det

forhold, at lejeaftalen efterfølgende kan opsiges delvis, bevirker ikke, at

der

er tale om separat udlejning af goodwill. Det er ubestridt, at B ApS’

virksomhed videreføres i de to datterselskaber på lejebasis. Det var jo netop

formålet med lejeaftalen.

Vedrørende Landsskatterettens afgørelse, offentliggjort i

Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1987.339, er det anført, at afgørelsen

ikke

kan støtte selskabsbeskatningens antagelse om, at der er sket en afståelse af

virksomheden. Der forelå netop en bortforpagtning af hele virksomheden,

inklusive goodwill. Landsskatteretten tilsidesatte ikke denne lejeaftale. Det

som kendelsen omhandlede var, om den goodwill, der var oparbejdet efter

forpagtningsaftalens indgåelse, tilhørte lejer eller ejer. Retten nåede frem

til, at goodwill oparbejdet efter forpagtningsaftalens indgåelse tilhørte

lejer, hvorfor det aftalte vederlag ikke kunne anses for betaling af

goodwill.

Afgørelsen kan derfor snarere påberåbes til støtte for, at der kan ske

udlejning

af driftsmidler og goodwill. Sagen har mange lighedspunkter med nærværende

sag.

Forpagtningsafgiften blev aftalt som en procentdel af omsætningen. Afgiften

blev ikke betalt. Landsskatteretten tilsidesatte ikke afgørelsen. Derfor kan

afgørelsen ikke påberåbes til støtte for selskabsbeskatningens synspunkt om,

at

der er tale om en afståelse af virksomhed.

Det er videre anført, at de to aktionærer, D og E, er to

uafhængige parter, der efterfølgende har opnået 100 % ejerskab af hvert sit

datterselskab. Det har formodningen imod sig, at D frivilligt skulle gå med

til

at give E’s selskab et tilskud på 866.666 kr., mens hans eget selskab

kun fik

et tilskud på 433.333. Især når der henses til, at D på tidspunktet for

indgåelse af lejeaftalen ejede 70 % af B ApS, mens E ejede 30 %.

Det er videre anført, at der foreligger dokumentation for, at B

ApS har foretaget et salg af driftsmidler til det klagende selskab (tidligere

C

ApS) i august 1999 i forbindelse med, at parterne på grund af

uoverensstemmelse

valgte at dele selskabet. Hvis der i realiteten var foretaget en afståelse af

moderselskabet i 1998, forekommer det bemærkelsesværdigt, at de samme parter

indgår en salgsaftale om den samme virksomhed godt et år senere. Der er

således

en klar kontinuitet i parternes dispositioner, der godtgør, at der ikke reelt

har været foretaget en afståelse på det tidspunkt, hvor de indgik

forpagtningsaftalen.

Landsskatteretten finder

,

at lejeaftalen af 2. juli 1998 ikke giver grundlag for at antage, at der i

realiteten forelå en afståelse af virksomheden, eller at det klagende selskab

i

øvrigt kunne disponere over virksomhedens goodwill. Det klagende selskab var

ej

heller berettiget til godtgørelse for goodwill oparbejdet i lejeperioden. B

ApS

må herefter anses for ejer af virksomheden, herunder den til virksomheden

knyttede goodwill.

Landsskatteretten finder herefter, at det klagende selskab ikke

har modtaget goodwill fra B ApS, og følgende ikke skal beskattet af

skattepligtigt tilskud. Den påklagede forhøjelse bortfalder.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter