Spring til indhold

Retsinformation

BEREGNING AF PERSONBESKATNING 2002 P. A OVERSIGT OVER SKATTEÆNDRINGER 1999-2002

STV nr 20014 af 01/01/2002Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om beregning af personlige indkomstskatter

1999-2002

P. A Oversigt over skatteændringer

1999-2002

P.A.1 Indledning

Denne

vejledning har til formål at give et overblik over beregningen af

personlige indkomstskatter efter vedtagelsen af den såkaldte pinsepakke

den 26. juni 1998.

Hovedvægten i vejledningen er lagt på de

ændringer i beregningsgrundlag og satser, som er en følge af lov om

ændring af lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), lov

om kommunal indkomstskat og skattestyrelsesloven (Skattejusteringer), lov

nr. 423 af 26. juni 1998.

Det indebærer, at en række af de

justeringer af personskatten, der er en del af pinsepakken, ikke omtales

nærmere. Det gælder først og fremmest indførelsen af en kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat, der afløser lejeværdibeskatningen fra år

2000, og de særlige regler for justering af befordringsfradraget for

lavindkomster fra år 2002. Disse ændringer præsenteres dog i oversigtsform

under afsnit P. A. 1. 1.

Afsnit P. B indeholder en kort

beskrivelse af de regler for beregningen af personlige indkomstskatter,

som ændres i perioden fra 1999 til 2002. Uændrede regler beskrives som

udgangspunkt ikke, men vil til gengæld i vidt omfang indgå i de 6

forskellige eksempler, der er opstillet under afsnit P. E til illustration

af beregningsreglerne.

P.A. 1.1 Oversigt over justeringerne af

personbeskatningen

Oversigt

Læs alt

1: Justeringer af personbeskatningen, der omtales nærmere i denne

vejledning:

Bundskat

Bundskatten

sænkes fra de hidtidige 8 pct. til 7,5 pct. i 1999, 7 pct. i 2000,

6,25 pct. i 2001 og 5,5 pct. i 2002. Udskrivningsgrundlaget for den

statslige bundskat ændres ikke i 1999. Fra 2000-2002 ændres

grundlaget trinvist fra

skattepligtig indkomst ÷

personfradrag til personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst

÷ personfradrag.

Positiv nettokapitalindkomst bevares i

bundskattegrundlaget i alle årene. Negativ nettokapitalindkomst

medregnes i grundlaget med halvdelen i 2000 og udgår fra og med

2001. Ligningsmæssige fradrag udgår af bundskattegrundlaget fra og

med 2002.

Mellemskat

Mellemskatteprocenten fastholdes uændret på 6 pct.

Mellemskattegrænsen hæves yderligere med 8.000 kr. årligt i

1999-2002, i alt 32.000 kr. Positiv nettokapitalindkomst bevares i

mellemskattegrundlaget i alle årene. Negativ nettokapitalindkomst

udgår af mellemskattegrundlaget fra og med 1999.

Topskat

Topskatteprocenten fastholdes uændret på 15 pct. Indskud til

kapitalpensionsordninger og kapitalopsparingsordninger og bidrag til

finansiering af supplerende engangsydelser tillægges

topskattegrundlaget fra og med 1999. Al positiv nettokapitalindkomst

uden bundfradrag medregnes til topskattegrundlaget fra

1999.

Overagangsregel - stor negativ kapitalindkomst

Fra 2000

indføres en særlig indfasningsordning for enlige og ægtepar med stor

negativ nettokapitalindkomst. Ordningen indebærer, at der gives et

nedslag i skatten på den del af negativ kapitalindkomst, der

overstiger 20 pct. af den personlige indkomst. For ægtefæller, der

er samlevende ved indkomstårets udgang, opgøres negativ

nettokapitalindkomst og personlig indkomst samlet. Nedslaget udgør 4

pct. i 2000, 8 pct. i 2001 og 2002, 6 pct. i 2003, 4 pct. i 2004 og

2 pct. i 2005. Fra og med 2006 ophører ordningen.

Overgangsregel - store ligningsmæssige fradrag

Fra 2002

indføres en særlig indfasningsordning for personer med store

ligningsmæssige fra drag. Ordningen indebærer, at der bevares

fradrag i bundskattegrundlaget for den del af de ligningsmæssige

fradrag, der for den enkelte person overstiger 40.000 kr. i 2002,

60.000 kr. i 2003, 80.000 kr. i 2004 og 100.000 kr. i 2005. Fra og

med 2006 ophører ordningen

Skatteloft

Det skrå

skatteloft forhøjes fra 58 pct. til 59 pct. fra og med 1999.

Nedslaget reducerer lige som efter gældende regler

topskatteprocenten.

AM-bidrag

Arbejdsmarkedsbidraget fastholdes på de nuværende 8 pct., men

de eksisterende 3 fonde sammenlægges til én fond fra og med

1999.

Særlig

pensionsopsparing

Den

midlertidige pensionsopsparing til ATP i 1998 på 1 pct. af

grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget gøres permanent. I forhold til

den midlertidige pensionsopsparing foretages en række ændringer.

Bl.a. ændres grundlaget for tilskrivning fra et

krone-til-krone-princip til tilskrivning efter beskæftigelsesomfang,

bagatelgrænsen på 34.500 kr. fjernes. Den særlige pensionsopsparing

skal betales fra og med det indkomstår, hvori skatteyderen fylder 17

år, og til og med det indkomstår, hvori skatteyderen fylder 66

år.

Oversigt 2: Justeringer af personbeskatningen m.v., der

ikke omtales nærmere i denne vejledning:

Kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat

Lejeværdibeskatningen afløses af en kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat fra 2000: Lejeværdi og standardfradrag samt

begrænsningsreglerne ophæves. Den gældende kommunale og

amtskommunale grundskyld bevares. Der indføres i stedet følgende

kommunale og amtskommunale ejendomsværdiskat, som fordeles mellem

amter og kommuner med hhv. 1/3 og 2/3:

- Der indføres fra

2000 en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat på 10 af det

aktuelle års ejendomsværdi for alle ejerboliger, herunder

ejerboliger i udlandet. Af ejendomsværdien ud over 2.150.000

kr.(1998 niveau) betales 30 .

- For ejere, der har

erhvervet parcelhuse og sommerhuse senest 1. juli 1998, gives der et

nedslag i ejendomsværdiskatten på 4 , maks. 1.200 kr. Herudover

gives for ejere, som har erhvervet ejendommen senest 1. juli 1998,

et ekstra fradrag på 2 af ejendomsværdien. Det gælder for alle

typer af ejerboliger. Nedslagene bortfalder ved ejerskifte.

- For ejere, der er fyldt 67 år ved indkomstårets udløb,

gives der herudover et indkomstafhængigt nedslag i skatten på 4 af

ejendomsværdien, dog maks. 6.000 kr.pr. helårsbolig og maks. 2.000

kr. pr. sommerhus.

- De eksisterende begrænsningsregler for

stigningen i lejeværdiskatten fra år til år tilpasses

ejendomsværdiskatten og videreføres for folke- og

førtidspensionister fyldt 60 år samt efterlønsmodtagere, hvor

stigningen fra år til år begrænses til maks. 500 kr., dog altid 20

pct. ÷ 900 kr.

- Pensionistnedslaget indkomstgradueres.

Nedslaget reduceres med 6 pct. af et beregningsgrundlag, der

overstiger 130.000 kr. for enlige og 200.000 kr. for ægtepar

(1999-niveau). Beregningsgrundlaget opgøres som personlig indkomst +

positiv nettokapitalindkomst + aktieindkomst, bortset fra

udbytteindkomst op til 5.000 kr. for enlige og 10.000 kr. for

ægtepar, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.

Fri

firmabil

Procentsatsen for beskatning af fri firmabil til rådighed

forhøjes fra 23 pct. til 24 pct. i 1999 og til 25 pct. fra og med

2000. Værdigrænserne forhøjes fra og med 1999 fra 150.000

kr./400.000 kr. til 160.000 kr./450.000 kr.

Befordringsfradrag for lavindkomster

For

personer med lønindkomst under 180.000 kr.(1998-niveau) forhøjes

befordringsfradraget fra 2002 med 25 pct., dog maks. 6.000 kr. For

personer med lønindkomst over 180.000 kr. reduceres forhøjelsen med

0,5 pct.point og maks.beløbet med 2 pct. pr. 1.000 kr. indkomsten

overstiger 180.000 kr. Forhøjelsen er helt bortfaldet ved 230.000

kr.

Fradrag for

dagplejere

Fradraget

på 40 pct. af indkomsten (efter fradrag af AM-bidrag og særlig

pensionsparing) for dagplejere forhøjes til 42 pct. i 2002, 44 pct.

i 2003 og 46 pct. fra og med 2004.

Lignende dokumenter