Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. rejseudgifter for person, der havde ca. 90 km mellem bopæl og arbejdsplads

KEN nr 9792 af 22/10/2004Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet20. april 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. rejseudgifter for person, der

havde ca. 90 km mellem bopæl og arbejdsplads

Klagen

vedrører

Der klages over, at det selvangivne fradrag for rejseudgifter

ikke er godkendt.

Landsskatterettens

afgørelse

Skatteankenævnet har ikke godkendt det selvangivne fradrag for

øvrige lønmodtagerudgifter, fradrag for rejseudgifter, jf. ligningslovens § 9

A, 31.228 kr.,

Landsskatteretten har stadfæstet skatteankenævnets afgørelse.

Sagens

oplysninger

Klageren har i perioden 1. februar til 31. december 1999 været

ansat som smed i B A/S. Klageren har været 14 dages lønnet. Klageren har

været

beskæftiget som smed med arbejdsplads i X.

Klageren har under et møde med skatteforvaltningen oplyst, at

han i forbindelse med ansættelsen i selskabet har haft fast arbejdstid fra

kl.

7.00 til kl. 16.00 – 17.00. Arbejdsugen var fra mandag til fredag.

Arbejdsgiveren udbetalte skattefri godtgørelse for udedøgn, når afstanden

mellem medarbejderens bopæl og arbejdssted var over 65 – 70 km under

betingelse

af, at medarbejderen på ansættelsesaftalen havde skrevet under på, at

vedkommende overnattede ude. Arbejdsgiveren har således udbetalt skattefri

godtgørelse frem til den 1. juli 1999, hvorefter der kun blev betalt

skattefri

godtgørelse for befordring i weekenderne. Klageren valgte at overnatte ude,

Læs alt

da

han ikke ville bruge så meget tid på transport. Han overnattede derfor hos en

kammerat. Han betalte ikke for logi, men gav et tilskud til kost og hjalp

samtidig med at istandsætte kammeratens lejlighed.

Klageren ejede i det pågældende indkomstår en personbil af

mærket Nissan Sunny. Klageren har erhvervet bilen den 9. oktober 1998.

Klageren har fra B A/S fået udbetalt skattefri

befordringsgodtgørelse med 15.872 kr. samt godtgørelse for kost og logi med

28.461 kr.

Klageren har ifølge de foreliggende lønsedler fået udbetalt

godtgørelse for kost og logi med 27.762,17 kr. samt kilometerpenge med

16.120,00 kr.

Der er mindre differencer mellem de af arbejdsgiveren oplyste

beløb og lønsedlernes udvisende, hvilket formentlig kan være begrundet i, at

der ikke fra klageren foreligger lønseddel for ugerne 27 – 28.

Skatteforvaltningen har på det foreliggende grundlag ikke

godkendt de udbetalte kilometerpenge som skattefri befordringsgodtgørelse.

Skatteforvaltningen har beregnet den daglige kørsel mellem

hjem/arbejde til 186 km.

Klageren har selvangivet fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter

med 31.228 kr.

Klageren har beregnet øvrige fradrag i den personlige indkomst

med 5.432 kr.

B A/S har i skrivelse af 9. august 2001 oplyst, at klagerens

arbejdstider har været således:

Mandag, tirsdag, onsdag kl. 7.00 – 16.30, torsdag kl 7.00 -

15.00, fredag kl. 7.00 - 9.30

Skatteankenævnets

afgørelse

Klageren opfylder ikke betingelserne for at modtage skattefri

rejsegodtgørelse eller fratrække udgifter i forbindelse med rejse efter

ligningslovens § 9 A.

Rejsebegrebet er defineret i ligningslovens § 9 A og Told- og

Skattestyrelsens cirkulære nr. 45 af 22. december 1999. Dette er afgørende

for,

om en skatteyder er berettiget til fradrag for kost og logi, eller om

arbejdsgiveren

kan udbetale skattefri rejsegodtgørelse.

Det fremgår af de nævnte bestemmelser, at ved rejse forstås, at

en person på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og et

midlertidigt

arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen.

Klageren har på baggrund af det oplyste om sit arbejde,

arbejdstiderne m.v. ikke været forhindret i at overnatte på sin sædvanlige

bopæl. Klageren opfylder som følge heraf ikke betingelserne for at modtage

rejsegodtgørelse eller fradrage rejseudgifter i medfør af bestemmelsen i

ligningslovens § 9 A.

Klagerens

påstand og argumenter

Foreningen ”Rejsearbejdere for Retfærdig Skattelovgivning” har

ført sagen overfor de stedlige skattemyndigheder. Foreningen har såvel ført

den

mundtligt som skriftligt overfor de stedlige skattemyndigheder.

Foreningen har i brev af 9. juli 2001 gjort indsigelse mod, at

skatteafdelingen har henvist

til en

bindende forhåndsbesked af 24. oktober 2001 fra Ligningsrådet vedrørende en

medarbejder ansat i firmaet C.

Hvad angår den bindende forhåndsbesked af 24. oktober 2000 fra

Ligningsrådet, som skatteankenævnet har nævnt i sagsfremstillingen, er

forholdet det, at den pågældende lønmodtager ligeså godt kunne være ansat som

pædagog, slagtersvend eller murerarbejdsmand.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Reglerne om rejsegodtgørelse for indkomståret 1999 var fastsat i

ligningslovens § 9, stk. 5.

Fradrag for udgifter i forbindelse med det indtægtsgivende

arbejde er reguleret af ligningslovens § 9, jf. statsskattelovens § 6, stk.

1,

litra a. Det fremgår heraf, at lønmodtagere kan fradrage udgifter, som

afholdes

for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i det omfang, udgifterne

overstiger et reguleret grundbeløb på 3.000 kr.

Ifølge Told- og Skattestyrelsens cirkulærer 1998 – 35 og 1999 –

7, der er udstedt i medfør af dagældende ligningslovs § 9, stk. 5, kan der,

hvis betingelserne for skattefri godtgørelse er opfyldt, men udbetaling ikke

er

sket, eller er sket med lavere beløb, foretages fradrag for differencen i den

skattepligtige indkomst, jf. ovennævnte cirkulærers pkt. 6.1.1.

Det må lægges til grund, at klageren i det pågældende indkomstår

har arbejdet på en midlertidig arbejdsplads.

Da klageren imidlertid efter det oplyste om sit arbejde,

arbejdstiderne m.v. ikke har været forhindret i at overnatte på sin bopæl,

opfylder han som følge heraf ikke betingelserne for at modtage

rejsegodtgørelse

eller fradrage rejseudgifter i medfør af bestemmelsen i den dagældende

ligningslovs § 9, stk. 5.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter