Landsskatteretskendelse vedr. rejseudgifter for ansat ved Metroprojekt
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. rejseudgifter for ansat ved
Metroprojekt
Klagen vedrører
Klageren er ikke anset for berettiget
til fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter, fradrag for rejseudgifter, efter
ligningslovens § 9 A. Klageren er i stedet anset for berettiget til et
skønsmæssigt ansat befordringsfradrag.
Landsskatterettens afgørelse
Ligningsmæssige
fradrag
Skatteankenævnet har ikke godkendt
fradrag for rejseudgifter, selvangivet med 51.836 kr.
Landsskatteretten stadfæster
skatteankenævnets afgørelse.
Sagens oplysninger
Klageren blev med virkning fra 6. januar
1999 ansat som jord- og betonarbejder i Metro-projektet. Klageren blev den
12.
marts 1999 opsagt i sin stilling, men genansat den 22. marts 1999.
Klageren har i perioden 6. januar til 5.
april 1999 bortset fra perioden 12. marts til 22. marts 1999 foretaget daglig
transport mellem bopælen i Korsør og arbejdsstedet i København i en lejet
bil.
Klageren har i 1999 ifølge de
foreliggende lønsedler haft 155 arbejdsdage hos arbejdsgiveren.
Klageren har med virkning fra den 5.
april 1999 overnattet på firmaets
Camp
beliggende ved Nordhavn i København. Det fremgår af klagerens lønsedler, at
han
Læs alt
i perioden fra 5. april til 31. december 1999 har betalt 13.080 kr. for 109
overnatninger a 120,00 kr.
Klageren har for indkomståret 1999
selvangivet følgende fradrag:
152 dage fortæring a 271,00 kr.
41.192 kr.
152 dage logi a 97,00 kr.
14.744 kr.
55.836 kr
- standardfradrag
4.100 kr.
Fradrag i alt
51.836 kr.
Kørsel
i perioden 1. januar til 5. april 1999
69 dage a 189,00 kr.
13.044 kr.
Kørsel i perioden 6. april til 31.
december 1999 (weekends)
34 dage a 189,00 kr.
Befordringsfradrag i alt
6.427 kr.
19.471 kr.
Klageren har selvangivet fradrag for
rejseudgifter med standardsatsen efter ligningslovens § 9 A på 368,00 kr. pr.
døgn uden hensyntagen til det faktiske antal rejsedage med overnatning samt
antallet af efterfølgende rejsetimer.
Klageren har selvangivet fradrag for
rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A i perioden 1. januar til 5. april
1999
samtidig med, at han for samme periode også har foretaget fradrag for
befordring.
Det selvangivne fradrag for befordring
for perioden 1. januar til 5. april 1999 på 13.044 kr., beregnet som 69
arbejdsdage a 189,00 kr., er delvis foretaget med urette, idet klageren
ifølge
de foreliggende lønsedler for den pågældende periode alene har haft 41
arbejdsdage. Han er derfor kun berettiget til et fradrag for befordring på
7.749 kr.
For perioden 6. januar til 31. maj 1999
foreligger alene lønsedler for 14 dages lønperioder. Af disse lønsedler
fremgår
alene antal arbejdsdage inden for de enkelte lønperioder. Det er derfor ikke
muligt
at fastslå, hvordan klagerens arbejdsdage har været fordelt i de enkelte
lønperioder, ligesom det ikke har været muligt at fastslå klagerens daglige
arbejdstider og arbejdsdage.
For perioden 1. juni til 1. oktober 1999
foreligger der lønsedler og daglige arbejdssedler. Af arbejdssedlerne fremgår
klagerens arbejdstimer pr. arbejdsdag. De daglige arbejdstimer fremgår ikke
af
arbejdssedlerne.
Skatteankenævnets afgørelse
I ligningslovens § 9 A og cirkulære fra
Told- og Skattestyrelsen 1999 – 45 af 22. december 1999 er det
defineret, hvad
der forstås ved begrebet rejse, hvilket er afgørende for, om en skatteyder er
berettiget
til fradrag for kost og logi, eller om arbejdsgiveren kan udbetale skattefri
rejsegodtgørelse. I disse bestemmelser er fastslået, at ved rejse forstås, at
en person på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og et
midlertidigt
arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen.
Ligningsrådet har i en bindende
forhåndsbesked af 24. oktober 2000 taget stilling til, hvorvidt en person med
bopæl i Korsør, der var ansat ved Metroprojektet, med en arbejdstid på 10
timer
dagligt kunne foretage fradrag for kost og logi i forbindelse med arbejdet,
når
arbejdsgiveren ikke udbetalte godtgørelse til dækning af diæter og logi.
Ligningsrådet fandt i denne sag, at
betingelserne i ligningslovens § 9 A, stk. 1, ikke var opfyldt, idet det var
muligt for forespørgeren at overnatte på sin sædvanlige bopæl ud fra
oplysningerne om den geografiske afstand sammenholdt med den oplyste
transporttid.
Det fremgår af Told- og Skattestyrelsens
ligningsvejledning, afsnit A.F.1.1.1. vedrørende udokumenterede
rejseudgifter,
at fradrag med standardsatserne ligesom godtgørelse med standardsatserne er
betinget af, at der er dokumentation for det faktiske antal rejsedage med
overnatning samt antallet af efterfølgende timer, hvorimod udgifterne ikke
skal
dokumenteres.
Det er oplyst, at klageren i perioden 1.
januar til 5. april 1999 har foretaget daglig transport i egen bil mellem
hjem
og arbejdssteder på metrobyggeriet i København.
Det findes på baggrund af de manglende
faktiske oplysninger om klagerens arbejdstider/daglige arbejdstimer m.v. ikke
godtgjort, at klagerens arbejde ved Metro-projektet fra den 5. april 1999 har
fundet sted under vilkår, der indebærer, at han ikke har haft mulighed for at
overnatte på sin sædvanlige bopæl.
Klageren er derfor ikke berettiget til
fradrag efter ligningslovens § 9 A.
Klagerens påstand og argumenter
Klageren havde mødetid kl. 05.45, hvor
han skulle være fremme på arbejdsstedet og klæde sig om i arbejdstøj. Der er
ikke oplysninger om arbejdsdagenes længde for hele perioden, da man ikke har
kunnet finde alle dagsedler hos arbejdsgiveren. For perioden 14. juni til 27.
september 1999 findes der dog dagsedler, der viser, at klageren arbejdede 12
timer dagligt i 5 dage om ugen og herudover enkelte lørdage.
Klageren afleverede arbejdssedlerne til
formanden på arbejdsstedet. Klageren tog ikke kopi af arbejdssedlerne, som
arbejdsgiveren ikke har gemt. Formanden attesterede arbejdssedlerne og sendte
dem videre.
Der henvises til et notat fra advokat,
sendt til arbejdsgiveren den 9. september 1999, hvor det konkluderes, at der
efter advokatens mening vil kunne udbetales diæter skattefrit til alle
timelønnede,
uden at der senere kræves dokumentation for, at den enkelte medarbejder har
været flyttet rundt mellem forskellige af arbejdspladserne.
Det anføres videre i notatet, at alle
medarbejdere, der er tilknyttet Metro – projektet, og hvis arbejdsplads
flyttes
i takt med arbejdets færdiggørelse således vil kunne få udbetalt skattefri
godtgørelse, uden at 3 – måneders fristen skal iagttages.
Hvis offentlige transportmidler skulle
benyttes, ville det for at møde rettidigt have været nødvendigt at tage
hjemmefra kl. 00.16, da det første morgentog først var på Hovedbanegården i
København kl. 05.39. Det ville derfor have været umuligt at være fremme på
arbejdsstedet
kl. 05.45.
Klageren boede rent faktisk i firmaets
camp, hvilket fremgår af klagerens lønsedler, idet betaling herfor er
fratrukket i lønnen. Dette har de stedlige skattemyndigheder ikke bestridt,
men
sagt, at det var klagerens private sag, hvor han overnattede.
Skatteankenævnet
har anført, at da klageren havde rådighed over en bil, kunne han bruge denne
til befordring frem og tilbage til sit arbejde.
Hvis klageren havde benyttet bil til
befordringen, ville de fleste af hans arbejdsdage have været således:
Effektiv arbejdstid ifølge
arbejdsgiveren
12,00 timer
Bad 1 gang om dagen og omklædning 2
gange
1,00 timer
Spisepauser m.m.
1,00
time
Transport Korsør-København frem og
tilbage i bil
3,00 timer
Samlet arbejdslængde
17,00 timer
En arbejdsdag af denne længde må
medføre, at man er berettiget til fradrag for skattefri merudgifter ved
rejse,
da det medfører, at lønmodtageren med rimelighed ikke har mulighed for at
overnatte på sin sædvanlige bopæl, jf. Told- og Skattestyrelsens cirkulære
1999
– 7.
Klageren har ikke fået dækket sine
udgifter til kost og logi, hverken helt eller delvist.
Klageren har derfor for indkomståret
1999 været berettiget til et døgnfradrag på 368 kr. i 109 dage, da han rejste
til København om søndagen for at møde om mandagen og kom hjem fredag efter
arbejdstid.
Der henvises til et notat fra
Skatteministeriet af 11. februar 1999 om ændringerne af reglerne for
udbetaling
af skattefri rejsegodtgørelse og et brev fra den daværende skatteminister,
Ole
Stavad. En af grundene til ændringerne af reglerne om udbetaling af skattefri
rejsegodtgørelse var Højesterets dom i 1996 i Storebæltssagen, der ændrede
det
i praksis fastlagte rejsebegreb. Med lovændringen i 1996 blev det hidtidige
rejsebegreb suppleret således, at også tilfælde, hvor lønmodtageren
midlertidigt
blev ansat direkte på en arbejdsplads, når dette medførte, at den pågældende
på
grund af afstanden mellem bopæl og arbejdssted ikke havde mulighed for at
overnatte, gav adgang til skattefri godtgørelse/fradrag.
Hvad angår tilsluttende rejsedage er
klageren taget hjemmefra søndag aften for at kunne møde rettidigt mandag
morgen. Klageren har imidlertid ikke selvangivet fradrag for tilsluttende
rejsedage, men alene for de dage, hvor der rent faktisk er arbejdet.
I den bindende forhåndsbesked fra
Ligningsrådet af 24. oktober 2000 havde den pågældende skatteyder kun en
daglig
arbejdstid på 10 timer, ligesom han først skulle møde kl. 07.00 om morgenen.
Det betød, at den pågældende skatteyder kunne have benyttet offentlige
transportmidler. Denne bindende forhåndsbesked kan derfor ikke være
vejledende
for den foreliggende sag. Der må i det enkelte tilfælde vurderes, hvor længe
den pågældende skatteyder er borte fra hjemmet og her ud fra afgøres, om
vedkommende er berettiget til fradrag eller ej. Man kan altså ikke bruge
bopælen som det eneste kriterium.
I den foreliggende sag drejer det sig om
arbejdsdage, der i længde nærmer sig 17 timer inklusive transport,
omklædning,
bad etc.
Der er i reglerne ikke angivet objektive
afstandskriterier. Spørgsmålet om berettigelse til skattefri rejsegodtgørelse
og fradrag for rejseudgifter må afhænge af en konkret vurdering, hvori den
samlede
arbejdsdags længde indgår med betydelig vægt.
Klageren har som jord- og betonarbejder
tjent ca. 400.000 kr. om året, hvilket er meget for en jord- og
betonarbejder.
Klageren er berettiget til fradrag for
befordring for de dage, hvor han har befordret sig mellem bopælen i Korsør og
arbejdsstederne i København, eksempelvis i forbindelse med weekends.
Landsskatterettens bemærkninger og
begrundelse
Fradrag for udgifter i forbindelse med
det indtægtsgivende arbejde er reguleret af ligningslovens § 9, jf.
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det fremgår heraf, at lønmodtagere
kan
fradrage udgifter, som afholdes for at erhverve, sikre og vedligeholde
indkomsten i det omfang, udgifterne overstiger et reguleret grundbeløb på
3.000
kr.
Ifølge Told- og Skattestyrelsens cirkulærer
1998 – 33 og 1999 – 7, der er udstedt i medfør af dagældende
ligningslovs § 9,
stk. 5, kan der, hvis betingelserne for skattefri godtgørelse er opfyldt, men
udbetaling ikke er sket, eller er sket med lavere beløb, foretages fradrag
for
differencen i den skattepligtige indkomst, jf. ovennævnte cirkulærers pkt.
6.1.1.
Der kan udbetales skattefri godtgørelse
for udgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af
afstanden
mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at
overnatte
på sin sædvanlige bopæl.
Der kan udbetales rejsegodtgørelse, når
der arbejdes på et midlertidigt arbejdssted. Ved udbetaling af skattefri
godtgørelse
for udgifter til fortæring og småfornødenheder kan et arbejdssted højst anses
for midlertidigt i de første 12 måneder.
Det er en betingelse for fradrag efter
rejsereglerne i den dagældende ligningslovs § 9, stk. 5, at det på grund af
afstanden mellem bopælen og et midlertidigt arbejdssted ikke har været muligt
at overnatte på bopælen. Retten er enig med skattemyndighederne i, at det
efter
det oplyste om afstanden mellem bopælen og de midlertidige arbejdssteder samt
i
mangel af dokumentation for de enkelte arbejdsdages længde ikke godtgjort, at
denne betingelse er opfyldt for klagerens vedkommende. Den påklagede
ansættelse
stadfæstes derfor.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse vedr. rejseudgifter for person, der havde ca. 90 km mellem bopæl og arbejdsplads Retsinformation · 20. april 2005
- Beskatning af formand ved tilrådighedsstillelse af lejlighed Retsinformation · 1. august 2024
- Model – Honorarmodtager – Ikke lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomst for bidrag til fransk social sikring – Fradrag for merudgifter til kost og logi på rejser som model Retsinformation · 11. september 2026
- Fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A Landsskatteretten · 21. november 2011
- Skattecentret har ikke godkendt fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter, fradrag for rejseudgifter Landsskatteretten · 18. juni 2009
- Ansættelserne af fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter, fradrag for rejseudgifter, jf. ligningslovens § 9 A Landsskatteretten · 10. maj 2011
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. Rejsegodtgørelse Retsinformation · 20. marts 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. rejseudgifter for person, der havde ca. 90 km mellem bopæl og arbejdsplads Retsinformation · 20. april 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. Udgifter til kurser, kongresser og møder Retsinformation · 26. marts 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. rejseudgifter. Forsvarsakademiet Retsinformation · 9. juni 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. rejse- og opholdsudgifter - brobizz - arbejdssted i Danmark og Sverige - kost og logi Retsinformation · 23. oktober 2006
- Landsskatteretskendelse vedr. rejsefradrag og befordringsfradrag - tidsbegrænset ansættelse Retsinformation · 8. august 2012