Landsskatteretskendelse vedr. Fradrag for omkostninger udenlandske datterselskaber
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Fradrag for omkostninger –
udenlandske datterselskaber
Klagen skyldes, at selskabets skattepligtige
indkomst er forhøjet med ikke godkendt fradrag for omkostninger afholdt på
vegne af udenlandske datterselskaber.
Landsskatterettens afgørelse
Skattepligtig indkomst
Ikke godkendt fradrag for
omkostninger afholdt på vegne af udenlandske datterselskaber i alt 3.855.598
kr.
Landsskatteretten ændrer
afgørelsen.
Sagens oplysninger.
Selskabet A A/S er en
international virksomhed indenfor produktion og salg.
Selskabet har en række salgs-
og produktionsselskaber i udlandet.
Produktionen sker primært på
fabrikker i udenlandske datterselskaber. Produktionen er generelt
struktureret
som kontraktproduktion, hvor produktionen sker på baggrund af moderselskabets
knowhow, kvalitetsnormer mv. Selskabet aftager alle varer, ligesom det
varetager alt videresalg heraf til egne og eksterne distributører.
Selskabet har afholdt
følgende lønomkostninger til medarbejdere udsendt til produktionsselskaber i
Slovakiet, Portugal og Indonesien:
Slovakiet
Der har i året været afholdt
løn til en produktionstekniker, som var udsendt i forbindelse med opstart af
en
Læs alt
ny fabrik. Lønomkostningerne udgjorde 436.661 kr. På efterfølgende faktura af
31. december 2002 er anført: ”Implementation of SAP in technical
department –
In Year 2002.”.
Portugal
Der har i året været afholdt løn til 2
medarbejdere vedrørende teknisk assistance. En af
medarbejderne har været
udsendt siden 1990. Lønnen androg i alt 554.425 kr. Ifølge efterfølgende
faktura af 31. december 2002 havde arbejdet bestået i ”Technical
assistance
given to the new Maingroup on May, June, July, September and October.”.
Indonesien
Der har i året været afholdt
omkostninger til udstationerede medarbejdere. Omkostningerne androg i alt
2.864.512 kr.
Ifølge repræsentanten består
udsendte medarbejderes arbejde primært i kontrol og opfølgning på
produktions-
og leveringsplaner samt kvalitetskontrol i produktionsfasen, herunder teknisk
assistance til sikring af produktionsprocesser mv.
Kvalitetskontrollen i
produktionsfasen skal bl.a. sikre, at A-produkterne lever op til de
standarder
og kvaliteter, som anses for afgørende for, at selskabet, som ejer
A-varemærket
mv. kan bevare og forbedre det nuværende image og dermed salget og
indtjeningen.
ToldSkat Selskabsrevisionen (nu SKAT, Store Selskaber
- Kontrol)
Den daværende ToldSkat
Selskabsrevision har ikke godkendt fradrag for de omhandlede udgifter til
løn,
i alt 3.855.548 kr., idet Selskabsrevisionen ikke har anset selskabet som
rette
omkostningsbærer. Der er
henvist til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Selskabsrevisionen har ikke
fundet, at reglen omfattes af ligningslovens § 2.
Selskabsrevisionen har til
den af repræsentanten nedenfor nævnte ikke-offentliggjorte afgørelse
bemærket,
at der er en række lighedspunkter, men også en række ikke uvæsentlige
afvigelser, herunder at der ikke er tale om ledende medarbejdere, samt
forskel
i ejerandele.
Selskabets påstand og argumenter
Principal påstand
Selskabets repræsentant har
primært nedlagt påstand om, at omkostningerne til medarbejderne
anerkendes fradraget som
driftsudgifter.
Repræsentanten har til støtte
for sin påstand anført, at brugen af egne medarbejdere til kontrol og styring
af kvalitet og produktion var en naturlig forretningsdisposition, når der
blev
anvendt kontraktproducenter og underleverandører i lande med mindre tradition
for effektiv produktions- og kvalitetsstyring.
Den interne prisfastsætning
på varer fra de udenlandske produktionsselskaber byggede på den forudsætning,
at de pågældende andele af lønningerne blev afholdt af A A/S. Alternativt
kunne
omkostningerne, såfremt de var afholdt af de udenlandske
produktionsselskaber,
have resulteret i højere afregningspriser over for selskabet. Resultatet i
selskabet og produktionsselskaberne ville have været uændret.
Selskabet har efter
Selskabsrevisionens tilkendegivelse efterfølgende ændret praksis, så
omkostningerne nu
viderefaktureres til de respektive selskaber.
Repræsentanten har henvist
til Landsskatterettens ikke-offentliggjorte kendelse af 31. oktober 1996,
hvori
Landsskatteretten fastslog, at A A/S’s lønudgifter til medarbejdere
ansat i
udenlandske produktionsdatterselskaber var fradragsberettigede efter
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Også her var der tale om arbejde med
kontrol og styring af kvalitet og produktion. Repræsentanten finder sagen
sammenlignelig med situationen i nærværende sag.
Subsidiær påstand
Repræsentanten har subsidiært
nedlagt påstand om, at omkostningerne, hvis selskabet ikke anses for rette
omkostningsbærer, vedrører koncerninterne transaktioner omfattet af
ligningslovens § 2 og dermed også af godkendelsesproceduren i den daværende
skattekontrollovens § 3 B, stk. 5 (nu ophævet).
Told- og Skattestyrelsen (nu SKAT)
Sagen har været forelagt den
daværende Told- og Skattestyrelse. Efter styrelsens opfattelse skal sagen
afgøres efter ligningslovens § 2 med den følge, at sagen skulle have været
forelagt styrelsen til godkendelse før ansættelsesændringen, jf. dagældende §
3
B, stk. 5.
Styrelsen har anført
følgende:
”Styrelsen er af den
opfattelse, jf. SKM2005.99.ØLR, at i tilfælde, hvor der mellem
interesseforbundne
parter er stillet serviceydelser (eller andet) til rådighed, med eller uden
betaling fra den
anden koncernforbundne part,
skal forholdet reguleres efter LL § 2, og dermed ikke efter teorien om rette
omkostningsbærer. Det er ikke afgørende om der foreligger en kontrakt.
I denne sag har medarbejdere
hos det danske moderselskab udført arbejde i tilknytning til funktioner
udført
af udenlandske datterselskaber.
Spørgsmålet er herefter, om
datterselskaberne skulle have været belastet med udgifter for ydelserne, dvs.
om der er tale om koncerninterne tjenesteydelser, som en uafhængig part ville
have været villig til at betale for. Denne vurdering er en sædvanlig transfer
pricing vurdering, som efter styrelsens opfattelse er omfattet af
ligningslovens § 2.”
Godkendelse af
ansættelsesændringen er en gyldighedsbetingelse, hvorfor afgørelsen må anses
for ugyldig.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Ifølge ligningslovens § 2
skal interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i
overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var
afsluttet mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet).
Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at
denne eksempelvis omfatter: Levering af tjenesteydelser, låneforhold,
overførsel af aktiver, immaterielle aktiver, der stilles til rådighed mv. Der
henvises til L 101 fremsat den 2. juni 1998.
Efter dagældende
skattestyrelseslovs § 3 B, stk. 5 skal en skattemyndighed, der ønsker at
ændre
den skattepligtige indkomst efter armslængdeprincippet, når ændringen
omfatter
grænseoverskridende transaktioner, indhente godkendelse fra den centrale
told-
og skatteforvaltning.
Selskabet har indtil 1.
januar 2003 stillet medarbejdere vederlagsfrit til rådighed for sine
udenlandske
datterselskaber for at udføre arbejde i tilknytning til funktioner i
datterselskaberne. Selskabet har efterfølgende efter aftale med
selskabsrevisionen afkrævet datterselskaberne betaling for ydelserne.
Spørgsmålet om datterselskabernes
eventuelle betaling for ydelserne omfattes af ligningslovens § 2. Dette er i
overensstemmelse med udtalelsen fra den daværende Told- og Skattestyrelse.
Told- og Skattestyrelsens
godkendelse skulle herefter have været indhentet før
ansættelsesændringen. Da en
sådan godkendelse ikke er indhentet, og da dette er en gyldighedsbetingelse,
er
den af Selskabsrevisionen foretagne forhøjelse herefter ugyldig.
Den påklagede forhøjelse
nedsættes derfor med 3.855.598 kr.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger har fradragsret for udgifter til "termination fee", som selskabet har betalt til en udenlandsk virksomhed som erstatning for ekstraordinær opsigelse af en licens- og distributionsaftale Domsdatabasen · 16. januar 2015
- Landsskatteretskendelse vedr. skattemæssig godkendelse af fradrag for kurstab Retsinformation · 25. juli 2009
- Landsskatterettens afgørelse — Journalnr. 04-03718 Landsskatteretten · 18. december 2009
- Spørgsmål om, hvorvidt fradrag for kurstab kan godkendes skattemæssigt Landsskatteretten · 6. november 2008
- Betalingskorrektion vedrørende rentefiksering Landsskatteretten · 18. december 2009
- Skattecentret har ikke godkendt fradrag for konsulenthonorar og afskrivning på erstatning ved ekstraordinær opsigelse af en licensaftale Landsskatteretten · 19. april 2013
Lignende dokumenter
- Sagen drejer sig om, hvorvidt Realdania har ret til fradrag for den andel af foreningens lønudgifter, der kan allokeres til foreningens aktiviteter, som hjemlet i foreningens vedtægter, der omfatter støtte af almennyttige og almenvelgørende formål inden for det byggede miljø og bredt fordelt i Danmark samt i særlige tilfælde i udlandet (filantropisk aktivitet) Domsdatabasen · 27. juni 2023
- Landsskatteretskendelse af 13. august 2002 vedr. Royalty koncernforhold transfer pricing - armslængdeprincip Retsinformation · 11. september 2003
- Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger har fradragsret for udgifter til "termination fee", som selskabet har betalt til en udenlandsk virksomhed som erstatning for ekstraordinær opsigelse af en licens- og distributionsaftale Domsdatabasen · 16. januar 2015
- 007-2022 (10. november 2022) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. november 2022
- Prøvelse af kendelse om, hvorvidt et uudnyttet underskud i forbindelse med en selskabsfusion kan anses som bortfaldet Domsdatabasen · 29. januar 2014
- Sagen drejer sig om, hvorvidt det er berettiget, at Landsskatteretten kun delvist har ændret SKATs afgørelse af 4. juni 2012 således, at Sagsøger A/S' skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006-2009 forhøjes med henholdsvis 14.706.000 kr. for 2006, 17.215.000 kr. for 2007, 24.316.000 kr. for 2008 og 28.286.000 kr. for 2009. Domsdatabasen · 19. april 2023