Landsskatteretskendelse af 13. august 2002 vedr. Andelsboligforening delvis ophør af erhvervsmæssig virksomhed
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 13. august 2002 vedr.
Andelsboligforening – delvis ophør af erhvervsmæssig virksomhed
Andelsboligforeningen A klager for indkomståret 1997 over, at de
stedlige skattemyndigheder har anset lejemåls overgang fra erhvervsmæssig til
skattefri anvendelse som skattepligtigt delvis ophør af erhvervsmæssig
virksomhed samt over, at fordelingen af forbedringsudgift mellem medlemmer og
ikke-medlemmer ikke er godkendt.
Det fremgår af sagen, at andelsboligforeningen har til formål at
erhverve, eje og administrere ejendomme, der både indeholdt beboelses- og
erhvervslejemål. Beboelseslejemålene blev udlejet såvel til medlemmer som
ikke
medlemmer af andelsboligforeningen.
Vedr. ophørsbeskatning:
I 1997 blev andelsboligforeningens medlemskreds udvidet, idet
2.527 m
2
som hidtil havde været udlejet til ikke-medlemmer, blev
udlejet til personer, der samtidig blev optaget som medlemmer i
andelsboligforeningen. Andelsboligforeningen har fortsat udlejning til
ikke-medlemmer.
Andelsboligforeningen har i indkomståret 1997 selvangivet en
skattepligtig indkomst på –4.375.994 kr.
Den kommunale skatteforvaltning har forhøjet
andelsboligforeningens skattepligtige indkomst med ejendomsavance på
2.341.941
kr.
Baggrunden for forhøjelsen er, at den kommunale
skatteforvaltning har anset overgangen af lejlighederne til brug for
medlemmer
(fra erhvervsmæssig til ikke-erhvervsmæssig anvendelse) som delvis ophør af
Læs alt
drift af en erhvervsvirksomhed. Det enkelte lejemål er anset for at udgøre et
selvstændigt aktiv, som er en del af en erhvervsvirksomhed, så længe
lejemålet
udlejes til ikke-medlemmer af andelsboligforeningen. Ophøret (delvis) af den
erhvervsmæssige virksomhed er anset som skattepligtigt i medfør af
selskabsskatteloven
§ 5, stk. 6.
Andelsboligforeningens repræsentant har over for
Landsskatteretten nedlagt principal påstand om, at der ikke er hjemmel til at
foretage en beskatning af ejendomsavance alene som følge af, at lejlighederne
overgår fra udlejning til ikke medlemmer til udlejning til medlemmer.
Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at
ejendomsavancen er opgjort på et fejlagtigt grundlag, idet afståelsessummen
ikke er opgjort på objektivt grundlag.
Til støtte for de nedlagte påstande har repræsentanten bl.a.
anført, at den ændrede benyttelse af lejligheden ikke i relation til
selskabsskatteloven § 5, stk. 4 og stk. 6, kan anses for delvist ophør af
virksomhed. Han har endvidere anført, at der ikke er hjemmel i
ejendomsavancebeskatningsloven § 1 til at anse den ændrede benyttelse af
lejligheden, som værende en afståelse. Endeligt har han anført, at det på
baggrund af formuleringen i selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, 2. pkt.
må
lægges til grund, at avance først skal beskattes, når der sker en reel
afståelse. Bestemmelsen omfatter således skattepligt af avancer ved afståelse
af aktiver, der benyttes eller tidligere har været benyttet i den
erhvervsmæssig del af foreningen.
Vedrørende den subsidiære påstand har repræsentanten anført, at
ejendommens handelsværdi ikke kan ansættes til 115 mio. kr., når der henses
til, at den faktiske anskaffelsessum udgør 65.387.060 kr. Ejendomsvurderingen
den 1. januar 1996 kan ifølge repræsentanten ikke være et korrekt udtryk for
ejendommens handelsværdi, når den efterfølgende er erhvervet for et
væsentligt
mindre beløb. Det er endvidere repræsentantens opfattelse, at afholdte
forbedringsudgifter skal tillægges ejendommens anskaffelsessum i forbindelse
med opgørelse af avance efter ejendomsavancebeskatningslovens regler.
Landsskatteretten skal
udtale:
Det følger af selskabsskatteloven § 5, stk. 6, jf. stk. 4, at
foreninger m.v. omfattet af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, som helt
eller delvis ophører med at drive erhvervsmæssig virksomhed, skattemæssigt
stilles som ved ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og
passiver, der er i behold hos foreningen m.v. på tidspunktet for ophøret af
driften af den erhvervsmæssig virksomhed.
Af forarbejderne til den oprindelige affattelse af
selskabsskatteloven § 5, stk. 4, FT 1966/67, 2. samling, tillæg A, sp. 2635
f.,
fremgår det, at bestemmelsen tog sigte på at beskatte blandt andet
kapitalgevinster i overgangstilfælde, hvor senere beskatning på grund af
overgangen var udelukket. Dette kunne ifølge forarbejderne være tilfældet,
hvis
en skattepligtig forening forud for en likvidation overgik til beskatning
efter
selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, for derefter uden øjeblikkelig
afståelse af formuegoderne at ophøre med at have erhvervsmæssig indkomst.
Selskabsskatteloven § 5, stk. 4 blev ændret ved lov nr. 374 af 18. maj 1994
til
den nugældende affattelse ligesom selskabsskatteloven § 5, stk. 6 blev
indsat.
Det fremgår af forarbejderne til ændringen, FT 1993/94, tillæg A, sp. 804 f.,
at
der ved omformuleringen ikke er tilsigtet en ændring i den indtil da gældende
retsstilling, ifølge hvilken der skete ophørsbeskatning i de tilfælde, hvor
en
forening m.v. omfattet af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, ophørte
helt
eller delvis med at drive erhvervsmæssig virksomhed, men at
selskabsskatteloven
§ 5 blev ændret som følge af Højesterets dom i sagen UfR 1993.371, der
bestemte, at overgang til beskatning efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1,
nr.
6 ikke kunne anses som overgang til skattefri virksomhed.
Landsskatteretten finder ikke, at der ved ændret anvendelse af
flere lejligheder fra at være udlejet til ikke-medlemmer til at blive
benyttet
af et medlem på andelsbasis, uden at udlejning til andre ikke-medlemmer
herved
er ophørt, foreligger helt eller delvis ophør af erhvervsvirksomhed, jf.
selskabsskatteloven § 5, stk. 6. Endvidere findes de i forarbejderne til § 5,
stk. 4, angivne hensyn, som begrunder overgangsbeskatning på tidspunktet for
ophør af den af foreningen drevne erhvervsmæssige virksomhed, ikke at
foreligge
ved overgangen af enkelte lejligheder til ikke erhvervsmæssig anvendelse.
Således indeholder såvel selskabsskatteloven § 5, stk. 6, som § 1, stk. 1,
nr.
6, hjemmel til beskatning af andelsboligforeningens kapitalgevinster på et
senere tidspunkt i forbindelse med afståelse af formuegoder eller helt eller
delvis ophør af erhvervsmæssig virksomhed.
Andelsboligforeningens skattepligtige indkomst nedsættes således
med 2.341.941 kr.
Vedr. ikke
fradragsberettiget forbedringsudgift:
Andelsboligforeningen har ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for indkomståret 1997, som fællesudgift til fordeling mellem
medlemmer
og ikke medlemmer, fratrukket vedligeholdelsesudgifter med 9.825.069 kr.
De stedlige skattemyndigheder har ikke godkendt fradrag stort
5.205.802 kr. for forbedringsudgifter.
Som begrundelse herfor har myndighederne bl.a. anført, at man i
overensstemmelse med Ligningsrådets vejledende anvisninger
(Ligningsvejledningen 1997, afsnit E.K. 2.5) vedrørende
vedligeholdelsesfradrag
for nyerhvervede ejendomme har begrænset vedligeholdelsesfradraget således:
Vedligeholdelsesandel af renovering jf. bilag til
selvangivelse
8.698.003 kr.
Vedligeholdelsesudgifter jf. årsregnskabet note 6
1.127.066 kr.
I alt
9.825.069 kr.
Årlig lejeindtægt jf. bilag til selvangivelsen
18.477.068 kr.
Maksimal vedligeholdelsesandel, 25 % af
18.477.068 kr.
4.619.267 kr.
Ikke fradragsberettiget
forbedringsudgift
5.205.802 kr.
De stedlige skattemyndigheder har anført, at fordelingen af
ejendommens fællesudgifter er sket på grundlag af forholdet mellem den
erhvervsmæssige lejeindtægt og den erhvervsmæssige lejeindtægt tillagt
boligafgiften for andelsboligerne reguleret til lejeniveau.
Det er andelsboligforeningens opfattelse, at begrænsningen i
fradraget for vedligeholdelsesudgifter skal ske på det samme grundlag som
anvendes ved fordelingen af ejendommens fællesudgifter. De stedlige
skattemyndigheder har hertil bemærket, at man ikke er enige med
andelsboligforeningen i denne betragtning under henvisning til Ligningsrådets
anvisning. Myndighederne har den opfattelse, at uanset om ejendommens
fællesudgifter fordeles på grundlag af forholdet mellem de erhvervsmæssige
lejeindtægter og de erhvervsmæssige lejeindtægter tillagt boligafgifter
reguleret til lejeniveau eller eventuelt et andet fordelingsgrundlag, da er
grundlaget for begrænsning af fradraget for vedligeholdelsesudgifter
ejendommens faktiske oppebårne indtægter i form af leje og boligafgifter
ekskl.
varme.
Repræsentanten har nedlagt påstand om, at
vedligeholdelsesfradraget efter 25 % reglen skal beregnes på baggrund af
lejeindtægten og en reguleret boligafgift, svarende til i alt 21.596.484 kr.,
således at vedligeholdelsesandelen udgør 5.399.121 kr.
Til støtte herfor, har repræsentanten bl.a. anført, at de
stedlige skattemyndigheder har beregnet vedligeholdelsesdelen på baggrund af
den faktiske lejeindtægt og den faktiske boligafgift. Ved den efterfølgende
fordeling af fradraget mellem den erhvervsmæssige virksomhed og udlejning til
medlemmer foretages fordelingen imidlertid på baggrund af den faktiske leje
og
en beregnet boligafgift, således at boligafgiften reguleres til et beløb
svarende til lejen fra ikke-medlemmer.
Skal der være symmetri mellem beregningen af fradraget og fordelingen
af fradraget mellem den erhvervsmæssige og ikke erhvervsmæssige andel, har
repræsentanten gjort gældende, at også fradragsandelen på de 25 % må skulle
beregnes
på baggrund af en beregnet
boligafgift, og ikke på baggrund af den faktiske boligafgift. I modsat fald
”snydes” andelsboligforeningen for en andel af den
vedligeholdelsesudgift, som
reelt kan henføres til den erhvervsmæssige udlejning.
Landsskatteretten skal
udtale:
Retten bemærker, at det for nyerhvervede udlejningsejendomme i
de første 3 ejerår efter de af Ligningsrådet fastsatte retningslinier alene
kan
godkendes fradrag for istandsættelsesudgifter med 25 % af den årlige
lejeindtægt.
Landsskatteretten finder på baggrund af, at den efterfølgende
fordeling af fradraget mellem den erhvervsmæssige og ikke erhvervsmæssige
andel, sker på grundlag af den faktiske lejeindtægt og en reguleret
boligafgift, at fradraget efter 25 %-reglen ligeledes skal beregnes på
grundlag
af den faktiske lejeindtægt og en reguleret boligafgift.
Den påklagede ansættelse ændres således i overensstemmelse med
den af repræsentanten nedlagte påstand.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- SKATs bindende svar vedrørende beskatning af et ejendomsaktieselskab ved salg af selskabets ejendom Landsskatteretten · 18. januar 2010
- Landsskatteretskendelse vedr. salg af ejendoms rå loftsetage – andelsboligforening Retsinformation · 6. januar 2010
- SKAT har truffet afgørelse om, at klageren i henhold til den dagældende bestemmelse i kildeskattelovens § 10 ikke var berettiget til fradrag efter… Landsskatteretten · 14. februar 2017
- Vedtægtsændring, anpartsombytning, udbytteudlodning, spaltning, overdragelse af aktier med succession, erhvervsaktiv eller pengetankaktiv, aktiv udlejning af ejendomme, nyerhvervet ejendom Retsinformation · 28. juli 2026
- De skattemæssige konsekvenser ved en investeringsforenings overgang fra at være akkumulerende til at være udloddende (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Nedsat boafgift – efterfølgende omstrukturering – afståelse – skattemæssig succession Retsinformation · 30. september 2025
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 29/11 2001 vedr. andelsboligforenings delvise ophør af erhvervsvirksomhed Retsinformation · 18. august 2003
- Landsskatteretskendelse af 25. november 2002 vedr. Ophør af erhvervsmæssig virksomhed Retsinformation · 24. september 2003
- Landsskatteretskendelse af 3. oktober 2002 vedr. Andelsboligforening byfornyelsestilskud udlejningsindtægt - udgiftsfordeling Retsinformation · 19. september 2003
- Landsskatteretskendelse af 29/11 2001 vedr. andelsboligforening, der ophører med udlejning/erhvervsmæssig virksomhed. Retsinformation · 18. august 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. salg af ejendoms rå loftsetage – andelsboligforening Retsinformation · 6. januar 2010
- Andelsboligforening ophør og delvis ophør af skattepligt Retsinformation · 17. januar 2003