Landsskatteretskendelse vedr. tinglysningsafgift. Er vindmølle løsøre eller fast ejendom.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Tinglysningsloven § 38 33 afgørelser
- Tinglysningsafgiftsloven § 4 146 afgørelser
- Tinglysningsafgiftsloven § 1 64 afgørelser
- Vurderingsloven § 9 ophævet 17 afgørelser
- Tinglysningsloven § 37 24 afgørelser
- Tinglysningsafgiftsloven § 2 20 afgørelser
- Byggeloven § 2 262 afgørelser
- Tinglysningsloven § 19 35 afgørelser
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. tinglysningsafgift. Er
vindmølle løsøre eller fast ejendom.
Klagen skyldes, at afgiftsmyndigheden har fundet, at
overdragelsessummen for en vindmølle skal indgå i afgiftsgrundlaget efter
tinglysningsafgiftslovens § 4.
Landsskatterettens afgørelse
Afgiftsmyndighedens afgørelse
stadfæstes.
Sagens oplysninger
Ved købsaftale og betinget skøde af 23.
juni 2001 overdrog ægteparret B en del af ejendommen X, nærmere betegnet den
under udstykning værende med denne ejendom samnoterede ejendom Y til
klageren.
Overtagelsesdagen for ejendommen var den 1. juli 2001. Under overdragelsen
medfulgte
den på ejendommen værende vindmølle. Købesummen for hele ejendommen udgjorde
4.600.000 kr. Købesummen for vindmøllen blev fastsat til 4.594.000 kr. og
købesummen for jordparcellen blev fastsat til 6.000 kr. Køberen indtrådte i C
Mølleforening I/S og i C Vejkasse I/S (som bidragspligtig uden medlemspligt),
ligesom køberen indtrådte i sælgernes rettigheder og forpligtelser over for
Energiselskabet. Sælgerne har i skødet erklæret, at ejendomsværdien af
ejendommen, der er en vindmølleejendom, pr. 1. januar 2001 androg 50.000 kr.,
heraf grundværdi 50.000 kr. Ejendomsbeskatningen har den 24. april 2001,
udarbejdet ejendomsværdipåtegning hvoraf bl.a. fremgår, at arealet er
særskilt
vurderet til 50.000 kr.
Dokumentet blev anmeldt til tinglysning
den 30. juli 2001, hvorved tinglysningsafgift blev betalt med 1.700 kr.
Dokumentet blev efter anmelderens begæring afvist fra tingbogen den 31. juli
2001. Den 3. august 2001 blev dokumentet indført som byrde med frist til 1.
Læs alt
oktober 2002 til endelig fraskillelse.
Det er oplyst, at den omhandlede
vindmølle er af betydelig størrelse og faststøbt til et fundament ned i
grunden.
Afgiftsmyndighedens afgørelse
Afgiftsmyndigheden har ved den påklagede
afgørelse yderligere pålagt tinglysningsafgift med 28.665 kr. Beløbet er
opgjort
således:
Købesum fast ejendom
6.000 kr.
Yderligere købesum for fast ejendom
(vindmølle)
4.594.000 kr.
Afgiftsgrundlaget
4.600.000 kr.
Variabel afgift, 0,6 % af 4.600.000
kr., § 4
27.600 kr.
Fast afgift
1.400 kr.
Oprundet afgift, § 2, stk. 1
29.000 kr.
Betalt afgift
1.700 kr.
Manglende afgift
27.300 kr.
Forhøjet afgift, § 20
1.365 kr.
Skyldig afgift
8.665 kr.
Der er henvist bl.a. til, at
overdragelsessummen for vindmøllen skal tillægges afgiftsgrundlaget efter
tinglysningsafgiftslovens § 4, da vindmøllen må sidestilles med en bygning.
Der skal betales afgift ved tinglysning
af adkomstændringer vedrørende fast ejendom. Ejerskifte af løsøre er ikke
afgiftspligtigt,
medmindre der registreres ejerrettigheder til søfartøj eller luftfartøj, jf.
tinglysningsafgiftslovens § 1. Det er alene praksis efter tinglysningsloven,
der er afgørende for, hvad der er omfattet af henholdsvis begreberne fast
ejendom og løsøre i relation til tinglysningsafgift, jf.
tinglysningsafgiftslovens § 1 sammenholdt med tinglysningslovens § 38. Fast
ejendom omfatter således såvel grund, som bygninger og bygningers bestanddele
og tilbehør. Ved lov nr. 159 af 28. april 1982 blev bygningen og ikke
ejendommen det afgørende kriterium. Tinglysningslovens § 38 blev ændret fra
at
omfatte alt tilbehør, der var indlagt i ejendommen til brug for ejendommen
eller en deri værende erhvervsvirksomhed til at omfatte tilbehør, der var
indlagt i bygningen og til brug for bygningen. Formålet med ændringen var at
få
finansieret integreret tilbehør i specialejendomme, idet værdien af
specialinventaret kunne overstige værdien af den pågældende bygning, hvori
det
var indlagt. Bygningsbestanddele, der er selvstændige produktionsenheder, kan
således holdes udenfor tinglysningslovens § 38, men afgrænsningen skal
foretages i forhold til hovedreglen om, at tilbehør til bygninger på
ejendomme
til erhverv i almindelighed er omfattet af § 38, når tilbehør er indlagt til
varig og stationær brug. Formuleringen ”eller en der værende
erhvervsvirksomhed”
er taget ud af bestemmelsen, og det fremgår af lovbemærkningerne til at dette
led udgik, at der ikke skal gælde noget særligt i tilfælde, hvor bygning og
tilbehør er integreret eller tilpasset hinanden i en sådan grad at ejendommen
ikke kan anvendes til andet formål.
Vindmøller med varig forbindelse til
grunden, hvortil den omhandlede vindmølle henregnes, er omfattet af
tinglysningslovens § 38, jf. UfR 1993.191 V, der sidestillede vindmøllen med
en
bygning, uanset at vindmøllen producerede strøm til videresalg. Vindmøllen
var
fastboltet på et betonfundament, der gik mere end 2 meter ned i jorden.
Dermed
må U 1991.447 V anses for en singulær afgørelse. Ved U 1991.447 V blev der
lagt
vægt på at vindmøllen leverede strøm til et elforsyningsnet, uanset
vindmøllen
med en navhøjde på 26 m kun vanskelig kunne flyttes fra fundamentet. Såvel
Krag
Jespersen, Ejendomsbestandele og Tilbehør, side 79, som Hans Willumsen, Den
kommenterede tinglysningslov, side 326, er enige om, at U 1993.191 V er
korrekt. Derudover er U 1991.447 V kritiseret i U 1992B.382, henset til at
vindmøllen var placeret med varig forbliven på samme sted for øje, og det
støbte fundament kun vanskeligt kunne flyttes.
Afgiftsmyndigheden er bekendt med, at
der er oprettet en internet-vindmøllebørs for nye og brugte vindmøller og
vindmølleandele. Dette giver ikke anledning til at anse vindmøller for
afgiftsfrit løsøre, da eksempelvis brugt byggemateriale ligeledes er genstand
for omsætning.
Begrebet fast ejendom var efter praksis
efter stempelloven af betydning udledt af såvel tinglysningsloven som
udstyknings- og ejendomsvurderingsloven. Ejendomsvurderingsloven har en
henvisning
til tinglysningslovens § 38, men bygger på et standardvurderingsprincip. Det
er
efter tinglysningsafgiftsloven, der kun relaterer sig til tinglysninger, uden
betydning, hvorledes eksempelvis vindmøller behandles efter andre skatte-
eller
afgiftslove. Det gælder såvel afskrivningsloven som vurderingsloven. Det
gælder
hvad enten vindmøllen slet ikke er medtaget i vurderingsgrundlaget eller
vindmølleretten
er medtaget som et tillæg. Afgiftsgrundlaget sættes kun til ejendomsværdien,
når dette fører til en højere afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 2, stk.
3, og § 4, stk. 2, 1. pkt., 2. led. Det er derfor ikke som efter stempelloven
af betydning, hvorledes eksempelvis vindmøller behandles efter afskrivnings-
eller vurderingsloven. Dette gælder hvad en vindmøllen slet ikke er medtaget
i
vurderingsgrundlaget eller vindmølleretten er medtaget som et tillæg,
eksempelvis
SKM 2001.50 LSR.
Der kan efter tinglysningsafgiftslovens
§ 1 kun være ét begreb for fast ejendom, nemlig det begreb der udledes af
tinglysningslovens
§ 38. Vurderingsloven følger ligeledes tinglysningslovens § 38, hvorfor der
ikke foreligger en lovgivningsmæssig uoverensstemmelse, ligesom retspraksis
ligger
fast efter 1993. Der er imidlertid en uændret praksis hos
vurderingsmyndighederne for at anse vindmøller for løsøre, når strømmen
anvendes til produktion. Retten til at opstille en vindmølle er imidlertid et
element, der fører til en højere ejendomsvurdering. Byggelovens § 2 definerer
bebyggelse som bygninger og mure samt andre fast konstruktioner og anlæg, og
herudover anvendes tillige begrebet bygning i tinglysningslovens § 38. Krag
Jespersen anfører i forbindelse med erstatningsansvar for salg af fast
ejendom,
at bygningsbegrebet fortolkes på samme vis i byggeloven og tinglysningsloven.
Derfor omfattes bygninger som vindmøller på samme måde som garager og
carporte.
Told- og Skattestyrelsens indstilling
Told- og Skattestyrelsen, Afgiftsmyndigheden,
har indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet. Herved er bl.a. henvist
til,
at intet i tinglysningsafgiftsloven eller forarbejderne hertil tyder på, at
praksis efter vurderingsloven har betydning for, hvad der anses for en fast
ejendom i tinglysningsafgiftslovens forstand. Sagerne drejer sig om afgift,
og
derfor kan skatteretlig praksis ikke nødvendigvis tillægges betydning.
Tinglysningslovens begrebsanvendelse må derimod lægges til grund, hvorefter
der
ikke er tvivl om, at en vindmølle må anses for en bygning, jf. Vestre
Landsrets
seneste dom om spørgsmålet i UfR 1993.191 V. Det forekommer i øvrigt, at
forhold ikke behandles ens i skatte- og afgiftslovgivningen. Som eksempel er
anført, at et interessentskab er en juridisk person i afgiftsretten, mens det
modsatte er tilfældet i skatteretten. Reglen i tinglysningsafgiftslovens § 4
om
anvendelse af ejendomsvurderingen er alene en mindsteværdiregel. Bortset
herfra
har ejendomsvurderingen ingen betydningen for afgiftstilsvaret. En vindmølle
omfattes
af ejendomsbegrebet, når den placeres i eller på jorden.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har over for
Landsskatteretten fremsat påstand om fritagelse for yderligere
afgiftspålæggelse.
Til støtte for påstanden er det bl.a. gjort
gældende, at det anholdte overdragelsesdokument dels er en købekontrakt om en
vindmølle og dels et skøde på en grundejendom, hvilke to dokumenter af
praktiske
grunde er kombineret i et dokument.
Ifølge vurderingslovens § 9 henregnes
til ejendomsværdien sædvanligt tilbehør til ejendommen, men bl.a. ikke
inventar, maskiner og andet driftsinventar. I henhold til Landsskatterettens
kendelse af 7. december 2000 tillægges grundværdien for vindmølleparceller
ved
vurderingen faste ensartede beløb på baggrund af objektive kriterier for den
øgede handelsværdi grunden har som følge af de særlige rettigheder, der er
gældende for vindmølleparceller til opsætning af møller på nærmere angivne
vilkår. Men selve møllen som driftsmiddel indgår ikke i ejendomsvurderingen.
Møller er i øvrigt afskrivningsberettiget efter de skattemæssige regler for
driftsmateriel.
Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 4
beregnes afgift af ejerskiftesummen, dog mindst af ejendomsværdien.
Ejerskiftesummen
må på baggrund af denne bestemmelse referere sig til ejerskiftesummen for de
værdier, der indgår i den offentlige vurdering. Indeholder
overdragelsesdokumentet tillige overdragelse af løsøre, skal
overdragelsessummen for dette ikke indgå i afgiftsgrundlaget. Indeholder
overdragelsesdokumentet tillige overdragelse af driftsmateriel, må det i
afgiftsmæssig henseende være afgørende om dette er indeholdt i
ejendomsvurderingen, jf. vurderingslovens § 9. Vindmøller som installation
indgår ikke i ejendomsvurderingen. For vindmølleparceller tillægges
grundværdien
et tillæg.
Endvidere ses der ikke i
tinglysningsafgiftsloven at være anført noget der på tvingende måde tilsiger,
at det er sondringen i tinglysningslovens §§ 37 og 38, der er afgørende. Ret
beset kan den omhandlede vindmølle vel ikke anses for at være tilbehør til
brug
for bygningen. Der ses således ikke at være belæg for det af regionen anførte
om, at det alene er praksis efter tinglysningsloven, der er afgørende for,
hvad
der er omfattet henholdsvis begreberne fast ejendom og løsøre i lovens § 1.
Om
en vindmølle er omfattet af tinglysningslovens § 38 eller ej er ikke
afgørende
for, om den skal indgå i afgiftsgrundlaget i relation til
tinglysningsafgiftsloven. Regionens opfattelse vil i øvrigt medføre, at
overdragelse
af vindmøller på lejet grund skal ske ved skøder, der skal tinglyses efter
reglerne om bygninger på lejet grund.
Endvidere er der henvist til Højesterets
dom refereret i UfR 1996.1050 H, hvor Højesteret har forudsat, at begrebet
fast
ejendom skal forstås ensartet i lovgivningen.
Kreditselskabet har på klagerens
forespørgsel oplyst, at vindmøller kun kan belånes, hvis det drejer sig om
landbrug, der overtiger 60 ha. Endvidere foreligger oplysninger fra en bank,
der støtter, at vindmøller betragtes som løsøre.
I
lov nr. 495 af 9. juni 2004 om ændring af lov om elforsyning og lov om
varmeforsyning, er det som nyt stk. 3 fastsat, at elproduktionsanlæg nævnt i
stk. 1, som er fast forankret på samme sted på søterritoriet m.v., i
tinglysningsmæssig henseende anses for fast ejendom. Tinglysning af
rettigheder
over sådanne anlæg sker efter reglerne i tinglysningslovens § 19, stk. 1, 2.
pkt., ved Retten i Århus.
Sammenfattende er det herefter anført,
at i relation til pant kan løsøre indgå under ét med den faste ejendom.
Tinglysningslovens
§§ 37-38 angiver således alene, hvad der vil være omfattet af pant i fast
ejendom. Derimod fastlægger bestemmelserne ikke begrebet ”fast
ejendom”. Ved
fastlæggelsen af dette i begreb i relation til tinglysningsafgiftsloven må
tinglysningsloven sammenholdes med vurderingsloven, da
tinglysningsafgiftsloven
fastlægger et beregningsgrundlag, der sammenholdes med ejendomsværdien, og
som
ikke kan udgøre et mindre beløb end ejendomsværdien. Der må således henses
til,
hvorledes begrebet ”fast ejendom” er fastlagt i relation til den
offentlige
vurdering. Da en vindmølle ikke indgår ved vurdering af den faste ejendom,
skal
en vindmølle i relation til tinglysningsafgiftslovens regler betragtes som
løsøre.
Landsskatterettens bemærkninger og
begrundelse
Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2, 1. pkt., har følgende ordlyd:
”For tinglysning af ejerskifte af fast
ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.400 kr. og 0,6 pct. af
afgiftsgrundlaget efter stk. 2. ( )
Stk. 2. Afgiften beregnes af
ejerskiftesummen, dog mindst af den seneste på tidspunktet for ejendommens
anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi, eller ved
ejerskifte
af en ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige andel heraf, jf. lov
om vurdering af landets faste ejendomme (vurderingsloven). ( )”
Af bemærkningerne til lovbestemmelsen,
jf. lovforslag nr. L 208 af 25. marts 1999, fremgår følgende:
”( )
Fast ejendom er ikke nærmere defineret i
lovteksten, da tinglysningen er afgørende. Tinglyses forholdet som et
ejerskifte af fast ejendom, dvs. i tingbogen, skal der svares afgift efter
bestemmelsen.
( )”
Tinglysningsafgiftsloven relaterer sig
alene til tinglysninger, hvorfor begrebet fast ejendom i henhold til denne
lov
i almindelighed må forstås i overensstemmelse med tinglysningsloven og hertil
knyttet praksis.
Det bemærkes, at Vestre Landsret ved den
offentliggjorte dom i U 1993.191 V har anset en vindmølle, som nærmere
omhandlet, for sidestillet med en bygning, jf. tinglysningslovens § 38,
hvorfor
løsørepantsætning af vindmøllen ikke kunne ske.
I overensstemmelse med de herved
fastslåede tinglysningsretlige principper finder Landsskatteretten, at den
omhandlede vindmølle skal medregnes til afgiftsgrundlaget i henhold til
tinglysningsafgiftslovens § 4 som en del af den faste ejendom, der
overdrages.
Herefter, og i øvrigt med henvisning til
afgiftsmyndighedens begrundelse, stadfæstes den påklagede afgørelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- SKAT har truffet afgørelse om, at der ved køb af ejendommen på matr.nr. [...1], [by1] By, [by1], på tvangsauktion og ved efterfølgende tinglysning af… Landsskatteretten · 18. juni 2019
- SKAT har truffet afgørelse om, at der ved tinglysning af skøde på ejendommen matrikelnummer [...1], [by1], [bygning1], skal betales yderligere… Landsskatteretten · 1. august 2019
- Skattestyrelsens opkrævning af 223.900 kr. i tinglysningsafgift for tinglysningen af et skøde med løbenr. [...21] på ejendommen med matrikelnr. [...1], [by1]… Landsskatteretten · 5. maj 2020
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 12. november 2001
- Landsskatteretskendelse vedr. afskrivning for skærmtag over benzinstandere Retsinformation · 15. juli 2004
- Sag om godkendelse af boopgørelse Domsdatabasen · 16. oktober 2017
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 13. december 2002 vedr. Pantebreve ikke korrekt afgiftsberigtiget efter stempelloven Retsinformation · 8. oktober 2003
- TINGLYSNINGSAFGIFTSVEJLEDNING 2006 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- TINGLYSNINGSAFGIFTSVEJLEDNING 2007 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- Landsskatteretskendelse vedr. tinglysningsafgift. Allonge til løsørepantebrev. Inddragelse af yderligere pant. Retsinformation · 31. maj 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. Tinglysning af et skøde vedrørende to ejendomme - fejl - tinglysningsafgift Retsinformation · 17. juli 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. tinglysningsafgift af ejendom i forbindelse med virksomhedsomdannelse – del af vederlag ved overdragelse var stiftertilgodehavende Retsinformation · 17. november 2009