BEREGNING AF PERSONBESKATNING 2002 P. A OVERSIGT OVER SKATTEÆNDRINGER 1999-2002
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om beregning af personlige indkomstskatter
1999-2002
P. A Oversigt over skatteændringer
1999-2002
P.A.1 Indledning
Denne
vejledning har til formål at give et overblik over beregningen af
personlige indkomstskatter efter vedtagelsen af den såkaldte pinsepakke
den 26. juni 1998.
Hovedvægten i vejledningen er lagt på de
ændringer i beregningsgrundlag og satser, som er en følge af lov om
ændring af lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), lov
om kommunal indkomstskat og skattestyrelsesloven (Skattejusteringer), lov
nr. 423 af 26. juni 1998.
Det indebærer, at en række af de
justeringer af personskatten, der er en del af pinsepakken, ikke omtales
nærmere. Det gælder først og fremmest indførelsen af en kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat, der afløser lejeværdibeskatningen fra år
2000, og de særlige regler for justering af befordringsfradraget for
lavindkomster fra år 2002. Disse ændringer præsenteres dog i oversigtsform
under afsnit P. A. 1. 1.
Afsnit P. B indeholder en kort
beskrivelse af de regler for beregningen af personlige indkomstskatter,
som ændres i perioden fra 1999 til 2002. Uændrede regler beskrives som
udgangspunkt ikke, men vil til gengæld i vidt omfang indgå i de 6
forskellige eksempler, der er opstillet under afsnit P. E til illustration
af beregningsreglerne.
P.A. 1.1 Oversigt over justeringerne af
personbeskatningen
Oversigt
Læs alt
1: Justeringer af personbeskatningen, der omtales nærmere i denne
vejledning:
Bundskat
Bundskatten
sænkes fra de hidtidige 8 pct. til 7,5 pct. i 1999, 7 pct. i 2000,
6,25 pct. i 2001 og 5,5 pct. i 2002. Udskrivningsgrundlaget for den
statslige bundskat ændres ikke i 1999. Fra 2000-2002 ændres
grundlaget trinvist fra
skattepligtig indkomst ÷
personfradrag til personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst
÷ personfradrag.
Positiv nettokapitalindkomst bevares i
bundskattegrundlaget i alle årene. Negativ nettokapitalindkomst
medregnes i grundlaget med halvdelen i 2000 og udgår fra og med
2001. Ligningsmæssige fradrag udgår af bundskattegrundlaget fra og
med 2002.
Mellemskat
Mellemskatteprocenten fastholdes uændret på 6 pct.
Mellemskattegrænsen hæves yderligere med 8.000 kr. årligt i
1999-2002, i alt 32.000 kr. Positiv nettokapitalindkomst bevares i
mellemskattegrundlaget i alle årene. Negativ nettokapitalindkomst
udgår af mellemskattegrundlaget fra og med 1999.
Topskat
Topskatteprocenten fastholdes uændret på 15 pct. Indskud til
kapitalpensionsordninger og kapitalopsparingsordninger og bidrag til
finansiering af supplerende engangsydelser tillægges
topskattegrundlaget fra og med 1999. Al positiv nettokapitalindkomst
uden bundfradrag medregnes til topskattegrundlaget fra
1999.
Overagangsregel - stor negativ kapitalindkomst
Fra 2000
indføres en særlig indfasningsordning for enlige og ægtepar med stor
negativ nettokapitalindkomst. Ordningen indebærer, at der gives et
nedslag i skatten på den del af negativ kapitalindkomst, der
overstiger 20 pct. af den personlige indkomst. For ægtefæller, der
er samlevende ved indkomstårets udgang, opgøres negativ
nettokapitalindkomst og personlig indkomst samlet. Nedslaget udgør 4
pct. i 2000, 8 pct. i 2001 og 2002, 6 pct. i 2003, 4 pct. i 2004 og
2 pct. i 2005. Fra og med 2006 ophører ordningen.
Overgangsregel - store ligningsmæssige fradrag
Fra 2002
indføres en særlig indfasningsordning for personer med store
ligningsmæssige fra drag. Ordningen indebærer, at der bevares
fradrag i bundskattegrundlaget for den del af de ligningsmæssige
fradrag, der for den enkelte person overstiger 40.000 kr. i 2002,
60.000 kr. i 2003, 80.000 kr. i 2004 og 100.000 kr. i 2005. Fra og
med 2006 ophører ordningen
Skatteloft
Det skrå
skatteloft forhøjes fra 58 pct. til 59 pct. fra og med 1999.
Nedslaget reducerer lige som efter gældende regler
topskatteprocenten.
AM-bidrag
Arbejdsmarkedsbidraget fastholdes på de nuværende 8 pct., men
de eksisterende 3 fonde sammenlægges til én fond fra og med
1999.
Særlig
pensionsopsparing
Den
midlertidige pensionsopsparing til ATP i 1998 på 1 pct. af
grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget gøres permanent. I forhold til
den midlertidige pensionsopsparing foretages en række ændringer.
Bl.a. ændres grundlaget for tilskrivning fra et
krone-til-krone-princip til tilskrivning efter beskæftigelsesomfang,
bagatelgrænsen på 34.500 kr. fjernes. Den særlige pensionsopsparing
skal betales fra og med det indkomstår, hvori skatteyderen fylder 17
år, og til og med det indkomstår, hvori skatteyderen fylder 66
år.
Oversigt 2: Justeringer af personbeskatningen m.v., der
ikke omtales nærmere i denne vejledning:
Kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat
Lejeværdibeskatningen afløses af en kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat fra 2000: Lejeværdi og standardfradrag samt
begrænsningsreglerne ophæves. Den gældende kommunale og
amtskommunale grundskyld bevares. Der indføres i stedet følgende
kommunale og amtskommunale ejendomsværdiskat, som fordeles mellem
amter og kommuner med hhv. 1/3 og 2/3:
- Der indføres fra
2000 en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat på 10 af det
aktuelle års ejendomsværdi for alle ejerboliger, herunder
ejerboliger i udlandet. Af ejendomsværdien ud over 2.150.000
kr.(1998 niveau) betales 30 .
- For ejere, der har
erhvervet parcelhuse og sommerhuse senest 1. juli 1998, gives der et
nedslag i ejendomsværdiskatten på 4 , maks. 1.200 kr. Herudover
gives for ejere, som har erhvervet ejendommen senest 1. juli 1998,
et ekstra fradrag på 2 af ejendomsværdien. Det gælder for alle
typer af ejerboliger. Nedslagene bortfalder ved ejerskifte.
- For ejere, der er fyldt 67 år ved indkomstårets udløb,
gives der herudover et indkomstafhængigt nedslag i skatten på 4 af
ejendomsværdien, dog maks. 6.000 kr.pr. helårsbolig og maks. 2.000
kr. pr. sommerhus.
- De eksisterende begrænsningsregler for
stigningen i lejeværdiskatten fra år til år tilpasses
ejendomsværdiskatten og videreføres for folke- og
førtidspensionister fyldt 60 år samt efterlønsmodtagere, hvor
stigningen fra år til år begrænses til maks. 500 kr., dog altid 20
pct. ÷ 900 kr.
- Pensionistnedslaget indkomstgradueres.
Nedslaget reduceres med 6 pct. af et beregningsgrundlag, der
overstiger 130.000 kr. for enlige og 200.000 kr. for ægtepar
(1999-niveau). Beregningsgrundlaget opgøres som personlig indkomst +
positiv nettokapitalindkomst + aktieindkomst, bortset fra
udbytteindkomst op til 5.000 kr. for enlige og 10.000 kr. for
ægtepar, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.
Fri
firmabil
Procentsatsen for beskatning af fri firmabil til rådighed
forhøjes fra 23 pct. til 24 pct. i 1999 og til 25 pct. fra og med
2000. Værdigrænserne forhøjes fra og med 1999 fra 150.000
kr./400.000 kr. til 160.000 kr./450.000 kr.
Befordringsfradrag for lavindkomster
For
personer med lønindkomst under 180.000 kr.(1998-niveau) forhøjes
befordringsfradraget fra 2002 med 25 pct., dog maks. 6.000 kr. For
personer med lønindkomst over 180.000 kr. reduceres forhøjelsen med
0,5 pct.point og maks.beløbet med 2 pct. pr. 1.000 kr. indkomsten
overstiger 180.000 kr. Forhøjelsen er helt bortfaldet ved 230.000
kr.
Fradrag for
dagplejere
Fradraget
på 40 pct. af indkomsten (efter fradrag af AM-bidrag og særlig
pensionsparing) for dagplejere forhøjes til 42 pct. i 2002, 44 pct.
i 2003 og 46 pct. fra og med 2004.
Lignende dokumenter
- BEREGNING AF PERSONBESKATNING 1999 P. A OVERSIGT OVER SKATTEÆNDRINGER 1999-2002 Retsinformation · 5. februar 2008
- BEREGNING AF PERSONBESKATNING 1999 P. B BEREGNING AF PERSONLIGE INDKOMSTSKATTER 1999-2002 Retsinformation · 5. februar 2008
- 1997 LSF 92 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDKOMSTSKAT FOR PERSONER M.V. (PERSONSKATTELOVEN), LOV OM KOMMUNAL INDKOMSTSKAT OG SKATTESTYRELSESLOVEN (SKATTEJUSTERINGER) Retsinformation · 30. juni 1998
- BEREGNING AF PERSONBESKATNING 1999 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- BEREGNING AF PERSONBESKATNING 2002 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- BEREGNING AF PERSONBESKATNING 2002 P. B BEREGNING AF PERSONLIGE INDKOMSTSKATTER 1999-2002 Retsinformation · 5. februar 2008