Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Fradrag for omkostninger udenlandske datterselskaber

KEN nr 9272 af 30/11/2006Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet29. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Fradrag for omkostninger –

udenlandske datterselskaber

Klagen skyldes, at selskabets skattepligtige

indkomst er forhøjet med ikke godkendt fradrag for omkostninger afholdt på

vegne af udenlandske datterselskaber.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig indkomst

Ikke godkendt fradrag for

omkostninger afholdt på vegne af udenlandske datterselskaber i alt 3.855.598

kr.

Landsskatteretten ændrer

afgørelsen.

Sagens oplysninger.

Selskabet A A/S er en

international virksomhed indenfor produktion og salg.

Selskabet har en række salgs-

og produktionsselskaber i udlandet.

Produktionen sker primært på

fabrikker i udenlandske datterselskaber. Produktionen er generelt

struktureret

som kontraktproduktion, hvor produktionen sker på baggrund af moderselskabets

knowhow, kvalitetsnormer mv. Selskabet aftager alle varer, ligesom det

varetager alt videresalg heraf til egne og eksterne distributører.

Selskabet har afholdt

følgende lønomkostninger til medarbejdere udsendt til produktionsselskaber i

Slovakiet, Portugal og Indonesien:

Slovakiet

Der har i året været afholdt

løn til en produktionstekniker, som var udsendt i forbindelse med opstart af

en

Læs alt

ny fabrik. Lønomkostningerne udgjorde 436.661 kr. På efterfølgende faktura af

31. december 2002 er anført: ”Implementation of SAP in technical

department –

In Year 2002.”.

Portugal

Der har i året været afholdt løn til 2

medarbejdere vedrørende teknisk assistance. En af

medarbejderne har været

udsendt siden 1990. Lønnen androg i alt 554.425 kr. Ifølge efterfølgende

faktura af 31. december 2002 havde arbejdet bestået i ”Technical

assistance

given to the new Maingroup on May, June, July, September and October.”.

Indonesien

Der har i året været afholdt

omkostninger til udstationerede medarbejdere. Omkostningerne androg i alt

2.864.512 kr.

Ifølge repræsentanten består

udsendte medarbejderes arbejde primært i kontrol og opfølgning på

produktions-

og leveringsplaner samt kvalitetskontrol i produktionsfasen, herunder teknisk

assistance til sikring af produktionsprocesser mv.

Kvalitetskontrollen i

produktionsfasen skal bl.a. sikre, at A-produkterne lever op til de

standarder

og kvaliteter, som anses for afgørende for, at selskabet, som ejer

A-varemærket

mv. kan bevare og forbedre det nuværende image og dermed salget og

indtjeningen.

ToldSkat Selskabsrevisionen (nu SKAT, Store Selskaber

- Kontrol)

Den daværende ToldSkat

Selskabsrevision har ikke godkendt fradrag for de omhandlede udgifter til

løn,

i alt 3.855.548 kr., idet Selskabsrevisionen ikke har anset selskabet som

rette

omkostningsbærer. Der er

henvist til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Selskabsrevisionen har ikke

fundet, at reglen omfattes af ligningslovens § 2.

Selskabsrevisionen har til

den af repræsentanten nedenfor nævnte ikke-offentliggjorte afgørelse

bemærket,

at der er en række lighedspunkter, men også en række ikke uvæsentlige

afvigelser, herunder at der ikke er tale om ledende medarbejdere, samt

forskel

i ejerandele.

Selskabets påstand og argumenter

Principal påstand

Selskabets repræsentant har

primært nedlagt påstand om, at omkostningerne til medarbejderne

anerkendes fradraget som

driftsudgifter.

Repræsentanten har til støtte

for sin påstand anført, at brugen af egne medarbejdere til kontrol og styring

af kvalitet og produktion var en naturlig forretningsdisposition, når der

blev

anvendt kontraktproducenter og underleverandører i lande med mindre tradition

for effektiv produktions- og kvalitetsstyring.

Den interne prisfastsætning

på varer fra de udenlandske produktionsselskaber byggede på den forudsætning,

at de pågældende andele af lønningerne blev afholdt af A A/S. Alternativt

kunne

omkostningerne, såfremt de var afholdt af de udenlandske

produktionsselskaber,

have resulteret i højere afregningspriser over for selskabet. Resultatet i

selskabet og produktionsselskaberne ville have været uændret.

Selskabet har efter

Selskabsrevisionens tilkendegivelse efterfølgende ændret praksis, så

omkostningerne nu

viderefaktureres til de respektive selskaber.

Repræsentanten har henvist

til Landsskatterettens ikke-offentliggjorte kendelse af 31. oktober 1996,

hvori

Landsskatteretten fastslog, at A A/S’s lønudgifter til medarbejdere

ansat i

udenlandske produktionsdatterselskaber var fradragsberettigede efter

statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Også her var der tale om arbejde med

kontrol og styring af kvalitet og produktion. Repræsentanten finder sagen

sammenlignelig med situationen i nærværende sag.

Subsidiær påstand

Repræsentanten har subsidiært

nedlagt påstand om, at omkostningerne, hvis selskabet ikke anses for rette

omkostningsbærer, vedrører koncerninterne transaktioner omfattet af

ligningslovens § 2 og dermed også af godkendelsesproceduren i den daværende

skattekontrollovens § 3 B, stk. 5 (nu ophævet).

Told- og Skattestyrelsen (nu SKAT)

Sagen har været forelagt den

daværende Told- og Skattestyrelse. Efter styrelsens opfattelse skal sagen

afgøres efter ligningslovens § 2 med den følge, at sagen skulle have været

forelagt styrelsen til godkendelse før ansættelsesændringen, jf. dagældende §

3

B, stk. 5.

Styrelsen har anført

følgende:

”Styrelsen er af den

opfattelse, jf. SKM2005.99.ØLR, at i tilfælde, hvor der mellem

interesseforbundne

parter er stillet serviceydelser (eller andet) til rådighed, med eller uden

betaling fra den

anden koncernforbundne part,

skal forholdet reguleres efter LL § 2, og dermed ikke efter teorien om rette

omkostningsbærer. Det er ikke afgørende om der foreligger en kontrakt.

I denne sag har medarbejdere

hos det danske moderselskab udført arbejde i tilknytning til funktioner

udført

af udenlandske datterselskaber.

Spørgsmålet er herefter, om

datterselskaberne skulle have været belastet med udgifter for ydelserne, dvs.

om der er tale om koncerninterne tjenesteydelser, som en uafhængig part ville

have været villig til at betale for. Denne vurdering er en sædvanlig transfer

pricing vurdering, som efter styrelsens opfattelse er omfattet af

ligningslovens § 2.”

Godkendelse af

ansættelsesændringen er en gyldighedsbetingelse, hvorfor afgørelsen må anses

for ugyldig.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ifølge ligningslovens § 2

skal interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i

overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var

afsluttet mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet).

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at

denne eksempelvis omfatter: Levering af tjenesteydelser, låneforhold,

overførsel af aktiver, immaterielle aktiver, der stilles til rådighed mv. Der

henvises til L 101 fremsat den 2. juni 1998.

Efter dagældende

skattestyrelseslovs § 3 B, stk. 5 skal en skattemyndighed, der ønsker at

ændre

den skattepligtige indkomst efter armslængdeprincippet, når ændringen

omfatter

grænseoverskridende transaktioner, indhente godkendelse fra den centrale

told-

og skatteforvaltning.

Selskabet har indtil 1.

januar 2003 stillet medarbejdere vederlagsfrit til rådighed for sine

udenlandske

datterselskaber for at udføre arbejde i tilknytning til funktioner i

datterselskaberne. Selskabet har efterfølgende efter aftale med

selskabsrevisionen afkrævet datterselskaberne betaling for ydelserne.

Spørgsmålet om datterselskabernes

eventuelle betaling for ydelserne omfattes af ligningslovens § 2. Dette er i

overensstemmelse med udtalelsen fra den daværende Told- og Skattestyrelse.

Told- og Skattestyrelsens

godkendelse skulle herefter have været indhentet før

ansættelsesændringen. Da en

sådan godkendelse ikke er indhentet, og da dette er en gyldighedsbetingelse,

er

den af Selskabsrevisionen foretagne forhøjelse herefter ugyldig.

Den påklagede forhøjelse

nedsættes derfor med 3.855.598 kr.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter